Lovgivning forskriften vedrører
Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer1)

 

I medfør af § 20, stk. 2, § 22, § 24, stk. 1 og 2, §§ 25-26, § 55, stk. 2, § 61 og § 78, stk. 3, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) fastsættes:

Afsnit I

Bekendtgørelsens område og udformning af mærkningen

Kapitel 1

Bekendtgørelsens område

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter mærkning og markedsføring af fødevarer bestemt til salg inden for De Europæiske Fællesskaber, jf. dog §§ 51 og 58.

Stk. 2. Reglerne i denne bekendtgørelse kan dog fraviges, hvis fødevarer bestemt til salg inden for De Europæiske Fællesskaber er mærket i overensstemmelse med de regler, der gælder i bestemmelseslandet.

Stk. 3. Fødevarer bestemt til eksport til lande uden for Fællesskabet (tredjelande) er ikke omfattet af bekendtgørelsen, idet mærkningen dog skal være korrekt og retvisende, jf. fødevarelovens § 55.

§ 2. Bekendtgørelsens afsnit III gælder ikke for fødevarer, der er omfattet af følgende bekendtgørelser m.v.:

1) Bekendtgørelse nr. 27 af 20. januar 1977 om visse former for sukker.

2) Bekendtgørelse nr. 343 af 4. juli 1978 om honning.

3) Bekendtgørelse nr. 54 af 27. januar 1987 om kakao, chokolade- og vekaovarer.

4) EF s forordninger om vin.

5) EF s handelsnormer for æg. Dog gælder § 39 for hønseæg.

6) EF s forordninger om kvalitetskontrol af friske frugter og grønsager.

7) EF s forordninger om markedsordninger for frugt og grønsager.

8) Bekendtgørelse nr. 124 af 1. marts 1999 om kartofler.

Stk. 2. De af stk. 1 omfattede fødevarer skal dog mærkes med anvendte tilsætningsstoffer, jf. kap. 7.

Stk. 3. Ud over mærkningsreglerne i denne bekendtgørelse kan der være fastsat supplerende eller erstattende regler i anden lovgivning.

Kapitel 2

Mærkningens udformning

§ 3. Mærkning i henhold til denne bekendtgørelse skal være

1) let læselig,

2) klart synlig,

3) uudslettelig og

4) anført på dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk.

Afsnit II

Identifikationsmærkning

Kapitel 3

Identifikationsmærkning/lotmærkning

§ 4. Fødevarer skal være mærket med oplysning om hvilket fødevareparti, de tilhører.

Stk. 2. Ved et fødevareparti forstås i denne bekendtgørelse en række salgsenheder, der er fremstillet, tilvirket eller pakket under praktisk taget ens omstændigheder.

Stk. 3. Den, der fremstiller, tilvirker eller pakker en fødevare, eller den forhandler inden for De Europæiske Fællesskaber, der først sælger den, foretager afgrænsningen af fødevarepartiet og mærkningen i henhold til stk. 1.

§ 5. Oplysningen skal indledes med bogstavet »L«.

Stk. 2. Kravet i stk. 1 bortfalder, hvis oplysningerne klart adskiller sig fra de øvrige mærkningsoplysninger.

§ 6. § 4, stk. 1, finder ikke anvendelse på

1) landbrugsprodukter, der fra bedriftens område og ferske fisk og ferske fiskevarer, der fra et fiskefartøj

a) sælges eller leveres til oplagrings-, påfyldnings- eller emballeringssteder,

b) transporteres til producentorganisationer eller

c) afhentes med henblik på umiddelbart at indgå i en tilberednings- eller forarbejdningsproces,

2) ikke-færdigpakkede fødevarer i detailforretninger,

3) fødevarer i emballager og beholdere, hvis største overflade er mindre end 10 cm², og

4) konsumis i individuelle portioner, hvis oplysningen gives på gruppeemballagen.

§ 7. § 4, stk. 1, finder ikke anvendelse på fødevarer, som er mærket med dato for mindste holdbarhed eller sidste anvendelsesdato, hvis datoen er anført ukodet og mindst omfatter dag og måned i nævnte rækkefølge.

§ 8. Mærkningsoplysningerne skal være anbragt på emballagen, og for så vidt angår færdigpakkede fødevarer på færdigpakningen eller en vedhæftet etiket.

Stk. 2. Hvis det ikke er muligt på ikke-færdigpakkede fødevarer at anbringe de oplysninger, der er nævnt i dette afsnit, skal disse anbringes i de ledsagende handelsdokumenter.

Afsnit III

Mærkning af færdigpakkede fødevarer

Kapitel 4

Bestemmelser for færdigpakkede fødevarer

§ 9. Ved færdigpakkede fødevarer forstås fødevarer, som før og uden direkte sammenhæng med salg er indesluttet i en indpakning, der er bestemt til først at brydes af forbrugerne eller storkøkkener som cateringvirksomheder, restauranter, kantiner og institutionskøkkener.

Stk. 2. Stk. 1 gælder uanset, om indpakningen omslutter varen helt eller delvist, forudsat at indholdet ikke kan ændres, uden at indpakningen åbnes eller ændres.

§ 10. Færdigpakkede fødevarer skal mærkes med følgende oplysninger:

1) producentens navn m.v. og oprindelsessted, jf. kapitel 5,

2) varebetegnelse, jf. kapitel 6,

3) angivelse af ingredienser, jf. kapitel 7,

4) mængdeangivelse af ingredienser, jf. kapitel 8,

5) alkoholindhold, jf. kapitel 9,

6) nettoindhold, jf. kapitel 10,

7) holdbarhedsangivelser samt særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter, jf. kapitel 11,

8) evt. supplerende bestemmelser for dybfrosne fødevarer, jf. kapitel 12,

9) evt. supplerende bestemmelser for kød og kødvarer, jf. kapitel 13 og

10) evt. supplerende bestemmelser for fisk og fiskevarer, jf. kapitel 14.

Stk. 2. Det er tilstrækkeligt at anføre oplysning om varebetegnelse, nettoindhold og holdbarhed for

1) færdigpakkede fødevarer, hvis største overflade er mindre end 10 cm2, og

2) glasflasker beregnet til genbrug, som har en uudslettelig mærkning og derfor hverken er forsynet med etiket, halsetiket eller krave.

Stk. 3. Ud over mærkningsreglerne i dette afsnit er der fastsat supplerende og erstattende regler i andre afsnit i denne bekendtgørelse, og der kan være fastsat supplerende eller erstattende regler i anden lovgivning.

§ 11. Ud over bestemmelserne i § 3 skal mærkning i henhold til dette afsnit være anført på et iøjnefaldende sted.

Stk. 2. Oplysninger om varebetegnelse, alkoholindhold, nettoindhold og holdbarhedsdato skal være anført i samme synsfelt. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, som er nævnt i § 10, stk. 2.

§ 12. Mærkningsoplysningerne på færdigpakkede fødevarer skal være anbragt på færdigpakningen eller på en vedhæftet etiket.

Stk. 2. Det er dog tilstrækkeligt at anføre mærkningsoplysningerne i de relevante handelsdokumenter, når

1) en færdigpakket fødevare bringes i handlen i et tidligere led end detailleddet, og salget ikke sker til storkøkkener som cateringvirksomheder, restauranter, kantiner og institutionskøkkener, eller

2) en færdigpakket fødevare er bestemt til levering til storkøkkener som cateringvirksomheder, restauranter, kantiner og institutionskøkkener, hvor den skal tilberedes, bearbejdes, deles eller snittes.

Stk. 3. Hvis mærkningsoplysningerne angives som nævnt i stk. 2, skal

1) handelsdokumenterne enten ledsage de pågældende fødevarer eller være fremsendt før leveringen eller samtidig med denne og

2) oplysningerne om producentnavn, varebetegnelse, holdbarhedsdato og evt. opbevaringsforskrift anføres på den yderste emballage, i hvilken fødevarerne præsenteres ved markedsføring.

Kapitel 5

Producentnavn m.v. og oprindelsessted

§ 13. Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om navn eller firmanavn og adresse på én af følgende:

1) producenten,

2) pakkevirksomheden eller

3) en forhandler, der er etableret inden for De Europæiske Fællesskaber.

§ 14. Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om fødevarernes oprindelsessted, hvis en udeladelse af oplysning herom vil kunne vildlede forbrugeren.

Kapitel 6

Varebetegnelse

§ 15. Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om varebetegnelse.

Stk. 2. Ved varebetegnelse forstås den betegnelse, som i EF-retsakter er fastsat for fødevaren. I mangel af EF-bestemmelser er en fødevares varebetegnelse den betegnelse, der er fastsat i lovgivningen. Fastsætter lovgivningen ikke en betegnelse, benyttes den betegnelse, som sædvanligvis anvendes for fødevaren i den medlemsstat, hvor fødevaren afsættes (afsætningsstaten). Findes der ikke en almindeligt kendt betegnelse, skal der benyttes en beskrivende betegnelse, som er egnet til at identificere fødevaren.

Stk. 3. Det er ligeledes tilladt at anvende den varebetegnelse, hvorunder varen lovligt fremstilles og afsættes i den medlemsstat, hvor fødevaren produceres (producentstaten). Hvis denne betegnelse og de øvrige oplysninger, der skal angives efter dette afsnit, ikke er tilstrækkelig til, at forbrugeren kan gøre sig bekendt med fødevarens egentlige art og skelne det fra andre fødevarer, som den kan forveksles med, skal varebetegnelsen dog suppleres med yderligere beskrivende oplysninger, der anføres i tilknytning til varebetegnelsen.

Stk. 4. Producentstatens varebetegnelse kan dog ikke anvendes i afsætningsstaten, hvis den pågældende fødevare med hensyn til sammensætning eller fremstilling adskiller sig så meget fra den fødevare, der er kendt under denne betegnelse i afsætningsstaten, at beskrivende oplysninger i følge stk. 3 ikke sikrer korrekt oplysning af forbrugeren.

Stk. 5. Et fabrikationsmærke, varemærke eller fantasinavn kan ikke træde i stedet for varebetegnelsen.

§ 16. Varebetegnelsen skal omfatte eller ledsages af en oplysning om fødevarens fysiske tilstand eller den særlige behandling, som fødevaren har været underkastet (f.eks. i pulverform, frysetørret, koncentreret, røget), hvis en udeladelse af særlig oplysning herom vil kunne skabe tvivl hos køberen.

Kapitel 7

Angivelse af ingredienser

§ 17. Færdigpakkede fødevarer skal i en ingrediensliste være mærket med oplysning om samtlige ingredienser, som indgår i fødevaren på fremstillingstidspunktet.

Stk. 2. Ved ingrediens forstås ethvert stof, herunder tilsætningsstoffer, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til fødevarer, som anvendes ved fremstilling eller tilberedning af en fødevare, og som stadig findes i den færdige vare, eventuelt i ændret form. Hvis en ingrediens i en fødevare selv er fremstillet af flere ingredienser, anses disse som ingredienser i den pågældende fødevare.

Stk. 3. Som ingredienser betragtes ikke

1) Bestanddele i en ingrediens, som under fremstillingsprocessen midlertidigt adskilles for derefter atter at tilsættes i en mængde, der ikke overstiger den oprindelige.

2) Stoffer, der anvendes i nødvendige doser som opløsningsmiddel eller bærestof for tilsætningsstoffer og aromagivende bestanddele.

3) Tilsætningsstoffer, der udelukkende er til stede, fordi stoffet forefandtes i én eller flere ingredienser, der medgår ved fremstillingen af den pågældende fødevare, og stoffet ikke har nogen teknologisk funktion eller ernæringsmæssig værdi i den færdige fødevare.

4) Tilsætningsstoffer, der anvendes som tekniske hjælpestoffer, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til fødevarer.

5) Emballagegasser i fødevarer, hvis holdbarheden er forlænget ved brug af disse stoffer. Færdigpakningen skal forsynes med oplysningen »Pakket i beskyttende atmosfære«.

6) Farvestoffer anvendt til kontrolmærkning og anden obligatorisk mærkning.

§ 18. Der stilles følgende krav til ingredienslisten:

1) oplysningerne skal indledes med en angivelse, hvori ordet »ingredienser« indgår,

2) de enkelte ingredienser skal angives i rækkefølge efter faldende vægt beregnet som indgående vægt, og

3) ingredienserne skal angives ved deres specifikke betegnelse i overensstemmelse med reglerne i §§ 15 og 16.

Stk. 2. I stedet for den specifikke betegnelse, jf. stk. 1, nr. 3, kan én af de i bilag 1 nævnte kategorier anvendes.

Stk. 3. Den i bilag 1 nævnte kategori, stivelse, skal suppleres med en oplysning om ingrediensens specifikke vegetabilske oprindelse, hvis ingrediensen kan indeholde gluten.

Stk. 4. Tilsat vand og flygtige ingredienser skal anføres i opstillingen efter deres vægt i den færdige vare. Den mængde vand, der er tilsat som ingrediens, bestemmes ved fra den færdige vares samlede nettoindhold at fradrage den samlede mængde af de øvrige anvendte ingredienser. Hvis mængden af tilsat vand ikke overstiger 5 vægtprocent af færdigvaren, kan angivelse af dette vand udelades.

§ 19. Færdigpakkede fødevarer, hvori der er anvendt tilsætningsstoffer, skal mærkes med følgende oplysninger i nævnte rækkefølge:

1) Tilsætningsstoffets kategori.

a) Ved angivelse af kategori skal de kategorier, som er anført i bilag 2, anvendes.

b) Hvis et tilsætningsstof henhører under flere kategorier, angives den kategori, der svarer til stoffets hovedfunktion i fødevaren.

c) Hvis et tilsætningsstof ikke opfylder nogen af de kategorier, som er anført i bilag 2, skal det alene angives ved den specifikke betegnelse eller EØF-nummeret, jf. dog § 13, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 282 af 19. april 2000 om tilsætningsstoffer til fødevarer.

2) Tilsætningsstoffets specifikke betegnelse eller EØF-nummer, jf. Positivlisten.

3) Næringsstoffer kan angives ved næringsstofbetegnelsen i stedet for den betegnelse, som er nævnt i nr. 2, jf. Positivlisten.

§ 20. Bestemmelsen i § 18, stk. 1, nr. 2, om angivelse i rækkefølge efter faldende vægt kan fraviges for følgende ingredienser:

1) Ingredienser, som anvendes i koncentreret eller tørret form, og som rekonstitueres under fremstillingen. Disse ingredienser kan angives i listen efter deres vægt før koncentreringen eller tørringen.

2) Ingredienserne i koncentrerede eller tørrede fødevarer, som skal tilsættes vand. Disse kan angives efter det mængdeforhold, hvori de findes i det rekonstituerede produkt, forudsat at ingredienslisten ledsages af en oplysning som »ingredienser i det rekonstituerede produkt« eller »ingredienser i det forbrugsklare produkt«.

3) Ingredienserne i frugt- eller grønsagsblandinger, hvori ingen frugt eller grønsag vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel. Disse kan anføres i en anden rækkefølge, forudsat at ingredienslisten ledsages af oplysningen »i variabelt mængdeforhold«.

4) Ingredienserne i krydderi- og krydderurteblandinger, hvoraf ingen del vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel. Disse kan anføres i en anden rækkefølge, forudsat at ingredienslisten ledsages af oplysningen »i variabelt mængdeforhold«.

§ 21. Der kræves ingen ingrediensangivelse for følgende fødevarer:

1) Frisk frugt og friske grønsager, som ikke er skrællet, snittet eller behandlet på lignende måde.

2) Vand, hvortil der alene er tilsat carbondioxid, og hvor tilsætningen af carbondioxid fremgår af varebetegnelsen.

3) Eddike fremstillet ved gæring, hvis den udelukkende hidrører fra et enkelt basisprodukt, og der ikke er tilsat nogen anden ingrediens.

4) Ost, smør, fermenteret mælk eller fløde, hvis der ikke er tilsat andre ingredienser end mælkeprodukter, enzymer og kulturer af mikroorganismer, der er nødvendige for fremstillingen, og det salt, som er nødvendigt til fremstilling af anden ost end frisk ost og smelteost.

5) Drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol. Denne undtagelse gælder dog ikke for tilsætningsstoffer.

6) Varer, der består af en enkelt ingrediens, hvis varebetegnelsen er identisk med ingrediensbetegnelsen, eller ingrediensens art klart kan udledes af varebetegnelsen.

Stk. 2. Der kræves ingen ingrediensangivelse for:

1) Vand, der under fremstillingsprocessen udelukkende benyttes til at rekonstituere en koncentreret eller tørret ingrediens.

2) Vand i en lage, der sædvanligvis ikke fortæres.

§ 22. Der kræves ingen ingrediensangivelse for fødevarer, der både fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme detailforretning, hvis

1) færdigpakningen for fødevarer, hvor der er anvendt tilsætningsstoffer, forsynes med oplysningen »Tilsætningsstoffer anvendt«, og

2) forretningen mod forlangende udleverer en fortegnelse over de tilsætningsstoffer, der er anvendt i fødevaren.

§ 23. En sammensat ingrediens kan anføres i ingredienslisten ved sin betegnelse, hvis denne er fastsat ved lov eller ved sædvane, og placeres i ingredienslisten efter sin samlede vægt i produktet forudsat, at angivelsen umiddelbart efterfølges af en opregning af de ingredienser, der indgår i den sammensatte ingrediens.

Stk. 2. Den i stk. 1 omtalte opregning af indgående ingredienser kan dog udelades, når den sammensatte ingrediens udgør mindre end 25 procent af færdigvaren. Denne undtagelse gælder dog ikke for tilsætningsstoffer.

Stk. 3. Den i stk. 1 omtalte opregning af indgående ingredienser kan dog udelades, når den sammensatte ingrediens er en fødevare, for hvilken der ikke kræves en ingrediensangivelse.

§ 24. Færdigpakkede fødevarer, der er tilsat et tilsætningsstof i form af et næringsstof, skal mærkes med oplysning om det samlede indhold af det pågældende næringsstof efter tilsætningen. Denne oplysning skal gives adskilt fra og som supplement til ingredienslisten, f.eks. i en næringsdeklaration.

Stk. 2. Stk. 1, 2. punktum, gælder dog ikke for kosttilskud.

§ 25. For færdigpakkede fødevarer, der indeholder ét eller flere sødestoffer, skal varebetegnelsen være ledsaget af angivelsen: »Indeholder sødestof(fer)«.

Stk. 2. For fødevarer, der både er tilsat sukker og indeholder ét eller flere sødestoffer, skal varebetegnelsen være ledsaget af angivelsen: »Indeholder sukker og sødestof(fer)«.

Stk. 3. Fødevarer, der indeholder aspartam, skal mærkes med angivelsen: »Indeholder en phenylalaninkilde«.

Stk. 4. Fødevarer, der indeholder over 10 pct. polyoler, skal mærkes med angivelsen: »Overdreven brug kan virke afførende«.

§ 26. Konfektureprodukter, der indeholder fra 5 pct. til 8 pct. ammoniumchlorid, skal være forsynet med oplysningen »Voksenlakrids - ikke børnelakrids« eller »Voksenbolche - ikke børnebolche«.

§ 27. Færdigpakkede fødevarer, hvori der er anvendt én eller flere aromaer, skal mærkes med oplysning herom i ingredienslisten ved angivelsen »aroma(er)« eller ved en mere specifik definition eller en beskrivelse af aromaen, jf. § 79 og bekendtgørelse nr. 791 af 29. august 1996 om aromaer m.m., der må anvendes til levnedsmidler.

Kapitel 8

Mængdeangivelse af ingredienser

§ 28. Fødevarer skal være mærket med oplysning om mængden af en ingrediens eller en kategori af ingredienser, hvis den pågældende ingrediens eller kategori af ingredienser

1) indgår i varebetegnelsen eller sædvanligvis af forbrugeren forbindes med varebetegnelsen,

2) fremhæves i mærkningen ved ord, billeder eller anden grafisk fremstilling eller

3) er væsentlig for at karakterisere en fødevare og adskille den fra varer, som den ellers kan forveksles med på grund af sin varebetegnelse eller sit udseende.

Stk. 2. Mængden angives ved den procentdel, ingrediensen eller ingredienserne udgjorde på fremstillingstidspunktet. Denne angivelse anføres enten i varebetegnelsen, i umiddelbar nærhed af denne eller i forbindelse med den pågældende ingrediens.

§ 29. § 28 finder ikke anvendelse, hvis der er tale om en ingrediens eller kategori af ingredienser,

1) hvis mængde i forvejen skal angives i medfør af fællesskabsbestemmelser,

2) hvis bestemte mængde er fastlagt i specifikke fællesskabsbestemmelser, uden at mængden skal angives i mærkningen,

3) hvis drænede nettovægt er angivet i overensstemmelse med § 33,

4) der anvendes i små mængder til aromatisering,

5) i frugt- og grønsagsblandinger, hvor ingen frugt eller grønsag vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel,

6) i krydderi- og krydderurteblandinger, hvor ingen del vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel, eller

7) som, selv om den figurerer i varebetegnelsen, ikke vil være afgørende for forbrugerens valg, fordi variationen i mængde ikke er så væsentlig, at den kendetegner fødevaren, eller adskiller den fra lignende fødevarer.

§ 30. § 28, stk. 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse, hvis angivelsen »Indeholder sødestof(fer)« eller »Indeholder sukker og sødestof(fer)« ledsager varebetegnelsen for en fødevare, jf. § 25.

Stk. 2. § 28, stk. 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse på angivelser om tilsætning af vitaminer og mineraler, når disse stoffer angives i forbindelse med en næringsdeklaration.

§ 31. Som undtagelse fra princippet i § 28, stk. 2, første punktum, gælder bestemmelserne i stk. 2 til 6.

Stk. 2. For fødevarer, der har undergået væsketab efter varmebehandling eller lignende behandling, skal der angives den mængde (de mængder), som indgår i fødevaren på fremstillingstidspunktet, beregnet i forhold til den færdige vare. Mængden angives i procent.

Stk. 3. Hvis mængden af den angivne ingrediens eller den samlede mængde af alle angivne ingredienser i fødevaren, angivet efter stk. 2, overstiger 100 pct., skal procentangivelsen dog erstattes med en vægtangivelse for ingrediensen. Der angives hvilken mængde (hvilke mængder), der er anvendt ved tilberedningen af 100 g af færdigvaren.

Stk. 4. Mængden af flygtige ingredienser angives efter deres vægt i færdigvaren.

Stk. 5. Mængden af ingredienser, som anvendes i koncentreret eller tørret form, og som rekonstitueres under fremstillingen, kan angives efter deres vægt før koncentreringen eller tørringen.

Stk. 6. Ingredienserne i koncentrerede eller tørrede fødevarer, som skal tilsættes vand, kan angives efter deres mængde i det rekonstituerede produkt.

Kapitel 9

Angivelse af alkoholindhold

§ 32. Færdigpakkede drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol, skal være mærket med oplysning om det virkelige alkoholindhold.

Stk. 2. Tallet for alkoholindholdet skal angives med højst én decimal. Det skal efterfølges af symbolet »% vol«. Udtrykket »alkohol«, eventuelt forkortet til »alk.«, kan sættes foran.

Stk. 3. Alkoholbestemmelse og tilladte tolerancer fremgår af bilag 3.

Kapitel 10

Nettoindhold

§ 33. Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om nettoindhold. Dette skal angives i nettovolumen for flydende varer og i nettovægt for andre varer angivet efter det metriske system.

Stk. 2. Hvis en fødevare i fast form findes i en lage, skal fødevarens drænede nettovægt tillige angives. Dette gælder dog kun, hvis lagen er uvæsentlig i forhold til varens hovedbestanddele og derfor ikke er afgørende for købet.

Stk. 3. Ved lage forstås i denne bestemmelse vand, eddike, vandige opløsninger af salt, sukker eller andre stoffer samt frugt- eller grønsagssafter, for så vidt angår frugt eller grønsager.

Stk. 4. Begrebet lage omfatter ligeledes de ovenfor nævnte stoffer i frossen og dybfrossen stand og blandinger heraf.

§ 34. Hvis en færdigpakning består af to eller flere enkelte færdigpakninger indeholdende samme mængde af samme vare, angives nettoindholdet ved at anføre nettoindholdet for hver enkelt pakning og det samlede antal enkeltpakninger. Disse angivelser er dog ikke nødvendige, hvis det samlede antal enkeltpakninger er klart synlige og let tællelige udefra, og hvis angivelsen af nettoindholdet er klart synlig udefra på mindst én af enkeltpakningerne.

Stk. 2. Hvis en færdigpakning består af to eller flere enkeltpakninger, der ikke betragtes som salgsenheder, angives nettoindholdet ved at anføre det samlede nettoindhold og det samlede antal enkeltpakninger.

§ 35. Angivelse af nettoindhold kan udelades for

1) fødevarer, hvor der forekommer betydelige tab af rumfang eller masse, og som sælges stykvis,

2) fødevarer, hvis nettoindhold er under 5 g eller 5 ml. Denne bestemmelse gælder dog ikke for krydderier og krydderurter og

3) sukkervarer, hvis nettoindhold er under 50 g.

Kapitel 11

Holdbarhedsangivelser samt særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter

§ 36. Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om datoen for holdbarhed.

Stk. 2. Ved datoen for en fødevares holdbarhed forstås den dato, til og med hvilken fødevaren bevarer sine specifikke egenskaber under de rette opbevaringsforhold.

§ 37. Det er for fødevarer

1) med en holdbarhed på under 3 måneder tilstrækkeligt at angive dag og måned,

2) med en holdbarhed på over 3 måneder, men ikke over 18 måneder, tilstrækkeligt at angive måned og år, og

3) med en holdbarhed på over 18 måneder tilstrækkeligt at angive året.

Stk. 2. Holdbarhedsdatoen skal angives ved

1) »Mindst holdbar til «, hvis datoen indeholder en angivelse af dagen,

2) »Mindst holdbar til og med « i andre tilfælde eller

3) »Sidste anvendelsesdato « for fødevarer, som i mikrobiologisk henseende er meget letfordærvelige, og som derfor efter en kort periode kan udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed.

Stk. 3. Oplysningerne i stk. 2 ledsages af enten selve datoen eller en henvisning til det sted på pakningen, hvor datoen er anført. Datoen skal omfatte en ukodet angivelse af dag, måned og år i den nævnte rækkefølge.

§ 38. Datoen for holdbarhed for levende toskallede bløddyr, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning af levende toskallede bløddyr, kan erstattes med teksten: »Disse dyr skal være levende på købstidspunktet«.

§ 39. For hønseæg er datoen for mindste holdbarhed højst 28 dage efter lægningen. Holdbarhedsdatoen for hønseæg angives som »Mindst holdbar til «, jf. § 37, stk. 2, nr. 1.

Stk. 2. Hønseæg kan mærkes med sidste salgsfrist. Denne skal angives som »Sidste salgsdato: «. Datoen skal omfatte en ukodet angivelse af dag, måned og år i den nævnte rækkefølge. Sidste salgsfrist skal for hønseæg svare til datoen for mindste holdbarhed minus 7 dage, jf. § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 595 af 16. juli 1999 om hønseæg til konsum.

§ 40. Holdbarhedsoplysningerne skal suppleres med opbevaringsforskrifter, hvis det er nødvendigt for at sikre, at den anførte holdbarhed kan overholdes.

Stk. 2. De fødevarer, som er nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, skal altid ledsages af opbevaringsforskrifter.

§ 41. Angivelse af holdbarhedsdato kan undlades for følgende fødevarer:

1) Frisk frugt og friske grønsager, herunder kartofler, som ikke er skrællet, snittet eller behandlet på lignende måde. Denne undtagelse finder ikke anvendelse på spirende frø og lignende produkter såsom skud af bælgfrugter.

2) Bageri- eller konditorvarer, der på grund af deres beskaffenhed normalt forbruges inden 24 timer efter fremstillingen.

3) Vine, hedvine, mousserende vine, aperitifvine, frugtvine og mousserende frugtvine.

4) Drikkevarer med en volumenprocent alkohol på 10 eller derover.

5) Eddike.

6) Salt.

7) Sukker i fast form og konfektureprodukter, der næsten udelukkende består af aromatiserede eller farvede sukkerarter.

8) Alkoholfrie læskedrikke, frugtsaft, frugtnektar og alkoholholdige drikkevarer i individuelle beholdere på mere end 5 liter, som skal leveres til storkøkkener som cateringvirksomheder, restauranter, kantiner og institutionskøkkener.

9) Tyggegummi og lignende tyggeprodukter.

10) Konsumis i individuelle portioner.

§ 42. Mærkningen skal omfatte en brugsanvisning, hvis en udeladelse heraf vil kunne indebære, at den pågældende fødevare ikke anvendes på rette måde.

Kapitel 12

Supplerende bestemmelser om mærkning af færdigpakkede dybfrosne fødevarer

§ 43. Færdigpakkede dybfrosne fødevarer, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om dybfrosne levnedsmidler, skal mærkes med følgende oplysninger:

1) varebetegnelsen suppleres med oplysningen »Dybfrossen«,

2) »Må ikke nedfryses igen efter optøning« og

3) datoen for mindste holdbarhed ledsages af det tidsrum, i hvilket fødevaren kan opbevares af modtageren, og af angivelsen af opbevaringstemperatur eller krav til opbevaringsudstyr.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for konsumis.

Kapitel 13

Supplerende bestemmelser om mærkning af færdigpakket kød og færdigpakkede kødvarer

§ 44. Følgende færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om dyreart:

1) fersk kød af vildt, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om kød af vildt, opdrættet vildt og kaniner,

2) tilberedt kød og

3) kødprodukter, herunder færdigretter.

Stk. 2. Hvis tilberedt kød er fremstillet af kød fra flere dyrearter, skal den procentvise andel af hver dyreart angives.

§ 45. Færdigpakket tilberedt kød, som skal leveres til storkøkkener som cateringvirksomheder, restauranter, kantiner og institutionskøkkener, skal være mærket med oplysning om fremstillingsdatoen.

§ 46. Færdigpakkede kødprodukter, herunder færdigretter, jf. for begrebernes definition bekendtgørelse om kødprodukter m.v., som skal leveres til storkøkkener som cateringvirksomheder, restauranter, kantiner og institutionskøkkener, skal være mærket med oplysning om fremstillingsdatoen.

Stk. 2. Kødprodukter, som tillige er færdigretter, skal være mærket med oplysning om fremstillingsdatoen, hvis de er bestemt til den endelige forbruger.

Stk. 3. Bortset fra færdigretter kan fremstillingsdatoen for kødprodukter anføres i en kode, som skal kunne læses af modtageren og tilsynsmyndigheden, og som gør det muligt at identificere denne dato.

§ 47. Færdigpakket hakket kød og tilberedt kød fremstillet af hakket kød, jf. for begrebernes definitioner bekendtgørelse om hakket kød og tilberedt kød, skal være mærket med oplysning om hakningstidspunkt. Hakningstidspunktet angives ved dato og klokkeslæt.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for produkter, der er fremstillet og pakket på virksomheder, som er autoriserede til fremstilling af hakket kød og tilberedt kød fremstillet af hakket kød, jf. bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer.

§ 48. Færdigpakket frosset fersk kød, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om fersk kød m.v., skal være mærket med oplysning om indfrysningsmåned og -år.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for frosset fersk kød bestemt til den endelige forbruger.

Stk. 3. Mærkningen efter stk.1 skal ske i forbindelse med indfrysningen.

§ 49. I forbindelse med færdigpakkede kødprodukters varebetegnelse skal angives en henvisning til den nationale standard eller det nationale regelsæt, som gælder for produktet.

§ 50. Hvis der anvendes stivelse eller proteiner i færdigpakkede kødprodukter og formålet er andet end teknologisk, skal dette angives i forbindelse med varebetegnelsen.

§ 51. For færdigpakket hakket kød og tilberedt kød fremstillet af hakket kød, jf. for begrebernes definitioner bekendtgørelse om hakket kød og tilberedt kød, skal angives:

1) »Fedtindhold mindre end X pct.« eller »Fedtindhold mindre end X %« og

2) »Kollagenandel af kødprotein mindre end X pct.« eller »Kollagenandel af kødprotein mindre end X %«.

Stk. 2. Stk. 1 gælder for fødevarer godkendt til samhandel, jf. § 1, stk. 1, og til udførsel til relevante EØS-lande.

Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for tilberedt kød i form af ferske pølser og fars samt for hakket kød og tilberedt kød, som alene er godkendt til:

1) omsætning på det danske marked eller

2) anvendelse som råvare på en autoriseret kødproduktvirksomhed i Danmark.

§ 52. Færdigpakkede kødprodukter, der indeholder gelatine, skal mærkes med »Gelatine til konsum«, jf. i øvrigt bekendtgørelse om kødprodukter m.v.

Kapitel 14

Supplerende bestemmelser om mærkning af færdigpakkede fisk og fiskevarer

§ 53. Varebetegnelsen for sølaks skal omfatte eller ledsages af oplysningen »Lakseerstatning« eller en oplysning om, hvilken fiskeart produktet indeholder.

§ 54. Færdigpakket fiskefars og hakket fiskekød skal være mærket med oplysning om hakningstidspunkt. Hakningstidspunktet angives ved dato og klokkeslæt.

§ 55. Færdigpakkede levende toskallede bløddyr skal være mærket med oplysninger om

1) afsendelsesland,

2) art, idet der skal angives både den almindeligt kendte danske betegnelse og den latinske betegnelse, og

3) dato for emballering, idet der mindst skal angives dag og måned.

Stk. 2. Oplysningerne nævnt i stk. 1 skal anbringes i umiddelbar nærhed af kontrolmærket og på samme emballage hhv. etiket som kontrolmærket, jf. bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer.

Afsnit IV

Mærkning af engrosemballager

Kapitel 15

Mærkning af engrosemballager med dybfrosne fødevarer

§ 56. Dybfrosne engrosemballerede fødevarer, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om dybfrosne levnedsmidler, skal mærkes med følgende oplysninger:

1) varebetegnelsen suppleret med oplysningen »Dybfrossen«,

2) nettoindhold udtrykt i nettovægt og

3) navn eller firmanavn og adresse på

a) producenten,

b) pakkevirksomheden eller

c) en forhandler, der er etableret inden for De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for konsumis.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal være anbragt på emballagen, beholderen eller pakningen eller på en etiket fastgjort herpå.

Kapitel 16

Mærkning af engrosemballager med kød og kødvarer

§ 57. Engrosemballeret frosset fersk kød, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om fersk kød m.v., skal være mærket med oplysning om indfrysningsmåned og -år.

Stk. 2. Mærkningen efter stk.1 skal ske i forbindelse med indfrysningen.

§ 58. For engrosemballeret hakket kød og tilberedt kød fremstillet af hakket kød, jf. for begrebernes definitioner bekendtgørelse om hakket kød og tilberedt kød, skal angives:

1) »Fedtindhold mindre end X pct.« eller »Fedtindhold mindre end X %« og

2) »Kollagenandel af kødprotein mindre end X pct.« eller »Kollagenandel af kødprotein mindre end X %«.

Stk. 2. Stk. 1 gælder for fødevarer godkendt til samhandel, jf. § 1, stk. 1, og til udførsel til relevante EØS-lande.

Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for tilberedt kød i form af ferske pølser og fars samt for hakket kød og tilberedt kød, som alene er godkendt til:

1) omsætning på det danske marked eller

2) anvendelse som råvare på en autoriseret kødproduktvirksomhed i Danmark.

§ 59. Engrosemballeret tilberedt kød skal være mærket med oplysning om fremstillingsdatoen.

§ 60. Engrosemballerede kødprodukter, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om kødprodukter m.v., skal være mærket med oplysning om fremstillingsdatoen.

Stk. 2. Fremstillingsdatoen kan anføres i en kode, som skal kunne læses af modtageren og tilsynsmyndigheden, og som gør det muligt at identificere denne dato.

§ 61. Engrosemballerede kødprodukter, der ikke kan opbevares ved omgivelsestemperatur, skal synligt og let læseligt være mærket med oplysning om:

1) transport- og opbevaringstemperatur og

2) dato for mindste holdbarhed eller, hvis produkterne er mikrobiologisk fordærvelige, sidste anvendelsesdato.

§ 62. Engrosemballerede kødprodukter, der indeholder gelatine, skal mærkes med »Gelatine til konsum«, jf. i øvrigt bekendtgørelse om kødprodukter m.v.

Kapitel 17

Mærkning af engrosemballager med fisk og fiskevarer

§ 63. Mærkningsoplysningerne i henhold til dette kapitel skal være anbragt på engrosemballagen.

Stk. 2. Hvis det ikke er muligt at anbringe mærkningsoplysningerne på engrosemballagen, skal de anbringes i de relevante handelsdokumenter.

§ 64. Engrosemballerede fiskevarer skal være mærket med oplysning om varebetegnelse.

§ 65. Engrosemballage til færdigpakkede ferske fisk og fiskevarer skal være mærket med oplysning om en højeste opbevaringstemperatur på 2 grader C.

Stk. 2. Engrosemballage til færdigpakkede letkonserverede fisk og fiskevarer skal være mærket med oplysning om en højeste opbevaringstemperatur på 5 grader C eller lavere.

§ 66. Optøede engrosemballerede fiskevarer, som omsættes uden yderligere forarbejdning eller ompakning, skal, i overensstemmelse med § 16, være mærket med oplysning om, at varen er optøet.

§ 67. Engrosemballerede fiskevarer skal være mærket med oplysning om fremstillings- eller pakkedatoen. I stedet for datoen kan angives en kode, som skal kunne læses af modtageren og tilsynsmyndigheden.

Stk. 2. Hvis engrosemballerede fiskevarer er mærket med holdbarhedsdato, må varen ikke, f.eks. i forbindelse med ompakning i anden emballage, ommærkes med forlænget frist. Endvidere må varen ikke efter fristens udløb sælges i den pågældende engrosemballage.

§ 68. Engrosemballerede levende toskallede bløddyr skal være mærket med oplysning om

1) afsendelsesland,

2) art, idet der skal angives både den almindeligt kendte danske betegnelse og den latinske betegnelse, og

3) dato for emballering, idet der mindst skal angives dag og måned.

Stk. 2. Oplysningerne nævnt i stk. 1 skal anbringes i umiddelbar nærhed af kontrolmærket og på samme emballage hhv. etiket som kontrolmærket og opbevares sammen med dette, jf. bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer.

Afsnit V

Øvrige bestemmelser om mærkning

Kapitel 18

Mærkning af tilsætningsstoffer

§ 69. Tilsætningsstoffer, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til fødevarer, blandinger af tilsætningsstoffer samt blandinger af tilsætningsstoffer og fødevareingredienser, herunder halvfabrikata, der ikke er bestemt til salg til den endelige forbruger, skal være forsynet med følgende oplysninger:

1) Navn eller firmanavn og adresse på én af følgende:

a) producenten,

b) pakkevirksomheden eller

c) en forhandler, der er etableret inden for De Europæiske Fællesskaber.

2) Den specifikke betegnelse for de tilsætningsstoffer og fødevareingredienser, som forekommer i produktet. Betegnelsen for tilsætningsstoffer skal være den, der er

a) anvendt i afsnit B i Positivlisten,

b) fastlagt i forbindelse med anmeldelse efter § 20 i bekendtgørelse nr. 282 af 19. april 2000 om tilsætningsstoffer til fødevarer,

c) fastlagt i forbindelse med tilladelse efter § 22 i bekendtgørelse nr. 282 af 19. april 2000 om tilsætningsstoffer til fødevarer, eller,

d) hvis en betegnelse i medfør af litra a-c ikke findes, gives en beskrivelse af stoffet, der er så nøjagtig, at det kan skelnes fra stoffer, som det ellers kan forveksles med.

3) EØF-nummer, hvis der findes et sådant for de tilsætningsstoffer, som forekommer i produktet.

4) Én af følgende angivelser:

a) »Til brug i fødevarer/levnedsmidler«,

b) »Til fødevarer/levnedsmidler, begrænset anvendelse« eller

c) en specifik angivelse af formålet med anvendelsen af tilsætningsstoffet til fødevarer.

5) Oplysning om det procentvise indhold af hver bestanddel, hvis anvendelse i en fødevare er underkastet mængdemæssige begrænsninger, eller fyldestgørende oplysninger om sammensætning, så køberen kan overholde gældende bestemmelser for fødevaren. Hvor den samme mængdemæssige begrænsning gælder for en kategori af bestanddele, hvad enten de anvendes alene eller sammen, kan det samlede procentvise indhold anføres som et enkelt tal.

6) Oplysning, som gør det muligt at identificere sendingen eller partiet.

7) Nettoindhold.

8) Brugsanvisning, hvis udeladelse heraf vil kunne indebære, at det pågældende tilsætningsstof ikke anvendes på rette måde.

9) Særlige opbevaringsforskrifter, hvis det er nødvendigt for at sikre, at tilsætningsstoffet opbevares korrekt.

Stk. 2. De enkelte tilsætningsstoffer og ingredienser i henhold til stk. 1, nr. 2, skal angives i rækkefølge efter faldende vægt på fremstillingspunktet.

§ 70. Tilsætningsstoffer, blandinger af tilsætningsstoffer samt blandinger af tilsætningsstoffer og fødevareingredienser, som er bestemt til salg til den endelige forbruger, skal være forsynet med følgende oplysninger:

1) De oplysninger, som er nævnt i § 69, stk. 1, nr. 1-4 og 6-9.

2) Dato for mindste holdbarhed, jf. kapitel 11.

§ 71. Sødestoffer, som sælges til bordbrug, skal, ud over kravene i § 70, være forsynet med følgende oplysninger:

1) Salgsbetegnelsen skal indeholde angivelsen »Sødestof til bordbrug på basis af « fulgt af navnet eller navnene på de sødestoffer, der indgår i produktet.

2) »Overdreven brug kan virke afførende«, hvis polyoler indgår.

3) »Indeholder en phenylalaninkilde«, hvis aspartam indgår.

§ 72. Citrusfrugter, som er overfladebehandlet med de stoffer, der er nævnt i bilag 4, skal være forsynet med oplysningen »Overfladebehandlet«.

1) Ved engrossalg gives oplysningen på emballagen.

2) Ved detailsalg af færdigpakkede citrusfrugter gives oplysningen på færdigpakningen.

3) Ved detailsalg af ikke-færdigpakkede citrusfrugter gives oplysningen på et skilt eller lignende, der skal anbringes umiddelbart ved varen.

§ 73. Mærkningsoplysningerne i dette kapitel skal være anbragt på emballagen. På færdigpakkede fødevarer skal oplysningerne anbringes på færdigpakningen eller en vedhæftet etiket, jf. dog § 12.

Stk. 2. Mærkningsoplysninger nævnt i § 69 kan dog anføres i handelsdokumenterne, hvis oplysningen »Bestemt til fremstilling af fødevarer/levnedsmidler, ikke til detailsalg« anføres på emballagen. Handelsdokumenterne skal i disse tilfælde enten ledsage de pågældende varer eller være fremsendt før leveringen.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for følgende oplysninger:

1) den specifikke betegnelse for tilsætningsstoffer, jf. § 69, stk. 1, nr. 2,

2) EØF-nummer, jf. § 69, stk. 1, nr. 3,

3) nettoindhold, jf. § 69, stk. 1, nr. 7, og

4) særlige opbevaringsforskrifter, jf. § 69, stk. 1, nr. 9.

§ 74. Ekstraktionsmidler, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til fødevarer, skal på emballagen eller på en vedhæftet etiket være forsynet med følgende oplysninger:

1) Navn eller firmanavn og adresse på én af følgende:

a) producenten,

b) pakkevirksomheden eller

c) en forhandler, der er etableret inden for De Europæiske Fællesskaber.

2) Den specifikke betegnelse i overensstemmelse med bilag 1 i bekendtgørelse nr. 282 af 19. april 2000 om tilsætningsstoffer til fødevarer.

3) En klar angivelse af, at produktet er af en kvalitet, der gør det egnet til anvendelse som ekstraktionsmiddel ved fremstilling af fødevarer eller fødevareingredienser.

4) Oplysning, som gør det muligt at identificere sendingen eller partiet.

5) Nettoindhold udtrykt i nettovolumen.

6) Om nødvendigt særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter.

§ 75. De i § 74, nr. 1, 4, 5 og 6, nævnte oplysninger kan anføres i de relevante handelsdokumenter, hvis disse er køber i hænde senest samtidig med leveringen.

Kapitel 19

Mærkning af aromaer

§ 76. Aromaer, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om aromaer m.m., der må anvendes til levnedsmidler, der sælges til anvendelse ved erhvervsmæssig tilvirkning af fødevarer, herunder halvfabrikata, skal på emballagen eller beholderen være forsynet med følgende oplysninger:

1) Navn eller firmanavn samt adresse på én af følgende:

a) producenten,

b) pakkevirksomheden eller

c) en forhandler, der er etableret inden for De Europæiske Fællesskaber.

2) Varebetegnelse: Enten ordet »Aroma« eller en mere specifik betegnelse eller beskrivelse af aromaen.

3) Angivelsen »Til fødevarer« eller en henvisning til den eller de fødevarer, som aromaen skal anvendes til.

4) En opregning i rækkefølge efter faldende vægt af de kategorier, som de tilstedeværende aromastoffer og aromapræparater tilhører. Opregningen skal ske i henhold til kategoriopdelingen i bekendtgørelse nr. 791 af 29. august 1996 om aromaer m.m., der må anvendes til levnedsmidler.

5) For aromaer, der er iblandet tilsætningsstoffer, der er nødvendige for at oplagre og anvende aromaer, eller produkter, der anvendes til opløsning og fortynding af aromaer, angives en opregning i rækkefølge efter faldende vægt af disse. Stofferne angives ved deres navn eller eventuelle nummer fastsat af De Europæiske Fællesskaber.

6) For så vidt angår bestanddele eller grupper af bestanddele, herunder stoffer, der er nævnt i bilag 1, 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 791 af 29. august 1996 om aromaer m.m., der må anvendes til levnedsmidler, der er undergivet en kvantitativ begrænsning, en angivelse af den maksimale mængde eller anden fyldestgørende oplysning, der sætter køber i stand til at overholde disse kvantitative begrænsninger.

7) Oplysning, som gør det muligt at identificere sendingen eller partiet.

8) Nettoindhold, angivet i nettovolumen eller nettovægt.

§ 77. De i § 76, stk. 1, nr. 4, 5 og 6, nævnte oplysninger kan anføres i handelsdokumenterne, hvis disse kommer køber i hænde senest samtidig med leveringen, og hvis påtegningen »Bestemt til fremstilling af fødevarer/levnedsmidler, ikke til detailsalg« anføres et klart synligt sted på varens emballage eller beholder.

§ 78. Aromaer, der sælges til anvendelse i private husholdninger, skal på emballagen eller beholderen være mærket med:

1) Navn eller firmanavn samt adresse på én af følgende:

a) producenten,

b) pakkevirksomheden eller

c) en forhandler, der er etableret inden for De Europæiske Fællesskaber.

2) Enten ordet »Aroma« eller en mere specifik betegnelse eller beskrivelse af aromaen.

3) Angivelsen »Til fødevarer/levnedsmidler« eller en henvisning til den eller de fødevarer, som aromaen skal anvendes til.

4) I rækkefølge efter faldende vægt den specifikke betegnelse eller eventuelt nummer fastsat af De Europæiske Fællesskaber for de i produktet forekommende tilsætningsstoffer og andre ingredienser samt angivelse af den eller de pågældende aromaer i overensstemmelse med nr. 2.

5) Dato for mindste holdbarhed, jf. kap. 11.

6) En brugsanvisning, hvis mangel på en sådan vil kunne indebære, at aromaen ikke anvendes korrekt.

7) Særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter.

8) Oplysning, som gør det muligt at identificere sendingen eller partiet.

9) Nettoindhold, angivet i nettovolumen eller nettovægt.

§ 79. Med forbehold af den opregning, der skal foretages i henhold til § 76, stk. 1, nr. 4, må ordet »naturlig« eller andre ord med stort set samme betydning kun anvendes for aromaer ved mærkningen af disse, hvis den aromagivende bestanddel udelukkende indeholder naturlige aromastoffer, som defineret i § 3, stk. 2, nr. 1, litra a, eller aromapræparater, som defineret i § 3, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 791 af 29. august 1996 om aromaer m.m., der må anvendes til levnedsmidler.

Stk. 2. Hvis aromaens varebetegnelse indeholder en henvisning til en fødevare eller en anden aromakilde, må ordet »naturlig« eller andre ord med stort set samme betydning kun anvendes, hvis aromaandelen udelukkende eller næsten udelukkende er udskilt af den pågældende fødevare eller den pågældende aromakilde. Udskillelsen skal være sket ved egnede fysiske processer, enzymprocesser, mikrobiologiske processer eller almindeligt anvendte tilberedningsprocesser for fødevarer.

§ 80. Fødevaredirektoratet kan, med henblik på at give bedst mulig oplysning om eventuel anvendelse af aromaer i fødevarer, træffe bestemmelse om yderligere mærkning af aromaer eller visse grupper heraf, og om yderligere mærkning af fødevarer, der indeholder sådanne stoffer.

Kapitel 20

Mærkning af fødevarer behandlet med ioniserende stråling

§ 81. Bestrålede fødevarer og bestrålede fødevareingredienser, som er omfattet af bekendtgørelse om fremstilling, markedsføring og indførsel af fødevarer og fødevareingredienser, der er behandlet med ioniserende stråling (bestrålingsbekendtgørelsen), og som er beregnet til salg til den endelige forbruger og til storkøkkener, skal i forbindelse med varebetegnelsen være forsynet med en af følgende oplysninger:

1) »Bestrålet«,

2) »Strålekonserveret« eller

3) »Behandlet med ioniserende stråling«.

Stk. 2. Hvis en bestrålet fødevareingrediens indgår i en fødevare, skal fødevaren mærkes med oplysning om behandlingen som nævnt i stk. 1. Oplysningen skal anføres i ingredienslisten i tilknytning til den ingrediens, der er bestrålet.

Stk. 3. Oplysning om bestrålingen, jf. stk. 1, skal anføres for en bestrålet ingrediens, der indgår i en sammensat ingrediens, uanset om den bestrålede ingrediens eller den sammensatte ingrediens, hvori den indgår, udgør mindre end 25% af færdigvaren.

Stk. 4. Ved produkter, der sælges i løs vægt, skal oplysning om behandlingen som nævnt i stk. 1 anføres sammen med varebetegnelsen på et skilt i umiddelbar nærhed af produktet.

§ 82. Fødevarer, som ikke er beregnet til salg til den endelige forbruger eller storkøkkener, skal være forsynet med

1) oplysning om foretaget bestråling både for produkter, der som selvstændige produkter er behandlet med ioniserende stråling, og for bestrålede ingredienser, der indgår i ikke-bestrålede produkter, og

2) navn og adresse på bestrålingsanlægget eller dettes registreringsnummer.

§ 83. Oplysning om foretaget bestråling skal altid fremgå af de dokumenter, der ledsager eller vedrører de bestrålede fødevarer.

Kapitel 21

Forbud mod at betegne en fødevare som egnet for diabetikere

§ 84. Når en fødevare udbydes til salg, er det forbudt at betegne den som egnet for diabetikere.

Kapitel 22

Mærkning af nye fødevarer og nye fødevareingredienser (»novel foods«)

§ 85. Mærkning af nye fødevarer og nye fødevareingredienser, herunder fødevarer og fødevareingredienser fremstillet af genetisk modificerede organismer, skal ske i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser, Rådets forordning (EF) nr. 1139/98 om obligatorisk anførelse af andre end de i direktiv 79/112/EØF foreskrevne oplysninger på mærkningen af visse levnedsmidler, der er fremstillet på grundlag af genetisk modificerede organismer, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 49/2000, og Kommissionens forordning (EF) nr. 50/2000 om mærkning af levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som indeholder tilsætningsstoffer og aromaer, der er genetisk modificeret eller fremstillet på basis af genetisk modificerede organismer.

Stk. 2. Nye fødevarer og nye fødevareingredienser, jf. stk. 1, skal mærkes i henhold til reglerne i denne bekendtgørelse. Derudover skal der foretages supplerende mærkning i henhold til reglerne i de i stk. 1 nævnte forordninger.

Stk. 3. Også ikke-færdigpakkede nye fødevarer er omfattet af bestemmelserne om supplerende mærkning i stk. 1 og 2. Det samme gælder nye fødevareingredienser, som indgår i ikke-færdigpakkede fødevarer. I tidligere omsætningsled end ved salg til forbrugerne kan oplysningerne gives i handelsdokumenter eller ved mærkning af engrosemballage. Ved salg til forbrugerne gives oplysningerne i form af tydelig skiltning i umiddelbar nærhed af den pågældende fødevare eller på anden måde, der kan ligestilles hermed. Ved salg på restaurant eller lignende kan oplysningerne gives i menukort eller i form af mundtlig orientering på forespørgsel.

Afsnit VI

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Kapitel 23

Straffebestemmelser

§ 86. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 1-5, § 8, §§ 10-20, § 22-28, §§ 31-34, §§ 36-40, § 42-79, og §§ 81-85 i denne bekendtgørelse eller afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 24

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 87. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2000.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:

1) Bekendtgørelse nr. 382 af 22. september 1967 om forbud mod at betegne levneds- eller nydelsesmidler m.m. som egnede for diabetikere.

2) Bekendtgørelse nr. 324 af 28. april 1994 om mærkning af fisk og fiskevarer. De af bekendtgørelsens regler, der finder anvendelse i Grønland eller for varer, der fremstilles i Danmark til det Grønlandske marked, som anført i § 46, bevarer dog deres gyldighed.

3) Bekendtgørelse nr. 598 af 14. august 1998 om mærkning af levnedsmidler.

4) Bekendtgørelse nr. 247 af 22. april 1999 om nye fødevarer og nye fødevareingredienser (»novel foods«).

Fødevaredirektoratet, den 9. august 2000

Per H. Kristiansen

/Kirsten Falkum


Bilag 1

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse, jf. § 18

Definition

Kategoribetegnelse

Raffinerede olier, bortset fra olivenolie

»Olie«, suppleret med

Enten benævnelsen »vegetabilsk«/»plante« eller »animalsk«/»dyrisk«

Eller angivelse af den specifikke vegetabilske eller animalske oprindelse

Benævnelsen »hærdet« skal ledsage angivelsen af en hærdet olie

Raffinerede fedtstoffer

»Fedtstof«, suppleret med

Enten benævnelsen »vegetabilsk«/»plante« eller »animalsk«/»dyrisk«

Eller angivelse af den specifikke vegetabilske eller animalske oprindelse

Benævnelsen »hærdet« skal ledsage angivelsen af et hærdet fedtstof

Blandinger af mel, der hidrører fra to eller flere kornsorter

»Mel«, fulgt af en opregning af de kornsorter, det hidrører fra, opstillet efter aftagende vægt

Uforarbejdet stivelse og stivelse, der er modificeret ved fysiske processer eller ved hjælp af enzymer

»Stivelse«, suppleret med en oplysning om ingrediensens specifikke vegetabilske oprindelse, hvis ingrediensen kan indeholde gluten

Enhver fiskeart, hvor fisken indgår som ingrediens i en anden fødevare og med forbehold af, at betegnelsen og præsentationsmåden for denne fødevare ikke henviser til en bestemt fiskeart

»Fisk«

Alle ostetyper, når osten eller osteblandingen indgår som ingrediens i en anden fødevare og med forbehold af, at betegnelsen og præsentationsmåden for denne fødevare ikke henviser til en bestemt type ost

»Ost«

Alle krydderier, der ikke overstiger 2 pct. af fødevarens vægt

»Krydderi(er) « eller »krydderiblandinger«

Alle krydderurter eller dele af krydderurter, der ikke overstiger 2 pct. af fødevarens vægt

»Krydderurt(er)« eller »blandinger af krydderurter«

Alle former for gummiprodukter, der anvendes til fremstilling af gummibase til tyggegummi

»Gummibase«

Rasp af enhver oprindelse

»Rasp«

Alle kategorier af saccharose

»Sukker«

Vandfri dextrose eller dextrosemonohydrat

»Dextrose«

Glucosesirup og dehydreret glucosesirup

»Glucosesirup«

Alle mælkeproteiner (kasein, kaseinat og valleprotein) samt blandinger heraf

»Mælkeprotein«

Presset kakaosmør, expellerkakaosmør eller raffineret kakaosmør

»Kakaosmør«

Alle kandiserede frugter, der ikke overstiger 10 pct. af fødevarens vægt

»Kandiserede frugter«

Alle grønsagsblandinger, der ikke overstiger 10 pct. af fødevarens vægt

»Grønsager«

Alle vinarter, som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 1493/99

»Vin«



Bilag 2

Kategoribetegnelser for tilsætningsstoffer, som skal benyttes ved mærkning af færdigpakkede fødevarer, jf. § 19

Antiklumpningsmiddel

Antioxidant

Drivgas

Emulgator

Farvestof

Fortykningsmiddel

Fugtighedsbevarende middel

Fyldemiddel

Geleringsmiddel

Hævemiddel

Konserveringsstof/konserveringsmiddel

Konsistensmiddel

Melbehandlingsmiddel

Modificeret stivelse1)

Overfladebehandlingsmiddel

Skumdæmpningsmiddel

Smagsforstærker

Smeltesalt2)

Stabilisator

Surhedsregulerende middel

Syre

Sødestof

Vitamin

Mineral

____________________________________________

1) Der kræves ikke angivelse af den specifikke betegnelse. Hvis ingrediensen kan indeholde gluten, skal kategoribetegnelsen dog suppleres med en oplysning om ingrediensens specifikke vegetabilske oprindelse.

2) Udelukkende for så vidt angår smelteost og produkter fremstillet af smelteost.



Bilag 3

Alkoholbestemmelse og tolerancer, jf. § 32

1)

Alkoholindholdet bestemmes ved 20°C.

2)

De tolerancer, udtrykt i absolutte værdier, som tillades ved angivelse af alkoholindholdet, er følgende:

a)

Drikkevarer, som ikke er nævnt i det følgende: 0,3 % vol.

b)

Øl med et alkoholindhold på højst 5,5 % vol og drikkevarer henhørende under position 2206.00.59 og 2206.00.89 i EU s kombinerede Nomenklatur (Toldtariffen), fremstillet af druer: 0,5 % vol.

c)

Øl med et alkoholindhold på over 5,5 % vol og drikkevarer henhørende under position 2206.00.31 og 2206.00.39 i EU s kombinerede Nomenklatur (Toldtariffen), fremstillet af druer, cider, frugtvin og andre lignende gærede drikkevarer, fremstillet af andre frugter end druer, eventuelt perlende eller mousserende samt drikkevarer fremstillet af gæret honning: 1 % vol.

d)

Drikkevarer med indhold af udblødte frugter eller plantedele: 1,5 % vol.

3)

De i nr. 2 anførte tolerancer finder anvendelse under hensyn til nøjagtigheden af analysemetoden til bestemmelse af alkoholindholdet.

4)

For så vidt angår produkter henhørende under 22.04 i EU s kombinerede Nomenklatur (Toldtariffen), er disses nærmere bestemmelser fastsat ved de særlige fællesskabsbestemmelser, som gælder for disse produkter.



Bilag 4

Tilsætningsstoffer, som ved overfladebehandling af citrusfrugter skal mærkes efter § 72

Diphenyl

Natrium-o-phenylphenolat

o-Phenylphenol



Bilag 5

Indholdsfortegnelse for bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer

Afsnit I

Bekendtgørelsens område og udformning af mærkningen

§§ 1-3

Kapitel 1

Bekendtgørelsens område

§§ 1-2

Kapitel 2

Mærkningens udformning

§ 3

Afsnit II

Identifikationsmærkning

§§ 4-8

Kapitel 3

Identifikationsmærkning/lotmærkning

§§ 4-8

Afsnit III

Mærkning af færdigpakkede fødevarer

§§ 9-55

Kapitel 4

Bestemmelser for færdigpakkede fødevarer

§§ 9-12

Kapitel 5

Producentnavn m.v. og oprindelsessted

§§ 13-14

Kapitel 6

Varebetegnelse

§§ 15-16

Kapitel 7

Angivelse af ingredienser

§§ 17-27

Kapitel 8

Mængdeangivelse af ingredienser

§§ 28-31

Kapitel 9

Angivelse af alkoholindhold

§ 32

Kapitel 10

Nettoindhold

§§ 33-35

Kapitel 11

Holdbarhedsangivelser samt særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter

§§ 36-42

Kapitel 12

Supplerende bestemmelser om mærkning af færdigpakkede dybfrosne fødevarer

§ 43

Kapitel 13

Supplerende bestemmelser om mærkning af færdigpakket kød og færdigpakkede kødvarer

§§ 44-52

Kapitel 14

Supplerende bestemmelser om mærkning af færdigpakkede fisk og fiskevarer

§§ 53-55

Afsnit IV

Mærkning af engrosemballager

§§ 56-68

Kapitel 15

Mærkning af engrosemballager med dybfrosne fødevarer

§ 56

Kapitel 16

Mærkning af engrosemballager med kød og kødvarer

§§ 57-62

Kapitel 17

Mærkning af engrosemballager med fisk og fiskevarer

§§ 63-68

Afsnit V

Øvrige bestemmelser om mærkning

§§ 69-85

Kapitel 18

Mærkning af tilsætningsstoffer

§§ 69-75

Kapitel 19

Mærkning af aromaer

§§ 76-80

Kapitel 20

Mærkning af fødevarer behandlet med ioniserende stråling

§§ 81-83

Kapitel 21

Forbud mod at betegne en fødevare som egnet for diabetikere

§ 84

Kapitel 22

Mærkning af nye fødevarer og nye fødevareingredienser (»novel foods«)

§ 85

Afsnit VI

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§§ 86-87

Kapitel 23

Straffebestemmelser

§ 86

Kapitel 24

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 87

Bilag 1

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse, jf. § 18

Bilag 2

Kategoribetegnelser for tilsætningsstoffer, som skal benyttes ved mærkning af færdigpakkede fødevarer, jf. § 19

Bilag 3

Alkoholbestemmelse og tolerancer, jf. § 32

Bilag 4

Tilsætningsstoffer, som ved overfladebehandling af citrusfrugter skal mærkes efter § 72


Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører følgende direktiver eller dele af disse:
Rådets direktiv nr. 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (EF-Tidende 2000 L 109 s. 29).
Kommissionens direktiv nr. 87/250/EØF af 15. april 1987 om angivelse af alkoholindholdet i volumen ved mærkning af alkoholholdige drikkevarer bestemt til den endelige forbruger (EF-Tidende 1987 L 113 s. 57).
Kommissionens direktiv nr. 99/10/EF af 8. marts 1999 om undtagelser fra bestemmelserne i artikel 7 i Rådets direktiv 79/112/EØF, for så vidt angår mærkning af levnedsmidler (EF-Tidende 1999 L 69 s. 22).
Rådets direktiv nr. 89/396/EØF af 14. juni 1989 om angivelse af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti (EF-Tidende 1989 L 186 s. 21), som ændret ved Rådets direktiv nr. 91/238/EØF (EF-Tidende 1991 L 107 s. 50) og Rådets direktiv nr. 92/11/EØF (EF-Tidende 1992 L 65 s. 32).
Rådets beslutning nr. 94/371/EF af 20. juni 1994 om særlige hygiejnebetingelser for afsætning af visse ægtyper (EF-Tidende 1994 L 168 s. 34). I bekendtgørelsen er medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning 91/1274/EØF af 15. maj 1991 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 1907/90 om handelsnormer for æg (EF-Tidende 1991 L 121 s. 11), som ændret ved Kommissionens forordning nr. 93/3300/EF (EF-Tidende 1993 L 296 s. 52). Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke den nævnte forordnings umiddelbare gyldighed i Danmark.
Rådets direktiv nr. 92/5/EØF af 10. februar 1992 om ændring og ajourføring af direktiv 77/99/EØF om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med kødprodukter inden for Fællesskabet og om ændring af direktiv 64/433/EØF (EF-Tidende 1992 L 57 s. 1), Rådets direktiv nr. 95/68/EF af 22. december 1995 om ændring af direktiv 77/99/EØF om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og markedsføring af kødprodukter og visse andre produkter af animalsk oprindelse (EF-Tidende 1995 L 332 s. 10), Rådets direktiv nr.97/76/EF af 16. december 1997 om ændring af direktiv 77/99/EØF og 72/462/EØF med hensyn til reglerne for hakket kød, tilberedt kød og visse produkter af animalsk oprindelse (EF-Tidende 1998 L 10 s. 25), Kommissionens beslutning nr. 1999/724/EF af 28. oktober 1999 om ændring af bilag II til Rådets direktiv 92/118/EØF om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel 1, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener i direktiv 90/425/EØF (EF-Tidende 1999 L 290 s. 32).
Rådets direktiv nr. 91/492EØF af 15. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af levende toskallede bløddyr (EF-Tidende 1991 L 268 s. 1), Rådets direktiv nr. 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer (EF-Tidende 1991 L 268 s. 15), Rådets direktiv nr. 91/497/EØF af 29. juli 1991 om ændring og kodificering af direktiv 64/433/EØF om sundhedsmæssige problemer vedrørende handel med fersk kød inden for Fællesskabet med henblik på at udvide dets anvendelsesområde til også at omfatte produktion og afsætning af fersk kød (EF-Tidende 1991 L 268 s. 69), Rådets direktiv nr. 92/45/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med nedlægning af vildtlevende vildt og afsætning af kød heraf (EF-Tidende 1992 L 268 s. 35), Rådets direktiv nr. 94/65/EF af 14. december 1994 om krav til fremstilling og afsætning af hakket kød og tilberedt kød (EF-Tidende 1994 L 368 s. 10).
Rådets direktiv nr. 67/427/EØF af 27. juni 1967 om anvendelse af visse konserveringsstoffer til overfladebehandling af citrusfrugter samt om kontrolforanstaltninger til påvisning og til bestemmelse af konserveringsstoffer i og på citrusfrugter (EF-Tidende nr. 148 af 11/07/1967 s. 1), Rådets direktiv nr. 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler (EF-Tidende 1989 L 40 s. 27), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 94/34/EF (EF-Tidende 1994 L 237 s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 94/35/EF af 30. juni 1994 om sødestoffer til brug i levnedsmidler (EF-Tidende 1994 L 237 s. 3), Kommissionens direktiv nr. 94/54/EF af 18. november 1994 om angivelse på mærkningen af bestemte levnedsmidler af andre obligatoriske oplysninger end dem, der er fastsat i Rådets direktiv 79/112/EØF (EF-Tidende 1994 L 300 s. 14), som ændret ved Rådets direktiv nr. 96/21/EF (EF-Tidende 1996 L 88 s. 5).
Rådets direktiv nr. 88/344/EØF af 13. juni 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ekstraktionsmidler anvendt ved fremstilling af levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser (EF-Tidende 1988 L 157 s. 28).
Rådets direktiv nr. 88/388/EØF af 22. juni 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aromaer, som må anvendes i levnedsmidler, og om udgangsmateriale til fremstilling af disse (EF-Tidende 1988 L 184 s. 61), Kommissionens direktiv nr. 91/71/EØF af 16. januar 1991 der supplerer Rådets direktiv 88/388/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aromaer, som må anvendes i levnedsmidler, og om udgangsmateriale til fremstilling af disse (EF-Tidende 1991 L 42 s. 25).
Rådets direktiv nr. 89/108/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om dybfrosne levnedsmidler (EF-Tidende 1989 L 40 s. 34).
Rådets direktiv nr. 99/2/EF af 22. februar 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling (EF-Tidende 1999 L 66 s. 16).

Redaktionel note
  • 1) Lovtidende A, hæfte 120, er omtrykt på grund af en håndteringsfejl, der alene har betydning for den trykte udgave af bekendtgørelsen.