Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om fremstilling, markedsføring og indførsel af fødevarer og fødevareingredienser, der er behandlet med ioniserende stråling1)

(Bestrålingsbekendtgørelsen)

 

I medfør af § 24, stk. 1, nr. 5, § 49, § 61, stk. 1, og § 78, stk. 3, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) fastsættes:

Formål og anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på fremstilling, markedsføring og indførsel af fødevarer og fødevareingredienser, der er behandlet med ioniserende stråling.

Stk. 2. Ved ioniserende stråling forstås i denne bekendtgørelse røntgenstråling, neutronstråling, accelererede elektroner og gammastråling, men ikke UV-belysning.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på

1) fødevarer, der udsættes for ioniserende stråling i forbindelse med brug af måle- og kontroludstyr, og

2) bestråling af fødevarer, som tilberedes til patienter med behov for sterile diæter under lægeligt tilsyn.

Stk. 4. Det er en betingelse for, at en fødevare kan henføres under stk. 3, nr. 1, at den absorberede dosis ikke overstiger 0,5 Gy, ved udstyr, der anvender neutroner, dog 0,01 Gy. Det maksimale strålingsenerginiveau må samtidig ikke overstige 10 MeV ved røntgenstråling, 14 MeV ved neutroner og 5 MeV ved øvrige stråletyper.

§ 2. Der gives kun tilladelse til bestråling af fødevarer, hvis

1) der kan godtgøres et rimeligt teknologisk behov,

2) bestrålingen ikke indebærer nogen sundhedsmæssig risiko og foretages på de anførte vilkår,

3) det er til fordel for forbrugeren, og

4) bestrålingen ikke træder i stedet for hygiejnisk sundhedsmæssig praksis eller god fremstillingsmæssig eller landbrugsmæssig praksis.

Stk. 2. Fødevarer, der bestråles, skal på tidspunktet for behandlingen være af frisk og sund beskaffenhed.

Stk. 3. Fødevarebestråling må kun foretages med henblik på

1) at reducere hyppigheden af levnedsmiddelbårne sygdomme ved at tilintetgøre sygdomsfremkaldende organismer,

2) at hindre spild af fødevarer ved at forsinke eller standse forrådnelsesprocesser og tilintetgøre fordærvelsesorganismer,

3) at mindske tab af fødevarer på grund af for tidlig modning, vækst eller spiring eller

4) at bekæmpe sådanne organismer i fødevarer, som er skadelige for planter eller planteprodukter.

§ 3. Fødevarer må kun behandles med følgende former for ioniserende stråling:

1) Gammastråler fra de radioaktive isotoper cobolt-60 og cæsium-137.

2) Røntgenstråler fra anlæg med nominel energi (maksimal kvanteeergi) på 5 MeV eller derunder.

3) Elektronstråler fra anlæg med en nominel energi (maksimal kvanteenergi) på 10 MeV eller derunder.

Stk. 2. For hver fødevare, som det er tilladt at bestråle, jf. bilag 2, fastsættes en maksimal tilladt stråledosis. Den maksimale stråledosis kan gives i deldoser, som samlet ikke må overskride den maksimale stråledosis.

Stk. 3. Strålebehandling må ikke anvendes kombineret med en kemisk behandling, der tjener samme formål som bestrålingen.

Stk. 4. Den samlede gennemsnitlige absorberede dosis beregnes som angivet i bilag 1.

§ 4. Materialer, der anvendes til emballering af fødevarer, som skal bestråles, skal være egnede til formålet.

Autorisation af bestrålingsanlæg og føring af registre over bestråling

§ 5. Et bestrålingsanlæg autoriseres af den fødevareregion, i hvis område anlægget er beliggende.

Stk. 2. Ved bestrålingsanlæg forstås i denne bekendtgørelse både selve bestrålingsenheden og de lokaler, hvori fødevarerne og fødevareingredienserne håndteres i forbindelse med bestrålingen.

Stk. 3. Det er en betingelse for meddelelse af autorisation, at bestrålingsanlægget forinden er godkendt af Statens Institut for Strålehygiejne i henhold til strålebeskyttelseslovgivningen.

§ 6. For at kunne autoriseres skal et bestrålingsanlæg opfylde følgende betingelser:

1) Anlægget skal opfylde kravene i den internationale kodeks for drift af bestrålingsanlæg til behandling af fødevarer og alle yderligere krav, der fastsættes inden for EU.

2) Der skal på anlægget udpeges en person som ansvarlig for, at alle betingelser for at anvende behandlingen overholdes.

Stk. 2. Herudover skal bestrålingsanlægget opfylde alle øvrige krav i fødevarelovgivningen vedrørende hygiejne m.v., som finder anvendelse på den behandling og opbevaring af fødevarer, som foretages på anlægget.

§ 7. Ved ansøgning om autorisation indsendes oplysninger til fødevareregionen om bestrålingsanlæggets indretning og drift, herunder arten af den anvendte strålingskilde, arten af den anvendte dosiskontrol, procedurer for egenkontrol m.v. Fødevareregionen indhenter en udtalelse fra Statens Institut for Strålehygiejne.

§ 8. På et autoriseret bestrålingsanlæg skal der for hver ioniserende strålingskilde føres et register over følgende oplysninger for hvert behandlet parti fødevarer:

1) Arten og mængden af de bestrålede fødevarer,

2) hvilket parti fødevarerne tilhører,

3) hvem der har givet ordre til strålebehandlingen,

4) bestrålingsdato,

5) emballagematerialer, der er anvendt under bestrålingen,

6) data til kontrol af strålebehandlingen i overensstemmelse med bilag 1, resultaterne af de udførte dosismålinger med nærmere angivelse af specielt de øvre og nedre grænseværdier for den absorberede dosis samt typen af ioniserende stråling,

7) henvisning til de indledende dosisvalideringsmålinger og

8) modtageren af de behandlede fødevarer.

Stk. 2. De registre, der er nævnt i stk. 1, skal opbevares i fem år.

Import fra tredjelande

§ 9. En fødevare, der er behandlet med ioniserende stråling, må kun indføres fra tredjelande, hvis

1) den opfylder betingelserne i denne bekendtgørelse,

2) den ledsages af dokumenter, der indeholder navn og adresse på de anlæg, hvor strålebehandlingen har fundet sted, samt de oplysninger, der kræves efter § 8, og

3) den er behandlet på et bestrålingsanlæg, der er godkendt af Fællesskabet, og som er opført på De Europæiske Fællesskabers liste over godkendte anlæg.

 

EF-liste over fødevarer, der tillades bestrålet

§ 10. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 99/3/EF af 22. februar 1999 om opstilling af en fællesskabsliste over levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling, er i bilag 2 opstillet en fælles liste over de fødevarer, som det er tilladt at behandle med ioniserende stråling. I listen er desuden anført den dosis, der maksimalt er tilladt til opnåelse af det tilsigtede formål.

Straffebestemmelser

§ 11. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 2, 3, 4, 8 eller 9.

Stk. 2. Herudover straffes med bøde den, der lader fødevarer behandle med ioniserende stråling på bestrålingsanlæg, som ikke er autoriseret.

Stk. 3. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft 20. september 2000.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1985 om behandling af levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser med ioniserende stråling.

Stk. 3. Fra 20. marts 2001 er det forbudt at markedsføre og anvende bestrålede fødevarer, som ikke opfylder kravene i bekendtgørelsen.

Fødevaredirektoratet, den 22. august 2000

Per H. Kristiansen

/Kit Eisner


Bilag 1

Beregning af gennemsnitlig absorberet dosis

Kapitel 1

DOSIMETRI

Den samlede gennemsnitlige absorberede dosis

 

Ved bestemmelsen af, om fødevarer, der er behandlet med en samlet gennemsnitlig dosis på 10 kGy eller derunder, egner sig til menneskeføde, kan det lægges til grund, at alle strålingsfremkaldte kemiske virkninger i dette dosisområde er proportionale med dosis.

 

Den samlede gennemsnitlige dosis D er defineret med følgende integral over varens samlede volumen:

D = 1: M ò p(x,y,z) d (x,y,z) dV

hvor M = den behandlede prøves samlede masse

p = den lokale densitet i punktet (x,y,z)

d = den lokale absorberede dosis i punktet (x,y,z)

dV = dx dy dz: det uendeligt lille rumfangselement, som i praksis repræsenteres ved brøkdele af rumfanget.

Den samlede gennemsnitlige absorberede dosis kan bestemmes direkte for homogene produkter og for varer i løs vægt med homogen densitet ved at fordele et passende antal dosismålere på vilkårlige strategiske steder i hele varens rumfang. På grundlag af den således konstaterede dosisfordeling kan der beregnes et gennemsnit, og dette er den samlede gennemsnitlige absorberede dosis.

 

Efter fastlæggelse af dosisfordelingskurvens form kendes også minimums- og maksimumsværdiernes position. Ved måling af dosisfordelingen i disse to positioner i en serie prøver kan der foretages et skøn over den samlede gennemsnitlige dosis.

 

I visse tilfælde vil middelværdien af de gennemsnitlige minimums- og maksimumsdoser (Dmin og Dmax) give et godt skøn over den samlede gennemsnitlige dosis. I disse tilfælde bliver således den samlede gennemsnitlige dosis ~ [Dmax + Dmin] : 2.

 

Forholdet Dmax divideret med Dmin må ikke overstige 3.

 

Kapitel 2

PROCEDURER

1) Inden rutinebestråling af en given kategori af fødevarer påbegyndes på et bestrålingsanlæg, konstateres minimums- og maksimumsdosernes position ved hjælp af dosismålinger i hele varens volumen. Disse valideringsmålinger skal udføres et passende antal gange (f.eks. 3-5), således at der tages hensyn til variationer i varens densitet og geometri.

2) Målingerne skal gentages ved enhver ændring af varen, dens geometri eller bestrålingsforholdene.

3) Under bestrålingen foretages der rutinemæssige dosismålinger for at kontrollere, at dosisgrænserne ikke overskrides. Målingerne udføres ved at anbringe dosimetre i minimums- eller maksimumspositionen eller i en referenceposition. Dosen i referencepositionen skal knyttes kvantitativt til maksimums- og minimumsdosen. Referencepositionen placeres i et passende punkt i eller på varen, hvor dosisvariationerne er lave.

4) Der skal foretages rutinemæssig dosismåling af hvert enkelt parti og med passende intervaller under behandlingen.

5) Ved bestråling af en løbende strøm af uemballerede varer kan minimums- og maksimumsdosernes position ikke konstateres. I stedet kan disses værdier bestemmes ved hjælp af stikprøvemålinger i vilkårlige punkter.

6) Dosismålingerne foretages ved hjælp af anerkendte dosimetrisystemer, og målingerne skal kunne henføres til grundlæggende normer.

7) Under bestrålingen skal der føres kontrol med de relevante anlægsparametre, og disse skal registreres løbende. For så vidt angår de radioaktive isotoper omfatter disse parametre produktets fremføringshastighed og den tid, det tilbringer i bestrålingszonen, samt positiv indikation af, at strålingskilden befinder sig i den korrekte position. For partikelacceleratoren omfatter disse parametre produktets fremføringshastighed samt anlæggets energiniveau, elektronstrøm og scanningsbredde.

 

 

 

 

 



Bilag 2

EF-liste over de fødevarer, som det er tilladt at behandle med ioniserende stråling

Fødevarekategori

Den maksimale samlede gennemsnitlige absorberede dosis

Tørrede aromatiske krydderier, herunder krydderurter

10

 

 


Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/2/EF af 22. februar 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling (EF-Tidende 1999 L 66, s. 16), samt af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/3/EF om opstilling af en fællesskabsliste over levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling (EF-Tidende 1999 L 66, s. 24).