Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber Bilag 1 til loven: Traktat om oprettelse af Det europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM-traktaten) (* 1)

(Tiltrædelsesloven)


TRAKTAT

om oprettelse af

DET EUROPÆISKE

ATOMENERGIFÆLLESSKAB

  • (EURATOM)

Rom, den 25. marts 1957

Indholdsfortegnelse

TRAKTAT

Præambel

Første afsnit: Fællesskabets opgaver

Andet afsnit: Bestemmelser til fremme af kerneenergiens udvikling:

Kapitel I: Udvikling af forskningen

Kapitel II: Udbredelse af viden

Kapitel III: Sundhedsbeskyttelse

Kapitel IV: Investeringer

Kapitel V: Fællesforetagenderne

Kapitel VI: Forsyning

Kapitel VII: Sikkerhedskontrol

Kapitel VIII: Ejendomsretten

Kapitel IX: Det nukleare fællesmarked

Kapitel X: Forbindelserne udadtil

Tredje afsnit: Bestemmelser vedrørende institutionerne:

Kapitel I: Fællesskabets institutioner

Kapitel II: Fælles bestemmelser for flere institutioner

Kapitel III: Det økonomiske og sociale Udvalg

Fjerde afsnit: Finansielle bestemmelser

Femte afsnit: Almindelige bestemmelser

Sjette afsnit: Bestemmelser vedrørende begyndelsesperioden

Afsluttende bestemmelser

BILAG

Bilag I: områder for kerneenergiforskning omhandlet i Traktatens artikel 4

Bilag II: Industrisektorer omhandlet i Traktatens artikel 41

Bilag III: Fordele der vil kunne tilstås Fællesforetagender i henhold til Traktatens artikel 48

Bilag IV: Lister over varer og produkter henhørende under kapitel IX's bestemmelser vedrørende de nukleare fællesmarked

Bilag V: Indledende forsknings- og undervisningsprogram som omhandlet i Traktatens artikel 215 Opdeling i hovedposter af de til gennemførelse af forsknings- og investeringsprogrammet nødvendige udgifter

PROTOKOLLER

Protokol vedrørende anvendelsen af Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab på Kongeriget Nederlandenes ikke-europæiske dele

Protokol vedrørende Det Europæiske Atomenergifællesskabs privilegier og immuniteter

Protokol vedrørende Statutten for Det Europæiske Atomenergifællesskabs Domstol

TRAKTAT

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,

SOM ER SIG BEVIDST, at kerneenergien udgør en væsentlig kilde til sikring af produktionens udvikling og fornyelse og vil kunne fremme fredens sag,

SOM ER OVERBEVIST OM, at alene en omgående fælles indsats kan føre til resultater, som er i overensstemmelse med deres landes skabende kraft,

SOM HAR SAT SIG FOR at skabe betingelserne for udviklingen af en stærk kerneenergiindustri, der vil kunne stille store mængder energi til rådighed og medvirke til en modernisering af teknikken, samt på talrige andre områder bidrage til deres folks velstand,

SOM TILSTRÆBER, at der gennemføres sådanne beskyttelsesforanstaltninger, der vil fjerne farerne for deres befolkningers liv og sundhed,

SOM ØNSKER at optage andre lande i dette arbejde og at samarbejde med de internationale organisationer, der er beskæftiget med udviklingen af den fredelige udnyttelse af atomenergi,

HAR VEDTAGET at oprette et Europæisk Atomenergifællesskab (EURATOM) og har med det mål for øje udpeget som befuldmægtigede:

HANS MAJESTÆT BELGIERNES

KONGE;

Paul-Henri SPAAK, udenrigsminister;

Baron J. Ch. SNOY et d'OPPUERS, generalsekretær i økonomiministeriet, formand for den belgiske delegation ved regeringskonferencen;

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:

Doktor Konrad ADENAUER, forbundskansler;

Professor, dr. Walther HALLSTEIN, statssekretær i udenrigsministeriet;

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

Christian PINEAU, udenrigsminister;

Maurice FAURE, statssekretær i udenrigsministeriet;

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:

Antonio SEGNI, ministerpræsident;

Professor Gaetano MARTINO, udenrigsminister;

HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG:

Joseph BECH, stats- og udenrigsminister;

Lambert SCHAUS, ambassadør, formand for den luxembourgske delegation ved regeringskonferencen;

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:

Joseph LUNS, udenrigsminister;

J. LINTHORST HOMAN, formand for den nederlandske delegation ved regeringskonferencen;

SOM, efter at de har udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser:

FØRSTE AFSNIT

FÆLLESSKABETS OPGAVER

Artikel 1

Ved denne Traktat opretter De Høje Kontraherende Parter indbyrdes et EUROPÆISK ATOMENERGIFÆLLESSKAB (EURATOM).

Fællesskabet har til opgave gennem skabelsen af de nødvendige betingelser for den hurtige dannelse og udvikling af en kerneenergiindustri at bidrage til højnelse af levestandarden i Medlemsstaterne og til udvikling af forbindelserne med andre lande.

Artikel 2

Til opfyldelse af sin opgave skal Fællesskabet under de i denne Traktat foreskrevne betingelser:

  • a) udvikle forskningen og sikre udbredelsen af teknisk viden,
  • b) indføre ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed og overvåge deres anvendelse,
  • c) lette investeringer og, særligt ved at støtte virksomhedernes initiativ, sikre oprettelsen af sådanne væsentlige anlæg, som er nødvendige for kerneenergiens udvikling i Fællesskabet,
  • d) sørge for regelmæssig og ligelig forsyning med malme og nukleart brændsel til alle brugere i Fællesskabet,
  • e) ved passende kontrol garantere, at nukleart materiale ikke anvendes til andre formål end dem, det er bestemt til,
  • f) udøve den ejendomsret til specielle fissile materialer, som det har fået tillagt,
  • g) sikre store afsætningsmuligheder og adgang til den bedst mulige teknik gennem dannelsen af et fælles marked for særligt materiel og udstyr, gennem fri bevægelighed for kapital til investeringer på kerneenergiens område og gennem fri ret til beskæftigelse for specialister inden for Fællesskabet,
  • h) med andre lande og med internationale organisationer oprette enhver forbindelse, der kan fremme udviklingen af kerneenergiens fredelige anvendelse.

Artikel 3

  • (1) De opgaver, der påhviler Fællesskabet, varetages af

- en Forsamling

- et Råd

- en Kommission

- en Domstol

Hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, som er tillagt den ved denne Traktat.

  • (2) Rådet og Kommissionen bistås af et økonomisk og socialt Udvalg med rådgivende funktioner.

ANDET AFSNIT

BESTEMMELSER TIL FREMME AF

KERNEENERGIENS UDVIKLING

Kapitel I

Udvikling af forskningen

Artikel 4

  • (1) Kommissionen har til opgave at fremme og lette kerneenergiforskningen i Medlemsstaterne og at supplere denne ved gennemførelsen af Fællesskabets forsknings- og undervisningsprogram.
  • (2) Kommissionen handler herved inden for det område, som er bestemt i den liste, der er knyttet til denne Traktat som Bilag 1.

Denne liste kan ændres af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen. Denne rådfører sig med det i artikel 134 omhandlede videnskabelige og tekniske Udvalg.

Artikel 5

For at fremme koordinationen af forskningen i Medlemsstaterne og for at kunne supplere den retter Kommissionen, enten ved særlig forespørgsel, rettet til en bestemt modtager, og hvorom underretning gives til hans hjemstat, eller ved almindelig offentlig bekendtgørelse, opfordring til Medlemsstaterne, personer eller virksomheder til at forelægge Kommissionen deres programmer for den forskning, der omhandles i forespørgslen.

Efter at have givet de pågældende fuld adgang til at fremsætte deres bemærkninger kan Kommissionen afgive en motiveret udtalelse om hvert af de programmer, som forelægges for den. Såfremt den pågældende Stat, person eller virksomhed, som har fremlagt programmet, anmoder derom, er Kommissionen pligtig at afgive en sådan udtalelse.

Gennem disse udtalelser fraråder Kommissionen unødvendigt dobbeltarbejde og leder forskningen mod utilstrækkeligt udforskede områder. Kommissionen kan kun offentliggøre programmerne efter samtykke fra de Stater, personer eller virksomheder, der har fremlagt dem.

Kommissionen offentliggør regelmæssigt en liste over de områder inden for kerneforskningen som den anser for utilstrækkeligt udforskede.

Kommissionen kan til samråd og til udveksling af oplysninger sammenkalde repræsentanter for offentlige og private forskningscentre, samt alle eksperter, der udøver forskning på de samme eller beslægtede områder.

Artikel 6

For at fremme iværksættelsen af de forskningsprogrammer, som fremlægges for den, kan Kommissionen:

  • a) inden for rammerne af forskningskontrakter yde et finansielt bidrag, dog ikke i form af subsidier,
  • b) mod eller uden vederlag levere udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer, som den disponerer over, til gennemførelsen af disse programmer,
  • c) mod eller uden vederlag stille anlæg, udstyr eller ekspertbistand til rådighed for Medlemsstater, personer eller virksomheder,
  • d) foranledige, at de pågældende Medlemsstater, personer eller virksomheder afholder udgifterne i fællesskab.

Artikel 7

På forslag af Kommissionen, der rådfører sig med Det videnskabelige og tekniske Udvalg, fastlægger Rådet med enstemmighed Fællesskabets forsknings- og undervisningsprogrammer.

Disse programmer fastlægges for et tidsrum af ikke over fem år.

De nødvendige midler til udførelse af disse programmer opføres hvert år på Fællesskabets forsknings- og investeringsbudget.

Kommissionen sørger for gennemførelsen af programmerne og aflægger hvert år en rapport herom til Rådet.

Kommissionen holder Det økonomiske og sociale Udvalg underrettet om hovedlinjerne i Fællesskabets forsknings- og undervisningsprogrammer.

Artikel 8

  • (1) Efter høring af Det videnskabelige og tekniske Udvalg opretter Kommissionen et fælles Atomforskningscenter.

Centret sikrer gennemførelsen af forskningsprogrammerne og de andre opgaver, som Kommissionen pålægger det.

Det sikrer endvidere indførelsen af en ensartet terminologi og et fælles målesystem på kerneenergiområdet.

Det opretter et centralbureau for kernefysiske målinger.

  • (2) Centrets virksomhed kan af geografiske eller arbejdstekniske grunde udøves i forskellige institutter.

Artikel 9

  • (1) Efter at have indhentet udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg kan Kommissionen inden for rammerne af Det fælles Atomforskningscenter oprette skoler til uddannelse af specialister, navnlig inden for områderne prospektering, fremstilling af nukleare materialer af stor renhedsgrad, behandling af bestrålet atombrændsel, nuklear teknologi, sundhedsbeskyttelse samt fremstilling og anvendelse af radioaktive isotoper.

Kommissionen fastlægger retningslinjerne for undervisningen.

  • (2) Der oprettes et institut på universitetsniveau, hvis virksomhed fastlægges af Rådet, der træffer bestemmelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.

Artikel 10

Kommissionen kan ved kontrakt betro gennemførelsen af visse dele af Fællesskabets forskningsprogram til Medlemsstater, personer eller virksomheder, såvel som til tredjelande, internationale organisationer eller statsborgere i tredjelande.

Artikel 11

Kommissionen offentliggør de i artiklerne 7, 8 og 10 omhandlede forskningsprogrammer samt regelmæssige rapporter, om hvordan deres gennemførelse skrider frem.

Kapitel II

Udbredelse af viden

Afdeling I

Viden som Fællesskabet råder over

Artikel 12

Medlemsstater, personer og virksomheder har ret til, efter ansøgning til Kommissionen, at opnå ikke-eksklusive licenser på patenter, midlertidigt beskyttede rettigheder, brugsmønstre eller patentansøgninger, som er Fællesskabets ejendom, for så vidt de er i stand til effektivt at udnytte de opfindelser, der er genstand for disse.

På samme vilkår indrømmer Kommissionen underlicenser på patenter, midlertidigt beskyttede rettigheder, brugsmønstre eller patentansøgninger, når Fællesskabet har rådighed over kontraktlige licenser, der giver mulighed herfor.

På betingelser, der fastsættes efter fælles overenskomst med licenstagerne, indrømmer Kommissionen sådanne licenser eller underlicenser og giver alle for udnyttelsen nødvendige oplysninger. Disse betingelser tager især sigte på at fastsætte en passende godtgørelse og eventuelt også på at fastslå licenstagernes ret til at indrømme tredjemand underlicenser, samt på at pålægge en pligt til at behandle de meddelte oplysninger som fabrikationshemmeligheder.

I mangel af enighed om fastsættelsen af de i stk. 3 omhandlede betingelser kan licenstagerne henvende sig til Domstolen for at få passende betingelser fastlagt.

Artikel 13

Kommissionen skal meddele Medlemsstater, personer og virksomheder sådan viden, som ikke er omfattet af bestemmelserne i artikel 12, og som Fællesskabet er kommet i besiddelse af, hvad enten denne viden hidrører fra udførelsen af dets forskningsprogram, eller er blevet meddelt Fællesskabet med ret til frit at råde over den.

Dog kan Kommissionen gøre meddelelsen af denne viden betinget af, at den holdes fortrolig og ikke videregives til tredjemand.

Kommissionen kan ikke videregive viden, som den har erhvervet under forbehold af begrænsninger vedrørende dens anvendelse og udbredelse - som for eksempel den såkaldte klassificerede viden - medmindre den sikrer, at disse begrænsninger vil blive respekteret.

Afdeling II

Anden viden

  • a) Udbredelse på frivilligt grundlag

Artikel 14

Kommissionen bestræber sig på ved mindelig overenskomst at erhverve eller lade erhverve viden, der kan tjene til opfyldelsen af Fællesskabets formål, samt på at opnå indrømmelse af licenser til udnyttelse af patenter, midlertidigt beskyttede rettigheder, brugsmønstre eller patentansøgninger, der dækker denne viden.

Artikel 15

Kommissionen fastlægger en fremgangsmåde, efter hvilken Medlemsstater, personer og virksomheder med Kommissionen som mellemled kan udveksle foreløbige eller endelige resultater af deres forskning, for så vidt det ikke drejer sig om resultater, Fællesskabet har erhvervet i kraft af forskningsopgaver betroet af Kommissionen.

Denne fremgangsmåde skal sikre udvekslingens fortrolige karakter. Dog kan de meddelte resultater af Kommissionen videregives til det fælles Atomforskningscenter i dokumentationsøjemed, uden at denne videregivelse medfører en udnyttelsesret, medmindre den, som har givet meddelelsen, har samtykket heri.

  • b) Underretning til Kommissionen ex officio

Artikel 16

  • (1) Så snart en patentansøgning eller brugsmønsteransøgning, hvis genstand er af egentlig kernefysisk art, indleveres hos en Medlemsstat, anmoder denne ansøgeren om at samtykke i, at Kommissionen øjeblikkelig underrettes om ansøgningens indhold.

Hvis ansøgeren samtykker, sker denne underretning inden tre måneder fra ansøgningens indlevering. Hvis ansøgeren ikke samtykker, underretter Medlemsstaten inden for samme tidsrum Kommissionen om ansøgningens eksistens.

Kommissionen kan rette begæring til Medlemsstaten om meddelelse af indholdet af en ansøgning, om hvis eksistens Kommissionen er blevet underrettet.

Kommissionen fremsætter sin begæring herom inden to måneder, efter at den har modtaget underretningen. Enhver forlængelse af denne frist medfører en tilsvarende forlængelse af den i sjette afsnit angivne frist.

Medlemsstaten skal, efter modtagelse af Kommissionens begæring, påny søge at opnå ansøgerens samtykke til meddelelsen af ansøgningens indhold. I tilfælde af samtykke sker denne meddelelse uopholdeligt.

Hvis ansøgeren ikke samtykker, skal Medlemsstaten alligevel foretage denne meddelelse til Kommissionen inden for en frist af atten måneder fra ansøgningens indlevering.

  • (2) Medlemsstaterne skal inden for en frist af atten måneder fra indleveringen at regne meddele Kommissionen eksistensen af enhver endnu ikke offentliggjort patentansøgning eller brugsmønsteransøgning, hvis genstand efter deres skøn, byggende på en første undersøgelse, uden at være af egentlig kernefysisk art, er direkte knyttet til og af væsentlig betydning for kerneenergiens udvikling inden for Fællesskabet.

På Kommissionens begæring skal den underrettes om indholdet heraf inden for en frist på to måneder.

  • (3) Medlemsstaterne skal i så høj grad som muligt forkorte varigheden af behandlingen af patentansøgninger eller brugsmønsteransøgninger, hvis genstand er af den i stk. (1) og (2) nævnte art, og som har været gjort til genstand for en begæring fra Kommissionen, således at offentliggørelsen kan finde sted inden for den kortest mulige frist.
  • (4) De ovenfor nævnte meddelelser skal af Kommissionen betragtes som fortrolige. De kan kun finde sted til dokumentationsformål. Dog kan Kommissionen, med ansøgerens samtykke eller i overensstemmelse med artiklerne 17-23, udnytte de meddelte opfindelser.
  • (5) Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse, når en aftale, der er indgået med tredjeland eller med en international organisation, er til hinder for underretningen.
  • c) Indrømmelse af licenser ved voldgift eller ex officio

Artikel 17

  • (1) I mangel af frivillig overenskomst kan ikke-eksklusive licenser indrømmes ved voldgift eller ex officio på de i artiklerne 18-23 angivne betingelser:
  • a) til Fællesskabet eller til de Fællesforetagender, der har fået denne ret tildelt i henhold til artikel 48, når det drejer sig om patenter, midlertidigt beskyttede rettigheder eller brugsmønstre dækkende opfindelser, der har direkte forbindelse med kernefysisk forskning, i det omfang indrømmelse af sådanne licenser er nødvendig for at gennemføre deres eget forskningsarbejde eller uundværlig for driften af deres anlæg.

På begæring af Kommissionen skal disse licenser give ret til at bemyndige tredjemand til at udnytte opfindelsen i det omfang, denne udfører arbejder eller ordrer for Fællesskabets eller for Fællesforetagenders regning:

  • b) til personer eller virksomheder, som har ansøgt Kommissionen herom, når det drejer sig om patenter, midlertidigt beskyttede rettigheder eller brugsmønstre dækkende en opfindelse, der har direkte forbindelse med og er af væsentlig betydning for kerneenergiens udvikling inden for Fællesskabet, under forudsætning af at samtlige følgende betingelser opfyldes:
  • i) at mindst fire år er forløbet siden indleveringen af patentansøgningen, medmindre det drejer sig om en opfindelse, hvis genstand er af egentlig kernefysisk art;
  • ii) at de behov, som følger af udviklingen af kerneenergien inden for en Medlemsstats områder, hvor en opfindelse er beskyttet, efter Kommissionens opfattelse af denne udvikling ikke er dækket, for så vidt angår denne opfindelse;
  • iii) at patenthaveren, efter at være blevet opfordret til selv eller gennem sine licenstagere at dække disse behov, ikke har efterkommet opfordringen;
  • iv) at de licensberettigede personer eller virksomheder er i stand til ved deres udnyttelse effektivt at dække disse behov.

For at dække de nævnte behov kan Medlemsstaterne ikke uden forudgående begæring fra Kommissionen bringe nogen i deres nationale lovgivning indeholdt tvangsforanstaltning til anvendelse, som ville medføre en begrænsning i den beskyttelse, der gives opfindelsen.

  • (2) Indrømmelse af en ikke-eksklusiv licens under de i det foregående stykke angivne betingelser kan ikke opnås, hvis patenthaveren påviser, at der foreligger gyldig grund, og specielt at der ikke er blevet givet ham en passende tidsfrist.
  • (3) Indrømmelse af en licens i medfør af stk, (1) giver ret til fuld erstatning, hvis størrelse skal fastsættes efter nærmere aftale mellem indehaveren af patentet, den midlertidigt beskyttede rettighed eller brugsmønstret, og licenstageren.
  • (4) Bestemmelserne i denne artikel gør ikke indgreb i bestemmelserne i Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret.

Artikel 18

Til opfyldelse af de i denne afdeling angivne formål oprettes et Voldgiftsudvalg, hvis medlemmer udpeges, og hvis forretningsorden fastlægges af Rådet på forslag af Domstolen.

Voldgiftsudvalgets afgørelser kan inden en måned efter deres bekendtgørelse indbringes af parterne for Domstolen med opsættende virkning. Domstolens prøvelse kan kun omfatte afgørelsens formelle rigtighed samt Voldgiftsudvalgets fortolkning af denne Traktats bestemmelser.

Voldgiftsudvalgets endelige afgørelser har retskraft mellem sagens parter. De har eksekutionskraft på de i artikel 164 fastsatte betingelser.

Artikel 19

Ønsker Kommissionen i mangel af frivillig overenskomst at udvirke indrømmelse af licensrettigheder i et af de i artikel 17 omhandlede tilfælde, giver den meddelelse herom til indehaveren af patentet, den midlertidigt beskyttede rettighed, brugsmønstret eller patentansøgningen og anfører i sin meddelelse licenstageren og licensens omfang.

Artikel 20

Indehaveren kan inden for en frist af en måned fra modtagelsen af den i artikel 19 nævnte meddelelse foreslå Kommissionen, og i påkommende tilfælde den begunstigede tredje mand, at indgå aftale om sagens indbringelse for Voldgiftsudvalget.

Hvis Kommissionen eller den begunstigede tredjemand afslår at indgå voldgiftsaftale, kan Kommissionen ikke kræve, at Medlemsstaten eller dens kompetente myndigheder skal indrømme licensen eller foranledige den indrømmet.

Hvis Voldgiftsudvalget har fået sagen forelagt ifølge sådan aftale og konstaterer, at Kommissionens begæring er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 17, afsiger den en motiveret kendelse om, at licens skal indrømmes til den licenssøgende, og hvori licensbetingelserne og licensafgiftens størrelse fastsættes i det omfang, parterne ikke selv har kunnet blive enige herom.

Artikel 21

Når indehaveren ikke foreslår at indbringe sagen for Voldgiftsudvalget, kan Kommissionen anmode den interesserede Medlemsstat eller dennes kompetente myndigheder om at indrømme licensen eller lade denne indrømme.

Hvis Medlemsstaten eller dennes kompetente myndigheder, efter at have hørt patenthaveren, skønner, at de i artikel 17 omhandlede betingelser ikke er opfyldt, underretter den Kommissionen om sit afslag på at indrømme licensen eller foranledige den indrømmet.

Hvis Medlemsstaten afslår at indrømme licensen eller foranledige den indrømmet, eller ikke inden for et tidsrum af fire måneder at regne fra begæringen afgiver nogen forklaring vedrørende licensens indrømmelse, kan Kommissionen inden to måneder indbringe sagen for Domstolen.

Patenthaveren skal høres under sagens behandling ved Domstolen.

Hvis Domstolens afgørelse går ud på, at de i artikel 17 omhandlede betingelser er opfyldt, skal den interesserede Medlemsstat eller dens kompetente myndigheder tage de nødvendige skridt til at fuldbyrde dommen.

Artikel 22

  • (1) Såfremt der mellem indehaveren af patentet, den midlertidigt beskyttede rettighed eller brugsmønstret og licenstageren ikke opnås enighed om erstatningens størrelse, kan parterne indgå aftale om at indbringe sagen for Voldgiftsudvalget.

Parterne giver derved afkald på enhver klageadgang bortset fra den, der er nævnt i artikel 18.

  • (2) Hvis licenstageren afslår at indgå voldgiftsaftale, anses licensindrømmelsen for bortfaldet.

Hvis indehaveren afslår at indgå voldgiftsaftale, fastsættes den i denne artikel nævnte erstatning af de kompetente nationale myndigheder.

Artikel 23

Efter et års forløb kan Voldgiftsudvalgets eller de kompetente nationale myndigheders afgørelser omgøres for så vidt angår licensbetingelserne, i det omfang nye forhold berettiger det.

Omgørelsen påhviler den instans, der har truffet afgørelsen,

Afdeling III

Bestemmelser vedrørende hemmeligholdelse

Artikel 24

Den viden, som Fællesskabet har erhvervet ved udførelsen af sit forskningsprogram, og hvis udbredelse vil kunne skade en eller flere Medlemsstaters forsvarsinteresser, er undergivet hemmeligholdelse på følgende vilkår.

     1. En af Rådet på Kommissionens forslag vedtaget sikkerhedsforordning fastsætter i henhold til bestemmelserne i denne artikel de forskellige hemmeligholdelsesregler, der kan bringes i anvendelse, og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes for hver af dem.

     2. Kommissionen skal midlertidigt underkaste sådan viden, hvis udbredelse efter dens skøn vil skade en eller flere Medlemsstaters forsvarsinteresser, de hemmeligholdelsesregler, der til dette formål er opstillet i sikkerhedsforordningen,

Den meddeler omgående sådan viden til Medlemsstaterne, der midlertidigt skal sikre hemmeligholdelsen på tilsvarende vilkår.

Inden tre måneders forløb giver Medlemsstaterne meddelelse til Kommissionen, om de ønsker at opretholde den midlertidige ordning, at erstatte den med en anden ordning eller at ophæve hemmeligholdelsen.

Den strengeste af de således krævede ordninger kommer til anvendelse ved udløbet af denne frist. Kommissionen underretter Medlemsstaterne herom.

På begæring af Kommissionen eller en Medlemsstat kan Rådet med enstemmighed til enhver tid bringe en anden ordning til anvendelse eller ophæve hemmeligholdelsen. Rådet indhenter udtalelse fra Kommissionen, før det udtaler sig om en Medlemsstats begæring.

     3. Bestemmelserne i artiklerne 12 og 13 kommer ikke til anvendelse på viden, der er undergivet hemmeligholdelse.

Under forbehold af at gældende sikkerhedsforanstaltninger respekteres, kan dog

  • a) den i artiklerne 12 og 13 omhandlede viden meddeles af Kommissionen
  • i) til et Fællesforetagende
  • ii) til en person eller til en virksomhed, der ikke er et Fællesforetagende, ved formidling af den Medlemsstat, på hvis område den pågældende udøver sin virksomhed;
  • b) den i artikel 13 omhandlede viden af en Medlemsstat meddeles til en person eller til en virksomhed, som ikke er et Fællesforetagende, men som udover sin virksomhed på denne Stats område, på betingelse af at Kommissionen underrettes om denne meddelelse;
  • c) desuden kan hver Medlemsstat, enten til eget brug eller til brug for en person eller virksomhed, der udover sin virksomhed på dens område, af Kommissionen kræve, at licens indrømmes i overensstemmelse med artikel 12.

Artikel 25

  • (1) Den Medlemsstat, der giver meddelelse om eksistensen eller indholdet af en patentansøgning eller brugsmønsteransøgning, hvis genstand falder ind under artikel 16, stk. (1) eller (2), giver i påkommende tilfælde meddelelse om nødvendigheden af, at denne ansøgning af forsvarshensyn undergives hemmeligholdelsespligt i det omfang, den angiver og fastsætter den sandsynlige varighed heraf.

Kommissionen videregiver til de andre Medlemsstater samtlige de oplysninger, den modtager i medfør af foregående afsnit. Kommissionen og Medlemsstaterne skal respektere de forholdsregler, som den af oprindelsesstaten forlangte hemmeligholdelsesordning medfører ifølge sikkerhedsforordningens bestemmelser.

  • (2) Kommissionen kan ligeledes videregive disse oplysninger, enten til Fællesforetagender, eller, ved en Medlemsstats formidling, til en person eller en virksomhed, som ikke er et Fællesforetagende, men som udøver sin virksomhed på denne Stats område.

De opfindelser, der er genstand for de i stk. (1) omhandlede ansøgninger, kan kun udnyttes med ansøgerens samtykke eller i overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 17-23.

De oplysninger og i påkommende tilfælde den udnyttelse, som omhandles i dette stykke, er underkastet de foranstaltninger, som den af oprindelsesstaten forlangte hemmeligholdelsesordning medfører ifølge sikkerhedsforordningens bestemmelser.

De er i alle tilfælde betinget af oprindelsesstatens samtykke. Nægtelse af oplysninger og udnyttelse kan kun motiveres af forsvarshensyn.

  • (3) På begæring af Kommissionen eller en Medlemsstat kan Rådet med enstemmighed til enhver tid bringe en anden ordning til anvendelse eller ophæve hemmeligholdelsen. Rådet indhenter udtalelse fra Kommissionen, før det udtaler sig om en Medlemsstats begæring.

Artikel 26

  • (1) Når den viden, der er genstand for patenter, patentansøgninger, midlertidigt beskyttede rettigheder, brugsmønstre eller ansøgninger om brugsmønstre undergives hemmeligholdelse i henhold til bestemmelserne i artiklerne 24 og 25, kan de Stater, der har anmodet om hemmeligholdelse, ikke nægte deres samtykke til, at tilsvarende ansøgninger indleveres i de andre Medlemsstater.

Hver Medlemsstat træffer de nødvendige forholdsregler, for at sådanne rettigheder og ansøgninger forbliver hemmelige i overensstemmelse med de nationale love og andre retsforskrifter.

  • (2) Den Viden, der er undergivet hemmeligholdelse i medfør af artikel 24, kan kun gøres til genstand for ansøgninger uden for Medlemsstaterne med disses enstemmige samtykke. I mangel af stillingtagen fra disse Staters side betragtes dette samtykke som opnået efter seks måneders forløb fra den dag, da den omhandlede viden meddeles Medlemsstaterne af Kommissionen.

Artikel 27

Erstatning for det tab, ansøgeren lider som følge af hemmeligholdelse af forsvarshensyn, afgøres efter Medlemsstaternes nationale lovgivning og skal udredes af den Stat, der har anmodet om hemmeligholdelsen eller som har foranlediget enten skærpelse eller forlængelse af denne, eller forbud mod ansøgning uden for Fællesskabet.

I tilfælde, hvor flere Medlemsstater har foranlediget enten skærpelse eller forlængelse af hemmeligholdelsen, eller forbud mod ansøgning uden for Fællesskabet, skal de solidarisk erstatte det ved deres begæring forvoldte tab.

Fællesskabet kan ikke i kraft af denne artikel gøre krav på nogen erstatning.

Afdeling IV

Særlige bestemmelser

Artikel 28

I tilfælde, hvor ansøgninger om patenter eller brugsmønstre, som endnu ikke har været offentliggjort, eller patenter eller brugsmønstre, der af forsvarshensyn har været hem meligholdt, som følge af deres meddelelse til Kommissionen udnyttes uretmæssigt eller bringes til en uberettiget tredjemands kundskab, skal Fællesskabet erstatte det af den pågældende lidte tab.

Fællesskabet indtræder, uden at give afkald på egne rettigheder over for skadevolderen, i de interesserede parters krav mod tredjemand i det omfang, det har erstattet tabet. Fællesskabets ret til i overensstemmelse med gældende almindelige bestemmelser at gøre krav gældende mod skadevolderen berøres ikke heraf.

Artikel 29

Enhver aftale eller kontrakt om udveksling af videnskabelig eller industriel viden på atomforskningens område mellem en Medlemsstat, en person eller en virksomhed og et tredjeland, en international organisation eller en statsborger fra et tredjeland, som fra en af siderne måtte kræve undertegnelse af en Stat, der handler under udøvelse af sin suverænitet, skal afsluttes af Kommissionen.

Dog kan Kommissionen tillade en Medlemsstat, en person eller en virksomhed at afslutte sådanne aftaler på de betingelser, Kommissionen anser for passende, under forbehold af anvendelse af bestemmelserne i artiklerne 103 og 104.

Kapitel III

Sundhedsbeskyttelse

Artikel 30

I Fællesskabet indføres grundlæggende normer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling.

Ved grundlæggende normer forstås:

  • a) de maksimale doser, der kan tillades med fornøden sikkerhed,
  • b) den maksimalt tilladelige bestråling og kontaminering,
  • c) de fundamentale principper for lægekontrol med arbejdstagerne.

Artikel 31

De grundlæggende normer udarbejdes af Kommissionen, efter indstilling fra en gruppe personer udpeget af Det videnskabelige og tekniske Udvalg blandt Medlemsstaternes videnskabelige eksperter, især blandt eksperter for offentlig sundhed. Om de således udarbejdede grundlæggende normer indhenter Kommissionen udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg.

Efter høring af Forsamlingen vedtages de grundlæggende normer af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, der til dette oversender de udtalelser, den har indhentet fra Udvalgene.

Artikel 32

Efter anmodning fra Kommissionen eller fra en Medlemsstat kan de grundlæggende normer revideres eller kompletteres efter den i artikel 31 angivne fremgangsmåde.

Kommissionen skal behandle enhver anmodning, der fremsættes af en Medlemsstat.

Artikel 33

Hver Medlemsstat vedtager de love og administrative bestemmelser, der er egnede til at sikre overholdelsen af de fastlagte grundlæggende normer, og træffer de nødvendige foranstaltninger med hensyn til undervisning og faglig uddannelse.

Kommissionen afgiver alle henstillinger med henblik på at sikre en harmonisering af de gældende bestemmelser i Medlemsstaterne.

Med henblik herpå skal Medlemsstaterne meddele Kommissionen de ved denne Traktats ikrafttræden gældende bestemmelser tillige med senere forslag til bestemmelser af samme karakter.

Kommissionens eventuelle henstillinger vedrørende forslag til bestemmelser skal fremsættes inden tre måneder fra meddelelsen af disse forslag.

Artikel 34

Enhver Medlemsstat, på hvis område særlige farlige eksperimenter skal finde sted, skal træffe yderligere bestemmelser om beskyttelse af sundheden, hvorom den forinden indhenter Kommissionens udtalelse.

Kommissionens samtykke kræves, såfremt virkningerne af disse eksperimenter kan antages at ville berøre de andre Medlemsstaters områder.

Artikel 35

Hver Medlemsstat opretter de nødvendige anlæg til gennemførelse af en permanent kontrol med radioaktivitetsmængden i atmosfæren, i vand og i jord, samt til gennemførelse af kontrol med overholdelsen af de grundlæggende normer.

Kommissionen har adgang til disse kontrolanlæg; den kan føre tilsyn med deres funktion og effektivitet.

Artikel 36

Oplysninger vedrørende de i artikel 35 omhandlede kontrolforanstaltninger meddeles Kommissionen regelmæssigt af de kompetente myndigheder, for at den kan være løbende underrettet om den mængde af radioaktivitet, som befolkningen kan antages at være udsat for.

Artikel 37

Hver Medlemsstat skal forsyne Kommissionen med alle almindelige oplysninger vedrørende planer om bortskaffelse af radioaktivt spild i enhver form, for at det derved kan afgøres, om iværksættelsen af denne plan kan antages at medføre en radioaktiv kontaminering af en anden Medlemsstats vande, jord eller luftrum.

Efter høring af den i artikel 31 omhandlede ekspertgruppe afgiver Kommissionen sin udtalelse inden for en frist af seks måneder.

Artikel 38

Kommissionen retter til Medlemsstaterne alle henstillinger vedrørende radioaktivitetsmængden i atmosfæren, i vand og i jord.

I påtrængende tilfælde udsteder Kommissionen et direktiv, i hvilket den pålægger den pågældende Medlemsstat, inden for en af Kommissionen fastsat frist, at træffe alle nødvendige forholdsregler for at undgå en overskridelse af de grundlæggende normer og for at sikre forskrifternes overholdelse.

Hvis denne Stat ikke inden for den fastsatte frist efterkommer Kommissionens direktiv, kan denne eller enhver interesseret Medlemsstat, uanset bestemmelserne i artiklerne 141 og 142, øjeblikkelig forelægge sagen for Domstolen.

Artikel 39

Straks ved oprettelsen af Det fælles Atomforskningscenter etablerer Kommissionen inden for dets rammer en afdeling for dokumentation og undersøgelse af spørgsmål vedrørende sundhedsbeskyttelse.

Denne afdeling har særligt til opgave at samle det materiale og de oplysninger, der er omhandlet i artiklerne 33, 36 og 37, og at bistå Kommissionen ved udførelsen af de opgaver, der er pålagt den i dette kapitel.

Kapitel IV

Investeringer

Artikel 40

For at fremme initiativ hos personer og virksomheder og for at lette en koordineret udvikling af deres investeringer på kerneenergiens område, offentliggør Kommissionen regelmæssigt programmer af vejledende karakter, især vedrørende målsætning for fremstilling af kerneenergi, og de investeringer af enhver art, som deres gennemførelse indebærer.

Kommissionen indhenter udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg om disse programmer, inden de offentliggøres.

Artikel 41

Personer og virksomheder inden for de industrisektorer, som er nævnt i denne Traktats Bilag II, skal meddele Komissionen deres investeringsprojekter vedrørende nye anlæg samt udskiftninger og ændringer, hvis karakter og betydning svarer til de kriterier, som er fastlagt af Rådet på forslag af Kommissionen.

Listen over de ovenfor nævnte industrisektorer kan på forslag af Kommissionen, der forinden indhenter udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg, ændres af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Artikel 42

De i artikel 41 omhandlede projekter skal meddeles Kommissionen og gives den pågældende Medlemsstat til orientering, senest tre måneder før afslutningen af de første kontrakter med leverandørerne, eller tre måneder for arbejdernes påbegyndelse, hvis disse skal udføres med virksomhedens egne midler.

På forslag af Kommissionen kan Rådet ændre denne frist.

Artikel 43

Kommissionen drøfter med personerne eller virksomhederne alle sider af investeringsprojekterne, der har forbindelse med denne Traktats formål.

Den meddeler den pågældende Medlemsstat sit synspunkt.

Artikel 44

Med Medlemsstaternes, personernes eller virksomhedernes tilladelse kan Kommissionen offentliggøre de investeringsprojekter, der er blevet meddelt den.

Kapitel V

Fællesforetagenderne

Artikel 45

De virksomheder, der er af ganske særlig betydning for kerneindustriens udvikling inden for Fællesskabet, kan konstitueres som Fællesforetagender i denne Traktats betydning i overensstemmelse med bestemmelserne i nedenstående artikler.

Artikel 46

( 1) Ethvert projekt om et Fællesforetagende undersøges af Kommissionen, hvad enten det hidrører fra Kommissionen, en Medlemsstat eller fra anden side.

Med henblik herpå indhenter Kommissionen udtalelse fra Medlemsstaterne såvel som fra ethvert offentligt eller privat organ, som den anser for at være i stand til at give den oplysninger.

  • (2) Kommissionen overgiver ethvert projekt om et Fællesforetagende til Rådet med en motiveret udtalelse.

Hvis Kommissionen udtaler sig positivt om nødvendigheden af det påtænkte Fællesforetagende, forelægger den Rådet forslag vedrørende

  • a) foretagendets placering,
  • b) vedtægterne,
  • c) financieringens omfang og forløb,
  • d) Fællesskabets eventuelle deltagelse i Fællesforetagendets finansiering,
  • e) eventuel deltagelse af et tredjeland, en international organisation eller en statsborger i et tredjeland, i Fællesforetagendets finansiering eller ledelse,
  • f) indrømmelse af alle eller af nogle af de i denne Traktats Bilag III opregnede fordele.

Kommissionen vedlægger en detaljeret rapport om projektet i dets helhed.

Artikel 47

Når Rådet har fået sagen forelagt af Kommissionen, kan det anmode denne om de supplerende oplysninger og undersøgelser, som det anser for nødvendige.

Hvis Rådet, der har truffet afgørelse med kvalificeret flertal, er af den opfattelse, at et forslag, der af Kommissionen er fremsendt med dennes ugunstige udtalelse, alligevel skal realiseres, skal Kommissionen forelægge Rådet de forslag og den detaljerede rapport, der omhandles i artikel 46.

I tilfælde af en gunstig udtalelse fra Kommissionen eller i det i foregående stykke omhandlede tilfælde, træffer Rådet med kvalificeret flertal afgørelse om ethvert af Kommissionens forslag.

Dog kræves der enstemmighed i Rådet angående:

  • a) Fællesskabets deltagelse i Fællesforetagendets finansiering,
  • b) deltagelse af et tredjeland, en international organisation eller en statsborger fra et tredjeland i Fællesforetagendets finansiering eller ledelse.

Artikel 48

På forslag af Kommissionen og efter enstemmig vedtagelse i Rådet kan alle eller nogle af de i denne Traktats Bilag III opregnede fordele bringes til anvendelse for ethvert Fællesforetagende, og Medlemsstaterne er hver for sit vedkommende pligtige at sikre deres gennemførelse.

Rådet kan på samme måde fastsætte vilkårene for indrømmelsen af disse fordele.

Artikel 49

Oprettelsen af et Fællesforetagende sker i henhold til Rådets beslutning.

Ethvert Fællesforetagende har status som juridisk person.

I hver Medlemsstat har det den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende Stats lovgivning tillægger juridiske personer; det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

Medmindre intet andet er bestemt i denne Traktat eller i Fællesforetagendets vedtægter, er dette underkastet de regler, der gælder for industri- eller handelsvirksomheder; vedtægterne kan subsidiært henvise til Medlemsstaternes nationale lovgivning.

Med forbehold af den kompetence, der i kraft af denne Traktat er tillagt Domstolen, afgøres tvister, der berører Fællesforetagenderne, af de kompetente nationale domsmyndigheder.

Artikel 50

Fællesforetagendernes vedtægter kan i givet fald ændres i overensstemmelse med disses særlige bestemmelser derom.

Dog kan disse ændringer først træde i kraft, efter at de på forslag af Kommissionen er vedtaget af Rådet, der træffer sin afgørelse i overensstemmelse med artikel 47.

Artikel 51

Kommissionen sikrer udførelsen af alle Rådets beslutninger vedrørende Fællesforetagenders oprettelse indtil nedsættelsen af de organer, der har til opgave at tage sig af foretagendernes drift.

Kapitel VI

Forsyning

Artiekl 52

  • (1) Forsyning med malme, udgangsmaterialer og specielle fissile materialer sikres, i overensstemmelse med dette kapitels bestemmelser, efter princippet om lige adgang til forsyningskilderne, og gennem en fælles forsyningspolitik.
  • (2) Med henblik herpå og på de i dette kapitel fastsatte betingelser
  • a) forbydes alle fremgangsmåder, der har til formål at sikre visse brugere en privilegeret stilling;
  • b) oprettes et Agentur, der har optionsret til malme, udgangsmaterialer og specielle fissile materialer, produceret på Medlemsstaternes områder, og som ligeledes besidder eneret til at afslutte kontrakter om leverancer af malme, udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer, der hidrører fra områder inden for eller uden for Fællesskabet.

Agenturet må ikke gøre nogen forskel mellem brugerne på grund af den anvendelse, disse har til hensigt at gøre af de bestilte leveringer, medmindre denne anvendelse er ulovlig eller viser sig at være i modstrid med de betingelser, leverandører uden for Fællesskabet har stillet for den pågældende leverance.

Afdeling I

Agenturet

Artikel 53

Agenturet er underlagt Kommissionens kontrol; Kommissionen fastlægger retningslinjer for dets virksomhed, har vetoret med hensyn til dets beslutninger og udnævner dets generaldirektør såvel som dets vicegeneraldirektør.

Enhver udtrykkelig eller stiltiende disposition fra Agenturets side, under udøvelse af dets optionsret eller dets eneret til at slutte kontrakter om leverancer, kan af de interesserede parter forelægges for Kommissionen, der træffer beslutning inden en måned.

Artikel 54

Agenturet har status som juridisk person og er selvfinansierende.

På forslag af Kommissionen fastsætter Rådet med kvalificeret flertal vedtægterne for Agenturet.

Vedtægterne kan ændres efter samme fremgangsmåde.

Vedtægterne fastsætter Agenturets kapital og de nærmere bestemmelser om dennes tilvejebringelse. Hovedparten af kapitalen skal under alle omstændigheder tilhøre Fællesskabet og Medlemsstaterne. Kapitalens fordeling bestemmes af Medlemsstaterne efter fælles overenskomst.

Vedtægterne fastsætter nærmere bestemmelser for Agenturets handelsmæssige ledelse. De kan fastsætte en afgift på transaktionerne til dækning af Agenturets driftsudgifter.

Artikel 55

Medlemsstaterne meddeler eller lader meddele til Agenturet alle de oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af dets optionsret og dets eneret til at afslutte kontrakter om leverancer.

Artikel 56

Medlemsstaterne garanterer den frie udøvelse af Agenturets virksomhed på deres områder.

De kan oprette et eller flere organer med kompetence til i forbindelse med Agenturet at repræsentere producenter og brugere fra de ikke-europæiske områder under deres jurisdiktion.

Afdeling II

Malme, udgangsmaterialer og specielle fissile materialer, der hidrører fra Fællesskabet

Artikel 57

  • (1) Agenturets optionsret gælder:
  • a) erhvervelsen af ret til at benytte og forbruge materialer, som Fællesskabet i medfør af bestemmelserne i kapitel VIII har ejendomsretten til;
  • b) erhvervelsen af ejendomsret i alle andre tilfælde.
  • (2) Agenturet udøver sin optionsret ved indgåelse af kontrakter med producenter af malme, udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer.

Under forbehold af bestemmelserne i artiklerne 58, 62 og 63 skal enhver producent tilbyde Agenturet de malme, udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer, som han producerer på Medlemsstaternes områder, inden disse malme eller materialer benyttes, overføres eller oplagres.

Artikel 58

Når en producent udfører flere produktionstrin fra og med malmens udvinding til og med metallets fremstilling, er han kun forpligtet til at tilbyde Agenturet produktet i det produktionstrin, han selv vælger.

Det samme gælder for flere virksomheder, imellem hvilke der består forbindelser, som i rette tid er meddelt Kommissionen og drøftet med denne i overensstemmelse med den i artiklerne 43 og 44 fastsatte fremgangsmåde.

Artikel 59

Hvis Agenturet ikke benytter sig af sin optionsret til hele produktionen eller en del af den, kan producenten:

  • a) enten for egen regning eller ved lønforarbejdningskontrakter forarbejde malme, udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer under forbehold af, at han tilbyder Agenturet produktet efter denne forarbejdning,
  • b) efter Kommissionens beslutning afsætte den disponible produktion uden for Fællesskabet på betingelse af, at han ikke yder gunstigere vilkår end dem, der indeholdtes i det tidligere tilbud til Agenturet. Dog kan eksport af specielle fissile materialer kun finde sted gennem Agenturet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 62.

Kommissionen kan ikke give tilladelse, hvis modtagerne af disse leverancer ikke yder alle garantier for, at Fællesskabets almindelige interesser vil blive respekteret, eller hvis bestemmelser og betingelser i disse kontrakter er i modstrid med denne Traktats formål.

Artikel 60

Eventuelle brugere underretter regelmæssigt Agenturet om deres behov for forsyning, med specifikation af mængder, fysisk og kemisk beskaffenhed, oprindelsessted, anvendelse, tidspunkter for levering og prisbetingelser, der skal indgå som bestemmelser og vilkår i en forsyningskontrakt, som de ønsker at afslutte.

Ligeledes underretter producenterne Agenturet om de tilbud, som de er i stand til at afgive, med alle specifikationer, og især om varigheden af de kontrakter, som er nødvendige for opstilling af deres produktionsprogrammer. Varigheden af disse kontrakter må ikke uden Kommissionens tilladelse overskride ti år.

Agenturet giver alle eventuelle brugere meddelelse om de tilbud og omfanget af de forespørgsler, det har modtaget, og opfordrer dem til at afgive ordrer inden en bestemt frist.

Når Agenturet er i besiddelse af samtlige disse ordrer, giver det meddelelse om de betingelser, på hvilke det kan imødekomme dem.

Hvis Agenturet ikke fuldt ud kan efterkomme alle modtagne ordrer, fordeler det leverancerne i forhold til de ordrer, der svarer til hvert enkelt tilbud med forbehold af bestemmelserne i artiklerne 68 og 69.

Et af Agenturet udfærdiget reglement, der kræver Kommissionens godkendelse, fastsætter vilkårene for sammenholdelse af tilbud og ordrer.

Artikel 61

Agenturet er forpligtet til at imødekomme alle ordrer, medmindre juridiske eller materielle forhold er til hinder herfor.

Under overholdelse af forskrifterne i artikel 52 kan det anmode brugerne om at erlægge passende forudbetalinger ved indgåelse af en kontrakt, enten som sikkerhed eller for at lette sådanne af dets egne langtidsaftaler med producenterne, som er nødvendige for at efterkomme ordren.

Artikel 62

  • (1) Agenturet udøver sin optionsret til specielle fissile materialer fremstillet på Medlemsstaternes områder:
  • a) enten for at efterkomme ordrer fra Fællesskabets brugere i henhold til de i artikel 60 fastsatte betingelser,
  • b) eller for selv at oplagre disse materialer,
  • c) eller for at eksportere disse materialer med Kommissionens tilladelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 59 b), andet afsnit.
  • (2) Under forbehold af bestemmelserne i kapitel VII overlades disse materialer og de anvendelige restprodukter dog producenten,
  • a) enten for at oplagres med Agenturets tilladelse,
  • b) eller for at blive anvendt inden for rammerne af producentens egne behov,
  • c) eller for at stilles til rådighed for virksomheder i Fællesskabet inden for rammerne af deres behov, når disse virksomheder for at gennemføre et Kommissionen rettidigt meddelt program står i direkte forbindelse med producenten, uden at der herved hverken tilsigtes eller bevirkes en begrænsning af produktionen, den tekniske udvikling eller investeringerne, eller på utilladelig måde skabes uligheder mellem brugerne inden for Fællesskabet.
  • (3) Bestemmelserne i artikel 89, stk. (1) a) finder anvendelse på specielle fissile materialer, som er fremstillet på Medlemsstaternes områder, og hvortil Agenturet ikke har udøvet sin optionsret.

Artikel 63

Malme, udgangsmaterialer eller specielle fisile materialer, som produceres af Fællesforetagenderne, tildeles brugerne i overensstemmelse med vedtægtsmæssige eller overenskomstmæssige regler, som gælder for disse Foretagender.

Afdeling III

Malme, udgangsmaterialer og specielle fissile materialer, der ikke hidrører fra Fællesskabet

Artikel 64

Agenturet, der i givet fald handler inden for rammerne af aftaler indgået mellem Fællesskabet og et tredjeland eller en international organisation, har, bortset fra de i denne Traktat omhandlede undtagelsestilfælde, eneret til at indgå aftaler og overenskomster, hvis hovedformål vedrører levering af malme, udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer, der hidrører fra lande uden for Fællesskabet.

Artikel 65

Artikel 60 finder anvendelse på brugernes ordrer og på kontrakter mellem brugerne og Agenturet vedrørende levering af malme, udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer, der hidrører fra lande uden for Fællesskabet.

Agenturet kan dog bestemme leverancernes geografiske oprindelse, for så vidt det sikrer brugeren mindst lige så fordelagtige vilkår som de i ordren angivne.

Artikel 66

Hvis Kommissionen på de pågældende brugeres anmodning fastslår, at Agenturet ikke er i stand til inden for en rimelig frist helt eller delvis at levere de bestilte forsyninger eller kun kan gøre det til urimelige priser, har brugerne ret til direkte at slutte kontrakter om leverancer, der hidrører fra lande uden for Fællesskabet, for så vidt disse kontrakter i det væsentlige svarer til de i deres ordrer angivne behov.

Denne ret gives for en periode af et år og kan fornyes, såfremt det forhold, der gav anledning dertil, fortsat består.

De brugere, der benytter sig af den i denne artikel omhandlede ret, skal give Kommissionen meddelelse om planlagte direkte kontrakter. Denne kan inden en måned modsætte sig indgåelse af kontrakterne, hvis de strider mod denne Traktats formål.

Afdeling IV

Priser

Artikel 67

Med de i denne Traktat fastsatte undtagelser fremkommer priserne ved at sammenholde tilbud og ordrer i overensstemmelse med de i artikel 60 anførte betingelser, som Medlemsstaterne ikke kan tilsidesætte gennem nationale forskrifter.

Artikel 68

En prispolitik, der har til formål at sikre visse brugere en privilegeret stilling i strid med det princip om lige adgang til forsyninger, som følger af dette kapitels bestemmelser, er forbudt.

Hvis Agenturet konstaterer en sådan politik, giver det Kommissionen meddelelse herom.

Finder Kommissionen konstateringen begrundet, kan den for de omtvistede tilbuds vedkommende fastsætte priserne i overensstemmelse med princippet om lige adgang.

Artikel 69

På forslag af Kommissionen kan Rådet med enstemmighed fastsætte priser.

Når Agenturet ved anvendelse af artikel 60 fastsætter betingelserne for ordrernes imødekommelse, kan det foreslå de brugere, der har indgivet ordrer, en prisjustering.

Afdeling V

Bestemmelser vedrørende forsyningspolitikken

Artikel 70

Inden for rammerne af Fællesskabets budget kan Kommissionen på betingelser. som den selv fastsætter, finansielt medvirke i prospekteringsvirksomhed på Medlemsstaternes områder.

Kommissionen kan rette henstillinger til Medlemsstaterne med henblik på at fremme prospekteringen og minedriften.

Medlemsstaterne skal tilstille Kommissionen en årlig rapport om udviklingen af prospekteringen og produktionen, de sandsynlige reserver og de investeringer i miner, der er gennemført eller påtænkt på deres områder. Disse rapporter forelægges Rådet med Kommissionens udtalelse, især vedrørende de foranstaltninger, Medlemsstaterne har truffet efter henstillinger, der er afgivet i medfør af det foregående stykke.

Hvis Rådet på Kommissionens foranledning med kvalificeret flertal konstaterer, at foranstaltninger til prospektering og forøgelse af minedriften, til trods for at udvindingsmulighederne på langt sigt forekommer økonomisk berettigede, vedbliver at være mærkbart utilstrækkelige, anses den pågældende Medlemsstat for hele det tidsrum, i hvilket den ikke har rådet bod på denne situation, såvel for sig selv som for sine statsborgere, at have givet afkald på retten til lige adgang til andre ressourcer inden for Fællesskabet.

Artikel 71

Kommissionen retter alle fornødne henstillinger til Medlemsstaterne vedrørende fiskale bestemmelser og bestemmelser om minedrift.

Artikel 72

Af de disponible mængder inden for eller uden for Fællesskabet kan Agenturet oprette sådanne kommercielle lagre, som er nødvendige for at lette Fællesskabets forsyning eller løbende leverancer.

Kommissionen kan i givet fald beslutte at oprette sikkerhedslagre. De nærmere retningslinjer for disse lagres finansiering godkendes af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.

Afdeling VI

Særlige bestemmelser

Artikel 73

Hvis en aftale eller en konvention mellem en Medlemsstat, en person eller virksomhed på den ene side og et tredjeland, en international organisation eller en statsborger i et tredjeland på den anden side, også omfatter leverancer af produkter, der henhører under Agenturets kompetence, kræves Kommissionens forudgående godkendelse til indgåelse eller fornyelse af denne aftale eller konvention, for så vidt angår levering af disse produkter.

Artikel 74

Kommissionen kan fritage for anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel for så vidt angår overførsel, import eller eksport af sådanne små mængder malme, udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer, som sædvanligvis anvendes ved forskning.

Enhver overførsel, import eller eksport foretaget i medfør af denne bestemmelse, skal meddeles Agenturet.

Artikel 75

Dette kapitels bestemmelser finder ikke anvendelse på aftaler vedrørende behandling, forarbejdning eller formning af malme, udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer, som er indgået:

  • a) mellem flere personer eller virksomheder, når de behandlede, forarbejdede eller formede materialer skal tilbageleveres til den person eller virksomhed, hvorfra de hidrører,
  • b) mellem en person eller virksomhed og en international organisation eller statsborger i et tredjeland, når materialerne behandles, forarbejdes eller formes uden for Fællesskabet og tilbageleveres til den person eller virksomhed, hvorfra de hidrører,
  • c) mellem en person eller en virksomhed og en international organisation eller en statsborger i et tredjeland, når materialerne behandles, forarbejdes eller formes i Fællesskabet og tilbageleveres enten til den organisation eller statsborger, hvorfra de hidrører, eller til en hvilken som helst anden adressat ligeledes uden for Fællesskabet, udpeget af denne organisation eller statsborger.

Dog skal de pågældende personer eller virksomheder give Agenturet meddelelse om sådanne aftaler, og så snart kontrakterne er undertegnet, om de materialemængder, som er genstand for disse bevægelser. Hvad angår de under b) omhandlede aftaler, kan Kommissionen modsætte sig dem, hvis den mener, at forarbejdningen eller formningen ikke kan udføres effektivt og sikkert og uden materialetab til skade for Fællesskabet.

Materialer, som er genstand for disse aftaler, er på Medlemsstaternes område underkastet de i kapitel VII omhandlede kontrolforanstaltninger. Dog finder bestemmelserne i kapitel VIII ikke anvendelse på specielle fissile materialer, som indgår i de under c) omhandlede aftaler.

Artikel 76

Bestemmelserne i dette kapitel kan, navnlig i tilfælde af at uforudsete omstændigheder skaber en almindelig knaphed, på initiativ af en Medlemsstat eller Kommissionen, ændres af Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Forsamlingen. Kommissionen skal foretage undersøgelser vedrørende enhver anmodning forelagt af en Medlemsstat.

Efter syv års forløb fra Traktatens ikrafttræden at regne kan Rådet stadfæste samtlige disse bestemmelser. Finder denne stadfæstelse ikke sted, fastsættes nye bestemmelser vedrørende dette kapitel i overensstemmelse med den i det foregående stykke fastsatte fremgangsmåde.

Kapitel VII

Sikkerhedskontrol

Artikel 77

På de i dette kapitel fastsatte vilkår skal Kommissionen på Medlemsstaternes områder forvisse sig om:

  • a) at malme, udgangsmaterialer og specielle fissile materialer ikke anvendes til andre formål end de af brugerne angivne,
  • b) at bestemmelserne angående forsyning og enhver særlig forpligtelse om kontrol, som Fællesskabet har indgået aftale om med et tredjeland eller en international organisation, overholdes.

Artikel 78

Enhver, der opretter eller driver et anlæg til produktion, adskillelse eller enhver brug af udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer, ellcr til behandling af bestrålet nukleart brændsel, skal underrette Kommissionen om anlæggets grundlæggende tekniske data, i de omfang kendskab hertil er nødvendigt for at opfylde de i artikel 77 fastsatte mål.

Kommissionen skal godkende de fremgangsmåder, der anvendes ved den kemiske behandling af de bestrålede materialer, for så vidt dette er nødvendigt for at opfylde de i artikel 77 fastsatte mål.

Artikel 79

Kommissionen kræver, at der føres og fremlægges driftsoversigter for at muliggøre regnskab med anvendte eller producerede malme, udgangsmaterialer og specielle fissile materialer. Det samme gælder transporterede udgangsmaterialer og specielle fissile materialer.

Vedkommende underretter myndighederne i den pågældende Medlemsstat om de meddelelser, som de i medfør af artikel 78 og af denne artikels stk. 1 afgiver til Kommissionen.

Arten og rækkevidden af de i denne artikels stk. 1 omtalte forpligtelser fastlægges i en af Kommissionen udarbejdet og af Rådet godkendt forordning.

Artikel 80

Kommissionen kan kræve, at alle overskydende specielle fissile materialer, som indvindes eller fremkommer som biprodukt, og som ikke faktisk anvendes eller umiddelbart er klar til brug, deponeres hos Agenturet eller i andre depoter, som kontrolleres eller kan kontrolleres af Kommissionen.

De således deponerede specielle fissile materialer skal ufortøvet tilbagegives rette vedkommende på disses begæring.

Artikel 81

Kommissionen kan udsende inspektører til Medlemsstaternes områder. Forud for den første opgave, som Kommissionen overdrager en inspektør på en Medlemsstats områder, optager den med den pågældende Stat en drøftelse, som angår alle denne inspektørs senere opgaver.

Mod forevisning af behørig legitimation har inspektørerne til enhver tid adgang til alle steder, alt oplysningsmateriale samt hos alle personer, som i kraft af deres stilling beskæftiger sig med materialer, udstyr eller anlæg, der er undergivet den i dette kapitel omhandlede kontrol, i den udstrækning dette er nødvendigt for at kontrollere malme, udgangsmaterialer og specielle fissile materialer og for at sikre overholdelsen af bestemmelserne i artikel 77. Hvis den pågældende Stat anmoder herom, ledsages de af Kommissionen udpegede inspektører af repræsentanter for denne Stats myndigheder under forudsætning af, at inspektørerne ikke derved forsinkes eller på anden måde hindres i udøvelsen af deres hverv.

Hvis der lægges hindringer i vejen for kontrollens udøvelse, skal Kommissionen anmode Domstolens præsident om bemyndigelse til tvangsmæssig gennemførelse af denne kontrol. Domstolens præsident træffer sin afgørelse inden tre dage.

Hvis der er fare forbundet med udsættelsen, kan Kommissionen selv udstede en skriftlig ordre i form af en beslutning om at foretage kontrollen. Denne ordre skal uopholdeligt forelægges Domstolens præsident til efterfølgende godkendelse.

Efter udstedelse af bemyndigelsen eller beslutningen sørger den pågældende Stats nationale myndigheder for, at inspektørerne får adgang til de i bemyndigelsen eller beslutningen angivne steder.

Artikel 82

Inspektørerne ansættes af Kommissionen.

De har til opgave at lade sig forelægge og at kontrollere det i artikel 79 nævnte regnskab. De aflægger beretning til Kommissionen om enhver overtrædelse.

Kommissionen kan udstede et direktiv, i hvilket det pålægger den pågældende Medlemsstat, inden for en af Kommissionen fastsat frist at tage alle nødvendige forholdsregler for at bringe den konstaterede overtrædelse til ophør; den underretter Rådet herom.

Hvis Medlemsstaten ikke inden for den fastsatte frist retter sig efter Kommissionens direktiv, kan denne eller enhver interesseret Medlemsstat, uanset bestemmelserne i artiklerne 141 og 142, straks indbringe sagen for Domstolen.

Artikel 83

  • (1) I tilfælde af, at personer eller virksomheder misligholder de forpligtelser, der er pålagt dem i dette kapitel, kan Kommissionen iværksætte foranstaltninger mod dem.

Disse foranstaltninger er, ordnet efter strenghed:

  • a) advarsel,
  • b) inddragelse af særlige fordele, såsom finansiel støtte eller teknisk bistand,
  • c) at virksomheden, i et tidsrum af højst fire måneder, stilles under administration af en person eller persongruppe udpeget efter fælles overenskomst mellem Kommissionen og den Stat, som virksomheden henhører under,
  • d) hel eller delvis inddragelse af udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer.
  • (2) De af Kommissionens beslutninger, der er truffet til gennemførelse af det foregående stykke, og som indebærer udleveringspligt, udgør fuldbyrdelsesgrundlag. De kan fuldbyrdes på Medlemsstaternes områder på de i artikel 164 fastsatte betingelser.

Uanset bestemmelserne i artikel 157 har indbringelse af klager for Domstolen mod Kommissionens beslutninger om de i det foregående stykke fastsatte foranstaltninger opsættende virkning. Imidlertid kan Domstolen på begæring af Kommissionen eller af enhver interesseret Medlemsstat bestemme øjeblikkelig fuldbyrdelse af beslutningen.

Beskyttelse af de krænkede interesser skal sikres ved passende retsværn.

  • (3) Kommissionen kan rette alle henstillinger til Medlemsstaterne vedrørende love eller administrativt fastsatte bestemmelser, der skal sikre overholdelsen på deres områder af de forpligtelser, der følger af dette kapitel.
  • (4) Det påhviler Medlemsstaterne at sørge for, at disse foranstaltninger fuldbyrdes og i påkommende tilfælde for, at de ansvarlige råder bod på begåede overtrædelser.

Artikel 84

Ved kontrollens udøvelse må der ikke finde forskelsbehandling sted med hensyn til det formål, som malme, udgangsmaterialer og specielle fissile materialer er bestemt til.

Område og retningslinjer for kontrollen og kontrolorganernes beføjelser er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at opfylde de i dette kapitel angivne mål.

Kontrollen kan ikke udstrækkes til materialer, der er bestemt til forsvarsformål, og som er under særlig bearbejdelse til dette formål, eller som efter denne bearbejdelse i overensstemmelse med en operativ plan er anbragt eller oplagret i et militært anlæg.

Artikel 85

Dersom nye omstændigheder nødvendiggør det, kan dette kapitels bestemmelser om kontrollens gennemførelse, på en Medlemsstats eller Kommissionens initiativ, ændres med enstemmighed af Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Forsamlingen. Kommissionen skal foretage undersøgelse vedrørende enhver anmodning, der fremsættes af en Medlemsstat.

Kapitel VIII

Ejendomsretten

Artikel 86

De specielle fissile materialer er Fællesskabets ejendom.

Fællesskabets ejendomsret omfatter alle specielle fissile materialer, der fremstilles eller importeres af en Medlemsstat, en person eller en virksomhed, og som er undergivet den i kapitel VII omhandlede sikkerhedskontrol.

Artikel 87

Medlemsstater, personer eller virksomheder har ubegrænset brugs- og forbrugsret over specielle fissile materialer, der på retmæssig vis er kommet i deres besiddelse, under forbehold af deres forpligtelser i henhold til denne Traktats bestemmelser, navnlig med hensyn til sikkerhedskontrollen, den Agenturet tilkommende optionsret og sundhedsbeskyttelsen.

Artikel 88

Agenturet fører på Fællesskabets vegne en særlig konto, der benævnes »Finansiel konto for specielle fissile materialer«.

Artikel 89

  • (1) På den finansielle konto for specielle fissile materialer:
  • a) krediteres Fællesskabet og debiteres den modtagende Medlemsstat, person eller virksomhed for værdien af de specielle fissile materialer, som overlades til eller stilles til rådighed for den pågældende Stat, person eller virksomhed:
  • b) debiteres Fællesskabet og krediteres den ydende Medlemsstat, person eller virksomhed for værdien af de specielle fissile materialer, der produceres eller importeres af en sådan Stat, person eller virksomhed, og som bliver Fællesskabets ejendom. Der foretages en tilsvarende postering, når en Medlemsstat. person eller virksomhed til Fællesskabet tilbageleverer specielle fissile materialer, som tidligere var overladt til eller stillet til rådighed for denne Stat, person eller virksomhed.
  • (2) Værdiændringer, der berører mængderne af specielle fissile materialer, bogføres på en sådan måde, at de ikke kan give anledning til tab eller gevinst for Fællesskabet, Tab eller gevinst står for indehavernes regning.
  • (3) De saldi, der opstår ved ovennævnte transaktioner, er øjeblikkelig forfaldne til betaling på kreditors anmodning.
  • (4) Ved anvendelse af dette kapitel betragtes Agenturet som en virksomhed, for så vidt angår transaktioner, det foretager for egen regning.

Artikel 90

Dersom nye omstændigheder gør det nødvendigt, kan dette kapitels bestemmelser om Fællesskabets ejendomsret, på initiativ af en Medlemsstat eller af Kommissionen, ændres med enstemmighed af Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Forsamlingen. Kommissionen skal foretage undersøgelse vedrørende enhver anmodning, der fremsættes af en Medlemsstat.

Artikel 91

Ejendomsretten til alle genstande, materialer eller formuegoder, der ikke i henhold til dette kapitel omfattes af Fællesskabets ejendomsret, bestemmes af den enkelte Medlemsstats love.

Kapitel IX

Det nukleare fællesmarked

Artikel 92

Bestemmelserne i dette kapitel gælder for de formuegoder og produkter, som er opført på listerne i denne Traktats Bilag IV.

Disse lister kan på foranledning af Kommissionen eller en Medlemsstat ændres af Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen.

Artikel 93

Medlemsstaterne afskaffer indbyrdes et år efter denne Traktats ikrafttræden al ind- og udførselstold eller afgifter med tilsvarende virkning og alle kvantitative restriktioner for såvel import som eksport af:

  • a) de på listerne A1 og A2 opførte produkter,
  • b) de på liste B opførte produkter, for så vidt der gælder en fælles toldtarif for disse varer, og de er ledsaget af en af Kommissionen udfærdiget attest for, at de er bestemt til nukleare formål.

Ilkke-europæiske områder, der henhører under en Medlemsstats jurisdiktion, kan dog fortsat opkræve ind- og udførselstold eller afgifter med tilsvarende virkning af ren fiskal karakter. Denne told og disse afgifters størrelse og anvendelsesmåde må ikke indebære nogen forskelsbehandling af denne Stat og de andre Medlemsstater.

Artikel 94

Medlemsstaterne opretter en fælles toldtarifpå følgende betingelser:

  • a) for de på liste A1 opførte produkter fastsættes den fælles toldtarif på niveau med den laveste tarif, der var gældende den 1. januar 1957 i et af Medlemslandene:
  • b) for de på liste A2 opførte produkter træffer Kommissionen alle nødvendige foranstaltninger, for at forhandlingerne mellem Medlemsstaterne kan optages om disse produkter inden tre måneder at regne fra denne Traktats ikrafttræden. I det tilfælde, hvor en aftale ikke har kunnet opnås for visse af produkterne inden udgangen af det første år efter denne Traktats ikrafttræden, fastsætter Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen satserne i den fælles toldtarif:
  • c) den fælles toldtarif for de på listerne A1 og A2 opførte produkter bringes i anvendelse fra udgangen af det første år, der følger efter denne Traktats ikrafttræden.

Artikel 95

På forslag af Kommissionen kan Rådet med enstemmighed beslutte en tidligere ikrafttræden af den fælles toldtarif for de af de i liste B opførte produkter, for hvilke en sådan forholdsregel ville kunne bidrage til kerneenergiens udvikling inden for Fællesskabet.

Artikel 96

Over for en anden Medlemsstats statsborgere ophæver Medlemsstaterne enhver i nationaliteten begrundet restriktion i adgangen til kvalificerede stillinger inden for kerneenergiens område, under forbehold af de begrænsninger, som følger af de grundlæggende krav til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed.

Efter at have rådført sig med Forsamlingen kan Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, der først indhenter udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg, vedtage direktiver vedrørende den nærmere anvendelse af denne artikel.

Artikel 97

Ingen i nationaliteten begrundet restriktion kan gøres gældende over for nogen offentligretlig eller privatretlig juridisk eller fysisk person, som hører under en Medlemsstats jurisdiktion, og som ønsker at deltage i opførelsen af atomanlæg af videnskabelig eller industriel karakter inden for Fællesskabet.

Artikel 98

Medlemsstaterne tager alle nødvendige forholdsregler for at lette indgåelsen af forsikringskontrakter til dækning af risikoen ved kerneenergi.

Inden to år fra denne Traktats ikrafttræden vedtager Rådet med kvalificeret flertal efter at have rådført sig med Forsamlingen og på forslag af Kommissionen, der først indhenter udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg, direktiver vedrørende den nærmere anvendelse af denne artikel.

Artikel 99

Kommissionen kan rette alle henstillinger med henblik på at lette kapitalbevægelser til finansiering af den i denne Traktats Bilag II nævnte produktion.

Artikel 100

Enhver Medlemsstat forpligter sig til at tillade betalinger vedrørende varer, tjenesteydelser og kapital i valuta fra den Medlemsstat, i hvilken kreditor eller modtager bor, såvel som overførsel af kapital og løn, i det omfang bevægelsen af varer, tjenesteydelser, kapital og personer er frigivet mellem Medlemsstaterne i overensstemmelse med denne Traktat.

Kapitel X

Forbindelserne udadtil

Artikel 101

Inden for rammerne af sin kompetence kan Fællesskabet indgå aftaler eller overenskomster med et tredjeland, en international organisation eller en statsborger fra et tredjeland.

Forhandlingerne om disse aftaler eller overenskomster føres af Kommissionen i overensstemmelse med Rådets direktiver; de indgås af Kommissionen med Rådets godkendelse, der gives med kvalificeret flertal.

De aftaler eller overenskomster, hvis gennemførelse ikke kræver Rådets medvirken, og som kan udføres inden for rammerne af det pågældende budget, forhandles og afsluttes imidlertid af Kommissionen, der er forpligtet til at holde Rådet underrettet herom.

Artikel 102

De med et tredjeland, en international organisation eller en statsborger fra et tredjeland afsluttede aftaler eller overenskomster, i hvilke foruden Fællesskabet også en eller flere Medlemsstater er parter, kan først træde i kraft, efter at alle de interesserede Medlemsstater har tilkendegivet over for Kommissionen, at de pågældende aftaler eller overenskomster er gjort anvendelige i overensstemmelse med deres respektive nationale lovgivning.

Artikel 103

Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen deres planer om aftaler eller overenskomster med et tredjeland, en international organisation eller en statsborger fra et tredjeland i den udstrækning, disse aftaler eller overenskomster berører denne Traktats anvendelsesområde.

Hvis et forslag til en aftale eller overenskomst indeholder punkter, som strider imod denne Traktat, afgiver Kommissionen sine bemærkninger herom til vedkommende Stat inden en måned fra modtagelsen af den omtalte meddelelse.

Denne stat kan ikke afslutte den påtænkte aftale eller overenskomst, før den har fjernet Kommissionens betænkeligheder eller har fulgt den afgørelse, som Domstolen som hastesag efter Statens henvendelse har truffet med hensyn til de påtænkte bestemmelsers forenelighed med reglerne i denne Traktat. Henvendelsen til Domstolen kan ske på et hvilket som helst tidspunkt, efter at Staten har modtaget Kommissionens bemærkninger.

Artikel 104

Ingen person eller virksomhed, som efter denne Traktats ikrafttræden afslutter eller fornyer aftaler eller overenskomster med et tredjeland, en international organisation eller en statsborger fra et tredjeland, kan påberåbe sig sådanne aftaler eller overenskomster for derved at unddrage sig de forpligtelser, der påhviler de pågældende efter denne Traktat.

Enhver Medlemsstat træffer alle de forholdsregler, som den anser for nødvendige, til på Kommissionens begæring at meddele denne alle oplysninger vedrørende aftaler eller overenskomster, som er afsluttet efter denne Traktats ikrafttræden og inden for dens anvendelsesområde af enhver person eller virksomhed med et tredjeland, en international organisation eller en statsborger fra et tredjeland. Kommissionen kan kun forlange disse oplysninger med det formål af forvisse sig om, at disse aftaler eller overenskomster ikke indeholder punkter, som udgør en hindring for anvendelsen af denne Traktat.

På Kommissionens begæring udtaler Domstolen sig om disse aftalers eller overenskomsters forenelighed med denne Traktats bestemmelser.

Artikel 105

Bestemmelserne i denne Traktat kan ikke påberåbes over for gennemførelsen af aftaler eller overenskomster, som før dens ikrafttræden er afsluttet af en Medlemsstat, en person eller virksomhed med et tredjeland, en international organisation eller en statsborger fra et tredjeland, når disse aftaler eller overenskomster er blevet meddelt Kommissionen senest tredive dage efter denne Traktats ikrafttræden.

Dog kan aftaler eller overenskomster mellem denne Traktats undertegnelse og dens ikrafttræden, der af en person eller virksomhed er afsluttet med et tredjeland, en international organisation eller en statsborger fra et tredjeland, ikke gøres gældende over for denne Traktat, hvis Domstolen, der udtaler sig på Kommissionens begæring, skønner, at hensigten med at unddrage sig Traktatens bestemmelser for den ene eller den anden part har været et af de afgørende motiver for aftalen eller overenskomsten.

Artikel 106

De Medlemsstater, der før denne Traktats ikrafttræden har indgået aftaler med tredjelande om samarbejdet på kerneenergiens område, skal i fællesskab med Kommissionen optage de nødvendige forhandlinger med disse tredjelande for i så høj grad som muligt at lade Fællesskabet indtræde i de forpligtelser og rettigheder, der følger af disse aftaler.

Enhver ny aftale, der følger af disse forhandlinger, kræver samtykke fra den eller de Medlemsstater, der har underskrevet de ovenfor nævnte aftaler, samt Rådets godkendelse med kvalificeret flertal.

TREDJE AFSNIT

BESTEMMELSER VEDRØRENDE INSTITUTIONERNE

Kapitel I

Fællesskabets institutioner

Afdeling I

Forsamlingen

Artikel 107

Forsamlingen, der består af repræsentanter for folkene i de i Fællesskabet sammensluttede Stater, udøver de beføjelser til at rådslå og beslutte samt kontrollere, som er tillagt den i denne Traktat.

Artikel 1081)

  • (1) Forsamlingen består af delegerede, der af Parlamenterne udpeges blandt deres medlemmer i overensstemmelse med den af hver Medlemsstat fastsatte fremgangsmåde.
  • (2) De delegeredes antal fastsættes som følger:
     
    
     Belgien ............................ 14  
    
     Tyskland ........................... 36  
    
     Frankrig............................ 36  
    
     Italien............................. 36  
    
     Luxembourg .........................  6  
    
     Nederlandene........................ 14  
    
    
  • (3) Forsamlingen udarbejder forslag til afholdelse af almindelige direkte valg ifølge en i alle Medlemsstater ensartet fremgangsmåde. Rådet fastsætter herom med enstemmighed forskrifter, som det henstilles til Medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 1092)

Forsamlingen afholder en årlig session. Den træder uden indkaldelse sammen den tredje tirsdag i oktober.

Forsamlingen kan træde sammen til ekstraordinær session efter anmodning af et flertal af dens medlemmer, af Rådet eller af Kommissionen.

Artikel 110

Forsamlingen udpeger blandt sine medlemmer sin formand og sit præsidium.

Kommissionens medlemmer har adgang til alle møder og til på begæring at tage ordet på Kommissionens vegne.

Kommissionen besvarer mundtligt eller skriftligt de spørgsmål, som Forsamlingen eller dennes medlemmer stiller den.

Rådet udtaler sig for Forsamlingen på de betingelser, som det fastsætter i sin forretningsorden.

Artikel 111

Medmindre andet er fastsat i denne Traktat, træffer Forsamlingen sine afgørelser med absolut flertal af de afgivne stemmer.

Forretningsordenen fastsætter det beslutningsdygtige antal medlemmer.

Noter

  • 1) Ifølge art. 10 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 108, stk.(2) blive erstattet af følgende bestemmelse:
  • »2) De delegeredes antal fastsættes som følger:
     
    
     Belgien............,................................... 14  
    
     Danmark................................................ 10  
    
     Tyskland............................................... 36  
    
     Frankrig............................................... 36  
    
     Irland................................................. 10  
    
     Italien................................................ 36  
    
     Luxembourg.............................................  6  
    
     Nederlandene........................................... 14  
    
     Norge.................................................. 10  
    
     Det forenede Kongerige................................. 36.«  
    
    
  • 2) Ifølge Fusionstraktatens art. 27 erstattes art. 109 stk. 1 af følgende bestemmelse:

»Forsamlingen afholder en årlig session. Den træder uden indkaldelse sammen den anden tirsdag i marts.«

Artikel 112

Forsamlingen fastsætter sin forretningsorden; hertil kræves et flertal af medlemmernes stemmer.

Forsamlingens aktstykker offentliggøres i henhold til forretningsordenens bestemmelser.

Artikel 113

Forsamlingen drøfter i et offentligt møde den almindelige årsberetning, som Kommissionen forelægger den.

Artikel 114

Indbringes forslag om mistillidsvotum vedrørende Kommissionens virksomhed, kan Forsamlingen tidligst tage stilling hertil tre dage efter forslagets indbringelse og kun ved en offentlig afstemning.

Såfremt forslaget om mistillidsvotum vedtages med to tredjedels flertal af de afgivne stemmer og af et flertal af Forsamlingens medlemmer, skal Kommissionens medlemmer samlet nedlægge deres hverv. De viderefører dog de løbende forretninger, indtil deres efterfølgere er blevet udnævnt i henhold til artikel 127.

Afdeling 11

Rådet

Artikel 115

Rådet udøver sine beføjelser og sin besluttende myndighed på de i denne Traktat fastsatte vilkår.

Det træffer alle forholdsregler, hvortil det har kompetence, med henblik på at samordne Medlemsstaternes og Fællesskabets virksomhed.

Artikel 116)1)

Rådet består af repræsentanter for Medlemsstaterne. Hver regering udpeger et af sine medlemmer som delegeret.

Formandshvervet udøves på skift af Rådets medlemmer for seks måneder ad gangen efter Medlemsstaternes alfabetiske rækkefølge.

Artikel 1172)

Rådet træder sammen efter indkaldelse fra formanden på initiativ af denne, af et medlem af Rådet eller af Kommissionen.

Artikel 1183)

  • (1) Medmindre andet er fastsat i denne Traktat, træffes Rådets afgørelser med et flertal af medlemmernes stemmer.
  • (2) Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles medlemmernes stemmer følgende vægt:

Belgien.............................. 2

Tyskland ............................ 4

Frankrig............................. 4

Italien . ........................... 4

Luxembourg .......................... 1

Nederlandene ........................ 2

Afgørelser træffes med mindst:

- tolv stemmer, i tilfælde hvor afgørelsen i henhold til denne Traktat skal træffes på forslag af Kommissionen,

- tolv stemmer afgivet af mindst 4 medlemmer, der stemmer for, i alle andre tilfælde.

Noter

  • 1) Ifølge art. 7 i Fusionstraktaten er art. 116 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 2.
  • 2) Ifølge art. 7 i Fusionstraktaten er art. 117 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 3.
  • 3) Ifølge art. 14 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 118, stk. (2) blive erstattet af følgende bestemmelse:
  • »2) Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles medlemmernes stemmer følgende vægt:
     
    
     Belgien.....................................  5  
    
     Danmark.....................................  3  
    
     Tyskland.................................... 10  
    
     Frankrig.................................... 10  
    
     Irland......................................  3  
    
     Italien..................................... 10  
    
     Luxembourg..................................  2  
    
     Nederlandene................................  5  
    
     Norge.......................................  3  
    
     Det forenede Kongerige...................... 10  
    
    

Afgørelser træffes med mindst:

- tre og fyrre stemmer i tilfælde, hvor afgørelsen i henhold til denne Traktat skal træffes på forslag af Kommissionen,

- tre og fyrre stemmer afgivet af mindst seks medlemmer, der stemmer for, i alle andre tilfælde.«

  • (3) Det forhold, at medlemmer, der er tilstede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af de af Rådets afgørelser, der kræver enstemmighed.

Artikel 119

Når Rådet i medfør af denne Traktat træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, kan det kun ændre dette forslag ved enstemmig vedtagelse.

Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan Kommissionen ændre sit oprindelige forslag, især når det er blevet forelagt Forsamlingen til udtalelse.

Artikel 120

Hvert medlem af Rådet kan kun fra eet af de øvrige medlemmer modtage fuldmagt til at stemme.

Artikel 1211)

Rådet fastsætter sin forretningsorden.

Forretningsordenen kan omhandle nedsættelse af et udvalg bestående af repræsentanter for Medlemsstaterne. Rådet fastsætter dette udvalgs opgaver og beføjelser.

Artikel 122

Rådet kan anmode Kommissionen om at foretage sådanne undersøgelser, som det anser for hensigtsmæssige for at virkeliggøre de fælles mål, og om at forelægge det dertil egnede forslag.

Artikel 1232)

Rådet fastsætter med kvalificeret flertal lønninger, godtgørelser og pensioner for Kommissionens formand og medlemmer, for Domstolens præsident, dommere, generaladvokater og justitssekretær. Det fastsætter ligeledes med kvalificeret flertal alle godtgørelser, der ydes som vederlag.

Afdeling III

Kommissionen

Artikel 124

For at sikre udviklingen af kerneenergien inden for Fællesskabet skal Kommissionen;

- drage omsorg for gennemførelsen af de i denne Traktat indeholdte bestemmelser og af de bestemmelser, som med hjemmel i denne træffes af institutionerne;

- rette henstillinger og afgive udtalelser om de i denne Traktat omhandlede forhold, hvis Traktaten udtrykkeligt fastsætter dette, eller hvis Kommissionen skønner det nødvendigt;

- have beføjelse til selvstændigt at træffe beslutninger og til at medvirke ved tilblivelsen af Rådets og Forsamlingens retsakter på de i denne Traktat fastsatte betingelser;

- udøve de beføjelser, som Rådet tildeler den med henblik på gennemførelse af de af dette udfærdigede forskrifter.

Artikel 1253)

Hvert år og senest en måned før åbningen af Forsamlingens session offentliggør Kommissionen en almindelig beretning om Fællesskabets virksomhed.

Artikel 1264)

  • (1) Kommissionen består af fem medlemmer af forskellig nationalitet, der vælges under hensyn til deres almindelige duelighed, når henses til denne Traktats særlige formål, og hvis uafhængighed er uomtvistelig.

Antallet af medlemmer i Kommissionen kan ændres af Rådet med enstemmighed.

Kun Statsborgere i Medlemsstaterne kan være medlemmer af Kommissionen.

  • (2) Kommissionens medlemmer udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Fællesskabets almene interesse.

Ved udførelsen af deres pligter må de hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De afholder sig fra enhver handling, som er uforenelig med karakteren af deres hverv. Hver Medlemsstat forpligter sig til at respektere denne grundsætning og til ikke at forsøge at påvirke Kommissionens medlemmer under udførelsen af deres hverv.

Kommissionens medlemmer må ikke, så længe deres tjeneste varer, udøve nogen anden - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed. Ved indsættelsen i hvervet afgiver de en højtidelig forsikring, hvorefter de, såvel i deres tjenesteperiode som efter at denne er afsluttet, vil overholde de forpligtelser, der følger med deres hverv, i særdeleshed pligten til efter tjenesteperiodens ophør at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele. Overtrædes disse forpligtelser, kan Domstolen på begæring af Rådet eller af Kommissionen alt efter omstændighederne - afskedige den pågældende fra hans stilling i henhold til artikel 129 eller fratage ham retten til pension eller andre tilsvarende fordele.

Noter

  • 1) Ifølge art. 7 i Fusionstraktaten er art, 121 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 4 og 5.
  • 2) Ifølge art. 7 i Fusionstraktaten er art. 123 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 2.
  • 3) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 125 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 18.
  • 4) Ifølge art. 19 i Fusionstraktatens er art, 126 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 10.

Artikel 1271)

Kommissionens medlemmer udnævnes af Medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst.

Deres tjenesteperiode varer fire år. Genudnævnelse kan finde sted.

Artikel 1282)

Bortset fra ordinære nybesættelser og dødsfald ophører tjenesten for et medlem af Kommissionen ved frivillig fratræden eller ved afskedigelse.

For resten af det afgående medlems tjenesteperiode udnævnes en efterfølger. Rådet kan dog med enstemmighed beslutte, at der ikke skal udnævnes nogen efterfølger for den resterende periode.

Bortset fra de i artikel 129 nævnte afskedigelsestilfælde fungerer Kommissionens medlemmer, indtil deres efterfølgere er udpeget.

Artikel 1293)

Ethvert medlem af Kommissionen kan afskediges af Domstolen på begæring af Rådet eller Kommissionen, hvis han ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller hvis han har begået en alvorlig forseelse.

I et sådant tilfælde kan Rådet med enstemmighed midlertidigt fritage ham for tjeneste og besætte stillingen, indtil Domstolens afgørelse foreligger.

På begæring af Rådet eller Kommissionen kan Domstolen midlertidigt fritage ham for tjeneste.

Artikel 1304)

Kommissionens formand og næstformand udpeges blandt dens medlemmer for to år efter de samme regler, som gælder for udnævnelse af Kommissionens medlemmer. Deres mandat kan fornyes.

Bortset fra det tilfælde, hvor en almindelig nybesættelse finder sted, foretages udnævnelsen efter høring af Kommissionen.

I tilfælde af fratrædelse, afskedigelse eller dødsfald nybesættes formandsposten og næstformandsposten for resten af tjenesteperioden i overensstemmelse med bestemmelerne i stk. 1.

Artikel 1315)

Rådet og Kommissionen holder indbyrdes, samråd og aftaler i fællesskab formerne for deres samarbejde.

Kommissionen fastsætter sin forretningsorden med henblik på at sikre sin egen og sine tjenestegrenes virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktat. Den drager omsorg for, at forretningsordenen offentliggøres.

Artikel 1326)

Kommissionens afgørelser træffes af et flertal af det i artikel 126 nævnte antal medlemmer.

Kommissionen er kun beslutningsdygtig, såfremt det i dens forretningsorden fastsatte antal medlemmer er tilstede.

Artikel 1377)

Rådet kan med enstemmighed godkende, at en Medlemsstats regering hos Kommissionen akkrediterer en kvalificeret repræsentant med den opgave at sikre en permanent forbindelse.

Noter

  • 1) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 127 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 11.
  • 2) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 128 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 12.
  • 3) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 129 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 13.
  • 4) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 130 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 14.
  • 5) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 131 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 15 og 16. 6) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 132 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 17
  • 7) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 133 ophævet.

Artikel 1341)

  • (1) I tilknytning til Kommissionen nedsættes et videnskabeligt og teknisk Udvalg med rådgivende funktioner.

Udvalget skal altid høres i de i denne Traktat nævnte tilfælde. Det kan høres i alle tilfælde, hvor Kommissionen finder det hensigtsmæssigt.

  • (2) Udvalget består af tyve medlemmer, der udpeges af Rådet efter høring af Kommissionen.

Udnævnelsen af Udvalgets medlemmer vedrører dem personligt og gælder for et tidsrum af fem år. Genudnævnelse kan finde sted. Medlemmerne må ikke være bundet af nogen instruktion.

Det videnskabelige og tekniske Udvalg udpeger hvert år blandt sine medlemmer sin formand og sit præsidium.

Artikel 135

Kommissionen kan foretage alle de høringer og nedsætte alle de studieudvalg, der er nødvendige til gennemførelsen af dens opgaver.

Afdeling IV

Domstolen

Artikel 136

Domstolen skal værne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af denne Traktat.

Artikel 1372)

Domstolen består af syv dommere.

Retten sættes af samtlige Domstolens medlemmer. Dog kan Domstolen af sin midte oprette afdelinger, der beklædes af tre eller fem dommere, som har til opgave at forestå visse undersøgelser eller at afgøre visse arter af sager, på betingelser, der fastsættes i et herom udfærdiget reglement.

Retten sættes altid af samtlige Domstolens medlemmer ved afgørelsen af de sager, der er indbragt af en Medlemsstat eller en af Fællesskabets institutioner, samt af præjudicielle spørgsmål, der forelægges Domstolen i henhold til artikel 150.

På Domstolens begæring kan Rådet med enstemmighed forøge antallet af dommere og foretage de fornødne ændringer af stk. 2 og 3 samt af artikel 139, stk. 2.

Artikel 1383)

Domstolen bistås af to generaladvokater.

Generaladvokaten skal med fuldstændig upartiskhed og uafhængighed offentligt fremsætte begrundede forslag til afgørelse af de sager, der forelægges Domstolen, og derved bistå denne ved udførelsen af dens opgave, således som den er fastsat i artikel 136.

På Domstolens begæring kan Rådet ved enstemmig vedtagelse forøge antallet af generaladvokater og foretage de heraf følgende nødvendige ændringer af artikel 139, stk. 3.

Artikel 1394)

Til dommere og generaladvokater vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt. De udnævnes af Medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et tidsrum af seks år.

Noter

  • 1) Ifølge art. 23 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 134, stk. (2), afsnit I blive erstattet af følgende bestemmelse:

»Udvalget består af otte og tyve medlemmer, der udpeges af Rådet efter høring af Kommission.«

  • 2) Ifølge art. 17 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 137, stk. 1 blive erstattet af følgende bestemmelse:

»Domstolen består af elleve dommere«.

  • 4) Ifølge art. 18 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 138, stk. 1 blive erstattet af følgende bestemmelse:

»Domstolen bistås af tre generaladvokater«.

  • 5) Ifølge art. 19 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 139, stk. 2 og 3 blive erstattet af følgende bestemmelser:

»Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommerembederne sted. Der afgår skiftevis seks og fem dommere.

Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af generaladvokaternes embeder sted. Der afgår skiftevis en og to generaladvokater.«

Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommerembederne sted. Der afgår skiftevis tre og fire dommere. De tre dommere, der afgår efter forløbet af de første tre år, udpeges ved lodtrækning.

Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af generaladvokaternes embeder sted. Den generaladvokat, der afgår efter forløbet af de første tre år, udpeges ved lodtrækning.

De afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.

Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år Domstolens præsident, Denne kan genvælges.

Artikel 140

Domstolen udnævner sin justitssekretær og træffer bestemmelse om hans stilling.

Artikel 141

Finder Kommissionen, at en Medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne Traktat, fremsætter den en begrundet udtalelse herom efter at have givet den pågældende Stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.

Retter den pågældende Stat sig ikke efter den fremsatte udtalelse inden for den frist, der er fastsat af Kommissionen, kan denne indbringe sagen for Domstolen.

Artikel 142

En Medlemsstat, der finder, at en anden Medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne Traktat, kan indbringe sagen for Domstolen.

Før en Medlemsstat indbringer en klage over en anden Medlemsstat på grund af en påstået overtrædelse af de forpligtelser, der påhviler denne i henhold til denne Traktat, skal den forelægge sagen for Kommissionen.

Efter at de pågældende Stater har haft lejlighed til skriftligt og mundtligt at fremsætte deres bemærkninger i sagen og til det af modparten anførte, afgiver Kommissionen en begrundet udtalelse.

Såfremt Kommissionen ikke har afgivet sin udtalelse inden tre måneder efter sagens forelæggelse, skal dette ikke være til hinder for, at klagen indbringes for Domstolen.

Artikel 143

Såfremt Domstolen fastslår, at en Medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, som påhviler den i henhold til denne Traktat, skal denne Stat gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.

Artikel 144

Domstolen har fuld prøvelsesret vedrørende

  • a) klager, der i medfør af artikel 12 indbringes for at få fastsat egnede vilkår for Kommissionens indrømmelse af licenser eller underlicenser,
  • b) klager, der af enkeltpersoner eller virksomheder indbringes vedrørende sanktioner, som i medfør af artikel 83 er pålagt den af Kommissionen.

Artikel 145

Finder Kommissionen, at en person eller virksomhed har begået en overtrædelse af denne Traktat, på hvilken bestemmelsen i artikel 83 ikke kan anvendes, opfordrer den den Medlemsstat, hvorunder personen eller virksomheden hører, til i henhold til sin egen lovgivning at foranledige, at der iværksættes sanktioner i anledning af overtrædelsen.

Hvis den pågældende Stat ikke inden for den af Kommissionen fastsatte frist tager de skridt, som opfordringen forudsætter, kan Kommissionen indbringe sagen for Domstolen for at få konstateret den overtrædelse, der lægges den pågældende person eller virksomhed til last.

Artikel 146

Domstolen prøver lovligheden af Rådets og Kommissionens retsakter, dog ikke af henstillinger og udtalelser. I denne henseende har den kompetence til at udtale sig om klager, der af en Medlemsstat, af Rådet eller af Kommissionen indbringes under påberåbelse af inkompetence, væsentlige formelle mangler, overtrædelse af denne Traktat eller af retsregler vedrørende dens gennemførelse, samt af magtfordrejning.

Enhver fysisk eller juridisk person kan på samme grundlag indbringe klage over beslutninger, der retter sig til ham, samt over beslutninger, som, skønt de er udfærdiget i form af en forordning eller en beslutning rettet til en anden person, dog berører ham umiddelbart og individuelt.

De i denne artikel omhandlede klager skal indgives inden to måneder efter, at retsakten, alt efter sin art, er offentliggjort eller meddelt klageren eller, i mangel heraf senest to måneder efter, at klageren har fået kendskab til den.

Artikel 147

Såfremt klagen findes berettiget, erklærer Domstolen den anfægtede retsakt for ugyldig.

Med hensyn til forordninger angiver Domstolen dog, dersom den skønner det nødvendigt, hvilke af den annullerede forordnings virkninger, der skal betragtes som bestående.

Artikel 148

Undlader Rådet eller Kommissionen i strid med denne Traktat at træffe afgørelse, kan Medlemsstaterne eller Fællesskabets andre institutioner indbringe klage for Domstolen for at få fastslået denne overtrædelse af Traktaten.

En sådan klage kan kun antages til behandling, hvis den pågældende institution har været opfordret til at handle. Hvis institutionen ikke har taget stilling inden to måneder efter denne opfordring, kan klagen indbringes inden for en frist på yderligere to måneder.

På de i de foregående stykker fastsatte betingelser kan enhver fysisk eller juridisk person indbringe klage til Domstolen over, at en af Fællesskabets institutioner har undladt at udstede en retsakt til ham, henstillinger og udtalelser dog undtaget.

Artikel 149

Den institution, fra hvilken en annulleret retsakt hidrører, eller hvis undladelse er erklæret stridende mod denne Traktat, har pligt til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.

Denne pligt berører ikke den forpligtelse, som måtte følge af anvendelsen af artikel 188, stk. 2.

Artikel 150

Domstolen har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål:

  • a) om fortolkningen af denne Traktat,
  • b) om gyldigheden og fortolkningen af retsakter fra Fællesskabets institutioner,
  • c) om fortolkningen af vedtægter for organer, der oprettes af Rådet, medmindre andet er bestemt i de pågældende vedtægter.

Såfremt et sådant spørgsmål rejses ved en ret i en af Medlemsstaterne, kan denne ret, hvis den skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom, anmode Domstolen om at afgøre spørgsmålet.

Såfremt et sådant spørgsmål rejses under en retssag ved en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, er retten pligtig at indbringe sagen for Domstolen.

Artikel 151

Domstolen har kompetence til at afgøre tvister vedrørende de i artikel 188, stk. 2, omhandlede skadeserstatninger.

Artikel 152

Domstolen har kompetence til at afgøre alle tvister mellem Fællesskabet og dets ansatte med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i vedtægten for dets tjenestemænd, eller som fremgår af de ansættelsesvilkår, der gælder for dets øvrige ansatte.

Artikel 153

Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse, som indeholdes i en af Fællesskabet eller i en på dets vegne indgået offentligretlig eller privatretlig aftale.

Artikel 154

Domstolen har kompetence til at afgøre enhver tvistighed mellem Medlemsstaterne, der har forbindelse med denne Traktats sagsområde, såfremt tvistigheden forelægges den i henhold til en voldgiftsaftale.

Artikel 155

Med forbehold af den kompetence, der er tillagt Domstolen ved denne Traktat, er de tvister, i hvilke Fællesskabet er part, ikke af den grund unddraget de nationale dømmende myndigheders kompetence.

Artikel 156

Uanset udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 146, stk. 3, kan hver part i en retstvist, der angår en af Rådets eller Kommissionens forordninger, for Domstolen påberåbe sig de i artikel 146, stk. 1, nævnte grunde og gøre gældende, at forordningen ikke kan finde anvendelse.

Artikel 157

lndbringelse af klager for Domstolen har ikke opsættende virkning, medmindre andet er bestemt i denne Traktat. Domstolen kan dog, hvis den skønner, at forholdene kræver det, udsætte gennemførelsen af den anfægtede retsakt.

Artikel 158

I sager, der er indbragt for Domstolen, kan den foreskrive de nødvendige foreløbige forholdsregler.

Artikel 159

De af Domstolen afsagte domme fuldbyrdes i overensstemmelse med de i artikel 164 fastsatte regler.

Artikel 160

Domstolens Statut fastsættes i en særlig Protokol.

Domstolen fastsætter sit procesreglement. Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.

Kapitel II

Fælles bestemmelser for flere institutioner

Artikel 161

Til udførelse af deres opgaver skal Rådet og Kommissionen under de i denne Traktat fastsatte betingelser udstede forordninger og direktiver, vedtage beslutninger, rette henstillinger eller afgive udtalelser.

En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver Medlemsstat.

Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver Medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.

En beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den angiver at være rettet til.

Henstillinger og udtalelser er ikke bindende.

Artikel 162

Rådets og Kommissionens forordninger, direktiver og beslutninger skal begrundes og henvise til de forslag og udtalelser, som skal indhentes i henhold til denne Traktat.

Artikel 163

Forordningerne offentliggøres i Fællesskabets officielle tidende. De træder i kraft på det i forordningerne fastsatte tidspunkt eller, hvis et sådant ikke er angivet, den tyvende dag efter offentliggørelsen.

Direktiver og beslutninger meddeles dem, de retter sig til, og får virkning ved denne meddelelse.

Artikel 164

Tvangsfuldbyrdelsen sker efter den borgerlige retsplejes regler i den Medlemsstat, på hvis område den finder sted. Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende fuldbyrdelsesgrundlag, påføres af den nationale myndighed, som hver af Medlemsstaternes regeringer har udpeget og anmeldt for Kommissionen, for Domstolen og for det i medfør af artikel 18 oprettede Voldgiftsudvalg.

Når disse formkrav er opfyldt på rekvirentens begæring, kan denne lade tvangsfuldbyrdelsen udføre ved indbringelse direkte for den myndighed, der ifølge den nationale lovgivninger kompetent hertil.

Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsættes efter beslutning af Domstolen. Prøvelsen af fuldbyrdelsesforanstaltningernes lovlighed falder dog inden for de nationale dømmende myndigheders kompetence.

Kapitel III

Det økonomiske og sociale Udvalg

Artikel 165

Der oprettes et rådgivende økonomisk og socialt Udvalg.

Udvalget sammensættes af repræsentanter for de forskellige grupper inden for det økonomiske og sociale liv.

Artikel 1661)

Antallet af medlemmer i Udvalget fastsættes som følger:

 

 Belgien ............................ 12  

 Tyskland ........................... 24  

 Frankrig............................ 24  

 Italien ............................ 24  

 Luxembourg .........................  5  

 Nederlandene ....................... 12  

Udvalgets medlemmer beskikkes for fire år af Rådet ved enstemmig vedtagelse. Genbeskikkelse kan finde sted.

Udvalgets medlemmer har et personligt mandat, og de må ikke være bundet af nogen instruktion.

Artikel 167

  • (1) Med henblik på beskikkelse af Udvalgets medlemmer tilstiller hver Medlemsstat Rådet en liste, der indeholder et antal kandidater, der er dobbelt så stort som det antal pladser, der er tildelt dens statsborgere.

Ved Udvalgets sammensætning skal der tages hensyn til nødvendigheden af at sikre de forskellige grupper inden for det økonomiske og sociale liv en passende repræsentation.

  • (2) Rådet indhenter udtalelse fra Kommissionen. Det kan indhente udtalelser fra de europæiske organisationer, der repræsenterer de forskellige økonomiske og sociale sektorer, som berøres af Fællesskabets virksomhed.

Artikel 168

Udvalget vælger af sin midte sin formand og sit præsidium for et tidsrum af to år.

Det fastsætter sin forretningsorden: denne kræver Rådets enstemmige godkendelse.

Udvalget indkaldes af formanden efter Rådets eller Kommissionens anmodning.

Artikel 169

Udvalget kan opdeles i faglige sektioner.

De faglige sektioner arbejder inden for rammerne af Udvalgets almindelige kompetence. De kan ikke rådspørges uafhængigt af Udvalget.

Inden for Udvalget kan der iøvrigt nedsættes underudvalg, der om bestemte spørgsmål eller på bestemte områder udarbejder forslag til udtalelser, som forelægges Udvalget til overvejelse.

De nærmere retningslinjer for sammensætningen af de faglige sektioner og underudvalgene og for disses kompetence fastsættes i forretningsordenen.

Artikel 170

Rådet eller Kommissionen skal, i de tilfælde der er nævnt i denne Traktat, indhente udtalelse fra Udvalget. Disse institutioner kan rådspørge Udvalget i alle tilfælde, hvor de finder det hensigtsmæssigt.

Hvis Rådet eller Kommissionen finder det nødvendigt, giver de Udvalget en frist for fremsættelsen af dets udtalelse. Denne frist skal være på mindst ti dage efter det tidspunkt, da formanden har fået meddelelse herom. Efter fristens udløb kan sagen behandles, uanset at udtalelsen ikke foreligger.

Udvalgets og de faglige sektioners udtalelser samt et referat af forhandlingerne tilstilles Rådet og Kommissionen.

Noter

  • 1) Ifølge art. 21 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 166, stk. 1 blive erstattet af følgende bestemmelse:

»Antallet af medlemmer i Udvalget fastsættes som følger:

 

 Belgien........................................ 12  

 Danmark........................................  9  

 Tyskland....................................... 24  

 Frankrig....................................... 24  

 Irland.........................................  9  

 Italien........................................ 24  

 Luxembourg.....................................  6  

 Nederlandene................................... 12  

 Norge..........................................  9  

 Det forenede Kongerige......................... 24.«  

FJERDE AFSNIT

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 171

  • (1) Alle Fællesskabets indtægter og udgifter, bortset fra Agenturets og Fællesforetagendernes skal anslås for hvert regnskabsår og optages enten på driftsbudgettet eller på forsknings- og investeringsbudgettet.

På hvert budget skal indtægter og udgifter balancere.

  • (2) Udgifter og indtægter for Agenturet, der drives på kommerciel basis, opføres i et afsnit for sig.

Vilkårene for ansættelsen, afviklingen og kontrollen vedrørende disse indtægter og udgifter fastsættes under iagttagelse af Agenturets vedtægter i et regnskabsregulativ, der udstedes i henhold til artikel 183.

  • (3) Overslagene over indtægter og udgifter samt driftsregnskaber og status for Fællesforetagenderne for hvert regnskabsår forelægges for Kommissionen, Rådet og Forsamlingen i henhold til Foretagendernes vedtægter.

Artikel 172

  • (1) Driftsbudgettets indtægter består, foruden af eventuelle andre løbende indtægter, af Medlemsstaternes finansielle bidrag, der beregnes efter følgende fordelingsnøgle:
     
    
     Belgien ...........................  7,9  
    
     Tyskland........................... 28  
    
     Frankrig .......................... 28  
    
     Italien ........................... 28  
    
     Luxembourg ........................  0,2  
    
     Nederlandene ......................  7,9  
    
    
  • (2) Forsknings- og investeringsbudgettets indtægter består, foruden af eventuelle andre indtægter, af Medlemsstaternes finansielle bidrag, der beregnes efter følgende fordelingsnøgle:
     
    
     Belgien ...........................  9,9  
    
     Tyskland........................... 30  
    
     Frankrig .......................... 30  
    
     Italien ........................... 23  
    
     Luxembourg ........................  0,2  
    
     Nederlandene ......................  6,9  
    
    
  • (3) Fordelingsnøglerne kan ændres af Rådet med enstemmighed.
  • (4) Lån til finansiering af forskning eller investering optages på vilkår, der fastsættes af Rådet; dette træffer sin afgørelse i henhold til artikel 177, stk. (5).

Fællesskabet kan optage lån på en Medlemsstats kapitalmarked under iagttagelse af lovgivningens bestemmelser om indenrigs låntagning eller, i mangel af sådanne bestemmelser i en Medlemsstat, når denne Medlemsstat og Kommissionen efter forhandling er nået til enighed om det påtænkte lån.

Samtykke fra Medlemsstatens kompetente myndigheder kan ikke nægtes, medmindre alvorlige forstyrrelser på denne Stats kapitalmarked kan befrygtes.

Artikel 173

Medlemsstaternes finansielle bidrag i henhold til artikel 172 kan helt eller delvis erstattes af udbyttet af afgifter, som Fællesskabet opkræver i Medlemsstaterne.

Med henblik herpå forelægger Kommissionen Rådet forslag angående ligningsgrundlaget, fremgangsmåden ved fastlæggelsen af procentsatsen og vilkårene for opkrævningen vedrørende disse afgifter.

Efter at have indhentet Forsamlingens udtalelse om disse forslag kan Rådet med enstemmighed herom fastsætte bestemmelser, som det henstiller til Medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 174

  • (1) De på driftsbudgettet opførte udgifter omfatter navnlig:
  • a) administrationsudgifter,
  • b) udgifter vedrørende sikkerhedskontrol og beskyttelse af sundheden.
  • (2) De på forsknings- og investeringsbudgettet opførte udgifter omfatter navnlig:
  • a) udgifter vedrørende udførelsen af Fællesskabets forskningsprogram,
  • b) eventuelle andele i Agenturets kapital og i dets investeringsudgifter,
  • e) udgifter vedrørende udstyr til undervisningsanstalter,
  • d) eventuel deltagelse i Fællesforetagenderne og i visse fælles projekter.

Artikel 175

De i driftsbudgettet anførte udgifter bevilges for et regnskabsår ad gangen, medmindre andet er fastsat i det i medfør af artikel 183 udfærdigede regnskabsregulativ.

På de betingelser, der fastsættes i medfør af artikel 183, kan bevillinger, som ikke er beregnet til dækning af personaleudgifter, og som ikke er udnyttede ved regnskabsårets udløb, overføres, men kun til det følgende regnskabsår.

Bevillingerne til driftsudgifter opdeles i hovedkonti efter udgifternes art eller formål og opdeles yderligere i det omfang, det er nødvendigt, i overensstemmelse med et i medfør af artikel 183 udstedt regnskabsregulativ.

Forsamlingens, Rådets, Kommissionens og Domstolens udgifter opføres i særskilte afsnit i budgettet, dog således at en særlig ordning kan gennemføres for visse fælles udgifter.

Artikel 176

  • (1) Med forbehold af de begrænsninger, der følger af de programmer eller udgiftsbeslutninger, hvortil der i henhold til denne Traktat kræves enstemmighed i Rådet, omfatter de midler, der vedrører forsknings- og investeringsudgifterne:
  • a) bevillinger til at indgå forpligtelser, der dækker et regnskabsområde, som udgør en særskilt enhed og danner et sammenhængende hele;
  • b) bevillinger til udbetalinger, der udgør den øverste grænse for de udgifter, som hvert år kan afholdes til dækning af de forpligtelser, der er indgået i henhold til litra a).
  • (2) En oversigt over forfaldsterminer for de indgåede forpligtelser og betalinger vedlægges som bilag til det dertil svarende budgetforslag, der er stillet af Kommissionen.
  • (3) Bevillingerne til forsknings- og investeringsudgifterne opdeles i hovedkonti efter udgifternes art eller formål og opdeles yderligere i det omfang, det er nødvendigt, i overensstemmelse med det i medfør af artikel 183 udstedte regnskabsregulativ.
  • (4) Uudnyttede betalingsbevillinger overføres til det følgende regnskabsår efter Kommissionens beslutning, medmindre andet besluttes af Rådet.

Artikel 1771)

  • (1) Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.
  • (2) Hver af Fællesskabets institutioner opstiller et overslag over sine udgifter til admini-

Noter

  • 1) Ifølge art. 7 og 8 i Budgettraktaten er art, 177 erstattet og suppleret af følgende bestemmelser:

»Artikel 177

  • (1) Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december,

Udtrykket »budget« i denne artikels forstand omfatter driftsbudgettet såvel som forsknings- og investeringsbudgettet.

  • (2) Hver af Fællesskabets institutioner opstiller inden den 1. juli et overslag over sine udgifter. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et foreløbigt budgetforslag. Den føjer hertil en udtalelse, der kan indeholde afvigende overslag.

Dette foreløbige forslag indeholder et overslag over indtægterne og et overslag over udgifterne.

  • (3) Kommissionen forelægger Rådet det foreløbige budgetforslag senest den 1. september i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.

Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det en udtalelse fra Kommissionen og i givet fald fra de andre interesserede institutioner.

Rådet vedtager budgetforslaget med kvalificeret flertal og oversender det til Forsamlingen.

  • (4) Budgetforslaget skal forelægges Forsamlingen senest den 5. oktober i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.

Forsamlingen har ret til med et flertal af sine medlemmers stemmer at ændre budgetforslaget og til med absolut flertal af de afgivne stemmer at foreslå Rådet ændringer i forslaget vedrørende de udgifter, der er en nødvendig følge af Traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne.

Hvis Forsamlingen inden femogfyrre dage efter forelæggelsen af budgetforslaget har godkendt dette, er budgettet endeligt vedtaget. Hvis Forsamlingen inden for denne frist hverken har ændret budgetforslaget eller foreslået nogen ændring af dette, betragtes budgettet som endeligt vedtaget.

Såfremt Forsamlingen inden udløbet af denne frist har vedtaget ændringer eller stillet ændringsforslag, oversendes budgetforslaget til Rådet i den ændrede form eller ledsaget af ændringsforslag.

Fodnote 1) fortsat

  • (5) Efter at Rådet har drøftet det nævnte budgetforslag med Kommissionen og i givet fald med de andre interesserede institutioner. kan det med kvalificeret flertal modificere enhver af de af Forsamlingen vedtagne ændringer og med samme flertal træffe afgørelse angående Forsamlingens ændringsforslag. Budgetforslaget ændres i overensstemmelse med de ændringsforslag, Rådet har godkendt.

Har Rådet ikke inden femten dage efter forelæggelsen af det nævnte budgetforslag modificeret nogen af de ændringer, Forsamlingen har vedtaget, og har det godkendt Forsamlingens ændringsforslag, betragtes budgettet som endeligt vedtaget. Rådet meddeler Forsamlingen, at det ikke har modificeret nogen af ændringerne, og at det har godkendt ændringsforslagene.

Har Rådet inden udløbet af denne frist modificeret en eller flere af de ændringer, Forsamlingen har vedtaget, eller har det ikke godkendt Forsamlingens ændringsforslag, oversendes budgetforslaget påny til Forsamlingen. Rådet gør denne bekendt med udfaldet af sine rådslagninger.

  • (6) Når Forsamlingen er blevet underrettet om udfaldet af behandlingen af sine ændringsforslag, træffer den inden femten dage efter forelæggelsen af det nævnte budgetforslag med et flertal af sine medlemmers stemmer og med tre femtedele af de afgivne stemmer afgørelse angående Rådets modifikationer af de af Forsamlingen foretagne ændringer og vedtager derved budgettet. Har Forsamlingen ikke truffet nogen afgørelse inden udløbet af denne frist, betragtes budgettet som endeligt vedtaget.
  • (7) Når den i denne artikel foreskrevne behandling er afsluttet, fastslår Forsamlingens formand, at budgettet er endeligt vedtaget.
  • (8) For samtlige udgifter, der ikke er en nødvendig følge af Traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne, fastsættes hvert år en maksimalsats for forhøjelse i forhold til udgifter af samme art i det løbende regnskabsår.

Efter høring af Udvalget for konjunkturpolitik og af Udvalget for budgetpolitik, fastslår Kommissionen denne maksimalsats således, som den fremgår af:

- udviklingen inden for Fællesskabet af bruttonationalproduktet i faste priser,

- den gennemsnitlige ændring i Medlemsstaternes budgetter

og

- udviklingen af leveomkostningerne i løbet af det sidste regnskabsår.

Om maksimalsatsen skal der inden den 1. maj gives meddelelse til alle Fællesskabets institutioner. Disse er pligtige at rette sig efter den under budgetbehandlingen, dog med forbehold af bestemmelserne i dette stykkes fjerde og femte afsnit.

Er den forhøjelsessats, der følger af det budgetforslag, som Rådet har udarbejdet, med hensyn til sådanne udgifter, som ikke er en nødvendig følge af Traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne, større end halvdelen af maksimalsatsen, kan Forsamlingen, ved udøvelsen af sin ret til at foretage ændringer, yderligere forhøje det samlede beløb for sådanne udgifter med op til halvdelen af maksimalsatsen.

Når i ganske særlige tilfælde Forsamlingen, Rådet eller Kommissionen finder, at Fællesskabernes virksomhed nødvendiggør en forhøjelse udover den sats, der er fastlagt ved den i dette stykke foreskrevne fremgangsmåde, kan der fastsættes en anden sats ved aftale mellem Rådet, hvis afgørelse træffes med kvalificeret flertal, og Forsamlingen, hvis afgørelse træffes med et flertal af dens medlemmers stemmer og med tre femtedele af de afgivne stemmer.

  • (9) Hver institution udøver de beføjelser, der tilkommer den i henhold til denne artikel, under iagttagelse af bestemmelserne i Traktaten og af de i medfør af denne udstedte retsakter, navnlig af dem, der vedrører Fællesskabernes egne midler og ligevægten mellem indtægter og udgifter.'

»Artikel 177 a

Som undtagelser fra artikel 177 gælder for budgetter vedrørende regnskabsårene indtil regnskabsåret 1975 følgende bestemmelser:

  • (1) Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.

Udtrykket »budget« i denne artikels forstand omfatter driftsbudgettet såvel som forsknings- og investeringsbudgettet.

  • (2) Hver af Fællesskabets institutioner opstiller inden den 1. juli et overslag over sine udgifter. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et foreløbigt budgetforslag. Den føjer hertil en udtalelse, der kan indeholde afvigende overslag.

Dette foreløbige forslag indeholder et overslag over indtægterne og et overslag over udgifterne.

  • (3) Kommissionen forelægger Rådet det foreløbige budgetforslag senest den 1. september i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.

Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det en udtalelse fra Kommissionen og i givet fald fra de andre interesserede institutioner.

Rådet vedtager budgetforslaget med kvalificeret flertal og oversender det til Forsamlingen.

  • (4) Budgetforslaget skal forelægges Forsamlingen senest den 5. oktober i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.

Forsamlingen har ret til at foreslå Rådet ændringer i budgetforslaget.

Hvis Forsamlingen inden femogfyrre dage efter forelæggelsen af budgetforslaget har godkendt dette, eller den ikke har foreslået ændringer til det, betragtes budgettet som endeligt vedtaget.

Hvis Forsamlingen inden udløbet af denne frist har stillet ændringsforslag, oversendes budgetforslaget med tilhørende ændringsforslag til Rådet.

Fodnote 1) fortsat:

  • (5) Efter at Rådet har drøftet det nævnte budgetforslag med Kommissionen, og i givet fald med de andre interesserede institutioner, vedtager det inden tredive dage efter forelæggelsen af dette forslag budgettet i overensstemmelse med følgende bestemmelser.

Hvis en af Forsamlingen foreslået ændring ikke fører til nogen forhøjelse af det samlede udgiftsbeløb for en institution, især når en eventuelt af ændringen følgende udgiftsforhøjelse udtrykkeligt udlignes ved et eller flere ændringsforslag, der medfører en tilsvarende nedsættelse af udgifterne, kan Rådet med kvalificeret flertal forkaste dette ændringsforslag. Træffes ingen beslutning om at forkaste ændringsforslaget, er det godkendt.

Hvis en af Forsamlingen foreslået ændring fører til forhøjelse af det samlede udgiftsbeløb for en institution, skal Rådet, for at godkende ændringsforslaget, træffe afgørelse med kvalificeret flertal.

Hvis Rådet i henhold til andet eller tredje afsnit i dette stykke har forkastet eller ikke har godkendt et ændringsforslag, kan det med kvalificeret flertal enten bibeholde det i budgetforslaget opførte beløb eller fastsætte et andet beløb.

  • (6) Når den i denne artikel foreskrevne behandling er afsluttet, fastslår Rådets formand, at budgettet er endeligt vedtaget.
  • (7) Hver institution udøver de beføjelser, der tilkommer den i henhold til denne artikel under iagttagelse af bestemmelserne i Traktaten og i de af medfør af denne udsendte retsakter, navnlig af dem, der vedrører Fællesskabernes egne midler og ligevægten mellem indtægter og udgifter.'

Noter slut

strative formål. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et foreløbigt forslag til driftsbudget. Den føjer hertil en udtalelse, der kan indeholde afvigende overslag. Den udarbejder desuden et foreløbigt budgetforslag vedrørende forskning og investeringer.

Kommissionen forelægger Rådet de foreløbige budgetforslag senest den 30. september i året, der ligger forud for det, budgetforslagene vedrører.

Når Rådet påtænker at fravige de foreløbige forslag, indhenter det udtalelse fra Kommissionen og i givet fald fra andre interesserede institutioner.

  • (3) Rådet vedtager budgetforslagene med kvalificeret flertal og oversender dem til Forsamlingen.

Budgetforslagene skal forelægges Forsamlingen senest den 31. oktober i det år, der ligger forud for det, budgetforslagene vedrører.

Forsamlingen kan foreslå Rådet ændringer i budgetforslagene.

  • (4) Hvis Forsamlingen inden en måned efter budgetforslagenes forelæggelse har godkendt disse eller ingen udtalelse har afgivet til Rådet, betragtes budgetforslagene som endeligt vedtaget.

Såfremt Forsamlingen inden udløbet af denne frist har stillet ændringsforslag, oversendes de ændrede budgetforslag til Rådet. Dette forhandler derom med Kommissionen og i givet fald med andre interesserede institutioner, og vedtager budgettet endeligt med kvalificeret flertal, dog med forbehold af de begrænsninger, der følger af de programmer eller udgiftsbeslutninger, hvortil der i henhold til denne Traktat kræves enstemmighed i Rådet.

  • (5) Ved afstemning om forsknings- og investeringsbudgettet, tildeles rådsmedlemmernes stemmer følgende vægt:
     
    
     Belgien ............................  9  
    
     Tyskland ........................... 30  
    
     Frankrig............................ 30  
    
     Italien ............................ 23  
    
     Luxembourg .........................  1  
    
     Nederlandene .......................  7  
    
    

Til en afgørelse kræves mindst 67 stemmer.

Artikel 178

Såfremt driftsbudgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, kan der i henhold til bestemmelserne i det i medfør af artikel 183 udstedte regnskabsregulativ på grundlag af hver hovedkonto eller anden inddeling afholdes månedlige udgifter på indtil en tolvtedel af det forrige regnskabsårs bevillinger, dog således at Kommissionen højst kan råde over beløb svarende til en tolvtedel af de beløb, der er opført i det budgetforslag, som er under udarbejdelse.

Såfremt forsknings- og investeringsbudgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, kan der i henhold til bestemmelserne i det i medfør af artikel 183 udstedte regnskabsregulativ på grundlag af hver hovedkonto eller anden deling afholdes månedlige udgifter på indtil en tolvtedel af de bevillinger, der svarer til årsoverslagene i oversigten over forfaldstider for de betalinger, der vedrører tidligere bevillinger til at indgå forpligtelser.

Under forudsætning af, at de øvrige betingelser i stk. 1 og 2 iagttages, kan Rådet med kvalificeret flertal tillade udgifter, der overstiger denne tolvtedel, dog med forbehold af de begrænsninger, der følger af de programmer eller udgiftsbeslutninger, hvortil der kræves enstemmighed i Rådet i henhold til denne Traktat.

Hver måned indbetaler Medlemsstaterne foreløbigt og i overensstemmelse med de for det foregående regnskabsår fastlagte fordelingsnøgler de bidrag, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 179

Inden for rammerne af de givne bevillinger og i overensstemmelse med bestemmelserne i det i medfør af artikel 183 udstedte regnskabsregulativ gennemfører Kommissionen budgetterne på eget ansvar.

Regulativet fastsætter særlige retningslinjer for institutionernes medvirken ved afholdelsen af egne udgifter.

Med de begrænsninger og på de betingelser, der fastsættes i det i medfør af artikel 183 udstedte regnskabsregulativ, kan Kommissionen inden for hvert budgets rammer overføre bevillinger dels fra en hovedkonto til en anden hovedkonto, dels fra en underkonto til en anden underkonto.

Artikel 1801)

Regnskaberne over samtlige indtægter og udgifter på hvert budget revideres af en kontrolkommission, der består af revisorer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og i hvilken en af revisorerne fører forsædet. Antallet af revisorer fastsættes af Rådet med enstemmighed. Revisorerne og kontrolkommissionens formand udpeges med enstemmighed af Rådet for et tidsrum af fem år. Deres vederlag fastsættes af Rådet med kvalificeret flertal.

Ved revisionen, der foretages på grundlag af regnskabsbilagene og om fornødent ved undersøgelser på stedet, konstaterer kontrolkommissionen indtægternes og udgifternes lovlighed og formelle rigtighed og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. Efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder kontrolkommissionen en beretning, som vedtages af et flertal af dens medlemmer.

Kommissionen forelægger hvert år Rådet og Forsamlingen regnskabet vedrørende anvendelsen af hvert af budgetternes poster i det forløbne regnskabsår, tillige med kontrolkommissionens beretning. Den forelægger endvidere en oversigt over Fællesskabets aktiver og passiver.

Rådet meddeler med kvalificeret flertal Kommissionen sin godkendelse af regnskabet. Det underretter Forsamlingen om sin beslutning.

Artikel 181

Budgetterne og den i artikel 171, stk. (1) og (2), omhandlede finansieringsplan for Agenturet opstilles i den regningsenhed, der fastsættes i det i medfør af artikel 183 udstedte regnskabsregulativ.

De i artikel 172 omhandlede bidrag stiller Medlemsstaterne til rådighed for Fællesskabet i deres egen valuta.

De fra disse bidrag hidrørende disponible midler deponeres i Medlemsstaternes statskasser eller i institutter udpeget af Medlemsstaterne. Under deponeringen bevarer disse midler den værdi, der svarer til den på deponeringstidspunktet gældende parikurs i forhold til den i stk. 1 nævnte regningsenhed.

De nævnte disponible midler kan anbringes på betingelser, som Kommissionen aftaler med den pågældende Medlemsstat.

Artikel 182

  • (1) Under forudsætning af, at Kommissionen underretter de kompetente myndigheder i de pågældende Medlemsstater, kan den overføre sine tilgodehavender i en Medlemsstats valuta til en anden Medlemsstats valuta i det omfang, det er påkrævet for at kunne anvende disse tilgodehavender til de i denne Traktat fastsatte formål. Hvis Kommissionen har disponible tilgodehavender eller tilgodehavender, der kan frigøres, i de valutaer, den har brug for, skal den så vidt muligt undgå at foretage sådanne overførsler.
  • (2) Kommissionen står i forbindelse med hver Medlemsstat gennem en af Medlemsstaten udpeget myndighed. Ved gennemførelsen af sine finansielle transaktioner anvender den den pågældende Medlemsstats seddelbank eller et andet af Medlemsstaten godkendt pengeinstitut.

Note

  • 1) Ifølge art. 9 i Budgettraktaten erstattes sidste stykke i art. 180 af følgende bestemmelse:

»Rådet og Forsamlingen meddeler Kommissionen godkendelse vedrørende forvaltningen af hvert af budgetterne. Med henblik herpå gennemgås kontrolkommissionens beretning først af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og derefter af Forsamlingen. Kommissionen opnår først godkendelse, når Rådet og Forsamlingen har truffet afgørelse.«

  • (3) Med hensyn til udgifter, som Fællesskabet skal afholde i en tredjestats valuta, forelægger Kommissionen Rådet, inden budgetterne fastlægges endeligt, en oversigt over de indtægter og udgifter, som skal ske i de forskellige valutaer.

Denne oversigt godkendes af Rådet med kvalificeret flertal. Den kan i løbet af regnskabsåret ændres under iagttagelse af samme fremgangsmåde.

  • (4) Overdragelse til Kommissionen af tredjelandes valuta, som er nødvendig for at afholde udgifter, der er optaget på den i stk. (3) omhandlede oversigt, påhviler Medlemsstaterne i overensstemmelse med de i artikel 172 fastsatte fordelingsnøgler. Overdragelse til Medlemsstaterne af tredjelandes valuta, som er oppebåret af Kommissionen, sker efter samme fordelingsnøgler.
  • (5) Kommissionen kan frit disponere over tredjelandes valuta, der hidrører fra lån, den har optaget i disse lande.
  • (6) Ved enstemmig beslutning kan Rådet på forslag af Kommissionen helt eller delvis anvende de valutabestemmelser, der omhandles i de foregående stykker, på Agenturet og på Fællesforetagenderne og eventuelt tillempe dem efter disse organers behov.

Artikel 183

På forslag af Kommissionen skal Rådet med enstemmighed:

  • a) udstede regnskabsregulativer, som navnlig fastlægger de nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af budgetterne, herunder Agenturets, samt for regnskabsaflæggelsen og revisionen,
  • b) fastsætte de retningslinjer og den fremgangsmåde, efter hvilke Medlemsstaternes bidrag skal stilles til rådighed for Kommissionen,
  • c) fastlægge reglerne for de anvisningsberettigedes og regnskabsførernes ansvar og organisere kontrollen med disse.

FEMTE AFSNIT

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 184

Fællesskabet har status som juridisk person.

Artikel 185

Fællesskabet har i hver Medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende Stats lovgivning tillægger juridiske personer; det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. I denne henseende repræsenteres det af Kommissionen.

Artikel 1861)

I samarbejde med Kommissionen og efter høring af de øvrige interesserede institutioner udfærdiger Rådet med enstemmighed vedtægten for tjenestemændene og ansættelsesvilkårene for Fællesskabets øvrige ansatte.

Efter udgangen af det fjerde år efter denne Traktats ikrafttræden kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af de øvrige interesserede institutioner med kvalificeret flertal ændre denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår.

Artikel 187

Med henblik på gennemførelsen af de opgaver, der er overdraget den, kan Kommissionen med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat af Rådet i overensstemmelse med denne Traktats bestemmelser, indhente alle nødvendige oplysninger og foretage de nødvendige undersøgelser.

Artikel 188

Fællesskabets ansvar i kontraktsforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

For så vidt angår ansvar uden for kontraktsforhold skal Fællesskabet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for Medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dets institutioner eller af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv.

De ansattes Personlige ansvar over for Fællesskabet fastsættes i den vedtægt eller i de ansættelsesvilkår, der gælder for dem.

Artikel 189

Hjemstedet for Fællesskabets institutioner fastlægges ved overenskomst mellem Medlemsstaternes regeringer.

Artikel 190

Med forbehold af de i Domstolens procesreglement fastsatte bestemmelser fastlægger Rådet med enstemmighed den ordning, der skal gælde for Fællesskabets institutioner på det sproglige område.

Artikel 1912)

På de i en særlig Protokol fastlagte betingelser nyder Fællesskabet på Medlemsstaternes områder de for opfyldelsen af sine opgaver nødvendige privilegier og immuniteter.

Artikel 192

Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som følger af denne Traktat, eller af retsakter foretaget af Fællesskabets institutioner. De letter Fællesskabet gennemførelsen af dets opgaver.

De afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der er egnede til at bringe virkeliggørelsen af denne Traktats målsætning i fare.

Artikel 193

Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne Traktat afgjort på anden måde end fastsat i Traktaten.

Noter

  • 1) Ifølge art. 24 stk. (2) i Fusionstraktaten er art. 186 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 24 stk. (1) afsnit 2.
  • 2) Ifølge art. 28 i Fusionstraktaten er art. 191 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 28 stk. 1.

Artikel 194

  • (1) Medlemmerne af Fællesskabets institutioner, medlemmerne af udvalgene, Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte, såvel som alle andre, der i kraft enten af deres stilling, eller deres offentlige eller private forbindelse med Fællesskabets institutioner og anlæg eller med Fællesforetagender, skal indhente eller modtage meddelelser om faktiske forhold, oplysninger, viden, dokumenter eller genstande, der er undergivet hemmelighedsbeskyttelse i henhold til bestemmelser truffet af en Medlemsstat eller en af Fællesskabets institutioner, har - selv efter at deres hverv eller tilknytning er ophørt - forpligtelse til at bevare disse hemmeligheder over for enhver ikke bemyndiget person såvel som over for offentligheden.

Den enkelte Medlemsstat betragter ethvert brud på denne forpligtelse som en krænkelse af dens beskyttede hemmeligheder, og henfører denne, i henseende til såvel indholdet som til kompetencen, under de bestemmelser i den lovgivning, der finder anvendelse enten på forbrydelse mod statens sikkerhed eller brud på tjenstlig tavshedspligt. På en interesseret Medlemsstats eller Kommissionens forlangende skal den pågældende Medlemsstat rejse sag mod enhver, som har gjort sig skyldig i en sådan krænkelse, og som henhører under dens myndighed.

  • (2) Enhver Medlemsstat meddeler Kommissionen alle for sit område gældende bestemmelser vedrørende klassificering og hemmeligholdelse af oplysninger, viden, dokumenter eller genstande, der falder ind under denne Traktats anvendelsesområde.

Kommissionen drager omsorg for, at sådanne bestemmelser meddeles de øvrige Medlemsstater.

Enhver Medlemsstat tager alle egnede forholdsregler til at fremme en gradvis gennemførelse af så ensartet og så omfattende en beskyttelse af sådanne hemmeligheder som muligt. Efter forhandling med de interesserede Medlemsstater kan Kommissionen fremsætte henstillinger med henblik herpå.

  • (3) Fællesskabets institutioner og disses anlæg, såvel som Fællesforetagenderne, skal anvende de bestemmelser til beskyttelse af hemmeligheder, som er gældende på det område, hvor enhver af dem er beliggende.
  • (4) Enhver bemyndigelse til at modtage underretning om faktiske forhold, oplysninger, dokumenter eller genstande, der vedrører denne Traktats anvendelsesområde, og som beskyttes ved hemmeligheder, skal, hvad enten den er meddelt af en af Fællesskabets institutioner eller af en Medlemsstat til er person, der udøver sin virksomhed inden for denne Traktats anvendelsesområde, anerkendes af alle andre institutioner og alle andre Medlemsstater.
  • (5) Denne artikels bestemmelser er ikke til hinder for anvendelsen af særlige bestemmelser, der følger af aftaler afsluttet mellem en Medlemsstat og et tredjeland eller en international organisation.

Artikel 195

Fællesskabets institutioner såvel som Agenturet og Fællesforetagenderne skal ved anvendelse af denne Traktat respektere de betingelser, der af hensyn til den offentlige orden eller den offentlige sundhed er fastsat i nationale forskrifter om adgangen til malme, udgangsmaterialer og specielle fissile materialer.

Artikel 196

Ved anvendelsen af denne Traktat, og for så vidt andet ikke er bestemt, deri betegner:

  • a) »person«: enhver fysisk person, som på Medlemsstaternes territorier helt eller delvis udøver sin virksomhed inden for det område, der er omhandlet i det tilsvarende kapitel i Traktaten;
  • b) »virksomhed«: ethvert foretagende eller ethvert organ, der helt eller delvis udøver sin virksomhed på tilsvarende måde, uanset om det har offentligretlig eller privatretlig status.

Artikel 197

Ved anvendelsen af denne Traktat betegner:

     1. specielle fissile materialer' plutonium 239, uran 233, uran beriget med uran 235 eller 233, samt ethvert produkt indeholdende et eller flere af ovennævnte isotoper og sådanne andre fissile materialer, som måtte blive bestemt af Rådet, der træffer bestemmelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen; dog kan udtrykket »specielle fissile materialer« ikke anvendes på udgangsmaterialer.

     2. uran beriget med uran 235 eller 233' uran, der indeholder enten uran 235 eller uran 233 eller begge disse isotoper i en sådan mængde, at forholdet mellem summen af disse to isotoper og isotop 238 er større end forholdet mellem isotop 235 og isotop 238 i naturligt uran.

     3. udgangsmaterialer': uran, som indeholder den isotopsammensætning, der forefindes i naturen, uran, hvis indhold af uran 235 er mindre end det normale, thorium, ethvert af de forannævnte materialer i form af metal, legeringer, kemiske forbindelser eller koncentrater, ethvert andet materiale, der indeholder et eller flere af ovennævnte materialer i sådanne koncentrationer, som Rådet træffer bestemmelse om med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.

4.'malme': enhver malm, der i gennemsnitskoncentrationer som fastsat ved bestemmelse af Rådet, truffet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, indeholder stoffer, som gør det muligt ved passende kemiske og fysiske behandlinger at fremstille udgangsmaterialer, således som disse er difineret ovenfor.

Artikel 1981)

For så vidt intet andet er bestemt, anvendes denne Traktats bestemmelser på Medlemsstaternes europæiske områder og på de ikke-europæiske områder, der er undergivet deres myndighed.

De finder ligeledes anvendelse på europæiske områder, hvis udenrigsanliggender varetages af en Medlemsstat.

Artikel 199

Kommissionen skal opretholde alle formålstjenlige forbindelser med organerne for de Forenede Nationer, for disses særorganisationer og for Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel.

Den opretholder i øvrigt passende forbindelser med alle internationale organisationer.

Artikel 200

Fællesskabet indleder ethvert formålstjenligt samarbejde med Europarådet.

Artikel 201

Fællesskabet indleder et snævert samarbejde med Organisationen for Europæisk Økonomisk Samarbejde: de nærmere retningslinjer herfor fastlægges i gensidig forståelse.

Artikel 202

Bestemmelserne i denne Traktat er ikke til hinder for, at de regionale unioner mellem Belgien og Luxembourg, og mellem Belgien, Luxembourg og Nederlandene fortsat består og gennemføres, i det omfang disse regionale unioners mål ikke nås ved anvendelsen af denne Traktat.

Artikel 203

Såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for at virkeliggøre et af Fællesskabets mål, og denne Traktat ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, udfærdiger Rådet på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra Forsamlingen med enstemmighed passende forskrifter herom.

Noter

  • 1) Ifølge artikel 27 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil bestemmelserne i artikel 108 blive suppleret af følgende bestemmelse:

»Uanset de foregående stykker gælder følgende:

  • a) Denne Traktat finder ikke anvendelse for Færøerne. Regeringen for kongeriget Danmark kan dog ved en erklæring, der senest 31. december 1975 skal deponeres hos Den italienske Republiks regering, som fremsender en bekræftet afskrift til hver af de øvrige medlemsstaters regeringer, meddele, at denne Traktat finder anvendelse for disse øer. I så fald finder Traktaten anvendelse for disse øer fra den første dag i den anden måned efter overgivelsen af denne erklæring.
  • b) Denne Traktat finder ikke anvendelse på de områder på Cypern, der står under overherredømme af Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland.
  • c) Denne Traktat finder ikke anvendelse på de oversøiske lande og territorier, der opretholder særlige forbindelser med Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland, og som ikke er nævnt i den i bilag IV til Traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab indeholdte liste.
  • d) Bestemmelserne i denne Traktat finder kun anvendelse på Kanaløerne og øen Man i det omfang, det er nødvendigt for at sikre anvendelsen på disse øer af den i Traktaten vedrørende kongeriget Danmarks, Irlands, kongeriget Norges og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltræden af Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab fastsatte ordning.«

Artikel 204

Enhver Medlemsstats regering eller Kommissionen kan forlægge Rådet forslag til ændring af denne Traktat.

Hvis Rådet efter høring af Forsamlingen og i påkommende tilfælde af Kommissionen udtaler sig til fordel for afholdelsen af en konference mellem repræsentanter for Medlemsstaternes regeringer, indkaldes denne af Rådets formand for ved gensidig overenskomst at fastlægge de ændringer, der skal foretages i denne Traktat.

Ændringerne træder i kraft efter at være blevet ratificeret af alle Medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 205

Enhver europæisk Stat kan ansøge om at blive medlem af Fællesskabet. Den retter sin ansøgning til Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed efter at have indhentet udtalelse fra Kommissionen.

Vilkårene for optagelsen og de tilpasninger af denne Traktat, som optagelsen medfører, fastlægges ved en aftale mellem Medlemsstaterne og den ansøgende Stat. Denne aftale forelægges samtlige kontraherende Stater til ratifikation i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 206

Fællesskabet kan med et tredjeland, en sammenslutning af Stater eller en international organisation indgå aftaler, hvorved der skabes en associering med gensidige rettigheder og forpligtelser, fælles optræden og særlige procedureregler.

Disse aftaler indgås af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter at have indhentet udtalelse fra Forsamlingen.

Såfremt disse aftaler indebærer ændringer i denne Traktat, skal disse forud vedtages under anvendelse af den i artikel 204 fastsatte fremgangsmåde.

Artikel 207

De Protokoller, der i gensidig forståelse mellem Medlemsstaterne knyttes som bilag til denne Traktat, udgør en integrerende del af Traktaten.

Artikel 208

Denne Traktat er indgået for ubegrænset tid.

SJETTE AFSNIT

BESTEMMELSER VEDRØRENDE

BEGYNDELSESPERIODEN

Afdeling 1

Nedsættelse af institutionerne

Artikel 209

Rådet træder sammen inden en måned efter Traktatens ikrafttræden.

Artikel 210

Rådet træffer alle egnede foranstaltninger for at nedsætte Det økonomiske og sociale Udvalg inden tre måneder efter sit første møde.

Artikel 211

Efter indkaldelse fra Rådets formand træder Forsamlingen sammen inden to måneder efter Rådets første møde for at vælge sit præsidium og udarbejde sin forretningsorden. Indtil præsidiet er valgt, fører det ældste medlem forsædet.

Artikel 212

Domstolen påbegynder sin virksomhed ved udnævnelsen af dens medlemmer. Den første præsident vælges for et tidsrum af tre år på de samme betingelser, som gælder for medlemmerne.

Domstolen fastsætter sit procesreglement inden tre måneder efter, at den har påbegyndt sin virksomhed.

En sag kan ikke indbringes for Domstolen, før denne har offentliggjort sit procesreglement. Klagefristerne begynder først at løbe fra dette tidspunkt.

Domstolens præsident udøver fra sin udnævnelse de beføjelser, som er tillagt ham i denne Traktat.

Artikel 213

Så snart Kommissionens medlemmer er udnævnt, påbegynder den sin virksomhed og påtager sig de opgaver, som er pålagt den ved denne Traktat.

Så snart Kommissionen har påbegyndt sin virksomhed, indleder den sådanne undersøgelser og opretter sådanne forbindelser med Medlemsstaterne, virksomhederne, arbejdstagerne og brugerne, som er nødvendige for at udarbejde en oversigt over kerneenergiindustriens situation inden for Fællesskabet. Kommissionen skal inden seks måneder afgive en redegørelse herom til Forsamlingen.

Artikel 214

  • (1) Det første regnskabsår løber fra Traktatens ikrafttræden til den følgende 31. december. Såfremt Traktaten træder i kraft i årets sidste halvdel, udløber regnskabsåret dog den 31. december i det påfølgende år.
  • (2) Indtil budgetterne for det første regnskabsår er opstillet, indbetaler Medlemsstaterne til Fællesskabet rentefri forskud, som fradrages deres finansielle bidrag til gennemførelsen af disse budgetter.
  • (3) Indtil vedtægten for tjenestemændene og ansættelsesvilkårene for Fællesskabets øvrige ansatte er udarbejdet i medfør af artikel 186, ansætter hver institution det nødvendige personale og indgår med henblik herpå tidsbegrænsede kontrakter.

Hver institution undersøger sammen med Rådet spørgsmål vedrørende stillingernes antal, aflønning og fordeling.

Afdeling II

Første bestemmelser vedrørende Traktatens anvendelse

Artikel 215

  • (1) Et indledende program for forskning og undervisning, som fremgår af denne Traktats Bilag V, og hvis gennemførelse ikke, medmindre anden beslutning træffes enstemmigt af Rådet, kan overskride 215 millioner E.B.U. regningsenheder, skal gennemføres inden fem år efter Traktatens ikrafttræden.
  • (2) En specifikation over de til udførelse af dette program nødvendige udgifter er opført i hovedposter i Bilag V.

På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal ændre dette program.

Artikel 216

Kommissionens forslag vedrørende de nærmere retningslinjer for virksomheden på det i artikel 9 omhandlede institut på universitetsniveau tilstilles Rådet inden et år fra Traktatens ikrafttræden.

Artikel 217

Den i artikel 24 omhandlede sikkerhedsforordning vedrørende hemmeligholdelsesregler ved udbredelse af oplysninger udfærdiges af Rådet inden seks måneder fra Traktatens ikrafttræden.

Artikel 218

De grundlæggende normer fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 31 inden et år fra Traktatens ikrafttræden.

Artikel 219

Om de love og administrativt fastsatte bestemmelser, som har til formål på Medlemsstaternes områder at sikre beskyttelsen af befolkningernes og arbejdstagernes sundhed mod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling, giver disse Stater i overensstemmelse med artikel 33 meddelelse til Kommissionen inden tre måneder fra Traktatens ikrafttræden.

Artikel 220

Kommissionens forslag vedrørende Agenturets vedtægter, der er omhandlet i artikel 54, tilstilles Rådet inden tre måneder fra Traktatens ikrafttræden.

Afdeling III

Overgangsbestemmelser

Artikel 221

Bestemmelserne i artiklerne 14-23, samt i artiklerne 25-28, finder anvendelse på patenter, midlertidigt beskyttede rettigheder og brugsmønstre såvel som på ansøgninger om patenter og brugsmønstre, der allerede forelå før Traktatens ikrafttræden, på følgende betingelser:

     1. Ved anvendelsen af den i artikel 17, stk. (2), omhandlede frist skal der i patenthaverens favør tages hensyn til den nye situation, der er opstået ved Traktatens ikrafttræden.

     2. Hvis en af de i artikel 16 nævnte frister på tre og atten måneder, eller eventuelt begge, er udløbet på datoen for Traktatens ikrafttræden, begynder en ny frist for underretning om en ikke-hemmelig opfindelse at løbe fra denne dato. Hvis disse frister, eller en af dem endnu løber på denne dato, forlænges de med seks måneder at regne fra den dag, de normalt ville være udløbet.

     3. De samme bestemmelser finder anvendelse for så vidt angår underretning om en hemmelig opfindelse, jfr. artiklerne 16 og 25, stk. (1), dog således at den dato, der i et sådant tilfælde benyttes som udgangspunkt for nye frister eller for forlængelsen af løbende frister, er den samme som den, på hvilken den i artikel 24 omhandlede sikkerhedsforordning er trådt i kraft.

Artikel 222

I tiden mellem Traktatens ikrafttræden og den af Kommissionen fastsatte dato, på hvilken Agenturet træder i funktion, indgås eller fornys aftaler og overenskomster om forsyninger med malme, udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer med Kommissionens forudgående godkendelse.

Kommissionen skal nægte at godkende indgåelse eller fornyelse af aftaler og overenskomster, som den anser for at være af en sådan art, at de bringer denne Traktats anvendelse i fare. Den kan navnlig gøre sin godkendelse betinget af, at der i aftalerne og overenskomsterne indføjes bestemmelser, der gør det muligt for Agenturet at indtræde som part ved deres gennemførelse.

Artikel 223

Som afvigelse fra artikel 60 og af hensyn til allerede igangværende undersøgelser og arbejder har forsyninger til reaktorer, der er opstillet på en Medlemsstats område, og som kan opnå kritikalitet inden syv år fra Traktatens ikrafttræden, i en periode på højst ti år at regne fra samme dato en prioritet, der kan gøres gældende såvel for malme og udgangsmaterialer hidrørende fra denne Stats områder, som for tilførsler af udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer under en bilateral aftale, som er afsluttet inden Traktatens ikrafttræden og meddelt Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 105.

Den samme prioritet gives i samme tiårsperiode forsyninger til ethvert isotopseparationsanlæg, uanset om det oprettes som et Fællesforetagende eller ej, for så vidt anlægget er sat i drift på en Medlemsstats område inden syv år fra Traktatens ikrafttræden.

Agenturet indgår de dertil svarende kontrakter, efter at Kommissionen har konstateret, at betingelserne for anvendelsen af prioriteten er opfyldt.

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 224

Denne Traktat skal ratificeres af De Høje Kontraherende Parter i overensstemmelse med disses forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks Regering.

Denne Traktat træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikationsdokument. Finder deponeringen sted mindre end femten dage før begyndelsen af den følgende måned, træder Traktaten dog i kraft den første dag i den anden måned efter deponeringen.

Artikel 225

Denne Traktat, der er udarbejdet i eet eksemplar på fransk, italiensk, nederlandsk og tysk, hvilke fire tekster har samme gyldighed, deponeres i Den Italienske Republiks Regerings arkiver. Denne Regering fremsender en bekræftet afskrift til de øvrige Signatarstaters Regeringer.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne Traktat.

UDFÆRDIGET i Rom, den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.

P. H. SPAAK

ADENAUER

PINEAU

Antonio SEGNI

BECH

J. LUNS

J. Ch. SNOY et d'OPPUERS

HALLSTEIN

M. FAURE

Gaetano MARTINO

Lambert SCHAUS

J. LINTHORST HOMAN

BILAG

Bilag I

Områder for kerneenergiforskning omhandlet i

Traktatens Artikel 4

I. Råstoffer

     1. Metoder til prospektering og minedrift, som er særegne for miner, der leverer udgangsmaterialer (uran, thorium og andre produkter af særlig betydning for kerneenergien).

     2. Metoder til koncentrering af disse materialer og til omdannelse til teknisk rene forbindelser.

     3. Metoder til omdannelse af disse teknisk rene forbindelser til forbindelser og metaller af reaktorkvalitet.

     4. Metoder til omdannelse og bearbejdelse af disse forbindelser og metaller - såvel som af plutonium, uran 235 eller 233, i ren form eller sorn del af disse forbindelser eller metaller - til nukleare brændselselementer ad kemisk, keramisk eller metallurgisk industriel vej.

     5. Metoder til beskyttelse af disse brændselselementer mod ydre korroderende eller eroderende faktorer.

     6. Metoder til fremstilling, rensning, bearbejdelse og bevarelse af andre specielle materialer inden for kerneenergiområdet, især:

  • a) Moderatorer, såsom tungt vand, reaktorgrafit, beryllium og berylliumoxid.
  • b) Konstruktionsmaterialer, såsom zirconium (hafniumfrit), niobium, lanthan, titan, beryllium og deres oxider, karbider og andre forbindelser, der er anvendelige på kerneenergiens område.
  • c) Kølemidler såsom helium, organiske kølemidler, natrium, natrium-kalium-legeringer, vismut, bly-vismut-legeringer,

     7. Metoder til isotopseparation:

  • a) af uran,
  • b) af materialer i målelige mængder, der kan anvendes ved frembringelsen af kerneenergi, såsom lithium 6 og 7 nitrogen 15, bor 10,
  • c) af isotoper, der anvendes i små mængder til forskningsarbejde.

II. Anvendt fysik på kerneenergiens område

     1. Anvendt teoretisk fysik:

  • a) Kernereaktioner med lav energi, især reaktioner frembragt med neutroner.
  • b) Fission.
  • c) Ioniserende strålings og fotoners vekselvirkning med stof.
  • d) Faststofteori.
  • e) Fusionsundersøgelser, især for så vidt angår et ioniseret plasmas opførsel under påvirkning af elektromagnetiske kræfter og for så vidt angår termodynamik ved ekstremt høje temperaturer.

     2. Anvendt eksperimentalfysik:

  • a) Samme emner som nævnt ovenfor under 1.
  • b) Undersøgelser af de for atomenergien betydningsfulde egenskaber hos transuranerne.

     3. Beregning af reaktorer:

  • a) Makroskopisk neutronteori.
  • b) Eksperimentelle neutronbestemmelser: eksponentielle og kritiske forsøg.
  • c) Termodynamiske beregninger og beregninger vedrørende materialers styrke.
  • d) Tilsvarende eksperimentelle bestemmelser.
  • e) Reaktorkinetik, problemer vedrørende styring af reaktorer og dertil svarende eksperimenter.
  • f) Beregninger vedrørende strålingsbeskyttelse og dertil svarende eksperimenter.

III. Reaktorers fysiske kemi

     1. Undersøgelser af fysiske og kemiske strukturændringer og ændringer af de tekniske egenskaber af forskellige materialer i reaktorerne under påvirkning af:

  • a) varme,
  • b) stoffernes art, ved kontakt,
  • c) mekaniske årsager.

     2. Undersøgelser af nedbrydning og andre fænomener, der fremkaldes ved stråling:

  • a) i brændselselementerne,
  • b) i konstruktionsmaterialerne og kølemidlerne,
  • c) i moderatorerne.

     3. Analytisk kemi og analytisk fysisk kemi anvendt på reaktorers komponenter.

     4. De homogene reaktorers fysiske kemi: radiokemi, korrosion.

IV. Behandling af radioaktive stoffer

     1. Metoder til udvinding af plutonium og uran 233 af bestrålet brændsel, eventuel genvinding af uran eller thorium.

     2. Plutoniums kemi og metallurgi.

     3. Metoder til udvinding af andre transuraner og disses kemi.

     4. Metoder til udvinding af anvendelige radioisotoper og disses kemi:

  • a) fissionsprodukter,
  • b) radioisotoper opnået ved bestråling,

     5. Koncentrering og opbevaring af uanvendeligt radioaktivt affald.

V. Anvendelse af radioisotoper

Anvendelse af radioisotoper i deres egenskab af aktive stoffer eller af sporstoffer inden for områderne:

  • a) industri og videnskab,
  • b) terapi og biologi,
  • c) landbrug.

VI. Undersøgelse af strålings skadelige virkning på levende væsener

     1. Undersøgelse vedrørende påvisning og måling af skadelig stråling.

     2. Undersøgelse af egnede forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger og normer for tilsvarende sikkerhedsforanstaltninger.

     3. Undersøgelse af terapi mod strålingsvirkninger.

VII. Udstyr

Undersøgelser med henblik på fremstilling og forbedring af udstyr, specielt beregnet til ikke blot reaktorer, men også til alle øvrige forsknings- og industrianlæg, der er nødvendige for ovennævnte forskningsområder. Som eksempler kan nævnes:

     1. Følgende mekaniske udstyr:

  • a) pumper til specielle væsker,
  • b) varmevekslere,
  • c) apparater til kernefysisk forskning (såsom neutronhastighedsvælgere),
  • d) fjernbetjeningsapparater.

     2. Følgende elektriske udstyr:

  • a) apparater til påvisning og måling af stråling til brug specielt ved:

- prospektering,

- videnskabelig og teknisk forskning,

- kontrol af reaktorer,

- sundhedsbeskyttelse.

  • b) apparater til styring af reaktorer,
  • c) acceleratorer til partikler med lavenergi indtil 10 MeV.

VIII. Økonømiske aspekter ved energiproduktionen

     1. Sammenlignende teoretiske og eksperimentelle undersøgelser af forskellige reaktortyper.

     2. Teknisk-økonomiske undersøgelser af brændselscykler.

Bilag II

Industrisektorer omhandlet i Traktatens Artikel 41

     1. Udvinding af uran- og thoriummalme.

     2. Koncentrering af disse malme.

     3. Kemisk behandling og raffinering af uran- og thoriumkoncentrater.

     4. Fremstilling af nukleart brændsel i alle dets former.

     5. Fabrikation af nukleare brændselselementer.

     6. Fabrikation af uranhexafluorid.

     7. Fremstilling af beriget uran.

     8. Oparbejdning af bestrålet brændsel med henblik på adskillelsen af alle eller en del af de grundstoffer, det indeholder.

     9. Fremstilling af moderatorer til reaktorer.

     10. Fremstilling af hafniumfrit zirconium eller af hafniumfri zirconiumforbindelser.

     11. Kernereaktorer af alle typer og til alle formål.

     12. Anlæg til industriel behandling af radioaktivt affald, opført i forbindelse med et eller flere af de i denne liste omhandlede anlæg.

     13. Halvindustrielle anlæg beregnet til at forberede opførelsen af anlæg, som hører under de i ovenstående punkter 3-10 nævnte sektorer.

Bilag III

Fordele der vil kunne tilstås fællesforetagender i henhold til Traktatens Artikel 48

     1. a) Anderkendelse af, at erhvervelse af fast ejendom, som er nødvendig for oprettelsen af Fællesforetagender, er i det offentlige interesse i henhold til national ret.

  • b) Anvendelse i henhold til national ret af ekspropriation i det offentliges interesse for at opnå sådanne erhvervelser, hvor en mindelig ordning ikke har kunnet opnås.

     2. Opnåelse af licensindrømmelse ved voldgift eller ex officio i henhold til artiklerne 17-23.

     3. Fritagelse for alle gebyrer og afgifter ved oprettelsen af Fællesforetagender og for alle investeringsafgifter.

     4. Fritagelse for alle gebyrer og afgifter i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom og for stempel- og tinglysningsafgifter.

     5. Fritagelse for alle direkte skatter, der vil kunne pålægges Fællesforetagenderne, deres aktiver, tilgodehavender og indtægter.

     6. Fritagelse for told og afgifter med tilsvarende virkning, samt for alle forbud og restriktioner af økonomisk og fiskal karakter for ind- og udførsel for så vidt angår:

  • a) videnskabeligt og teknisk materiel, men ikke byggematerialer og materiel til administrativt brug;
  • b) materialer, som skal behandles eller har været behandlet i Fællesforetagender.

     7. Lettelser ved valutaoverførsler, som omhandlet i artikel 182, stykke 6.

     8. Fritagelse for indrejse- og opholdsrestriktioner for Medlemslandenes statsborgere, der er ansat i Fællesforetagender, såvel som for deres ægtefæller og de medlemmer af familien, der underholdes af dem.

Bilag IV

Lister over varer og produkter henhørende under kapitel IX's bestemmelser vedrørende

det nukleare fællesmarked

Liste A1

Uranmalme, hvis koncentration af naturligt uran er over 5 vægtprocent,

Begblende, hvis koncentration af naturligt uran er over 5 vægtprocent.

Uranoxid.

Andre uorganiske forbindelser af naturligt uran end oxid og hexafluorid.

Organiske forbindelser af naturligt uran.

Naturligt uran, råt eller forarbejdet.

Plutoniumholdige legeringer.

Organiske eller uorganiske forbindelser af uran, beriget med organiske eller uorganiske forbindelser af uran 235.

Organiske eller uorganiske forbindelser af uran 233.

Thorium beriget med uran 233,

Organiske eller uorganiske forbindelser af plutonium.

Uran beriget med plutonium.

Uran beriget med uran 235.

Legeringer indeholdende uran beriget med uran 235 eller uran 233.

Plutonium.

Uran 233.

Uranhexafluorid.

Monazit.

Thoriummalme, hvis thoriumkoncentration er over 20 vægtprocent.

Uran-thorianit indeholdende over 20 pct. thorium.

Thorium, råt eller forarbejdet.

Thoriumoxid.

Andre uorganiske thoriumforbindelser end oxid.

Organiske thoriumforbindelser.

Liste A2

Deuterium og dets forbindelser (tungt vand indbefattet), hvori forholdet mellem antallet af deuteriumatomer og hydrogenatomer er større end 1:5000.

Tungt paraffin, hvori forholdet mellem antallet af deuteriumatomer og hydrogenatomer er større end 1:5000.

Blandinger og opløsninger, hvori forholdet mellem antallet af deuteriumatomer og hydrogenatomer er større end 1:5000.

Kernereaktorer.

Apparater til adskillelse af uranisotoper ved gasdiffusion eller anden teknik.

Apparater til fremstilling af deuterium, dets forbindelser (tungt vand indbefattet), derivater, blandinger eller opløsninger, indeholdende deuterium, hvori forholdet mellem antallet af deuteriumatomer og hydrogenatomer er større end 1:5000.

- apparater, der fungerer ved vandelektrolyse: - apparater, der fungerer ved destillation af vand, flydende hydrogen etc.:

- apparater, der fungerer ved isotopudveksling mellem hydrogensulfid og vand beroende på en temperaturændring:

- apparater, der fungerer efter en anden teknik.

Apparater særligt konstrueret til kemisk behandling af radioaktive stoffer:

- apparater til adskillelse af bestrålet brændsel;

- ad kemisk vej (ved hjælp af opløsningsmidler, ved fældning, ved ion-bytning etc.);

- ad fysisk vej (ved fraktioneret destillation etc.);

- apparater til behandling af affald;

- apparater til behandling af brændsel for fornyet anvendelse.

Køretøjer særligt konstrueret til transport af stærkt radioaktive produkter:

- godsvogne og tipvogne til kørsel på spor af enhver sporvidde;

- lastbiler;

- motordrevne trucks;

- anhængere og sættevogne samt andre køretøjer uden egen drivkraft.

Emballage udstyret med blyafskærmning som beskyttelse mod stråling, til transport eller oplagring af radioaktive materialer.

Kunstige radioaktive isotoper og deres uorganiske eller organiske forbindelser. Mekaniske fjernstyrede apparater, specielt konstruerede til håndtering af stærkt radioaktive stoffer:

- mekaniske manipulationsapparater, feste eller bevægelige, men ikke manuelt betjente.

Liste B

Komponenter og dele til kernereaktorer

  • 1). Lithiummalme og koncentrater. Metaller af reaktorkvalitet:

- beryllium (glucinium), råt;

- vismut, rå;

- niobium (columbium), råt;

- zirconium (hafniumfrit), råt;

- lithium, råt;

- aluminium, råt;

- kalcium, råt;

- magnesium, råt.

Bortrifluorid.

Vandfrit hydrogenfluorid.

Klortrifluorid.

Bromtrifluorid.

Lithiumhydroxid.

Lithiumfluorid.

Lithiumklorid.

Lithiumhydrid.

Lithiumkarbonat.

Berylliurnoxid (glucin) af reaktorkvalitet.

Ildfaste sten af berylliumoxid i reaktorkvalitet.

Andre ildfaste produkter af berylliumoxid, reaktorkvalitet.

Kunstig grafit i form af blokke eller stænger, hvis borindhold er mindre eller lig med en del pr. million, og hvis mikroskopiske totale effektive absorptionstværsnit over for termiske neutroner er mindre end eller lig med 5 millibarn/atom.

Kunstigt adskilte stabile isotoper.

Elektromagnetiske ionseparatorer, heri indbefattet massespektrografer og massespektrometre.

Reaktorsimulatorer (analogkalkulatorer af speciel type).

Mekaniske fjernstyrede manipulatorer:

- til håndbetjening (d.v.s. manuelt betjente som et stykke værktøj).

Pumper til flydende metaller.

Højvakuumpumper.

Varmevekslere, specielt konstrueret til et atomkraftværk.

Instrumenter til påvisning af stråling (og tilhørende reservedele) af en af følgende typer, der er specielt konstrueret eller som kan tilpasses til påvisning eller måling af kernestråling, såsom alfa- og betapartikler, gammastråler. neutroner og protoner:

- Geigertællerrør og proportionaltællerrør;

- detektorer eller måleinstrumenter med Geiger-Muller-rør eller proportionaltællerrør;

- ioniseringskamre;

- instrumenter med ioniseringskamre;

- apparater til påvisning eller måling af stråling ved prospektering, reaktorkontrol og kontrol af luft, vand og jord;

- neutrondetektorer på basis af bor, bortrifluorid, hydrogen eller et fissilt grundstof;

- instrumenter til påvisning eller måling med neutrondetektorer på basis af bor, bortrifluorid, hydrogen eller et fissilt grundstof;

- scintillationskrystaller, monterede eller i metalhylster (faste scintillatorer);

- instrumenter til påvisning eller måling med flydende, faste eller luftformige scintillatorer;

- forstærkere, specielt konstrueret til kernefysiske målinger, heri indbefattet lineære forstærkere, forforstærkere, fordelte forstærkere og analysatorer (impulshøjdeanalysatorer);

- koincidensapparatur til brug med strålingsdetektorer;

- elektroskoper og elektrometre, herunder dosimetre (men ikke apparater bestemt til undervisningsbrug, simple metalbladselektroskoper, dosimetre særlig beregnet til brug i forbindelse med medicinske røntgenapparater og apparater til elektrostatiske målinger);

- apparater, med hvilke en strøm på mindre end een mikro-mikroampere kan måles;

- fotomultiplikatorrør med en fotokatode, der giver en strøm på mindst 10 mikro-ampere pr. lumen, og hvis gennemsnitsforstærkning er over 105, samt ethvert andet system af elektriske forstærkere, der aktiveres af positive ioner;

- tællere og elektroniske integratorer til strålingsdetektorer.

Note

  • 1) Ifølge Rådets forordning nr. 5 af 22.12.1958 (Euratom) EFT 185/59 udgår sætningen »Komponenter og dele til kernereaktorer«.

Cyklotroner, elektrostatiske generatorer af van de Graaf eller Cockcroft-Walton typen, lineære acceleratorer og andre elektro-nukleare maskiner, der kan give kernepartikler en energi på over een million elektronvolt.

Magneter specielt beregnet til ovennævnte maskiner og apparater (cyklotroner o. s. v.)

Accelerations- og fokuseringsrør af de typer, der anvendes i massespektrometre og massespektrografer.

Kraftige elektroniske kilder for positive ioner beregnet til brug ved partikelacceleratorer, massespektrometre og andre lignende apparater.

Strålingsbeskyttende spejlglas:

- støbt eller valset spejlglas (også armeret eller belagt under fremstillingen) med simpel slibning eller polering på en eller begge sider, i plader eller flader af kvadratisk eller rektangulær form;

- støbt eller valset glas (slebet eller poleret eller ej), udskåret på anden måde end i kvadratisk eller rektangulær form eller også buet eller på anden måde bearbejdet (randslebet, graveret etc.);

- sikkerhedsglas, også bearbejdede, bestående af hærdet glas eller dannet af to eller flere sammenlimede flader.

Beskyttelsesdragter mod radioaktiv bestråling eller kontaminering:

- i kunstige plasticmaterialer;

- i gummi;

- i imprægnerede eller overfladebehandlede stoffer:

- til mænd,

- til kvinder.

Difenyl (for så vidt det drejer sig om den aromatiske kulbrinte C6H5C6H5).

Trifenyl.

Bilag V

Indledende forsknings- og undervisningsprogram som omhandlet i Traktatens Artikel 215

I. Program for fællescentret

     1. Laboratorier, udstyr og faste anlæg.

Fællescentret omfatter:

  • a) almindelige laboratorier til kemi, fysik, elektronik og metallurgi;
  • b) specielle laboratorier til følgende formål;

- kernefusion;

- isotopisk separation af andre elementer end uran 235 (dette laboratorium udstyres med en elektromagnetisk separator med høj opløsningsevne);

- prototyper på prospekteringsapparatur;

- mineralogi;

- radiobiologi;

  • c) et standardiseringsbureau, specialiseret i kernefysiske målinger for dosering af isotoper samt for absolutte målinger af stråling og neutronabsorptioner og udstyret med en egen forsøgsreaktor.

     2. Dokumentation, information og undervisning.

Fællescentret skal sikre en bred udveksling af oplysninger, navnlig på følgende områder:

- råstoffer: prospekteringsmetoder, udvinding, koncentrering, omdannelse, forarbejdelse o.s.v.;

- fysik anvendt på kerneenergi;

- reaktorers fysiske kemi;

- behandling af radioaktive stoffer:

- anvendelse af radioisotoper.

Det skal organisere specialiserede undervisningsrækker, som især skal vedrøre uddannelsen af prospektorer og anvendelsen af radioisotoper.

Afdelingen for dokumentation og studium af sundhedsbeskyttelsesproblemer omhandlet i artikel 39 vil samle den nødvendige dokumentation og de nødvendige oplysninger.

     3. Reaktorprototyper.

Der oprettes en ekspertgruppe straks ved Traktatens ikrafttræden. Efter at have sammenholdt de nationale programmer vil den hurtigst muligt tilstille Kommissionen de nødvendige henstillinger med hensyn til de valg, der skal træffes på dette område, og de nærmere retningslinjer for gennemførelsen.

Der påtænkes opførelse af tre eller fire prototyper med lav effekt samt deltagelse i tre kraftreaktorer, f. eks. i form af levering af brændsel og moderator1).

     4. Højfluxreaktorer.

Centret skal hurtigst muligt kunne disponere over en højfluxreaktor med hurtige neutroner til afprøvning af materialer under bestråling.

Forberedende undersøgelser til dette formål indledes straks ved Traktatens ikrafttræden.

Højfluxreaktoren udstyres med store forsøgsområder og med passende hjælpelaboratorier.

II. Forskning udført på kontrakt uden for centret

En væsentlig del af forskningsarbejdet udføres på kontrakt uden for Fællescentret i overensstemmelse med artikel 10. Disse forskningskontrakter kan antage følgende former:

     1. Forskning, som supplerer Fællescentrets, udføres med hensyn til kernefusion, isotopisk separation af andre grundstoffer end uran 235, samt kemi, fysik, elektronik, metallurgi og radiobiologi.

     2. Indtil den planlagte materialeprøvningsreaktor sættes i drift, kan Centret leje forsøgsplads i nationale højfluxreaktorer2).

     3. Centret vil kunne benytte specialiserede anlæg i de Fællesforetagender, der oprettes i medfør af kapitel V, idet det kontraktligt overdrager dem visse forskningsopgaver af almen videnskabelig karakter.

Noter

  • 1) Ifølge Rådets beslutning af 3.7.1961 (Euratom) EFT. 1064/61 erstattes ordene »tre kraftreaktorer« i afdeling I, stykke 3, andet afsnit, med ordene »flere kraftreaktorer«.
  • 2) Ifølge Rådets beslutning af 13.7.1960 (Eurotom) EFT 1449/60 ændres afdeling II, stykke 2, som følger: »Centret kan sikre sig forsøgsplads i nationale højfluxreaktorer.«

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

PROTOKOLLER

Protokol

vedrørende anvendelsen af traktaten om oprettelse

af det europæiske atomenergifællesskab på Kongeriget Nederlandenes ikke-europæiske dele

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM TILSTRÆBER samtidig med undertegnelsen af Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab at klarlægge rækkevidden af bestemmelserne i denne Traktats artikel 198 for så vidt angår Kongeriget Nederlandene,

ER BLEVET ENIGE OM følgende nedennævnte bestemmelser, der knyttes som bilag til denne Traktat:

Regeringen for Kongeriget Nederlandene har på grund af Kongerigets statsretlige struktur, sådan som den følger af Statutten af 29. december 1954, ret til uanset artikel 198 at ratificere Traktaten enten for Kongeriget Nederlandene i dets helhed, eller for Kongeriget i Europa og for nederlandsk Ny Guinea. I tilfælde af, at ratifikationen begrænses til at gælde Kongeriget i Europa og nederlandsk Ny Guinea, vil Regeringen for Kongeriget Nederlandene når som helst ved notifikation til Regeringen for Den Italienske Republik, som er depositar for ratifakitionsdokumenterne, kunne erklære denne Traktat for gældende tillige for enten Surinam eller De nederlandske Antiller, eller for Surinam og De nederlandske Antiller.

UDFÆRDIGET i Rom, den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.

P. H. SPAAK

ADENAUER

PINEAU

Antonio SEGNI

BECH

J. LUNS

J. Ch. SNOY et d'OPPUERS

HALLSTEIN

M. FAURE

Gaetano MARTINO

Lambert SCHAUS

J. LINTHORST HOMAN

Protokoller

vedrørende det Europæiske Atomenergifællesskabs privilegier og immuniteter

og vedrørende statutten for dets domstol

Protokol

vedrørende Det Europæiske Atomenergifællesskabs privilegier og immuniteter1)

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆ ISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fællesskabet i henhold til artikel 191 i denne Traktat på Medlemsstaternes områder skal nyde de for opfyldelsen af sine opgaver nødvendige privilegier og immuniteter i overensstemmelse med regler fastlagt i en særlig Protokol,

HAR med henblik på at udarbejde denne Protokol UDPEGET som befuldmægtigede:

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:

Baron J. Ch. SNOY et d'OPPUERS, generalsekretær i økonoministeriet, formand for den belgiske delegation ved regeringskonferencen;

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:

Professor dr. Carl Friedrich OPHULS, Forbundsrepublikken Tysklands ambassadør, formand for den tyske delegation ved regeringskonferencen;

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

Robert MARJOLIN, professor i retsvidenskab, næstformand for den franske delegation ved regeringskonferencen;

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:

V. BADINI CONFALONIERI, understatssekretær i udenrigsministeriet, formand for den italienske delegation ved regeringskonferencen;

HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG:

Lambert SCHAUS, Storhertugdømmet Luxembourgs ambassadør, formand for den luxembourgske delegation ved regeringskonferencen;

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:

J. LINTHORST HOMAN, formand for den nederlandske delegation ved regeringskonferencen;

SOM, efter at de har udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

Kapitel 1

Fællesskabets ejendom, pengemidler, aktiver

og forretninger

Artikel 1

Fællesskabets lokaler og bygninger er ukrænkelige. De er fritaget for ransagning, rekvisition, beslaglæggelse og ekspropriation. Fællesskabets ejendom og aktiver kan ikke uden bemyndigelse fra Domstolen gøres til genstand for tvangsforanstaltninger, hvad enten disse er af administrativ eller judiciel art.

Artikel 2

Fællesskabets arkiver er ukrænkelige.

Note

  • 1) Ifølge art. 28 stk. 2 i Fusionstraktaten erstattes denne protokol af Protokol vedrørende De Europæiske

Fællesskabers Privilegier og immuniteter, der er bilag til Fusionstraktaten.

Artikel 3

Fællesskabet, dets aktiver, indtægter og øvrige ejendom er fritaget for alle direkte skatter.

Medlemsstaternes regeringer skal, hver gang det er muligt, træffe egnede forholdsregler med henblik på eftergivelse eller tilbagebetaling af indirekte skatter og afgifter, der indgår i prisen for fast ejendom eller løsøre, når Fællesskabet til tjenestebrug foretager større indkøb, hvis pris omfatter skatter og afgifter af denne art. Anvendelsen af disse bestemmelser må dog ikke fordreje konkurrencevilkårene inden for Fællesskabet.

Der indrømmes ingen fritagelse for afgifter, skatter og gebyrer, som blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser.

Artikel 4

Fællesskabet er fritaget for al told såvel som for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til tjenestebrug; de således indførte genstande må ikke afhændes i det land, til hvilket de er blevet importeret - hverken mod eller uden vederlag - medmindre det sker på betingelser, som godkendes af det pågældende lands regering.

Fællesskabet er endvidere fritaget for al told samt for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af dets publikationer.

Kapitel 2

Meddelelse og passersedler

Artikel 3

Fællesskabets institutioner skal med hensyn til deres tjenstlige meddelelser og forsendelse af alle deres dokumenter på enhver Medlemsstats område tilstås samme behandling som den pågældende Stat tilstår diplomatiske repræsentationer.

Fællesskabets institutioners tjenstlige korrespondance og andre tjenstlige meddelelser må ikke være genstand for censur.

Artikel 6

Formændene for Fællesskabets institutioner kan for disse institutioners medlemmer og ansatte udstede passersedler, hvis form bestemmes af Rådet, og som skal anerkendes af Medlemsstaternes myndigheder som gyldig rejselegitimation. Disse passersedler udstedes til tjenestemænd og andre ansatte i henhold til betingelserne i den i Traktatens artikel 186 omhandlede vedtægt.

Kommissionen kan indgå aftaler om anerkendelse af disse passersedler som gyldig rejselegitimation på tredjelands område.

Kapitel 3

Medlemmer af Forsamlingen

Artikel 7

Forsamlingens medlemmer er hverken administrativt eller på anden måde undergivet nogen begrænsning i deres bevægelsesfrihed på vej til eller fra Forsamlingens mødested.

Med hensyn til toldforhold og valutakontrol tilstås Forsamlingens medlemmer:

  • a) af deres egen regering samme lettelser, som tilstås højere tjenestemænd, der begiver sig til udlandet i midlertidigt officielt hverv,
  • b) af de øvrige Medlemsstaters regeringer samme lettelser, som tilstås repræsentanter fra fremmede regeringer i midlertidigt officielt hverv.

Artikel 8

Forsamlingens medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udførelsen af deres hverv.

Artikel 9

Under Forsamlingens mødeperioder nyder medlemmerne:

  • a) på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling,
  • b) på en anden Medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning.

De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Forsamlingens mødested.

Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Forsamlingens ret til at ophæve et af dens medlemmers immunitet.

Kapitel 4

Medlemsstaternes repræsentanter, som deltager

i Fællesskabets institutioners arbejde

Artikel 10

Medlemsstaternes repræsentanter, som deltager i Fællesskabets institutioners arbejde, såvel som deres rådgivere og tekniske eksperter nyder under udøvelsen af deres hverv og under rejse til og fra mødestedet sædvanlige privilegier, immuniteter og lettelser.

Denne artikel finder ligeledes anvendelse på medlemmerne af Fællesskabets rådgivende organer.

Kapitel 5

Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte

Artikel 11

De i Traktatens artikel 186 nævnte tjenestemænd og øvrige ansatte skal, uanset deres nationalitet, på hver af Medlemsstaternes områder:

  • a) med forbehold af bestemmelserne i Traktatens artikel 152 og 188 være fritaget for retsforfølgning for de i embeds medfør foretagne handlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer; denne fritagelse gælder også efter tjenesteforholdets ophør;
  • b) sammen med deres ægtefæller og familiemedlemmer, der forsørges af dem, være fritaget for indvandringsrestriktioner og bestemmelser om registrering af udlændinge;
  • c) med hensyn til valuta- og omvekslingsbestemmelser nyde de samme lettelser, som sædvanligt indrømmes tjenestemænd i internationale organisationer;
  • d) have ret til ved deres tiltræden af stillingen i det pågældende land toldfrit at indføre deres bohave og ejendele fra det land, hvor de sidst havde bopæl, eller fra det land, hvori de er statsborgere, samt ret til ved udløbet af deres tjenestetid i det pågældende land toldfrit at genudføre deres bohave og ejendele, i begge tilfælde under de betingelser, som regeringen i det land, hvori retten udøves, måtte finde fornødne;
  • e) have ret til toldfrit til personligt brug at indføre deres motorkøretøj, såfremt det er erhvervet i deres sidste bopælsland eller i det land, hvor de er statsborgere, under de vilkår, der gælder på dette lands hjemmemarked, samt ret til toldfrit at genudføre det, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som regeringen i det pågældende land måtte finde fornødne.

Artikel 12

Løn, vederlag og honorarer, som Fællesskabet udbetaler sine tjenestemænd og øvrige ansatte, beskattes til fordel for Fællesskabet på de betingelser og efter den fremgangsmåde, som fastsættes af Rådet på grundlag af forslag fremsat af Kommissionen inden et år efter Traktatens ikrafttræden.

Tjenestemændene og de øvrige ansatte fritages for national beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra Fællesskabet.

Artikel 13

Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte, som udelukkende med henblik på virksomhed i Fællesskabets tjeneste tager ophold på en anden Medlemsstats område end den Stat, hvori de ved deres tiltræden i Fællesskabets tjeneste havde bopæl i skattemæssig henseende, skal med hensyn til beskatning af indkomst og formue og til arveafgift samt til anvendelsen af de mellem Fællesskabets Medlemsstater indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning af begge de nævnte Stater betragtes, som om de havde bevaret deres tidligere bopæl, under forudsætning af, at denne var beliggende i en af Fællesskabets Medlemsstater. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse på ægtefællen i det omfang, denne ikke er selverhvervende, og på børn, som de i denne artikel nævnte personer tager vare på og forsørger.

Løsøre, der tilhører de i foregående stykke omhandlede personer, og som befinder sig på opholdslandets område, fritages for arveafgift i denne Stat; ved fastsættelsen af sådan afgift betragtes løsøret, med forbehold af tredjelands ret og af eventuel anvendelse af bestemmelser i internationale overenskomster vedrørende dobbeltbeskatning, som om det befandt sig i den Stat, hvor det skattemæssige hjemsted findes.

En bopæl, der udelukkende er erhvervet med henblik på virksomhed i andre internationale organisationers tjeneste, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af denne artikels bestemmelser.

Artikel 14

Inden et år efter Traktatens ikrafttræden fastlægger Rådet på forslag af Kommissionen med enstemmighed den ordning for sociale ydelser, som skal gælde for Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte.

Artikel 15

På forslag af Kommissionen og efter høring af andre interesserede institutioner, bestemmer Rådet, på hvilke grupper af Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte bestemmelserne i artiklerne 11, 12, stk. 2, og 13 finder anvendelse helt eller delvis.

Medlemsstaternes regeringer vil med regelmæssige mellemrum blive underrettet om navn, stilling og adresse på de tjenestemænd og øvrige ansatte, der tilhører disse grupper.

Kapitel 6

Privilegier og immuniteter for de ved Fællesskabet oprettede

repræsentationer

Artikel 16

Den Medlemsstat, på hvis område Fællesskabets hovedsæde befinder sig, indrømmer de af tredjeland hos Fællesskabet akkrediterede repræsentationer sædvanlig diplomatisk immunitet.

Kapitel 7

Almindelige Bestemmelser

Artikel 17

Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte udelukkende i Fællesskabets interesse.

Enhver af Fællesskabets institutioner skal ophæve den en tjenestemand eller anden ansat tilståede immunitet, såfremt den skønner, at ophævelse af immuniteten ikke strider mod Fællesskabets interesser.

Artikel 18

Ved anvendelse af denne protokol handler Fællesskabets institutioner i gensidig forståelse med de pågældende Medlemsstaters ansvarlige myndigheder.

Artikel 19

Artiklerne 11-14 og 17 finder anvendelse på Kommissionens medlemmer.

Artikel 20

Artiklerne 11-14 og 17 finder anvendelse på Domstolens dommere, generaladvokater, justitssekretær og assisterende referenter med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 i Protokollen om Domstolens Statut vedrørende dommernes og generaladvokaternes fritagelse for retsforfølgning.

TlL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne Protokol.

UDFÆRDlGET i Bruxelles, den syttende april nitten hundrede og syvoghalvtreds.

J. Ch. SNOY et d'OPPUERS

C. F. OPHULS

Robert MARJOLIN

Vittorio BADINI

Lambert SCHAUS

J. LINTHORST HOMAN

Protokol

vedrørende statutten for Det Europæiske Atomenergifællesskabs domstol DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB,

SOM ØNSKER at fastsætte den Statut for Domstolen, der omhandles i denne Traktats artikel 160,

HAR med dette mål for øje UDPEGET som befuldmægtigede:

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:

Baron J. Ch. SNOY et d'OPPUERS, generalsekretær i økonoministeriet, formand for den belgiske delegation ved regeringskonferencen;

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:

Professor dr. Carl Friedrich OPHULS, Forbundsrepublikken Tysklands ambassadør, formand for den tyske delegation ved regeringskonferencen;

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

Robert MARJOLIN, professor i retsvidenskab, næstformand for den franske delegation ved regeringskonferencen;

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:

V. BALDINI CONFALONIERI, understatssekretær i udenrigsministeriet, formand for den italienske delegation ved regeringskonferencen;

HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG:

Lambert SCHAUS, Storhertugdømmet Luxembourgs ambassadør, formand for den luxembourgske delegation ved regeringskonferencen;

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:

J. LINTHORST HOMAN, formand for den nederlandske delegation ved regeringskonferencen;

Som, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der skal knyttes som bilag til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

Artikel 1

Den i medfør af Traktatens artikel 3 oprettede Domstol træder sammen og udøver sin virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i Traktaten og i denne Statut.

Afsnit 1

Dommerne og generaladvokaterne

Artikel 2

Enhver dommer skal, inden han påbegynder sin embedsvirksomhed, i et offentligt retsmøde aflægge ed på at ville udføre sit hverv med fuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhed og bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.

Artikel 3

Dommerne er fritaget for retsforfølgning. For så vidt angår deres embedshandlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, nyder de denne immunitet også efter ophøret af deres embedsvirksomhed.

Domstolen kan i et plenarmøde ophæve immuniteten.

Indledes der efter immunitetens ophævelse strafferetlig forfølgning mod en dommer, kan denne i enhver af Medlemsstaterne kun stilles for den ret, der er kompetent til at behandle sager mod medlemmerne af landets øverste domstol.

Artikel 4

Dommerne må ikke varetage noget politisk eller administrativt hverv.

De må ikke udøve nogen - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed, medmindre Rådet undtagelsesvis giver tilladelse hertil.

Ved deres tiltræden afgiver de en højtidelig forsikring, hvorefter de under deres embedsvirksomhed og efter dennes ophør vil overholde de forpligtelser, der følger med deres hverv, i særdeleshed pligten til, efter at deres embedsvirksomhed er ophørt, at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.

I tvivlstilfælde træffer Domstolen afgørelse.

Artikel 5

Bortset fra ordinære nybesættelser samt dødsfald ophører en dommers embedsvirksomhed ved fratræden.

Ved en dommers fratræden indgives afskedsansøgningen til Domstolens præsident, der videresender den til Rådets formand. Ved sidstnævnte meddelelse bliver embedet ledigt.

Bortset fra tilfælde, hvor artikel 6 finder anvendelse, fungerer enhver dommer i embedet, indtil hans efterfølger er tiltrådt.

Artikel 6

En dommer kan hverken afskediges eller frakendes retten til pension eller til andre fordele, der træder i stedet herfor, medmindre han efter Domstolens dommeres og generaladvokaters enstemmige opfattelse ikke længere opfylder de nødvendige forudsætninger eller efterkommer de forpligtelser, der følger med embedet. Den pågældende dommer medvirker ikke ved sådanne afgørelser.

Justitssekretæren underretter Forsamlingens formand og Kommissionens formand om Domstolens afgørelse og oversender den til Rådets formand.

Såfremt en dommer ved en sådan afgørelse afskediges fra sit embede, bliver embedet ledigt ved meddelelsen til Rådets formand.

Artikel 7

Ophører en dommer med at udøve sit hverv inden embedsperiodens udløb, udnævnes en efterfølger for resten af perioden.

Artikel 8

Bestemmelserne i artiklerne 2-7 finder anvendelse på generaladvokaterne.

Afsnit 11

Organisation

Artikel 9

Justitssekretæren aflægger for Domstolen ed på at ville udøve sin virksomhed med fuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhed og på at bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.

Artikel 10

Domstolen udfærdiger bestemmelser om afløsning af justitssekretæren for tilfælde, hvor denne får forfald.

Artikel 11

Til Domstolen knyttes tjenestemænd og andre ansatte, for at den skal kunne udøve sin virksomhed. De er undergivet justitssekretæren under præsidentens tilsyn.

Artikel 12

På forslag af Domstolen kan Rådet med enstemmighed tillade udnævnelsen af assisterende referenter og træffe bestemmelse om deres stilling. De assisterende referenter kan på vilkår, der fastsættes i procesreglementet, kaldes til at deltage i forberedelsen af sager, der er indbragt for Domstolen, og til at samarbejde med den refererende dommer.

Til assisterende referenter vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som kan dokumentere den nødvendige juridiske egnethed: de udnævnes af Rådet. De aflægger for Domstolen ed på at ville udføre deres hverv med fuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhed og på at bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.

Artikel 13

Dommerne, generaladvokaterne og justitssekretæren er forpligtet til at have bopæl ved Domstolens sæde.

Artikel 14

Domstolen udøver sin virksomhed vedvarende. Retsferiernes længde fastsættes af Domstolen under hensyn til tjenestens krav.

Artikel 151)

Domstolens afgørelser kan kun gyldigt træffes af et ulige antal dommere. De af Domstolen i plenarmøder trufne afgørelser er gyldige, når fem dommere er til stede. Afdelingernes afgørelser er kun gyldige, hvis de træffes af tre dommere; får en dommer i en afdeling forfald, kan en dommer fra en anden afdeling tilkaldes i henhold til regler, der fastsættes i procesreglementet.

Artikel 16

Dommerne og generaladvokaterne kan ikke deltage i afgørelsen af nogen sag, hvori de tidligere har optrådt som befuldmægtiget, rådgiver eller advokat for en af parterne, eller hvorom de har måttet udtale sig som medlem af en ret eller en undersøgelseskommission eller i anden egenskab.

Mener en dommer eller en generaladvokat, at han af særlige grunde ikke kan deltage i afgørelsen eller i undersøgelsen af en bestemt sag, underretter han præsidenten herom. Finder præsidenten, at en dommer eller en generaladvokat af særlige grunde i en bestemt sag ikke bør beklæde retten eller fremkomme med forslag til afgørelser, gør han den pågældende bekendt hermed.

Opstår der vanskeligheder angående anvendelsen af denne artikel, træffer Domstolen afgørelse.

En part kan ikke begære sammensætningen af Domstolen eller af en af dens afdelinger ændret under påberåbelse være sig af en dommers nationalitet eller af, at der ikke til Domstolen eller en af dens afdelinger er knyttet nogen dommer af partens nationalitet.

Afsnit III

Rettergangsmåden

Artikel 17

Stater såvel som Fællesskabets institutioner repræsenteres for Domstolen af en befuldmægtiget, der udpeges for hver enkelt sag; den befuldmægtigede kan bistås af en rådgiver eller af en advokat, der har beskikkelse i en af Medlemsstaterne.

Andre parter skal repræsenteres af en advokat, der har beskikkelse i en af Medlemsstaterne.

De befuldmægtigede, rådgivere og advokater, der møder for Domstolen, nyder på vilkår, der fastsættes i procesreglementet, de rettigheder og garantier, der er nødvendige for, at de kan udøve deres hverv uafhængigt.

Domstolen skal i henhold til procesreglementets bestemmelser over for de rådgivere og advokater, der møder for den, have de beføjelser, der normalt tilkommer domstole.

Lærere ved højere læreanstalter, der er statsborgere i Medlemsstater, hvis lovgivning tillader dem at være rettergangsfuldmægtige, nyder for Domstolen samme rettigheder, som i denne artikel indrømmes advokater.

Artikel 18

Retsforhandlingerne for Domstolen opdeles i to stadier: et skriftligt og et mundtligt.

Den skriftlige forhandling omfatter overgivelsen til parterne og til de institutioner i Fællesskabet, hvis beslutninger omtvistes, af stævninger, indlæg, svarskrifter og erklæringer tillige med eventuelle replikker og duplikker samt af alle påberåbte bilag og aktstykker eller af bekræftede genparter deraf.

Overgivelsen varetages af justitssekretæren i den rækkefølge og inden for de frister, der er fastsat i procesreglementet.

Den mundtlige forhandling omfatter oplæsningen af den rapport, der forelægges af den refererende dommer, Domstolens påhør af de befuldmægtigede, rådgiverne og advokaterne samt af generaladvokatens forslag til afgørelser og, i påkommende tilfælde, afhøringen af vidner og sagkyndige.

Note

  • 1) Ifølge art. 20 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 15 blive erstattet af følgende bestemmelse:

»Domstolens afgørelser kan kun gyldigt træffes af et ulige antal dommere. De af Domstolen i plenarmøder trufne afgørelser er gyldige, når syv dommere er tilstede. Afdelingernes afgørelser er kun gyldige, hvis de træffes af tre dommere; får en dommer i en afdeling forfald, kan en dommer fra en anden afdeling tilkaldes i henhold til regler, der fastsættes i procesreglementet.«

Artikel 19

Sag anlægges ved Domstolen ved indlevering af stævning til justitssekretæren. Stævningen skal angive sagsøgerens navn og bopæl, underskriverens stilling, den part, mod hvem stævningen udtages, søgsmålets genstand, påstandene og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene.

Stævningen ledsages i påkommende tilfælde af det aktstykke, der begæres kendt ugyldigt, eller i det i Traktatens artikel 148 nævnte tilfælde af dokumentation vedrørende tidspunktet for den opfordring, der omhandles i nævnte artikel. Er disse dokumenter ikke vedlagt stævningen, opfordrer justitssekretæren vedkommende part til at fremskaffe dem inden en passende frist; søgsmålet kan ikke afvises, fordi forholdet først bringes i orden efter klagefristens udløb.

Artikel 20

I de i Traktatens artikel 18 omhandlede tilfælde indbringes sagen for Domstolen ved indlevering af en klage til justitssekretæren. Klagen skal angive klagerens navn og bopæl, underskriverens stilling, den afgørelse der påklages, modparterne, tvistens genstand, påstandene og en kort fremstilling af klagegrundene.

Klagen ledsages af en bekræftet genpart af den påklagede voldgiftsafgørelse.

Hvis Domstolen forkaster klagen, bliver Voldgiftsudvalgets afgørelse endelig.

Ophæves Voldgiftsudvalgets afgørelse af Domstolen, kan sagen i påkommende tilfælde på foranledning af en af parterne påny foretages for Voldgiftsudvalget. Dette er bundet af Domstolens afgørelse af retlige spørgsmål.

Artikel 21

I de i Traktatens artikel 150 omhandlede tilfælde påhviler det den nationale ret, der beslutter at udsætte en sag og retter henvendelse til Domstolen, at oversende sin afgørelse til Domstolen. Domstolens justitssekretær giver herefter meddelelse om beslutningen til sagens parter, Medlemsstaterne og Kommissionen og tillige til Rådet, hvis den retsakt, hvis gyldighed eller fortolkning omtvistes, hidrører fra Rådet.

Parterne, Medlemsstaterne, Kommissionen og i påkommende tilfælde Rådet kan inden to måneder fra sidstnævnte meddelelse til Domstolen indgive indlæg eller andre skriftlige udtalelser.

Artikel 22

Domstolen kan forlange, at parterne fremlægger ethvert dokument og meddeler enhver oplysning, som den finder ønskelig. I tilfælde af vægring fastslår Domstolen dette udtrykkeligt.

Domstolen kan ligeledes afkræve Medlemsstaterne og de institutioner, der ikke er parter i retssagen, enhver oplysning som den finder nødvendig for sagens behandling.

Artikel 23

Domstolen kan til enhver tid efter eget valg betro enkeltpersoner, grupper, bureauer, kommissioner eller organer den opgave at foretage en sagkundig undersøgelse.

Artikel 24

Der kan afhøres vidner i overensstemmelse med procesreglementets bestemmelser.

Artikel 25

Domstolen kan på vilkår, der fastsættes i procesreglementet, over for udeblevne vidner udøve de beføjelser, der sædvanligt tilkommer domstole, og kan ikende bøder.

Artikel 26

Vidner og sagkyndige kan afhøres under ed ved benyttelse af den edsformular, der er foreskrevet i procesreglementet, eller på den måde, der er fastsat i vidnets eller den sagkyndiges nationale lovgivning.

Artikel 27

Domstolen kan beslutte, at et vidne eller en sagkyndig skal afhøres for den ret, i hvis område vidnet eller den sagkyndige har bopæl.

Denne beslutning tilstilles i overensstemmelse med procesreglementets bestemmelser vedkommende ret til udførelse. De dokumenter, der udfærdiges i forbindelse med udførelsen af denne retsanmodning, skal i henhold til samme bestemmelser sendes tilbage til Domstolen.

Domstolen påtager sig de hermed forbundne udgifter, men kan i påkommende tilfælde pålægge sagens parter disse omkostninger.

Artikel 28

Hver Medlemsstat anser vidners eller sagkyndiges edsbrud som den tilsvarende lovovertrædelse begået for en national ret i et civilt søgsmål. Efter Domstolens anmeldelse indleder vedkommende Medlemsstat retsforfølgning mod gerningsmanden for den kompetente nationale ret.

Artikel 29

Retsmøderne er offentlige, medmindre Domstolen af egen drift eller på begæring af parterne, af vægtige grunde, træffer anden bestemmelse.

Artikel 30

Under retsforhandlingerne kan Domstolen afhøre de sagkyndige, vidnerne samt parterne selv. De sidstnævnte kan dog kun forhandle mundtligt gennem deres rettergangsfuldmægtige.

Artikel 31

Om hvert retsmøde føres en retsbog, der underskrives af præsidenten og justitssekretæren.

Artikel 32

Retslisten fastlægges af præsidenten.

Artikel 33

Domstolens rådslagninger og afstemninger er og forbliver hemmelige.

Artikel 34

Dommene skal begrundes. De skal angive navnene på de dommere, der har medvirket ved afgørelsen.

Artikel 35

Dommene underskrives af præsidenten og justitssekretæren. De afsiges i et offentligt retsmøde.

Artikel 36

Domstolen træffer afgørelse om sagsomkostningerne.

Artikel 37

Under anvendelse af en summarisk fremgangsmåde, der fastlægges i procesreglementet, og som i fornødent omfang kan afvige fra visse af bestemmelserne i denne Statut, kan Domstolens præsident, på begæring, træffe afgørelse enten om udsættelse som nævnt i Traktatens artikel 157, eller om anvendelse af foreløbige forholdsregler som nævnt i artikel 158, eller om udsættelse af tvangsfuldbyrdelse i overensstemmelse med artikel 164, sidste stykke.

I tilfælde af præsidentens forfald træder en anden dommer i hans sted i overensstemmelse med bestemmelserne i procesreglementet.

Afgørelser, der træffes af præsidenten eller af dennes stedfortræder, er kun foreløbige og foregriber på ingen måde Domstolens afgørelse i hovedsagen.

Artikel 38

Medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner kan indtræde i retstvister, der er indbragt for Domstolen.

Samme ret tilkommer alle andre personer, der godtgør at have en berettiget interesse i afgørelsen af en for Domstolen indbragt retstvist med undtagelse af retstvister mellem Medlemsstater, mellem Fællesskabets institutioner eller mellem Medlemsstater på den ene side og Fællesskabets institutioner på den anden side.

Påstande, der fremsættes i en begæring om intervention, kan kun gå ud på at understøtte en af parternes påstande.

Artikel 39

Undlader den, der behørigt er indstævnt, at indgive svarskrift, afsiges der en udeblivelsesdom imod ham. Inden en måned efter forkyndelsen af dom i sagen kan der fremsættes indsigelse imod den. Medmindre Domstolen træffer anden bestemmelse, har en sådan fremsættelse af indsigelse ikke opsættende virkning på fuldbyrdelsen af udeblivelsesdommen.

Artikel 40

Medlemsstaterne, Fællesskabets institutioner og alle andre fysiske eller juridiske personer kan i tilfælde og på vilkår, der fastsættes i procesreglementet, rejse tredjemandsindsigelse mod dommen i en sag, i hvilken de ikke er blevet tilvarslet, hvis dommen gør indgreb i deres rettigheder.

Artikel 41

Opstår der vanskeligheder vedrørende betydningen og rækkevidden af en dom, tilkommer det Domstolen at fortolke denne på begæring af en part eller en af Fællesskabets institutioner, der godtgør at have en berettiget interesse heri.

Artikel 42

En pådømt sag kan kun begæres genoptaget af Domstolen, hvis der fremkommer en faktisk omstændighed af afgørende betydning, der inden dommens afsigelse var ukendt for Domstolen og for den part, der begærer sagen genoptaget.

Genoptagelsessagen indledes med en kendelse, hvorved Domstolen udtrykkeligt fastslår tilstedeværelsen af en ny faktisk omstændighed, anerkender, at denne har de egenskaber, der kan begrunde en genoptagelse af sagen, og erklærer, at begæringen derfor kan imødekommes.

Begæring om genoptagelse kan ikke fremsættes senere end ti år efter dommens afsigelse.

Artikel 43

Særlige frister, der tager hensyn til afstandene, fastsættes i procesreglementet.

Overskridelse af fristerne bevirker intet retstab, når den pågældende part godtgør, at der foreligger omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure.

Artikel 44

Krav mod Fællesskabet, der støttes på ansvar uden for kontraktsforhold, forældes fem år efter, at den omstændighed, der ligger til grund for kravet, er indtrådt. Forældelsen afbrydes enten ved indgivelse af stævning til Domstolen, eller ved at den skadelidte forud gør sit krav gældende over for vedkommende institution i Fællesskabet. I sidstnævnte tilfælde skal sag anlægges inden den frist af to måneder, der omhandles i artikel 146; i påkommende tilfælde finder bestemmelserne i artikel 148, stk. 2, anvendelse.

Artikel 45

Det i Traktatens artikel 160 nævnte procesreglement for Domstolen skal foruden de i denne Statut indeholdte bestemmelser indeholde alle øvrige forskrifter, der er nødvendige for dens anvendelse og om fornødent dens udfyldning.

Artikel 46

Rådet kan ved en med enstemmighed truffet afgørelse foretage de udfyldende tillempninger af bestemmelserne i denne Statut, der viser sig nødvendige som følge af foranstaltninger, som Rådet måtte have truffet i henhold til Traktatens artikel 137, sidste stykke.

Artikel 47

Umiddelbart efter edsaflæggelsen udpeger Rådets formand ved lodtrækning de dommere og generaladvokater, hvis embeder efter forløbet af den første 3 års-periode skal nybesættes i henhold til Traktatens artikel 139, stk. 2 og 3.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne Protokol.

UDFÆRDIGET i Bruxelles, den syttende april nitten hundrede og syvoghalvtreds.

J. Ch. SNOY et d'OPPUERS

C. F. OPHULS

Robert MARJOLIN

Vittorio BADINI

Lambert SCHAUS

J. LINTHORST HOMAN

Redaktionel note
  • (* 1) De af bilagene til loven omfattede traktater og andre akter er af tekniske grunde indlagt i Retsinformation som 80 særskilte dokumenter. En fortegnelse over disse særskilte dokumenter med angivelse af det nummer, hvert enkelt dokument er blevet tildelt i Retsinformation, er indlagt som note 2 til U LOV nr. 447 af 11. oktober 1972 (Tiltrædelsesloven)