Bekendtgørelse angående de Forenede Nationers
Pagt med tilhørende Status for den mellemfolkelige Domstol, undertegnet i San
Francisco den 26. juni 1945.
Efter at Rigsdagen den 7. September d.A. havde meddelt sit Samtykke til
Danmarks Ratifikation af de Forenede Nationers Pagt med tilhørende Status for
den mellemfolkelige Domstol, undertegnet i San Francisco den 26. Juni 1945,
har Hans Majestæt Kongen ved Resolution af 11. September d.A. i Statsraadet
ratificeret nævnte Pagt med tilhørende Status, hvis Tekster er saalydende:
DE FORENEDE NATIONERS PAGT
VI DE FORENEDE NATIONERS FOLK BESLUTTEDE PAA
at frelse kommende Generationer fra Krigens Svøbe, som to Gange i vor
Levetid har bragt usigelige Lidelser over Menneskeheden,
paany at bekræfte Troen paa fundamentale Menneskerettigheder, paa
Menneskets personlige Værdighed og Værd, paa Mænds og Kvinders saavel som
store og smaa Nationers lige Rettigheder.
at skabe Vilkaar, hvorunder Retfærdighed og Respekt for de Forpligtelser,
der opstaar ved Traktater og andre Kilder til mellemfolkelig Ret, kan
opretholdes, og
at fremme sociale Fremskridt og højne Levevilkaarene under større Frihed,
OG MED DISSE FORMAAL FOR ØJE
at udvise Fordragelighed og leve sammen i Fred med hverandre som gode
Naboer,
at forene vore Kræfter til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og
Sikkerhed,
at sikre, ved Anerkendelse af Grundsætninger og Fastlæggelse af
Fremgangsmaader, at væbnet Magt ikke vil blive anvendt undtagen i fælles
Interesse, og
at anvende mellemfolkelig Organisation til Befordring af økonomiske og
sociale Fremskridt for alle Folkeslag,
HAR BESTEMT AT FORENE VORE BESTRÆBELSER FOR AT NAA DISSE MAAL.
I overensstemmelse hermed er vore respektive Regeringer gennem deres i
Byen San Francisco forsamlede Repræsentanter, som her fremlagt deres
Fuldmagter, der er befundet i god og behørig Form, kommet overens om denne de
Forenede Nationers Pagt og opretter herved en mellemfolkelig Organisation,
der skal kaldes de Forenede Nationer.
KAPITEL I
FORMAAL OG GRUNDSÆTNINGER
Artikel 1.
De Forenede Nationers Formaal er:
1. at opretholde mellemfolkelig Fred og Sikkerhed og i
dette Øjemed: træffe effektive fælles Forholdsregler til Forebyggelse og
Fjernelse af Trusler mod Freden og til Undertrykkelse af Angrebshandlinger
eller andre Brud paa Freden, og ved fredelige Midler og i Overensstemmelse
med Retfærdighedens og Folkerettens Grundsætninger at ordne eller bilægge
mellemfolkelige Tvistigheder eller Situationer, som kunde føre til Brud paa
Freden;
2. at fremme venskabelige Forhold mellem Nationerne,
hvilende paa Respekt for Grundsætningen om Folkenes Ligeret og
Selvbestemmelse, og at tage andre egnede Forholdsregler til at styrke
Verdensfreden;
3. at tilvejebringe mellemfolkeligt Samarbejde ved
Løsning af mellemfolkelige Spørgsmaal af økonomisk, social, kulturel eller
humanitær Karakter, og ved at styrke og fremme Respekten for
Menneskerettigheder og for fundamentale Frihedsrettigheder for alle uden
Forskel med Hensyn til Race, Køn, Sprog eller Religion; og
4. at være et Centralorgan, der skal bringe
Nationernes Indsats til Opnaaelse af disse fælles Maal i indbyrdes
Overensstemmelse.
Artikel 2.
Organisationen og dens Medlemmer skal i deres Stræben efter de i
Artikel 1 nævnte Formaal handle i Overensstemmelse med følgende
Grundsætninger:
1. Organisationen hviler paa Grundsætninger om alle
dens Medlemmers suveræne Ligeberettigelse.
2. Alle Medlemmer skal for at sikre ethvert af den de
Rettigheder og Goder, der følger af Medlemsskabet, i god Tro opfylde de
Forpligtelser, de har paataget sig i Henhold til nærværende Pagt.
3. Alle Medlemmer skal bilægge deres mellemfolkelige
Tvistigheder ved fredelige Midler paa en saadan Maade, at mellemfolkelig Fred
og Sikkerhed saavelsom Retfærdighed ikke bringes i Fare.
4. Alle Medlemmer skal i deres mellemfolkelige Forhold
afholde sig fra Trusel om Magtanvendelse eller Brug af Magt, det være sig mod
nogen Stats territoriale Integritet eller politiske Uafhængighed eller paa
nogen anden Maade, der er uforenelig med de Forenede Nationers Formaal.
5. Alle Medlemmer skal yde de Forenede Nationer al
Bistand ved ethvert Skridt, Organisationen iværksætter i Overensstemmelse med
nærværende Pagt, og skal afholde sig fra at bistaa nogen Stat, mod hvilken de
Forenede Nationer foretager forebyggende Skridt eller Tvangsforanstaltninger.
6. Organisationen skal sikre, at Stater, der ikke er
Medlemmer af de Forenede Nationer, handler i Overensstemmelse med disse
Grundsætninger, saavidt det maatte være nødvendigt til Opretholdelse af
mellemfolkelig Fred og Sikkerhed.
7. Intet i nærværende Pagt skal give de Forenede
Nationer Ret til at gribe ind i Forhold, der i det væsentlige hører ind under
en Stats egen Jurisdiktion, eller forpligte Medlemmerne til at forelægge
saadanne Forhold til Bilæggelse i Henhold til Nærværende Pagt; denne
Grundsætning skal dog ikke være til Hinder for Anvendelse af
Tvangsforanstaltninger i Henhold til Kapitel VII.
KAPITEL II
MEDLEMSSKAB
Artikel 3.
Oprindelige Medlemmer af de Forenede Nationer er de Stater, der har
deltaget i de Forenede Nationers Konference i San Francisco vedrørende
mellemfolkelig Organisation, eller tidligere har undertegnet de Forenede
Nationers Erklæring af 1. Januar 1942, og som underskriver nærværende Pagt og
ratificerer den i Overensstemmelse med Artikel 110.
Artikel 4.
1. Medlemsskab i de Forenede Nationer er aabent for
alle andre fredselskende Stater, som paatager sig Forpligtelserne i
nærværende Pagt og efter Organisationens Skøn er i stand til og villige til
at opfylde disse Forpligtelser.
2. Optagelse af enhver saadan Stat som Medlem af de
Forenede Nationer sker ved en Beslutning af Plenarforsamlingen paa Forslag af
Sikkerhedsraadet.
Artikel 5.
Et Medlem af de Forenede Nationer, mod hvilket forebyggende Skridt eller
Tvangsforanstaltninger er blevet iværksat af Sikkerhedsraadet, kan paa dettes
Forslag af Plenarforsamlingen suspenderes i Udøvelsen af Medlemsskabets
Rettigheder og Privilegier. Sikkerhedsraadet kan genindsætte Medlemmer i
Udøvelsen af disse Rettigheder og Privilegier.
Artikel 6.
Et Medlem af de Forenede Nationer, der vedblivende har krænket de i
nærværende Pagt indeholdte Grundsætninger, kan af Plenarforsamlingen
udelukkes af Organisationen paa Forslag af Sikkerhedsraadet.
KAPITEL III
ORGANER
Atikel 7.
1. Som Hovedorganer for de Forenede Nationer oprettes:
en Plenarforsamling, et Sikkerhedsraad, et økonomisk og socialt Raad, et
Formynderskabsraad, en mellemfolkelig Domstol og et Sekretariat.
2. Saadanne Hjælpeorganer, som maatte blive fundet
nødvendige, kan oprettes i Overensstemmelse med nærværende Pagt.
Artikel 8.
De Forenede Nationer skal ikke gøre nogen Indskrænkning i Mænds og
Kvinders Adgang til Deltagelse i enhver Egenskab og paa lige Vilkaar i
Organisationens Hovedorganer og Hjælpeorganer.
KAPITEL IV
PLENARFORSAMLINGEN
Sammensætning.
Artikel 9.
1. Plenarforsamlingen bestaar af alle Medlemmer af de
Forenede Nationer.
2. Hvert Medlem har højst fem Repræsentanter i
Plenarforsamlingen.
Funktioner og Beføjelser.
Artikel 10.
Plenarforsamlingen kan drøfte alle Spørgsmaal eller Sager indenfor
nærværende Pagts Omraade eller vedrørende ethvert af de ved nærværende Pagt
hjemlede Organers Beføjelser og Funktioner og kan, med Forbehold af
Bestemmelserne i Artikel 12, fremsætte Forslag til Medlemmerne af de Forenede
Nationer, til Sikkerhedsraadet eller til begge i alle saadanne Spørgsmaal
eller Sager.
Artikel 11.
1. Plenarforsamlingen kan gøre de almindelige
Grundsætninger for Samarbejde til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og
Sikkerhed, derunder de for Afrustning og Reguleringen af Rustningerne ledende
Grundsætninger, til Genstand for Overvejelse og kan fremsætte Forslag
vedrørende saadanne Grundsætninger overfor Medlemmerne eller Sikkerhedsraadet
eller begge.
2. Plenarforsamlingen kan drøfte alle Spørgsmaal, der
vedrører Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed, og som er blevet
forelagt den af noget Medlem af de Forenede Nationer, af Sikkerhedsraadet
eller i Henhold til Artikel 35, Pkt. 2 af en Stat, som ikke er Medlem af de
Forenede Nationer, og kan, med Forbehold af Bestemmelserne i Artikel 12,
fremsætte Forslag overfor Vedkommende Stat eller Stater, overfor
Sikkerhedsraadet eller overfor begge. Ethvert saadant Spørgsmaal, der kræver
Handling, skal henvises til Sikkerhedsraadet af Plenarforsamlingen enten før
eller efter, at det har været drøftet.
3. Plenarforsamlingen kan henlede Sikkerhedsraadets
Opmærksomhed paa Situationer, som kan antages at ville bringe mellemfolkelig
Fred og Sikkerhed i Fare.
4. Plenarforsamlingens Beføjelser, som anførte i denne
Artikel, skal ikke begrænse Artikel 10's almindelige Rækkevidde.
Artikel 12.
1. Saalænge Sikkerhedsraadet med Hensyn til en Tvist
eller Situation udøver de Funktioner, der er tillagt dette i nærværende Pagt,
kan Plenarforsamlingen ikke fremsætte noget Forslag vedrørende den
paagældende Tvist eller Situation, medmindre Sikkerhedsraadet anmoder derom.
2. Generalsekretæren skal, med Sikkerhedsraadets
Samtykke, ved hver Samling underrette Plenarforsamlingen om alle Sager
vedrørende Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed, som er under
Behandling i Sikkerhedsraadet, og skal ligeledes straks, naar
Sikkerhedsraadet ophører med at behandle saadanne Sager, underrette
Plenarforsamlingen eller, hvis denne ikke er samlet, de Forenede Nationers
Medlemmer.
Artikel 13.
1. Plenarforsamlingen skal tage Initiativ til
Undersøgelser og fremsætte Forslag med det Formaal at:
a. fremme mellemfolkeligt Samarbejde paa det politiske Omraade og støtte
den fremadskridende Udvikling af mellemfolkelig Ret og Kodifikation af denne.
b. fremme mellemfolkeligt Samarbejde paa de økonomiske, sociale,
kulturelle, undervisnings- og sundhedsmæssige Omraader, og yde Bistand til
Hævdelse af Menneskerettigheder og fundamentale Frihedsrettigheder for alle
uden Forskel med Hensyn til Race, Køn, Sprog eller Religion.
2. Plenarforsamlingens yderligere Pligter, Funktioner
og Beføjelser med Hensyn til Sager, der er omtalt under ovenstaaende Pkt. 1
(b), omhandles i Kapitel IX og X.
Artikel 14.
Med Forbehold af Bestemmelserne i Artikel 12 kan Plenarforsamlingen
foreslaa Forholdsregler til fredelig Ordning af enhver Situation uden Hensyn
til dens Oprindelse, som efter Forsamlingens Skøn kan antages at ville skade
det almene Vel eller Venskabsforholdet mellem Nationerne, derunder
Situationer, der opstaar ved Krænkelse af de Bestemmelser i nærværende Pagt,
som angiver de Forenede Nationers Formaal og Grundsætninger.
Artikel 15.
1. Plenarforsamlingen modtager og behandler aarlige og
særlige Beretninger fra Sikkerhedsraadet; disse Beretninger indbefatter en
Redegørelse for de Forholdsregler, som Sikkerhedsraadet har truffet
Beslutning om eller har taget for at opretholde mellemfolkelig Fred og
Sikkerhed.
2. Plenarforsamlingen modtager og behandler
Beretninger fra de Forenede Nationers andre Organer.
Artikel 16.
Plenarforsamlingen udøver saadanne Funktioner med Hensyn til det
mellemfolkelige Formynderskabssystem, som er tillagt den i Henhold til
Kapitlerne XII og XIII, derunder Godkendelse af Formynderskabsoverenskomster
for Omraader, der ikke er betegnet som strategiske.
Artikel 17.
1. Plenarforsamlingen behandler og godkender
Organisationens Budget.
2. Udgifterne ved Organisationen bæres af Medlemmerne
i Henhold til den af Plenarforsamlingen fastsatte Fordeling.
3. Plenarforsamlingen behandler og godkender alle
finansielle og budgetmæssige Ordninger med de i Artikel 57 omhandlede særlige
Institutioners administrative Budgetter med Henblik paa Fremmsættelse af
Forslag til de paagældende Institutioner.
Afstemning.
Artikel 18.
1. Ethvert Medlem af Plenarforsamlingen har een
Stemme.
2. Plenarforsamlingens Beslutninger i vigtige
Spørgsmaal skal vedtages med to Trediedeles Flertal af de tilstedeværende og
stemmeafgivende Medlemmer. Disse Spørgsmaal omfatter: Forslag vedrørende
Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed, Valg af de ikke.faste
Medlemmer af Sikkerhedsraadet, Valg af Medlemmerne af det økonomiske og
sociale Raad, Valg af Medlemmer af Formynderskabsraadet i Overensstemmelse
med Artikel 86, Pkt. 1 (c), Optagelse af nye Medlemmer af de Forenede
Nationer, Suspension af de til Medlemsskab knyttede Rettigheder og
Privilegier, Udelukkelse af Medlemmer, Spørgsmaal vedrørende
Formynderskabssystemets Funktion samt Budgetspørgsmaal.
3. Beslutninger om andre Spørgsmaal, derunder
Fastsættelse af yderligere Grupper af Spørgsmaal, som skal afgøres med to
Trediedeles Flertal, skal træffes af et Flertal af de tilstedeværende og
stemmeafgivende Medlemmer.
Artikel 19.
Et Medlem af de Forenede Nationer, som er i Restance med Betaling af sit
Bidrag til Organisationen, skal ikke have nogen Stemmeret i
Plenarforsamlingen, saafremt Restancebeløbet er lig med eller overstiger
Bidragene for de to forudgaaende hele Aar. Plenarforsamlingen kan ikke desto
mindre tillade et saadant Medlem at stemme, saafremt den finder, at
Undladelsen af at betale skyldes Omstændigheder, som Medlemmet ikke er Herre
over.
Forretningsgang.
Artikel 20.
Plenarforsamlingen træder sammen til regelmæssige aarlige Samlinger og til
saadanne særlige Samlinger, som Omstændighederne maatte kræve. Særlige
Samlinger sammenkaldes af Generalsekretæren efter Anmodning af
Sikkerhedsraadet eller af et Flertal af Medlemmerne af de Forenede Nationer.
Artikel 21.
Plenarforsamlingen vedtager selv sin Forretningsorden. Den vælger sin
Formand for hver Samling.
Artikel 22.
Plenarforsamlingen kan oprette saadanne Hjælpeorganer, som den skønner
nødvendige til Udførelsen af sine Funktioner.
KAPITEL V
SIKKERHEDSRAADET
Sammensætning.
Artikel 23.
1. Sikkerhedsraadet bestaar af elleve Medlemmer af de
Forenede Nationer. Republiken Kina, Frankrig, De socialistiske
Sovjetrepublikers Union, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland
og Amerikas Forenede Stater er faste Medlemmer af Sikkerhedsraadet.
Plenarforsamlingen vælger seks andre Medlemmer af de Forenede Nationer til
ikke-faste Medlemmer af Sikkerhedsraadet, med særlig Hensyntagen, i første
Linie, til Organisationens Medlemmers Bidrag til Opretholdelse af
mellemfolkelig Fred og Sikkerhed samt til Organisationens andre Formaal
saavelsom til ret og billig geografisk Fordeling.
2. Sikkerhedsraadets ikke-faste Medlemmer vælges for
en Periode af to Aar. Ved det første Valg af de ikke-faste Medlemmer skal tre
Medlemmer dog vælges for en Periode af eet Aar. Et afgaaende Medlem skal ikke
straks kunne genvælges.
3. Hvert Medlem af Sikkerhedsraadet skal have een
Repræsentant.
Funktioner og Beføjelser.
Artikel 24
1. For at sikre omgaaende og effektive Skridt fra de
Forenede Nationers Side overdrager Medlemmerne Sikkerhedsraadet Hovedansvaret
for Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed og er enige om, at
Sikkerhedsraadet under Udøvelsen af de Pligter, som dette Ansvar paalægger
det, handler paa deres Vegne.
2. Under Opfyldelsen af disse Pligter skal
Sikkerhedsraadet handle i Overensstemmelse med de Forenede Nationers Formaal
og Grundsætninger. De særlige Beføjelser, som er tillagt Sikkerhedsraadet med
Henblik paa Opfyldelsen af disse Pligter, er fastsat i Kapitlerne VI. VII,
VIII og XII.
3. Sikkerhedsraadet forelægger Plenarforsamlingen
aarlige og, naar det er nødvendigt, særlige Beretninger til Behandling.
Artikel 25.
Medlemmer af de Forenede Nationer gaar ind paa at anerkende og udføre
Sikkerhedsraadets Beslutninger i Overensstemmelse med nærværende Pagt.
Artikel 26.
For at fremme Gennemførelsen og Opretholdelsen af mellemfolkelig Fred og
Sikkerhed med det mindst mulige Opbud til Rustninger af Verdens menneskelige
og økonomiske Ressourcer paahviler det Sikkerhedsraadet, med Bistand af den i
Artikel 47 omhandlede Generalstabskomite, at udarbejde Planer til
Gennemførelse af et System til Regulering af Rustningerne, hvilke Planer skal
forelægges de Forenede Nationers Medlemmer.
Afstemning.
Artikel 27.
1. Hvert Medlem af Sikkerhedsraadet har een Stemme.
2. Sikkerhedsraadets Beslutninger i Sager vedrørende
Forretningsgangen skal vedtages med syv Medlemmers Jastemmer.
3. Sikkerhedsraadets Beslutninger i alle andre Sager
skal vedtages med syv Medlemmers Jastemmer, derunder alle de faste Medlemmers
Jastemmer; dog skal ved Beslutninger i Henhold til Kapitel VI og Artikel 52,
Pkt. 3 en Part i en Tvist afholde sig fra at stemme.
Forretningsgang.
Artikel 28.
1. Sikkerhedsraadet organiseres saaledes, at det er i
Stand til at fungere uafbrudt. Hvert Medlem af Sikkerhedsraadet skal i dette
Øjemed til Stadighed være repræsenteret ved Organisationens Sæde.
2. Sikkerhedsraadet afholder periodiske Møder, ved
hvilke ethvert af Medlemmerne, hvis det ønsker det, kan repræsenteres ved et
Regeringsmedlem eller ved en anden særligt udpeget Repræsentant.
3. Sikkerhedsraadet kan afholde Møder paa saadanne
Steder udenfor Organisationens Sæde, som efter dets Skøn bedst vil lette dets
Arbejde.
Artikel 29.
Sikkerhedsraadet kan oprette saadanne Hjælpeorganer, som det skønner
nødvendige til Udførelsen af sine Funktioner.
Artikel 30.
Sikkerhedsraadet vedtager selv sin Forretningsorden, derunder
Fremgangsmaaden med Hensyn til Valget af sin Formand.
Artikel 31.
Ethvert Medlem af de Forenede Nationer, der ikke er Medlem af
Sikkerhedsraadet, kan uden Stemmeret deltage i Drøftelsen af ethvert
Spørgsmaal, der er forelagt for Sikkerhedsraadet, naar dette skønner, at
vedkommende Medlems Interesser særligt berøres.
Artikel 32.
Ethvert Medlem af de Forenede Nationer, der ikke er Medlem af
Sikkerhedsraadet, eller enhver Stat, som ikke er Medlem af de Forenede
Nationer, skal, hvis vedkommende Stat er Part i en Tvist, der behandles af
Sikkerhedsraadet, indbyrdes til uden Stemmeret at deltage i Drøftelsen af
Tvisten. Sikkerhedsraadet fastsætter saadanne Betingelser, som det anser for
retfærdige for en Stats Deltagelse, der ikke er Medlem af de Forenede
Nationer.
KAPITEL VI
FREDELIG BILÆGGELSE AF TVISTIGHEDER
Artikel 33.
1. Parterne i enhver Tvist, hvis Fortsættelse kan
antages at ville bringe Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed i
Fare, skal først og fremmest søge en Løsning ved Forhandling, Undersøgelse,
Mægling, Forlig, Voldgift, Domsafgørelse, Benyttelse af regionale
Institutioner eller Aftaler, eller ved andre fredelige Midler efter deres
eget Valg.
2. Sikkerhedsraadet skal, naar det anser det for
nødvendigt, opfordre Parterne til at bilægge deres Tvist ved saadanne Midler.
Artikel 34.
Sikkerhedsraadet kan undersøge enhver Tvist eller enhver Situation, som
maatte kunne føre til mellemfolkelig Uoverensstemmelse eller give Anledning
til Tvist, med det Formaal at fastslaa, om Fortsættelsen af Tvisten eller
Situationen kan antages at ville bringe Opretholdelsen af mellemfolkelig Fred
og Sikkerhed i Fare.
Artikel 35.
1. Ethvert Medlem af de Forenede Nationer kan henlede
Sikkerhedsraadets eller Plenarforsamlingens Opmærksomhed paa enhver Tvist
eller enhver Situation af den i Artikel 34 omhandlede Karakter.
2. En Stat, som ikke er Medlem af de Forenede
Nationer, kan henlede Sikkerhedsraadets eller plenarforsamlingens
Opmærksomhed paa enhver Tvist, hvori den er Part, saafremt den paa Forhaand,
for denne Tvists Vedkommende, anerkender de i nærværende Pagt fastsatte
Forpligtelser til fredelig Bilæggelse.
3. Plenarforsamlingens Fremgangsmaade med hensyn til
saadanne Sager, paa hvilke dens Opmærksomhed er blevet henledt ifølge denne
Artikel, er undergivet Bestemmelserne i Artiklerne 11 og 12.
Artikel 36.
1. Sikkerhedsraadet kan paa ethvert Stadium af en
Tvist af den i Artikel 33 omhandlede Art eller af en Situation af lignende
Karakter foreslaa egnede Fremgangsmaader eller Udveje til en Ordning.
2. Sikkerhedsraadet bør tage i Betragtning alle
saadanne Fremgangsmaader til Bilæggelse af Tvisten, som allerede er antaget
af Parterne.
3. Naar Sikkerhedsraadet fremsætter Forslag i Henhold
til denne Artikel, bør det ogsaa tage i Betragtning, at Retstvister som
Hovedregel af Parterne bør henvises til den mellemfolkelige Domstol i
Overensstemmelse med Bestemmelserne i Domstolens Statut.
Artikel 37.
1. Hvis det ikke lykkes Parterne i en Tvist af den i
Artikel 33 omhandlede Art at bilægge den ved de i nævnte Artikel anførte
Midler, skal de forelægge den for Sikkerhedsraadet.
2. Saafremt Sikkerhedsraadet skønner, at en
Fortsættelse af Tvisten faktisk kan antages at ville bringe Opretholdelsen af
mellemfolkelig Fred og Sikkerhed i Fare, beslutter det, hvorvidt det vil
foretage Skridt i Henhold til Artikel 36 eller foreslaa saadanne Vilkaar for
Bilæggelse, som det matte finde egnede.
Artikel 38.
Uden at Bestemmelserne i Artiklerne 33-37 foregribes, kan
Sikkerhedsraadet, hvis alle Parter i en Tvist anmoder derom, fremsætte
Forslag til Parterne med Henblik paa en fredelig Bilæggelse af Tvisten.
KAPITEL VII
FORHOLDSREGLER OVERFOR TRUSLER MOD FREDEN,
FREDSBRUD OG
ANGREBSHANDLINGER
Artikel 39.
Sikkerhedsraadet skal afgøre, om der foreligger nogen Trusel mod Freden,
noget Fredsbrud eller nogen Angrebshandling, og skal med Henblik paa
Opretholdelse eller Genoprettelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed
fremsætte Forslag eller beslutte, hvilke Forholdsregler, der skal træffes i
overensstemmelse med Artiklerne 41 og 42.
Artikel 40.
For at forhindre en Forværring af Situationen kan Sikkerhedsraadet,
forinden det fremsætter de Forslag eller træffer Beslutning om de
Forholdsregler, hvorom der er truffet Bestemmelse i Artikel 39, opfordre de
paagældende Parter til at rette sig efter saadanne midlertidige
Forholdsregler, som Raadet skønner nødvendige eller ønskelige. Saadanne
midlertidige Forholdsregler skal ikke gøre Indgreb i de paagældende Parters
Rettigheder, Krav eller Stilling. Sikkerhedsraadet skal tage tilbørligt
Hensyn til Undladelse af at rette sig efter saadanne midlertidige
Forholdsregler.
Artikel 41.
Sikkerhedsraadet kan afgøre, hvilke Forholdsregler, dog ikke omfattende
Anvendelsen af Vaabenmagt, der skal tages for at gennemføre dets
Beslutninger, og det kan opfordre Medlemmerne af de Forenede Nationer til at
iværksætte saadanne Forholdsregler. Disse kan indbefatte fuldstændig eller
delvis Afbrydelse af økonomiske Forbindelser og af Samkvemmet ved Jernbaner,
til Søs, i Luften, ved Post, Telegraf, Radio og andre Kommunikationsmidler
samt Afbrydelse af diplomatiske Forbindelser.
Artikel 42.
Skulde Sikkerhedsraadet skønne, at de ved Artikel 41 hjemlede
Forholdsregler vilde være utilstrækkelige eller har vist sig at være
utilstrækkelige, kan det tage saadanne Skridt ved Anvendelse af Luft-, Sø-
eller Landstridskræfter, som maatte være nødvendige for at opretholde eller
genoprette mellemfolkelig Fred og Sikkerhed. Saadanne Skridt kan indbefatte
Demonstrationer, Blokade og andre Operationer foretagne af Luft-, Sø- eller
Landstridskræfter tilhørende Medlemmer af de Forenede Nationer.
Artikel 43.
1. For at bidrage til Opretholdelse af mellemfolkelig
Fred og Sikkerhed forpligter alle Medlemmer af de Forenede Nationer sig til
paa Opfordring af Sikkerhedsraadet og i Overensstemmelse med særlig
Overenskomst eller særlige Overenskomster at stille til Raadighed for dette
de væbnede Styrker, den Bistand og de Lettelser, derunder Ret til Passage,
som er nødvendige til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed.
2. Saadan Overenskomst eller saadanne Overenskomster
skal fastsætte Antal og Art af de nævnte Styrker, deres Beredskabsgrad og
Fordeling i Almindelighed samt Arten af de Lettelser og den Bistand, der skal
ydes.
3. Forhandlinger om Overenskomsten eller
Overenskomsterne skal finde Sted saa snart som muligt paa Sikkerhedsraadets
Initiativ. De skal afsluttes mellem Sikkerhedsraadet og Medlemmer eller
mellem Sikkerhedsraadet og Grupper af Medlemmer og skal ratificeres af de
underskrivende Stater i Overensstemmelse med disses respektive
forfatningsmæssige Fremgangsmaader.
Artikel 44.
Naar Sikkerhedsraadet har besluttet at anvende Magt, skal det, forinden
det opfordrer et Medlem, som ikke er repræsenteret i Raadet, til at stille
væbnede Styrker til Raadighed til Opfyldelse af de ved Artikel 43 paatagne
Forpligtelser, indbyde det paagældende Medlem, dersom dette ønsker det, til
at tage Del i Sikkerhedsraadets Beslutninger vedrørende Anvendelsen af dette
Medlems Kontingenter af væbnede Styrker.
Artikel 45.
For at sætte de Forenede Nationer i Stand til at iværksætte paatrængende
militære Forholdsregler skal Medlemmerne holde Kontingenter af det nationale
Luftvaaben rede til øjeblikkelig Anvendelse ved en fælles mellemfolkelig
Tvangsforanstaltning. Indenfor de Rammer, der er fastlagt i den særlige
Overenskomst eller de særlige Overenskomster, som omhandles i Artikel 43,
træffer Sikkerhedsraadet med Bistand af Generalstabskomiteen Bestemmelse om
disse Kontingenters Styrke og Beredskabsgrad samt om Planer for deres fælles
Aktion.
Artikel 46.
Planer for Anvendelse af væbnet Magt udarbejdes af Sikkerhedsraadet med
Generalstabskomiteens Bistand.
1. Der oprettes en Generalstabskomite, hvis Opgave
skal være at raade og bistaa Sikkerhedsraadet i alle Spørgsmaal vedrørende
Raadets militære Behov med Henblik paa Opretholdelse af mellemfolkelig Fred
og Sikkerhed, Anvendelse af og Kommando over de Styrker, der er stillet til
dets Rådighed, samt Reguleringen af Rustningerne og mulig Afrustning.
2. Generalstabskomiteen bestaar af Sikkerhedsraadets
faste Medlemmers Generalstabschefer eller deres Repræsentanter. Ethvert
Medlem af de Forenede Nationer, som ikke er fast repræsenteret i Komiteen,
skal indbydes af denne til at slutte sig til den, naar den effektive
Udførelse af Kommiteens Hverv kræver, at vedkommende Medlem deltager i dens
Arbejde.
3. Generalstabskomiteen skal under Sikkerhedsraadets
Myndighed være ansvarlig for den strategiske Ledelse af alle væbnede Styrker,
der er stillet til Raadighed for Sikkerhedsraadet. Spørgsmaal vedrørende
Kommandoen over saadanne Styrker skal ordnes senere.
4. Generalstabskomiteen kan, med Sikkerhedsraadets
Bemyndigelse og efter Raadslagning med vedkommende regionale Institutioner,
oprette regionale Underkomiteer.
Artikel 48.
1. De Skridt, der udkræves for at gennemføre
Sikkerhedsraadets Beslutninger til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og
Sikkerhed, skal foretages af alle de Forenede Nationers Medlemmer eller af
nogle af disse efter Sikkerhedsraadets Bestemmelse.
2. Saadanne Beslutninger skal gennemføres af
Medlemmerne af de Forenede Nationer direkte og ved Skridt foretaget af dem i
de paagældende mellemfolkelige Institutioner, af hvilke de er Medlemmer.
Artikel 49.
Medlemmerne af de Forenede Nationer skal i Fællesskab yde hverandre
Bistand ved Gennemførelsen af Forholdsregler, hvorom Sikkerhedsraadet har
truffet Beslutning.
Artikel 50.
Hvis forebyggende Skridt eller Tvangsforanstaltninger iværksættes af
Sikkerhedsraadet mod en Stat, skal enhver anden Stat, hvad enten denne er
Medlem af de Forenede Nationer eller ej, som kommer til at staa overfor
særlige økonomiske Vanskeligheder, der opstaar som Følge af Gennemførelsen af
de nævnte Foranstaltninger, have Ret til at raadspørge Sikkerhedsraadet med
Hensyn til en Løsning af disse Vanskeligheder.
Artikel 51.
Intet i nærværende Pagt skal indskrænke den naturlige Ret til individuelt
eller kollektivt Selvforsvar i Tilfælde af et væbnet Angreb mod et Medlem af
de Forenede Nationer, Indtil Sikkerhedsraadet har truffet de fornødne
Forholdsregler til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed.
Forholdsregler, taget af Medlemmer i Udøvelsen af denne Ret til Selvforsvar,
skal uopholdelig indberettes til Sikkerhedsraadet og paavirker ikke paa nogen
Maade dettes Myndighed og Ansvar i Henhold til nærværende Pagt med Hensyn til
Iværksættelse naarsomhelst af saadanne Skridt, som det anser for nødvendige
til Opretholdelse eller Genoprettelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed.
KAPITEL VIII
REGIONALE AFTALER
Artikel 52.
1. Intet i nærværende Pagt udlukker regionale Aftaler
eller Institutioner, der skal behandle saadanne Sager vedrørende
Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed, som egner sig til
Foretagelse af regionale Skridt, forudsat at saadanne Aftaler og
Institutioner og deres Virksomhed er i Overensstemmelse med de Forenede
Nationers Formaal og Grundsætninger.
2. De Medlemmer af de Forenede Nationer, som træffer
saadanne Aftaler eller opretter saadanne Institutioner, skal rette alle
Bestræbelser paa at opnaa en fredelig Bilæggelse af lokale Tvistigheder ved
Hjælp af saadanne regionale Aftaler eller Institutioner, forinden de
forelægger dem for Sikkerhedsraadet.
3. Sikkerhedsraadet skal fremme Udviklingen i Retning
af fredelig Bilæggelse af lokale Tvistigheder ved Hjælp af saadanne regionale
Aftaler eller Institutioner enten paa Initiativ af de paagældende Stater
eller efter Henvisning fra Sikkerhedsraadet.
4. Denne Artikel indskrænker ikke i nogen Henseende
Anvendelsen af Artiklerne 34 og 35.
Artikel 53.
1. Sikkerhedsraadet skal, hvor det er hensigtsmæssigt,
benytte saadanne regionale Aftaler eller Institutioner til
Tvangsforanstaltninger under dets Myndighed. Dog skal ingen
Tvangsforanstaltning iværksættes i Medfør af regionale Aftaler eller af
regionale Institutioner uden Sikkerhedsraadets Bemyndigelse med Undtagelse af
Foranstaltninger mod nogen fjendtlig Stat, som defineret i nærværende
Artikels Pkt. 2, hvortil der haves Hjemmel ved Anvendelse af Artikel 107
eller i regionale Aftaler, rettet imod Genoptagelse af Angrebspolitik fra en
saadan Stats Side, indtil det Tidspunkt, da Organisationen efter de
interesserede Regeringers Anmodning maatte faa overdraget den Opgave at
forhindre yderligere Angreb fra en saadan Stats Side.
2. Udtrykket »fjendtlig Stat« som anvendt i
nærværende Artikels Pkt. 1 kommer til Anvendelse paa enhver Stat som under
den anden Verdenskrig har været Fjende af nogen Stat, der har underskrevet
nærværende Pagt.
Artikel 54.
Sikkerhedsraadet skal til enhver Tid holdes fuldt underrettet om
Foranstaltninger til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed, der
er truffet eller som paatænkes i Henhold til regionale Aftaler eller af
regionale Institutioner.
KAPITEL IX
MELLEMFOLKELIGT ØKONOMISK OG SOCIALT
SAMARBEJDE
Artikel 55.
Med Henblik paa ar skabe en saadan Tilstand af Ligevægt og Velvære, som er
nødvendig for fredelige og venskabelige Forhold mellem Nationerne, og som
hviler paa Respekt for Grundsætningen om Folkenes Ligeret og
Selvbestemmelsesret, skal de Forenede Nationer fremme:
a. Forbedring af Levevilkaarene, fuld Beskæftigelse samt Fremskridt og
Udvikling med Hensyn til økonomiske og sociale Forhold;
b. Løsningen af mellemfolkelige Spørgsmaal paa de økonomiske, sociale,
sundhedsmæssige og beslægtede Omraader; samt mellemfolkeligt kulturelt og
Undervisnings- Samarbejde; og
c. almen Respekt for og Overholdelse af Menneskerettigheder og
fundamentale Frihedsrettigheder for alle uden Forskel med Hensyn til Race,
Køn, Sprog eller Religion.
Artikel 56.
Alle Medlemmer forpligter sig til i Forening og hver for sig, i Samarbejde
med Organisationen, at virke for Opnaaelse af de i Artikel 55 anførte
Formaal.
Artikel 57.
1. De forskellige ved Regeringsaftaler oprettede
særlige Institutioner, der har vidtgaaende, i deres Statutter fastsatte
mellemfolkelige Opgaver paa økonomiske, sociale, kulturelle, undervisnings-,
sundhedsmæssige og beslægtede Omraader, skal bringes i Forbindelse med de
Forenede Nationer i Overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel 63.
2. Saadanne Institutioner, der saaledes er bragt i
Forbindelse med de Forenede Nationer, vil herefter blive betegnet som
»Særlige Institutioner«.
Artikel 58.
Organisationen skal stille Forslag med Henblik paa Koordineringen af de
særlige Institutioners Formaal og Virksomhed.
Artikel 59.
Organisationen skal, hvor det maatte være formaalstjenligt, tage Initiativ
til Forhandlinger mellem vedkommende Stater med Henblik paa Oprettelse af
saadanne nye særlige Institutioner, som maatte udkræves til Gennemførelse af
de i Artikel 55 nævnte Formaal.
Artikel 60.
Ansvaret for Udøvelsen af Organisationens i dette Kapitel omhandlede
Funktioner paahviler Plenarforsamlingen og, under dennes Myndighed, det
økonomiske og sociale Raad, som med dette Formaal for Øje skal have de i
Kapitel X omhandlede Beføjelser.
KAPITEL X
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE RAAD
Sammensætning.
Artikel 61.
1. Det økonomiske og sociale Raad bestaar af atten
Medlemmer af de Forenede Nationer valgt af Plenarforsamlingen.
2. Med Forbehold af Bestemmelserne under Pkt. 3 vælges
seks Medlemmer af det økonomiske og sociale Raad hvert Aar for en Periode paa
tre Aar. Et afgaaende Medlem kan straks genvælges.
3. Ved det første Valg vælges atten Medlemmer af det
økonomiske og sociale Raad. Mandatperioden for seks af de saaledes valgte
Medlemmer udløber efter eet Aars Forløb og for seks andre Medlemmers
Vedkommende efter to Aars Forløb i Overensstemmelse med Plenarforsamlingens
Bestemmelse.
4. Hvert Medlem af det økonomiske og sociale Raad har
een Repræsentant.
Funktioner og Beføjelser.
Artikel 62.
1. Det økonomiske og sociale Raad kan iværksætte eller
tage Initiativet til Undersøgelser og Beretninger vedrørende mellemfolkelige
Spørgsmaal paa de økonomiske, sociale, kulturelle, undervisnings-,
sundhedsmæssige, og beslægtede Omraader og kan fremsætte Forslag med Hensyn
til alle saadanne Sager overfor Plenarforsamlingen, Medlemmerne af de
Forenede Nationer og de paagældende Institutioner.
2. Det kan fremsætte Forslag sigtende til at fremme
Respekt for og Overholdelse af Menneskerettigheder og fundamentale
Frihedsrettigheder for alle.
3. Det kan udarbejde Udkast til Overenskomster til
Forelæggelse for Plenarforsamlingen med Hensyn til Sager, som hører ind under
dets Myndighedsomraade.
4. Det kan i Overensstemmelse med de af de Forenede
Nationer foreskrevne Regler, sammenkalde mellemfolkelige Konferencer til
Behandling af Sager, som falder ind under dets Myndighedsomraade.
Artikel 63.
1. Det økonomiske og sociale Raad kan med enhver af de
Institutioner, der omhandles i Artikel 57, afslutte Overenskomster, der
fastsætter de Vilkaar, paa hvilke vedkommende Institution skal bringes i
Forbindelse med de Forenede Nationer. Saadanne Overenskomster skal godkendes
af Plenarforsamlingen.
2. Det kan koordinere de særlige Institutioners
Virksomhed ved Raadslagning med og Forslag til saadanne Institutioner og ved
Forslag til Plenarforsamlingen og til Medlemmerne af de Forenede Nationer.
Artikel 64.
1. Det økonomiske og sociale Raad kan foretage
hensigtsmæssige Skridt til at indhente regelmæssige Beretninger fra de
særlige Institutioner. Det kan træffe Aftaler med Medlemmerne af de Forenede
Nationer og de særlige Institutioner for at erholde Beretninger om de Skridt,
der er foretaget til Gennemførelse af dets egne Forslag fremsat af
Plenarforsamlingen vedrørende Sager, der hører ind under Raadets
Myndighedsomraade.
2. Det kan meddele sine Bemærkninger til disse
Beretninger til Plenarforsamlingen.
Artikel 65.
Det økonomiske og sociale Raad kan tilvejebringe Oplysninger til
Sikkerhedsraadet og skal bistaa Sikkerhedsraadet paa dettes Anmodning.
Artikel 66.
1. Det økonomiske og sociale Raad udøver ved
Gennemførelsen af Plenarforsamlingens Forslag saadanne Funktioner, som falder
indenfor dets Myndighedsomraade.
2. Det kan, med Billigelse af Plenarforsamlingen,
udføre Tjenester efter Anmodning af særlige Institutioner.
3. Det udøver saadanne andre Funktioner, som er
nærmere angivet andetsteds i nærværende Pagt, eller som maatte blive tillagt
det af Plenarforsamlingen.
Afstemning.
Artikel 67.
1. Hvert Medlem af det økonomiske og sociale Raad har
een Stemme.
2. Det økonomiske og sociale Raads Beslutninger
træffes af et Flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende Medlemmer.
Forretningsgang
Artikel 68.
Det økonomiske og sociale Raad skal oprette Kommissioner indenfor de
økonomiske og sociale Omraader og til Fremme af Menneskerettigheder samt
saadanne andre Kommissioner, som maatte udkræves til Udøvelse af dets
Funktioner.
Artikel 69.
Det økonomiske og sociale Raad skal indbyde et hvilket som helst Medlem af
de Forenede Nationer til uden Stemmeret at deltage i dets Forhandlinger om
enhver Sag af særlig Interesse for det paagældende Medlem.
Artikel 70.
Det økonomiske og sociale Raad kan træffe Foranstaltninger til, at
Repræsentanter for de særlige Institutioner kan deltage uden Stemmeret i dets
Forhandlinger og i de af Raadet oprettede Kommissioners Forhandlinger, samt
til, At Raadets Repræsentanter kan deltage i de særlige Institutioners
Forhandlinger.
Artikel 71.
Det økonomiske og sociale Raad kan træffe hensigtsmæssige Ordninger om
Raadslagning med Organisationer, der ikke er Regeringsinstitutioner, og som
er interesserede i Sager indenfor dets Myndighedsomraade. Saadanne Ordninger
kan træffes med mellemfolkelige Organisationer og, hvor det maatte være
hensigtsmæssigt, med nationale Organisationer efter Raadslagning med
vedkommende Medlem af de Forenede Nationer.
Artikel 72.
1. Det økonomiske og sociale Raad vedtager selv sin
Forretningsorden, derunder Fremgangsmaaden med Hensyn til Valget af sin
Formand.
2. Det økonomiske og sociale Raad træder sammen, naar
dette kræves i Henhold til dets Reglement, hvilket skal indeholde Bestemmelse
om Indkaldelse til Møder efter Anmodning af et Flertal af Raadets Medlemmer.
KAPITEL XI
ERKLÆRING ANGAAENDE IKKE- SELVSTYRENDE
OMRAADER
Artikel 73.
Medlemmer af de Forenede Nationer, som har eller paatager sig Ansvaret for
Administrationen af Omraader, hvis Folk endnu ikke i fuldt Maal har opnaaet
Selvstyre, anerkender den Grundsætning, at disse Omraaders Indbyggeres
Interesser er af altovervejende Betydning. De paatager sig som et helligt
Hverv Forpligtelsen til, indenfor det ved nærværende Pagt oprettede
mellemfolkelige Freds- og Sikkerhedssystem, at fremme til det yderste disse
Omraaders Indbyggeres Velfærd og med dette Formaal for Øje:
a. at sikre, med behørig Hensyntagen til de paagældende Folks Kultur,
deres politiske, økonomiske, sociale og undervisningsmæssige Fremgang,
retfærdig Behandling af dem og Beskyttelse af dem mod Misbrug;
b. at fremme Selvstyre, at tage behørigt Hensyn til Folkenes politiske
Ønsker og støtte dem i den fremadskridende Udvikling af deres frie politiske
Institutioner overensstemmende med hvert Omraades og dets Befolkningers
særlige Forhold samt disses forskellige Udviklingsgrad;
c. at fremme mellemfolkelig Fred og Sikkerhed;
d. at fremme opbyggende og udviklende Foranstaltninger, at opmuntre til
Forskning, samt at samarbejde med hverandre og, naar og hvor det er
hensigtsmæssigt, med særlige mellemfolkelige Organer med Henblik paa den
praktiske Gennemførelse af de i denne Artikel nævnte sociale, økonomiske og
videnskabelige Formaal; og
e. at fremsende regelmæssigt til Generalsekretæren til Underretning, med
saadanne Begrænsninger, som Sikkerhed og forfatningsmæssige Hensyn maatte
kræve, statistiske og andre Oplysninger af teknisk Natur vedrørende
økonomiske, sociale og undervisningsmæssige Forhold i de Omraader, for hvilke
de hver især er ansvarlige, bortset fra de Omraader, med Hensyn til hvilke
Kapitlerne XII og XIII kommer til Anvendelse.
Artikel 74.
Medlemmerne af de Forenede Nationer er ligeledes enige om, at deres
Politik saavel med Hensyn til de Omraader, hvorpaa dette Kapitel kommer til
Anvendelse, som med Hensyn til deres Moderlands-Omraader skal hvile paa den
almindelige Grundsætning om godt Naboskab med behørigt Hensyn til den øvrige
Verdens Interesser og Velfærd i Henseende til sociale og økonomiske Forhold
samt Handelsforhold.
KAPITEL XII
MELLEMFOLKELIGT FORMYNDERSKABSSYSTEM
Artikel 75.
De Forenede Nationers Organisation opretter under sin Myndighed et
mellemfolkeligt Formynderskabssystem med det Formaal at administrere og føre
Tilsyn med saadanne Omraader, som maatte blive underlagt det ved senere for
hvert Tilfælde afsluttede Overenskomster. I det følgende vil disse Omraader
blive betegnet som Formynderskabsomraader.
Artikel 76.
De Maal, der ligger til Grund for Formynderskabssystemet, skal i
Overensstemmelse med de Forenede Nationers Formaal, saaledes som disse er
fastslaaet i nærværende Pagts Artikel 1, være:
a. at fremme mellemfolkelig Fred og Sikkerhed;
b. at befordre Formynderskabsomraadernes Indbyggeres politiske,
økonomiske, sociale og undervisningsmæssige Udvikling henimod Selvstyre eller
Uafhængighed under passende Hensyntagen til hvert enkelt Omraades og dets
Befolkningers særlige Forhold, til den paagældende Befolknings frit udtrykte
Ønsker samt til, hvad der maatte blive fastsat ved Bestemmelserne i hver
enkelt Formynderskabsoverenskomst;
c. at fremme Respekten for Menneskerettigheder og for fundamentale
Frihedsrettigheder for alle uden Forskel med Hensyn til Race, Køn, Sprog
eller Religion, samt at fremme Erkendelsen af den indbyrdes Afhængighed
mellem Folkene i hele Verden; og
d. at sikre alle Medlemmer af de Forenede Nationer og deres Statsborgere
Ligebehandling i sociale, økonomiske og Handels-Forhold, og ligeledes
Ligebehandling af de nævnte Statsborgere med Hensyn til Retsplejen, uden
Virkning til Skade for Opnaaelsen af de føromtalte Maal og med Forbehold af
Bestemmelserne i Artikel 80.
Artikel 77.
1. Formynderskabssystemet skal komme til Anvendelse
med Hensyn til saadanne Omraader under følgende Grupper, som maatte blive
underlagt det i Kraft af Formynderskabsoverenskomster:
a. Omraader, der nu er under Mandat;
b. Omraader, der maatte blive løsrevet fra fjendtlige Stater som Følge af
den anden Verdenskrig; og
c. Omraader, der af Stater, som er ansvarlige for deres Administration,
frivilligt stilles under Systemet.
2. Der skal ved senere Overenskomst træffes
Bestemmelse om, hvilke Omraader indenfor de nævnte Grupper der skal falde ind
under Formynderskabssystemet, og paa hvilke Vilkaar dette skal ske.
Artikel 78.
Formynderskabssystemet skal ikke finde Anvendelse paa Omraader, der er
blevet Medlemmer af de Forenede Nationer, idet Forholdet mellem disse skal
hvile paa Respekt for Grundsætningen om suveræn Ligeberettigelse.
Artikel 79.
Bestemmelserne om Formynderskabet over hvert Omraade, som skal stilles
under Formynderskabssystemet, derunder enhver Rettelse eller Ændring skal
gøres til Genstand for Overenskomst mellem de direkte interesserede Stater,
derunder indbefattet Mandatmagten, hvor det drejer sig om Omraader, som et
Medlem af de Forenede Nationer har i Mandat, og disse Bestemmelser skal
godkendes som fastsat i Artiklerne 83 og 85.
Artikel 80.
1. Med Undtagelse af, hvad der maatte blive vedtaget i
de enkelte, i Overensstemmelse med Artiklerne 77, 79 og 81 indgaaede
Formynderskabsoverenskomster, der stiller det enkelte Omraade under
Formynderskabssystemet, og indtil saadanne Overenskomster er blevet sluttet,
skal intet i dette Kapitel direkte eller indirekte fortolkes saaledes, at det
paa nogen Maade ændrer de nogen Stat eller noget Folk tilkommende
Rettigheder, hvilke disse end maatte være, eller Bestemmelserne i bestaaende
mellemfolkelige Aftaler, i hvilke Medlemmer af de Forenede Nationer maatte
være Deltagere.
2. Denne Artikels Pkt. 1 skal ikke fortolkes saaledes,
at den begrunder Forsinkelse eller Udsættelse af Forhandlinger om eller af
Afslutning af Overenskomster angaaende Inddragelse af Mandatomraader eller
andre Omraader under Formynderskabssystemet som bestemt i Artikel 77.
Artikel 81.
Formynderskabsoverenskomsten skal i hvert enkelt Tilfælde indeholde de
Bestemmelser, i Henhold til hvilke Formynderskabsomraader vil blive
administreret, og udpege den Myndighed, der skal udøve Administrationen af
Formynderskabsomraadet. Denne Myndighed, som i det følgende betegnes som den
administrerende Myndighed, kan være en eller flere Stater eller selve
Organisationen.
Artikel 82.
Der kan i enhver Formynderskabsoverenskomst fastsættes et strategisk
Omraade eller strategiske Omraader, der kan indbefatte en Del af eller hele
det Formynderskabsomraade, hvorpaa Formynderskabsoverenskomsten kommer til
Anvendelse, uden at dette berører nogen særlig Overenskomst eller særlige
Overenskomster indgaaet i Henhold til Artikel 43.
Artikel 83.
1. Alle de Forenede Nationers Funktioner med Hensyn
til strategiske Omraader, derunder Godkendelse af Bestemmelsene i
Formynderskabsoverenskomsterne saavel som af Rettelser i eller Ændringer af
disse, skal udøves af Sikkerhedsraadet.
2. De i Artikel 76 anførte til Grund liggende Maal
skal gælde for Befolkningen i hvert enkelt strategisk Omraade.
3. Sikkerhedsraadet skal, under Iagttagelse af
Bestemmelserne i Formynderskabsoverenskomsterne og med Forbehold af
Sikkerhedshensyn, benytte sig af Formynderskabsraadets Bistand til Udøvelse i
de strategiske Omraader af de Funktioner, de Forenede Nationer har paataget
sig under Formynderskabssystemet med Hensyn til politiske, økonomiske,
sociale og undervisningsmæssige Spørgsmaal.
Artikel 84.
Det skal være den administrerende Myndigheds Pligt at sikre, at
Formynderskabsomraadet for sit Vedkommende yder sit Bidrag til Opretholdelse
af Mellemfolkelig Fred og Sikkerhed. Til dette Formaal kan den
administrerende Myndighed gøre Brug af frivillige Styrker, Lettelser og
Bistand fra Formynderskabsomraadet til Opfyldelse af de Forpligtelser, som
den administrerende Myndighed i saa Henseende har paataget sig overfor
Sikkerhedsraadet, saavelsom til lokalt Forsvar og Opretholdelse af Lov og
Orden indenfor Formynderskabsomraadet.
Artikel 85.
1. De Forenede Nationers Funktioner med Hensyn til
Formynderskabsoverenskomster for alle Omraader, der ikke er betegnede som
strategiske, derunder Godkendelse af bestemmelserne i
Formynderskabsoverenskomsterne samt Rettelser i eller Ændringer af disse,
skal udøves af Plenarforsamlingen.
2. Formynderskabsraadet, der fungerer under
Plenarforsamlingens Myndighed, skal bistaa Plenarforsamlingen ved Udøvelsen
af disse Funktioner.
KAPITEL XIII
FORMYNDERSKABSRAADET
Sammensætning.
Atikel 86.
1. Formynderskabsraadet bestaar af følgende Medlemmer
af de Forenede Nationer:
a. de Medlemmer, der administrerer Formynderskabsomraader;
b. saadanne af de i Artikel 23 ved Navn anførte Medlemmer, som ikke
administrerer Formynderskabsomraader; og
c. saa mange andre Medlemmer valgt af Plenarforsamlingen for tre Aars
Perioder, som maatte være nødvendige for at sikre, at det samlede Antal
Medlemmer af Formynderskabsraadet er ligelig fordelt mellem de Medlemmer af
de Forenede Nationer, som administrerer Formynderskabsomraader, og dem, som
ikke gør det.
2. Hvert Medlem af Formynderskabsraadet udpeger en
særligt kvalificeret Person til at repræsenter sig i dette.
Funktioner og Beføjelser.
Artikel 87.
1. Plenarforsamlingen og, under dennes Myndighed,
Formynderskabsraadet kan ved Udøvelsen af deres Funktioner:
a. behandle Beretninger, der forelægges af den administrerende Myndighed;
b. modtage Andragender og undersøge dem i Samraad med den administrerende
Myndighed;
c. organisere periodiske Besøg i de paagældende Formynderskabsomraader paa
Tidspunkter, som fastsættes i Forstaaelse med den administrerende Myndighed;
og
d. foretage disse og andre Skridt i Overensstemmelse med Bestemmelserne i
Formynderskabsoverenskomsterne.
Artikel 88.
Formynderskabsraadet skal opstille et Spørgeskema Angaaende hvert
Formynderskabsomraades Indbyggeres politiske, økonomiske, sociale og
undervisningsmæssige Fremskridt, og den administrerende Myndighed for hvert
under Plenarforsamlingens Myndighed henhørende Formynderskabsomraade skal
udarbejde en aarlig Beretning til Plenarforsamlingen paa Grundlag af nævnte
Spørgeskema.
Afstemning
Artikel 89.
1. Hvert Medlem af Formynderskabsraadet har een
Stemme.
2. Formynderskabsraadets Beslutning tages af et
Flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende Medlemmer.
Forretningsgang.
Artikel 90.
1. Formynderskabsraadet vedtager selv sin
Forretningsorden, derunder Fremgangsmaaden med Hensyn til Valget af sin
Formand.
2. Formynderskabsraadet træder sammen naar fornødent i
Henhold til dets Forretningsorden, der skal indeholde Bestemmelser om
Sammenkaldelse til Møder paa Anmodning af et Flertal af dets Medlemmer.
Artikel 91.
Formynderskabsraadet skal, naar det maatte være hensigtsmæssigt, benytte
sig af Bistand fra det økonomiske og sociale Raad og fra de særlige
Institutioner med Hensyn til Sager, der henhører under hver især af dem.
KAPITEL XIV
DEN MELLEMFOLKELIGE DOMSTOL
Artikel 92.
Den mellemfolkelige Domstol er de Forenede Nationers vigtigste dømmende
Organ. Den skal virke i Overensstemmelse med den vedføjede Status, som hviler
paa Statutten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje og udgør en
integrerende Del af nærværende Pagt.
Artikel 93.
1. Alle Medlemmer af de Forenede Nationer er ipso
facto Deltagere i den mellemfolkelige Domstols Status.
2. En Stat, som ikke er Medlem af de Forenede
Nationer, kan blive Deltager i den mellemfolkelige Domstols Statut paa
Betingelser, som i hvert enkelt Tilfælde skal fastsættes af
Plenarforsamlingen paa Forslag af Sikkerhedsraadet.
Artikel 94.
1. Ethvert Medlem af de Forenede Nationer forpligter
sig til at efterkomme den mellemfolkelige Domstols Afgørelse i enhver Sag,
hvori det er Part.
2. Hvis nogen Part i en Sag undlader at opfylde de
Forpligtelser, som paahviler den i Henhold til en Dom, som Domstolen har
afsagt, kan Modparten indbringe Sagen for Sikkerhedsraadet, som, hvis dette
skønner det nødvendigt, kan fremsatte Forslag eller tage Beslutning om de
Forholdsregler, der bør tages for at bringe Dommen til Udførelse.
Artikel 95.
Intet i denne Pagt skal hindre Medlemmer af de Forenede Nationer i at
overlade Løsningen af deres Tvistigheder til andre Domstole i Henhold til
allerede bestaaende Overenskomster eller saadanne Overenskomster, der maatte
blive sluttet i Fremtiden.
Artikel 96.
1. Plenarforsamlingen eller Sikkerhedsraadet kan
anmode den mellemfolkelige Domstol om at afgive Responsum i ethvert juridisk
Spørgsmaal.
2. Andre af de Forenede Nationers Organer og særlige
Institutioner, som naar som helst af Plenarforsamlingen kan erholde
Bemyndigelse dertil, kan ligeledes anmode Domstolen om Responsa Vedrørende
juridiske Spørgsmaal, der maatte opstaa indenfor deres Virksomhedsomraade.
KAPITEL XV
SEKRETARIATET
Artikel 97.
Sekretariatet bestaar af en Generalsekretær og det Personale, som
Organisationen maatte behøve. Generalsekretæren ansættes af
Plenarforsamlingen efter Indstilling af Sikkerhedsraadet. Han er
Organisationens øverste administrative Embedsmand.
Artikel 98.
Generalsekretæren handler i denne Egenskab ved alle Plenarforsamlingens,
Sikkerhedsraadets, det økonomiske og sociale Raads og Formynderskabsraadets
Møder og udfører saadanne andre Funktioner, som bliver betroet ham af disse
Organer. Generalsekretæren udarbejder en aarlig Beretning til
Plenarforsamlingens Arbejde.
Artikel 99.
Generalsekretæren kan henlede Sikkerhedsraadets Opmærksomhed paa enhver
Sag, der efter hans Mening kan true Opretholdelsen af den mellemfolkelige
Fred og Sikkerhed.
Artikel 100.
1. I Udøvelsen af deres Pligter maa Generalsekretæren
og Personalet ikke søge eller modtage Instruktioner fra nogen Regering eller
fra nogen anden Myndighed udenfor Organisationen. De skal afholde sig fra
enhver Virksomhed, som maatte være uforenelig med deres Stilling som
mellemfolkelige Embedsmænd, der kun er ansvarlige overfor Organisationen.
2. Hvert Medlem af de Forenede Nationer forpligter sig
til at respektere sig til at respektere den udelukkende mellemfolkelige
Karakter af Generalsekretærens og Personalets Funktioner og til ikke at søge
at øve Indflydelse paa dem ved Udførelse af deres Hverv.
Artikel 101.
1. Personalet udnævnes af Generalsekretæren i Henhold
til de af Plenarforsamlingen fastsatte Regler.
2. Kvalificeret Personale ansættes fast ved det
økonomiske og sociale Raad, ved Formynderskabsraadet og, i fornødent Omfang,
ved andre af de Forenede Nationers Organer. Dette Personale udgør en Del af
Sekretariatet.
3. Det afgørende Synspunkt for Ansættelse af
Personalet og for Fastsættelse af Tjenestevilkaarene skal være Nødvendigheden
af at opnaa den højeste Grad af Dygtighed, Sagkundskab og Retskaffenhed. Der
skal ogsaa tages passende Hensyn til Vigtigheden af at rekruttere Personalet
paa en saa omfattende geografisk Basis som muligt.
KAPITEL XVI
BLANDEDE BESTEMMELSER
Artikel 102.
1. Enhver Traktat og enhver mellemfolkelig
Overenskomst, der afsluttes af noget Medlem af de Forenede Nationer, efter at
nærværende Pagt er traadt i Kraft, skal saa snart som muligt indregistreres i
Sekretariatet og offentliggøres af dette.
2. Ingen Deltager i en saadan Traktat eller
mellemfolkelig Overenskomst, som ikke er blevet indregistreret i
Overensstemmelserne i denne Artikels Pkt. 1, kan paaberaabe sig den
paagældende Traktat eller Overenskomst overfor noget af de Forenede Nationers
Organer.
Artikel 103.
I Tilfælde af Konflikt mellem de Forpligtelser, der paahviler de Forenede
Nationers Medlemmer ifølge denne Pagt, og deres Forpligtelser ifølge enhver
anden mellemfolkelig Overenskomst gaar deres Forpligtelser ifølge denne Pagt
forud for de sidstnævnte.
Artikel 104.
Organisationen skal paa ethvert Medlems Territorium have en saadan
Retsstilling, som maatte være nødvendig til Udøvelsen af dens Funktioner og
til Gennemførelsen af dens Formaal.
Artikel 105.
1. Organisationen skal paa ethvert Medlems Territorium
nyde saadanne Forrettigheder og Immuniteter, som er nødvendige til
Gennemførelsen af Formaal.
2. Repræsentanter for Medlemmerne af de Forenede
Nationer og Organisationens Embedsmænd skal ligeledes nyde de Forrettigheder
og Immuniteter, som er nødvendige for den uafhængige Udøvelse af deres
Funktioner i Tilknytning til Organisationen.
3. Plenarforsamlingen kan fremsætte Forslag med
Henblik paa Fastsættelse af Enkelthederne vedrørende Anvendelsen af denne
Artikels Pkt. 1 og 2 eller kan foreslaa Medlemmer af de Forenede Nationer
Overenskomster desangaaende.
KAPITEL XVII
OVERGANGSBESTEMMELSER VEDRØRENDE SIKKERHED
Artikel 106.
Indtil Ikrafttræden af saadanne særlige i Artikel 43 omhandlede
Overenskomster, som efter Sikkerhedsraadets Mening sætter det i Stand til at
begynde at udføre sine Opgaver ifølge Artikel 42, skal Deltagerne i den i
Moskva den 30. Oktober 1943 undertegnede Fire-Nationers Erklæring samt
Frankrig, i Overensstemmelse med nævnte Erklærings Pkt. 5, raadføre sig med
hverandre og, naar Omstændighederne kræver det, med andre Medlemmer af de
Forenede Nationer med Henblik paa saadan fælles Optræden paa Organisationens
Vegne, der maatte være nødvendig til Opretholdelse af mellemfolkelig Fred og
Sikkerhed.
Artikel 107.
Ingen Bestemmelse i nærværende Pagt skal medføre Ugyldighed af eller
udelukke Foranstaltninger iværksat eller godkendt som Resultat af den anden
Verdenskrig af de for saadanne Foranstaltninger overfor nogen Stat, som under
nævnte Krig har været Fjende af nogen af de Stater, der har undertegnet
Pagten.
KAPITEL XVIII
ÆNDRINGER
Artikel 108.
Ændringer til nærværende Pagt skal træde i Kraft for alle Medlemmer af de
Forenede Nationer, naar de er blevet vedtaget af to Trediedele af Medlemmerne
af Plenarforsamlingen og ratificeret af to Trediedele af de Forenede
Nationers Medlemmer, derunder alle de faste Medlemmer af Sikkerhedsraadet, i
Overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige Fremgangsmaader.
Artikel 109.
1. En Generalkonference af de Forenede Nationers
Medlemmer med det Formaal at revidere nærværende Pagt kan afholdes paa et
Tidspunkt og et Sted, der vil være at fastsætte af Plenarforsamlingen med to
Trediedeles Flertal og ved Vedtagelse af hvilke som helst syv Medlemmer af
Sikkerhedsraadet. Hvert Medlem af de Forenede Nationer skal have een Stemme
ved Konferencen.
2. Enhver Ændring i nærværende Pagt, der er foreslaaet
af Konferencen med to Trediedeles Flertal, skal træde i Kraft, naar den er
ratificeret af to Trediedele af de Forenede Nationers Medlemmer, derunder
alle de faste Medlemmer af Sikkerhedsraadet, i Overensstemmelse med deres
respektive forfatningsmæssige Fremgangsmaader.
3. Hvis en saadan Konference ikke har været afholdt
inden Plenarforsamlingens tiende aarlige Samling efter nærværende Pagts
Ikrafttræden, skal Forslag om Indkaldelse af en saadan Konference sættes paa
Dagsordenen for Plenarforsamlingens nævnte Samling, og Konferencen skal da
afholdes, hvis Flertallet af Plenarforsamlingens Medlemmer og hvilke som
helst syv Medlemmer af Sikkerhedsraadet beslutter det.
KAPITEL XIX
RATIFIKATION OG UNDERSKRIFT
Artikel 110.
1. Nærværende Pagt skal ratificeres af
Signatarstaterne i Overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige
Fremgangsmaader.
2. Ratifikationerne skal deponeres hos Amerikas
Forenede Staters Regering, der skal notificere alle Signatarstaterne om hver
enkelt Deponering saavel som Organisationens Generalsekretær, naar denne er
blevet udnævnt.
3. Nærværende Pagt skal træde i Kraft, naar Republiken
Kinas, Frankrigs, De socialistiske Sovjetrepublikers Unions, det Forenede
Kongerige Storbritannien og Nord Irlands og Amerikas Forenede Staters
Ratifikationer tillige med et Flertal af de andre Signatarstaters
Ratifikationer er blevet deponeret. En Protokol om de deponerede
Ratifikationer skal derefter oprettes af Amerikas Forenede Staters Regering,
som skal sende alle Signatarstaterne Kopier af denne.
4. De Stater, som har underskrevet nærværende Pagt, og
som ratificerer den, efter at den er traadt i Kraft, vil blive oprindelige
Medlemmer af de Forenede Nationer paa den Dato, deres respektive
Ratifikationer bliver deponeret.
Artikel 111.
Nærværende Pagt, af hvilken de kinesiske, franske, russiske, engelske og
spanske Tekster er lige autentiske, skal forblive deponeret i Amerikas
Forenede Staters Regerings Arkiv. Behørigt bekræftede Kopier deraf skal af
nævnte Regering tilstilles Regeringerne for de andre Signatarstater.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de Forenede Nationers Regeringers Repræsentanter
undertegnet nærværende Pagt.
SKET i Byen San Francisco den seksogtyvende Dag i Juni, Nittenhundrede og
Femogfyrre.
STATUT FOR DEN MELLEMFOLKELIGE DOMSTOL
-----------------
Artikel 1.
DEN MELLEMFOLKELIGE DOMSTOL, oprettet ved de Forenede Nationers Pagt som
de Forenede Nationers vigtigste dømmende Organ, skal træde sammen og virke i
Overensstemmelse med Bestemmelserne i nærværende Statut.
KAPITEL I
RETTENS SAMMENHÆNG
Artikel 2.
Domstolen skal sammensættes af uafhængige Dommere, der vælges uden Hensyn
til deres Nationalitet blandt Personer, der nyder den højeste moralske
Anseelse, og som opfylder de Betingelser, der i deres eget Land kræves for at
beklæde de højeste Dommerembeder, eller som er Retskyndige af anerkendt
Sagkundskab i mellemfolkelig Ret.
Artikel 3.
1. Domstolen bestaar af femten Medlemmer, af hvilke
der ikke maa være to, som er Statsborgere i den samme Stat.
2. En Person, som med Medlemsskab af Domstolen for Øje
vilde kunne anses som Statsborger i mere end een Stat, skal betragtes som
Statsborger i den Stat, i hvilken han sædvanligvis udøver borgerlige og
politiske Rettigheder.
Artikel 4.
1. Medlemmerne af Domstolen vælges af
Plenarforsamlingen og af Sikkerhedsraadet paa Grundlag af en Liste af
Personer, der foreslaas af hver Lands Gruppe af Dommere i den faste
Voldgiftsret overensstemmende med nedenstaaende Regler.
2. Med Hensyn til Medlemmer af de Forenede Nationer,
som ikke er repræsenterede i den faste Voldgiftsret, foreslaas Kandidaterne
af disse Landes Grupper, som udpeges i dette Øjemed af deres Regeringer paa
de samme Vilkaar, som de, der er fastsat for Voldgiftsrettens Medlemmer i
Artikel 44 i Haagerkonventionen af 1907 om fredelig Bilæggelse af
mellemfolkelige Stridigheder.
3. I Mangel af særlig Aftale fastsætter
Plenarforsamlingen efter Forslag af Sikkerhedsraadet de Betingelser,
hvorunder en Stat, der har antaget Domstolens Statut, men ikke er Medlem af
de Forenede Nationer, kan deltage i Valget af Domstolens Medlemmer.
Artikel 5.
1. Senest tre Maaneder inden Tidspunktet for Valget
opfordrer de Forenede Nationers Generalsekretær skriftligt de Medlemmer af
den faste Voldgiftsret, som tilhører de Stater, der er Deltagere i nærværende
Statut, saavelsom Medlemmerne af de Nationale Grupper, der er udpeget i
Overensstemmelse med Artikel 4, Pkt. 2, til, hver Gruppe for sig, indenfor en
nærmere fastsat Frist at foreslaa saadanne Personer, som er egnede til at
være Medlemmer af Domstolen.
2. Ingen Gruppe kan i noget Tilfælde foreslaa mere end
fire Personer, hvoraf højst to af dens egen Nationalitet. I intet Tilfælde
kan der foreslaas et større Antal Kandidater end det dobbelte af de Pladser,
som kan besættes.
Artikel 6.
Det henstilles til hvert Lands Gruppe, at den, forinden den udpeger disse
Kandidater, raadspørger den højeste Domstol, de juridiske Fakulteter og
Højskoler, de nationale Akademiers og de nationale Afdelinger af
mellemfolkelige Akademier, som giver sig af med Retsstudiet.
Artikel 7.
1. Generalsekretæren affatter i alfabetisk Orden en
Liste over alle saaledes foreslaaede Personer. Bortset fra det i Artikel 12,
Pkt. 2 omhandlede Tilfælde kan alene de paa denne Liste opførte Personer
vælges til Medlemmer af Domstolen.
2. Generalsekretæren forelægger denne Liste for
Plenarforsamlingen og for Sikkerhedsraadet.
Artikel 8.
Plenarforsamlingen og Sikkerhedsraadet vælger uafhængigt af hinanden
Domstolens Medlemmer.
Artikel 9.
Ved ethvert Valg, skal de, som foretager Valget, have for Øje, at de
Personer, der vælges til Medlemmer af Domstolen, ikke blot hver for sig
opfylder de stillede Betingelser, men ogsaa i Forening frembyder Sikkerhed
for, at Civilisationens Hovedformer og de vigtigste Retssystemer i Verden
bliver repræsenteret deri.
Artikel 10.
1. Som valgte anses de, der har opnaaet absolut
Stemmeflertal i Plenarforsamlingen og Sikkerhedsraadet.
2. Der skal ikke ved nogen Afstemning af
Sikkerhedsraadet, hvad enten den drejer sig om Valget af Dommere eller
Udpegningen af Medlemmer til det i Artikel 12 omhandlede Fællesudvalg, være
nogensomhelst Forskel mellem faste og ikke-faste Medlemmer af
Sikkerhedsraadet.
3. I Tilfælde af, at mere end een Statsborger i den
samme Stat opnaar absolut Stemmeflertal baade i Plenarforsamlingen og i
Sikkerhedsraadet, skal alene den ældste af dem anses som valgt.
Artikel 11.
Hvis der efter det første Valgmøde endnu er Pladser at besætte, foretages
der paa samme Maade et andet Valg og, hvis det er nødvendigt, et tredje Valg.
Artikel 12.
1. Hvis der efter det tredje Valgmøde endnu er Pladser
at besætte, kan der til ethvert Tidspunkt efter Anmodning enten af
Plenarforsamlingen eller Sikkerhedsraadet nedsættes et Fællesudvalg af seks
Medlemmer, hvoraf de tre er udpeget af Plenarforsamlingen og de tre af
Sikkerhedsraadet, med det Formaal at stille Forslag med absolut Flertal om
Besættelse af hver enkelt ledig Plads til særskilt Antagelse i
Plenarforsamlingen og i Sikkerhedsraadet.
2. Fællesudvalget kan paa denne Liste opføre Navnet
paa enhver Person, der opfylder de stillede Betingelser, og som opnaar
Enstemmighed, selvom han ikke var opført paa den i Artikel 7 omhandlede
Liste.
3. Hvis Fællesudvalget kommer til det Resultat, at det
ikke vil lykkes at sikre Valget, skal de allerede valgte Medlemmer af
Domstolen indenfor et af Sikkerhedsraadet fastsat Tidspunkt besætte de ledige
Pladser ved Valg blandt de Personer, som har opnaaet Stemmer enten i
Plenarforsamlingen eller i Sikkerhedsraadet.
4. Hvis Stemmerne blandt Dommerne staar lige, skal den
ældste Dommers Stemme gøre Udslaget.
Artikel 13.
1. Domstolens Medlemmer vælges for ni Aar og kan
genvælges; forsaavidt angaar de ved det første Valg til Domstolen valgte
Dommere skal Funktionstiden for fem Dommere dog udløbe efter tre Aars Forløb,
og Funktionstiden for fem andre Dommere udløbe efter seks Aars Forløb.
2. De Dommere, hvis Funktionstid skal udløbe efter
Forløbet af de ovenfor nævnte Begyndelsesperioder af tre eller seks Aar, skal
udvælges ved Lodtrækning, der skal foretages af Generalsekretæren umiddelbart
efter, at det første Valg har fundet Sted.
3. Medlemmerne af Domstolen forbliver i deres
Stilling, indtil andre er valgt i deres Sted. Efter at saadant Valg har
fundet Sted, skal de dog afslutte Behandlingen af saadanne Sager, som de
allerede har paabegyndt.
4. I Tilfælde af, at et Medlem af Domstolen trækker
sig tilbage, skal Meddelelse herom tilstilles Domstolens Formand til
Oversendelse til Generalsekretæren. Denne sidstnævnte Underretning medfører,
at Stillingen er ledig.
Artikel 14.
Ledige Pladser besættes paa samme Maade som ved det første Valg med
Forbehold af følgende Bestemmelse: Inden en Maaned, efter at Pladsen er
blevet ledig, skal Generalsekretæren udsende de i Artikel 5 foreskrevne
Opfordringer, og Dagen for Valget skal fastsættes af Sikkerhedsraadet.
Artikel 15.
Et Medlem af Domstolen, som vælges i Stedet for et Medlem, hvis
Funktionstid endnu ikke er udløbet, fuldender sin Forgængers Funktionstid.
Artikel 16.
1. Domstolens Medlemmer kan ikke udøve nogen politisk
eller administrativ Virksomhed eller have nogen anden Beskæftigelse af faglig
Art.
2. I Tvivlstilfælde træffer Domstolen Afgørelse.
Artikel 17.
1. Domstolens Medlemmer kan ikke udøve Hvervet som
Agent, Raadgiver eller Sagfører i nogen Sag.
2. De kan ikke tage Del i Behandlingen af nogen Sag, i
hvilken de tidligere har taget aktiv Del som den ene af Parternes Agenter,
Raadgivere eller Sagførere eller som Medlemmer af nogen national eller
mellemfolkelig Domstol, af en Undersøgelseskommission eller i nogen anden
Egenskab.
3. I Tvivlstilfælde træffer Domstolen Afgørelse.
Artikel 18.
1. Domstolens Medlemmer kan ikke afsættes, medmindre
de efter de andre Medlemmers enstemmige Opfattelse har ophørt med at opfylde
de stillede Betingelser.
2. Generalsekretæren skal underrettes officielt herom
af Retsskriveren.
3. Denne Meddelelse medfører, at Pladsen betragtes som
ledig.
Artikel 19.
Domstolens Medlemmer nyder under Udøvelsen af deres Hverv de diplomatiske
Forrettighede og Immuniteter.
Artikel 20.
Ethvert Medlem af Domstolen skal forinden at træde i Virksomhed i et
offentligt Møde afgive en højtidelig Erklæring om at ville udføre sit Hverv
upartisk og samvittighedsfuldt.
Artikel 21.
1. Domstolen vælger sin Formand og sin Næstformand for
tre Aar; de kan genvælges.
2. Domstolen udnævner sin Retsskriver og kan træffe
Bestemmelser om Udnævnelse af saadanne andre Embedsmænd, som maatte være
nødvendige.
Artikel 22.
1. Domstolens Sæde skal være i Haag. Dette skal dog
ikke forhindre Domstolen i at træde sammen og udøve sin Virksomhed
andetsteds, naarsomhelst Domstolen anser det for ønskeligt.
2. Formanden og Retsskriveren skal have Bopæl ved
Domstolens Sæde.
Artikel 23.
1. Domstolen er til Stadighed samlet, bortset fra
Retsferierne, hvis Tidspunkter og Varighed fastsættes af Domstolen.
2. Domstolens Medlemmer har Ret til regelmæssig Orlov,
hvis Tidspunkt og Varighed fastsættes af Domstolen under Hensyntagen til
Afstanden mellem Haag og hver enkelt Dommers Hjem.
3. Domstolens Medlemmer skal, bortset fra Orlov,
Forhindring paa Grund af Sygdom eller enden alvorlig Aarsag, som behørigt
begrundes overfor Formanden, til enhver Tid være til Raadighed for Domstolen.
Artikel 24.
1. Hvis et af Domstolens Medlemmer af særlige Grunde
ikke mener at burde tage Del i Paadømmelsen af en bestemt Sag, meddeler han
dette til Formanden.
2. Hvis Formanden mener, at et af Rettens Medlemmer af
særlige Grunde ikke bør tage Del i Behandlingen af en bestemt Sag,
underretter han den paagældende derom.
3. Hvis der i saadanne Tilfælde bestaar Meningsforskel
mellem det paagældende Medlem af Domstolen og Formanden, træffer Domstolen
Afgørelse.
Artikel 25.
1. Forsaavidt andet ikke udtrykkelig er bestemt i
nærværende Statut, udøver Domstolen sin Virksomhed i Møder, hvori alle dens
Medlemmer er tilstede.
2. Med Forbehold af, at det Antal Dommere, der er til
Raadighed for at gøre Domstolen beslutningsdygtig, ikke derved bringes under
elleve, kan Domstolens Reglement fastsætte, at en eller flere Dommere, efter
Omstændighederne og paa Omgang, kan fritages for at give Møde.
3. Et Antal af ni Dommere er tilstrækkeligt til at
gøre Domstolen beslutningsdygtig.
Artikel 26.
1. Domstolen kan naarsomhelst nedsætte en eller flere
Afdelinger, der bestaar af i det mindste tre Dommere, eftersom Domstolen
maatte bestemme, til Behandling af særlige Arter af Sager, for Eksempel Sager
vedrørende Arbejdsforhold og Sager vedrørende Transit og Samfærdsel.
2. Domstolen kan naarsomhelst nedsætte en Afdeling til
Behandling af en bestemt Sag. Antallet af Dommere i en saadan Afdeling skal
fastsættes af Domstolen med Godkendelse af Parterne.
3. Sager skal behandles og afgøres af de i nærværende
Artikel omhandlede Afdelinger, hvis Parterne fremsætter Begæring derom.
Artikel 27.
En Dom afsagt af en af de i Artiklerne skal betragtes som afsagt af
Domstolen.
Artikel 28.
De i Artiklerne 26 og 29 omhandlede Afdelinger kan med Parternes Samtykke
træde sammen og udøve deres Virksomhed andetsteds end i Haag.
Artikel 29.
For at fremme en hurtig Behandling af Sagerne opretter Domstolen hvert Aar
en Afdeling bestaaende af fem Dommere, som har til Opgave at behandle Sagerne
efter en afkortet Retsforhandling, naar Parterne fremsætter Begæring derom.
Endvidere skal to Dommere udvælges for at afløse Dommere, som maatte være ude
af Stand til at tage Sæde.
Artikel 30.
1. Domstolen fastsætter i et Reglement den
Fremgangsmaade, hvorefter den udøver sin Virksomhed. Den træffer navnlig
Bestemmelse om sin Retsbehandling.
2. Domstolens Reglement kan give Bestemmelser om
Meddommere, som kan tage Sæde sammen med Domstolen eller i enhver af
Afdelingerne uden Stemmeret.
Artikel 31.
1. Dommere af en af Parternes Nationalitet, bevarer
Retten til at deltage i Behandlingen af den Sag, som er forelagt Domstolen.
2. Hvis der i Domstolen sidder er Dommer af den ene
Parts Nationalitet, kan enhver anden Part udpege en Person efter eget Valg
til at deltage i Sagens Behandling som Dommer.Denne bør Fortrinsvis tages
blandt saadanne Personer, som har været bragt i Forslag i Henhold til
Artiklerne 4 og 5.
3. Hvis der i Domstolen ikke sidder nogen Dommer af
Parternes Nationalitet, kan hver af Parterne udpege en Dommer paa samme Maade
som foreskrevet under det foregaaende Punkt.
4. Nærværende Artikel finder Anvendelse i de i
Artiklerne 26 og 29 omhandlede Tilfælde. I saadanne Tilfælde skal Formanden
anmode en eller om nødvendigt to af de Medlemmer af Domstolen, der udgør
Afdelingen, om at overlade deres Pladser til Medlemmer af Domstolen af de
interesserede Parters Nationalitet og, hvis saadanne ikke findes eller er
forhindrede, til Dommere, der særligt er udpeget af Parterne.
5. Naar flere Parter optræder sammen under en Sag,
anses de ved Anvendelsen af de ovennævnte Bestemmelser kun som een Part. I
Tvivlstilfælde træffer Domstolen Afgørelse.
6. Dommere, som er udpeget paa den i nærværende
Artikels Punkter 2, 3 og 4 omhandlede Maade, skal opfylde de i nærværende
Status Artikler 2; 17, Pkt. 2; 20 og 24 omhandlede Forskrifter. De deltager i
Sagens Afgørelse paa fuldkommen lige Fod med de andre Dommere.
Artikel 32.
1. Domstolens Medlemmer erholder et aarligt Vederlag.
2. Formanden erholder et særligt aarligt Honorar.
3. Næstformanden erholder et særligt Honorar for hver
Dag, han udfører Formandens Funktioner.
4. Dommere, som udpeges i Henhold til Artikel 31
udover Domstolens egne Medlemmer, erholder en Godtgørelse for hver Dag, de
udøver deres Funktioner.
5. Disse Vederlag, Honorarer og Godtgørelser
fastsættes af Plenarforsamlingen. De kan ikke nedsættes under Funktionstiden.
6. Retsskriverens Lønning, fastsættes af
Plenarforsamlingen efter Forslag af Domstolen.
7. Et af Plenarforsamlingen vedtaget Reglement
fastsætter de nærmere Betingelser, hvorunder Pension kan ydes Domstolens
Medlemmer og Retsskriveren, saavelsom de Betingelser, hvorunder Domstolens
Medlemmer og Retsskriveren faar deres Rejseudgifter godtgjort.
8. De ovennævnte Vederlag, Godtgørelser og Honorarer
er fritaget for enhver Beskatning.
Artikel 33.
De med Domstolen forbundne Omkostninger afholdes af de Forenede Nationer
paa den Maade som Plenarforsamlingen beslutter.
KAPITEL II
DOMSTOLENS MYNDIGHEDSOMRAADE
Artikel 34.
1. Kun Stater kan optræde som Parter for Domstolen.
2. I Overensstemmelse med de i Domstolens Reglement
indeholdte Bestemmelser kan Domstolen anmode de offentlige mellemfolkelige
Organisationer om Oplysninger vedrørende de Sager, der er indbragt for den,
og skal ligeledes modtage saadanne Oplysninger, der forelægges den af disse
Organisationer paa deres eget Initiativ.
3. Naar der i en Sag for Domstolen er rejst Spørgsmaal
om Fortolkningen af en offentlig mellemfolkelig Organisations
Oprettelsesstatut eller af en i Henhold til denne indgaaet mellemfolkelig
Overenskomst, skal Retsskriveren give den paagældende Organisation Meddelelse
derom og tilstille denne Genparter af hele den skriftlige Retsforhandling.
Artikel 35.
1. Domstolen staar aaben for Stater, der er Deltagere
i nærværende Statut.
2. De nærmere Vilkaar, paa hvilke den skal staa aaben
for andre Stater, fastsættes under Forbehold af de særlige Forskrifter i de
gældende Traktater af Sikkerhedsraadet; dog maa Parterne i Intet Tilfælde
være stillet ulige for Domstolen.
3. Naar en Stat, som ikke er Medlem af de Forenede
Nationer, er Part i en Sag, skal Domstolen fastsætte det Tilskud til
Domstolens Omkostninger, som denne Part skal bære. Denne Bestemmelse finder
dog ikke Anvendelse, hvis vedkommende Stat bærer en Del af Domstolens
Udgifter.
Artikel 36.
1. Domstolens Myndighedsomraade udstrækker sig til
alle Sager, som Parterne forelægger den, saavelsom til alle de Tilfælde,
hvorom der særlig er truffet Bestemmelse i de Forenede Nationers Pagt eller i
de gældende Traktater og Konventioner.
2. De Stater, der er Deltagere i nærværende Statut,
kan naarsomhelst erklære, at de anerkender som bindende ipso facto og
uden særlig Overenskomst, i Forhold til enhver anden Stat, som antager den
sam me Forpligtelse, Domstolens Domsmyndighed i alle Retstvister vedrørende:
a. Fortolkningen af en Traktat.
b. Ethvert Spørgsmaal, som angaar mellemfolkelig Ret.
c. Tilstedeværelsen af enhver Kendsgerning, som, hvis den forelaa, vilde
udgøre et Brud paa en mellemfolkelig Forpligtelse.
d. Arten og Omfanget af den Erstatning, som bør ydes paa Grund af et Brud
paa nogen mellemfolkelig Forpligtelse.
3. De ovennævnte Erklæringer kan afgives enten
ubetinget eller paa Betingelse af Gensidighed med Hensyn til flere eller
visse Stater eller for et bestemt Tidsrum.
4. Saadanne Erklæringer skal deponeres hos de Forenede
Nationers Generalsekretær, som skal oversende Kopier af disse til Deltagerne
i Statutten og Retsskriveren.
5. Erklæringer, der er afgivet i Henhold til Artikel
36 i Statutten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, og som
stadig er i Kraft, skal, i Forholdet mellem Deltagerne i nærværende Statut,
betragtes som Antagelse af Domstolens bindende Domsmyndighed for den Periode,
for hvilken Erklæringerne endnu er gældende og i Overensstemmelse med disse
Bestemmelser.
6. Retten afgør selv Tvistigheder, som maatte opstaa
med Hensyn til Spørgsmaalet om dens Myndighedsomraade.
Artikel 37.
Naar en gældende Traktat eller Konvention indeholder Bestemmelse om
Henvisning af en Sag til en Domstol, som skulde oprettes af Folkeforbundet,
eller til den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, skal Sagen i
Forholdet mellem Deltagerne i nærværende Statut henvises til den
mellemfolkelige Domstol.
Artikel 38.
1. Domstolen, hvis Opgave er at afgøre de Tvister, der
forelægges den, i Overensstemmelse med mellemfolkelig Ret, skal anvende:
a. Mellemfolkelige Konventioner af almindelig eller særlig Art, som
hjemler Regler, der udtrykkelig er anerkendt af de stridende Stater.
b. Den mellemfolkelige Sædvane som Udtryk for en almindelig Praksis, der
er anerkendt som Retsregel.
c. De almindelige Retsgrundsætninger, som anerkendes af civiliserede
Nationer.
d. Med den Begrænsning, som følger af Artikel 59, Retsafgørelse samt de
forskellige Nationers mest ansete Forfatteres Meninger som Hjælpemiddel ved
Konstateringen af, hvad der er gældende Ret.
2. Nærværende Bestemmelse skal ikke være til Hinder
for, at Domstolen, hvis Parterne er enige derom, kan træffe sin Afgørelse
efter Ret og Billighed.
KAPITEL III
RETSFORHANDLING
Artikel 39.
1. Domstolens officielle Sprog er Fransk og Engelsk.
Hvis Parterne er enige om, at hele Retsforhandlingen skal finde Sted paa
Fransk, skal Dommen afsiges paa dette Sprog. Hvis Parterne er enige om, at
hele Retsforhandlingen skal finde Sted paa Engelsk, skal Dommen afsiges paa
dette Sprog.
2. I Mangel af en Overenskomst, der fastsætter det
Sprog, som skal benyttes, kan Parterne i deres mundtlige Indlæg for Domstole
anvende det af de to Sprog, som de foretrækker, og Domstolens Kendelse skal
da afsiges paa Fransk og paa Engelsk. I dette Tilfælde skal Domstolen
samtidig angive, hvilken af de to Tekster, der skal anses som den autentiske.
3. Domstolen skal paa enhver Parts Anmodning tillade,
at den paagældende Part anvender at andet Sprog end det franske eller
engelske.
Artikel 40.
1. Sagerne indbringes for Domstolen henholdsvis ved
Forelæggelse af en særlig Overenskomst eller ved en Anmodning, som er rettet
til Retsskriveren; i begge Tilfælde skal Stridens Genstand og Sagens Parter
angives.
2. Retsskriveren giver ufortøvet Meddelelse om
Anmodningen til alle, hvem den angaar.
3. Han underretter ligeledes Medlemmerne af de
Forenede Nationer derom gennem Generalsekretæren saavelsom de andre Stater,
der er berettigede til at møde for Domstolen.
Artikel 41.
1. Hvis Domstolen mener, at Omstændighederne kræver
det, skal den have Ret til at angive, hvilke foreløbige Forholdsregler der
bør tages for at bevare den ene eller den anden Parts Rettigheder.
2. Indtil den endelige Dom er afsagt, skal Meddelelse
om disse Forholdsregler ufortøvet gives Parterne og Sikkerhedsraadet.
Artikel 42.
1. Parterne giver Møde ved Agenter.
2. De kan for Domstolen lade sig bistaa af Raadgivere
eller Sagførere.
3. Parternes Agenter, Raadgivere og Sagførere, der
møder for Domstolen, skal nyde de til den uafhængige Udøvelse af deres
Funktioner nødvendige Forrettigheder og Immuniteter.
Artikel 43.
1. Retsforhandlingen har 2 Afsnit, en skriftlig og en
mundtlig.
2. Den skriftlige Forhandling bestaar deri, at der
meddeles saavel Domstolen som Modparten Fremstillinger, Modfremstillinger og
i paakommende Tilfælde Besvarelser deraf, saavel som alle andre Aktsstykker
og Dokumenter, som paaberaabes.
3. Meddelelsen finder Sted gennem Retsskriveren i den
Orden og med de Frister,som fastsættes af Domstolen.
4. Ethvert Aktstykke, som fremlægges af den ene af
Parterne, skal i bekræftet Genpart tilstilles den anden Part.
5. Den mundtlige Forhandling bestaar deri, at
Domstolen hører Vidner, Sagkyndige, Agenter, Raadgivere og Sagførere.
Artikel 44.
1. Naar der skal gives nogen Meddelelse til andre
Personer, end Agenterne, Raadgiverne og Sagførerne, henvender Domstolen sig
direkte til Regeringen for den Stat, paa hvis Omraade Meddelelsen skal finde
Sted.
2. Paa samme Maade forholdes der, hvis der skal
optages Bevis paa Stedet.
Artikel 45.
Den mundtlige Forhandling ledes af Formanden eller i hans Fraværelse af
Næstformanden; er ogsaa denne forhindret, ledes den af den ældste af de
tilstedeværende Dommere.
Artikel 46.
Den mundtlige Forhandling er offentlig, medmindre Domstolen beslutter
noget andet, eller begge Parter begærer, at Offentligheden udelukkes.
Artikel 47.
1. Over hver Retsforhandling føres der en Protokol,
som undertegnes af Retsskriveren og Formanden.
2. Alene denne Protokol skal have autentisk Karakter.
Artikel 48.
Retten fastsætter nærmere Regler om Retsforhandlingens Gang og bestemmer,
i hvilken Form og med hvilke Frister hver Part skal afslutte sin
Fremstilling; den træffer alle Forholdsregler, som Bevisoptagelsen medfører.
Artikel 49.
Domstolen kan, selv inden den mundtlige Forhandling, opfordre Agenterne
til at fremlægge ethvert Aktstykke eller tilvejebringe enhver nærmere
Forklaring. I Tilfælde af Nægtelse skal denne føres til Protokol.
Artikel 50.
Domstolen kan til ethvert Tidspunkt overlade en Undersøgelse eller
sagkyndig Bedømmelse til enhver Person, Korporation, Bureau, Kommission eller
Organ efter sit eget Valg.
Artikel 51.
Under den mundtlige Forhandling kan alle hensigtsmæssige Spørgsmaal rettes
til Vidnerne og de Sagkyndige under de nærmere Betingelser, som Domstolen
fastsætter i det i Artikel 30 omhandlede Reglement.
Artikel 52.
Efter at have modtaget Beviserne og Vidnesbyrdene indenfor de af Domstolen
fastsatte Frister kan denne afskære alle nye Bevisligheder eller Dokumenter,
som en af Parterne maatte ønske at fremlægge uden den anden Parts Samtykke.
Artikel 53.
1. Naar den ene af Parterne ikke giver Møde eller
undlader at gøre sine Synspunkter gældende, kan den anden Part forlange, at
Domstolen afgør Sagen i Overensstemmelse med dens Paastand.
2. Forinden Domstolen tager dette til Følge, skal den
forvisse sig om, ikke blot, at den har Myndighed til at behandle Sagen i
Henhold til Artiklerne 36 og 37, men ogsaa, at Paastanden er saglig og retlig
begrundet.
Artikel 54.
1. Naar Agenterne, Raadgiverne og Sagførerne under
Domstolens Tilsyn har gjort alle de Synspunkter gældende, som de anser for
hensigtsmæssige, erklærer Formanden den mundtlige Forhandling for sluttet.
2. Domstolen trækker sig tilbage for at votere.
3. Domstolens Voteringer er og forliver hemmelige.
Artikel 55.
1. Domstolens Beslutninger træffes ved Stemmeflerhed
af de nærværende Dommere.
2. Hvis Stemmerne staar lige, gør Formandens eller
hans Stedfortræders Stemme Udslaget.
Artikel 56.
1. Afgørelsen skal begrundes.
2. Den angiver Navnene paa de Dommere, som har
deltaget i Afgørelsen.
Artikel 57.
Hvis Afgørelsen helt eller delvis ikke udtrykker Dommernes enstemmige
Opfattelse, skal enhver Dommer have Ret til at vedføje en Fremstilling af sin
særlige Opfattelse.
Artikel 58.
Afgørelsen undertegnes af Formanden og Retsskriveren. Den oplæses i et
offentligt Møde, hvortil Agenterne paa behørig Maade er indkaldt.
Artikel 59.
Domstolens Afgørelse er kun bindende for de stridende Parter og for den
Sag, som er blevet afgjort.
Artikel 60.
Afgørelsen er endelig og uden Appel. Hvis der opstaar Meningsforskel med
Hensyn til Afgørelsens Forstaaelse eller Rækkevidde den paa Begæring af nogen
af Parterne.
Artikel 61.
1. En fornyet Prøvelse af Afgørelsen kan i paakommende
Tilfælde kun forlanges, hvis der fremkommer en Kendsgerning af saadan
Beskaffenhed, at den er egnet til at udøve en afgørende Indflydelse, og som
forinden Dommens Afsigelse har været ubekendt saavel for Domstolen som for
den Part, der begærer den fornyede Prøvelse, uden at det er denne Parts egen
Fejl, at den ikke var bekendt dermed.
2. Den fornyede Prøvelse paabegyndes ved en Kendelse
af Domstolen, i hvilken det udtrykkelig slaas fast, at der er fremkommet en
ny Kendsgerning, samt at den er af en saadan Beskaffenhed, at den hjemler
Sagens Genoptagelse, og som paa Grundlag heraf erklærer, at Begæringen bør
efterkommes.
3. Domstolen kan gøre Paabegyndelsen af den fornyede
Prøvelse afhængig af, at den tidligere afsagte Dom forinden efterkommes.
4. Begæring om fornyet Prøvelse maa fremsættes senest
et halvt Aar, efter at den nye Kendsgerning er fremkommet.
5. Ingen Begæring om fornyet Prøvelse kan fremsættes,
naar der er forløbet 10 Aar efter Dommens Afsigelse.
Artikel 62.
1. Hvis en Stat mener, at den har en retlig Interesse
i en Sag, som behandles af Domstolen, kan den til samme rette en Anmodning om
Intervention.
2. Domstolen træffer Bestemmelse herom.
Artikel 63.
1. Drejer Sagen sig om Fortolkningen af en Konvention,
i hvilken andre Stater end de stridende Parter er Deltagere, skal disse
uopholdelig af Retsskriveren underrettes derom.
2. Enhver af disse Stater har da Ret til at
intervenere i Sagen, og hvis den benytter denne Adgang, skal den i Afgørelsen
indeholdte Fortolkning ligeledes være bindelse for dens Vedkommende.
Artikel 64.
Medmindre anden Bestemmelse træffes af Domstolen, afholder hver Part sine
egne Sagsomkostninger.
KAPITEL IV
RESPONSA
Artikel 65.
1. Domstolen kan afgive Responsa om ethvert juridisk
Spørgsmaal, naar Anmodning derom fremsættes af noget Organ eller nogen
Institution, som ved de Forenede Nationers Pagt eller i Henhold til dennes
Bestemmelser maatte være bemyndiget til at fremsætte en saadan Anmodning.
2. De Spørgsmaal, hvorom der afæskes Domstolen et
Responsum, skal forelægges denne gennem en skriftlig Anmodning, der nøjagtigt
angiver det Spørgsmaal, hvorom Domstolens Responsum udbedes. Der vedlægges
alle Dokumenter, som kan tjene til at belyse Spørgsmaalet.
Artikel 66.
1. Retsskriveren giver omgaaende alle Stater, som er
berettigede til at møde for Domstolen, Meddelelse om Anmodningen om det
paagældende Responsum.
2. Endvidere skal Retsskriveren ved en særlig og
direkte Meddelelse underrette enhver Stat, der er berettiget til at møde for
Domstolen, eller enhver mellemfolkelig Organisation, som efter Domstolens
eller, hvis den ikke er samlet, efter Formandens Skøn maa anses for egnet til
at give Oplysninger vedrørende Spørgsmaalet, om, at Domstolen er beredt til
at modtage skriftlige Erklæringer indenfor en af Formanden fastsat Frist
eller til at paahøre mundtlige Erklæringer under et offentligt i denne
Anledning afholdt Møde.
3. Hvis en af disse Stater ikke har modtaget den i
nærværende Artikels Pkt. 2 omhandlede særlige Meddelelse og udtrykker Ønske
om at forelægge en skriftlig Erklæring eller om at blive hørt, træffer
Domstolen Afgørelse.
4. De Stater eller Organisationer, der har afgivet
skriftlige eller mundtlige Erklæringer, skal have Adgang til at fremkomme med
Bemærkninger til de af andre Stater og Organisationer afgivne Erklæringer paa
den Maade, i den Udstrækning og indenfor de Tidsfrister, som Domstolen eller,
hvis den ikke er samlet, Formanden fastsætter i hvert enkelt Tilfælde. I
dette Øjemed skal Retsskriveren i god Tid sende de skriftlige Erklæringer til
Stater eller Organisationer, der selv har afgivet saadanne.
Artikel 67.
Domstolen afgiver sine Responsa i et offentligt Møde, om hvilket
Generalsekretæren og Repræsentanterne for de direkte interesserede Medlemmer
af de Forenede Nationer, andre Stater og mellemfolkelige Organisationer i
Forvejen skal underrettes.
Artikel 68.
Ved Afgivelse af sine Responsa skal Domstolen endvidere følge saadanne af
nærværende Statuts Bestemmelser, som finde Anvendelse i de processuelle
Sager, i det Omfang, den finder dem anvendelige.
KAPITEL V
ÆNDRINGER
Artikel 69.
Ændringer til nærværende Statut skal gennemføres ved de samme
Fremgangsmaade, som er fastsat i de Forenede Nationers Pagt med Hensyn til
Ændringer til denne Pagt, dog med Forbehold af saadanne Bestemmelser, som
Plenarforsamlingen paa Sikkerhedsraadets Forslag maatte vedtage vedrørende
Deltagelse af Stater, som er Deltagere i nærværende Statut, men ikke er
Medlemmer af de Forenede Nationer.
Artikel 70.
Domstolen skal være beføjet til ved skriftlige Meddelelser til
Generalsekretæren at foreslaa til Overvejelse i Overensstemmelse med
Bestemmelserne i Artikel 69 saadanne Ændringer til nærværende Statut, som den
maatte anse for nødvendige.
----------------------------
Pagten hvoraf Statutten for den mellemfolkelige Domstol ifølge Pagtens
Artikel 92 udgør en integrerende Del, er den 26. Juni 1945 undertegnet af
Repræsentanterne for følgende Stater:
KINA
DE SOCIALISTISKE SOVJETREPUBLIKERS UNION
DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND
AMERIKAS FORENEDE STATER
FRANKRIG
ARGENTINA
AUSTRALIEN
KONGERIGET BELGIEN
BOLIVIA
BRASILIEN
DEN HVIDERUSSISKE SOCIALISTISKE SOVJETREPUBLIK
CANADA
CHILE
COLOMBIA
COSTA RICA
CUBA
CZEKOSLOVAKIET
DANMARK
DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK
ECUADOR
ÆGYPTEN
SALVADOR
ABESSINIEN
GRÆKENLAND
GUATEMALA
HAITI
HONDURAS
INDIEN
IRAN
IRAK
LIBANON
LIBERIA
STORHERTUGDØMMET LUXEMBURG
MEXICO
KONGERIGET NEDERLANDENE
NEW ZEALAND
NICARAGUA
KONGERIGET NORGE
PANAMA
PARAGUAY
PERU
FORBUNDSSTATEN PHILIPPINERNE
SAUDI ARABIEN
SYRIEN
TYRKIET
DEN UKRAINISKE SOCIALISTISKE SOVJETREPUBLIK
DEN SYDAFRIKANSKE UNION
URUGUAY
VENEZUELA
JUGOSLAVIEN
I Henhold til Pagtens Artikel 110, Pkt. 3, træder denne i Kraft, naar
Republiken Kinas, Frankrigs, De socialistiske Sovjetrepublikers Unions, det
Forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irlands og Amerikas Forenede
Staters Ratifikationer tillige med er Flertal af de andre Signatarstaters
Ratifikationer er blevet deponeret hos Amerikas Forenede Staters Regering.
Følgende Stater har nu deponeret deres Ratifikationer hos nævnte Regering:
Kina, Frankrig, De socialistiske Sovjetrepublikers Union, det Forenede
Kongerige Storbritannien og Nord-Irland, Amerikas Forenede Stater, Argentina,
Brasilien, Den Hviderussiske socialistiske Sovjetrepublik, Chile, Cuba,
Czekoslovakiet, Danmark, den Dominikanske Republik, Ægypten, Salvador, Haiti,
Iran, Libanon, Luxemburg, New Zealand, Nicaragua, Paraguay, Forbundsstaten
Philippinerne, Polen, Saudi Arabien, Syrien, Tyrkiet, Den ukrainiske
socialistiske Sovjetrepublik og Jugoslavien.
Ifølge Note af 6. November d.A. fra den herværende amerikanske Gesandt er
Pagten herefter traadt i Kraft den 24. Oktober 1945 Klokken 21,07 (dansk
Tid).
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Udenrigsministeriet, den 22. November
1945.
Gustav Rasmussen.