Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler (* 1)


I medfør af § 35, stk. 1, §§ 46, 74, 84 og 86 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, som ændret ved lov nr. 220 af 22. april 1987, lov nr. 380 af 13. juni 1990, lov nr. 273 af 8. maj 1991, lov nr. 373 af 20. maj 1992 og lov nr. 474 af 24. juni 1992, og efter bemyndigelse i henhold til lovens § 73, fastsættes:

Kapitel 1

Område og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter tekniske hjælpemidlers indretning, mærkning, brugsanvisning, afprøvning og markedsføring.

Stk. 2. Undtaget fra bekendtgørelsen er, jf. § 3 i lov om arbejdsmiljø:

  • 1) Tekniske hjælpemidler inden for luftfart bortset fra dem, der anvendes i arbejdet på landjorden.
  • 2) Tekniske hjælpemidler om bord på skibe og fiskefartøjer, idet bekendtgørelsen dog gælder for
  • a) de hjælpemidler, der anvendes ved lastning og losning, bortset fra skibes hejsemidler og øvrigt fastinstalleret udstyr, og
  • b) de hjælpemidler, der anvendes til værftsarbejde om bord i skibe og til arbejde, der må ligestilles hermed.

§ 2. Ved tekniske hjælpemidler forstås i denne bekendtgørelse

  • 1) maskiner, beholdere, apparater, redskaber og enhver anden lignende indretning, der
  • a) anvendes ved forarbejdningen af et produkt,
  • b) anvendes til frembringelsen af et arbejdsresultat, herunder til transport og opbevaring eller
  • c) tjener til udførelsen af en teknisk proces, og
  • 2) dele til sådanne indretninger, præfabrikerede konstruktioner og enhver anden tilvirket genstand, der er beregnet til sammen med andre genstande at indgå i en færdig enhed.

§ 3. Tekniske hjælpemidler, der er omfattet af Rådets direktiv af 14. juni 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner (89/392/EØF), som ændret ved Rådets direktiv af 20. juni 1991 (91/368/EØF), skal opfylde de i kapitel 2 fastsatte bestemmelser.

Stk. 2. Andre tekniske hjælpemidler skal opfylde bestemmelserne i kapitel 3.

§ 4. Forpligtelserne ifølge denne bekendtgørelse påhviler fabrikanter og andre leverandører, projekterende, reparatører o.l. samt abejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere, andre ansatte og brugere efter arbejdsmiljølovens almindelige regler, jf. § 2 og kapitel 4 i loven.

Kapitel 2

Maskiner

§ 5. Dette kapitel gælder for tekniske hjælpemidler, som er omfattet af Rådets direktiv af 14. juni 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner (89/392/EØF), som ændret ved Rådets direktiv af 20. juni 1991 (91/368/EØF). Området for direktivet er angivet i bilag VIII. Tekniske hjælpemidler omfattet heraf kaldes i det følgende for maskiner.

Stk. 2. Kun maskiner, der opfylder kravene ifølge dette kapitel, må markedsføres i Fællesskabet.

Konstruktion, fremstilling,

udstyr og udformning

§ 6. Maskiner skal være indrettet således, at de ikke indebærer risiko for personers sikkerhed og sundhed, når de installeres og vedligeholdes på passende måde og anvendes i overensstemmelse med deres bestemmelse.

§ 7. Maskiners indretning skal opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er fastsat i bilag I.

Stk. 2. En maskine kan dog uden at opfylde stk. 1 forevises på messer, udstillinger o.l., hvis det med tydelig skiltning er angivet, at maskinen ikke opfylder lovgivningens krav og ikke kan erhverves, før den er bragt i overensstemmelse hermed. Ved demonstrationer af maskinens funktioner skal der være truffet passende sikkerhedsforanstaltninger til personbeskyttelse.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke en maskine, der er beregnet til at skulle inkorporeres i en anden maskine eller samles med andre maskiner, såfremt den ledsages af en erklæring, som angivet i bilag II, pkt. B. Det er dog en forudsætning, at maskinen ikke kan fungere selvstændigt.

§ 8. Når en maskine er fremstillet i overensstemmelse med en harmoniseret standard, der omfatter et eller flere af kravene ifølge § 7, stk. 1, formodes maskinen at være i overensstemmelse med de pågældende krav.

Stk. 2. Ved en harmoniseret standard forstås i denne bekendtgørelse en europæisk standard, der er vedtaget af CEN eller CENELEC i overensstemmelse med mandat fra EF-Kommissionen, og hvis reference er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Referencerne for de danske standarder, der gennemfører en harmoniseret standard, offentliggøres af Dansk Standard.

Mærkning og brugsanvisning

§ 9. Enhver maskine skal være forsynet med mærkning, der opfylder kravene ifølge bilag I.

§ 10. Med enhver maskine skal følge en brugsanvisning, der mindst opfylder kravene ifølge bilag I. Brugsanvisningen skal ledsage den enkelte maskine ved levering.

Dokumentation mv. i forbindelse med markedsføring

§ 11. Inden markedsføring af en maskine skal fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant til dokumentation for maskinens overensstemmelse med kravene, ifølge bilag I, forsyne hver enkelt maskine med

  • 1) en EF-overensstemmelseserklæring efter reglerne i §§ 12-15, der skal ledsage maskinen ved levering, og
  • 2) en EF-mærkning efter reglerne i § 18.

Stk. 2. Det påhviler enhver, der markedsfører maskinen, at påse og i givet fald sørge for, at den i stk. 1 nævnte dokumentation foreligger, inden maskinen markedsføres. Tilsvarende forpligtelse påhviler den, som samler maskiner eller dele af maskiner af forskellig oprindelse, eller som fremstiller maskiner til eget brug.

EF-overensstemmelseserklæring

§ 12. EF-overensstemmelseserklæring skal udfærdiges i overensstemmelse med bilag II.

§ 13. EF-overensstemmelseserklæring for maskiner, der ikke er omfattet af bilag IV, kan først udfærdiges, når de i bilag V fastsatte krav vedr. teknisk dossier og øvrige dokumentation er opfyldt.

Stk. 2. EF-overensstemmelseserklæring for maskiner, der er omfattet af bilag IV, kan først udfærdiges, når de i §§ 14 og 15 fastsatte bestemmelser er opfyldt.

§ 14. Såfremt maskinen er omfattet af bilag IV, og fremstillet i overensstemmelse med harmoniserede standarder, skal en af følgende fremgangsmåder følges:

  • 1) Et teknisk dossier udarbejdes i overensstemmelse med bilag VI og sendes til en i Fællesskabet udpeget prøvningsinstitution til opbevaring i overensstemmelse med bilagets pkt. 5.1 og pkt. 7. Prøvningsinstitutionen bekræfter modtagelsen.
  • 2) Et teknisk dossier udarbejdes i overensstemmelse med bilag VI og forelægges for en i Fællesskabet udpeget prøvningsinstitution, som kontrollerer, om de pågældende standarder er blevet korrekt anvendt, og som i givet fald udfærdiger en attest om dette dossiers overensstemmelse.
  • 3) Et eksemplar af maskinen forelægges en i Fællesskabet udpeget prøvningsinstitution til EF-typeafprøvning efter bilag VI.

§ 15. Såfremt maskinen er omfattet af bilag IV, og den ikke eller kun delvis er fremstillet i overensstemmelse med harmoniserede standarder, skal et eksemplar af den underkastes typeafprøvning efter bilag VI.

EF-typeafprøvning

§ 16. Direktøren for Arbejdstilsynet godkender en eller flere institutioner til at foretage typeafprøvning i Danmark efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede prøvningsinstitutioner skal opfylde de i bilag VII fastsatte minimumskrav.

Stk. 3. En godkendelse efter stk. 1 kan betinges og begrænses.

Stk. 4. En godkendelse efter stk. 1 tilbagekaldes af direktøren for Arbejdstilsynet, hvis den pågældende institution ikke længere opfylder de i bilag VII fastsatte krav.

§ 17. Prøvningsinstitutionen skal foretage typeafprøvning og udfærdigelse af EF-typeattest efter de i bilag VI fastsatte retningslinier.

Stk. 2. Den pågældende prøvningsinstitution skal underrettes om enhver ændring af den af typeattesten omfattede maskine, jf. bilag VI. Prøvningsinstitutionen afgør, om ændringen er så væsentlig i forhold til den meddelte typeattest, at maskinen skal underkastes ny typeafprøvning.

Stk. 3. Prøvningsinstitutionen kan tilbagekalde en typeattest, såfremt det senere konstateres, at den som grundlag for typeattesten indsendte model ikke opfylder kravene i bilag I.

EF-mærke

§ 18. EF-mærket skal udformes i overensstemmelse med bilag III og anbringes på maskinen, så det er tydeligt, synligt og holdbart.

Stk. 2. Der må ikke anbringes mærker eller påskrifter på maskinen, der er af en sådan art, at de kan forveksles med EF-mærket.

Kapitel 3

Andre tekniske hjælpemidler

Konstruktion, fremstilling, udstyr og udformning

§ 19. Tekniske hjælpemidler skal være indrettet således, at de ikke indebærer risiko for personers sikkerhed og sundhed, når de installeres og vedligeholdes på passende måde og anvendes i overensstemmelse med deres bestemmelse.

Stk. 2. For tekniske hjælpemidlers konstruktion, fremstilling, udstyr, udformning samt brugsanvisning gælder de almindelige bestemmelser i §§ 20-34. Herudover gælder for visse tekniske hjælpemidler særlige bestemmelser. Disse bestemmelser er anført i bilag IX.

§ 20. Et teknisk hjælpemiddel skal være forsvarligt konstrueret og forsvarligt udført af egnede materialer under hensyn til de påvirkninger, som det kan påregnes at blive udsat for, så det har den ud fra sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn fornødne styrke og holdbarhed.

Stk. 2. Et teknisk hjælpemiddel, hvori der er eller kan opstå tryk, temperaturer, materialespændinger eller andre påvirkninger, som kan forårsage farlige tilstande, skal være således konstrueret og udført eller være forsynet med sådant udstyr til begrænsning af påvirkningerne, at de forsvarlige og evt. fastsatte grænser herfor ikke overskrides. Om nødvendigt skal hjælpemidlet være forsynet med et varslingsudstyr, der automatisk træder i funktion, hvis sådanne grænser overskrides.

§ 21. I konstruktionen af et teknisk hjælpemiddel skal indgå sikring mod farer ved hjælpemidlet. Det skal herunder sikres, at

  • 1) personer ikke kan komme i berøring med farlige maskindele eller stoffer,
  • 2) værktøj, emner eller dele heraf, stænk o.l. ikke kan udslynges til fare for sikkerhed og sundhed, og
  • 3) varme, kulde, stråling, støj, vibrationer, støv, fugtighed, røg, dampe, gasser eller andet, som udvikles ved anvendelsen af hjælpemidlet, ikke afgives på en sådan måde, at det frembyder fare for sikkerhed eller sundhed.

Stk. 2. Hvis fornøden sikring ikke kan opnås gennem konstruktionen, skal den gennemføres på betryggende måde ved afskærmning, udsugning, andet sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske forholdsregler.

§ 22. Udrustning for energitilførsel skal være således konstrueret, udført og monteret, at den ikke frembyder fare for sikkerhed eller sundhed.

§ 23. Et teknisk hjælpemiddel skal være konstrueret, udført og udstyret således, at betjening af det kan udføres uden fare for sikkerhed eller sundhed, og uden at andre udsættes for fare.

Stk. 2. For ethvert andet ved hjælpemidlet forekommende arbejde finder stk. 1 tilsvarende anvendelse i det omfang, det er muligt, under hensyn til hjælpemidlets art.

§ 24. Den måde, hvorpå indkobling, styring og afbrydelse af energi til et teknisk hjælpemiddel eller andre former for påvirkning af funktioner eller arbejdsprocesser i dette sker, skal i videst muligt omfang sikre, at der ikke opstår fare for sikkerhed eller sundhed. Det skal herunder sikres, at betjeningen kan ske under de bedst mulige oversigts- og kontrolforhold, og om nødvendigt skal hjælpemidlet være forsynet med udstyr, som automatisk giver varsel forud for igangsætning, standsning eller andre påvirkninger.

Stk. 2. Standsning af funktioner eller arbejdsprocesser skal, medmindre afbrydelse af disse kan frembyde fare, kunne ske hurtigt fra hensigtsmæssige steder på eller ved hjælpemidlet. Hvor sikkkerhedsmæssige grunde taler for det, skal standsning kunne indtræde automatisk. Om fornødent skal standsningen være kombineret med en bremsning.

Stk. 3. Hvis unormale driftsforhold, herunder variationer eller afbrydelse i energitilførslen til et teknisk hjælpemiddel, kan frembyde fare, skal hjælpemidlet have effektiv sikring herimod. Om nødvendigt skal hjælpemidlet være forsynet med automatisk og hensigtsmæssigt virkende varslingsanordning.

§ 25. Belysning, der er indbygget eller påmonteret et teknisk hjælpemiddel, skal være hensigtsmæssigt udformet, herunder blændfri.

§ 26. Betjeningsanordninger og styresystemer skal være således konstrueret, udført og udformet, at risiko for utilsigtet eller fejlagtig udløsning, ændring eller standsning af funktioner, hvorved der kan opstå fare, er forhindret eller imødegået.

Stk. 2. Betjeningsanordninger skal være let tilgængelige, være anbragt og udformet ergonomisk hensigtsmæssigt og være godt belyst.

Særligt udstyr

§ 27. Automatisk drevne, styrede eller overvågede tekniske hjælpemidler skal, i det omfang det kan have sikkerhedsmæssig betydning, være udstyret med anordninger til nedregulering af processerne, udkobling af den automatiske styring og udstyr til manuel betjening samt evt. nødstop.

Stk. 2. Et sådant hjælpemiddel skal desuden være forsynet med anvisninger, diagrammer, planer e.l. materiale, som i tilfælde af automatikkens svigten eller andre ekstraordinære situationer giver grundlag for fuldt ud at vurdere den sikkerhedsmæssige betydning heraf og at gennemføre de foranstaltninger eller indgreb, som måtte være nødvendige til afværgelse af fare for sikkerhed eller sundhed.

Stk. 3. Materialets tekst og de instruktioner, der knytter sig hertil, skal være på dansk, medmindre andet følger af særregler eller bestemmes af direktøren for Arbejdstilsynet.

Stk. 4. Materialet skal befinde sig på hjælpemidlet eller i tilknytning til dette på en måde, der er hensigtsmæssig for dets anvendelse.

§ 28. Tekniske hjælpemidler, hvis sikkerhed er afhængig af driftstilstanden, skal i nødvendigt omfang være forsynet med udstyr til overvågning, kontrol og beherskelse heraf.

Stk. 2. Overvågnings- og kontrolorganer skal være forsvarligt konstrueret og forsvarligt udført af egnede materialer, så de fungerer pålideligt på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde.

Stk. 3. Overvågnings- og kontrolorganer skal være konstrueret og anbragt således, at de ikke uforsætligt kan bringes ud af indstilling. Deres visning skal være korrekt, tydelig og godt belyst. Aflæsning og indstilling skal kunne foretages fra et let tilgængeligt sted, og det skal være muligt at foretage nødvendige justeringer eller udskiftninger.

§ 29. Hvor der ved eller på et teknisk hjælpemiddel skal ske færdsel eller ophold af hensyn til betjening, vedligeholdelse, eftersyn eller anden pasning, skal der indrettes adgangs- og færdselsveje samt arbejdsplatforme i nødvendigt omfang. Disse skal være således udformet og udført, sikret og belyst, at deres benyttelse er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Udformning

§ 30. Hvor form eller farve af et teknisk hjælpemiddel eller dele heraf kan have sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal der i videst muligt omfang være taget hensyn hertil.

§ 31. Markeringsfarver og -symboler skal være tydelige og holdbare, og af hensyn til synsopfattelsen skal der i det hele tilstræbes en hensigtsmæssig form- og farvegivning af hjælpemidlet.

§ 32. Tilgængelige dele af hjælpemidlet skal, i den udstrækning dets anvendelse efter bestemmelsen tillader det, være udformet således, at skarpe hjørner, kanter, ru overflader o.l., som kan medføre personskade, ikke forekommer.

Stk. 2. Udformningen skal så vidt muligt sikre, at hjælpemidlet nemt kan renholdes, og at rengøringen af og ved det kan ske uden fare for sikkerhed eller sundhed.

§ 33. Et teknisk hjælpemiddel, som må påregnes at kunne blive genstand for flytning, transport, opstilling og montage, skal udformes under hensyn hertil og om nødvendigt forsynes med anordninger, således at flytning mv. kan ske på sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde.

Brugsanvisning

§ 34. Med leveringen af et teknisk hjælpemiddel skal følge sådan brugsanvisning, som er nødvendig for, at hjælpemidlet kan anvendes, transporteres og opstilles sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forvarligt samt holdes i forskriftsmæssig stand. Hertil hører fornødne angivelser, planer, diagrammer o.l. for hjælpemidlets indretning og funktion, oplysning om farer eller andre særlige forhold ved hjælpemidlet, herunder begrænsninger i brugen, som kan have betydning for sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet, og som ikke er almindelig kendt. Den skal desuden indeholde oplysning om evt. særlige sikkerhedsforanstaltninger, som er nødvendige i forbindelse med hjælpemidlets anvendelse, transport, opstilling og vedligeholdelse. Er personlige værnemidler nødvendige, skal brugsanvisningen give oplysning om disses art og anvendelse, som er i overensstemmelse med de regler, der måtte være givet herom.

Stk. 2. Brugsanvisningen skal være fyldestgørende og let forståelig for dem, der kan påregnes at skulle benytte den. Den skal være affattet på dansk, medmindre andet følger af særregler, eller direktøren for Arbejdstilsynet tillader eller stiller krav om et andet sprog.

Stk. 3. I det omfang, det kan have sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal brugsanvisningen, væsentlige dele heraf eller henvisninger til den, være angivet direkte på hjælpemidlet, eller på skilt, opslag e.l. til opsætning ved dette.

Kapitel 4

Detailregler

§ 35. Direktøren for Arbejdstilsynet kan for enkelte arter af tekniske hjælpemidler fastsætte detailregler i overensstemmelse med foranstående bestemmelser.

Stk. 2. Der kan i reglerne anvendes henvisninger til normer og standarder, når disse angives entydigt, herunder med datering.

§ 36. Direktøren for Arbejdstilsynet kan udsende anvisninger, hvori der gives nærmere retningslinier for, hvorledes bestemmelser i bekendtgørelsen og detailregler kan opfyldes.

Kapitel 6

Dispensation og klage

§ 37. Direktøren for Arbejdstilsynet kan i det enkelte tilfælde tillade afvigelser fra denne bekendtgørelse, hvor det på grund af hjælpemidlets særlige indretning og anvendelse eller særlige forhold i øvrigt skønnes rimeligt og forsvarligt. Dette gælder dog ikke for tekniske hjælpemidler omfattet af kapitel 2.

§ 38. Afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter § 81 i lov om arbejdsmiljø.

Kapitel 6

Straf

§ 39. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning straffes med bøde eller hæfte den, der

  • 1) overtræder § 5, stk. 2, §§ 6, 7, 9-15, og § 17, stk. 2 samt §§ 18-34,
  • 2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen, eller
  • 3) tilsidesætter vilkår for tilladelser i henhold til bekendtgørelsen.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab e.l., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommuners styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 40. I detailregler efter bekendtgørelsen kan der fastsættes straf for overtrædelse af bestemmelser i disse efter § 84 i lov om arbejdsmiljø.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 41. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993, jf. dog stk. 2 og 4 samt § 42.

Stk. 2. § 5, stk. 2 træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 3. Den 1. januar 1993 ophæves følgende bestemmelser, idet de dog indtil den 31. december 1994 bevarer deres gyldighed, således som fastsat i stk. 4:

  • 1) Bekendtgørelse nr. 43 af 22. januar 1981 om tekniske hjælpemidlers indretning og anvendelse, kap. 1-4 og 6-9.
  • 2) Bekendtgørelse nr. 14 af 26. januar 1961 om sikkerhedsforskrifter for mekanisk drevne slibemaskiner og slibeskiver, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 215 af 20. juni 1961.
  • 3) Bekendtgørelse nr. 380 af 11. oktober 1965 om indretning og brug af mekanisk drevne excenterpresser o.l.
  • 4) Bekendtgørelse nr. 529 af 11. november 1983 om motorkædesave.
  • 5) Bekendtgørelse nr. 129 af 25. marts 1977 om EF-direktiver om certificering og mærkning af ståltove, lænkekæder og kroge.

Stk. 4. Maskiner, der markedsføres og tages i brug i Danmark i perioden 1. januar 1993 - 31. december 1994, skal enten opfylde kravene ifølge kapitel 2 eller kravene ifølge bestemmelserne opregnet i stk. 3.

§ 42. For maskiner omfattet af nedennævnte bekendtgørelser finder kapitel 2 først anvendelse fra den 1. juli 1995:

  • 1) Bekendtgørelse nr. 15 af 9. januar 1989 om EF-direktiv om selvkørende industritruck, som ændret ved bekendtgørelse nr. 43 af 24. januar 1990.
  • 2) Bekendtgørelse nr. 47 af 26. januar 1990 om EF-direktiv om førerværn på visse typer bygge- og anlægsmateriel med henblik på beskyttelse mod nedfaldende genstande (FOPS).
  • 3) Bekendtgørelse nr. 48 af 26. januar 1990 om EF-direktiv om førerværn på visse typer bygge- og anlægsmateriel med henblik på beskyttelse ved væltning og/eller stejling (ROPS).

Stk. 2. Den 1. juli 1995 ophæves de i stk. 1 nævnte bekendtgørelser, idet de dog indtil den 31. december 1995 bevarer deres gyldighed, som fastsat i stk. 3.

Stk. 3. De i stk. 1 omhandlede maskiner skal, hvis de markedsføres og tages i brug i Danmark i perioden 1. juli 1995 - 31. december 1995, enten opfylde kravene ifølge kapitel 2 eller kravene ifølge bekendtgørelserne opregnet i stk. 1 samt nærværende bekendtgørelses kapitel 3.

Arbejdstilsynet, den . august 1992

Erik Andersen

/ Charlotte Skjoldager

Bilag I

Væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i forbindelse med konstruktion og fremstilling af maskiner

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

1. De forpligtelser, der fastsættes i henhold til de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, skal kun efterfølges, når den pågældende risiko er til stede for den omhandlede maskine i forbindelse med anvendelse af denne under de af fabrikanten fastsatte forhold. Kravene i 1.1.2, 1.7.3 og 1.7.4 finder under alle omstændigheder anvendelse på samtlige af de maskiner, der er omfattet af dette direktiv.

2. De væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i dette bilag er bindende. Under hensyn til det tekniske stade er det dog muligt, at de deri fastsatte mål ikke kan nås. Er dette tilfældet skal maskinen så vidt muligt konstrueres og fremstilles med henblik på at opfylde disse mål.

1. VÆSENTLIGE SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSKRAV

1.1. Generelle bemærkninger.

1.1.1. Definitioner.

I dette bilag forstås ved:

1. Farligt område', ethvert område inden i og/eller omkring en maskine, hvori en udsat persons tilstedeværelse udgør fare for den pågældendes sikkerhed eller sundhed.

2. Udsat person', enhver person, der helt eller delvis befinder sig i et farligt område.

3. Operatør', den eller de person(er), der har til opgave at opstille, montere, betjene, indstille, vedligeholde, rengøre, reparere og transportere en maskine.

1.1.2. Principper for integrering af sikkerheden.

  • a) Maskinerne skal fremstilles således, at de kan fungere, indstilles og vedligeholdes, uden at personer udsættes for fare, når disse operationer foretages på de betingelser, der er foreskrevet af fabrikanten.

Formålet med de foranstaltninger, der træffes, skal være at fjerne enhver fare for ulykke i maskinens samlede, forventede levetid, herunder også monterings- og afmonteringsfaser, selv i det tilfælde, hvor farerne for ulykke skyldes unormale, men forudsigelige situationer.

  • b) Ved valget af de bedst egnede løsninger skal fabrikanten tage hensyn til følgende principper i den anførte rækkefølge:

- Så vidt muligt fjerne eller mindske farerne (integrering af sikkerheden ved konstruktion og fremstilling af maskinen),

- træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger over for de farer, som ikke kan fjernes,

- give brugerne oplysninger om de tilbageværende farer som følge af, at de trufne beskyttelsesforanstaltninger er ufuldstændige, anføre, om en særlig uddannelse er påkrævet, og meddele, om individuelt beskyttelsesudstyr er nødvendigt.

  • c) Ved konstruktionen og fremstillingen af maskinen og ved udarbejdelsen af brugsanvisningen skal fabrikanten ikke kun tage maskinens normale anvendelse i betragtning, men også den anvendelse af maskinen, der med rimelighed kan forventes.

Maskinen skal konstrueres således, at det undgås, at den anvendes på en unormal måde, hvis en sådan anvendelsesmåde frembyder fare. I de øvrige tilfælde skal brugsanvisningen indeholde oplysninger til brugeren om de måder, som det erfaringsmæssigt bør frarådes at anvende maskinen på.

  • d) Ved normal anvendelse bør ubehag, træthed og psykisk belastning/stress hos operatøren begrænses, så vidt det er muligt ifølge ergonomiske principper.
  • e) Fabrikanten skal ved konstruktion og fremstilling tage hensyn til nedsat bevægelsesfrihed hos operatøren, som følge af den nødvendige eller forventede anvendelse af individuelt beskyttelsesudstyr (fx sko, handsker osv.).
  • f) Maskinen skal leveres med alt det specialudstyr og alle de løsdele, der er væsentlige for, at maskinen kan indstilles, vedligeholdes og anvendes uden fare.

1.1.3. Materialer og produkter.

De materialer, der anvendes ved fremstillingen af maskinen, eller de produkter, der anvendes og skabes ved dens anvendelse, må ikke frembyde fare for de udsatte personers sikkerhed og sundhed.

Såfremt der i arbejdsgangen indgår væsker, skal maskinen være konstrueret og fremstillet således, at den kan anvendes uden fare ved påfyldning, anvendelse, opsamling og udledning.

1.1.4. Belysning.

Fabrikanten udstyrer maskinen med en for betjeningen tilpasset indbygget belysning på steder, hvor det kan frembyde fare, at noget sådant ikke findes, selv om den omgivende belysning er normal.

Fabrikanten skal ligeledes påse, at der ikke er generende skyggezoner, at belysningen er blændfri, og at der ikke opstår nogen farlig stroboskopisk effekt som følge af den belysning, som fabrikanten har anvendt.

Såfremt visse indre dele regelmæssigt skal undersøges, bør de være forsynet med egnet belysning; det samme gælder for de områder, hvor der foretages indstilling og vedligeholdelse.

1.1.5. Konstruktion af maskinen med henblik på håndtering.

Maskinen eller hver enkelt af dens forskellige dele skal:

- Kunne håndteres uden fare,

- være indpakket eller konstrueret således, at den kan henstilles uden beskadigelser og fare (fx tilstrækkelig stabilitet, særlige understøtninger osv.).

Når maskinens eller de forskellige maskindeles masse, dimensioner eller form ikke gør det muligt at transportere dem i hånden, skal maskinen eller hver enkelt af dens forskellige dele:

- Enten være forsynet med indretninger, der gør det muligt at gribe dem med en løfteanordning,

- eller være således udformet, at de kan udstyres med sådanne indretninger (fx gevindhuller),

- eller have en sådan form, at normale løfteanordninger let kan anvendes.

Når maskinen eller een af dens dele transporteres i hånden, skal de:

- Enten let kunne transporteres,

- eller omfatte gribeindretninger (fx håndtag), der gør det muligt at transportere dem sikkert.

Der skal træffes særlige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med håndtering af selv lette værktøjer og/eller maskindele, som kan være farlige (form, materiale osv.).

1.2. Betjeningsanordninger.

1.2.1. Betjeningsanordningernes sikkerhed og pålidelighed.

Betjeningsanordningerne skal være konstrueret og fremstillet således, at de er sikre og pålidelige og således, at der ikke opstår farlige situationer. De skal navnlig være konstrueret og fremstillet således:

- At de kan modstå normale interne og eksterne belastninger,

- at de ikke frembyder mangel på betjeningslogik, der kan føre til farlige situationer.

1.2.2. Betjeningsanordninger.

Betjeningsanordningerne skal være:

- tydelige og lette at få øje på og i givet fald hensigtsmæssigt afmærket,

- anbragt, så de kan betjenes sikkert, hurtigt, uden spild af tid og entydigt,

- udformet således, at der er et logisk forhold mellem betjeningsanordningens bevægelse og den udløste handling,

- anbragt uden for de farlige områder, bortset fra om fornødent visse anordninger, fx nødstop, programmeringsenheder for robotter,

- anbragt således, at der ingen ekstra fare er ved betjeningen,

- udformet eller beskyttet således, at risiko for utilsigtet udløsning af funktioner, hvorved der kan opstå fare, er forhindret,

- fremstillet således, at de kan modstå den forventede belastning; der skal lægges særlig vægt på nødstop, der kan blive udsat for store belastninger.

Såfremt en betjeningsanordning er konstrueret og fremstillet således, at flere forskellige handlinger er mulige, dvs. at dens aktionering ikke er entydig (fx anvendelse af tastaturer osv.), skal den handling, der vil blive udløst, klart angives og om fornødent bekræftes.

Betjeningsanordingerne skal være udformet således, at deres placering, bevægelse, mekaniske modstand, og trækmodstand er forenelige med den udløste handling under hensyn til, hvad der er ergonomisk hensigtsmæssigt. Der skal tages hensyn til forhold, der skyldes nødvendig eller forventet anvendelse af individuelle beskyttelsesanordninger (fx sko, handsker osv.).

Maskinen skal være forsynet med overvågnings- og kontrolorganer (viserinstrumenter, signaler osv.), som man skal have kendskab til, for at maskinen skal kunne fungere på betryggende vis. Operatøren skal fra betjeningsstedet kunne aflæse disse overvågnings- og kontrolorganer.

Operatøren skal fra hovedbetjeningsstedet være i stand til at konstatere, at ingen udsatte personer befinder sig i de farlige områder.

Når dette er umuligt, skal betjeningssystemet være konstrueret og fremstillet således, at enhver igangsætning forudgås af et lyd- og/eller lyssignal. Den udsatte person skal have tid og mulighed for hurtigt at forhindre maskinens igangsætning.

1.2.3. Igangsætning.

Maskinens igangsætning må kun kunne ske ved hjælp af en bevidst handling i forbindelse med en betjeningsanordning, der er beregnet hertil.

Det samme gælder:

- Gentilkobling efter et stop, uanset årsagen til dette

- styring af en væsentlig ændring af funktionsforholdene (fx hastighed eller tryk),

undtagen hvis denne gentilkobling eller ændring af funktionsforholdene ikke indebærer nogen risiko for de udsatte personer.

Gentilkobling eller ændring af funktionsforholdene, som følge af den normale sekvens i en automatisk cyklus, er ikke omfattet af dette væsentlige krav.

Såfremt en maskine omfatter flere startanordninger, og operatørerne derved kan bringe hinanden i fare, skal der monteres yderligere anordninger, (fx en kontrolanordning eller valganordninger, som sikrer, at kun een enkelt startanordning igangsættes), således at nævnte fare udelukkes.

Et anlæg bør let kunne gentilkobles til automatisk kørsel efter et stop, efter at sikkerhedskravene er opfyldt.

1.2.4. Stopanordninger.

Normalt stop.

Hver maskine skal være forsynet med en betjeningsanordning, som gør det muligt at standse hele maskinen på betryggende vis. Hvert arbejdssted skal være forsynet med en betjeningsanordning til standsning af enten alle bevægelige dele i maskinen eller blot en del af disse, alt efter risikoen og således, at maskinen frembyder sikkerhed.

Stopordren til maskinen skal være overordnet i forhold til igangsætningsordrerne.

Når maskinen eller dens farlige dele er standset, skal energitilførslen til de pågældende funktionsenheder være afbrudt.

Nødstop.

Alle maskiner skal være forsynet med et eller flere nødstop, hvormed umiddelbart truende eller allerede indtrufne farlige situationer kan afbødes. Denne forpligtelse gælder ikke for:

- Maskiner, hvor risikoen ikke kan mindskes ved montering af nødstop, enten fordi dette ikke nedsætter den for normal standsning nødvendige tid, eller fordi det ikke gør det muligt at træffe de særlige foranstaltninger, risikoen kræver,

- håndbårne og håndstyrede maskiner.

Nødstop skal:

- Omfatte let genkendelige og synlige betjeningsanordninger, som er hurtige at komme til,

- forårsage standsning af den faretruende proces på så kort tid som muligt uden at medføre yderligere fare,

- evt. igangsætte eller gøre det muligt at igangsætte visse beskyttelsesbevægelser.

Nødstoppet skal være indrettet således, at det forbliver blokeret; det må kun kunne tilbagestilles ved hjælp af en hensigtsmæssig handling; denne tilbagestilling må ikke indebære, at maskinen går i gang, men kun muliggøre start igen; den må ikke kunne standse maskinen uden først at være blokeret.

Kombinerede anlæg.

I forbindelse med maskiner eller maskindele, der er konstrueret til at arbejde i forening, skal fabrikanten konstruere og fremstille maskinen således, at stopanordningerne, herunder nødstoppet, ikke kun kan standse maskinen, men også alt udstyr før og/eller efter denne i arbejdsgangen, hvis fortsat kørsel af dette kan frembyde fare.

1.2.5. Funktionsomskifter.

Den valgte betjeningsmåde skal være overordnet i forhold til alle andre betjeningssystemer med undtagelse af nødstoppet.

Såfremt maskinen er konstrueret og fremstillet til at kunne anvendes efter flere betjeningsmåder eller funktionsmåder, som giver forskellige sikkerhedsniveauer (fx indstilling, vedligeholdelse, undersøgelse osv.), skal den være forsynet med en funktionsomskifter, der kan aflåses i den enkelte stilling. Hver stilling på funktionsomskifteren skal svare til en enkelt betjenings- og funktionsmåde.

Funktionsomskifteren kan erstattes af andre anordninger, der gør det muligt at begrænse anvendelsen af visse af maskinens funktioner til visse grupper af operatører (fx adgangskode til visse numeriske betjeningsfunktioner osv.).

Såfremt maskinen ved visse operationer skal kunne fungere med frakoblede beskyttelsesanordninger, skal funktionsomskifteren samtidig:

- Udelukke automatisk betjening,

- kun tillade bevægelser, styret af betjeningsorganer, der kræver vedvarende påvirkning (holdeorganer),

- kun tillade, at farlige bevægelige dele fungerer under øgede sikkerhedsforanstaltninger (fx langsom kørsel, begrænset belastning, trinvis kørsel eller anden form for passende foranstaltning), og uden mulighed for risici, der skyldes sammenkædede sekvenser,

- forhindre enhver bevægelse, der ved tilsigtet eller ubevidst påvirkning af maskinens indre følere, vil kunne frembyde en fare.

Desuden skal operatøren fra indstillingsstedet fuldt ud kunne styre funktionen af de dele, han betjener.

1.2.6. Svigt i energitilførslen.

Afbrydelse, genetablering efter afbrydelse eller variation, opad eller nedad, i energitilførslen til maskinen må ikke skabe farlige situationer.

Navnlig må følgende ikke forekomme:

- At maskinen sættes i gang ved en fejltagelse,

- at standsning af maskinen forhindres, efter at der allerede er givet ordre hertil,

- at en bevægelig del i maskinen eller et arbejdsemne, som maskinen holder, falder ned eller udslynges,

- at automatisk eller manuel standsning af en af de bevægelige dele forhindres,

- at afskærmningen ikke er effektiv.

1.2.7. Svigt i styringskredsløbet.

En fejl, der påvirker styringskredsløbets logik, et svigt i eller en forringelse af styringskredsløbet, må ikke skabe farlige situationer.

Navnlig må følgende ikke forekomme:

- At maskinen utilsigtet går i gang,

- at standsning af maskinen forhindres, efter at der allerede er givet ordre hertil,

- at en bevægelig del i maskinen eller et arbejdsemne, som maskinen holder, falder ned eller udslynges,

- at automatisk eller manuel standsning af en af de bevægelige dele forhindres,

- at afskærmningen ikke er effektiv.

1.2.8. Programmeller.

Programmellerne (software) for dialogen mellem operatøren og betjenings- eller kontrolsystemet skal have en brugervenlig udformning.

1.3. Beskyttelsesforanstaltninger mod mekaniske risici.

1.3.1. Stabilitet.

Maskinen samt dens dele og udstyr skal være konstrueret og fremstillet således, at den under forventet anvendelse (evt. under hensyn til de klimatiske forhold) er tilstrækkelig stabil til at kunne anvendes uden fare for, at den vipper, vælter, eller der opstår utilsigtede bevægelser.

Såfremt selve maskinens form eller den planlagte installation ikke tillader en tilstrækkelig stabilitet, skal den være forsynet med egnede fastgørelsesmidler, som angives i brugsanvisningen.

1.3.2. Brudfare ved betjening.

Maskindele, herunder forbindelsesdelene, skal kunne modstå de belastninger, de udsættes for i forbindelse med den af fabrikanten forventede anvendelse.

De anvendte materialer skal være tilstrækkeligt modstandsdygtige i forhold til de særlige kendetegn ved det af fabrikanten forventede anvendelsesmiljø, bl.a. for så vidt angår træthed, forældelse, korrosion, slitage.

Fabrikanten skal i brugsanvisningen angive, hvordan og hvor ofte eftersyn og vedligeholdelse skal foretages af sikkerhedsmæssige hensyn. Han angiver evt., hvilke dele der er udsat for slid, samt hvor hyppigt udskiftning bør finde sted.

Såfremt der, trods de trufne foranstaltninger, fortsat er fare for sprængning eller brud (fx slibeskiver), skal de pågældene bevægelige dele monteres og afskærmes, så dele af dem ikke kan spredes.

Hårde eller bløde rør, der indeholder væsker, især under højtryk, skal kunne modstå de forventede interne og eksterne belastninger; de skal være solidt fastgjort og/eller beskyttet mod eksterne belastninger af enhver art; der skal træffes sikkerhedsforanstaltninger til, at de i tilfælde af brud ikke frembyder nogen fare (pludselige bevægelser, højtryksstråler osv.).

Såfremt arbejdsemnet automatisk føres frem mod værktøjet, skal følgende betingelser være opfyldt for at undgå fare for de udsatte personer (fx brud på værktøjet):

- Ved kontakten mellem værktøj og arbejdsemne skal værktøjet have nået sine normale arbejdsbetingelser,

- når værktøjet igangsættes og/eller standses (frivilligt eller ved et uheld), skal den bevægelse, der fører arbejdsemnet frem, og værktøjets bevægelse være koordineret.

1.3.3. Risici i forbindelse med genstandes fald og udslyngning.

Der skal træffes foranstaltninger til at forhindre fald eller udslyngning af genstande (arbejdsemner, værktøj, spåner, splinter og andet affald osv.), som kan frembyde en fare.

1.3.4. Risici i forbindelse med overflader, kanter, hjørner.

Almindeligt tilgængelige maskindele må ikke, for så vidt deres funktion gør det muligt, have skarpe kanter, skarpe hjørner eller ru overflader, som kan medføre personskade.

1.3.5. Risici i forbindelse med kombinerede maskiner.

Når maskinen er beregnet til at kunne udføre flere forskellige operationer med manuel ilægning af emnet mellem hver funktion (kombineret maskine), skal den konstrueres og fremstilles således, at de enkelte dele kan anvendes særskilt, uden at de øvrige dele udgør en fare eller er til gene for den udsatte person.

Med henblik herpå skal de enkelte dele, såfremt de ikke er fuldstændigt beskyttet, kunne igangsættes eller standses individuelt.

1.3.6. Risici i forbindelse med forskelle i værktøjets rotationshastighed.

Såfremt en maskine er konstrueret med henblik på at fungere under forskellige anvendelsesbetingelser (fx hastighed og energitilførsel), skal den være konstrueret og fremstillet således, at valg af og indstilling til disse betingelser kan foretages sikkert og pålideligt.

1.3.7. Forebyggelse af risici i forbindelse med bevægelige dele.

Maskinens bevægelige dele skal være konstrueret, fremstillet og anbragt således, at enhver risiko undgås, eller, hvis der stadig er risiko, være forsynet med afskærmninger eller beskyttelsesanordninger med henblik på at forhindre enhver risiko for kontakt, som kan frembyde fare.

Der bør træffes alle nødvendige foranstaltninger til at hindre utilsigtet standsning af de bevægelige arbejdsdele. I tilfælde af, at der trods de forholdsregler, der er truffet, alligevel kan indtræde standsning, skal særlige beskyttelsesanordninger, særligt værktøj, brugsanvisningen og evt. en angivelse på maskinen tilvejebringes af fabrikanten, således at det er muligt på ny at igangsætte de pågældende dele uden fare.

1.3.8. Valg af beskyttelse mod risici i forbindelse med bevægelige dele.

Afskærmninger eller beskyttelsesanordninger, der anvendes som beskyttelse mod risici i forbindelse med bevægelige dele, skal vælges i forhold til den foreliggende fare. Nedenstående vejledninger skal anvendes ved udvælgelsen.

A. Bevægelige, kraftoverførende dele.

Afskærmninger, der er udformet til at beskytte udsatte personer mod farer som følge af bevægelige, kraftoverførende dele (som fx remskiver, remme, tandhjulsforbindelser, tandstænger, drivaksler osv.) skal være:

- Enten faste afskærmninger, i overensstemmelse med krav 1.4.1 og 1.4.2.1,

- eller løse afskærmninger, i overensstemmelse med krav 1.4.1 og 1.4.2.2.A.

Sidstnævnte løsning skal benyttes, når det forventes, at der ofte skal foretages indgreb.

B. Bevægelige dele, der bidrager til arbejdet.

Afskærmninger eller beskyttelsesanordninger, der er udformet til at beskytte udsatte personer mod farer fra de øvrige bevægelige dele, der bidrager til arbejdet (som fx skærende værktøj, bevægelige dele i presser, cylindre, emner under bearbejdning osv.), skal være:

- Faste afskærmninger, så vidt det er muligt i overensstemmelse med krav 1.4.1 og 1.4.2.1,

- eller løse afskærmninger i overensstemmelse med krav 1.4.1 og 1.4.2.2.B eller beskyttelsesanordninger med følere (fx lysbom/gitre, kontaktmåtter), beskyttelsesanordninger, som sikrer en tilstrækkelig afstand til det farlige område (fx tohåndsudløsning), beskyttelsesanordninger, som automatisk forhindrer operatøren eller dele af dennes krop i at nå det farlige område i overensstemmelse med krav 1.4.1 og 1.4.3.

Når adgangen til visse bevægelige dele, der bidrager til genemførelsen af arbejdet, ikke kan forhindres helt eller delvis under deres funktion, idet de operationer, der skal gennemføres, kræver, at operatøren arbejder i nærheden af dem, skal disse elementer, såvidt det er teknisk muligt, være forsynet med:

- Faste afskærmninger i overensstemmelse med krav 1.4.1 og 1.4.2.1, der forhindrer adgang til de dele, der ikke anvendes til arbejdet,

- og justerbare afskærmninger i overensstemmelse med krav 1.4.1 og 1.4.2.3, der kun tillader adgang til de bevægelige dele, der er absolut nødvendige for arbejdets gennemførelse.

1.4. Krav til afskærmninger og beskyttelsesanordninger.

1.4.1. Generelle krav.

Beskyttelsesanordninger:

- Skal være solidt fremstillet og må ikke forårsage yderligere risici,

- brugen heraf må ikke uden videre kunne omgås, eller anordningerne kunne sættes ud af drift,

- anordningerne skal sikre en tilstrækkelig afstand til farestedet, og må ikke mere end højst nødvendigt hindre udsynet under arbejdet,

- må muliggøre absolut nødvendig anbringelse og/eller udskiftning af værktøj såvel som vedligeholdelsesarbejde, idet adgangen begrænses til det område, hvor arbejdet skal udføres, så vidt muligt uden afmontering af afskærmningen eller beskyttelsesanordningen.

1.4.2. Særlige krav til afskærmningen.

1.4.2.1. Faste afskærmninger.

Faste afskærmninger skal fastholdes solidt.

De skal fastholdes ved systemer, der gør det nødvendigt at anvende værktøj for at åbne dem. Så vidt muligt må de ikke kunne forblive på plads, når deres fastgørelsesmidler mangler.

1.4.2.2. Løse afskærmninger.

A. Løse afskærmninger af type A skal:

- Så vidt muligt forblive på maskinen, når de åbnes,

- være forsynet med en aflåsningsmekanisme, som gør det umuligt at igangsætte de bevægelige dele, så længe de muliggør adgang til disse dele, og som udløser standsning, så snart de ikke længere er i aflåst stilling.

B. Løse afskærmninger af type B skal være konstrueret og indpasset i styringssystemet, således at:

- Igangsætning af de bevægelige dele ikke er mulig, så længe operatøren har mulighed for at nå dem,

- den udsatte person ikke kan nå de bevægelige dele, når de er i bevægelse,

- deres indstilling kræver en bevidst handling, fx anvendelse af værktøj, en nøgle osv.,

- de bevægelige dele standses eller ikke kan sættes igang, såfremt en del af beskyttelsesanordningen mangler eller svigter,

- der ved en egnet afskærmning beskyttes mod fare for udslyngning.

1.4.2.3. Justerbare afskærmninger, der begrænser adgangen.

Justerbare afskærmninger, der begrænser adgangen til de bevægelige dele, der er strengt nødvendige for arbejdets gennemførelse, skal:

- Kunne indstilles manuelt eller automatisk, afhængigt af det arbejde, der skal udføres,

- kunne justeres nemt og uden brug af værktøj,

- så vidt muligt mindske faren for udslyngning.

1.4.3. Særlige krav til beskyttelsesanordninger.

Beskyttelsesanordninger skal være konstrueret og indpasset i styringssystemet, således at:

- Igangsætning af de bevægelige dele ikke er mulig, så længe operatøren har mulighed for at nå dem,

- den udsatte person ikke kan nå de bevægelige dele, når de er i bevægelse,

- deres indstilling kræver en bevidst handling, fx anvendelse af værktøj, en nøgle osv.,

- de bevægelige dele standses eller ikke kan sættes igang, såfremt en del af beskyttelsesanordningen mangler eller svigter.

1.5. Beskyttelsesforanstaltninger mod andre risici.

1.5.1. Risici, der skyldes elektrisk energi.

Når maskinen er elektrisk drevet, skal den være konstrueret, fremstillet og udstyret således, at enhver form for risiko i forbindelse med elektricitet er forhindret eller kan forhindres.

Maskiner, der er underkastet dette krav, er omfattet af de særlig gældende regler for elektrisk materiel, der skal anvendes inden for fastsatte spændingsgrænser.

1.5.2. Risici som følge af statisk elektricitet.

Maskinen skal være konstrueret og fremstillet således, at det undgås eller begrænses, at der opstår elektrostatiske opladninger, der kan være farlige, og/eller være forsynet med anordninger, der gør det muligt at bortlede disse.

1.5.3. Risici som følge af anden energi end elektricitet.

Når maskinen drives ved andet end elektricitet (fx hydraulisk, pneumatisk eller termisk energi osv.), skal den være konstrueret, fremstillet og udstyret således, at enhver risiko, der kan opstå ved disse former for energi, forhindres.

1.5.4. Risici som følge af monteringsfejl.

Fejl ved montering eller genmontering af visse dele, som kan frembyde fare, skal umuliggøres ved konstruktionen af disse dele, og hvis dette ikke lader sig gøre, ved oplysninger, der anføres på selve delene og/eller maskinstativerne. De samme oplysninger skal være anført på de bevægelige dele og/eller deres stativer, når det er nødvendigt at kende bevægelsesretningen for at undgå fare. Der kan evt. gives supplerende oplysninger i brugsanvisningen.

Når fejlagtig tilslutning kan frembyde fare, skal forkert samling af væskeførende, strømførende o.l. ledninger umuliggøres ved selve konstruktionen, og hvis dette ikke lader sig gøre, ved oplysning på rør, ledninger og samledåser.

1.5.5. Risici som følge af ekstreme, eksterne temperaturer.

Der skal træffes forholdsregler med henblik på at forhindre enhver fare for tilskadekomst ved berøring med eller ved ophold i nærheden af emner eller materialer med høj temperatur eller meget lav temperatur.

Faren for udsprøjtning af varme eller meget kolde stoffer skal undersøges. Såfremt en sådan fare består, skal der træffes de nødvendige forholdsregler til forhindring, og såfremt dette ikke er teknisk muligt, imødegåelse af denne fare.

1.5.6. Brandfare.

Maskinen skal være konstrueret og fremstillet således, at enhver fare for brand, fremkaldt af selve maskinen eller af gasser, flydende stoffer, støv, dampe og andre stoffer, som maskinen producerer eller anvender, undgås.

1.5.7. Eksplosionsfare.

Maskinen skal være konstrueret og fremstillet således, at enhver eksplosionsfare, fremkaldt af selve maskinen eller af gasser, flydende stoffer, støv, dampe og andre stoffer, som maskinen producerer eller anvender, undgås.

Fabrikanten skal med henblik herpå træffe sådanne foranstaltninger:

- At farlige koncentrationer af disse stoffer undgås,

- at der ikke kan ske antændelse af den eksplosionsfarlige atmosfære,

- at eksplosionen, hvis den skulle ske, bliver så lille som mulig, således at den ikke får farlige følger for omgivelserne.

De samme forholdsregler skal træffes, såfremt fabrikanten forventer, at maskinen skal anvendes i eksplosionsfarlig atmosfære.

Det elektriske materiel, der ingår i disse maskiner, skal med hensyn til eksplosionsfare være i overensstemmelse med de gældende særdirektiver.

1.5.8. Støjrisici.

Maskinen skal være konstrueret og fremstillet således, at risici som følge af luftbåret støjemission mindskes til det lavest mulige niveau, der med rimelighed kan forventes på baggrund af den tekniske udvikling og de eksisterende midler til støjdæmpning, bl.a. ved støjkilden.

1.5.9. Vibrationsrisici.

Maskinen skal være konstrueret og fremstillet således, at fare som følge af de vibrationer, som maskinen frembringer, minskes til det lavest mulige niveau på baggrund af den tekniske udvikling og de eksisterende midler til vibrationsdæmpning, bl.a. ved kilden.

1.5.10. Strålingsfare.

Maskinen skal være konstrueret og fremstillet således, at enhver emission fra maskinen af stråler begrænses til, hvad der er nødvendigt for maskinens funktion, og at deres indvirkning på de udsatte personer er ubetydelig eller reduceret til et niveau, der ikke er farligt.

1.5.11. Fare i forbindelse med udvendig stråling.

Maskinen skal være konstrueret og fremstillet således, at udvendig stråling ikke forstyrrer maskinens funktion.

1.5.12. Risici som følge af laserudstyr.

Ved anvendelse af laserudstyr skal følgende bestemmelser iagttages:

- Laserudstyr på maskiner skal være konstrueret og fremstillet således, at enhver utilsigtet bestråling undgås,

- laserudstyr på maskiner skal være afskærmet, således at hverken selve strålerne, stråling ved reflektering og spredning eller sekundær bestråling er sundhedsskadelig,

- optisk udstyr til iagttagelse eller justering af laserudstyr på maskiner skal være således indrettet, at laserstrålerne ikke medfører sundhedsfare.

1.5.13. Risici som følge af emission af støv, gasser mv.

Maskinen skal være konstrueret, fremstillet og/eller udstyret således, at farer, der skyldes gasser, flydende stoffer, støv, dampe og andre affaldsstoffer, som udvikles af maskinen, undgås.

Når en sådan fare findes, skal maskinen være udstyret således, at de nævnte stoffer og matrialer opfanges og/eller opsuges.

Når maskinen ikke er lukket ved normal brug, skal de i foregående stykke nævnte anordninger til opsamling og/eller opsugning være anbragt så tæt som muligt på emissionsstedet.

1.6. Pasning.

1.6.1. Vedligeholdelse af maskinen.

De punkter, hvorfra indstilling, smøring og normal vedligeholdelse af maskinen finder sted, skal være anbragt uden for de farlige områder. Indstilling, pasning, reparation, rensning og vedligeholdelse af maskinen skal kunne foretages på maskinen, når denne er standset.

Såfremt mindst een af ovennævnte betingelser ikke kan opfyldes af tekniske årsager, skal disse operationer kunne gennemføres uden fare (jf. bl.a. 1.2.5).

For så vidt angår automatiserede maskiner og evt. andre maskiner påsætter fabrikanten en tilkoblingsanordning, således at der kan monteres diagnostik- og fejlsøgningsudstyr.

Maskindele, der ofte skal udskiftes på automatiserede maskiner, bl.a. på grund af en ændring i produktionen, eller fordi de ikke er slidstærke eller vil kunne beskadiges som følge af et uheld, skal let og sikkert kunne af- og påmonteres. Der skal være adgang til disse dele, således at opgaverne kan udføres med de nødvendige tekniske hjælpemidler (værktøj, måleudstyr...), efter den fremgangsmåde, der er fastlagt af fabrikanten.

1.6.2. Adgangsveje til arbejdsstedet og betjeningssteder.

Fabrikanten skal forsyne maskinen med adgangsveje (trapper, stiger, gangbroer osv.), der gør det muligt sikkert at nå alle nødvendige steder i forbindelse med produktionen, indstilling og vedligeholdelse.

De dele af maskinen, der er bestemt til adgangs- og færdselsveje for personer, skal være konstrueret og fremstillet således, at fald hindres.

1.6.3. Adskillelse af energikilderne.

Enhver maskine skal være forsynet med anordninger, der gør det muligt at isolere den fra hver enkelt af dens energikilder. Disse anordninger skal være angivet klart. De skal kunne aflåses, hvis gentilkobling kan indebære en fare for de udsatte personer. I tilfælde af elektriske maskiner med stikkontakt er det tilstrækkeligt at trække stikket ud.

Anordningerne skal også kunne aflåses, når operatøren, fra de steder han skal opholde sig, ikke kan kontrollere, om denne afbrydelse fortsat består.

Efter afbrydelsen skal al restenergi eller oplagret energi, der kan være tilbage efter frakobling fra maskinen, kunne bortledes uden fare for de udsatte personer.

Som undtagelse fra ovennævnte krav kan det accepteres, at visse kredsløb ikke kan adskilles fra deres energikilde, fordi det fx skal sikres, at emner fastholdes, informationer bevares, indre dele oplyses osv. I så fald skal der træffes særlige forholdsregler til at sikre operatørernes sikkerhed.

1.6.4. Indgreb fra operatørens side.

Maskinen skal være konstrueret, fremstillet og udstyret således, at behovet for indgreb fra operatørens side begrænses mest muligt.

Hvis det ikke kan undgås, at operatøren griber ind, skal dette kunne ske let og sikkert.

1.6.5. Rengøring af de indre dele.

Maskinen skal være konstrueret og fremstillet således, at rengøring af dens indre dele, når disse har indeholdt farlige stoffer eller præparater, skal kunne ske, uden at det er nødvendigt at trænge ind i de indre dele; evt. oprensning af dem skal også kunne ske udefra. Såfremt det er absolut nødvendigt at trænge ind i maskinens indre dele, skal fabrikanten ved fremstilling af maskinen træffe foranstaltninger til at sikre, at rengøringen kan ske med mindst mulig risiko.

1.7. Anvisninger.

1.7.0. Indikatorer.

Indikatorer, der er nødvendige for betjening af en maskine, skal være entydige og letforståelige. De må ikke være så omfattende, at det overbebyrder operatøren.

Hvis de udsatte personers sikkerhed og sundhed kan bringes i fare som følge af, at en maskine, som fungerer uden opsyn, fungerer fejlagtigt, skal maskinen være udstyret således, at der gives passende advarsel i form af en lyd og/eller et lyssignal.

1.7.1. Alarmsignaler.

Såfremt maskinen er forsynet med alarmsignaler (fx lyssignaler osv.), skal disse være entydige og lette at opfatte.

Der skal træffes forholdsregler til at sikre, at operatøren kan kontrollere, om disse alarmsignaler hele tiden fungerer.

Forskrifterne i særdirektiverne om sikkerhedsfarver og -skilte skal finde anvendelse.

1.7.2. Advarsel om resterende risici.

Når der fortsat består andre farer, trods de trufne forholdsregler, eller når der er tale om ikke indlysende potentielle risici (fx el-skab, radioaktive kilde, rensning af et hydraulisk kredsløb, risiko i en ikke-synlig del osv.), skal fabrikanten advare om dette.

Disse advarsler skal helst bestå i piktogrammer, der er forståelige for alle, og/eller være affattet på et af de sprog, der tales i anvendelseslandet, evt. efter anmodning ledsaget af de sprog, som operatørerne forstår.

1.7.3. Mærkning.

Hver maskine skal, som minimum, være forsynet med følgende oplysninger på en måde, så de er tydelige og ikke kan fjernes:

- Fabrikantens navn og adresse,

- EF-mærket, som omfatter fremstillingsåret (jf. bilag III),

- specifikation af serie eller typebenævnelse,

- evt. serienummer.

Desuden skal det være angivet på maskinen, såfremt fabrikanten har fremstillet den specielt til anvendelse i eksplosionsfarligt miljø.

Afhængig af maskinens art skal den desuden være forsynet med alle oplysninger, som er nødvendige, for at den kan anvendes sikkert (fx maksimal hastighed for visse roterende dele, maksimal diameter for værktøj, der kan påmonteres, vægt osv.).

Når en del af maskinen under brugen skal håndteres ved hjælp af hejse- og løfteredskaber, skal dens vægt være angivet på maskinen på en tydelig, holdbar og entydig måde.

Det udskiftelige udstyr, der er omhandlet i bekendtgørelsens bilag VIII, punkt 2, sidste afsnit, skal bære de samme angivelser.

1.7.4. Brugsanvisning.

  • a) Der skal til hver maskine medfølge en brugsanvisning, som mindst omfatter oplysninger om følgende:

- Gentagelse af de oplysninger, der er anført i forbindelse med mærkningen (jf. 1.7.3.), evt. suppleret med angivelser, der kan være af nytte for vedligeholdelsen (fx adressen på importør, reparatører osv.),

- om nødvendigt kan værktøjernes vigtigste kendetegn anbringes på maskinen,

- den foreskrevne anvendelse i henhold til punkt 1.1.2.c,

- det eller de arbejdssteder, hvor operatørerne kan forventes at befinde sig,

- anvisninger, således at følgende operationer kan gennemføres uden fare:

- Igangsætning,

- anvendelse,

- håndtering, ved angivelse af maskinens vægt og dens forskellige dele, når de jævnligt skal transporteres adskilt,

- opstilling,

- montering og demontering,

- indstilling,

- vedligeholdelse (løbende vedligeholdelse og reparation),

- evt. fornøden oplæring.

Brugsanvisningen skal om fornødent indeholde oplysninger om begrænsninger i brugen.

  • b) Brugsanvisningen udarbejdes af fabrikanten eller dennes repræsentant, der er etableret i Fællesska-bet; den skal være affattet på et af anvendelseslandets sprog, og skal helst være ledsaget af samme brugsanvisning på et andet af Fællesskabets sprog, fx det sprog, der tales i det land, hvor fabrikanten eller dennes repræsentant er etableret. Som en undtagelse herfra kan vedligeholdelsesvejledningen, der er beregnet på et specialiseret personale, der arbejder direkte for fabrikanten eller dennes repræsentant, affattes på kun eet fællesskabssprog.
  • c) Til brugsanvisningen hører de planer og diagrammer for maskinen, som er nødvendige for ibrugtagning, vedligeholdelse, eftersyn, kontrol af maskinens rette funktion og i givet fald reparation af maskinen samt alle andre nyttige oplysninger, navnlig vedr. sikkerhed.
  • d) For så vidt angår sikkerhedsaspekterne, må brochurer o.l. for maskinen ikke være i strid med brugsanvisningen; de skal give de i § f) nævnte oplysninger om luftbåret støj og, for håndbårne og/eller håndstyrede maskiner, de i punkt 2.2. nævnte oplysninger om vibrationer.
  • e) Brugsanvisningen skal om fornødent indeholde alle forskrifter vedr. installation og montage med henblik på at mindske støj og vibrationer (fx brug af støddæmpere, fundamentets art og vægt osv.).
  • f) Brugsanvisningen skal indeholde følgende oplysninger om den luftbårne støj fra maskinen, det være sig den effektive værdi eller en værdi fastsat på grundlag af måling foretaget på en tilsvarende maskine:

- Det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau på arbejdsstederne, når det overstiger 70 dB (A); såfremt niveauet ligger under eller svarer til 70 dB (A), skal dette være anført,

- den maksimale øjebliksværdi af det C-vægtede lydtryk på arbejdsstederne, når det overstiger 63 Pa (130 dB i forhold til 20mPa),

- lydeffektniveauet fra maskinen, når det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau på arbejdsstederne overstiger 85 dB (A).

Når maskinen er meget stor, angives, i stedet for lydeffektniveauet, de energiækvivalente lydtrykniveauer på nærmere angivne steder omkring maskinen.

Når harmoniserede standarder ikke finder anvendelse, skal de akustiske data måles ved hjælp af den bedst egnede målemetode, der er tilpasset den pågældende maskine.

Fabrikanten skal oplyse om maskinens funktionsvilkår under målingen samt angive, hvilke metoder der er anvendt ved målingen.

Såfremt arbejdsstedet eller -stederne ikke er fastlagt eller ikke kan fastlægges, skal lydtrykniveauet måles i en afstand af 1 m fra maskinens overflade og i en højde af 1,60 m fra gulvet eller sokkelen. Stedet for og værdien af det maskimale lydtryk skal være angivet.

  • g) Såfremt fabrikanten forventer, at maskinen skal anvendes i eksplosionsfarligt miljø, skal brugsanvisningen indeholde alle nødvendige oplysninger.
  • h) I tilfælde af maskiner, som også er bestemt til ikke-professionelle brugere, skal affattelsen og præsentationen af brugsanvisningen tage hensyn til den generelle uddannelse og skarpsindighed, som kan forventes af disse brugere, samtidig med at de væsentlige sikkerhedskrav overholdes.

2. SUPPLERENDE VÆSENTLIGE SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSKRAV FOR VISSE KATEGORIER AF MASKINER.

2.1. Agroindustrielle maskiner.

Ud over de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der omhandles under punkt 1 ovenfor, skal maskinen, når den er beregnet til tilberedning og behandling af levnedsmidler (fx kogning, afkøling, opvarmning, vask, håndtering, indpakning, oplagring, transport, distribution), være konstrueret og fremstillet således, at risikoen for infektion, sygdom og smitte undgås, og følgende hygiejnebestemmelser skal overholdes:

  • a) Materialer, som er i berøring med eller som kan komme i berøring med levnedsmidler, skal opfylde bestemmelserne i direktiver herom. Maskinen skal være konstrueret og fremstillet således, at materialerne kan være rengjorte inden hver anvendelse.
  • b) Alle overflader samt deres tilslutninger skal være glatte, de må ikke indeholde ruheder eller ujævnheder, der kan skjule organiske stoffer.
  • c) Samlingerne skal være således konstrueret, at fremspring, kanter og kroge i så høj grad som muligt undgås. De udføres bedst ved svejsning eller kontinuert limning. Skruer, møtrikker og nagler bør ikke anvendes, medmindre det er teknisk uundgåeligt.
  • d) Alle overflader, der kommer i berøring med levnedsmidler, skal være lette at rengøre og desinficere, evt. efter at de let demonterbare dele er fjernet. De indvendige hjørner skal være tilstrækkeligt afrundede, så de kan rengøres fuldstændigt.
  • e) Væsker fra levnedsmidler samt rengørings-, desinfektions- og skyllemidler bør uhindret kunne løbe ud af maskinen (evt. i en såkaldt »rengørings«-stilling).
  • f) Maskinen skal være konstrueret og fremstillet således, at der ikke kan trænge væske ind, og der ikke kan samle sig organiske materialer, eller trænge dyr, navnlig insekter, ind i områder, der ikke kan rengøres (fx skal der på en maskine, der ikke er monteret på ben eller hjul, anbringes et vand- og lufttæt forbindelsesstykke mellem maskinen og soklen, anvendes vand- og lufttætte sammenføjelser osv.).
  • g) Maskinen skal være således konstrueret og fremstillet, at hjæpestoffer (fx smøremidler osv.) ikke kan komme i berøring med levnedsmidler. I givet fald skal maskinen være konstrueret og fremstillet således, at det regelmæssigt kan kontrolleres, om dette krav er opfyldt.

Brugsanvisning.

Ud over de i punkt 1 nævnte oplysninger skal brugsanvisningen indeholde oplysninger om anbefalede rengørings-, desinficerings- og skyllemidler og -metoder (ikke kun for de dele, som er let tilgængelige, men også i de tilfælde, hvor en rengøring på stedet er nødvendig for de dele, hvortil adgang er umulig eller frarådet, fx rørsystemer).

2.2. Håndbårne og/eller håndstyrede maskiner.

Ud over de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der omhandles under punkt 1 ovenfor, skal håndbårne og/eller håndstyrede maskiner opfylde følgende væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav:

- De skal afhængigt af type have en støtteoverflade af tilstrækkelig størrelse og have et tilstrækkeligt antal gribe- og fastholdelsesanordninger, der er korrekt dimensioneret og anbragt således, at maskinens stabilitet er sikret på de af fabrikanten forventede funkionsvilkår,

- såfremt dette er teknisk umuligt, eller når der findes en selvstændig startanordning i de tilfælde, hvor håndtagene ikke kan slippes i fuld sikkerhed, skal de være forsynet med betjeningsanordninger til start og/eller standsning, der er anbragt således, at de kan aktiveres, uden at operatøren skal slippe gribeanordningerne,

- de skal være konstrueret, fremstillet eller udstyret således, at risiko for utilsigtet igangsætning og/eller fortsat funktion forhindres, når operatøren har givet slip på gribeanordningerne. Der skal træffes kompenserende foranstaltninger, såfremt dette krav ikke er teknisk gennemførligt,

- den håndbårne maskine skal være konstrueret og fremstillet således, at det i nødsfald er muligt visuelt at kontrollere, om værktøjet er kommet ind i det bearbejdede materiale.

Brugsanvisning.

Brugsanvisningen skal omfatte følgende oplysninger om de vibrationer, der opstår i maskiner, der holdes og føres i hånden:

- den frekvensvægtede geometriske middelværdi af accelerationen, som operatørens arme udsættes for, når den overstiger 2,5 m/s2, som fastlagt efter de relevante afprøvningsregler. Når accelerationen ikke overstiger 2,5 m/s2, skal dette være anført.

Findes der ikke sådanne afprøvningsregler, skal fabrikanten angive, hvilke målemetoder der er anvendt, og de vilkår, hvorunder målingerne er foretaget.

2.3. Maskiner til bearbejdning af træ o.l. materialer.

Ud over de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der omhandles under punkt 1 ovenfor, skal maskiner til bearbejdning af træ og maskiner, der bearbejder materialer med fysiske og teknologiske egenskaber, der svarer til træ, såsom kork, ben, hårdgummi, hård plast o.l. hårde materialer, opfylde følgende væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav:

  • a) Maskinen skal være konstrueret, fremstillet eller udstyret således, at emnet kan anbringes og ledes sikkert; når emnet holdes i hånden på et arbejdsbord, skal dette sikre en tilstrækkelig stabilitet under arbejdet og ikke hindre forskydning af emnet,
  • b) når maskinen evt. vil blive anvendt under vilkår, der indebærer fare for udslyngning af træstykker, skal den være konstrueret, fremstillet eller udstyret således, at udslyngning forhindres, eller såfremt dette ikke er tilfældet, således at udslyngning ikke indebærer fare for operatøren og/eller de udsatte personer,
  • c) maskinen skal være udstyret med automatisk bremse, der standser værktøjet på tilstrækkelig kort tid, når der er fare for kontakt med værktøjet, mens farten tager af,
  • d) når værktøjet indgår som en del af en ikke fuldautomatisk maskine, skal denne maskine være konstrueret og fremstillet således, at personulykker undgås, eller at følgerne af en evt. ulykke bliver mindre alvorlige, fx ved, at der anvendes en rundkutter, at snitdybden begrænses o.l.

3. VÆSENTLIGE SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSKRAV MED HENBLIK PÅ FOREBYGGELSE AF DE SÆRLIGE RISICI, DER SKYLDES MASKINERS MOBILITET.

Ud over de væsentlige sikkerheds- og sunhedskrav, der er anført i punkt 1 og 2, skal maskiner, der frembyder risici som følge af deres mobilitet, være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at de opfylder nedenstående krav.

Der foreligger altid risici som følge af mobilitet i forbindelse med maskiner, der er selvkørende eller som trækkes, skubbes eller bæres af en anden maskine eller af en traktor, og hvor arbejdet udføres på arbejdsarealer og enten forudsætter mobilitet under arbejdet eller halv- eller helkontinuerlig flytning mellem en række faste arbejdspunkter.

Endvidere kan der foreligge risici som følge af mobilitet i forbindelse med maskiner, der udfører arbejdet, uden at de selv flytter sig, men som kan være forsynet med midler, der gør det muligt lettere at flytte dem fra et sted til et andet (maskiner med hjul, ruller, meder osv., eller maskiner, som er anbragt på støtter, vogne osv.).

Med henblik på at kontrollere, at havetraktorer og motorfræsere ikke udsætter brugerne for uacceptable risici, skal fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant foretage relevante afprøvninger af hver maskintype eller sørge for, at sådanne afprøvninger foretages.

3.1. Generelle bestemmelser.

3.1.1. Definition.

Ved fører forstås en kompetent operatør, der har til opgave at forestå kørsel med en maskine. Føreren kan enten befinde sig på maskinen eller bevæge sig til fods ved siden af maskinen eller fjernbetjene denne (ved hjælp af kabler, radio mv.).

3.1.2. Belysning.

Hvis fabrikanten har fremstillet de selvkørende maskiner, så kan de anvendes på mørke steder, skal de være udstyret med belysningsanordninger, der er tilpasset det arbejde, der skal udføres, for så vidt andet ikke er fastsat i andre evt. gældende bestemmelser (færdselsloven, love og forskrifter vedr. skibsfarten mv.).

3.1.3. Maskinens konstruktion med henblik på håndtering.

Ved håndtering af maskinen og/eller af dens enkeltdele må der ikke kunne opstå farlige bevægelser eller risici, der skyldes manglende stabilitet, hvis maskinen og/eller dens enkeltdele håndteres i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.

3.2. Arbejdsplads.

3.2.1. Førerpladsen.

Førerpladsen skal være udformet efter ergonomiske principper. Der kan indrettes yderligere førerpladser, og i så fald skal alle pladser være udstyret med alle nødvendige betjeningsanordninger. Er der flere førerpladser, skal maskinen være konstrueret på en sådan måde, at det kun er muligt at betjene en enkelt af førerpladserne ad gangen undtagen i tilfælde af nødstop. Der skal være tilstrækkeligt udsyn fra førerpladsen, så føreren uden fare for sig selv eller de udsatte personer kan manøvrere maskinen og dens redskaber ved normal brug. Om nødvendigt skal der anbringes passende anordninger, der kan afhjælpe risici hidrørende fra manglende direkte udsyn.

Maskinen skal være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at der fra førerpladsen ikke er risiko for, at føreren og medkørende operatører uforsætligt får kontakt med hjul og larvefødder.

Førerpladsen skal være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at der ikke opstår sundhedsfare som følge af udstødningsgas og/eller iltmangel.

Hvis dimensionerne tillader det, skal førerpladsen for kørende fører være således uformet og fremstillet, at den kan udstyres med kabine. Den skal i så fald rumme en plads, hvor de for føreren og/eller operatørerne nødvendige instruktioner kan opbevares. Førerpladsen skal være udstyret med en hensigtsmæssig kabine, hvis der består en risiko for føreren, som skyldes farlige omgivelser.

Hvis en maskine er udstyret med kabine, skal denne være konstrueret, fremstillet og/eller udstyret på en sådan måde, at føreren har gode arbejdsvilkår og er beskyttet mod bestående risici (fx utilstrækkelig opvarmning og udluftning, manglende udsyn, for meget støj, for voldsomme vibrationer, faldende og indtrængende genstande, væltning osv.). Udgangen skal give føreren mulighed for hurtigt at forlade kabinen. Desuden skal der være nødudgang i en anden retning end den normale udgang.

Der skal ved fremstillingen af kabinen og dens indretning anvendes materialer, som ikke er let antændelige.

3.2.2. Sæder.

Førersædet på maskinen skal være således konstrueret, at føreren sidder stabilt, og det skal være udformet ergonomisk hensigtsmæssigt.

Sædet skal være konstrueret på en sådan måde, at de vibrationer, der overføres til føreren, begrænses så meget, som det med rimelighed er muligt. Sædets forankring skal kunne modstå alle de belastninger, som den evt. kan udsættes for, fx ved væltning. Hvis der ikke er noget gulv under førerens fødder, skal kabinen være udstyret ved skridsikre fodstøtter.

Hvis maskinen kan udstyres med førerværn mod væltning, skal sædet være udstyret med sikkerhedssele eller tilsvarende anordning, der fastholder føreren i sædet uden at forhindre de bevægelser, der er nødvendige for styringen, eller de evt. bevægelser, der skyldes affjedringen.

3.2.3. Andre pladser.

Hvis det i brugsbetingelserne er forudset, at andre operatører end føreren lejlighedsvis eller regelmæssigt transporteres med den pågældende maskine eller arbejder herpå, skal der indrettes egnede pladser, som sikrer, at transporten eller arbejdet kan finde sted uden risiko, herunder fare for, at de pågældende falder af.

Når arbejdsvilkårene tillader det, skal disse pladser udstyres med sæder.

Hvis førerpladsen skal udstyres med kabine, skal de andre pladser også beskyttes mod de risici, som har begrundet beskyttelsen af førerpladsen.

3.3. Betjening.

3.3.1. Betjeningsanordninger.

Føreren skal fra førerpladsen kunne betjene alle betjeningsanordninger, som er nødvendige for, at maskinen kan fungere, bortset fra de funktioner, hvis igangsætning kun kan ske uden fare ved hjælp af betjeningsanordninger, der er anbragt et andet sted end ved førerpladsen. Dette gælder navnlig for andre arbejdspladser end førerpladsen, som betjenes af andre operatører end føreren, eller hvis betjening kræver, at føreren forlader førerpladsen, for at manøvreringen kan ske uden fare.

Hvor der forefindes pedaler, skal disse være konstrueret, fremstillet og anbragt således, at de kan betjenes af en fører på en sikker måde og med minimal risiko for forveksling; de skal have en skridsikker overflade og skal let kunne rengøres.

Hvis styringsanordningernes betjening kan frembyde fare, fx farlige bevægelser, skal de gå tilbage i neutral stilling, så snart operatøren slipper dem, undtagen hvor det drejer sig om styringsanordninger, som har flere forud fastlagte stillinger.

For maskiner på hjul skal styringsmekanismen være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at virkningen af pludselige bevægelser i rattet eller styringsanordningen, som skyldes stød på styrehjulene, mindskes.

Anordninger til betjening af differentialespærre skal være konstrueret og anbragt på en sådan måde, at differentialespærret kan sættes ud af funktion, mens maskinen er i bevægelse.

Sidste punktum i punkt 1.2.2. finder ikke anvendelse på mobilitetsfunktionen.

3.3.2. Igangsætning/kørsel.

Selvkørende maskiner med kørende fører skal være forsynet med en anordning, der gør det vanskeligt for uberettigede personer at sætte motoren i gang.

Styret kørsel med en selvkørende maskine med kørende fører må kun kunne foretages, hvis føreren befinder sig ved betjeningspulten.

Når en maskine under arbejdet skal være udstyret med anordninger, der rager ud over dens normale fritrumsprofil (fx stabilisatorer, bomme o.l.), skal føreren have mulighed for inden kørslen på en enkel måde at kontrollere, at de pågældende anordninger er i en bestemt stilling, der tillader sikker kørsel.

Det samme gælder alle anordninger, som skal befinde sig i en bestemt stilling, evt. være fastlåst, for at kørslen kan være sikker.

Når det er teknisk og økonomisk muligt, skal kørsel med en maskine være betinget af korrekt indstilling af ovennævnte anordninger.

Der må ikke kunne ske kørsel ved igangsætning af motoren.

3.3.3. Standsning af kørsel.

Ud over de forskrifter, der skal være opfyldt ved kørsel på offentlig vej, skal selvkørende maskiner samt påhængskøretøjer hertil opfylde sådanne krav med hensyn til nedbremsning, standsning, bremsning og stilstand, at det tilsikres, at maskinerne kan anvendes og betjenes på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde under de af fabrikanten fastsatte vilkår med hensyn til drift, belastning, hastighed samt underlagets beskaffenhed og hældning, som svarer til forhold, hvorunder der normalt arbejdes.

Nedbremsning og standsning af selvkørende maskiner skal kunne ske ved, at føreren anvender en central betjeningsanordning. Hvor sikkerheden kræver det, skal en nødbetjeningsanordning, som betjenes fuldstændig uafhængigt og er let at nå, gøre det muligt at nedbremse og standse maskinen, hvis den centrale betjeningsanordning svigter, eller hvis energitilførslen til aktivering af den centrale betjeningsanordning er afbrudt.

Hvis sikkerheden kræver det, skal det ved hjælp af en parkeringsanordning tilsikres, at maskinen forbliver standset. Denne anordning kan være en af de anordninger, der er omhandlet i andet afsnit på betingelse af, at den er rent mekanisk styret.

En fjernstyret maskine skal være konstrueret og fremstillet, så den automatisk standser, hvis føreren mister kontrollen over den.

Punkt 1.2.4. finder ikke anvendelse på kørselsfunktionen.

3.3.4. Kørsel med maskiner med gående fører.

Kørsel med en selvkørende maskine med gående fører må kun kunne foretages, hvis føreren hele tiden holder den tilsvarende styreanordning i den pågældende stilling. Især må der ikke kunne ske kørsel ved igangsætning af motoren.

Betjeningssystemer på maskiner med gående fører skal være konstrueret på en sådan måde, at risici i forbindelse med, at maskinen uventet kører henimod føreren, reduceres til et minimum, herunder navnlig risici for:

  • a) At føreren bliver kørt over,
  • b) at føreren kommer til skade på grund af roterende udstyr.

Endvidere skal maskinens normale kørselshastighed kunne tilpasses førerens gåhastighed.

Kan der monteres roterende udstyr på en maskine, må dette udstyr ikke kunne aktiveres, når maskinen er i bakgear, medmindre maskinen kører, fordi udstyret bevæges. I så fald er det tilstrækkeligt, at hastigheden ved baglænskørsel ikke kan udgøre nogen fare for føreren.

3.3.5. Svigt i betjeningskredsløbet.

Er maskinen indrettet med servostyring, må svigt i tilførslen til denne ikke kunne forhindre, at maskinen kan styres, så den kan standses.

3.4. Beskyttelsesforanstaltninger mod mekaniske risici.

3.4.1. Risici i forbindelse med utilsigtede bevægelser.

Når en del af en maskine er blevet standset, må det sikres, at dens tilbageløb fra den stilling, hvori den er blevet standset, uanset årsagen til standsningen og uden at betjeningsanordningerne påvirkes, ikke skaber fare for udsatte personer.

Maskinen skal være konstrueret, fremstillet og i givet fald monteret på sin mobile støtte på en sådan måde, at ukontrollerede svigninger i dens tyngdepunkt, når den flyttes, hverken påvirker stabiliteten eller giver en for stor belastning af chassiset.

3.4.2. Risiko for brud under brug.

Maskindele, som drejer med stor hastighed, og hvori der uanset de trufne foranstaltninger fortsat kan opstå sprængning eller brud, skal monteres og afskærmes på en sådan måde, at brudstykker af dem tilbageholdes, eller, når dette ikke er muligt, på en sådan måde, at de ikke spredes i retning af førerpladsen og/eller arbejdspladserne.

3.4.3. Risici i forbindelse med væltning.

Er der risiko for, at en selvkørende maskine med kørende fører og evt. kørende operatører kan vælte, skal maskinen være konstrueret til og forsynet med forankringspunkter, så den kan udstyres med førerværn mod væltning (ROPS).

Dette førerværn skal i tilfælde af væltning sikre den kørende fører, og evt. de kørende operatører, et passende deformationsvolumen (DLV).

Med henblik på at kontrollere, at førerværnet opfylder kravene i 2. afsnit, skal fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant foretage relevante afprøvninger af hver førerværnstype eller sørge for, at sådanne afprøvninger foretages.

Endvidere skal følgende maskiner til jordarbejde med en effekt på over 15 kW være forsynet med et førerværn til sikring af føreren i tilfælde af væltning:

- Læssemaskiner på bælter eller hjul,

- grave-læssemaskiner,

- traktorer på bælter eller hjul,

- selvlæssende eller ikke-selvlæssende scrapere,

- vejhøvle,

- forhjulstrukne dumpere.

3.4.4. Risici i forbindelse med nedfaldende genstande.

Hvis der ved anvendelse af en maskine med kørende fører og evt. kørende operatører er fare for nedfaldende genstande eller materialer, skal maskinen, hvis dens dimensioner muliggør det, være konstrueret til og forsynet med forankringspunkter, så den kan udstyres med førerværn mod denne fare (FOPS).

Dersom der falder genstande eller materialer ned, skal dette førerværn garantere den kørende fører og evt. de kørende operatører et passende deformationsvolumen (DLV).

Med henblik på at kontrollere, at førerværnet opfylder kravene i 2. afsnit, skal fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant foretage relevante afprøvninger af hver førerværnstype eller sørge for, at sådanne afprøvninger foretages.

3.4.5. Risici i forbindelse med adgangsveje.

Anordninger, hvori man kan holde sig fast og støtte sig, skal være konstrueret, fremstillet og anbragt på en sådan måde, at operatørerne instinktivt anvender dem og ikke betjeningsanordningerne.

3.4.6. Risici i forbindelse med koblingsanordningerne.

Maskiner, der anvendes til at trække, eller som er beregnet til at blive trukket, skal være udstyret med koblingsanordninger, der er konstrueret, fremstillet og anbragt på en sådan måde, at til- og frakobling kan ske let og sikkert, og at der ikke ved et uheld sker frakobling under brugen.

I det omfang belastningen af stangen kræver det, skal disse maskiner udstyres med en stangholder med en kontaktflade, der er tilpasset belastninger og underlag.

3.4.7. Risici i forbindelse med kraftoverførsel mellem den selvkørende maskine (eller traktoren) og den tilkoblede maskine.

Kraftoverføringsaksler mellem en selvkørende maskine (el. en traktor) og en tilkoblet maskines første faste akselleje skal være afskærmet både ved den selvkørende maskine og ved den tilkoblede maskine i hele akslens og dens kardanleds længde.

På den selvkørende maskine eller traktoren skal det kraftudtag, hvortil kraftoverføringsakslen er fastspændt, være beskyttet enten af en afskærmning, der er fastgjort til den selvkørende maskine (el. traktoren), eller af anordninger, som sikrer tilsvarende beskyttelse.

På den maskine, der trækkes, skal kraftudtaget være lukket inde i en afskærmning, der er fastgjort på maskinen.

Der må ved kraftoverføringsaksler kun forefindes en momentbegrænser eller friløbskobling på den tilkoblede maskines side. Det skal i så fald angives på kraftoverføringsakslen, hvor monteringen skal ske.

Enhver maskine, der trækkes, og hvis funktion forudsætter, at der forefindes en kraftoverføringsaksel, som forbinder den med en selvkørende maskine eller en traktor, skal have et tilkoblingssystem for denne aksel, der er således indrettet, at akslen og dens beskyttelsanordning ikke beskadiges ved kontakt med underlaget eller med en del af maskinen, når maskinen er frakoblet.

Beskyttelsesanordningens ydre dele skal være konstrueret, fremstillet og anbragt på en sådan måde, at de ikke kan dreje rundt sammen med kraftoverføringsakslen. Beskyttelsesanordningen skal dække akslen hen til enderne af gaflerne i forbindelse med enkeltkardanled og mindst indtil midten af det eller de ydre led i forbindelse med såkaldte vidvinkelled.

Hvis fabrikanten har anbragt adgang til arbejdspladserne nær ved kraftoverføringsakslen, skal han forhindre, at de beskyttelsesanordninger for disse aksler, der er beskrevet i sjette afsnit, kan benyttes som trinbræt, medmindre de er konstrueret og fremstillet med henblik herpå.

3.4.8. Risici i forbindelse med bevægelige kraftoverføringsdele.

Som undtagelse fra punkt 1.3.8.A skal aftagelige afskærmninger af de bevægelige dele i motorrummet i forbindelse med forbrændingsmotorer ikke nødvendigvis være forsynet med aflåsningsanordning, hvis de kun kan åbnes ved hjælp af værktøj eller nøgle eller ved betjening af en anordning, der er anbragt på førerpladsen, for så vidt denne er anbragt i en fuldstændig lukket kabine med aflåselig adgang.

3.5. Foranstaltninger til beskyttelse mod andre risici.

3.5.1. Risici i forbindelse med elektrisk energi.

Akkumulatorkassen skal være fremstillet og anbragt og akkumulatoren monteret på en sådan måde, at udslyngning af elektrolyt på operatøren så vidt muligt er forhindret, også i tilfælde af væltning, og/eller at det er forhindret, at der dannes dampe på de steder, hvor operatørerne befinder sig.

Maskinen skal være konstrueret og fremstillet, således at akkumulatoren kan frakobles ved hjælp af en let tilgængelig anordning til dette formål.

3.5.2. Brandfare.

Afhængigt af de risici, fabrikanten har forudset i forbindelse med anvendelsen, skal maskinen, såfremt dens dimensioner gør det muligt:

- Enten give mulighed for anbringelse af let tilgængelige ildslukkere,

- eller være forsynet med slukningssystemer, der er en integreret del af maskinen.

3.5.3. Risici i forbindelse med emission af støv, gasser mv.

Når der består en sådan fare, kan den opsamling, som er fastsat i punkt 1.5.13, erstattes med andre metoder, fx neutralisering ved hjælp af sprinkling.

Punkt 1.5.13, 2. og 3. afsnit, finder ikke anvendelse, når maskinens vigtigste funktion er pulverisering af produkter.

3.6. Anvisninger.

3.6.1. Signal- og varslingsanordninger.

Maskinerne skal være forsynet med varslingsanordninger og/eller skilte med instruks om anvendelse, indstilling og vedligeholdelse, hvor dette er nødvendigt for at sikre udsatte personers sikkerhed og sundhed. De pågældende anordninger og skilte skal være udvalgt, udformet og fremstillet på en sådan måde, at de er tydelige og holdbare.

Ud over de krav, der skal være opfyldt ved kørsel på offentlig vej, skal mobile maskiner med kørende fører være udstyret med følgende:

- Et akustisk signalapparat, som kan advare udsatte personer,

- et lyssignalsystem, såsom stoplygter, baklygter, roterende blinklys, der svarer til de forudsete brugsvilkår. Sidstnævnte krav gælder dog ikke for maskiner, som udelukkende er beregnet til arbejde under jorden, og som ikke er udstyret med elektrisk energi.

Er der under normal brug af fjernbetjente maskiner risiko for, at personer udsættes for at blive klemt eller kørt over, skal sådanne maskiner være forsynet med egnede signalanordninger, som advarer om maskinens bevægelser, eller med midler til at beskytte de udsatte personer mod sådan fare. Det samme gælder for maskiner, hvis brug indebærer en systematisk gentagelse af frem- og tilbagekørsel på samme akse, og hvor føreren ikke ser direkte bagud.

Det skal ved konstruktionen sikres, at der ikke kan ske uforsætlig frakobling af signal- og varslingsanordninger. I alle tilfælde, hvor dette er af absolut betydning for sikkerheden, skal sådanne anordninger være forsynet med et system til kontrol af deres funktion, så operatøren tydeligt kan se, hvis de svigter.

Hvis en maskines eller det tilkoblede udstyrs bevægelser indebærer en særlig risiko, skal maskinen være forsynet med et skilt, der kan læses på tilstrækkelig lang afstand med en advarsel om, at det er forbudt at komme i nærheden af den under arbejdet af hensyn til sikkerheden for de personer, som er nødt til at være i nærheden af den.

3.6.2. Mærkning.

Mindsteangivelserne i punkt 1.7.3 suppleres med følgende:

- Normal effekt udtrykt i kW,

- vægt, i den udformning, maskinen normalt har, udtrykt i kg, og i givet fald:

- Største tilladte træk efter fabrikantens beregning i koblingskrogen, udtrykt i N,

- største tilladte lodret belastning efter fabrikantens beregning på koblingskrogen, udtrykt i N.

3.6.3. Brugsanvisning.

Ud over mindsteangivelserne i punkt 1.7.4 skal brugsanvisningen indeholde følgende angivelser:

  • a) Om maskinens vibrationer, enten den faktiske værdi eller en værdi, der er fastlagt på grundlag af målinger foretaget på en tilsvarende maskine:

- Den frekvensvægtede geometriske middelværdi af accelerationen, som operatørens arme udsættes for, hvis den overstiger 2,5 m/s2; hvis denne værdi er mindre end eller lig med 2,5 m/s2, skal dette være anført,

- den frekvensvægtede geometriske middelværdi af accelerationen, som operatørens krop (ben eller sæde) udsættes for, hvis den overstiger 0,5 m/s2; hvis denne værdi er mindre end eller lig med 0,5 m/s2, skal dette være anført.

Når harmoniserede standarder ikke finder anvendelse, skal vibrationsdataene måles under anvendelse af den mest egnede målemetode, der er tilpasset maskinen.

Fabrikanten skal angive funktionsvilkårene for maskinen under målingen, og hvilke metoder der er anvendt ved målingerne,

  • b) i forbindelse med maskiner med flere anvendelsesmuligheder, afhængigt af det udstyr, der benyttes, skal fabrikanten af hovedmaskinen, på hvilken udskifteligt udstyr kan fastgøres, og fabrikanten af det udskiftelige udstyr give de nødvendige oplysninger, for at montering og brug kan ske på en sikker måde.

4. VÆSENTLIGE SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSKRAV TIL IMØDEGÅELSE AF SÆRLIGE RISICI I FORBINDELSE MED EN HEJSE- OG LØFTEOPERATION.

Ud over de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er anført i punkt 1, 2 og 3, skal maskiner, som indebærer fare i forbindelse med hejse- og løfteoperationer, herunder fare for at byrden falder ned, støder imod noget eller falder af på grund af håndtering af byrden, være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at de opfylder nedenstående krav.

Disse risici foreligger bl.a. for maskiner, der er beregnet til at flytte en byrde med niveauændring under flytningen. Denne byrde kan bestå af ting, materialer eller varer.

4.1. Generelle bemærkninger.

4.1.1. Definitioner.

  • a) »Hejsetilbehør«

komponenter eller udstyr, der ikke er forbundet med maskinen, og som er anbragt mellem maskinen og byrden, eller på byrden, så denne kan anhugges,

  • b) »anhugningsgrej«

hejsetilbehør, som er beregnet til fremstilling eller anvendelse af en tovstrop, fx øjebolte, sjækler, ringe, opkortningskroge mv.,

  • c) »styret byrde«

byrde, som under hele flytningen styres langs faste eller bevægelige styr, hvis position bestemmes af faste punkter,

  • d) »sikkerhedskoefficient«

det beregnede forhold mellem den af fabrikanten garanterede belastning, indtil hvilken et udstyr, et tilbehør eller en maskine er i stand til at bære lasten, og den maksimale tilladte arbejdsbelastning, som er anført på henholdsvis udstyret, tilbehøret eller maskinen,

  • e) »prøvekoefficient«

det beregnede forhold mellem den belastning, der anvendes ved statiske eller dynamiske prøver af et udstyr, et tilbehør eller en maskine, og den maksimale tilladte arbejdsbelastning, som er anført på henholdsvis udstyret, tilbehøret eller maskinen,

  • f) »statisk prøve«

prøve, som består i, at maskinen eller hejse- og løftetilbehøret undersøges og derefter påvirkes med en kraft, der er lig med den maksimale tilladte arbejdsbelastning multipliceret med koefficienten for den relevante statiske prøve, hvorefter maskinen eller hejse- og løftetilbehøret på ny undersøges for at kontrollere, at der ikke er sket nogen skade,

  • g) »dynamisk prøve«

prøve, som består i at afprøve maskinen i alle mulige opstillinger med den maksimale tilladte arbejdsbelastning under hensyntagen til maskinens dynamiske funktion, for at kontrollere, at maskinen og sikkerhedselementerne virker, som de skal.

4.1.2. Beskyttelsesforanstaltninger mod mekaniske risici.

4.1.2.1. Risici i forbindelse med manglende stabilitet.

Maskinerne skal være konstrueret og fremstillet således, at den i punkt 1.3.1 krævede stabilitet er sikret, når de er i drift og ude af drift, herunder i alle transport-, monterings- og afmonteringsfaserne, under forudsigelige svigt og ligeledes under prøverne, når disse udføres i overensstemmelse med brugsanvisningen.

Med henblik herpå skal fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anvende de relevante kontrolmetoder; for så vidt angår navnlig selvkørende industritrucks med en løftehøjde på over 1,80 m skal fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant, foretage en stabilitetsprøvning på et prøvningsplan eller en lignende afprøvning af hver trucktype eller sørge for, at en sådan afprøvning foretages.

4.1.2.2. Styre- og køreskinner.

Maskinerne skal have anordninger, der indvirker på styre- og køreskinnerne for at forhindre afsporing.

I tilfælde af afsporing til trods for sådanne anordninger, eller i tilfælde af en styre- eller køreanordnings svigt, skal der imidlertid være anordninger, som forhindrer, at udstyr, komponenter eller byrden falder ned, eller at maskinen vælter.

4.1.2.3. Mekanisk modstand.

Maskiner, hejse- og løftetilbehør samt løse enkeltdele skal kunne modstå de belastninger, som de udsættes for under arbejdet, og i givet fald uden for arbejdet, på de af fabrikanten fastsatte vilkår for opstilling og brug og i alle stillinger i forbindelse hermed under hensyntagen til klimatiske påvirkninger og påvirkninger fra personer. Dette krav skal også være opfyldt under transport, montering og afmontering.

Maskiner samt hejse- og løftetilbehør skal være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at svigt på grund af træthed og slitage undgås under hensyn til de pågældende anvendelsesformål.

Der skal ved valget af materialer tages hensyn til de brugsvilkår, som fabrikanten har fastlagt, bl.a. med hensyn til korrosion, slitage, stød, koldskørhed og ældning.

Maskiner samt hejse- og løftetilbehør hertil skal være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at de uden permanent deformation eller tydelige mangler kan modstå overbelastning i forbindelse med statiske belastningsprøver. Ved beregningen anvendes værdierne for den statiske prøvekoefficient, som vælges ud fra det kriterium, at sikkerhedsniveauet skal være passende; koefficienten vil normalt have følgende værdier:

  • a) Maskiner, der bevæges ved den menneskelige kraft samt hejse- og løftetilbehør: 1,5,
  • b) andre maskiner: 1,25.

Maskinerne skal være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at de uden svigt kan modstå de dynamiske prøver udført med den maksimale tilladte arbejdsbelastning multipliceret med den dynamiske prøvekoefficient. Denne koefficient vælges ud fra det kriterium, at sikkerhedsniveauet skal være passende; den vil normalt være lig 1,1.

De dynamiske prøver skal udføres på maskinen udmiddelbart før ibrugtagningen under normale brugsvilkår. De udføres normalt med de af fabrikanten fastsatte vejledende hastigheder. Såfremt maskinens betjeningssytem åbner mulighed for flere samtidige bevægelser (fx rotation og flytning af lasten), bør prøven udføres under de ugunstigste vilkår, dvs. normalt derved, at bevægelserne kombineres.

4.1.2.4. Tovskiver, tromler, kæder og tove.

Tovenes eller kædernes dimensioner skal passe sammen med de tovskivers, tromlers og rullers diametre, hvorpå de anvendes.

Tromler og ruller skal være konstrueret, fremstillet og opstillet således, at tove eller kæder kan oprulles uden at blive afsporet.

Tove, som anvendes direkte til løft eller understøttelse af byrden, må ikke omfatte splejsninger, bortset fra i enderne (splejsninger kan tillades i installationer, som allerede ved konstruktionen er beregnet til at skulle ændres regelmæssigt, afhængigt af brug). Sikkerhedskoefficienten for tovet og tovbefæstigelsen vælges ud fra det kriterium, at sikkerhedniveauet skal være passende; den vil normalt være lig 5.

Sikkerhedskoefficienten for løftekæder vælges ud fra det kriterium, at sikkerhedsniveauet skal være passende; den vil normalt være lig 4.

Med henblik på at kontrollere, at sikkerhedskoefficienten er passende, skal fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant foretage de relevante afprøvninger af hver type kæde eller tov, som anvendes direkte til at hejse eller løfte byrden, og af hver type tovbefæstigelse, eller sørge for, at sådanne afprøvninger foretages.

4.1.2.5. Anhugningsgrej.

Anhugningsgrej skal være dimensionerede, så der tages hensyn til forhold, som træthed og ældning, under hensyn til en anvendelseshyppighed, der er i overensstemmelse med den forventede levetid på de brugsvilkår, der gælder for de pågældende anvendelsesformål.

Derudover gælder følgende:

  • a) Sikkerhedskoefficienten for metaltovet og dets befæstigelser vælges ud fra det kriterium, at sikkerhedsniveauet skal være passende; den vil normalt være lig 5. Der må ikke være splejsninger eller knuder på tovene, dog bortset fra enderne.
  • b) Når der anvendes kæder med svejsede led, skal de være af typen med korte led. Sikkerhedskoefficienten for kæderne, uanset disses type, vælges ud fra det kriterium, at sikkerhedsniveauet skal være passende; den vil normalt være lig 4.
  • c) Sikkerhedskoefficienten for fibertove eller -bændler afhænger af materialet, fremstillingsmåden, dimensionerne og brugen. Denne koefficient vælges ud fra det kriterium, at sikkerhedsniveauet skal være passende; den vil normalt være lig 7, forudsat, at de anvendte materialer er af en meget god, kontrolleret kvalitet, og at fremstillingsmåden er afpasset efter de forventede brugsforhold. Er det ikke tilfældet, vil koefficienten normalt være højere, således at der opnås et tilsvarende sikkerhedsniveau.

Der må ikke være knuder, splejsninger eller samlinger på fibertove eller stropper bortset fra enden af stroppen - dette gælder dog ikke endeløse stropper .

  • d) Sikkerhedskoefficienten for alle de metaldele, der indgår i en løftestrop, eller som anvendes sammen med en løftestrop vælges ud fra det kriterium, at sikkerhedsniveauet skal være passende; den vil normalt være lig 4.
  • e) Den maksimale tilladte belastning for en hanefod fastsættes under hensyntagen til den maksimale tilladte belastning i den svageste part, antallet af parter og en reduceringsfaktor, som afhænger af den måde, hvorpå løfteoperationen udføres.
  • f) Med henblik på at kontrollere, at sikkerhedskoefficienten er passende, skal fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant foretage de relevante afprøvninger af hver type bestanddel, som er omhandlet i punkt a), b), c) og d), eller sørge for, at sådanne afprøvninger foretages.

4.1.2.6. Styring af bevægelser.

Indretninger til styring af maskinens bevægelser skal virke på en sådan måde, at maskinen fastholdes i en sikker position.

  • a) Maskinerne skal være konstrueret eller udstyret med anordninger, som holder enkeltdelenes udsving inden for fastsatte grænser. Når disse anordninger går i gang, gives der i givet fald forinden en advarsel.
  • b) Når flere maskiner, der er faststående eller kører på skinner, kan arbejde på samme tid med fare for sammenstød, skal disse maskiner være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at de kan udstyres med systemer, der udelukker denne risiko.
  • c) Maskinernes løfte- og hejsemekanismer skal være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at byrden ikke kan løsgøres på farlig måde eller falde utilsigtet i frit fald, hvis der opstår delvis eller total energisvigt, eller når operatøren ikke længere påvirker betjeningsanordningerne.
  • d) Bortset fra apparater, hvis virkemåde gør det påkrævet, må det ikke under normale brugsvilkår være muligt at sænke byrden udelukkende ved hjælp af en friktionsbremse.
  • e) Gribeanordninger skal være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at byrden ikke kan falde utilsigtet.

4.1.2.7. Risici i forbindelse med byrder, der håndteres.

Førerpladsen på maskiner skal være således anbragt, at føreren har maksimalt udsyn over de dele, der er i bevægelse, og således kan undgå mulige sammenstød med personer eller materiel eller andre maskiner, der kan arbejde på samme tid, og som vil kunne frembyde en fare.

Maskiner med styret byrde, som er fast installeret, skal være konstrueret og fremstillet med henblik på at forhindre, at udsatte personer rammes af byrden eller kontravægte.

4.1.2.8. Risici i forbindelse med lynnedslag.

Når maskinerne kan være udsat for lynnedslag under deres brug, skal de være udstyret med en lynafleder med jordforbindelse.

4.2. Særlige væsentlig krav for materiel, som bevæges ved anden energi end den menneskelige kraft.

4.2.1. Betjeningsanordninger.

4.2.1.1. Førerpladsen.

Kravene i punkt 3.2.1 finder ligeledes anvendelse på ikke-mobile maskiner.

4.2.1.2. Sæder.

Kravene i punkt 3.2.2, 1. og 2. afsnit, samt i punkt 3.2.3 finder ligeledes anvendelse på ikke-mobile maskiner.

4.2.1.3. Anordning til styring af bevægelser.

Anordningerne til styring af maskinens eller udstyrets bevægelser skal vende tilbage i neutral stilling, så snart operatøren slipper dem. For de delvise eller totale bevægelser, hvor der ikke er fare for, at byrden eller maskinen kan støde imod noget, kan de nævnte anordninger imidlertid erstattes af styreanordninger, der muligør bevægelser med automatisk standsning på forud fastsatte niveauer, uden at operatøren fortsat påvirker disse anordninger.

4.2.1.4. Sikring mod bevægelser ud over yderstillingerne.

Maskiner med en maksimal arbejdsbelastning på mindst 1000 kg, eller hvis væltningsmoment mindst svarer til 40.000 Nm, skal være udstyret med anordninger, der advarer føreren og forhindrer farlige bevægelser af byrder i tilfælde af:

- Overbelastning af maskinerne,

- enten på grund af overlast,

- eller på grund af overskridelse af momenterne, som følge af denne overlast,

- overskridelse af de momenter, der kan medføre væltning, fx på grund af overlast.

4.2.2. Anlæg, der styres ved tove.

Bæretove, træktove eller bære-træktove skal udstrækkes ved hjælp af kontravægte eller en anordning, der sikrer vedvarende opstramning.

4.2.3. Risici for udsatte personer. Adgangsveje til arbejdspladsen eller betjeningssteder.

Maskiner med styret byrde og maskiner, hvis understøtning for lasten følger en nøje fastlagt bane, skal være udstyret med anordninger, der hindrer, at de udsatte personer kan falde ned.

4.2.4. Brugsegnethed.

Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant skal ved markedsføringen, eller når maskinerne og anhugningsgrejet tages i brug første gang, sikre sig gennem passende foranstaltninger, som han enten selv træffer eller sørger for bliver truffet, at maskiner og anhugningsgrej, der er rede til at blive taget i brug, hvad enten betjeningen er manuel eller mekanisk, kan udføre de påtænkte funktioner med fuld sikkerhed. De pågældende foranstaltninger skal tage hensyn til maskinernes statiske og dynamiske aspekter.

Når maskinerne ikke kan anbringes i fabrikantens eller hans i Fællesskabet etablerede repræsentants lokaler, skal passende foranstaltninger træffes på brugsstedet. I modsat fald kan de træffes enten i fabrikantens lokaler eller på brugsstedet.

4.3. Mærkning.

4.3.1. Kæder og tove.

Enhver løftekæde, -tov eller -strop, der ikke er en del af et hele, skal være forsynet med et mærke, eller såfremt en sådan mærkning ikke er mulig, en plade eller en ring, som ikke kan fjernes, og som skal indeholde oplysninger om fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant samt henvise til tilhørende attest.

Attesten skal indeholde de oplysninger, der kræves i de harmoniserede standarder, eller i givet fald mindst følgende oplysninger:

- Navnet på fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant,

- fabrikantens eller repræsentantens adresse i Fællesskabet,

- en beskrivelse af kæden eller tovet for så vidt angår:

- Nominelle dimensioner,

- konstruktion,

- fremstillingsmateriale,

- enhver specialmetalbehandling,

som materiellet har gennemgået,

- i tilfælde af prøver, angivelse af den anvendte standard,

- kædens eller tovets maksimale arbejdsbelastning. Der kan angives et værdiinterval afhængigt af brugen.

4.3.2. Tilbehør til hejse- og løftemateriel.

Ethvert tilbehør til hejse- og løftemateriel skal være mærket med følgende oplysninger:

- Fabrikantens identifikationsmærke,

- identificering af materialet (fx international klasse), når den oplysning er nødvendig for, at dimensionerne kan blive indbyrdes forenelige,

- angivelse af den maksimalt tilladte arbejdsbelastning,

- EF-mærket.

For andet løftetilbehør, herunder komponenter som tove og reb, hvorpå mærkning er fysisk umulig, skal de i første afsnit omhandlede oplysninger være angivet på en plade eller en anden genstand, som er solidt fastgjort på tilbehøret.

Disse oplysninger skal være let læselige og anbragt på et sådant sted, at de ikke forsvinder ved bearbejdning, slid osv. og ikke forringer tilbehørets modstandsdygtighed.

4.3.3. Maskiner.

Enhver maskine skal ud over mindsteoplysningerne i punkt 1.7.3 være forsynet med oplysninger vedr. den nominelle byrde på en let læselig og holdbar måde:

  • a) Klart angivet på en meget iøjnefaldende måde på maskiner med kun een mulig værdi,
  • b) når den nominelle byrde er afhængig af maskinens opstilling skal hver førerplads være udstyret med en belastningsplade, som i form af tegninger, eller evt. tabeller, viser de nominelle byrder for de forskellige konfigurationer.

På maskiner, som er udstyret med en understøtning for lasten, hvis dimensioner gør det muligt for personer at betræde den, og hvis bane indebærer fare for fald, skal det klart og uudsletteligt være angivet, at det er forbudt at hejse eller løfte personer. Denne angivelse skal kunne ses fra alle adgangssteder.

4.4. Brugsanvisning.

4.4.1. Tilbehør til hejse- og løftemateriel.

Med ethvert tilbehør til hejse- og løftemateriel eller til ethvert handelsmæssigt uopdeleligt parti hejse- og løftetilbehør skal der følge en brugsanvisning, som mindst indeholder oplysninger om:

- De normale brugsvilkår,

- oplysninger vedr. brug, opstilling og eftersyn,

- begrænsninger med hensyn til hvordan materiellet må anvendes, navnlig for tilbehør, som ikke kan opfylde punkt 4.1.2.6 e).

4.4.2. Maskiner.

Ud over oplysninger i punkt 1.7.4 skal der i brugsanvisningen angives:

  • a) Tekniske oplysninger, bl.a.:

- I givet fald, en henvisning til belastningstabellen i punkt 4.3.3 b),

- reaktionskræfterne i understøtninger eller fundamenter og sporkarakteristika,

- i givet fald, nødvendig ballast og angivelse af, hvordan ballasten skal anbringes,

  • b) oplysninger fra logbogen for maskinen, hvis denne ikke leveres sammen med maskinen,
  • c) brugsinstruktioner, navnlig for at afhjælpe operatørens manglende direkte udsyn over byrden,
  • d) de nødvendige instruktioner, så der forud for den egentlige ibrugtagning kan gennemføres en afprøvning af de maskiner, der ikke hos fabrikanten er monteret i anvendelsesopstillingen.

5. VÆSENTLIGE SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSKRAV FOR MASKINER UDELUKKENDE BESTEMT TIL ARBEJDE UNDER JORDEN.

Ud over de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, de er anført i punkt 1, 2, 3 og 4, skal maskiner, der udelukkende er bestemt til arbejde under jorden, være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at de opfylder nedenstående krav.

5.1. Risici som følge af manglende stabilitet.

Mobile afstivninger skal konstrueres og fremstilles på en sådan måde, at de bevarer den rigtige stilling, når de flyttes, og ikke skrider ud, hverken inden og mens de sættes under tryk, eller efter at trykket er ophævet. De skal være udstyret med forankringspunkter for de enkelte hydrauliske grubeafstivningers rørplade.

5.2. Bevægelsesfrihed.

Mobile afstivninger må ikke hæmme de udsatte personers bevægelsesfrihed.

5.3. Belysning.

Kravene i punkt 1.1.4, 3. afsnit, finder ikke anvendelse.

5.4. Betjeningsanordninger.

Betjeningsanordningerne til acceleration og bremsning af maskiner, der kører på skinner, skal betjenes manuelt. Dog kan holdeanordningen (dødemandsknappen) betjenes med foden.

Betjeningsanordningerne på mobile afstivninger skal være konstrueret og anbragt på en sådan måde, at operatørerne ved flytning af afstivningerne beskyttes af en afstivning, der allerede er anbragt. Betjeningsanordningerne skal være beskyttet, så utilsigtet igangsætning undgås.

5.5. Standsning af kørsel.

Lokomotiver, der er beregnet til anvendelse under jorden, skal være udstyret med en holdeanordning (dødemandsknap) som påvirker betjeningskredsløbet for kørsel med maskinen.

5.6. Brandfare.

Andet led i punkt 3.5.2 er obligatorisk for maskiner, hvoraf dele er meget let antændelige.

Bremsesystemet for maskiner skal være konstrueret og fremstillet, så det er gnistfrit og ikke kan forårsage brand.

Maskiner med forbrændingsmotor må udelukkende være udstyret med en forbrændingsmotor, som anvender et brændstof med lavt damptryk, og som udelukker alle gnister af elektrisk oprindelse.

5.7. Risici i forbindelse med emission af støv, gasser mv.

Udstødningsgassen fra forbrændingsmotorer på maskiner må ikke bortledes opad.

Bilag II

Udfærdigelse af EF-overensstemmelseserklæring

A. Indhold af EF-overensstemmelseserklæringen (* 1), jf. § 12

EF-overensstemmelseserklæringen skal indeholde følgende oplysninger:

- Navn og adresse på fabrikanten eller hans i Fællesskabet etablerede repræsentant (* 2),

- beskrivelse af maskinen (* 3),

- de bestemmelser, som maskinen er i overensstemmelse med,

- evt. navn og adresse på den udpegede prøvningsinstitution og nummer på EF-typeattesten,

- evt. navn og adresse på den udpegede prøvningsinstitution, der har fået tilsendt dossieret i overensstemmelse med § 14, nr. 1,

- evt. navn og adresse på den udpegede prøvningsinstitution, der har foretaget den i § 14, nr. 2 omhandlede kontrol,

- evt. henvisning til de harmoniserede standarder,

- evt. de nationale standarder og tekniske specifikationer, der er blevet benyttet,

- identifikation af den underskriver, der har fået fuldmagt til at forpligte fabrikanten eller dennes repræsentant.

Model til erklæring fra fabrikanten eller hans i fællesskabet etablerede repræsentant, jf. § 7, stk. 3

Den omhandlede erklæring fra fabrikanten skal indeholde følgende oplysninger:

- Navn og adresse på fabrikanten eller dennes repræsentant,

- beskrivelse af maskinen eller maskindelene,

- i givet fald, navn og adresse på den udpegede prøvningsinstitution og EF-typeattestnummeret,

- i givet fald, navn og adresse på den udpegede prøvningsinstitution, hvortil dokumentationen er fremsendt i henhold til § 14, nr. 1,

- i givet fald, navn og adresse på den udpegede prøvningsinstitution, som har foretaget i den i § 14, nr. 2, omhandlede kontrol,

- i givet fald, henvisning til de harmoniserede standarder,

- forbud mod ibrugtagning, inden den maskine, hvori den skal inkorporeres, er blevet erklæret i overensstemmelse med alle relevante bestemmelser,

- identifikation af underskriveren.

(* 1) Denne erklæring skal udfærdiges på samme sprog som brugsanvisningen (se bilag I, punkt 1.7.4); enten maskinskrevet eller med blokbogstaver.

(* 2) Firmanavn, fuldstændig adresse, såfremt repræsentanten anføres, skal fabrikantens firmanavn og adresse også anføres.

(* 3) Beskrivelse af maskinen (mærke, type, serienummer osv.).

Bilag III

EF-Mærke

EF-mærke

EF-mærket består af et symbol, som vist nedenfor, og de to sidste cifre for det år, hvori mærket er anbragt.

C E

De forskellige dele, der indgår i EF-mærket, skal så vidt muligt have samme lodrette størrelse og skal mindst være 5 mm høje.

Bilag IV

Maskintyper, for hvilke den i §§ 14 og 15 omhandlede procedure skal anvendes

1. Rundsave (med enkelt klinge eller flere klinger) til bearbejdning af træ og kød.

1.1. Save, med værktøjet i fast stilling under arbejdet, med fast bord med manuel fremføring af emnet eller med aftagelig tilførselsanordning.

1.2. Save, med værktøjet i fast stilling under arbejdet, med vippebord eller rullebord, med manuel fremføring.

1.3. Save, med værktøjet i fast stilling under arbejdet, med indbygget mekanisk tilførselsanordning for de emner, der skal saves, med manuel ilægning og/eller udtagning.

1.4. Save, med mobilt værktøj under arbejdet, med mekanisk fremføring, med manuel ilægning og/eller udtagning.

2. Afretter med manuel fremføring til bearbejdning af træ.

3. Tykkelseshøvle med manuel ilægning og/eller udtagning til bearbejdning af træ.

4. Båndsave med fast bord eller rullebord og med manuel ilægning og/eller udtagning til bearbejdning af træ eller kød.

5. Kombinerede maskiner af den type, der er omhandlet i punkt 1 til 4 og 7, til bearbejdning af træ.

6. Tappemaskiner med flere spindler, med manuel fremføring, til bearbejdning af træ.

7. Underfræsere, med manuel fremføring, til bearbejdning af træ.

8. Håndkædesave, til bearbejdning af træ.

9. Presser, herunder kantpresser til koldbearbejdning af metaller, med manuel ilægning og/eller udtagning, hvis bevægelige arbejdselementer kan have en slaglængde på over 6 mm og en hastighed på over 30 mm/s.

10. Plastsprøjtestøbemaskiner med manuel ifyldning af granulat og udtagning af emnet.

11. Gummisprøjtestøbemaskiner med manuel ifyldning af granulat og udtagning af emnet.

12. Maskiner til udførelse af arbejde under jorden af følgende typer:

- Skinnekørende maskiner; lokomotiver og bremsevogne,

- hydrauliske mobile afstivninger,

- forbrændingsmotorer bestemt som udstyr til maskiner til udførelse af arbejde under jorden.

13. Renovationsvogne til husholdningsaffald med manuel pålæsning, som omfatter en kompressionsanordning.

14. Beskyttelsesanordninger og aftagelige kraftoverføringsaksler, som beskrevet i punkt 3.4.7.

15. Autoløftere.

Bilag V

EF-overensstemmelseserkæring, teknisk dokumentation, jf. § 13

1. EF-overensstemmelseserklæringen er den procedure, hvorved fabrikanten eller hans i Fællesskabet etablerede repræsentant erklærer, at den maskine, som markedsføres, er i overensstemmelse med alle de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, som vedrører den.

2. Undertegnelsen af EF-overensstemmelseserklæringen giver fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant ret til at anbringe EF-mærket på maskinen.

3. Inden fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant udfylder EF-overensstemmelseserklæringen, skal de sikre sig og kunne garantere, at nedennævnte dokumentation er og forbliver til rådighed i deres lokaler med henblik på evt. kontrol:

  • a) Et teknisk dossier bestående af:

- En samlet plan over maskinen samt planerne for styringskredsløbene,

- detaljerede og komplette planer, evt. ledsaget af beregningsbilag, forsøgsresultater osv., der gør det muligt at kontrollere, at maskinen er i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav.

- En liste over:

- De væsentlige krav i denne bekendtgørelse,

- standarder, og

- øvrige tekniske specifikationer,

som er blevet benyttet ved konstruktionen af maskinen,

- en beskrivelse af de løsninger, der er valgt for at forebygge de risici, som maskinen frembyder,

- såfremt fabrikanten ønsker det, enhver teknisk rapport eller attest fra en kompetent prøvningsinstitution eller laboratorium (* 1),

- såfremt fabrikanten erklærer overensstemmelse med en harmoniseret standard, hvorefter dette er krævet, enhver teknisk rapport, hvoraf fremgår resultaterne af de prøvninger, der efter fabrikantens valg er udført enten af ham selv eller af en kompetent prøvningsinstitution eller laboratorium (* 1),

- et eksemplar af brugsanvisningen for maskinen.

  • b) Ved seriefremstilling, de interne dispositioner, der vil blive truffet for at sikre, at maskinerne er i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser.

Fabrikanten skal gennemføre de fornødne undersøgelser og afprøvninger af maskindele og løsdele eller af hele maskinen for at fastslå, om den er konstrueret og fremstillet således, at den kan samles og ibrugtages sikkert.

Undladelse af fremlæggelse af dokumentation, efter at de kompetente nationale myndigheder har fremsat en behørigt begrundet anmodning herom, kan være en tilstrækkelig grund til, at der rejses tvivl om, hvorvidt der foreligger overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser.

4. a) Den under punkt 3 ovenfor omhandlede dokumentation skal ikke permanent foreligge materielt, men skal kunne samles og stilles til rådighed inden for en tidsfrist, der står i rimeligt forhold til dokumentationens omfang. Den skal ikke omfatte detaljerede planer og andre præcise oplysninger vedr. de underdele, der er anvendt ved fremstillingen af maskinen, medmindre det er absolut nødvendigt at have kendskab til disse for at kunne foretage kontrol af overensstemmelsen med de væsentlige sikkerhedskrav.

  • b) Den i punkt 3 ovenfor omhandlede dokumentation opbevares og holdes til rådighed for de kompetente nationale myndigheder i mindst ti år efter maskinens fremstillingsdato eller fremstillingsdatoen for de sidste eksemplarer af maskinen, såfremt der er tale om seriefremstilling.
  • c) Den i punkt 3 ovenfor omhandlede dokumentation, bortset fra brugsanvisningen, skal være udfærdiget på et af Fællesskabets officielle sprog.

(* 1) En prøvningsinstitution eller et laboratorium formodes at være kompetent, hvis det opfylder de evalueringskriterier, der er fastsat i de relevante harmoniserede standarder.

Bilag VI

EF-typeafprøvning

1. EF-typeafprøvning er den procedure, hvorved en udpeget prøvningsinstitution konstaterer og attesterer, at et eksemplar af en maskine opfylder de forskrifter i nærværende bekendtgørelse, som vedrører den.

2. Anmodning om EF-typeafprøvning indgives af fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant til en enkel udpeget prøvningsinstitution, for et eksemplar af maskinen.

Anmodningen omfatter:

- Fabrikantens eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentants navn og adresse samt maskinernes fremstillingssted,

- et teknisk dossier, som mindst består af:

- En samlet plan over maskinen samt planerne for styringskredsløbene,

- detaljerede og komplette planer, evt. ledsaget af beregningsbilag, forsøgsresultater osv., der gør det muligt at kontrollere, at maskinen er i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav,

- en beskrivelse af de løsninger, der er valgt for at forebygge de risici, som maskinen frembyder, samt en fortegnelse over de anvendte standarder,

- et eksemplar af brugsanvisningen for maskinen,

- ved seriefremstilling, de interne dispositioner, der vil blive truffet for at sikre, at maskinerne er i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser.

Den ledsages af en maskine, der er repræsentativ for den planlagte produktion, eller i givet fald af oplysning om, hvor maskinen kan undersøges.

Ovennævnte dokumentation skal ikke omfatte detaljerede planer og andre præcise oplysninger vedr. de underdele, der er anvendt ved fremstillingen af maskinerne, medmindre det er absolut nødvendigt at have kendskab til disse, for at kunne foretage kontrol af overensstemmelse med de væsentlige sikkerhedskrav.

3. Den udpegede prøvningsinstitution foretager EF-typeafprøvningen efterfølgende retningsliner:

- Den foretager en undersøgelse af det tekniske fremstillingsdossier for at kontrollere, om det er fyldestgørende, og afprøver den fremstillede maskine eller den maskine, der er stillet til rådighed.

- Ved afprøvning af maskinen skal prøvningsinstitutionen:

  • a) Sikre sig, at den er fremstillet i overensstemmelse med det tekniske fremstillingsdossier og kan bruges sikkert ved forventet anvendelse,
  • b) kontrollere, om de standarder, der evt. er anvendt, er anvendt korrekt,
  • c) foretage de relevante afprøvninger og forsøg for at kontrollere, at maskinen er i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der vedrører den.

4. Hvis maskinen opfylder de forskrifter, der vedrører den, udarbejder prøvningsinstitutionen en EF-typeattest, som meddeles ansøgeren. Denne attest indeholder konklusionerne af afprøvningen, angiver de betingelser, som evt. skal opfyldes, og omfatter de nødvendige beskrivelser og tegninger til identificering af den godkendte maskine.

Kommissionen, medlemsstaterne og de øvrige udpegede prøvningsinstitutioner kan få en kopi af attesten, og efter begrundet anmodning en kopi af det tekniske dossier og rapporterne vedr. de afprøvninger og forsøg, der er udført.

5. Fabrikanten eller hans i Fællesskabet etablerede repæsentant skal give den udpegede prøvningsinstitution oplysning om alle, også mindre ændringer, som han har foretaget eller overvejer at foretage på den afprøvede maskine. Den udpegede prøvningsinstitution undersøger disse ændringer og meddeler fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant, om EF-typeattesten fortsat er gyldig.

6. Såfremt en prøvningsinstitution afslår at udstede EF-typeattest, giver den de øvrige udpegede prøvningsinstitutioner meddelelse herom. Såfremt en prøvningsinstitution tilbagekalder en EF-typeattest, underretter institutionen den medlemsstat, som har udpeget den, herom. Medlemsstaten underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen med angivelse af begrundelse for denne afgørelse.

7. Sagsakter og korrespondance, vedr. EF-typeafprøvningsprocedurerne, udformes på et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor den udpegede prøvningsinstitution er etableret, eller på et sprog, som medlemsstaten har godkendt.

Bilag VII

Minimumskriterier, som medlemsstaterne skal iagttage ved udpegningen af prøvningsinstitutionerne

1. Prøvningsinstitutionen, dens leder og det personale, der skal udføre kontrolarbejdet, må hverken være konstruktør, fabrikant, leverandør eller være beskæftiget med montage af materiellet eller være nogle af de nævnte personers repræsentant. De må hverken direkte eller som repræsentant deltage i konstruktion, fabrikation, markedsføring eller vedligeholdelse af disse maskiner. Dette udelukker ikke muligheden for, at der udveksles tekniske oplysninger mellem fabrikanten og prøvningsinstitutionen.

2. Prøvningsinstitutionen og dens personale, der skal udføre kontrollen, skal udføre kontrolarbejdet med den størst mulige faglige uafhængighed og den største, tekniske kompetence samt være uafhængig af enhver form for pression og incitament, navnlig af finansiel art, som kan påvirke deres bedømmelse eller resultaterne af deres kontrol, især fra personer eller grupper af personer, der berøres af afprøvningsresultaterne.

3. Prøvningsinstitutionen skal råde over personale og besidde de nødvendige midler for på fyldestgørende måde at udføre de tekniske og administrative opgaver i forbindelse med gennemførelsen af kontrollen. Den skal ligeledes have adgang til det nødvendige materiel for at kunne foretage særkontrol.

4. Det personale, som skal foretage kontrollen, skal have:

- En god teknisk og faglig uddannelse,

- et tilstrækkeligt kendskab til forskrifterne vedr. den kontrol, det udfører, og tilstrækkelig praktisk erfaring med hensyn til et sådant kontrolarbejde,

- den nødvendige færdighed i at udarbejde de attester, redegørelser og rapporter, som indeholder resultaterne af den gennemførte kontrol.

5. Det personale, som skal foretage kontrollen, skal sikres fuld uafhængighed. Aflønningen af hver enkelt ansat må hverken være afhængig af det antal kontrolfunktioner den pågældende udfører, eller af resultaterne af denne kontrol.

6. Prøvningsinstitutionen skal være ansvarsforsikret, medmindre det civilretlige ansvar efter national ret dækkes af staten, eller kontrollen gennemføres direkte af medlemsstaten.

7. Prøvningsinstitutionens ansatte er undergivet den med deres arbejde forbundne pligt til at iagttage tavshed om alt, hvad de får kendskab til under udførelsen af deres arbejde (undtagen over for de kompetente administrative myndigheder i den stat, hvor de udfører deres arbejde) i forbindelse med denne bekendtgørelse eller enhver anden national retsforskrift, udstedt i medfør af denne.

Bilag VIII

Anvendelsesområdet for direktiv 89/392/EØF om maskiner, som ændret ved direktiv 91/368/EØF

1. Dette direktiv finder anvendelse på maskiner og fastlægger de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i forbindelse med disse, som defineret i bilag I.

2. Ved »maskine« forstås i dette direktiv en række indbyrdes forbundne dele eller anordninger, hvoraf mindst en er bevægelig, samt evt. startindretninger, styringskredsløb og energitilførselskredsløb osv., der er samlet således, at de er indbyrdes forbundne med henblik på en nærmere fastlagt anvendelse, navnlig forarbejdning, behandling, flytning og emballering af et materiale.

Som »maskine« betragtes desuden en samling af maskiner, som for at opnå et bestemt resultat er anbragt og styres således, at de er indbyrdes forbundne i deres funktion.

Som »maskine« betragtes også udskifteligt udstyr, der ændrer en maskines funktion, og som markedsføres med henblik på af operatøren selv at blive koblet sammen med en maskine eller en række forskellige maskiner eller med en traktor, for så vidt udstyret ikke er en reservedel eller et værktøj.

3. Følgende maskiner omfattes ikke af dette direktivs anvendelsesområde:

- Hejse- og løftemateriel, der er konstrueret og fremstillet til personløft og/eller flytning med eller uden byrder, bortset fra industritrucks, hvis førerstand kan hæves,

- maskiner, hvis eneste energikilde er den menneskelige kraft anvendt direkte, medmindre der er tale om en maskine, som anvendes til at løfte byrder,

- maskiner til medicinsk brug, der anvendes i direkte kontakt med patienten,

- materiel specielt til markedsfester og forlystelsesparker,

- dampkedler og trykbeholdere,

- maskiner, som anvendes eller er specielt konstrueret til anvendelse inden for det nukleare område, og hvis svigt kan medføre frigivelse af radioaktivitet,

- radioaktive kilder inkorporeret i en maskine,

- skydevåben,

- lagertanke og rørledninger til benzin, dieselbrændstof, brændbare væsker og farlige stoffer,

- transportmidler, dvs. køretøjer og påhængsvogne, der udelukkende er beregnet til personbefordring i luften, ad vej, ad jernbane eller ad vandvej, samt transportmidler i det omfang, de er beregnet til godstransport i luften, ad offentlig vej, ad jernbane eller ad vandvej. Vejkøretøjer, der anvendes i malmudvindingsindustrien, er omfattet af direktivet,

- søgående skibe og mobile offshore-enheder samt udstyr om bord på sådanne skibe og enheder,

- tovinstallationer til offentlig eller ikke offentlig personbefordring,

- landbrugs- eller skovbrugstraktorer, som defineret i artikel 1, stk. 1 i Rådets direktiv 74/150/EØF af 4. marts 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, senest ændret ved direktiv 88/297/EØF (* 1),

- maskiner, der er specielt konstrueret og fremstillet til militære eller politimæssige formål.

4. Når de i direktivet omhandlede risici for en maskines vedkommende er helt eller delvis omfattet af EF-særdirektiver, finder nærværende direktiv ikke anvendelse, eller det ophører med at finde anvendelse, for så vidt angår disse maskiner og disse risici, så snart særdirektiverne er trådt i kraft.

5. Når risici for en maskines vedkommende hovedsagelig skyldes elektricitet, er denne maskine udelukkende omfattet af Rådets direktiv 73/23/EØF af 19. februar 1973 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (* 1).

(* 1) Jf. bekendtgørelse nr. 475 af 18. september 1975 om EF-direktiv om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.

Bilag IX

Oversigt over øvrige gældende arbejdsmiljøbekendtgørelser med bestemmelser vedr. indretning af tekniske hjælpemidler, pr. 1. august 1992, jf. § 19, stk. 2

Elevatorer

1. Bekendtgørelse nr. 626 af 18. december 1980 om elevatorer, hejseværker, rulletrapper, rullefortove o.l.

2. Bekendtgørelse nr. 627 af 18. december 1980 om supplerende regler om indretning af elevatorer mv., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 26 af 28. januar 1985.

Kraner (hejsemidler og løfte- og transportredskaber)

1. Bekendtgørelse nr. 401 af 27. juli 1945 om indretningen og brugen af mekanisk drevne kraner, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 508 af 15. oktober 1976.

2. Bekendtgørelse nr. 648 af 19. september 1986 om EF-direktiv om hejse-, løfte- og transportmateriel,

3. Bekendtgørelse nr. 674 af 27. oktober 1989 om EF-direktiv om tilladeligt lydeffektniveau og lydtryksniveau på førerpladsen for tårnkraner.

Gaffeltruck og entreprenørmateriel

1. Bekendtgørelse nr. 126 af 17. marts 1986 om EF-direktiv om fællesbestemmelser for entreprenørmateriel.

2. Bekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 1989 om EF-direktiv om begrænsning af støjemissionen fra hydrauliske gravemaskiner, gravemaskiner med bæretove, dozere og læssere samt grave-læsse-maskiner, som ændret ved bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 1990.

Centrifuger

1. Bekendtgørelse nr. 776 af 25. november 1991 om centrifuger.

Køleanlæg

1. Bekendtgørelse nr. 539 af 30. december 1950 om indretningen og brugen af køleanlæg, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 384 af 15. december 1962.

Lastning og losning af skibe

1. Bekendtgørelse nr. 181 af 18. maj 1965 om regulativ for lastning og losning af skibe.

Dampkedler og trykbeholdere

1. Bekendtgørelse nr. 564 af 22. december 1971 om dampkedelanlæg på landjorden, som ændret ved bekendtgørelse nr. 262 af 8. april 1988.

2. Bekendtgørelse nr. 565 af 22. december 1971 om pasning af dampkedler.

3. Bekendtgørelse nr. 242 af 6. juni 1978 om EF-direktiv om trykbeholdere.

4. Bekendtgørelse nr. 520 af 1. november 1983 om F-gasbeholdere i køretøjer.

5. Bekendtgørelse nr. 746 af 26. november 1987 om trykbeholdere og rørsystemer under tryk, som ændret ved bekendtgørelse nr. 628 af 7. september 1990.

6. Bekendtgørelse nr. 626 af 10. august 1990 om trykbeholdere, der transporteres med indhold.

7. Bekendtgørelse nr. 627 af 7. september 1990 om EF-direktiv om simple trykbeholdere.

Naturgasanlæg

1. Bekendtgørelse nr. 414 af 8. juli 1988 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø, som ændret ved bekendtgørelse nr. 292 af 2. maj 1990.

Traktorer til landbrug og skovbrug

1. Bekendtgørelse nr. 475 af 18. september 1975 om EF-direktiver om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.

2. Bekendtgørelse nr. 519 af 30. juli 1987 om førerværn til traktorer og visse selvkørende motorredskaber.

Boltepistoler

1. Bekendtgørelse nr. 621 af 11. december 1975 om indretningen og brugen af boltepistoler og deres tilbehør.

Containere

1. Bekendtgørelse nr. 70 af 22. februar 1980 om sikre containere.

Officielle noter

(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 89/392, EF-Tidende 1989, L 183 s. 9, som ændret ved direktiv nr. 91/368, EF-Tidende 1991, L 198 s. 16.