Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Loven vedrører retsforholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, der mod løn udfører husligt arbejde eller landbrugsarbejde, og som får enten kost og logi eller kost alene hos arbejdsgiveren som en del af lønnen.

§ 2. Parterne kan skriftligt aftale, at loven ikke finder anvendelse, jf. dog stk. 2. Aftalen herom skal mindst indeholde de oplysninger, som fremgår af § 2, stk. 2, i lov nr. 392 af 22. juni 1993 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, og skal underskrives af begge parter inden arbejdsforholdets begyndelse.

Stk. 2. Loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren, medmindre det skriftligt aftales, at en landsdækkende overenskomst skal være gældende i arbejdsforholdet.

Stk. 3. Arbejdsgiveren udfærdiger aftalen i to eksemplarer, hvoraf et eksemplar udleveres til lønmodtageren eller den, der har forældremyndigheden over eller er værge for lønmodtageren.

Kapitel 2

Arbejdsforholdets varighed

§ 3. Parterne kan enten aftale, at arbejdsforholdet fortsætter, indtil det opsiges af en af parterne med sædvanligt varsel, jf. § 11, eller at arbejdsforholdet indgås for en bestemt periode. Perioden skal i givet fald være på mindst 1 måned og kan højst være på 12 måneder. Hvis aftalen omfatter skoleophold, kan perioden dog udvides med en periode svarende til skoleopholdets eller -opholdenes længde.

Kapitel 3

Kost og logi

§ 4. En lønmodtager, som skal have kost som en del af lønnen, har krav på en varieret og ernæringsrigtig kost.

§ 5. En lønmodtager, som skal have logi som en del af lønnen, skal have gode og tidssvarende boligforhold. Arbejdsgiveren skal sørge for rent sengelinned og håndklæder.

§ 6. Hvis lønmodtageren har krav på logi, er arbejdsgiveren forpligtet til at betale for forsikring af lønmodtagerens ejendele på et niveau, der svarer til en almindelig familieforsikring.

Kapitel 4

Forhandling om arbejdsvilkår m.v.

§ 7. Lønmodtageren har ret til at organisere sig til varetagelse af sine interesser og give oplysninger til sin organisation om sine egne løn- og arbejdsvilkår.

Stk. 2. Lønmodtageren har ret til gennem sin organisation at kræve forhandling med arbejdsgiveren om løn- og arbejdsvilkår.

§ 8. Længden af såvel den ugentlige som den daglige arbejdstid må ikke overstige, hvad der i henhold til kollektiv overenskomst gælder for lønmodtagere i landbruget henholdsvis lønmodtagere beskæftiget med husligt arbejde, eller hvad der i øvrigt er normalt gældende på den egn, hvor arbejdet udføres.

Kapitel 5

Ferie

§ 9. Ferieloven finder anvendelse på arbejdsforhold omfattet af denne lov, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Parterne kan skriftligt aftale, at reglerne i stk. 3-6 anvendes i stedet for ferielovens regler.

Stk. 3. Optjeningsperioden er lig med ferieperioden. Lønmodtageren har krav på ferie i 30 hverdage årligt, det vil sige 21/2 dag for hver måneds ansættelse. Lønmodtageren kan kræve, at mindst 2/5 af ferien gives i sammenhæng i tiden 2. maj til 30. september, hvis ansættelsesperioden gør det muligt. Resterende ferie gives delt eller i sammenhæng efter lønmodtagerens ønske. Arbejdsgiveren skal i videst muligt omfang tage hensyn til lønmodtagerens ønske om feriens placering.

Stk. 4. Ferie gives med fuld løn inkl. kostpenge, hvor dette er en del af lønnen, jf. stk. 5. Herudover ydes et ferietillæg på 1 pct. af den samlede løn.

Stk. 5. Værdien af kost beregnes på grundlag af de af Ligningsrådet for optjeningsåret fastsatte satser.

Stk. 6. Arbejdsgiveren skal så vidt muligt sørge for, at ferien afholdes inden udløbet af ansættelsesperioden. Er det ikke muligt på grund af sygdom eller tilskadekomst, ydes i stedet løn og værdi af kost, jf. stk. 5, samt det i stk. 4 nævnte ferietillæg for hver mistet feriedag.

Kapitel 6

Sygdom og tilskadekomst

§ 10. Hvis lønmodtageren på grund af sygdom eller tilskadekomst ikke er i stand at udføre sit arbejde, betragtes den heraf følgende forsømmelse som lovligt forfald for lønmodtageren, medmindre lønmodtageren under arbejdsforholdet har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed eller lønmodtageren ved stillingens overtagelse svigagtig har fortiet, at lønmodtageren led af den pågældende sygdom.

Stk. 2. Arbejdsgiveren har pligt til at yde lønmodtageren løn under sygdom eller tilskadekomst, indtil arbejdsforholdet lovligt ophører. Hvis arbejdsforholdet omfatter kost og logi, skal arbejdsgiveren vedblive at yde dette samt drage omsorg for lønmodtagerens forsvarlige pleje, så længe lønmodtageren forbliver i arbejdsgiverens hus. Forbliver lønmodtageren ikke i arbejdsgiverens hus, skal der ydes kostpenge, jf. § 9, stk. 5.

Kapitel 7

Ophør af arbejdsforholdet

§ 11. Et arbejdsforhold, der ikke er indgået for en bestemt periode, fortsætter, indtil det opsiges af en af parterne med en måneds varsel til fratrædelse ved en måneds udgang. Såfremt arbejdsforholdet har varet mere end 12 måneder, forlænges varslet fra arbejdsgiverens side til 3 måneder.

§ 12. Har arbejdsgiveren uden lovlig grund vægret sig ved at modtage lønmodtageren, har lønmodtageren, når arbejdsforholdet er indgået for en ubestemt periode, jf. § 3, krav på en erstatning svarende til lønnen samt værdi af eventuel kost, jf. § 9, stk. 5, indtil det tidspunkt, til hvilket den pågældende lovligt kunne være opsagt. Er arbejdsforholdet indgået for en bestemt periode, jf. § 3, udgør erstatningen et beløb svarende til lønnen i ansættelsesperioden, dog højst 2 måneders løn samt værdi af eventuel kost, jf. § 9, stk. 5, medmindre almindelige erstatningsregler hjemler et højere beløb.

§ 13. Arbejdsgiveren kan uden varsel ophæve arbejdsforholdet, når lønmodtageren groft har tilsidesat sine pligter eller groft har krænket husordenen.

Stk. 2. Når arbejdsgiveren ophæver arbejdsforholdet uden varsel, skal han betale lønmodtageren den aftalte løn for den tid, i hvilken lønmodtageren har udført arbejde.

Stk. 3. Har arbejdsgiveren uberettiget ophævet arbejdsforholdet uden varsel, har lønmodtageren, når arbejdsforholdet er indgået for en ubestemt periode, jf. § 3, krav på en erstatning svarende til lønnen samt værdi af eventuel kost, jf. § 9, stk. 5, indtil det tidspunkt, til hvilket lønmodtageren lovligt kunne have været opsagt. Er arbejdsforholdet indgået for en bestemt periode, jf. § 3, udgør erstatningen et beløb svarende til lønnen for den resterende ansættelsesperiode, dog højst 2 måneders løn samt værdi af eventuel kost, jf. § 9, stk. 5, medmindre almindelige erstatningsregler hjemler et højere beløb.

§ 14. Lønmodtageren kan ophæve arbejdsforholdet uden varsel, når arbejdsgiveren har undladt at betale forfalden løn eller i øvrigt har gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af pligter over for lønmodtageren.

Stk. 2. Når lønmodtageren ophæver arbejdsforholdet uden varsel, har lønmodtageren, når arbejdsforholdet er indgået for en ubestemt periode, jf. § 3, krav på en erstatning svarende til lønnen samt værdi af eventuel kost, jf. § 9, stk. 5, indtil det tidspunkt, til hvilket lønmodtageren kunne være opsagt. Er arbejdsforholdet indgået for en bestemt periode, jf. § 3, udgør erstatningen et beløb svarende til lønnen i den resterende ansættelsesperiode, dog højst 2 måneders løn samt værdi af eventuel kost, jf. § 9, stk. 5, medmindre almindelige erstatningsregler hjemler et højere beløb.

§ 15. Hvis en lønmodtager uberettiget udebliver fra eller forlader et arbejdsforhold eller arbejdsgiveren opsiger lønmodtageren på grund af grov misligholdelse, har arbejdsgiveren ret til erstatning. Erstatningen udgør det tab, som arbejdsgiveren lider, dog mindst et beløb svarende til en 1/2 måneds løn.

§ 16. Hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed på grund af sygdom har varet mere end 1 måned, kan hver af parterne, så længe uarbejdsdygtigheden vedvarer, opsige arbejdsforholdet med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, såfremt arbejdsforholdet ikke af sig selv udløber forinden.

Stk. 2. Såfremt uarbejdsdygtigheden skyldes tilskadekomst i virksomheden, forlænges det i stk. 1 angivne opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side til 2 måneder, såfremt arbejdsforholdet ikke af sig selv udløber forinden.

§ 17. Flytter arbejdsgiveren længere end 7 km bort fra det oprindelige arbejdssted, efter at aftalen om arbejdsforholdet er indgået, kan lønmodtageren ophæve arbejdsforholdet uden varsel. Finder en sådan ophævelse sted, har lønmodtageren krav på erstatning efter reglerne i § 14, stk. 2.

§ 18. Dør arbejdsgiveren, fortsættes arbejdsforholdet med den efterlevende ægtefælle, arvingerne eller boet, således som det oprindelig var indgået. Er arbejdsforholdet indgået for længere tid end en måned, kan hver af parterne dog opsige det med 3 måneders varsel til ophør ved en måneds udgang. Reglen i andet punktum anvendes også i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs.

Stk. 2. Når arv og gæld ikke vedgås i arbejdsgiverens bo, eller når udlæg til forauktionering gøres i en ejendom, der varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, jf. § 37 i lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986 om tinglysning, som senest ændret ved lov nr. 153 af 8. marts 1994, skal en lønmodtager, som på den tid har arbejde hos arbejdsgiveren eller på den udlagte ejendom, være berettiget til uden varsel at ophæve arbejdsforholdet, såfremt der ikke senest 8 dage efter den pågældendes til boet eller udlægshaveren rettede begæring bliver stillet sikkerhed for løn og kostpenge for tidsrummet, indtil arbejdsforholdet ved opsigelse kan bringes til ophør.

Stk. 3. Er der tvist mellem parterne om sikkerhedens art eller tilstrækkelighed, afgøres tvisten i tilfælde af dødsbobehandling af skifteretten, i tilfælde af udlæg af fogden.

§ 19. Når et arbejdsforhold ophører i henhold til parternes aftale eller som følge af en opsigelse, skal arbejdsgiveren uden lønreduktion give lønmodtageren den fornødne fritagelse fra arbejdet til at søge anden beskæftigelse. Lønmodtageren skal tage tilbørligt hensyn til arbejdsgiverens ønske om, at arbejdssøgningen lægges på det for arbejdet mest gunstige tidspunkt.

§ 20. Lønmodtageren har, efter at arbejdsforholdet er ophørt, ret til af arbejdsgiveren at få skriftligt bekræftet, i hvilken periode arbejdsforholdet har varet, og hvad lønmodtageren hovedsagelig har været beskæftiget med. I tilfælde af ophævelse af arbejdsforholdet uden varsel eller opsigelse har lønmodtageren krav på efter begæring skriftligt at få oplyst årsagen hertil.

Kapitel 8

Ændring af ferieloven

§ 21. I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 3. marts 1993, som ændret ved lov nr. 1064 af 22. december 1993, foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 1, nr. 3, affattes således:

  • »3) lønmodtagere, der har indgået aftale i henhold til § 9, stk. 2, i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.«

Kapitel 9

Straffebestemmelser

§ 22. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 4-6, 8, 9 og 10, stk. 2, samt § 19 i denne lov straffes med bøde.

Kapitel 10

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 23. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. Samtidig ophæves medhjælperlov nr. 156 af 31. maj 1961, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 19. marts 1980. Loven finder dog fortsat anvendelse på arbejdsforhold, der er indgået før 1. januar 1995, medmindre parterne ved aftale bestemmer, at arbejdsforholdet skal være omfattet af nærværende lov.

§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 1. juni 1994

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Jytte Andersen

Officielle noter

Ingen