Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Anordning om konfirmation. (* 1)

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt:


§ 1. Adgang til at blive konfirmeret har enhver der

  • 1) er døbt med den kristne dåb.
  • 2) har modtaget forberedelse til konfirmation og
  • 3) har et passende kendskab til den kristne børnelærdom og er fortrolig med folkekirkens gudstjeneste.

Stk. 2. Afgørelse af, om den under 3 nævnte betingelse er opfyldt, træffes af vedkommende præst.

§ 2. Adgang til at modtage konfirmationsforberedelse har ethvert barn, der går i skolens syvende eller en højere klasse, eller som har nået et til syvende klasse svarende alderstrin.

Stk. 2. Normalt skal et barn forberedes til konfirmation og konfirmeres i det pastorat, hvori det bor, Dog kan et barn indmeldes til konfirmationsforberedelse hos en anden præst i folkekirken, som er berettiget til at undervise konfirmander, men ingen præst er pligtig at modtage konfirmander, som ikke har bopæl i hans pastorat, medmindre vedkommende har løst sognebånd til ham.

Stk. 3. Konfirmationsforberedelsen finder normalt sted i præstegårdens eller kirkens konfirmandstue. Hvor forholdene gør det ønskeligt, kan forberedelsen, efter bestemmelse af præsten og menighedsrådet, henlægges til et andet egnet lokale.

Stk. 4. Efter menighedsrådenes bestemmelse kan konfirmationsforberedelsen finde sted i indtil 2 af pastoratets sogne eller kirkedistrikter, dog at menighedsrådet i annekssognet (kirkedistriktet) i så tilfælde må stille et egnet, opvarmet lokale til rådighed.

Stk. 5. Menighedsrådet kan af kirkekassen (menighedsrådskassen) afholde udgifter til befordring af konfirmander til konfirmationsforberedelse.

§ 3. På samme konfirmandhold må der højst undervises 28 børn. Dog kan antallet med biskoppens tilladelse forhøjes, når særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 2. Forberedelse til såvel forårskonfirmation som efterårskonfirmation finder normalt sted inden for det skoleår, i hvilket forårskonfirmationen afholdes, og afsluttes umiddelbart forud for denne. Hvor der afholdes efterårskonfirmation, bør dog nogle få lektioner henlægges til det følgende skoleår inden konfirmationen.

Stk. 3. Konfirmationsforberedelsen skal omfatte mindst 48 lektioner (a 50 min.), der normalt fordeles over 24 uger med 2 ugentlige lektioner. Det overlades til præsterne at træffe bestemmelse om forberedelsens fordeling inden for skoleåret. I øvrigt henvises til bestemmelsen i folkeskolelovens § 55 (bekendtgørelse nr. 279 af 8. juli 1966).

Stk. 4. Inden for samme kommune eller skoledistrikt bør der tilstræbes en ensartet tilrettelæggelse af tiden for konfirmationsforberedelsen. Såfremt en præst måtte ønske at forberede et konfirmandhold mere end 2 gange ugentlig, må denne forøgelse ske uden indgreb i skolens undervisningstid.

§ 4. Den præst, der har forberedt et barn i den anordnede tid, er som regel berettiget og forpligtet til at konfirmere barnet.

Stk. 2. Et barn, som i den anordnede tid er forberedt til konfirmation, kan dog konfirmeres hos en anden præst end den, hos hvem forberedelsen har fundet sted, såfremt forældrene ønsker det, og begge præster samtykker deri. Nægter den præst, der har forberedt barnet, sit samtykke, kan tilladelse i særlige tilfælde gives af biskoppen.

Stk. 3. Har et barn forsømt konfirmationsforberedelsen uden gyldig grund, tilsidesat de af præsten givne anvisninger eller på anden måde vist dårlig opførsel, har præsten ret til at afvise det fra forberedelsen og (eller) konfirmationen, og barnet kan i så fald ikke antages til forberedelse eller konfirmation i samme forberedelsesperiode af en anden præst, medmindre tilladelse hertil meddeles af biskoppen. Afbrydes forberedelsen hos en præst af andre grunde efter overenskomst med forældre eller værge, kan den fortsættes hos en anden præst, som er villig til og i stand til at modtage barnet.

§ 5. Konfirmation holdes, hvor der ikke i henhold til menighedslovens § 23 er truffet anden bestemmelse, 2 gange om året, forår og efterår. Om foråret afholdes konfirmationen en helligdag i april, maj eller juni, dog ikke langfredag, påskedag eller pinsedag. Om efteråret afholdes konfirmationen en søndag i sidste halvdel af september eller første halvdel af oktober. Konfirmationsdagene fastsættes af sognets præst (præster).

Stk. 2. Med biskoppens tilladelse kan konfirmationen henlægges til en anden helligdag, såfremt præstens sygdom eller afgang fra embedet eller anden særlig grund gør det ønskeligt.

Stk. 3. Ekstraordinær konfirmation kan holdes, når en konfirmand på grund af sygdom eller af anden tvingende årsag er forhindret i at deltage i den almindelige konfirmation. Konfirmationen bør også i sådant tilfælde finde sted under den ordinære gudstjeneste, medmindre biskoppens tilladelse til undtagelse herfra foreligger.

Stk. 4. I pastorater med flere kirker kan menighedsrådet eller menighedsrådene i forening bestemme, at konfirmation skal holdes skiftevis i pastoratets kirker.

§ 6. Konfirmationen foregår i kirken ved den almindelige gudstjeneste og indledes efter prædiken over dagens tekst med en passende salme. Konfirmationshandlingen består i en kort tale af præsten til konfirmanderne - om præsten ønsker det i forbindelse med en samtale med dem - derefter bekendelse af forsagelsen og troen og endelig en henvendelse til hver enkelt konfirmand på en af følgende to måder:

I. Med navns nævnelse spørger præsten hvert enkelt barn, og barnet svarer ja til hvert spørgsmål:

Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen?

Tror du på Gud Fader, den almægtige, og på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, og på Helligånden, alt som vor kristne tro lyder?

Er det din vilje at blive i denne din dåbs pagt indtil din sidste

stund?

Hvis præsten ønsker det, kan det sidste spørgsmål udelades. Herefter kan præsten give hvert enkelt barn hånden.

Under håndspålæggelse velsigner præsten børnene med følgende ord: Den treenige Gud, som har antaget dig som sit barn i den hellige dåb og gjort dig til arving til det evige liv, han bevare dig i din dåbs nåde indtil din sidste stund! Han give dig bestandighed i din tro, din sjæl til salighed!

II. Med navns nævnelse og under håndspålæggelse velsigner præsten hver enkelt konfirmand med følgende ord: Den almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som har taget imod dig som sit barn i den hellige dåb og gjort dig til arving til det evige liv, han bevare dig i din dåbs nåde, din sjæl til salighed!

Præsten er dog berettiget til at benytte den i den hidtil gældende konfirmationsanordning af 22. april 1955 anvendte formulering af ritualet, såfremt han måtte foretrække denne.

Efter en salme fortsættes og afsluttes gudstjenesten som sædvanlig.

§ 7. Ved den i § 6 nævnte samtale med konfirmanderne iagttager præsten, at den ikke skal være en kundskabsprøve, men en samtale til opbyggelse og belæring. Hvor præst og menighedsråd anser det for ønskeligt, kan samtalen henlægges til en gudstjeneste på en forudgående søgnedag eller helligdag.

§ 8. Konfirmerede børn har samme adgang som voksne til at tage del i nadveren. Ukonfirmerede børn kan deltage i altergangen, når præsten er villig til at modtage dem som nadvergæster.

Stk. 2. Ukonfirmeredes deltagelse i nadveren udelukker ikke senere konfirmationsforberedelse og konfirmation.

§ 9. Anordningen træder i kraft den 1. august 1968.

Stk. 2. Anordning nr. 149 af 22. april 1955 om konfirmation og anordning nr. 271 af 16. juni 1960 om tillæg til denne anordning ophæves.

§ 10. Anordningen gælder ikke for Grønland. Stk. 2. På Færøerne er vicebiskoppen bemyndiget til at tillade afvigelser fra anordningen i det omfang, de særlige forhold på Færøerne gør det nødvendigt.

Givet på Gråsten slot, den 9. juli 1968.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

/Poul Hartling.

Redaktionel note
  • (* 1) Henvisningen i anordningens § 3, stk. 3 vedrører nu Folkeskolens § 45.