Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af traktat af 1. juli 1968 om ikke-spredning af kernevåben. (* 1)


Efter at folketinget den 29. november 1968 havde meddelt sit samtykke til Danmarks ratifikation af den under 1. juli 1968 i London, Moskva og Washington undertegnede traktat om ikke-spredning af kernevåben, har Hans Majestæt Kongen ved resolution af 16. december 1968 ratificeret nævnte traktat, der har følgende ordlyd (den kinesiske, russiske og spanske tekst er udeladt her):

TRAKTAT

om ikke-spredning af kernevåben

De stater, som afslutter denne traktat - i det følgende betegnet »deltagerne i traktaten« - og som tager i betragtning den ødelæggelse, som en kernevåbenkrig ville påføre hele menneskeheden, og den deraf følgende nødvendighed af at udfolde enhver mulig anstrengelse for at afvende faren for en sådan krig og for at tage forholdsregler til beskyttelse af folkenes sikkerhed, mener, at en spredning af kernevåben alvorligt ville øge faren for en kernevåbenkrig,

handler i overensstemmelse med De forenede Nationers generalforsamlings resolutioner, som opfordrer til indgåelse af en overenskomst om forebyggelse af en yderligere spredning af kernevåben,

forpligter sig til at samarbejde med henblik på at lette anvendelsen af Den Internationale Atomenergiorganisations kontrolforanstaltninger på fredelig nuklear virksomhed,

giver udtryk for deres støtte til forskning, udvikling og andre bestræbelser på inden for rammerne af Den Internationale Atomenergikontrolforanstaltninger at fremme anvendelsen af princippet om en effektiv kontrol med forsyningen af udgangsmaterialer og særlige spaltelige materialer ved hjælp af instrumenter og andre tekniske hjælpemidler på visse strategiske punkter,

bekræfter princippet om, at fordelene ved fredelig anvendelse af nuklear teknologi, herunder alle teknologiske biprodukter, som kernevåbenstater måtte skaffe sig ved udvikling af nukleare sprænglegemer, bør stå til rådighed til fredelige formål for alle deltagere i traktaten, uanset om disse besidder kernevåben eller ej,

er overbevist om, at alle deltagere i traktaten til fremme af dette princip er berettiget til at deltage i den størst mulige udveksling af videnskabelige oplysninger om og - hver for sig eller i samarbejde med andre stater - at bidrage til den videre udvikling af atomenergiens anvendelse til fredelige formål,

erklærer, at de har til hensigt på det tidligst mulige tidspunkt at nå frem til en standsning af kernevåbenkapløbet og at tage effektive forholdsregler i retning af kernevåbennedrustning,

indtrængende opfordrer alle stater til at samarbejde om at nå dette mål,

erindrer om den beslutning, som deltagerne i traktaten af 1963 om forbud mod kernevåbenforsøg i atmosfæren, det ydre rum og under vandet gav udtryk for i dennes præambel, om at søge at nå frem til en standsning af alle forsøgseksplosioner med kernevåben for bestandig og at videreføre forhandlinger i dette øjemed,

ønsker at fremme den internationale afspænding og at styrke tilliden mellem staterne for derigennem at lette muligheden for en standsning af kernevåbenfremstillingen, afvikling af alle bestående lagre af disse og en fjernelse fra nationale våbenarsenaler af kernevåben og deres fremføringsmidler i henhold til en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol,

erindrer om, at staterne i henhold til De forenede Nationers Pagt skal afstå fra i deres internationale forbindelser at true med eller at anvende magt imod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, som er uforenelig med De forenede Nationers målsætning, samt at tilvejebringelse og opretholdelse af international fred og sikkerhed bør fremmes med mindst mulig anvendelse af verdens menneskelige og økonomiske ressourcer til rustninger,

er blevet enige om følgende:

Artikel I

Enhver i denne traktat deltagende kernevåbenstat forpligter sig til hverken direkte eller indirekte til nogen som helst modtager at overføre kernevåben eller andre nukleare sprænglegemer eller kontrol over sådanne våben eller sprænglegemer og ikke på nogen måde at bistå, opmuntre eller bevæge nogen stat, som ikke besidder kernevåben, til at fremstille eller på anden måde erhverve sådanne kernevåben eller andre nukleare sprænglegemer eller kontrol over sådanne våben eller sprænglegemer.

Artikel II

Enhver i denne traktat deltagende stat, som ikke besidder kernevåben, forpligter sig til hverken direkte eller indirekte fra nogen som helst leverandør at modtage overførsel af kernevåben eller andre nukleare sprænglegemer eller at modtage kontrol over sådanne våben eller sprænglegemer og ejheller at fremstille eller på anden måde erhverve kernevåben eller andre nukleare sprænglegemer eller at søge eller modtage nogen bistand til fremstilling af kernevåben eller andre nukleare sprænglegemer.

Artikel III

1. Enhver i denne traktat deltagende stat, som ikke besidder kernevåben, forpligter sig til at godtage sådanne kontrolforanstaltninger, som måtte blive foreskrevet i en overenskomst, som skal forhandles og afsluttes med Den Internationale Atomenergiorganisation i overensstemmelse med Den Internationale Atomenergiorganisations statutter og Organisationens kontrolsystem med det ene formål at kontrollere opfyldelsen af de forpligtelser, den har påtaget sig i medfør af denne traktat med henblik på at forhindre, at kerneenergi til fredelige formål anvendes til kernevåben eller andre nukleare sprænglegemer. Fremgangsmåden ved anvendelsen af de kontrolforanstaltninger, som kræves i medfør af denne artikel, skal følges for så vidt angår udgangsmateriale og særligt spalteligt materiale, uanset om dette fremstilles, forarbejdes eller anvendes i et egentligt nukleart anlæg eller befinder sig uden for et sådant anlæg. De kontrolforanstaltninger, som kræves i medfør af denne artikel skal anvendes på alle udgangsmaterialer eller særlige spaltelige materialer ved al fredelig kernefysisk virksomhed, som udøves inden for den pågældende stats territorium, under dens jurisdiktion eller på et hvilket som helst sted under dens kontrol.

2. Enhver i denne traktat deltagende stat forpligter sig til ikke at forsyne nogen ikke-kernevåbenstat med a) udgangsmateriale eller særligt spalteligt materiale eller b) udstyr eller materiale, som er særligt beregnet eller behandlet til forarbejdning, anvendelse eller fremstilling af særligt spalteligt materiale til fredelige formål, medmindre udgangsmaterialet eller det særligt spaltelige materiale underkastes de kontrolforanstaltninger, som kræves i medfør af denne artikel.

3. De kontrolforanstaltninger, som kræves i medfør af denne artikel, skal iværksættes på en måde, som er i overensstemmelse med denne traktats artikel IV, og som ikke hæmmer deltagernes økonomiske eller tekniske udvikling eller det internationale samarbejde om fredelig nuklear virksomhed, herunder den internationale udveksling af nukleart materiale og udstyr til forarbejdning, anvendelse eller fremstilling af nukleart materiale til fredelige formål i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel og med de i præamblen anførte kontrolprincipper.

4. De i denne traktat deltagende stater, som ikke besidder kernevåben, skal til opfyldelse af kravene i denne artikel indgå overenskomster med Den Internationale Atomenergiorganisation enten hver for sig eller sammen med andre stater i overensstemmelse med Den Internationale Atomenergiorganisations statutter. Forhandlinger om sådanne overenskomster skal påbegyndes inden 180 dage fra denne traktats oprindelige ikrafttræden. Stater, som deponerer deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter efter udløbet af 180-dages perioden, skal senest på deponeringsdatoen påbegynde forhandlinger om sådanne overenskomster. Sådanne overenskomster skal træde i kraft senest 18 måneder efter den dato, da forhandlingerne påbegyndtes.

Artikel IV

1. Intet i denne traktat skal fortolkes som noget indgreb i den umistelige ret, som tilkommer alle i traktaten deltagende stater, til uden forskelsbehandling og i overensstemmelse med artikel I og II i denne traktat at udvikle forskning, fremstilling og anvendelse af kerneenergi til fredelige formål.

2. Alle deltagere i denne traktat forpligter sig til at lette og har ret til at deltage i den størst mulige udveksling af udstyr, materialer til samt videnskabelige og teknologiske oplysninger vedrørende fredelig anvendelse af kerneenergi. De deltagere i traktaten, som er i stand dertil, skal også samarbejde om at bidrage, enkeltvis eller sammen med andre stater eller internationale organisationer, til den videre udvikling af kerneenergiens anvendelse til fredelige formål, særlig på territorier tilhørende deltagere, som er ikke-kernevåbenstater, med tilbørlig hensyntagen til behovene i de områder af verden, som er under udvikling.

Artikel V

Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til at tage passende skridt til sikring af, at det mulige udbytte af en hvilken som helst fredelig anvendelse af nukleare eksplosioner i overensstemmelse med denne traktat, under passende internationalt opsyn og gennem egnede internationale fremgangsmåder, uden forskelsbehandling gøres tilgængeligt for de i traktaten deltagende stater, som ikke besidder kernevåben, og at den betaling, som afkræves sådanne deltagere for de anvendte sprænglegemer, bliver så lav som muligt og ikke omfatter nogen betaling for forskning og udvikling. De i traktaten deltagende stater, som ikke besidder kernevåben, skal i medfør af særlig international overenskomst eller overenskomster kunne opnå et sådant udbytte gennem et egnet internationalt organ med rimelig repræsentation af stater, som ikke besidder kernevåben. Forhandlinger herom skal påbegyndes snarest muligt efter traktatens ikrafttræden. De i traktaten deltagende stater, som ikke besidder kernevåben, skal, såfremt de måtte ønske det, også kunne opnå et sådant udbytte i medfør af tosidede aftaler.

Artikel VI

Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.

Artikel VII

Intet i denne traktat berører nogen gruppe af staters ret til at afslutte regionale traktater med henblik på at skabe fuld sikkerhed for, at der ikke findes kernevåben på deres respektive territorier.

Artikel VIII

1. Enhver deltager i denne traktat kan foreslå ændringer i denne. Teksten til ethvert ændringsforslag skal forelægges depositarmagternes regeringer, som skal rundsende den til alle deltagere i traktaten. Derpå skal depositarmagternes regeringer på begæring af mindst en tredjedel af deltagerne i traktaten sammenkalde en konference til behandling af ændringsforslaget, hvortil alle deltagere i traktaten skal indbydes.

2. Enhver ændring i denne traktat skal godkendes af et flertal af samtlige deltageres stemmer, herunder af alle de i traktaten deltagende kernevåbenstater, og af alle andre deltagere, som er medlemmer af styrelsesrådet for Den Internationale Atomenergiorganisation på den dato, da ændringsforslaget rundsendes. Ændringen skal træde i kraft for enhver deltager, som deponerer sit ratifikationsinstrument vedrørende ændringen, når et flertal af deltagerne, herunder alle de i traktaten deltagende kernevåbenstater og alle andre deltagere, som på datoen for ændringsforslagets rundsendelse er medlemmer af styrelsesrådet for Den Internationale Atomenergiorganisation, har deponeret deres ratifikationsinstrumenter. Derefter træder den i kraft for enhver anden deltager ved deponeringen af dennes ratifikationsinstrument vedrørende ændringen.

3. Fem år efter denne traktats ikrafttræden skal deltagerne i traktaten afholde en konference i Geneeve, Schweiz, for at gennemgå hvordan traktaten virker med henblik på at sikre, at præamblens målsætning og traktatens bestemmelser virkeliggøres. Derefter kan et flertal af deltagerne i traktaten med fem års mellemrum ved at fremsætte forslag herom til depositarmagternes regeringer opnå indkaldelse til yderligere konferencer med det tilsvarende formål at gennemgå. hvordan traktaten virker.

Artikel IX

1. Denne traktat skal stå åben for undertegnelse af alle stater. Enhver stat, som ikke undertegner traktaten før dens ikrafttræden i medfør af denne artikels stk. 3, kan tiltræde den på et hvilket som helst tidspunkt.

2. Denne traktat skal ratificeres af signatarmagterne. Ratifikationsinstrumenter og tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos regeringerne i Amerikas forenede Stater, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, som herved udpeges som depositarmagter.

3. Denne traktat træder i kraft, når depositarmagterne og 40 andre af traktatens signatarmagter har ratificeret den og deponeret deres ratifikationsinstrumenter. I denne traktat skal en kernevåbenstat forstås som en stat, som inden 1. januar 1967 har fremstillet og bragt et kernevåben eller et andet nukleart sprænglegeme til eksplosion.

4. For stater, hvis ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter deponeres efter denne traktats ikrafttræden, træder den i kraft på datoen for deponeringen af deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter.

5. Depositarmagterne skal omgående underrette alle undertegnende og tiltrædende stater om datoen for hver undertegnelse, datoen for deponering af hvert ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, datoen for denne traktats ikrafttræden og datoen for modtagelsen af enhver begæring om indkaldelse af en konference eller af andre meddelelser.

6. Denne traktat skal af depositarmagterne registreres i henhold til artikel 102 i De forenede Nationers Pagt.

Artikel X

1. Enhver deltager skal under udøvelsen af sin nationale suverænitet have ret til at opsige traktaten, hvis den fastslår, at ekstraordinære begivenheder, der står i forbindelse med denne traktats indhold, har bragt dens eget lands højeste interesser i fare. Den pågældende deltager skal med tre måneders varsel give alle de øvrige deltagere i traktaten samt De forenede Nationers Sikkerhedsråd meddelelse om en sådan opsigelse. Meddelelsen skal indeholde en redegørelse for de ekstraordinære begivenheder, som den anser for at have bragt dens højeste interesser i fare.

2. 25 år efter traktatens ikrafttræden skal der indkaldes til en konference, der skal afgøre, om traktaten skal forblive i kraft på ubestemt tid, eller om den skal forlænges for yderligere en bestemt periode eller bestemte perioder. Denne afgørelse skal træffes af et flertal af deltaerne i traktaten.

Artikel XI

Denne traktat, hvis engelske, russiske, franske, spanske og kinesiske tekster har samme gyldighed, skal deponeres depositarmagternes arkiver. Behørigt bekræftede kopier af denne traktat skal af depositarmagternes regeringer tilstilles de undertegnende og tiltrædende staters regeringer.

Til bekræftelse heraf har undertegnede behørigt befuldmægtigede undertegnet denne traktat.

Udfærdiget i tre eksemplarer i London, Moskva og Washington den første juli nitten hundrede og otteogtreds.

Traktaten var pr. 15. januar 1969 undertegnet af:

Amerikas forenede Stater - De socialistiske Sovjetrepublikkers Union - De forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland - Afghanistan - Den forenede arabiske Republik - Barbados - Belgien -Bolivia - Botswana - Bulgarien - Cameroun - Canada - Ceylon - Costa Rica - Colombia - Congo (Kinshasa) - Cypern - Dahomey - Danmark - Den dominikanske Republik - Ecuador - Elfenbenskysten - El Salvador - Finland - Gambia - Ghana - Grækenland - Guatemala - Haiti - Honduras - Irak - Iran - Irland -Island - Jordan - Jugoslavien - Kenya - Republikken Kina (Formosa) (* 2) - Republikken Korea - Kuwait - Laos - Lesotho - Libanon - Liberia - Libyen - Luxembourg - Madagascar - Malaysia - Maldiverne - Marokko - Mauritanien - Mexico - Den mongolske Folkerepublik - Nederlandene - Nepal - New Zealand - Nicaragua - Nigeria - Norge - Panama - Paraguay - Peru - Philippinerne - Polen - Rumænien - San Marino - Senegal - Somalia - Sudan - Syd-Yemen - Syrien - Sverige - Tchad - Tjekkoslovakiet - Togo Trinidad/Tobago - Tunesien - Den tyske demokratiske Republik (Østtyskland) (* 2) - Ungarn - Uruguay - Venezuela - Vietnam - Yemen - Æthiopien - Østrig - Øvre Volta.

Mexico erklærede ved undertegnelsen

1. at henset til traktatens artikel VII skal ingen af traktatens bestemmelser fortolkes som på nogen måde berørende Mexicos rettigheder og forpligtelser som deltager i traktaten om forbud mod kernevåben i Latinamerika af 14. februar 1967 samt

2. at for nærværende kan et hvilket som helst nukleart sprænglegeme anvendes som kernevåben, og at intet tyder på, at det i nær fremtid vil blive muligt at fremstille nukleare sprænglegemer, som ikke er potentielle kernevåben. Hvis de teknologiske fremskridt skulle ændre dette forhold, ville det være nødvendigt at ændre traktatens herhenhørende bestemmelser i overensstemmelse med den i traktaten fastlagte procedure.

Danmarks ratifikationsinstrumenter blev den 3. januar 1969 deponeret hos regeringerne i de tre depositarlande, Amerikas forenede Stater, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Foruden Danmark havde pr. 15. januar 1969 følgende lande deponeret deres ratifikationsinstrumenter:

Cameroun - Canada - Irland - Nigeria - Storbritannien.

Ifølge det britiske ratifikationsinstrument omfatter ratifikationen Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, De associerede Stater (Antigua, Dominica, Grenada, Saint Christopher- Nevis- Anguilla og Saint Lucia) samt territorier under Det forenede Kongeriges territoriale suverænitet såvel som Staten Brunei, Kongeriget Tonga og Protektoratet for de britiske Salomonøer.

Endvidere afgav Storbritannien ved deponeringen erklæring om, at traktatens bestemmelser ikke finder anvendelse på Syd-Rhodesia, medmindre og før Storbritanniens regering underretter de andre depositarlande om, at den er i stand til at sikre fuld gennemførelse af forpligtelserne i henhold til traktaten for dette område.

Ifølge artikel IX, stk. 3 træder traktaten først i kraft, når de tre depositarlande samt 40 andre signatarlande har ratificeret den og deponeret deres ratifikationsinstrumenter.

Udenrigsministeriet, den 25. februar 1969.

Poul Hartling.

Redaktionel note
  • BEK nr 94 af 29/09/1970
  • (* 1) Andre landes tiltrædelse
  • (* 2) Ikke anerkendt i Danmark.
  • U BEK nr 9 af 07/03/1996
  • U BEK nr 125 af 08/12/1994
  • U BEK nr 116 af 21/11/1991
  • BEK nr 77 af 01/08/1989
  • BEK nr 41 af 20/05/1987
  • BEK nr 77 af 20/09/1985
  • BEK nr 33 af 09/05/1984
  • BEK nr 18 af 04/03/1983
  • BEK nr 43 af 14/04/1982
  • BEK nr 14 af 23/02/1981
  • BEK nr 71 af 30/08/1976