Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om kommunalbestyrelsernes medvirken ved administrationen af landbrugsloven

(Til samtlige kommunalbestyrelser)

 

1. Indledning

Ved lov nr. 350 af 2. juni 1999 er der gennemført en række ændringer i landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999.

Denne vejledning beskriver kommunalbestyrelsernes opgaver i forbindelse med kontrollen med overholdelsen af landbrugslovens erhvervelsesbestemmelser og deres deltagelse i kontrollen med overholdelsen af lovens øvrige regler om landbrugsejendommes drift, forpagtning og samdrift m.v.

2. Erhvervelsesreglerne i hovedtræk

Efter reglerne i landbrugsloven kan en eller flere personer erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller på en anpart i en sådan, når erhververen afgiver erklæring om opfyldelse af lovens erhvervelsesbetingelser, jf. lovens § 16, § 17, stk. 2, § 17 a, stk. 1, og § 18 a, stk. 1-4. Et selskab kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom, når selskabet afgiver erklæring om opfyldelse af erhvervelsesbetingelserne i lovens § 20, stk. 1.

Erklæringerne skal afgives på et af følgende skemaer:

–   Skema beregnet for personers erhvervelse af en landbrugsejendom.

–   Skema beregnet for selskabers erhvervelse af en landbrugsejendom med tilhørende bilag (oplysninger om øvrige investorer i et § 20-selskab).

Desuden findes et skema til uddannelsesattest, der som hovedregel skal anvendes ved erhvervelse af landbrugsejendomme, hvor arealgrænsen på 30 ha overskrides.

Som supplement til skemaerne er der endvidere to vejledninger:

–   Vejledning om personers erhvervelse af landbrugsejendomme.

–   Vejledning om selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme.

Skemaer og vejledninger udleveres uden vederlag af kommunerne eller jordbrugskommissionerne, der kan rekvirere materialet hos Statens Information, Postboks 1103, 1009 Kbh. K. (tlf. 33 37 92 28). Skemaer og vejledninger kan også hentes på Strukturdirektoratets hjemmeside (www.strukdir.dk).

Kontrollen med overholdelse af de nævnte erhvervelsesbestemmelser udøves ved et samarbejde mellem tinglysningsmyndighederne og kommunerne, jf. bekendtgørelse nr. 626 af 26. juli 1999 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme.

Kommunen kontrollerer, at de fornødne erklæringer er afgivet, og påtegner skødet herom, inden det kan tinglyses, jf. pkt. 4.

Tinglysningsdommeren påser, at skødet er påtegnet af kommunen, eller at der er meddelt tilladelse efter landbrugsloven til erhvervelsen.

Der gælder dog følgende undtagelser, hvor erhververen ikke skal afgive erklæring på de nævnte skemaer:

1)   Erhvervelse af en landbrugsejendom, der i sin helhed ligger i byzone eller i sommerhusområde i henhold til lov om planlægning. Dette kan ske på grundlag af erklæring i skødet om, at ingen del af ejendommen ligger i landzone.

2)   Erhvervelse fra ægtefælle ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv. Dette kan ske umiddelbart efter reglerne i lovens § 17, stk. 1, og § 18 a, stk. 1, 1. pkt., hvis den midlertidige ejer har haft lovlig adkomst på ejendommen.

3)   Erhvervelse, hvor erhververen er en dansk offentlig myndighed, jf. lovens § 21, stk. 1.

3. Særlige regler ved udstykning m.v.

Erhvervelse af en del (et areal) af en landbrugsejendom forudsætter, at der gennemføres en matrikulær ændring af ejendommen ved udstykning, arealoverførsel m.m.

Ved overførsel af en del af en landbrugsejendom til en anden landbrugsejendom skal ejeren af den ejendom, der suppleres i forbindelse med arealoverførslen, afgive erklæring efter reglerne i § 13 i landbrugsloven om, at lovens erhvervelsesbetingelser er opfyldt. Denne erklæring indsendes af ansøger/landinspektør til Strukturdirektoratet, hvilket sker uden kommunalbestyrelsens medvirken. Det er derfor i denne situation ikke nødvendigt at afgive anden erklæring om opfyldelse af lovens erhvervelsesbetingelser i forbindelse med tinglysning af skøde.

For så vidt angår forholdet til reglerne i kap. V i landbrugsloven om erhvervelse af   landbrugsejendomme er der ved udstykning m.v. tale om to forskellige situationer:

1)   Hvis der er tale om erhvervelse af et delareal, hvor landbrugspligten ophæves ved udstykning m.v., eller hvor et delareal erhverves og overføres til en anden landbrugsejendom (arealoverførsel), og hvor restejendommen ikke skifter ejer, skal der ikke afgives erklæring om opfyldelse af landbrugslovens erhvervelsesbetingelser på et af de nævnte skemaer.

2)   Hvis der er tale om, at en del af ejendommens jorder fraskilles, jf. pkt. 1, mens restejendommen med ejendommens bygninger afhændes som en selvstændig landbrugsejendom, skal der afgives erklæring om opfyldelse af landbrugslovens erhvervelsesbetingelser på et af de nævnte skemaer i forbindelse med tinglysning af skøde på restejendommen med bygninger.

Erklæringen om personers erhvervelse af en landbrugsejendom kan som udgangspunkt først udfyldes af erhververen og påtegnes af kommunen efter, at de matrikulære forandringer som følge af udstykning m.m. er registreret i matriklen.

Hvis en erhverver imidlertid ønsker at få et skøde på en landbrugsejendom indført i tingbogen, inden de matrikulære forandringer som følge af udstykning m.v. er registreret i matriklen, kan erhververen dog udfylde det relevante skema og få det påtegnet i kommunen, hvis en praktiserende landinspektør afgiver attestation om ejendommens fremtidige areal i skemaet (afsnit 11 i skema for personers erhvervelse af en landbrugsejendom og afsnit 8 i skema for selskabers erhvervelse af en landbrugsejendom). Skødet kan derefter påtegnes af kommunen og indføres foreløbigt i tingbogen.

4. Kommunens kontrol af erklæringsskemaer

4.1. Almindelige kontrolregler

Når et skøde indleveres til påtegning i henhold til landbrugsloven, påser kommunen,

at   samtlige erhververe, der er anført i skødet, har afgivet erklæring på hver sit skema,

at   der ikke er foretaget overstregninger, rettelser eller tilføjelser, der ændrer indholdet af erklæringen,

at   der er overensstemmelse mellem arealangivelsen i erklæringen og i kommunens ejendomsregister, jf. dog ovenfor pkt. 3 om attestation ved en praktiserende landinspektør om ejendommens areal efter gennemførelse af matrikulære forandringer,

at   der ikke er åbenlyse fejl i udfyldelsen af erklæringen, og

at   erklæringen er underskrevet af erhververen.

4.2. Personers erhvervelse

Ved personers erhvervelse af en landbrugsejendom påser kommunen endvidere,

at   alle relevante rubrikker i den pågældende erhvervelsessituation (dvs. inden for skemaets afsnit 3-9) er besvaret med ja,

at   der er vedlagt en af jordbrugskommissionen attesteret og gyldig uddannelsesattest (gyldighed i indtil 6 måneder for så vidt angår kravene i uddannelsesattestens afsnit 2, nr. 4, 5 og 6) ved erhvervelse af en landbrugsejendom, hvor arealgrænsen på 30 ha overskrides (skemaets afsnit 3 og 4), og

at   erklæringen er attesteret af jordbrugskommissionen eller af en praktiserende landinspektør om fradragsarealer (skemaets afsnit 12), hvis arealgrænserne på 30 ha eller 70 ha i lovens § 16, stk. 1-3, ønskes fraveget, uden at der søges om dispensation til erhvervelsen.

4.3. Selskabers erhvervelse

Ved selskabers erhvervelse af en landbrugsejendom påser kommunen ud over det i pkt. 4.1. anførte,

at   der er givet fornødne oplysninger om selskabet (skemaets afsnit 2), herunder at selskabet er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved registreringsnummer og selskabsnavn m.v.,

at   alle relevante rubrikker vedrørende den deltager, der opfylder landbrugslovens erhvervelsesbetingelser og kravet om stemmeflertal m.v. i selskabet (skemaets afsnit 3 - 6), er besvaret med ja,

at   der er vedlagt en af jordbrugskommissionen attesteret og gyldig uddannelsesattest (gyldighed i indtil 6 måneder for så vidt angår kravene i uddannelsesattestens afsnit 2, nr. 4, 5 og 6) ved erhvervelse af en landbrugsejendom, hvor arealgrænsen på 30 ha overskrides (skemaets afsnit 6.1 og 6.2),

at   erklæringen er attesteret af jordbrugskommissionen eller af en praktiserende landinspektør om fradragsarealer (skemaets afsnit 9), hvis arealgrænserne på 30 ha eller 70 ha i lovens § 16, stk. 1-3, ønskes fraveget, uden at der søges om dispensation til erhvervelsen, og

at   bilaget "Oplysning om øvrige investorer i et § 20-selskab" er udfyldt i de situationer, hvor øvrige investorer (altså ikke "landmanden i selskabet") ejer aktier eller anparter i selskabet, der udgør 20 % eller derover af kapitalen, jf. afsnit 7 i skemaet. Hvis en investor i selskabet i forvejen er ejer/medejer af 3 landbrugsejendomme, kan selskabet ikke erhverve ejendommen på erklæring.

Afgørelse om dispensation i medfør af lovens § 20, stk. 7, træffes nu af Strukturdirektoratet, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 625 af 26. juli 1999 om administration af landbrugsloven m.v.

4.4. Påtegning af skødet

Hvis skemaet er udfyldt efter ovenstående retningslinier, jf. også nævnte to vejledninger, påtegner kommunen skødet. Af påtegningen skal fremgå, at der er afgivet erklæring efter landbrugsloven.

Påtegning af skødet kan tidligst ske sammen med vurderingspåtegningen.

I forbindelse med påtegning af skødet udfylder kommunen det sidste afsnit i skemaet.

Kopi af skemaet med eventuel tilhørende kopi af uddannelsesattest og bilag om øvrige investorer i et § 20-selskab opbevares i kommunen. Skemaer indsendes (sammenhæftet med eventuel uddannelsesattest og bilag) så vidt muligt en gang månedligt til Strukturdirektoratet.

Hvis skemaet ikke er korrekt udfyldt, kan kommunen ikke påtegne skødet om, at der er afgivet erklæring efter landbrugsloven.

Tvivlsspørgsmål kan forelægges jordbrugskommissionen eller Strukturdirektoratet, Toldbodgade 29, 1253 København K, eventuelt telefonisk (tlf. 33 63 73 00).

5. Efterfølgende kontrol med erhvervelsesbetingelserne

Den efterfølgende kontrol af erhvervelsesbetingelser retter sig først og fremmest mod de betingelser, der ikke er opfyldt ved erhvervelsen, men som erhververen skal opfylde efter erhvervelsen.

Bopælskravet skal normalt opfyldes inden 6 måneder efter erhvervelsen, ved arv og familiehandel dog inden 2 år. Kravet indebærer, at den pågældende rent faktisk skal have fast og varigt ophold på ejendommen og overnatte på denne, medmindre særlige forbigående omstændigheder foreligger. Den pågældende skal samtidig være tilmeldt kommunens folkeregister som boende på ejendommen, således at denne tjener som hovedbopæl i skattemæssig forstand, jf. § 2, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat. Det er således ikke tilstrækkeligt, at den pågældende alene er tilmeldt kommunens folkeregister som boende på ejendommen.

Kravet om, at erhververen selv skal drive ejendommen, eller at en anpartshaver skal deltage i den daglige drift, skal opfyldes samtidig med bopælskravet. Kravet indebærer navnlig, at ejendommen eller dens jorder ikke må bortforpagtes.

Bopælskravet og driftskravene skal opfyldes i mindst 8 år fra det tidspunkt, hvor forpligtelsen indtræder. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven.

Strukturdirektoratet foranlediger i almindelighed gennemført kontrol af bopælskravet ved henvendelse til kommunen på et tidspunkt efter erhvervelsen, hvor kravet skal være opfyldt.

6. Tilsynsopgaver efter landbrugsloven

Det påhviler såvel kommunerne som jordbrugskommissionerne i forbindelse med deres arbejde at være opmærksom på, om reglerne i landbrugsloven overholdes, jf. lovens §§ 28, 30, 30 a og 30 b.

Det gælder således bestemmelserne i lovens §§ 7-8 om landbrugsejendommes drift m.v., herunder reglerne om vedligeholdelse af beboelsesbygninger, drift af jorderne og inddragelse af jorder til andre formål, samt bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 128 af 22. februar 2000 om husdyrhold og arealkrav m.v.

Det gælder også tilsynet med overholdelse af bestemmelserne i lovens §§ 9-12 om samdrift og forpagtning m.v., herunder navnlig begrænsningerne med hensyn til afstand og antal ejendomme.

Det gælder endvidere tilsynet med overholdelse af vilkår om fast bopæl, der har været en forudsætning for godkendelse af sammenlægning, supplering eller erhvervelse af landbrugsejendomme, jf. lovens §§ 13-21.

Da tilsynsopgaverne først og fremmest søges varetaget som et led i kommunernes og jordbrugskommissionernes arbejde, angår kommunernes tilsynsopgaver hovedsagelig opfyldelsen af bopælskravet, tilsyn med beboelses- og driftsbygninger og anvendelse af jorder til ikke-jordbrugsmæssige formål.

Indberetning om eventuelle overtrædelser af bestemmelser i landbrugsloven skal ske til jordbrugskommissionen. Ved overtrædelse af lovens § 20 skal der dog ske indberetning til Strukturdirektoratet.

7. Ikrafttræden

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 113 af 11. juli 1995 om kommunalbestyrelsernes medvirken ved administrationen af landbrugsloven.

 

Strukturdirektoratet, den 22. februar 2000

Søren Skafte

/Bodil Ekner