Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber Bilag 1 til loven: Traktat om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab (EØF-traktaten), herunder konventionen vedrørende fælles institutioner for De europæiske Fællesskaber Bilag til EØF-traktaten II. Protokoller Protokol vedrørende Statutten for Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Domstol (* 1)

(Tiltrædelsesloven)


Protokol

vedrørende Statutten for Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Domstol

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆ ISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB,

SOM ØNSKER at fastsætte den statut for Domstolen, der omhandles i denne Traktats artikel 188,

HAR med dette mål for øje UDPEGET som befuldmægtigede:

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:

Baron J. Ch. SNOY et d'OPPUERS, generalsekretær i økonomiministeriet, formand for den belgiske delegation ved regeringskonferencen;

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:

Professor dr. Carl Friedrich OPHULS, Forbundsrepublikken Tysklands ambassadør, formand for den tyske delegation ved regeringskonferencen;

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

Robert MARJOLIN, professor i retsvidenskab, næstformand for den franske delegation ved regeringskonferencen;

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:

V. BADINI CONFALONIERI, understatssekretær i udenrigsministeriet, formand for den italienske delegation ved regeringskonferencen;

HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG:

Lambert SCHAUS, Storhertugdømmet Luxembourgs ambassadør, formand for den luxembourgske delegation ved regeringskonferencen;

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:

J. LINTHORST HOMAN, formand for den nederlandske delegation ved regeringskonferencen;

SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der skal knyttes som bilag til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

Artikel 1

Den i medfør af Traktatens artikel 4 oprettede Domstol træder sammen og udøver sin virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i Traktaten og i denne Statut.

Afsnit 1

Dommerne og generaladvokaterne

Artikel 2

Enhver dommer skal, inden han påbegynder sin embedsvirksomhed, i et offentligt retsmøde aflægge ed på at ville udføre sit hverv med fuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhed og bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.

Artikel 3

Dommerne er fritaget for retsforfølgning. For så vidt angår deres embedshandlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, nyder de denne immunitet også efter ophøret af deres embedsvirksomhed.

Domstolen kan i et plenarmøde ophæve immuniteten.

Indledes der efter immunitetens ophævelse strafferetlig forfølgning mod en dommer, kan denne i enhver af Medlemsstaterne kun stilles for den ret, der er kompetent til at behandle sager mod medlemmerne af landets øverste Domstol.

Artikel 4

Dommerne må ikke varetage noget politisk eller administrativt hverv.

De må ikke udøve nogen - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed, medmindre Rådet undtagelsesvis giver tilladelse hertil.

Ved deres tiltræden afgiver de en højtidelig forsikring, hvorefter de under deres embedsvirksomhed og efter dennes ophør vil overholde de forpligtelser, der følger med deres hverv, i særdeleshed pligten til, efter at deres embedsvirksomhed er ophørt, at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.

I tvivlstilfælde træffer Domstolen afgørelse.

Artikel 5

Bortset fra ordinære nybesættelser samt dødsfald ophører en dommers embedsvirksomhed ved fratræden.

Ved en dommers fratræden indgives afskedsansøgningen til Domstolens præsident, der videresender den til Rådets formand. Ved sidstnævnte meddelelse bliver embedet ledigt.

Bortset fra tilfælde, hvor artikel 6 finder anvendelse, fungerer enhver dommer i embedet, indtil hans efterfølger er tiltrådt.

Artikel 6

En dommer kan hverken afskediges eller frakendes retten til pension eller til andre fordele, der træder i stedet herfor, medmindre han efter Domstolens dommeres og generaladvokaters enstemmige opfattelse ikke længere opfylder de nødvendige forudsætninger eller efterkommer de forpligtelser, der følger med embedet. Den pågældende dommer medvirker ikke ved sådanne afgørelser.

Justitssekretæren underretter Forsamlingens formand og Kommissionens formand om Domstolens afgørelse og oversender den til Rådets formand.

Såfremt en dommer ved en sådan afgørelse

afskediges fra sit embede, bliver embedet ledigt ved meddelelsen til Rådets formand.

Artikel 7

Ophører en dommer med at udøve sit hverv inden embedsperiodens udløb, udnævnes en efterfølger for resten af perioden.

Artikel 8

Bestemmelserne i artikel 2 - 7 finder anvendelse på generaladvokaterne.

Afsnit II

Organisation

Artikel 9

Justitssekretæren aflægger for Domstolen ed på at ville udøve sin virksomhed med fuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhed og på at bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.

Artikel 10

Domstolen udfærdiger bestemmelser om afløsning af justitssekretæren for tilfælde, hvor denne får forfald.

Artikel 11

Til Domstolen knyttes tjenestemænd og andre ansatte, for at den skal kunne udøve sin virksomhed. De er undergivet justitssekretæren under præsidentens tilsyn.

Artikel 12

På forslag af Domstolen kan Rådet med enstemmighed tillade udnævnelsen af assisterende referenter og træffe bestemmelse om deres stilling. De assisterende referenter kan på vilkår, der fastsættes i procesreglementet, kaldes til at deltage i forberedelsen af sager, der er indbragt for Domstolen, og til at samarbejde med den refererende dommer.

Til assisterende referenter vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som kan dokumentere den nødvendige juridiske egnethed; de udnævnes af Rådet. De aflægger for Domstolen ed på at ville udføre deres hverv med fuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhed og på at bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.

Artikel 13

Dommerne, generaladvokaterne og justitssekretæren er forpligtet til at have bopæl ved Domstolens sæde.

Artikel 14

Domstolen udøver sin virksomhed vedvarende. Retsferiernes længde fastsættes af Domstolen under hensyn til tjenestens krav.

Artikel 151)

Domstolens afgørelser kan kun gyldigt træffes af et ulige antal dommere. De af Domstolen i plenarmøder trufne afgørelser er gyldige, når fem dommere er til stede. Afdelingernes afgørelser er kun gyldige, hvis de træffes af tre dommere; får en dommer i en afdeling forfald, kan en dommer fra en anden afdeling tilkaldes i henhold til regler, der fastsættes i procesreglementet.

Artikel 16

Dommerne og generaladvokaterne kan ikke deltage i afgørelsen af nogen sag, hvori de tidligere har optrådt som befuldmægtiget, rådgiver eller advokat for en af parterne, eller hvorom de har måttet udtale sig som medlem af en ret eller en undersøgelseskommission eller i anden egenskab.

Mener en dommer eller en generaladvokat, at han af særlige grunde ikke kan deltage i afgørelsen eller i undersøgelsen af en bestemt sag, underretter han præsidenten herom. Finder præsidenten, at en dommer eller en generaladvokat af særlige grunde i en bestemt sag ikke bør beklæde retten eller fremkomme med forslag til afgørelser, gør han den pågældende bekendt hermed.

Opstår der vanskeligheder angående anvendelsen af derme artikel, træffer Domstolen afgørelse.

En part kan ikke begære sammensætningen af Domstolen eller af en af dens afdelinger ændret under påberåbelse være sig af en dommers nationalitet eller af, at der ikke til Domstolen eller en af dens afdelinger er knyttet nogen dommer af partens nationalitet.

Note

  • 1) Ifølge art. 20 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 15 blive erstattet af følgende bestemmelse:

»Domstolens afgørelser kan kun gyldigt træffes af et ulige antal dommere. De af Domstolen i plenarmøder trufne afgørelser er gyldige, når syv dommere er tilstede. Afdelingernes afgørelser er kun gyldige hvis de træffes af tre dommere; får en dommer henhold til regler, der fastsættes i procesreglementet.«

Afsnit III

Rettergangsmåden

Artikel 17

Stater såvel som Fællesskabets institutioner repræsenteres for Domstolen af en befuldmægtiget, der udpeges for hver enkelt sag; den befuldmægtigede kan bistås af en rådgiver eller af en advokat, der har beskikkelse i en af Medlemsstaterne.

Andre parter skal repræsenteres af en advokat, der har beskikkelse i en af Medlemsstaterne.

De befuldmægtigede, rådgivere og advokater, der møder for Domstolen, nyder på vilkår, der fastsættes i procesreglementet, de rettigheder og garantier, der er nødvendige for, at de kan udøve deres hverv uafhængigt.

Domstolen skal i henhold til procesreglementets bestemmelser over for de rådgivere og advokater, der møder for den, have de beføjelser, der normalt tilkommer domstole.

Lærere ved højere læreanstalter, der er statsborgere i Medlemsstater, hvis lovgivning tillader dem at være rettergangsfuldmægtige, nyder for Domstolen samme rettigheder, som i denne artikel indrømmes advokater.

Artikel 18

Retsforhandlingerne for Domstolen opdeles i to stadier: et skriftligt og et mundtligt.

Den skriftlige forhandling omfatter overgivelsen til parterne og til de institutioner i Fællesskabet, hvis beslutninger omtvistes, af stævninger, indlæg, svarskrifter og erklæringer tillige med eventuelle replikker og duplikker samt af alle påberåbte bilag og aktstykker eller af bekræftede genparter deraf.

Overgivelsen varetages af justitssekretæren i den rækkefølge og inden for de frister, der er fastsat i procesreglementet.

Den mundtlige forhandling omfatter oplæsningen af den rapport, der forelægges af den refererende dommer, Domstolens påhør af de befuldmægtigede, rådgiverne og advokaterne samt af generaladvokatens forslag til afgørelser og, i påkommende tilfælde, afhøringer af vidner og sagkyndige.

Artikel 19

Sag anlægges ved Domstolen ved indlevering af stævning til justitssekretæren. Stævningen skal angive sagsøgerens navn og bopæl, underskriverens stilling, den Part, mod hvem stævningen udtages, søgsmålets genstand, påstandene og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene.

Stævningen ledsages i påkommende tilfælde af det aktstykke, der begæres kendt ugyldigt, eller i det i Traktatens artikel 175 nævnte tilfælde af dokumentation vedrørende tidspunktet for den opfordring, der omhandles i nævnte artikel. Er disse dokumenter ikke vedlagt stævningen, opfordrer justitssekretæren vedkommende part til at fremskaffe dem inden en passende frist; søgsmålet kan ikke afvises, fordi forholdet først bringes i orden efter klagefristens udløb.

Artikel 20

I de i Traktatens artikel 177 omhandlede tilfælde påhviler det den nationale ret, der beslutter at udsætte en sag og retter henvendelse til Domstolen, at oversende denne beslutning til Domstolen. Domstolens justitssekretær giver herefter meddelelse om beslutningen til sagens parter, Medlemsstaterne og Kommissionen og tillige til Rådet, hvis den retsakt, hvis gyldighed eller fortolkning omtvistes, hidrører fra Rådet.

Parterne, Medlemsstaterne, Kommissionen og i påkommende tilfælde Rådet kan inden to måneder fra sidstnævnte meddelelse til Domstolen indgive indlæg eller andre skriftlige udtalelser.

Artikel 21

Domstolen kan forlange, at parterne fremlægger ethvert dokument og meddeler enhver oplysning, som den finder ønskelig. I tilfælde af vægring fastslår Domstolen dette udtrykkeligt.

Domstolen kan ligeledes afkræve Medlemsstaterne og de institutioner, der ikke er parter i retssagen, enhver oplysning, som den finder nødvendig for sagens behandling.

Artikel 22

Domstolen kan til enhver tid efter eget valg betro enkeltpersoner, grupper, bureauer, kommissioner eller organer den opgave at foretage en sagkyndig undersøgelse.

Artikel 23

Der kan afhøres vidner i overensstemmelse med procesreglementets bestemmelser.

Artikel 24

Domstolen kan på vilkår, der fastsættes i procesreglementet, over for udeblevne vidner udøve de beføjelser, der sædvanligt tilkommer domstole, og kan ikende bøder.

Artikel 25

Vidner og sagkyndige kan afhøres under ed ved benyttelse af den edsformular, der er foreskrevet i procesreglementet, eller på den måde, der er fastsat i vidnets eller den sagkyndiges nationale lovgivning.

Artikel 26

Domstolen kan beslutte, at et vidne eller en sagkyndige skal afhøres for den ret, i hvis område vidnet eller den sagkyndige har bopæl.

Denne beslutning tilstilles i overensstemmelse med procesreglementets bestemmelser vedkommende ret til udførelse. De dokumenter, der udfærdiges i forbindelse med udførelsen af denne retsanmodning, skal i henhold til samme bestemmelser sendes tilbage til Domstolen.

Domstolen påtager sig de hermed forbundne udgifter, men kan i påkommende tilfælde pålægge sagens parter disse omkostninger.

Artikel 27

Hver Medlemsstat anser vidners eller sagkyndiges edsbrud som den tilsvarende lovovertrædelse begået for en national ret i et civilt søgsmål. Efter Domstolens anmeldelse indleder vedkommende Medlemsstat retsforfølgning mod gerningsmanden for den kompetente nationale ret.

Artikel 28

Retsmøderne er offentiige, medmindre Domstolen af egen drift eller på begæring af parterne, af vægtige grunde, træffer anden bestemmelse.

Artikel 29

Under retsforhandlingerne kan Domstolen afhøre de sagkyndige, vidnerne samt parterne selv. De sidstnævnte kan dog kun forhandle mundtligt gennem deres rettergangsfuldmægtige.

Artikel 30

Om hvert retsmøde føres en retsbog, der underskrives af præsidenten og justitssekretæren.

Artikel 31

Retslisten fastlægges af præsidenten.

Artikel 32

Domstolens rådslagninger og afstemninger er og forbliver hemmelige.

Artikel 33

Dommene skal begrundes. De skal angive navnene på de dommere, der har medvirket ved afgørelsen.

Artikel 34

Dommene underskrives af præsidenten og justitssekretæren. De afsiges i et offentiigt retsmøde.

Artikel 35

Domstolen træffer afgørelse om sagsomkostningerne.

Artikel 36

Under anvendelse af en summarisk fremgangsmåde, der fastiægges i procesreglementet, og som i fornødent omfang kan afvige fra visse af bestemmelserne i denne Statut, kan Domstolens præsident, på begæring træffe afgørelse enten om udsættelse som nævnt i Traktatens artikel 185, eller om anvendelse af foreløbige forholdsregler som nævnt i artikel 186, eller om udsættelse af tvangsfuldbyrdelse i overensstemmelse med artikel 192, sidste stykke.

I tilfælde af præsidentens forfald træder en anden dommer i hans sted i overensstemmelse med bestemmelserne i procesreglementet.

Afgørelser, der træffes af præsidenten eller af dennes stedfortræder, er kun foreløbige og foregriber på ingen måde Domstolens afgørelse i hovedsagen.

Artikel 37

Medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner kan indtræde i retstvister, der er indbragt for Domstolen.

Samme ret tilkommer alle andre personer, der godtgør at have en berettiget interesse i afgørelsen af en for Domstolen indbragt retstvist med undtagelse af retstvister mellem Medlemsstater, mellem Fællesskabets institutioner eller mellem Medlemsstater på den ene side og Fællesskabets institutioner på den anden side.

Påstande, der fremsættes i en begæring om intervention, kan kun gå ud på at understøtte en af parternes påstande.

Artikel 38

Undlader den, der behørigt er indstævnt, at indgive svarskrift, afsiges der en udeblivelsesdom imod ham. Inden en måned after forkyndelsen af dom i sagen kan der fremsendes indsigelse imod den. Medmindre Domstolen træffer anden bestemmelse, har en sådan fremsendelse af indsigelse ikke opsættende virkning på fuldbyrdelsen af udeblivelsesdommen.

Artikel 39

Medlernsstaterne, Fællesskabets institutioner og alle andre fysiske eller juridiske personer kan i tilfælde og på vilkår, der fastsættes i prooesreglementet, rejse tredjemandsindsigelse mod dommen i en sag, i hvilken de ikke er blevet tilvarslet, hvis dommen gør indgreb i deres rettigheder.

Artikel 40

Opstår der vanskeligheder vedrørende betydningen og rækkevidden af en dom, tilkommer det Domstolen at fortolke denne på begæring af en part eller en af Fællesskabets institutioner, der godtgør at have en berettiget interesse heri.

Artikel 41

En pådømt sag kan kun begæres genoptaget af Domstolen, hvis der fremkommer en faktisk omstændighed af afgørende betydning, der inden dommens afsigelse var ukendt for Domstolen og for den part, der begærer sagen genoptaget.

Genoptagelsessagen indledes med en kendelse, hvorved Domstolen udtrykkeligt fastslår tilstedeværelsen af en ny faktisk omstændighed, anerkender, at denne har de egenskaber, der kan begrunde en genoptagelse af sagen, og erklærer, at begæringen derfor kan imødekommes.

Begæring om genoptagelse kan ikke fremsættes senere end 10 år efter dommens afsiglese.

Artikel 42

Særlige frister, der tager hensyn til afstandene, fastsættes i procesreglementet.

Overskridelse af fristerne bevirker intet retstab, når den pågældende part godtgør, at der foreligger omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure.

Artikel 43

Krav mod Fællesskabet, der støttes på ansvar uden for kontraktsforhold, forældes fem år efter, at den omstændighed, der ligger til grund for kravet, er indtrådt. Forældelsen afbrydes enten ved indgivelse af stævning til Domstolen, eller ved at den skadelidte forud gør sit krav gældende over for vedkommende institution i Fællesskabet. I sidstnævne tilfælde skal sag anlægges inden den frist af to måneder, der omhandles i artikel 173, i påkommende tilfælde finder bestemmelserne i artikel 175, stk. 2, anvendelse.

Artikel 44

Det i Traktatens artikel 188 nævnte procesreglement for Domstolen skal foruden de i denne Statut indeholdte bestemmelser indeholde alle øvrige forskrifter, der er nødvendige for dens anvendelse og om fornødent dens udfyldning.

Artikel 45

Rådet kan ved en med enstemmighed truffet afgørelse foretage de udfyldende tillempninger af bestemmelserne i denne Statut, der viser sig nødvendige som følge af foranstaltninger, som Rådet måtte have truffet i henhold til Traktatens artikel 165, sidste stykke.

Artikel 46

Umiddelbart efter edsaflæggelsen udpeger Rådets formand ved lodtrækning de dommere og generaladvokater, hvis embeder efter forløbet af den første 3 års periode skal nybesættes i henhold til Traktatens artikel 167, stk. 2 og 3.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne Protokol.

UDFÆRDIGET i Bruxelles, den syttende april nitten hundrede og syvoghalvtreds.

J. Ch. SNOY et d'OPPUERS

C. F. OPHULS

Robert MaRJOLIN

Vittorio BADINI

Lambert SCHAUS

J. LINTHORST HOMAN

Redaktionel note
  • (* 1) De af bilagene til loven omfattede traktater og andre akter er af tekniske grunde indlagt i Retsinformation som 80 særskilte dokumenter. En fortegnelse over disse særskilte dokumenter med angivelse af det nummer, hvert enkelt dokument er blevet tildelt i Retsinformation, er indlagt som note 2 til U LOV nr. 447 af 11. oktober 1972 (Tiltrædelsesloven)