Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1960 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling. (* 1)

Ved kgl. resolution af 24. november 1972, og efter at folketinget den 3. maj 1962 havde meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret den af den internationale arbejdskonference i Geneve i 1960 vedtagne konvention nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling.

Konventionen har følgende ordlyd:

KONVENTION

nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference,

der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og som den 1. juni 1960 er trådt sammen til sin 44. samling;

der har besluttet at vedtage forskellige forslag vedrørende beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling hvilket spørgsmål er optaget som 4. punkt på dagsordenen, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international konvention,

vedtager i dag den 22. juni 1960 nedenstående konvention, der betegnes konventionen af 1960 om beskyttelse mod ioniserende stråling:

Afsnit I

Almindelige bestemmelser.

Artikel 1

Ethvert medlemsland af Den internationale Arbejdsorganisation, der ratificerer denne konvention, forpligter sig til at gennemføre den ved lovgivning, administrative bestemmelser, praktiske anvisninger eller andre egnede midler. Ved gennemførelsen af konventionens bestemmelser skal vedkommende myndighed rådføre sig med repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdere.

Artikel 2

1. Denne konvention finder anvendelse på enhver beskæftigelse, der medfører, at arbejdere udsættes for ioniserende stråling under deres arbejde.

2. Denne konvention finder ikke anvendelse på radioaktive stoffer, hverken bundne (lukkede) eller ubundne (åbne), eller på apparater, der udvikler ioniserende stråling, når disse stoffer og apparater på grund af de svage strålingsdoser, der kan modtages fra dem, er undtagne fra konventionens bestemmelser ved et af de i artikel 1 nævnte midler til gennemførelse af konventionen.

Artikel 3

1. Med den til enhver tid foreliggende viden skal der tages alle fornødne skridt til at sikre en effektiv beskyttelse af arbejdere imod ioniserende stråling med henblik på deres sundhed og sikkerhed.

2. De til dette formål nødvendige bestemmelser og foranstaltninger skal bringes i anvendelse, og data af væsentlig betydning for en effektiv beskyttelse skal stilles til rådighed.

3. Med henblik på at sikre en sådan effektiv beskyttelse

  • a) skal foranstaltninger til beskyttelse af arbejderne mod ioniserende stråling, som gennemføres af et medlemsland efter ratifikation af konventionen, være i overensstemmelse med konventionens bestemmelser;
  • b) skal vedkommende medlemsland så snart som muligt ændre de foranstaltninger, som det har gennemført forud for ratifikationen, for at bringe dem i overensstemmelse med konventionens bestemmelser, og fremme en tilsvarende ændring af alle andre foranstaltninger, der fandtes på ratifikationstidspunktet;
  • c) skal vedkommende medlemsland ved sin ratifikation af konventionen sende Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør en erklæring, der angiver på hvilken måde og på hvilke grupper af arbejdere, konventionen finder anvendelse, og i sine indberetninger vedrørende konventionens gennemførelse angive ethvert fremskridt, der finder sted i denne henseende;
  • d) skal Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd efter forløbet af 3 år efter nærværende konventions første ikrafttræden forelægge konferencen en særlig redegørelsen vedrørende gennemførelsen af punkt b) i nærværende stykke, ledsaget af sådanne forslag, som rådet måtte finde egnede til fremtidige foranstaltninger på dette område.

Afsnit II

Beskyttelsesforanstaltninger.

Artikel 4

De i artikel 2 omhandlede arter af beskæftigelse skal tilrettelægges og udføres på en måde, der sikrer den beskyttelse, der er fastsat i nærværende afsnit af konventionen.

Artikel 5

Alle bestræbelser skal foretages for at begrænse udsættelsen af arbejdere for ioniserende stråling til det mindst mulige, og enhver unødig udsættelse for strålingspåvirkning skal søges undgået af alle vedkommende.

Artikel 6

1. De højest tilladelige doser af ioniserende stråling, der må modtages fra kilder i eller uden for organismen, såvel som de højest tilladelige mængder af radioaktive stoffer, der må indføres i organismen, skal fastsættes i overensstemmelse med nærværende konventions afsnit I for de forskellige grupper af arbejdere.

2. Disse højest tilladelige doser og mængder skal være underkastet stadig revision efter den til enhver tid foreliggende viden.

Artikel 7

1. For så vidt angår arbejdere, som direkte er beskæftiget ved arbejde med ioniserende stråling, skal passende grænseværdier fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6

  • a) for dem, der er fyldt 18 år;
  • b) for dem der er under 18 år.

2. Ingen arbejder under 16 år må beskæftiges ved arbejde med ioniserende stråling.

Artikel 8

Passende grænseværdier skal fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6 for arbejdere, der ikke direkte beskæftiges ved arbejde med ioniserende stråling, men som opholder sig eller færdes på steder, hvor de kan blive udsat for ioniserende stråling eller radioaktive stoffer.

Artikel 9

1. En egnet form for advarsel skal benyttes for at angive tilstedeværelsen af farer fra ioniserende stråling. Arbejderne skal forsynes med alle i denne henseende fornødne oplysninger.

2. Alle arbejdere, der er direkte beskæftiget ved arbejde med ioniserende stråling skal før og under sådan beskæftigelse have fornøden instruktion om de forholdsregler, der skal tages for at beskytte dem, for så vidt angår deres sundhed og sikkerhed, og om grundene hertil.

Artikel 10

På en i lovgivning eller administrative bestemmelser nærmere fastsat måde skal der foreskrives anmeldelse af arbejde, der medfører, at arbejdere udsættes for ioniserende stråling under arbejdet.

Artikel 11

En hensigtsmæssig kontrol af arbejdere og arbejdspladser skal gennemføres for at måle, i hvilken udstrækning arbejderen er udsat for ioniserende stråling og radioaktive stoffer, og derved konstatere, om de fastsatte grænseværdier overholdes.

Artikel 12

Alle arbejdere, der direkte beskæftiges ved arbejde med ioniserende stråling, skal gennemgå en passende lægeundersøgelse før eller kort efter påbegyndelsen af sådant arbejde og skal senere med passende mellemrum gennemgå lægeundersøgelser.

Artikel 13

Ved et af de i artikel 1 nævnte midler til konventionens gennemførelse skal det angives, i hvilke tilfælde nedenstående foranstaltninger omgående skal iværksættes på grund af strålingspåvirkningens art eller grad (eller en kombination af begge dele):

  • a) arbejderen skal gennemgå en passende lægeundersøgelse;
  • b) arbejdsgiveren skal give vedkommende myndighed underretning i overensstemmelse med de af denne udfærdigede forskrifter;
  • c) personer, som er kyndige i strålingsbeskyttelse, skal undersøge de forhold, under hvilke arbejderen er beskæftiget;
  • d) arbejdsgiveren skal træffe alle nødvendige afhjælpningsforanstaltninger på grundlag af, hvad der konstateres ved en teknisk undersøgelse, og på grundlag af en læges råd.

Artikel 14

Ingen arbejder må i strid med en sagkyndig læges råd beskæftiges eller vedblive at være beskæftiget ved arbejde, der vil kunne udsætte ham for ioniserende stråling.

Artikel 15

Ethvert medlemsland, som ratificerer denne konvention, forpligter sig til at tilvejebringe et hensigtsmæssigt tilsyn med gennemførelsen af dens bestemmelser eller at forvisse sig om, at der udøves et hensigtsmæssigt tilsyn.

Afsnit III

Slutbestemmelser.

Artikel 16

De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Artikel 17

1. Nærværende konvention er kun bindende for de medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

2. Den træder i kraft 1 år efter det tidspunkt, da 2 medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

3. Derefter træder denne konvention i kraft for enhver medlemsstat 1 år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret.

Artikel 18

1. En medlemsstat, som har ratificeret nærværende konvention, kan opsige den efter 5 års forløb fra tidspunktet for konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. En sådan opsigelse træder først i kraft 1 år efter datoen for dens indregistrering.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende konvention, og som ikke inden for 1 år efter udløbet af den i foregående stykke omhandlede 5-årsperiode benytter sig af den i nærværende artikel hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere 5 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af hver 5-årsperiode på de i nærværende artikel anførte betingelser.

Artikel 19

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om indregistreringen af de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra organisationens medlemmer.

2. Samtidig med, at generaldirektøren underretter organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 20

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal med henblik på indregistrering i medfør af artikel 102 i De forenede Nationers pagt til De forenede Nationers generalsekretær fremsende udførlige oplysninger om de ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til bestemmelserne i de foregående artikler.

Artikel 21

Så ofte Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for nødvendigt, skal rådet forelægge generalkonferencen en rapport om gennemførelsen af nærværende konvention og overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en fuldstændig eller delvis ændring af den på konferencens dagsorden.

Artikel 22.

1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis ændrer nærværende konvention, skal, medmindre andet måtte være bestemt i den nye konvention,

  • a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso jure medføre øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uanset bestemmelserne i artikel 18 ovenfor, såfremt og så snart den nye, ændrede konvention træder i kraft;
  • b) nærværende konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye, ændrede konvention træder i kraft.

2. Nærværende konvention skal under alle omstændigheder i den foreliggende form og med det foreliggende indhold forblive i kraft for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den ændrede konvention.

Artikel 23

De engelske og franske gengivelser af nærværende konventions tekst er lige autentiske.

Konventionen trådte i kraft den 17. juni 1962.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos ILO den 7. februar 1974, og konventionen træder herefter i medfør af artikel 17, stk. 3 for Danmarks vedkommende i kraft den 7. februar 1975.

Ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument har Danmark afgivet erklæring om, at konventionen ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.

Konventionen er foruden af Danmark ratificeret af: Barbados, Belgien, Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik, Brasilien, Ecuador, Frankrig, Ghana, Guinea, Guyana, Irak, Italien, Japan, Nederlandene, Norge, Paraguay, Polen, Schweiz, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Spanien, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige, Syrien, Tjekkoslovakiet, Tyrkiet, Forbundsrepublikken Tyskland, Ungarn og Ægypten.

Udenrigsministeriet, den 21. oktober 1974.

Ove Guldberg.

Redaktionel note
  • (* 1) 'Andre landes senere tiltrædelse af konventionen fremgår af ILO's liste, der udgives årligt pr. 31. december. Oplysninger fra listen kan indhentes bl.a. fra Arbejdsministeriet eller Udenrigsministeriet, der begge vil kunne undersøge tiltrædelser i det løbende år.'