Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om autorisation af et ritual for bispevielse


Efter indstilling fra ministeriet har det den 6. marts 1987 behaget Hendes Majestæt Dronningen at autorisere nedenstående ritual for bispevielse til brug i folkekirken:

Bispevielse foregår ved en helligdagshøjmesse i det pågældende stifts domkirke.

Under orgelpræludiet (eller ps. 134 som introitus) går en procession bestående af stiftets provster, biskopper, ordinand og ordinator ind i kirken. Domprovsten går for alteret.

Efter indgangsbønnen følger en frit valgt salme.

Præsten:

Herren være med jer!

Menigheden:

Og Herren være med dig!

Præsten:

Lad os alle bede:

Almægtige, evige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader! Vi beder dig, at du vil give os trofaste, fromme forkyndere og lærere af dit ord, og ved din Helligånd bevare dem, som du giver os, i den rette og sunde lære, dygtiggøre dem til frimodigt at forkynde Jesu Kristi evangelium og gendrive al falsk lære, og til i et helligt og ulasteligt levned at ære deres tjeneste, for at din menighed hos os må bevares og opbygges på den eneste sande grundvold, Jesus Kristus, din enbårne Søn, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, een sand Gud fra evighed og til evighed!

Eller:

Vor Herre Jesus Kristus, almægtige Guds Søn! Vi takker dig, fordi du har stiftet din kirke på jorden og kaldet os til de helliges samfund, og vi beder dig, at du ved dit ord vil lade din Helligånd lede og styre os efter din vilje og trøste os i alle hånde fristelse og ulykke og vejlede os i din sandhed imod al vildfarelse, for at vi kan blive bestandige i troen, vokse i kærlighed og alle gode gerninger og med et fast håb til din nåde, som du ved din død har erhvervet os, blive evindelig salige, du, som med din Fader lever og regerer i Helligånds enhed, een sand Gud fra evighed og til evighed! Amen.

Eller:

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig af hjertens grund, fordi du har ladet os høre dit hellige evangelium, som er en Guds kraft til frelse for enhver, som tror. Vi beder dig, at du også nådig vil holde os fast derved og lade os dø deri til evig salighed. Giv os nu og altid fromme prædikere, som trolig forkynder dit ord uden nogen forargelse og vrang lærdom, og skænk dem et langt liv. Afvend derimod fra os al falsk lærdom, og gør deres anslag til intet, som omgås svigefuldt med dit ord og synes at være fromme får, men er glubske ulve, for at din kirke må bevares urokkelig hos os på dit ords faste grund og nådig værges mod alle falske lærere ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, een sand Gud fra evighed og til evighed! Amen.

Eller søndagens kollekt.

Præsten:

Epistelen skriver apostelen Paulus i sit første brev til korinterne, 3. kap. v. 3b til 8.

Når der er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige og vandrer på menneskevis? Thi når en siger: »jeg er tilhænger af Paulus«, og en anden: »jeg er tilhænger af Apollos«, er I så ikke »mennesker«?

Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvem I kom til troen. Og enhver tjente, som Herren gav ham; jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav væksten. Så kommer det da hverken an på den, der planter eller på den, der vander, men på Gud, der giver vækst. Den, der planter, og den der vander, er eet; dog skal hver få sin løn i forhold til sin møje.

Eller:

Epistelen skriver apostelen Paulus til efeserne, 4. kap. 1. til 13. v.

Så formaner da jeg, den fangne i Herren, jer til at vandre det kald værdigt, hvormed I blev kaldede, med al ydmyghed og sagtmodighed, med langmodighed, så I bærer over med hverandre i kærlighed og stræber efter at bevare Åndens enhed i fredens bånd: eet legeme og een Ånd, ligesom I også blev kaldet til eet håb ved jeres kaldelse, een Herre, een tro, een dåb, een Gud, alles Fader, som er over alle, gennem alle og i alle!

Men hver enkelt af os blev nåden givet, alt efter som Kristus har tilmålt ham sin gave. Derfor hedder det: »Han steg op til det høje, bortførte fanger og gav menneskene gaver.« Men i det ord »han steg op« - ligger ikke deri, at han først var steget ned til jordens de lave egne? Han, som steg ned, er også den, som steg op højt over alle Himlene, for at fylde alt. Og han gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere for at gøre de hellige fuldt beredt til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til at være eet i troen på og erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde.

Eller:

En evangelietekst (dog ikke søndagens prædiketekst, men eventuelt den anden af søndagens evangelietekster).

Trosbekendelsen fremsiges af præsten eller synges af menigheden.

Efter salme (nr. 296) går domprovsten på prædikestolen og siger (intimationen):

NN, der er lovligt valgt og kaldet til biskop over NN stift, skal i dag indvies til sin tjeneste, og eftersom apostelen påminder os om at skønne på dem, som arbejder iblandt os og er vore forstandere, og agte dem højt i kærlighed for deres tjenestes skyld, så vil vi tage imod ham/hende, der nu er sat til at føre tilsyn i menigheden, og bære ham/hende og hans/hendes tjeneste frem for Gud i bøn.

Lad os alle bede:

Herre Vor Gud, himmelske Fader, vi takker dig for dit hellige ords lys, og fordi du ikke ser på vor synd og troløshed, men nådigt har bevaret dit evangelium og dine sakramenter hos os. Vi beder dig altid lade dit ord have frit løb iblandt os og ved din Helligånd oplyse, vejlede og styrke ham/hende, som i dag indvies til en tilsynsgerning i menigheden, såvel som alle dit ords tjenere. Gør dem til tro husholdere over din mangfoldige nåde, så deres arbejde bliver dit navn til ære, dit rige til fremme og dem selv til velsignelse, og din menighed derved vokser dag for dag.

Amen.

Derefter synges en salme (nr. 248 eller anden helligåndssalme), hvorunder ordinator går for alteret og ordinanden knæler på knæfaldet.

Så snart salmen er til ende, begynder ordinator:

Gud Helligånd, opfyld med lyst

din troende forsamlings bryst!

Koret eller menigheden:

Med Himlens ild du os antænde,

af Kristi kærlighed at brænde!

For hjerterne dig åbenbar!

Oplys dem med din lampe klar,

så alle tunger trindt på jord

som een bekender troens ord

og sjunger som i englekor:

Halleluja, halleluja!

Biskoppen:

Herre, udsend din Helligånd, så du skaber dig tjenere

Koret eller menigheden:

og fornyer din menighed dag for dag!

Eller:

Som ved præstevielse.

Biskoppen:

Lad os alle bede!

Herre, vor Gud, himmelske Fader, du, som ved din Helligånd oplyser de troendes hjerter, giv os, at vi af samme Ånd må vejledes til hele sandheden, så at vi altid kan glædes i hans hellige trøst, ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, een sand Gud fra evighed og til evighed.

Koret eller menigheden:

Amen.

Såfremt det foretrækkes, kan i stedet bruges denne latinske messe:

Biskoppen:

Veni, Sancte Spiritus, reeple tuoerum corda fideelium!

Koret:

Et tui amoeris in eis ignem acceende, qui per diversitaetem lingvaerum cunctaerum gentes in unitaete fidei congregaesti.

Halleluja! Halleluja!

Biskoppen:

Emitte Spiritum tuum, Domine, et creabuentur!

Koret:

Et renovaebis faeciem terræ!

Biskoppen:

Oreemus.

Deus, qui corda fideelium Sancti tui Spiritus illustratioene docuisti, da nobis in eoedem Spiritu tuo recta saepere, et de ejus semper sancta consolatioene gaudeere, per Doeminum nostrum, Jesum Christum, Filium tuum, qui tecum vivit et regnat in unitaete Spiritus Sancti Deus per oemnia sæecula sæculoerum!

Koret:

Amen.

Ordinanden rejser sig og ordinator siger:

Det ord af den hellige skrift, som jeg på din indvielsesdag vil lægge dig på sinde, skriver . . .

Derpå holder han en tale.

De to assisterende biskopper stiller sig ved siden af ordinator.

Fire biskopper eller præster træder frem.

  

 Derefter siger ordinator:  

 Lad os høre den hellige skrifts vidnesbyrd om ordets tjeneste:  

 (Der læses fire stykker under hensyn til hvad der blev læst i  

    formessen.) Ind imellem læsningerne synges de fire vers af nr.  

    360.  

 1. læser:      a) Matt.           28, 16-20  

                b) Johs.           20,21-23  

 2. læser:      a) Johs.           15, 1-5  

                b) Johs.           15, 12-16  

                c) Matt.           10, 24-27  

 3. læser:      a) 2. Kor          5, 17-21  

                b) Efes.           4, 7-13  

                c) 1. Kor          4, 1-5  

 4. læser:      a) 2. Tim.         4, 1-5  

                b) Titus           1, 5-9  

                c) 1. Pet.         5, 2-4  

                d) Apost. Gern.    20, 28-32  

Således skriver evangelisten Mattæus i sit evangeliums 10. kapitel, 24. til 27. vers:

Jesus sagde: En discipel står ikke over sin mester, ej heller en tjener over sin herre. Disciplen må være tilfreds, når det går ham som hans mester, og tjeneren, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget mere da ikke hans husfolk?

Frygt altså ikke for dem; thi der er intet skjult, som ikke skal åbenbares, og der er intet hemmeligt, som ikke skal blive kendt. I skal tale i lyset, hvad jeg siger jer i mørket, og prædike fra tagene, hvad der hviskes jer i øret!

Således skriver evangelisten Mattæus i sit evangeliums 28. kapitel, 16. til 20. vers:

De elleve disciple drog derefter til Galilæa, til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham. Men der var nogle, som tvivlede.

Da trådte Jesus frem, talte til dem og sagde:

»Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende«.

Således skriver evangelisten Johannes i sit evangeliums 15. kapitel, 1. til 5. vers:

Jesus sagde: Jeg er det sande vintræ, og min Fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den tager han bort, og hver, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, som jeg har talt til jer. Bliv i mig, så bliver jeg også i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi skilt fra mig kan I slet intet gøre.

Således skriver evangelisten Johannes i sit evangeliums 15. kapitel, 12. til 16. vers:

Jesus sagde: Dette er mit bud, at I skal elske hverandre, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at sætte livet til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg byder jer. Jeg kalder jer ikke længere tjenere; thi tjeneren ved ikke besked med, hvad hans herre gør; men jer har jeg kaldt venner; thi alt det, jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort jer. Ikke I har udvalgt mig, men jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå hen og bære frugt, og det en varig frugt, så at Faderen kan give jer, hvad som helst i beder ham om i mit navn.

Således skriver evangelisten Johannes i sit evangeliums 20. kapitel, 21. til 23. vers:

Jesus sagde: »Fred være med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, således sender jeg også jer.«

Og da han havde sagt det, åndede han på dem og siger til dem: »Modtag Helligånden! Hvem I forlader synder, dem er de forladt, og hvem I nægter forladelse, dem er den nægtet.«

Da apostelen Paulus tog afsked med de ældste i menigheden fra Efesus, sagde han, som vi læser i apostlenes gerninger, det 20. kapitel, 28. til 32. vers:

Så giv da agt på jer selv og på hele den hjord, i hvilken Helligånden satte jer som tilsynsmænd, for at I skal vogte Guds kirke, som han købte sig med sit eget blod. Jeg ved, at efter min bortgang skal der iblandt jer komme glubske ulve, som ikke vil spare hjorden. Og af jeres egen midte skal der fremstå mænd, som fører falsk tale for at drage disciplene efter sig. Vær derfor årvågne og kom i hu, at jeg i tre år, nat og dag, er blevet ved med at påminde hver enkelt med tårer.

Så overgiver jeg jer nu til Herren og til hans nådes ord, som formår at opbygge og at give arven til alle de hellige.

Således skriver apostelen Paulus i sit første brev til korinterne, det 4. kapitel, 1. til 5. vers:

Således skal man se på os: Som Kristi tjenere og husholdere over Guds hemmeligheder! Af husholdere kræves nu i øvrigt, at de skal findes tro. Men for mig har det såre lidt at sige, om I eller nogen menneskelig ret bedømmer mig; ja, jeg vil ikke engang bedømme mig selv. Thi vel er jeg mig intet bevidst; dog dermed er jeg ikke retfærdiggjort; den, der bedømmer mig er Herren. Døm derfor ikke noget før tiden, før Herren kommer, han, som skal bringe for lyset, hvad der er skjult i mørket, og åbenbare, hvad hjerterne vil; da skal enhver få sin ros af Gud.

Således skriver apostelen Paulus i sit andet brev til korinterne, det 3. kapitel, 4. til 8. vers:

Så stor en tillid har vi til Gud ved Kristus. Jeg mener ikke, at vi af os selv er duelige til at udtænke noget, som kom det fra os selv; men vor duelighed er fra Gud, som jo gjorde os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; thi bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.

Og når dødens tjeneste, indristet med bogstaver i sten, fremtrådte i herlighed, så Israels børn ikke kunne holde ud at se på Moses' ansigt på grund af hans ansigts herlighedsglans, der dog svandt hen, hvor meget større herlighed skal der da ikke være over Åndens tjeneste!

Således skriver apostelen Paulus i sit andet brev til Korinterne, det 5. kapitel, 14. til 21. vers:

Thi Kristi kærlighed tvinger os, vi er nemlig overbevist om dette: En er død i alles sted, altså er alle døde; og han døde i alles sted, for at de, der lever, ikke mere skal leve for sig selv, men for ham, som døde og opstod for dem.

Således bedømmer vi fra nu af ikke nogen efter kødet; selv om vi også har kendt Kristus efter kødet, gør vi det dog ikke mere nu. Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!

Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste; thi det var Gud, som i Kristus forligte verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres overtrædelser og lod ordet om forligelsen lyde iblandt os. Vi er altså sendebud på Kristi vegne, som om Gud formaner ved os; vi beder på Kristi vegne:

Lad jer forlige med Gud! Den, som ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.

Således skriver apostelen Paulus i sit brev til efeserne, det 4. kapitel, 7. til 13. vers:

Men hver enkelt af os blev nåden givet, alt efter som Kristus har tilmålt ham sin gave. Derfor hedder det: »Han steg op til det høje, bortførte fanger og gav menneskene gaver«. Men i det ord »han steg op« - ligger ikke deri,at han først var steget ned til jordens de lave egne? Han, som steg ned, er også den, som steg op højt over alle Himlene, for at fylde alt.

Og han gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til at være eet i troen på og erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde.

Således skriver apostelen Paulus i sit brev til filipperne, det 2. kapitel, 5. til 11. vers:

Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus:

Da han var i guddomsskikkelse, holdt han det ej for røvet bytte at være Gud lig, men han gav afkald og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig. Og da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors. Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i Himmel og på jord og under jorden, og hver tunge skal bekende til Gud Faders ære: Jesu Kristus er Herre!

Således skriver apostelen Paulus i sit andet brev til Timoteus, det 4. kapitel, 1. til 5. vers:

Jeg formaner dig indtrængende for Guds åsyn og for Kristus Jesus, som skal dømme levende og døde, og med tanke på hans tilsynekomst og hans rige: Prædik ordet, træd frem, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt, overbevis, tugt, forman med al langmodighed og belæring. Thi der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men for at leve efter deres egne lyster skaffe sig lærere i hobetal, efter hvad der kildrer deres øren, og de vil vende øret bort fra sandheden og vende sig til fablerne. Du derimod, vær ædruelig under alle forhold, bær dine lidelser, gør en evangelists gerning, gør fyldest i din tjeneste.

Således skriver apostelen Paulus i sit brev til Titus, det 1. kapitel, 5. til 9. vers:

Når jeg efterlod dig på Kreta, var det for at du skulle bringe i orden, hvad der stod tilbage, og indsætte ældste i alle byer, sådan som jeg foreskrev dig: det skal være en mand, der ikke er noget at klage på, een kvindes mand, med troende børn, som ikke er i vanry for udsvævelser eller er genstridige. Thi en tilsynsmand bør som en Guds husholder være en mand, der ikke er noget at klage på, ikke selvbehagelig, ikke vredagtig, ikke drikfældig eller voldsom, ikke ude efter skammelig vinding, men gæstfri, glad ved alt godt, sindig, retfærdig, from, afholdende; han skal holde fast ved det troværdige ord i overensstemmelse med læren, for at han kan være dygtig til både at formane med den sunde lære og at overbevise dem, som siger imod.

Således skriver apostelen Peter i sit første brevs 5. kapitel, 2. til 4. vers:

Vær hyrder for Guds hjord hos jer, ikke af tvang, men af fri vilje, efter Guds sind, ikke for skammelig vindings skyld, men med villigt hjerte; heller ikke som strenge herrer over menighederne, men som forbilleder for hjorden; og når overhyrden åbenbares, skal I få herlighedens uvisnelige sejrskrans.

Ordinator:

Du har nu hørt, hvorledes Herren har indstiftet ordets tjeneste og ved sine apostle vidnet om dens nødvendighed for hans kirke på jorden. Når nu Herren stadig betror dig denne hellige tjeneste og desuden sætter dig til at øve en tilsynsgerning, så vil han, at du skal være årvågen i dit kald og agte vel på dig selv og de menigheder, som er betroet dig, vandre i troskab for hans åsyn som en ret Herrens tjener, holde fast ved den sunde lære, som findes i de profetiske og apostoliske skrifter og er bevidnet i vor kirkes symbolske bøger, og i alle måder tage vare på din tjeneste, ikke efter personsanseelse, men med retsind, Guds navn til ære og hans menighed til opbyggelse. Vær en støtte for præster og menigheder i dit stift, styrk de svage, opsøg de vildfarne, vær barmhjertig uden at tåle det onde, irettesæt uden at glemme barmhjertigheden. Og når verden foragter evangeliet, skal det være din trøst, at det er Guds gerning, du øver, ikke din egen, og at vor Herre Jesus har lovet at være med sin menighed alle dage indtil verdens ende, så hans tjenere kan røgte deres kald frimodigt og fuldende løbet med glæde. Lover du mig da for Guds åsyn, at du således trofast og retsindigt efter den nåde, Gud vil give dig, vil varetage den tilsynsgerning, du er valgt og kaldet til?

Ordinanden:

Ja!

Ordinator:

Så giv mig hånd derpå.

Ordinanden giver ordinator og de assisterende biskopper hånden, iføres bispekåben og knæler ved alterskranken.

Ordinator, de assisterende biskopper og præster lægger deres hænder på ordinandens hoved.

Ordinator:

Lad os nu af hjertet bede Gud selv danne og dueliggøre dig til din tjeneste: Herre vor Gud, himmelske Fader, vi beder dig, at du vil kendes ved denne din tjener NN, som nu får en biskops tjeneste i NN stift betroet. Giv ham/hende din Helligånd til at varetage sin gerning til dit navns ære, så han/hun holder fast ved dit hellige evangelium og prædiker din Søn, Jesus Kristus den korsfæstede og opstandne, som vor eneste salighed. Styrk ham/hende til trofast at føre tilsyn med menighederne, at vejlede de rådvilde og trøste de bange, undervise og irettesætte og med Guds ords sandhed modstå al vildfarelse, og lad dit hellige evangelium hos os forblive rent og ret, så vi som en salig frugt deraf må få det evige liv, ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre. Vor Fader, du . . .

Sig alle dertil af hjertet Amen.

Menigheden:

Amen.

Ordinator:

I Jesu navn. Amen.

Derefter følger salme nr. 246. Under 1. vers af salmen knæler ordinator og ordinand.

Efter salmen prædiker den nye biskop over søndagens tekst.

Efter en salme (valgt af prædikanten) går den nye biskop for alteret og fortsætter og afslutter højmessen.

Efter udgangssalme (efter frit valg) og udgangsbøn går processionen - i omvendt orden - ud af kirken.

Kirkeministeriet, den 20. marts 1987

Mette Madsen

/Finn Langager Larsen

Officielle noter

Ingen