Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af konvention af 11. oktober 1977 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav.


Den 11. oktober 1977 undertegnedes i København en konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav.

Konventionen har følgende ordlyd:

KONVENTION mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om

anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav.

Artikel 1

Afgørelser og forlig om privatretlige krav, som er truffet eller indgået i en konventionsstat, skal anerkendes og fuldbyrdes i en anden konventionsstat i overensstemmelse med denne stats interne lovgivning.

Artikel 2

Afgørelser, som er truffet i en stat, der ikke er deltager i denne konvention, og rettet mod en person, der har bopæl i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige, kan mod den pågældendes protest ikke anerkendes eller fuldbyrdes i disse lande, såfremt afgørelsen alene er begrundet og efter omstændighederne udelukkende kan begrundes i en eller flere af følgende kompetencegrunde:

  • a) tilstedeværelsen på oprindelsesstatens territorium af gods, der tilhører sagsøgte, eller arrest foretaget af sagsøgeren i gods, som er tilstede der, medmindre:

påstanden vedrører ejendomsretten til eller besiddelsen af godset eller vedrører en anden tvist angående godset, eller søgsmålet vedrører en fordring, for hvilket godset er stillet som sikkerhed;

  • b) sagsøgerens statsborgerskab;
  • c) sagsøgerens domicil, bopæl eller ophold inden for oprindelsesstatens territorium, medmindre denne kompetence er anerkendt for visse kontraktsforhold på grund af sagens særlige art;
  • d) det forhold, at sagsøgte drev erhvervsvirksomhed inden for oprindelsesstatens territorium, medmindre søgsmålet vedrører denne erhvervsvirksomhed;
  • e) forkyndelse af stævningen for sagsøgte inden for oprindelsesstatens territorium under hans midlertidige ophold der;
  • f) sagsøgerens ensidige angivelse af værnetinget, særligt i en faktura.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder kun afgørelser om krav, der er omfattet af den ensartede nordiske lovgivning om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav. Bestemmelserne berører ikke forpligtelser i henhold til overenskomster, som konventionsstaterne allerede har indgået. Det samme gælder forpligtelser i henhold til overenskomster, som konventionsstaterne allerede har indgået. Det samme gælder forpligtelser i henhold til overenskomster, som konventionsstaterne har undertegnet ved denne konventions ikrafttræden eller fremtidigt måtte indgå på særlige områder.

Artikel 3

Konventionen træder i forholdet mellem de stater, der har tiltrådt den, i stedet for konventionen af 16. marts 1932 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme. Konventionen gælder dog fortsat for så vidt angår afgørelser som er truffet, og forlig, som er indgået, før denne konvention træder i kraft.

Artikel 4

De kontraherende stater kan tiltræde denne konvention ved at

  • a) undertegne uden forbehold for ratifikation eller
  • b) at undertegne med forbehold for ratifikation sammen med efterfølgende ratifikation.

Ratifikationsdokumenterne skal deponeres i det danske udenrigsministerium.

Konventionen træder i kraft den første dag i den måned, der følger 2 måneder efter, at konventionen er tiltrådt af 3 af de kontraherende stater. For så vidt angår en kontraherende stat, som tiltræder konventionen på et senere tidspunkt, træder den i kraft 2 måneder efter, at staten har tiltrådt konventionen.

Enhver af staterne kan i forhold til enhver af de andre stater opsige konventionen med 6 måneders varsel.

Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet nærværende konvention.

Udfærdiget i København i et eksemplar på hvert af følgende sprog: dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk og for det svenske sprogs vedkommende i 2 tekster, en for Finland og en for Sverige, den 11. oktober 1977.

Lise Østergaard

Konventionen trådte i medfør af artikel 4 i kraft den 1. januar 1978 for Danmark, Island, Norge og Sverige.

Udenrigsministeriet, den 7. juni 1978

Lise Østergaard

Officielle noter

Ingen