Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om en den 2den Juni 1911 i Washington undertegnet Konvention, der ændrer den den 20de Marts 1883 i Paris afsluttede og den 14de December 1900 i Bryssel gennemsete Konvention om Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret, samt Danmarks Tiltræden af Konventionen. (* 1)


Under 26. August 1913 har Kongeriget Danmark for Kongerigets og Færøernes Vedkommende tiltraadt den den 2. Juni 1911 i Washington undertegnede Konvention, der ændrer den den 20. Marts 1883 i Paris afsluttede og den 14. December 1900 i Bryssel gennemsete Konvention om Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret.

Konventionen er saalydende:

Pariseroverenskomsten

af 20. marts 1883

Angaaende Beskyttelse af industriel Ejendomsret, revideret i Bryssel den 14. December 1900 og i Washington den 2. Juni 1911.

Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen, i det tyske Riges Navn; Hans Majestæt Kejseren af Østerrig, Konge af Bøhmen o.s.v., og apostolisk Konge af Ungarn, for Østerrig og for Ungarn; Hans Majestæt Belgiernes Konge; Præsidenten for de Forenede Stater af Brasilien; Republiken Cubas Præsident; Hans Majestæt Kongen af Danmark; den dominikanske Republiks Præsident; Hans Majestæt Kongen af Spanien; Præsidenten for de Forenede Stater af Amerika; den franske Republiks Præsident; Hans Majestæs Kongen for det forenede Kongerige Storbritannien og Irland og de britiske oversøiske Besiddelser, Kejser af Indien; Hans Majestæt Kongen af Italien; Hans Majestæt Kejseren af Japan; Præsidenten for de Forenede Stater af Meksiko; Hans Majestæt Kongen af Norge; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Præsidenten for Republikken Portugals provisoriske Regering; Hans Majestæt Kongen af Serbien; Hans Majestæt Kongen af Sverige; Det Schweiziske Forbundsraad; den tunesiske Regering,

havende anset det for hensigtsmæssigt at foretage visse Ændringer og Tilføjelser til den internationale Overenskomst af 20. Marts 1883, der grundlægger en international Union til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret, gennemset i Bryssel den 14. December 1900;

Har udnævnt til deres Befuldmægtigede:

Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen :

Hr. Dr. Haniel von Haimhausen , Hans Majestæt den tyske Kejsers Ambassaderaad i Washington;

Hr. Robolski , Gehejme Overregeringsraad, Ordførende Raad i det Kejserlige Indenrigsministerium;

Hr. Professor Dr. Albert Osterrieth ;

Hans Majestæt Kejseren af Østerrig, Kongen af Bøhmen o.s.v., og Apostolisk Konge af Ungarn:

for Østerrig og for Ungarn:

Hans Excellence Hr. Baron Ladislas Hengelmüller de Hengervar , Allerhøjstsammes Gehejmeraad, overordentlig og befuldmægtiget Ambassadør i Washington.

for Østerrig:

Hans Excellence Hr. Dr. Paul Chevalier Beck de Mannagetta og Lerchenau ,

Allerhøjstsammes Gehejmeraad, Sektionschef i det K. og K. Ministerium for offentlige Arbejder og Formand i det K. og K. Patentbureau.

for Ungarn:

Hr. Elemer de Pompery , Ministerialraad i det Kgl. ungarnske Patentbureau.

Hans Majestæt Belgiernes Konge :

Hr. Jules Brunet , Generaldirektør i Udenrigsministeriet;

Hr. Georges de Ro , Senatorsuppleant, Belgiens Delegerede ved Konferencerne til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret i Madrid og Bryssel;

Hr. Albert Capitaine , Sagfører ved Appelretten i Lieege.

Præsidenten for de Forenede Stater af Brasilien :

Hr, R. de Lima e Silva , Chargee d'Affaires for de Forenede Stater af Brasilien i Washington.

Republikken Cubas Præsident :

Hans Excellence Hr. Rivero , Cubas Gesandt og befuldmægtigede Minister i Washington.

Hans Majestæt Kongen af Danmark :

Hr. Martin J.C.T. Clan , Danmarks Generalkonsul i New York.

Den Dominikanske Republiks Præsident :

Hans Excellence Hr. Emilio C. Joubert , den Dominikanske Republiks overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Washington.

Hans Majestæt Kongen af Spanien :

Hans Excellence Don Juan Riano y Gayangos , Allerhøjstsammes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Washington;

Hans Excellence Don Juan Florez Posada , Bestyrer for Ingeniørskolen i Madrid.

Præsidenten for de Forenede Stater af Amerika :

Hr. Edward Bruce Moore , Commissioner og Patents;

Hr. Frederick P. Fish , Sagfører ved de Forenede Staters Højesteret og Staten New Yorks Højesteret;

Hr. Charles H. Duell , fhv. Patentkommissær, fhv. Dommer ved Distriktet Colombias Appelret, Sagfører ved de Forenede Staters Højesteret og Staten New Yorks Højesteret;

Hr. Robert H. Parkinsom , Sagfører ved de Forenede Staters Højesteret og Staten Illinois' Højesteret;

Hr. Melville Church , Sagfører ved de Forenede Staters Højesteret.

Den franske Republiks Præsident :

Hr. Lefevre-Pontalis , den franske Republiks Ambassaderaad i Washington;

Hr. Georges Breton , Bestyrer af Nationalkontoret for den industrielle Ejendomsret;

Hr. Michel Pelletier , Sagfører ved Appelretten i Paris, Delegeret ved Konferencerne til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret i Rom, Madrid og Bryssel;

Hr. Georges Maillard , Sagfører ved Appelretten i Paris.

Hans Majestæt Kongen for der Forenede Kongerige Storbritanien og Irland og de britiske oversøiske Besiddelser, Kejser af Indien :

Hr. Alfred Mitchell Innes , Hans britiske Majestæts Ambassaderaad i Washington;

Sir Alfred Bateman , K.C.M.G. flv. Comptroller-General of Commerce, Labour, and Statistics;

Hr. Temple Franks , Comptroller-General of Patents, Designs, and Trade-marks.

Hans Majestæt Kongen af Italien :

Nob. Lazzaro dei Marchesi Negrotto Cambiaso , Hans Majestæt Kongen af Italiens Ambassaderaad i Washington;

Hr. Emilio Venezian , Ingeniør, Inspektør i Ministeriet for Agerbrug, Handel og Industri;

Hr. Dr. Giovanni Battista Ceccato , Handelsattachee ved Hans Majestæt Kongen af Italiens Ambassade i Washington.

Hans Majestæt Kejseren af Japan :

Hr. K. Matsui , Hans Majestæt Kejseren af Japans Ambassaderaad i Washington;

Hr. Morio Nakamatsu , Bestyrer af Patentbureauet.

Præsidenten for de Forenede Stater af Meksiko :

Hr. Jose de las Fuentes , Bestyrer af Patentbureauet.

Hans Majestæt Kongen af Norge :

Hr. L. Aubert , Hans Majestæt Kongen af Norges Legationssekretær i Washington.

Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene :

Hr. Dr. F.W.J.G. Snyder van Wissenkerke , Direktør i Bureauet for industriel Ejendomsret, Ministerialraad i Justitsministeriet.

Præsidenten for Republikken Portugals provisoriske Regering :

Hans Excellence Hr. Vicomte de Alte , Portugals overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Washington.

Hans Majestæt Kongen af Sverige :

Hans Excellence Hr. Greve Albert Ehrensvard , Allerhøjstsammes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Washington.

Det Schweiziske Forbundsraad :

Hans Ekscellence Hr. Paul Ritter , Schweiz' overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Washington;

Hr. W. Kraft , Medlem af Forbundsbureauet for den intellektuelle Ejendom i Bern;

Hr. Henry Martin , Schweiz's Legationssekretær i Washington.

Den franske Republiks Præsident for Tunis :

Hr. De Peretti de la Rocca , den franske Republiks første Ambassaderaad i Washington;

hvilke, efter at have meddelt hinanden deres Fuldmagter, der befandtes i god og ordentlig Form, er blevet enige om følgende Artikler:

Artikel 1.

De kontraherende Lande danner en Union til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret.

Artikel 2.

Undersaatterne eller Borgerne i de kontraherende Lande skal med Hensyn til Patenter paa Opfindelser, Brugsmønstre, industrielle Mønstre eller Modeller, Fabriks- eller Handelsmærker, Firmanavne, Oprindelsesbetegnelser og Undertrykkelse af uhæderlig Konkurrence i alle Foreningens andre Lande nyde de samme Fordele, som vedkommende Lovgivninger nu tilstaar eller i Fremtiden vil komme til at tilstaa Landets egne Borgere. Som Følge heraf skal de nyde den samme Beskyttelse og have Adgang til de samme Retsmidler som disse mod ethvert Indgreb i deres Rettigheder under Forbehold af, at de opfylder de Betingelser og Formaliteter, som paahviler Landets egne Borgere. Der kan ikke paalægges Unionsmedlemmernes Undersaatter nogen Forpligtelse til at have Bopæl eller Forretningsetablissement i det Land, hvor Beskyttelse kræves.

Artikel 3.

Med Undersaatter eller Borgere i de kontraherende Lande ligestilles Undersaatter eller Borgere i Lande, der ikke tilhører Unionen, forsaavidt de er bosatte eller har faktiske og virkelige industrielle eller Handelsetablissementer paa et af Unionslandenes Omraade.

Artikel 4.

a. Den, som i et af de kontraherende Lande paa foreskreven Maade har indleveret et Andragende om Patent paa en Opfindelse, Registrering af et Brugsmønster, et industrielt Mønster eller Model, et Fabriks- eller Handelsmærke, eller den, til hvem hans Ret er overgaaet, skal under Forbehold af de Rettigheder, som maatte tilkomme Trejdemand, indenfor de nedenfor fastsatte Frister nyde Fortrinsret til Indlevering af tilsvarende Andragende i de andre Lande.

b. Som Følge heraf kan et Andragende, der senere er indleveret i et af de andre Unionslande inden disse Fristers Udløb, ikke blive ugyldigt paa Grund af Begivenheder, der er indtrufne i Mellemtiden, saaledes navnlig ikke paa Grund af et andet Andragende, paa Grund af Opfindelsens Offentliggørelse eller Udøvelse, paa Grund af, at Eksemplarer af Mønstret eller Modellen er udbudte til Salg eller paa Grund af, at Mærket er blevet benyttet.

c. De ovennævnte Fortrinsfrister skal udgøre 12 Maaneder for Patenter paa Opfindelser og Brugsmønstre, og 4 Maaneder for industrielle Mønstre og Modeller og for Fabriks- og Handelsmærker.

d. Enhver, der vil gøre Krav paa Fortrinsret fra et tidligere Andragendes Indlevering, skal afgive en Erklæring om det Tidapunkt, paa hvilket Indleveringen har fundet Sted, saavel som om, i hvilket Land dette er sket. Hvert Land bestemmer, hvornaar denne Erklæring senest skal være afgivet. Disse Augivelser skal optages i de Offentliggørelser, der udgaar fra vedkommende Myndigheder, særlig paa Patentbrevene og de tilhørende Beskrivelser. De kontraherende Lande kan af den, som afgiver en Fortrinsretserklæring, fordre, at han skal fremskaffe en Afskrift af det tidligere Andragende (Beskrivelse, Tegninger m.m.), hvis Rigtighed er bekræftet af den Myndighed, som har modtaget det. Denne Afskrift skal være fritaget for enhver Legalisation. Det kan fordres, at den skal være ledsaget af en af samme Myndighed udfærdiget Attest om Tidspunktet for Andragendets Indlevering og af en Oversættelse. Andre Formaliteter med Hensyn til Fortrinsretserklæringen kan ikke kræves opfyldt ved Andragendets Indlevering. Det tilkommer hvert af de kontraherende Lande at fastsætte, hvilke Følger Undladelsen af at opfylde de i nærværende Artikel foreskrevne Formaliteter skal medføre, dog at disse Følger ikke maa gaa videre end til Tabet af Fortrinsretten.

c. Senere kan andre Bevisligheder forlanges.

Artikel 4 b.

Patenter, der søges i de forskellige kontraherende Lande af Personer, der nyder godt af Konventionens Bestemmelser i Henhold til Artikel 2 og 3, skal være uafhængige af Patenter, som er opnaaede for den samme Opfindelse i andre Lande, hvad enten disse tilhører Unionen eller ej.

Denne Bestemmelse skal forstaas uden nogen Indskrænkning, navnlig saaledes, at de Patenter, der er søgte i Løbet af Fortrinsretsfristen, er uafhængige saavel med Hensyn til de Grunde, der kan bevirke deres Ugyldighed og Bortfalden, som med Hensyn til den foreskrevne Varighed.

Den finder Anvendelse paa alle de Patenter, der eksisterer i det Øjeblik, den træder i Kraft.

Det samme gælder i Tilfælde af nye Landes Tiltræden for de Patenter, der er i Kraft paa begge Sider i det Øjeblik, Tiltrædelsen finder Sted.

Artikel 5.

Det skal ikke medføre Patentets Bortfalden, at Patenthaveren i det Land, hvori han har opnaaet Patentet, indfører Genstande, der er fabrikerede i noget af de til Unionen hørende Lande.

Patenthaveren skal imidlertid være forpligtet til ar udøve sit Patent i Overensstemmelse med Lovene i det Land, hvortil han indfører de patenterede Genstande, dog med den Begrænsning, at et Patent først kan bortfalde paa Grund af Ikke-Udøvelse i et af Foreningslandene efter en Frist af tre Aar at regne fra Ansøgningens Indlevering i det paagældende Land, og kun for saa vidt han ikke giver fyldestgørende Grunde for sin Uvirksomhed.

Artikel 6.

Ethvert Fabriks- eller Handelsmærke, der paa foreskreven Maade er registreret i Oprindelseslandet, skal i de andre Foreningslande modtages til Anmeldelse og beskyttes i den Form, det foreligger.

Dog skal følgende Mærker kunne tilbagevises eller erklæres ugyldige:

1. Mærker, der er saaledes beskafne, at de krænker Rettigheder, som Trediemand har erhvervet i det Land, hvor Beskyttelsen søges.

2. Mærker, der mangler ethvert Særpræg eller udelukkende bestaar af Tegn eller Angivelser, der i Handel og Vandel kan tjene til at betegne de paagældende Produkters Art, Beskaffenhed, Mængde, Bestemmelse, Værdi eller Oprindelsessted eller Tidspunktet for deres Fremstilling, eller som er blevet tagne i Brug i det almindelige Sprog eller gennem redelige og faste Handelssædvaner i det Land, hvor Beskyttelsen søges.

Ved Bedømmelsen af et Mærkes Særpræg maa der tages Hensyn til alle de faktiske Forhold, navnlig Varigheden af den Brug, der er gjort af Mærket.

3. Mærker, som strider mod Moralen eller den offentlige Orden.

Som Oprindelsesland anses det Land, hvor Andrageren har sit Hovedetablissement.

Dersom dette Hovedetablissement ikke er beliggende i et af Unionslandene, skal det Land, Andrageren tilhører, anses som Oprindelsesland.

Artikel 7.

Beskaffenheden af det Produkt, paa hvilket Fabriks- eller Handelsmærket skal anbringes, kan i intet Tilfælde hindre Mærkets Anmeldelse.

Artikel 7 b.

De kontraherende Lande forpligter sig til at modtage Anmeldelse af og beskytte Mærker, der tilhører Sammenslutninger, hvis Bestaaen ikke er i Strid med Oprindelseslandets Love, selv om disse Sammenslutninger ikke besidder noget industrielt eller Handelsetablissement.

Det tilkommer dog hvert Land at afgøre, under hvilke særlige Betingelser det kan tilstedes en Sammenslutning at faa sine Mærker beskyttede.

Artikel 8.

Firmanavn skal beskyttes i alle Unionslande uden nogen Anmeldelsespligt, hvad enten det udgør en Del af et Fabriks- eller Handelsmærke eller ej.

Artikel 9.

Ethvert Produkt, der retsstridigt bærer et Fabriks- eller Handelsmærke eller et Firmanavn, skal beslaglægges ved Indførselen i de Unionslande, i hvilke dette Mærke eller dette Firmanavn har Ret til lovlig Beskyttelse.

Dersom et Lands Lovgivning ikke tillader Beslaglæggelse ved Indførselen, skal Indførselsforbud træde i Beslaglæggelsens Sted.

Beslaglæggelse skal ligeledes finde Sted i det Land, hvor den ulovlige Anbringelse er foretaget, eller i det Land, hvortil Produktet er blevet indført.

Beslaglæggelsen finder Sted overensstemmende med hvert Lands indre Lovgivning paa Begæring enten af selve Regeringsmyndigheden eller af enhver anden kompetent Myndighed eller af en interesseret Part, være sig en Enkeltmand eller et Selskab.

Myndighederne er ikke pligtige at foretage Beslaglæggelse i Tilfælde af Gennemførsel.

Dersom et Lands Lovgivning hverken tillade Beslaglæggelse ved Indførselen eller Indførselsforbud eller Beslaglæggelse i selve Landet, maa disse Foranstaltninger erstattes af de Retsskridt og Retsmidler, som dette Lands Love i saadanne Tilfælde tilsikrer Statsborgerne.

Artikel 10.

Bestemmelserne i den foregaaende Artikel skal anvendes paa ethvert Produkt, der som Oprindelsesbetegnelse falskelig bærer Navnet paa et bestemt Sted, saafremt der til denne Angivelse er føjet et opdigtet eller i svigagtig Hensigt tilegnet Firmanavn.

Som interesseret Part anses enhver Producent, Fabrikant eller Handlende, der beskæftiger sig med Fremstilling eller Fabrikation af eller Handel med saadant Produkt, og som har nedsat sig enten paa det Sted, som falskelig er angivet som produktets Frembringelsessted eller i den Egn, hvor dette Sted er beliggende.

Artikel 10 b.

Alle de kontraherende Lande forpligter sig til at sikre Unionsmedlemmernes Undersaatter en virksom Beskyttelse mod uhæderlig Konkurrence.

Artikel 11.

De kontraherende Lande skal i Overensstemmelse med deres indre Lovgivning tilstaa Produkter, der stilles til Skue paa officielle eller officielt anerkendte, internationale Udstillinger, der afholdes indenfor et af Landenes Grænser, en midlertidig Beskyttelse for Opfindelser, der er egnede til Patentering, samt for Brugsmønstre, industrielle Mønstre og Modeller saavel som Fabriks- eller Handelsmærker.

Artikel 12.

Ethvert af de kontraherende Lande forpligter sig til at oprette en særlig Myndighed for den industrielle Ejendomsret og et Centralkontor for Meddelelser til Almenheden om Patenter paa Opfindelser, Brugsmønstre, industrielle Mønstre eller Modeller og Fabriks- eller Handelsmærker.

Denne Myndighed skal saa vidt muligt offentliggøre et officielt Tidsskrift.

Artikel 13.

Den internationale Myndighed, der under Navnet: »Det internationale Bureau til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret«, er oprettet i Bern, er underordnet den schweiziske Forbundsregerings høje Myndighed, som fastsætter dens Indretning og fører Tilsyn med dens Virksomhed.

Det internationale Bureau indhenter Oplysninger af enhver Art vedrørende Beskyttelsen for den industrielle Ejendomsret og samler dem i en almindelig statistik Beretning, som bliver omsendt til alle Regeringerne. Det foretager Undersøgelser af almindelig Interesse for Unionen og affatter ved Hjælp af de Dokumenter, der stilles til dets Raadighed fra de forskellige Regeringer, et Tidsskrift i det franske Sprog, der behandler de Spørgsmål, der vedrører Unionens Formaal.

Numrene af dette Blad saavel som alle de Skrifter, der offentliggøres af det internationale Bureau, fordeles mellem Unionslandenes Regeringer i Forhold til det Antal Enheder, hvormed disse i Henhold til det nedenfor anførte bidrager. De yderligere Eksemplarer og Skrifter, som maatte blive forlangte enten af de nævnte Regeringer eller af Selskaber eller af private Personer, maa betales særskilt.

Det internationale Bureau skal til enhver Tid være til Tjeneste for Unionens Medlemmer for at skaffe dem de særlige Oplysninger, som de maatte have Brug for, angaaende Spørgsmål vedrørende den internationale Behandling af den industrielle Ejendomsret. Over sin Virksomhed udarbejder det en aarlig Beretning, som skal meddeles alle Foreningens Medlemmer.

Det franske Sprog skal være det internationale Bureaus officielle Sprog.

Det internationale Bureaus Udgifter skal bæres i Fællesskab af de kontraherende Lande. De maa i intet Tilfælde overskride en Sum af 60,000 Francs aarlig.

Til Bestemmelse af hvert Lands Andel i denne Udgifternes samlede Sum deles de kontraherende Lande og de, som senere maatte tiltræde Unionen, i 6 Klasser, der hver bidrager i Forhold til et bestemt Antal Enheder, nemlig:

  

 1. Klasse .........  25 Enheder,  

 2.   -    .........  20   -    ,  

 3.   -    .........  15   -    ,  

 4.   -    .........  10   -    ,  

 5.   -    .........   5   -    ,  

 6.   -    .........   3   -    ,  

Disse Koefficienter bliver multiplicerede med Antallet af Lande i hver Klasse, og Summen af de herved udkomne Produkter angiver det Antal Enheder, med hvilket den samlede Udgift skal deles. Kvotienten angiver det Antal Enheder, med hvilket den samlede Udgift skal deles. Kvotienten angiver da Størrelsen af Udgiftsenheden.

Hvert af de kontraherende Lande fastsætter ved sin Tiltrædelse, i hvilken Klasse det ønsker sig indordnet.

Den schweiziske Forbundsregering fører Tilsyn med det internationale Bureaus Udgifter, gør de fornødne Forskud og aflægger det aarlige Regnskab, som bliver meddelt alle de andre Regeringer.

Artikel 14.

Nærværende Overenskomst skal undergives periodiske Gennemsyn med det Formaal at indføre saadanne Forbedringer, ved hvilke Unionens System gøres mere fuldkomment.

I dette Øjemed skal der efterhaanden i et af de kontraherende Lande afholdes Konferencer mellem de nævnte Landes Udsendinge.

Regeringen i det Land, hvor Konferencen skal afholdes, forbereder med det internationale Bureaus Bistand denne Konferences Arbejder.

Direktøren for det internationale Bureau skal være til Stede ved Konferencens Møder og tage Del i Forhandlingerne, dog uden Stemmeret.

Artikel 15.

Det er underforstaaet, at de kontraherende Lande forbeholder sig Ret til hver for sig indbyrdes at indgaa særlige Overenskomster til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret, for saa vidt disse Overenskomster ikke kommer i Strid med Bestemmelserne i nærværende Overenskomst.

Artikel 16.

Lande, som ikke har taget Del i nærværende Overenskomst, har Adgang til paa Begæring at tiltræde den.

Denne Tiltrædelse skal ad diplomatisk Vej meddeles den schweiziske Forbundsregering og af denne alle de andre.

Den medfører fuldstændig Tilslutning til alle i nærværende Overenskomst indeholdte Bestemmelser og Deltagelse i alle deri fastsatte Fordele og træder i Kraft en Maaned efter, at Meddelelsen om Tiltrædelsen af den schweiziske Forbundsregering er tilstillet de andre Foreningslande, medmindre et senere Tidspunkt er blevet fastsat af det tiltrædende Land.

Artikel 16 b.

De kontraherende Lande har Ret til til enhver Tid at tiltræde nærværende Overenskomst, for saa vidt angaar deres Kolonier, Besiddelser, afhængige Lande og Protektorater eller enkelte af dem.

De kan i dette Øjemed enten afgive en almindelig Erklæring, ved hvilken alle deres Kolonier, Besiddelser, afhængige Lande og Protektorater indbefattes i Tiltrædelsen, eller udtrykkeligt nævne dem, der skal være indfattede deri, eller indskrænke sig til at angive, hvilke der skal være undtagne.

Denne Erklæring skal skriftligt tilkendegives den schweiziske Forbundsregering, og af denne alle de andre interesserede Regeringer.

De kontraherende Lande kan paa samme Maade opsige Overenskomsten for deres Koloniers, Besiddelsers, afhængige Landes og Protektoraters Vedkommende eller for saa vidt angaar enkelte af disse.

Artikel 17.

Udførelsen af de gensidige Forpligtelser, som indeholdes i nærværende Overenskomst, er, saa vidt fornødent, underkastet Iagttagelsen af de Formaliteter og Forskrifter, som er fastsatte ved de forfatningsmæssige Love i de af de kontraherende Lande, som er forpligtede til at gøre dem anvendelige, hvad de skal gøre indenfor den kortest mulige Frist.

Artikel 17 b.

Overenskomsten skal forblive i Kraft i ubestemt Tid indtil Udløbet af et Aar fra den Dag at regne, da Opsigelse deraf finder Sted.

Opsigelsen skal rettes til den schweiziske Forbundsregering. Den har kun Virkning for det opsigende Land, medens Overenskomsten vedbliver at være gældende for de andre kontraherende Lande.

Artikel 18.

Nærværende Akt skal ratificeres og Ratifikationerne skal deponeres i Washington senest den 1. April 1913. Den træder i Kraft mellem de Lande, som har ratificeret den en Maaned efter denne Frists Udløb.

Denne Akt tillige med dens Slutningsprotokol træder, for saa vidt angaar Forholdene mellem de Lande, som har ratificeret den, i Stedet for Pariser-Overenskomsten af 20. Marts 1883, den til denne Akt føjede Slutningsprotokol, Madrider-Protokollen af 15. April 1981 vedrørende Bidraget til det internationale Kontor og Bryssler-Tillægsakten af 14. December 1900. Derimod forbliver de anførte Akter i Kraft, for saa vidt angaar Forholdene i de Lande, som ikke har ratificeret nærværende Akt.

Artikel 19.

Nærværende Akt skal underskrives i et Eksemplar, som skal opbevares i de Forenede Staters Regerings Arkiv. Denne sidste skal tilstilles hver af Unionsregeringerne en bekræftet Afskrift.

Til Bekræftelse heraf har vedkommende befuldmægtigede underskrevet nærværende Akt.

Sket i Washington, i et enkelt Eksemplar, den 2. Juni 1911.

For Tyskland:

Haniel von Haimhausen.

H. Robolski.

Albert Osterrieth.

For Østerrig og for Ungarn:

Baron L. de Hengelmüller, Ambassadeur d'Autriche-Hongrie.

For Østerrig:

Dr. Paul Chevalier Beck de Mannagetta et Lerchenau, Chef de Section er President de l'Office Imperial et Royal des Brevets d'lnvention.

For Ungarn:

Elemer de Pompery, Conseiller ministeriel a l'Office Royal Hongrois des Brevets d'Invention.

For Belgien:

J. Brunet.

Georges de Ro.

Capitaine.

For Brasilien:

R. de Lima e Silva.

For Kuba:

Antonio Martin Rivero.

For Danmark:

J. Clan.

For den dominikanske Republik:

Emilio C. Joubert.

For Spanien:

Juan Riano y Gayangos.

J. Florez Posada.

For de Forenede Stater af Amerika:

Edward Bruce Moore.

Frederick P. Fish.

Melville Church.

Robt. H. Iarkinson.

Charles H. Duell.

For Frankrig:

Pierre Lefevre-Pontalis.

G. Breton.

Michel Pelletier.

Georges Maillard.

For Storbritannien:

A. Mitchell Innes.

A. E. Bateman.

W. Temple Franks.

For Italien:

Lazzaro Negrotto Cambiaso.

Emilio Venezian.

G.B. Ceccato.

For Japan:

K. Matsui.

Morio Nakamatsu.

For de Forenede Stater af Meksoko:

J. de las Fuentes.

For Norge:

Ludwig Aubert.

For Nederlandene:

Snyder van Wissenkerke.

For Portugal:

J.F.H.M. da Franca, Vte. de Alte.

For Sverige:

Albert Ehrensvard.

For Schweiz:

P. Ritter.

W. Kraft.

Henri Martin.

For Tunis:

E. de Peretti de la Rocca.

Slutningsprotokol.

Staaende i Begreb med at skride til Undertegnelsen af den i Dag afsluttede Akt, er de undertegnede befuldmægtigede blevne enige om følgende:

Til Artikel 1.

Ordene »industriel Ejendomsret« skal tages i deres videste Betydning; de omfatter enhver Produktion paa Landbrugserhvervenes Omraade (Vine, Sæd, Frugter, Kvæg, o.s.v.) og Udvinding (af Mineralier, Mineralvande o.s.v.).

Til Artikel 2.

a. Under Betegnelsen »Patenter paa Opfindelser« indbefattes de forskellige Arter af industrielle Patenter, som anerkendes af de kontraherende Landes Lovgivninger, saasom Indførselspatenter, Forbedringspatenter o.s.v., saavel for Fremgangsmaader som for Produkter.

b. Der er Enighed om, at Bestemmelsen i Artikel 2, som fritager Unionsmedlemmernes Undersaatter for Forpligtelsen til at have Bopæl eller Forretningsetablissement, er at anse som en Fortolkning, og som Følge heraf maa komme til Anvendelse paa alle de Rettigheder, Overenskomsten af 20. Marts 1883 har medført, forinden nærværende Akt er traadt i Kraft.

c. Der er Enighed om, at Bestemmelserne i Artikel 2 ikke i nogen Henseende berører hvert af de kontraherende Landes Lovgivning angaaende den processuelle Fremgangsmaade, der følges ved Domstolene, og disse Domstoles Kompetence, lige saa lidt som de Forskrifter, der maatte findes i Lovene om Patenter, Brugsmønstre, Mærker o.s.v. om Valg af Bopæl eller Indsættelse af en Fuldmægtig.

Til Artikel 4.

Der er Enighed om, at naar et industrielt Mønster eller Model er anmeldt i et Land under Paaberaabelse af en Fortrinsret, der støttes paa en Anmeldelse af et Brugsmønster, skal Fortrinsfristen kun være den, der i Artikel 4 er fastsat for industrielle Mønstre og Modeller.

Til Artikel 6.

Der er Enighed om, at Bestemmelsen i Artikel 6, 1ste Stykke, ikke er til Hinder for, at der afkræves Andrageren en af vedkommende Myndighed udfærdiget Attest om den behørige Registrering i Oprindelseslandet.

Der er Enighed om, at Brugen af offentlige Vaaben, Kendetegn eller Udmærkelsestegn, som ikke er tilladt af de paagældende Myndigheder, eller Anvendelsen af officielle Kontrol- og Garantitegn og -stempler, der er indførte i et Unionsland, kan anses som stridende imod den offentlige Orden i Henhold til Artikel 6, Nr. 3.

Dog anses Mærker ikke som stridende mod den offentlige Orden, naar de med Tilladelse fra vedkommende Myndigheder indeholder Gengivelse af offentlige Vaaben, Udmærkelsestegn eller Kendetegn.

Der er Enighed om, at et Mærke ikke kan anses som stridende mod den offentlige Orden, blot fordi det ikke opfylder en eller anden Forskrift i Mærkelovgivningen, medmindre denne Forskrift selv vedrører den offentlige Orden.

Nærværende Slutningsprotokol, der skal ratificeres samtidig med den i Dag afsluttede Akt, skal anses som udgørende en integrerende Del af denne Akt, og have samme Kraft, Gyldighed og Varighed.

Til Bekræftelse heraf har vedkommende befuldmægtigede underskrevet

nærværende Protokol.

Sket i Washington i et enkelt Eksemplar, den 2. Juni 1911.

For Tyskland:

Haniel von Haimhausen.

H. Robolski.

Albert Osterrieth.

For Østerrig og for Ungarn:

Baron L. de Hengelmüller,

For Østerrig:

Dr. Paul Chevalier Beck de Mannagetta et Lerchenau,

For Ungarn:

Elemer de Pompery,

For Belgien:

J. Brunet.

Georges de Ro.

Capitaine.

For Brasilien:

R. de Lima e Silva.

For Kuba:

Antonio Martin Rivero.

For Danmark:

J. Clan.

For den dominikanske Republik:

Emilio C. Joubert.

For Spanien:

Juan Riano y Gayangos.

J. Florez Posada.

For de Forenede Stater af Amerika:

Edward Bruce Moore.

Melville Church.

Charles H. Duell.

Frederick P. Fish.

Robt. H. Parkinson.

For Frankrig:

Pierre Lefevre-Pontalis.

Michel Pelletier.

G. Breton.

Georges Maillard.

For Storbritannien:

A. Mitchell Innes.

A. E. Bateman.

W. Temple Franks.

For Italien:

Lazzaro Negrotto Cambiaso.

Emilio Venezian.

G.B. Ceccato.

For Japan:

K. Matsui.

Morio Nakamatsu.

For de Forenede Stater af Meksiko:

J. de las Fuentes.

For Norge:

Ludwig Aubert.

For Nederlandene:

Snyder van Wissenkerke.

For Portugal:

J.F.H.M. da Franca, Vte. de Alte.

For Sverige:

Albert Ehrensvard.

For Schweiz:

P. Ritter.

W. Kraft.

Henri Martin.

For Tunis:

E. de Peretti de la Rocca.

Hvilket herved bekendtgøres med Tilføjende, at foranstaaende Konvention, der er ratificeret af Tyskland, Østerrig-Ungarn, den dominikanske Republik, Spanien, de Forenede Stater af Amerika, Frankrig, Storbritannien, Italien Japan, de Forenede Stater af Meksiko, Norge, Nederlandene, Portugal, Schweiz og Tunis samt med Virkning fra den 8. August d.A. tiltraadt af Belgien, for Kongerigets og Færøernes Vedkommende træder i Kraft den 26. ds.

Udenrigsministeriet, dem 25de September 1914.

Erik Scavenius.

Redaktionel note
  • (* 1) Andre landes tiltrædelse: BEK nr. 217 af 25. september 1914