Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den mellem Danmark, det britiske Rige, de amerikanske Forenede Stater, Frankrig, Italien, Japan, Norge, Nederlandene og Sverige den 9. Februar 1920 i Paris undertegnede Traktat angaaende Spitzbergen


Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den mellem Danmark, det britiske Rige, de amerikanske Forenede Stater, Frankrig, Italien, Japan, Norge, Nederlandene og Sverige den 9. Februar 1920 i Paris undertegnede Traktat angaaende Spitzbergen.

Ved kgl. Resolution af 24. December 1923 har Danmark ratificeret følgende mellem Danmark, det britiske Rige, de amerikanske Forenede Stater, Frankrig, Italien, Japan, Norge, Nederlandene og Sverige under 9. Februar 1920 i Paris afsluttede Traktat, til hvilken Rigsdagen under 19. December 1923 havde givet sit Samtykke:

Præsidenten for de amerikanske Forenede Stater, Hans Majestæt Kongen af Storbritannien og Irland og de oversøiske britiske Besiddelser, Kejser af Indien, Hans Majestæt Kongen af Danmark, den franske Republiks Præsident, Hans Majestæt Kongen af Italien, Hans Majestæt Kejseren af Japan, Hans Majestæt Kongen af Norge, Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene, Hans Majestæt Kongen af Sverige,

Som nærer det Ønske ved en Anerkendelse af Norges Højhedsret over Øgruppen Spitzbergen, derunder indbefattet Bjørneøen, at give disse Egne en retfærdig Styrelse for at sikre deres Udvikling og fredelige Udnyttelse,

Har udnævnt til deres respektive Befuldmægtigede i det Øjemed at afslutte en Traktat i saa Henseende:

Præsidenten for de amerikanske Forenede Stater:

Hr. Hugh Campbell Wallace, de amerikanske Forenede Staters overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør i Paris;

Hans Majestæt Kongen af Storbritannien:

The Right Honourable Earl of Derby, K. G., G. C. V. O., C. B., Hans Britiske Majestæts overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør i Paris;

og,

for Kanada:

The Right Honourable Sir George Halsey Perley, K. C. M. G., Kanadas Højkommissær i det Forenede Kongerige

for det australske Statssamfund:

The Right Honourable Andrew Fisher, Australiens Højkommissær i det Forenede Kongerige;

for Ny-Zealand:

The Right Honourable Sir Thomas Mackenzie, K. C. M. G., Ny-Zealands Højkommissær i det Forenede Kongerige;

for den sydafrikanske Union:

Hr. Reginald Andrew Blankenberg, O. B. E., Sydafrikas fungerende Højkommissær i det Forenede Kongerige;

for Indien:

The Right Honourable Earl of Derby, K. G., G. C. V. O., C. B.;

Hans Majestæt Kongen af Danmark:

Hr. Herman Anker Bernhoft, Hans Majestæt Kongen af Danmarks overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Paris;

Den franske Republiks Præsident:

Hr. Alexandre Millerand, Konsejlspræsident og Udenrigsminister;

Hans Majestæt Kongen af Italien:

Hr. Maggiorino Ferraris, Senator;

Hans Majestæt Kejseren af Japan:

Hr. K. Matsui, Hans Majestæt Kejseren af Japans overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør i Paris;

Hans Majestæt Kongen af Norge:

Baron Wedel Jarlsberg, Hans Majestæt Kongen af Norges overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Paris;

Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene:

Hr. John Loudon, Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandenes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Paris;

Hans Majestæt Kongen af Sverige:

Grev J.-J.-A. Ehrensværd, Hans Majestæt Kongen af Sveriges overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Paris;

Som efter at have udvekslet deres Fuldmagter, der befandtes i god og behørig Form, er kommet overens om følgende Bestemmelser:

Artikel 1.

De Høje Kontraherende Parter er enige om under de i denne Traktat fastsatte Betingelser at anerkende Norges fulde og uindskrænkede Højhedsret over Øgruppen Spitzbergen, omfattende, tilligemed Bjørneøen eller Beeren-Eiland, alle Øer, som ligger mellem den 10. og 35. Længdegrad Øst for Greenwich og mellem den 74. og 81. nordlige Breddegrad, navnlig Vest-Spitzbergen, Nord-Østlandet, Øen Barent, Øen Edge, Øen Wiche, Haabøen eller Hopen-Eiland og Prins Karls Land tilligemed de dertil hørende større og mindre Øer og Klipper (se vedføjede Kort).(* 1)

Artikel 2.

Alle de Høje Kontraherende Parters Skibe og Statsborgere skal i lige Grad nyede Ret til Fiskeri og Jagt i de i Artikel 1 angivne Omraader og deres Søterritorier.

Det skal staa Norge frit for at opretholde, tage eller foreskrive egnede Forholdsregler for at sikre Bevarelsen og, om fornødent, Genoprettelsen af Dyre- og Planteverdenen i de nævnte Omraader og deres Søterritorier, under Forudsætning af, at saadanne Forholdsregler altid skal bringes ligeligt til Anvendelse paa alle de Høje Kontraherende Parters Statsborgere uden nogensomhelst Undtagelse, Fortrinsret eller Begunstigelse, direkte eller indirekte, til Fordel for nogen af dem.

De, som har taget Landomraader i Besiddelse, og hvis Rettigheder er blevet anerkendt i Overensstemmelse med Forskrifterne i Artiklerne 6 og 7, skal have udelukkende Ret til Jagt paa deres Grundstykker: 1) i Nærheden af deres Beboelse, Huse, Oplag, Værksteder og Anlæg, som paa de ved de stedlige Politiforskrifter fastsatte Betingelser er oprettet til Udnyttelse af Grundejendommen; 2) indenfor en Radius af 10 km omkring Foretagendernes eller Virksomhedernes Hovedsæde; og i begge Tilfælde under Iagttagelse af de Forskrifter, som udstedes af den norske Regering i Overensstemmelse med de i nærværende Artikel foreskrevne Betingelser.

Artikel 3.

Alle de Høje Kontraherende Parters Statsborgere skal i lige Grad have fri Adgang og Ret til af hvilkensomhelst Grund og i hvilketsomhelst Øjemed at sejle ind i Farvande, Fjorde og Havne, hørende til de i Artikel 1 angivne Omraader; de skal deer uden nogen Hindring kunne udøve enhver til Søen knyttet Virksomhed, Industri, Minedrift og Handel paa fuldkommen lige Fod under Iagttagelse af de stedlige Love og Bestemmelser.

De skal under samme lige Vilkaar have Adgang til Udøvelse og Udnyttelse af enhver til Søen knyttet Virksomhed, Industri, Minedrift og Handel, baade paa Land og paa Søterritoriet, uden at der kan indføres noget Monopol i nogen Henseende eller for nogetsomhelst Foretagende.

Uden Hensyn til de Regler, som maatte være gældende i Norge med Hensyn til Kystfart, skal de Høje Kontraherende Parters Skibe, som sejler til eller kommer fra de i Art. 1 angivne Omraader, have Ret til at anløbe norske Havne paa deres Frem- eller Tilbagerejse for at indskibe eller udskibe Passagerer eller Varer, som er bestemte til eller kommer fra de nævnte Omraader, eller i et hvilketsomhelst andet Øjemed.

Man er enig om, at alle de Høje Kontraherende Parters Statsborgere saavelsom deres Skibe og Varer i alle Henseender og navnlig med Hensyn til alt, hvad der angaar Udførsel, Indførsel og Gennemførsel, ikke maa underkastes nogensomhelst Afgift eller Restriktion, som ikke anvendes paa Statsborgere, Skibe eller Varer, der i Norge Nyder Mestbegunstigelsesbehandling, idet norske Statsborgere, Skibe eller Varer i denne Henseende ligestilles med saadanne fra de andre Høje Kontraherende Parter og ikke maa behandles gunstigere i nogen Henseende.

Der maa ikke paalæges Udførselen af nogensomhelst Vare, som er bestemt til nogen af de Kontraherende Parters Omraade, nogen anden eller mere byrdefuld Afgift eller Restriktion, end der paalægges Udførselen af lignende Vare til en hvilkensomhelst anden af de Kontraherende Magters (derunder indbefattet Norges) Omraade eller til et hvilketsomhelst andet Land.

Artikel 4.

Alle offentlige traadløse Telegrafstationer, der indenfor de i Artikel 1 omhandlede Omraader er eller vil blive oprettet med den norske Regerings Tilladelse eller paa dens Foranstaltning, skal altid paa fuldkommen lige Fod staa aaben for Meddelelser fra Skibe af enhver Nationalitet og fra de Høje Kontraherende Parters Statsborgere paa de Betingelser, der er fastsat i Konventionen om traadløs Telegrafering af 5. Juli 1912 eller i den internationale Konvention, som senere maatte blive afsluttet i dens Sted.

Under Forbehold af mellemfolkelige Forpligtelser som Følge af Krigstilstand skal Grundejere til eget Brug altid have Adgang til at opsætte og benytte Apparater til traadløs Telegrafering, ved Hjælp af hvilke det skal være berettiget at korrespondere om private Forretninger med faste eller bevægelige Stationer, derunder indbefattet Stationer i Skibe eller Luftfartøjer.

Artikel 5.

De Høje Kontraherende Parter anerkender Nytten af paa det i Artikel 1 angivne Omraade at oprette en international meteorologisk Station, hvis Indretning skal være Genstand for en senere Konvention.

Der skal endvidere afsluttes Konventioner om de nærmere Betingelser for Udførelse af videnskabelige Undersøgelser i de nævnte Omraader.

Artikel 6.

Under Forbehold af Bestemmelserne i nærværende Artikel skal Rettigheder, som er erhvervet af de Høje Kontraherende Parters Statsborgere, anerkendes som gyldige.

Krav, der opstaar som Føge af Besiddelsestagen eller Okkupation af Land, der har fundet Sted inden Udertegnelsen af nærværende Traktat, skal behandles i Overensstemmelse med vedføjede Tillæg, der skal have samme Kraft og Gyldighed som nærværende Traktat.

Artikel 7.

Norge forpligter sig til i de i Artikel 1 angivne Omraader at indrømme alle de Høje Kontraherende Parters Statsborgere en fuldtud ligelig Behandling i Overensstemmelse med Bestemmelserne i nærværende Traktat, for saa vidt angaar Ejendomsrettens Erhvervsmaader, dens Udnyttelse og Udøvelse, derunder Minerettigheder.

Ekspropriation kan kun finde Sted, hvor det almene Vel kræver det, og mod Ydelse af Erstatning efter Ret og Billighed.

Artikel 8.

Norge forpligter sig til for de i Artikel 1 angivne Omraader at udfærdige et Reglement for Minedrift, som navnlig med Hensyn til Skatter, Afgifter eller Byrder af en hvilkensomhelst Art og med Hensyn til almindelige og særlige Arbejdsbetingelser skal udelukke alle Forrettigheder, Monopoler og Begunstigelser saavel til Fordel for en af de kontraherende Stater som for Statsborgere i nogen af disse, derunder indbefattet Norge, og sikre det lønnede Personale af enhver Art den Lønning og Beskyttelse, som er nødvendig for deres fysiske, moralske og aandelige Velvære.

Skatter, Byrder og Afgifter, der oppebæres, skal udelukkende anvendes til Fordel for de nævnte Omraader og maa ikke overstige, hvad der er nødvendigt i det paagældende Øjemed.

Hvad særlig angaar Udførselen af Mineralier har den norske Regering Ret til at paalægge en Udførselsafgift, som dog ikke maa overstige 1 pCt. af den samlede Værdi af de første 100.000 Tons udførte Mineralier, og for Kvantiteter derudover skal Afgiften aftage proportionelt. Afgiften skal fastsættes ved Slutningen af Skibsfartssæsonen ved en Beregning af den opnaaede Gennemsnitspris frit om Bord.

3 Maaneder forinden det Tidspunkt, paa hvilket Reglementet for Minedriften skal træde i Kraft, skal Udkastet dertil af den norske Regering meddeles de andre kontraherende Magter. Hvis en eller flere af de nævnte Magter i Løbet af denne Frist foreslaar at forandre disse Bestemmelser, forinden de kommer til Anvendelse, skal Forslag herom af den norske Regering meddeles de andre kontraherende Magter, for at de kan blive gjort til Genstand for Undersøgelse og Afgørelse af en Kommission, sammensat af en Repræsentant for hver af de nævnte Magter. Denne Kommission skal træde sammen efter Indbydelse af den norske Regering og skal træffe Afgørelse indenfor en Frist af 3 Maaneder efter sin Sammentræden. Dens Beslutninger træffes med Stemmeflerhed.

Artikel 9.

Med Forbehold af de Rettigheder og Pligter, som opstaar for Norge ved dets Tiltræden af Folkenes Forbund, forpligter Norge sig til ikke at skabe eller tillade oprettet nogen Flaadebasis i de i Artikel 1 angivne Omraader og ikke at anlægge noget Fæstningsværk indenfor de nævnte Omraader, som aldrig maa benyttes i Krigsøjemed.

Artikel 10.

Indtil de Høje Kontraherende Parters Anerkendelse af en russisk Regering tillader Rusland at tiltræde nærværende Traktat, skal russiske Statsborgere og Selskaber nyde de samme Rettigheder som de Høje Kontraherende Parters Statsborgere.

De Krav, som de maatte have at fremsætte paa de i Art. 1 nævnte Omraader, skal ved Mellemkomst af den danske Regering, som erklærer sig villig til at yde sin gode Bistand i dette Øjemed, gøres gældende paa de i Art. 6 og i Tillæget til nærværende Traktat fastsatte Betingelser.

Nærværende Traktat, hvis franske og engelske Tekst begge skal være autentiske, skal ratificeres.

Ratifikationerne skal deponeres i Paris saa snart som muligt.

Magter uden for Europa kan gennem deres diplomatiske Repræsentant i Paris indskrænke sig til at meddele den franske Republiks Regering, at deres Ratifikation har fundet Sted, og de skal i saa Fald oversende Ratifikationsinstrumentet saa snart som muligt.

Nærværende Traktat skal, for saa vidt angaar Bestemmelserne i Artikel 8, træde i Kraft, saa snart den er blevet ratificeret af alle de undertegnende Magter, og i alle andre Henseender paa samme Dag som det i den nævnte Artikel omhandlede Reglement for Minedrift.

Udenforstaaende Magter skal af den franske Republiks Regering indbydes til at tiltræde nærværende Traktat, naar den er behørig ratificeret. Saadan Tiltræden finder Sted ved en Notifikation, der rettes til den franske Regering, som paatager sig at give de andre kontraherende Parter Underretning derom.

Til Bekræftelse heraf har de nedennævnte Befuldmægtigede undertegnet nærværende Traktat.

Sket i Paris den 9. Februar 1920 i to Eksemplarer, hvoraf det ene oversendes til Hans Majestæt Kongen af Norges Regering, og det ande deponeres i den franske Republiks Arkiv. Bekræftede Genparter skal tilstilles de andre undertegnende Magter.

(L.S.) HUGH WALLACE.

(L.S.) DERBY.

(L.S.) GEORGE H. PERLEY.

(L.S.) ANDREW FISHER.

(L.S.) TH. MACKENZIE.

(L.S.) R.A. BLANKENBERG.

(L.S.) DERBY.

(L.S.) H.A. BERNHOFT.

(L.S.) A. MILLERAND.

(L.S.) MAGGIORINO FERRARIS.

(L.S.) K. MATSUI.

(L.S.) WEDEL JARLSBERG.

(L.S.) J. LOUDON.

(L.S.) J. EHRENSVÆRD.

TILLÆG

I.

1. Indenfor et Tidsrum af tre Maaneder fra nærværende Traktats Ikrafttræden skal alle Krav paa Landomraader, som maatte være blevet fremsat ovenfor de forskellige Magters Regeringer inden Undertegnelsen af nærværende Traktat, af Reklamantens Regering notificeres en Kommissær, hvis Hverv det er at undersøge saadanne Krav. Kommissæren skal være en Dommer eller Retskyndig af dansk Nationalitet med de fornødne Kvalifikationer og skal udpeges af den danske Regering.

2. Notifikationen skal indeholde en nøjagtig Afgrænsning af Udstrækningen af det Landomraade, paa hvilket der gøres Krav, og være ledsaget af en Kortskitse i en Maalestok, som ikke er mindre end 1:1,000,000, og paa hvilken det Landomraade, som der gøres Krav paa, er tydeligt afmærket.

3. Samtidig med Notifikationen maa der til Dækning af de ved Kravenes Undersøgelse foranledigede Omkostninger deponeres en Sum af 1 penny for hver Acre (40 ares) af det Landomraade, der gøres Krav paa.

4. Kommissæren kan af dem, der fremsætter Krav, forlange alle andre Dokumenter eller Oplysninger, som han maatte anse for nødvendige.

5. Kommissæren undersøger de Krav, der saaledes er notificeret. I dette Øjemed kan han benytte sig af saadan teknisk Bistand, som han maatte anse for nødvendig, og i paakommende Tilfælde foranledige Undersøgelser paa Stedet.

6. Kommissærens Vederlag skal fastsættes ved Overenskomst mellem den danske Regering og de øvrige interesserede Regeringer. Kommissæren fastsætter selv Vederlaget til de Medhjælpere, som han anser det for nødvendig at ansætte.

7. Efter at have undersøgt Kravene skal Kommissæren udarbejde en Beretning, der nøjagtigt angiver de Krav, som efter hans Mening straks skal anerkendes som velbegrundede, og dem, der enten paa Grund af Indsigelse eller af andre Grunde efter hans Opfattelse bør gøres til Genstand for Voldgift, saaledes som nedenfor bestemt. Genparter af denne Beretning skal af Kommissæren tilstilles de interesserede Regeringer.

8. Hvis Summen af de i Henhold til Punkt 3 deponerede Beløb er utilstrækkelig til at dække de Omkostninger, som foraarsages ved Undersøgelsen af Kravene, skal Kommissæren, hvis Kravet synes ham begrundet, straks angive det Restbeløb, som den, der fremsætter Kravet, skal erlægge. Dette Beløb skal fastsættes efter Størrelsen af det Landomraade, med Hensyn til hvilket Reklamantens Adkomst anerkendes.

Skulde de i Henhold til Punkt 3 deponerede Beløb overskride de med Undersøgelsen forbundne Omkostninger, skal forskellen anvendes til Betaling af Udgifterne ved den nedennævnte Voldgift.

9. Indenfor en Frist af 3 Maaneder, at regne fra Afgivelsen af den i nærværende Afsnits Punkt 7 omhandlede Beretning, skal den norske Regering tage de nødvendige Forholdsregler for at give de Personer, hvis Krav Kommissærende har anerkendt som berettiget, en gyldig Adkomst, der sikrer dem den udelukkende Ejendomsret over det paagældende Landomraade i Overensstemmelse med de Love og Bestemmelser, som er eller vil blive sat i Kraft i de i nærværende Traktats Artikel 1 angivne Omraader, og med Forbehold af Bestemmelserne i det i nævnte Traktats Artikel 8 omhandlede Reglement for Minedrift.

Skulle imidlertid et yderligere Beløb kræves i Henhold til nærværende Afsnits Punkt 8, skal der alene gives en foreløbig Adkomst, som først vil blive endelig, naar den, der har fremsat Kravet, har erlagt det ham yderligere afkrævede Beløb indenfor et saadant passende Tidsrum, som den norske Regering vil kunne fastsætte.

II.

Krav, som den i foregaaende Afsnits Punkt 1 omhandlede Kommissær af en hvilkensomhelst Grund ikke har anerkendt som gyldige, skal afgøres i Overensstemmelse med nedenstaaende Bestemmelser:

1. Indenfor 3 Maaneder at regne fra Afgivelsen af den i foregaaende Afsnits Punkt 7 nævnte Beretning vil enhver af de Regeringer, hvis Statsborgeres Krav ikke er blevet anerkendt, udnævne en Voldgiftsmand.

Kommissæren skal være Formand for den saaledes sammensatte Domstol. I tilfælde, hvor Stemmerne staar lige, skal han have den afgørende Stemme. Han udnævner en Sekretær til at modtage de i nærværende Afsnits Punkt 2 omhandlede Dokumenter og til at træffe de nødvendige Foranstaltninger til Domstolens Sammentræden.

2. Indenfor en Maaned efter Udnævnelsen af den i Punkt 1 nævnte Sekretær skal de paagældende, der har fremsat Krav, ved deres respektive Regeringers Mellemkomst tilstille ham en Redegørelse, der nøjagtigt angiver deres Krav, og som er ledsaget af saadanne Dokumenter og nærmere Begrundelser, som de ønsker at anføre til Støtte derfor.

3. Inden 2 Maaneder efter Udnævnelsen af den i Punkt 1 omhandlede Sekretær skal Domstolen træde sammen i København for at behandle de Krav, som er bleven forelagt den.

4. Domstolens Sprog skal være Engelsk. Dokumenter og Redegørelser kan forelægges samme af de interesserede Parter i deres eget Sprog, men skal i saa Fald være ledsaget af en Oversættelse til Engelsk.

5. De, der har fremsat Kravene, skal være berettiget til, forsaavidt de fremsætter Ønske derom, at blive hørt af Domstolen, enten personlig eller ved Stedfortrædere, og Domstolen skal være berettiget til at afkræve dem, der har fremsat Kravene, saadanne yderligere Forklaringer, Dokumenter eller Redegørelser, som den maatte anse for nødvendige.

6. Forinden Sagens Behandling begynder, skal Domstolen afkræve Parterne Deponering af eller Sikkerhedsstillelse for et saadant Beløb, som den maatte anse nødvendig til Betaling af den Del af Domstolens Udgifter, som falder paa hver Part. Ved Fastsættelsen af dette Beløbs Størrelse skal Domstolen først og fremmest tage Hensyn til Størrelsen af det Landomraade, paa hvilket der fremsættes Krav. Domstolen kan ogsaa afkræve Parterne en yderligere Deponering i Tilfælde, som vil medføre særlige Udgifter.

7. Voldgiftsdommernes Honorar skal beregnes per Maaned og fastsættes af de interesserede Regeringer. Formanden fastsætter Lønningen til Sekretæren og de andre Personer, som Domstolen maatte anvende.

8. Med Forbehold af Bestemmelserne i dette Tillæg skal Domstolen frit kunne fastsætte Procesmaaden.

9. Ved Kravenes Behandling skal Domstolen tage Hensyn til:

a. alle folkeretlige Regler, som er anvendelige paa Tilfældet;

b. almindelige Retfærdigheds- og Billighedsgrundsætninger;

c. følgende Omstændigheder:

  • 1) Det Tidspunkt, paa hvilket det Landomraade, som kræves, første Gang er bleven taget i Besiddelse af den, som fremsætter Kravet, eller af hans Forgængere;
  • 2) Det Tidspunkt, paa hvilket Kravet er blevet fremsat for Reklamantens Regering;
  • 3) Det Omfang, i hvilket den, der fremsætter Kravet, eller hans Forgængere, har udviklet og udnyttet det Landomraade, paa hvilket der fremsættes Krav. I saa Henseende skal Domstolen tage Hensyn til, i hvilken Udstrækning de, der fremsætter Krav, kan have været forhindret fra at udvikle deres Foretagender ved Omstændigheder eller Hindringer, som følger af Krigen 1914-1919.

10. Alle Domstolens Udgifter skal i et af Domstolen fastsat Forhold fordeles paa dem, der fremsætter Krav. Hvis Størrelsen af de Summer, som er erlagt i Henhold til Punkt 6, skulde overskride Domstolens Udgifter, skal Forskellen i et saadant Forhold, som Domstolen maatte anse for passende, tilbagebetales de Parter, hvis Krav er blevet anerkendt.

11. Domstolens Afgørelser skal af den meddeles de interesserede Regeringer, derunder i alle Tilfælde den norske Regering.

Den norske Regering skal inden 3 Maaneder efter Modtagelsen af hver Afgørelse tage de fornødne Skridt til at give dem, der har fremsat Krav, som er blevet anerkendt af Domstolen, en gyldig Adkomst til det paagældende Landomraade i Overensstemmelse med de Love og Bestemmelser, som er eller vil blive sat i Kraft paa de i Art. 1 angivne Omraader og med Forbehold af Bestemmelserne i det i nærværende Traktats Art. 8 omhandlede Reglement for Minedrift. Dog skal de saaledes givne Adkomster først blive endelige, naar den, der har fremsat Kravet, erlægger sin Andel af Domstolens Udgifter indenfor en saadan passende Frist, som den norske Regering vil kunne fastsætte.

III.

Ethvert Krav, som ikke er blevet notificeret overfor Kommissæren i Overensstemmelse med Punkt 1 i Afsnit I, eller som ikke er blevet anerkendt af ham og ikke forelagt Domstolen i Overensstemmelse med Afsnit II, skal være endelig bortfaldet.

Ratifikationsinstrument er blevet deponeret i det franske Udenrigsministerium af det serbisk-kroatisk-slovenske Kongerige den 6. Juli d. A. og af Rumænien

Officielle noter

(* 1) Ikke medtaget her.