Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 29. april 1958 om den kontinentale sokkel.


I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 16 af 5. juli 1963, og nr. 37 af 21. august 1964, Lovtidende C, bringes det herved til almindelig kundskab, at yderligere følgende lande med virkning fra de anførte datoer har ratificeret eller tiltrådt den i Geneve den 29. april 1958 undertegnede konvention om den kontinentale sokkel:

  

 Den dominikanske Republik ...... 10. september 1964  

 Uganda ......................... 14. oktober 1964  

 Albanien .......................  6. januar 1965  

 New Zealand .................... 17. februar 1965  

 Finland ........................ 18. marts 1965  

 Frankrig ....................... 14. juli 1965  

 Jamaica ........................  7. november 1965  

 Malawi .........................  3. december 1965  

 Jugoslavien .................... 27. februar 1966  

 Nederlandene ................... 20. marts 1966  

 Schweiz ........................ 17. juni 1966  

 Sverige ........................  1. juli 1966  

 Mexico .........................  1. september 1966.  

Endvidere har Malta, til hvis territorium konventionens gyldighed var udstrakt, før landet opnåede selvstændighed, meddelt De forenede Nationers generalsekretær, at det anser sig for bundet af konventionen med virkning fra den 21. september 1964,

I sit tiltrædelsesinstrument har Frankrig afgivet følgende erklæringer:

Artikel 1: Efter den franske regerings opfattelse indebærer udtrykket »som grænser op til« en forestilling om geofysisk, geologisk og geografisk afhængighed, som ipso, facto udelukker en ubegrænset udstrækning af kontinentalsokkelen.

Artikel 2, stk. 4: Den franske regering mener, at udtrykket »levende organismer tilhørende sedentære arter« skal fortolkes som ikke omfattende krebsdyr med undtagelse af krabbearten betegnet »andeskæl«.

Frankrig har desuden formuleret følgende forbehold i sit tiltrædelsesinstrument:

Artikel 4: Den franske regering kan kun acceptere denne artikel på betingelse af, at den kyststat, som hævder, at de foranstaltninger, den agter at gennemføre, er »rimelige«, er enig i, at spørgsmålet, hvis deres rimelighed bliver anfægtet, skal afgøres ved voldgift.

Artikel 5, stk. 1: Den franske regering accepterer bestemmelserne i artikel 5, stk. 1 med følgende forbehold:

  • (a) Et vigtigt element til brug ved bedømmelsen af ethvert »indgreb« i bevarelsen af havets levende rigdomskilder, som følger af udnyttelsen af den kontinentale sokkel, især på ynglepladser for opretholdelse af fiskebestanden, skal være den tekniske rapport fra de internationale videnskabelige organer, som er ansvarlige for bevarelsen af havets rigdomskilder i de områder, som er specificeret i henholdsvis artikel 1 i konventionen af 8. februar 1949 om fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav og artikel 1 i konventionen af 24. januar 1959 angående fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav.
  • (b) Enhver begrænsning, der foretages i udøvelsen af erhvervede fiskerirettigheder i farvande over den kontinentale sokkel, skal medføre ret til erstatning.
  • (c) Hvis der rejses indsigelse, skal det være muligt at fastslå ved voldgift, om udforskningen af den kontinentale sokkel og udnyttelsen af den naturforekomster medfører et indgreb i de andre ved artikel 5, stk. 1 beskyttede former for aktivitet, som er »uberettiget« forstyrrende.

Artikel 6, skt. 1 og 2: I mangel af en udtrykkelig aftale kan den franske regering ikke acceptere, at en afgrænsning af den kontinentale sokkel, som er fastsat ved anvendelse af princippet om lige afstand skal kunne påberåbes over for den

- hvis en sådan afgrænsning er beregnet fra basislinier, som er fastsat efter 29. april 1958,

- hvis den strækker sig ud over det punkt, hvor de overliggende vandmasser har en dybde på 200 meter,

- hvis den er beliggende i områder, hvor der efter den franske regerings opfattelse foreligger »særlige omstændigheder« i artikel 6, stk. 1 og 2's forstand, det vil sige: Den biscaviske bugt, Granville-bugten sam havområderne i Doverstrædet og Nordsøen ud for den franske kyst.'

Endvidere har Jugoslavien taget følgende forbehold over for konventionens artikel 6:

»Ved afgrænsningen af sin kontinentale sokkel anerkender Jugoslavien ingen »særlige omstændigheder«, som kan påvirke denne afgrænsning.'

Udenrigsministeriet, den 13. januar 1967.

F.M.

Paul Fischer.

Officielle noter

Ingen