Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Tyskland afsluttet Traktat angaaende Ordning af de som Følge af Overgangen til Danmark af Suveræniteten over Nordslesvig opståede Spørgsmål. (* 1), (* 2), (* 3), (* 4), (* 5)


INDHOLDSFORTEGNELSE

 

                                                                  Side  

 Traktat mellem Danmark og Tyskland angaaende Ordning af de  

    som Følge af Overgangen til Danmark af Suveræniteten over  

    Nordslesvig opstaaede Spørgsmaal ............................  964  

 Slutprotokol til samme .........................................  968  

  1) Overenskomst angaaende Vedligeholdelse af af Grænselinien  

     mellem de to Lande og de denne betegnede Grænsemærker ......  972  

  2) Overenskomst vedrørende Benyttelse og Vedligeholdelse af  

     Overgange over den dansk-tyske Grænse ......................  978  

  3) Overenskomst vedrørende Ordningen af Vandløbs- og  

     Digeforhold ved den dansk-tyske Grænse Slutprotokol  

     til samme .................................................. 1028  

     Forretningsorden for Grænsevandløbskommissionen og  

     Overgrænsevandløbskommissionen (Bilag til Art. 4  

     i samme Overenskomst) ...................................... 1032  

  4) Overenskomst vedrørende Fiskeri og Sivskær i Rudebøl Sø  

     og Vidaa, samt Høbjergning og Rørskær i Gudskog ........... 1048  

     Slutprotokol til samme ..................................... 1052  

  5) Overenskomst om fortsat Benyttelse af Kirkegaardene i  

     Bov og Hanved .............................................. 1054  

  6) Overenskomst vedrørende Afgiftsfrihed ved Salg af faste  

     Ejendomme i Grænseomraadet ................................. 1058  

  7) Overenskomst angaaende Ordningen af Skibsfarten i de  

     dansk-tyske Grænsefarvande ................................. 1060  

  8) Overenskomst vedrørende Lodsningen i Flensborg Fjord ....... 1064  

  9) Overenskomst angaaende fælles Fiskeri i Flensborg Fjord .... 1066  

 10) Overenskomst angaaende Fiskeriet paa Bredegrunden .......... 1072  

     Slutprotokol til samme ..................................... 1074  

 11) Overenskomst om Gennemførelse af Versaillestraktatens  

     Artikler 112 og 113 ........................................ 1076  

     Slutprotokol til samme ..................................... 1084  

 12) Overenskomst vedrørende Forsorgen for Krigsinvalider  

     (Militærrentemodtagere) og Pensionister .................... 1086  

     Slutprotokol til samme ..................................... 1092  

 13) Overenskomst til Ordning af skatteretlige Spørgsmaal ....... 1096  

     Slutprotokol til samme ..................................... 1102  

 14) Overenskomst om Gennemførelse af Versaillestraktatens  

     Artikel 312 ................................................ 1106  

     Slutprotokol til samme ..................................... 1118  

 15) Overenskomst vedrørende Afstaaelse til Danmark af  

     statlige Renterettigheder o.s.v. i Nordslesvig ............. 1120  

     Slutprotokol til samme ..................................... 1124  

 16) Overenskomst angaaende Overgivelse af Matrikulsdokumenter .. 1126  

 17) Overenskomst vedrørende Udlevering af Forvaltningsakter .... 1128  

 18) Noteveksling af 12. Juli 1921 vedrørende Nedsættelse af  

     en Kommission til Fordeling af Fordeling af Formue  

     og Gæld m.v. vedrørende de af den nye Grænse overskaarne  

     offentligretlige Korporationer ............................. 1132  

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND og PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE er - besjælet af Ønsket om yderligere at befæste det mellem de to Riger bestaaende gode og venskabelige Forhold - kommet overens om at ordne de som Følge af Overgangen til Danmark af Suveræniteten over Nordslesvig opstaaede Spørgsmaal, og har i dette Øjemed udnævnt til deres Befuldmægtede:

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island:

Sin Udenrigsminister, Hans Excellence Kammerherre Harald Roger Scavenius og Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister ved det tyske Rige, Kammerherre Carl Poul Oscar Moltke,

Præsidenten for det tyske Rige:

Virkelig Gehejmeraad, Dr. Paul von Koerner og det tyske Riges overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island, Herr Frederic Hans von Rosenberg.

Efter at de Befuldmægtigede har meddelt hinanden deres Fuldmagter og befundet disse i god og behørig Form, er de kommet overens om følgende:

Artikel 1.

Nedennævnte Overenskomster, nemlig:

     1. Overenskomst angaaende Vedligeholdelsen af Grænselinien mellem de to Lande og de denne betegnende Grænsemærker,

     2. Overenskomst vedrørende Benyttelse og Vedligeholdelse af Overgange over den dansk-tyske Grænse,

     3. Overenskomst vedrørende Ordningen af Vandløbs- og Digeforhold ved den dansk-tyske Grænse, med Slutprotokol og Forretningsorden for Grænsevandløbskommisionen og Overgrænsevandløbskommissionen,

     4. Overenskomst vedrørende Fiskeri og Sivskær i Rudebøl Sø og Vidaa samt Høbjergning og Rørskær i Gudskog,med Slutprotokol,

     5. Overenskomst om fortsat Benyttelse af Kirkegaardene i Bov og Hanved,

     6. Overenskomst vedrørende Afgiftsfrihed ved Salg af faste Ejendomme i Grænseomraadet.

     7. Overenskomst angaaende Ordningen af Skibsfarten i de dansk-tyske Grænsefarvande,

     8. Overenskomst vedrørende Lodsningen i Flensborg Fjord,

     9. Overenskomst angaaende fælles Fiskeri i Flensborg Fjord,

     10. Overenskomst angaaende Fiskeriet paa Bredegrunden, med Slutprotokol,

     11. Overenskomst om Gennemførelse af Versaillestraktatens Artikler 112 og 113, med Slutprotokol,

     12. Overenkomst vedrørende Forsorgen for Krigsinvalider (Militærrentemodtagere) og Pensionister, med Slutprotokol,

     13. Overenskomst til Ordning af skatteretlige Spørgsmaal, med Slutprotokol,

     14. Overenskomst om Gennemførelse af Versaillestraktatens Artikel 312, med Slutprotokol,

     15. Overenskomst vedrørende Afstaaelse til Danmark af statlige Renterettigheder o.s.v. i Nordslesvig, med Slutprotokol,

     16. Overenskomst angaaende Overgivelse af Matrikulsdokumenter,

     17. Overenskomst vedrørende Udlevering af Forvaltningsakter,

     18. Noteveksling af 12. Juli 1921 vedrørende Nedsættelse af en Kommission til Fordeling af Formue og Gæld m.v. vedrørende de af den nye Grænse overskaarne offentlig-retlige Korporationer, afsluttes mellem Danmark og Tyskland.

Overenskomsterne, derunder den under Nr. 18 opførte Noteveksling, er vedhæftet denne Traktat som Bilag og er at betragte som Dele af denne.

Artikel 2.

Denne Traktat skal snarest ratificeres; Ratifikationsinstrumenterne skal, saavidt muligt inden Udløbet af 14 Dage derefter, udveksles i Berlin. Traktaten tilligemed de i Artikel 1 under 1 - 18 opførte Overenskomster træder i Kraft ved Udvekslingen af Ratifikationsinstrumenterne.

Til Bekræftelse har de Befuldmægtigede underskrevet denne Traktat og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i to Originaler i København den 10. April 1922.

 

 (L. S.) Harald Scavenius.                 (L. S.) von Koerner.  

 (L. S.) C. Moltke                         (L. S.) von Rosenberg.  

S l u t p r o t o k o l.

Ved den Dags Dato stedfundne Undertegnelse af foranstaaende Traktat mellem Danmark og Tyskland angaaende Ordning af de som Følge af Overgangen til Danmark af Suveræniteten over Nordslesvig opstaaede Spørgsmaal er de kontraherende Parter kommet overens om følgende:

     1. Med Hensyn til Behandlingen af det tyske Riges og den preussiske Stats den 15. Juni 1920 endnu løbende privatretlige Kontrakter og Forpligtelser, der vedrører Forvaltningen af det Danmark tilfaldne Omraade, har den danske Regering paa Grundlag af de Samme fra tysk Side oversendte Fortegnelser over de i Betragtning kommende Kontrakter og Forpligtelser tilstillet den tyske Regering Meddelelser, hvoraf fremgaar, at den danske Stat i Almindelighed er indtraadt i saadanne Kontrakter og Forpligtelser eller har truffet mindelig Overenskomst med de paagældende Medkontrahenter. Angaaende visse særlig nævnte Kontrakter har den danske Regering meddelt, at den maa forbeholde sig at være frit stillet med Hensyn til Spørgsmaalet om Indtrædelse i disse Kontrakter. Den tyske Regering har erklæret sig indforstaaet med de af den danske Regering saaledes afgivne Meddelelser.

     2. Med hensyn til et Antal finansielle Mellemværender, der bestod dels mellem de kontraherende Parter, dels mellem en af disse og offentlig-retlige Korporationer eller Privatpersoner i den anden Stat eller mellem offentlig-retlige Korporationer i begge Stater, er der efter stedfunden Prøvelse blevet opstillet Lister over de fra hver Side anerkendte Beløb. Paa Grundlag af disse Lister fremkommer der et Overskud i Favør af Danmark til et Beløb af Mark 7.593.163,56. Dette Beløb vil den tyske Regering udbetale til den danske Regering inden Udløbet af en Maaned efter Traktatens Ikrafttræden.

Hver af de kontraherende Parter vil - hvor det ikke drejer sig om Statens egne Fordringer - overvise de i Listerne opførte Beløb til de paagældende Fordringshavere i vedkommende Stat.

Der bestaar herefter Enighed om, at de helt eller delvis anerkendte Fordringer, der har været opført under Listernes enkelte Poster, ikke paany skal kunne gøres gældende af diplomatisk Vej overfor den anden kontraherende Part.

Heraf berøres ikke Spørgmaalet om Udbetaling paa Grundlag af de i foranstaaende Traktat under Nr. 1 - 18 opførte Overenskomster.

     3. For at bidrage til Afhjælpningen af de vanskelige økonomiske Forhold, i hvilke nogle af de før 15. Juni 1920 i det Danmark tilfaldne Omraade ansatte, men efter denne Dag afskedigede Tjenestemænd, som ikke i Henhold til dansk Lov Nr. 289 af 28. Juni 1920 eller de paa Basis af denne Lov udstedte kommunale Vedtægter har Krav paa Ventepenge og Pension, skal befinde sig, vil den danske Regering, som ikke i alle Tilfælde er i Stand til at overse, hvorvidt særlig Hjælp tiltrænges, udover de Beløb, som i Overensstemmelse med derom til den tyske Regering given Meddelelse vil blive tilstillet forskellige af de paagældende Personer, udbetale til den tyske Regering et Beløb af 4 Millioner Mark, som skal anvendes til ovennævnte Formaal.

Beløbet skal udbetales senest en Maaned efter traktatens Ikrafttræden. Den tyske Regering erkender herefter, at alle fremtidige Spørgsmaal, som maatte opstaa vedrørende de ovenfor nærmere betegnede, før Traktatens Underskrift afskedigede Tjenestemænds Forsørgelse, paahviler det tyske Rige.

     4. De kontraherende Parter er kommet overens om, at den Frist paa seks Maaneder, der i Notevekslingen af 12. Juli 1921 vedrørende Kommissionen til Fordeling af de af den nye Grænse overskaarne offentlig-retlige Korporationers Formue og Gæld m.v. er fastsat for Varigheden af Kommissionens Forhandlinger, forlænges med tre Maaneder.

-København, den 10. April 1922.

Hrald Scavenius. von Koerner.

C. Moltke. von Rosenberg.

 

                               Overenskomst  

                                angaaende  

Vedligeholdelsen af Grænselinien mellem de to Lande og de denne betegnende Grænsemærker. (* 2)

Den nye Grænse mellem Danmark og det tyske Rige er blevet fastsat, afmærket og opmaalt af den i Overensstemmelse med Versaillestraktatens Artikel 111 nedsatte Grænsekommission. Den vedtagne Grænse og Resultatet af de foretagne Opmaalinger indeholdes i tre Atlas med samme Indhold, som er blevet underskrevet den 3. September 1921. Af disse tre officielle Grænseatlas findes et Eksemplar i Ambassadørkonferencens Arkiv i Paris og et hos hver af de interesserede Parter Regeringer.

Artikel 1.

De to kontraherende Parter forpligter sig til at drage Omsorg for, at de af Grænsekommissionen opstillede Grænsemærker saavidt muligt beskyttes imod ubeføjet og ondsindet Fjernelse og Beskadigelse. Til disse Grænsemærker hører: Grænsestenene og Grænsepælene, Grænsebøjerne i Rudebøl Sø og de Søgrænsen betegnende Baaker. Søer, Vandløb eller Farvande, der betegner Grænsen, maa ikke ubeføjet ændres, ej heller deres Bredder, Skraaninger o.s.v. beskadiges.

De ved Vedligeholdelsen af Grænselinien og Grænsemærkerne beskæftigede Tjenestemænd og Arbejdere har Ret til frit at færdes i Grænseomraadet, for saa vidt deres Arbejde kræver det. De skal være forsynet med Legitimationspapirer fra saavel dansk som tysk Side. De vedkommende Myndigheder paa begge Sider skal underrette hinanden inden saadanne Arbejders Begyndelse.

Artikel 2.

Hver Stat vedligeholder paa egen Bekostning de helt paa dens Omraade staaende Grænsemærker.

Fælles-Grænsemærkerne deles mellem de to Stater, saaledes at Danmark paa egen Bekostning vedligeholder følgende Grænsemærker: -Sten:- 5-9; 14-26; 30a-33a; 44-55; 57-58; 60; 62-71. Pæle: 4; 10-13; 40-43,

og at -det tyske Rige- paa egen Bekostning vedligeholder følgende Grænsemærker: Sten: 72-84 a; 87-89; 227; 228; 229; 242-248; 252; 259-278. Pæle: 227 a. Baaken paa Skomagerhus-Broen og Grænsebøjerne i Rudebøl Sø.

Ingen af de to Stater har Ret til at reparere, ombytte eller flytte nogen af de Grænsemærker, som den skal vedligeholde, uden i Forvejen at have truffet Aftale herom med den anden Stat, saaledes at denne eventuelt kan lade det Arbejde, der skal udføres, kontrollere.

Ved Reparation eller Ombytning af et Grænsemærke maa ikke uden anden indbyrdes Aftale benyttes andet Materiale end det i hvert enkelt Tilfælde nu anvendte.

Artikel 3.

Vedligeholdelsen af Grænselinien, Tilsynet med Grænsemærkerne og disses Vedligeholdelse paahviler paa dansk Side det Amt, hvori vedkommende Del af Grænsen ligger (det er for Tiden fra Grænsens østligste Punkt indtil Grænsepunkt »G« i Flensborg Fjord incl.: Sønderborg Amt; herfra til Grænsemærke 113 excl.: Aabenraa Amt og fra Grænsemærke 113 incl. til Grænsens vestligste Punkt: Tønder Amt); paa tysk Side de vedkommende preussiske Landraadsamter (det er fra Grænsens østligste Punkt til Grænsemærke 93 incl.: Flensborg Landraadsamt; fra Grænsemærke 93 excl. til Grænsens vestligste Punkt: Landraadsamtet i Niebøl).

Begge Stater drager Omsorg for, at indtræffende Begivenheder, som berører Vedligeholdelsen af Grænselinien, meldes til de ovennævnte Myndigheder. Amtmændene og Landraaderne skal sætte sig i Forbindelse med hinanden for at afhjælpe de anmeldte Mangler. Forsaavidt det bliver nødvendigt at konstatere Grænsen ved Landmaalingsarbejder, skal de vedkommende Landmaalingstjenestemænd tilkaldes. Eventuelt er det tilstrækkeligt at tilkalde den ene Stats Landmaalingstjenestemænd.

Hvert 10ende Aar (første Gang 1924) foretages inden Udgangen af August Maaned, efter forudgaaende Aftale mellem de danske Amter i Sønderborg, Aabenraa og Tønder paa den ene Side og de preussiske Landraadsamter i Flensborg og Niebøl paa den anden Side, en fælles Inspektion af deres Grænseafsnit, hvortil de vedkommende Matrikuls-(Landmaalings-) tjenestemænd tilkaldes. Herved skal navnlig Grænsemærkerne efterses og Grænsens Forløb om fornødent revideres.

Kan man af særlige Grunde ikke lade et Grænsemærke blive staaende paa det Sted, hvor det hidtil har staaet, eller ikke genopstille det der, skal Landmaalingstjenestemændene vælge en ny Plads til det under Hensyntagen til Stedforholdene.

Over den nye Afmærkning skal optages Tillægsprotokoller i dobbelt Udfærdigelse tilligemed Maaleblade, der indeholder alle de til Grænsemærkets Bestemmelse nødvendige Maal.

Angaaende Grænseændringer, som hidrører fra naturlige eller kunstige Ændringer af Grænsevandløbene, gælder Bestemmelserne i den af Grænsekommissionen udarbejdede Grænsebeskrivelse.

Hvor Grænsen i Henhold til disse Bestemmelser skal følge Vandløb eller Farvande i deres Forskydninger, prøves det i den Udstrækning, hvori det anses for nødvendigt, hvorvidt vedkommende Vandløb eller Farvand har ændret sig saaledes, at en tilsvarende Grænseændring vilde have praktisk Værdi. Er dette Tilfældet, aftaler de to Stater efter derom modtagne Indberetninger, hvad der skal foretages.

Over alle ved Grænsen udførte Arbejder samt over Grænseinspektionerne optages fælles Protokoller paa Dansk og Tysk, som henholdsvis gennem vedkommende Amtmænd tilstilles den danske Regering (Indenrigsministeriet) i København og gennem Regeringspræsidenten i Slesvig Landesgrenzstelle i Berlin.

 

                             Overenskomst  

                              vedrørende  

     Benyttelse og Vedligeholdelse af Overgange over den dansk-tyske  

                             Grænse. (* 3).  

Artikel 1.

Bestaaende Grænseovergange.

Følgende Grænseovergange skal holdes aaben for den offentlige Trafik:

A. Veje med Told- og Paskontrol (Toldveje).

I. For Jernbanetrafiken:

     1. Jernbanedæmningen ved Grænsestenene 51/52,

     2. Jernbanebroerne ved Grænsestenene 213/214.

II. For Landevejstrafiken:

     1. Landevejen fra Flensborg til Aabenraa ved Grænsestenene 20/21,

     2. Vejen fra Harritslev til Padborg (Oxevejen) ved Grænsesten 54,

     3. Vejen ved Pebersmark (Ladelund-Renz) ved Grænsestenene 157/158,

     4. Broen for Landevejen fra Sønderløgum til Sæd ved Grænsestenene 202/203,

     5. Landevejen fra Aventoft til Tønder ved Grænsestenene 228/229,

     6. Grænseovergangen i Rosenkrans ved Grænsestenene 242/246.

Med Hensyn til de Tider af Døgnet paa hvilke de fornævnte Veje skal være aabne for Trafik, henvises til Artikel V i Tillægsoverenskomst af 12. Juli 1921 til Traktat angaaende Lettelser i Pasbestemmelser for Indbyggere i de dansk-tyske Grænseomraader.

B. Andre Veje.

Af Hensyn til den lille Grænsetrafik kan ogsaa andre af de nuværende Overgange benyttes ifølge særlig Overenskomst mellem de kontraherende Regeringer.

Artikel 2.

Private Overgange over Grænsen.

Samtlige øvrige Overgange over Grænsen skal nedlægges og spærres. Dog skal Ejere og Brugere af Ejendomme, der ligger paa begge Sider af Grænsen og nu drives samt før 23. Oktober 1920 blev drevet under Et som Landbrug, samt Ejere og Brugere, hvis Ejendom vel er beliggende paa samme Side af Grænsen, men som for at komme fra den ene Del af deres Ejendom til den anden, er nødt til at passere denne, have Ret til at bebeholde de Overgange, som hidtil er benyttet til Ejendommens Drift. De er dog forpligtet til indenfor to Maaneder efter denne Overenskomsts Ikrafttræden at anmelde Overgangene hos den paagældende Amtmand og Landraad.

Grundstykker, som er gennemskaaret af Grænsen, skal stedse holdes saaledes indhegnet, at løsgaaende Kreaturer er afspærret fra Naboejendommene.

Saafremt Overgange, der i Henhold til Art, 1 B. bliver opretholdt for den lille Grænsetrafik, senere maatte blive nedlagt, skal de Ejere og Brugere, der benytter Overgangene til Ejendommens Drift, have Ret til at bevare overgangen til dette Brug, naar de derom gør fornøden Anmeldelse i Overensstemmelse med Reglen i 1ste Stykke.

Artikel 3.

Tilladelse til nye private Overgange over Grænsen.

Oprettelsen af nye private Overgange over Grænsen i Analogi med Reglerne i Art. 2 er kun tilladt, saafremt vedkommende danske og tyske Grænsemyndigheder (Amtmanden og Landraaden) er blevet enige derom.

Artikel 4.

Stemmeværker.

Stemmeværker eller lignende Indretninger, som er eller bliver anbragt i Grænsevandløbene skal indrettes saaledes, at de ikke kan benyttes til ulovlig Overskriden af Grænsen.

Artikel 5.

Vedlægeholdelse af Grænsebroer.

Broen for Landevejen fra Sønderløgum til Sæd (Grænsesten 202/203) vedligeholdes fra tysk Side. Halvdelen af de derved opstaaende dokumenterede Omkostninger vil være at refundere fra dansk Side af Tønder Amt. Afregning finder Sted mellem den vedkommende Amtmand og Landraad.

Forsaavidt andre af de over grænsevandløbene førende Broer skal benyttes til den lille Grænsetrafik (jfr.Art.1 B.), vil ved Overenskomsten desangaaende tillige være at træffe Bestemmelse om Reglerne for saadanne Broers Vedligeholdelse og Udgifternes Fordeling.

Broer, der kun benyttes til den i Art.2 ommeldte Trafik, vil være at vedligeholde af de paagældende private Ejendomsbesiddere. Kan Enighed ikke opnaas, træffes Afgørelsen af vedkommende Amtmand og Landraad i Forening.

De Personer, hvem Tilsynet med eller Udførelsen af Arbejder ved Broernes Vedligeholdelse eller Levering af Materiale er overdraget, vil være at forsyne med Legitimationsbeviser fra den vedkommende Amtmand eller Landraad. Saadanne Beviser skal i det Omfang, Arbejdet udkræver, gælde som Pas for disse Personer, hvorhos de giver Frihed for Toldafgift af de indførte Materialer.

Med Hensyn til Jernbanebroerne over Sønderaa (Grænsesten 213/214) vil særlig aftale være at træffe imellem de tvende Jernbaneforvaltninger.

Artikel 6.

Vedligeholdelse af Veje, der fører til Overgange og Grænsen.

De offentlige Veje, som paa begge Sider af Grænsen fører til de i Art. 1 under A. II. og B. nævnte Overgange, skal vedligeholdes efter det paagældende Lands Vejlovgivning. Nedsættelse af en Vej i en lavere Vejklasse er ikke tilladt uden begge Regeringers Samtykke.

Den mellem Grænsestene 242 og 245 i Rosenkrans liggende Kommunevej, i hvis Midte Grænsen løber i Vejens Længderetning, deles med Hensyn til Vedligeholdelsen paa Tvers saaledes, at den nordlige Halvdel vedligeholdes fra dansk Side og den sydlige Halvdel fra tysk Side. Amtmanden i Tønder Amt og Landraaden i Sydtønder Kreds fastsætter i Forening ved et Aastedsmøde Grænsen for Vedligeholdelsespligten.

Artikel 7.

Særlige Vejrettigheder.

a. Den Gaard ved Ellund Mark, som ligger umiddelbart Nord for Grænsen imellem Grænsestenene 82 og 83, har Ret til Færdsel paa den udfor Ejendommen paa tysk Grund liggende Vej hen til den paa dansk Grund ved Grænsesten 83 nyanlagte Vej. Sidstnævnte Vej skal paa dansk Side afspærres for løsgaaende Kreaturer med et Hegn.

b. Ejerne og Brugerne af de paa Grænsestrækningen fra Grænsesten 245 til Grænsesten 275 umiddelbart Nord for Grænsen liggende Grundstykker i Rudebølkog og Gammel Frederikskog bevarer Retten til som hidtil at benytte den paa de langs Grænsen gaaende Diger (Kjærdige og Norddige) værende Vej som Driftsvej. De derværende Overkørsler over Grænsegrøften bevares.

Rudebølkog og Gammel Frederikskog overtager en forholdsmæssig Andel af Omkostningerne ved Vedligeholdelsen af Vejen paa Kjærdige og Norddige. Saafremt Enighed ikke opnaas, fastsættes Andelen af den til Ordning af de ved Grænsen overskaarne Kommuners økonomiske Forhold nedsatte Kommission.

Artikel 8.

Hver af de kontraherende Parter bevarer uafhængig af denne Overenskomst sin Ret til at ændre de gældende Pas- samt Ind- og Udførselsbestemmelser, forsaavidt det ikke strider imod andre Traktater eller Overenskomster, ligesom hver af Parterne bevarer sin Ret til under ekstraordinære Forhold, saasom paa Grund af Udbrud af smitsomme Sygdomme blandt Mennesker eller Dyr, Oprør, Krig eller lignende, midlertidigt at spærre Grænsen helt eller delvis.

 

                          Overenskomst  

                           vedrørende  

           Ordningen af Vandløbs- og Digeforhold ved den  

                       dansk-tyske Grænse. (* 4)  

 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e.  

 A.  A l m i n d e l i g e  B e s t e m m e l s e r.  

 Art.                                                             Side  

  2. Grænsevandløbskommissionen .................................  990  

  3. Overgrænsevandløbskommissionen .............................  992  

  4. Omkostninger ved Kommissionsforretninger ...................  992  

     Kommissionernes Forretningsorden ...........................  992  

 B.  V e d l i g e h o l d e l s e  a f  

     G r æ n s e v a n d l ø b e n e.  

  5. Regulativernes Indhold ...................................... 994  

     Flodemaal ..................................................  994  

  6. Udarbejdelse af Regulativerne ..............................  994  

  7. Forandring af Regulativer ..................................  996  

  1. Betegnelsen af Grænsevandløbene ............................  990  

  8. Almindelig Vedligeholdelsespligt ...........................  996  

  9. Erstatning for Skade ved den almindelige Vedligeholdelse ...  996  

 10. Omkostningerne ved Vedligeholdelsen ........................  998  

 11. Fordeling af Vedligeholdelsespligten ved Udstykning ........  998  

 12. Bidragspligt, naar Ejendommen benyttes af andre end  

     Ejeren .....................................................  998  

 13. Afgørelse af Spørgsmaal vedrørende den almindelige  

     vedligeholdelsespligt ......................................  998  

 14. Tilsyn med Grænsevandløbene ................................  998  

 C. R e g u l e r i n g  af  G r æ n s e v a n d l ø b e n e.  

 15. Forslag til Reguleringer ved Udarbejdelsen af  

     Regulativer ................................................ 1000  

 16. Beslutning om Regulering ................................... 1000  

 17. Nærmere Bestemmelser angaaende Regulering .................. 1000  

 18. Omlægning af afskaarne Jordstykker ......................... 1002  

 19. Forandringer af Grænsen .................................... 1002  

 20. Omkostningerne ved Regulering .............................. 1004  

 21. Bidragspligt, naar Ejendommen benyttes af andre end  

     Ejeren ..................................................... 1004  

 22. Udførelsen af Reguleringsarbejder .......................... 1004  

 23. Tilsyn med Reguleringsarbejder ............................. 1006  

 24. Forsømmelser ved Udførelse af Arbejder in natura ........... 1006  

 25. Foranstaltninger, foranledigede ved Regulering ............. 1006  

 26. Erstatning for Tab, foranlediget ved Regulering............. 1006  

 27. Vedligeholdelsespligt efter en Regulering .................. 1008  

 28. Senere Andragender om Regulering ........................... 1008  

 D. I n d r e t n i n g  a f  n y e  o g  F o r a n d r i n g  

     a f  b e s t a a e n d e  A n l æ g.  

 29. Almindelige Grundsætninger ................................. 1008  

 30. Fremsættelse af Andragender ................................ 1010  

 31. Bekendtgørelsens Indhold ................................... 1010  

 32. Kendelsens Indhold ......................................... 1012  

 33. Foranstaltninger mod Anbringelse af uhjemlede  

     Indretninger ............................................... 1012  

 34. Vandingsanlæg .............................................. 1014  

 35. Fordeling af Vandet ved Vandingsanlæg ...................... 1014  

 36. Erstatning for Skade ved Vandingsanlæg ..................... 1016  

 37. Bredejernes og andre Ejeres Pligter .........................1016  

 38. Benyttelse af Andenmands Grund til Anlæg af  

     Kanaler og Ledninger ....................................... 1016  

 39. Senere Medafbenyttelse af Afvandings- eller  

     Vandingsanlæg .............................................. 1016  

 40. Dannelse af Afvandings- eller Vandingsinteressentskaber .... 1018  

 41. Tilsyn med Afvandings- og Vandingsanlæg .................... 1020  

 42. Egenmægtig Forandring af Afvandings- eller  

     Vandingsanlæg .............................................. 1020  

 E.  B e n y t T e l s e  a f  V a n d l ø b e n e.  

 43. Almindelig Benyttelse af Vandet ............................ 1020  

 44. Bestaaende Værk ............................................ 1020  

 45. Skadelige Tilløb til Vandløbet ............................. 1022  

 46. Afgørelse af Erstatningskrav ............................... 1022  

 F.  A n d r e  R e t s b e s t e m m e l s e r.  

 47. Sikring af Panthavere m.fl. ved Erstatningers  

     Udbetaling ................................................. 1022  

 48. Forpligtelse til at tillade Opmaalinger m.v. ............... 1024  

 49. Behandlingen af Veje og Jernbaner som Grundstykker ......... 1024  

 50. Inddrivelse af Omkostninger ................................ 1024  

 51. Straffebestemmelser ........................................ 1024  

 52. Benyttelse af ustemplet Papir .............................. 1026  

 53. Retsforholdet vedrørende Vandløb, der staar i Forbindelse  

     med Grænsevandløbene, men ikke henhører til disse .......... 1026  

 54. Opstemningsrettigheder i saadanne Vandløb .................. 1026  

 55. Overenskomstens Rækkevidde ................................. 1026  

 G. D i g e r.  

 56. Vedligeholdelse af Diger ................................... 1028  

 Slutprotokol ................................................... 1028  

A. Almindelige Bestemmelser.

Artikel 1.

Betegnelsen af Grænsevandløbene.

Bestemmelserne i nærværende Overenskomst gælder for følgende Vandløb og Søer, der for en Del danner Grænsen mellem Danmark og Tyskland, nemlig:

     1. Krusaa paa Strækningen fra Nyhus Sø (Grænsepæl Nr. 43) til Flensborg Fjord,

     2. Grøften imellem Jardelund og Frøslev Enge (fra Grænsepælene Nr. 93 til Udløbet i Skelbæk ved Grænsestenene N. 124).

     3. Skelbæk fra Grænsestenene Nr. 124 indtil Grænsestenene Nr. 155.

     4. Gammelaa fra Grænsestenene Nr. 157 til dens Udløb i Sønderaa ved Grænsestenene Nr. 191.

     5. Sønderaa fra Grænsestenene Nr. 191 til dens Udløb i Vidaa, herunder Forbindelseskanalerne til og fra Haasberger Sø.

     6. Rudebøl Sø, for denne dog under Hensyntagen til Bestemmelsen i Artikel 55.

Bestemmelserne angaar ogsaa de til Vandløbene under 1-5 sig knyttende Grøfte- og Kanalsystemer.

Artikel 2.

Grænsevandvandløbskommissionen.

Til Behandling og Paakendelse af Sager vedrørende de i Art. 1 nævnte Vandløb nedsættes en Grænsevandløbskommission, der vælges paa seks Aar ad Gangen og bestaar af et Medlem valgt af Amtsraadet for Tønder eller Aabenraa Amt, eftersom Vandløbet er beliggende i Tønder eller Aabenraa Amt, et Medlem valgt af Kredsudvalget for Flensborg eller Sydtønder Kreds, eftersom Sagen drejer sig om et i Flensborg eller Sydtønder Kreds beliggende Vandløb, samt af en af den danske og en af den tyske Regering udnævnt Dommer eller højere administrativ Embedsmand, der dog ikke maa have Jurisdiktion eller Forvaltningsomraade i nogen af de ovennævnte Amter eller Kredse.

Af disse sidste skal den ene være Formand i de første tre Aar, den anden i de tre sidste Aar. Første Gang afgøres det ved Lodtrækning, hvem der skal være Formand. Senere veksler Formandsstillingen saaledes, at en af den ene Regering udnævnt Formand stedse efterfølges af en af den anden Regering udnævnt Formand.

Den Dommer eller administrative Embedsmand, der ikke fungerer som Formand, er berettiget til at overvære Kommissionens Møder og udtalte sig over Sagen, men har ingen Stemmeret. Han skal have betimelig Underretning om Tid og Sted for Mødernes Afholdelse.

For ethvert Medlem udnævnes en Suppleant, der kan tiltræde Kommissionen i Tilfælde af det paagældende Medlems Forfald.

Skulde en Sag være af Interesse for Ejendomme, beliggende i begge de danske Amter eller begge de tyske Kredse, vil henholdsvis de tvende danske Amtsraad og de tvende tyske Kredsudvalg have at træffe Afgørelse af, hvilket af de tvende udnævnte danske henholdsvis tyske Medlemmer, der skal tiltræde Kommissionen.

Artikel 3.

Overgrænsevandløbskommissionen.

De af Grænsevandløbskommissionen.

De af Grænsevandløbskommissionen afsagte Kendelser kan - med den i Art. 6 nævnte Undtagelse - appelleres til en Overgrænsevandløbskommission som øverste Instans. Denne nedsættes for hver enkelt Sag og skal bestaa af to Medlemmer, udnævnte af den danske Regering, to Medlemmer udnævnte af den tyske Regering, samt en af den nederlandske Regering udnævnt Formand, der skal have juridisk Uddannelse og tillige Kendskab til Forhold af den heromhandlede Art.

Begæring om Appel skal inden otte Uger, efter at Grænsevandløbskommissionens Kendelse er tilstillet den paagældende, indsendes til denne Kommissions Formand. Kommissionens Formand har derefter ved Henvendelse til den danske og tyske Regering (det danske og det tyske Udenrigsministerium) at foranledige Overgrænsevandløbskommissionens Nedsættelse.

Paa Forlangende af Grænsevandløbskommissionens Formand skal Appellanten stille Sikkerhed for de med Appellen forbundne Omkostninger.

Tilbagekaldelse af Appellen kan ske til enhver Tid. De ved Appellen alt opstaaede Omkostninger vil være at bære af Appellanten.

Artikel 4.

Omkostninger ved Kommissionsforretninger.

Grænsevandløbskommissionen og Overgrænsevandløbskommissionen fastsætter i hvert enkelt Tilfælde, af hvem Omkostningerne ved Kommissionsforretningerne, herunder indbefattet de tekniske Forarbejder og andre Undersøgelser, vil være at udrede.

Forsaavidt Omkostningerne ikke ved de efterfølgende Bestemmelser umiddelbart er paalagt de Interresserede, udredes de forskudsvis af vedkommende Amt og Kreds saa vidt muligt efter det Forhold, hvori henholdsvis de danske og tyske Ejendomme taget under Et skal bære Udgifterne. Saafremt de udlagte Omkostninger ikke skal bæres af Amtet eller Kredsen, vil de være at indbetale af de Interesserede med eller uden Renter i en eller flere Terminer efter vedkommende Amtsraads eller Kredsudvalgs Bestemmelse. Beløbene kan i Mangel af godvillig Betaling inddrives.

Kommissionernes Forretningsorden.

Iøvrigt gælder for Grænsevandløbskommissionens og Overgrænsevandløbskommissionens Forretningsgang den vedføjede Forretningsorden, der kun kan ændres, naar begge de kontraherende Regeringer er enige deri.

B. Vedligeholdelse af Grænsevandløbene.

Artikel 5.

Regulativernes Indhold.

For de i Art. 1 nævnte Vandløb skal der, forsaavidt, saadant ikke allerede er sket, snarest muligt affattes Regulativer. Disse skal foruden en tydelig Betegnelse af Vandløbet indeholde nøjagtige Bestemmelser om dets Profil, Retning og Fald, om Gennemløbs, Stemmeværkers, Sluser og Broers Beskaffenhed, om Flodemaal for de ved Vandløbet beliggende Møller eller andre Vandværker og Stemmeværker, samt om Vandløbets Vedligeholdelse. Specielt skal angives, hvem Vedligeholdelsesbyrden paahviler, hvorledes Vedligeholdelsesarbejderne skal udføres, paa hvilke Tider den sædvanlige Oprensning bør finde Sted, naar Syn herover vil være at optage, samt om og hvorledes et særligt Tilsyn med Vandløbet skal føres.

Ethvert Regulativ skal henvise til de Kendelser, Overenskomster eller Sædvaner, der er lagt til Grund for samme.

Forefindes alt Regulativer, vil disse være at gennemgaa og supplere i fornødent Omfang.

Flodemaal.

For ethvert alt lovligt eksisterende eller senere tilladt Stemmeværk skal der være fastsat Flodemaal, angivende den tilladte Opstemningshøjde. Der kan fastsættes forskellige Flodemaal for de forskellige Aarstider, herunder eventuelt en bestemt Mindstehøjde. Samtlige Flodemaal skal paa Grundlag af Fikspunkter angives med tydelige og varige Mærker og være tilgængelige for Kontrol af de Interesserede.

Omkostningerne ved Fastsættelse eller Forandring af et Flodemaal bæres af den Opstemningsberettigede. Omkostninger, opstaaede ved ubegrundede Indsigelser eller Krav kan dog paalægges den, der fremsætter dem.

Omkostningerne ved Vedligeholdelsen og Fornyelsen af Flodemaalsmærkerne bæres af den Opstemningsberettigede.

Artikel 6.

Udarbejdelse af Regulativerne.

Regulativerne udarbejdes henholdsvis revideres af Amtmanden for det paagældende danske Amt og Landraaden for den paagældende tyske Kreds i Forening, med Tilkaldelse af den fornødne tekniske Assistance.

Forinden Arbejdet hermed paabegyndes, indkaldes med tre Ugers præclusivt Varsel i de lokale danske og tyske Aviser alle, der maatte ønske at gøre deres særlige Rettigheder gældende.

Naar Amtmand og Landraad herefter i Fællesskab har udarbejdet et Udkast til Regulativet, fremlægges dette til almindeligt Eftersyn i fire Uger efter forudgaaet Bekendtgørelse i de lokale Aviser, hvorefter de efter Overvejelse af de fremkomne Indsigelser affatter Regulativet.

Saafremt en Indsigelse ikke tages til Følge, vil Afgørelsen kunne appelleres til Grænsevandløbskommissionen.

Kan Amtmand og Landraad ikke opnaa Enighed om Udkastet, fremlægges det paa tilsvarende Maade i begge Udarbejdelser, hvorefter den endelige Afgørelse, naar den ovennævnte Frist er udløbet, træffes af Grænsevandløbskommissionen.

Dennes Kendelse er inappellabel, saafremt den er afsagt enstemmigt af Kommisionens tre Medlemmer.

I modsat Fald kan den appelleres til Overgrænsevandløbskommissionen paa Betingelse af, at Appellanten stiller Sikkerhed for samtlige med Appellen forbundne Omkostninger.

Iøvrigt udredes alle Omkostninger ved Regulativets Udarbejdelse af vedkommende Amt og Kreds, saaledes at hver bærer Halvdelen deraf.

Det endelige Regulativ tilligemed en Foretegnelse over Deltagerne i Vedligeholdelsesbyrden med Angivelse af Ejendommenes Matrikuls- og Grundbogsbetegnelse vil være at trykke og Eksemplarer af samme at tilstille Styrelsen for enhver Kommune, i hvilken der findes Ejendomme, der skal deltage i Vandløbets Vedligeholdelse.

Foregaar der senere Forandringer i Fordelingen af Vedligeholdelsesbyrden (Udstykninger), skal den kommunale Styrelse have Meddelelse herom.

Artikel 7.

Forandring af Regulativer.

Forandringer i Regulativernes Bestemmelser kan foretages af de samme Myndigheder, der i Henhold til Art. 6 har udarbejdet Regulativerne, med Iagttagelse af den der foreskrevne Fremgangsmaade.

Foregaar der Forandringer i de faktiske Forhold, om hvilke Regulativet indeholder Oplysninger, bliver den fornødne Bemærkning herom at tilføre Regulativet.

Artikel 8.

Almindelig Vedligeholdelsespligt.

Forpligtelsen til Vedligeholdelse af de i Art. 1 nævnte Vandløb paahviler efter de for samme hidtil gældende Regler enten Bredejerne alene eller tillige andre Lodsejere, som har Nytte eller Interesse af deres Tilstedeværelse og gode Tilstand.

Artikel 9. Erstatning for Skade ved den almindelige Vedligeholdelse.

De tilgrænsende Lodsejere skal paa Grundstykker ved Bredden uden Erstatning taale den ved den almindelige Vedligeholdelse fremkommende Aflagring af oprenset Jord, Sten, Grus, Sand, Træ og lignende og sørge for Bortfjernelsen af det oprensede, forsaavidt det er nødvendigt for Opnaaelsen af et uhindret Vandafløb og er muligt, uden at der paalægges den vedkommende Lodsejer urimelige Byrder.

Det er tilladt den, hvem Vedligeholdelsen paahviler samt hans Underordnede, naar disse er forsynede med særligt Legitimationsbevis, ved Forberedelsen og Udførelsen af Vedligeholdelsesarbejdet at færdes paa Grundstykkerne langs Bredden og der midlertidigt henlægge Materialer. For den derved foraarsagede Skade skal ydes Erstatning.

Forsaavidt mindelig Overenskomst ikke kan opnaas, fastsættes Erstatningens Størrelse af Grænsevandløbskommissionen.

Artikel 10.

Omkostningerne ved Vedligeholdelsen.

De Erstatningsbeløb, der bliver at udrede i Anledning af Vedligeholdelsen, saavel som Udgifter ved Arbejder vedrørende Vedligeholdelsen - forsaavidt disse Arbejder ikke udføres in natura af de dertil forpligtede - afholdes forskudsvis af vedkommende Amt og Kreds saavidt muligt efter det Forhold, hvori henholdsvis dansk og tyske Ejendomme taget under Et skal bære Udgifterne. Disse Forskud tilbagebetales af de forpligtede med eller uden Renter i en eller flere Terminer efter vedkommende Amtsraads eller Kredsudvalgs Bestemmelse.

Beløbene kan i Mangel af godvillig Betaling inddrives.

Artikel 11.

Fordeling af Vedligeholdelsespligten ved Udstykning. Naar en Ejendom, som deltager i Vedligeholdelsesbyrden, udstykkes, fordeles den Ejendommen paahvilende Andel i denne Byrde paa Parcellisternes Bekostning af henholdsvis Amtsraad eller Kredsudvalg mellem de Parceller, der vedblivende er interesserede i Vandløbet.

Det paahviler vedkommende Parcellister selv at foranledige Fordelingen foretaget. Indtil Fordelingen er sket, hæfter enhver af Parcellisterne for hele den Andel i Vedligeholdelsesbyrden, der paahviler den udstykkede Ejendom. Enhver Parcellist kan inden fire Uger efter, at han har modtaget Meddelelse om Fordelingen, nedlægge Indsigelse mod samme for Grænsevandløbskommissionen.

Artikel 12.

Bidragspligt, naar Ejendommen benyttes af andre end Ejeren. Bidraget til Vandløbets sædvanlige Vedligeholdelse paahviler i første Række Brugeren af den paagældende Ejendom, men kan, naar det forgæves er søgt inddrevet hos denne, fordres ydet af Ejeren.

Artikel 13.

Afgørelse af Spørgsmaal vedrørende den almindelige Vedligeholdelsespligt.

Ønsker en Interesseret Grænsevandløbskommissionens Afgørelse i Spørgsmaal, der udelukkende angaar den almindelige vedligeholdelsespligt, har den paagældende selv at tilkalde Kommissionen. Omkostningerne, der i saa Fald er Amt og Kreds uvedkommende, vil da være at udrede af de Interesserede efter Kommissionens Skøn.

Artikel 14.

Tilsyn med Grænsevandløbene.

Tilsynet med Grænsevandløbene føres fra dansk Side af den for det paagældende Amt ansatte Amtsvandinspektør og fra tysk Side af Formanden for det vedkommende »Schauamt« henholdsvis Digegreven. De paagældende foretager i Forening de ved Regulativerne fastsatte periodiske Syn og har at indberette forefundne Forsømmelser fra dansk Side til Amtmanden og fra tysk Side til Landraaden. Disse har da at lade manglende Arbejde udføre paa de Forsømmeliges Bekostning og kan efter Omstændighederne, navnlig i Tilfælde af Gentagelse, forlange dem straffet.

Omkostningerne saavel ved de Arbejder, der saaledes maa udføres for den Forsømmeliges Regning, som ved de af Forsømmelsen foranledigede Syn, kan i Mangel af godvillig Betaling inddrives.

C. Regulering af Grænsevandløbene.

Artikel 15.

Forslag til Reguleringer ved Udarbejdelsen af Regulativer. Skønner vedkommende Amtmand eller Landraad ved Regulativets Affattelse, at der maatte være Grund til at søge hidført Forandringer i de for Vandløbet bestaaende Forhold, eller de efter Art. 6,2det og 3die Stykke indkomne Andragender foranlediger ham til at gaa ind paa Ønsker i saa Henseende, saa at der altsaa bliver Spørgsmaal om en egentlig Regulering af Vandløbet, bliver Sagen ved hans Foranstaltning at forelægge for Grænsevandløbskommissionen tilligemed en af de fornødne tekniske Forarbejder ledsaget Plan for Reguleringen.

Artikel 16.

Beslutning om Regulering.

Naar Grænsevandløbskommissionen i Henhold til Art. 15 møder i Anledning af en tilsigtet Regulering af et af de i Art. 1 nævnte Vandløb, har den først at undersøge samtlige foreliggende Forhold og give alle Vedkommende Lejlighed til at udtale sig og fremsættte deres Indsigelser eller Krav i Anledning af Reguleringen efter de i Art. 31 givne Regler. Det afgøres derefter, om og hvorvidt denne bør nyde Fremme, samt efter hvilken Plan den i bekræftende Fald bør foretages.

Ved Overvejeelsen heraf bliver i Almindelighed de Fordele, Reguleringen vil medføre, at afveje mod de Bekostninger og mulige Ulemper eller Beskadigelser, som vil være forbundne dermed.

Reguleringen kan omfatte

     1. Fremstilling af et nyt Løb og Højvandsregulering eller

     2. andre Forbedringer, der gaar ud over den sædvanlige Vedligeholdelse.

Ligestillet med Regulerings foranstaltninger efter Nr. 2 er kunstig Skabning af nyt Land ved Grundstykkerne langs Bredden.

Artikel 17.

Nærmere Bestemmelser angaaende Regulering.

Ligesom der skal gives nøjagtige og fuldstændige Bestemmelser om Reguleringsarbejderne, disses Omfang og Beskaffenhed, Fristerne for deres Udførelse m.v., saaledes bliver ogsaa i Mangel af Forlig alle ved Reguleringen foranledigede Indsigelser eller Krav at afgøre ved Kendelse.

Den Omstændighed, at Forholdene ved et Vandløb tidligere er blevet ordnede enten ved Overenskomst eller Kendelse, skal ikke ubetinget være til Hinder for, at der angaaende de samme Forhold foreskrives nye og afvigende Regler, naar enten de faktiske Forhold, som danner Grundlaget for den ældre Afgørelse, senere er undergaaet Forandring eller Erfaring har vist, at den ved den ældre Ordning trufne Afgørelse nu i væsentlige Punkter er ufyldestgørende; dog bliver herved at paaagte, at ingen velerhvervet Ret tilsidesættes uden fuldstændig Erstatning.

Artikel 18.

Medfører Reguleringen, at Vandløbet fremtidig gennemskærer en Ejendom saaledes, at eet eller flere Jordstykker derved lægges over til den modsatte Bred, skal Grænsevandløbskommissionen søge tilvejebragt hensigtsmæssige Omdelinger enten ved Overdragelse mod Vederlag i Penge eller ved Magelæg. I Mangel af mindelig Overenskomst kan det, naar de stedlige Forhold i væsentlig Grad taler derfor, ved Kendelse af Kommissionen paabydes, at enten Jordstykker med samme Værdi skal magelægges, eller at Jordstykker overføres fra en Ejendom til en anden mod Vederlag i Penge.

Omlægning af afskaarne Jordstykker.

Dette sidste maa dog kun ske, forsaavidt det Areal, der herved tillægges en enkelt Ejendom, ikke udgør over en ha.

Den, der saaledes mod Vederlag overtager et fra en anden Ejendom fraskaaret Areal, har Valget imellem enten at udrede Betalingen paa een Gang eller med en aarlig Afgift.

Efter Reguleringens Gennemførelse har Amtmanden eller Landraaden uopholdelig at foranledige Opmaaling af de omlagte Grundstykker samt Berigtigelse i Matrikulen og Grundbogen. Ejendommens Overgang regnes fra Indførelsen i Grundbogen.

Har Magelæg af Grundstykker af lige Værdi fundet Sted, træder det nye Grundstykke i retslig Henseende paa enhver Maade i det gamles Sted.

Brugeren af en Ejendom, fra hvilken et grundstykke er taget mod Erstatning i Penge, er berettiget til at opsige Brugsforholdet til Ophør ved Udløbet af det paagældende Driftsaar, medmindre han ikke lider nogen nævneværdig Skade ved Fraskillelsen.

Forbliver Brugsforholdet bestaaende, har Brugeren Ret til i Brugstiden at erholde udbetalt 4 pCt. p.a. af Erstatningen eller, saafremt denne betales afdragsvis af dens Kapitalværdi.

Artikel 19.

Forandringer af Grænsen.

Ved Udarbejdelsen af Projekter til Regulering af de i Art. 1 nævnte Vandløb vil iøvrigt følgende af den internationale Grænsereguleringskommissionen i Grænsebeskrivelse af 3. September 1921 trufne Bestemmelse være at iagttage:

Oversættelse: Forslag til Regulering af Grænsevandløbene kan bringes til Udførelse, forsaavidt de to Stater er enige derom, paa Betingelse af, at de Ændringer, som hidføres ved disse Forslag, er af ringe Betydning og ialt ikke omfatter et større Areal end gennemsnitlig 4 Hektar pr. Kilometer. Grænselinien skal herefter o Almindelighed følge Midtlinien af det regulerede Grænsevandløb.

De kunstigt forandrede Strækninger af de Vandløb, der ligger i Grænselinien, vil være at opmaale af begge Landes Landmaalingstjenestemænd i Tilslutning til de til Grænseopmaalingen hørende Dokumenter. Derefter skal Tillægsprotokoller optages i det danske og tyske Sprog i dobbelt Udfærdigelse af vedkommende Amtmand og Landraad. Samtlige Dokumenter skal af vedkommende Amtmand tilstilles den danske Regering i København og af Regeringspræsidenten i Slesvig »Landsgrenzstelle« i Berlin.

Artikel 20.

Omkostninger ved Regulering.

Forpligtede til Deltagelse i de med Reguleringsarbejdernes Udførelse forbundne Udgifter (eller i selve Udførelsen af disse Arbejder, jfr. Art. 22) er alle de Lodsejere, som skønnes at have Nytte og Interesse af Reguleringen, hvad enten deres Ejendomme grænser til Vandløbet eller ikke.

Hver enkelt Lodsejers Bidrag afpasses efter det Omfang, i hvilket Reguleringen kommer ham tilgode; men hvilket praktisk Grundlag for Fordelingen der med dette Princip for Øje skal benyttes, afgøres i hvert enkelt Tilfælde under fornødent Hensyn til de stedlige Forhold.

De Erstatningsbeløb, der bliver at udrede i Anledning af Reguleringen, saavel som Udgifter ved Arbejder vedrørende Reguleringen - forsaavidt disse Arbejder ikke udføres in natura af de dertil forpligtede - afholdes forskudsvis af vedkommende Amt og Kreds saavidt muligt efter det Forhold, hvori henholdsvis danske og tyske Ejendomme taget under Et skal bære Udgifterne. Disse Forskud tilbagebetales af de forpligtede med eller uden Renter i en eller flere Terminer efter vedkommende Amtsraads eller Kredsudvalgs Bestemmelse.

Beløbene kan i Mangel af godvillig Betaling inddrives.

Artikel 21.

Bidragspligt naar Ejendommen benyttes af andre end Ejeren.

Naar en Ejendom bruges af en anden end dens Ejer, paahviler det Ejendommen vedkommende Bidrag til Vandløbets Regulering Ejeren.

Overenskomster mellem Ejer og Bruger, hvorved disse ordner Forholdet paa en fra foranstaaende Regler afvigende maade, vedkommer ikke det offentlige.

Artikel 22.

Udførelsen af Reguleringsarbejder.

Udførelsen af de til Vandløbenes Regulering fornødne Arbejder skal ske efter offentlig Licitation, udskrevet i begge Lande. Arbejdet skal overdrages den lavestbydende, saafremt han kan stille betryggende Sikkerhed for Arbejdets Gennemførelse. Opnaas intet Tilbud, som efter Grænsevandløbskommissionens Skøn er antageligt, sker Udførelsen ved Akkord underhaanden. Dog kan Grænsevandløbskommissionen, naar saadant findes hensigtsmæssigt, bestemme, at et vist, mindre omfattende Reguleringsarbejde skal udføres ved Arbejde in natura af de deri interesserede.

Artikel 23.

Tilsyn med Reguleringsarbejder.

Tilsynet med Reguleringsarbejder føres fra dansk Side af Amtsvandingspektøren for det paagældende danske Amt og fra tysk Side af Formanden for det paagældende tyske »Schauamt« - henholdsvis Digegreven - i Forening. Skulde Uenighed opstaa imellem dem, bliver Sagen at forelægge Grænsevandløbskommissionen til Afgørelse.

Artikel 24.

Forsømmer ved Udførelse af Arbejder in natura.

Saafremt en Ejer, der er tilpligtet at udføre et vist Arbejde, ikke maatte udføre dette paa rette Maade, vil Sagen henholdsvis af Amtsvandinspektøren, af Schauamtets Formand eller af Digegreven være at indberette til Amtmanden henholdsvis Landraaden, der da vil have at drage Omsorg for, at Arbejdet udføres paa den Forsømmeliges Bekostning.

Samtlige herved opstaaende Omkostninger kan i Mangel af godvillig

Betaling inddrives.

Artikel 25.

Foranstaltninger foranledigede ved Regulering.

Det paahviler den, der lader foretage Regulering af et af de i Art. 1 nævnte Vandløb at træffe saadanne Foranstaltninger, der er nødvendige til Sikring af Grundstykker og Anlæg mod Fare og Skade, naar disse Foranstaltninger er forenelige med Foretagendet og økonomisk forsvarlige. Han har ogsaa at træffe de Foranstaltninger, der kræves i det Offentliges Interesse. Til disse hører de ved Reguleringen nødvendiggjorte Forandringer ved offentlig og private Veje og de i deres Forlængelse liggende Broer. Den, hvem Vejens eller Broens Vedligeholdelse paahviler, har - bortset fra Forpligtelser, hvilende paa et særligt Grundlag - at bidrage saa meget til Omkostningerne, som han ved Forandringen vil spare i de Udgifter, han ellers vilde have at udrede til Opfyldelse af sin Vedligeholdelsespligt. Maa det paa den anden Side antages, at den fremtidige Vedligeholdelse ved Ombygningen eller Forandringen bliver dyrere, uden at den, hvem Vejens eller Broens Vedligeholdelse kommer til at paahvile, opnaar nogen Fordel, vil der være at tillægge vedkommende en passende Erstatning herfor.

Artikel 26.

Erstatning for Tab, foranlediget ved Regulering.

Enhver, der lider Tab ved Reguleringen eller ved den gennem Reguleringen tilvejebragte Forandring i Vandløbets Tilstand, har Krav paa fuld Erstatning for dette Tab, hvilken Erstatning bliver at udrede af den eller dem, der har Fordel af de paagældende Arbejder efter Kommissionens Bestemmelser.

De tilgrænsende Lodsejere er mod Skadeserstatning pligtige at tillade Udførelsen af de for Reguleringen af et Vandløb nødvendige Hjælpeanlæg i og ved Vandløbet, Aflagring af Jord, Sten, Grus Sand, Træ og lignende paa Grundstykkerne ved Bredden, Fra- og Tilkørsel af saadanne Materialer ligesom Oplagring, Fra- og Tilkørsel af Byggematerialer samt en nærmere bestemt Færdsel af Arbejdere og Tilsyn.

Dette gælder ogsaa for de bag Grundstykkerne ved Bredden liggende Grundstykker og deres Ejere.

Forsaavidt mindelig Overenskomst ikke kan opnaas, fastsættes Erstatningens Størrelse af Grænsevandløbskommissionen.

Artikel 27.

Vedligeholdelsespligt efter en Regulering.

Bliver ved Reguleringen af et Vandløb Vedligeholdelsesbyrden forøget, skal denne Forøgelse fordeles paa samtlige Lodsejere, der har Nytte eller Interesse af Reguleringen, uden Hensyn til om disse hidtil har deltaget i Vedligeholdelsen eller ikke.

Artikel 28.

Senere Andragender om Regulering.

Andragende om Regulering eller Ændring i tidligere foretagne Reguleringer kan ogsaa senere indgives til den vedkommende Amtmand eller Landraad af enhver Interesseret. Amtmanden eller Landraaden er da forpligtet til at forelægge Andragendet for Grænsevandløbskommissionen. Andrageren har paa Forlangende at stille behørig Sikkerhed for samtlige med Forretningen forbundne Omkostninger.

D. Indretning af nye of Forandring af bestaaende Anlæg.

Artikel 29.

Almindelige Grundsætninger.

Indretningen af nye Anlæg eller væsentlige Forandringer af bestaaende Anlæg ved et af de i Art. 1 nævnte Vandløb udkræver Grænsevandløbskommissionens Tilladelse.

Dette gælder i Særdeleshed Retten til

     1. at bruge Vandet eller forbruge det, navnlig ogsaa til umiddelbart eller middelbart at aflede det over eller under Jorden,

     2. umiddelbart eller middelbart, over eller under Jorden at tillede Vand eller andre flydende Stoffer,

     3. at sænke eller hæve Vandspejlet, specielt ved Opstemning af Vandløbet at hidføre en vedvarende Ansamling af Vand. Ved Benyttelsen maa

     1. Vandets Af- eller Tilløb ikke forandres til Skade for andre eller Vandet forurenes.

     2. Vandstanden ikke forandres saaledes, at andre bliver hæmmede i Udøvelsen af deres Ret til at benytte Vandløbet, eller at fremmed Ejendom beskadiges,

     3. den andre paahvilende Vedligeholdelse af Vandløbet eller Bredden ikke besværliggøres,

medmindre de Fordele, der kan opnaas ved Anlæget, afgjort opvejer den Skade og de Ulemper, som vil forvoldes derved. Saafremt den tilsigtede Benyttelse af Vandløbet strider imod vægtige Interesser for det Offentliges Vel, skal Tilladelse nægtes eller kun meddeles paa Betingelser, hvorved disse Interesser bevares.

I Almindelighed skal en Fordring om Afvanding have Fortrin for Fordringer om anden Benyttelse.

Anlæget skal derhos som Hovedregel indrettes saaledes, at det Vand, der ikke gaar tabt ved Anlæget, ledes tilbage til det oprindelige Vandløb paa et saadant Punkt, at det ikke føres udenom nogen til Vandløbet grænsende Ejendom, hvis Ejer og Bruger ikke har givet Samtykke dertil.

Ved Anlæg af større Omfang kan Grænsevandløbskommissionen dog bestemme, dels at Vandet uagtet Vedkommendes Protest føres udenom en eller flere til Vandløbet stødende Ejendomme, dels at Vandet føres over i et andet Vandløb. I saadanne Tilfælde bliver der at tillægge dem, der herved maatte lide Skade, Erstatning for ethvert dem paaført Tab eller Ulempe.

Beskyttelsesforanstaltninger, der i Nødstilfælde er trufne under en faretruende Situation, behøver ingen Tilladelse. Skal de imidlertid forblive bestaaende, maa en Tilladelse indhentes, naar den øjeblikkelige Fare er overstaaet.

Artikel 30.

Fremsættelse af Andragender.

Andragende om de i Art. 29 nævnte Anlægs Indretning eller Forandring skal være bilagt de fornødne Tegninger og Oplysninger. Andragendet vil være at tilstille vedkommende Amtmand eller Landraad, der da, eventuelt efter behørig Sikkerhedsstillelse for Omkostningerne, er pligtig at forelægge det for grænsevandløbskommissionen.

Er det for Grænsevandløbskommissionen klart, at Andragendet ikke kan imødekommes, kan det uden videre afslaas ved en med Grunde forsynet Kendelse.

I alle andre Tilfælde skal den tilsigtede Benyttelse af Vandløbet offentligt bekendtgøres paa sædvanemæssig Maade i alle de Kommuner, indenfor hvis Omraade Anlæget, om det tillades, kan udøve Virkning.

Desforuden skal alle de Personer, om hvem det er givet, at de, saafremt Anlæget tillades, vil lide Skade derved, ved anbefalet Brev gøres opmærksom paa den offentlige Bekendtgørelse.

Artikel 31.

Bekendtgørelsens Indhold.

Bekendtgørelsen skal angive, hvor de indsendte Tegninger og Oplysninger er fremlagte, og for hvilken Myndighed Indsigelser imod Tilladelsen eller Krav om Anlæg og Vedligeholdelse af Indretninger, som kan afbøde den skadelige Virkning eller om Skadeserstatning skriftligt eller mundtligt kan fremsættes og protokolleres. Den skal endvidere indeholde en Frist for Fremsættelsen af disse Indsigelser eller krav. Denne skal være mindst to og højst seks Uger og begynder at løbe fra den Dag, den sidste af de Bekendtgørelsen indeholdende Tidender er udgivet.

Bekendtgørelsen skal udtale, at de, der ikke fremsætter de ovennævnte Indsigelser eller Krav indenfor den bestemte Frist, har fortabt deres Ret i saa Henseende, samt at de herefter kun kan fremsætte saadanne Krav om Anlæg og Vedligeholdelse af Indretninger eller om Skadeserstatning, der er begrundet ved en skadelig Virkning, der ikke kunde forudses ved Fristens Udløb.

Dog skal Fristens Udløb ikke afskære Fremsættelsen af andre Krav, naar den Skadelidte godtgør, at han ved Naturbegivenheder eller andre uafvendelige Forhold var forhindret i at overholde Fristen.

De Krav, der kan fremsættes efter Fristens Udløb, forældes dog efter tre Aars Forløb fra det Tidspunkt at regne, paa hvilket den Skadelidte har erholdt Kendskab til den skadelige Virknings Indtræden.

I Bekendtgørelsen skal endvidere fastsættes den samme Frist for Fremsættelse af andre Andragender om Tilladelse til Benyttelse af Vandløb, ved hvilke den af den første Andrager tilsigtede Benyttelse vilde blive indskrænket, hvorhos det skal udtales, at der efter Fristens Udløb ikke ved Sagens Behandling vil blive taget Hensyn til saadanne Andragender.

Til Fremskaffelse af Bevisligheder og Oplysninger kan en passende yderligere Frist tilstaas.

Artikel 32.

Kendelsens Indhold.

Kendelsen skal indeholde en nøjagtig Beskrivelse af den tilladte Ret, af de Foretagender, for hvilke Retten er givet, samt, saafremt Retten er knyttet til fast Ejendom, en nøje Beskrivelse af denne.

Med Hensyn til Tilladelsen til Opstemningsrettigheder skal Kendelsen endvidere indeholde Bestemmelser om

     1. de tekniske Indretninger, som har Indflydelse paa den bortflydende Vandmængde eller paa Af- eller Tilløbet,

     2. de Opstemningstider, der skal overholdes,

     3. den fastsatte Opstemningshøjde, eventuelt, hvis Vandstanden skal holdes i en bestemt Mindstehøjde, ogsaa denne,

     4. den Vandmængde, der maa benyttes, saafremt denne skal underkastes en Indskrænkning,

     5. de Forholdsregler, der skal overholdes til Beskyttelse mod skadelig Virkning af Opstemningen.

Artikel 33.

Foranstaltninger mod Anbringelse af uhjemlede Indretninger.

Anbringer nogen uden Hjemmel saadanne Indretninger ved et Vandløb som i Art. 29 omhandlet, eller gør han Skade paa Vandløbet ved Ufred af Kreaturer, ved Opfyldning af Løbet, ved Brud paa Hegn og Sideskrænter eller deslige, kan vedkommende Amtmand eller Landraad paa hans Bekostning lade Skaden udbedre eller de paagældende Indretninger borttage, naar han ikke selv efter Paalæg fjerner dem, hvorhos den paagældende vil kunne ifalde Straf.

Forsaavidt slige Indretninger allerede forefindes ved Vandløbet, kan de ligeledes af Amtmanden eller Landraaden fordres borttages, naar samme erhverver Grænsevandløbskommissionens Kendelse for, at Indretningen ikke kan bibeholdes uden at skade Vandløbets Tilstand. Paastaar den paagældende ved særlig Adkomst at have erhvervet Ret til Indretningen, og dette ikke erkendes af vedkommende Amtmand eller Landraad, vil denne have at søge Spørgsmaalet afgjort ved Dom.

Opstemmes Vandet ved et Vandværk over den ved Flodemaalet fastsatte Grænse, kan Værkets Ejer (eller Bruger), saafremt Overskridelsen kan tilregnes ham, ifalde Straf, ligesom han er pligtig at erstatte al den Skade, der bevirkes ved den ulovlige Opstemning.

Omkostningerne saavel ved de Arbejder, der saaledes maa udføres for den paagældendes Regning, som ved de af Sagen foranledigede Syn, samt de paalagte Erstatningsbeløb kan i Mangel af godvillig Betaling inddrives.

Artikel 34.

Vandingsanlæg.

I Almindelighed maa det Vand, som ved et Vandingsanlæg optages af et af de i Art. 1 nævnte Vandløb, kun benyttes til Vanding af de Vandløbet tilstødende Ejendomme; men naar den tilstedeværende Vandmasse er tilstrækkelig dertil, kan Grænsevandløbskommissionen dog ved større Vandingsanlæg af Interessentskaber (jfr. Art. 40) give Ejerne af Jorder, der er beliggende i samme Aadal, men ikke grænser umiddelbart til Vandløbet, Adgang til at deltage i Vandingen, i hvilken Henseende særlig de Jorder skal komme i Betragtning, over hvilke de til Vandingsanlæget fornødne Kanaler og Ledningsrender maa føres (jfr. Art. 38).

Ved Afgørelsen af, om der saaledes kan indrømmes andre end Bredejerne Adgang til at deltage i Vandets Benyttelse, bliver endelig ogsaa at tage Hensyn til, at herved ikke til Skade for de nedenfor Vandingsanlægets Omraade til Vandløbet grænsende Jorder bevirkes nogen væsentlig Formindskelse af dettes Vandmasse.

Artikel 35.

Fordeling af Vandet ved Vandingsanlæg.

Lodsejerne paa begge Bredder af et af de i Art. 1 nævnte Vandløb har lige Ret til Afbenyttelsen af dettes Vand, saaledes at der altsaa, naar et Vandingsanlæg iværksættes paa den ene Bred, kun kan tildeles dette halvdelen af Vandløbets Vandmasse. Grænsevandløbskommissionen foreskriver de nærmere Regler, som med Hensyn til en saadan Deling af Vandet bliver at iagttage ved Indretningen af Vandingsanlægget.

Forsaavidt samtlige Ejere og Brugere af de Jorder, som støder til den modsatte Bred af Vandløbet paa den Strækning, der ligger mellem det Punkt, hvor Vandet optages, og det Punkt, hvor det føres tilbage til Vandløbet, dertil giver deres Samtykke, kan der dog tildeles et Vandingsanlæg paa den ene Bred mere end Bred mere end Vandløbets halve Vandmasse.

Artikel 36.

Erstatning for Skade ved Vandingsanlæg.

Saafremt et Vandingsanlæg paa den ene Bred af et af de i Art. 1 nævnte Vandløb vil medføre tab eller Ulemper for Lodsejerne paa den modsatte Bred, enten ved at bevirke ene for stærk Udtørring eller paa anden Maade, skal der, forsaavidt de paagældende Ulemper ikke opvejes ved de Fordele, Anlæget i andre Henseender, saasom ved en forbedret Afvanding, matte medføre for de Vedkommende, og de ej heller er fjernet ved dertil sigtende efter Grænsevandløbskommissionens Bestemmelse trufne Foranstaltninger, tillægges de Skadelidte en af Grænsevandløbskommissionen fastsat Godtgørelse hos Deltagerne i Vandingsanlæget.

Denne Godtgørelse skal i Mangen af anden Overenskomst fastsættes til et aarligt Vederlag, der senere vil kunne nedsættes eller forhøjes af Kommissionen, forsaavidt Forholdene matte forandre sig saaledes, at de paagældende Ulemper i større eller mindre Omfang formindskes eller forøges.

Artikel 37.

Bredejernes og andre Ejeres Pligter.

Til Brug ved Fremstillingen af de i Art. 29 omhandlede Anlæg har de til Vandløbet grænsende Lodsejere samt Ejerne af de bagved liggende Arealer Forpligtelse til mod Skadeserstatning at stille det fornødne Areal til Raadighed, derunder ogsaa til Arbejds- og Lagerplads, ligesom Anlæget kan støttes til Andenmands grund paa den modsatte Bred.

Et Stemmeværk kan, naar saadant af grænsevandløbskommissionen skønnes at være hensigtsmæssigt, anbringes paa et Punkt Vandløbet, der ligger højere oppe end de øverste af de Jorder, som agtes vandede, saa at Værket paa begge Bredder støttes til fremmed Grund, ligeledes mod fuld Erstatning til de Vedkommende, derunder, ogsaa for den midlertidige Benyttelse af den fremmede Grund i Anledning af Værkets Anlæg, Pasning og Vedligeholdelse.

Artikel 38.

Benyttelse af Andenmands Grund til Anlæg af Kanaler og Ledninger. Saavel den til Iværksættelsen af et Afvandings- eller Vandingsanlæg fornødne Hovedkanal som de øvrige til Anlæget hørende Kanaler og Ledninger kan fordres anlagt over Andenmands Grund, naar dette af Grænsevandløbskommissionen skønnes at være en nødvendig Betingelse for en heldig Gennemførelse af Anlæget. Kommissionen vil da have at fastsætte den Godtgørelse, der tilkommer Vedkommende for Skade og Ulemper saavel ved Anlæget som ved den senere Vedligeholdelse, samt Betingelserne for hans eventuelle Medbenyttelse af Anlæget.

Artikel 39.

Senere Medafbenyttelse af Afvandings- eller Vandingsanlæg. Ønsker en Lodsejer, som ikke har deltaget i Iværksættelsen af et Afvandings- eller Vandingsanlæg, og altsaa heller ikke i de dermed forbundne Omkostninger, senere at benytte noget af de i Anledning af et saadant Anlæg opførte Værker eller udførte Arbejder ved Afvanding eller Vanding af sine Jorder (f.Eks. ved at benytte et Stemmeværk, der oprindelig hører til et paa den modsatte Bred iværksat Afvandings- eller Vandingsanlæg, eller ved at benytte Vandet fra en gennem eller forbi hans Jorder førende Kanal, der hører til et allerede udført Afvandings eller Vandingsanlæg), kan saadant kun tilstedes, saafremt der ikke af denne Medbenyttelse kan opstaa nogen betydeligere Ulempe for Deltagerne i det oprindelige Afvandings- eller Vandingsanlæg, samt mod at den paagældende overtager en passende Andel af Omkostningerne saavel ved dette Anlægs oprindelige Udførelse som ved dets fremtidige Vedligeholdelse.

Grænsevandløbskommissionen afgør i Mangel af mindelig Overenskomst, om og i bekræftende Fald under hvilke Betingelser en Medbenyttelse af den omhandlede Art kan finde Sted.

Artikel 40.

Dannelse af Afvandings- eller Vandingsinteressentskaber.

Forsaavidt flere end fem Lodsejere (eller Brugere) er Deltagere i et Afvandings- eller Vandingsanlæg ved de i Art. 1 nævnte Vandløb, udgør de et »Afvandings- eller Vandingsinteressentskab«, hvis nærmere Ordning skal bestemmes ved en af samtlige Deltagere tiltraadt Vedtægt, medmindre vedkommende Amtmand og Landraad i Forening paa Grund af Anlægets ringere Betydning fritager herfor. Som følge heraf maa der ikke skrides til Iværksættelse af et Afvandings- eller Vandingsanlæg, hvori flere end fem Lodsejere (eller Brugere) er Deltagere, ligesom der heller ikke maa finde en Forøgelse Sted af Deltagerne i et allerede bestaaende Afvandings- eller Vandingsanlæg, hvorved Antallet af disse kommer til at overskride fem, forinden der foreligger en Vedtægt, der fyldestgør Forskrifterne i denne Artikel. En saadan Vedtægt er gyldig, naar den, efter at være tiltraadt af samtlige Deltagere, bekræftes af vedkommende Amtmand og Landraad i Forening eller, saafremt disse ikke kan blive enige eller nægter at bekræfte Vedtægten, af Grænsevandløbskommissionen. Iagttager et Interessentskab ikke disse Regler, kan Benyttelsen af Vandet fra det paagældende Vandløb forbydes det, indtil Vedtægten er godkendt.

Vedtægten skal foruden er Beskrivelse af Anlæget og Angivelse (med Ejer- og fuldstændig Matrikulsfortegnelse) af de i samme delagtige Ejendomme indeholde Bestemmelser om Afvandings- eller Vandingsinteressentskabets Navn, Hjemsted (Værneting), Bestyrelse, Medlemmernes Rettigheder og Pligter, Benyttelsen og Vedligeholdelsen af de fælles Anlæg, de Interessentskabet paahvilende særlige Forpligtelser overfor Trediemand, Interessentskabets Regnskabsvæsen, Medlemmernes Indtræden og Udtræden, samt Maaden, hvorpaa Vedtægten kan forandres.

Forandringer i eller Tillæg til Vedtægten skal godkendes efter Reglerne i nærværende Artikels 1ste Stykke.

Vedtægten skal bekendtgøres paa sædvanemæssig Maade i de Kommuner, hvor de interesserede Ejendomme er beliggende.

De en Interessent som saadan tilkommende Rettigheder og paahvilende Forpligtelser gaar umiddelbart over paa enhver senere Erhverver af den paagældende Ejendom.

For de alt bestaaende Afvandings- eller Vandingsanlæg paahviler det Interessentskabetinden et Aar efter nærværende Overenskomsts Ikrafttræden at fyldestgøre Bestemmelserne i denne Artikels 1st Stykke.

Deltagere i et ældre eller nyt Afvandings- eller Vandingsanlæg, som ikke skal have Vedtægt, har at befuldmætige en Mand til at repræsentere dem overfor Trediemand og derom at meddele vedkommende Amtmand og Landraad Underretning.

Artikel 41.

Tilsyn med Afvandings- og Vandingsanlæg.

De i Art 14 ommeldte Tilsynshavende har at paase, at de Kanaler med tilhørende Stemmeværker, Sluser og Broer, som hører til Afvandings- eller Vandingsanlæg, der ligger ved Vandløbet, vedligeholdes i Overensstemmelse med de godkendte Planer og Vedtægtet. Forefindes der Mangler i saa Henseende, skal Tilsynet anmelde det for vedkommende Amtmand eller Landraad, der da kan lade de manglende Arbejder udføre og gøre Ansvar gældende mod Deltagerne i Overensstemmelse med de i Art. 14 givne Regler.

Formener Amtmanden eller Landraaden, at den første Udførelse af de Kanaler, med tilhørende Stemmeværker, Sluser og Broer, som hører til Afvandings- eller Vandingsanlæget, ikke stemmer med den godkendte Plan, kan Spørgsmaalet herom saavel af ham som af Deltagerne i Afvandings- eller Vandingsanlæget indbringes for Grænsevandløbskommissionen. Bliver det da ved Kendelse af denne eller eventuelt af Overgrænsevandløbskommissionen afgjort, at de udførte Arbejder ikke stemmer med den godkendte Plan, forholdes efter Reglerne i Art. 40, 1ste Stykke i Slutningen.

Artikel 42.

Egenmægtig Forandring af Afvandings- eller Vandingsanlæg.

Den Deltager i Afvandings- eller Vandingsanlæg, der egenmægtig foretager eller ved Forsømmelse foranlediger saadanne Forandringer ved de til Anlæget hørende Indretninger, at derved til Skade for andre bevirkes en anden Fordeling af Vandet end den, der paa lovlig Maade er fastsat eller vedtaget, bliver at straffe.

E. Benyttelse af Vandløbene.

Artikel 43.

Almindelig Benyttelse af Vandet.

Benyttelse af Vandet i de i Art. 1 nævnt Vandløb og Søer til Kreaturvanding, Vask og almindelig Husbrug staar aaben for alle og enhver, forsaavidt Benyttelsen kan finde Sted uden retsstridig Betræden af Andenmands Grund.

Grænsevandløbskommissionen kan paa Foranledning af vedkommende Amtmand eller Landraad regulere, indskrænke eller forbyde den almindelige Benyttelse af Vandet. Den i saa Henseende afsagte kendelse vil være at forsyne med Grunde.

Artikel 44.

Bestaaende Værk.

Har et Værk retmæssigt bestaaet ved nærværende Traktats Ikrafttræden, maa det Vand, der er nødvendigt til Værkets Drift i dets daværende Tilstand, ikke unddrages Ejeren ved andres Benyttelse af Vandet. Havde han allerede dengang paa Grund af en særlig Adkomst Ret til en Udvidelse af Bedriften, maa heller ikke det til Drift af Anlæget i dette udvidede Omfang fornødne Vand unddrages ham (jfr. dog Art. 17 og 29).

Artikel 45.

Skadelige Tilløb til Vandløbet.

Tilføres der fra Landbrug, Møller, Fabriker, Mejerier, Slagterier eller lignende Anlæg et af de i Art. 1 nævnte Vandløb Affald eller skadelige Stoffer, der i nævneværdig Grad vil forøge Arbejdet ved Vandløbets Oprensning, vil foranledige skadelig Oversvømmelse, kan være til Skade for Fiskeriet eller paa anden Maade gøre Skade paa de til Vandløbet stødende Jorder, kan den eller de Skadelidende tilkalde Grænsevandløbskommissionen.

Den Omstændighed, at et Anlæg er tilladt af Grænsevandløbskommissionen, fritager ikke den paagældende for Ansvar i Henhold til ovenstaaende.

Artikel 46.

Afgørelse af Erstatningskrav.

Afsiges Kendelse, skal det i denne afgøres, om Klagen er beføjet og i bekræftende Fald fastsættes, hvilken Erstatning der skal udredes til hver især af de Skadelidte, hvem der skal udrede Erstatningen, om denne skal erlægges med en Sum en Gang for alle eller som en aarlig Godtgørelse, samt hvorledes Omkostningerne ved selve Forretningen bliver at udrede. Fastsættes Erstatningen til en aarlig Godtgørelse, forholdes, saafremt den ene af Parterne i Tiden maatte føle sig brøstholden, efter Art. 36, 2. Stk.

I Mangel af godvillig Betaling kan saavel de paalagte Erstatningsbeløb som Omkostningerne ved Sagens Behandling inddrives.

F. Andre Retsbestemmelser.

Artikel 47.

Sikring af Panthavere m.fl. ved Erstatningers Udbetaling. Erstatninger, der enten ved en Beslutning af Kommissionen eller ved et for samme afsluttet Forlig tilkendes en Ejer for Afstaaelse eller Forringelse af grundstykker, maa kun udbetales Ejeren under hensyntagen til Panthavere og andre Indehavere af Ejendommen paahvilende Behæftelser.

Som Følge heraf har Formanden at lade udarbejde en nøjagtig Fortegnelse over de paagældende Ejere og Grundstykker med Angivelse af grundbogs- og Matrikulsbegnelse, samt Erstatningssummerne.

Denne Fortegnelse vil være at offentliggøre tilligemed en Bekendtgørelse, hvorefter enhver, der til Sikring af sin Ret formener at have Krav paa Udbetaling af hele Erstatningen eller en Del af samme, indkaldes til Møde paa nærmere angivet Tid og Sted med Tilkendegivelse af, at han, saafremt han ikke møder, mister sit Krav paa Erstatningen. Bekendtgørelsen og Fortegnelsen skal indrykkes mindst 14 Dage før Mødet i de Tidender, der i begge Lande benyttes til officielle Bekendtgørelser, hvorhos Bekendtgørelserne skal indrykkes i de lokale Aviser.

Nedlægges ved dette Møde ingen Indsigelse mod Erstatningens Udbetaling til Ejeren, kan Udbetaling finde Sted til denne.

Nedlægges derimod Indsigelse i Mødet, skal der saa vidt muligt søges opnaaet Overenskomst mellem Ejeren og Fordringshaveren. Lykkes dette ikke, bliver Erstatningsbeløbet at tilbageholde af Kommissionen, indtil det ved en Domstolskendelse er afgjort, hvem Erstatningen skal tilfalde.

Artikel 48.

Forpligtelse til at tillade Opmaalinger m.v.

Enhver Lodsejer er pligtig at taale, at de Nivelleringer, Opmaalinger eller andre tekniske Forarbejder og Undersøgelser, der er fornødne til Udarbejdelsen af Planen for en paatænkt Vandløbsregulering, et Afvandings- eller Vandingsanlæg, udføres paa hans Grund. De hertil fornødne faste Mærker maa ikke vilkaarligt borttages.

Dog skal der enten udgaa offentlig Bekendtgørelse eller mindst en Dag forud meddeles vedkommende Underretning om, at slige Arbejder eller Undersøgelser agtes foretagne, ligesom ogsaa al den Skade, der ved samme maatte forvoldes, bliver at erstatte.

Artikel 49.

Behandlingen af Veje og Jernbaner som Grundstykker. Ved Anvendelsen af ovenstaaende Bestemmelser blive de Arealer, der er udlagte til Veje (offentlige eller private) eller Jernbaner, i det hele at behandle paa samme Maade som andre grundstykker, alene med de Lempelser, der er en Følge af Arealernes Anvendelse som Veje eller Jernbaner.

Artikel 50

Inddrivelse af Omkostninger.

Hvor Paalægning af Omkostninger eller tvangsmæssig Inddrivelse af disse er forudsat i denne Overenskomsts Bestemmelser, vil det paagældende Lands Love være at følge.

Artikel 51.

Straffebestemmelser.

Strafbare Handlinger eller Undladelser, som strider imod denne Overenskomsts Bestemmelser, vil være at paatale og straffe efter det paagældende Lands Love. Hvor særlig Straf ikke er foreskrevet i disse, vil Straffen være at fastsætte til en Bøde, der dog ikke maa overstige Maksimum for den i landets Love for lignende Tilfælde fastsatte Bødestraf.

Bødestraffe, som idømmes efter foranstaaende Bestemmelser, tilfalder det Amt eller den Kreds, hvor den strafbare Handling eller Undlagelse er begaaet, medmindre den i Anvendelse kommende Lovbestemmelse fastsætter andet.

Artikel 52.

Benyttelse af ustemplet Papir.

Til Protokoller, Begæringer, Indkaldelser, Indlæg, Udskrifter, Beskrivelser og andre Udfærdigelser, der bruges i de her omhandlede Sager, kan benyttes ustemplet Papir.

Artikel 53

Retsforholdet vedrørende Vandløb, der staar i Forbindelse med Grænsevandløbene, men ikke henhører til disse.

Saafremt Vandet fra en paa den ene Side af Grænsen beliggende Ejendom eller et Afvandings- eller Vandingsanlæg har sit lovlige Afløb til et Vandløb, der er beliggende paa den anden Side af grænsen og ikke falder ind under foranstaaende Bestemmelser,har Ejeren, respektive Interessentskabet Ret til gennem Amtmand en i det Amt, eller Landraaden i den Kreds, hvor Ejendommen eller Anlæget er beliggende, at fremsætte Klage over Vandløbets Vedligeholdelse til den Myndighed, under hvilken Vandløbet sorterer, og Sagen vil da være at behandle efter vedkommende Lands Vandløbslovgivning, som om Klagerens Ejendom havde været beliggende i samme Land som Vandløbet.

Ved Reguleringer af Vandløbet kan Ejeren eller Interessentskabet ikke tilpligtes at betale Bidrag hertil, men saafremt han eller det ikke ønsker at deltage i Reguleringsudgifterne med et efter vedkommende Vandløbsmyndigheds Skøn passende Beløb, er denne berettiget til at bestemme, at der ved vandløbet træffes saadanne Foranstaltninger, at Vandafledningsforholdene for det paagældende Areals Vedkommende forbliver uforandrede.

Paa samme Maade skal, saafremt Ejeren af et Areal paa den ene Side af grænsen søger at ændre de bestaaende Forhold ved Foranstaltninger, der vil bevirke en større Vandtilstrømning til et Vandløb paa den anden Side af grænsen uden hertil at have erhvervet Ret ved Kendelse fra Grænsevandløbskommissionen eller vedkommende Vandløbsmyndighed paa den anden Side af Grænsen, de i Vandløbet iøvrigt interesserede være berettigede til at træffe saadanne Modforanstaltninger paa deres Side af Grænsen, at Vandtilstrømningen ikke forøges, idet de dog saafremt Klage gennem vedkommende Amtmand eller Landraad fremsættes over disse Modforanstaltninger, er pligtige at underkaste sig deres egen Vandløbsmyndigheds Kendelse.

Artikel 54.

Opstemningsrettigheder i saadanne Vandløb.

Saafremt en paa den ene Side af grænsen beliggende Ejendom hidtil har haft Ret til Opstemning i Vandløb paa den anden Side af Grænsen, der ikke falder ind under Bestemmelser, bevarer Ejeren (Brugeren) denne Ret, men maa med Hensyn til Hævelsen af sin Ret samt eventuelle Klager være henvist til Vandløbsmyndighederne efter det andet Lands Vandløbslovgivning.

Artikel 55.

Overenskomstens Rækkevidde.

For Danmark og for Tyskland bliver iøvrigt de til enhver Tid gældende Vandløbslove og administrative Bestemmelser i Kraft, forsaavidt de ikke er i Strid med ovenstaaende Bestemmelser.

Skulde der opstaa Tvivl, om og i hvilket Omfang en Sag henhører under Grænsevandløbskommissionen, afgøres det af Kommissionen med bindende Virkning for alle Parter under Appel til Overgrænsevandløbskommissionen.

Dog skal Spørgsmaal vedrørende de Syd for Grænsen beliggende Koges Vandafledning gennem Sluserne ved Neumark og Merlingsmark samt vedrørende Vidaaen fra Rudebøl Sø til Havet med tilhørende Sluse og Kanal ved Højer ikke kunne inddrages under Grænsevandløbskommissionens Omraade uden samtlige Interesseredes Samtykke.

G. Diger.

Artikel 56.

Vedligeholdelse af Diger.

1ste slesvigske Digeforbund, der omfatter Digestrækningen fra Højer til Sydgrænsen af Sydtønder Kreds er ved Grænsefastsættelsen delt saaledes, at den Del af Diget, der ligger Nord for grænsen, er udsondret af Forbundet.

Den fremtidige Vedligeholdelse af Digerne paa begge Sider af grænsen skal foregaa under Økonomisk og teknisk Tilsyn efter hvert af Landenes Lovgivning. De tvende Regeringer meddeler hinanden de for de paagældende Diger til enhver Tid gældende Love og Bestemmelser.

Interesserede i det ene Land, som formener sig brøstholdne ved Digets Vedligeholdelse i det andet Land, er berettigede til gennem den vedkommende Amtmand eller Landraad at klage til den paagældende Digemyndighed, som om deres Ejendom havde været beliggende i samme Land som Diget.

S L U T P R O T O K O L.

     1. Den tyske Regering har meddelt den danske Regering

at det ved 1ste slesvigske Digeforbunds sagkyndige Undersøgelser af 25. April 1913 blev konstateret, at det nu til Danmark overgaaede Sødige foran Ny Frederikskog ikke mere overalt havde det foreskrevne Profil,

at Ny Frederikskog, der er ansvarlig for Vedligeholdelsen af denne Digestrækning, hidtil ikke har foranlediget Diget istandsat, og at der derfor ikke for Tiden findes den fornødne Sikkerhed imod Stormflodsfare,

at der paa den anden Side efter de tyske Digemyndigheders sagkyndige Skøn ikke findes nogen Betænkelighed ved, i Overensstemmelse med nævnte Kogs Andragende af 16. Februar 1916, at nævnte Dige med hensyn til de for samme gældende bestemmelser nedsættes fra 1ste til 2den Digeklasse, naar Diget kun i Realiteten gennemgaaende bliver bragt i overensstemmelse med Maalene for det for anden Digeklasse gældende Profil.

2. Den danske Regering tager disse Meddelelser til Efterretning og erklærer at ville sørge for, at den fornødne Sikkerhed mod Stormflodsfare snarest muligt bliver tilvejebragt og fremtidigt opretholdes ved Digets Udbygning til et i det mindste til 2den Digeklasse svarende Profil, d.v.s. med en Højde af 5,25 m. over dagligt Højvande.

3. Den tyske Regering paatager sig en tilsvarende Garanti for Sødiget fra den dansk-tyske Grænse til Sydgrænsen af Sydtønder Kreds.

4. Begge Regeringer er enige om, at de respektive Tilsynsmyndigheder paa begge Sider af Grænsen hvert femte Aar foretager et Nivellement af Digekronen, samt at Resultatet af disse Nivellementer udveksles imellem de nævnte Myndigheder.

Forretningsorden

for

Grænsevandløbskommissionen og

Overgrænsevandløbskommissionen.

Indhold

 

                 I. Grænsevandløbskommissionen.                 Punkt  

 A. Kommissionens Nedsættelse ............ ....................  1 - 9  

 B. Sagernes Ekspedition ..................................... 10 - 12  

 C. Regnskabsførelse ......................................... 13 - 16  

 D. Rejseomkostninger og Dagpenge ............................ 17 - 19  

 E. Forretningsgangen ........................................ 20 - 37  

               II. Overgrænsevandløbskommissionen.  

 A. Kommissionens Nedsættelse ................................ 38 - 39  

 B. Sagernes Ekspedition .....................................      40  

 C. Regnskabsførelse .........................................      41  

 D. Honorar, Rejseomkostninger og Dagpengen ..................      42  

 E. Forretningsgangen ........................................ 43 - 46  

                  III. Almindelige Bestemmelser  

    Senere Supplering af Forretningsordenen ..................      47  

I . Grænsevandløbskommissionen.

A. Kommissionens Nedsættelse.

     1. Den danske og den tyske Regering meddeler hinanden gensidig, hvilke Dommere eller højere administrative Embedsmænd de i Henhold til Overenskomstens Art. 2 har udnævnt til Medlemmer af grænsevandløbskommissionen og til Suppleanter for samme. Herefter trækker Repræsentanter for den danske og den tyske Regering i det tyske Gesandtskab i København Lod om, hvilket Medlem der i de tre første Aar skal være Formand. Resultatet meddeles det danske Medlem af den danske Regering og det tyske Medlem af den tyske Regering. Begge Medlemmer skal gøre deres Suppleanter saavel som paa dansk Side Amtmændene i Tønder og Aabenraa, paa tysk Side Landraaderne for Sydtønder og Flensborg bekendt med Resultatet.

Naar ved Udløbet af de paagældende medlemmers og Suppleanters Funktionstid Nyudnævnelse eller Genudnævnelse finder Sted, skal dette meddeles paa tilsvarende Maade.

     2. Tre Aar efter Lodtrækningsdagen og derefter hvert tredje Aar finder Formandsskifte Sted, saaledes at en af den ene Regering udnævnt Formand stedse efterfølges af en af den anden Regering udnævnt Formand. Den fratrædende Formand kommer overens med sin Efterfølger om Forretningernes Overlevering. Den stedfundne Overlevering, resp. Overtagelse, skal meddeles den danske og den tyske Regering af den gamle og den nye Formand. Tilsvarende Meddelelse sker til de øvrige Medlemmer og Amtmænd, resp. Landraader, gennem den nye Formand.

     3. Formanden indstiller Udnævnelsen af nye Medlemmer og Suppleanter saa betids til den danske og den tyske Regering, at de kan tiltræde deres Hverv samtidig med Ophøret af de gamle Medlemmers og Suppleanters Funktionstid.

     4. Fratrædende Medlemmer og Suppleanter kan genudnævnes af Regeringerne.

     5. Nødvendiggøres undtagelsesvis forinden Udløbet af de seks Aar en Nybesættelse af de af Regeringerne udnævnte Medlemmers eller deres Suppleanters Plads, vil de to Regeringer gensidigt have at meddele hinanden dette. Yderligere skal Meddelelse og Bekendtgørelse finde Sted i Henhold til Punkt 7 og 8. Den nye Udnævnelse gælder kun for Resten af det afgaaede Medlems eller den afgaaede Suppleants funktionstid.

     6. Formandens Bopæl er Grænsevandløbskommissionens Sæde.

     7. Formanden meddeler sin Bopæl tilligemed nøjagtig Adresse, saavel som de øvrige af Regeringerne udpegede Medlemmers og Suppleanters Navne og Adresser, baade til disse selv og til Amtmændene over Tønder og Aabenraa Amter samt Landraaderne over Sydtønder og Flensborg Kredse. Han skal anmode de nævnte Amtmænd og Landraader om - saavidt det ikke allerede er sket - at ville foranledige de øvrige Medlemmers og Suppleanters Valg foretaget af Amtsraadene og Kredsudvalgene, samt at meddele ham de valgtes Navne og Bopæl.

Fratrædende Medlemmer og Suppleanter kan genvælges af Amtsraadene og Kredsudvalgene.

     8. Saasnart Formanden har erholdt Meddelelse om samtlige Medlemmers og Suppleanters Navne, skal han tilstille Amtmændene over Tønder og Aabenraa Amter samt Landraaderne over Sydtønder og Flensborg Kredse en disse Navne indeholdende Liste med Anmodning om dens Offentliggørelse i de Blade, hvori Amternes officielle Bekendtgørelser offentliggøres, henholdsvis i Kredsbladene. Omkostningerne ved Offentliggørelsen bærer Amterne og Kredsene hver for sit Vedkommende.

     9. Ved Personskifte forinden Udløbet af de seks Aar af enkelte af de af Amtsraadene eller Kredsudvalgene valgte Medlemmer eller Suppleanter skal Formanden underrettes herom gennem den paagældende Amtmand eller Landraad. Han foranlediger herefter Skiftet bekendtgjort som foreskrevet i Punkt 8.

Det nye Valg gælder kun for Resten af det afgaaede Medlems eller den afgaaede Suppleants Funktionstid.

B. Sagernes Ekspedition.

     10. Formanden er ansvarlig for Sagernes Ekspedition. Han skal føre en Journal, hvori alle indkommende og afgaaede Skrivelser vil være at indføre.

     11. Han kan varigt eller forbigaaende overdrage et andet stemmeberettiget Medlem Sekretærforretningerne og er, saafremt det maatte vise sig nødvendigt, berettiget til at antage lønnet Sekretær- og Skrivehjælp.

     12. Eksemplarer af Overenskomsten om Ordning af Vandløbs- og Digeforholdene ved den dansk-tyske Grænse samt af Forretningsordenen tilligemed de for Sagernes Behandling nødvendige Love og Anordninger skal af Regeringerne tilstilles Formanden i fornødent Antal.

C. Regnskabsførelse.

     13. Formanden er ansvarlig for en ordentlig Regnskabsførelse. Han fører en Kassebog, hvori alle Indtægter og Udgifter skal opføres.

     14. Han kan varigt eller forbigaaende overdrage Regnskabsførelsen til et andet stemmeberettiget Medlem.

     15. De almindelige Omkostninger ved forretningsførelsen (Skrivematerialer, Porto, Skrivehjælp), som ikke i Henhold til Overenskomstens Bestemmelser kan føres til Udgift for en bestemt Sag, afholdes af det Land, som Formanden tilhører. Den danske og den tyske Regering træffer hver for sig Bestemmelser om, af hvem disse Omkostninger skal bæres, og hvor den paagældende Formand kan forlange udbetalt Forskud paa samme.

For alle øvrige Omkostningers Vedkommende er Amterne henholdsvis Kredsene paa Formandens Opfordring forpligtede til at udrede fornødne Forskud.

     16. Ved Afslutning af hvert Forretningsaar skal Formanden aflægge Regnskab ved at tilstille det af den anden Regering udpegede Medlem, samt de stemmeberettigede Medlemmer sin Afregning med Bilag til Revision. Disse skal meddele ham Decharge. Nægter et Medlem at meddele Decharge, vil Sagen saa vidt muligt være at opklare indenfor Kommissionen ved skriftlige eller mundtlige Forhandlinger. Skulde dette ikke lykkes, skal Formanden indberette det passerede til den danske og tyske Regering, som da i Forening træffer Afgørelse i Sagen.

D. Rejseomkostninger og Dagpenge.

     17. Kommissionsmedlemmerne og Suppleanterne erholder intet Vederlag for deres Arbejde. De erholder Godtgørelse af Rejseomkostninger samt Dagpenge efter deres Lands Love.

     18. Den danske og den tyske Regering meddeler Formanden, hvilket Beløb deres Lands Medlemmer og Suppleanter kan gøre Fordring paa i Rejsegodtgørelse og Dagpenge. Formanden foranlediger Udbetalingen af disse Godtgørelser samt deres Refundering af de interesserede Parter i Henhold til Overenskomstens Forskrifter.

     19. Vidner erholder en af Kommissionen fastsat passende Godtgørelse for deres Udgifter.

E. Forretningsgangen.

     20. Andragender til Grænsevandløbskommissionen skal, ledsaget af det nødvendige Materiale, skriftligt tilstilles Formanden, eventuelt gennem vedkommende Amtmand eller Landraad, jfr. Overenskomstens Art. 28 oh 30.

     21. Formanden kan henvise et Andragende, der efter Overenskomstens Bestemmelser utvivlsomt ikke henhører under Grænsevandløbskommissionen, til den paagældende danske eller tyske Myndighed eller ogsaa helt afvise det. Fastholder Andrageren Fordringen om Andragendets Afgørelse ved Grænsevandløbskommissionen, skal Formanden forelægge Kommissionen Kompetencespørgsmaalet til Afgørelse. Han skal dog forinden henlede Andragerens Opmærksomhed paa, at denne i Tilfælde af Afvisning vil have at bære Sagens Omkostninger, samt give ham 14 Dages Frist til at tage Andragendet tilbage. (Med Hensyn til et Andragendes Afvisning jfr. Overenskomstens Art. 30, 2. Stk.)

     22. I alle andre Tilfælde skal Formanden forelægge Kommissionen Sagen til Afgørelse. Han har først at undersøge, hvilke af de valgte Medlemmer der skal tiltræde Kommissionen og skal, saafremt Sagen vedrører begge de danske Amter eller begge de tyske Kredse, i Henhold til Overenskomstens Art. 2 gennem Amtmændene eller Landraaderne foranledige henholdsvis de to danske Amtsraads og de to tyske Kredsudvalgs Afgørlse af, hvilket af de tvende danske henholdsvis tyske Medlemmer, der skal tiltræde Kommissionen. Det af den anden Stats Regering udnævnte Medlem skal i Henhold til Overenskomstens Art. 2 tage Del i Behandlingen af samtlige Sager.

     23. Formanden kan af Andrageren forlange en Fuldstændiggørelse af Andragendet ved Fremskaffelse af nøjagtigere Oplysninger og Dokumentationer eller ved Opgivelse af Vidner eller sagkyndige, eller ogsaa kræve bestemte Dokumenter eller lignende fremskaffet til første Møde.

     24. Efter at Formanden har underkastet Andragendet en Prøvelse og efter at det har været gjort til Genstand for en eventuel Supplering, skal det tilstilles de tre andre Medlemmer af Kommissionen til Gennemsyn. Efter Aftale med disse fastsætter Formanden derefter Dagen for det første Mødes Afholdelse, til hvilket Medlemmerne, Andrageren, andre efter de foreliggende Oplysninger Interesserede, samt eventuelt nødvendige Vidner og sagkyndige med mindst otte Dages Varsel indkaldes ved anbefalet Brev. Drejer det sig om Sager af større Omfang, kan efter Formandens Skøn foruden den ovennævnte Indkaldelse en officiel Bekendtgørelse tre Gange indrykkes i de i de interesserede Amter og Kredse mest udbredte Blade. Den sidste Bekendtgørelse skal offentliggøres mindst to Uger før Mødet. Indkaldelsen og den eventuelle Bekendtgørelse skal foruden Dag, Tid og Sted for Mødets Afholdelse indeholde en kortfattet Angivelse af Forhandlingsemnet.

     25. De paagældende Amtmænd og Landraader skal skriftligt underrettes om hvert Mødets Afholdelse. De har Ret til at overvære Forhandlingerne enten selv eller ved Stedfortræder samt til at udtale sig for Kommissionen, derimod tilkommer der dem ingen Stemmeret.

     26. Grænsevandløbskommissionens første Forhandling skal som Regel afholdes paa selve Aastedet.

     27. Sager, som er rejst af Amtmanden eller Landraaden i Embeds Medfør, bliver at fremme til den berammede Tid, selv om ingen møder for vedkommende Amtmand eller Landraad. Derimod kan en Sag, der foretages efter privat Begæring,selv om den er fremsendt gennem Amtmanden eller Landraaden, ved Kommissionens enstemmige Kendelse hæves, hvis Andrageren udebliver, og kan Kommissionen i saadant Tilfælde ilkende de mødende en passende Godtgørelse hos Andrageren.

Udebliver ellers nogen af de indkaldte, uagtet lovlig sket Tilsigelse, bliver Sagen, naar de mødende forlanger det, at fremme efter de Oplysninger, som de mødende meddeler, eller Grænsevandløbskommissionen selv ved Undersøgelse paa Aastedet forskaffer sig.

     28. Forsaavidt Parterne kommer til Stede i det første Møde, Har Grænsevandløbskommissionen at søge Sagen ordnet i Mindelighed. Forligsmægling kan ogsaa senere finde Sted. Et Forlig, der er indgaaet for Grænsevandløbskommissionen, har samme Gyldighed som en af Kommissionen afsagt Kendelse.

     29. Saafremt en af de i Sagen interesserede ikke anser Grænsevandløbskommissionen for kompetent, skal han paatale dette ved det første Møde, til hvilket han paa ovenangivne Maade er indkaldt. Kommissionen skal da, forinden Sagens reelle Behandling fortsættes, træffe Afgørelse i dette Spørgsmaal.

Denne Kendelse kan selvstændigt appelleres til Overgrænsevandløbskommissionen. Appelfristen begynder at løbe fra den Dag, paa hvilken Kendelsen ved anbefalet Brev er tilstillet den paagældende.

     30. Det er tilladt Parterne at give Møde i Følge med en Sagfører eller at lade sig repræsentere af en saadan eller en anden Person. Den, der møder for en anden, skal være forsynet med behørig Fuldmagt.

     31. Forhandlingerne sker mundtligt og ledes af Formanden. Denne lader føre en Protokol, i hvilken det væsentligste Indhold af de under Forhandlingerne fremsatte Udtagelser vil være at gengive. Paa særligt Forlangende af et af Kommissionsmedlemmerne eller en af Parterne skal en Udtalelse gengives ordret. Protokollen skal underskrives af samtlige Kommissionsmedlemmer.

     32. Grænsevandløbskommissionen skal afhøre de af Parterne opgivne Vidner og sagkyndige og er berettiget til selv at tilkalde og afhøre sagkyndige og andre Personer. Til Nægtelse af Vidners og sagkyndiges Afhøring udkræves Enstemmighed. Kommissionen kan ogsaa anmode de ordentlige Domstole om Afhøring af Vidner og sagkyndige under Ed.

     33. Naar Sagen efter det forhaandenværende Materiale og de ved de mundtlige Forhandlinger indhentede Oplysninger ifølge Kommissionens Skøn er tilstrækkeligt oplyst, til at Kendelse kan afsiges, vil denne være at afsige om muligt under selve Mødet og ellers snarest muligt og senest i Løbet af seks Uger. Anser derimod Kommissionen Fremskaffelsen af yderligere Materiale, Afhøringen af ikke tilstedeværende Vidner eller sagkyndige. Indhentningen af Skøn eller undtagelsesvis Indgivelse af skriftlige Redegørelser for nødvendigt, vil Sagen være at udsætte og et nyt Møde være at ansætte med en passende Frist. Indkaldelsen foretages da som til første Møde, saafremt det nye Møde ikke straks kan berammes under selve Forretningen.

Finder Kommissionen imidlertid, efter at Forhandlingerne er afsluttede, at nogen Oplysning mangler, kan den genoptage Sagen og indkalde til nyt Møde, hvilket ogsaa skal ske, hvis det maatte befindes, at der ved Sagens Paaklage eller Behandling er saadanne formelle Mangler til Stede, at Sagen ikke kan paakendes.

     34. Udkræver Sagens Opklaring Optagelse af Kort, Maalinger, Nivelleringer, Overslag over Omkostninger eller lignende og er ingen af Parterne af sig selv rede til at fremskaffe dem, saa skal Kommissionen bestemme, hvilken af Parterne der skal fremskaffe det Materiale.

     35. Saafremt Enighed ikke kan opnaas i Kommissionen, afgøres dennes Kendelser og Beslutninger ved Stemmeflerhed, hvor ikke i denne Forretningsorden Enstemmighed udtrykkelig er foreskrevet. Stemmeberettigede er kun de i Overenskomstens Art. 2 nævnte tre Medlemmer.

     36. Afsiges Kendelsen under selve Mødet, skal den med Angivelse af Grunde føres til Protokols og straks meddeles de mødende.

Kan Kendelsen ikke afsiges under selve Mødet, staar det Formanden frit at fastsætte et Møde af Grænsevandløbskommissionens Medlemmer eller at lade Sagen gaa til skriftlig Afstemning.

     37. Kendelsen affattes af Formanden og underskrives af de stemmeberettigede Medlemmer.

En Udskrift af Kendelsen med grunde vil ved anbefalet Brev være at tilstille samtlige interesserede Parter saa hurtigt som muligt og senest inden to Uger efter Afsigelsen. Endvidere skal en Udskrift af Kendelsen tilstilles de paagældende Amtmænd og Landraader.

Et stemmeberettiget Medlems afvigende Votum skal, naar vedkommende forlanger det, tilføres Protokollen og vil være at tilføje den skriftlige Udskrift af Kendelsen.

II. Overgrænsevandløbskommissionen.

A. Kommissionens Nedsættelse.

     38. Efter Indstilling af Grænsevandløbskommissionens Formand foranlediges Overgrænsevandløbskommissionen nedsat i Henhold til Overenskomstens Art. 3 af den danske og den tyske Regering efter indbyrdes Aftale. Navne og Adresser paa Formanden og Medlemmerne skal af de to Regeringer meddeles Formanden for Grænsevandløbskommissionen, der derefter meddeler de i Sagen interesserede Amtmænd og Landraader, og Overgrænsevandløbskommissionen er nedsat, samt af hvilke Medlemmer den bestaar.

     39. Overgrænsevandløbskommissionens Formand bestemmer, hvor Kommissionen har sit Sæde. Som saadant vælges et i det dansk-tyske Grænseomraade beliggende Sted.

B. Sagernes Ekspedition.

     40. For Sagernes Ekspedition gælder i Princippet de samme Regler som ved Grænsevandløbskommissionen. (Forretningsordenens Punkt 10 - 12). De i Punkt 12 nævnte Dokumenter, Love og Anordninger tilstilles Formanden af den danske og tyske Regering i det fornødne Antal Eksemplarer.

C. Regnskabsførelse.

     41. For Regnskabsførelsen gælder i Princippet de samme Regler som ved Grænsevandløbskommissionen (Forretningsordenens Punkt 13 - 16) dog med følgende Afvigelser:

Formanden erholder udbetalt de nødvendige Forskud fra Grænsevandløbskommissionens Formand, hvorefter denne i Henhold til Overenskomstens Bestemmelser foranlediger Beløbene Opkrævning hos dem, som det tilkommer at udrede Betalingen.

Efter Tilendebringelsen af den Sag, som har foranlediget Overgrænsevandløbskommissionens Indkaldelse, skal Formanden tilstille de øvrige Medlemmer af Overgrænsevandløbskommissionen Regnskab over samtlige Udgifter med Bilag, hvorefter disse meddeler ham Decharge i Overensstemmelse med Reglerne i Punkt 16. Formanden tilstiller derefter Grænsevandløbskommissionens Formand Regnskabet med Bilag, for at denne kan afregne endeligt med dem, der skal bære Sagens Omkostninger. Regnskaberne skal opbevares i Grænsevandløbskommissionens Arkiv.

D. Honorar, Rejseomkostninger og Dagpenge.

     42. Formandens Honorar fastsættes ved Aftale mellem den danske og den tyske Regering paa den ene Side og den nederlandske Regering paa den anden Side. Godtgørelse til de øvrige Medlemmer samt Vidnerne fastsættes efter de samme Grundsætninger, som er gældende for Grænsevandløbskommissionen (Forretningsordenens Punkt 17 - 19).

E. Forretningsgangen.

     43. Formanden for Overgrænsevandløbskommissionen afkræver Formanden for Grænsevandløbskommissionen samtlige Aktstykker vedrørende den Sag, i Anledning af hvilken Overgrænsevandløbskommissionen er indkaldt, samt en Udskrift af den optagne Protokol. Naar han har gjort sig bekendt med disse og har foranlediget Tilvejebringelse af de andre Oplysninger, som han eventuelt maatte anse for nødvendige, skal han tilstille de øvrige Medlemmer af Kommissionen Akterne m.m. til Gennemsyn.

     44. Er efter Formandens Skøn Sagen tilstrækkeligt forberedt, fastsætter han efter Aftale med de øvrige Medlemmer af Kommissionen Dag, Tid og Sted for det første Møde, der om fornødent vil være at afholde paa selve Aastedet. Til dette Møde skal alle de Personer indkaldes, hvis Udsagn skønnes nødvendige. Grænsevandløbskommissionens Medlemmer, samt de interesserede Amtmænd og Landraader skal, naar det ikke skønnes nødvendigt at indkalde dem, i hvert Fald have en Meddelelse om Mødets Afholdelse, og skal der, dersom det forlanges, gives dem Lejlighed til at udtale sig.

     45. Undlader nogen af Parterne at give Møde, anses han som henholdende sig til sine overfor Grænsevandløbskommissionen afgivne Erklæringer. Giver Parterne Møde, skal Overgrænsevandløbskommissionen først forsøge at mægle Forlig. Kommissionen kan, saafremt Forhandlingerne maatte give Anledning dertil, forlange eller tilstede Fremlæggelsen af yderligere Dokumenter og Bevismateriale, modtage yderligere Forklaringer eller foranledige Vidner og sagkyndige afhørt under Ed ved de ordentlige Domstole. Fremkommer der nye Kendsgerninger, der er til Ugunst for den ene af Parterne, skal denne Part, saafremt han ikke har givet Møde for overgrænsevandløbskommissionen, udtrykkelig underrettes herom, ligesom der skal gives ham Lejlighed til at udtale sig derom. I øvrigt gælder vedrørende Forretningsgangen ved Overgrænsevandløbskommissionen i Princippet de samme Regler som for Grænsevandløbskommissionens Forretningsgang (Forretningsordenens Punkt 20 - 37), dog at Kendelsen vil være at afsige senest otte Uger efter Forhandlingernes Afslutning. Kendelsen skal af Overgrænsevandløbskommissionens Formand ogsaa meddeles Formanden for Grænsevandløbskommissionen. Denne tilstiller derefter de paagældende Amtmænd og Landraader Underretning om Kendelsen.

     46. Sagens Akter opbevares i Grænsevandløbskommissionen Arkiv.

III Almindelige Bestemmelser.

Senere Supplering af Forretningsordenen.

     47. Saavel grænsevandløbskommissionen som Overgrænsevandløbskommissionen kan træffe Bestemmelser, der tjener til at supplere nærværende Forretningsorden. Dertil udkræves dog, at de supplerende Bestemmelser ikke strider imod Forretningsordenens ovenstaaende Bestemmelser, samt at de vedtages enstemmigt af samtlige Kommissionsmedlemmer - for Grænsevandløbskommissionens Vedkommende tillige af det fjerde medlem. I modsat Fald udkræves til Supplering af Forretningsordenens Bestemmelser saavel som til enhver Ændring i samme den danske og den tyske Regerings Samtykke.

 

                           Overenskomst  

                            vedrørende  

      Fiskeri og Sivskær i Rudebøl Sø og Vidaa, samt Høbjergning  

                         og Rørskær i Gudskog.  

A. Fiskeri i Rudebøl Sø og Vidaa.

Artikel 1.

De nuværende Forpagtere af de Tønder Amt tilhørende Fiskerirettigheder i Rudebøl Sø og Vidaa med Sideløb har Ret til at fortsætte Forpagtningsforholdet indtil dets Udløb den 31. Marts 1931.

Artikel 2.

Til Forpagterne vil være at udstede grænsekort med Angivelse af det eller de Steder, hvor Grænsen maa passeres.

En Foretegnelse over samtlige Forpagtere med Angivelse af deres Bopæl vil af Hovedforpagteren være at tilstille de paagældende Told- og Politimyndigheder.

Artikel 3.

Det tillades Forpagterne afgiftsfrit at sælge deres Fangst i Højer eller Tønder, ligeledes tillades det dem afgiftsfrit at indføre de i de i de ovennævnte danske Vande fangede Fisk til Tyskland.

Artikel 4.

Fangstredskaber og Baade, der medføres af tyske Fiskere til eget brug under Udøvelsen af det i Artikel 1 ommeldte Fiskeri - uden Hensyn til om disse Genstande er nye eller Brugte - kan frit passere ind og ud under fornøden Toldkontrol.

Sælger en tysk Fisker i Danmark nogen af de ommeldte Genstande, vil de være at underkaste almindelig Toldbehandling. Dette skal ogsaa gælde, naar danske Fiskere, som er Forpagter af nævnte Fiskeri, i Tyskland indkøber og til Danmark indfører Fangstredskaber og Baade.

Tyske Fiskere, der i Danmark indkøber Fangstredskaber og Baade, er paa samme Maade pligtige at underkaste sig tysk Toldbehandling.

Tidligere erlagt Told for disse Genstande kan i Tilfælde af Genudførsel ikke forlanges tilbagebetalt.

Artikel 5.

De paagældende Told- og Politimyndigheder er berettiget til at træffe de fornødne Kontrolbestemmelser.

B. Sivskær i Rudebøl Sø og Vidaa.

Artikel 6.

Beboerne i Aventoft og Rosenkrans har indtil 31. Marts 1931 Ret til at skære Sive til Forfærdigelse af Kurve, Maatter og lignende Fletværk i Rudebøl Sø og Vidaa paa de Steder, hvor Retten til Sivskær tilhører Tønder Amt. For denne Ret betaler Aventoft Kommune en aarlig Afgift af 20 Kr., der indbetales til Tønder Amt hver 2. Januar for det løbende Aar, regnet fra 1. April til 31 Marts.

Denne Ret skal dog ikke være til Hinder for, at Tønder Amtsraad ogsaa kan tillade Beboere i Tønder Amt vederlagsfrit at skære Siv sammesteds, dog kun i saadant Omfang at Beboerne i Aventoft og Rosenkrans stedse kan have tilstrækkeligt Materiale til deres Arbejder.

De paagældende skal for at kunne passere Grænsen være forsynede med Grænsekort med Angivelse af det eller de Steder, hvor Grænsen maa passeres.

Artikel 7.

Udførslen af den høstede Sivmængde fra Danmark og dennes Indførsel til Tyskland er tilladt uden videre Formaliteter og uden Opkrævning af nogen Told eller anden Afgift.

C. Høbjergning og Rørskær i Gudskog.

Artikel 8.

Ejere af Ejendomme i Rudebøl og Omegn, som har forpagtet Arealer for at bjerge Hø og skære Rør i Gudskog skal indtil 31. Marts 1931 være berettiget til at forpagte saadanne Araler ligeberettiget med de tyske Undersaatter.

Forpagtningen skal som hidtil finde Sted ved offentligt Udbud, bekendtgjort i de lokale Aviser med mindst 14 Dages Varsel.

Forpagterne skal i Forpagtningstiden have fri og uhindret Adgang til og fra Arealerne, og skal de uden speciel Udførselstilladelse, men mod Erlæggelse af den sædvanlige ogsaa for tyske Undersaater gældende Udførselsafgift være berettiget til at udføre de paa Arealet indhøstede Mængder af Hø og Rør.

De tyske Toldembedsmænd er berettiget til at føre fornøden Kontrol med, at der ikke udføres mere end det, der høstes paa det forpagtede Areal.

De paagældende skal for at kunne passere Grænsen være forsynede med Grænsekort med Angivelse af det eller de Steder, hvor Grænsen maa passeres.

Artikel 9.

Ved Salg af Ejendommene overgaar Retten til at forpagte de ovennævnte Arealer til den nye Ejer for det resterende Tidsrum indtil 31. Marts 1931.

Artikel 10.

En Fortegnelse over de heromhandlede Ejendomme i Rudebøl om Omegn, med Angivelse af Ejernes Navne vil være at tilstille de tyske Told- og Politimyndigheder samt Landraaden for Sydtønder Kreds.

Slutprotokol.

De kontraherende Parter er med Hensyn til Udførslen af Rør fra Gudskog enige om, at Landraaden for Sydtønder Kreds af egen Drift rettidigt skal skaffe Udførselstilladelser, forsaavidt disse efter de tyske Forskrifter er nødvendige og skal udlevere dem til de paagældende tyske Toldmyndigheder, hver Gang for et Forpagtningsaar og med Angivelse af den Mængde, som kan ventes som Aarsudbytte at det paagældende Areal.

 

                         Overenskomst  

                              om  

forsat Benyttelse af Kirkegaardene i Bov og Hanved.

Artikel 1.

Personer, der den 15. Juni 1920 havde Ret til Begravelse paa Kirkegaardene i Bov henholdsvis Hanved, bevarer denne Ret for sig, deres Ægtefæller og Efterkommere i nedstigende Linie.

Artikel 2.

Ved Jordfæstelse af saadanne Personer kan Kirken i Bov henholdsvis Hanved benyttes til Foretagelse af den kirkelige Handling.

Artikel 3.

Det staar Afdødes Paarørende frit for at lade Jordfæstelsen foretage af en Præst ved den Kirke, til hvilken den Afdøde hørte. Præsten har Ret til ved Graven og i Kirken at benytte sig af sit Embedssprog samt til i det hele at følge Sædvanerne i den Kirke, hvortil han hører. Navnlig kan der ogsaa anvendes Salmebøger paa det Sprog, paa hvilket Embedshandlingen forrettes.

Artikel 4.

De Paarørende er berettiget til at lade Jordfæstelsen foretage af vedkommende Præst paa det Sted, hvor Begravelsen foretages. Denne Præst skal forrette Begravelsen paa sit Embedssprog.

Artikel 5.

Degne, Kirkebetjente og Gravere paa det Sted, hvor Begravelsen foretages, er forpligtet til at yde Tjeneste ved Begravelse af Personer fra den anden Side Grænsen paa samme Maade som ved Begravelse af Personer, der hører til det paagældende Sogn.

Artikel 6.

De Afgifter, der vil være at beregne for Begravelse af Personer fra den anden Side af Grænsen, er de samme som de, der iøvrigt udredes for Begravelser i det paagældende Sogn.

Forsaavidt der imidlertid herefter afkræves tyske Statsborgere Afgifter i Kroner, omregnes Beløbet efter Parikurs. Skulde de Afgiftsbeløb, der herefter beregnes i Mark, blive lavere end de Beløb, der paa det paagældende Tidspunkt beregnes i Hanved, vil dog de sidstnævnte Afgiftsbeløb være at erlægge.

Artikel 7.

For Jordfæstelse af Personer fra den anden Side af Grænsen vil iøvrigt de almindelige for Kirkegaarden udstedte Forskrifter være at overholde.

Artikel 8.

Før Jordfæstelse af den ene kontraherende Parts Statsborgere paa Kirkegaarden i den anden Stat skal der afleveres Dødsattest, udstedt af vedkommende Myndighed i den Stat, til hvilken den Afdøde hørte.

 

                             Overenskomst  

                              vedrørende  

Afgiftsfrihed ved Salg af faste Ejendomme i Grænseomraadet.

Naar Ejere af Ejendomme, der ligger paa begge Sider af Grænsen og før den 15. Juni 1920 var i Samdrift, før den 1. januar 1926 sælger de grundstykker, som ved den nye Grænse er blevet skilt fra Hovedejendommen, skal der ikke afkræves Omsætningsafgifter, Retsafgifter og Gebyrer, som ellers vilde være at afkræve i Anledning af Salget og den tinglige Ejendomsoverdragelse saavel som i Anledning af dennes Bekræftelse og Indførelsen i Grundbogen.

I Tvivlstilfælde træffer for Danmarks Vedkommende den danske Finansminister og for Tysklands Vedkommende den tyske Rigsfinansminister den endelige Afgørelse af, om Forudsætningerne for Afgiftsfrihed er til Stede. Spørgsmaalet kan ikke under nogen Form indbringes for Domstolene.

 

                             Overenskomst  

                              angaaende  

Ordningen af Skibsfarten i de dansk-tyske Grænsefarvande.

Artikel 1.

Enhver af de to kontraherende Parter tilsteder den anden kontraherende Parts Handels-, Fiskeri-, Østersfiskeri- og Lystfartøjer saavel som Søfartspoliti- og Fiskeritilsynsfartøjer, Toldinspektions- og Vagerfartøjer fri Gennemfart gennem dens Højhedsomraade i de dansk-tyske Grænsefarvande i Flensborg Fjord, Lister Dyb og Højer Dyb under Iagttagelse af Søvejsreglerne og de særlige af vedkommende Regering udstedte Forskrifter.

Artikel 2.

De to kontraherende Parter vil gensidigt ved direkte Korrespondance mellem de paagældende Myndigheder underrette hinanden om de for deres Højhedsomraade i de fornævnte Grænsefarvande gældende Politi- og Toldforskrifter saavel som om eventuelle Ændringer i disse.

Artikel 3.

Til Sikring og Lettelse af Skibsfarten vil de to kontraherende Parter søge Enighed om ensartede søfartspolitimæssige Bestemmelser, særlig om ensartet Signalføring.

Med Hensyn til et paa den fælles Højhedsgrænse liggende Vrag paahviler Bortfjernelsen, der skal finde Sted saa hurtigt som muligt, og de dermed forbundne Omkostninger det Land, som først afmærker Vraget.

Artikel 4.

Retten til i Overensstemmelse med de almindeligt gældende folkeretlige Regler at standse og undersøge Fartøjer indenfor eget Højhedsomraade forbeholdes de to kontraherende Parters Myndigheder.

Dog skal de i Art. 1 nævnte Fartøjer, som hører til den anden Part, under fri Fart kun standses og undersøges til Gennemførelse af Ind- og Udførselsforbud eller Toldforskrifter, naar der foreligger en begrundet Mistanke om en Overtrædelse af de nævnte Forbud eller Forskrifter. I saadanne Tilfælde vil den anden Parts kompetente Myndigheder, ved direkte Korrespondance mellem de paagældende Myndigheder, snarest være at underrette om Standsningen og Undersøgelsen under Angivelse af grundene til Mistanken.

Enhver af de to kontraherende Parter vil indenfor sit Højhedsomraade i de i Art. 1 nævnte Grænsefarvande anerkende den anden Parts Toldlukke paa Fartøjer, der befinder sig i uafbrudt Fart til den anden Parts Havne eller fra saadanne til aaben Sø og fritage Ladninger paa saadanne Fartøjer, der er ledsaget af den anden Parts Toldundersøgelse. Viser det sig senere, at der har fundet en utilladt Forbindelse Sted med Land eller iøvrigt noget Misbrug af denne Fritagelse, vil for begge Parters Vedkommende den anden kontraherende Parts Kompetente Myndigheder være at underrette ved direkte Korrespondance mellem de paagældende Myndigheder.

Artikel 5.

Med Hensyn til Udlevering af bortdrevne og bjergede Sømærker tilhørende den anden kontraherende Part og godtgørelse af ydede Erstatninger gælder den i Noteveksling af 15. og 29. Januar 10904 mellem de to kontraherende Parter trufne almindelige Ordning.

Artikel 6.

Denne Overenskomst kan efter tre Aars Forløb opsiges af enhver af de kontraherende Parter med et forudgaaende Varsel paa seks Maaneder til et hvilketsomhelst Tidspunkt.

Enhver af de to Parter forbeholder sig Retten til midlertidigt at sætte den foreliggende Overenskomst helt eller delvis ud af Anvendelse, naar Hensyn til internationale Forviklinger kræver det.

 

                               Overenskomst  

                                vedrørende  

                       Lodsningen i Flensborg Fjord.  

Artikel 1.

De i Henhold til deres Lands Lovgivning til Lodsning i Flensborg Fjord paa eget Søterritorium berettigede Lodser fra begge Stater har Ret til at lodse i Fjorden ogsaa paa den anden Stats Søterritorium. Dog tilkommer Retten til paa Flensborg Fjord at lodse de til og fra Flensborg sejlende Skibe udelukkende de ved Fjorden stationerede Lodser, til hvilke ogsaa Sønderborg-Lodserne henregnes.

Artikel 2.

Retten til at lodse ind i en Havn forbeholdes det Lands Lodser, som Havnen tilhører. I Sønderborg-Bugten skal det være de tyske Lodser tilladt at lodse ind til Anduvningstønden ved det sydlige Indløb til Alssund, i den inderste Del af Flensborg Fjord skal det være tilladt de danske Fjord-lodser at lodse ind paa Flensborg Red.

Artikel 3.

Danske Lodser om Bord i Skibe, der ved Kalkgrunden gør Signal for Aftagning af Lods, vil i Henhold til de for de tyske Lodser gældende Bestemmelser blive aftaget og landsat af Besætningen paa Fyrskibet Kalkgrund. Fyrskibets Fører træffer Afgørelse vedrørende Tidspunkt og Sted for Landsætningen, under saa vidt mulig Hensyntagen til Lodsens Ønsker.

Artikel 4.

De respektive Lodspatenter, Lodsskilte og Beviser til Lodsningsret skal efter endt Lodsning tjene Lodserne som Pas ved Hjemrejse fra den anden Stats Territorium til eget Land.

Artikel 5.

De tvende Regeringer forpligter sig til med de til deres Raadighed staaende Midler at yde hinanden Bistand til Overholdelse af ovenstaaende Bestemmelser.

Artikel 6.

Nærværende Overenskomst gælder foreløbig til 31. December 1924 og forlænges fra dette Tidspunkt at regne stiltiende yderligere for et Aar ad gangen, med mindre den seks Maaneder før Fristens Udløb opsiges af en af de to Stater.

 

                             Overenskomst  

                              angaaende  

                  fælles Fiskeri i Flensborg Fjord. (* 5)  

Artikel 1.

     1. I Flensborg Fjord, der mod Øst begrænses af en Linie fra Birknakke til Kegnæs Fyr, staar Fiskeriet aabent for saadanne af de to Landes Statsborgere, der ved denne Overenskomsts Ikrafttræden har deres Bopæl i de til den danske og tyske Side af Fjorden grænsende Kommuner. Fiskere, der bosætter sig i disse Kommuner efter dette Tidspunkt, erhverver først Retten til Udøvelse af Fiskeriet paa det andet Lands Omraade, efter at de i et Aar uafbrudt har udøvet Fiskeriet i Fjorden.

De Statsborgere i de to Lande, som er bosat udenfor det i 1ste Stk. nævnte Omraade, er derimod kun berettiget til at udøve Fiskeriet inden for deres eget Lands Højhedsomraade.

     2. Fra det fælles Fiskeri undtages dog:

  • a) Nybøl Nor til dets ved de to Sømærker betegnede Udmunding,
  • b) den nordlige Del af Sønderborg Bugt - Høruphav indbefattet - som begrænses af Linien fra Lille Borrishoved (Sydspidsen af Koppelskoven) til Vestermark (Vesterby) Mølle paa Kegnæs,
  • c) Kyststrækningen langs Halvøen Kegnæs indenfor 10 m-Dybdekurven.

     3. De paa Ejendomsret eller Privilegier hvilende Særrettigheder berøres ikke af de i Afsnit 1 indeholdte Bestemmelser.

Artikel 2.

De i Artikel 1 nævnte Fiskere, som deltager i det fælles Fiskeri i Flensborg Fjord har Ret til - under Iagttagelse af de gældende Lovbestemmelser, derunder navnlig Told- og Pasforskrifter - at landsætte og afhænde deres Fangster paa Kystpladserne ved Fjorden i den anden kontraherende Stat, saavel som til sammesteds at indtage og komplettere deres Fiskerifornødenheder og Proviant.

Artikel 3.

     1. For Udøvelsen af Fiskeriet i de Farvande, hvor det fælles Fiskeri er tilladt, skal der fastsættes særlige Bestemmelser om Mindstemaal og Fredningstider saavel som om de tilladte Fiskerimetoder.

     2. Udkast til saadanne Bestemmelser skal udarbejdes i Fællesskab af en Kommission, bestaaende af seks Medlemmer. Til denne Kommission udnævner hvert Land tre Medlemmer, hvoraf det ene skal være en Fiskeritjenestemand og de to skal være Fiskere, der er berettiget til at deltage i det fælles Fiskeri.

     3. Forsaavidt ingen Særbestemmelser er udstedt af Regeringerne, gælder for Fiskeriets Udøvelse i det i denne Overenskomst omhandlede Omraade, ethvert af de to Landes almindelige Fiskerilove og Forordninger indenfor dets Højhedsomraade.

Artikel 4.

     1. Fiskerfartøjer, der er hjemmehørende i det i denne Overenskomst omhandlede Omraade, skal foruden det almindeligt foreskrevne Hjemstedsmærke med Nummer føre det særlige Mærke »FF«. Begge disse Mærker skal anbringes tydeligt paa Mærker skal anbringes tydeligt paa Skroget og Storsejlet og skal, saalænge Fartøjet er i Brug, tydeligt kunne ses.

     2. For de i Artikel 1 nævnt Fiskere, der deltager i det fælles Fiskeri i Flensborg Fjord, skal der desuden af vedkommende Myndigheder i deres eget Land udstedes en særlig Legitimation, som de paagældende Fiskere skal have hos sig under Udøvelsen af Fiskeriet indenfor det andet Lands Højhedsomraade.

     3. Nærmere Regler for Mærkningen af Fiskerfartøjerne og Redskaberne saavel som for Indhold og Udfærdigelse af samt Kontrollen med Legitimationerne skal udarbejdes af den i Artikel 3, Punkt 2, nævnte Kommission.

Artikel 5.

     1. Overtrædelser af de i Henhold til Artikel 3 og 4 udstedte Bestemmelser paatales og straffes af den Stat, hvor Fiskerfartøjet er hjemmehørende. De paagældende Fiskere er pligtige at rette sig efter de vedkommende Myndigheders Paabud.

     2. a. Uberettiget Fiskeri, der udøves i de i Henhold til Artikel 1, Punkt 2 og 3, fra det fælles Fiskeri undtagne Omraader af Personer, der i Henhold til Artikel 1 er berettiget til at deltage i det fælles Fiskeri, kan kun straffes med Bøder, der ikke maa overstige den højeste Bødestraf, der for en tilsvarende Overtrædelse er fastsat i den anden kontraherende Parts Love, og med Konfiskation af Fangsten. Straffen maa i intet Tilfælde overstige det højeste Beløb, der i det paadømmende Land er foreskrevet som Straf for en saadan Handling. Straffen skal i Dommen fastsættes i begge de kontraherende Parters Mønt til Omregningskursen paa den Dag, der gaar forud for Dagen for Domsafsigelsen. Sagsomkostningerne maa ikke overstige en Femtedel af den idømte Bøde; ved Fastsættelsen af Omkostningerne skal den Omregningskurs benyttes, der ligger til Grund for Beregningen af Straffen.

Bestemmelserne i foranstaaende Stykke gælder ikke for forsætlige Overtrædelser.

b. I alle Tilfælde, hvor der finder uberettiget Fiskeri Sted paa den anden Stats Højhedsomraade indenfor Flensborg Fjord, kan Strafforfølgningen overlades til den Stat hvor Fiskerfartøjet er hjemmehørende.

c. Hvis der af den ene Stats Myndigheder for uberettiget Fiskeri, i Henhold til Punkt 2 a., 1ste Stk., kun er blevet idømt en Bøde og denne ikke overstiger 6000 Mark eller et tilsvarende Beløb i dansk Kronemønt, skal Dommen, naar den er blevet retskraftig, anerkendes og fuldbyrdes uden Omkostninger i det andet Land, saafremt der fra den øverste administrative Justitsmyndighed i det førstnævnte Land rettes en Anmodning derom til den tilsvarende Myndighed i det andet Land. Anmodningen om Fuldbyrdelsen skal ledsages af en Erklæring fra vedkommende Myndighed i det Land, hvorfra Anmodningen fremsættes, gaaende ud paa, at Dommen er retskraftig og kan fuldbyrdes. Domskonklusionen skal ledsages af en autoriseret Oversættelse til det Lands Sprog, til hvilket Anmodningen rettes.

     3. De to kontraherende Parter vil udstede de Strafbestemmelser, som udkræves for at gennemføre de ved denne Overenskomst opstaaede Forpligtelser.

     4. Om Udfaldet af Strafforfølgningen og den idømte Strafs Størrelse, skal der i de i Punkt 1 til 3 nævnte Tilfælde inden en passende Frist gives Meddelelse til den Stat, paa hvis Højhedsomraade Overtrædelsen har fundet Sted.

     5. Overtrædelser af den i Punkt 1 - 3 nævnte Art, for hvilke der i det ene Land er indledet Strafforfølgning, skal ikke gøres til Genstand for Strafforfølgning i det andet Land.

     6. Naar en Fiskeriovertrædelse har fundet Sted paa det ene Lands Højhedsomraade er det paagældende Lands Fiskerimyndigheder i særlig paatrængende Tilfælde beføjet til ogsaa paa den Del af det andet Lands Højhedsomraade, hvor Fiskeriet er fælles for begge Landes Statsborgere, at fastslaa hvem Gerningsmanden er. Konstateringen skal indskrænke sig til at fastslaa Fartøjet Kendemærke og kontrollere Legitimationerne.

Fiskeritilsynsmyndighederne er pligtige til, naar de vedkommende Myndigheder fra det andet Land kommer til Stede, at overlade disse den videre Konstatering og at vende tilbage til deres eget Lands Højhedsomraade.

Artikel 6.

De to Landes Regeringer forpligter sig til gensidigt at underrette hinanden om de Foranstaltninger, som de har truffet for at sikre Overholdelsen af de i denne Overenskomst indeholdte Bestemmelser.

Artikel 7.

Denne Overenskomst gælder for et Tidsrum af fem Aar. Derefter gælder den videre for et Aar ad Gangen, forsaavidt den ikke med et Aars Varsel er blevet opsagt.

Enhver af de to kontraherende parter forbeholder sig Retten til midlertidigt at sætte den foreliggende Overenskomst helt eller delvis ud af Anvendelse, naar Hensyn til internationale Forviklinger kræver det.

 

                              Overenskomst  

                               angaaende  

                     Fiskeriet paa Bredegrunden.  

Artikel 1.

Tyske Fiskere, som er bosiddende paa Slesvig-Holstens Østkyst mellem Flensborg og Landsbyen Stein ved Kieler-Fjordens Munding - begge indbefatet - og som hidtil har taget Del i Fiskeriet paa den udfor Flensborg Fjords Munding liggende Bredegrund, har Ret til i et Tidseum af tre Aar fra denne Overenskomsts Ikrafttræden at fiske ogsaa paa den Del af Bredegrunden, som ligger inden for tre Sømil fra den danske kyst og begrænses:

imod Vest af en Linie fra Kegnæs Fyr til Sømærket Bredegrund V (Topmærke en Ballon) og denne Linies sydlige Forlængelse,

Imod Øst af en Linie fra Gammel Pøl Fyr til Sømærket Bredegrund Ø (Topmærke to opadvendte Koste),

Imod Nord af 10 m-Dybdekurven udfor Kysten ved Als.

Det samlede Antal af disse Fiskere maa dog ikke overstige 450.

Artikel 2.

De tyske Fiskerimyndigheder udsteder de fornødne Legitimationer til de Fiskere, der i Henhold til Artikel 1 har erholdt Adgang til at fiske paa den i samme Artikel betegnede Del af Bredegrunden, og tilstiller de danske Fiskerimyndigheder en Formular for disse Legitimationer saavel som en Liste over de Fiskere, der har erholdt saadanne Legitimationer samt Kendemærkerne paa deres Fartøjer. Ændringer i Tildelelsen af Legitimationer skal hver Gang meddeles de danske Fiskerimyndigheder.

Artikel 3.

Paa den i Artikel 1 betegnede Del af Bredegrunden maa de tyske Fiskere, der har faaet Adgang til Fiskeri der, kun udøve saadant med nedgarn og Kroge. Udøvelsen af Fiskeri med Slæbevaad er dem forbudt.

Fiskeriet skal udøves i Overensstemmelse med de i de danske Farvande almindeligt gældende Forskrifter.

Artikel 4.

Den danske Regering forbeholder sig Ret til midlertidigt at sætte denne Overenskomst helt eller delvis ud af Anvendelse, naar Hensyn til internationale Forviklinger kræver det.

 

                           Slutprotokol.  

Den tyske Regering forpligter sig til, saalænge den i Artikel 1 hjemlede Ret for tyske Fiskere til at drive Fiskeri paa den i samme Artikel betegnede Del af Bredegrunden bestaar og er i Anvendelse, at tillade Indførsel af røget Fisk fra Danmark til en samlet Mængde af 800 Tons for det Tidsrum, for hvilket foranstaaende Overenskomst gælder, dog saaledes, at der i hvert Aar, at regne fra Overenskomstens Ikrafttræden, ikke maa indføres mere end 300 Tons.

 

                             Overenskomst  

                                  om  

        Gennemførelse af Versaillestraktatens Artikler 112 og 113.  

Artikel 1.

     1. Ved Bopæl i den i Versaillestraktatens Artikler 112 og 113 anvendte Betydning skal forstaas det Sted, hvor den paagældende Person har sit faste og varige Hjem. Afgørelsen af den faktiske Tilstedeværelse af Bopæl i den nævnte Betydning forbeholdes Regeringen i den Stat, i hvilken de paagældende gør Krav paa at være Statsborger. De kontraherende Parter er enige om, at forsaavidt angaar tyske Statsborgere, der har en saadan Bopæl saavel i det som Følge af Versaillestraktaten til Danmark overdragne Omraade som i Tyskland, kommer Bopælen i Tyskland ikke i Betragtning ved Anvendelsen af Bestemmelserne i Artikel 112.

     2. Personer, som i Henhold til Artikel 112 eller ved Option i Henhold til Artikel 113 erhverver Statsborgerret i den ene af Staterne, mister derved samtidig Statsborgerretten i den anden Stat.

     3. Afgørende er Bopælen den 15. Juni 1920; dog kan Personer, der først har bosat sig i det til Danmark overdragne Omraade efter den 1. Oktober 1918, kun erhverve dansk Statsborgerret med Tilladelse af den danske Regering. Indtil Meddelelsen af denne Tilladelse beholder de den tyske Statsborgerret.

     4. De kontraherende Parter er enige om, at Personer, som den 15. Juni 1920 endnu havde deres Bopæl i det til Danmark overdragne Omraade, men som ved denne Overenskomsts Ikrafttræden allerede har forlagt deres Bopæl til Tyskland uden Optionserklæring, vil være at betragte som tyske Statsborgere, og at de ikke har erhvervet dansk Statsborgerret i Overensstemmelse med Versaillestraktatens Artikel 1121, medmindre de allerede har erholdt udstedt et dansk Statsborgerbevis i Henhold til Artikel 6, 2det Stk. eller inden 14. Juni 1922 andrager derom hos det kgl. danske Indenrigsministerium i København; saafremt de i Artikel 112 indeholdte Forudsætninger foreligger for saadanne Personers Vedkommende, vil Beviset paa saadan Begæring være at udstede fra dansk Side. Saadanne Personer, som først er udvandret fra Nordslesvig efter Udgangen af Aaret 1920, skal dog være berettiget til at andrage om et dansk Statsborgerbevis indtil den 15. August 1922.

Artikel 2.

De kontraherende Parter er enige om, at der indtil 31. December 1923 ved Bortflytning fra Landet tilkommer de i Versaillestraktatens Artikel 112, 2det Stk., nævnte Personer, som ikke indgiver Andragende om Erhvervelse af dansk Statsborgerret, eller hvis Andragende derom bliver afslaaet af den danske Regering, alle de Rettigheder, som i Overensstemmelse med Artikel 113, sidste Stk., følger af Udøvelsen af Optionsretten.

Artikel 3.

De kontraherende Parter er enige om, at den i Artikel 113 i Versaillestraktaten fastsatte Frist for Afgivelsen af Optionserklæringer i alle Tilfælde begynder med den 15. Juni 1920, og at den ved Option for Danmark udløber med den 14. Juni 1922, ved Option for Tyskland med den 31. December 1922.

Artikel 4.

     1. Optionserklæringen vil være at afgive overfor en dertil kompetent Myndighed. den maa afgives skriftligt eller føres til Protokol. For Erklæringen vil der være at meddele et Bevis af den modtagende Myndighed. I dette Bevis skal angives Dagen, paa hvilken Optionserklæringen vil være at anse som afgivet. Afgørende i saa Henseende er Dagen for Indlevering af Optionserklæringen hos den kompetente Myndighed, henholdsvis Dagen, paa hvilken Optionserklæringen er blevet ført til Protokol.

     2. Kompetent til at modtage Optionserklæring fra Personer, der opterer for Danmark, er i København Magistraten, i det øvrige Danmark vedkommende Amtmand; udenfor Danmark modtages Optionserklæringer af de danske Gesandtskaber eller de danske generalkonsulater eller Konsulater.

     3. Kompetent til at modtage Optionserklæring fra Personer, som opterer for Tyskland, er i det til Danmark overdragne Omraade det tyske Konsulat i Aabenraa, for det øvrige Danmarks Vedkommende det tyske Gesandtskab i København; for Personer bosat udenfor Danmark de Myndigheder, der vil være at udpege hertil af den tyske Rigsregering.

     4. Angaaende Form og Indhold af Optionserklæringen vil de kontraherende Parter udstede Forskrifter og snarest meddele hinanden disse.

Artikel 5.

     1. Afgivelse af Optionserklæring i Overensstemmelse med denne Overenskomsts Artikel 4 medfører Erhvervelse af den valgte og Tab af den hidtidige Statsborgerret. Optionens retlige Virkninger indtræder med den Dag, paa hvilken Optionserklæringen er afgivet. Har Optanten ikke allerede forinden eller senest 12 Maaneder efter denne Dag forlagt sin Bopæl til det Land, for hvilket han har opteret, anses Optionserklæringen som om den ikke havde fundet Sted; Forholdet vil da være at betragte, som om Optanten overhovedet ikke havde skiftet Statsborgerret.

     2. Optanter, der har deres Bopæl udenfor begge Stater, kan af den Stat, for hvilken de opterer, fritages for Flytningsbetingelsen.

     3. Virkningerne af Bopælsforlæggelsen eller Ikke-Forlæggelsen af Bopælen omfatter ogsaa de i Versaillestraktatens Artikel 113, 2det Stk., angivne Familiemedlemmer.

     4. I det ovennævnte Tidsrum af 12 Maaneder maa den Stat, i hvilken Optanten har sin Bopæl, ikke udvise ham eller nægte ham Opholdstilladelse.

     5. En Tilbagekaldelse af Optionserklæringen er utilstedelig, bortset fra de i denne Overenskomsts Artikel 8, 2det Stk., nævnte Tilfælde.

Artikel 6.

     1. Saasnart der gennem Bopælsforlæggelsen, henholdsvis Fritagelsen for Bopælsforlæggelsen, er skabt endelig Klarhed over en Optants Statsborgerret, erholder Optanten et Statsborgerbevis fra den Stat, i hvilken han har erhvervet Statsborgerret.

     2. Kompetent til at udfærdige Statsborgerbevis er i Danmark det kgl. Indenrigsministerium i København, i Tyskland de Myndigheder, der vil være at udpege hertil af den tyske Rigsregering.

     3. Statsborgerbeviset skal indeholde Attestation for Bopælens Forlæggelse eller for Fritagelsen herfor.

     4. Statsborgerbeviser, som indeholder den i 3die Stk. nævnte Attestation, skal for de kontraherende Parters Forvaltningsmyndigheder og Domstole afgive fuldt Bevis for Besiddelsen af den deri bevidnede Statsborgerret.

Artikel 7.

     1. Berettigede til at afgive Optionserklæring er Mænd, ugifte Kvinder, Enker og fraskilte (ved Option for Danmark ogsaa fraseparede) Hustruer, som har fyldt deres 18de Aar.

     2. For forældreløse Personer under 18 Aar afgives Optionserklæringen af deres lovlige Værge.

     3. Forudsætningen for Retten til at optere er:

For Option for Danmark, at de paagældende Personer:

  • a) er i Besiddelse af tysk Statsborgerret,
  • b) er født i det til Danmark overdragne Omraade,
  • c) ikke allerede i Henhold til Versaillestraktatens Artikel 112 har erhvervet dansk Statsborgerret som Følge af deres Bopæl i det nævnte Omraade.

For Option for Tyskland, at de paagældende Personer:

den 15. Juni 1920 i Henhold til Versaillestraktatens Artikel 112 har erhvervet dansk Statsborgerret som Følge af deres Bopæl i det nævnte Omraade, dog med Forbehold af Bestemmelserne i denne Overenskomsts Artikel 1, 4de Stk.

     4. Personer, som i Henhold til tyske Myndigheders Erklæringer har mistet deres tyske Statsborgerret som Følge af Faneflugt, men som i øvrigt opfylder Betingelserne i Versaillestraktatens Artikel 112 eller 113 skal med Hensyn til Erhvervelse af dansk Statsborgerret behandles efter de samme Regler, som om de var vedblevet at være tyske Statsborgere.

Artikel 8.

     1. Mandens Option omfatter ogsaa hans Hustru (ved Option for Danmark dog ikke, naar hun lever faktisk adskilt fra Manden) og Ægtebørn under 18 Aar. Option af en fraskilt (ved Option for Danmark ogsaa en frasepareret) Hustru omfatter de Ægtebørn under 18 Aar, over hvilke hun har Forældremyndigheden. En ugift Moders Option omfatter hendes uægte Børn under 18 Aar.

     2. Forældreløse Personer under 18 Aar, for hvilke deres lovlige Værger har udøvet Optionsretten, har indenfor Optionsfristens Udløb en Tilbagekaldelsesret, saafremt de fylder 18 Aar inden Fristens Udløb. Bestemmelserne i denne Overenskomsts Artikel 4 - 6 finder tilsvarende Anvendelse.

Artikel 9.

Personer, der har opteret, eller der omfattes af en anden Persons Optionserklæring, er fra Dagen for Optionserklæringen indtil Udløbet af et Aar efter dennes Afgivelse fritaget for Forpligtelse til Militærtjeneste.

Artikel 10.

Personer, som i Henhold til denne Overenskomst har erhvervet Statsborgerret i den ene Stat, skal i den anden Stat, bortset fra Bestemmelserne om Bopælsforlæggelsen, ikke behandles anderledes end andre Statsborgere af den førstnævnte Stat.

Artikel 11. De kontraherende Parter forbeholder sig at træffe særlige Aftaler til Undgaaelse af Dobbeltbeskatning af Optanter.

Artikel 12.

De kontraherende Parter forpligter sig til ad diplomatisk Vej, hvert Kvartaar og første Gang tre Maaneder efter denne Overenskomsts Ikrafttræden, at tilstille hinanden Fortegnelser, saavel over de Personer, til hvem deres Myndigheder har meddelt de i denne Overenskomsts Artikel 4, 1ste Stk., omtalte Beviser, som over de Personer, til hvem deres Myndigheder i Overensstemmelse med denne Overenskomsts Artikel 6 har meddelt Statsborgerbeviser. Den danske Regering vil ligeledes tilstille den tyske Regering Fortegnelse over de Personer, til hvem Statsborgerbeviser meddeles efter denne Overenskomsts Ikrafttræden i Overensstemmelse med dens Artikel 1, 4de Stk.

Artikel 13.

     1. Viser det sig, at en Person, som har opteret for en af de kontraherende Parter, eller som hører til den i denne Overenskomsts Artikel 1,4de Stk., nævnte Kreds af Personer, hverken i den ene eller den anden Stat, ved prøvelsen af hans Statsborgerforhold, af de kompetente Myndigheder anderkendes som Statsborger, kan enhver af de kontraherende Parter forlange, at Tilfældet skal ordnes af en blandet Kommission, der sammensættes af to Statsborgere fra hver af de kontraherende Parter, og som i paakommende Tilfælde træder sammen paa et Sted, hvorom nærmere Aftale i saa Fald træffes.

     2. I alle Tilfælde, hvor de to Parters Medlemmer af Kommissionen ikke kan blive enige, træffes Afgørelsen af en neutral Voldgiftsdommer, som den kgl. svenske Regering anmodes om at udnævne.

     3. Bestemmelserne i denne Artikels 1ste og 2det Stk., gælder foreløbig i fem Aar fra den Dag, da denne Overenskomst træder i Kraft, og kan derefter opsiges med et Aars Varsel.

Slutprotokol.

     1. De kontraherende Parter er indforstaaet med, at det kgl. danske Indenrigsministeriums Cirkulære af 31. Marts 1921 til Amtmændene over Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder Amter fra dansk Side skal lægges til Grund for Fortolkningen af Bopælsbegrebet.

     2. Spørgsmaalet om saadanne Personers Statsborgerforhold, der i og for sig er optionsberettigede, men paa grund af Sindssyge eller Aandssvaghed ikke er i Stand til at optere, og som staar under offentlig eller privat Forsorg, skal i Forbindelse med Spørgsmaalet om Forsorgspligten ordnes af den Kommission, der er nedsat angaaende Opgørelsen af offentlig-retlige Korporationers Mellemværende.

     3. Den danske Regering erklærer, at optionsberettigede Personer, i Overensstemmelse med de kompetente Myndigheders allerede bestaaende Praksis efter derom indgivet Andragende erholder Udsættelse med Militærtjenesten indtil Udløbet af Optionsfristen.

     4. Der bestaar Enighed om, at Spørgsmaalet om, hvorvidt den ifølge Art. 8, 1. stk. udkrævede Forældremagt i hvert enkelt Tilfælde tilkommer den fraskilte, henholdsvis fraseparerede Hustru, skal afgøres efter den Ret, som i denne henseende gjaldt for Optanten indtil Optionen.

 

                              Overenskomst  

                               vedrørende  

             Forsorgen for Krigsinvalider (Militærrentemodtagere)  

                            og Pensionister.  

             A. Forsorgen for Krigsinvalider (Militærversorgung).  

Artikel 1.

Danmark overtager fra den 15. Juni 1920 at regne en fyldestgørende Forsorg (Militærversorgung)for saadanne Krigsinvalider og disses Efterladte, der i Medfør af Versaillestraktatens Art. 112 er blevet danske Statsborgere. Begrebet »Krigsinvalider« omfatter ogsaa saadanne Personer, som senere hen overfor den danske Regering fremsætter og hos denne opnaar Anerkendelse af Krav paa Forsørgelse.

Artikel 2.

Danmark overtager samme Forsorg for de Personer, der i Henhold til Versaillestraktatens Art. 113 har opteret for Danmark. Den tyske Forsorg ophører fra og med den 1ste Dag i den efter Bopælsforlæggelsen følgende Maaned.

Artikel 3.

For Personer, der i Henhold til Versaillestraktatens Art. 113 opterer for Tyskland, overtager Tyskland Forsorgen (Militærversorgung). Den danske Forsorg ophører fra og med den 1ste Dag i den efter Bopælsforlæggelsen følgende Maaned.

Artikel 4.

Den i Artiklerne 1 og 2 omhandlede Forsorg ordnes af Danmark ad Lovgivningsvejen.

Den Forsorg (Militærversorgung), Tyskland skal overtage i Henhold til Art. 3, retter sig efter de til enhver Tid almindeligt gældende tyske Love og Bestemmelser.

B. Pensionsforsorgen.

Artikel 5.

Danmark overtager fra den 15. Juni 1920 at regne Pensionsforsorgen dette for de før dette Tidspunkt med Pension afskedigede tyske Rigstjenestemænd og preussiske Statstjenestemænd, der i Medfør af Versaillestraktatens Art. 112 er blevet danske Statsborgere. Til disse Tjenestemænd henregnes ogsaa Officerer samt Provinsen Slesvig-Holstens Tjenestemænd.

Danmark overtager ligeledes Forsorgen for de Enker og forældreløse Børn, der havde Krav paa at erholde udbetalt Pension den 15. Juni 1920, saafremt de i Medfør af Versaillestraktatens Art. 112 har erhvervet dansk Statsborgerret, saavel som for de i 1ste Stk. nævnte Tjenestemænds Enker og efterladte Børn.

Artikel 6.

Danmark overtager, Pensionsforsorgen for de Pensionister og Efterladte af den i Art. 5 nævnte Art, som i Henhold til Versaillestraktatens Art. 113 har opteret for Danmark. Forsorgen indtræder fra og med den 1. Dag i den efter Bopælsforlæggelsen følgende Maaned.

Artikel 7.

Saafremt de i Art. 5 eller 6 nævnte Forudsætninger er til Stede, overtager Danmark Pensionsforsorgen for de før den 15. Juni 1920 med Pension afskedigede Præster og andre kirkelige Tjenestemænd (Religionsdiener), Folkeskolelærere og - lærerinder, Lærere og Lærerinder ved de offentlige Mellemskoler, der var Medlemmer af Folkeskolelærerpensionskasserne, samt for alle Lærere, der var ansat ved kommunale Skoler.

Under samme Forudsætning overtager Danmark Forsorgen for Enker og Børn efter Personer af den i 1ste Stk. nævnte Art, saafremt enten Enkerne eller Børnene eller deres Ægtefæller, henholdsvis deres Fædre, havde Krav paa at erholde udbetalt Pension den 15. Juni 1920.

Artikel 8.

For Personer, der i Henhold til Versaillestraktatens Art. 113 opterer for Tyskland overtager Tyskland Udredelsen af Pensioner og Beløb til Efterladte i Overensstemmelse med de til enhver Tid almindeligt gældende tyske Love og Bestemmelser fra og med den 1ste Dag i den efter Bopælsforlæggelsen til Tyskland følgende Maaned. Fra og med dette Tidspunkt ophører den danske Forsorg.

Artikel 9.

Forpligtelsen til Udredelse af Beløb til Pensionister og Efterladte, for hvilke Danmark ikke skal overtage Forsorgen i Medfør af Afsnit B, forbliver hos Tyskland. Tyskland overtager Forpligtelsen til Udbetaling af Pensioner til de kommunale Lærere samt deres Enker og efterladte Børn, forsaavidt Forsorgen for dem ikke ifølge denne Overenskomst paahviler Danmark.

Artikler 10.

Afgørende for Størrelsen af de Pensioner, hvis Udbetaling paahviler den danske Regering i Medfør af Artiklerne 5 - 7, er de i Tyskland den 1. August 1914 gældende Lovforskrifter vedrørende Beregning af Lønninger og Pensionsbeløb og de til disse sig sluttende, forinden den 1. August 1914 udstedte Forordninger og Forvaltningsbestemmelser. De paa dette Grundlag beregnede Markbeløb omregnes til danske Kroner efter Forholdet 9 : 8. Dertil kommer de Dyrtids- og Konjunkturtillæg, der til enhver Tid i Danmark udbetales danske pensionsberettigede med tilsvarende Pensionsbeløb.

Med Hensyn til Udredelsen af Kronebeløb til Optanter, for hvilke Danmark ifølge Art. 6 vil have at udbetale pensionsbeløb, finder Forskriften i 1ste Stk. kun Anvendelse, naar de paagældende Personer, henholdsvis deres Ægtefæller eller Fædre, har beklædt et Embede i det afstaaede Omraade. Til andre Optanter vil Danmark kun have at udbetale Pensionsbeløbene i Mark efter de til enhver Tid gældende tyske Bestemmelser.

Af de i Artiklerne 5 og 7 nævnte pensionister erholde de, der kun ved at have iagttaget Bestemmelsen i Art. 1, 4de Stk. i Optionsoverenskomsten er i Besiddelse af dansk Statsborgerret, ligeledes kun Pensionsbeløbene fra dansk Side i Mark efter de til enhver Tid gældende tyske Bestemmelser.

Artikel 11.

Pensionerne til »middelbare Stats-Tjenestemænd« (mittelbare Staatsbeamte) skal uden Hensyn til de Paagældendes Statsborgerforhold og Bopæl fremdeles betales af de Kommuner, Kommuneforbund og andre offentlig-retlige Korporationer, hvem Udredelse af disse Ydelser har paahvilet den 15. Juni 1920.

Saafremt Korporationer af denne Art er blevet delt ved grænsefastsættelsen, vil Fordelingen af Pensionsbyrden - hvis der ikke ved Delingen med bindende Virkning er blevet truffet en anden Ordning - være at ordne saaledes, at de Pensionsberettigede, der er blevet danske Statsborgere, skal falde den danske Del, de, der er forblevet tyske, den tyske Del til Byrde. I Tilfælde af Option overgaar Pensionsforsorgen fra og med den 1ste Dag i den efter Bopælsforlæggelsen følgende Maaned til den Del, der er tilfaldet det Land, til Fordel for hvilket Optionen har fundet Sted.

Ydelserne til de af de forannævnte Tjenestemænd, der besidder eller erhverver dansk Statsborgerret, skal fra den 1. April 1922 at regne udregnes efter de Grundsætninger, der er fastslaaet i Art. 10, saafremt Betalingen af disse ydelser paahviler danske Kommuner og de Berettigede har deres Bopæl i Danmark. Iøvrigt er Kommunerne kun forpligtet til Udbetaling af Markpensioner.

Den danske Regering vil træffe Foranstaltninger, der sikrer, at Kommunerne, Kommuneforbundene og de øvrige offentlig-retlige Korporationer opfylder disse Forpligtelser.

Artikel 12.

Bestemmelserne i denne Overenskomst gælder ikke for Pensionsberettigede, som ved Overenskomstens Ikrafttræden ikke har oppebaaret Pensionsbeløb fra Danmark og ej heller indenfor et Tidsrum af seks Maaneder efter dens Ikrafttræden har fremsat Pensionsandragende overfor en dansk Myndighed. Udløbet af denne Frist skal dog ikke kommer de Personer til Skade, der som Følge af uafvendelige Begivenheder (vis major) har været forhindret i at gøre deres Pensionskrav gældende.

Den danske Regering forbeholder sig, hvorvidt og hvorledes den i givet Tilfælde vil ordne Pensionsforsorgen for Personer, der ikke rettidigt har anmeldt deres Pensionskrav.

C. Almindelige Bestemmelser.

Artikel 13.

Gennemførelsen og Udøvelsen af de i denne Overenskomst indeholdte Grundsætninger vedrørende de Militærrenter og Pensioner, der skal udbetales af Danmark, herunder Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger Krigs- eller Tjenestebeskadigelse, forbeholdes den danske Regering. Derved kan ogsaa - bortset fra de i Art. 11 omhandlede Tilfælde - den i Danmark almindeligt gældende Grundsætning, at Udbetaling bortfalder, naar de paagældende uden Samtykke fra de kompetente Myndigheder tager Ophold udenfor Danmark, bringes til Anvendelse.

Stridsspørgsmaal, der matte opstaa vedrørende Bestemmelsen i 1ste Stk., henhører udelukkende under de kompetente Domstoles Afgørelse.

Artikel 14.

I alle Tilfælde, hvor der for særlige Klasser af de heromhandlede Tjenestemænd eller deres Efterladte bestaar særlige Pensionskasser, forpligter Tyskland sig til at udbetale til Danmark en forholdsmæssig Andel af den Formue, der tilhører de paagældende Kasser.

Foranstaaende Bestemmelse finder dog ikke Anvendelse paa den evangeliske Kirkes Pensionskasser.

Artikel 15.

Danmark og Tyskland tilsiger gensidigt hinanden Bistand med forskudsvis Anvisning af Militærrenter og Pensioner, hvis Udredelse paahviler den anden Stat. Afregninger finder Sted tre Maaneder efter Regnskabsaarets Slutning.

Afregningen af de i Overgangstiden af den ene Stat for den anden udlagte Beløb skal saavidt muligt finde Sted inden tre Maaneder efter denne Overenskomsts Ikrafttræden.

Artikel 16.

Tyskland forpligter sig til, til enhver Tid at meddele de danske Myndigheder alle nødvendige Oplysninger og Aktstykker.

København, den 10. April 1922.

 

                            Slutprotokol  

                                 til  

         Overenskomsten vedrørende Forsorgen for Krigsinvalider  

                          og Pensionister.  

Mellem de to Regeringer bestaar Enighed om følgende Punkter:

1. Til Art. 1: Under Begrebet »Militærversorgung« henregnes ikke Hædersgaver til Indehavere af Jernkorset fra 1870-71, Veterangaver fra Krige før 1914 eller Understøttelser af det forhenværende Allerhøjeste Dispositionsfond.

2. Til Art. 11: For at fastslaa Begrebet »mittelbare Staatsbeamte«, saaledes som dette skal forstaas i denne Artikel, er der blevet overleveret den danske Regering en Liste over de Stillinger indenfor det Danmark tilfaldne Omradde, hvis Indehavere, saafremt der foreligger et offentlig-retligt Tjenesteforhold, er at betragte som »mittelbare Staatsbeamte«.

     3. -Til Art. 11: Bestemmelserne i denne Artikel gælder ikke for de forhenværende kommissariske Amtsforstandere.

4. Til Art. 14: Delingen af de i denne Artikel omhandlede Pensionskasser m.v. vil være at forberede af dertil af hver af Parterne udnævnte Kommissærer.

5. Til Art. 14, 2det Stk.: For Danmarks Overtagelse af Pensionsforsorgen for Præster samt deres Enker og efterladte Børn betaler Tyskland til Danmark et Beløb af 350 000 Mark.

6. Til Art. 15: Ved Fastsættelsen af Provinsen Slesvig-Holstens Formue og Forpligtelser bortset der fra Pensionsbyrden.

 

                             Overenskomst  

                                 til  

                   Ordning af skatteretlige Spørgsmaal.  

Artikel 1.

De af danske Myndigheder i Nordslesvig oppebaarne Skatter til det tyske Rige eller den preussiske Stat, paa hvilke der før den 15. Juni 1920 er opstaaet Krav ifølge tyske Rigslove eller preussiske Statslove, skal senest tre Maaneder efter denne Overenskomsts Ikrafttræden udbetales kontant til den tyske Regering.

Artikel 2.

Den danske Regering vil virke for Opkrævning af Skatter, der endnu skyldes af Skatteydere i det Danmark tilfaldne Omraade, forsaavidt saadanne Restancer før den 15. Junii 1920 har været forfaldne, resp. paalignede og forfaldne, i Henhold til nedennævnte Love:

I. Rigslove.

     1. Zuwachssteuergesetz' af 14 Februar 1911 (»Reichsgesetzblatt«, Side 33),

     2. Gesetz über einen einmalingen ausserordentlichen Wehrbeitrag' af 3. Juli 1913 (»Reichsgesetzblatt« Side 505),

     3. Besitzsteuergesetz' af 3. Juli 1913 (»Reichsgesetzblatt« Side 524),

     4. Kriegssteuergesetz' af 21. Juni 1916 (»Reichsgesetzblatt« Side 561) med »Gesetz zur Ergaenzung des Kriegssteuergesetzes« af 17. December 1916 (»Reichsgesetzblatt« Side 1407) og »Gesetz über die Erhebung eines Zuschlages zur Kriegssteuer« af 9. April 1917 (»Reichsgesetzblatt« Side 349),

     5. Gesetz über eine ausserordentliche Kriegsabgabe für das Rechnugsjahr 1918' af 26. Juli 1918 (»Reichsgesetzblatt« Side 964),

     6. Umsatzsteuergesetz' af 26. Juli 1918 (»Reichsgesetzblatt« Side 775),

     7. Grunderwerbssteuergesetz' af 12. September 1919 (»Reichsgesetzblatt« Side 1617)

     8. Reichserbschaftssteuergesetz' af 3. Juni 1906 (»Reichsgesetzblatt« Side 654), og »Reichserbschaftssteuergesetz« af 10. September 1919 (»Reichsgesetzblatt« Side 1543),

     9. Das Reichsstempelgesetz',

     10. Told- og Forbrugsafgiftslove.

II. De preussiske Love om »Einkommen- und Ergænzungssteuer« samt om

Arve- og Stempelafgifter.

De Beløb, der opkræves af den danske Regering i Henhold til denne Artikels 1ste Stk., tilkommer Tyskland og skal uopholdelig overvises til den tyske Regering.

Inden Udløbet af tre Maaneder efter denne Overenskomsts Ikrafttræden skal der, saafremt det maatte blive forlangt af den tyske Regering, ved Samarbejde mellem de to kontraherende Parters kompetente Myndigheder udarbejdes Fortegnelser over Arten og Størrelsen af de Skatter, der vil være at opkræve i Henhold til denne Artikels 1ste Stk. Disse Fortegnelser skal foruden Oplysning om Skattebeløbene og disses Forfaldstid tillige indeholde Oplysning om Skatteydernes Navn og Bopæl.

Artikel 3.

Den danske Regering afgør selvstændigt, hvorledes der skal forholdes med Hensyn til Opkrævningen i Henhold til Art. 2, samt hvilke Beløb der vil være at betragte som uerholdelige.

Bestemmelserne i denne Artikels 1ste Stk. skal dog ikke være til Hinder for, at der søges Fyldestgørelse i Formue, som befinder sig udenfor Danmark.

Artikel 4.

Den tyske Regering vil, forsaavidt angaar Personer, der har forlagt deres Bopæl fra det Danmark tilfaldne Omraade til Tyskland, virke for Opkrævning af de af danske Myndigheder paalignede og før de paagældendes Bortflytning forfaldne danske Skatter for Aaret 1920 - 21, forsaavidt de vedrører Tiden indtil Begyndelsen af den Maaned, i hvilken Bortflytningen har fundet Sted, og endnu ikke er betalt. De Beløb, der opkræves i Overensstemmelse med 1ste Punktum, tilkommer Danmark og skal uopholdelig overevises til den danske Regering.

Inden Udløbet af tre Maaneder efter denne Overenskomsts Ikrafttræden skal der, saafremt det maatte blive forlangt af den danske Regering, ved Samarbejde mellem de to kontraherende Parters kompetente Myndigheder udarbejdes Fortegnelser over Arten og Størrelsen af de Skatter, der vil være at opkræve i Henhold til denne Artikels 1ste Stk. Disse Fortegnelser skal foruden Oplysning om Skattebeløbene og disses Forfaldstid tillige indeholde Oplysning om Skatteydernes Navn og Bopæl samt Tidspunktet for Bortflytning.

Artikel 5.

Den tyske Regering afgør selvstændigt, hvorledes der skal forholdes med Hensyn til Opkrævningen i Henhold til Art. 4, samt hvilke Beløb der vil være at betragte som uerholdelige.

Bestemmelserne i denne Artikels 1ste Stk. skal dog ikke være til Hinder for, at der søges Fyldestgørelse i Formue, som befinder sig udenfor Tyskland.

Artikel 6.

Under Hensyn til de Aftaler, som iøvrigt er blevet truffet mellem Danmark og Tyskland om Ordningen af finansielle Mellemværender vedrørende det Danmark tilfaldne Omraade, er de kontraherende Parter enige om, at de til Fordel for Tyskland forinden den 15. Juni 1920 opstaaede, men ikke paalignede Skattefordringer paa Grundlag af

     1. Gesetz über eine ausserordentliche Kriegsabgabe für das Rechnungsjahr 1919' af 10. September 1919 (»Reichsgesetzblatt« Side 1567),

     2. Gesetz über eine Kriegsabgabe vom Vermøgenszuwachse' af 10. September 1919 (»Reichsgesetzblatt« Side 1579),

     3. Umsatzsteuergesetz' af 24. December 1919 (»Reichsgesetzblatt« Side 2157),

     4. Gesetz über das Reichsnotopfer' af 31 December 1919 (»Reichsgesetzblatt« Side 2189),

     5. Einkommensteuergesetz' af 29. Marts 1920 (»Reichsgesetzblatt« Side 359) og af 24. Marts 1921 (»Reichsgesetzblatt« Side 313),

ikke skal gøres gældende overfor de Personer, der i Medfør af Versaillestraktatens Art. 112, 1ste Stk., har erhvervet dansk Statsborgerret.

Artikel 7.

Bestemmelsen i Art. 6 finder ikke Anvendelse, saafremt Beskatning efter de der nævnte Love finder Sted uden Hensyn til Statsborgerforhold, Bopæl eller Ophold.

Bestemmelsen finder endvidere ikke Anvendelse:

a. forsaavidt angaar de i Art. 6 under nr. 1, 2 og 4 nævnte Love: saafremt de Skattepligtige paa de Dage, der ifølge de paagældende Love er afgørende for Skattepligtens Opstaaen, har haft Bopæl eller varigt Ophold i Tyskland udenfor det Danmark tilfaldne Omraade;

b. forsaavidt angaar den i Art 6 under Nr. 3 nævnte Lov: saafremt der i Tyskand udenfor det Danmark tilfaldne Omraade af de Skattepligtige er blevet effektueret Leveringer mod Pengevederlag eller andre Ydelser og saadanne Leveringer m.v. er Underkastet Beskatning efter »Umsatzteuergesetz«;

c. forsaavidt angaar den i Art. 6 under Nr. 5 nævnte Lov: dersom de Skattepligtige har haft Bopæl eller sædvanligt Ophold paa Grund af Erhvervsvirksomhed eller sædvanligt Ophold udover seks Maaneder i Tyskland udenfor det Danmark tilfaldne Omraade.

Artikel 8.

Personer, der som Følge af Udøvelse af Optionsretten har erhvervet Statsborgerret i en af de to kontraherende Stater og forlægger eller har forlagt deres bopæl til det Land, for hvilket de har opteret, vil være at fritage for alle løbende Skatter af Indtægt og Formue fra og med Udløbet af den Maaned, i hvilken Bortflytningen har fundet Sted.

Bestemmelse i denne Artikels 1ste Stk. finder ikke Anvendelse, forsaavidt Beskatningen finder Sted uden Hensyn til Statsborgerforhold, Bopæl eller Ophold, og ej heller, saafremt den Skattepligtige har haft eller har sædvanligt Ophold paa Grund af Erhvervsvirksomhed eller sædvanligt Ophold udover seks Maaneder i Tyskland udenfor det Danmark tilfaldne Omraade.

Artikel 9.

Med Hensyn til de i denne Overenskomst omhandlede Skattekrav kan ingen af de kontraherende Parter overfor den anden stille nogen Fordring udover, hvad der er fastsat i Overenskomsten.

Den ene Parts Statsborgere kan ikke overfor den anden Part gøre Krav gældende paa Erstatning, Refusioner eller andre Godgørelser med Hensyn til de i denne Overenskomst ordnede Skattekrav.

Artikel 10.

De kontraherende parter erklærer sig beredt til paa Grundlag af Gensidighed at afslutte en Traktat til Undgaaelse af den som Følge af Fastsættelsen af den nye Grænse mellem Danmark og Tyskland opstaaede Dobbeltbeskatning samt til om muligt at tilvejebringe en almindelig Traktat om Foranstaltninger til Undgaaelse af Dobbeltbeskatning og om Retshjælp i Skattesager. Indtil førstnævnte Traktat maatte være afsluttet, kan der i hvert enkelt Tilfælde træffes en Ordning mellem de kontraherende Parters øverste Finansmyndigheder.

Artikel 11.

De kontraherende Parters øverste Finansmyndigheder kan træffe yderligere Aftaler i den foreliggende Overenskomsts Aand. De kan navnlig aftale nærmere Bestemmelser om Fremskaffelse af de i de enkelte Tilfælde nødvendige Oplysninger.

Slutprotokol.

Under Hensyn til de praktiske Vanskeligheder og de Omkostninger, der vilde være forbundet med en gennemførelse i Enkeltheder af Bestemmelserne i Artiklerne 1 - 5 i foranstaaende Overenskomst, er de to kontraherende Parter kommet overens om følgende Punkter:

     1.

Samtlige Forpligtelser for Danmark i Medfør af Art. 1 og 2 og samtlige Forpligtelser for Tyskland i Medfør af Art. 4 betragtes som opfyldt ved Udbetaling fra Danmark til Tyskland af en rund Sum, stor 3 Millioner Mark.

Den danske Regering forpligter sig til inden Udløbet af tre Maaneder efter Overenskomstens Ikrafttræden at udbetale denne Sum til den tyske Regering. Under Hensyn til ovennævnte Ordning anerkender den tyske Regering. at Rettighederne og Forpligtelserne med Hensyn til de i Artiklerne 1 og 2 nævnte Skatterestancer overfor de Skattepligtige er overgaaet til Danmark. Heraf berøres ikke Bestemmelsen i Art. 3, 2det Stk., Ligeledes anerkender den danske Regering, at Rettighederne og Forpligtelserne med Hensyn til de i Art. 4 nævnte Skatterestancer overfor de Skattepligtige er overgaaet til Tyskland. Heraf berøres ikke Bestemmelsen i Art. 5, 2det Stk.,

Den i Artiklerne 2 og 4 omhandlede Udarbejdelse af Fortegnelser bortfalder.

     2.

Bestemmelsen i Art. 7, 2det Punktum, Litra b. finder ikke Anvendelse paa Vareleverancer, der før den 15. Juni 1920 er afsendt fra Forretninger i det Danmark tilfaldne Omraade til Pladser indenfor Tyskland.

     3.

Med Udbetalingen af den under Nr. 1 nævnte Sum berigtiges samtlige den preussiske Stat tilkommende, før den 15. Juni 1920 forfaldne Krav paa Pengebøder, der som Følge af Skatteovertrædelser er fastsat af Retter i det Danmark tilfaldne Omraade og som skyldes af Personer, der har haft Bopæl i nævnte Omraade.

Tilsvarende gælder med Hensyn til Retsomkostninger, der er opstaaet i Skattestraffesager ved de ommeldte Retter mod de nævnte Personer.

Heraf berøres ikke Bestemmelserne i den dansk-tyske Retsplejeoverenskomst af 12. Juli 1921.

Den tyske Regering tager til Efterretning, at den danske Regering af praktiske Grunde ikke ser sig i Stand til nu at efterkomme de til den af tyske Skattemyndigheder Anmodninger om Konstatering af, hvem der er Arvinger i Boer efter Personer, der før den 15. Juni 1920 var bosat i det Danmark tilfaldne Omraade, og som er afgaaet ved Døden før dette Tidspunkt.

 

                             Overenskomst  

                                  om  

           Gennemførelse af Versaillestraktatens Artikel 312.  

A. Invalide- og Efterladteforsikring.

Artikel 1.

For saadanne Personer, som den 15. Juni 1920 var renteberettiget, og som paa denne Dag var bosat i det afstaaede Omraade, overtager Danmark fra nævnte Tidspunkt at regne og uden Hensyn til de Berettigedes Statsborgerforhold, Betalingen af de af en tysk Forsikringsanstalt eller Særanstalt skyldige Renter.

Artikel 2.

Har en tysk Statsborger, som den 15. Juni 1920 allerede var Omraade, i Tidsrummet mellem den 15. Juni 1920 og den 15. Juni 1923 forlagt sin Bopæl fra Danmark til Tyskland, overtager en tysk Forsikringsbærer fra Begyndelsen af den paa Bopælsforlæggelsen følgende Maaned at regne den videre Renteudbetaling. I saa Fald skal den danske Regering udbetale til den tyske Regering fem Gange det aarlige Beløb af den Rente, som den Berettigede oppebar paa det Tidspunkt, da Bopælsforlæggelsen fandt Sted. Herved beregnes det aarlige Rentebeløb i Henhold til den den 15. Juni 1920 gældende tyske Lovgivning, dog uden Rigstilskudet og uden Tillæg.

Har en dansk Statsborger, som den 15. Juni 1920 allerede var renteberettiget, og som paa denne Dag var bosat i Tyskland, indenfor det anførte Tidsrum forlagt sin Bopæl fra Tyskland til Danmark, vil der af den tyske Regering blive udbetalt til den danske Regering fem Gange det aarlige Beløb af den Rente, som beregnes i Henhold til den den 15. Juni 1920 gældende tyske Lovgivning. Rigstilskudet og Tillægene medregnes heller ikke i denne Forbindelse.

Som renteberettiget i Henhold til Stykke 1 og 2 regnes ogsaa efterladte, hvis Forsørger var Renteberettiget den 15. Juni 1920.

Forlægger en Rentenyder af den i Stk. 1 - 3 omhandlede Art gentagne Gange sin Bopæl indenfor det førnævnte Tidsrum, vil de i Stykke 1 og 2 indeholdte Bestemmelser kun finde Anvendelse ved den første Bopælsforlæggelse; med Hensyn til senere Tilfælde gælder Stykke 5.

Paa Rentenydere af den i Stykke 1 - 3 omhandlede Art, der først efter den 14. Juni 1923 forlægger deres Bopæl fra Danmark til Tyskland eller omvendt, finder udelukkende de Lovforskrifter Anvendelse, som paa Tidspunktet for Bortflytningen var gældende i det Land, hvor de paagældende havde deres hidtidige Bopæl.

Artikel 3.

Den Forsikrede, eller i Tilfælde af dennes Død den, der i saa Fald er berettiget kan med Hensyn til de for tiden indtil den 15. Juni 1920 erlagte Bidrag og de med Erlæggelse af saadanne ligestillede Kendsgerninger kun gøre Krav paa Forsikringsydelser overfor det Lands Institutioner, hvor han den nævnte Dag har haft Bopæl.

Artikel 4.

Som Modydelse anvises til den danske Regering en forholdsmæssig Andel af de Formuer, som tilhører den slesvig-holstenske Landsforsikringsanstalt, Pensionskassen for den Preussisk-Hessiske Jernbanesammenslutnings Arbejdere (Afdeling A.) samt Invalide-, Enke- og Børneforsikringskassen for Søfolkenes Forsikringsforbund (»See-Berufsgenossenschaft«). Ved Beregningen af denne Andel lægges de nævnte Anstalters forhaandenværende Formue ved Udgangen af Regnskabsaaret 1919 til Grund. Fordelingen foretages efter det Forhold, i hvilket i Aarene 1911 - 1917 incl. Indtægterne af indkomne Bidrag fra det afstaaede Omraade stod til de fra de nævnte Anstalters samlede Omraade indkomne Bidragsindtægter.

Den tyske Regering erstatter for den slesvig-holstenske Landsforsikringsanstalt den danske Regering et Beløb stort 22 081, 92 Mark for Bidragsmærker, som er blevet solgt i det afstaaede Omraade efter den 14. Juni 1920.

B. Ulykkesforsikring.

Artikel 5.

Danmark overtager fra den 15. Juni 1920 at regne Erstatningen for Følgerne af Ulykkestilfælde, som før den nævnte Dag har fundet Sted i de indenfor det afstaaede Omraade beliggende Bedrifter eller Dele af saadanne, der indtil da har været forsikret i et tysk Forsikringsforbund.

Som Modydelse erholder Danmark af den tyske Regering for de paagældende industrielle Forsikringsforbund, saafremt de tilvejebringer Dækning for deres Udgifter ved Paaligning (»Umlageverfahren«), fire Gange det aarlige Beløb af de Renter, der den 15. Juni 1920 var at udrede i Erstatning for Følgerne af de i 1ste Stk. omhandlede Ulykkestilfælde. Saafremt Forbundene anvender Kapitaldækningssystemet, udbetales den til Dækning af de afgivne Ulykkestilfælde opsparede Kapital. For de Forsikringsforbunds Vedkommende, der bestaar for Landbruget, udbetales Renternes Beløb for eet Aar.

Rentetillægene betragtes ikke som en Del af Renterne.

Artikel 6.

Danmark overtager Erstatningen for Følgerne af de Ulykkestilfælde, der er indtruffet fra og med den 15. Juni 1920 i de i Artikel 5 omhandlede Bedrifter eller Dele af saadanne. Der tilkommer ikke de tyske Forsikringsforbund Bidrag fra disse Bedrifter og Dele af saadanne for Tiden efter den 14. Juni 1920.

Artikel 7.

Paa den i Artikel 5, 2det Stk., aftalte Affindelsessum godskrives de tyske Forbund:

  • 1) pCt. af de Bidrag, der for Forretningsaaret 1919 paahvilede Arbejdsgiverne i de i det afstaaede Omraade beliggende Bedrifter og Dele af saadanne, forsaavidt disse Bidrag endnu ikke er indkrævet af de tyske Forbund;
  • 2) 33 pCt. af de Beløb, som er paalignet Arbejdsgiverne for Aaret 1919, beregnet som Affindelse for de bidrag, som endnu skyldes Forbundene for Tiden fra 1. Januar 1920 til og med 1. Juni 1920;
  • 3) Erstatninger, som er udredet af et i Henhold til Artikel 5 ikke mere forpligtet Forsikringsforbund for tiden efter den 14. Juni 1920, forsaavidt disse Tilfælde ikke har fundet deres Afgørelse ved Artikel 19, 3die Stk.

Artikel 8.

Paa det ved Artikel 5 givne Grundlag skal de fra Ulykkesforsikringen hidrørende Ydelser, uden Hensyn til, om den paagældende er dansk eller tysk Statsborger, ligeledes udredes:

  • 1) fra tysk Side til de personer, som paa Grund af et Ulykkestilfælde, der er indtruffet indtil den 14. Juni 1920 incl. i en udenfor det afstaaede Omraade beliggende Bedrift, erholder en Erstatning fra et tysk Forsikringsforbund, forsaavidt de paagældende opholder sig i Danmark;
  • 2) fra dansk Side til de Personer, som i Henhold til nærværende Overenskomsts Artikel 5 erholder en Erstatning af Danmark, forsaavidt de paagældende opholder sig i Tyskland.

Ved ovenstaaende Bestemmelser berøres ikke de kompetente Myndigheders Ret til med den Berettigedes Samtykke at affinde ham, saafremt han er Udlænding, med det lovhjemlede Beløb.

Artikel 9.

I Tilfælde hvor det tyske Rige, den preussiske Stat eller Provinsialforbundet Slesvig-Holsten var Bærere af Ulykkesforsikringen, fritages de for Forpligtelsen til Ydelser for Følger af Ulykkestilfælde, der før den 15. Juni 1920 er indtruffet i en i det afstaaede Omraade beliggende Bedrift, saafremt de Berettigede besidder dansk Statsborgerret og den paagældende Dag var bosat i det afstaaede Omraade.

C. Sygeforsikring.

Artikel 10.

Ved Afstaaelsen af dele af det tyske Rige til Danmark berøres ikke de lovmæssige, statutmæssige eller kontraktlige Forpligtelser, som de i dette Omraade værende Sygekasser har ovenfor deres Medlemmer, Forsikringsbærere eller andre offentlig-retlige Institutioner i Tyskland, forsaavidt disse Forpligtelser er opstaaet indtil den 14. Juni 1920 incl.

Den tilsvarende Regel gælder for tyske Sygekasser overfor de i 1ste Stk. omhandlede Berettigede i det til Danmark afstaaede Omraade.

Krav i Henhold til nærværende Artikel maa under Rettens Fortabelse gøres gældende inden Udløbet af seks Maaneder fra den Dag at regne, da nærværende Overenskomst træder i Kraft.

Artikel 11.

Saafremt Omraadet for en Sygekasse, der har Sæde i en af de ved Afstaaelsen berørte Kredse, er blevet overskaaret ved den nye Grænse mellem Danmark og det tyske Rige, finder en Deling af den forhaandenværende Nettoformue pr. 1. Januar 1920 Sted. Som Fordelingsnorm gælder Antallet af de paa nævnte Dag i henholdsvis det ene og det andet Omraade værende Medlemmer.

Ovenstaaende gælder paa tilsvarende Maade for Sygeforsikringens Reservekasser (»Ersatzkassen«), dog kun forsaavidt det drejer sig om en Forsikring, der træder i Stedet for den pligtmæssige Forsikring i Henhold til den tyske Rigsforsikringsordning.

Med Hensyn til Bedriftssygekassen for Jernbanedirektionsomraadet Altona finder Reglen i 1ste Stk. Anvendelse saaledes, at der anvises den danske Regering en saadan Andel af den forhaandenværende Nettoformue pr. 1. Januar 1920, som svarer til Antallet af de Kassemedlemmer, der ved Jernbaneforvaltningens Overgang er forblevet i den danske Jernbaneforvaltnings Tjeneste. Tilsvarende gælder Postsygekassen for det Overpostdirektionsomraade, til hvilket det afstaaede Omraade henhørte.

Artikel 12.

De Ydelser, som Sygekasser i det afstaaede Omraade har udredet til Barselhjælp og Barselforsorg til Indbyggere i dette Omraade indtil den 14. Juni 1920 incl., erstattes af det tyske Rige efter Reglerne i Lovene af 26. September 1919 (Reichs-Gesetzblatt S. 1757) og af 30. April 1920 (Reichs-Gesetzblatt S. 853). Den danske Regering forpligter sig til at erstatte den tyske Regering Udbetalinger, der eventuelt allerede maatte være ydet fra tysk Side udover det nævnte Tidspunkt.

D. Privatfunktionærforsikring.

Artikel 13.

Den danske Regering vil afkræve saadanne Personer, som har udredet Forsikringsbidrag til Rigsforsikringsanstalten for Privatfunktionærer, og som i Henhold til Versaillestraktatens Artikel 112 har erhvervet dansk Statsborgerret, Bevisligheder for de udrede Bidrag ved Benyttelse af en af begge Regeringer godkendt Formular og vil overgive disse tillige med de nævnte Personers Forsikringskort til den tyske Regering.

Artikel 14.

Paa Grundlag af de i Henhold til Artikel 13 til den tyske Regering overgivne Bevisligheder fastslaar Rigsforsikringsanstalten for Privatfunktionærer Bidragsbeløbet for hvert Kaldenderaar. Et Kalenderaars Bidrag forrentes fra Aarets Slutning til den 1. Januar 1920 med 3 1/2 pCt. Den samme Udregning finder Sted med Hensyn til de af Driftsberetningerne for Rigsforsikringsanstalten for Privatfunktionærer fremgaaende samlede Bidragsindtægter. Rigsforsikringsanstaltens konstaterede Formue ved en Statusopgørelse pr. 31. December 1919 deles i Forhold til de to saaledes beregnede Bidragsbeløb. Den forholdsmæssige Andel, tillige med de for Tiden efter den 1. Januar 1920 eventuelt endnu til Rigsforsikringsanstalten udredede Bidrag, afgives til den Myndighed, som nærmere vil være at angive af den danske Regering. Saafremt der i Tiden indtil den 1. Januar 1920 skulde have fundet en Afgivelse af Formuedele Sted i Henhold til Versaillestraktaten, skal disse medregnes i den konstaterede Formue.

Den danske Regering forbeholder sig Ret til at lade de af Rigsforsikringsanstalten fastslaaede Bidragskonti og Beregninger underkaste en Kontrol paa Grundlag af Forsikringskortene.

Rigsforsikringsanstalten for Privatfunktionærer fritages ved Overdragelsen af Formueandelen for Udbetaling af Pensioner eller Efterladte renter til de Nydere, der er bosat i det afstaaede Omraade og er i Besiddelse af dansk Statsborgerret.

Artikel 15.

For Personer, der opterer for Danmark eller Tyskland (Versaillestraktatens Artikel 113) og som forlægger deres Bopæl fra Tyskland til Danmark eller fra det afstaaede Omraade til Tyskland, skal det samlede Beløb af de for dem indtil Bopælsforlæggelsen til Privatfunktionærforsikringen udredede rene Forsikringsbidrag, som udgør 87,55 pCt. af de lovhjemlede Bidrag tillige med 3 1/2 pCt. Renter - stadig regnet fra Midten af det Aar, i hvilket Bidragene blev betalt - og med Fradrag af de eventuelt til Pensioner eller Renter allerede udredede Beløb, udbetales til det Lands Regering, for hvilket disse Personer har opteret.

Artikel 16.

Den tyske Regering skal foranledige Udbetaling til den danske Regering af de lovhjemlede Bidrag til Privatfunktionærforsikringen for saadanne Personer med dansk Statsborgerret, som var forsikret i en i Henhold til § 372 i Forsikringsloven for Privatfunktionærer anderkendt Reservekasse (»Ersatzkasse«), og som den 15. Juni 1920 var bosat i det afstaaede Omraade, saavel som for saadanne Personer, som opterer for Danmark. Disse Bidrag erstattes med 87,55 pCt. af deres Værdi. For Beløbet beregnes Renter med 3 1/2 pCt. fra Begyndelsen af den Maaned at regne, som følger efter den lovbestemte Indbetaling af Bidraget indtil den 14. Juni 1920 incl., og fra denne Dag at regne med 4 pCt. Den danske Regering vil til den tyske Regering opgive de paagældende Personers Navne.

E. Almndelige Bestemmelser.

Artikel 17.

Forsaavidt der med Hensyn til Krav, hvorom Regler gives i nærværende Overenskomst, paa det Tidspunkt, da den træder i Kraft, foreligger retskaftige Afgørelser fra Forsikringsbærere og Forsikringsmyndigheder, skal saadanne Afgørelser gensidigt anerkendes som retsgyldige uden fornyet Prøvelse.

De Krav, hvorom Regler gives i denne Overenskomst, og som paa det Tidspunkt, da den træder i Kraft, endnu ikke er retsgyldigt afgjort, eller som rejses i Fremtiden, skal udelukkende afgøres i Henhold til Lovene og af de kompetente Myndigheder i det Land, som efter denne Overenskomst overtager Erstatningen.

Artikel 18.

Akterne vedrørende Renterne fra Ulykkesforsikringen saavel som fra Invalide- og Efterladteforsikringen, der i Henhold til nærværende Overenskomst skal overtages af Danmark, stilles til den danske Regerings Raadighed. Endvidere overgives Kvitteringskortene for Modtagerne af fornævnte Renter vedrørende Invalide- og Efterladte forsikringen, samt de i det afstaaede Omraade bosatte Forsikredes Kvitteringskort, forsaavidt der i hvert enkelt Tilfælde maatte være Anledning hertil.

Begge Landes Myndigheder og Forsikringsinstitutioner vil gensidigt yde hinanden Bistand til Udførelse af Overenskomsten.

Artikel 19.

Ved den Formuedeling, der skal foretages i Henhold til denne Overenskomst, beregnes samtlige Formuedele efter deres virkelige Værdi (almindelige Værdi, Salgsværdi) paa Skæringsdagen.

Alle Pengeydelser eller Godskrivninger, der fremkommer ved Afregningen, opfyldes i Mark (tysk Valuta, Papirpenge). De Beløb, der skal udbetales, forrentes fra den 15. Juni 1920 med 4 1/2 pCt.

Af den Sum paa 414 489,74 Mark, som ved Afregningen mellem den tyske og den danske Postforvaltning er blevet godskrevet den danske skal et Beløb af 50 054, 31 Mark for Erstatninger i Anledning af Ulykkestilfælde samt et Beløb af 50 054,31 Mark for Erstatninger i Anledning af Ulykkestilfælde samt et Beløb af 278 321,29 Mark for Erstatninger, hidrørende fra Invalide- og Efterladte-Forsikringen, hvilke Beløb for Tidsrummet fra 15. Juni til 31. Juli 1920 fra dansk Side er udbetalt af Midler tilhørende de tyske Forsikringsbærere, godskrives disse Forsikringsbærere ved Formueafregningen.

Artikel 20.

Den i Henhold til denne Overenskomst nødvendige Afregning foretages af et Udvalg, bestaaende af fire Sagkyndige, af hvilke hver af de to Regeringer udpeger to. Regeringerne meddeler hinanden de Sagkyndiges Navne. Hver Regering bærer Omkostningerne for de af den udpegede Sagkyndige.

Udvalget eller dettes Flertal er berettiget til af begge Regeringer

at forlange samtlige Dokumenter, Tabeller, statistiske Opstillinger, Regnskaber, Statusopgørelser og alle andre Oplysninger, som anses for nødvendige til Gennemførelsen af Udvalgets Opgave. Udvalget træder sammen, saa snart denne Overenskomst er traadt i Kraft og skal fremskynde sit Arbejde saa meget som muligt.

Er der ikke i Løbet af fire Maaneder, efter at de Sagkyndige er traadt sammen, opnaaet Enighed imellem dem, og der heller ikke kan tilvejebringes Enighed mellem de to Regeringer, skal Afgørelsen træffes af en Sagkyndig, om hvis Udpegelse den svenske Regering anmodes. De ved Tilkaldelsen af denne Sagkyndige forvoldte Omkostninger bæres af de to Regeringer med Halvdelen af hver.

Udvalgets Beslutninger og den udpegede Sagkyndiges Kendelse er bindende for begge Regeringer.

 

                              Slutprotokol.  

De to Regeringer er enige med Hensyn til nedenstaaende Punkter:

I. Vedrørende Pensionskassen for den preussisk-hessiske Jernbanesammenslutnings Arbejdere, Afdeling B, træffes følgende Ordning:

  • 1) Fra det Tidspunkt at regne, da Bestillingsmændene har ophørt med at forrette Tjeneste for den tyske Forvaltning, betragtes de i Henhold til Statuterne som udtraadt af den preussisk-hessiske Pensionskasse B.
  • 2) Efter Andragende refunderer Pensionskassens Ledelse de under 1) nævnte Personer de af dem indbetalte Medlemsbidrag i Henhold til Statuterne.
  • 3) De den 14. Juni 1920 løbende Tillægsrenter udredes fremdeles af den preussisk-hessiske Pensionskasse i Henhold til Statuterne.
  • 4) Saafremt den danske Regering har udredet Betalinger, som i Henhold til Afsnit 2 og 3) skal udredes af den preussisk-hessiske Pensionskasse, erholder den disse godtgjort i Mark med de Beløb, som Statuterne hjemler.
  • 5) Den danske Regering vil tillade, at den fremtidige Udbetaling af de løbende Tillægsrenter sker gennem dens Kasser, og vil meddele Pensionskassen, hvad den maatte blive bekendt med af Forhold, som kan begrunde en Tillægsrentes Bortfald.

II. Med Hensyn til den for det samlede under den preussisk-hessiske Jernbanesammenslutning henhørende Omraade bestaaende Syge- og Efterladte kasse træffes følgende Ordning:

  • 1) Fra det Tidspunkt at regne, da Bestillingsmændene har ophørt med at forrette Tjeneste for den tyske Jernbaneforvaltning, betragtes de i Henhold til Statuterne som udtraadt af Kassen.
  • 2) For de forhenværende Medlemmer af Tarifferne I. og II., som er udtraadt af Kassen under deres tidligere Beskæftigelse ved den tyske Jernbaneforvaltning og nu opholder sig i Danmark, og hvem der ved Ophøret af Beskæftigelsen er tilstaaet en Pension eller en Invaliderente af den tyske Jernbaneforvaltning, bliver Kravet paa det Beløb, der i Henhold til Tarif I. og II. udbetales i Anledning af Dødsfaldet, bestaaende overfor den preussiske Kasse i det Omfang, hvori det var tilladt i Henhold til Statuterne paa Tidspunktet for deres Udtræden.
  • 3) Medlemmer af Tarif III. erholder ved deres Udtræden Bidragene tilbage. Løbende Enke- og Børnerenter udredes fremdeles.

III. Vedrørende de i Artikel 16 omhandlede danske Statsborgeres Krav overfor de under Privatfunktionærforsikringen henhørende Reservekasser (»Ersatzkassen«) forbeholder de to Regeringer sig at træffe en særlig Ordning, forsaavidt de paagældende Krav ikke omfattes af den i nævnte Artikel foreskrevne Opgørelse.

 

                              Overenskomst  

                               vedrørende  

         Afstaaelse til Danmark af statlige Renterettigheder osv.  

                             i Nordslesvig.  

Artikel I.

     § 1

Med Hensyn til samtlige den preussiske Stat (Domæneforvaltningen) tilkommende Renter, som hviler paa nord for den nye Grænse beliggende Grundstykker, indtræder fra den 1. April 1921 at regne den danske Stat i den preussiske Stats Sted.

Det samme gælder med Hensyn til »Grundsteuerentschædigungsrenten« (preussisk Lov af 14. Juli 1893 om Ophævelse af direkte Statsskatter, Gesetzsamml. S. 119), som hviler paa nord for den nye Grænse beliggende Grundstykker.

     § 2

Som Modydelse for den i § 1 hjemlede Overdragelse betaler den danske Stat den Kapitalværdi, som Renterne havde i Mark den 1. April 1921 beregnet efter Betalingsdagens Kurs.

Artikel II.

     § 1

Med Hensyn til samtlige Rentebanken i Stettin tilkommende Renter, som hidrører fra Afløsning af Realbyrder, og som hviler paa nord for den nye Grænse beliggende Grundstykker, indtræder fra den 1. April 1921 at regne den danske Stat i Rentebankens Sted.

     § 2

Som Modydelse for den i § 1 hjemlede Overdragelse betaler den danske Stat til Rentebanken i Stettin den Kapitalværdi, som Renterne havde i Mark den 1. April 1921 efter betalingsdagens Kurs.

     § 3

Rentebanken i Stettin skal anvende det Beløb, der i Henhold til § 2 tilflyder den, til Indløsning af saadanne Rentebreve til disses Paalydende, som den 15. Juni 1920 ejedes af:

  • a) naturlige Personer, som i Henhold til Versaillestraktatens Artikel 112 har erhvervet dansk Statsborgerret,
  • b) juridiske Personer, som den 15. Juni 1920 havde Sæde i det Danmark i Henhold til Versaillestraktaten tilfaldne Omraade.

Rentebreve, der i Henhold til ovenstaaende skal indløses, skal senest seks Maaneder, efter at nærværende Overenskomst er traadt i Kraft, forelægges Rentebanken i Stettin til Indløsning. Ejendomsretten til Rentebrevene den 15. Juni 1920 vil være at dokumentere ved en af det danske Finansministerium udstedt Attest.

Overstiger den paalydende Værdi af de til Indløsning forelagte

Rentebreve det Rentebanken i Henhold til § 2 tilflydende Beløb, skal

det ved Udtrækning i Overensstemmelse med de i §§ 39 ff. i preussisk

Lov om Oprettelse af Rentebanker af 2. Marts 1850 (Gesetzsamml. S.

  • 1121) indeholdte Forskrifter konstateres, hvilke af disse Rentebreve

Indløsningen kommer til at omfatte.

Ihændehavere af Rentebreve, som ikke paa denne Maade kommer til

Indløsning, tilkommer der fremtidigt som hidtil kun de i Henhold til

nævnte Lov hjemlede Krav.

Artikel III.

Beløb, som for Tiden før den 1. April 1921 er tilflydt den danske

Stat paa Grundlag af de i Artikel I og II omhandlede Rettigheder, Beløb, som for Tiden efter den 31. Marts 1921 er tilflydt den preussiske Stat eller Rentebanken i Stettin paa grundlag af de i Artikel I og II omhandlede Rettigheder skal den preussiske Stat og Rentebanken erstatte den danske Stat.

Artikel IV.

Den tyske Regering vil inden Udløbet af en Maaned, efter at nærværende Overenskomst er traadt i Kraft, overgive den danske Regering en Fortegnelse over de under Artikel I og II henhørende Rettigheder, tilligemed en Opgørelse over den Modydelse, der vil være at udrede. Den danske Regering vil indenfor et Tidsrum af to Maaneder efter opnaaet Enighed om Størrelsen af de i Henhold til foranstaaende skyldige Beløb, udbetale disse til den preussiske Generalstatskasse og til Rentebanken i Stettin, tilligemed 4 pCt. Renter fra den 1. April 1921 at regne.

Tilsvarende gælder med Hensyn til de Beløb, der i Henhold til Artikel III kommer til Udbetaling.

Artikel V.

     § 1

Konstateres der udover de i denne Overenskomst omhandlede, andre Fordringsrettigheder, som den preussiske Stat kan gøre Krav paa, og for hvilke der er indført en Hypothek paa et nord for den nye Grænse beliggende Grundstykke, tilkommer der til enhver Tid den danske Stat Ret til at overtage disse Fordringsrettigheder imod Betaling af Kapitalværdien efter Betalingsdagens Kurs.

Det samme gælder Kapital- eller Rentegæld tilligemed andre Rettigheder, der er indført i Grundbogen som hvilende paa et nord for den nye Grænse beliggende Grundstykke, og som tilkommer den preussiske Stat.

     § 2

Benytter den danske Stat sig af den Ret, der tilkommer den i Henhold til § 1, skal den meddele dette til den preussiske Stat og til Debitor. Fra det Tidspunkt at regne, da denne Meddelelse tilstilles Debitor, træder den danske Stat som Kreditor i den preussiske Stats Sted.

 

                             Slutprotokol.  

Ved Undertegnelsen af Overenskomsten om Afstaaelse til Danmark af statlige Renterettigher o.s.v. i Nordslesvig er følgende blevet fastslaaet:

Begge Parter er enige om, at der vil være at foretage en Udvidelse af Overenskomsten, saafremt det maatte vise sig, at der bestaar Fordringsrettigheder tilhørende det tyske Rige af den i Overenskomstens Artikel V omhandlede Art.

 

                              Overenskomst  

                               vedrørende  

              angaaende Overgivelse af Matrikulsdokumenter.  

Artikel 1.

Det tyske Rige foranlediger, at de i Bilag 1 anførte Matrikulsdokumenter, der vedrører det afstaaede Omraade, overgives til Danmark uden Vederlag.

Artikel 2.

Matrikulsdokumenterne for de af den nye Grænse gennemskaarne Kortblads-Distrikter eller Kommuner tilfalder den Stat, hvem den største Del af det vedkommende Omraade nu tilhører (smlgn. Bilag 2).

Over den den anden Stat tilfaldende Del af vedkommende Omraade lader denne Stat saa snart som muligt og paa egen Bekostning de nødvendige Kopier og Afskrifter udføre i Arkiverne.

Artikel 3.

Forsaavidt der foreløbig gives Afkald paa Kopier og Afskrifter, skal Matrikulsdokumenterne til enhver Tid stilles til Raadighed for en mulig senere udfærdigelse af Afskrifter og Kopier, uden at der kan kræves Vederlag derfor.

 

                             Overenskomst  

                              vedrørende  

                   Udlevering af Forvaltningsakter.  

Artikel 1.

Den tyske Regering udleverer til den danske Regering de i Tyskland værende Dokumenter og Akter saavel som Kort og Planer af skriftlig Art, som udelukkende eller i overvejende Grad vedrører det i Henhold til Versaillestraktaten til Danmark afstaaede Omraade og som har Betydning for den regelmæssige Videreførelse af den løbende Forvaltning i dette Omraade.

Den danske Regering refunderer den tyske Regering Omkostningerne ved tekniske Aktstykker, der skal udleveres, vedrørende saadanne Foranstaltninger, hvis Udførelse endnu ikke i Hovedsagen var tilendebragt den 15. Juni 1920. Ved Beregningen af Omkostningerne vil den tyske Marks Værdi paa Tidspunktet for Fremstillingen var at lægge til Grund.

Artikel 2

Den danske Regering udleverer paa sin Side til den tyske Regering saadanne i Danmark værende Dokumenter, Akter og lignende, som udelukkende eller i overvejende Grad vedrører de nuværende preussiske Kredse Sydtønder og Flensborg Land og By, og som er af Betydning for den regelmæssige Videreførelse af den løbende Forvaltning i dette Omraade.

Artikel 3.

De to Regeringer forbeholder sig at tilbageholde saadanne Dokumenter, Akter og lignende, hvis Udlevering efter den paagældende Regerings Skøn er ugørlig af politiske Grunde eller paa Grund af Enkeltpersoners Interesse deri. Begge Regeringer erklærer sig dog rede til efter 50 Aars Forløb efter denne Overenskomsts Ikrafttræden paa den anden Regerings Ønske paany at undersøge, om Forudsætningen for Tilbageholdelsen endnu foreligger.

Artikel 4.

Dokumenter, Akter og lignende, der vedrører Kredse, Kommuner eller andre mindre Forvaltningsenheder, der er blevet gennemskaaret af grænsen, forbliver i den Stat, i hvilken de befandt sig den 20. Maj 1920, forsaavidt en Deling i Forhold til det Omraade, de særlig vedrører, ikke er mulig.

Artikel 5.

Enhver af de kontraherende Parter udnævner en Arkivfagmand som Kommissær. Disse skal i Fællesskab gennemføre den i Artikel 1, 2 og 4 omhandlede Udlevering og Deling af Akter og Dokumenter vedrørende den løbende Forvaltning. Det overlades Fagmændene efter Behov at tilkalde andre Sagkyndige til deres Forhandlinger.

Udleveringen af Akter og lignende skal til enhver Tid finde Sted, efter at man i hvert enkelt Tilfælde er kommet til Enighed derom.

Artikel 6.

De kontraherende parters Regeringer vil gensidigt paa Begæring meddele hindanden alle for Forvaltningen af deres Omraade nødvendige Oplysninger fra Dokumenter, Akter og lignende fra Tiden før den 15. Juni 1920 - i paakommende Tilfælde ogsaa meddele hinanden Afskrifter - medmindre dette efter den Regerings Skøn i hvis Besiddelse Akterne befinder sig, er ugørligt af politiske Grunde eller paa Grund af Enkeltpersoners Interesse deri.

Artikel 7.

De ved andre Aftaler angaaende Udlevering af Akter og Meddelelse af Oplysninger trufne Bestemmelser berøres ikke af nærværende Overenskomst.

 

                              Noteveksling  

                            af 12. Juli 1921,  

                               vedrørende  

Nedsættelse af en Kommission til Fordeling af Formue og Gæld m.v. vedrørende de af den nye Grænse overskaarne offentlig-retlige
 

                              Korporationer.  

     1. Tysk Note.

Under Henvisning til stedfundne Forhandlinger erklærer den tyske Regering sig enig i, at Fordelingen af Formue og Gæld samt af Fordringer i løbende Regning vedrørende offentlig-retlige Korporationer, der er blevet delt ved grænsens Fastsættelse eller paa anden Maade berørt deraf, skal foretages af en særlig Kommission. Denne Kommission skal bestaa af seks Medlemmer, hvoraf tre udnævnes af den danske, tre af den tyske Regering. Saafremt der ved et foreliggende Spørgsmaal ikke opnaas Enstemmighed, skal Afgørelse dog kunne træffes af et Flertal bestaaende af mindst to Medlemmer paa hver af Siderne. Skulde der ikke inden Udløbet af seks Maaneder efter Kommissionens Nedsættelse opnaas et saadant Flertal, skal Afgørelsen træffes ved en for begge Parter bindende Kendelse, afsagt af en Opmand, der efter begge Regeringers Anmodning skal udnævnes af den kgl. svenske Regering.

Som offentlig-retlige Korporationer i denne Betydning forstaas de i medfølgende Bilag opførte Korporationer. Andre end de i Bilaget opførte Korporationer kan inddrages under Kommissionens Behandling, dersom mindst to Medlemmer fra hver Side stemmer for Inddragelsen.

For Fordelingen skal navnlig Forholdsmæssigheden vedrørende Skatteydelser og Indbyggertal være vejledende.

Kommissionen skal snarest muligt træde sammen i Flensborg. De to Regeringer vil rettidigt meddele hinanden Oplysning om de Medlemmer, der skal udnævnes.

København, den 12. Juli 1921. .

     2. Dansk Note.

Den tyske Regering har erklæret sig enig i, at Fordelingen af Formue

og Gæld samt at Fordringer i løbende Regning vedrørende offentlig-retlige Korporationer, der er blevet delt ved Grænsens Fastsættelse eller paa anden Maade berørt deraf, skal foretages af en særlig Kommission. Denne Kommission skal bestaa af seks Medlemmer, hvoraf tre udnævnes af den danske, tre af den tyske Regering. Saafremt der ved et foreliggende Spørgsmaal ikke opnaas Enstemmighed, skal Afgørelse dog kunne træffes af et Flertal bestaaende af mindst to Medlemmer paa hver af Siderne. Skulde der ikke inden Udløbet af seks Maaneder efter Kommissionens Nedsættelse opnaas et saadant Flertal, skal Afgørelsen træffes ved en for begge Parter bindende Kendelse, afsagt af en Opmand, der efter begge Regeringers Anmodning skal udnævnes af den kgl. svenske Regering.

Som offentlig-retlige Korporationer i denne Betydning forstaas de i medfølgende Bilag opførte Korporationer. Andre end de i Bilaget opførte Korporationer kan inddrages under Kommissionens Behandling, dersom mindst to Medlemmer fra hver Side stemmer for Inddragelsen.

For Fordelingen skal navnlig Forholdsmæssigheden vedrørende Skatteydelser og Indbyggertal være vejledende.

Kommissionen skal snarest muligt træde sammen i Flensborg. De to Regeringer vil rettidigt meddele hinanden Oplysning om de Medlemmer, der skal udnævnes.

Den kgl. danske Regering har gjort sig bekendt med de tyske Forslag og erklærer sig for sit Vedkommende indforstaaet med disse.

København, den 12. Juli 1921. .

     3. Bilag til begge Noter.

     1. Kommunalforbund, navnlig

Provinsen,

Kredsene, By- og Landkommunerne, Amtsdistrikterne.

     2. De offentlig-retlige Forbund i særlige Øjemed (Zweckverbænde), navnlig Samlede og selvstændige Skoleforbund, Vejforbund, Fattigforbund, Mergelforbund, Brandværnsforbund og lignende, Det slesvig-holstenske Elektricitetsforbund.

     3. De kirkelige Forbund, navnlig Den slesvig-holstenske Landskirke, Kirkesognene.

     4. Vandløbsforbund, navnlig Digeforbund, Vandløsningskommuner, Vandløbs- og Grundforbedringsselskaber.

     5. Landbrugskammeret i Kiel,

     6. De krigsøkonomiske Forbund, navnlig Kvæghandelsforbundet for Provinsen Slesvig-Holsten, Amters eller Kommuners krigsøkonomiske Institutioner.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at Ratifikationsinstrumenterne til Traktaten under 7. Juni 1922 er blevet udvekslet i Berlin.

Udenrigsministeret, den 8. Juni 1922.

Harald Scavenius.

Redaktionel note
  • (* 1) Overenskomst nr. 91 i Traktaten angaaende fælles Fiskeri i Flensborg Fjord er ændret, se rubrikken 'Senere ændringer'.
  • (* 5) Denne overenskomst administreres af Fiskeriministeriet.
  • (* 4) Denne Overenskomst administreres af Trafikministeriet
  • (* 3) Denne overenskomst administreres af Trafikministeriet
  • (* 2) Denne Overenskomst administreres af Trafikministeriet