Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse angående grænsen mellem Danmark og Tyskland således som denne er fastsat af den i Henhold til Bestemmelsen i Versaillestraktatens Artikel 111 nedsatte Grænseafstikningskommission.


Efter at den i Henhold til Versaillestraktatens Art. 111 til Afstikning af Grænsen mellem Danmark og Tyskland nedsatte Kommission, der bestod af Repræsentanter for Danmark, Tyskland, England, Frankrig,Italien og Japan, havde fastsat Grænsens Forløb, og efter at Afmærkning af Grænsen havde fundet Sted, vedtog Kommissionen den 25. November 1920, at den nye Grænselinie skulde være gældende fra den 1. Januar 1921, Kl. 8 Fm. at regne, jfr. Bekendtgørelse herom i Statstidende Nr. 221 for den 24. December 1920.

Paa Kommissionens afsluttende Møde i Paris den 3. September 1921 blev der truffet Beslutning om, at de paa Kommissionens Foranledning udarbejdede, fra dansk og tysk Side prøvede og godkendte Aktstykker, nemlig:

  • 1) Beskrivelse af Grænsen.
  • 2) Oversigtskort.
  • 3) Kort over den østlige Søgrænse,
  • 4) Oversigtsblad til Detailkortet,
  • 5-6) Detailkort (15 Blade) og Maaleblade (37 Blade),
  • 7) Kort over den vestlige Søgrænse,
  • 8) Signaturforklaring m.m.

officielt fremstiller den nye, af Kommissionen vedtagne Grænse mellem Danmark og Tyskland (Preussen). De paagældende Aktstykker udgør et samlet, af 58 Blade bestaaende Atlas,der paa nævnte Møde blev undertegnet i tre Eksemplarer af samtlige Kommissionens Medlemmer. Af disse tre Originaleksemplarer er et deponeret i Ambassadørkonferencens Arkiv, et hos den danske Regering og et hos den tyske Regering.

Den ovennævnte Beskrivelse af Grænsen er saalydende:

Beskrivelse af Grænsen mellem det tyske Rige (Preussen og Danmark.

---------------------------------------------------------------------

Søgrænsen i Østersøen.

Denne grænse, som er bestemt ved 13 rette Linier, begynder:

  • 1) i et Punkt med 54 grader 49 minutter 16 sekunder, 3 nordlig Bredde og 9 grader 56 minutter 38 sekunder, 2 Længde Øst for Greenwich, som danner Grænsens østlige endepunkt, og gaar i Retning af Dybbøl Mølle, indtil den træffer Linien Kejnæs - Vesterskov Mølle;
  • 2) derfra gaar den i Retning af Vesterskov Mølle;
  • 3) følger Midtlinien i Holnæs Fyrvinkel;
  • 4) derefter Skodsbøl Fyrlinie
  • 6) den forlader denne sidste Linie omtrent 200 Meter, inden den naar op paa Højde med Bøje »G« og rammer Laagmaj Fyrlinie i et Punkt, der ligger midt imellem den røde Bøje »H« og den sorte Bøje »3«;
  • 7) derfra følger den Laagmaj Fyrlinie, indtil denne træffer Linien mellem Holnæs Fyr og et Punkt med 54 grader 50 minutter 00 sekunder, 0 nordlig Bredde og 9 grader 28 minutter 00 sekunder, 0 Længde Øst for Greenwich;
  • 8) den følger derefter denne sidste Linie indtil Punktet med de nævnte Koordinater;
  • 9) defra gaar den i Retningen 315 grader (regnet fra Nord mod Øst) til 400 Meter fra Trefavnelinien ved Fjordens nordlige Kyst, derefter

10,11, 12, 13) gaar den i 4 rette Linier omtrent parallelt med

Fjordens Nordkyst til Midten af Broen ved Skomagerhus.

Fra Grænsens østlige Endepunkt gaar Skillelinien for Territorialfarvandene i sydøstlig Retning i Forlængelse af Grænseliniens første Stykke, idet den følger Midtlinien af Hovedsejlløbet Syd for Bredegrunden indtil Skæringspunktet med Linien Pøls Huk-Sliminde Fyr og derfra vinkelret paa denne Linie til det aabne Hav.

Landegrænsen.

Grænsen skærer midt igennem den Vest for Skomagerhus beliggende Bro, følger derefter en ret Linie indtil Krusaaens Munding og derfra denne Aas Midtlinie indtil Grænsen for Kobbermøllens Ejendom. Idet den følger denne Ejendoms sydlige og østlige Skel, naar Grænsen den østlige Bred af Mølledammen Nord for Kobbermøllen, som den derefter følger indtil Markvejen ved Dammens nordlige Ende, saaledes at denne Vej tildeles Danmark. Grænsen overskærer derpaa Krusaa-Kobbermølle-Vejen og følger Kommunegrænsen mellem Krusaa og Kobbermølle, indtil den møder Chaussen fra Flensborg til Aabenraa. Efter at have fulgt denne Chausses østlige Side i en Længde af ca. 200 Meter i nordlig Retning, skærer Grænsen vinkelret over denne Landevej og, idet det til Krusaagaard hørende Skovareal tildeles Tyskland, fortsætter den i vestlig Retning i en Længde af ca. 350 Meter til et Punkt i Kommunegrænsen mellem Krusaa og Nyhus, som ligger ca. 40 Meter sydøst for den nordlige Spids af Teglværket Krims Jordejendom. Grænsen dannes derefter af Kommunegrænserne mellem Nyhus og Harreslev paa den ene Side og Krusaa og Bov paa den anden Side indtil Markvejsgaffelen omtrent 200 Meter Øst for Paddeborg station, dog med Undtagelse af nedennævnte Arealer:

  • 1) Grænsen forlader det gamle Skel for Nyhus Kommune i det Punkt omtrent 150 Meter Øst for Krusaaen, hvor dette Skel drejer mod Nord, og fortsætter i samme Retning indtil Aaen, saaledes at hele den mod Nord fremspringende Kile, som dannes af den gamle Kommunegrænse, bliver tildelt danmark;
  • 2) det 120 Meter lange og 90 Meter brede Areal, som ligger ca, 300 Meter Sydøst for Rønsdam, og som den gamle Kommunegrænse for Nyhus omslutter mod Nord, Vest og Syd, bliver tildelt anmark;
  • 3) den Trekant med ca. 60 Meters Grundlinie og ca. 40 Meters Højde, som ligger ved Kommunegrænsen for Harreslev midt imellem Paddeborg Station og Nyhus Sø, bliver tildelt Danmark.

Fra Vejgaffelen Øst for Paddeborg følger Grænsen langs med den nordlige Side af den til Stationen førende Vej indtil denne Knæk, hvor den skærer Vejen og bøjer i sydvestlig Retning, indtil den møder Jernbanegrænsen ca. 40 Meter Syd for Grænsen mellem Kommunerne Bov og Harreslev. Grænsen følger derpaa den østlige Grænse af jernbanen i en Længde af ca. 145 Meter mod Syd og skærer her vinkelret over Jernbanen indtil et Punkt, som ligger 15 Meter Vest for den vestligste Skinne. Den løber derpaa parallelt med denne Skinne i nordlig Retning til et Punkt, som ligger ca. 70 Meter Syd for Kommunegrænsen, bøjer derpaa mod Vest og rammer, efter at have overskaaret Landevejen, et Punkt ca. 20 Meter Syd for Sammenstødspunktet af Grænserne mellem de 3 Kommuner Bov, Harreslev og Frøslev.

Derfra følger Grænsen Kommunegrænsen mellem Harreslev og Frøslev til et Punkt ca. 400 Meter Nord fr Gaarden Simondys, skærer derpaa en Markvej og følger derefter det vestlige og sydlige Skel af et paa begge Sider af denne Vej beliggende Grundareal indtil et Punkt 250 Meter Øst for samme Gaard, hvor nævnte Skel atter træffer en Vej; idet den følger den vestlige Side af denne Vej i en Længde af ca. 250 Meter Syd, bøjer den mod Vest og forener sig derefter med det sydlige Skel af Simondys Gaards Jorder, indtil den møder Markvejen fra Ellund til Frøslev, som den overskærer, og drejer mod Nordvest, hvor den 167 Meter længere henne møder Kommunegrænsen mellem Ellund og Frøslev, hvilken Grænse den følger paa en Strækning af ca. 2,300 Meter, for derpaa at omslutte en Del af Arealet med Bygningerne, hørende til de 2 Gaarde paa Ellund Mark. Denne Del af de 2 Gaarde med en Udstrækning af omtrent 36 ha tildeles derved Danmark, dog saaledes, at Markvejen Syd for de 2 Gaarde forbliver ved Tyskland, og Grænsen møder derefter paany Kommunegrænsen i et Punkt, som ligger ca. 600 Meter længere mod Vest.

Derfra dannes Grænsen af Kommunegrænsen mellem Ellund, Østerby og Jardelund paa den ene Side og Frøslev, Kragelund og Eggebæk paa den anden Side, indtil den møder Skelbækken, hvis Midtlinie den saa følger indtil den skarpe Bøjning mod Nord, som dette Vandløb danner Syd for Gl. Pebersmark. Grænsen forlader derpaa Vandløbet og fortsætter i vestlig Retning til Gammelaaens Udspring ved Vejen til Ny Pebersmark. Grænsen følger derefter Gammelaaens Midtlinie og derpaa Sydaaens Midtlinie til omtrent 50 Meter Øst for Landevejen Aventoft-Tønder.

Derfra gaar Grænsen omtrent 18 Meter mod Syd skifter derpaa Retning og gaar omtrent 18 Meter mod Vest, indtil den træffer den østlige Kant af Landevejsgrøften, som den følger omtrent 60 Meter; derefter skærer den vinkelret over Landevejen og følger derpaa Grøfterne i det sumpede Terræn Syd for Vidaaen i en Afstand fra denne Aa, som varierer mellem 100 og 400 Meter, indtil den naar Sommerdiget Nordøst for Ringsværft. Efter at have fulgt den nordlige Side af dette Dige og derpaa i en Længde af ca. 60 Meter dets vestlige Side, forlader Grænsen Diget for herfra i sydvestlig Retning at følge Midten af en Grøft, der ligger omtrent 180 Meter Nord for Ringsværft, saaledes at de til Ringsværft hørende Arealer bliver tildelt Tyskland, og naar derpaa Rudebøl Sø ca. 200 Meter Vest for Ringsværft.

Grænsen gaar saa ud i Søen i sydlig Retning, indtil den naar Midten mellem begge Bredder, løber da nærmest i vestlig Retning gennem Søen og træffer atter Landjorden ved Rosenkrans ca. 200 Meter Syd for Afløbet af Vidaaen; den fortsætter til Landsbygadens Midte, hvor den danner en skarp Vinkel mod Syd, idet den følger Gadens Midtlinie i en Længde af ca. 130 Meter og gaar derpaa i vestlig Retning, saaledes at Landsbyens 3 vestlige Gaarde tildeles Danmark, og naar da den nordlige Side af det saakaldte Kærdige ved Rudebøl Kogs sydøstlige Hjørne.

Grænsen dannes derefter af Nordsiden af Kærdiget og dets Forlængelse, saaledes at den nordlige Grøft indtil Dreisprung deles af Grænselinien, som følger dens Midte, og fra Dreisprung indtil dens Endepunkt i Nærheden af Siltoft tildeles hele Grøften Tyskland. I dette Punkt gaar Grænsen fra den nordlige til den sydlige Side af Grøften, følger derpaa den sydlige Kant af Forhaven til den vestligste Gaard i Gl. Frederiks Kog og deler saa Kørevejen, som fører fra Nørrediget til Sødiget, i 2 Dele, hvoraf den nordlige bliver tildelt Danmark og den sydlige Tyskland, indtil det Punkt, hvor Sødigets Krone danner en fremtrædende Bøjning mod Vest.

Grænsen gaar derfra i lige Linie i sydvestlig Retning og følger først Forlængelsen og dernæst selve Midtlinien af den Grøft, som deler det i Digevinklen beliggende Forland, indtil Skæringspunktet mellem denne Midtlinie og Forlængelsen af den Linie, der danner den ydre Kant af Digevejen paa det Stykke, hvor den gaar i Retning Nord-Syd.

Nævnte Skæringspunkt er Landgrænsens Ende.

Søgrænsen i Nordsøen.

Denne Grænse er bestemt ved 9 rette Linier:

  • 1) Den gaar fra Landgrænsens Ende tæt ved Siltoft vinkelret ud fra Kysten til et Punkt, der ligger midt imellem Kysten og Østspidsen af Øen Sild (Nøsse);
  • 2) gaar derfra mod Nord indtil den røde Bøje »C« i Sydkanten af Højer Dyb;

3, 4, 5) derfra og indtil Bøjen »Lister Ley« (som vil blive flyttet ca. 200 Meter imod Øst) er den bestemt ved 3 rette Linier, hvis Endepunkter bliver betegnede ved Bøjerne »C«, »B«(hvilken sidste vil blive flyttet ca. 0,35 Sømil mod Vest), »A« og »Lister Lev« (der vil blive flyttet ca. 200 Meter mod Øst);

6, 7, 8) fra Lister Ley og indtil Lystønden Nord for List Vestfyr bestaar den af 3 rette Linier, der omtrent følger Midtlinien af Farvandet;

  • 9) derfra dannes den af en ret Linie med Retning 258 grader (regnet fra Nord mod Øst) indtil den skærer Linien, der forbinder det vestligste Punkt af Romø Flak og det yderste nordvestlige Punkt af Øen Sild. Dette Skæringspunkt er den vestlige Søgrænses Endepunkt.

Fra dette Punkt følger Skillelinien for Territorialfanvandene samme Retning, indtil den skærer en ret Linie, som bestemmes ved at holde List østre Fyr over Midtpunktet mellem List`s to vestre Fyr, hvorefter den følger sidstnævnte inie til det aabne Hav.

Mellem Bøjen »C« og Bøjen »Lister Ley« skal Grænsen følge de naturlie Forskydninger af Sejlløbet, saaledes at den frie Adgang til Højer Havn ad da nsk Farvand altid er sikret Danmark i en Udstrækning, der svarer til de nuværende Forhold. Mellem Bøjen »Lister Ley« og Udløbet af Lister Dyb skal Grænsen og Skillelinien for Territorialfarvandene følge Midtlinien af Farvandet i dettes naturlige Forskydninger. De Berigtigelser, som saadanne naturlige Forskydninger medfører, kan ordnes mellem de 2 interesserede Parter indbyrdes.

Bemærkninger.

I Tilfælde af Uoverensstemmelse mellem Grænsebeskrivelsens Tekst og de kartografiske Dokumenter for Afmærkningen er det disse sidste, som gælder.

Hvor Grænsen er bestemt ved et Vandløb (Krusaa, Skelbæk, Gammelaa, Sønderaa) er det Midtlinien af dette Vandløb, regnet efter den af Græsvæksten angivne Vandstand, som danner Grænsen. Den saaledes definerede Grænse skal følge Vandløbene i deres langsomme og anturlige Forskydninger.

Forslag til Regulering af Grænsevandløbene kan bringes til Udførelse, forsaavidt de to Stater er enige derom, paa Betingelse af, at de Ændringer, som hidføres ved disse Forslag, er af ringe Betydning og ialt ikke omfatter et større Areal end gennemsnitlig 4 Hektar pr. Kilometer. Grænselinien skal herefter i Almindelighed følge Midtlinien af det regulerede Grænsevandløb.

Hvor Grænsen ikke følger et Vandløb, er den i sine Enkeltheder fastslaaet ved Kortene og Maalebladene.

Søgrænserne skiller de danske Nationalfarvande fra de tyske Nationalfarvande; hver af dem fortsættes af en Skillelinie for Territorialfarvandene. Grænsens Endepunkter ligger i Skæringspunkterne mellem Grænsen og Grænselinierne for de nationale Farvande.

Til Bestemmelsen af Endepunktet for den vestlige Søgrænse har Kommissionen betragtet den Linie, der forbinder der vestligste Punkt af Romø Flak med det yderste nordvestlige Punkt af Øen Sild som Grænselinie for Nationalfarvandene i Overensstemmelse med Folkerettens almindelige Regler for Fastsættelse af Nationalfarvandenes Begrænsning og med Aanden i Konventionen af 6. Maj 1882 vedrørende Fiskeriinspektionen i Nordsøen.

Ved Overførelsen af den nye Grænse til Matrikulerne i danmark og Tyskland er der forefundet enkelte Trykfejl i de officielle Maaleblade over Grænsen. Paa Foranledning af den danske og den tyske Regering er disse Fejl blevet rettet ved Udfærdigelse af et af den danske og den tyske Repræsentant i Kommissionen under 19. Januar d. A. i 3 originale Eksemplarer undertegnet »Tillægsblad til Maalebladene over Grænsen«. Disse 3 originale Eksemplarer er fordelt paa samme Maade som det ovenfor nævnte Atlas. Ved den skete Berigtigelse er hverken de officielle Grænsekort eller den i Marken fastsatte Grænselinie blevet forandret.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende , at nærværende Bekendtgørelse træder i Stedet for den i Statstidende Nr. 221 for 24. December 1920 optagne Bekendtgørelse om Grænsens Afmærkning og Ikrafttræden med tilhørende Meddelelser fra Indenrigsministeriet og Marineministeriet.

Udenrigsministeriet, den 21. December 1923.

C. M. T. Cold.

Officielle noter

Ingen