Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde


I medfør af §§ 2, stk. 2, 3, stk. 2, 7, 9, stk. 2, 21, stk. 4, 27 og 47 a i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse nr. 454 af 11. juni 1992, samt § 21, stk. 3, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 455 af 11. juni 1992, fastsættes herved følgende bestemmelser:

Kapitel 1

Kirkebygninger

Afleveringssyn

§ 1. Afleveringssyn, jf. lovens § 2, stk. 2, afholdes af provsten og en af Kirkeministeriet udpeget sagkyndig arkitekt.

Stk. 2. Ved synet skal det påses, at kirken er opført i overensstemmelse med det godkendte forslag og forsynet med det nødvendige til afholdelse af gudstjenester og foretagelse af kirkelige handlinger.

Stk. 3. Meddelelse om tidspunktet for synets afholdelse sendes til menighedsrådet. Menighedsrådet kan indbringe afgørelser i forbindelse med synet for kirkeministeren.

Stk. 4. Udgifter i forbindelse med synets afholdelse udredes af kirkekassen.

Istandsættelse af kirkebygninger

§ 2. Istandsættelse af kirkebygninger, der er over 100 år gamle eller er undergivet særligt tilsyn i henhold til lovens kapitel VI, skal godkendes af stiftsøvrigheden.

Inventar og tilbehør

§ 3. Ændring eller istandsættelse af inventar, der er over 100 år gammelt, må kun ske i henhold til et forslag, der er tilvejebragt gennem Nationalmuseet og godkendt af stiftsøvrigheden.

§ 4. Forslag til anskaffelse, ændring eller istandsættelse af alter, døbefont, prædikestol, varmeanlæg, tårnure, orgler eller klokker, med undtagelse af mindre, flytbare orgler og automatiske ringeanlæg, skal godkendes af stiftsøvrigheden.

§ 5. Menighedsrådet træffer bestemmelse om anskaffelse, ændring eller istandsættelse af inventar og installationer, der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§ 3-4.

§ 6. Inventar, som ikke længere anvendes i kirken, må ikke fjernes fra denne uden samtykke fra det i lovens § 26 nævnte syn. Fjernelse af inventar og prydelser af kunstnerisk eller historisk værdi kan dog ikke ske uden tilladelse fra stiftsøvrigheden.

§ 7. Menighedsrådet sørger for, at der i kirken er

  • 1) kalk, disk, særkalke, alterkande, æske til oblater, dåbsfad og dåbskande,
  • 2) bibel, alterbog og ritualbog,
  • 3) koralbøger samt bøger med præ- og postludier til brug for organisten,
  • 4) et passende antal salmebøger,
  • 5) bekendtgørelsesbog og
  • 6) indsamlingsbøsser.

Stk. 2. På alteret skal der være 2 lysestager til levende lys.

Stk. 3. Til brug ved sygeberettelser skal der for hver af et pastorats faste præster være en lille kalk og disk med tilhørende oblatæske og vinbeholder.

§ 8. Alterkarrene skal opbevares forsvarligt. Hvis de opbevares i kirken, skal det ske i et brand- og dirkefrit skab.

§ 9. Kirken skal have en protokol, jf. lovens § 7.

Stk. 2. Protokollen skal indeholde:

  • 1) En udførlig beskrivelse af kirken og kirkegården med oplysninger om ejendoms- og bestyrelsesforhold,
  • 2) en fortegnelse over kirkens løsøre og andet tilbehør,
  • 3) en fortegnelse over kirkens faste ejendomme,
  • 4) oplysning om kirkens forsikringsforhold og
  • 5) om synsforretningerne over kirken.

§ 10. I kirken skal forefindes fornødne brandredskaber.

Kunstnerisk udsmykning

§ 11. Menighedsrådet træffer bestemmelse om anskaffelse af løse kunstgenstande til kirken.

Stk. 2. Forslag til anskaffelse af anden kunstnerisk udsmykning skal godkendes af stiftsøvrigheden.

Stk. 3. Forslag til ændring eller istandsættelse af bestående kunstnerisk udsmykning skal godkendes af stiftsøvrigheden. Er den kunstneriske udsmykning over 100 år gammel, skal forslaget tilvejebringes gennem Nationalmuseet.

Arkitektbistand

§ 12. Større arbejder ved en kirke skal projekteres og ledes af en arkitekt med grundigt kendskab til kirkebygninger.

Kapitel 2

Kirkegårde m.v.

Erhvervelse af arealer og bygninger

§ 13. Erhvervelse af arealer og bygninger til brug for kirken eller kirkegården skal godkendes af stiftsøvrigheden.

Anlægs- og bygningsarbejder

§ 14. Anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og parkeringspladser til brug for kirken eller kirkegården skal godkendes af stiftsøvrigheden.

§ 15. Opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger til brug for kirken eller kirkegården skal godkendes af stiftsøvrigheden.

Stk. 2. Menighedsrådet træffer bestemmelse om istandsættelse af de bygninger, der er nævnt i stk. 1.

Indhegning

§ 16. Kirkegården skal indhegnes forsvarligt.

§ 17. Kirkegårdens indhegning og indgangspartier må ikke ændres, omsættes eller nedrives uden tilladelse fra stiftsøvrigheden.

§ 18. Kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt må ikke anvendes på kirkegårdsdiger og på digernes fod. På kirkegården i øvrigt må ikke anvendes ukrudtbekæmpende midler, som oplagres i jorden.

Kirkegårdens indretning

§ 19. Ændring og regulering af kirkegårdens indretning skal godkendes af provstiudvalget.

Stk. 2. Træer på kirkegården må ikke fjernes uden tilladelse fra provstiudvalget.

Stk. 3. Dræning skal godkendes af provstiudvalget. Dræning kan ikke fordres udført i en større dybde end 2,2 m. Er kirken over 100 år gammel, skal omfangsdræn omkring kirken godkendes af stiftsøvrigheden.

Stk. 4. Forinden provstiudvalget træffer afgørelse i henhold til stk. 1-3, skal udtalelse indhentes fra kirkegårdskonsulenten.

§ 20. Der må ikke plantes træer eller buske på gravstederne uden kirkegårdsbestyrelsens tilladelse.

§ 21. Gravgitre og mindesmærker, som ikke i medfør af lovens kapitel IV er registreret som bevaringsværdige, kan, hvis de anses for skæmmende eller upassende, af provstiudvalget forlanges fjernet fra kirkegården.

Stk. 2. Det kan ikke fordres, at indskrifter på mindesmærker skal være affattet på dansk.

§ 22. Der kan anlægges fællesgrave til henholdsvis kister og urner, der ikke ønskes nedsat i særskilt gravsted.

Kister og urner

§ 23. Ved begravelse og ligbrænding skal liget være anbragt i kiste.

Stk. 2. Kister skal kunne stå tørt i almindelig gravdybde. Over en kiste skal der være mindst 1 m jord.

Stk. 3. Kister til begravelse må hverken helt eller delvis være fremstillet af plastic eller andet uforgængeligt materiale. Plasticindsatse og plasticposer må ikke anvendes.

Stk. 4. Krematoriets bestyrelse afgør, om kister er egnede til brænding.

§ 24. Urner af plasticmateriale eller andet langsomt forgængeligt materiale kan kun jordfæstes på kirkegårde med tilladelse fra kirkegårdsbestyrelsen.

Stk. 2. Over en urne skal der være mindst 0,5 m jord.

Flytning af lig og urner

§ 25. Ligflytning kan kun finde sted med stiftsøvrighedens tilladelse efter indhentet erklæring fra sundhedsmyndighederne.

Stk. 2. Kirkegårdsbestyrelsen kan tillade flytning af nedgravede askeurner.

Stk. 3. Opgravede ligrester skal nedgraves samlet på samme eller anden kirkegård.

Kirkegårdsprotokol m.m.

§ 26. Kirkegårdsprotokollen, jf. lovens § 12, skal føres i 2 eksemplarer, der ikke må opbevares på samme sted og skal for hvert gravsted indeholde oplysning om:

  • 1) gravstedets betegnelse,
  • 2) nummer for hver enkelt gravplads i gravstedet,
  • 3) navn, stilling, fødselsdato (personnummer) og dødsdag for de i hver enkelt gravplads begravede,
  • 4) tidspunktet for hver enkelt begravelse/urnenedsættelse,
  • 5) til hvem gravstedsbrev er udstedt,
  • 6) tidspunktet for brugsperiodens udløb og
  • 7) eventuel registrering af gravminder, jf. § 31, stk. 1, 1. punktum.

Stk. 2. I forbindelse med protokollen skal der føres et alfabetisk register over de på kirkegården begravede.

Stk. 3. Kirkegårdsprotokollen kan føres på edb. Provstens autorisation efter lovens § 12 finder sted ved, at provsten godkender edb-systemet og dets anvendelse.

§ 27. Kortet over kirkegården, jf. lovens § 12, skal udfærdiges i 2 eksemplarer, der ikke må opbevares samme sted, og godkendes af provstiudvalget.

Stk. 2. På kortet skal hver gravplads afmærkes med nummer.

Stk. 3. Kortet skal angive de i § 31, stk. 1, 2. punktum, nævnte gravminder.

§ 28. Protokol og kort skal forevises ved det årlige syn over kirkegården.

Stk. 2. Mindst en gang årligt skal det kontrolleres, at protokol og kort er i overensstemmelse med de faktiske forhold på kirkegården.

Miljø

§ 29. Menighedsrådet skal søge at forhindre, at kirkens og kirkegårdens nærmeste omgivelser bebygges eller bruges på skæmmende måde.

Stk. 2. Det bør så vidt muligt undgås, at der foretages sådanne ændringer i bebyggelsen og beplantningen ved kirken og på kirkegården, at skønhedsværdier, der er knyttet til samspillet mellem kirke, kirkegård og omgivelser, forringes.

Stk. 3. Ledningsmaster må ikke anbringes på kirkegården eller i dens hegn. Ledninger må ikke føres henover kirkegården.

Kapitel 3

Registrering af gravminder

§ 30. Forslag til registrering udarbejdes på kartotekskort. Disse udfyldes af den i lovens § 21, stk. 2, omtalte sagkyndige i 2 eksemplarer, hvoraf det ene sæt gennem menighedsrådet fremsendes til provsten til brug ved registreringen, jf. lovens § 21, stk. 2, medens det andet opbevares af vedkommende museum.

§ 31. Registreringen sker ved, at synet i kirkegårdsprotokollen sætter et stempel ved det pågældende gravsted. Står gravmindet ikke på et gravsted, angives gravmindets placering på kirkegårdskortet med et stort bogstav (A, B, C, etc.), der ligeledes forsynes med stempel. Endvidere stemples det tilsvarende kartotekskort. Efter registreringen opbevares kartoteket ved kirken.

Stk. 2. I provstiets synsprotokol og i kirkens protokol indføres en bemærkning om, at registrering har fundet sted med angivelse af antallet af registrerede gravminder.

Stk. 3. Ved udgangen af hvert år sender provsten indberetning til Kirkeministeriet om, på hvilke kirkegårde registrering har fundet sted i løbet af året.

§ 32. Den sagkyndige kan over for provstesynet gøre indsigelse mod den afgørelse, der er truffet i forbindelse med synet. Finder provstesynet ikke at kunne tage indsigelsen til følge, skal provsten forelægge spørgsmålet om registrering for kirkeministeren til afgørelse.

§ 33. For de kirkegårde, hvor registreringen foretages af Nationalmuseet, foranlediger museet, at der udarbejdes et kartotek over de bevaringsværdige gravminder, og at notering om registreringen sker ved stempling i kirkegårdsprotokollen eller på kirkegårdskortet.

Stk. 2. Ved udgangen af hvert år sender Nationalmuseet indberetning til Kirkeministeriet om, på hvilke kirkegårde registrering har fundet sted i årets løb.

Kapitel 4

Tilsyn

Dagligt tilsyn (lovens § 23)

§ 34. Menighedsrådet har ansvaret for det daglige tilsyn med kirkebygningen, dens inventar, løsøre og tilbehør samt med kirkegården og bygninger til brug for kirken og kirkegården.

Årligt syn (lovens § 24)

§ 35. Menighedsrådet udpeger den bygningskyndige, der skal deltage i synet, og underretter provstiudvalget herom.

§ 36. Synet skal foretages omhyggeligt og omfatte:

  • 1) kirkebygningens ydre,
  • 2) kirkebygningens indre, herunder lofts- og tårnrum,
  • 3) kirkens inventar og tilbehør. Tilbehør, som opbevares uden for kirken, skal være til stede ved synet,
  • 4) kirkens forsikringsforhold,
  • 5) kirkegården med tilbehør og bygninger til brug for kirken og kirkegården.

Stk. 2. Ved synet skal det påses, at mangler, der er konstateret ved tidligere syn, er afhjulpet. Er dette ikke sket, må grunden hertil oplyses, og en ny frist for afhjælpningen fastsættes.

Stk. 3. Ved synsforretningen træffes bestemmelse om, hvilke nye arbejder og foranstaltninger, der skal udføres for at bringe kirken i forsvarlig stand. Der skal sættes en frist for manglernes afhjælpning.

§ 37. Synsforretningen ledes af menighedsrådets formand.

Stk. 2. Synsforretningen indføres i kirkens protokol. Enhver af deltagerne har ret til at få tilført sine bemærkninger til protokollen.

Stk. 3. Menighedsrådets formand underskriver protokollen og indsender inden 14 dage til provstiudvalget en fuldstændig udskrift af, hvad der er tilført om synsforretningen.

Provstesyn (lovens § 26)

§ 38. I det år, hvor der afholdes syn, må spækning og kalkning ikke finde sted, før synet har været afholdt.

§ 39. Menighedsrådet indkalder den bygningskyndige, der er nævnt i § 35, til synet.

§ 40. Kirkens protokol og forsikringsdokumenter skal være fremlagt ved synet.

Stk. 2. Enhver af deltagerne i synet har ret til at få sine bemærkninger protokolleret.

Kapitel 5

Tilsynet med ikke-selvejende kirker

Dagligt tilsyn

§ 41. Kirkens ejer har det daglige tilsyn med kirkebygningen m.v.

Årligt syn

§ 42. Synet foretages af kirkens ejer sammen med en bygningskyndig, som ejeren har udpeget.

Stk. 2. Det udvalg, der er nævnt i § 22 i lov om menighedsråd, deltager i det årlige syn af kirken og kirkegården. Kirkens ejer sender meddelelse til menighedsrådet om tidspunktet for synsforretningens afholdelse.

§ 43. Synsforretningen skal indføres såvel i kirkens protokol som i menighedsrådets beslutningsprotokol.

Stk. 2. Tilførslen til kirkens protokol underskrives af kirkens ejer og af en af menighedsrådets repræsentanter.

Stk. 3. Kirkens ejer indsender snarest muligt udskrift af forretningen til provstiudvalget.

Provstesyn

§ 44. Den bygningskyndige, der er nævnt i § 42, stk. 1, og det udvalg, der er nævnt i § 22 i lov om menighedsråd, skal være til stede ved synet.

Stk. 2. Synsforretningen indføres i kirkens protokol, menighedsrådets beslutningsprotokol og provstiets synsprotokol. Provsten underskriver alle tilførsler.

Kapitel 6

Særlige bestemmelser

§ 45. Forud for ekspropriation i henhold til lovens § 47 skal det sikres, at anvendelse af arealet til kirkegård ikke vil medføre beskadigelse af grundvandet. Ved bedømmelsen af arealets egnethed skal embedslægen så vidt muligt søge bistand hos amtsrådet.

Kapitel 7

Klage- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 46. Menighedsrådenes afgørelser efter § 14, stk. 2, og 17, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde samt §§ 20, 23, stk. 4, 24, stk. 1, og 25, stk. 2, i denne bekendtgørelse kan påklages til provstiudvalget.

Stk. 2. Provstiudvalgenes afgørelser efter lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde samt denne bekendtgørelse kan påklages til stiftsøvrigheden.

Stk. 3. Stiftsøvrighedernes afgørelser efter lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde samt denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Klage skal indgives inden en måned efter, at klageren er blevet bekendt med afgørelsen. Provstiudvalget og stiftsøvrigheden kan se bort fra fristen, når der er særlig grund hertil.

§ 47. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 389 af 20. juni 1986 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde ophæves.

Kirkeministeriet, den 19. juni 1992

Torben Rechendorff

/ Finn Langager Larsen

Officielle noter

Ingen