Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser samt de dertil knyttede to fakultative protokoller af samme dato om erhvervelse af statsborgerret og om tvungen bilæggelse af tvistigheder. (* 1) (* 2)

Oversættelse

Wienerkonventionen

om konsulære forbindelser

Deltagerstaterne i denne

konvention er

i erindringen om , at der fra gammel tid har været oprettet konsulære forbindelser mellem folkeslagene,

i bevidstheden om de i De forenede Nationers pagt opstillede formål og principper vedrørende staternes suveræne ligestilling, opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed og fremme af de venskabelige forbindelser mellem nationerne,

i betragtning af , at De forenede Nationers konference om diplomatiske forbindelser og immuniteter har vedtaget Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, der blev åbnet for undertegnelse den 18. april 1961,

i forvisning om , at en mellemfolkelig konvention om konsulære forbindelser, forrettigheder og immuniteter ligeledes vil fremme udviklingen af venskabelige forbindelser mellem nationerne uanset der es forskellige forfatninger og samfundssystemer,

i erkendelsen af , at formålet med sådanne forrettigheder og immuniteter ikke er at begunstige enkeltpersoner, men at sikre konsulære repræsentationers effektive udøvelse af deres virksomhed på deres respektive staters vegne,

idet det bekræftes , at den folkeretlige sædvaneret fortsat gælder for forhold, som ikke udtrykkeligt omfattes af denne konventions bestemmelser.

blevet enige om følgende:

Artikel 1

Definitioner.

     1. I denne konvention har nedennævnte udtryk følgende betydning:

  • a) »konsulær repræsentation« er ethvert generalkonsulat, konsulat, vicekonsulat eller konsularagentur:
  • b) »konsulatdistrikt« er det territorium, som er henlagt under en konsulær repræsentation med henblik på varetagelse af konsulære opgaver;
  • c) »konsulatschefen« er den person, som har til opgave at virke i en sådan egenskab;
  • d) »konsulatsembedsmand« er enhver person, inklusive konsulatschefen, som i den pågældende egenskab er betroet varetagelsen af konsulære opgaver;
  • e) »konsulatsfunktionær« er enhver person, der er beskæftiget med administrative eller tekniske opgaver ved en konsulær repræsentation;
  • f) »tjenestepersonale« omfatter enhver person, der er beskæftiget med husligt arbejde ved en konsulær repræsentation;
  • g) »konsulatsmedlemmer« er konsulatsembedsmænd, konsulatsfunktionærer og tjenestepersonale;
  • h) »konsulatspersonale« omfatter konsulatsembedsmænd, med undtagelse af konsulatschefen, konsulatsfunktionærer og tjenestepersonale;
  • i) »private tjenestefolk« er sådanne, som er beskæftiget udelukkende som privat hushjælp hos et konsulatsmedlem;
  • j) »konsulatsområde« er de bygninger eller dele af sådanne med tilhørende grund uanset ejerforholdet, som udelukkende benyttes til den konsulære repræsentations formål;
  • k) »konsulatsarkiver« omfatter alle den konsulære repræsentations akter, dokumenter, korrespondance, bøger, film, lydbånd og journaler samt chiffermateriale og koder, kartoteker og alt inventar, som er bestemt til deres beskyttelse eller opbevaring.

     2. Der er to kategorier af konsulatsembedsmænd: udsendte konsulatsembedsmænd og honorære konsulatsembedsmænd. Bestemmelserne i denne konventions kapitel II gælder for konsulære repræsentationer, der ledes at udsendte konsulatsembedsmænd; bestemmelserne i kapitel III gælder for konsulære repræsentationer, der ledes af honorære konsulatsembedsmænd.

     3. Den særlige stilling for konsulatsmedlemmer, der er statsborgere eller fast bosiddende i modtagerstaten, er fastlagt i denne konventions artikel 71.

Kapitel I.

Konsulære forbindelser i almindelighed.

Afsnit 1.

Oprettelse og varetagelse af konsulære forbindelser.

Artikel 2

Oprettelse af konsulære forbindelser.

     1. Oprettelsen af konsulære forbindelser mellem stater sker ved gensidig aftale.

     2. Aftale om oprettelse af diplomatiske forbindelser mellem to stater indebærer, medmindre andet er angivet, tillige aftale om oprettelse af konsulære forbindelser.

     3. Afbrydelse af diplomatiske forbindelser medfører ikke ipso facto afbrydelse af konsulære forbindelser.

Artikel 3

Varetagelse af konsulære opgaver.

Konsulære opgaver varetages af konsulære repræsentationer. De kan også udøves af diplomatiske repræsentationer i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser.

Artikel 4

Oprettelse af konsulære repræsentationer.

     1. En konsulær repræsentation kan kun oprettes på modtagerstatens territorium med dennes samtykke.

     2. Den konsulære repræsentations sæde, klasse og distrikt bestemmes af udsenderstaten og skal godkendes af modtagerstaten.

     3. Senere ændringer i den konsulære repræsentations sæde, klasse eller distrikt kan kun foretages af udsenderstaten med modtagerstatens samtykke.

     4. Modtagerstatens samtykke kræves ligeledes, såfremt et generalkonsulat eller et konsulat ønsker at oprette et vicekonsulat eller et konsularagentur på et andet sted end det, hvor det selv er oprettet.

     5. Modtagerstatens forudgående og udtrykkelige samtykke kræves ligeledes til åbning af et kontor, som skal udgøre en del af en bestående konsulær repræsentation uden for dennes sæde.

Artikel 5

Konsulære opgaver.

Konsulære opgaver består i:

  • a) at beskytte udsenderstatens og dens statsborgeres - såvel fysiske som juridiske personers - interesser i modtagerstaten inden for de af folkeretten tilladte rammer;
  • b) at fremme udviklingen af kommercielle, økonomiske, kulturelle og videnskabelige forbindelser mellem udsenderstaten og modtagerstaten og i øvrigt at udbygge venskabelige forbindelser imellem dem i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention;
  • c) på enhver lovlig måde at skaffe sig oplysning om forhold og udvikling på det kommercielle, økonomiske, kulturelle og videnskabelige område i modtagerstaten, at indberette derom til udsenderstatens regering og at give oplysninger til interesserede personer;
  • d) at udstede pas og rejsedokumenter til udsenderstatens statsborgere og visa og andre fornødne dokumenter til personer, der ønsker at rejse til udsenderstaten;
  • e) at yde hjælp og bistand til udsenderstatens statsborgere, såvel fysiske som juridiske personer;
  • f) at virke som notar og civilregisterfører og i anden lignende egenskab samt at varetage visse administrative opgaver, forudsat at modtagerstatens love og bestemmelser ikke er til hinder herfor;
  • g) at varetage udsenderstatens statsborgeres interesser - såvel for fysiske som juridiske personer - i tilfælde af arvesuccession på modtagerstatens territorium i overenstemmelse med dennes love og bestemmelser;
  • h) inden for de af modtagerstatens love og bestemmelser fastsatte rammer at varetage mindreåriges og andre umyndiges interesser, når sådanne personer er statsborgere i udsenderstaten, især når et værgemål eller et kuratel er påkrævet for dem;
  • i) under iagttagelse af gældende praksis og fremgangsmåde i modtagerstaten at repræsentere udsenderstatens statsborgere eller foranledige, at de bliver behørigt repræsenteret over for modtagerstatens domstole og andre myndigheder med henblik på, i overensstemmelse med modtagerstatens love og bestemmelser, at udvirke midlertidige foranstaltninger til beskyttelse af sådanne statsborgeres rettigheder og interesser, når de pågældende på grund af fravær eller andre årsager ikke i tide kan overtage varetagelsen af deres rettigheder og interesser;
  • j) at videregive judicielle eller ikke-judicielle dokumenter eller at udføre retsanmodninger eller begæringer om optagelse af vidneforklaringer til brug for udsenderstatens domstole i overensstemmelse med gældende internationale aftaler eller, i mangel af sådanne internationale aftaler, på enhver anden måde, som er forenelig med modtagerstatens love og bestemmelser;
  • k) at føre det i udsenderstatens love og bestemmelser hjemlede tilsyn og kontrol med skibe hjemmehørende i udsenderstaten og med de i denne indregistrerede luftfartøjer samt med deres besætninger:
  • l) at yde bistand til de i denne artikels stk. k) nævnte skibe og luftfartøjer samt til deres besætninger, at modtage erklæringer om et skibs rejse, undersøge og visere skibspapirerne samt - uden at foregribe modtagerstatens myndigheders beføjelser - at anstille undersøgelser vedrørende begivenheder, som er indtruffet under rejsen og afgøre tvistigheder af enhver art mellem føreren, officererne og mandskabet i det omfang, dette måtte være hjemlet i udsenderstatens love og bestemmelser;
  • m) at varetage alle andre opgaver, som udsenderstaten pålægger en konsulær repræsentation, og som ikke er forbudt ifølge modtagerstatens love og bestemmelser eller som modtagerstaten ikke modsætter sig, eller som omhandles i de internationale aftaler, som er gældende i forholdet mellem udsenderstaten og modtagerstaten.

Artikel 6

Varetagelse af konsulære opgaver uden for konsulatsdistriktet.

Under særlige omstændigheder kan en konsulatsembedsmand med modtagerstatens samtykke varetage sine opgaver uden for sit konsulatsdistrikt.

Artikel 7

Varetagelse af konsulære opgaver i tredjestat.

Udsenderstaten kan efter forudgående anmeldelse til vedkommende stater pålægge en konsulær repræsentation, som er oprettet i een stat, at varetage konsulære opgaver i en anden stat, medmindre en af modtagerstaterne udtrykkeligt gør indsigelse herimod.

Artikel 8

Varetagelse af konsulære opgaver for en tredjestat.

Efter behørig anmeldelse til modtagerstaten kan en af udsenderstatens konsulære repræsentationer varetage konsulære opgaver i modtagerstaten på en tredjestats vegne, medmindre modtagerstaten modsætter sig dette.

Artikel 9

Konsulatschefers klasser.

     1. Konsulatschefer inddeles i følgende fire klasser:

  • a) generalkonsuler
  • b) konsuler
  • c) vicekonsuler
  • d) konsularagenter.

     2. Denne artikels stk. 1 begrænser på ingen måde nogen af de kontraherende parters ret til at fastsætte betegnelsen for andre konsulatsembedsmænd end konsulatschefer.

Artikel 10

Konsulatschefers udnævnelse og adgang til at varetage deres opgaver.

     1. Konsulatschefer udnævnes af udsenderstaten og får af modtagerstaten adgang til varetagelse af deres opgaver.

     2. Med forbehold af denne konventions bestemmelser fastsættes formerne for konsulatschefers udnævnelse og for deres adgang til at varetage deres opgaver ved henholdsvis udsenderstatens og modtagerstatens love, bestemmelser og sædvaner.

Artikel 11

Konsulpatentet eller anmeldelse af udnævnelsen.

     1. Konsulatschefen skal af udsenderstaten forsynes med et dokument i form af eet patent eller lignende instrument udfærdiget for hver enkelt udnævnelse med bekræftelse af hans beføjelser og i almindelighed med oplysning om hans fulde navn, kategori og klasse, konsulatsdistrikt og den konsulære repræsentations sæde.

     2. Udsenderstaten skal fremsende patentet eller det tilsvarende instrument ad diplomatisk eller anden passende vej til regeringen i den stat, på hvis territorium konsulatschefen skal varetage sine opgaver.

     3. I stedet for et patent eller lignende instrument kan udsenderstaten med modtagerstatens samtykke sende sidstnævnte stat en anmeldelse indeholdende de i denne artikels stk. 1 foreskrevne oplysninger.

Artikel 12

Eksekvatur.

     1. Konsulatschefen får adgang til at varetage sine opgaver ved en bemyndigelse fra modtagerstaten, der uanset i hvilken form bemyndigelsen foreligger, betegnes som eksekvatur.

     2. En stat. som afslår at meddele eksekvatur, er ikke forpligtet til at begrunde et sådant afslag over for udsenderstaten.

     3. Med forbehold af bestemmelserne i artiklerne 13 og 15 kan en konsulatschef ikke overtage sin post, før han har modtaget eksekvatur.

Artikel 13

Foreløbig adgang for konsulatschefer til at varetage deres opgaver.

En konsulatschef kan, i afventning af at eksekvatur gives, få foreløbig adgang til at varetage sine opgaver. I sådanne tilfælde skal denne konventions bestemmelser finde anvendelse.

Artikel 14

Anmeldelse til konsulatsdistriktets myndigheder.

Så snart en konsulatschef får adgang til selv foreløbigt at varetage sine opgaver, skal modtagerstaten straks give de kompetente myndigheder i konsulatsdistriktet meddelelse herom. Modtagerstaten skal endvidere sørge for, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til at sætte konsulatschefen i stand til at varetage sine embedspligter og nyde godt af denne konventions bestemmelser.

Artikel 15

Midlertidig varetagelse af konsulatschefens opgaver.

     1. Såfremt en konsulatschef er ude af stand til at varetage sine opgaver, eller chefsposten ved den konsulære repræsentation er ubesat, kan en fungerende chef midlertidig virke som konsulatschef.

     2. Den fungerende konsulatschefs fulde navn skal af udsenderstatens diplomatiske repræsentation anmeldes til modtagerstatens udenrigsministerium eller til en af dette udpeget myndighed; såfremt udsenderstaten ingen diplomatisk repræsentation har i modtagerstaten, skal anmeldelsen foretages af konsulatschefen eller i hans forfald af udsenderstatens kompetente myndigheder. Denne anmeldelse skal i almindelighed ske i forvejen. Modtagerstaten kan gøre adgangen for en person til at virke som fungerende konsulatschef betinget af sit samtykke, såfremt den pågældende hverken er diplomatisk repræsentant eller konsulatsembedsmand for udsenderstaten i modtagerstaten.

     3. Modtagerstatens kompetente myndigheder skal yde den fungerende konsulatschef bistand og beskyttelse. Så længe han er leder af repræsentationen, skal denne konventions bestemmelser finde anvendelse på ham på samme grundlag som på chefen for den pågældende konsulære repræsentation. Modtagerstaten skal imidlertid ikke være forpligtet til at yde en fungerende konsulatschef nogen lettelse, forrettighed eller immunitet, som konsulatschefen kun nyder ud fra forudsætninger, der ikke opfyldes af den fungerende konsulatschef.

     4. Når et medlem af det diplomatiske personale ved udsenderstatens diplomatiske repræsentation i modtagerstaten af udsenderstaten udpeges til fungerende konsulatschef under de i denne artikels stk. 1 omhandlede omstændigheder, skal han fortsat nyde diplomatiske forrettigheder og immuniteter, såfremt modtagerstaten ikke modsætter sig dette.

Artikel 16

Konsulatschefers indbyrdes rangfølge.

     1. Konsulatschefer skal inden for hver klasse tage rang efter datoen for meddelelse af eksekvatur.

     2. Såfremt der imidlertid gives chefen for en konsulær repræsentation foreløbig adgang til at varetage sine opgaver, før han opnår eksekvatur, skal hans anciennitet regnes fra datoen for hans foreløbige godkendelse, og denne anciennitet opretholdes efter meddelelse af eksekvatur.

     3. Rangfølgen for to eller flere konsulatschefer, som har opnået eksekvatur eller foreløbig godkendelse på samme dato, skal afgøres på grundlag af de datoer, på hvilke deres patenter eller lignende instrumenter eller de i artikel 11, stk. 3, omhandlede anmeldelser blev forelagt modtagerstaten.

     4. Fungerende konsulatschefer tager rang efter alle konsulatschefer; deres indbyrdes rangfølge fastsættes efter datoen for overtagelsen af deres opgaver som fungerende konsulatschefer således som anført i de i henhold til artikel 15, stk. 2, afgivne anmeldelser.

     5. Honorære konsulatsembedsmænd, der er konsulatschefer, tager inden for hver klasse rang efter udsendte konsulatschefer i den rækkefølge og i henhold til de bestemmelser, som er fastsat i de foregående stykker.

     6. Konsulatschefer har forrang frem for konsulatsembedsmænd, som ikke har førstnævnte status.

Artikel 17

Konsulatsembedsmænds udførelse af diplomatiske embedshandlinger.

     1. I en stat, hvor udsenderstaten ikke har nogen diplomatisk repræsentation og ikke repræsenteres af en tredjestats diplomatiske repræsentation, kan en konsulatsembedsmand med modtagerstatens samtykke, og uden at hans konsulære stilling berøres deraf, bemyndiges til at foretage diplomatiske embedshandlinger. Udførelsen af sådanne handlinger ved en konsulatsembedsmand giver ikke denne nogen ret til at kræve diplomatiske forrettigheder og immuniteter.

     2. En konsulatsembedsmand kan efter anmeldelse til modtagerstaten fungere som udsenderstatens repræsentant ved enhver international organisation. Under udførelsen af et sådant hverv har han krav på alle forrettigheder og immuniteter, der tilstås en sådan repræsentant efter folkeretlig sædvane eller i medfør af internationale overenskomster; når han varetager konsulære opgaver, har han dog ikke krav på større fritagelse fra jurisdiktion, end der tilkommer en konsulatsembedsmand i medfør af denne konvention.

Artikel 18

To eller flere staters udnævnelse af samme person til konsulatsembedsmand.

To eller flere stater kan med modtagerstatens samtykke udnævne samme person til konsulatsembedsmand i modtagerstaten.

Artikel 19

Udnævnelse af konsulatspersonale.

     1. Med forbehold af bestemmelserne i artiklerne 20, 22 og 23 kan udsenderstaten frit udnævne sit konsulatspersonale.

     2. Alle konsulatsembedsmænds fulde navn, kategori og klasse skal, med undtagelse af konsulatschefens, af udsenderstaten anmeldes til modtagerstaten så lang tid i forvejen, at modtagerstaten, hvis den ønsker det, kan udøve sin ret i henhold til artikel 23, stk. 3.

     3. Udsenderstaten kan, såfremt dette kræves efter dens love og bestemmelser, anmode modtagerstaten om at meddele eksekvatur til andre konsulatsembedsmænd end konsulatschefen.

     4. Modtagerstaten kan meddele eksekvatur til andre konsulatsembedsmænd end konsulatschefen, såfremt dette kræves ifølge dens love og bestemmelser.

Artikel 20

Konsulatspersonalets størrelse.

Når der ikke er truffet udtrykkelig aftale om konsulatspersonalets størrelse, kan modtagerstaten kræve, at personalets størrelse holdes inden for sådanne grænser, som af modtagerstaten anses for rimelige og normale i betragtning af omstændigheder og forhold i konsulatsdistriktet og af vedkommende konsulære repræsentations behov.

Artikel 21

Rangfølgen for embedsmændene ved en konsulær repræsentation.

Rangfølgen for embedsmændene ved en konsulær repræsentation og enhver ændring heri skal af udsenderstatens diplomatiske repræsentation - eller såfremt den pågældende stat ikke har nogen sådan repræsentation i modtagerstaten - af konsulatschefen meddeles modtagerstatens udenrigsministerium eller den af dette udpegede myndighed.

Artikel 22

Konsulatsembedsmænds nationalitet.

     1. Konsulatsembedsmænd skal i princippet være statsborgere i udsenderstaten.

     2. Konsulatsembedsmænd må ikke udpeges blandt modtagerstatens statsborgere, medmindre denne stat har givet sit udtrykkelige samtykke dertil, hvilket til enhver tid kan trækkes tilbage.

     3. Modtagerstaten kan forbeholde sig den samme ret med hensyn til tredjelands statsborgere, der ikke samtidig er statsborgere i udsenderstaten.

Artikel 23

Personer som erklæres non grata.

     1. Modtagerstaten kan til enhver tid meddele udsenderstaten, at en konsulatsembedsmand er persona non grata, eller at et hvilket som helst andet medlem af konsulatspersonalet er uønsket. I sådanne tilfælde skal udsenderstaten enten hjemkalde den pågældende eller bringe hans tjeneste ved den konsulære repræsentation til ophør.

     2. Hvis udsenderstaten nægter eller inden for et rimeligt tidsrum undlader at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne artikels stk. 1, kan modtagerstaten enten tilbagekalde den pågældende persons eksekvatur eller ophøre med at betragte ham som medlem af konsulatspersonalet.

     3. En person, der udnævnes til konsulatsmedlem, kan erklæres for uønsket før ankomsten til modtagerstatens territorium eller, hvis han allerede befinder sig i modtagerstaten, før han indtræder i sin tjeneste ved den konsulære repræsentation. I sådanne tilfælde skal udsenderstaten tilbagekalde hans udnævnelse.

     4. I de i denne artikels stk. 1 og 3 omhandlede tilfælde er modtagerstaten ikke forpligtet til at begrunde sin afgørelse over for udsenderstaten.

Artikel 24

Anmeldelse til modtagerstaten af udnævnelser, ankomster og afrejser.

     1. Modtagerstatens udenrigsministerium eller den af dette udpegede myndighed skal underrettes om

  • a) udnævnelsen af konsulatsmedlemmer, disses ankomst til den konsulære repræsentation efter udnævnelsen, deres endelige afrejse eller ophør af deres tjeneste og andre ændringer i deres stilling, som indtræder under deres tjeneste ved den konsulære repræsentation;
  • b) ankomst og endelig afrejse af en person, der tilhører et konsulatsmedlems familie, og som udgør en del af dettes husstand, og eventuelt at en person bliver eller ophører at være sådant familiemedlem:
  • c) ankomst og endelig afrejse af private tjenestefolk og eventuelt ophør af deres tjeneste som sådanne;
  • d) ansættelse og fratrædelse af personer, der er bosiddende i modtagerstaten som konsulatsmedlemmer eller som private tjenestefolk, der er berettiget til forrettigheder og immuniteter.

     2. Om muligt skal meddelelse ligeledes gives forud for ankomst og endelig afrejse.

Afsnit 2.

Ophør af konsulære funktioner.

Artikel 25

Ophør af et konsulatsmedlems tjeneste.

Et konsulatsmedlems tjeneste ophører bl. a.:

  • a) når udsenderstaten til modtagerstaten har anmeldt, at hans tjeneste er ophørt;
  • b) når hans eksekvatur tilbagekaldes;
  • c) når udsenderstaten fra modtagerstaten har modtaget meddelelse om, at denne ikke længere betragter ham som konsulatsmedlem.

Artikel 26

Udrejse fra modtagerstatens territorium.

Modtagerstaten skal, også i tilfælde af væbnet konflikt, indrømme konsulatsmedlemmerne og de private tjenestefolk, når disse ikke er statsborgere i modtagerstaten, samt de medlemmer af deres familier, som tilhører deres husstand, uanset deres nationalitet, den tid og de lettelser, der er nødvendige til at sætte dem i stand til at forberede deres afrejse, og til at de kan afrejse på det tidligst mulige tidspunkt, efter at de pågældende medlemmers tjeneste er ophørt. Modtagerstaten skal især om fornødent stille de transportmidler til deres rådighed. som er nødvendige til befordring af dem selv og deres ejendele, bortset fra sådanne ejendele, som er erhvervet i modtagerstaten, og som det er forbudt at udføre på afrejsetidspunktet.

Artikel 27

Beskyttelse af konsulatsområdet og konsulatsarkiver samt af udsenderstatens interesser under særlige omstændigheder.

     1. Hvis de konsulære forbindelser mellem to stater afbrydes:

  • a) skal modtagerstaten også i tilfælde af væbnet konflikt, respektere og beskytte den konsulære repræsentations område, ejendele og arkiver,
  • b) kan udsenderstaten betro opsynet med konsulatsområdet, de ejendele, der befinder sig deer, samt konsulatsarkivet til en for modtagerstaten acceptabel tredjestat,
  • c) kan udsenderstaten betro beskyttelsen af sine egne og sine statsborgeres interesser til en for modtagerstaten acceptabel tredjestat.

     2. Hvis en konsulær repræsentation lukkes midlertidigt eller vedvarende, skal bestemmelserne i denne artikels stk. 1, pkt. a) finde anvendelse. Endvidere

  • a) kan udsenderstaten, hvis den ikke er repræsenteret i modtagerstaten ved en diplomatisk repræsentation,men har en anden konsulær repræsentation på den pågældende stats territorium, betro sidstnævnte konsulære repræsentation opsynet med de lokaler, som har været benyttet af dem lukkede konsulære repræsentation, med de ejendele, der befinder sig deri, og med konsulatsarkivet samt - med udsenderstatens samtykke - varetagelsen af de konsulære opgaver i det pågældende konsulatsdistrikt; eller
  • b) hvis udsenderstaten ikke har nogen diplomatisk repræsentation og ej heller nogen anden konsulær repræsentation i modtagerstaten, finder bestemmelserne i denne artikels stk. 1. pkt. b) og c) anvendelse.

Kapitel II.

Lettelser, forrettigheder og immuniteter for konsulære

repræsentationer, udsendte konsulatsembedsmænd og andre konsulatsmedlemmer.

Afsnit 1.

Lettelser, forrettigheder og immuniteter for konsulære

repræsentationer.

Artikel 28

Lettelser for en konsulær repræsentations virksomhed.

Modtagerstaten skal yde alle lettelser til varetagelse af en konsulær repræsentations opgaver.

Artikel 29

Anvendelse af rigsflag og rigsvåben.

     1. Udsenderstaten har ret til at benytte sit rigsflag og rigsvåben i modtagerstaten i overensstemmelse med denne artikels bestemmelser.

     2. Udsenderstatens flag kan hejses og dens rigsvåben anbringes på den bygning, der benyttes af den konsulære repræsentation, og ved indgangsdøren til denne, ved konsulatschefens bolig og på hans transportmidler, når disse anvendes i tjenstligt øjemed.

     3. Under udøvelsen af den ved denne artikel hjemlede ret skal der tages hensyn til modtagerstatens love, bestemmelser og sædvaner.

Artikel 30

Lokaler.

     1. Modtagerstaten skal i overensstemmelse med sine love og bestemmelser enten lette udsenderstaten erhvervelsen af de for dennes konsulære repræsentation nødvendige lokaler på dens territorium eller være den behjælpelig med at finde lokaler på anden måde.

     2. Modtagerstaten skal ligeledes om fornødent være den konsulære repræsentation behjælpelig med at finde passende boliger til dens medlemmer.

Artikel 31

Konsulatsområdets ukrænkelighed.

     1. Konsulatsområdet er ukrænkeligt i det i denne artikel fastsatte omfang.

     2. Modtagerstatens myndigheder må ikke betræde den del af konsulatsområdet, der udelukkende anvendes i tjenstligt øjemed, uden at have indhentet samtykke hertil fra konsulatschefen eller en af ham udpeget person eller fra chefen for udsenderstatens diplomatiske repræsentation. Konsulatschefens samtykke kan imidlertid betragtes som givet i tilfælde af brand eller andre ulykker, som kræver øjeblikkelige beskyttelsesforanstaltninger.

     3. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikels stk. 2 har modtagerstaten en særlig pligt til at træffe enhver passende foranstaltning til beskyttelse af konsulatsområdet mod enhver indtrængen eller beskadigelse og til at forhindre enhver forstyrrelse af ro og orden på konsulatsområdet eller krænkelse af repræsentationens værdighed.

     4. Konsulatsområdet, de på dette værende møbler og den konsulære repræsentations ejendom og transportmidler er fritaget for enhver form for rekvisition til forsvarsformål eller i almennyttigt øjemed. Såfremt ekspropriation er nødvendig til sådanne formål, skal der træffes enhver mulig foranstaltning til at undgå indgreb i varetagelsen af konsulære opgaver, og der skal betales øjeblikkelig, fyldestgørende og effektiv erstatning til udsenderstaten.

Artikel 32

Konsulatsområdets skattefrihed.

     1. Konsulatsområdet og den udsendte konsulatschefs bolig, som ejes eller lejes af udsenderstaten eller en person, der handler på dennes vegne, skal være fritaget for alle stats-, amts- eller kommuneskatter og afgifter bortset fra sådanne, som udgør betaling for bestemte tjenesteydelser.

     2. Den i denne artikels stk. 1 omhandlede skattefrihed gælder ikke sådanne afgifter og skatter, som ifølge modtagerstatens love måtte pålignes personer, med hvilke udsenderstaten eller en person, der handler på dens vegne, har indgået retshandeler.

Artikel 33

Konsulatsarkivers og -dokumenters ukrænkelighed.

Konsulatsarkiver og -dokumenter skal stedse være ukrænkelige, uanset hvor de måtte befinde sig.

Artikel 34

Bevægelsesfrihed.

Med forbehold af gældende love og bestemmelser vedrørende zoner, hvortil adgang er forbudt eller begrænset af hensyn til statens sikkerhed, skal modtagerstaten sikre alle konsulatsmedlemmer bevægelses- og rejsefrihed inden for sit territorium.

Artikel 35

Kommunikationsfrihed.

     1. Modtagerstaten skal tillade og beskytte den konsulære repræsentations kommunikationsfrihed i alle officielle anliggender. Ved kommunikation med udsenderstatens regering, diplomatiske repræsentationer og andre konsulære repræsentationer uanset disses beliggenhed, kan den konsulære repræsentation benytte alle dertil egnede midler, herunder diplomatiske eller konsulære kurerer, diplomatisk eller konsulær post samt kode og chiffermeddelelser. Den konsulære repræsentation må dog kun installere og benytte radiosendere med modtagerstatens samtykke.

     2. Den konsulære repræsentations officielle korrespondance skal være ukrænkelig. Officiel korrespondance omfatter al korrespondance vedrørende den konsulære repræsentation og dens virksomhed.

     3. Konsulatsposten må ikke åbnes eller tilbageholdes. Hvis modtagerstatens kompetente myndigheder har skellig grund til at antage. at posten indeholder andet end den i denne artikels stk. 4 omhandlede korrespondance eller dokumenter eller artikler, kan de begære, at posten i deres nærværelse åbnes af en dertil bemyndiget repræsentant for udsenderstaten. Hvis udsenderstatens myndigheder afslår denne begæring, skal posten returneres til sit afsendelsessted.

     4. De forsendelser, der udgør konsulatsposten, skal bære synlige ydre kendetegn på deres beskaffenhed og må kun indeholde tjenstlig korrespondance samt dokumenter eller artikler, der udelukkende er beregnet til officielt brug.

     5. Konsulatskureren skal være forsynet med et officielt dokument, der angiver hans stilling og antallet af forsendelser, der indgår i konsulatsposten. Kun i tilfælde, hvor modtagerstaten giver sit samtykke dertil, må han være statsborger i modtagerstaten eller være fast bosiddende i denne, medmindre han er statsborger i udsenderstaten. Han skal under varetagelsen af sine opgaver beskyttes af modtagerstaten. Han skal nyde personlig ukrænkelighed og skal ikke kunne underkastes nogen form for anholdelse eller tilbageholdelse.

     6. Udsenderstaten samt dens diplomatiske og konsulære repræsentationer kan udpege konsulatskurerer ad hoc. I sådanne tilfælde gælder bestemmelserne i denne artikels stk. 5 ligeledes, idet de deri nævnte immuniteter dog ophører, når en sådan kureer har overgivet den ham betroede konsulatspost til adressaten.

     7. Konsulatspost kan overlades til kaptajnen på et skib eller kommercielt luftfartøj med planmæssig landing i en anerkendt ankomsthavn. Han skal være forsynet med et officielt dokument, der angiver antallet af de forsendelser, der indgår i posten, men han skal ikke anses for at være konsulatskureer. Den konsulære repræsentation kan efter aftale med vedkommende lokale myndigheder sende et af sine medlemmer for direkte og frit at overtage posten fra skibets eller luftfartøjets kaptajn.

Artikel 36

Forbindelse med og adgang til udsenderstatens statsborgere.

     1. For at lette varetagelsen af konsulære opgaver i forhold til udsenderstatens statsborgere:

  • a) skal konsulatsembedsmænd frit kunne sætte sig i forbindelse med udsenderstatens statsborgere og have adgang til disse. Udsenderstatens statsborgere skal nyde samme frihed med hensyn til forbindelse med og adgang til udsenderstatens konsulatsembedsmænd:
  • b) såfremt en statsborger i udsenderstaten inden for konsulatsdistriktet anholdes eller hensættes i fængsel eller varetægtsfængsel eller iøvrigt undergives nogen frihedsberøvende foranstaltning, skal modtagerstatens kompetente myndigheder ufortøvet meddele dette til udsenderstatens konsulære repræsentation, hvis den pågældende person begærer det. Enhver meddelelse stilet til den konsulære repræsentation fra den person, der er anholdt eller hensat i fængsel eller varetægtsfængsel, eller som er undergivet anden frihedsberøvende foranstaltning, skal ligeledes ufortøvet fremsendes af de nævnte myndigheder. Disse myndigheder skal ufortøvet underrette den pågældende person om hans rettigheder i henhold til dette stykke;
  • c) har konsulatsembedsmænd ret til at besøge en statsborger fra udsenderstaten, der er hensat i fængsel eller varetægtsfængsel eller undergivet anden frihedsberøvende foranstaltning, samt til at samtale og brevveksle med ham og skaffe ham juridisk bistand. De har ligeledes ret til at besøge enhver statsborger fra udsenderstaten, som i henhold til dom eller retskendelse er undergivet fængsling, varetægtsfængsel eller tilbageholdelse inden for deres distrikt. Konsulatsembedsmænd skal dog afholde sig fra at træde i aktion for en statsborger, som er underkastet fængsling, varetægtsfængsel eller tilbageholdelse, når han udtrykkeligt modsætter sig et sådant skridt.

     2. De ved denne artikels stk. 1 hjemlede rettigheder skal udøves i overensstemmelse med modtagerstatens love og bestemmelser dog med det forbehold, at disse fuldt ud skal tilgodese de formål, som tilsigtes med de ved denne artikel hjemlede rettigheder.

Artikel 37

Oplysninger i tilfælde af dødsfald, værgemål, formynderskab, skibsforlis og luftfartsulykker.

Forudsat at de relevante oplysninger er tilgængelige for modtagerstatens kompetente myndigheder, har disse myndigheder pligt til:

  • a) såfremt en statsborger fra udsenderstaten afgår ved døden, ufortøvet at meddele dette til den konsulære repræsentation i hvis distrikt, dødsfaldet er indtruffet;
  • b) ufortøvet at give den kompetente konsulære repræsentation meddelelse om alle tilfælde, hvor udnævnelse af en værge eller formynder for en mindreårig eller af andre grunde umyndig person, som er statsborger i udsenderstaten, antages at være i den pågældende mindreårige eller umyndige persons interesse. Afgivelsen af sådanne meddelelser sker dog uden præjudice for virkningen af modtagerstatens love og bestemmelser vedrørende sådanne udnævnelser;
  • c) såfremt et skib af udsenderstatens nationalitet forliser eller grundstøder inden for modtagerstatens territorialfarvand eller indre farvande, eller såfremt et i udsenderstaten indregistreret luftfartøj forulykker på modtagerstatens territorium, ufortøvet at give den konsulære repræsentation, som er beliggende nærmest ved det sted, hvor begivenheden er indtruffet, meddelelse herom.

Artikel 38

Henvendelse til modtagerstatens myndigheder.

Konsulatsembedsmænd kan under varetagelsen af deres opgaver rette henvendelse til:

  • a) de kompetente lokale myndigheder inden for deres konsulatsdistrikt;
  • b) modtagerstatens kompetente centrale myndigheder, for så vidt og i det omfang, dette er tilladt ifølge modtagerstatens love, bestemmelser og sædvaner eller ifølge de herom gældende internationale overenskomster.

Artikel 39

Konsulatsgebyrer- og afgifter.

     1. Den konsulære repræsentation kan på modtagerstatens territorium opkræve de i udsenderstatens love og bestemmelser foreskrevne gebyrer og afgifter for konsulære tjenestehandlinger.

     2. De i denne artikels stk. 1 omhandlede beløb, der opkræves som gebyrer og afgifter samt kvitteringer for sådanne, skal være fritaget for alle afgifter og skatter i modtagerstaten.

Afsnit 2

Lettelser, forrettigheder og immuniteter for udsendte

konsulatsembedsmænd og andre konsulatsmedlemmer.

Artikel 40

Beskyttelse af konsulatsembedsmænd.

Modtagerstaten skal behandle konsulatsembedsmænd med skyldig respekt og skal træffe enhver rimelig forholdsregel for at forhindre ethvert angreb på deres person, frihed eller værdighed.

Artikel 41

Konsulatsembedsmænds personlige ukrænkelighed.

     1. Konsulatsembedsmænd skal ikke kunne underkastes anholdelse eller varetægtsfængsling undtagen i tilfælde af grove forbrydelser og efter afgørelse truffet af den kompetente judicielle myndighed.

     2. Bortset fra det i denne artikels stk. 1 omhandlede tilfælde må konsulatsembedsmænd ikke anbringes i fængsel eller underkastes andre begrænsninger i deres personlige frihed, medmindre dette sker for at fuldbyrde en endelig retsafgørelse.

     3. Såfremt der indledes straffesag mod en konsulatsembedsmand, skal han give møde for de kompetente myndigheder. Sådanne straffesager skal dog føres med den respekt, som tilkommer ham i kraft af hans officielle stilling; bortset fra det i denne artikels stk. 1 omhandlede tilfælde skal sagen føres på en måde, der hæmmer varetagelsen af konsulære opgaver mindst muligt. Når de under de i denne artikels stk. 1 omhandlede omstændigheder er blevet nødvendige at tilbageholde en konsulatsembedsmand, skal sagen mod ham fremmes med mindst mulig forsinkelse.

Artikel 42

Meddelelse om anholdelse, fængsling eller strafforfølgning.

Såfremt et konsulatsmedlem anholdes eller underkastes varetægtsfængsel, eller der indledes straffesag mod ham, skal modtagerstaten omgående underrette konsulatschefen. Såfremt denne selv bliver genstand for en sådan foranstaltning, skal modtagerstaten underrette udsenderstaten ad diplomatisk vej.

Artikel 43

Jurisdiktionsfritagelse.

     1. Konsulatsembedsmænd og -funktionærer skal ikke være underkastet modtagerstatens judicielle eller administrative myndigheders jurisdiktion for så vidt angår handlinger udført under varetagelsen af konsulære opgaver.

     2. Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 finder dog ikke anvendelse på civile søgsmål, der enten

  • a) hidrører fra en kontrakt, som er indgået af en konsulatsembedsmand eller -funktionær, og i hvilken den pågældende ikke udtrykkeligt eller stiltiende handlede på udsenderstatens vegne, eller
  • b) anlægges af en tredjemand for skade forvoldt ved et ulykkestilfælde i modtagerstaten af et køretøj, skib eller luftfartøj.

Artikel 44

Pligt til at afgive vidneforklaring.

     1. Det kan pålægges konsulatsmedlemmer at give møde som vidner under retssager eller i administrative sager. Konsulatsfunktionærer eller private tjenestefolk kan kun i de i denne artikels stk. 3 anførte tilfælde nægte at afgive vidneforklaring. Hvis en konsulatsembedsmand nægter dette, kan der ikke anvendes tvangs- eller strafforanstaltninger mod ham.

     2. Den myndighed, som begærer vidneforklaring af en konsulatsembedsmand, skal undgå at gribe forstyrrende ind i varetagelsen af hans opgaver. Den kan, når det er muligt, optage en sådan vidneforklaring på hans bopæl eller på den konsulære repræsentation eller modtage en skriftlig udtalelse fra ham.

     3. Konsulatsmedlemmer har ingen pligt til at afgive vidneforklaring om anliggender, der står i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver, eller til at fremlægge tjenstlig korrespondance og akter herom. De har endvidere ret til at nægte at afgive vidneforklaring som sagkyndige vedrørende udsenderstatens lovgivning.

Artikel 45

Afkald på forrettigheder og immuniteter.

     1. Udsenderstaten kan for et konsulatsmedlem give afkald på en hvilken som helst af de ved artiklerne 41, 43 og 44 hjemlede forrettigheder og immuniteter.

     2. Bortset fra bestemmelsen i denne artikels stk. 3 skal afkaldet i alle tilfælde være udtrykkeligt og meddeles modtagerstaten skriftligt.

     3. Dersom en konsulatsembedsmand eller -funktionær anlægger en sag i et tilfælde, hvor han ville kunne nyde immunitet i medfør af artikel 43, afskærer dette ham fra at påberåbe sig sin immunitet i forhold til ethvert modkrav, der er direkte forbundet med det oprindelige krav.

     4. Afkald på immunitet i civile eller administrative sager indebærer ikke afkald på immunitet med hensyn til fuldbyrdelsen af den retslige afgørelse; hertil kræves et særligt afkald.

Artikel 46

Fritagelse for registrering som udlændinge samt opnåelse af opholdstilladelser.

     1. Konsulatsembedsmænd og -funktionærer samt de til deres husstand hørende familiemedlemmer skal være fritaget for alle i modtagerstatens love og bestemmelser indeholdte forpligtelser med hensyn til registrering af udlændinge samt opholdstilladelser.

     2. Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 finder dog ikke anvendelse på konsulatsfunktionærer, som ikke har varig ansættelse i udsenderstatens tjeneste, eller som har privat indtægtsgivende beskæftigelse i modtagerstaten, eller på noget medlem af en sådan funktionærs familie.

Artikel 47

Fritagelse for arbejdstilladelser.

     1. Konsulatsmedlemmer skal med hensyn til tjeneste udført for udsenderstaten være fritaget for enhver forpligtelse til at søge arbejdstilladelser, som pålægges ifølge modtagerstatens love og bestemmelser vedrørende beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft.

     2. Konsulatsembedsmænds og -funktionærers private tjenestefolk skal, for så vidt de ikke har anden indtægtsgivende beskæftigelse i modtagerstaten, være fritaget for de i denne artikels stk. 1 omhandlede forpligtelser.

Artikel 48

Fritagelse med hensyn til social tryghed.

     1. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikels stk. 3 skal konsulatsmedlemmer i udøvelsen af deres tjeneste for udsenderstaten samt de til deres husstand hørende familiemedlemmer være fritaget for de i modtagerstaten eventuelt gældende bestemmelser om social tryghed.

     2. Den ved denne artikels stk. 1 hjemlede fritagelse gælder ligeledes for private tjenestefolk, der udelukkende er beskæftiget af konsulatsmedlemmer på betingelse af:

  • a) at de hverken er statsborgere i modtagerstaten eller har fast bopæl i denne, samt
  • b) at de omfattes af de i udsenderstaten eller i en tredjestat gældende bestemmelser om social tryghed.

     3. Konsulatsmedlemmer, der beskæftiger personer, som ikke omfattes af den ved denne artikels stk. 2 hjemlede fritagelse, skal overholde de forpligtelser, som modtagerstatens lovgivning om social tryghed pålægger arbejdsgivere.

     4. De ved denne artikels stk. 1 og 2 hjemlede fritagelser skal ikke udelukke frivillig deltagelse i modtagerstatens sociale tryghedsordning, såfremt en sådan deltagelse er tilladt af denne stat.

Artikel 49

Fritagelse for beskatning.

     1. Konsulatsembedsmænd og -funktionærer samt de til deres husstand hørende familiemedlemmer er fritaget for alle afgifter og skatter, personlige såvel som ejendomsskatter, stats-, amts- eller kommuneskatter, undtagen

  • a) sådanne indirekte skatter, som normalt indregnes i prisen på varer og tjenesteydelser;
  • b) afgifter og skatter på privat fast ejendom beliggende på modtagerstatens territorium - dog med forbehold af bestemmelserne i artikel 32;
  • c) dødsbo- og arveafgifter samt afgifter af overdragelser, der opkræves af modtagerstaten - dog med forbehold af bestemmelserne i artikel 51, pkt. b);
  • d) afgifter og skatter af privat indkomst, herunder kapitalvinding, der hidrører fra modtagerstaten, samt formueskat af investeringer i erhvervsvirksomheder eller finansinstitutter i modtagerstaten;
  • e) afgifter opkrævet for bestemte tjenesteydelser;
  • f) tinglysnings- og retsafgifter, prioriterings- samt stempelafgifter - dog med forbehold af bestemmelserne i artikel 32.

     2. Tjenestefolk skal være fritaget for afgifter og skatter af den løn, de modtager for deres tjeneste.

     3. Konsulatsmedlemmer, der beskæftiger personer, hvis løn eller gage ikke er fritaget for indkomstskat i modtager staten, skal overholde de forpligtelser, som dennes love og bestemmelser pålægger arbejdsgivere med hensyn til påligning af indkomstskat.

Artikel 50

Fritagelse for toldafgifter og -eftersyn.

     1. Modtagerstaten skal i overensstemmelse med sådanne love og bestemmelser, som den måtte gennemføre, tillade indførsel af og yde fritagelse for alle toldafgifter, skatter og tilsvarende afgifter, bortset fra gebyrer for opbevaring, kørsel og lignende ydelser på:

  • a) effekter til den konsulære repræsentations officielle brug;
  • b) effekter til personlig brug for en konsulatsembedsmand eller for de til hans husstand hørende familiemedlemmer, herunder effekter til brug ved hans bosættelse. Effekter til forbrug må ikke overskride de til direkte anvendelse for de pågældende personer nødvendige mængder.

     2. Konsulatsfunktionærer skal nyde de i denne artikels stk. 1 anførte forrettigheder og fritagelser for så vidt angår effekter, der indføres ved deres første indflytning.

     3. Konsulatsembedsmænds og de til deres husstand hørende familiemedlemmers personlige bagage skal være fritaget for eftersyn. Bagagen må kun efterses, såfremt der er alvorlig grund til at antage, at den indeholder andre effekter end de i denne artikels stk. 1, b) omhandlede eller effekter, hvis indførsel eller udførsel er forbudt ved modtagerstatens love og bestemmelser eller underkastet kontrol i medfør af dens karantænelovgivning og bestemmelser. Et sådant eftersyn skal foretages i overværelse af konsulatsembedsmanden eller det pågældende medlem af hans familie.

Artikel 51

Dødsboer efter konsulatsembedsmænd eller medlemmer af deres familie.

     1. I tilfælde af, at et konsulatsmedlem eller et til hans husstand hørende medlem af hans familie afgår ved døden, skal modtagerstaten:

  • a) tillade udførsel af den afdødes løsøre med undtagelse af sådanne ejendele, som er erhvervet i modtagerstaten, og hvis udførsel var forbudt på tidspunktet for dødsfaldet;
  • b) ikke opkræve stats-, amts- eller kommunale dødsbo- eller arveafgifter og afgifter af overdragelse for så vidt angår løsøre, hvis tilstedeværelse i modtagerstaten alene skyldtes afdødes tilstedeværelse i nævnte stat som konsulatsmedlem eller som medlem af et konsulatsmedlems familie.

Artikel 52

Fritagelse for personlige tjenesteydelser og andre ydelser.

Modtagerstaten skal fritage konsulatsmedlemmer og de til deres husstand hørende familiemedlemmer for alle personlige tjenesteydelser, borgerligt ombud af enhver art og militære forpligtelser i forbindelse med rekvisition, ydelser til militæret og indkvartering.

Artikel 53

Konsulære forrettigheder og immuniteters begyndelse og ophør.

     1. Ethvert konsulatsmedlem skal nyde de ved denne konvention hjemlede forrettigheder og immuniteter fra det øjeblik, han ankommer til modtagerstatens territorium for at overtage sin post eller, såfremt han allerede befinder sig på dens territorium, fra det øjeblik, han overtager sine opgaver ved den konsulære repræsentation.

     2. De til et konsulatsmedlems husstand hørende familiemedlemmer samt hans private tjenestefolk skal nyde de ved denne konvention hjemlede forrettigheder og immuniteter fra den dato, da det pågældende konsulatsmedlem nyder forrettigheder og immuniteter i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 eller fra den dato, da de ankommer til modtagerstatens territorium dog tidligst fra den dato, da de bliver sådanne medlemmer af det pågældende konsulatsmedlems familie eller private tjenestepersonale.

     3. Når et konsulatsmedlems virksomhed ophører, skal hans og de til hans husstand hørende familiemedlemmers eller private tjenestefolks forrettigheder og immuniteter normalt ophøre, når han forlader modtagerstaten eller efter udløbet af et tidsrum, som med rimelighed kan anses for fornødent hertil, afhængig af hvilket af disse tidspunkter, der indtræder først, men skal bestå indtil det pågældende tidspunkt, selv under en væbnet konflikt. For de i denne artikels stk. 2 omhandlede personer ophører forrettigheder og immuniteter, når de ophører med at tilhøre et konsulatsmedlems husstand eller udtræder af hans tjeneste; såfremt sådanne personer agter at forlade modtagerstaten inden for et rimeligt tidsrum derefter, skal deres forrettigheder og immuniteter dog bestå indtil deres afrejse.

     4. Med hensyn til handlinger udført af en konsulatsembedsmand eller -funktionær som et led i varetagelsen af hans opgaver, skal immuniteten dog fortsat bestå uden tidsbegrænsning.

     5. I tilfælde af et konsulatsmedlems død skal de til hans husstand hørende familiemedlemmer fortsat nyde de dem tilståede forrettigheder og immuniteter, indtil de udrejser af modtagerstaten eller indtil udløbet af et rimeligt tidsrum, som muliggør deres udrejse, afhængig af hvilket af disse tidspunkter, der indtræder først.

Artikel 54

Tredjestaters forpligtelser.

     1. Hvis en konsulatsembedsmand, som er på vej for at overtage sin post eller på tilbagerejse til denne eller til udsenderstaten, passerer gennem eller opholder sig i tredjeland, der har udstedt et visum til ham, såfremt et sådant er nødvendigt, skal tredjestaten tilstå ham alle de ved de øvrige artikler i denne konvention hjemlede rettigheder, som måtte være nødvendige for at sikre hans gennemrejse eller tilbagerejse. Det samme skal gælde ethvert til hans husstand hørende medlem af hans familie, som nyder sådanne forrettigheder og immuniteter, og som ledsager konsulatsembedsmanden eller rejser hver for sig for at slutte sig til ham eller for at vende tilbage til udsenderstaten.

     2. Under omstændigheder svarende til de i denne artikels stk. 1 omhandlede må tredjestater ikke hindre andre konsulatsmedlemmer eller de til deres husstand hørende familiemedlemmer i at passere gennem deres territorier.

     3. Tredjestater skal tilstå officiel korrespondance og andre officielle kommunikationer der er under befordring, herunder kode- og chiffermeddelelser, samme frihed og beskyttelse, som modtagerstaten er forpligtet til at yde i henhold til denne konvention. Tredjestater skal tilstå konsulatskurerer, der har opnået visum, såfremt et sådant var nødvendigt, og konsulatsforsendelser under befordring samme ukrænkelighed og beskyttelse, som modtagerstaten er forpligtet til at yde i medfør af denne konvention.

     4. De tredjestater ifølge denne artikels stk. 1, 2 og 3 påhvilende forpligtelser skal også gælde for de i de pågældende stykker anførte personer samt officielle kommunikationer og konsulatsforsendelser, hvis tilstedeværelse på tredjestats territorium skyldes force majeure.

Artikel 55

Overholdelse af modtagerstatens love og bestemmelser.

     1. Alle personer, som nyder forrettigheder og immuniteter har pligt til uden præjudice for disse at overholde modtagerstatens love og bestemmelser. Det er også deres pligt ikke at blande sig i denne stats indre anliggender.

     2. Konsulatsområdet må ikke benyttes på nogen måde, som måtte være uforenelig med de konsulære opgaver.

     3. Bestemmelserne i denne artikels stk. 2 udelukker ikke muligheden af, at andre institutioners eller organers kontorer indrettes i en del af den bygning, hvor konsulatslokalerne er beliggende, forudsat at sådanne kontorer holdes adskilt fra dem, der anvendes af konsulatet. I så fald skal de nævnte kontorer ikke anses for at udgøre en del af konsulatsområdet i denne konventions forstand

Artikel 56

Ansvarsforsikring.

Konsulatsmedlemmer skal opfylde alle krav, som modtagerstatens love og bestemmelser måtte foreskrive vedrørende ansvarsforsikring for benyttelse af køretøjer, skibe eller luftfartøjer.

Artikel 57

Særlige bestemmelser om privat indtægtsgivende beskæftigelse.

     1. Udsendte konsulatsembedsmænd må ikke til egen fordel udøve noget liberalt erhverv eller anden erhvervsvirksomhed i modtagerstaten.

     2. De ved dette kapitel hjemlede forrettigheder og immuniteter skal ikke tilstås:

  • a) konsulatsfunktionærer eller medlemmer af tjenestepersonalet, som har privat indtægtsgivende beskæftigelse i modtagerstaten;
  • b) de i dette stykkes punkt a) omhandlede personers familiemedlemmer eller private tjenestefolk;
  • c) et konsulatsmedlems familiemedlemmer, som selv har privat indtægtsgivende beskæftigelse i modtagerstaten.

Kapitel III.

Regler for honorære konsulatsembedsmænd og konsulære

repræsentationer, der ledes af sådanne embedsmænd.

Artikel 58

Almindelige bestemmelser vedrørende lettelser, forrettigheder og immuniteter.

     1. Artiklerne 28, 29, 30, 34, 35, 36, 37, 38 og 39, artikel 54, stk. 3, og artikel 55, stk. 2 og 3, finder anvendelse på konsulære repræsentationer, der ledes af en honorær konsulatsembedsmand. Endvidere skal sådanne konsulære repræsentationers lettelser, forrettigheder og immuniteter være underkastet artiklerne 59, 60, 61 og 62.

     2. Artiklerne 42 og 43, artikel 44, stk. 3, artiklerne 45 og 53 og artikel 55, stk. 1, finder anvendelse på honorære konsulatsembedsmænd. Endvidere skal sådanne konsulatsembedsmænds lettelser, forrettigheder og immuniteter være underkastet artiklerne 63, 64, 65, 66 og 67.

     3. De ved denne konvention hjemlede forrettigheder og immuniteter skal ikke tilstås medlemmer af en honorær konsulatsembedsmands familie eller konsulatsfunktionærs familiemedlemmer, når den pågældende funktionær er ansat ved en konsulær repræsentation, der ledes af en honorær konsulatsembedsmand.

     4. Udveksling af konsulatspost mellem to konsulære repræsentationer, der ledes af honorære konsulatsembedsmænd i forskellige stater, er ikke tilladt uden de to pågældende modtagerstaters samtykke.

Artikel 59

Beskyttelse af konsulatsområdet.

Modtagerstaten skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af området til en konsulær repræsentation, som ledes af en honorær konsulatsembedsmand, mod enhver indtrængen eller beskadigelse og til at forhindre enhver forstyrrelse af den konsulære repræsentations ro og orden eller krænkelse af dens værdighed.

Artikel 60

Skattefrihed for konsulatsområdet.

     1. Det konsulatsområde, som hører til en konsulær repræsentation, der ledes af en honorær konsulatsembedsmand og ejes af eller er lejet af udsenderstaten, skal være fritaget for enhver form for stats-, amts- og kommunale afgifter og skatter bortset fra sådanne, som udgør betaling for konkrete tjenesteydelser.

     2. Den i denne artikels stk. 1 omhandlede skattefrihed omfatter ikke sådanne afgifter og skatter, som ifølge modtagerstatens love og bestemmelser skal betales af den person, med hvem udsenderstaten har indgået en retshandel.

Artikel 61

Konsulatsarkivers og -dokumenters ukrænkelighed.

Arkiver og dokumenter tilhørende en konsulær repræsentation, der ledes af en honorær konsulatsembedsmand, skal til enhver tid være ukrænkelige, uanset hvor de måtte befinde sig, forudsat at de holdes adskilt fra andre akter og dokumenter og især fra konsulatschefens eller hans medarbejderes private korrespondance og fra de genstande, bøger eller dokumenter, der vedrører disses virksomhed eller erhverv.

Artikel 62

Toldfritagelse.

Modtagerstaten skal i overensstemmelse med sådanne love og bestemmelser, som den måtte gennemføre, tillade indførsel af og tilstå fritagelse for enhver form for told, skatter og tilsvarende afgifter bortset fra gebyrer for opbevaring, kørsel og lignende tjenesteydelser på følgende effekter, forudsat at disse er bestemt til officielt brug ved en konsulær repræsentation, der ledes af en honorær konsulatsembedsmand: rigsvåben, flag, skilte, segl og stempler, bøger, officielle tryksager, kontormøbler, kontorudstyr og lignende genstande, der leveres til en konsulær repræsentation af eller på foranledning af udsenderstaten.

Artikel 63

Straffesager.

Hvis der rejses straffesag mod en honorær konsulatsembedsmand, skal han give møde for de kompetente myndigheder. En sådan sag skal dog føres med den respekt, der tilkommer ham i medfør af hans officielle stilling, og - medmindre han er fængslet eller tilbageholdt - på en måde, der hæmmer varetagelsen af konsulære opgaver mindst muligt. Når det er blevet nødvendigt at tilbageholde en honorær konsulatsembedsmand, skal sagen mod ham fremmes med mindst mulig forsinkelse.

Artikel 64

Beskyttelse af honorære konsulatsembedsmænd.

Modtagerstaten er pligtig til at tilstå en honorær konsulatsembedsmand den beskyttelse, der måtte være påkrævet på grund af hans officielle stilling.

Artikel 65

Fritagelse for registrering som udlændinge samt opnåelse af

opholdstilladelser.

Honorære konsulatsembedsmænd med undtagelse af sådanne, som til personlig fordel udøver liberale erhverv eller driver erhvervsvirksomhed i modtagerstaten, er fritaget for alle forpligtelser i henhold til modtagerstatens love og bestemmelser vedrørende registrering af udlændinge samt opnåelse af opholdstilladelser.

Artikel 66

Skattefrihed.

En honorær konsulatsembedsmand skal være fritaget for alle afgifter og skatter på vederlag og indkomst, som han modtager fra udsenderstaten for varetagelsen af konsulære opgaver.

Artikel 67

Fritagelse for personlige tjenesteydelser og andre ydelser.

Modtagerstaten skal fritage honorære konsulatsembedsmænd for alle personlige tjenesteydelser, borgerligt ombud af enhver art og militære forpligtelser i forbindelse med rekvisition, ydelser til militæret og indkvartering.

Artikel 68

Den fakultative karakter af det honorære konsulatsembedsmandssystem.

Enhver stat kan frit bestemme, om den vil udnævne eller modtage honorære konsulatsembedsmænd.

Kapitel IV.

Almindelige bestemmelser.

Artikel 69

Konsularagenter, som ikke er konsulatschefer.

     1. Enhver stat kan frit bestemme, om den vil oprette eller give adgang for konsularagenturer ledet af konsularagenter, der ikke af udsenderstaten er udnævnt til konsulatschefer.

     2. De vilkår, på hvilke de i denne artikels stk. 1 omhandlede konsularagenter kan udøve deres virksomhed, samt de forrettigheder og immuniteter, der kan nydes af konsularagenter, der leder sådanne agenturer, skal fastsættes ved aftale mellem udsenderstaten og modtagerstaten.

Artikel 70

Diplomatiske repræsentationers varetagelse af konsulære opgaver.

     1. Denne konventions bestemmelser skal også i det omfang, omstændighederne gør det muligt, være gældende for en diplomatisk repræsentations varetagelse af konsulære opgaver.

     2. Navnene på medlemmer af en diplomatisk repræsentation, som gør tjeneste ved konsulatsafdelingen eller på anden måde skal varetage repræsentationens konsulære opgaver, skal anmeldes til modtagerstatens udenrigsministerium eller til den af dette udpegede myndighed.

     3. Under varetagelse af konsulære opgaver kan en diplomatisk repræsentation rette henvendelse til:

  • a) konsulatsdistriktets lokale myndigheder,;
  • b) modtagerstatens centrale myndigheder, såfremt dette er tilladt ifølge modtagerstatens love, bestemmelser og sædvaner eller ifølge herom gældende internationale overenskomster.

     4. De forrettigheder og immuniteter, der tilkommer de i denne artikels stk. 2 omhandlede medlemmer af en diplomatisk repræsentation, vil fortsat være underkastet folkerettens regler om diplomatiske forbindelser.

Artikel 71

Personer, som er statsborgere eller fast bosiddende i modtagerstaten.

     1. Bortset fra sådanne yderligere lettelser, forrettigheder og immuniteter, som modtagerstaten måtte tilstå, skal konsulatsembedsmænd, som er statsborgere eller fast bosiddende i modtagerstaten, kun nyde fritagelse for retsforfølgning og personlig ukrænkelighed for tjenstlige handlinger udført under varetagelse af deres opgaver samt den ved artikel 44, stk. 3, hjemlede forrettighed. For så vidt angår sådanne konsulatsembedsmænd, skal modtagerstaten ligeledes være bundet af den i artikel 42 fastsatte forpligtelse. Såfremt der rejses straffesag mod en sådan konsulatsembedsmand, skal sagen fremmes - undtagen når den pågældende er fængslet eller tilbageholdt - på en måde, som hæmmer varetagelsen af konsulære opgaver mindst muligt.

     2. Andre konsulatsmedlemmer, som er statsborgere eller fast bosiddende i modtagerstaten, samt medlemmer af deres familier tilligemed de i denne artikels stk. 1 omhandlede konsulatsembedsmænds familiemedlemmer skal kun nyde lettelser, forrettigheder og immuniteter i det omfang, sådanne rettigheder tilstås dem af modtagerstaten. Konsulatsmedlemmers familiemedlemmer og private tjenestefolk, som selv er statsborgere eller fast bosiddende i modtagerstaten, skal ligeledes kun nyde lettelser, forrettigheder og immuniteter i det omfang, sådanne rettigheder tilstås dem af modtagerstaten. Modtagerstaten skal imidlertid udøve sin jurisdiktion over disse personer på en måde, der ikke urimeligt hæmmer varetagelsen af den konsulære repræsentations opgaver.

Artikel 72

Ikke-forskelsbehandling.

     1. Ved anvendelse af denne konventions bestemmelser må modtagerstaten ikke udøve forskelsbehandling af stater.

     2. Det vil imidlertid ikke blive betragtet som forskelsbehandling;

  • a) at modtagerstaten anvender en bestemmelse i denne konvention restriktivt som følge af, at den pågældende bestemmelse anvendes restriktivt over for dens konsulære repræsentationer i udsenderstaten;
  • b) at stater ifølge sædvane eller efter aftale yder hinanden en gunstigere behandling end den, der kræves ifølge denne konventions bestemmelser.

Artikel 73

Forholdet mellem denne konvention og andre internationale aftaler.

     1. Denne konventions bestemmelser berører ikke andre internationale aftaler, som er i kraft mellem de deri deltagende stater.

     2. Intet i denne konvention skal afskære stater fra at indgå internationale aftaler, som bekræfter, supplerer, udvider eller præciserer dens bestemmelser.

Kapitel V

Afsluttende bestemmelser.

Artikel 74

Undertegnelse.

Denne konvention skal stå åben for undertegnelse for samtlige medlemmer af De forenede Nationer eller af dennes særorganisationer eller deltagere i Den mellemfolkelige Domstols statutter såvel som for stater, der af De forenede Nationers generalforsamling opfordres til at blive deltagere i konventionen, på følgende måde: indtil den 31. oktober 1963 i Republikken Østrigs forbundsudenrigsministerium og derefter indtil den 31. marts 1964 ved De forenede Nationers hovedsæde i New York.

Artikel 75

Ratifikation.

Denne konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 76

Tiltrædelse.

Denne konvention skal stå åben for tiltrædelse af alle stater, der tilhører en af de i artikel 74 nævnte fire kategorier. Tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 77

Ikrafttræden.

     1. Denne konvention træder i kraft den 30. dag efter deponeringen af det 22. ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær.

     2. For enhver stat, der ratificerer eller tiltræder konventionen efter deponeringen af det 22. ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den 30. dag efter den pågældende stats deponering af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 78

Meddelelse fra generalsekretæren.

De forenede Nationers generalsekretær skal underrette alle stater, der tilhører en af de fire i artikel 74 nævnte kategorier, om:.

  • a) undertegnelser af denne konvention og deponeringer af ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter i overensstemmelse med artiklerne 74, 75 og 76;
  • b) datoen for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 77.

Artikel 79

Gyldige tekster.

Originaleksemplaret af denne konvention, hvoraf den engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske tekst har samme gyldighed, skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, som skal sende bekræftede genparter heraf til alle stater, der tilhører en af de i artikel 74 nævnte fire kategorier.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede, der af deres respektive regeringer er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Wien den 24. april 1963.

Fakultativ protokol vedrørende erhvervelse af statsborgerskab

Deltagerstaterne i denne protokol og i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser - i det følgende betegnet som »konventionen«, - der blev vedtaget på De forenede Nationers konference, som fandt sted i Wien fra 4. marts til 22. april 1963,

som udtrykker deres ønske om indbyrdes at fastsætte regler om erhvervelse af statsborgerret for så vidt angår medlemmerne af deres konsulære repræsentationer og disses familiemedlemmer, der udgør en del af deres husstand,

er blevet enige om følgende:

Artikel I

I denne protokol skal udtrykket »konsulatsmedlemmer« have den i konventionens artikel 1, punkt g) fastsatte betydning, nemlig »konsulatsembedsmænd, konsulatsfunktionærer og tjenestepersonale«.

Artikel II

Konsulatsmedlemmer, som ikke er statsborgere i modtagerstaten, samt deres familiemedlemmer, der udgør en del af deres husstand, skal ikke erhverve statsborgerret i modtagerstaten alene i kraft af de i denne gældende love.

Artikel III

Denne protokol skal stå åben for undertegnelse for alle stater, som bliver deltagere i konventionen, på følgende måde: indtil den 31. oktober 1963 i det østrigske forbundsudenrigsministerium og derefter indtil den 31. marts 1964 i De forenede Nationers hovedsæde i New York.

Artikel IV

Denne protokol skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel V

Denne protokol skal stå åben for tiltrædelse for alle stater, som måtte blive deltagere i konventionen. Tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel VI

     1. Denne protokol skal træde i kraft på den af følgende to datoer, som indtræffer senest: datoen for konventionens ikrafttræden eller den 30. dag efter datoen for deponering af det andet ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument til protokollen hos De forenede Nationers generalsekretær.

     2. For hver stat, som ratificerer eller tiltræder denne protokol efter dens ikrafttræden i henhold til denne artikels stykke 1, skal protokollen træde i kraft den 30. dag efter den pågældende stats deponering af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel VII

De forenede Nationers generalsekretær skal underrette alle stater, der måtte blive deltagere i konventionen, om:

  • a) undertegnelser af denne protokol og om deponering af ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter i henhold til artiklerne III, IV og V;
  • b) datoen for denne protokols ikrafttræden i henhold til artikel VI.

Artikel VIII

Originaleksemplaret af denne protokol, hvis engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske tekster har samme gyldighed, skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, som skal sende bekræftede genparter heraf til alle de i artikel III omhandlede stater.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede befuldmægtigede, der af deres respektiv regeringer er behørigt bemyndiget dertil, undertegnet denne protokol.

Udfærdiget i Wien, den 24. april 1963.

Fakultativ protokol vedrørende tvungen bilæggelse af tvistigheder

Deltagerstaterne i denne protokol og i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser - i det følgende betegnet som »konventionen« - der blev vedtaget på De forenede Nationers konference, som fandt sted i Wien fra 4. marts til 22. april 1963,

som udtrykker deres ønske om i alle forhold vedrørende enhver tvistighed, der opstår dem imellem angående konventionens fortolkning eller anvendelse, at henvise denne til Den mellemfolkelige Domstols bindende domsmyndighed, medmindre parterne inden for en rimelig tidsfrist er blevet enige om en anden form for bilæggelse,

er blevet enige om følgende:

Artikel I

Tvistigheder, der opstår vedrørende konventionens fortolkning og anvendelse, skal henhøre under Den mellemfolkelige Domstols bindende domsmyndighed og kan således forelægges for retten ved begæring fra enhver af de stridende parter, der er deltager i denne protokol.

Artikel II

Inden for et tidsrum af to måneder efter at den ene part har underrettet den anden om, at der efter dens opfattelse foreligger en tvistighed, kan parterne aftale at forelægge sagen for en voldgiftsret og ikke for Den mellemfolkelige Domstol. Efter udløbet af nævnte tidsrum kan enhver af de stridende parter ved begæring forelægge sagen for Domstolen.

Artikel III

     1. Inden for det samme tidsrum af to måneder kan parterne før sagen forelægges Den mellemfolkelige Domstol, aftale at vedtage en mæglingsprocedure.

     2. Mæglingskommissionen skal afgive sine indstillinger inden fem måneder efter dens nedsættelse. Hvis dens indstillinger ikke bifaldes af sagens parter inden to måneder, efter de er afgivet, kan enhver af parterne efter begæring forelægge striden for Domstolen.

Artikel IV

Stater, der er deltagere i konventionen, i den fakultative protokol vedrørende erhvervelse af statsborgerskab og i denne protokol, kan når som helst erklære, at de vil udvide denne protokols bestemmelser til at omfatte tvistigheder, der opstår i forbindelse med fortolkning eller anvendelse af den fakultative protokol vedrørende erhvervelse af statsborgerskab. Sådanne erklæringer skal meddeles til De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel V

Denne protokol skal stå åben for undertegnelse for alle stater, som bliver deltagere i konventionen, på følgende måde: indtil den 31. oktober 1963 i det østrigske forbundsudenrigsministerium og derefter indtil den 31. marts 1964 i De forenede Nationers hovedsæde i New York.

Artikel VI

Denne protokol skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel VII

Denne protokol skal stå åben for tiltrædelse for alle stater, som måtte blive deltagere i konventionen. Tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel VIII

     1. Denne protokol skal træde i kraft på den af følgende to datoer, som indtræffer senest: datoen for konventionens ikrafttræden eller den 30. dag efter deponering af det andet ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument til protokollen hos De forenede Nationers generalsekretær.

     2. For hver stat, som ratificerer eller tiltræder denne protokol efter dens ikrafttræden i henhold til denne artikels stykke 1, skal protokollen træde i kraft den 30. dag efter den pågældende stats deponering af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel IX

De forenede Nationers generalsekretær skal underrette alle stater, der måtte blive deltagere i konventionen, om:

  • a) undertegnelser af denne protokol og om deponering af ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter i henhold til artiklerne V, VI og VII;
  • b) erklæringer afgivet i henhold til denne protokols artikel IV;
  • c) datoen for denne protokols ikrafttræden i overensstemmelse med artikel VIII.

Artikel X

Originaleksemplaret af denne protokol, hvis engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske tekster har samme gyldighed, skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, som skal sende bekræftede genparter heraf til alle de i artikel V omhandlede stater.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede befuldmægtigede, der af deres respektive regeringer er behørigt bemyndiget dertil, undertegnet denne protokol.

Udfærdiget i Wien, den 24. april 1963.

Wienerkonventionen og de dertil knyttede to fakultative protokoller trådte i medfør af konventionens artikel 77 i kraft den 19. marts 1967. Danmarks ratifikationsinstrumenter blev deponeret hos De forenede Nationers generalsekretær den 15. november 1972, og konventionen og protokollerne træder herefter i kraft for Danmarks vedkommende den 15. december 1972.

Nedennævnte lande har deponeret ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter til selve Wienerkonventionen på de vedføjede datoer. Konventionen er efter dens ikrafttræden den 19. marts 1967 trådt i kraft for senere deltagende lande 30 dage efter deponeringen.

 

 Algeriet................................ 14. april 1964  

 Amerikas forenede Stater................ 24. november 1969  

 Argentina...............................  7. marts 1967  

 Belgien.................................  9. september 1970  

 Bolivia................................. 22. september 1970  

 Brasilien............................... 11. maj 1967  

 Cameroun................................ 22. maj 1967  

 Chile...................................  9. januar 1968  

 Colombia...............................  6. september 1972  

 Costa Rica.............................. 29. december 1966  

 Cuba.................................... 15. oktober 1965  

 Den dominikanske Republik...............  4. marts 1964  

 Ecuador................................. 11. marts 1965  

 Fiji................................... 28. april 1972  

 Frankrig................................ 31. december 1970  

 Gabon................................... 23. februar 1965  

 Ghana...................................  4. oktober 1963  

 Honduras................................ 13. februar 1968  

 Irak.................................... 14. januar 1970  

 Irland.................................. 10. maj 1967  

 Italien................................. 25. juni 1969  

 Jugoslavien.............................  8. februar 1965  

 Kenya...................................  1. juli 1965  

 Lesotho................................. 26. juli 1972  

 Liechtenstein........................... 18. maj 1966  

 Luxembourg..............................  8. marts 1972  

 Madagascar............................. 17. februar 1967  

 Mali................................... 28. marts 1968  

 Mauritius............................... 13. maj 1970  

 Mexico.................................. 16. juni 1965  

 Nepal................................... 28. september 1965  

 Niger................................... 26. april 1966  

 Nigeria................................. 22. januar 1968  

 Pakistan................................ 14. april 1969  

 Panama.................................. 28. august 1967  

 Paraguay................................ 23. december 1969  

 Pavestolen..............................  8. oktober 1970  

 Philippinerne.......................... 15. november 1965  

 Portugal................................ 13. september 1972  

 Rumænien................................ 24. februar 1972  

 Schweiz.................................  3. maj 1965  

 Senegal................................. 29. april 1966  

 Somalia................................. 29. marts 1968  

 Spanien.................................  3. februar 1970  

 Det forenede Kongerige Storbritannien  

 og Nordirland..........................  9. maj 1972  

 Tjekkoslovakiet......................... 13. marts 1968  

 Trinidad og Tobago..................... 19. oktober 1965  

 Tunesien...............................  8. juli 1964  

 Forbundsrepublikken  

 Tyskland (inkl. Land  

 Berlin).................................  7. september 1971  

 Uruguay................................. 10. marts 1970  

 Venezuela............................... 27. oktober 1965  

 Den arabiske Republik  

 Ægypten................................ 21. juni 1965  

 Østrig.................................. 12. juni 1969  

 Øvre Volta.............................. 11. august 1964.  

Nedennævnte lande har deponeret ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter til den fakultative protokol om erhvervelse af statsborgerret på de vedføjede datoer. Protokollen er efter dens ikrafttræden den 19. marts 1967 trådt i kraft for senere deltagende lande 30 dage efter deponeringen.

 

 Belgien.................................  9. september 1970  

 Den dominikanske Republik...............  4. marts 1964  

 Gabon................................... 23. februar 1965  

 Ghana...................................  4. oktober 1963  

 Irak.................................... 14. januar 1970  

 Italien................................. 25. juni 1969  

 Kenya...................................  1. juli 1965  

 Madagascar............................. 17. februar 1967  

 Nepal................................... 28. september 1965  

 Panama.................................. 28. august 1967  

 Paraguay................................ 23. december 1969  

 Philippinerne.......................... 15. november 1965  

 Senegal................................. 29. april 1966  

 Tunesien............................... 24. januar 1968  

 Forbundsrepublikken  

 Tyskland (inkl. Land  

 Berlin).................................  7. september 1971  

 Den arabiske Republik  

 Ægypten................................ 21. juni 1965.  

Nedennævnte lande har deponeret ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter til den fakultative protokol om tvungen bilæggelse af tvistigheder på de vedføjede datoer. Protokollen er efter dens ikrafttræden den 19. marts 1967 trådt i kraft for senere deltagende lande 30 dage efter deponeringen.

 

 Amerikas forenede Stater.................24. november 1969  

 Belgien.................................. 9. september 1970  

 Den dominikanske Republik...............  4. marts 1964  

 Frankrig................................ 31. december 1970  

 Gabon................................... 23. februar 1965  

 Italien................................. 25. juni 1969  

 Kenya...................................  1. juli 1965  

 Liechtenstein........................... 18. maj 1966  

 Luxembourg..............................  8. marts 1972  

 Madagascar..............................17. februar 1967  

 Mauritius............................... 13. maj 1970  

 Nepal................................... 28. september 1965  

 Panama.................................. 28. august 1967  

 Paraguay................................ 23. december 1969  

 Philippinerne...........................15. november 1965  

 Schweiz.................................  3. maj 1965  

 Senegal................................. 29. april 1966  

 Det forenede Kongerige  

 Storbritannien og  

 Nordirland.............................. 9. maj 1972  

 Forbundsrepublikken  

 Tyskland (inkl. Land  

 Berlin).................................  7. september 1971  

 Østrig.................................. 12. juni 1969  

 Øvre Volta.............................. 11. august 1964.  

Danmark har taget forbehold over for konventionens artikel 5, litra j, idet fremmede staters konsulære repræsentationer i Danmark i mangel af særlig aftale ikke kan udføre retsanmodninger eller begæringer om optagelse af vidneforklaring og kun kan videregive judicielle og ikke-judicielle dokumenter i civile og kommercielle sager.

Danmark har endvidere ved deponeringen af ratifikationsinstrumentet afgivet følgende erklæring:

»Med hensyn til bestemmelserne i artikel 22 ønsker den danske regering at give udtryk for ønsket om, at der må være mulighed for at bibeholde den praksis, der allerede eksisterer mellem Danmark og en række lande om udnævnelse af modtagerstatens eller tredjestats statsborgere til honorære konsuler, ligesom man giver udtryk for håbet om, at lande, hvormed man optager konsulære forbindelser, vil give mulighed for i medfør af artiklens stk. 2 og 3 at give samtykke til udnævnelse af honorære konsuler med modtagerstatens eller tredjestats nationalitet.

For så vidt angår bestemmelsen i artikel 68 ønsker den danske regering at give udtryk for, at man i overensstemmelse med dansk praksis gerne fortsat vil udnævne honorære konsuler og under forudsætning af gensidighed gerne modtager honorære konsulatsembedsmænd i Danmark«.

Italien har taget forbehold over for artikel 36, stk. 1, litra c, idet det er den italienske regerings opfattelse, at der ikke af en kontraherende stat kan gives afkald på en konsulatsembedsmands ret til at besøge statsborgere fra hans land, som af en eller anden grund holdes i forvaring i modtagerstaten, og til at optræde på deres vegne, idet denne ret følger af almindelig folkeret. Den italienske regering vil derfor »handle på grundlag af gensidighed«.

Lesotho har ved tiltrædelsen af konventionen erklæret at ville fortolke artikel 44, stk. 3 således, at konsulatsmedlemmers fritagelse for at afgive vidneudsagn om embedsanliggender ikke skal gælde for sager i forbindelse med behandling af dødsboer med hensyn til hvilke, repræsentationsret er overdraget til et konsulatsmedlem.

Storbritannien og Fiji har ved ratifikationen erklæret at ville forstå den i artikel 44, stk. 3 hjemlede fritagelse for vidnepligt således, at den kun tilstås i de af artikel 43 omfattede tilfælde med de i samme artikels stk. 2 nævnte undtagelser.

Storbritannien har endvidere erklæret at ville fortolke konventionens kapitel II som omfattende alle udsendte konsulatsfunktionærer, herunder sådanne som er tilknyttet en repræsentation ledet af en honorær konsulatsembedsmand.

Den arabiske Republik Ægypten har taget forbehold over for artiklerne 46, stk. 1, 49, 53, stk. 2, 62 og 65.

Danmark har gjort indsigelse mod de af Den arabiske Republik Ægypten tagne forbehold for så vidt angår artikel 65 samt mod det af Italien tagne forbehold vedrørende artikel 36, stk. 1, litra c.

Udenrigsministeriet, den 11. december 1972.

K. B. Andersen.

Redaktionel note
  • (* 1) Iværksat ved lov nr. 67 af 8. marts 1972 om konsulære forbindelser
  • (* 2) Andre landes tiltrædelse og eventuelle forbehold: BEK nr 119 af 10/12/1973 BEK nr 49 af 09/05/1974 BEK nr 115 af 13/12/1976 BEK nr 81 af 05/10/1978 BEK nr 64 af 28/06/1982 BEK nr 45 af 28/06/1984 BEK nr 139 af 14/12/1988 BEK nr 28 af 28/03/1990
  • U BEK nr 74 af 07/07/1994
  • U BEK nr 33 af 02/04/1992