Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om husdyrhold og arealkrav m.v.

 

1. Indledning

1.1. Vejledningens indhold

Formålet med denne vejledning er at beskrive retningslinier for administrationen af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 128 af 22. februar 2000 om husdyrhold og arealkrav m.v.

Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 7, stk. 3 og 5, samt §§ 30a og 33 i landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999.

Reglerne trådte i kraft den 7. august 1999, jf. bekendtgørelse nr. 623 af 26. juli 1999 om husdyrhold og arealkrav m.v., der nu er erstattet af bekendtgørelse nr. 128 af 22. februar 2000, som er trådt i kraft den 4. marts 2000.

Vejledningen er opdelt i 7 hovedafsnit, der følger bekendtgørelsens disposition:

1.   Indledning, definitioner m.v.

2.   Husdyrholdets størrelse

3.   Arealkravet

4.   Transport af gødning

5.   Overgangsbestemmelser

6.   Dispensationer

7.   Administration m.v.

1.2. Baggrunden for reglerne

Formålet med bestemmelserne i bekendtgørelsen er at påvirke strukturudviklingen i retning af at skabe en bedre sammenhæng mellem den animalske produktion og produktionsgrundlaget inden for den samlede landbrugsbedrift og på den enkelte ejendom. Reglerne skal i samspil med miljølovgivningen medvirke til at begrænse etableringen og koncentrationen af meget store husdyrbrug og bidrage til en bæredygtig udvikling af harmoniske husdyrbrug. Samtidig skal bestemmelserne ses i sammenhæng med en række andre regler m.v., der har som mål at medvirke til, at den animalske produktion finder sted under iagttagelse af et veterinært forsigtighedsprincip og under miljømæssigt og dyreetisk forsvarlige forhold.

Bestemmelserne gælder for ethvert dyrehold, uanset om dyreholdet er på en landbrugsejendom eller på en ejendom uden landbrugspligt. For ejendomme uden landbrugspligt gælder reglerne dog kun, hvis husdyrholdet overstiger et årsgennemsnit på 10 dyreenheder. Eksisterende husdyrbrug på ejendomme uden landbrugspligt kan fortsætte uændret uden tidsbegrænsning, jf. herom i vejledningens afsnit 5.4 om overgangsbestemmelser.

Mere utraditionelle former for husdyrhold som f.eks. strudsefarme, hjortefarme og pelsdyrfarme er også omfattet af bekendtgørelsens husdyrbegreb. Dog gælder betingelserne i bekendtgørelsens §§ 4 og 5 kun for husdyrhold, som kræver bygningsanlæg.

Som udgangspunkt er bestemmelserne rettet mod dyrehold, der etableres eller udvides efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Som følge af overgangsreglerne bliver en lovligt etableret animalsk produktion først omfattet af reglerne i 2019, jf. vejledningens afsnit 5 om overgangsreglerne.

1.3. Definitioner m.v.

Bekendtgørelsen fastlægger regler for, hvor stort husdyrhold, der må være på den enkelte landbrugsbedrift og ejendom, jf. vejledningens afsnit 2. Bekendtgørelsen fastlægger endvidere regler om andel af egen jord for ejendomme med husdyrhold (arealkravet), jf. vejledningens afsnit 3.

Som noget meget centralt gælder reglerne om husdyrholdets størrelse i bekendtgørelsens § 3 for den samlede landbrugsbedrift, mens reglerne om opdeling i enheder m.v. i bekendtgørelsens §§ 4 og 5 og arealkravet i bekendtgørelsens § 6 gælder for den enkelte ejendom, hvorpå husdyrholdet er, jf. bilag 1. Hvis en landmand inden for sin bedrift ejer flere ejendomme med husdyrproduktion, skal kravene opfyldes på både bedrifts- og ejendomsniveau samtidig. Vedrørende definitionen på en bedrift henvises til afsnit 1.4.

For arealkravet til den enkelte ejendom gælder, at arealet af øvrige ejede og forpagtede ejendomme m.v. i bedriften   i begrænset omfang kan medregnes ved opgørelsen af, om arealkravet er opfyldt, jf. vejledningens afsnit 3. Reglerne om husdyrholdets størrelse og arealkrav m.v. gælder også i situationer, hvor den animalske produktion forestås af en anden end ejendommens ejer, f.eks. ved en produktion i lejede bygninger, eller hvis der er tale om et driftsfællesskab.

Dyreholdet på bedriften og den enkelte ejendom opgøres som dyreenheder efter de til enhver tid gældende regler. De gældende regler om opgørelse af dyreenheder er fastlagt i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Disse regler skærpes i 2002, hvorved også reglerne i medfør af landbrugsloven skærpes, jf. senere i dette afsnit.

Ved anvendelsen af reglerne i bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav m.v. skal dyreholdet opgøres som det gennemsnitlige antal dyreenheder pr. år (årsgennemsnit). Fastlæggelsen af årsgennemsnittet skal ske med udgangspunkt i det antal dyreenheder, der senest er indberettet til Plantedirektoratet i forbindelse med indsendelsen af gødningsregnskab. Fra år 2000 skal der således årligt ske indberetning af antallet af dyreenheder på virksomheden for det foregående år. Hvis årsgennemsnittet afviger fra det, der er indberettet i det seneste gødningsregnskab, må husdyrholdet kunne dokumenteres ved regnskaber, produktionsopgørelser, slagteriafregninger m.v., eventuelt sammenholdt med ejendommens bygningsmæssige kapacitet. Hvis opgørelsen af husdyrholdet har sammenhæng med en ejerskiftesituation, er det dog normalt situationen på erhvervelsestidspunktet, der danner grundlag for opgørelsen, jf. § 43, stk. 6, i landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr. 26 af 22. februar 2000).

Da dyreholdet opgøres som antallet af dyreenheder, vil det ikke efter bekendtgørelsens regler blive betragtet som nyetablering, hvis husdyrproduktionen f.eks. omlægges fra kvæg til svin. Der vil i en sådan situation kunne fortsættes med det samme antal dyreenheder, som dog efter miljøreglerne vil kræve et ændret areal til udbringning af gødningen.

Størrelsen af det nødvendige areal til udbringning af husdyrgødning beregnes ud fra antallet af dyreenheder. Beregningen sker efter de til enhver tid gældende harmoniregler. De gældende regler findes i § 28, stk. 1-4, i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Størrelsen af det nødvendige areal til udbringning af husdyrgødning, der i det følgende benævnes ”det beregnede harmoniareal”, opgøres på grundlag af antallet af dyreenheder inden for bedriften og driftsformen (om det f.eks. er et svinebrug eller et kvægbrug, hvor afgrødesammensætningen også har betydning). Hvis der f.eks. er tale om en bedrift med svineproduktion, må der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen højst udbringes husdyrgødning fra 1,7 dyreenheder pr. ha pr. år. For kvægbrug må der udbringes gødning fra 2,1 dyreenheder pr. ha pr. år. Hvis over 70 pct. af det aktuelle areal udgøres af arealer med roer, græs og græsefterafgrøder, må der dog fra kvægbrug udbringes gødning fra 2,3 dyreenheder pr. ha pr. år. For andre husdyrbrug må der udbringes gødning fra 2,0 dyreenheder pr. ha pr. år.

Hvis en bedrift eksempelvis består af en ejendom med svineproduktion og en ejendom med kvæg, er det afgørende for beregningen af harmoniarealet, hvor mange dyreenheder, der er for henholdsvis svin og kvæg. Ved kvægbrug forstås husdyrbrug, hvor mindst 2/3 af dyreenhederne udgøres af kvæg, og ved svinebrug forstås husdyrbrug, hvor mindst 2/3 af dyreenhederne udgøres af svin. Hvis der f.eks. er tale om et svinebrug, er det således efter husdyrgødningsbekendtgørelsen reglerne for svin (1,7 dyreenheder pr. ha), der skal benyttes ved beregningen af, hvor stort et areal der skal være til rådighed til udbringning af gødningen inden for bedriften. Dette gælder, uanset om der i bedriften indgår en ejendom, der drives med kvæg.

Da arealkravet imidlertid opgøres på ejendomsniveau, skal udregningen af arealkravet ske på grundlag af husdyrholdets sammensætning inden for den enkelte ejendom. Arealkravet for en ejendom, der drives med kvæg, vil således skulle udregnes efter reglerne for kvæg (2,1 eller 2,3 dyreenheder pr. ha), uanset om ejendommen indgår i et svinebrug, jf. ovenfor, hvor det efter miljøreglerne er reglerne for svin, der skal anvendes for hele bedriften.

Efter den 1. august 2002 må der for svinebrug højst udbringes gødning fra 1,4 dyreenheder pr. ha pr. år. For kvægbrug må der efter 2002 udbringes gødning fra 1,7 dyreenheder pr. ha pr. år. Hvis over 70 pct. af det aktuelle areal udgøres af arealer med roer, græs eller græsefterafgrøder, må der dog for kvægbrug også efter 1. august 2002 udbringes gødning fra 2,3 dyreenheder pr. ha pr. år. For andre husdyrbrug må der fra den 1. august 2002 højst udbringes gødning fra 1,4 dyreenheder pr. ha pr. år.

Der henvises i øvrigt til bilag 2, oversigt over arealkravet for ejendomme med husdyrhold.

Opgørelsen af, om der inden for en bedrift ejes et tilstrækkeligt stort areal til at overskride grænsen på 750 dyreenheder, og om der på en ejendom er et tilstrækkeligt stort areal til opfyldelse af arealkravet i medfør af landbrugsloven, sker ud fra det beregnede harmoniareal, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 6.

I overensstemmelse med principperne i landbrugsloven kan der ved denne opgørelse medregnes alle arealer, som den pågældende ejer, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning.

Arealer, der midlertidigt ikke er til rådighed for udbringning af husdyrgødning, kan således også medregnes ved denne opgørelse. Det kan f.eks. være arealer, der midlertidigt (for en kortere periode) er udtaget af produktionen (braklagte arealer), bortforpagtede arealer eller arealer, hvor der er truffet aftale om reduceret gødningsudbringning eller om udbringning af spildevand eller slam. Arealer, som er fradragsarealer i medfør af bestemmelserne i landbrugslovens § 13, kan normalt ikke medregnes, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 6. Det gælder f.eks. også arealer, der er undergivet et varigt forbud mod tilførsel af gødning, eller som ved en aftale af mindst 20 års varighed med en offentlig myndighed er pålagt bestemmelse om, at de ikke må tilføres gødning, og der er mindst 10 år tilbage af aftaleperioden.

Ved opgørelsen skelnes ikke mellem arealer, der er mere eller mindre egnede til udbringning af husdyrgødning. Arealer, hvorpå der f.eks. kun kan udbringes den halve gødningsmængde, medregnes således fuldt ud. Dette giver dog ikke ret til overgødskning, idet husdyrgødning, der tilføres jord, kun må anvendes til gødskningsformål, jf. § 24, stk. 1, i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Der gøres opmærksom på, at de her beskrevne regler for opgørelse af arealer efter bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav m.v. på visse punkter afviger fra reglerne for opgørelse af det nødvendige areal til udbringning af husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 7. Efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen kan der f.eks. ikke medregnes arealer, der midlertidigt ikke kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, bortforpagtede arealer m.v. Der kan desuden henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 fra 1993 »Erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.«.

Selve udbringningen af gødningen reguleres fortsat af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen samt af reglerne i lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og regler udstedt i medfør af denne lov.

1.4. Bedriften

Med reglerne i bekendtgørelsens § 3 er der fastsat et ”loft” for husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau. Det er derfor nødvendigt at afgrænse, hvilke arealer og husdyr, der hører med til en landbrugsbedrift i relation til bekendtgørelsen. Retningslinierne skal bl.a. modvirke, at en producent med over 750 dyreenheder kan ”opdele” sin bedrift i flere mindre bedrifter, således at reglerne i bekendtgørelsens § 3 omgås.

Ifølge bekendtgørelsens § 2 er en landbrugsbedrift en økonomisk driftsenhed (virksomhed), der driver landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed, og hvor driften forestås af samme fysiske eller juridiske person (producenten). Ægtefæller og disses børn under 18 år betragtes efter landbrugsloven som én person. Denne definition kan dog ikke alene imødekomme ovennævnte hensyn. Derfor er bekendtgørelsen suppleret med en række bestemmelser om, hvilke arealer og husdyr, der skal medregnes, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2-5, og § 3, stk. 2-5. Disse bestemmelser er gældende uanset, at producenten ofte vil opfatte produktionen som værende fordelt på flere ”bedrifter”, f.eks. fordi produktionen varetages af flere forskellige virksomheder (SE-nre.).

En bedrift kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme eller ejendomme uden landbrugspligt, der drives sammen. En bedrift kan f.eks. også bestå alene af en enkelt ejendom uden landbrugspligt. I en bedrift kan både indgå ejede og forpagtede arealer. Bortforpagtede arealer betragtes derimod ikke som hørende til bedriften. Arealer, som en producent har en vis brugsret til, f.eks. ved gylleaftaler eller pasningsaftaler, betragtes heller ikke som en del af bedriften.

I forhold til reglerne om husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau, når dette overstiger 750 dyreenheder, medregnes alene arealer, der ejes lovligt, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, jf. vejledningens afsnit 2.1. Som tidligere nævnt medregnes også ejede arealer, der midlertidigt ikke kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. I forhold til reglerne om arealkrav gælder specielt, at forpagtede arealer og arealer med gylleaftaler i et vist omfang kan medregnes, jf. vejledningens afsnit 3 ("33 pct-reglen”).

Hvis en person som ejer eller forpagter driver en eller flere ejendomme personligt og samtidig er landmand i et § 20-selskab, der som ejer eller forpagter driver en eller flere ejendomme, betragtes disse ejendomme som en bedrift i relation til reglerne i medfør af landbrugsloven. Vurderingen af, om der er tale om en eller flere bedrifter, skal i øvrigt ske på baggrund af reglerne i landbrugsloven om anvendelse af jorder og bygninger m.v., herunder § 7 om selvstændig drift og §§ 9-12 om samdrift, forpagtning og driftsfællesskaber.

Husdyrhold på bedriftens jorder, jf. ovenfor, indgår i bedriften, medmindre husdyrholdet forestås af en anden producent. Husdyrhold i lejede bygninger på anden ejendom, hvis jorder ikke indgår i vedkommendes bedrift, skal som udgangspunkt også medregnes ved opgørelsen af antallet af dyreenheder på producentens bedrift. Ved vurderingen af, hvilke husdyrhold, der herudover skal medregnes ved opgørelsen af husdyrholdet, gælder følgende hovedregler, der uddybes yderligere nedenfor:

–   Hvis den animalske produktion forestås af et produktionsselskab, hvor landmanden selv er involveret med en væsentlig del af kapitalen eller har stemmeflertal i selskabet, skal disse dyr også medregnes ved opgørelse af dyreholdet inden for landmandens bedrift.

–   Hvis der er tale om et landbrugsfællesskab med husdyrhold, skal husdyrholdet i fællesskabet som udgangspunkt betragtes som hørende til én bedrift, uanset om de enkelte deltagere i fællesskabet har indskudt hvert sit dyrehold.

Ved vurderingen af, om grænsen for dyrehold på bedriften er overholdt, medregnes også de dyr, som ejes af producentens ægtefælle eller samlever. Dette gælder, uanset om disse husdyr evt. er placeret på en anden bedrift.

Hvis der er tale om husdyrhold i lejede bygninger, og producenten eller dennes ægtefælle og børn under 18 år ikke forestår anden landbrugsmæssig produktion, er der tale om en selvstændig bedrift uden jordtilliggende, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4.

Hvis en person både ejer ejendomme personligt og er landmand i et ”§ 20-selskab”, der ejer ejendomme, skal både dyrene på de personligt ejede ejendomme og på de selskabsejede ejendomme - i overensstemmelse med gældende praksis efter landbrugsloven ved vurdering af husdyrhold inden for en bedrift – opgøres som et husdyrhold tilhørende samme producent, uanset at der efter definitionen er tale om 2 bedrifter.

I de tilfælde, hvor husdyrproduktionen varetages af et selskab, f.eks. i lejede bygninger, udgør selskabets husdyrproduktion en bedrift, der er omfattet af begrænsningen på 750 dyreenheder, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Husdyrproduktionen skal desuden i visse situationer også medregnes til den bedrift, hvor husdyrholdet er etableret i lejede bygninger. Vurderingen af, om husdyrholdet skal medregnes til en anden bedrift i forhold til reglerne i bekendtgørelsen, kræver kendskab til selskabskonstruktionen (deltagere, stemme- og kapitalfordeling m.v.). Udgangspunktet er således, at husdyrholdet tilhører én bedrift, men at husdyrholdet i visse situationer også skal medregnes under andre bedrifter, jf. nedenfor. Dette princip gælder alene ved vurderingen af, om grænsen på 750 dyreenheder inden for bedriften er opfyldt. Det gælder derimod ikke ved vurderingen af, om en landmand har behov for yderligere arealer for at skabe harmoni i sin bedrift, jf. § 43, stk. 9, i landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr. 26 af 22. februar 2000).

Husdyrhold, hvor produktionen sker i et produktionsselskab, medregnes også til den bedrift, hvorpå husdyrholdet er etableret, hvis den producent, der forestår driften af bedriftens jorder også forestår husdyrproduktionen for produktionsselskabet, og den pågældende deltager i produktionsselskabet med 20 pct. eller derover af selskabskapitalen eller har stemmeflertal i selskabet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3.

Hvis selskabskonstruktionen m.v. ikke gør det muligt som ovenfor nævnt at fastlægge, til hvilken bedrift husdyrholdet eventuelt tillige skal medregnes, kan husdyrholdet fordeles mellem deltagerne i produktionsselskabet. Det gælder f.eks. i situationer, hvor den producent, der forestår driften af bedriftens jorder, ikke forestår husdyrproduktionen for produktionsselskabet, og hvor der er en eller flere andre deltagere i selskabet, der ejer 20 pct. eller derover af selskabskapitalen, og som driver en anden bedrift end den, hvor husdyrholdet er etableret. I sådanne tilfælde skal husdyrholdet også medregnes (antal dyreenheder) til disse deltageres bedrifter, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 4, i forhold til den eller de pågældendes andel af selskabets samlede kapital. Den øvrige del af husdyrholdet – der svarer til de deltagere, der hver for sig ejer mindre end 20 pct. af selskabskapitalen – medregnes kun under produktionsselskabets bedrift.

For husdyrhold, hvor produktionen forestås af et fællesskab, der er etableret og anmeldt i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2000 om landbrugsfællesskaber, betragtes fællesskabets samlede jordtilliggende og husdyrhold som hovedregel som én bedrift, jf. § 3, stk. 5, i bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav. I henhold til § 3, stk. 7, kan driftsfællesskaber dog få tilladelse til at overskride grænsen på 750 dyreenheder, hvis forholdene taler for det. Der skal ved vurderingen lægges vægt på antallet af deltagere i driftsfællesskabet og deltagernes eventuelle andel i anden husdyrproduktion, der foretages uden for driftsfællesskabet.

Hvis deltagerne i driftsfællesskabet i øvrigt ikke er engageret i andre husdyrproduktioner uden for driftsfællesskabet, taler dette for en dispensation ud fra et princip om, at der bør kunne etableres et fællesskab med en husdyrproduktion, der svarer til summen af, hvad de enkelte deltagere lovligt har etableret. Ved udvidelse eller nyetablering af husdyrhold inden for fælleskabet skal der bl.a. lægges vægt på, om de enkelte deltagere og fællesskabet tilsammen ejer tilstrækkelige arealer til opfyldelse af bedriftskravet, og i hvilket omfang de enkelte deltagere er engageret i andre husdyrproduktioner uden for driftsfællesskabet .

Hvis en deltager i et driftsfællesskab – hvor fællesskabet har en husdyrproduktion – selv har en husdyrproduktion, som ikke er med i fællesskabet, er der tale om en selvstændig bedrift uden for fællesskabet. Ved vurderingen af størrelsen af husdyrholdet inden for den bedrift, som vedkommende har uden for fællesskabet, skal der i medfør af bekendtgørelsens § 3, stk. 4, også medregnes den del af fællesskabets husdyrproduktion, der svarer til vedkommendes andel i fællesskabet.

Husdyrhold på ejendomme i udlandet er ikke omfattet af bekendtgørelsens regler. Antallet af dyreenheder på en bedrift i udlandet skal derfor ikke indgå i opgørelsen af det samlede antal dyreenheder på en bedrift i Danmark.

2. Husdyrholdets størrelse

Der er fastsat regler for husdyrholdets størrelse dels på bedriftsniveau, jf. bekendtgørelsens § 3, dels på ejendomsniveau, jf. bekendtgørelsens § 4.

2.1. Husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau

Efter reglerne i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, må der ikke være flere husdyr inden for den samlede landbrugsbedrift end det antal, der svarer til et årsgennemsnit på 750 dyreenheder.

Opgørelse af det samlede husdyrhold på bedriften sker efter bestemmelserne i bekendtgørelsens § 3, stk. 2-5, jf. ovenfor i afsnit 1.4.

Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 6, skal jordbrugskommissionen dog meddele tilladelse til at overskride grænsen på 750 dyreenheder, når der inden for bedriften ejes et areal svarende til hele det beregnede harmoniareal for det pågældende husdyrhold. Der kan alene medregnes arealer, der ejes lovligt inden for bedriften, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, jf. vejledningens afsnit 1. Som tidligere nævnt medregnes også ejede arealer, der midlertidigt ikke kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Ansøgeren skal opfylde kravet på ansøgningstidspunktet.

Hvis der f.eks. er tale om en svineproduktion svarende til 800 dyreenheder, skal der inden for de ejede ejendomme, der indgår i bedriften, ejes et samlet areal på minimum 471 ha (ansøgningstidspunkt før 1. august 2002), der kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Det er i forhold til reglerne i bekendtgørelsens § 3 uden betydning, om husdyrholdet er placeret på en ejet ejendom, på en forpagtet ejendom eller f.eks. i lejede bygninger. Hvis bedriften alene består af én ejendom, skal ejendommen således i dette tilfælde være på minimum 471 ha, selvom arealkravet til ejendommen kun er 387 ha (258 ha ved anvendelse af 33 pct.-reglen). Hvis bedriften består af tre ejede ejendomme med f.eks. henholdsvis 400, 300 og 100 dyreenheder, skal der fortsat inden for bedriften ejes minimum 471 ha, selvom summen af arealkravet til de enkelte ejendomme i dette tilfælde kun er 260 ha (174 ha ved anvendelse af 33 pct.-reglen). Hvis husdyrholdet er placeret på en forpagtet ejendom eller i lejede bygninger, skal producenten også eje minimum 471 ha inden for bedriften, jf. dog om dispensation i afsnit 6.1. Samtidig skal arealkravet opfyldes på den ejendom, hvor husdyrholdet er placeret.

Kravet om egen jord svarende til hele det beregnede harmoniareal for husdyrproduktioner over 750 dyreenheder på en bedrift kan normalt ikke fraviges. Der kan dog dispenseres i ganske særlige tilfælde, jf. afsnit 6.1.

2.2. Husdyrholdets størrelse på ejendomsniveau

Efter reglerne i bekendtgørelsens § 4 gælder der en række yderligere betingelser for etablering eller udvidelse af husdyrhold på den enkelte ejendom, hvis husdyrholdet derved overstiger et årsgennemsnit på 500 dyreenheder. Disse regler gælder på ejendomsniveau uafhængig af, om et evt. husdyrhold for den samlede bedrift overstiger 750 dyreenheder eller ej.

Der stilles således krav om, at husdyrholdet på den enkelte ejendom etableres i enheder, der hver for sig ikke overstiger et årsgennemsnit på 500 dyreenheder. Indretning og drift af de enkelte enheder skal opfylde en række betingelser, der fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 3.

Der er tale om en række veterinærmæssigt begrundede foranstaltninger til begrænsning af smitterisiko, som generelt vil være hensigtsmæssige for enhver husdyrproduktion. Betingelserne skal ses som udtryk for en skærpet opmærksomhed over for de veterinærmæssige sundhedsforhold ved opbygningen af større husdyrbesætninger.

Ved en eksisterende produktion svarende til mere end 500 dyreenheder gælder særlige overgangsregler vedrørende opdeling i enheder m.v., jf. vejledningens afsnit 5.

Det bemærkes, at der som følge af husdyrproduktionens størrelse, opdeling i enheder med mere end 300 m afstand osv. kan være behov for tilladelse m.v. efter anden lovgivning, herunder godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven og tilladelse efter lov om planlægning, ligesom der skal gennemføres VVM-undersøgelse.

2.3. Husdyrhold på landbrugsejendomme uden beboelsesbygning

Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at der ikke må være husdyrhold på en landbrugsejendom, der ikke er forsynet med en beboelsesbygning, såfremt dette husdyrhold forudsætter anvendelse af driftsbygninger og anlæg m.v. på ejendommen. Dette gælder, uanset om beboelsesbygningen evt. er tilladt fraskilt i medfør af landbrugslovens § 8, stk. 4, eller om ejendommens beboelsesbygning evt. er påbudt fjernet i medfør af lovens § 8, stk. 5. Det afgørende er alene, om der rent faktisk ikke findes en beboelsesbygning på landbrugsejendommen.

Ved fraskillelse af en landbrugsejendoms beboelsesbygning kan der derfor ikke på ejendommen opretholdes et eventuelt dyrehold, der forudsætter anvendelse af driftsbygninger og anlæg m.v., jf. § 29, stk. 1, i landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr. 26 af 22. februar 2000).

Der er dog intet til hinder for at anvende en ejendom uden beboelsesbygning til f.eks. græsning for kreaturer. Mindre læskure, svinehytter og lignende, der er etableret som læ for fritgående husdyr, anses ikke som anlæg af en sådan karakter, at de er omfattet af de nævnte regler, uanset at tilladelse eventuelt kan være nødvendig efter andre regler.

Ved en eksisterende produktion på en landbrugsejendom uden beboelsesbygning gælder de almindelige overgangsregler for ophør med produktionen, jf. vejledningens afsnit 5.3.

2.4. Husdyrhold på ejendomme uden landbrugspligt

Der gælder ikke særlige regler for husdyrhold på ejendomme uden landbrugspligt i relation til reglerne om husdyrholdets størrelse inden for en bedrift, idet dette husdyrhold indgår på linie med alt andet husdyrhold inden for bedriften.

3. Arealkravet

For en ejendom med husdyrhold stilles der i bekendtgørelsens § 6 krav om, at der på ejendommen skal være et areal svarende til en vis del af det beregnede harmoniareal, jf. afsnit 1.3, således som det er fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Kravene i § 6, stk. 1, er fastsat efter en progressiv skala for husdyrhold af forskellig størrelse.

Kravet om egen jord er dog ikke til hinder for, at en husdyrproducent kan bortforpagte jorden.

Som eksempel på arealkravet er i bilag 2 optrykt en oversigt over arealkravet for svine- og kvægbrug samt andre brug – både før og efter 2002, hvor harmonikravene skærpes. De anførte arealer er afrundet til nærmeste hele ha. Det bemærkes, at oversigten alene kan anvendes til at vurdere arealkrav til enkelte ejendomme efter bekendtgørelsens §§ 6 og 7. Hvis ejendommen indgår i en bedrift, hvor husdyrholdet i alt overstiger 750 dyreenheder, gælder reglerne i bekendtgørelsens § 3, jf. vejledningens afsnit 2 og bilag 1

Ved udvidelse af et eksisterende husdyrhold eller ved nyetablering af husdyrhold til og med 250 dyreenheder gælder som hovedregel efter bekendtgørelsens § 6, stk. 2, at arealkravet skal være opfyldt senest et år efter udvidelsen. Ved udvidelse af et eksisterende husdyrhold eller ved nyetablering, hvor husdyrholdet vil blive på mere end 250 dyreenheder, skal arealkravet derimod være opfyldt på tidspunktet for udvidelsen/etableringen, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 3.

Uanset om husdyrholdet er over eller under 250 dyreenheder, kan der dog altid ske udvidelser på op til 25 dyreenheder i forhold til det husdyrhold, der ligger til grund for den hidtidige opfyldelse af arealkravet, uden at arealkravet på ny skal opfyldes.

En landmand, der på et givet tidspunkt opfylder arealkravet, kan således udvide med op til 25 dyreenheder, uden at der stilles krav om, at landmanden skal eje mere jord for at opfylde arealkravet. Herudover gælder, at mindre variationer i antallet af dyreenheder i løbet af et produktionsår ikke nødvendigvis udløser krav om, at landmanden f.eks. skal supplere sin ejendom. En animalsk produktion på en ejendom, der opfylder arealkravet, bliver således ikke ulovlig blot på grund af mindre udsving i besætningsstørrelsen eller lignende.

For eksisterende husdyrproduktioner er der også efter overgangsreglerne mulighed for udvidelse af produktionen med op til 25 dyreenheder, jf. afsnit 5.

For husdyrhold på forpagtede ejendomme og husdyrhold, der er etableret i lejede bygninger eller på lejet jord, dvs. på bortforpagterens ejendom, skal arealkravet ses i forhold til den pågældende ejendoms jordtilliggende, uanset at den til husdyrholdet knyttede produktion forestås af en anden end ejeren af ejendommen, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 4.

For husdyrhold, hvor produktionen forestås af et landbrugsfællesskab, jf. bekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2000 om landbrugsfællesskaber, skal arealkravet ses i forhold til jordtilliggendet på den ejendom, hvorpå produktionen foregår, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 5. Der gælder således ikke lempeligere regler for landbrugsfællesskaber på dette område.

Reglerne om arealkrav finder kun anvendelse på ejendomme uden landbrugspligt, hvis der er tale om et husdyrhold, der svarer til et årsgennemsnit på mere end 10 dyreenheder, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 6. Der gælder lempelige overgangsregler for eksisterende husdyrhold, herunder for pelsdyrfarme, på ejendomme uden landbrugspligt, jf. afsnit 5.4.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 7, at indtil 33 pct. af arealkravet kan opfyldes ved

–   arealer, der ejes og drives lovligt sammen med den pågældende ejendom, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, eller

–   tinglyste aftaler, herunder forpagtnings- og gylleaftaler, der sikrer, at husdyrproducenten til enhver tid kan disponere over de pågældende arealer til udbringning af husdyrgødning mindst 5 år frem i tiden ("rullende aftaler").

Hvis ejeren har rådighed over andre arealer, der opfylder betingelserne, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, er der således tale om en generel nedsættelse på 33 pct. af arealkravet.

I husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 9, er fastsat en række krav til forpagtningsaftaler og aftaler om afsætning af overskydende gødning på anden bedrift. Opmærksomheden henledes på, at ikke alle aftaler efter husdyrgødningsbekendtgørelsen opfylder kravene til at kunne medregnes til arealkravet i medfør af reglerne i § 7, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelsen om arealkrav og husdyrhold m.v., hvorefter der alene kan medregnes tinglyste aftaler, der sikrer, at husdyrproducenten kan disponere over de pågældende arealer mindst 5 år frem i tiden. Husdyrgødningsbekendtgørelsen indeholder således alene krav om, at aftalerne skal være skriftlige, og at de skal gælde for mindst 1 år ad gangen. 1-årige aftaler kan dog højst etableres for 35 ha. For den del af det beregnede harmoniareal, som ikke ejes eller dækkes af 1-årige aftaler, skal der i medfør af husdyrgødningsbekendtgørelsen foreligge skriftlige aftaler, der til enhver tid dokumenterer, at husdyrproducenten kan disponere over det fornødne areal mindst 3 år frem i tiden ("rullende aftaler").

Hvis der er tale om en produktion, der forestås af et landbrugsfællesskab, jf. bekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2000 om landbrugsfællesskaber, skal arealkravet – som ovenfor nævnt –opfyldes på den ejendom, hvor husdyrholdet findes, idet dog 33 pct. af arealkravet kan opfyldes ved arealer, der drives af fællesskabet, eller ved gylleaftaler.

Hvis der er tale om arealer, der ligger i en vejafstand på mere end 10 km fra produktionsanlægget, kan disse kun begrunde en nedsættelse af kravet til areal for selve ejendommen, hvis transporten af husdyrgødning foregår med lastbil, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2, og nedenfor i afsnit 4. Hvis jordbrugskommissionen i særlige tilfælde har meddelt dispensation fra bestemmelserne om transport af husdyrgødning, kan arealerne dog medregnes.

4. Transport af gødning

Ifølge bekendtgørelsens § 8 skal transport af husdyrgødning over en vejafstand på mere end 10 km fra husdyrproduktionsanlægget foregå med lastbil eller et påhængskøretøj hertil. Under transporten skal flydende gødning opbevares i lukkede tanke, og fast gødning skal overdækkes.

Jordbrugskommissionen kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra bestemmelserne i § 8, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2. Der må herved lægges vægt på, at transporten finder sted med transportmidler, der ikke er til gene for den øvrige trafik, og at transporten foregår under tilfredsstillende sikkerhedsmæssige, herunder veterinære, forhold.

5. Overgangsbestemmelser

Overgangsbestemmelserne i bekendtgørelsens § 9 om fortsættelse af bestående husdyrhold tager sigte på at give husdyrproducenter tilstrækkelig mulighed for at tilpasse sig reglerne inden den 1. september 2019. For eksisterende husdyrhold, der efter landbrugsloven er lovligt etableret på en ejendom, skal reglerne om husdyrhold og arealkrav således være opfyldt inden for en 20-årig overgangsperiode.

Overgangsreglerne gælder efter bekendtgørelsens § 9, stk. 5, også for husdyrhold, der er under etablering, hvis der er indgivet ansøgning eller anmeldelse om det til husdyrholdet fornødne byggeri eller ansøgning om godkendelse til etablering eller udvidelse af husdyrhold efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven eller efter planlovens regler om VVM til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet inden den 7. august 1999, og husdyrholdet er etableret inden for en periode på 3 år efter ansøgningen eller anmeldelsen.

Hvis antallet af dyreenheder på ejendommen eller inden for bedriften ændres som følge af ændrede definitioner på dyreenheder efter miljøreglerne, betragtes det ikke som en udvidelse, der medfører, at reglerne skal opfyldes.

Ved udvidelse som følge af effektivisering af produktionen med højere udnyttelse af eksisterende stalde er der derimod tale om en udvidelse, der som udgangspunkt er omfattet af de almindelige regler, jf. dog afsnit 5.5.

Reglerne om husdyrhold og arealkrav m.v. vil iøvrigt i visse særlige situationer - uanset de lempelige overgangsregler - kunne ramme enkelte husdyrproducenter atypisk hårdt. Der vil i sådanne situationer kunne meddeles dispensation i medfør af bekendtgørelsens § 10, stk. 2, jf. vejledningens afsnit 6.

5.1. Husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau

Landbrugsbedrifter, hvor der før 7. august 1999 lovligt var etableret en husdyrproduktion, der overstiger 750 dyreenheder, og som ikke efterfølgende udvides, skal senest den 1. september 2019 opfylde kravet i bekendtgørelsens § 3, stk. 6, om, at der inden for bedriften skal ejes hele det beregnede harmoniareal i henhold til de til enhver tid gældende harmoniregler.

Udvidelser, der foretages efter 7. august 1999, hvorved bedriftens husdyrproduktion overskrider 750 dyreenheder, er derimod omfattet af de nye regler, og der skal derfor søges om tilladelse til udvidelsen efter reglerne i bekendtgørelsens § 3.

5.2. Husdyrholdets størrelse på ejendomsniveau

Ifølge overgangsreglen i bekendtgørelsens § 9, stk. 3, skal kravet om opdeling i enheder m.v. for husdyrhold, der inden 1. januar 1995, hvor reglerne i bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme trådte i kraft, er etableret med et årsgennemsnit på mere end 500 dyreenheder, og som ikke efterfølgende udvides, være opfyldt senest den 1. september 2019. Der er ved fastsættelsen af denne frist lagt vægt på, at den bygningsmasse, der er etableret inden reglernes ikrafttræden, da normalt vil være afskrevet.

Ved udvidelse af en eksisterende produktion, der allerede pr. 1. januar 1995 er over 500 dyreenheder, vil det fortsat være en betingelse, at der sker en opdeling i enheder m.v. i forbindelse med udvidelsen.

5.3. Husdyrhold på landbrugsejendomme uden beboelsesbygning

For landbrugsejendomme, der ikke er forsynet med beboelsesbygning, gælder ifølge bekendtgørelsens § 5, at der ikke må være husdyrhold på en sådan ejendom, hvis dette husdyrhold forudsætter anvendelse af driftsbygninger og anlæg m.v. på ejendommen, jf. afsnit 2.3.

Denne bestemmelse skal ifølge overgangsreglen i § 9, stk. 4, være opfyldt senest 1. september 2019, og ejeren skal derfor ophøre med et eventuelt husdyrhold, medmindre vedkommende inden da kan få tilladelse til at opføre en beboelsesbygning på landbrugsejendommen eller supplere ejendommen med en bestående beboelsesbygning.

5.4. Husdyrhold på ejendomme uden landbrugspligt

Ifølge bekendtgørelsens § 9, stk. 2, kan husdyrhold, der inden den 7. august 1999 er lovligt etableret på ejendomme uden landbrugspligt, fortsætte uændret uden nogen tidsbegrænsning.

Bestående husdyrhold kan også – som hidtil – udvides, uden at kravet om egen jord skal opfyldes. En udvidelse vil dog kun kunne ske i bestående bygninger, medmindre der opnås tilladelse efter lov om planlægning til opførelse af nye bygninger på en ejendom uden landbrugspligt.

Reglerne om husdyrhold og arealkrav har indtil lovændringen i 1999 kun fundet anvendelse på landbrugsejendomme, medens dyrehold på ejendomme uden landbrugspligt har været undtaget fra reglerne. Disse regler havde bl.a. sammenhæng med, at mens der normalt ikke meddeles tilladelse til ophævelse af landbrugspligt på arealer, der skal anvendes til jordbrug, herunder husdyrproduktion, gælder der en undtagelse for pelsdyrfarme, der kan etableres på ejendomme uden landbrugspligt (ofte uden beboelsesbygning), jf. § 11 i cirkulære nr. 26 af 22. februar 2000 om landbrugsloven.

Der har imidlertid vist sig situationer, hvor ejeren af en landbrugsejendom har ønsket at frigøre sig fra landbrugslovens regler om arealkrav ved at frasælge jorden og få landbrugspligten ophævet på den del af ejendommen, hvor husdyrproduktionen foregår.

Ved lovændringen er reglerne i landbrugslovens § 7, stk. 5, nr. 1 og 2, derfor blevet udvidet, således at fødevareministeren også kan fastsætte regler for bedrifter uden landbrugspligt, jf. afsnit 1.4. De fastsatte regler skal sikre, at såvel nye husdyrhold som nye ikke-landbrugspligtige ejendomme med bestående husdyrhold omfattes af de samme regler som ejendomme med landbrugspligt, og dermed forhindre muligheden for at frigøre sig fra arealkravet ved frasalg af jord.

Ifølge bekendtgørelsens § 9, stk. 6, gælder overgangsreglerne også for ejendomme, hvor der er søgt om ophævelse af landbrugspligten inden den 7. august 1999.

Endelig bemærkes, at reglerne i bekendtgørelsen (om arealkrav) ikke finder anvendelse på ejendomme uden landbrugspligt, hvis husdyrholdet på ejendommen er under 10 dyreenheder (årsgennemsnit), jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 6.

5.5. Reglerne om arealkrav

Efter den generelle overgangsregel i bekendtgørelsens § 9, stk. 1, skal arealkravet være opfyldt senest 1. september 2019. Overgangsreglerne gælder som nævnt også for husdyrhold, der er under etablering, hvis der er indgivet anmeldelse om byggeri eller ansøgning om miljøgodkendelse eller VVM-redegørelse inden den 7. august 1999, og husdyrholdet er etableret inden en periode på 3 år fra anmeldelsen eller ansøgningen.

En husdyrproduktion, der er omfattet af de tidligere gældende overgangsregler for opfyldelse af arealkravet, jf. bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme, er lovlig efter landbrugsloven og er derfor også omfattet af de nye overgangsregler. Tilsvarende gælder, hvis en ejendom med husdyrhold er afhændet efter 1. september 1997 eller udvidet ud over 250 dyreenheder, men hvor fristen for opfyldelse af arealkravet ikke er udløbet inden de nye reglers ikrafttræden den 7. august 1999. Det afgørende er, om en husdyrproduktion er lovlig efter landbrugsloven pr. 7. august 1999. De nye overgangsregler vedrørende arealkravet er således uafhængige af ejerskifte.

Ved udvidelser af eksisterende husdyrhold eller ved nyetablering af husdyrhold skal arealkravet dog ikke opfyldes, hvis der er tale om en udvidelse på mindre end 25 dyreenheder i forhold til det husdyrhold, der var på ejendommen den 7. august 1999.

Ved udvidelse som følge af effektivisering af produktionen med højere udnyttelse af eksisterende stalde er der derimod tale om en udvidelse, der som udgangspunkt er omfattet af de almindelige regler. Hvis en sådan udvidelse er på mere end 25 dyreenheder, vil det som udgangspunkt bevirke, at reglerne skal opfyldes. Der vil dog efter en konkret vurdering kunne meddeles tilladelse til mindre udvidelser ud over grænsen på 25 dyreenheder, jf. afsnit 6.5.

Hvis der er tale om sammenlægning af to ejendomme, hvor der er husdyrhold på begge ejendomme, og begge ejendomme er omfattet af overgangsreglerne, er den nye ejendom også omfattet af overgangsreglerne. Jf. desuden afsnit 6.5 om dispensation fra reglerne om arealkrav.

6. Dispensationer

Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, kan jordbrugskommissionen i særlige tilfælde fravige reglerne i bekendtgørelsen, jf. nedenfor.

Bestemmelsen forudsættes normalt ikke anvendt til at meddele dispensation fra bekendtgørelsens regler ved nyetablering af husdyrhold på en ejendom, hvor der ikke hidtil har været husdyrhold, eller ved ophævelse af landbrugspligten eller fraskillelse af beboelsesbygningen på ejendomme med eksisterende husdyrhold.

6.1. Husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau

Som udgangspunkt vil der ikke kunne meddeles dispensation fra reglerne, der begrænser dyreholdet på bedriften, i forbindelse med udvidelse eller nyetablering af husdyrhold.

Hvis der inden for en bedrift med et husdyrhold på mere end 750 dyreenheder er husdyrhold på en forpagtet ejendom, vil der efter omstændighederne kunne meddeles dispensation til også at medregne arealet af den forpagtede ejendom ved opgørelsen af, om der er hele det nødvendige areal inden for bedriften. Der kan dog kun medregnes det areal, der er nødvendigt til udbringning af gødningen fra de dyr, der er på den forpagtede ejendom.

Der vil i forbindelse med overdragelse af en landbrugsejendom med bestående husdyrhold efter reglerne i §§ 17 og 17 a i landbrugsloven (arv og familiehandel) kunne meddeles dispensation fra grænsen på 750 dyreenheder, således at der ikke stilles krav om, at der inden for bedriften skal være hele det nødvendige areal til udbringning af husdyrgødningen. Der kan dog kun meddeles dispensation for en periode frem til år 2019.

For landbrugsfællesskaber kan der desuden – som nævnt i afsnit 1.4 – i medfør af bekendtgørelsens § 3, stk. 7, meddeles tilladelse til at overskride grænsen på 750 dyreenheder, hvis forholdene taler for det.

6.2. Husdyrholdets størrelse på ejendomsniveau

De generelle betingelser for udvidelse op over 500 dyreenheder på den enkelte ejendom fremgår af vejledningens afsnit 2. Der kan kun i meget begrænset omfang meddeles dispensation fra bekendtgørelsens regler, f.eks. ved små udvidelser inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer. Afgørelsen af, om der kan meddeles tilladelse, beror på en konkret vurdering i den aktuelle sag.

For eksisterende husdyrbrug over 500 dyreenheder, hvor der ikke foretages udvidelser, kan der ikke forventes dispensation fra opfyldelse af betingelserne i bekendtgørelsens § 4 senest 1. september 2019.

6.3. Husdyrhold på landbrugsejendomme uden beboelsesbygning

For landbrugsejendomme, der ikke er forsynet med en beboelsesbygning, gælder ifølge bekendtgørelsens § 5, at der ikke må være husdyrhold på en sådan ejendom, hvis dette husdyrhold forudsætter anvendelse af driftsbygninger og anlæg m.v. på ejendommen, jf. afsnit 2.3.

Denne bestemmelse skal ifølge overgangsreglen i bekendtgørelsens § 9, stk. 4, være opfyldt senest 1. september 2019, og ejeren skal derfor ophøre med husdyrholdet, medmindre vedkommende inden da kan få tilladelse til at opføre en beboelsesbygning på ejendommen eller supplere ejendommen med en bestående beboelsesbygning. Der kan efter omstændighederne - ligesom ved husdyrhold over 500 dyreenheder på en ejendom - meddeles tilladelse til, at den nuværende ejer kan foretage mindre udvidelser. Herudover kan der kun i meget begrænset omfang meddeles dispensation fra bekendtgørelsens regler.

Der bør ikke meddeles dispensation til nyetablering af husdyrhold på landbrugsejendomme uden beboelsesbygning.

6.4. Husdyrhold på ejendomme uden landbrugspligt

Der vil kunne meddeles dispensation, hvis det efter en konkret vurdering skønnes, at reglerne vil ramme ejeren uforholdsmæssigt hårdt. Eftersom overgangsreglerne for eksisterende husdyrbrug, herunder pelsdyrfarme, på ejendomme uden landbrugspligt er meget lempelige, jf. vejledningens afsnit 5.4, vil behovet for dispensation være begrænset.

Der bør ikke meddeles dispensation til nyetablering af husdyrhold på ejendomme uden landbrugspligt.

6.5. Reglerne om arealkrav

Hjemlen til at meddele dispensation fra arealkravet forudsættes især anvendt i tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering skønnes, at reglerne vil ramme ejeren uforholdsmæssigt hårdt. Det vil navnlig kunne forekomme i tilfælde, hvor der er tale om et væsentligt misforhold mellem produktionsanlæggets størrelse og det areal, der hører til ejendommen, og hvor der før ikrafttrædelsen af reglerne om arealkrav den 1. januar 1995, jf. den tidligere bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme, i god tro er foretaget eller påbegyndt væsentlige investeringer.

Der kan derfor normalt ikke forventes dispensation til besætningsudvidelser.

Der vil dog efter en konkret vurdering kunne meddeles tilladelse til mindre udvidelser ud over grænsen på 25 dyreenheder, jf. overgangsreglerne i bekendtgørelsens § 9, stk. 1, der er omtalt i afsnit 5.5, hvis der alene er tale om udvidelse som følge af en effektivitetsfremgang inden for de ibrugværende produktionsbygninger. Det gælder f.eks. i situationer, hvor der på årsbasis vil kunne produceres flere slagtesvin, uden at det er nødvendigt at tage ny staldkapacitet i brug.

Det er hensigten, at husdyrbrugene med tiden - og senest 1. september 2019 - skal opfylde arealkravene. Der skal derfor lægges vægt på, at eventuelle dispensationer i forbindelse med udvidelser af husdyrhold bliver tidsbegrænset. Dispensation ud over 1. september 2019 bør kun meddeles i helt særlige tilfælde.

Der bør også i visse situationer i forbindelse med udvidelser kunne meddeles dispensation, der er betinget af en gradvis opfyldelse af arealkravet inden for en tidsramme på 5-10 år. En dispensation vil f.eks. kunne betinges af, at ejendommen inden et givet tidspunkt er suppleret med en vis del af det nødvendige areal til opfyldelse af arealkravet, eller at husdyrproduktionen på dette tidspunkt bliver nedbragt til en tilsvarende størrelse.

Der kan f.eks. meddeles dispensation, hvis det på baggrund af en afvejning af forholdene anses for godtgjort,

–   at ejeren på grund af arealkravet vil lide et uforholdsmæssigt stort tab ved salg af ejendommen,

–   at ejeren vil have vanskeligt ved at fortsætte en eksisterende (pr. 7. august 1999) lovlig produktion, fordi arealkravet giver problemer med finansiering til den løbende drift og den nødvendige vedligeholdelse for at kunne opretholde den hidtidige produktion,

–   at muligheden for at opfylde arealkravet er forringet i forbindelse med aftaler om etablering af våde enge, beskyttelse af drikkevandsressourcer eller lignende, eller

–   at det er meget vanskeligt at supplere arealet til en ejendom, fordi ejendommens geografiske beliggenhed gør supplering praktisk talt umulig (f.eks. en beliggenhed nær kyster, større skove, byer, stærkt trafikerede veje m.v., hvor de fysiske forhold samt landbrugslovens afstandsregler medfører begrænsede suppleringsmuligheder).

Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation, og i givet fald for hvor lang en periode, skal der bl.a. tages hensyn til de foretagne investeringer og den forventede restlevetid for produktionsapparatet, især bygninger og installationer. Det bør derudover indgå i vurderingen, hvor lang tid ansøgeren har kunnet indrette sig efter reglerne. Endelig kan der også tages hensyn til eventuel offentlig planlægning for overgang til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse.

Hvis der er tale om sammenlægning af 2 ejendomme, hvor der er husdyrhold på begge ejendomme, vil en sammenlægning kunne bevirke, at det vil blive sværere at opfylde arealkravet på grund af den progressive skala. I sådanne tilfælde vil der kunne meddeles en tidsbegrænset dispensation til opfyldelse af arealkravet, idet det må indgå i vurderingen, at sigtet med reglerne er at få tilvejebragt en bedre sammenhæng mellem produktion og produktionsapparatet på længere sigt, jf. også om overgangsreglerne, afsnit 5.5.

Som eksempel på en situation, hvor der i øvrigt i særlige tilfælde - uanset om der er tale om et væsentligt misforhold mellem produktionsanlæg og areal - ud fra en konkret afvejning af forholdene vil kunne meddeles en tidsbegrænset dispensation fra arealkravet, kan nævnes forsøg med alternative anvendelsesmuligheder for gødningen, eksempelvis forsøg med biogasanlæg, gylleseparationsanlæg m.v.

Efter omstændighederne vil der også kunne dispenseres i enkeltstående tilfælde, hvor særlige samfundsmæssige forhold, herunder specielle beskæftigelsesmæssige forhold i området, taler for det.

7. Administration

De lokale jordbrugskommissioner administrerer bekendtgørelsens regler og foretager kontrol med, at reglerne overholdes, jf. bekendtgørelsens § 10.

Jordbrugskommissionen kan til brug for sine afgørelser og i forbindelse med kontrollen indhente oplysninger fra styrelser under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (primært Strukturdirektoratet og Plantedirektoratet samt i visse tilfælde Fødevaredirektoratet) og fra kommunale myndigheder.

Til brug ved kontrollen, der sker i samarbejde med Strukturdirektoratet, vil der endvidere kunne ske anvendelse af Det Generelle Landbrugsregister (GLR) og Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).

Overtrædelse af bekendtgørelsens regler kan straffes med bøde, jf. bekendtgørelsens § 11.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 98 af 1. juli 1997 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme og vejledning af 6. september 1994 om reglerne om transport af husdyrgødning.

Strukturdirektoratet, den 22. februar 2000

Søren Skafte

/Bodil Ekner


Bilag 1

Oversigt over arealkrav m.v. for ejendomme og bedrifter med husdyrhold

DE (årsgennemsnit)

Krav til den enkelte ejendom

0* -120 DE

Arealkravet er 25% af harmoniarealet

121-250 DE

Arealkravet for de første 120 DE samt 60% af harmoniarealet for antal DE derudover

251-500 DE

Arealkravet for de første 250 DE samt hele harmoniarealet for antal DE derudover

501-750 DE

Særlige krav til placering og indretning af bygninger og enheder. Arealkravet for de første 250 DE samt hele harmoniarealet for antal DE derudover

751 DE -

Særlige krav til placering og indretning af bygninger og enheder. Arealkravet for de første 250 DE samt hele harmoniarealet for antal DE derudover**

 

DE (årsgennemsnit)

Krav til den samlede bedrift

0* -120 DE

Den enkelte ejendom skal opfylde arealkravet

121-250 DE

Den enkelte ejendom skal opfylde arealkravet

251-500 DE

Den enkelte ejendom skal opfylde arealkravet

501-750 DE

Den enkelte ejendom skal opfylde arealkravet

751 DE -

Hele det nødvendige harmoniareal skal ejes inden for bedriften***. Den enkelte ejendom skal opfylde arealkravet

Noter:

*)   For ejendomme uden landbrugspligt dog kun hvis husdyrholdet overstiger 10 DE.

)   I en situation, hvor bedriften kun består af en ejendom, skal hele det nødvendige harmoniareal være på ejendommen, jf. kravene til den samlede bedrift. Hvis der indgår flere ejendomme i bedriften, skal kravene på bedriftsniveau opfyldes, jf. bekendtgørelsens § 3.

*)   Der kan alene medregnes arealer, der ejes og drives lovligt sammen med den (de) ejendom(me) med husdyrhold. Tinglyste forpagtnings- og gylleaftaler kan ikke medregnes, selvom de kan anvendes til opfyldelse af arealkravet for den (de) enkelte ejendom(me).


Bilag 2

Oversigt over arealkravet for ejendomme med husdyrhold

Oversigten kan kun anvendes til at vurdere arealkrav til enkelte ejendomme efter bekendtgørelsens §§ 6 og 7. Hvis ejendommen indgår i en bedrift, hvor husdyrholdet i alt overstiger 750 DE, gælder reglerne i bekendtgørelsens § 3.

Noter til skemaerne (markeret med *) er optrykt sidst i dette bilag.

 

Svinebrug indtil 1. august 2002 (1,7 dyreenheder pr. ha)

Dyreenheder, DE (årsgennemsnit)

Beregnet harmoniareal, ha

Arealkrav (bkg. § 6), ha

Arealkrav reduceret med 33% (bkg. § 7), ha

50

29

7

5

100

59

15

10

120

71

18

12

150

88

28

19

200

118

46

31

250

147

64

43

300

176

93

62

400

235

152

102

500*

294

211

141

600

353

269

181

700

412

328

220

750**

441

358

240

800

471

387

258

900

529

446

299

1000

588

505

338

 

Kvægbrug indtil 1. august 2002 (2,1 dyreenheder pr. ha)

Dyreenheder, DE (årsgennemsnit)

Beregnet harmoniareal, ha

Arealkrav (bkg. § 6), ha

Arealkrav reduceret med 33% (bkg. § 7), ha

50

24

6

4

100

48

12

8

120

57

14

10

150

71

23

15

200

95

37

25

250

119

51

34

300

143

75

50

400

190

123

82

500*

238

170

114

600

286

218

146

700

333

266

178

750**

357

290

194

800

381

313

210

900

429

361

242

1000

476

409

274

 

Kvægbrug med 70% grovfoderarealer indtil 1. august 2002 (2,3 dyreenheder pr. ha)

Dyreenheder, DE (årsgennemsnit)

Beregnet harmoniareal, ha

Arealkrav (bkg. § 6), ha

Arealkrav reduceret med 33% (bkg. § 7), ha

50

22

5

4

100

43

11

7

120

52

13

9

150

65

21

14

200

87

34

23

250

109

47

31

300

130

69

46

400

174

112

75

500*

217

156

104

600

261

199

133

700

304

243

163

750**

326

264

177

800

348

286

192

900

391

330

221

1000

435

373

250

 

Andre brug indtil 1. august 2002 (2,0 dyreenheder pr. ha)

Dyreenheder, DE (årsgennemsnit)

Beregnet harmoniareal, ha

Arealkrav (bkg. § 6), ha

Arealkrav reduceret med 33% (bkg. § 7), ha

50

25

6

4

100

50

13

8

120

60

15

10

150

75

24

16

200

100

39

26

250

125

54

36

300

150

79

53

400

200

129

86

500*

250

179

120

600

300

229

153

700

350

279

187

750**

375

304

204

800

400

329

220

900

450

379

254

1000

500

429

287

 

Svinebrug efter 1. august 2002 (1,4 dyreenheder pr. ha)

Dyreenheder, DE (årsgennemsnit)

Beregnet harmoniareal, ha

Arealkrav (bkg. § 6), ha

Arealkrav reduceret med 33% (bkg. § 7), ha

50

36

9

6

100

71

18

12

120

86

21

14

150

107

34

23

200

143

56

37

250

179

77

52

300

214

113

76

400

286

184

123

500*

357

256

171

600

429

327

219

700

500

399

267

750**

536

434

291

800

571

470

315

900

643

541

363

1000

714

613

411

 

Kvægbrug efter 1. august 2002 (1,7 dyreenheder pr. ha)

Dyreenheder, DE (årsgennemsnit)

Beregnet harmoniareal, ha

Arealkrav (bkg. § 6), ha

Arealkrav reduceret med 33% (bkg. § 7), ha

50

29

7

5

100

59

15

10

120

71

18

12

150

88

28

19

200

118

46

31

250

147

64

43

300

176

93

62

400

235

152

102

500*

294

211

141

600

353

269

181

700

412

328

220

750**

441

358

240

800

471

387

259

900

529

446

299

1000

588

505

338

 

Kvægbrug med 70% grovfoderarealer efter 1. august 2002 (2,3 dyreenheder pr. ha)

Dyreenheder, DE (årsgennemsnit)

Beregnet harmoniareal, ha

Arealkrav (bkg. § 6), ha

Arealkrav reduceret med 33% (bkg. § 7), ha

50

22

5

4

100

43

11

7

120

52

13

9

150

65

21

14

200

87

34

23

250

109

47

31

300

130

69

46

400

174

112

75

500*

217

156

104

600

261

199

133

700

304

243

163

750**

326

264

177

800

348

286

192

900

391

330

221

1000

435

373

250

 

Andre brug efter 1. august 2002 (1,4 dyreenheder pr. ha)

Dyreenheder, DE (årsgennemsnit)

Beregnet harmoniareal, ha

Arealkrav (bkg. § 6), ha

Arealkrav reduceret med 33% (bkg. § 7), ha

50

36

9

6

100

71

18

12

120

86

21

14

150

107

34

23

200

143

56

37

250

179

77

52

300

214

113

76

400

286

184

123

500*

357

256

171

600

429

327

219

700

500

399

267

750**

536

434

291

800

571

470

315

900

643

541

363

1000

714

613

411

 

* )   Når årsgennemsnittet overstiger 500 dyreenheder, skal kravene i bekendtgørelsens § 4 opfyldes.

)   I en situation, hvor bedriften kun består af en ejendom, skal hele det nødvendige harmoniareal være på ejendommen, jf. kravene til den samlede bedrift i bekendtgørelsens § 3.