Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden (Ikraftholdelsesbekendtgørelsen) (* 1)


I henhold til § 89, stk. 2 og 3, samt § 39, stk. 1, nr. 1, § 43, stk. 1, nr. 1-2, § 59, stk. 3 og 4, nr. 2, og § 84 i lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø fastsættes:

Almindelige bestemmelser

§ 1. De nedenfor i § 2 opregnede bestemmelser i de indtil 1. juli 1977 gældende love om henholdsvis almindelig arbejderbeskyttelse (almindelig lov), arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed (handels- og kontorloven) og arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri (landbrugsloven), jfr. lovbekendtgørelser nr. 297, 298 og 299 af 4. juli 1968, som ændret senest ved lov nr. 330 af 19. juni 1974, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser fastsat efter arbejdsmiljøloven. Det samme gælder de i § 3 nævnte regler, der er fastsat med hjemmel i disse love, samt regler, der er holdt i kraft ved § 77 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse.

Stk. 2. De opretholdte lovbestemmelser finder anvendelse inden for samme områder og i samme omfang som hidtil, medmindre andet er angivet i § 2. Bestemmelserne gælder således for arbejde for en arbejdsgiver, bortset fra de arbejdsforhold, som er nævnt i arbejdsmiljølovens § 2, stk. 2. Almindelig lovs § 19, stk. 5, handels- og kontorlovens § 11, stk. 1 og landbrugslovens § 11, stk. 5 og § 19A, stk. 4 gælder dog også for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, og for det arbejde, der er nævnt i arbejdsmiljølovens § 2, stk. 2.

Stk. 3. De opretholdte administrative regler gælder for de områder, for hvilke de er givet, medmindre andet er anført i § 3.

Stk. 4. De opretholdte regler administreres således, at der inden for disse bestemmelsers rammer tages hensyn til arbejdsmiljølovens krav om sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige arbejdsforhold, jfr. f.eks. bestemmelserne i arbejdsmiljølovens §§ 38, 42 og 45.

Stk. 5. De hidtidige regler om børns og unge menneskers arbejde opretholdes med de ændringer, der følger af, at lavalderen ved arbejdsmiljølovens § 59, stk. 1, er sat op til 15 år.

Lovbestemmelser

§ 2. Følgende lovbestemmelser opretholdes:

  

 1.  Af lov om almindelig arbejderbeskyttelse, jfr. lovbekendtgørelse  

    nr. 297 af 4. juli 1968, som ændret ved lov nr. 216 af 19. maj  

    1971, lov nr. 153 af 31. marts 1973 og lov nr. 330 af 19. juni  

    1974:  

  §  6,    stk. 4,  

  §  9,    stk. 1 og 2,  

  § 12,    stk. 2, 1. pkt.,  

  § 13,    nr. 1-10, 12-18 og 21,  

  § 13,    nr. 1-10 og 12-18, er fra den 1. juli 1977 sat i kraft for  

    arbejdslokaler indrettet før 1. april 1955 i virksomheder, hidtil  

    omfattet af almindelig lovs § 1, stk. 2, c, jfr.  

    arbejdsmiljølovens § 39, stk. 1, nr. 1, og § 43, stk. 1, nr. 1-2,  

  § 13,    nr. 21, er fra den 1. juli 1977 sat i kraft for de nævnte  

    virksomheder, jfr. arbejdsmiljølovens § 43, stk. 1, nr. 2,  

  § 13,    nr. 16-18, er fra den 1. juli 1977 sat i kraft for  

    virksomheder, hidtil omfattet af landbrugsloven, jfr.  

    arbejdsmiljølovens § 39, stk. 1, nr. 1,  

  § 14,  

  § 15,    stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3,  

  § 16,    stk. 2,  

  § 18,    stk. 1, 1. led,  

  § 19,    stk. 5,  

  § 54,    stk. 2, 3. pkt.  

 2.  Af lov nr. 245 af 13. juni 1968 om ændring af lov om almindelig  

    arbejderbeskyttelse:  

  § 3,   stk. 1, opretholdes for det hidtidige område. Tilsvarende  

    overgangsregel er fra den 1. juli 1977 fastsat for virksomheder,  

    omfattet af almindelig lovs § 1, stk. 2, c, jfr. ovenfor under nr.  

    1, ad almindelig lovs § 13 og arbejdsmiljølovens § 43, stk. 1, nr.  

    1.  

 3.  Af lov om arbejderbeskyttelse inden for handels- og  

    kontorvirksomhed, jfr. lovbekendtgørelse nr. 298 af 4. juli 1968,  

    som ændret ved lov nr. 216 af 19. maj 1971 og lov nr. 153 af 31.  

    marts 1973:  

  §  5,    stk. 4,  

  §  6,    stk. 2, 1. pkt.,  

  §  7,    stk. 1, nr. 1-17, 20 og stk. 2,  

  §  8,    stk. 2,  

  § 10,    stk. 1, 1. led,  

  § 11,    stk. 1, dog kun for så vidt angår henvisningen til  

    almindelig lovs § 19, stk. 5,  

  § 25,    jfr. almindelig lovs § 54, stk. 2, 3. pkt.  

 4.  Af lov om arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og  

    gartneri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 299 af 4. juli 1968, som  

    ændret ved lov nr. 216 af 19. maj 1971 og lov nr. 153 af 31. marts  

    1973:  

  §  7,    stk. 2, 1. pkt.,  

  §  8,    stk. 2,  

  § 10,    stk. 1,  

  § 11,    stk. 5,  

  § 19A,    stk. 4,  

  § 22,    1. pkt., for så vidt angår arbejde inden for landbrug, der  

    udføres af unge af arbejdsgiverens familie, som hører til hans  

    husstand.  

  § 24,    jfr. almindelig lovs § 54, stk. 2, 3. pkt.  

Derudover finder - som angivet under nr. 1 - følgende bestemmelser i almindelig lov anvendelse inden for områder, hidtil omfattet af landbrugsloven: § 13, nr. 16-18, jfr. arbejdsmiljølovens § 39, stk. 1, nr. 1.

Administrative regler

§ 3. Følgende administrative regler forbliver i kraft, således som de var gældende efter arbejderbeskyttelseslovgivningen, medmindre andet er angivet:

A. Regulativer

  • 1) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 165 af 26. april 1960 om regulativ om velfærdsforanstaltninger i bygge- og anlægsvirksomhed.
  • 2) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 181 af 18. maj 1965 om regulativ for lastning og losning af skibe, bortset fra § 29, jfr. bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 1979 om arbejdstøj og personlige værnemidler efter lov om arbejdsmiljø.
  • 3) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 407 af 18. november 1965 om regulativ for byggevirksomhed (1. del), bortset fra bilagets afsnit I, nr. 15, jfr. den ovenfor under nr. 2 nævnte bekendtgørelse og afsnit II, Malearbejde pkt. 36 og 37, jfr. bekendtgørelse nr. 463 af 3. august 1982 om erhvervsmæssigt malearbejde.

B. Bekendtgørelser

  • 1) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 11. december 1935 om indretningen og brugen af transportable beholdere for sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 98 af 25. april 1939, nr. 450 af 21. november 1951, nr. 147 af 5. maj 1954, nr. 75 af 19. marts 1959, nr. 73 af 21. marts 1961 og nr. 345 af 27. september 1963.
  • 2) Arbejds- og socialministeriets bekendtgørelse nr. 401 af 27. juli 1945 om indretningen og brugen af mekanisk drevne kraner, som ændret ved bekendtgørelse nr. 83 af 1. marts 1950, nr. 162 af 17. april 1970 og nr. 508 af 15. oktober 1976.
  • 3) Arbejds- og socialministeriets bekendtgørelse nr. 504 af 9. oktober 1945 af regler for arbejde med organiske opløsningsmidler og produkter indeholdende sådanne i henhold til lov nr. 143 af 29. april 1913, bortset fra § 7, stk. 1, jfr. bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 1979 om arbejdstøj og personlige værnemidler efter lov om arbejdsmiljø.
  • 4) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 489 af 20. november 1947 om indretningen og brugen af mekanisk drevne centrifuger.
  • 5) Arbejds- og socialministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. december 1950 om indretning og brugen af køleanlæg, som ændret ved bekendtgørelse nr. 147 af 25. maj 1956, nr. 151 af 8. maj 1957, nr. 56 af 17. marts 1961, nr. 282 af 8. september 1961 og nr. 384 af 15. december 1962.
  • 6) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 6. december 1956, hvorved forskrifter for farlige tekniske hjælpemidler sættes i kraft inden for handels- og kontorvirksomhed, landbrug, skovbrug og gartneri, for så vidt angår § 1, A, litra c, e, l, n, p, og § 2 litra c.
  • 7) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 267 af 19. august 1958 om politiets tilsyn med forlystelsesapparater.
  • 8) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 164 af 26. april 1960 om regler for jordarbejde.
  • 9) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 14 af 26. januar 1961 om sikkerhedsforskrifter for mekanisk drevne slibemaskiner og slibeskiver, som ændret ved bekendtgørelse nr. 215 af 20. juni 1961.
  • 10) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 282 af 8. september 1961 om forbud mod anvendelse af methylclorid (klormethyl) i køleanlæg, som ændret ved bekendtgørelse nr. 384 af 15. december 1962.
  • 11) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 25 af 22. januar 1964 om børns erhvervsmæssige medvirken ved offentlige forestillinger m.v., for så vidt angår unge under 15 år, jfr. arbejdsmiljølovens § 59, stk. 4, nr. 2, bortset fra §§ 2 og 4.
  • 12) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 318 af 2. november 1964 om lægers anmeldelse af erhvervssygdomme, som ændret ved bekendtgørelse nr. 293 af 2. august 1966, nr. 184 af 13. april 1971 og nr. 97 af 5. marts 1974.
  • 13) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 372 af 30. september 1965 om regler for arbejde på fartøj med tank for olie m.v.
  • 14) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 380 af 11. oktober 1965 om indretningen og brugen af mekanisk drevne excenterpresser o.lign.
  • 15) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 61 af 23. februar 1966 om styrtsikre førerhuse og beskyttelsesbøjler til traktorer m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 406 af 8. august 1975 om traktorer (nr. 27).
  • 16) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 31 af 12. februar 1969 om unge menneskers farlige arbejde. Bekendtgørelsen er fra den 1. juli 1977 udvidet til også at gælde beskæftigelse af unge inden for handels- og kontorvirksomhed samt beskæftigelse af fremmede unge inden for landbrug, skovbrug og gartneri, jfr. arbejdsmiljølovens § 59, stk. 3.
  • 17) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 80 af 13. marts 1969 om børns og unge menneskers farlige arbejde inden for landbrug, skovbrug og gartneri, for så vidt angår arbejde inden for landbrug, der udføres af unge af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand. For beskæftigelse af unge i fremmed virksomhed inden for landbrug, skovbrug og gartneri gælder bekendtgørelsen kun i det omfang, det pågældende maskineri m.v. ikke er omfattet af arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 31 af 12. februar 1969 om unge menneskers farlige arbejde, som anført under nr. 1 c, og med den ændring, at mindstealderen i øvrigt forhøjes til 16 år ved ulykkesfarer og til 18 år ved sundhedsfarer, jfr. arbejdsmiljølovens § 59, stk. 3.
  • 18) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 306 af 10. juni 1969 om registre for personer under 16 år.
  • 19) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 194 af 1. maj 1970 om styrtsikre førerhuse og beskyttelsesbøjler (førerværn) til visse selvkørende motorredskaber.
  • 20) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 564 af 22. december 1971 om dampkedelanlæg på landjorden.
  • 21) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 565 af 22. december 1971 om pasning af dampkedler.
  • 22) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 566 af 22. december 1971 om trykbeholdere m.v. på landjorden, som ændret ved bekendtgørelse nr. 9 af 13. januar 1984.
  • 23) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 53 af 29. februar 1972 om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling.
  • 24) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 236 af 2. maj 1973 om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til arbejdstilsynet.
  • 25) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 67 af 8. februar 1974 om forbud mod anvendelse af visse klæbemidler ved bygningsarbejde på midlertidig arbejdsplads.
  • 26) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 183 af 15. maj 1975 om forbud mod anvendelse af visse cadmiumholdige loddemidler.
  • 27) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 406 af 8. august 1975 om traktorer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 578 af 18. december 1980 og nr. 102 af 7. marts 1983.
  • 28) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 475 af 18. september 1975 om EF-direktiver om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.
  • 29) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 621 af 11. december 1975 om indretningen og brugen af boltepistoler og deres tilbehør.
  • 30) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 260 af 18. maj 1976 om landets inddeling i arbejdstilsynskredse.
  • 31) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 509 af 15. oktober 1976 om kranførercertifikat, som ændret ved bekendtgørelse nr. 575 af 29. november 1976 og nr. 121 af 21. marts 1979.
  • 32) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 129 af 25. marts 1977 om EF-direktiver om certificering og mærkning af ståltove, lænkekæder og kroge.

C. Cirkulærer

  • 1) Socialministeriets cirkulære af 12. december 1957 om samarbejde mellem vandbygningsvæsenet og arbejdstilsynet.
  • 2) Socialministeriets cirkulære af 19. marts 1958 om samarbejde mellem veterinærmyndighederne og arbejdstilsynet.
  • 3) Socialministeriets cirkulære af 26. juli 1958 om samarbejde mellem elektricitetsrådet og arbejdstilsynet.
  • 4) Socialministeriets cirkulære af 19. august 1958 om samarbejde mellem politiet og arbejdstilsynet.
  • 5) Socialministeriets cirkulære af 5. maj 1961 om samarbejde mellem de stedlige bygningsmyndigheder og arbejdstilsynet, specielt med henblik på byggepladser og jordarbejder.
  • 6) Socialministeriets cirkulære af 27. oktober 1961 om samarbejde mellem statskontrollen med mejeriprodukter og æg m.m. og arbejdstilsynet.
  • 7) Arbejdsministeriets cirkulære af 3. maj 1963 om samarbejde mellem arbejdstilsynet og skolemyndighederne om gennemførelse af arbejderbeskyttelseslovgivningen.
  • 8) Arbejdsministeriets cirkulære af 22. januar 1964 om børns erhvervsmæssige medvirken ved offentlige forestillinger m.v., for så vidt angår unge under 15 år, jfr. arbejdsmiljølovens § 59, stk. 4, nr. 2, bortset fra bemærkningerne til § 2, jfr. ovenfor under § 3B, nr. 11.
  • 9) Arbejdsministeriets cirkulære af 26. november 1964 om samarbejde mellem embedslægerne (kredslægerne) og arbejdstilsynet.
  • 10) Arbejdsministeriets cirkulære af 26. november 1964 om samarbejde mellem sundhedsstyrelsen og arbejdstilsynet.
  • 11) Arbejdsministeriets cirkulære af 26. november 1964 om samarbejde mellem sundhedsstyrelsen og arbejdstilsynet om arbejderbeskyttelseslovgivningens overholdelse i apoteker.
  • 12) Arbejdsministeriets cirkulære af 18. juli 1970 om samarbejde mellem boligtilsynet og arbejdstilsynet.
  • 13) Arbejdsministeriets cirkulære af 18. september 1974 om arbejdstilsynets medvirken ved administrationen af miljøbeskyttelseslovgivningen.
  • 14) Arbejdsministeriets cirkulære af 26. juni 1975 om samarbejde mellem fiskeriministeriets industritilsyn og arbejdstilsynet.

D. Forskrifter givet af direktøren for arbejdstilsynet

(Forskrifterne er ikke optaget i Lovtidende, jfr. kgl. anordning af 7. januar 1975).

  • 1) Forskrifter for fyrede dampkedler for hvilke kravene lempes (1972 - Publ. nr. 33).
  • 2) Forskrifter for fyrede hedtvandsanlæg (1973 - Publ. nr. 39/1980).
  • 3) Forskrifter for periodisk tilsyn med tørsmeltere (1973 - Publ. nr. 40).
  • 4) Forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg (Centralvarmeanlæg) (1974 - Publ. nr. 42/1980).
  • 5) Forskrifter for indretning af og arbejde i brønde og tunneler til fjernvarmeanlæg o.l. (1974 - Publ. nr. 47).
  • 6) Forskrifter for periodiske undersøgelser af visse trykbeholdere (1974 - Publ. nr. 48).
  • 7) Forskrifter for fyrede dampkedlers konstruktion (Konstruktionsforskrift) (1975 - Publ. nr. 52).
  • 8) Forskrifter for fyrede dampkedlers godkendelse, anmeldelse og prøvning samt tilsyn m.m. (Forvaltningsforskrift) (1975 - Publ. nr. 53).
  • 9) Forskrifter for produktionsvirksomheders udførelse af radiografisk kontrol af svejste trykbeholdere, dampkedler og rørledninger (1975 - Publ. nr. 54).
  • 10) Forskrifter for nedfældning af flydende ammoniak (1975 - Publ. nr. 56).
  • 11) Forskrifter for styrtsikre førerværn til traktorer (1975 - Publ. nr. 57).
  • 12) Forskrifter for ufyrede varmtvandsanlæg (Centralvarmeanlæg med varmevekslere) (1975 - Publ. nr. 58).
  • 13) Forskrifter for indretningen og brugen af boltepistoler og deres tilbehør (1975 - Publ. nr. 59).
  • 14) Forskrifter for fyrede dampkedlers pasning (Pasningsforskrift) (1976 - Publ. nr. 60/1982).
  • 15) Forskrifter for fyrede dampkedelanlæg (Udstyrsforskrift) (1977 - Publ. nr. 67).
  • 16) Forskrifter for kryoanlæg (1977 - Publ. nr. 70).

E. Anvisninger og meddelelser givet af direktøren for arbejdstilsynet

Anvisninger vedrørende opfyldelse af bestemmelser i arbejderbeskyttelseslovene og meddelelser, der indeholder generelle påbud efter disse love, forbliver i kraft i det omfang, de angår krav i regler, der er videreført i arbejdsmiljøloven eller opretholdt ved denne bekendtgørelse. De ophæves af direktøren for arbejdstilsynet.

Klageadgang

§ 4. Tilsynskredsenes afgørelser i henhold til regler, der forbliver i kraft i medfør af §§ 2 og 3, kan indbringes for direktøren for arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller klagemyndigheden bestemmer andet. Dette gælder dog ikke for påbud, som arbejdstilsynet har skønnet det nødvendigt at afgive for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed.

Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen først fremkommer efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Straf

§ 5. Overtrædelse af de i §§ 2 og 3, litra A, B og D nævnte bestemmelser straffes efter arbejdsmiljølovens § 89, stk. 3. Hvor der ved denne bekendtgørelse tillægges opretholdte bestemmelser gyldighed inden for et videre område end hidtil, straffes overtrædelse med bøde eller hæfte, jfr. lovens § 84. Arbejdsmiljølovens § 83 og §§ 85-87 finder tilsvarende anvendelse.

Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1986.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 392 af 8. august 1983 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden (Ikraftholdelsesbekendtgørelsen).

Stk. 3 Før denne bekendtgørelses ikrafttræden er følgende regler, der var opretholdt ved den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse, ophævet:

Under § 2, nr. 1, almindelig lov:

  • a) § 13, nr. 20, § 16, stk. 4 og 6, § 26, stk. 1 og § 27, jfr. bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse.
  • b) § 43, stk. 1, nr. 2, 4-5 og 7, jfr. bekendtgørelse nr. 465 af 25. oktober 1985 om unges aften- og natarbejde.

Under § 2, nr. 3, handels- og kontorloven:

  • a) § 7, nr. 19, § 8, stk. 4 og 6, jfr. bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse.
  • b) § 11, stk. 1, for så vidt angår henvisningen til ophævede bestemmelser i almindelig lov, jfr. ovenfor under § 2, nr. 1, a.
  • c) § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, jfr. bekendtgørelse nr. 465 af 25. oktober 1985 om unges aften- og natarbejde.

Under § 2, nr. 4, landbrugsloven:

  • a) § 8, stk. 4 og 6 og § 19, jfr. bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse.
  • b) Anvendelsen af almindelig lovs § 13, nr. 20, jfr. ovenfor under § 2, nr. 1, a.

Under § 3, B. Bekendtgørelser:

  • 1) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 88 af 27. februar 1974 om gebyr for arbejdstilsynets stemplingskontrol af certifikatmateriale til fabrikation af dampkedler, trykbeholdere m.v., arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 89 af 27. februar 1974 om gebyrer for visse af arbejdstilsynets undersøgelser af dampkedler på landjorden og arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 434 af 22. august 1974 om gebyr for arbejdstilsynets besigtigelser og trykprøver af trykbeholdere (Kogekedler, gastanke, ammoniaktanke m.v.), jfr. bekendtgørelse nr. 517 af 9. oktober 1984 om gebyr for arbejdstilsynets kontrol med dampkedler og trykbeholdere.
  • 2) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 91 af 27. februar 1974 om gebyr for faldprøver ved mekanisk drevne elevatorer, jfr. bekendtgørelse nr. 516 af 9. oktober 1984 om gebyr for arbejdstilsynets besigtigelser og afprøvninger af elevatorer, hejseværker, rulletrapper, rullefortove o.l.

Stk. 4. Fra ikrafttrædelsestidspunktet for denne bekendtgørelse ophæves følgende regler:

Under § 2, nr. 1, almindelig lov:

§ 6, stk. 3,

§ 16, stk. 3 og 5,

§ 17, stk. 1,

§ 18, stk. 1, 2. led og stk. 2, § 27A, stk. 1 og 2,

§ 41, stk. 3,

§ 45, stk. 3,

§ 47, stk. 1, 2. pkt.,

§ 57, stk. 2.

Under § 2, nr. 3, handels- og kontorloven:

§ 5, stk. 3,

§ 8, stk. 3 og 5,

§ 9, stk. 1, 1. pkt.,

§ 10, stk. 1, 2. led og stk. 2,

§ 22, stk. 4,

§ 25, for så vidt angår dennes henvisning til almindelig lovs § 47, stk. 1, 2. pkt. og § 57, stk. 2.

Under § 2, nr. 4, landbrugsloven:

§ 5, stk. 3,

§ 8, stk. 3 og 5,

§ 9, stk. 1,

§ 10, stk. 2,

§ 19A, stk. 1 og 2,

§ 24, for så vidt angår dennes henvisning til almindelig lovs § 47, stk. 1, 2. pkt. og § 57, stk. 2.

Anvendelsen af almindelig lovs § 45, stk. 3.

Under § 3, B. Bekendtgørelser:

  • 1) Arbejds- og socialministeriets bekendtgørelse nr. 414 af 29. september 1941 af regler for arbejde med giftige, ætsende og lignende sundhedsfarlige stoffer i henhold til lov nr. 143 af 29. april 1913.
  • 2) Arbejds- og socialministeriets bekendtgørelse nr. 502 af 4. oktober 1945 om indretningen og brugen af apparater til smeltesvejsning.
  • 3) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 22 af 26. januar 1963 om regler for arbejde med blyholdig emalje.
  • 4) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 25 af 22. januar 1964 om børns erhvervsmæssige medvirken ved offentlige forestillinger m.v. § 2.
  • 5) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 467 af 4. november 1970 om arbejde på elektriske lavspændingsanlæg under spænding.
  • 6) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 474 af 4. december 1970 om lægeundersøgelse af personer under 18 år.

Under § 3, C. Cirkulærer:

  • 1) Socialministeriets cirkulære af 4. juni 1959 om samarbejde mellem de offentlige arbejdsanvisningskontorer og arbejdstilsynet.
  • 2) Arbejdsministeriets cirkulære af 22. januar 1964 om børns erhvervsmæssige medvirken ved offentlige forestillinger m.v., for så vidt angår bemærkningerne til § 2 i den ovenfor under § 3, B, nr. 4, nævnte bekendtgørelse.

Arbejdsministeriet, den 18. december 1985

GRETHE FENGER MØLLER

/Henrik Grove

Bilag

Lovbestemmelser i den hidtil gældende arbejderbeskyttelseslovgivning, der forbliver i kraft efter bekendtgørelsens ikrafttræden De opretholdte lovbestemmelser er citeret ordret efter lovteksten. Ikke-opretholdte bestemmelser, hvortil der henvises, er i det omfang, det er nødvendigt for forståelsen af teksten, gengivet i parentes.

1. Lov om almindelig arbejderbeskyttelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 297 af 4. juli 1968, som ændret ved lov nr. 216 af 19. maj 1971, lov nr. 153 af 31. marts 1973 og lov nr. 330 af 19. juni 1974:

§ 6, stk. 4:

For så vidt der er indrettet særlige, af arbejdstilsynet godkendte spiserum, er det forbudt arbejderne at indtage måltider i arbejdsrum, jfr. § 13, nr. 12, medmindre arbejdets art kræver arbejdernes tilstedeværelse i arbejdsrummet.

§ 9, stk. 1 og 2:

Til forebyggelse og bekæmpelse af erhvervssygdomme kan direktøren for arbejdstilsynet bestemme, at der som betingelse for en arbejders beskæftigelse i en virksomhed skal ske regelmæssig lægeundersøgelse af ham, om fornødent også lægeundersøgelse, forinden han tiltræder arbejdet. Tilsvarende bestemmelse kan træffes for virksomheder, hvis arbejde i øvrigt er forbundet med stor sundhedsfare. Arbejdsgiveren er forpligtet til at afholde udgifterne ved lægeundersøgelse, dog bortset fra den lægeundersøgelse af arbejdere over 21 år, der eventuelt skal finde sted, forinden arbejderen tiltræder arbejdet. Arbejdsgiveren er forpligtet til at opbevare lægeattesterne for arbejderne under 21 år og at holde attesterne tilgængelige for arbejdstilsynet.

Stk. 2. I tilfælde, hvor direktøren for arbejdstilsynet skønner, at forholdene i en virksomhed, et fag eller fagligt område rummer en væsentlig sundhedsfare for arbejderne, kan han - for fag eller faglige områders vedkommende efter forhandling med arbejdsrådet - til konstatering heraf lade iværksætte lægeundersøgelse af vedkommende arbejdere og arbejdshygiejniske undersøgelser af forholdene, herunder undersøgelser af den luft, som arbejderne indånder, og af de stoffer, som de er udsat for at blive påvirket af.

§ 12, stk. 2, 1. pkt.:

Direktøren for arbejdstilsynet kan i enkelttilfælde, hvor særlige forhold foreligger, tillade lempelser i bestemmelserne i dette afsnit.

§ 13:

For virksomhed, der foregår på fast arbejdssted, gælder følgende bestemmelser:

  • 1) Loftshøjde. Arbejdsrum skal have en loftshøjde af mindst 2,5 m. I arbejdslokaler, der indrettes efter lovens ikrafttræden, og i hvilke der foregår en stærk udvikling af hede, fugtighed, støv, os, røg, stank o.lign. eller fremkommer giftige eller eksplosive luftarter, eller hvor der under loftet findes drivværk i væsentligt omfang, skal loftshøjden være mindst 3 m. Arbejdsministeren kan bestemme, at det samme skal gælde i virksomheder, hvor særlige sundhedsmæssige hensyn gør sig gældende.
  • 2) Luftrum. Arbejdsrum skal indeholde et luftrum af 12 m3 for hver i rummet beskæftiget arbejder. Hvor der er truffet effektive foranstaltninger med hensyn til luftfornyelse, kan det krævede luftrum nedsættes, dog ikke til under 8 m3. Hvor andre end de beskæftigede opholder sig i lokalerne, f.eks. i lokaler med betydelig tilgang af kunder, kan der af arbejdstilsynet påbydes en forholdsmæssig forhøjelse. Ved beregning af luftrummet kommer højder over 4 m ikke i betragtning.
  • 3) Gulve. Arbejdsrummets gulv skal være af en efter arbejdets art passende beskaffenhed, og det skal yde fornøden tæthed og varmeisolation. Det må ikke ligge lavere end 1 m under jordsmonnet, medmindre der er truffet sådanne foranstaltninger, at en lavere beliggenhed efter tilsynets skøn må anses for ikke at forringe arbejdslokalet. Der skal træffes foranstaltninger til modvirkning af, at fugtighed fra grunden trænger ind gennem gulv og væg. Gulv og væg skal slutte tæt til hinanden.
  • 4) Tag, vægge og lofter i arbejdsrum skal yde fornøden tæthed og varmeisolation. Vægges og lofters bestrygning skal vedligeholdes på tilbørlig måde, og hvidtning skal fornyes med passende mellemrum, i almindelighed en gang om året. Tapet på vægge og lofter i arbejdsrum kan forbydes af tilsynet, hvor anvendelsen må anses for uheldig af sundheds- eller renlighedshensyn.
  • 5) Belysning. Belysningsforholdene skal være således ordnet, at arbejdet kan udføres, uden at arbejdernes syn påvirkes uheldigt deraf. Hvor det ikke vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, skal der i lokaler, hvor arbejde regelmæssigt foregår, være adgang for tilstrækkeligt dagslys. Kunstig belysning skal være af passende art og styrke og skal være således indrettet, at den ikke blænder arbejderne eller fremkalder uheldige skyggevirkninger.
  • 6) Rengøring. Arbejdsstedet skal tilbørligt renholdes. Rengøring skal, så vidt gørligt, udføres uden for arbejdstiden og på en sådan måde, at der ikke udvikles støv. Hvor rengøring af tekniske grunde må foretages i arbejdstiden, skal der træffes foranstaltninger til at undgå forurening af luften med støv eller skadelige stoffer.
  • 7) Temperatur. Arbejdsrum skal i arbejdstiden have en under hensyn til arbejderne og arbejdets art passende varmegrad. I den kolde årstid skal spiserum være opvarmet.
  • 8) Drikkevand. Arbejderne skal have let adgang til rigeligt, sundt og frisk drikkevand. Forsyningen hermed skal ske på forsvarlig og hygiejnisk måde.
  • 9) Vaskeindretninger og bade. I eller i passende nærhed af omklædningsrum eller, hvor sådanne ikke findes, arbejdsrum skal der - medmindre arbejdstilsynet efter forholdene anser det for unødvendigt - findes hensigtsmæssige og tilbørligt renholdte vaskeindretninger i passende antal. Gør sundhedshensyn eller arbejdets art det påkrævet, kan der kræves tilførsel af varmt vand til vaskeindretningerne og om fornødent kræves indrettet passende vaske- og baderum med varmt vand, som arbejderne er forpligtet til at benytte. Hvor arbejderne beskæftiges med giftige, ætsende eller på anden måde sundhedsfarlige stoffer, hvis fjernelse fra huden kræver anvendelse af særlige rensningsmidler, påhviler det arbejdsgiveren at stille disse til rådighed for arbejderne; nødvendiggør de nævnte stoffer, at arbejderne bruger længere tid til vask end ved almindeligt arbejde, kan arbejdstilsynet påbyde, at der skal gives dem adgang til uden tab af arbejdsindtægt at benytte vaske- og baderum i 10 minutter før hovedmåltid; arbejderne er forpligtet til i dette tidsrum at fjerne de nævnte stoffer fra huden. Hvor vaske- og badeindretninger ikke er umiddelbart ved eller i garderobe, skal der gives mulighed for, at arbejderne sikkert kan opbevare deres håndklæder og rensemidler. Arbejdere, der er beskæftiget med sundhedsfarlige stoffer, skal skifte tøj inden spisning.
  • 10) Garderober, cykleskure m.v. I virksomheder, hvor omklædning finder sted, skal der være adgang til ugenert omklædning for hvert køn for sig, og der kan, hvor det efter tilsynets skøn er muligt at indrette sådanne, kræves, at der skal findes passende beliggende og forsvarligt indrettede omklædningsrum for hvert køn for sig. Arbejdernes tøj skal opbevares på hensigtsmæssig måde. Opbevaringen må ikke finde sted i spiserum, medmindre tilsynet tillader det, og i arbejdsrum kun, for så vidt der dertil er indrettet passende skabe, medmindre arbejdstilsynet skønner, at dette er upåkrævet. Arbejdsrådet kan dog efter indstilling fra direktøren for arbejdstilsynet bestemme, at der for visse kategorier af virksomheder ikke stilles særlige krav om opbevaringen af arbejdernes tøj. Hvor arbejdstøj er særlig udsat for forurening, kan det påbydes, at det skal opbevares adskilt fra de klædningsstykker, der ikke bruges under arbejdet. Cykler og lignende befordringsmidler, der anvendes af arbejderne ved befordring til arbejdsstedet, skal i arbejdstiden kunne opbevares på hensigtsmæssig måde, for så vidt ikke de stedlige forhold umuliggør det.
  • 12) Opholds- og spiserum. Der skal anvises arbejderne passende plads til at indtage deres måltider og gives dem mulighed for at opvarme medbragt mad og drikke. Hvor arbejdets art gør det påkrævet eller naturligt, at arbejderne ikke spiser i arbejdslokalet, skal der indrettes passende spiserum for vedkommende arbejdere, hvis dette i øvrigt er rimeligt. Det samme kan af tilsynet påbydes i andre tilfælde, for så vidt det ikke volder virksomheden meget store vanskeligheder at indrette sådanne spiserum, hvor arbejderne kan opholde sig i aftalte og påbudte hvilepauser, jfr. § 6, stk. 4.
  • 13) Aftrædelsesrum. Der skal forefindes forsvarligt indrettede og passende beliggende aftrædelsesrum i tilstrækkeligt antal og forsynet med papir; de skal så vidt muligt være forsynet med vandudskylning. Særskilt aftrædelsesrum skal forefindes for hvert køn, medmindre der normalt beskæftiges færre end 5 af det ene køn. I forbindelse med aftrædelsesrum skal der findes mulighed for at vaske hænder.
  • 14) Stole. Til arbejdere, hvis arbejde uden fordyrelse af eller ulempe for produktionen kan foregå i siddende stilling, skal der anvendes hensigtsmæssige stole. Foregår arbejdet i stående stilling, kan det kræves, at der anbringes siddepladser, som kan benyttes, når der under arbejdet måtte være lejlighed dertil, for så vidt anbringelsen kan ske uden at lægge arbejdet hindringer i vejen og uden at frembyde fare for arbejderne.
  • 15) Luftfornyelse m.v. Der skal på hensigtsmæssig måde, så tilfredsstillende som skyldigt hensyn til virksomhedens art tillader det, sørges for tilstrækkelig tilførsel af frisk luft, om fornødent ved luftfornyelse ad kunstig vej, idet dog skadelig luftstrømning skal søges undgået.
  • 16) Røg, damp, giftige og eksplosive luftarter m.v. Sundhedsskadelige eller eksplosive luftarter samt røg, damp, stærk hede eller stank, som udvikler sig i enkelte arbejdsrum eller i dele af bedrifter, skal så vidt muligt fjernes på udviklingsstedet og hindres i at trænge ind i andre arbejdsrum. Hvor sundhedsskadelig forurening af luften ikke kan undgås, skal der træffes enhver mulig foranstaltning til beskyttelse af arbejderne. Arbejderne skal så vidt muligt beskyttes mod stærk varme- eller kuldepåvirkning.
  • 17) Skadelig fugtighedsgrad. Medfører arbejdsprocessen skadelig afvigelse fra luftens naturlige fugtighedsgrad, skal der træffes enhver mulig foranstaltning til at beskytte arbejderne mod virkningerne heraf.
  • 18) Støv. Arbejdsprocesserne skal så vidt muligt være støvfri. Kan udvikling af støv ikke undgås, skal der i det omfang, hvori det er muligt, træffes hensigtsmæssige foranstaltninger til at beskytte arbejderne herimod.
  • 21) Sovesteder. Er arbejdsstedet så afsides eller isoleret beliggende, at arbejderne ikke uden videre kan skaffe sig ophold for natten, skal arbejdsgiveren sørge for forsvarligt indrettede sovesteder, særskilt for mænd og kvinder.

(Bestemmelserne i § 1, stk. 1, og § 1, stk. 2, litra c, lyder:

Denne lov omfatter beskæftigelse af enhver art, offentlig eller privat, hvorved arbejderne (medhjælpere) anvendes i en arbejdsgivers tjeneste inden for

  • a) industri,
  • b) håndværk,
  • c) byggevirksomhed,
  • d) anlægsvirksomhed,
  • e) laboratorier,
  • f) transportvirksomhed, herunder lastning og losning.
  • g) lager- og pakhusarbejde.

Stk. 2. I følgende tilfælde, jfr. dog stk. 3, har loven et videre område end angivet i stk. 1:

  • c) de i § 13, nr. 1-10 og 12-20, givne forskrifter for lokalernes (arbejdspladsernes) indretning og brug skal for virksomheder, der ikke omfattes af stk. 1, og som beskæftiger arbejdere (medhjælpere) på fast arbejdsplads, komme til anvendelse, når en virksomhed tager lokaler i brug, der ikke inden for det sidste år har været anvendt til samme art af virksomhed, eller når en virksomhed foretager væsentlig ombygning af lokaler, selv om disse har været anvendt til samme art af virksomhed;)

§ 14:

Foregår arbejdet helt eller delvis under åben himmel eller i åbne skure, under halvtage eller lignende, finder bestemmelserne i § 13 kun anvendelse med de afvigelser, som forholdenes natur medfører.

Stk. 2. Hvor det af hensyn til ulykkesrisikoen eller arbejdernes sundhed er nødvendigt og forholdene gør det muligt, kan arbejdstilsynet påbyde, at arbejdet skal foregå indendørs eller under halvtag, såvel som at der skal opføres læskure og/eller passende opholdsrum.

§ 15, stk. 1:

Hvor arbejderne beskæftiges inden for et fast afgrænset område, men på skiftende steder inden for dette område, som f.eks. inden for et havneområde, kan direktøren for arbejdstilsynet efter forhandling med arbejdsrådet påbyde, at de i § 13 indeholdte bestemmelser for indretning og brug af garderober og spisestuer, aftrædelsesrum m.v. skal finde anvendelse på vedkommende virksomhed. Til opfyldelse af disse bestemmelser må der i fornødent omfang, afpasset efter det normalt beskæftigede antal arbejdere, være adgang til sådanne lokaler hensigtsmæssigt fordelt over området. Det påhviler ejeren af området at opfylde de krav, som stilles i henhold til nærværende stykke.

§ 15, stk. 2, 1. pkt.:

Hvor mere end 5 arbejdere beskæftiges på midlertidig arbejdsplads ud over en kortere tid, f.eks. byggepladser, entreprenørarbejder og lignende, skal der forefindes forsvarligt indrettede og opvarmede skure til spisning og omklædning, såfremt andre egnede lokaler ikke kan anvises.

§ 15, stk. 3:

Hvor arbejdere i en virksomhed i øvrigt beskæftiges på skiftende steder, men ved arbejdstidens begyndelse og slutning normalt indfinder sig på virksomhedens forretningssted eller på et andet af virksomheden anvist, fast samlingssted, såsom skorstensfejere, renovationsarbejdere, transportarbejdere o.lign., kan direktøren for arbejdstilsynet i det omfang, hvori det anses for påkrævet eller naturligt, efter forhandling med arbejdsrådet bestemme, at § 13, nr. 6, nr. 7, 2. pkt., nr. 8-10, nr. 12 og nr. 13 skal finde anvendelse på vedkommende virksomhed, således at det kan pålægges virksomheden at stille de nævnte foranstaltninger til de beskæftigedes rådighed på det faste samlingssted og at renholde dem på tilbørlig måde.

§ 16, stk. 2:

Ved indretning af bygninger og bedriftsanlæg skal det bl.a. iagttages, at arbejdsstedet forsynes med færdselsveje, trapper og udgange, der tilbørligt sikrer arbejderne under brand eller andre farefulde forhold, samt at farlige gruber, fordybninger o.lign. indhegnes eller dækkes. Tunneler, minegange o.lign. skal være forsvarligt udført og vedligeholdt. Gulve skal holdes i en sådan stand, at fare for fald er tilbørligt afværget, og at transport af materialer eller færdige produkter kan ske uden fare. Der skal være den af hensyn til ulykkesfaren fornødne og hensigtsmæssige belysning.

§ 18:

I virksomheder og ved arbejde, der er omfattet af denne lov, skal der findes de efter arbejdstilsynets skøn fornødne midler til første hjælp i ulykkestilfælde.

§ 19, stk. 5:

Under maskineriets gang må pålægning af remme, snore o.lign., rensning, smøring og eftersyn af drivværk og maskiner kun foretages, når det er uomgængeligt nødvendigt, og da kun under iagttagelse af særlig forsigtighed, derunder at vedkommende arbejder ikke er iført klæder, der forøger faren ved arbejdet. Personer under 18 år må aldrig anvendes til dette arbejde.

§ 54, stk. 2, 3. pkt.:

Ulykkestilfælde, forgiftninger og erhvervslidelser af alvorligere karakter skal tillige straks anmeldes til vedkommende fabrikinspektør.

2. Lov nr. 245 af 13. juni 1968 om ændring af lov om almindelig arbejderbeskyttelse. § 3, stk. 1:

For arbejdslokaler i virksomheder, der efter lov nr. 226 af juni 1954 § 13, stk. 2, eller § 77, stk. 1-4, jfr. stk. 5 og 6, kun delvis har skullet opfylde nævnte lovs § 13, stk 1., kan bestemmelserne i § 13, nr. 1, om loftshøjde, nr. 3, 2. pkt., om gulvdybde og nr. 5, 2. pkt., om dagslys først kræves opfyldt, når der foretages væsentlig bygningsmæssig ændring af lokalerne, eller ved ejerskifte, medmindre ejerskiftet sker ved arv eller ved salg til ægtefælle, børn eller svigerbørn. Hvis der er et særligt faremoment ved en sådan virksomhed, kan direktøren for arbejdstilsynet dog bestemme, at den skal opfylde de ovennævnte bestemmelser i det omfang, det er nødvendigt for at imødegå dette faremoment.

3. Lov om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed, jfr. lovbekendtgørelse nr. 298 af 4. juli 1968, som ændret ved lov nr. 216 af 19. maj 1971 og lov nr. 153 af 31. marts 1973:

§ 5, stk. 4:

For så vidt der er indrettet særlige, af arbejdstilsynet godkendte spiserum, kan det af tilsynet forbydes handels -og kontorfunktionærer (arbejdere) at indtage måltider i arbejdsrum, jfr. § 7, stk. 1, nr. 11, medmindre arbejdets særlige art kræver arbejdernes tilstedeværelse i arbejdsrummet.

§ 6, stk. 2, 1. pkt.:

Direktøren for arbejdstilsynet kan i enkelttilfælde, hvor særlige forhold foreligger, tillade lempelser i bestemmelserne i dette afsnit.

§ 7:

For virksomheder, der beskæftiger handels- og kontorfunktionærer (arbejdere) på fast arbejdssted, skal følgende bestemmelser opfyldes, når en virksomhed tager lokaler i brug, der ikke inden for det sidste år har været anvendt til samme art af virksomhed, eller når en virksomhed foretager en væsentlig ombygning af lokaler, selv om disse har været anvendt til samme art af virksomhed, jfr. dog stk. 2:

  • 1) Loftshøjde. Arbejdsrum skal have en loftshøjde af mindst 2,5 m. I arbejdslokaler hvor der foregår en stærk udvikling af hede, fugtighed, støv, os, røg, stank o. lign. eller fremkommer giftige eller eksplosive luftarter, skal loftshøjden være mindst 3 m. Arbejdsministeren kan bestemme, at det samme skal gælde i virksomheder, hvor særlige sundhedsmæssige hensyn gør sig gældende .
  • 2) Luftrum. Arbejdsrum skal indeholde et luftrum af 12 m3 for hver i rummet beskæftiget handels- og kontorfunktionær (arbejder). Hvor der er truffet effektive foranstaltninger med hensyn til luftfornyelse, kan det krævede luftrum nedsættes, dog ikke til under 8 m3. Hvor andre end de beskæftigede opholder sig i lokalerne, f.eks. i butikslokaler med betydelig tilgang af kunder, kan der af arbejdstilsynet påbydes en forholdsmæssig forhøjelse. Ved beregning af luftrummet kommer højder over 4 m ikke i betragtning.
  • 3) Gulve. Arbejdsrummets gulv skal være af en efter arbejdets art passende beskaffenhed, og det skal yde fornøden tæthed og varmeisolation. Det må ikke ligge lavere end 1 m under jordsmonnet, medmindre der er truffet sådanne foranstaltninger, at en lavere beliggenhed efter tilsynets skøn må anses for ikke at forringe arbejdslokalet. Der skal træffes foranstaltning til modvirkning af, at fugtighed fra grunden trænger ind gennem gulv og væg. Gulv og væg skal slutte tæt til hinanden.
  • 4) Tag, vægge og lofter. Tag, vægge og lofter i arbejdsrum skal yde fornøden tæthed og varmeisolation. Vægges og lofters bestrygning skal vedligeholdes på tilbørlig måde, og hvidtning skal fornyes med passende mellemrum. Tapet på vægge og lofter i arbejdsrum kan forbydes af tilsynet, hvor anvendelsen må anses for uheldig af sundheds- eller renlighedshensyn.
  • 5) Belysning. Belysningsforholdene skal være således ordnet, at arbejdet kan udføres, uden at arbejdernes syn påvirkes uheldigt deraf. Hvor det ikke vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, skal der i lokaler, hvor arbejde regelmæssigt foregår, være adgang for tilstrækkeligt dagslys. Kunstig belysning skal være af passende art og styrke og skal være således indrettet, at den ikke blænder arbejderne eller fremkalder uheldige skyggevirkninger.
  • 6) Rengøring. Arbejdsstedet skal tilbørligt renholdes. Rengøring skal, så vidt gørligt, udføres uden for arbejdstiden og på en sådan måde, at der ikke udvikles støv. Hvor rengøring af tekniske grunde må foretages i arbejdstiden, skal der træffes foranstaltninger til at undgå forurening af luften med støv eller skadelige stoffer.
  • 7) Temperatur. Arbejdsrum skal i arbejdstiden have en under hensyn til arbejderne og arbejdets art passende varmegrad. I den kolde årstid skal spiserum være opvarmet.
  • 8) Drikkevand. Handels- og kontorfunktionærerne (arbejderne) skal have let adgang til rigeligt frisk drikkevand. Forsyningen hermed skal ske på forsvarlig og hygiejnisk måde.
  • 9) Vaskeindretninger og bade. I eller i passende nærhed af omklædningsrum eller, hvor sådanne ikke findes, arbejdsrum skal der - medmindre arbejdstilsynet efter forholdene anser det for unødvendigt - findes hensigtsmæssige og tilbørligt renholdte vaskeindretninger i passende antal. Gør sundhedshensyn eller arbejdets art det påkrævet, kan der kræves tilførsel af varmt vand til vaskeindretningerne og om fornødent kræves indrettet passende vaske- og baderum med varmt vand, som handels- og kontorfunktionærerne (arbejderne) er forpligtet til at benytte. Hvor handels- og kontorfunktionærerne (arbejderne) beskæftiges med giftige, ætsende eller på anden måde sundhedsfarlige stoffer, hvis fjernelse fra huden kræver anvendelse af særlige rensningsmidler, påhviler det arbejdsgiveren at stille disse til rådighed for handels- og kontorfunktionærerne (arbejderne); nødvendiggør de nævnte stoffer, at handels- og kontorfunktionærerne (arbejderne) bruger længere tid til vask end ved almindeligt arbejde, kan arbejdstilsynet påbyde, at der skal gives dem adgang til uden tab af arbejdsindtægt at benytte vaske- og baderum i 10 minutter før hovedmåltid; handels- og kontorfunktionærerne (arbejderne) er forpligtet til i dette tidsrum at fjerne de nævnte stoffer fra huden. Hvor vaske- og badeindretninger ikke er umiddelbart ved eller i garderobe, skal der gives mulighed for, at handels- og kontorfunktionærerne (arbejderne) sikkert kan opbevare deres håndklæder og rensemidler. Arbejdstilsynet kan påbyde, at handels- og kontorfunktionærer (arbejdere), der er beskæftiget med sundhedsfarlige stoffer, skal skifte tøj inden spisning.
  • 10) Garderober, cykleskure m.v. I virksomheder, hvor omklædning finder sted, skal der være adgang til ugenert omklædning for hvert køn for sig, og det kan, hvor det efter tilsynets skøn er muligt at indrette sådanne, kræves, at der skal findes passende beliggende og forsvarligt indrettede omklædningsrum for hvert køn for sig. Handels- og kontorfunktionærernes (arbejdernes) tøj skal opbevares på hensigtsmæssig måde. Opbevaringen må ikke finde sted i spiserum, medmindre tilsynet tillader det, og i arbejdsrum kun, for så vidt der dertil er indrettet passende skabe, medmindre tilsynet skønner dette upåkrævet. Arbejdsrådet kan dog efter indstilling af direktøren for arbejdstilsynet bestemme, at der for visse kategorier af virksomheder ikke skal stilles krav med hensyn til opbevaringen af kontor- og handelsfunktionærernes (arbejdernes) tøj. Hvor arbejdstøj er særlig udsat for forurening, kan det påbydes, at det skal opbevares adskilt fra de klædningsstykker, der ikke bruges under arbejdet. Cykler og lignende befordringsmidler, der anvendes af handels- og kontorfunktionærerne (arbejderne) ved befordring til arbejdsstedet, skal i arbejdstiden kunne opbevares på hensigtsmæssig måde, for så vidt ikke de stedlige forhold umuliggør det.
  • 11) Opholds- og spiserum. Der skal anvises handels- og kontorfunktionærerne (arbejderne) passende plads til at indtage deres måltider og gives dem mulighed for at opvarme medbragt mad og drikke. Hvor arbejdets art gør det påkrævet eller naturligt, at handels- og kontorfunktionærerne (arbejderne) ikke spiser i arbejdslokalet, skal der indrettes passende spiserum for vedkommende handels- og kontorfunktionærer (arbejdere), hvis dette i øvrigt er rimeligt. Det samme kan af tilsynet påbydes i andre tilfælde, for så vidt det ikke volder virksomheden meget store vanskeligheder at indrette sådanne spiserum, hvor handels- og kontorfunktionærerne (arbejderne) kan opholde sig i aftalte og påbudte hvilepauser, jfr. § 5, stk. 4.
  • 12) Aftrædelsesrum. Der skal forefindes forsvarligt indrettede og passende beliggende aftrædelsesrum i tilstrækkeligt antal og forsynet med papir; de skal så vidt muligt være forsynet med vandudskyldning. Særskilt aftrædelsesrum skal forefindes for hvert køn, medmindre der normalt beskæftiges færre end 5 af det ene køn. I forbindelse med aftrædelsesrum skal der findes mulighed for at vaske hænder.
  • 13) Stole. Til handels- og kontorfunktionærer (arbejdere), hvis arbejde uden fordyrelse af eller ulempe for produktionen kan foregå i siddende stilling, skal der anvendes hensigtsmæssige stole. Foregår arbejdet i stående stilling, skal der anbringes siddepladser, som kan benyttes, når der under arbejdet måtte være anledning dertil, for så vidt anbringelsen kan ske uden at lægge arbejdet hindringer i vejen og uden at frembyde fare for handels- og kontorfunktionærerne (arbejderne).
  • 14) Luftfornyelse m.v. Der skal på hensigtsmæssig måde, så tilfredsstillende som skyldigt hensyn til virksomhedens art tillader det, sørges for tilstrækkelig tilførsel af frisk luft, om fornødent ved luftfornyelse ad kunstig vej, idet dog skadelig luftstrømning skal søges undgået.
  • 15) Røg, damp, giftige og eksplosive luftarter m.v. Sundhedsskadelige eller eksplosive luftarter samt røg, damp, stærk hede eller stank, som udvikler sig i enkelte arbejdsrum eller i dele af bedrifter, skal så vidt muligt fjernes på udviklingsstedet og hindres i at trænge ind i andre arbejdsrum. Hvor sundhedsskadelig forurening af luften ikke kan undgås, skal der træffes enhver mulig foranstaltning til beskyttelse af handels- og kontorfunktionærerne (arbejderne). Handels- og kontorfunktionærerne (arbejderne) skal så vidt muligt beskyttes mod stærk varme- eller kuldepåvirkning.
  • 16) Skadelig fugtighedsgrad. Medfører arbejdsprocessen skadelig afvigelse fra luftens naturlige fugtighedsgrad, skal der træffes enhver mulig foranstaltning til at beskytte handels- og kontorfunktionærerne (arbejderne) mod virkningerne heraf.
  • 17) Støv. Arbejdsprocesserne skal så vidt muligt være støvfri. Kan udvikling af støv ikke undgås, skal der i det omfang, hvori det er muligt, træffes hensigtsmæssige foranstaltninger til at beskytte handels- og kontorfunktionærerne (arbejderne) herimod.
  • 20) Sovesteder. Er arbejdsstedet så afsides eller isoleret beliggende, at handels- og kontorfunktionærerne (arbejderne) ikke uden videre kan skaffe sig ophold for natten, skal arbejdsgiveren sørge for forsvarligt indrettede sovesteder, særskilt for mænd og kvinder.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 5, 1. og 3. pkt., nr. 6-8, nr. 12-17 og nr. 19, skal dog være opfyldt af alle arbejdslokaler.

§ 8, stk. 2:

Ved indretning af bygninger og bedriftsanlæg skal det bl.a. iagttages, at arbejdsstedet forsynes med færdselsveje, trapper og udgange, der tilbørligt sikrer handels- og kontorfunktionærerne (arbejderne) under brand eller andre farefulde forhold, samt at farlige fordybninger o. lign. indhegnes eller dækkes. Gulve skal holdes i en sådan stand, at fare for fald er tilbørligt afværget, og at transport af materialer eller færdige produkter kan ske uden fare. Der skal være den af hensyn til ulykkesfaren fornødne og hensigtsmæssige belysning.

§ 10:

I virksomheder og ved arbejde, der er omfattet af denne lov, skal der findes de efter arbejdstilsynets skøn fornødne midler til første hjælp i ulykkestilfælde.

§ 11, stk. 1:

For så vidt de i handels- og kontorvirksomheder benyttede maskiner, beholdere med dampe eller luftarter under tryk eller andre beholdere, transportindretninger, bygninger m.m. samt arbejdsprocesser efter arbejdstilsynets skøn frembyder en sådan fare, at der er grund til at træffe foranstaltninger herimod, er de pågældende indretninger og arbejdsprocesser undergivet de i §§ 19-23 og §§ 25-27, § 28 og § 29, jfr. § 10, stk. 2, i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse indeholdte bestemmelser. Bestemmelserne i nævnte lovs § 27 A finder anvendelse på ethvert arbejde, der er omfattet af nærværende lov.

§ 25:

Kapitel 10-15, jfr. § 75, stk. 3, i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse finder tilsvarende anvendelse på nærværende lov.

4. Lov om arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 299 af 4. juli 1968, som ændret ved lov nr. 216 af 19. maj 1971 og lov nr. 153 af 31. marts 1973.

§ 7, stk. 2, 1. pkt.:

Direktøren for arbejdstilsynet kan i enkelttilfælde, hvor særlige forhold foreligger, tillade lempelser i bestemmelserne i dette kapitel og kapitel 3.

§ 8, stk. 2:

Ved indretning af bygninger og bedriftsanlæg skal det bl.a. iagttages, at arbejdsstedet forsynes med færdselsveje, trapper og udgange, der tilbørligt sikrer arbejderne under brand eller andre farefulde forhold, samt at farlige gruber, fordybninger o.lign. indhegnes eller dækkes. Tunneler, minegange o.lign. skal være forsvarligt udført og vedligeholdt. Gulve skal holdes i en sådan stand, at fare for fald er tilbørligt afværget, og at transport af materialer eller færdige produkter kan ske uden fare. Der skal være den af hensyn til ulykkesfaren fornødne og hensigtsmæssige belysning.

§ 10:

I virksomheder og ved arbejde, der er omfattet af denne lov, skal der findes de efter arbejdstilsynets skøn fornødne midler til første hjælp i ulykkestilfælde.

§ 11, stk. 5:

Under maskineriets gang må pålægning af remme, snore o. lign., rensning, smøring og eftersyn af drivværk og maskiner kun foretages, når det er uomgængelig nødvendigt, og da kun under iagttagelse af særlig forsigtighed, derunder at vedkommende arbejder (medhjælper) ikke er iført klæder, der forøger faren ved arbejdet. Personer under 18 år må aldrig anvendes til dette arbejde.

§ 19 A, stk. 4:

Ved arbejde, der udsætter de beskæftigede for ioniserende stråling, må personer under 18 år ikke anvendes.

§ 22, 1. pkt.:

Til arbejde, hvorved der anvendes sådanne tekniske anlæg, hjælpemidler og materialer, der frembyder fare for den beskæftigede, jfr. kapitel 3, må børn under 10 år ikke benyttes og børn mellem 10 og 12 år kun, når arbejdet udføres under umiddelbart og stadigt tilsyn af en af forældrene.

§ 24:

Kapitel 10-15, jfr. § 75, stk. 3, i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse finder tilsvarende anvendelse på nærværende lov.

Officielle noter

(* 1) § 2, nr. 2 samt sidste afsnit i § 2, nr. 4 ophæves