Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af konvention om Den kontinentale Sokkel. (* 1) (* 2)


Efter at Folketinget den 2. maj 1963 havde meddelt sit samtykke til Danmarks ratifikation af konventionen om Den kontinentale Sokkel, undertegnet den 29. april 1958 på De forenede Nationers konference i Geneve, har Hans Majestæt Kongen ved resolution af 31. maj 1963 ratificeret nævnte konvention, hvis ordlyd er sålydende (den spanske, den russiske og den kinesiske tekst udelades):

KONVENTION OM DEN

KONTINENTALE SOKKEL

De i nærværende konvention deltagende stater er blevet enige om følgende:

Artikel 1

I nærværende artikler betyder udtrykket »den kontinentale sokkel« (a) havbunden og undergrunden i de undersøiske områder, som grænser op til kysten, men ligger uden for det ydre territorialfarvand indtil en dybde af 200 meter eller uden for denne grænse, sa langt havdybden tillader udnyttelse af de pågældende områders naturforekomster; (b) havbunden og undergrunden af tilsvarende undersøiske områder omkring øer.

Artikel 2

1. Kyststaten udøver højhedsretten over den kontinentale sokkel, for så vidt angår udforskning og udnyttelse af dens naturforekomster.

2. De i stk. 1 omhandlede rettigheder er eksklusive i de forstand, at selvom kyststaten ikke selv udforsker de kontinentale sokkel eller ud nytter dens naturforekomster, er ingen uden kyststatens udtrykkelige samtykke berettiget til at udøve sådan virksomhed eller til at rejse krav vedrørende den kontinentale sokkel.

3. Kyststatens rettigheder over den kontinentale sokkel er ikke betinget af okkupation, det være sig effektiv eller symbolsk, eller af en udtrykkelig erklæring.

4. De naturforekomster, der er omhandlet i nærværende artikler, omfatter havbundens eller undergrundens mineralske og andre ikke- levende forekomster samt levende organismer tilhørende sedentære arter, d.v.s. organismer som, når de er fangstmodne, enten er fastsiddende på eller under havbunden, eller er ude af stand til at bevæge sig uden i stadig fysisk berøring med havbunden eller undergrunden.

Artikel 3

Kyststatens rettigheder over den kontinentale sokkel påvirker ikke den retlige stilling for havet over soklen som åbent hav eller den retlige stilling for luftrummet over dette hav.

Artikel 4

Med forbehold af retten til at gennemføre rimelige foranstaltninger til udforskning af den kontinentale sokkel og udnyttelse af dens naturforekomster må kyststaten ikke hindre udlægning og vedligeholdelse af undersøiske kabler eller rørledninger på den kontinentale sokkel.

Artikel 5

1. Udforskningen af den kontinentale sokkel og udnyttelsen af dens naturforekomster må ikke medføre uberettigede forstyrrende indgreb i skibsfart og fiskeri eller i bevarelsen af havets levende rigdomskilder og må ejheller medføre forstyrrende indgreb i grundlæggende oceanografisk eller anden videnskabelig forskning, som drives med offentliggørelse for øje.

2. Med de forbehold, der følger af bestemmelserne i denne artikels stk. 1 og 6, er kyststaten berettiget til på den kontinentale sokkel at opføre og opretholde eller drive installationer og andre anlæg, som er nødvendige for dens udforskning og for udnyttelsen af dens naturforekomster, til at oprette sikkerhedszoner omkring sådanne installationer og anlæg og til i disse zoner at træffe de nødvendige foranstaltninger til deres beskyttelse.

3. De i denne artikels stk. 2 omhandlede sikkerhedszoner må højst have en udstrækning af 500 m omkring de opførte installationer og andre anlæg målt fra ethvert punkt på disses ydre kant. Skibe af enhver nationalitet skal respektere disse sikkerhedszoner.

4. Sådanne installationer og anlæg har ikke, uanset at de er underlagt kyststatens jurisdiktion, status som øer. De har ikke eget søterritorium, og deres tilstedeværelse påvirker ikke afgrænsningen af kyststatens søterritorium.

5. Der skal gives behørig meddelelse om opførelse af alle sådanne installationer, og der skal opretholdes permanente signaler, der giver advarsel om deres tilstedeværelse. Enhver installation, som nedlægges, eller som ikke længere anvendes, skal fjernes fuldstændigt

6. Hverken installationerne, anlæggene eller sikkerhedszonerne omkring dem må oprettes, hvor det kan være til gene for benyttelsen af anerkendte sejlruter, der er af væsentlig betydning for international skibsfart.

7. Kyststaten er forpligtet til i sikkerhedszonerne at træffe alle passende foranstaltninger til beskyttelse af havets levende rigdomskilder mod skadelige stoffer.

8. Kyststatens samtykke skal indhentes til enhver forskning, som vedrører den kontinentale sokkel, og som foretages der. I almindelighed skal kyststaten dog ikke nægte at give sit samtykke, såfremt anmodningen fremsættes af en anerkendt institution med henblik på at udføre ren videnskabelig forskning vedrørende den kontinentale sokkels fysiske eller biologiske forhold, dog er kyststaten berettiget til, om den ønsker det, at deltage i eller være repræsenteret ved de videnskabelige undersøgelser, ligesom resultaterne under alle omstændigheder skal offentliggøres.

Artikel 6

1. Hvor den samme kontinentale sokkel grænser op til territorier tilhørende to eller flere stater, hvis kyster ligger over for hinanden, skal afgrænsningen af den kontinentale sokkel tilhørende sådanne stater fastsættes ved aftale mellem dem. I mangel af aftale og medmindre en anden grænselinie retfærdiggøres af særlige omstændigheder, er grænsen den midterlinie, som i ethvert punkt ligger lige langt fra de nærmeste punkter på de basislinier, hvorfra bredden af hver stats ydre territorialfarvand måles.

2. Hvor den samme kontinentale sokkel grænser op til territorier tilhørende to stater, som grænser op til hinanden, skal afgrænsningen af den kontinentale sokkel fastsættes ved aftale mellem dem. I mangel af aftale og medmindre en anden grænselinie retfærdiggøres af særlige omstændigheder, skal grænsen fastsættes ved anvendelse af princippet om lige afstand fra de nærmeste punkter på de basislinier, hvorfra bredden af hver stats ydre territorialfarvand måles.

3. Ved fastsættelsen af grænserne for den kontinentale sokkel bør enhver linie trukket i overensstemmelse med de i denne artikels stk. 1 og 2 indeholdte principper angives med henvisning til kort og geografiske kendetegn, som disse forefindes på en bestemt dato, og der bør endvidere henvises til faste punkter på land, som til stadighed kan påvises.

Artikel 7

Bestemmelserne i disse artikler gør ingen indskrænkning i kyststatens ret til at udnytte undergrunden ved hjælp af tunnelgravning uanset havdybden over undergrunden.

Artikel 8

Denne konvention står ind til den 31. oktober 1958 åben for undertegnelse af alle stater, der er medlemmer af De forenede Nationer eller af en af særorganisationerne, og enhver anden stat, som af De forenede Nationers plenarforsamling indbydes til at deltage i konventionen.

Artikel 9

Denne konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 10

Denne konvention står åben for tiltrædelse af enhver stat, som falder ind under en af de i artikel 8 nævnte kategorier. Tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 11

1. Denne konvention træder i kraft på den tredivte dag efter datoen for deponeringen af det toogtyvende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær.

2. For enhver stat, som ratificerer eller tiltræder konventionen efter deponeringen af det toogtyvende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den tredivte dag efter den pågældende stats deponering af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 12

1. Ved undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse kan enhver stat tage forbehold vedrørende konventionens artikler, bortset fra artiklerne 1 til 3 inklusive.

2. Enhver kontraherende stat, som tager forbehold i henhold til foranstående stk., kan til enhver tid trække forbeholdet tilbage ved meddelelse herom til De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 13

1. Efter udløbet af en periode på 5 år fra konventionens ikrafttrædelsesdato kan anmodning om revision af denne konvention til enhver tid fremsættes af enhver deltager ved skriftlig henvendelse til De forenede Nationers generalsekretær.

2. De forenede Nationers plenarforsamling træffer beslutning om, hvorvidt, og i bekræftende fald hvilke skridt, der skal tages i anledning af en sådan anmodning.

Artikel 14

De forenede Nationers generalsekretær skal underette alle De forenede Nationers medlemsstater samt de øvrige i artikel 8 omhandlede stater:

  • (a) om undertegnelser af nærværende konvention og om deponering af ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter i overensstemmelse med artiklerne 8, 9 og 10;
  • (b) om konventionens ikrafttrædelsesdato i overensstemmelse med artikel 11;
  • (c) om anmodninger om revision i overensstemmelse med artikel 13;
  • (d) om forbehold til denne konvention i overensstemmelse med artikel 12.

kan til enhver tid trække forbeholdet tilbage ved meddelelse herom til De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 13

1. Efter udløbet af en periode på 5 år fra konventionens ikrafttrædelsesdato kan anmodning om revision af denne konvention til enhver tid fremsættes af enhver deltager ved skriftlig henvendelse til De forenede Nationers generalsekretær.

2. De forenede Nationers plenarforsamling træffer beslutning om, hvorvidt, og i bekræftende fald hvilke skridt, der skal tages i anledning af en sådan anmodning.

Artikel 14

De forenede Nationers generalsekretær skal underrette alle De forenede Nationers medlemsstater samt de øvrige i artikel 8 omhandlede stater:

  • (a) om undertegnelser af nærværende konvention og om deponering af ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter i overensstemmelse med artiklerne 8, 9 og 10;
  • (b) om konventionens ikrafttrædelsesdato i overensstemmelse med artikel 11;
  • (c) om anmodninger om revision i overensstemmelse med artikel 13;
  • (d) om forbehold til denne konvention i overensstemmelse med artikel 12.

Artikel 15

Denne konventions originaleksemplar, hvis kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekst er af lige gyldighed, skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, som skal fremsende bekræftede genparter til samtlige de i artikel 8 omhandlede stater.

Til bekræftelse heraf har de neden for anførte befuldmægtigede, som behørigt er bemyndiget dertil af deres respektive regeringer, undertegnet nærværende konvention.

Udfærdiget i Geneve den niogtyvende dag i april nittenhundredeotteoghalvtreds.

For Afghanistan: A. R. Pazhuak..

(den 30. oktober 1958)

For Argentina: A. Lescure.

For Australien: R. Ronald Walker.

(den 30. oktober 1958)

For Bolivia: M. Tamayo.

(den 17. oktober 1958)

For Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik: K. Kiselev.

(den 31. oktober 1958)

For Canada: George A. Drew.

For Ceylon: C. Corea.

(den 30. oktober 1958)

For Chile: Josee Serrano.

(den 31. oktober 1958)

For Kina (* 1): Liu Chieh, Yu-chi Hsuch.

For Colombia: Juan Uribc Holguin

Josee Joaquin Caicedo Castilla.

For Costa Rica: Raul Trejos Flores.

For Cuba: F. V. Garcia Amador.

For Czekoslovakiet: Karel Kurka

(den 31. oktober 1958)

For Danmark: Max Sørensen, T. Oldenburg.

For Den dominikanske Republik:

A. Alvarez Aybar.

For Ecuador: Josee a.Correa.

(den 31. oktober 1958)

For Finland: G. A. Gripenberg.

(den 27. oktober 1958)

For Forbundsrepublikken Tyskland:

Werner Dankwort. (* 2)

(den 30. oktober 1958)

For Ghana: Richard Quarshie.

K. B. Asante.

For Guatemala: L. Aycinena Salazar.

For Haiti: Rigal.

For Island: H.G.andersen.

For Indonesien: Ahmad Soebardjo.

(den 8. maj 1958)

For Iran: Dr. A. Matine-Daftary (* 3).

(den 28. maj 1958)

For Irland: Frank Aiken.

(den 2. oktober 1958)

For Israel: Shabtai Rosenne.

For Libanon: N. Sadaka.

(den 29. maj 1958)

For Liberia: Rocheforte L. Weeks.

(den 27. maj 1958)

For Nepal: Rishikesh Shaha.

For Kongeriget Nederlandene:

C. Schurmann.

(den 31. oktober 1958)

For Ny Zealand: Foss Shanahan.

(den 29. oktober 1958)

For Pakistan: Aly Khan.

(den 31. oktober 1958)

For Panama: Carlos Sucre C.

(den 2. maj 1958)

For Peru: Alberto Ulloa.

(den 31. oktober 1958)

For Polen: J. Winiewicz.

(den 31. oktober 1958)

For Portugal: Vasco Vieira Garin.

(den 28. oktober 1958)

For Schweiz: F. Schnyder.

(den 22. oktober 1958)

For Thailand:

Luang Chakrapani Srisilvisuddhi

Commodore Jit Sangkhadul.

For Tunis: Mongi Slim.

(den 30. oktober 1958)

For Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik: L. Palamarchuk.

(den 31. oktober 1958)

For De socialistiske Sovjetrepublikkers

Union: V. Zorin.

(den 31. oktober 1958)

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:

Pierson Dixon.

(den 9. september 1958)

For Amerikas Forenede Stater:

Arthur H. Dean.

(den 15. september 1958)

For Uruguay: Carlos Carbajal.

For Venezuela: Carlos Sosa Rodriguez. (* 4)

(den 30. oktober 1958)

For Jugoslavien: Milan Bartos.

V. Popovic.

Danmark ratifikationsinstrument er under 12. juni 1963 deponeret hos De forenede Nationers generalsekretær i New York.

Foruden Danmark har følgende lande deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter:

Amerikas Forenede Stater

Australien

Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik

Bulgarien

Cambodia

Columbia

Czekoslovakiet

Guatemala

Haiti

Israel

Madagascar

Malaya

Polen

Portugal

Rumæmenien

Senegal

Sovjetunionen

Den sydafrikanske Union

Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik

Venezuela

Konventionen træder i kraft på den 30. dag efter datoen for deponeringen af det toogtyvende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær, jfr. artikel 11, stk. 1.

Udenrigsministeriet, den 5. juli 1963.

Per Hækkerup.

Officielle noter

(* 1) Republikken Kina (Formosa).

(* 2)

»Ved sin undertegnelse af konventionen om den kontinentale sokkel af 28. april 1958 erklærer Forbundsrepublikken Tyskland for så vidt angår art. 5, stk. 1, i konventionen om den kontinentale sokkel, at efter forbundsregeringers opfattelse garanterer art. 5, stk. 1, retten til fiskeri i havet over den kontinentale sokkel som hidtil almindelig praktiseret«.

(* 3)

»Idet jeg undertegner nærværende konvention om den kontinentale sokkel, tager jeg efter instruktion fra den iranske regering følgende forbehold:

a) art. 4: Med hensyn til sætningen »må kyststaten ikke hindre udlægning og vedligeholdelse af undersøiske kabler eller rørledninger på den kontinentale sokkel«, forbeholder Irans regering sig sin ret til at tillade eller ikke tillade udlægning og vedligeholdelse af undersøiske kabler eller rørledninger på sin kontinentale sokkel;

b) art. 6: Med hensyn til sætningen »og medmindre en anden grænselinie retfærdiggøres af særlige omstændigheder«, der findes i denne artikels stk. 1 og 2, accepterer Irans regering denne sætning under den forudsætning, at een af fremgangsmåderne ved fastsættelsen af grænselinien under særlige omstændigheder kan være måling fra højvandsmærket.'

(* 4)

»Ved undertegnelsen af nærværende konvention erklærer republikken Venezuela for så vidt angår art. 6, at der findes særlige omstændigheder, der må tages i betragtning i følgende områder: Pariabugten i det omfang grænsen ikke er fastsat ved eksisterende aftaler, og i områder der grænser op dertil; området mellem Venezuelas kyst og øen Aruba; samt Venezuelabugten.«