Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse angaaende Autorisation af et Ritual for Kirkevielse


Paa Ministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling har det den 11te d. M. behaget Hans Majestæt Kongen allernaadigst at autorisere til Indførelse i den danske Folkekirke det nedenstaaende Ritual for Kirkevielse og at bemyndige Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet til at træffe Foranstaltning til, at der i fremtidige Udgave af Kirkeritualet paa behørigt Sted optages et Afsnit om »Kirkevielse« i Overensstemmelse hermed:

Naar en Kirke er opført af nyt, eller naar en ældre Kirke er bleven saaledes fornyet, at Koret er opført af nyt, skal den indvies, inden den tages i Brug til Gudstjeneste. Indvielsen skal foregaa paa en Søn- eller Helligdag, og udføres af Biskoppen, eller i hans Forfald af Provsten eller en anden Præst, som Biskoppen beskikker dertil.

Søndag før Indvielsen skal der i alle Herredets Kirker bedes om, at Gud vil give sin Naade til den forestaaende hellige Handling og lade det nye Kirkehus tjene til Hans Navns Ære og Hans Menigheds Opbyggelse. Aftenen før Indvielsen, før Solens Nedgang, ringes der en Time med Kirkens Klokker.

Paa Indvielsesdagen ringes der saaledes, som det paa Højtidsdage er Skik, og Menigheden forsamler sig i eller ved Kirken. Biskoppen, Provsten og de af Omegnens Præster, som kunne være til Stede Saavel som de af verdslig Stand, som ere indbudne, samle sig i et nærliggende Hus.

Naar der ringes sammen, gaar først Biskoppen med den Højeste tilstedeværende verdslige Øvrighedsperson, derefter Provsten med Kirkens Sognepræst, og siden de øvrige Præster og indbudne to og to i Procession til Kirken; Provsten og Præsterne bære Kirkens Bibel, Hellige Kar og Alterbog. Naar Toget træder ind i Kirken, Præluderes fra Orglet, saafremt et saadant haves. Biskoppen gaar op for Alteret, hvor først Provsten, siden Præsterne overgive ham, hvad de have baaret, hvilket af ham hensættes paa Alteret. Dernæst sætte Præsterne sig paa den ene, de øvrige indbudne paa den anden Side af Alteret. Biskoppen knæler ned og gør en stille Bøn. Derpaa gaar han ind i Sakristiet og iføres Bispekaaben, hvorefter han atter gaar frem for Alteret.

Gudstjenesten begynder da med, at en af de tilstedeværende Præster i Kordøren læser følgende Bøn:

Lader os alle bede:

Herre, vor Gud! Du bor ikke i Templer, som ere gjorte med Hænder; dog have vi bygget dette Hus Dig til Ære, for at Dit hellige Navn maa bo deri. Herre, læg nu Din Velsignelse fra det høje til den Indvielse, som vi foretage her i det lave, og lad dette Hus og den Tjeneste, som skal øves der, være helliget i Jesu Kristi Navn ved Din Hellig Aand, saa at Din Naade og Sundhed herfra maa udgaa til Frelse og Fred for den Slægt, som nu er, og for de Slægter, som komme! Amen.

Efter Afsyngelse af en af Biskoppen valgt Salme holder han en Tale over en af ham selv valgt Tekst. Naar Talen er til Ende, siger han:

»Inden vi skride til dette Huses Indvielse, ville vi først høre Guds Ords Forjættelse og Formaning:»

Den første Præst rejser sig og læser:

»Tjener Herren med Glæde, kommer for hans Ansigt med Fryderaab! Kender, at Herren er Gud; han har skabt os, og ikke vi selv, til sit Folk og til den Hjord, han føder. Gaar ind ad hans Porte med Pris, ad hans Forgaarde med Lovsang; takker ham, velsigner hans Navn! Thi Herren er god, hans Miskundhed varer evindelig, og hans Sandhed fra Slægt til Slægt (Slm. 100, 2-5).«

Den anden Præst læser:

»Den Time kommer, ja er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi og Faderen søger saadanne, som ham saaledes tilbede. Gud er en Aand, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Aand og Sandhed (Joh. 4, 23. 24).«

Den tredie Præst læser:

»Lader Kristi Ord bo rigelig iblandt Eder i al Visdom, saa I lære og paaminde hverandre med Salmer og Lovsange og aandelige Viser, idet I synge yndelig i Eders Hjærter for Herren. Og alt, hvad I gøre, i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud og Faderen formedelst ham (Kol. 3, 16. 17).«

Den fjerde Præst læser:

»Lader os holde fast ved Haabets urokkelige Bekendelse, thi han er trofast, som gav Forjættelsen, og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opmuntre hverandre til Kærlighed og gode Gerninger, og ikke forlade vor egne Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre (Hebr. 10, 23-25).«

Derefter siger Biskoppen:

Saa indvier jeg da paa mit Embedes Vegne dette Hus i Faderens og Sønnens og den Hellig Aands Navn. Jeg helliger og afsondrer dette Rum fra Verdens Larm og fra al verdslig Handel, til at Guds Navn skal bo deri, at her skal være et Guds Hus og en Forgaard til Himlene. Velsignede være disse Mure, at inden deres Ly Bønner og Lovsange maa lyde og opløfte Sjælene fra Jordens Travlhed og Trængsel til Guds Riges Fred! Velsignet være denne Prædikestol, hvorfra Guds Ord skal forkyndes, at Jesu Kristi Evangelium altid her maa høres rent og ret, til at bøje det haarde Sind, til at trøste det sønderknuste Hjærte! Velsignet være denne Døbefont, at Guds Aand ved Daabens hellige Bad maa virke Genfødelse og Frelse for dem, som kristnes deri! Velsignet være dette Alterbord, at Naadens hellige Gaver der maa nære Troen og Haabet og Kærligheden i oprigtige Hjærter! Velsignelse være over de unge, naar de her forny deres Daabs Pagt: Velsignelse over Brudgom og Brud, naar deres Forening her stadfæstes og indvies; Velsignelse over alle dem, som under Livets Møje her søge Hvile for deres Sjæle, og naar deres Vandring er endt, da hvile deres Støv i Kirkens Ly, og Opstandelsen Haab lyse over Kravene! Naade og Fred vorde rigelig og mangfoldig udgydt over dette Sted! Amen.

Og hermed overgiver jeg nu dette Herren indviede Hus til Guds Ords beskikkede Tjenere, den (dem) som nu er, og dem som herefter lovlig blive kaldte, og til denne Menigheds kristelige Brug og Omsorg.

Dernæst beder han for Ordets Tjenere og for Menigheden, for Fædrelandet, Kongen og Øvrigheden og for Kristi Kirke paa alle Steder. Bønnen slutter med Fader vor og Velsignelsen.

Derefter knæler Biskoppen ved Alteret. Er der Orgel i Kirken, præluderes imidlertid derfra; hvis ikke, er der stille i Kirken, indtil Biskoppen rejser sig og gaar ind i Sakristiet, hvor han afføres sin Bispekaabe. Derpaa tager han Plads ved Siden af Alteret hos Præsterne.

Efter Indvielsen synges en Salme, og Stedets Præst holder en ikke for vidtløftig Prædiken over Dagens Tekst eller, om han foretrækker dette, over en selvvalgt Tekst. Efter Prædiken synges atter en Salme; Sognepræsten gaar for Alteret, messer Kollekten om Ordet og lyser Velsignelsen. Efter en kort Slutningssalme træder Kirkesangeren frem i Kordøren og læser den sædvanlige Slutningsbøn og Fader vor.

Hvor Omstændighederne ikke tillade, at det foreskrevne nøje iagttages, kan Biskoppen foretage saadanne Ændringer, som han finder passende.

Hvilket herved bekendtgøres for alle vedkommende til Efterretning.

Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, den 21de November

1898.

V.Sthyr.

/Oskar Damkier.

Officielle noter

Ingen