Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om arbejde på gasfyldte ledninger


I henhold til § 17, stk. 3, § 39, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, og § 84 i lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø fastsættes:

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for arbejde på og i forbindelse med forsyningsledninger for de gasarter, der er omfattet af bestemmelserne i det af ministeriet for offentlige arbejder udfærdigede gasreglement.

§ 2. De beskæftigede skal mundtligt og skriftligt være grundigt informeret om de ulykkes- og sygdomsfarer, der er forbundet med deres arbejde på gasledninger. De skal være nødvendigt oplært i arbejdets udførelse og endvidere nøje instrueret om de foranstaltninger, der skal træffes for at undgå ulykker forårsaget af brand, eksplosioner, forgiftninger og kvælning ved oxygenmangel. Arbejdsgiveren skal jævnligt kontrollere, at de beskæftigede er fortrolige med disse forhold.

§ 3. Ved arbejde på eller ved gasledninger, hvor der er risiko for sundheds-, brand- eller eksplosionsfare, skal de beskæftigede overvåges af en person, der i påkommende tilfælde kan komme de beskæftigede til undsætning.

Stk. 2. Alle personer, der beskæftiger sig med arbejder på gasførende ledninger, skal være fortrolige med »Førstehjælp ved gasulykker«, aftrykt som bilag.

§ 4. Hvor gasser kan forekomme i sundhedsskadelige koncentrationer eller kan fortrænge luften (oxygenmangel), skal egnede åndedrætsværn til de beskæftigede forefindes umiddelbart ved arbejdsstedet. Åndedrætsværn skal også være disponibelt for personer, der skal overvåge arbejderne.

§ 5. Hvor gasser forekommer i sundhedsskadelige koncentrationer eller fortrænger luften, skal åndedrætsværn benyttes. Til konstatering af, om gassen forekommer i sundhedsskadelige koncentrationer, skal der på hensigtsmæssige steder være anbragt egnede måleapparater med alarm.

§ 6. Anstrengende arbejder (gravning, anboring o.a.) må ikke udføres i mere end ca. en halv time under benyttelse af åndedrætsværn. Åndedrætsværn må ikke benyttes mere end ca. 2 1/2 time, jævnt fordelt på en arbejdsdag. Arbejdsholdenes størrelse skal fastsættes under hensyntagen til arbejdets art og omfang. Arbejdet skal tilrettelægges således, at bestemmelsen om maksimale arbejdstider med åndedrætsværn kan overholdes og forceret arbejdstempo ved brug af åndedrætsværn undgås.

§ 7. Brønde, gruber og andre vanskeligt tilgængelige rum og områder - eksempelvis krybekældre - må ikke betrædes uden brug af åndedrætsværn, medmindre disse områder i forvejen er tilfredsstillende udluftet. Alle personer i disse områder skal være forsynet med sikkerhedsbælte med sele. Redningssele skal være disponibel for den person, der overvåger de beskæftigede.

§ 8. Brugen af personlige værnemidler skal indøves jævnligt, mindst een gang om året.

Stk. 2. Reglerne i §§ 4, 5 og 6 gælder indtil der er fastsat nærmere regler efter § 12, stk. 1, i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 1979 om arbejdstøj og personlige værnemidler efter lov om arbejdsmiljø.

§ 9. Hvor der spores gaslugt, eller hvor der kan være mulighed for udstrømmende gasser, skal der træffes foranstaltninger til imødegåelse af brand og eksplosioner. Åben ild samt maskiner, apparater og værktøj, der kan fremkalde gnister, må ikke benyttes, hvor der er eksplosionsfare. Hvor det er nødvendigt, skal der bruges særligt fodtøj.

§ 10. Kun sæbevand og indikatorer må anvendes til tæthedsprøver og ved opsøgning af utætheder.

§ 11. Ved arbejde på åbnede eller utætte ledninger skal den udstrømmende gasmængde under stadig kontrol begrænses mest muligt ved effektive afspærringer med blærer eller propper eller under anvendelse af ler eller bind. Der skal træffes foranstaltninger imod indtrængen af luft i gasledningerne.

§ 12. I rum, hvor der er mulighed for, at eksplosionsfarlige gaskoncentrationer kan forekomme, må til belysning kun anvendes eksplosionssikre lamper.

§ 13. Ved gasudstrømninger skal området snarest afspærres. Tændkilder, der kan forårsage eksplosioner i området, skal omgående elimineres. Området må kun betrædes af personer, der medvirker til at afværge faremomenterne.

§ 14. Direktøren for arbejdstilsynet kan tillade afvigelser fra bekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt.

§ 15. Efter lov om arbejdsmiljø § 81 kan tilsynskredsenes afgørelser indbringes for direktøren for arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger eller klagemyndigheden bestemmer andet. Klage over afgørelser efter lovens § 77, stk. 2, har ikke opsættende virkning.

Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen først fremkommer efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1 og 2.

§ 16. Overtrædelse af §§ 2-7, § 8, stk. 1 og §§ 9-13 straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. For overtrædelse af §§ 3-7, § 8, stk. 1 og §§ 9-13, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. For overtrædelse af §§ 2-7, § 8, stk. 1 og §§ 9-13 der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar efter lov om arbejdsmiljø § 86.

§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1980.

Arbejdsministeriet, den 30. april 1980

Svend Auken

/Vibeke Lomholt

Bilag

Førstehjælp ved gasulykker

Eksplosionsfare

Såvel bygas som flaskegas kan danne eksplosionsfarlige blandinger med luft.

Bemærk at bygas (B-gas) er lettere end luft og derfor stiger opad, medens flaskegas (F-gas og P-gas) er tungere end luft og derfor fortrinsvis søger mod lavtliggende steder.

Har gasudstrømning fundet sted i et rum, udluft da grundigt gennem vinduer og døre til det fri. Tænd ikke lys og benyt ikke elektriske apparater, før De er sikker på, at rummet er gasfrit.

Det er forbudt at søge efter utætheder med en tændt tændstik eller lignende.

Brug sæbevand eller gassøger.

Forgiftningsfare

Luftarten kulilte, der er lugtfri, findes bl. a. i bygas, generatorgas, røg og udblæsning fra biler.

Kulilte dannes endvidere ved ufuldstændig forbrænding af alle gasser, også F-gas og P-gas, som i sig selv er giftfri.

Kulilten er giftig, fordi den bindes så stærkt til de røde blodlegemer, at disse bliver uvirksomme, og der indtræder kvælning. Lettere forgiftninger giver hovedpine og svimmelhed.

De svære forgiftninger kan komme fuldstændig overrumplende, idet bevistløshed indtræder uden varsel, og fortsat ophold i det gasfyldte rum vil medføre døden.

De tunge gasarter kan i brønde og lign. steder ligeledes give fare for kvælning.

Førstehjælp

1. Fjern den forulykkede fra det gasfyldte område

Undgå selv at blive forgiftet.

Brug friskluftmaske eller røgdykkerapparat samt sikkerhedstov.

NB! Almindelig støvfiltermaske, våde lommetørklæder og lign. giver ikke beskyttelse mod kulilte.

2. Giv kunstigt åndedræt, hvis den forulykkede ikke trækker vejret

Det kunstige åndedræt skal iværksættes øjeblikkeligt, idet enhver forsinkelse kan være skæbnesvanger.

3. Giv snarest tilførsel af ilt

Kulilteforgiftede har særlig behov for ilttilførsel.

Brug så vidt mulig iltapparat med tilsluttet åndedrætspose.

I nødsfald kan en alm. iltflaske (blå) benyttes, idet reduktionsventilen åbnes lidt, og den løse slange holdes i nærheden af den forulykkedes ansigt.

Ved mund-til-næse metoden skal iltstrømmen rettes mod hjælperens ansigt.

4. Rekvirer ambulance

Stands ikke det kunstige åndedræt, men lad en anden ringe.

5. Den forulykkede må ikke bevæge sig

Selvom forgiftningen/kvælningen tilsyneladende er overstået, skal den forulykkede holdes i ro og tildækkes, så han er varm.

Dette punkt er vigtigt, fordi blodets evne til ilttransport er nedsat.

Enhver unødvendig muskelbevægelse anstrenger derfor hjertet.

Mund-til-næse metoden

1. Læg den forulykkede på ryggen og læg Dem på begge knæ ved siden af hans hoved.

2. Kip den forulykkedes hoved så langt bagover som muligt med den ene hånd på hans isse og den anden under hans hage, så munden lukkes. (Fig. 1)

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Fig. 1

3. Foretag en hurtig og dyb indånding.

4. Gab højt op og anbring Deres vidtåbne mund omkring den forulykkedes næse uden at klemme hans næsebor sammen. (Fig. 2)

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Fig. 2

5. Blæs indtil De ser den forulykkedes brystkasse hæve sig. (Fig. 3)

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Fig. 3

6. Løft munden fra den forulykkedes ansigt, men hold fortsat hans hoved i samme stilling, så den indpustede luft kan udåndes, hvilket kan høres eller ses på brystkassen.

7. Blæs straks ind igen, når den forulykkedes udånding er tilendebragt.

De første ti indblæsninger skal følge hurtigt efter hinanden. Herefter kan man fortsætte i et langsommere tempo - ca. 15 indblæsninger i minuttet.

Hvis den forulykkedes næse er tilstoppet - det mærker De straks - blæser De i stedet gennem hans mund, idet De ikke lukker hans mund helt. Den forulykkedes hovedstilling er iøvrigt den samme.

Kunstigt åndedræt skal fortsættes, indtil den forulykkede trækker vejret normalt, eller indtil sagkyndigt ambulancepersonale har overtaget behandlingen.

Officielle noter

Ingen