KAPITEL I

FORMAAL OG GRUNDSÆTNINGER

KAPITEL II

MEDLEMSSKAB

KAPITEL III

ORGANER

KAPITEL IV

PLENARFORSAMLINGEN

KAPITEL V

SIKKERHEDSRAADET

KAPITEL VI

FREDELIG BILÆGGELSE AF TVISTIGHEDER

KAPITEL VII

FORHOLDSREGLER OVERFOR TRUSLER MOD FREDEN, FREDSBRUD OG

KAPITEL VIII

REGIONALE AFTALER

KAPITEL IX

MELLEMFOLKELIGT ØKONOMISK OG SOCIALT SAMARBEJDE

KAPITEL X

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE RAAD

KAPITEL XI ERKLÆRING ANGAAENDE IKKE

SELVSTYRENDE OMRAADER

KAPITEL XII

MELLEMFOLKELIGT FORMYNDERSKABSSYSTEM

KAPITEL XIII

FORMYNDERSKABSRAADET

KAPITEL XIV

DEN MELLEMFOLKELIGE DOMSTOL

KAPITEL XV

SEKRETARIATET

KAPITEL XVI

BLANDEDE BESTEMMELSER

KAPITEL XVII

OVERGANGSBESTEMMELSER VEDRØRENDE SIKKERHED

KAPITEL XVIII

ÆNDRINGER

KAPITEL XIX

RATIFIKATION OG UNDERSKRIFT

Bekendtgørelse angående de Forenede Nationers Pagt med tilhørende Status for den mellemfolkelige Domstol, undertegnet i San Francisco den 26. juni 1945.

Efter at Rigsdagen den 7. September d.A. havde meddelt sit Samtykke til Danmarks Ratifikation af de Forenede Nationers Pagt med tilhørende Status for den mellemfolkelige Domstol, undertegnet i San Francisco den 26. Juni 1945, har Hans Majestæt Kongen ved Resolution af 11. September d.A. i Statsraadet ratificeret nævnte Pagt med tilhørende Status, hvis Tekster er saalydende:

DE FORENEDE NATIONERS PAGT

VI DE FORENEDE NATIONERS FOLK BESLUTTEDE PAA

at frelse kommende Generationer fra Krigens Svøbe, som to Gange i vor Levetid har bragt usigelige Lidelser over Menneskeheden,

paany at bekræfte Troen paa fundamentale Menneskerettigheder, paa Menneskets personlige Værdighed og Værd, paa Mænds og Kvinders saavel som store og smaa Nationers lige Rettigheder.

at skabe Vilkaar, hvorunder Retfærdighed og Respekt for de Forpligtelser, der opstaar ved Traktater og andre Kilder til mellemfolkelig Ret, kan opretholdes, og

at fremme sociale Fremskridt og højne Levevilkaarene under større Frihed,

OG MED DISSE FORMAAL FOR ØJE

at udvise Fordragelighed og leve sammen i Fred med hverandre som gode Naboer,

at forene vore Kræfter til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed,

at sikre, ved Anerkendelse af Grundsætninger og Fastlæggelse af Fremgangsmaader, at væbnet Magt ikke vil blive anvendt undtagen i fælles Interesse, og

at anvende mellemfolkelig Organisation til Befordring af økonomiske og sociale Fremskridt for alle Folkeslag,

HAR BESTEMT AT FORENE VORE BESTRÆBELSER FOR AT NAA DISSE MAAL.

I overensstemmelse hermed er vore respektive Regeringer gennem deres i Byen San Francisco forsamlede Repræsentanter, som her fremlagt deres Fuldmagter, der er befundet i god og behørig Form, kommet overens om denne de Forenede Nationers Pagt og opretter herved en mellemfolkelig Organisation, der skal kaldes de Forenede Nationer.

1. at opretholde mellemfolkelig Fred og Sikkerhed og i dette Øjemed: træffe effektive fælles Forholdsregler til Forebyggelse og Fjernelse af Trusler mod Freden og til Undertrykkelse af Angrebshandlinger eller andre Brud paa Freden, og ved fredelige Midler og i Overensstemmelse med Retfærdighedens og Folkerettens Grundsætninger at ordne eller bilægge mellemfolkelige Tvistigheder eller Situationer, som kunde føre til Brud paa Freden;

2. at fremme venskabelige Forhold mellem Nationerne, hvilende paa Respekt for Grundsætningen om Folkenes Ligeret og Selvbestemmelse, og at tage andre egnede Forholdsregler til at styrke Verdensfreden;

3. at tilvejebringe mellemfolkeligt Samarbejde ved Løsning af mellemfolkelige Spørgsmaal af økonomisk, social, kulturel eller humanitær Karakter, og ved at styrke og fremme Respekten for Menneskerettigheder og for fundamentale Frihedsrettigheder for alle uden Forskel med Hensyn til Race, Køn, Sprog eller Religion; og

4. at være et Centralorgan, der skal bringe Nationernes Indsats til Opnaaelse af disse fælles Maal i indbyrdes Overensstemmelse.

Artikel 2.

Organisationen og dens Medlemmer skal i deres Stræben efter de i

Artikel 1 nævnte Formaal handle i Overensstemmelse med følgende Grundsætninger:

1. Organisationen hviler paa Grundsætninger om alle dens Medlemmers suveræne Ligeberettigelse.

2. Alle Medlemmer skal for at sikre ethvert af den de Rettigheder og Goder, der følger af Medlemsskabet, i god Tro opfylde de Forpligtelser, de har paataget sig i Henhold til nærværende Pagt.

3. Alle Medlemmer skal bilægge deres mellemfolkelige Tvistigheder ved fredelige Midler paa en saadan Maade, at mellemfolkelig Fred og Sikkerhed saavelsom Retfærdighed ikke bringes i Fare.

4. Alle Medlemmer skal i deres mellemfolkelige Forhold afholde sig fra Trusel om Magtanvendelse eller Brug af Magt, det være sig mod nogen Stats territoriale Integritet eller politiske Uafhængighed eller paa nogen anden Maade, der er uforenelig med de Forenede Nationers Formaal.

5. Alle Medlemmer skal yde de Forenede Nationer al Bistand ved ethvert Skridt, Organisationen iværksætter i Overensstemmelse med nærværende Pagt, og skal afholde sig fra at bistaa nogen Stat, mod hvilken de Forenede Nationer foretager forebyggende Skridt eller Tvangsforanstaltninger.

6. Organisationen skal sikre, at Stater, der ikke er Medlemmer af de Forenede Nationer, handler i Overensstemmelse med disse Grundsætninger, saavidt det maatte være nødvendigt til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed.

7. Intet i nærværende Pagt skal give de Forenede Nationer Ret til at gribe ind i Forhold, der i det væsentlige hører ind under en Stats egen Jurisdiktion, eller forpligte Medlemmerne til at forelægge saadanne Forhold til Bilæggelse i Henhold til Nærværende Pagt; denne Grundsætning skal dog ikke være til Hinder for Anvendelse af Tvangsforanstaltninger i Henhold til Kapitel VII.

1. Medlemsskab i de Forenede Nationer er aabent for alle andre fredselskende Stater, som paatager sig Forpligtelserne i nærværende Pagt og efter Organisationens Skøn er i stand til og villige til at opfylde disse Forpligtelser.

2. Optagelse af enhver saadan Stat som Medlem af de Forenede Nationer sker ved en Beslutning af Plenarforsamlingen paa Forslag af Sikkerhedsraadet.

Artikel 5.

Et Medlem af de Forenede Nationer, mod hvilket forebyggende Skridt eller Tvangsforanstaltninger er blevet iværksat af Sikkerhedsraadet, kan paa dettes Forslag af Plenarforsamlingen suspenderes i Udøvelsen af Medlemsskabets Rettigheder og Privilegier. Sikkerhedsraadet kan genindsætte Medlemmer i Udøvelsen af disse Rettigheder og Privilegier.

Artikel 6.

Et Medlem af de Forenede Nationer, der vedblivende har krænket de i nærværende Pagt indeholdte Grundsætninger, kan af Plenarforsamlingen udelukkes af Organisationen paa Forslag af Sikkerhedsraadet.

1. Som Hovedorganer for de Forenede Nationer oprettes: en Plenarforsamling, et Sikkerhedsraad, et økonomisk og socialt Raad, et Formynderskabsraad, en mellemfolkelig Domstol og et Sekretariat.

2. Saadanne Hjælpeorganer, som maatte blive fundet nødvendige, kan oprettes i Overensstemmelse med nærværende Pagt.

Artikel 8.

De Forenede Nationer skal ikke gøre nogen Indskrænkning i Mænds og Kvinders Adgang til Deltagelse i enhver Egenskab og paa lige Vilkaar i Organisationens Hovedorganer og Hjælpeorganer.

1. Plenarforsamlingen bestaar af alle Medlemmer af de Forenede Nationer.

2. Hvert Medlem har højst fem Repræsentanter i Plenarforsamlingen.

Funktioner og Beføjelser.

Artikel 10.

Plenarforsamlingen kan drøfte alle Spørgsmaal eller Sager indenfor nærværende Pagts Omraade eller vedrørende ethvert af de ved nærværende Pagt hjemlede Organers Beføjelser og Funktioner og kan, med Forbehold af Bestemmelserne i Artikel 12, fremsætte Forslag til Medlemmerne af de Forenede Nationer, til Sikkerhedsraadet eller til begge i alle saadanne Spørgsmaal eller Sager.

Artikel 11.

1. Plenarforsamlingen kan gøre de almindelige Grundsætninger for Samarbejde til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed, derunder de for Afrustning og Reguleringen af Rustningerne ledende Grundsætninger, til Genstand for Overvejelse og kan fremsætte Forslag vedrørende saadanne Grundsætninger overfor Medlemmerne eller Sikkerhedsraadet eller begge.

2. Plenarforsamlingen kan drøfte alle Spørgsmaal, der vedrører Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed, og som er blevet forelagt den af noget Medlem af de Forenede Nationer, af Sikkerhedsraadet eller i Henhold til Artikel 35, Pkt. 2 af en Stat, som ikke er Medlem af de Forenede Nationer, og kan, med Forbehold af Bestemmelserne i Artikel 12, fremsætte Forslag overfor Vedkommende Stat eller Stater, overfor Sikkerhedsraadet eller overfor begge. Ethvert saadant Spørgsmaal, der kræver Handling, skal henvises til Sikkerhedsraadet af Plenarforsamlingen enten før eller efter, at det har været drøftet.

3. Plenarforsamlingen kan henlede Sikkerhedsraadets Opmærksomhed paa Situationer, som kan antages at ville bringe mellemfolkelig Fred og Sikkerhed i Fare.

4. Plenarforsamlingens Beføjelser, som anførte i denne Artikel, skal ikke begrænse Artikel 10's almindelige Rækkevidde.

Artikel 12.

1. Saalænge Sikkerhedsraadet med Hensyn til en Tvist eller Situation udøver de Funktioner, der er tillagt dette i nærværende Pagt, kan Plenarforsamlingen ikke fremsætte noget Forslag vedrørende den paagældende Tvist eller Situation, medmindre Sikkerhedsraadet anmoder derom.

2. Generalsekretæren skal, med Sikkerhedsraadets Samtykke, ved hver Samling underrette Plenarforsamlingen om alle Sager vedrørende Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed, som er under Behandling i Sikkerhedsraadet, og skal ligeledes straks, naar Sikkerhedsraadet ophører med at behandle saadanne Sager, underrette Plenarforsamlingen eller, hvis denne ikke er samlet, de Forenede Nationers Medlemmer.

Artikel 13.

1. Plenarforsamlingen skal tage Initiativ til Undersøgelser og fremsætte Forslag med det Formaal at:

a. fremme mellemfolkeligt Samarbejde paa det politiske Omraade og støtte den fremadskridende Udvikling af mellemfolkelig Ret og Kodifikation af denne.

b. fremme mellemfolkeligt Samarbejde paa de økonomiske, sociale, kulturelle, undervisnings- og sundhedsmæssige Omraader, og yde Bistand til Hævdelse af Menneskerettigheder og fundamentale Frihedsrettigheder for alle uden Forskel med Hensyn til Race, Køn, Sprog eller Religion.

2. Plenarforsamlingens yderligere Pligter, Funktioner og Beføjelser med Hensyn til Sager, der er omtalt under ovenstaaende Pkt. 1 (b), omhandles i Kapitel IX og X.

Artikel 14.

Med Forbehold af Bestemmelserne i Artikel 12 kan Plenarforsamlingen foreslaa Forholdsregler til fredelig Ordning af enhver Situation uden Hensyn til dens Oprindelse, som efter Forsamlingens Skøn kan antages at ville skade det almene Vel eller Venskabsforholdet mellem Nationerne, derunder Situationer, der opstaar ved Krænkelse af de Bestemmelser i nærværende Pagt, som angiver de Forenede Nationers Formaal og Grundsætninger.

Artikel 15.

1. Plenarforsamlingen modtager og behandler aarlige og særlige Beretninger fra Sikkerhedsraadet; disse Beretninger indbefatter en Redegørelse for de Forholdsregler, som Sikkerhedsraadet har truffet Beslutning om eller har taget for at opretholde mellemfolkelig Fred og Sikkerhed.

2. Plenarforsamlingen modtager og behandler Beretninger fra de Forenede Nationers andre Organer.

Artikel 16.

Plenarforsamlingen udøver saadanne Funktioner med Hensyn til det mellemfolkelige Formynderskabssystem, som er tillagt den i Henhold til Kapitlerne XII og XIII, derunder Godkendelse af Formynderskabsoverenskomster for Omraader, der ikke er betegnet som strategiske.

Artikel 17.

1. Plenarforsamlingen behandler og godkender Organisationens Budget.

2. Udgifterne ved Organisationen bæres af Medlemmerne i Henhold til den af Plenarforsamlingen fastsatte Fordeling.

3. Plenarforsamlingen behandler og godkender alle finansielle og budgetmæssige Ordninger med de i Artikel 57 omhandlede særlige Institutioners administrative Budgetter med Henblik paa Fremmsættelse af Forslag til de paagældende Institutioner.

Afstemning.

Artikel 18.

1. Ethvert Medlem af Plenarforsamlingen har een Stemme.

2. Plenarforsamlingens Beslutninger i vigtige Spørgsmaal skal vedtages med to Trediedeles Flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende Medlemmer. Disse Spørgsmaal omfatter: Forslag vedrørende Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed, Valg af de ikke.faste Medlemmer af Sikkerhedsraadet, Valg af Medlemmerne af det økonomiske og sociale Raad, Valg af Medlemmer af Formynderskabsraadet i Overensstemmelse med Artikel 86, Pkt. 1 (c), Optagelse af nye Medlemmer af de Forenede Nationer, Suspension af de til Medlemsskab knyttede Rettigheder og Privilegier, Udelukkelse af Medlemmer, Spørgsmaal vedrørende Formynderskabssystemets Funktion samt Budgetspørgsmaal.

3. Beslutninger om andre Spørgsmaal, derunder Fastsættelse af yderligere Grupper af Spørgsmaal, som skal afgøres med to Trediedeles Flertal, skal træffes af et Flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende Medlemmer.

Artikel 19.

Et Medlem af de Forenede Nationer, som er i Restance med Betaling af sit Bidrag til Organisationen, skal ikke have nogen Stemmeret i Plenarforsamlingen, saafremt Restancebeløbet er lig med eller overstiger Bidragene for de to forudgaaende hele Aar. Plenarforsamlingen kan ikke desto mindre tillade et saadant Medlem at stemme, saafremt den finder, at Undladelsen af at betale skyldes Omstændigheder, som Medlemmet ikke er Herre over.

Forretningsgang.

Artikel 20.

Plenarforsamlingen træder sammen til regelmæssige aarlige Samlinger og til saadanne særlige Samlinger, som Omstændighederne maatte kræve. Særlige Samlinger sammenkaldes af Generalsekretæren efter Anmodning af Sikkerhedsraadet eller af et Flertal af Medlemmerne af de Forenede Nationer.

Artikel 21.

Plenarforsamlingen vedtager selv sin Forretningsorden. Den vælger sin Formand for hver Samling.

Artikel 22.

Plenarforsamlingen kan oprette saadanne Hjælpeorganer, som den skønner nødvendige til Udførelsen af sine Funktioner.

1. Sikkerhedsraadet bestaar af elleve Medlemmer af de Forenede Nationer. Republiken Kina, Frankrig, De socialistiske Sovjetrepublikers Union, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland og Amerikas Forenede Stater er faste Medlemmer af Sikkerhedsraadet. Plenarforsamlingen vælger seks andre Medlemmer af de Forenede Nationer til ikke-faste Medlemmer af Sikkerhedsraadet, med særlig Hensyntagen, i første Linie, til Organisationens Medlemmers Bidrag til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed samt til Organisationens andre Formaal saavelsom til ret og billig geografisk Fordeling.

2. Sikkerhedsraadets ikke-faste Medlemmer vælges for en Periode af to Aar. Ved det første Valg af de ikke-faste Medlemmer skal tre Medlemmer dog vælges for en Periode af eet Aar. Et afgaaende Medlem skal ikke straks kunne genvælges.

3. Hvert Medlem af Sikkerhedsraadet skal have een Repræsentant.

Funktioner og Beføjelser.

Artikel 24

1. For at sikre omgaaende og effektive Skridt fra de Forenede Nationers Side overdrager Medlemmerne Sikkerhedsraadet Hovedansvaret for Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed og er enige om, at Sikkerhedsraadet under Udøvelsen af de Pligter, som dette Ansvar paalægger det, handler paa deres Vegne.

2. Under Opfyldelsen af disse Pligter skal Sikkerhedsraadet handle i Overensstemmelse med de Forenede Nationers Formaal og Grundsætninger. De særlige Beføjelser, som er tillagt Sikkerhedsraadet med Henblik paa Opfyldelsen af disse Pligter, er fastsat i Kapitlerne VI. VII, VIII og XII.

3. Sikkerhedsraadet forelægger Plenarforsamlingen aarlige og, naar det er nødvendigt, særlige Beretninger til Behandling.

Artikel 25.

Medlemmer af de Forenede Nationer gaar ind paa at anerkende og udføre Sikkerhedsraadets Beslutninger i Overensstemmelse med nærværende Pagt.

Artikel 26.

For at fremme Gennemførelsen og Opretholdelsen af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed med det mindst mulige Opbud til Rustninger af Verdens menneskelige og økonomiske Ressourcer paahviler det Sikkerhedsraadet, med Bistand af den i Artikel 47 omhandlede Generalstabskomite, at udarbejde Planer til Gennemførelse af et System til Regulering af Rustningerne, hvilke Planer skal forelægges de Forenede Nationers Medlemmer.

Afstemning.

Artikel 27.

1. Hvert Medlem af Sikkerhedsraadet har een Stemme.

2. Sikkerhedsraadets Beslutninger i Sager vedrørende Forretningsgangen skal vedtages med syv Medlemmers Jastemmer.

3. Sikkerhedsraadets Beslutninger i alle andre Sager skal vedtages med syv Medlemmers Jastemmer, derunder alle de faste Medlemmers Jastemmer; dog skal ved Beslutninger i Henhold til Kapitel VI og Artikel 52, Pkt. 3 en Part i en Tvist afholde sig fra at stemme.

Forretningsgang.

Artikel 28.

1. Sikkerhedsraadet organiseres saaledes, at det er i Stand til at fungere uafbrudt. Hvert Medlem af Sikkerhedsraadet skal i dette Øjemed til Stadighed være repræsenteret ved Organisationens Sæde.

2. Sikkerhedsraadet afholder periodiske Møder, ved hvilke ethvert af Medlemmerne, hvis det ønsker det, kan repræsenteres ved et Regeringsmedlem eller ved en anden særligt udpeget Repræsentant.

3. Sikkerhedsraadet kan afholde Møder paa saadanne Steder udenfor Organisationens Sæde, som efter dets Skøn bedst vil lette dets Arbejde.

Artikel 29.

Sikkerhedsraadet kan oprette saadanne Hjælpeorganer, som det skønner nødvendige til Udførelsen af sine Funktioner.

Artikel 30.

Sikkerhedsraadet vedtager selv sin Forretningsorden, derunder Fremgangsmaaden med Hensyn til Valget af sin Formand.

Artikel 31.

Ethvert Medlem af de Forenede Nationer, der ikke er Medlem af Sikkerhedsraadet, kan uden Stemmeret deltage i Drøftelsen af ethvert Spørgsmaal, der er forelagt for Sikkerhedsraadet, naar dette skønner, at vedkommende Medlems Interesser særligt berøres.

Artikel 32.

Ethvert Medlem af de Forenede Nationer, der ikke er Medlem af Sikkerhedsraadet, eller enhver Stat, som ikke er Medlem af de Forenede Nationer, skal, hvis vedkommende Stat er Part i en Tvist, der behandles af Sikkerhedsraadet, indbyrdes til uden Stemmeret at deltage i Drøftelsen af Tvisten. Sikkerhedsraadet fastsætter saadanne Betingelser, som det anser for retfærdige for en Stats Deltagelse, der ikke er Medlem af de Forenede Nationer.

1. Parterne i enhver Tvist, hvis Fortsættelse kan antages at ville bringe Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed i Fare, skal først og fremmest søge en Løsning ved Forhandling, Undersøgelse, Mægling, Forlig, Voldgift, Domsafgørelse, Benyttelse af regionale Institutioner eller Aftaler, eller ved andre fredelige Midler efter deres eget Valg.

2. Sikkerhedsraadet skal, naar det anser det for nødvendigt, opfordre Parterne til at bilægge deres Tvist ved saadanne Midler.

Artikel 34.

Sikkerhedsraadet kan undersøge enhver Tvist eller enhver Situation, som maatte kunne føre til mellemfolkelig Uoverensstemmelse eller give Anledning til Tvist, med det Formaal at fastslaa, om Fortsættelsen af Tvisten eller Situationen kan antages at ville bringe Opretholdelsen af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed i Fare.

Artikel 35.

1. Ethvert Medlem af de Forenede Nationer kan henlede Sikkerhedsraadets eller Plenarforsamlingens Opmærksomhed paa enhver Tvist eller enhver Situation af den i Artikel 34 omhandlede Karakter.

2. En Stat, som ikke er Medlem af de Forenede Nationer, kan henlede Sikkerhedsraadets eller plenarforsamlingens Opmærksomhed paa enhver Tvist, hvori den er Part, saafremt den paa Forhaand, for denne Tvists Vedkommende, anerkender de i nærværende Pagt fastsatte Forpligtelser til fredelig Bilæggelse.

3. Plenarforsamlingens Fremgangsmaade med hensyn til saadanne Sager, paa hvilke dens Opmærksomhed er blevet henledt ifølge denne Artikel, er undergivet Bestemmelserne i Artiklerne 11 og 12.

Artikel 36.

1. Sikkerhedsraadet kan paa ethvert Stadium af en Tvist af den i Artikel 33 omhandlede Art eller af en Situation af lignende Karakter foreslaa egnede Fremgangsmaader eller Udveje til en Ordning.

2. Sikkerhedsraadet bør tage i Betragtning alle saadanne Fremgangsmaader til Bilæggelse af Tvisten, som allerede er antaget af Parterne.

3. Naar Sikkerhedsraadet fremsætter Forslag i Henhold til denne Artikel, bør det ogsaa tage i Betragtning, at Retstvister som Hovedregel af Parterne bør henvises til den mellemfolkelige Domstol i Overensstemmelse med Bestemmelserne i Domstolens Statut.

Artikel 37.

1. Hvis det ikke lykkes Parterne i en Tvist af den i Artikel 33 omhandlede Art at bilægge den ved de i nævnte Artikel anførte Midler, skal de forelægge den for Sikkerhedsraadet.

2. Saafremt Sikkerhedsraadet skønner, at en Fortsættelse af Tvisten faktisk kan antages at ville bringe Opretholdelsen af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed i Fare, beslutter det, hvorvidt det vil foretage Skridt i Henhold til Artikel 36 eller foreslaa saadanne Vilkaar for Bilæggelse, som det matte finde egnede.

Artikel 38.

Uden at Bestemmelserne i Artiklerne 33-37 foregribes, kan Sikkerhedsraadet, hvis alle Parter i en Tvist anmoder derom, fremsætte Forslag til Parterne med Henblik paa en fredelig Bilæggelse af Tvisten.

1. For at bidrage til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed forpligter alle Medlemmer af de Forenede Nationer sig til paa Opfordring af Sikkerhedsraadet og i Overensstemmelse med særlig Overenskomst eller særlige Overenskomster at stille til Raadighed for dette de væbnede Styrker, den Bistand og de Lettelser, derunder Ret til Passage, som er nødvendige til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed.

2. Saadan Overenskomst eller saadanne Overenskomster skal fastsætte Antal og Art af de nævnte Styrker, deres Beredskabsgrad og Fordeling i Almindelighed samt Arten af de Lettelser og den Bistand, der skal ydes.

3. Forhandlinger om Overenskomsten eller Overenskomsterne skal finde Sted saa snart som muligt paa Sikkerhedsraadets Initiativ. De skal afsluttes mellem Sikkerhedsraadet og Medlemmer eller mellem Sikkerhedsraadet og Grupper af Medlemmer og skal ratificeres af de underskrivende Stater i Overensstemmelse med disses respektive forfatningsmæssige Fremgangsmaader.

Artikel 44.

Naar Sikkerhedsraadet har besluttet at anvende Magt, skal det, forinden det opfordrer et Medlem, som ikke er repræsenteret i Raadet, til at stille væbnede Styrker til Raadighed til Opfyldelse af de ved Artikel 43 paatagne Forpligtelser, indbyde det paagældende Medlem, dersom dette ønsker det, til at tage Del i Sikkerhedsraadets Beslutninger vedrørende Anvendelsen af dette Medlems Kontingenter af væbnede Styrker.

Artikel 45.

For at sætte de Forenede Nationer i Stand til at iværksætte paatrængende militære Forholdsregler skal Medlemmerne holde Kontingenter af det nationale Luftvaaben rede til øjeblikkelig Anvendelse ved en fælles mellemfolkelig Tvangsforanstaltning. Indenfor de Rammer, der er fastlagt i den særlige Overenskomst eller de særlige Overenskomster, som omhandles i Artikel 43, træffer Sikkerhedsraadet med Bistand af Generalstabskomiteen Bestemmelse om disse Kontingenters Styrke og Beredskabsgrad samt om Planer for deres fælles Aktion.

Artikel 46.

Planer for Anvendelse af væbnet Magt udarbejdes af Sikkerhedsraadet med Generalstabskomiteens Bistand.

1. Der oprettes en Generalstabskomite, hvis Opgave skal være at raade og bistaa Sikkerhedsraadet i alle Spørgsmaal vedrørende Raadets militære Behov med Henblik paa Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed, Anvendelse af og Kommando over de Styrker, der er stillet til dets Rådighed, samt Reguleringen af Rustningerne og mulig Afrustning.

2. Generalstabskomiteen bestaar af Sikkerhedsraadets faste Medlemmers Generalstabschefer eller deres Repræsentanter. Ethvert Medlem af de Forenede Nationer, som ikke er fast repræsenteret i Komiteen, skal indbydes af denne til at slutte sig til den, naar den effektive Udførelse af Kommiteens Hverv kræver, at vedkommende Medlem deltager i dens Arbejde.

3. Generalstabskomiteen skal under Sikkerhedsraadets Myndighed være ansvarlig for den strategiske Ledelse af alle væbnede Styrker, der er stillet til Raadighed for Sikkerhedsraadet. Spørgsmaal vedrørende Kommandoen over saadanne Styrker skal ordnes senere.

4. Generalstabskomiteen kan, med Sikkerhedsraadets Bemyndigelse og efter Raadslagning med vedkommende regionale Institutioner, oprette regionale Underkomiteer.

Artikel 48.

1. De Skridt, der udkræves for at gennemføre Sikkerhedsraadets Beslutninger til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed, skal foretages af alle de Forenede Nationers Medlemmer eller af nogle af disse efter Sikkerhedsraadets Bestemmelse.

2. Saadanne Beslutninger skal gennemføres af Medlemmerne af de Forenede Nationer direkte og ved Skridt foretaget af dem i de paagældende mellemfolkelige Institutioner, af hvilke de er Medlemmer.

Artikel 49.

Medlemmerne af de Forenede Nationer skal i Fællesskab yde hverandre Bistand ved Gennemførelsen af Forholdsregler, hvorom Sikkerhedsraadet har truffet Beslutning.

Artikel 50.

Hvis forebyggende Skridt eller Tvangsforanstaltninger iværksættes af Sikkerhedsraadet mod en Stat, skal enhver anden Stat, hvad enten denne er Medlem af de Forenede Nationer eller ej, som kommer til at staa overfor særlige økonomiske Vanskeligheder, der opstaar som Følge af Gennemførelsen af de nævnte Foranstaltninger, have Ret til at raadspørge Sikkerhedsraadet med Hensyn til en Løsning af disse Vanskeligheder.

Artikel 51.

Intet i nærværende Pagt skal indskrænke den naturlige Ret til individuelt eller kollektivt Selvforsvar i Tilfælde af et væbnet Angreb mod et Medlem af de Forenede Nationer, Indtil Sikkerhedsraadet har truffet de fornødne Forholdsregler til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed. Forholdsregler, taget af Medlemmer i Udøvelsen af denne Ret til Selvforsvar, skal uopholdelig indberettes til Sikkerhedsraadet og paavirker ikke paa nogen Maade dettes Myndighed og Ansvar i Henhold til nærværende Pagt med Hensyn til Iværksættelse naarsomhelst af saadanne Skridt, som det anser for nødvendige til Opretholdelse eller Genoprettelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed.

1. Intet i nærværende Pagt udlukker regionale Aftaler eller Institutioner, der skal behandle saadanne Sager vedrørende Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed, som egner sig til Foretagelse af regionale Skridt, forudsat at saadanne Aftaler og Institutioner og deres Virksomhed er i Overensstemmelse med de Forenede Nationers Formaal og Grundsætninger.

2. De Medlemmer af de Forenede Nationer, som træffer saadanne Aftaler eller opretter saadanne Institutioner, skal rette alle Bestræbelser paa at opnaa en fredelig Bilæggelse af lokale Tvistigheder ved Hjælp af saadanne regionale Aftaler eller Institutioner, forinden de forelægger dem for Sikkerhedsraadet.

3. Sikkerhedsraadet skal fremme Udviklingen i Retning af fredelig Bilæggelse af lokale Tvistigheder ved Hjælp af saadanne regionale Aftaler eller Institutioner enten paa Initiativ af de paagældende Stater eller efter Henvisning fra Sikkerhedsraadet.

4. Denne Artikel indskrænker ikke i nogen Henseende Anvendelsen af Artiklerne 34 og 35.

Artikel 53.

1. Sikkerhedsraadet skal, hvor det er hensigtsmæssigt, benytte saadanne regionale Aftaler eller Institutioner til Tvangsforanstaltninger under dets Myndighed. Dog skal ingen Tvangsforanstaltning iværksættes i Medfør af regionale Aftaler eller af regionale Institutioner uden Sikkerhedsraadets Bemyndigelse med Undtagelse af Foranstaltninger mod nogen fjendtlig Stat, som defineret i nærværende Artikels Pkt. 2, hvortil der haves Hjemmel ved Anvendelse af Artikel 107 eller i regionale Aftaler, rettet imod Genoptagelse af Angrebspolitik fra en saadan Stats Side, indtil det Tidspunkt, da Organisationen efter de interesserede Regeringers Anmodning maatte faa overdraget den Opgave at forhindre yderligere Angreb fra en saadan Stats Side.

2. Udtrykket »fjendtlig Stat« som anvendt i nærværende Artikels Pkt. 1 kommer til Anvendelse paa enhver Stat som under den anden Verdenskrig har været Fjende af nogen Stat, der har underskrevet nærværende Pagt.

Artikel 54.

Sikkerhedsraadet skal til enhver Tid holdes fuldt underrettet om Foranstaltninger til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed, der er truffet eller som paatænkes i Henhold til regionale Aftaler eller af regionale Institutioner.

1. De forskellige ved Regeringsaftaler oprettede særlige Institutioner, der har vidtgaaende, i deres Statutter fastsatte mellemfolkelige Opgaver paa økonomiske, sociale, kulturelle, undervisnings-, sundhedsmæssige og beslægtede Omraader, skal bringes i Forbindelse med de Forenede Nationer i Overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel 63.

2. Saadanne Institutioner, der saaledes er bragt i Forbindelse med de Forenede Nationer, vil herefter blive betegnet som »Særlige Institutioner«.

Artikel 58.

Organisationen skal stille Forslag med Henblik paa Koordineringen af de særlige Institutioners Formaal og Virksomhed.

Artikel 59.

Organisationen skal, hvor det maatte være formaalstjenligt, tage Initiativ til Forhandlinger mellem vedkommende Stater med Henblik paa Oprettelse af saadanne nye særlige Institutioner, som maatte udkræves til Gennemførelse af de i Artikel 55 nævnte Formaal.

Artikel 60.

Ansvaret for Udøvelsen af Organisationens i dette Kapitel omhandlede Funktioner paahviler Plenarforsamlingen og, under dennes Myndighed, det økonomiske og sociale Raad, som med dette Formaal for Øje skal have de i Kapitel X omhandlede Beføjelser.

1. Det økonomiske og sociale Raad bestaar af atten Medlemmer af de Forenede Nationer valgt af Plenarforsamlingen.

2. Med Forbehold af Bestemmelserne under Pkt. 3 vælges seks Medlemmer af det økonomiske og sociale Raad hvert Aar for en Periode paa tre Aar. Et afgaaende Medlem kan straks genvælges.

3. Ved det første Valg vælges atten Medlemmer af det økonomiske og sociale Raad. Mandatperioden for seks af de saaledes valgte Medlemmer udløber efter eet Aars Forløb og for seks andre Medlemmers Vedkommende efter to Aars Forløb i Overensstemmelse med Plenarforsamlingens Bestemmelse.

4. Hvert Medlem af det økonomiske og sociale Raad har een Repræsentant.

Funktioner og Beføjelser.

Artikel 62.

1. Det økonomiske og sociale Raad kan iværksætte eller tage Initiativet til Undersøgelser og Beretninger vedrørende mellemfolkelige Spørgsmaal paa de økonomiske, sociale, kulturelle, undervisnings-, sundhedsmæssige, og beslægtede Omraader og kan fremsætte Forslag med Hensyn til alle saadanne Sager overfor Plenarforsamlingen, Medlemmerne af de Forenede Nationer og de paagældende Institutioner.

2. Det kan fremsætte Forslag sigtende til at fremme Respekt for og Overholdelse af Menneskerettigheder og fundamentale Frihedsrettigheder for alle.

3. Det kan udarbejde Udkast til Overenskomster til Forelæggelse for Plenarforsamlingen med Hensyn til Sager, som hører ind under dets Myndighedsomraade.

4. Det kan i Overensstemmelse med de af de Forenede Nationer foreskrevne Regler, sammenkalde mellemfolkelige Konferencer til Behandling af Sager, som falder ind under dets Myndighedsomraade.

Artikel 63.

1. Det økonomiske og sociale Raad kan med enhver af de Institutioner, der omhandles i Artikel 57, afslutte Overenskomster, der fastsætter de Vilkaar, paa hvilke vedkommende Institution skal bringes i Forbindelse med de Forenede Nationer. Saadanne Overenskomster skal godkendes af Plenarforsamlingen.

2. Det kan koordinere de særlige Institutioners Virksomhed ved Raadslagning med og Forslag til saadanne Institutioner og ved Forslag til Plenarforsamlingen og til Medlemmerne af de Forenede Nationer.

Artikel 64.

1. Det økonomiske og sociale Raad kan foretage hensigtsmæssige Skridt til at indhente regelmæssige Beretninger fra de særlige Institutioner. Det kan træffe Aftaler med Medlemmerne af de Forenede Nationer og de særlige Institutioner for at erholde Beretninger om de Skridt, der er foretaget til Gennemførelse af dets egne Forslag fremsat af Plenarforsamlingen vedrørende Sager, der hører ind under Raadets Myndighedsomraade.

2. Det kan meddele sine Bemærkninger til disse Beretninger til Plenarforsamlingen.

Artikel 65.

Det økonomiske og sociale Raad kan tilvejebringe Oplysninger til Sikkerhedsraadet og skal bistaa Sikkerhedsraadet paa dettes Anmodning.

Artikel 66.

1. Det økonomiske og sociale Raad udøver ved Gennemførelsen af Plenarforsamlingens Forslag saadanne Funktioner, som falder indenfor dets Myndighedsomraade.

2. Det kan, med Billigelse af Plenarforsamlingen, udføre Tjenester efter Anmodning af særlige Institutioner.

3. Det udøver saadanne andre Funktioner, som er nærmere angivet andetsteds i nærværende Pagt, eller som maatte blive tillagt det af Plenarforsamlingen.

Afstemning.

Artikel 67.

1. Hvert Medlem af det økonomiske og sociale Raad har een Stemme.

2. Det økonomiske og sociale Raads Beslutninger træffes af et Flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende Medlemmer.

Forretningsgang

Artikel 68.

Det økonomiske og sociale Raad skal oprette Kommissioner indenfor de økonomiske og sociale Omraader og til Fremme af Menneskerettigheder samt saadanne andre Kommissioner, som maatte udkræves til Udøvelse af dets Funktioner.

Artikel 69.

Det økonomiske og sociale Raad skal indbyde et hvilket som helst Medlem af de Forenede Nationer til uden Stemmeret at deltage i dets Forhandlinger om enhver Sag af særlig Interesse for det paagældende Medlem.

Artikel 70.

Det økonomiske og sociale Raad kan træffe Foranstaltninger til, at Repræsentanter for de særlige Institutioner kan deltage uden Stemmeret i dets Forhandlinger og i de af Raadet oprettede Kommissioners Forhandlinger, samt til, At Raadets Repræsentanter kan deltage i de særlige Institutioners Forhandlinger.

Artikel 71.

Det økonomiske og sociale Raad kan træffe hensigtsmæssige Ordninger om Raadslagning med Organisationer, der ikke er Regeringsinstitutioner, og som er interesserede i Sager indenfor dets Myndighedsomraade. Saadanne Ordninger kan træffes med mellemfolkelige Organisationer og, hvor det maatte være hensigtsmæssigt, med nationale Organisationer efter Raadslagning med vedkommende Medlem af de Forenede Nationer.

Artikel 72.

1. Det økonomiske og sociale Raad vedtager selv sin Forretningsorden, derunder Fremgangsmaaden med Hensyn til Valget af sin Formand.

2. Det økonomiske og sociale Raad træder sammen, naar dette kræves i Henhold til dets Reglement, hvilket skal indeholde Bestemmelse om Indkaldelse til Møder efter Anmodning af et Flertal af Raadets Medlemmer.

1. Formynderskabssystemet skal komme til Anvendelse med Hensyn til saadanne Omraader under følgende Grupper, som maatte blive underlagt det i Kraft af Formynderskabsoverenskomster:

a. Omraader, der nu er under Mandat;

b. Omraader, der maatte blive løsrevet fra fjendtlige Stater som Følge af den anden Verdenskrig; og

c. Omraader, der af Stater, som er ansvarlige for deres Administration, frivilligt stilles under Systemet.

2. Der skal ved senere Overenskomst træffes Bestemmelse om, hvilke Omraader indenfor de nævnte Grupper der skal falde ind under Formynderskabssystemet, og paa hvilke Vilkaar dette skal ske.

Artikel 78.

Formynderskabssystemet skal ikke finde Anvendelse paa Omraader, der er blevet Medlemmer af de Forenede Nationer, idet Forholdet mellem disse skal hvile paa Respekt for Grundsætningen om suveræn Ligeberettigelse.

Artikel 79.

Bestemmelserne om Formynderskabet over hvert Omraade, som skal stilles under Formynderskabssystemet, derunder enhver Rettelse eller Ændring skal gøres til Genstand for Overenskomst mellem de direkte interesserede Stater, derunder indbefattet Mandatmagten, hvor det drejer sig om Omraader, som et Medlem af de Forenede Nationer har i Mandat, og disse Bestemmelser skal godkendes som fastsat i Artiklerne 83 og 85.

Artikel 80.

1. Med Undtagelse af, hvad der maatte blive vedtaget i de enkelte, i Overensstemmelse med Artiklerne 77, 79 og 81 indgaaede Formynderskabsoverenskomster, der stiller det enkelte Omraade under Formynderskabssystemet, og indtil saadanne Overenskomster er blevet sluttet, skal intet i dette Kapitel direkte eller indirekte fortolkes saaledes, at det paa nogen Maade ændrer de nogen Stat eller noget Folk tilkommende Rettigheder, hvilke disse end maatte være, eller Bestemmelserne i bestaaende mellemfolkelige Aftaler, i hvilke Medlemmer af de Forenede Nationer maatte være Deltagere.

2. Denne Artikels Pkt. 1 skal ikke fortolkes saaledes, at den begrunder Forsinkelse eller Udsættelse af Forhandlinger om eller af Afslutning af Overenskomster angaaende Inddragelse af Mandatomraader eller andre Omraader under Formynderskabssystemet som bestemt i Artikel 77.

Artikel 81.

Formynderskabsoverenskomsten skal i hvert enkelt Tilfælde indeholde de Bestemmelser, i Henhold til hvilke Formynderskabsomraader vil blive administreret, og udpege den Myndighed, der skal udøve Administrationen af Formynderskabsomraadet. Denne Myndighed, som i det følgende betegnes som den administrerende Myndighed, kan være en eller flere Stater eller selve Organisationen.

Artikel 82.

Der kan i enhver Formynderskabsoverenskomst fastsættes et strategisk Omraade eller strategiske Omraader, der kan indbefatte en Del af eller hele det Formynderskabsomraade, hvorpaa Formynderskabsoverenskomsten kommer til Anvendelse, uden at dette berører nogen særlig Overenskomst eller særlige Overenskomster indgaaet i Henhold til Artikel 43.

Artikel 83.

1. Alle de Forenede Nationers Funktioner med Hensyn til strategiske Omraader, derunder Godkendelse af Bestemmelsene i Formynderskabsoverenskomsterne saavel som af Rettelser i eller Ændringer af disse, skal udøves af Sikkerhedsraadet.

2. De i Artikel 76 anførte til Grund liggende Maal skal gælde for Befolkningen i hvert enkelt strategisk Omraade.

3. Sikkerhedsraadet skal, under Iagttagelse af Bestemmelserne i Formynderskabsoverenskomsterne og med Forbehold af Sikkerhedshensyn, benytte sig af Formynderskabsraadets Bistand til Udøvelse i de strategiske Omraader af de Funktioner, de Forenede Nationer har paataget sig under Formynderskabssystemet med Hensyn til politiske, økonomiske, sociale og undervisningsmæssige Spørgsmaal.

Artikel 84.

Det skal være den administrerende Myndigheds Pligt at sikre, at Formynderskabsomraadet for sit Vedkommende yder sit Bidrag til Opretholdelse af Mellemfolkelig Fred og Sikkerhed. Til dette Formaal kan den administrerende Myndighed gøre Brug af frivillige Styrker, Lettelser og Bistand fra Formynderskabsomraadet til Opfyldelse af de Forpligtelser, som den administrerende Myndighed i saa Henseende har paataget sig overfor Sikkerhedsraadet, saavelsom til lokalt Forsvar og Opretholdelse af Lov og Orden indenfor Formynderskabsomraadet.

Artikel 85.

1. De Forenede Nationers Funktioner med Hensyn til Formynderskabsoverenskomster for alle Omraader, der ikke er betegnede som strategiske, derunder Godkendelse af bestemmelserne i Formynderskabsoverenskomsterne samt Rettelser i eller Ændringer af disse, skal udøves af Plenarforsamlingen.

2. Formynderskabsraadet, der fungerer under Plenarforsamlingens Myndighed, skal bistaa Plenarforsamlingen ved Udøvelsen af disse Funktioner.

1. Formynderskabsraadet bestaar af følgende Medlemmer af de Forenede Nationer:

a. de Medlemmer, der administrerer Formynderskabsomraader;

b. saadanne af de i Artikel 23 ved Navn anførte Medlemmer, som ikke administrerer Formynderskabsomraader; og

c. saa mange andre Medlemmer valgt af Plenarforsamlingen for tre Aars Perioder, som maatte være nødvendige for at sikre, at det samlede Antal Medlemmer af Formynderskabsraadet er ligelig fordelt mellem de Medlemmer af de Forenede Nationer, som administrerer Formynderskabsomraader, og dem, som ikke gør det.

2. Hvert Medlem af Formynderskabsraadet udpeger en særligt kvalificeret Person til at repræsenter sig i dette.

Funktioner og Beføjelser.

Artikel 87.

1. Plenarforsamlingen og, under dennes Myndighed, Formynderskabsraadet kan ved Udøvelsen af deres Funktioner:

a. behandle Beretninger, der forelægges af den administrerende Myndighed;

b. modtage Andragender og undersøge dem i Samraad med den administrerende Myndighed;

c. organisere periodiske Besøg i de paagældende Formynderskabsomraader paa Tidspunkter, som fastsættes i Forstaaelse med den administrerende Myndighed; og

d. foretage disse og andre Skridt i Overensstemmelse med Bestemmelserne i Formynderskabsoverenskomsterne.

Artikel 88.

Formynderskabsraadet skal opstille et Spørgeskema Angaaende hvert Formynderskabsomraades Indbyggeres politiske, økonomiske, sociale og undervisningsmæssige Fremskridt, og den administrerende Myndighed for hvert under Plenarforsamlingens Myndighed henhørende Formynderskabsomraade skal udarbejde en aarlig Beretning til Plenarforsamlingen paa Grundlag af nævnte Spørgeskema.

Afstemning

Artikel 89.

1. Hvert Medlem af Formynderskabsraadet har een Stemme.

2. Formynderskabsraadets Beslutning tages af et Flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende Medlemmer.

Forretningsgang.

Artikel 90.

1. Formynderskabsraadet vedtager selv sin Forretningsorden, derunder Fremgangsmaaden med Hensyn til Valget af sin Formand.

2. Formynderskabsraadet træder sammen naar fornødent i Henhold til dets Forretningsorden, der skal indeholde Bestemmelser om Sammenkaldelse til Møder paa Anmodning af et Flertal af dets Medlemmer.

Artikel 91.

Formynderskabsraadet skal, naar det maatte være hensigtsmæssigt, benytte sig af Bistand fra det økonomiske og sociale Raad og fra de særlige Institutioner med Hensyn til Sager, der henhører under hver især af dem.

1. Alle Medlemmer af de Forenede Nationer er ipso facto Deltagere i den mellemfolkelige Domstols Status.

2. En Stat, som ikke er Medlem af de Forenede Nationer, kan blive Deltager i den mellemfolkelige Domstols Statut paa Betingelser, som i hvert enkelt Tilfælde skal fastsættes af Plenarforsamlingen paa Forslag af Sikkerhedsraadet.

Artikel 94.

1. Ethvert Medlem af de Forenede Nationer forpligter sig til at efterkomme den mellemfolkelige Domstols Afgørelse i enhver Sag, hvori det er Part.

2. Hvis nogen Part i en Sag undlader at opfylde de Forpligtelser, som paahviler den i Henhold til en Dom, som Domstolen har afsagt, kan Modparten indbringe Sagen for Sikkerhedsraadet, som, hvis dette skønner det nødvendigt, kan fremsatte Forslag eller tage Beslutning om de Forholdsregler, der bør tages for at bringe Dommen til Udførelse.

Artikel 95.

Intet i denne Pagt skal hindre Medlemmer af de Forenede Nationer i at overlade Løsningen af deres Tvistigheder til andre Domstole i Henhold til allerede bestaaende Overenskomster eller saadanne Overenskomster, der maatte blive sluttet i Fremtiden.

Artikel 96.

1. Plenarforsamlingen eller Sikkerhedsraadet kan anmode den mellemfolkelige Domstol om at afgive Responsum i ethvert juridisk Spørgsmaal.

2. Andre af de Forenede Nationers Organer og særlige Institutioner, som naar som helst af Plenarforsamlingen kan erholde Bemyndigelse dertil, kan ligeledes anmode Domstolen om Responsa Vedrørende juridiske Spørgsmaal, der maatte opstaa indenfor deres Virksomhedsomraade.

1. I Udøvelsen af deres Pligter maa Generalsekretæren og Personalet ikke søge eller modtage Instruktioner fra nogen Regering eller fra nogen anden Myndighed udenfor Organisationen. De skal afholde sig fra enhver Virksomhed, som maatte være uforenelig med deres Stilling som mellemfolkelige Embedsmænd, der kun er ansvarlige overfor Organisationen.

2. Hvert Medlem af de Forenede Nationer forpligter sig til at respektere sig til at respektere den udelukkende mellemfolkelige Karakter af Generalsekretærens og Personalets Funktioner og til ikke at søge at øve Indflydelse paa dem ved Udførelse af deres Hverv.

Artikel 101.

1. Personalet udnævnes af Generalsekretæren i Henhold til de af Plenarforsamlingen fastsatte Regler.

2. Kvalificeret Personale ansættes fast ved det økonomiske og sociale Raad, ved Formynderskabsraadet og, i fornødent Omfang, ved andre af de Forenede Nationers Organer. Dette Personale udgør en Del af Sekretariatet.

3. Det afgørende Synspunkt for Ansættelse af Personalet og for Fastsættelse af Tjenestevilkaarene skal være Nødvendigheden af at opnaa den højeste Grad af Dygtighed, Sagkundskab og Retskaffenhed. Der skal ogsaa tages passende Hensyn til Vigtigheden af at rekruttere Personalet paa en saa omfattende geografisk Basis som muligt.

1. Enhver Traktat og enhver mellemfolkelig Overenskomst, der afsluttes af noget Medlem af de Forenede Nationer, efter at nærværende Pagt er traadt i Kraft, skal saa snart som muligt indregistreres i Sekretariatet og offentliggøres af dette.

2. Ingen Deltager i en saadan Traktat eller mellemfolkelig Overenskomst, som ikke er blevet indregistreret i Overensstemmelserne i denne Artikels Pkt. 1, kan paaberaabe sig den paagældende Traktat eller Overenskomst overfor noget af de Forenede Nationers Organer.

Artikel 103.

I Tilfælde af Konflikt mellem de Forpligtelser, der paahviler de Forenede Nationers Medlemmer ifølge denne Pagt, og deres Forpligtelser ifølge enhver anden mellemfolkelig Overenskomst gaar deres Forpligtelser ifølge denne Pagt forud for de sidstnævnte.

Artikel 104.

Organisationen skal paa ethvert Medlems Territorium have en saadan Retsstilling, som maatte være nødvendig til Udøvelsen af dens Funktioner og til Gennemførelsen af dens Formaal.

Artikel 105.

1. Organisationen skal paa ethvert Medlems Territorium nyde saadanne Forrettigheder og Immuniteter, som er nødvendige til Gennemførelsen af Formaal.

2. Repræsentanter for Medlemmerne af de Forenede Nationer og Organisationens Embedsmænd skal ligeledes nyde de Forrettigheder og Immuniteter, som er nødvendige for den uafhængige Udøvelse af deres Funktioner i Tilknytning til Organisationen.

3. Plenarforsamlingen kan fremsætte Forslag med Henblik paa Fastsættelse af Enkelthederne vedrørende Anvendelsen af denne Artikels Pkt. 1 og 2 eller kan foreslaa Medlemmer af de Forenede Nationer Overenskomster desangaaende.

1. En Generalkonference af de Forenede Nationers Medlemmer med det Formaal at revidere nærværende Pagt kan afholdes paa et Tidspunkt og et Sted, der vil være at fastsætte af Plenarforsamlingen med to Trediedeles Flertal og ved Vedtagelse af hvilke som helst syv Medlemmer af Sikkerhedsraadet. Hvert Medlem af de Forenede Nationer skal have een Stemme ved Konferencen.

2. Enhver Ændring i nærværende Pagt, der er foreslaaet af Konferencen med to Trediedeles Flertal, skal træde i Kraft, naar den er ratificeret af to Trediedele af de Forenede Nationers Medlemmer, derunder alle de faste Medlemmer af Sikkerhedsraadet, i Overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige Fremgangsmaader.

3. Hvis en saadan Konference ikke har været afholdt inden Plenarforsamlingens tiende aarlige Samling efter nærværende Pagts Ikrafttræden, skal Forslag om Indkaldelse af en saadan Konference sættes paa Dagsordenen for Plenarforsamlingens nævnte Samling, og Konferencen skal da afholdes, hvis Flertallet af Plenarforsamlingens Medlemmer og hvilke som helst syv Medlemmer af Sikkerhedsraadet beslutter det.

1. Nærværende Pagt skal ratificeres af Signatarstaterne i Overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige Fremgangsmaader.

2. Ratifikationerne skal deponeres hos Amerikas Forenede Staters Regering, der skal notificere alle Signatarstaterne om hver enkelt Deponering saavel som Organisationens Generalsekretær, naar denne er blevet udnævnt.

3. Nærværende Pagt skal træde i Kraft, naar Republiken Kinas, Frankrigs, De socialistiske Sovjetrepublikers Unions, det Forenede Kongerige Storbritannien og Nord Irlands og Amerikas Forenede Staters Ratifikationer tillige med et Flertal af de andre Signatarstaters Ratifikationer er blevet deponeret. En Protokol om de deponerede Ratifikationer skal derefter oprettes af Amerikas Forenede Staters Regering, som skal sende alle Signatarstaterne Kopier af denne.

4. De Stater, som har underskrevet nærværende Pagt, og som ratificerer den, efter at den er traadt i Kraft, vil blive oprindelige Medlemmer af de Forenede Nationer paa den Dato, deres respektive Ratifikationer bliver deponeret.

Artikel 111.

Nærværende Pagt, af hvilken de kinesiske, franske, russiske, engelske og spanske Tekster er lige autentiske, skal forblive deponeret i Amerikas Forenede Staters Regerings Arkiv. Behørigt bekræftede Kopier deraf skal af nævnte Regering tilstilles Regeringerne for de andre Signatarstater.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de Forenede Nationers Regeringers Repræsentanter undertegnet nærværende Pagt.

SKET i Byen San Francisco den seksogtyvende Dag i Juni, Nittenhundrede og Femogfyrre.

STATUT FOR DEN MELLEMFOLKELIGE DOMSTOL

-----------------

Artikel 1.

DEN MELLEMFOLKELIGE DOMSTOL, oprettet ved de Forenede Nationers Pagt som de Forenede Nationers vigtigste dømmende Organ, skal træde sammen og virke i Overensstemmelse med Bestemmelserne i nærværende Statut.

1. Domstolen bestaar af femten Medlemmer, af hvilke der ikke maa være to, som er Statsborgere i den samme Stat.

2. En Person, som med Medlemsskab af Domstolen for Øje vilde kunne anses som Statsborger i mere end een Stat, skal betragtes som Statsborger i den Stat, i hvilken han sædvanligvis udøver borgerlige og politiske Rettigheder.

Artikel 4.

1. Medlemmerne af Domstolen vælges af Plenarforsamlingen og af Sikkerhedsraadet paa Grundlag af en Liste af Personer, der foreslaas af hver Lands Gruppe af Dommere i den faste Voldgiftsret overensstemmende med nedenstaaende Regler.

2. Med Hensyn til Medlemmer af de Forenede Nationer, som ikke er repræsenterede i den faste Voldgiftsret, foreslaas Kandidaterne af disse Landes Grupper, som udpeges i dette Øjemed af deres Regeringer paa de samme Vilkaar, som de, der er fastsat for Voldgiftsrettens Medlemmer i Artikel 44 i Haagerkonventionen af 1907 om fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Stridigheder.

3. I Mangel af særlig Aftale fastsætter Plenarforsamlingen efter Forslag af Sikkerhedsraadet de Betingelser, hvorunder en Stat, der har antaget Domstolens Statut, men ikke er Medlem af de Forenede Nationer, kan deltage i Valget af Domstolens Medlemmer.

Artikel 5.

1. Senest tre Maaneder inden Tidspunktet for Valget opfordrer de Forenede Nationers Generalsekretær skriftligt de Medlemmer af den faste Voldgiftsret, som tilhører de Stater, der er Deltagere i nærværende Statut, saavelsom Medlemmerne af de Nationale Grupper, der er udpeget i Overensstemmelse med Artikel 4, Pkt. 2, til, hver Gruppe for sig, indenfor en nærmere fastsat Frist at foreslaa saadanne Personer, som er egnede til at være Medlemmer af Domstolen.

2. Ingen Gruppe kan i noget Tilfælde foreslaa mere end fire Personer, hvoraf højst to af dens egen Nationalitet. I intet Tilfælde kan der foreslaas et større Antal Kandidater end det dobbelte af de Pladser, som kan besættes.

Artikel 6.

Det henstilles til hvert Lands Gruppe, at den, forinden den udpeger disse Kandidater, raadspørger den højeste Domstol, de juridiske Fakulteter og Højskoler, de nationale Akademiers og de nationale Afdelinger af mellemfolkelige Akademier, som giver sig af med Retsstudiet.

Artikel 7.

1. Generalsekretæren affatter i alfabetisk Orden en Liste over alle saaledes foreslaaede Personer. Bortset fra det i Artikel 12, Pkt. 2 omhandlede Tilfælde kan alene de paa denne Liste opførte Personer vælges til Medlemmer af Domstolen.

2. Generalsekretæren forelægger denne Liste for Plenarforsamlingen og for Sikkerhedsraadet.

Artikel 8.

Plenarforsamlingen og Sikkerhedsraadet vælger uafhængigt af hinanden Domstolens Medlemmer.

Artikel 9.

Ved ethvert Valg, skal de, som foretager Valget, have for Øje, at de Personer, der vælges til Medlemmer af Domstolen, ikke blot hver for sig opfylder de stillede Betingelser, men ogsaa i Forening frembyder Sikkerhed for, at Civilisationens Hovedformer og de vigtigste Retssystemer i Verden bliver repræsenteret deri.

Artikel 10.

1. Som valgte anses de, der har opnaaet absolut Stemmeflertal i Plenarforsamlingen og Sikkerhedsraadet.

2. Der skal ikke ved nogen Afstemning af Sikkerhedsraadet, hvad enten den drejer sig om Valget af Dommere eller Udpegningen af Medlemmer til det i Artikel 12 omhandlede Fællesudvalg, være nogensomhelst Forskel mellem faste og ikke-faste Medlemmer af Sikkerhedsraadet.

3. I Tilfælde af, at mere end een Statsborger i den samme Stat opnaar absolut Stemmeflertal baade i Plenarforsamlingen og i Sikkerhedsraadet, skal alene den ældste af dem anses som valgt.

Artikel 11.

Hvis der efter det første Valgmøde endnu er Pladser at besætte, foretages der paa samme Maade et andet Valg og, hvis det er nødvendigt, et tredje Valg.

Artikel 12.

1. Hvis der efter det tredje Valgmøde endnu er Pladser at besætte, kan der til ethvert Tidspunkt efter Anmodning enten af Plenarforsamlingen eller Sikkerhedsraadet nedsættes et Fællesudvalg af seks Medlemmer, hvoraf de tre er udpeget af Plenarforsamlingen og de tre af Sikkerhedsraadet, med det Formaal at stille Forslag med absolut Flertal om Besættelse af hver enkelt ledig Plads til særskilt Antagelse i Plenarforsamlingen og i Sikkerhedsraadet.

2. Fællesudvalget kan paa denne Liste opføre Navnet paa enhver Person, der opfylder de stillede Betingelser, og som opnaar Enstemmighed, selvom han ikke var opført paa den i Artikel 7 omhandlede Liste.

3. Hvis Fællesudvalget kommer til det Resultat, at det ikke vil lykkes at sikre Valget, skal de allerede valgte Medlemmer af Domstolen indenfor et af Sikkerhedsraadet fastsat Tidspunkt besætte de ledige Pladser ved Valg blandt de Personer, som har opnaaet Stemmer enten i Plenarforsamlingen eller i Sikkerhedsraadet.

4. Hvis Stemmerne blandt Dommerne staar lige, skal den ældste Dommers Stemme gøre Udslaget.

Artikel 13.

1. Domstolens Medlemmer vælges for ni Aar og kan genvælges; forsaavidt angaar de ved det første Valg til Domstolen valgte Dommere skal Funktionstiden for fem Dommere dog udløbe efter tre Aars Forløb, og Funktionstiden for fem andre Dommere udløbe efter seks Aars Forløb.

2. De Dommere, hvis Funktionstid skal udløbe efter Forløbet af de ovenfor nævnte Begyndelsesperioder af tre eller seks Aar, skal udvælges ved Lodtrækning, der skal foretages af Generalsekretæren umiddelbart efter, at det første Valg har fundet Sted.

3. Medlemmerne af Domstolen forbliver i deres Stilling, indtil andre er valgt i deres Sted. Efter at saadant Valg har fundet Sted, skal de dog afslutte Behandlingen af saadanne Sager, som de allerede har paabegyndt.

4. I Tilfælde af, at et Medlem af Domstolen trækker sig tilbage, skal Meddelelse herom tilstilles Domstolens Formand til Oversendelse til Generalsekretæren. Denne sidstnævnte Underretning medfører, at Stillingen er ledig.

Artikel 14.

Ledige Pladser besættes paa samme Maade som ved det første Valg med Forbehold af følgende Bestemmelse: Inden en Maaned, efter at Pladsen er blevet ledig, skal Generalsekretæren udsende de i Artikel 5 foreskrevne Opfordringer, og Dagen for Valget skal fastsættes af Sikkerhedsraadet.

Artikel 15.

Et Medlem af Domstolen, som vælges i Stedet for et Medlem, hvis Funktionstid endnu ikke er udløbet, fuldender sin Forgængers Funktionstid.

Artikel 16.

1. Domstolens Medlemmer kan ikke udøve nogen politisk eller administrativ Virksomhed eller have nogen anden Beskæftigelse af faglig Art.

2. I Tvivlstilfælde træffer Domstolen Afgørelse.

Artikel 17.

1. Domstolens Medlemmer kan ikke udøve Hvervet som Agent, Raadgiver eller Sagfører i nogen Sag.

2. De kan ikke tage Del i Behandlingen af nogen Sag, i hvilken de tidligere har taget aktiv Del som den ene af Parternes Agenter, Raadgivere eller Sagførere eller som Medlemmer af nogen national eller mellemfolkelig Domstol, af en Undersøgelseskommission eller i nogen anden Egenskab.

3. I Tvivlstilfælde træffer Domstolen Afgørelse.

Artikel 18.

1. Domstolens Medlemmer kan ikke afsættes, medmindre de efter de andre Medlemmers enstemmige Opfattelse har ophørt med at opfylde de stillede Betingelser.

2. Generalsekretæren skal underrettes officielt herom af Retsskriveren.

3. Denne Meddelelse medfører, at Pladsen betragtes som ledig.

Artikel 19.

Domstolens Medlemmer nyder under Udøvelsen af deres Hverv de diplomatiske Forrettighede og Immuniteter.

Artikel 20.

Ethvert Medlem af Domstolen skal forinden at træde i Virksomhed i et offentligt Møde afgive en højtidelig Erklæring om at ville udføre sit Hverv upartisk og samvittighedsfuldt.

Artikel 21.

1. Domstolen vælger sin Formand og sin Næstformand for tre Aar; de kan genvælges.

2. Domstolen udnævner sin Retsskriver og kan træffe Bestemmelser om Udnævnelse af saadanne andre Embedsmænd, som maatte være nødvendige.

Artikel 22.

1. Domstolens Sæde skal være i Haag. Dette skal dog ikke forhindre Domstolen i at træde sammen og udøve sin Virksomhed andetsteds, naarsomhelst Domstolen anser det for ønskeligt.

2. Formanden og Retsskriveren skal have Bopæl ved Domstolens Sæde.

Artikel 23.

1. Domstolen er til Stadighed samlet, bortset fra Retsferierne, hvis Tidspunkter og Varighed fastsættes af Domstolen.

2. Domstolens Medlemmer har Ret til regelmæssig Orlov, hvis Tidspunkt og Varighed fastsættes af Domstolen under Hensyntagen til Afstanden mellem Haag og hver enkelt Dommers Hjem.

3. Domstolens Medlemmer skal, bortset fra Orlov, Forhindring paa Grund af Sygdom eller enden alvorlig Aarsag, som behørigt begrundes overfor Formanden, til enhver Tid være til Raadighed for Domstolen.

Artikel 24.

1. Hvis et af Domstolens Medlemmer af særlige Grunde ikke mener at burde tage Del i Paadømmelsen af en bestemt Sag, meddeler han dette til Formanden.

2. Hvis Formanden mener, at et af Rettens Medlemmer af særlige Grunde ikke bør tage Del i Behandlingen af en bestemt Sag, underretter han den paagældende derom.

3. Hvis der i saadanne Tilfælde bestaar Meningsforskel mellem det paagældende Medlem af Domstolen og Formanden, træffer Domstolen Afgørelse.

Artikel 25.

1. Forsaavidt andet ikke udtrykkelig er bestemt i nærværende Statut, udøver Domstolen sin Virksomhed i Møder, hvori alle dens Medlemmer er tilstede.

2. Med Forbehold af, at det Antal Dommere, der er til Raadighed for at gøre Domstolen beslutningsdygtig, ikke derved bringes under elleve, kan Domstolens Reglement fastsætte, at en eller flere Dommere, efter Omstændighederne og paa Omgang, kan fritages for at give Møde.

3. Et Antal af ni Dommere er tilstrækkeligt til at gøre Domstolen beslutningsdygtig.

Artikel 26.

1. Domstolen kan naarsomhelst nedsætte en eller flere Afdelinger, der bestaar af i det mindste tre Dommere, eftersom Domstolen maatte bestemme, til Behandling af særlige Arter af Sager, for Eksempel Sager vedrørende Arbejdsforhold og Sager vedrørende Transit og Samfærdsel.

2. Domstolen kan naarsomhelst nedsætte en Afdeling til Behandling af en bestemt Sag. Antallet af Dommere i en saadan Afdeling skal fastsættes af Domstolen med Godkendelse af Parterne.

3. Sager skal behandles og afgøres af de i nærværende Artikel omhandlede Afdelinger, hvis Parterne fremsætter Begæring derom.

Artikel 27.

En Dom afsagt af en af de i Artiklerne skal betragtes som afsagt af Domstolen.

Artikel 28.

De i Artiklerne 26 og 29 omhandlede Afdelinger kan med Parternes Samtykke træde sammen og udøve deres Virksomhed andetsteds end i Haag.

Artikel 29.

For at fremme en hurtig Behandling af Sagerne opretter Domstolen hvert Aar en Afdeling bestaaende af fem Dommere, som har til Opgave at behandle Sagerne efter en afkortet Retsforhandling, naar Parterne fremsætter Begæring derom. Endvidere skal to Dommere udvælges for at afløse Dommere, som maatte være ude af Stand til at tage Sæde.

Artikel 30.

1. Domstolen fastsætter i et Reglement den Fremgangsmaade, hvorefter den udøver sin Virksomhed. Den træffer navnlig Bestemmelse om sin Retsbehandling.

2. Domstolens Reglement kan give Bestemmelser om Meddommere, som kan tage Sæde sammen med Domstolen eller i enhver af Afdelingerne uden Stemmeret.

Artikel 31.

1. Dommere af en af Parternes Nationalitet, bevarer Retten til at deltage i Behandlingen af den Sag, som er forelagt Domstolen.

2. Hvis der i Domstolen sidder er Dommer af den ene Parts Nationalitet, kan enhver anden Part udpege en Person efter eget Valg til at deltage i Sagens Behandling som Dommer.Denne bør Fortrinsvis tages blandt saadanne Personer, som har været bragt i Forslag i Henhold til Artiklerne 4 og 5.

3. Hvis der i Domstolen ikke sidder nogen Dommer af Parternes Nationalitet, kan hver af Parterne udpege en Dommer paa samme Maade som foreskrevet under det foregaaende Punkt.

4. Nærværende Artikel finder Anvendelse i de i Artiklerne 26 og 29 omhandlede Tilfælde. I saadanne Tilfælde skal Formanden anmode en eller om nødvendigt to af de Medlemmer af Domstolen, der udgør Afdelingen, om at overlade deres Pladser til Medlemmer af Domstolen af de interesserede Parters Nationalitet og, hvis saadanne ikke findes eller er forhindrede, til Dommere, der særligt er udpeget af Parterne.

5. Naar flere Parter optræder sammen under en Sag, anses de ved Anvendelsen af de ovennævnte Bestemmelser kun som een Part. I Tvivlstilfælde træffer Domstolen Afgørelse.

6. Dommere, som er udpeget paa den i nærværende Artikels Punkter 2, 3 og 4 omhandlede Maade, skal opfylde de i nærværende Status Artikler 2; 17, Pkt. 2; 20 og 24 omhandlede Forskrifter. De deltager i Sagens Afgørelse paa fuldkommen lige Fod med de andre Dommere.

Artikel 32.

1. Domstolens Medlemmer erholder et aarligt Vederlag.

2. Formanden erholder et særligt aarligt Honorar.

3. Næstformanden erholder et særligt Honorar for hver Dag, han udfører Formandens Funktioner.

4. Dommere, som udpeges i Henhold til Artikel 31 udover Domstolens egne Medlemmer, erholder en Godtgørelse for hver Dag, de udøver deres Funktioner.

5. Disse Vederlag, Honorarer og Godtgørelser fastsættes af Plenarforsamlingen. De kan ikke nedsættes under Funktionstiden.

6. Retsskriverens Lønning, fastsættes af Plenarforsamlingen efter Forslag af Domstolen.

7. Et af Plenarforsamlingen vedtaget Reglement fastsætter de nærmere Betingelser, hvorunder Pension kan ydes Domstolens Medlemmer og Retsskriveren, saavelsom de Betingelser, hvorunder Domstolens Medlemmer og Retsskriveren faar deres Rejseudgifter godtgjort.

8. De ovennævnte Vederlag, Godtgørelser og Honorarer er fritaget for enhver Beskatning.

Artikel 33.

De med Domstolen forbundne Omkostninger afholdes af de Forenede Nationer paa den Maade som Plenarforsamlingen beslutter.

1. Kun Stater kan optræde som Parter for Domstolen.

2. I Overensstemmelse med de i Domstolens Reglement indeholdte Bestemmelser kan Domstolen anmode de offentlige mellemfolkelige Organisationer om Oplysninger vedrørende de Sager, der er indbragt for den, og skal ligeledes modtage saadanne Oplysninger, der forelægges den af disse Organisationer paa deres eget Initiativ.

3. Naar der i en Sag for Domstolen er rejst Spørgsmaal om Fortolkningen af en offentlig mellemfolkelig Organisations Oprettelsesstatut eller af en i Henhold til denne indgaaet mellemfolkelig Overenskomst, skal Retsskriveren give den paagældende Organisation Meddelelse derom og tilstille denne Genparter af hele den skriftlige Retsforhandling.

Artikel 35.

1. Domstolen staar aaben for Stater, der er Deltagere i nærværende Statut.

2. De nærmere Vilkaar, paa hvilke den skal staa aaben for andre Stater, fastsættes under Forbehold af de særlige Forskrifter i de gældende Traktater af Sikkerhedsraadet; dog maa Parterne i Intet Tilfælde være stillet ulige for Domstolen.

3. Naar en Stat, som ikke er Medlem af de Forenede Nationer, er Part i en Sag, skal Domstolen fastsætte det Tilskud til Domstolens Omkostninger, som denne Part skal bære. Denne Bestemmelse finder dog ikke Anvendelse, hvis vedkommende Stat bærer en Del af Domstolens Udgifter.

Artikel 36.

1. Domstolens Myndighedsomraade udstrækker sig til alle Sager, som Parterne forelægger den, saavelsom til alle de Tilfælde, hvorom der særlig er truffet Bestemmelse i de Forenede Nationers Pagt eller i de gældende Traktater og Konventioner.

2. De Stater, der er Deltagere i nærværende Statut, kan naarsomhelst erklære, at de anerkender som bindende ipso facto og uden særlig Overenskomst, i Forhold til enhver anden Stat, som antager den sam me Forpligtelse, Domstolens Domsmyndighed i alle Retstvister vedrørende:

a. Fortolkningen af en Traktat.

b. Ethvert Spørgsmaal, som angaar mellemfolkelig Ret.

c. Tilstedeværelsen af enhver Kendsgerning, som, hvis den forelaa, vilde udgøre et Brud paa en mellemfolkelig Forpligtelse.

d. Arten og Omfanget af den Erstatning, som bør ydes paa Grund af et Brud paa nogen mellemfolkelig Forpligtelse.

3. De ovennævnte Erklæringer kan afgives enten ubetinget eller paa Betingelse af Gensidighed med Hensyn til flere eller visse Stater eller for et bestemt Tidsrum.

4. Saadanne Erklæringer skal deponeres hos de Forenede Nationers Generalsekretær, som skal oversende Kopier af disse til Deltagerne i Statutten og Retsskriveren.

5. Erklæringer, der er afgivet i Henhold til Artikel 36 i Statutten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, og som stadig er i Kraft, skal, i Forholdet mellem Deltagerne i nærværende Statut, betragtes som Antagelse af Domstolens bindende Domsmyndighed for den Periode, for hvilken Erklæringerne endnu er gældende og i Overensstemmelse med disse Bestemmelser.

6. Retten afgør selv Tvistigheder, som maatte opstaa med Hensyn til Spørgsmaalet om dens Myndighedsomraade.

Artikel 37.

Naar en gældende Traktat eller Konvention indeholder Bestemmelse om Henvisning af en Sag til en Domstol, som skulde oprettes af Folkeforbundet, eller til den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, skal Sagen i Forholdet mellem Deltagerne i nærværende Statut henvises til den mellemfolkelige Domstol.

Artikel 38.

1. Domstolen, hvis Opgave er at afgøre de Tvister, der forelægges den, i Overensstemmelse med mellemfolkelig Ret, skal anvende:

a. Mellemfolkelige Konventioner af almindelig eller særlig Art, som hjemler Regler, der udtrykkelig er anerkendt af de stridende Stater.

b. Den mellemfolkelige Sædvane som Udtryk for en almindelig Praksis, der er anerkendt som Retsregel.

c. De almindelige Retsgrundsætninger, som anerkendes af civiliserede Nationer.

d. Med den Begrænsning, som følger af Artikel 59, Retsafgørelse samt de forskellige Nationers mest ansete Forfatteres Meninger som Hjælpemiddel ved Konstateringen af, hvad der er gældende Ret.

2. Nærværende Bestemmelse skal ikke være til Hinder for, at Domstolen, hvis Parterne er enige derom, kan træffe sin Afgørelse efter Ret og Billighed.

1. Domstolens officielle Sprog er Fransk og Engelsk. Hvis Parterne er enige om, at hele Retsforhandlingen skal finde Sted paa Fransk, skal Dommen afsiges paa dette Sprog. Hvis Parterne er enige om, at hele Retsforhandlingen skal finde Sted paa Engelsk, skal Dommen afsiges paa dette Sprog.

2. I Mangel af en Overenskomst, der fastsætter det Sprog, som skal benyttes, kan Parterne i deres mundtlige Indlæg for Domstole anvende det af de to Sprog, som de foretrækker, og Domstolens Kendelse skal da afsiges paa Fransk og paa Engelsk. I dette Tilfælde skal Domstolen samtidig angive, hvilken af de to Tekster, der skal anses som den autentiske.

3. Domstolen skal paa enhver Parts Anmodning tillade, at den paagældende Part anvender at andet Sprog end det franske eller engelske.

Artikel 40.

1. Sagerne indbringes for Domstolen henholdsvis ved Forelæggelse af en særlig Overenskomst eller ved en Anmodning, som er rettet til Retsskriveren; i begge Tilfælde skal Stridens Genstand og Sagens Parter angives.

2. Retsskriveren giver ufortøvet Meddelelse om Anmodningen til alle, hvem den angaar.

3. Han underretter ligeledes Medlemmerne af de Forenede Nationer derom gennem Generalsekretæren saavelsom de andre Stater, der er berettigede til at møde for Domstolen.

Artikel 41.

1. Hvis Domstolen mener, at Omstændighederne kræver det, skal den have Ret til at angive, hvilke foreløbige Forholdsregler der bør tages for at bevare den ene eller den anden Parts Rettigheder.

2. Indtil den endelige Dom er afsagt, skal Meddelelse om disse Forholdsregler ufortøvet gives Parterne og Sikkerhedsraadet.

Artikel 42.

1. Parterne giver Møde ved Agenter.

2. De kan for Domstolen lade sig bistaa af Raadgivere eller Sagførere.

3. Parternes Agenter, Raadgivere og Sagførere, der møder for Domstolen, skal nyde de til den uafhængige Udøvelse af deres Funktioner nødvendige Forrettigheder og Immuniteter.

Artikel 43.

1. Retsforhandlingen har 2 Afsnit, en skriftlig og en mundtlig.

2. Den skriftlige Forhandling bestaar deri, at der meddeles saavel Domstolen som Modparten Fremstillinger, Modfremstillinger og i paakommende Tilfælde Besvarelser deraf, saavel som alle andre Aktsstykker og Dokumenter, som paaberaabes.

3. Meddelelsen finder Sted gennem Retsskriveren i den Orden og med de Frister,som fastsættes af Domstolen.

4. Ethvert Aktstykke, som fremlægges af den ene af Parterne, skal i bekræftet Genpart tilstilles den anden Part.

5. Den mundtlige Forhandling bestaar deri, at Domstolen hører Vidner, Sagkyndige, Agenter, Raadgivere og Sagførere.

Artikel 44.

1. Naar der skal gives nogen Meddelelse til andre Personer, end Agenterne, Raadgiverne og Sagførerne, henvender Domstolen sig direkte til Regeringen for den Stat, paa hvis Omraade Meddelelsen skal finde Sted.

2. Paa samme Maade forholdes der, hvis der skal optages Bevis paa Stedet.

Artikel 45.

Den mundtlige Forhandling ledes af Formanden eller i hans Fraværelse af Næstformanden; er ogsaa denne forhindret, ledes den af den ældste af de tilstedeværende Dommere.

Artikel 46.

Den mundtlige Forhandling er offentlig, medmindre Domstolen beslutter noget andet, eller begge Parter begærer, at Offentligheden udelukkes.

Artikel 47.

1. Over hver Retsforhandling føres der en Protokol, som undertegnes af Retsskriveren og Formanden.

2. Alene denne Protokol skal have autentisk Karakter.

Artikel 48.

Retten fastsætter nærmere Regler om Retsforhandlingens Gang og bestemmer, i hvilken Form og med hvilke Frister hver Part skal afslutte sin Fremstilling; den træffer alle Forholdsregler, som Bevisoptagelsen medfører.

Artikel 49.

Domstolen kan, selv inden den mundtlige Forhandling, opfordre Agenterne til at fremlægge ethvert Aktstykke eller tilvejebringe enhver nærmere Forklaring. I Tilfælde af Nægtelse skal denne føres til Protokol.

Artikel 50.

Domstolen kan til ethvert Tidspunkt overlade en Undersøgelse eller sagkyndig Bedømmelse til enhver Person, Korporation, Bureau, Kommission eller Organ efter sit eget Valg.

Artikel 51.

Under den mundtlige Forhandling kan alle hensigtsmæssige Spørgsmaal rettes til Vidnerne og de Sagkyndige under de nærmere Betingelser, som Domstolen fastsætter i det i Artikel 30 omhandlede Reglement.

Artikel 52.

Efter at have modtaget Beviserne og Vidnesbyrdene indenfor de af Domstolen fastsatte Frister kan denne afskære alle nye Bevisligheder eller Dokumenter, som en af Parterne maatte ønske at fremlægge uden den anden Parts Samtykke.

Artikel 53.

1. Naar den ene af Parterne ikke giver Møde eller undlader at gøre sine Synspunkter gældende, kan den anden Part forlange, at Domstolen afgør Sagen i Overensstemmelse med dens Paastand.

2. Forinden Domstolen tager dette til Følge, skal den forvisse sig om, ikke blot, at den har Myndighed til at behandle Sagen i Henhold til Artiklerne 36 og 37, men ogsaa, at Paastanden er saglig og retlig begrundet.

Artikel 54.

1. Naar Agenterne, Raadgiverne og Sagførerne under Domstolens Tilsyn har gjort alle de Synspunkter gældende, som de anser for hensigtsmæssige, erklærer Formanden den mundtlige Forhandling for sluttet.

2. Domstolen trækker sig tilbage for at votere.

3. Domstolens Voteringer er og forliver hemmelige.

Artikel 55.

1. Domstolens Beslutninger træffes ved Stemmeflerhed af de nærværende Dommere.

2. Hvis Stemmerne staar lige, gør Formandens eller hans Stedfortræders Stemme Udslaget.

Artikel 56.

1. Afgørelsen skal begrundes.

2. Den angiver Navnene paa de Dommere, som har deltaget i Afgørelsen.

Artikel 57.

Hvis Afgørelsen helt eller delvis ikke udtrykker Dommernes enstemmige Opfattelse, skal enhver Dommer have Ret til at vedføje en Fremstilling af sin særlige Opfattelse.

Artikel 58.

Afgørelsen undertegnes af Formanden og Retsskriveren. Den oplæses i et offentligt Møde, hvortil Agenterne paa behørig Maade er indkaldt.

Artikel 59.

Domstolens Afgørelse er kun bindende for de stridende Parter og for den Sag, som er blevet afgjort.

Artikel 60.

Afgørelsen er endelig og uden Appel. Hvis der opstaar Meningsforskel med Hensyn til Afgørelsens Forstaaelse eller Rækkevidde den paa Begæring af nogen af Parterne.

Artikel 61.

1. En fornyet Prøvelse af Afgørelsen kan i paakommende Tilfælde kun forlanges, hvis der fremkommer en Kendsgerning af saadan Beskaffenhed, at den er egnet til at udøve en afgørende Indflydelse, og som forinden Dommens Afsigelse har været ubekendt saavel for Domstolen som for den Part, der begærer den fornyede Prøvelse, uden at det er denne Parts egen Fejl, at den ikke var bekendt dermed.

2. Den fornyede Prøvelse paabegyndes ved en Kendelse af Domstolen, i hvilken det udtrykkelig slaas fast, at der er fremkommet en ny Kendsgerning, samt at den er af en saadan Beskaffenhed, at den hjemler Sagens Genoptagelse, og som paa Grundlag heraf erklærer, at Begæringen bør efterkommes.

3. Domstolen kan gøre Paabegyndelsen af den fornyede Prøvelse afhængig af, at den tidligere afsagte Dom forinden efterkommes.

4. Begæring om fornyet Prøvelse maa fremsættes senest et halvt Aar, efter at den nye Kendsgerning er fremkommet.

5. Ingen Begæring om fornyet Prøvelse kan fremsættes, naar der er forløbet 10 Aar efter Dommens Afsigelse.

Artikel 62.

1. Hvis en Stat mener, at den har en retlig Interesse i en Sag, som behandles af Domstolen, kan den til samme rette en Anmodning om Intervention.

2. Domstolen træffer Bestemmelse herom.

Artikel 63.

1. Drejer Sagen sig om Fortolkningen af en Konvention, i hvilken andre Stater end de stridende Parter er Deltagere, skal disse uopholdelig af Retsskriveren underrettes derom.

2. Enhver af disse Stater har da Ret til at intervenere i Sagen, og hvis den benytter denne Adgang, skal den i Afgørelsen indeholdte Fortolkning ligeledes være bindelse for dens Vedkommende.

Artikel 64.

Medmindre anden Bestemmelse træffes af Domstolen, afholder hver Part sine egne Sagsomkostninger.

1. Domstolen kan afgive Responsa om ethvert juridisk Spørgsmaal, naar Anmodning derom fremsættes af noget Organ eller nogen Institution, som ved de Forenede Nationers Pagt eller i Henhold til dennes Bestemmelser maatte være bemyndiget til at fremsætte en saadan Anmodning.

2. De Spørgsmaal, hvorom der afæskes Domstolen et Responsum, skal forelægges denne gennem en skriftlig Anmodning, der nøjagtigt angiver det Spørgsmaal, hvorom Domstolens Responsum udbedes. Der vedlægges alle Dokumenter, som kan tjene til at belyse Spørgsmaalet.

Artikel 66.

1. Retsskriveren giver omgaaende alle Stater, som er berettigede til at møde for Domstolen, Meddelelse om Anmodningen om det paagældende Responsum.

2. Endvidere skal Retsskriveren ved en særlig og direkte Meddelelse underrette enhver Stat, der er berettiget til at møde for Domstolen, eller enhver mellemfolkelig Organisation, som efter Domstolens eller, hvis den ikke er samlet, efter Formandens Skøn maa anses for egnet til at give Oplysninger vedrørende Spørgsmaalet, om, at Domstolen er beredt til at modtage skriftlige Erklæringer indenfor en af Formanden fastsat Frist eller til at paahøre mundtlige Erklæringer under et offentligt i denne Anledning afholdt Møde.

3. Hvis en af disse Stater ikke har modtaget den i nærværende Artikels Pkt. 2 omhandlede særlige Meddelelse og udtrykker Ønske om at forelægge en skriftlig Erklæring eller om at blive hørt, træffer Domstolen Afgørelse.

4. De Stater eller Organisationer, der har afgivet skriftlige eller mundtlige Erklæringer, skal have Adgang til at fremkomme med Bemærkninger til de af andre Stater og Organisationer afgivne Erklæringer paa den Maade, i den Udstrækning og indenfor de Tidsfrister, som Domstolen eller, hvis den ikke er samlet, Formanden fastsætter i hvert enkelt Tilfælde. I dette Øjemed skal Retsskriveren i god Tid sende de skriftlige Erklæringer til Stater eller Organisationer, der selv har afgivet saadanne.

Artikel 67.

Domstolen afgiver sine Responsa i et offentligt Møde, om hvilket Generalsekretæren og Repræsentanterne for de direkte interesserede Medlemmer af de Forenede Nationer, andre Stater og mellemfolkelige Organisationer i Forvejen skal underrettes.

Artikel 68.

Ved Afgivelse af sine Responsa skal Domstolen endvidere følge saadanne af nærværende Statuts Bestemmelser, som finde Anvendelse i de processuelle Sager, i det Omfang, den finder dem anvendelige.

Ingen