Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Herved bekendtgøres lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 13. august 1990 som ændret ved lov nr. 373 af 6. juni 1991 og § 3 i lov nr. 380 af 6. juni 1991.


Afsnit I.

Arbejdsformidling

Kapitel 1.

Opgaver

§ 1. Arbejdsformidlingen har til opgave som et neutralt landsomfattende system at foretage vederlagsfri formidling af kontakt mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere og i forbindelse hermed at yde bistand ved valg af erhverv og uddannelse. Arbejdsformidlingen skal betjene arbejdssøgende og arbejdsgivere fra alle erhverv og stillingsgrupper. Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om brugerbetaling på områder, hvor arbejdsformidlingen yder arbejdsgiveren en særlig service.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen har endvidere til opgave som led i en aktiv arbejdsmarkedspolitik at følge udviklingen på arbejdsmarkedet, at tage initiativ til foranstaltninger af arbejdsmarkedsmæssig betydning og at yde statslige og kommunale myndigheder bistand ved indsamling og vurdering af oplysninger vedrørende arbejdsmarkedsforhold.

Kapitel 2.

Opbygning

§ 2. Arbejdsformidlingen ledes på landsplan af arbejdsdirektøren under medvirken af landsarbejdsnævnet, jf. §§ 3 og 11, stk. 1.

§ 3. Landsarbejdsnævnet skal medvirke i den almindelige ledelse, planlægning og koordination af arbejdsformidlingen, herunder i spørgsmål, der berører struktur og virkemidler for arbejdsformidlingens virksomhed. Arbejdsdirektøren skal forud for udfærdigelsen af almindelige bestemmelser for arbejdsformidlingens virksomhed forhandle disse med landsarbejdsnævnet.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan udfærdige nærmere bestemmelser for nævnets virksomhed.

§ 4. Landsarbejdsnævnet består af en formand og 14 andre medlemmer.

Stk. 2. Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark udpeger hver 4 medlemmer, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger udpeger 1 medlem, de i § 96 nævnte tillidsmænd for arbejdsløshedskasserne udpeger 2 medlemmer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation udpeger hver 1 medlem, medens FR (Fællesrepræsentationen) Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark, Foreningen af Arbejdsledere i Danmark og Teknisk Landsforbund i fællesskab udpeger 1 medlem.

Stk. 3. Der tilforordnes landsarbejdsnævnet 1 repræsentant for amtsrådsforeningen i Danmark, 1 repræsentant for Kommunernes Landsforening, 1 repræsentant for Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for Arbejdsministeriet, 1 repræsentant for arbejdsdirektoratet, 1 repræsentant for direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen og 1 repræsentant for direktoratet for arbejdsmarkedsuddannelserne. Landsarbejdsnævnet kan til deltagelse i drøftelserne tilkalde særlige sagkyndige, såfremt disses tilstedeværelse skønnes af betydning for nævnets forhandlinger.

Stk. 4. Arbejdsministeren beskikker efter indstilling fra de i henhold til stk. 2 udpegede medlemmer nævnets formand og en suppleant for denne.

Stk. 5. Medlemmerne, herunder formanden og dennes suppleant, henholdsvis udpeges eller beskikkes for en periode af 4 år, ligesom de tilforordnede repræsentanter udpeges for en periode af 4 år. Finder udpegningen eller beskikkelsen sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

§ 5. Arbejdsformidlingen ledes på regionalt plan af regionschefer, der samtidig er arbejdsformidlingschefer ved de i stk. 2 nævnte arbejdsformidlingskontorer. Ledelsen sker under medvirken af arbejdsmarkedsnævnene, jf. §§ 8 og 11, stk. 1.

Stk. 2. I hver amtskommune, bortset fra Københavns amtskommune, oprettes et arbejdsformidlingskontor. For Københavns Amtskommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner (Københavnsområdet) oprettes et fælles arbejdsformidlingskontor.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra arbejdsdirektøren træffe bestemmelse om oprettelse af andre arbejdsformidlingskontorer end de i stk. 2 nævnte.

Stk. 4. Arbejdsministeren bestemmer efter indstilling fra arbejdsdirektøren, i hvilke kommuner arbejdsformidlingskontorerne skal ligge.

Stk. 5. Arbejdsdirektøren kan oprette og nedlægge afdelingskontorer under arbejdsformidlingskontorerne.

§ 6. Arbejdsformidlingskontorerne ledes af arbejdsformidlingschefer, der ansættes af arbejdsministeren efter indstilling fra arbejdsdirektøren, hvis indstilling afgives efter forhandling med vedkommende arbejdsmarkedsnævn samt Landsarbejdsnævnet. På samme grundlag træffer arbejdsministeren afgørelse om, ved hvilket kontor en arbejdsformidlingschef til enhver tid skal gøre tjeneste.

Stk. 2. Arbejdsformidlingschefen skal være uafhængig af arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser.

§ 7. Arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af arbejdsdirektøren efter indstilling fra regionschefen. Regionschefens indstilling sker efter indstilling fra chefen for det arbejdsformidlingskontor, hvor medarbejderne skal gøre tjeneste. I Københavnsområdet sker regionschefens indstilling efter indstilling fra lederen af distriktskontoret. Arbejdsdirektøren kan bemyndige regionscheferne til at foretage de nævnte ansættelser.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter bestemmelser om løn-, pensions- og tjenesteforhold for arbejdsformidlingens personale, derunder om landsarbejdsnævnets medvirken ved personalets fordeling på de enkelte arbejdsformidlingskontorer.

§ 8. Der nedsættes ved arbejdsministerens foranstaltning for hver amtskommune og for Københavnsområdet et arbejdsmarkedsnævn.

Stk. 2. Nævnet skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet inden for området og på grundlag heraf medvirke i kontorernes almindelige ledelse og planlægning samt virke koordinerende og initiativtagende mellem kontorerne og de lokale og regionale myndigheder, udvalg og lignende af betydning for arbejdsmarkedet. Afgørelser og indstillinger af væsentlig betydning for arbejdsformidlingskontorernes arbejde skal forhandles med nævnet.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan udfærdige nærmere bestemmelser for arbejdsmarkedsnævnenes virksomhed.

§ 9. Arbejdsmarkedsnævnet består af en formand og 18 andre medlemmer. Regionschefen er tilforordnet nævnet og har ansvaret for varetagelsen af nævnets sekretariatsforretninger.

Stk. 2. Som repræsentanter for områdets lønmodtagerorganisationer udpeger Landsorganisationen i Danmark 5 medlemmer og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 1 medlem. Som repræsentanter for områdets arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer udpeger Dansk Arbejdsgiverforening efter forhandling med andre interesserede organisationer 6 medlemmer. Uden for Københavnsområdet udpeger amtsrådet 3 medlemmer, og kommunalbestyrelserne inden for amtet udpeger i fællesskab 3 medlemmer. I Københavnsområdet udpeger Københavns borgerrepræsentation og Københavns amtsråd hver 2 medlemmer, medens Frederiksberg kommunalbestyrelse og Foreningen af Kommuner i Københavns Amt hver udpeger 1 medlem. Samtidig udpeges på tilsvarende måde suppleanter for hvert enkelt medlem.

Stk. 3. De i henhold til stk. 2 udpegede medlemmer udpeger for en 2-årig periode formanden og suppleanten for denne.

Stk. 4. Bortset fra formanden udpeges nævnets medlemmer og disses suppleanter for en 4-årig periode, begyndende 1. februar umiddelbart efter de kommunale valg. Den, der er valgbar til kommunalbestyrelsen, kan ikke modsætte sig medlemskab af nævnet for en periode, men kan herefter nægte at lade sig beskikke eller udpege i den kommende periode.

Stk. 5. Cheferne for arbejdsformidlingskontorer, der er oprettet i henhold til § 5, stk. 3, deltager i nævnets drøftelser.

§ 10. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for samarbejde mellem arbejdsformidlingskontorerne og de anerkendte arbejdsløshedskasser, herunder om arbejdsløshedskassernes forpligtelse til at yde kontorerne bistand ved arbejdsformidling.

Kapitel 3.

Finansiering

§ 11. Arbejdsmarkedsnævnet udarbejder forud for hvert finansår forslag til budget for arbejdsformidlingen inden for området. Dette indsendes - ledsaget af regionschefens eventuelle bemærkninger - til landsarbejdsnævnet, der forelægger et samlet budgetforslag for arbejdsministeren, ledsaget af arbejdsdirektørens eventuelle bemærkninger. Efter ministerens godkendelse heraf meddeler landsarbejdsnævnet, efter nærmere derom af arbejdsministeren fastsatte retningslinier, godkendelse af de enkelte kontorers budgetter. Den endelige fordeling af bevillingerne på de enkelte arbejdsformidlingskontorer sker i overensstemmelse med de på den vedtagne finanslov optagne bevillinger.

Stk. 2. Udgifterne til oprettelse og drift af arbejdsformidlingskontorerne fordeles med 3/4 til staten og uden for Københavnsområdet med 1/4 til den amtskommune, hvori kontoret er beliggende. I Københavnsområdet fordeles den kommunale andel på 1/4 mellem Københavns amtskommune, Københavns og Frederiksberg kommuner efter de folketal, der foreligger oplyst ved begyndelsen af det finansår, hvor udgifterne afholdes.

Stk. 3. De løbende udgifter til arbejdsformidlingskontorernes oprettelse og drift afholdes af staten. Den i stk. 2 nævnte kommunale andel opkræves månedsvis på grundlag af det senest udarbejdede månedsregnskab. Endelig afregning finder sted i forbindelse med den regnskabsmæssige årsafslutning.

Kapitel 4.

Særlige formidlingsaktiviteter

§ 12. For at fremme beskæftigelsen og balancen på arbejdsmarkedet kan der ydes økonomisk støtte til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter, jf. §§ 14-17.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsnævnet, hvilke midler der stilles til rådighed for de enkelte arbejdsmarkedsnævn, samt nærmere regler for gennemførelsen af aktiviteter efter §§ 14-17.

Stk. 3. Administrationen af aktiviteter efter §§ 14-17 varetages af arbejdsformidlingen.

§ 13. Tilskud efter §§ 14-17 kan ydes til aktiviteter, der tager sigte på arbejdstagere, der er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, samt i øvrigt til besættelse af stillinger, der er anmeldt til arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Det vil normalt være en forudsætning for at yde støtte efter §§ 14-17, at der ikke lokalt findes ledige, som skønnes kvalificerede til de ledige stillinger.

§ 14. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til gennemførelse af virksomheders informationsmøder forud for besættelse af ledige stillinger.

§ 15. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til jobsøgning, herunder til rejser i forbindelse med ansættelsessamtaler og arbejdstester samt til deltagelse i de i § 14 nævnte informationsmøder.

Stk. 2. Er der ydet tilskud efter stk. 1, kan der desuden ydes rejsehjælp til ægtefælle og børn.

§ 16. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til jobsøgning for en medfølgende ægtefælle til en nyansat, der forud for ansættelsen var tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

§ 17. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte regler for ydelse af økonomisk støtte til andre formidlingsaktiviteter end nævnt i §§ 14-16.

§ 18. (Ophævet)

§ 19. (Ophævet)

Kapitel 5.

Forskellige bestemmelser

§ 19 a. Det påhviler arbejdsformidlingen under medvirken af vedkommende arbejdsmarkedsnævn regelmæssigt at søge oplysninger fra arbejdsgivere om det forventede forbrug af arbejdskraft. Nærmere regler herom fastsættes af arbejdsdirektøren efter forhandling med landsarbejdsnævnet.

§ 20. Formidling af kontakt mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere sker ved anvisning, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen kan til stillinger, som kan indebære varig ansættelse, eller hvortil der kræves særlige kvalifikationer, formidle kontakt mellem arbejdsgiveren og een eller flere arbejdssøgende ved henvisning til samtale efter nærmere aftale med arbejdsgiveren. Nærmere regler herom fastsættes af arbejdsdirektøren efter forhandling med landsarbejdsnævnet.

§ 20 a. Når anvisning eller henvisning af arbejdssøgende har fundet sted, giver arbejdsformidlingskontoret straks meddelelse herom til arbejdsgiveren. Kommer arbejdsforholdet ikke i stand, eller afbrydes det umiddelbart efter overtagelsen, påhviler det arbejdsgiveren straks at give meddelelse herom til arbejdsformidlingskontoret.

Stk. 2. En arbejdsgiver, der afviser arbejdssøgende, der af arbejdsformidlingen er anvist eller henvist til ham, er pligtig at godtgøre rejseudgifter, der måtte være afholdt af arbejdsformidlingskontoret, såfremt afvisningen skyldes antagelse af anden arbejdskraft, og arbejdsgiveren ikke har underrettet kontoret derom på et sådant tidspunkt, at rejse til arbejdsstedet kunne være undgået.

Stk. 3. Ved en anerkendt arbejdsløshedskasses anvisning eller henvisning til samtale, jf. § 24, finder reglerne i stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

§ 21. Når en til arbejdsformidlingskontoret tilmeldt arbejdssøgende selv har skaffet sig arbejde eller af andre grunde ikke længere ønsker kontorets medvirken til anvisning af arbejde, påhviler det ham at give meddelelse herom til kontoret efter nærmere af arbejdsdirektøren efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsatte regler.

§ 22. Arbejdsformidlingskontoret må ikke give oplysninger om arbejdssøgende og arbejdsgivere til uvedkommende.

Stk. 2. Arbejdsformidlingskontoret skal efter anmodning give en arbejdsgiver oplysning om, hvorvidt bestemte personer, som arbejdsgiveren ønsker anvist til arbejde, er tilmeldt som arbejdssøgende. Finder kontoret, at der er anledning til at afslå anmodningen, kan arbejdsgiveren indbringe sagen for arbejdsdirektøren. Direktørens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 22 a. Som led i formidlingssamarbejdet mellem lande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, samt lande, der er tilsluttet overenskomsten om fælles nordisk arbejdsmarked, kan arbejdsformidlingen videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse, arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Landsarbejdsnævnet nærmere regler for udvekslingen af oplysninger som led i formidlingssamarbejdet som nævnt i stk. 1.

§ 23. Når en faglig organisation skriftligt har sendt et arbejdsformidlingskontor fyldestgørende oplysning om, at en virksomhed er omfattet af strejke eller lockout, må kontoret ikke anvise arbejdskraft til virksomheden, førend konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

Kapitel 5 a.

Varsling m. v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang

§ 23 a. Dette kapitel finder anvendelse i forbindelse med afskedigelser, som foretages af en arbejdsgiver af en eller flere grunde, som ikke kan tilregnes lønmodtageren selv, når antallet af påtænkte afskedigelser inden for et tidsrum af 30 dage vil udgøre:

  • 1) Mindst 10 i virksomheder, som normalt beskæftiger over 20 og færre end 100 lønmodtagere.
  • 2) Mindst 10 pct. af antallet af lønmodtagere i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 100 og under 300 lønmodtagere.
  • 3) Mindst 30 i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 300 lønmodtagere.

Stk. 2. Dette kapitel finder ikke anvendelse på:

  • 1) Afskedigelser foretaget inden for rammerne af arbejdsaftaler, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave, medmindre disse afskedigelser foretages, før disse aftaler er udløbet eller opfyldt.
  • 2) Afskedigelser af besætninger på søgående skibe.
  • 3) Afskedigelser af lønmodtagere, som berøres af standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af en retsafgørelse.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler for opgørelse af antallet af lønmodtagere i henhold til § 23 a, stk. 1, samt for, hvilke kriterier der skal lægges til grund ved afgørelsen af, om der foreligger en virksomhed i henhold til dette kapitel.

Stk. 4. Reglerne i dette kapitel ændrer ikke bestående individuelle opsigelsesvarsler, der er fastsat i henhold til lov, kollektive overenskomster eller individuel aftale.

Stk. 5. Reglerne i dette kapitel vedrører ikke de arbejdsretlige regler om de lovlige følger af kollektive arbejdskonflikter.

§ 23 b. Agter en arbejdsgiver at foretage afskedigelser, der er omfattet af § 23 a, skal han så tidligt som muligt indlede forhandlinger med lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget.

Stk. 2. Forhandlingerne skal have til formål at nå frem til en aftale enten om at undgå afskedigelserne eller om at begrænse disse samt afbøde følgerne heraf.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal til brug ved forhandlingerne give lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget, alle oplysninger af betydning for sagen og give skriftlig meddelelse i det mindste om årsagerne til afskedigelserne, om antallet af lønmodtagere, der påtænkes afskediget, antallet af lønmodtagere, der normalt beskæftiges på virksomheden, samt over hvilken periode det forudses, at afskedigelserne skal finde sted.

Stk. 4. Arbejdsgiveren skal samtidig med den i stk. 3 nævnte skriftlige meddelelse fremsende en genpart heraf til vedkommende arbejdsmarkedsnævn.

§ 23 c. Agter en arbejdsgiver efter at have forhandlet i overensstemmelse med reglerne i § 23 b fortsat at foretage afskedigelser omfattet af § 23 a, skal han sende arbejdsmarkedsnævnet skriftlig meddelelse herom.

Stk. 2. Meddelelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde alle oplysninger af betydning for behandlingen af sagen om de planlagte afskedigelser og om de i § 23 b nævnte forhandlinger, navnlig om årsagerne til afskedigelserne, antallet af lønmodtagere, der normalt beskæftiges på virksomheden, samt over hvilken periode det forudses, at afskedigelserne skal finde sted.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal snarest muligt og senest 10 dage efter, at meddelelsen i henhold til stk. 1 er afsendt, give vedkommende arbejdsmarkedsnævn underretning om, hvilke personer der vil være omfattet af afskedigelserne. Disse personer skal senest samtidig underrettes.

Stk. 4. Arbejdsgiveren skal snarest muligt give arbejdsmarkedsnævnet underretning om det endelige resultat af de i § 23 b nævnte forhandlinger.

Stk. 5. Arbejdsgiveren skal samtidig med meddelelserne i henhold til stk. 1 og stk. 4 fremsende en genpart heraf til lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget. Disse kan fremsende deres eventuelle bemærkninger til vedkommende arbejdsmarkedsnævn. Genpart heraf fremsendes til arbejdsgiveren.

§ 23 d. Afskedigelser, hvorom der er givet meddelelse efter § 23 c, stk. 1, får tidligst virkning 30 dage efter, at meddelelsen er afsendt til arbejdsmarkedsnævnet.

§ 23 e. Arbejdsministeren kan efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler for arbejdsmarkedsnævnenes og landsarbejdsnævnets virksomhed i henhold til dette kapitel.

§ 23 f. Lønmodtagere på virksomheden eller disses repræsentanter samt arbejdsgiveren og dennes repræsentant må ikke videregive oplysninger, der udtrykkeligt er givet som fortrolige i henhold til dette kapitel.

§ 23 g. Borgerlige sager, for hvis udfald anvendelsen af reglerne i dette kapitel er af væsentlig betydning, og straffesager vedrørende overtrædelse af §§ 23 b og c behandles under medvirken af sagkyndige retsmedlemmer efter reglerne i retsplejelovens §§ 6 a og 18 c.

Afsnit II.

Anden arbejdsanvisning m. v.

Kapitel 6.

§ 24. En anerkendt arbejdsløshedskasse kan anvise arbejde til sine ledige medlemmer og henvise sådanne til samtale, jf. § 20. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan anvise arbejde til personer, der modtager eller søger støtte efter afsnit III eller III A i lov om social bistand, og til personer, der tilhører andre særligt udsatte grupper af ledige. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren og vedkommende kommunale organisationer samt arbejdsmarkedets parter nærmere bestemmelser om kommunalbestyrelsens formidlingsvirksomhed.

§ 24 a. (Ophævet)

§ 25. (Ophævet)

§ 26. (Ophævet)

§ 27. (Ophævet)

§ 28. (Ophævet)

§ 29. (Ophævet)

Afsnit III.

Arbejdsløshedsforsikring

Kapitel 7.

Anerkendte arbejdsløshedskasser

Anerkendelse

§ 30. Ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov en forening enten af lønmodtagere eller af selvstændige erhvervsdrivende, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed.

§ 31. Arbejdsministeren meddeler efter begæring anerkendelse til arbejdsløshedskasser, der opfylder betingelserne i § 32.

Stk. 2. Findes der en anerkendt arbejdsløshedskasse for et fag, jf. § 32, kan arbejdsministeren dog nægte at anerkende en ny arbejdsløshedskasse for faget.

§ 32. En arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes, hvis:

  • 1) den optager medlemmer fra et eller flere bestemte fag inden for handel, kontorvirksomhed, industri, håndværk, landbrug m. v., fiskeri, beværternæring, transportvirksomhed og anlægsvirksomhed eller fra sådanne andre erhvervsområder, som arbejdsministeren sidestiller med de nævnte fag,
  • 2) den har mindst 5.000 medlemmer, og
  • 3) dens vedtægt er i overensstemmelse med § 34.

§ 33. Begæring om anerkendelse indsendes til direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen ledsaget af:

  • 1) et eksemplar af kassens vedtægt,
  • 2) fortegnelser over medlemmer med angivelse af alder og stilling,
  • 3) udskrift af den beslutning, i henhold til hvilken anerkendelsen søges, samt
  • 4) for så vidt kassen ikke er nyoprettet, det sidste års regnskab.

Vedtægter

§ 34. En anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt skal være i overensstemmelse med en standardvedtægt, som udarbejdes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet og godkendes af arbejdsministeren.

Stk. 2. Vedtægten skal indeholde oplysninger om:

  • 1) Kassens navn, hjemsted, formål og faglige område.
  • 2) Kassens ledelse og de enkelte organers myndighed samt om urafstemning.
  • 3) Medlemmernes optagelse, rettigheder og pligter.
  • 4) Regnskabsvæsen, kasseeftersyn og revision samt anbringelse af kassens midler. Af kassens revisorer skal mindst een være statsautoriseret revisor.
  • 5) Regler om vedtægtsændringer og om formuens anvendelse ved anerkendelsens bortfald.
  • 6) Regler om den dokumentation, der skal foreligge, før dagpenge eller efterløn kan udbetales.

§ 35. Ændring af en anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt er først gyldig, når ændringen godkendes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

Bortfald af anerkendelse m.v.

§ 36. Anerkendelse af en kasse bortfalder, når beslutning herom træffes af kassens øverste myndighed med mindst 3/4 af de afgivne stemmer, og beslutningen derefter ligeledes med mindst 3/4 flertal af de afgivne stemmer, godkendes ved almindelig afstemning (urafstemning) blandt alle kassens medlemmer.

§ 37. Hvis en kasse ikke mere opfylder betingelserne for at blive anerkendt, jf. § 32, bortfalder anerkendelsen med udgangen af vedkommende regnskabsår, medmindre arbejdsministeren bestemmer, at der skal gives kassen en yderligere frist for bortfaldet.

§ 38. Arbejdsministeren kan bestemme, at anerkendelsen af en kasse bortfalder, eller at statens refusion, jf. § 79, stk. 1, helt eller delvis bortfalder for et regnskabsår,

  • 1) hvis kassens ledelse tilsidesætter reglerne i denne lov eller bestemmelser, der er givet i henhold til loven, eller hvis kassens virksomhed ikke foregår under iagttagelse af fornøden påpasselighed og orden, eller
  • 2) hvis direktøren for arbejdsløshedsforsikringen og landsarbejdsnævnet skønner, at kassen uden direkte at overtræde gældende regler dog i forholdet til medlemmerne eller til andre anerkendte arbejdsløshedskasser virker på en for arbejdsløshedsforsikringen i dens helhed uheldig måde.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bestemme, at statens refusion og forskud, jf. § 79, stk. 1 og 2, til en kasse helt eller delvis tilbageholdes, indtil kassen har fulgt et pålæg, som direktøren for arbejdsløshedsforsikringen har udstedt efter loven eller bestemmelser, der er fastsat efter denne.

§ 39. Bortfalder en kasses anerkendelse efter §§ 37 eller 38, kan arbejdsministeren bestemme, at kassens medlemmer skal have ret til overflytning til anden anerkendt arbejdsløshedskasse. Bortfalder anerkendelsen efter § 36, kan tilsvarende bestemmelse træffes, når ganske særlige omstændigheder taler derfor.

§ 40. (Ophævet)

Kapitel 8.

Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

  • 1) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 5,
  • 2) som er mellem 16 og 65 år, og
  • 3) som enten
  • a) er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område, og som inden for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om optagelse har haft sådan beskæftigelse i mere end 300 timer, jf. dog kapitel 11, eller
  • b) dokumenterer at kunne få og faktisk får sådan beskæftigelse som nævnt i litra a umiddelbart efter optagelsen, eller
  • c) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse til kassens faglige område af mindst 18 måneders varighed, når begæring om optagelse fremsættes inden 2 uger efter uddannelsens afslutning, eller
  • d) mere end midlertidigt udøver selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, eller
  • e) mere end midlertidigt og i væsentligt omfang deltager i udøvelsen af deres ægtefælles selvstændige erhvervsvirksomhed, eller
  • f) aftjener værnepligt.

Stk. 2. Overflytning af et medlem fra anden kasse kan ske efter medlemmets fyldte 65. år.

Stk. 3. Ingen må være medlem af mere end een kasse.

Stk. 4. Lærlinge, som er omfattet af § 1 i lov om lærlingeforhold, har ikke ret til optagelse.

Stk. 5. Når forholdene taler derfor, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, tillade, at personer, der har bopæl på Færøerne og i Grønland, optages som medlem.

Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen afgør efter forhandling med landsarbejdsnævnet tvivlsspørgsmål om, i hvilken arbejdsløshedskasse optagelse kan ske.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om, i hvilket omfang arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud, kan betragtes som arbejde efter stk. 1, nr. 3.

Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1 og 2.

§ 42. Medlemmer, som tager erhvervsarbejde uden for kassens faglige område, skal lade sig overflytte til anden kasse, jf. § 94, eller udtræde af kassen.

§ 43. Medlemmer, som ikke har deres væsentligste livsophold ved erhvervsarbejde, eller som ikke kan anses for arbejdssøgende til regelmæssigt erhvervsarbejde, skal udtræde af kassen. Medlemmer, der er holdt op med arbejde for at gennemgå en uddannelse, eller som af anden grund midlertidigt ikke er arbejdssøgende, kan dog bevare medlemskab af kassen.

Stk. 2. Medlemmer, som må anses for uegnet til regelmæssigt arbejde eller til samarbejde med arbejdsledere eller arbejdskammerater, skal udtræde af kassen.

Stk. 3. Om tab af medlemsret på grund af restance med medlemsbidrag eller som følge af forseelser mod kassen gælder reglerne i §§ 78, 86 og 87.

Stk. 4. Efterlønsmodtagere bevarer medlemskab af kassen uanset bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2.

Stk. 5. Medlemmer, der modtager delpension efter lov om delpension, bevarer medlemskab af kassen, selv om de ikke har deres væsentligste livsophold ved erhvervsarbejde.

§ 44. Uanset bestemmelsen i § 42 kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen tillade, at et medlem, som tager lønarbejde uden for kassens faglige område, bevarer medlemskab i denne, såfremt der ikke findes en anden kasse, hvortil medlemmet kan overflyttes, jf. § 94.

Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at et medlem, om hvis ret til fortsat medlemskab der hersker tvivl, i indtil 1 år kan bevare medlemskab af kassen uden ret til dagpenge.

Kapitel 8 a.

Kombinationsforsikring

§ 45. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte regler om ret til fuldtidsforsikring for personer, som samtidig er beskæftiget med både lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse af selvstændig virksomhed.

Kapitel 9.

Beregning af dagpenge m. v.

§ 46. Dagpenge ydes for indtil 6 dage om ugen efter reglerne i kapitel 10. Beregning af dagpengene sker for en uge ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 14 dage eller en måned ad gangen efter de af kassen fastlagte betalingsterminer.

Stk. 2. Dagpengenes størrelse fastsættes af kassen for 1 år ad gangen med virkning fra 1. juli, hvis dette er en mandag, og ellers fra den mandag, der ligger nærmest den 1. juli. Beløbet skal være ens for alle medlemmer, jf. dog kapitel 11. Omfatter kassen grupper af medlemmer med forskellige indtægtsforhold, kan der dog fastsættes et beløb for hver gruppe. Dagpenge skal fastsættes til hele kronebeløb.

§ 47. Dagpengenes højeste beløb udgør 2.454 kr. for en uge. Beløbet reguleres een gang årligt den 1. juli, hvis dette er en mandag, og ellers fra den mandag, der ligger nærmest den 1. juli, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 6.

§ 48. Har en kasse fastsat dagpengene mere end 10 pct. under maksimumsbeløbet, uden at dette, jf. herved § 51, er begrundet i lønniveauet inden for kassens område eller inden for de grupper, der hører under dette område, kan en vedtagelse om at forhøje dagpengene først få virkning fra den 1. januar, der ligger mindst 1 år efter, at kassen skriftligt har underrettet direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen om vedtagelsen. I dette år indbetaler kassen beløb til staten efter det forhøjede dagpengebeløb, jf. § 76, stk. 1.

§ 49. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan pålægge en kasse at forhøje dagpengene, hvis disse, uden at dette, jf. herved § 51, er begrundet i indtægtsniveauet inden for kassens område eller de under dette hørende grupper, er fastsat lavere end maksimumsbeløbet og tillige lavere end fastsat i internationale konventioner, som er tiltrådt af Danmark.

§ 50. Har en kasse fastsat dagpenge af forskellig størrelse for de grupper, der hører under kassens område, udbetales dagpengene til et medlem, der har skiftet arbejde fra een gruppe til en anden, først efter den nye sats, når arbejdet i den nye gruppe har varet uafbrudt i over 5 uger. Derimod ændres det beløb, som kassen skal indbetale til staten, jf. § 76, stk. 1, straks ved overgangen til den nye gruppe.

§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 5. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. Der sker dog ingen regulering af arbejdsfortjenesten, hvis den hidrører fra et arbejde, der er afsluttet mindre end 1 år før en regulering. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.

Stk. 2. Til et medlem, der opnår dagpengeret efter § 54, eller hvis dagpengeret efter § 55, stk. 1, jf. § 56, stk. 1, beror på gennemførelsen af en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra c, nævnte art, og som ikke efter uddannelsens afslutning og forud for ledighedens indtræden har haft uafbrudt beskæftigelse i mindst 13 uger, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47.

Stk. 3. Til en person, der er optaget som medlem under aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 2. Til en person, der er optaget som medlem forinden aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 1, dog således at dagpengene mindst udgør det beløb, som følger af stk. 2.

Stk. 4. Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld, sædvanlig arbejdstid, udbetales dagpenge på grundlag af det i stk. 2 nævnte beløb. Til et medlem, der er delvis ledig i en uge i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af beskæftigelse, og som ikke er omfattet af tidsbegrænsningen for nedsatte dagpenge i § 60, stk. 1, udbetales dagpenge for den pågældende uge dog med et fast beløb, der udgør 90 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med landsarbejdsnævnet. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan endvidere efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte særlige regler for fagområder, der har mange kortvarige arbejdsforhold.

Stk. 5. Til et medlem, der er ledigt, jf. § 57, stk. 3, efter at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 hele regnskabsår, og som i samme tidsrum har været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgår 2/3 af højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør et højere beløb end beløbet i 1. pkt, er medlemmet dog berettiget til dette højere beløb. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 6. Modtager et medlem i anledning af ledighed ydelser, som ikke er omfattet af denne lov, skal dagpengene nedsættes, således at den samlede daglige pengehjælp, medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter stk. 1, 2, 3, 4 eller 5.

Stk. 7. Et medlem, der ved optagelsen har eller senere erhverver ret til ydelser af den art, som er nævnt i stk. 6, skal straks underrette kassens ledelse herom.

Stk. 8. Dagpenge efter stk. 1-6 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

§ 51 a. (Ophævet)

§ 52. Et medlem, som:

  • 1) efter en arbejdstilladelse, der er udstedt i henhold til fremmedlovgivningen, er forpligtet til at være medlem af en arbejdsløshedskasse,
  • 2) er ledig og berettiget til dagpenge fra kassen og
  • 3) efter et skøn over beskæftigelsesforholdene ikke vil kunne få anvist arbejde inden for en rimelig tid,

har ret til af kassen at få betalt udgiften ved rejse til sit hjemland.

Stk. 2. Nærmere regler, herunder om hjemrejseudgifternes beregning, fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

Kapitel 10.

Betingelser for ret til dagpenge

§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Ret til dagpenge ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 67 år.

§ 54. Den, der som lærling har været afskåret fra medlemskab i henhold til § 41, stk. 4, eller den, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3 c), nævnte art, opnår ret til dagpenge 1 måned efter optagelse som medlem, såfremt begæring om optagelse som medlem af kassen fremsættes inden 2 uger efter læretidens eller den erhvervsmæssige uddannelses afslutning.

§ 55. Ret til dagpenge er betinget af, at medlemmet forud for hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang uden samtidig at modtage iværksætterydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige. Kun arbejde i medlemsperioder medregnes. Ved deltagelse i beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordninger efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og deltagelse i arbejdsoptræning efter lov om social bistand § 43, stk. 8, kan arbejdet i de første 13 uger ikke medregnes.

Stk. 2. Et medlem, der har ret til at modtage et uddannelsestilbud efter § 10, stk. 8 og 9, i lov om arbejdstilbud til ledige, har uanset betingelserne i stk. 1 ret til dagpenge, indtil uddannelsen påbegyndes eller medlemmet har afslået uddannelsestilbudet.

Stk. 3. Et medlem, der har deltaget i et uddannelsestilbud efter § 10, stk. 8, eller uddannelsesydelse efter § 10, stk. 12, i lov om arbejdstilbud til ledige, har uanset betingelserne i stk. 1 ret til dagpenge, indtil et efterfølgende arbejdstilbud er påbegyndt eller medlemmet har afslået dette. Det samme gælder for et medlem, som har benyttet sig af retten til at få iværksætterydelse inden 1. arbejdstilbud, jf. § 11, stk. 1, i lov om arbejdstilbud til ledige, og for et medlem, der er berettiget til et 2. arbejdstilbud, jf. § 1, stk. 4, i lov om arbejdstilbud til ledige.

Stk. 4. For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at betingelsen i stk. 1 ikke længere er opfyldt, er generhvervelse af retten betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende uden iværksætterydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige i det omfang, som er nævnt i stk. 1, inden for de sidste 18 måneder.

Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler for anvendelsen af stk. 1 og 4.

§ 55 a. (Midlertidig bestemmelse, ophørt pr. 1. januar 1980.)

§ 56. I arbejdsperioderne efter § 55 medregnes tidsrum, hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt, tidsrum, hvori han har forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, samt tidsrum, hvori han har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3 c), nævnte art.

Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med landsarbejdsnævnet regler om arbejdsperiodernes beregning for medlemmer, der som følge af sygdom, uarbejdsdygtighed, deltagelse i kursus eller af tilsvarende årsager har været uden arbejde.

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b. Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen i medfør af § 84, stk. 7.

Stk. 2. Et medlem, der anmelder krav for tab af løn m. v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen til sikkerhed. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet.

Stk. 4. Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Tilmelding skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med arbejdsformidlingen i hele ledighedsperioden.

Stk. 5. Nærmere regler om medlemmets kontakt med arbejdsformidlingen, herunder regler om personligt fremmøde, fastsættes af arbejdsdirektøren efter forhandling med landsarbejdsnævnet. For et fag eller en del af et fag kan der i ganske særlige tilfælde fastsættes regler, hvorefter kontakten foregår andetsteds end hos arbejdsformidlingen. Nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende fremmøde fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet.

Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.

§ 58. Efter forhandling med landsarbejdsnævnet kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætte regler om

  • 1) udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage,
  • 2) retten til dagpenge for et medlem,
  • a) som ikke får løn for tidsrum, hvori arbejdet indstilles på grund af vejrliget, eller
  • b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller
  • c) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere, og
  • 3) hvilken betydning arbejde og indtægt i ledighedsperioden skal have for størrelsen af dagpengene.

Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet.

§ 59. Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og fuld, sædvanlig arbejdstid. Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.

Stk. 2. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til fagets normale arbejdstid, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 13 uger før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 9 måneder fra opgørelsestidspunktet.

Stk. 3. Særregler om nedsættelse af dagpengene kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid.

Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med landsarbejdsnævnet.

§ 60. Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, samt fastsættes regler om, at fagområder eller dele heraf med særlig mange kortvarige ansættelsesforhold ikke er omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

§ 61. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at han er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).

Stk. 2. Som omfattet af konflikt anses:

  • 1) et medlem af en kasse eller afdeling, inden for hvis faglige område konflikt er iværksat, når medlemmet ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed,
  • 2) et medlem, der ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed, og hvis lønvilkår må antages at ville blive direkte påvirket af konfliktens udfald.

Stk. 3. Såfremt mindst 65 pct. af de medlemmer af en kasse eller en afdeling deraf, som er i arbejde ved en ikke-overenskomststridig konflikts iværksættelse, efter stk. 2 anses for omfattet af konflikten, skal der normalt lukkes for udbetaling af dagpenge til kassens (afdelingens) øvrige medlemmer. Nærmere regler herom fastsættes af arbejdsministeren efter forhandling med Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.

§ 62. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

  • 1) som er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,
  • 2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,
  • 3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed,
  • 4) som forsørges på institution, eller
  • 5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med landsarbejdsnævnet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.

§ 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i undervisning.

Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i undervisning om dagen før kl. 16, hvis undervisningen ikke er godkendt som støtteberettiget efter lov om Statens Uddannelsesstøtte. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i HF-enkeltfagsundervisning under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin samt i undervisning på danske folkehøjskoler i Sydslesvig. Dagpengeretten kan dog ikke bevares, hvis uddannelsen berettiger til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 3. Et medlem bevarer endvidere dagpengeretten uanset reglerne i stk. 2, hvis undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage.

Stk. 4. Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i undervisning eller undlader at afbryde undervisningen for at påtage sig arbejde.

Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 3 og 4, herunder om medlemmets pligt til at underrette arbejdsformidlingen om deltagelse i undervisningen.

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes,

  • 1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afviser at tage et passende arbejde, der anvises af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, eller at arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen forgæves har forsøgt at formidle et passende arbejde ved at henvise medlemmet til samtale med en arbejdsgiver og medlemmet ikke har haft fyldestgørende grund til afslag eller udeblivelse,
  • 2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde, eller
  • 3) at medlemmet afskediges af en grund, der

væsentligst kan tilregnes medlemmet.

Stk. 2. Fra det tidspunkt, hvor medlemmet sammenlagt har haft 12 måneders ledighed inden for 15 måneder, må dagpenge ikke udbetales, hvis medlemmet uden fyldestgørende grund afviser at tage et rimeligt arbejde, der anvises af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, eller arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen forgæves har forsøgt at formidle et rimeligt arbejde ved at henvise medlemmet til en samtale med en arbejdsgiver og medlemmet ikke har haft fyldestgørende grund til afslag eller udeblivelse.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for den første uge efter ophøret.

Stk. 4. Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med arbejdet, jf. stk. 1.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsnævnet de nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4 samt om de dagpengemæssige konsekvenser over for medlemmerne som følge af stk. 1, 2 og 4.

§ 64. For et medlem, som modtager pension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, er ret til dagpenge efter § 51, jf. § 46, stk. 2, betinget af, at medlemmet forud for hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed som nævnt i § 55, stk. 1, inden for de sidste 18 måneder.

Stk. 2. For et medlem, som ansøger om pension, men som fortsat opfylder betingelserne for at være medlem af kassen, gælder reglen i stk. 1. Afslås pensionsansøgningen, efterbetales der medlemmet de dagpenge, der er bortfaldet i henhold til 1. pkt.

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16.

Stk. 2. Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed.

Stk. 4. For at sikre medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet skal arbejdsløshedskassen i samarbejde med arbejdsformidlingen vejlede medlemmet om de foreliggende muligheder for uddannelse, genoptræning og omskoling.

Stk. 5. Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

Stk. 6. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-5 fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsnævnet.

Kapitel 11.

Særregler for deltidsarbejdende

§ 66. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i anerkendte arbejdsløshedskasser, som i vedtægten fastsætter, at deltidsarbejdende, som ikke ønsker eller evner at have arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid, kan optages som medlemmer af kassen.

Stk. 2. Et medlem af en kasse for lønmodtagere, der overgår til delpension, har ret til at blive optaget som deltidsforsikret, uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. Retten til at være deltidsforsikret bevares, selv om delpensionen bortfalder. Hvis der ifølge kassens vedtægt ikke optages deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige område, er retten til deltidsforsikring dog betinget af, at medlemmet erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed at tage arbejde uden for kassens faglige område.

Stk. 3. Hvor der ikke i dette kapitel er fastsat særregler, finder lovens øvrige bestemmelser anvendelse.

§ 67. Som deltidsarbejde betragtes arbejde, hvis varighed, er mindst 15 timer og højst 30 timer om ugen, eller som har en sådan varighed, beregnet i gennemsnit for en måned.

Stk. 2. Optagelse som deltidsforsikret medlem er betinget af, at personen enten

  • 1) er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område og har haft sådan beskæftigelse mindst 150 og højst 300 timer inden for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om optagelse eller
  • 2) dokumenterer at kunne få og faktisk får sådan beskæftigelse som nævnt i nr. 1 umiddelbart efter optagelsen.

Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 2.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om, i hvilket omfang arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud, kan betragtes som arbejde efter stk. 2, nr. 1.

§ 68. Et medlem, som til kassen anmelder at have deltidsarbejde, eller som overgår til delpension efter lov om delpension, betragtes som deltidsforsikret. Et medlem af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan dog ikke betragtes som deltidsforsikret.

Stk. 2. Et medlem, som straks ved anmeldelse om ledighed, jf. § 57, stk. 4, fremsætter begæring herom, betragtes som deltidsforsikret, såfremt medlemmet nu har særlige, vægtige grunde til at påtage sig deltidsarbejde. Såfremt der under ledighed sker ændringer, således at et fuldtidsforsikret medlem nu har særlige, vægtige grunde til alene at påtage sig deltidsarbejde, kan overgang til deltidsforsikring finde sted.

Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, som i en sammenhængende periode på 13 uger har haft arbejde som lønmodtager med et gennemsnitligt timetal på mere end 30 timer pr. uge, skal lade sig overflytte som fuldtidsforsikret medlem med virkning fra tidspunktet for arbejdets begyndelse. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen.

Stk. 4. Efter forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætter direktøren for arbejdsløshedsforsikringen regler om formen for den anmeldelse, som er omtalt i stk. 1 og 3.

Stk. 5. Et deltidsforsikret mellem, som undlader at foretage den anmeldelse, som er foreskrevet i stk. 3, udelukkes fra ret til dagpenge efter regler, som fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

§ 69. (Ophævet)

§ 70. Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer fastsættes særskilt af kassen efter reglerne i § 46, stk. 2. Disse dagpenge kan ikke fastsættes til et højere beløb end 2/3 af det beløb, hvortil dagpengene er fastsat for kassens øvrige medlemmer (de øvrige medlemmer af gruppen).

§ 71. Vægring ved at overtage anvist arbejde, jf. § 63, stk. 1, nr. 1, anses som fyldestgørende begrundet, hvis der anvises et deltidsforsikret medlem arbejde af større omfang end deltidsarbejde. Det samme gælder, hvis arbejdet formidles ved henvisning til samtale med en arbejdsgiver.

§ 72. For et medlem, der i henhold til § 67, stk. 2, eller § 68, stk. 1 betragtes som deltidsforsikret, er ret til dagpenge betinget af, at medlemmet før hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år. Kun arbejde i medlemsperioder medregnes. Ved deltagelse i beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordninger efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og deltagelse i arbejdsoptræning efter lov om social bistand § 43, stk. 8, kan arbejdet i de første 13 uger ikke medregnes.

Stk. 2. Et medlem, der har ret til at modtage et uddannelsestilbud efter § 10, stk. 8 og 9, i lov om arbejdstilbud til ledige, har uanset betingelserne i stk. 1 ret til dagpenge, indtil uddannelsen påbegyndes eller medlemmet har afslået uddannelsestilbudet.

Stk. 3. Et medlem, der har deltaget i et uddannelsestilbud efter § 10, stk. 8, i lov om arbejdstilbud til ledige, har uanset betingelserne i stk. 1 ret til dagpenge, indtil et efterfølgende arbejdstilbud er påbegyndt eller medlemmet har afslået dette. Det samme gælder for et medlem, som har benyttet sig af retten til at få iværksætterydelse inden 1. arbejdstilbud, jf. § 11, stk. 1, i lov om arbejdstilbud til ledige, og for et medlem, der er berettiget til et 2. arbejdstilbud, jf. § 1, stk. 4, i lov om arbejdstilbud til ledige.

Stk. 4. For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at betingelsen i stk. 1 ikke længere er opfyldt, er generhvervelse af retten betinget af, at medlemmet har haft arbejde som lønmodtager i det omfang, som er nævnt i stk. 1, inden for de sidste 18 måneder.

§ 73. Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i et omfang, som svarer til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledighedens indtræden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og medlemmets gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen. Ved beregningen vil der højst kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30 timer i betragtning.

Stk. 2. Når et medlem inden for 12 måneder har fået udbetalt nedsatte dagpenge for 13 uger, i hvilke der efter aftale er arbejdet mindre end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jf. stk. 1, men dog mindst 15 timer, bortfalder retten til nedsatte dagpenge for uger, hvori der er arbejdet 15 timer og derover, indtil medlemmet har haft 13 ugers arbejde med samme gennemsnitlige ugentlige arbejdstid som før ledighedens indtræden. For arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, kan der fastsættes tilsvarende regler.

Stk. 3. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til en ugentlig arbejdstid på 30 timer, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 13 uger før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 9 måneder fra opgørelsestidspunktet.

Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler herom efter forhandling med landsarbejdsnævnet.

§ 74. For et deltidsforsikret medlem, der er omfattet af § 64, er ret til dagpenge efter § 51, jf. § 70, betinget af, at medlemmet forud for hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde som nævnt i § 72, stk. 1, inden for de sidste 18 måneder.

Stk. 2. For et deltidsforsikret medlem, som ansøger om pension, men som fortsat opfylder betingelserne for at være medlem af kassen, gælder reglen i stk. 1. Afslås pensionsansøgningen, efterbetales der medlemmet de dagpenge, der er bortfaldet i henhold til 1. pkt.

§ 75. (Ophævet)

Kapitel 11 a.

Efterløn

§ 75 a. Efterløn ydes efter begæring til ældre medlemmer, der forlader arbejdslivet før det 67. år, hvad enten tilbagetrædelsen sker fra beskæftigelse eller ledighed.

§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

  • 1) som er fyldt 60 år,
  • 2) som inden for de sidste 15 år sammenlagt har været medlem i mindst 10 år, jf. dog stk. 2,
  • 3) som ved overgang til efterløn opfylder betingelserne for ret til dagpenge, og
  • 4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Medlemmer, der inden den 6. maj 1980 er fyldt 50 år, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved medlemskab fra den 6. maj 1980 til overgangen til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 5 år inden for de sidste 10 år.

Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab efter stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, ses bort fra afbrydelser i medlemskabet.

Stk. 4. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Nærmere regler om overgangen fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 5. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 67 år.

Stk. 6. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage efterløn. Dog kan efterløn ydes til medlemmer, der

  • 1) frasiger sig invaliditetsydelse eller
  • 2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.

Stk. 7. Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke på ny overgå til efterløn.

§ 75 c. Det er en betingelse for at bevare ret til efterløn, at medlemmet ikke har haft erhvervsarbejde de første 5 uger efter overgangen til efterløn, og at medlemmet i efterlønsperioden i øvrigt ikke har haft erhvervsarbejde, herunder ikke-indtægtsgivende arbejde, af større omfang end sammenlagt 200 timer inden for et kalenderår. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med landsarbejdsnævnet.

Stk. 2. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter dagpengeloven, medregnes som arbejdsperioder efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelsen af sygedagpengene efter dagpengeloven, og en arbejdsuge med fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende.

Stk. 3. Arbejde i efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 55 og § 72.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte regler om, at der ved særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til,

  • 1) at et medlem, der har overtrådt reglerne i stk. 1 eller regler udfærdiget i medfør heraf, kan forblive i efterlønsordningen,
  • 2) at et medlem, der ved overgangen til efterløn har bibeskæftigelse, kan bevare denne beskæftigelse efter overgangen til efterløn, selv om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter stk. 1 tilladte.

Stk. 5. Til tilladelserne kan knyttes økonomiske vilkår.

§ 75 d. Til medlemmer, der inden for de sidste 10 år sammenlagt har været fuldtidsforsikret i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47, eller udbetalt efter § 51, stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.

Stk. 2. Medlemmer, der overgår til efterløn fra delpension efter lov om delpension, har ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, hvis de ved overgang til delpension opfylder betingelserne i stk. 1.

Stk. 3. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpenge vil være ophørt efter § 55, stk. 1, kan efterlønnen dog højst udgøre 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Perioder med delpension efter lov om delpension ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte periode.

Stk. 4. Efterløn, der fra overgangen til den i stk. 3 nævnte periode ydes med 80 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 47.

§ 75 e. Til deltidsforsikrede medlemmer og til fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 75 d, stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 70, eller udbetalt efter § 51, stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.

Stk. 2. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpengeret vil være ophørt efter § 72, stk. 1, kan efterlønnen dog højst udgøre 80 pct. af højeste dagpenge efter § 70. Perioder med delpension efter lov om delpension ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte periode.

Stk. 3. Efterløn, der fra overgangen til den i stk. 2 nævnte periode ydes med 80 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 70.

§ 75 f. Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Andre regler kan fastsættes i vedtægten. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med landsarbejdsnævnet ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor.

Stk. 2. Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der i længere tid opholder sig i udlandet. Nærmere regler fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 3. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

§ 75 g. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, der har forhandlet med landsarbejdsnævnet, regler om, hvilken betydning arbejde og indtægt i efterlønsperioden skal have for størrelsen af efterlønnen.

Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om retten til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension.

Kapitel 11 b.

Feriedagpenge

§ 75 h. Et medlem, der ikke har optjent fuld ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, kan ved afholdelse af ferie få udbetalt feriedagpenge i det resterende antal feriedage, hvis medlemmet enten er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt. Det er en betingelse for udbetaling af feriedagpenge, at medlemmet ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed i de pågældende dage.

Stk. 2. Et medlem, hvis dagpengeret først indtræder efter ferieperiodens udløb den 30. september, kan dog højst få 12 dages ferie med feriedagpenge i det pågældende ferieår.

Stk. 3. Et medlem, der får ret til dagpenge efter § 54 i perioden fra 1. januar til ferieårets begyndelse, har ikke ret til feriedagpenge i det ferieår, hvor dagpengeretten opnås.

Stk. 4. Feriedagpenge kan ikke udbetales til et medlem, der er omfattet af § 57, stk. 7.

Stk. 5. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregningen af feriedagpengene og lediges underretning til arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse, fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet.

Kapitel 12.

Økonomi

Indbetaling af medlemsbidrag m.v.

§ 76. Kassen indbetaler for hvert medlem, bortset fra medlemmer, der ikke kan pålægges bidrag efter stk. 6 og 7, et beløb til staten, der på årsbasis svarer til 8 gange dagpengenes størrelse pr. 1. juli det foregående år, hvis dette er en mandag, og ellers dagpengenes størrelse den mandag, der ligger nærmest den 1. juli, jf. § 46, stk. 2. For medlemmer af en arbejdsløshedskasse for selvstændigt erhvervsdrivende indbetaler kassen dog et beløb til staten, der på årsbasis svarer til 9,3 gange dagpengenes størrelse pr. 1. juli, hvis dette er en mandag, og ellers dagpengenes størrelse den mandag, der ligger nærmest den 1. juli. For efterlønsmodtagere indbetales kun halvdelen af det beløb, som er fastsat i medfør af 1. pkt.

Stk. 2. Beløb efter stk. 1 indbetales kvartalsvis bagud og udgør for hvert kvartal 1/4 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Sker indbetaling af medlemsbidrag ikke rettidigt, skal kassen betale renter af bidraget med 11/2 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

Stk. 4. Beløb, som skal indbetales til staten efter stk. 1 og 2, tilvejebringer kassen ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne eller ved forbrug af andre indtægter eller formue.

Stk. 5. Til dækning af administrationsudgifter kan kassen fastsætte et særligt medlemsbidrag.

Stk. 6. Medlemsbidrag efter stk. 4 kan ikke pålægges et medlem, som deltager i et fagligt dagkursus eller i et godkendt kursus på en folkehøjskole, landbrugsskole eller husholdningsskole, eller som med tilskud fra det offentlige er elev på en folkehøjskole eller landbrugsskole i et andet nordisk land. Medlemsbidrag kan dog pålægges, hvis medlemmet under deltagelsen får udbetalt dagpenge, uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, eller efterløn fra kassen, eller hvis han under deltagelsen har ret til en godtgørelse, som mindst svarer til dagpengene eller efterlønnen.

Stk. 7. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte regler, hvorefter andre end de i stk. 6 nævnte medlemmer ikke kan pålægges medlemsbidrag efter stk. 4, når særlige omstændigheder taler derfor.

§ 77. (Ophævet)

§ 78. Et medlem skal betale medlemsbidrag efter § 76 til de af kassen fastsatte tidspunkter. Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode.

Stk. 2. Et medlem, der undlader at betale medlemsbidrag rettidigt, slettes som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag. Slettelse kan dog kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger efter, at medlemmet skriftligt er blevet underrettet om kontingentrestancen.

Stk. 3. Skrivelsen efter stk. 2, 2. pkt., skal afsendes senest den 10. i hver måned til de medlemmer, der ved den forudgående måneds slutning ikke har betalt medlemsbidrag for de seneste 4 uger. Skrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt.

Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at fristen efter stk. 2, 2. pkt., forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold medfører væsentlige vanskeligheder for kassens medlemmer (gruppen af medlemmer) ved at overholde fristen.

Stk. 5. Kassen kan forlænge fristen efter stk. 2 og ophæve en slettelse for et medlem, som under ledighed eller under sygdom eller uarbejdsdygtighed ikke har ret til dagpenge eller løn, samt for et medlem, som er frihedsberøvet.

Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med landsarbejdsnævnet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5.

Refusion

§ 79. Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9, kapitel 11 a og kapitel 11 b, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 2.

Stk. 2. Til en kasse, som ikke råder over tilstrækkelige midler til løbende at afholde udgifterne til dagpenge m.v., kan der ydes forskudsbetaling eller a conto-refusion. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. Krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan tillade, at stk. 3 fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler herfor.

§ 80. En kasse, hvis offentlige anerkendelse er bortfaldet efter den 1. april 1966, har først ret til refusion efter § 79, stk. 1, når der er forløbet fulde 4 regnskabsår efter meddelelse af ny anerkendelse, og der for denne tid er indbetalt beløb til staten efter § 76, stk. 1.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 37 som følge af, at antallet af medlemmer af kassen var lavere end fastsat i § 32, nr. 2.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at reglen i stk. 1 ikke finder anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 36 eller § 38.

§ 81. Hver kasse skal inden 15. marts tilsende direktøren for arbejdsløshedsforsikringen:

  • 1) revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår,
  • 2) beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt
  • 3) andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9, kapitel 11 a og kapitel 11 b, og af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Kassens regnskabsår er kalenderåret, medmindre arbejdsministeren tillader afvigelse herfra.

§ 82. Kassens indtægt og formue skal holdes afsondret fra andre foreningers midler og må hverken som lån eller gave tilflyde andre foreninger eller anvendes i andet uvedkommende øjemed.

Bidrag fra arbejdsgivere

§ 83. Arbejdsgiverne skal bidrage til nedbringelse af statens udgifter til arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til højeste dagpengebeløb for en dag, jf. § 47, stk. 1. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af højeste dagpengebeløb for en dag. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

  • 1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,
  • 2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller
  • 3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan i helt særlige tilfælde fastsætte regler om, at bestemmelsen om dagpengegodtgørelse midlertidigt bortfalder ved arbejdskonflikter af større omfang.

Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales sammen med seneste lønudbetaling. Medlemmet har efter anmodning fra arbejdsgiveren pligt til at afgive erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1.

Stk. 6. Hvis ansættelsesforholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst, behandles uoverensstemmelser om dagpengegodtgørelse ad fagretlig vej, jf. § 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973 om arbejdsretten. I andre tilfælde kan tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelsen indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om betaling af gebyr for behandlingen af sådanne tvivlsspørgsmål.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-3 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte.

§ 85. (Ophævet)

§ 85 a. (Ophævet)

§ 85 b. Ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler kan inddrives af Hypotekbanken. Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 3. For overtrædelser efter stk. 2, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Kapitel 13.

Forseelser mod kassen

§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge eller efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge eller efterløn, skal dagpenge~ eller efterlønsbeløbet, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

Stk. 2. Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge eller efterløn samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 3. Er dagpenge- eller efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, ikke tilbagebetalt inden en frist, som kassen har fastsat, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen.

Stk. 4. I tilfælde, hvor der er udbetalt dagpenge eller efterløn med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Kassen kan bestemme, at dagpenge- eller efterlønsbeløb, som kassen herefter ikke får refunderet, endeligt skal afholdes af vedkommende tillidsmand eller afdeling af kassen, såfremt den fejlagtige udbetaling kan tilregnes tillidsmanden eller afdelingen.

Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. pkt. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan herunder bestemme, at kassen skal have krav på refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om kassernes inddrivelse af dagpenge- eller efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1, herunder om at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, hvis disse regler ikke overholdes.

Stk. 7. Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1, kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 8. Stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse på iværksætterydelse og uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud, der er udbetalt med urette.

Stk. 9. Krav mod et medlem på tilbagebetaling af dagpenge eller efterløn jf. stk. 1, hvor den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold jf. stk. 4, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Hypotekbanken. Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 7 og stk. 9, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 11. For overtrædelser efter stk. 10, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 12. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 87. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, eller helt eller delvis udelukkes fra ret til dagpenge, efterløn, uddannelsesydelse eller iværksætterydelse i et bestemt tidsrum.

Stk. 2. Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, skal kassen forelægge sagen for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af dagpenge, efterløn, uddannelsesydelse eller iværksætterydelse til medlemmet i bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 3. Gør et medlem sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan dennes ledelse bestemme, at medlemmet udelukkes fra retten til dagpenge, efterløn, uddannelsesydelse eller iværksætterydelse i et bestemt tidsrum, som ikke kan overstige 1 år.

Stk. 4. Et medlem, som slettes af kassen efter stk. 1 eller efter § 86, stk. 3, kan genoptages som nyt medlem. Regler herom fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsnævnet.

Stk. 5. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, medfører tilsidesættelse af oplysningspligten i henhold til § 21, at kassens ledelse efter regler fastsat af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet kan træffe bestemmelse om medlemmets udelukkelse fra ret til dagpenge ud over det antal dage, i hvilke medlemmet ikke er berettiget til dagpenge.

Kapitel 14.

Statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser

§ 88. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, er kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning og yder bistand ved oprettelse af nye kasser.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilsynet efter stk. 1, herunder regler om, i hvilket omfang arbejdsformidlingskontorerne bistår med tilsynet.

Stk. 3. Til gennemførelsen af tilsynet, herunder til fremskaffelse af oplysninger med statistisk formål, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætte, på hvilken måde og inden for hvilke frister de til tilsynet nødvendige oplysninger skal gives.

Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsdirektøren og personalet i direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen, i arbejdsdirektoratet samt ved arbejdsformidlingskontorerne må ikke være ansat i eller have ledende eller lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen afgiver hvert år beretning til arbejdsministeren om arbejdsløshedskassernes virksomhed. Beretningen offentliggøres på den måde, som ministeren foreskriver.

§ 89. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen har adgang til at gøre sig bekendt med kassernes bøger, regnskabsbøger, beholdninger og hele virksomhed.

Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan foretage regnskabs- og kasseeftersyn i kasserne.

§ 90. Når forholdene inden for en kasses område gør det påkrævet, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte særlige regler, som kassen skal iagttage, med henblik på at forhindre misbrug af dagpenge- og efterlønsbestemmelserne.

§ 90 a. En arbejdsgiver har pligt til skriftligt, f.eks. på lønsedlen, at give et medlem oplysninger om arbejdstimer, udbetalt løn m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet. Ved de i § 84 nævnte situationer skal det oplyses, hvor meget der er udbetalt i dagpengegodtgørelse eller grunden til, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemmelsen i stk. 1.

§ 91. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af forsikringssystemet, herunder om,

  • 1) hvilke lønmodtagere han har beskæftiget i et nærmere angivet tidsrum og disses beskæftigelsesperioder inden for dette tidsrum,
  • 2) hvorvidt han har beskæftiget bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet tidsrum,
  • 3) hvilken løn der er udbetalt til bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet tidsrum,
  • 4) årsagen til et medlems arbejdsophør og
  • 5) udbetaling af dagpengegodtgørelse i henhold til § 84.

Stk. 2. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan indhentes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, et arbejdsformidlingskontor og for så vidt angår egne medlemmer vedkommende arbejdsløshedskasse.

Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med landsarbejdsnævnet regler om administrationen af reglerne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Efter forhandling med vedkommende arbejdsgiverorganisation kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen pålægge arbejdsgiverne inden for bestemte arbejdsområder hver uge at give arbejdsformidlingskontoret oplysning om den løn, som arbejdsgiveren har udbetalt til kassens medlemmer i ugens løb, samt om medlemmernes arbejdsperioder inden for ugen.

Stk. 5. Pensionskasser og livsforsikringsselskaber skal på begæring af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen eller et arbejdsformidlingskontor give oplysninger om bestemte efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen eller livsforsikringsselskabet er i besiddelse af de ønskede oplysninger.

Stk. 6. Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen kan til brug for behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i stk. 1 og 5.

Stk. 7. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan til brug ved administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form. Oplysningerne kan videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives. Oplysningerne er undergivet tavhedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder anvendelse.

Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejsnævnet fastsætte regler for, hvilket dokumentationsmateriale der skal foreligge i forbindelse med kassernes administration af bestemmelserne i denne lov. Der kan herunder fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.

§ 92. Landsarbejdsnævnet er rådgivende for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen i almindelige spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen og om efterløn.

Kapitel 15.

Andre bestemmelser

§ 93. Dokumenter, som oprettes mellem anerkendte arbejdsløshedskasser og deres medlemmer, er stempelfri, for så vidt de vedrører forsikringen. Det samme gælder arbejdsløshedskassernes vedtægter.

§ 94. Efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætter direktøren for arbejdsløshedsforsikringen regler for overflytning af medlemmer fra en kasse til en anden.

§ 94 a. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om tavhedspligt for oplysninger i sager om ret til dagpenge til medlemmer, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel.

Stk. 2. Fastsættes der efter stk. 1 regler om tavhedspligt, finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 e tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler.

§ 95. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte regler om ret til medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og om ret til dagpenge, feriedagpenge og efterløn for personer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

§ 96. Af tillidsmænd for arbejdsløshedskasserne afholdes under forsæde af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen et årligt møde. På årsmødet forhandles der om kassernes virksomhed og samarbejde.

Stk. 2. Hver kasse kan lade sig repræsentere ved 2 tillidsmænd på årsmødet. For hver fulde 15.000 medlemmer kan kassen repræsenteres af yderligere 1 tillidsmand. Tillidsmændene vælges på den måde, som fastsættes i kassens vedtægt.

Stk. 3. Af og blandt tillidsmændene udpeges 2 til at være medlemmer af landsarbejdsnævnet. Samtidig udpeges der på samme måde 2 suppleanter.

Stk. 4. En tillidsmand, der efter stk. 3 er udpeget til at være medlem af landsarbejdsnævnet, skal udtræde af nævnet, når han ophører med at have hverv som tillidsmand.

§ 97. Uanset bestemmelsen i § 32, nr. 1, har Kristelig Arbejdsløshedskasse ret til anerkendelse, hvis den i øvrigt opfylder betingelserne i kapitel 7.

Afsnit III. a.

Særlige foranstaltninger til

beskæftigelse af arbejdsløse

Kapitel 15 a.

§ 97 a. (Ophævet)

Kapitel 15 b.

§ 97 b. (Ophævet)

Afsnit IV

Fælles bestemmelser

Kapitel 16.

Klageadgang

§ 98. Arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Klage over en kasses afgørelse om medlemsret, overflytning, medlemsbidrag, dagpengeret, ret til efterløn og tilbagebetaling af dagpenge eller efterløn kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til kassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder kassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler udarbejdes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet. Reglerne optages endvidere i standardvedtægten, jf. § 34.

Stk. 3. Klager over et arbejdsformidlingskontors afgørelser ved administrationen af § 97 a, kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for arbejdsdirektøren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen er berettiget til for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen at forelægge spørgsmål om en persons ret til medlemskab og om et medlems ret til dagpenge efter §§ 61-64.

Stk. 5. Arbejdsdirektøren og direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1-3, når der er særlig grund hertil. Arbejdsdirektørens og direktøren for arbejdsløshedsforsikringens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 99. Klage over direktøren for arbejdsløshedsforsikringens afgørelser om de spørgsmål, som er nævnt i § 41, stk. 5, § 44, stk. 2, § 75 b, stk. 3, § 75 c, stk. 4, § 86, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., § 87, stk. 1 og 4, § 98, stk. 2, og EF-forordninger om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævnet, jf. § 100, inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Alle øvrige afgørelser, der træffes af arbejdsdirektøren eller direktøren for arbejdsløshedsforsikringen i henhold til denne lov, kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog § 22, stk. 2.

Stk. 3. Ankenævnet og arbejdsministeren kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1-2, når der er særlig grund hertil.

Stk. 4. Hypotekbankens afgørelser efter § 85 b og § 86, stk. 9-12, kan indbringes for finansministeren.'

§ 100. Arbejdsmarkets Ankenævn behandler konkrete klagesager i det omfang, det er fastsat i lovgivningen. Ankenævnet behandler tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse, jf. § 84, stk. 6.

Stk. 2. Nævnet består af:

  • 1) En af kongen udnævnt formand, der ved udnævnelsen skal opfylde betingelserne for at kunne være landsdommer eller have bestået en statsvidenskabelig eller nationaløkonomisk eksamen og derefter have haft mindst 3 års ansættelse i en tjenestemandsstilling, hvortil der kræves kongelig udnævnelse.
  • 2) 1 medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.
  • 3) 1 medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.
  • 4) 2 medlemmer udpeget af arbejdsministeren efter forhandling med henholdsvis justitsministeren og socialministeren.
  • 5) 1 medlem med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af arbejdsministeren.

Stk. 3. Ved behandling af sager om arbejdsløshedsforsikring i medfør af denne lov og sager om uddannelses- og iværksætterydelse, jf. lov om arbejdstilbud til ledige, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2-4, nævnte medlemmer.

Stk. 4. Ved behandling af sager om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2, 3 og 5, nævnte medlemmer.

Stk. 5. Ved behandling af tvivlsspørgsmål, jf. § 84, stk. 6, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte medlemmer.

Stk. 6. Arbejdsministeren beskikker en stedfortræder for formanden. Stedfortræderen skal opfylde betingelserne i stk. 2, nr. 1.

Stk. 7. Ankenævnets medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for 4 år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 8. Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer, der tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer eller stedfortrædere.

Stk. 9. Et medlem eller en stedfortræder må ikke tillige være medlem af, tilforordnet eller deltage i møder som særlig sagkyndig i Landsarbejdsnævnet eller Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 10. Ankenævnets forretningsorden fastsættes af arbejdsministeren.

Kapitel 16 a.

Oprettelse af registre

§ 100 a. Arbejdsministeren opretter et eller flere registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling.

Stk. 2. Registrene har til formål at danne grundlag for

  • 1) formidling af kontakt mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere i henhold til kapitel 1 og 6,
  • 2) gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal føre med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, og
  • 3) udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for,

  • 1) hvilke oplysninger kasserne og medlemmerne skal give til de i stk. 2 nævnte registre, og
  • 2) på hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne skal gives.

Straffebestemmelser

§ 101. Forsømmer en arbejdsgiver at opfylde de pligter, som påhviler ham efter § 91, straffes han med bøde.

Stk. 2. Er overtrædelsen i stk. 1 begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 102. Forsømmer en arbejdsgiver sin pligt til at betale dagpengegodtgørelse efter § 84 eller de pligter, som påhviler ham efter § 90 a, straffes han med bøde.

Stk. 2. Er overtrædelsen i stk. 1 begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller af et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 102 a. Overtrædelse af §§ 23 b og c straffes med bøde.

Stk. 2. Undlader en arbejdsgiver i forbindelse med afskedigelser, der er omfattet af § 23 a, at følge reglerne i § 23 c, stk. 1, skal han yde de pågældende lønmodtagere en godtgørelse, der svarer til lønnen i en periode på 30 dage fra opsigelsestidspunktet. Fra godtgørelsen skal dog trækkes den løn, som lønmodtageren har modtaget i en eventuel individuel opsigelsesperiode.

§ 103. (Ophævet)

Afsnit V.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Kapitel 18.

§ 104. Loven træder i kraft den 1. april 1970.

Stk. 2. Lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 28. april 1969, ophæves med den undtagelse, der følger af § 109, stk. 2.

Stk. 3. Lov nr. 249 af 13. juni 1968 om privat arbejdsanvisning m.v., bortset fra § 1, stk. 1, og § 7, stk. 3, ophæves. I § 1, stk. 1, ændres »arbejdsnævnet« til: »landsarbejdsnævnet«.

Stk. 4. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

§ 105. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 106. (Overgangsbestemmelse, udeladt)

§ 107. (Ophævet)

§§ 108-110. (Overgangsbestemmelser, udeladt)

§ 111. (Ophævet)

§§ 112-114. (Overgangsbestemmelser, udeladt)

§ 115. (Ophævet)

§ 116. En efterlønsmodtager, der i perioden 1. januar 1983-1. januar 1986 har fået foretaget fradrag i efterlønnen på grund af pensionsindtægter, kan få eftergivet en del af dette fradrag, hvis:

  • 1) medlemmet er gået på efterløn før den 1. januar 1983, og
  • 2) den omregningssats, der var gældende i medlemmets kasse før den 1. januar 1983 var højere end 63,66 kr. i timen.

Stk. 2. Det beløb, der kan eftergives, er forskellen mellem:

  • 3) det faktisk foretagne fradrag i perioden 1. januar 1983-1. januar 1986, og
  • 4) fradraget beregnet på grundlag af den omregningssats, der var gældende i medlemmets kasse før den 1. januar 1983.

Stk. 3. Efterbetaling sker efter personlig ansøgning fra medlemmet. Alle efterlønsmodtagere, der den 1. januar 1983 opfyldte betingelserne i stk. 1, kan indgive ansøgning til medlemmets daværende arbejdsløshedskasse. Efterlønsmodtagere, som er trådt ud af ordningen, eller som er gået på folkepension, kan ansøge om efterbetaling for den del af perioden, de har fået udbetalt efterløn.

Stk. 4. Medlemmet skal i ansøgningen dokumentere størrelsen af den udbetalte pension i perioden 1. januar 1983-1. januar 1986; ellers kan ansøgningen afvises.

Stk. 5. For efterlønsmodtagere, som er omfattet af stk. 1, og som efter 1. januar 1986 får udbetalt pension, der skal fradrages i efterlønnen, skal fradraget fortsat ske på grundlag af den omregningssats, der blev anvendt før den 1. januar 1983. Hvis den fælles omregningssats, således som den fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, er højere, anvendes denne sats. Dette gælder, indtil medlemmet træder ud af efterlønsordningen.

§ 117. (Overgangsbestemmelse, udeladt)

§ 118. (Overgangsbestemmelse, udeladt) Lov nr. 840 af 21. december 1988 indeholder i §§ 4 og 5, følgende bestemmelser:

  • 1) Omhandler § 1, stk. 1, 3. pkt., §§ 24, 24 a, 25, 26, 28, 29, § 101, stk. 1 og § 102.
  • 2) Omhandler § 63 og § 94 a.
  • 3) Omhandler § 41, stk. 7, § 51, stk. 4, 2. pkt., § 55, stk. 1, 3. pkt., § 57, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, § 60, stk. 2, § 63, § 67, stk. 4, § 72, stk. 1., 3. pkt., § 84, § 90 a, § 100, stk. 1, 2. pkt., § 100, stk. 5, § 100 a, stk. 3 og § 102.
  • 4) Omhandler § 85 b, § 86, stk. 7, § 86, stk. 9-12 og § 99, stk. 4.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

§ 5

Stk. 1. Et medlem, som har afsluttet seneste arbejdstilbud inden den 1. juli 1987, og som i perioden fra den 1. januar 1989 til den 31. december 1989 kan miste ret til dagpenge efter §§ 55, stk. 1, og 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret til enten et arbejdstilbud eller uddannelsesydelse. Uddannelsesydelse kan kun ydes inden for den i 1. pkt. nævnte periode til uddannelser af mindst 6 måneders varighed. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan gives uddannelsesydelse til uddannelser af kortere varighed end 6 måneder.

- - -

Stk. 6. Et medlem, som er omfattet af stk. 1, og som deltager i en godkendt uddannelse, jf. stk. 3, har under uddannelsesforløbet ret til uddannelsesydelse, uanset om uddannelsen finder sted efter den periode, som er nævnt i stk. 1. 1. pkt.

Stk. 7. Et medlem, som har deltaget i en uddannelse, hvortil der er ydet uddannelsesydelse efter stk. 1 eller stk. 3, har ret til et 2. arbejdstilbud, jf. § 1, stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om arbejdstilbud til ledige.

Stk. 8. Et medlem, der er berettiget til uddannelsesydelse efter stk. 1, jf. stk. 6, bevarer dagpengeretten uanset betingelserne i § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., indtil medlemmet begynder uddannelsen eller afslår et rimeligt tilbud om en længerevarende arbejdsmarkedsuddannelse.

Stk. 9. Et medlem, som har ret til et arbejdstilbud efter stk. 1 eller stk. 7, har uanset betingelserne i § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., ret til dagpenge, indtil et arbejdstilbud påbegyndes eller afslås.

Stk. 10. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse, jf. § 84 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., kan til samme medlem højst indtræde 5 gange i hvert af årene 1989 og 1990 og derefter højst 4 gange indtil 1. juli 1991. Lov nr. 840 af 20. december 1989 indeholder i §§ 4 og 5 følgende bestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 1990. § 1, nr. 1-3 og 6-71), træder dog først i kraft den 1. juli 1990.

§ 5

Stk. 1. Udpegning af Arbejdsmarkedets Ankenævns medlemmer og stedfortrædere efter bestemmelsen i § 1, nr. 5 sker første gang for en 4-årig periode begyndende den 1. april 1994, idet dog det af arbejdsministeren udpegede medlem med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeges med virkning fra lovens ikrafttræden og indtil udgangen af marts måned 1994. De medlemmer og stedfortrædere af Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen, der efter de hidtil gældende regler er udpeget indtil den 31. marts 1994, vil kunne fortsætte som medlemmer og stedfortrædere i Arbejdsmarkedets Ankenævn indtil denne dato. Finder udpegning sted i løbet af denne periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 2. Den i § 1, nr. 5, indeholdte bestemmelser, hvorefter der som medlemmer og stedfortrædere ikke kan udpeges personer, der tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer eller stedfortrædere, finder tilsvarende anvendelse for personer, der efter da hidtil gældende regler om Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen har været udpeget i sammenlagt 2 perioder.

Stk. 3. Klager, der er indgivet til kursusnævnet inden den 1. januar 1990, men ikke færdigbehandlet inden denne dato, overføres til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Lov nr. 400 af 13. juni 1990 indeholder i §§ 192) og 20 følgende bestemmelser:

§ 19. Loven træder i kraft den 1. oktober 1990.

- - -

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger. Lov nr. 373 af 6. juni 1991 indeholder i §§ 23) og 3 følgende bestemmelser:

§ 2

§ 1, nr. 4, 6 og 10, dog bortset fra det foreslåede § 84, stk. 6, og nr. 14, træder i kraft den 1. juli 1991. § 1, nr. 1-3, 5 og 7-9, træder i kraft den 1. oktober 1991. § 1, nr. 10, for så vidt angår det foreslåede § 84, stk. 6, nr. 11-13 og 15, træder i kraft den 1. januar 1992.

§ 3

Stk. 1. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 3, 8 og 9, finder anvendelse på medlemmer, der efter 1. oktober 1991 påbegynder arbejde i beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordningen efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og arbejdsoptræning efter § 43, stk. 8, i lov om social bistand.

Stk. 2. De i § 1, nr. 5, nævnte 52 uger regnes fra den 1. juni 1991. For medlemmer, der inden 17. maj 1991 har været omfattet af tidsbegrænsningen for nedsatte dagpenge, gælder fortsat tidsbegrænsningen på 78 uger inden for 2 år, længst indtil 1. juli 1993.

Stk. 3. I perioden fra 1. juli 1991 til 30. juni 1993 skal arbejdsgiveren kun betale dagpengegodtgørelse, jf. § 84, for 1. ledighedsdag.

Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse, jf. § 84, kan til samme medlem højst indtræde 8 gange i perioden 1. juli 1991 til 1. juli 1992. Lov nr. 380 af 6. juni 1991 indeholder i § 334) følgende bestemmelse:

§ 33

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og finder også anvendelse på fordringer forfaldne før lovens ikrafttræden.

Arbejdsministeriet, den 2. september 1991

Knud Erik Kirkegaard

/ Niels Ole Andersen

Officielle noter

Ingen