Lovgivning forskriften vedrører
Den fulde tekst

Cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for kirke- og kirkegårdsfunktionærer.


I Kirkeministeriets cirkulære af 20. december 1974 om løn- og ansættelsesvilkår for kirke- og kirkegårdsfunktionærer samledes alle hovedbestemmelser om kirke- og kirkegårdsfunktionærer til systematisk oversigt med henvisninger til de relevante bestemmelser i love, bekendtgørelser, aftaler, cirkulærer m.v.

Herudover fastsattes enkelte nye bestemmelser som supplement til gældende forskrifter.

Nærværende cirkulære træder i stedet for det ovennævnte cirkulære af 20. december 1974, som herved ophæves.

Cirkulærets systematik er i vidt omfang opretholdt, idet regelhenvisninger dog er overført til en særlig bilagsdel, som påregnes revideret løbende. Cirkulæret bedes bekendtgjort for menighedsråd, provstiudvalg og provstirevisorer.

1. Kirkebetjeningens ordning i almindelighed.

Menighedsrådet træffer afgørelse om kirkebetjeningens ordning i henhold til bestemmelser herom fastsat af kirkeministeren.

Tjenestemænd ansættes med folkekirken som ansættelsesområde, med sognet som tjenestested.

Øvrige kirkefunktionærers ansættelsesområde er vedkommende sogn, med mindre undtagelse udtrykkelig er gjort ved ansættelsen eller fremgår af forholdene, f.eks. hvor der er ansat funktionærer ved en filialkirke. En funktionær, der er ansat ved sognekirken, er således som almindelig regel forpligtet til at gøre tjeneste i filialkirker og i gudstjenestelokaler, der midlertidigt eller varigt benyttes af sognemenigheden. Herudover er kirkefunktionærer forpligtet til at medvirke ved gudstjenester, andagter og kirkelige handlinger i kapeller og krematorier og på sygehuse, alderdomshjem og plejehjem m.v., der betjener beboerne i ansættelsesområdet. Forpligtelsen er ikke afhængig af, om kapellet, krematoriet eller institutionen er beliggende i det sogn, hvor funktionæren er ansat.

Skønnes det nødvendigt at ansætte særskilt kirkebetjening ved midlertidige kirker eller gudstjenestelokaler, skal det af ansættelsesvilkårene fremgå, at der ikke hermed er taget stilling til den endelige ordning af funktionærforholdene ved den kirke, som eventuelt skal afløse den midlertidige kirke eller gudstjenestelokalet.

2. Ansættelse.

2.1. Ansættelseskompetence.

Menighedsrådet træffer beslutning om ansættelse i ledige stillinger som kirke- og kirkegårdsfunktionær.

For så vidt tjenestestedet for en stilling som kirke- eller kirkegårdsfunktionær omfatter mere end een menighedsrådskreds, foretages ansættelsen af menighedsrådene i et fælles møde.

2.2. Opslag.

Ledige stillinger besættes efter opslag. Dog skal opslag ikke finde sted ved en tjenestemands varige ansættelse efter prøveansættelse.

Ledige stillinger opslås af menighedsrådet.

Forinden opslag af en ledig lønrammestilling finder sted, skal der af stiftsøvrigheden foretages en prøvelse af, om forudsætningerne for stillingens hidtidige aflønning fortsat er til stede. Denne prøvelse kan undlades, hvis der er forløbet mindre end 3 år, siden stillingens lønvilkår er blevet vurderet efter gældende klassificerings- og kvotaregler. Dog skal prøvelse altid finde sted, såfremt ændring foretages i stillingens indhold.

Hvis der ikke ved udløbet af ansøgningsfristen har meldt sig ansøgere, der opfylder betingelserne for at kunne ansættes i stillingen, genopslås stillingen.

Genopsalg finder endvidere sted, hvis menighedsrådet skønner, at ingen af de ansøgere, der rettidigt har meldt sig til en opslået stilling, er tilstrækkeligt egnet til stillingen, eller at man ved fornyet opslag kan fremskaffe ansøgning fra mere kvalificerede ansøgere. Finder menighedsrådet, at ansøgninger, der er indgivet for sent, bør tages i betragtning skal stillingen ligeledes opslås på ny.

Genopslag skal indeholde tilkendegivelse af, at tidligere indgivne ansøgninger fra ansøgere der opfylder ansættelsesbetingelserne vil blive taget i betragtning, medmindre de tilbagekaldes.

2.2.1. Opslags bekendtgørelse.

Opslag skal bekendtgøres på en sådan måde, at det kommer til kundskab for den videst mulige kreds af eventuelle ansøgere til stillingen. Opslag bør derfor optages i vedkommende organisationsblad, såfremt et sådant findes, og herudover indrykkes i dagspressen. Opslag af tjenestemandsstillinger i lønramme 9 og derover skal yderligere optages i Statstidende.

Det offentlige arbejdsformidlingskontor skal gøres bekendt med opslaget, medmindre opslag optages i Statstidende.

2.2.2. Opslags indhold.

Opslag skal indeholde angivelse af:

Stillingsbetegnelse.

Tjenestested og for tjenestemænd ansættelsesområde (folkekirken).

Stillingens klassificering (lønramme og særlige tillæg, rådighedstillæg eller lignende).

Eventuel for stillingen fastsat lønkvota.

Særlige kvalifikations- og uddannelseskrav, som stilles til ansøgerne.

Såfremt der kan stilles bolig til rådighed på lejeboligvilkår (funktionærbolig), kan dette angives.

Endvidere skal opslaget indeholde oplysning om ansøgningsfristen og om, hvortil ansøgninger skal sendes, og hvor stillingens regulativ kan rekvireres.

Der må ikke i opslag benyttes en formulering, hvorved der skelnes mellem mandlig og kvindelig arbejdskraft for så vidt angår stillinger, der efter deres art kan bestrides af såvel kvinder som mænd.

Der må ligeledes ikke i opslag af tjenestemandsstilling stilles krav om dansk indfødsret på en måde, der kan afholde EF-statsborgere fra at søge stillingen.

2.2.3. Ansøgningsfrist.

Ansøgningsfristen skal være mindst 14 dage.

Til stillinger, der aflønnes efter lønrammesystemet, skal ansøgningsfristen dog altid udgøre 3 uger og fastsættes til at løbe fra den 1. til den 22. i en måned.

2.3. Ansættelsesbetingelser.

2.3.1. Uddannelseskrav m.v.

2.3.1.1. Organiststillinger.

Organiststillinger, der er klassificeret i lønramme 17-23-29 eller højere, må kun besættes med organister med højeste organisteksamen (Kirkemusikalsk Diplomeksamen) fra et dansk musikkonservatorium. Organister med tilsvarende uddannelse i udlandet vil dog af Kirkeministeriet kunne anerkendes som ansøger til sådanne stillinger.

I organiststillinger, der er klassificeret i lønramme 9-14-17 eller lønramme 14-17-20 med et særligt tillæg (kvalifikationstillæg), må kun ansættes organister, der mindst har Præliminær Orgelprøve fra et dansk musikkonservatorium, kirkemusikskole eller seminarium. Organister med tilsvarende uddannelse vil dog af Kirkeministeriet kunne anerkendes som ansøgere til sådanne stillinger.

2.3.1.2. Kirkegårdslederstillinger.

Ansøgere til disse stillinger skal have faglig uddannelse som gartner eller anden uddannelse, som Kirkeministeriet i det enkelte tilfælde godkender som ligestillet hermed i henseende til såvel teoretisk som praktisk kunnen.

Stillinger som kirkegårdsleder, hvis lønramme slutter med lønramme 29 eller højere, skal opslås med bemærkning om, at ansøgere, der har uddannelse som hortonom, vil blive foretrukket.

Er der til kirkegårdslederstillingen knyttet forpligtelse til at varetage kirketjenerfunktioner skal stillingsindehaveren gennemgå et grunduddennelseskursus for gravere m.fl. indenfor de 2 første ansættelsesår.

2.3.1.3. Kirkegårdsassistentstillinger.

Ansøgere til disse stillinger skal have faglig uddannelse som gartner eller anden uddannelse, som Kirkeministeriet i det enkelte tilfælde godkender som ligestillet hermed i henseende til såvel teoretisk som praktisk kunnen.

2.3.1.4. Kordegnestillinger.

Kordegnestillinger skal opslås med krav om, at ansøgere, der ikke er eller har været ansat i kordegnestilling, skal have gennemført en basisuddannelse i ministerialbogførelse og administration/kirkekundskab.

Hvis der er henlagt kassererhverv til kordegnestillingen, stilles der endvidere krav om, at ansøgere skal have gennemført en uddannelse i budgetlægning og regnskabsførelse.

2.3.1.5. Graverstillinger.

Alle, der førstegangsansættes i en graverstilling skal gennemgå et grunduddannelseskursus for gravere m.fl. indenfor de 2 første ansættelsesår.

2.3.1.6. Kirketjenerstillinger.

Alle, der førstegangsansættes i en stilling som kirketjener ved en bykirke skal indenfor de 2 første ansættelsesår gennemgå et kursus i erhvervsrengøring.

2.3.2. Alderskrav.

Ansættelse på prøve i tjenestemandsstilling kan tidligst ske ved det fyldte 18. år og varig ansættelse som tjenestemand kan tidligst ske ved det fyldte 20. år.

2.3.3. Helbredsbedømmelse.

Forud for ansættelse (på prøve eller varigt) som tjenestemand skal menighedsrådet vurdere om den, der påtænkes ansat, helbredsmæssigt er i stand til at varetage stillingen.

Der skal ved alle tjenestemandsansættelser af menighedsrådet tages et pensionsforbehold, der gælder ved afsked på grund af sygdom inden for - som udgangspunkt - 10 år fra ansættelsen.

Særlig helbredsbedømmelse er ikke foreskrevet ved ansættelse i andre stillinger end tjenestemandsstillinger.

2.4. Prøveansættelse.

Varig ansættelse som tjenestemand finder sted efter forudgående ansættelse på prøve.

Regler om prøveansættelse er fastsat for tjenestemandsstillinger, samt for kirkesangere og organister, der ikke lønnes efter tjenestemændenes lønrammesystem. I andre ansættelsesforhold kan en prøvetid - normalt ikke over 3 mdr. - aftales.

3. Lønning.

3.1.1. Lønning efter lønramme (lønrammestillinger).

Følgende stillinger aflønnes efter lønrammesystemet:

Organiststillinger til hvilke der er knyttet uddannelseskrav (iflg. pkt. 2.3.1.1.) og hvis beskæftigelsesgrad udgør 50 % eller derover.

Kirkegårdslederstillinger.

Kordegnestillinger.

Kirkegårdsassistentstillinger.

Graverstillinger.

Kirketjenerstillinger.

3.1.2. Tjenestemænd.

Kirkefunktionærstillinger, der er tjenestemandsstillinger, er henført til lønrammesystemet ved lov af 18. juni 1969 om tjenestemandslønninger m.v. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken § 25 eller senere aftale. Nyoprettelse af tjenestemandsstillinger kan finde sted ved Kirkeministeriets bestemmelse efter indstilling fra menighedsrådet.

3.1.3. Andre (tjenestemandslignende lønnede).

Andre kirkefunktionærer lønnes efter lønrammesystemet, for så vidt dette er fastsat af Kirkeministeriet.

3.1.4. Klassificering i lønrammesystemet.

Klassificering af tjenestemandsstillinger sker ved aftale mellem Finansministeriet (Kirkeministeriet) og vedkommende tjenestemandsorganisation.

3.1.5. Omklassificering.

Ændring af en tjenestemandsstillings eller en tjenestemandslignende lønnet stillings klassificering skal ske ved aftale mellem Finansministeriet og vedkommende centralorganisation, jf. § 45 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Omklassificering vil normalt kun finde sted i forbindelse med de almindelige omklassificeringsforhandlinger. Undtagelse herfra gøres dog ved udvidelse af kordegnestillingers stillingsindhold med kassererhverv m.v. for menighedsrådet og - i forbindelse med ledighed i organiststilling - ved fastsættelse af ændrede uddannelseskrav til ansøgere til stillingen, samt i tilfælde, hvor gravere under ansættelsen gennemgår jordbrugets arbejdsmarkedsuddannelse til og med anlægsgartnerteknik, trin I eller jord og plantekursus eller kirkegårdskursus.

3.1.6. Kvotafastsættelse.

Såfremt en kirkefunktionær, der lønnes efter lønrammesystemet, ikke er heltidsbeskæftiget, fastsættes der en kvota, med hvilken lønnen efter lønrammen udbetales. Ændring og nyfastsættelse af lønkvota foretages af stiftsøvrigheden eller Kirkeministeriet.

3.1.7. Tillæg.

Til kirketjenere, kordegne samt gravere og kirkegårdsledere med kirketjeneste, udbetales rådighedstillæg. Afgørelse om ændring af rådighedstillæg træffes af stiftsøvrigheden eller Kirkeministeriet.

Rådighedstillæg kan ikke uden ministeriets godkendelse udbetales til andre funktionærer eller med andre beløb end de af ministeriet fastsatte.

Til visse stillinger som graver og kirkegårdsleder ydes administrationstillæg.

Til organiststillinger klassificeret med krav om Præliminær Orgelprøve ydes kvalifikationstillæg samt rådighedstillæg.

Til organiststillinger klassificeret med krav om Kirkemusikalsk Diplomeksamen ydes rådighedstillæg.

3.1.8. Vederlag udover løn.

Der kan ikke ydes tjenestemandsansatte og tjenestemandslignende lønnede kirkefunktionærer vederlag udover den fastsatte løn med tillæg.

I overensstemmelse hermed kan særskilt vederlag ikke ydes for medvirken ved kirkelige handlinger, uanset om de personer, for hvem handlingen udføres, har bopæl i eller uden for sognet eller kommunen, og uanset om de pågældende er medlemmer af folkekirken eller står uden for denne, og uanset hvilken præst der udfører handlingen.

Såfremt der i henhold til kirkens vedtægt skal opkræves betaling for ydelser, for hvilke kirkefunktionæren ikke er berettiget til betaling, indgår betalingen i kirkens kasse.

Som eksemplifikation for de enkelte stillingsgrupper anføres:

Der må ikke ydes kirketjenere særskilt vederlag for renholdelse af og tilsyn med kontor- og menighedslokaler, som hører til kirken, samt konfirmandlokaler, uanset lokalernes beliggenhed, for medvirken ved kirkekoncerter og andre arrangementer i kirken eller for bistand ved modtagelse af kister i kapel eller kirke, for bistand ved pyntning eller i det hele for nogen virksomhed, som står i forbindelse med hans stilling som kirketjener.

Kordegne vil ikke kunne modtage særskilt vederlag for udførelse af administrativt arbejde for menighedsrådet, for udsyngning af lig, for medvirken ved andagter m.v. på sygehus eller i kapel.

Organister må ikke oppebære vederlag for udførelse af særlige kompositioner ved kirkelige handlinger, for medvirken ved begravelser fra kapeller eller for medvirken ved andagter på sygehus, alderdomshjem m.m. uanset om institutionen er beliggende uden for ansættelsesområdet.

Kirkegårdsledere og gravere må ikke modtage særskilt vederlag for arbejde på eller i forbindelse med driften af kirkegården - herunder projekteringsarbejder - eller for administrativt arbejde iøvrigt for menighedsråd.

3.1.9. Lønnens udbetaling.

Menighedsrådet træffer afgørelse om udbetalingsmåden, herunder om udbetaling skal finde sted til bank-, sparekasse eller girokonto. Der tages såvidt muligt hensyn til funktionærernes ønsker.

Lønnen udbetales månedligt forud 6 søgnedage før den 1. i vedkommende måned eller - såfremt den 1. er en helligdag - 6 søgnedage før sidste søgnedag i den forudgående måned. For gravere udbetales lønnen med tillæg månedlig bagud. Ved dødsfald, der indtræder inden for de 6 søgnedage, fordres lønnen tilbagebetalt.

3.2. Anden lønningsform.

For kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der ikke lønnes efter lønrammesystemet eller efter overenskomst, fastsættes lønvilkår af menighedsrådet inden for de af Kirkeministeriet fastsatte rammer.

Menighedsrådets afgørelse skal godkendes af provstiudvalget i de tilfælde, hvor der på området er fastsat vejledende regler af Kirkeministeriet.

Kirkefunktionærer, der er ansat med fast løn, må ikke oppebære særskilt vederlag for medvirken ved kirkelige handlinger, uanset om de personer, for hvem handlingen udføres, har bopæl i eller uden for sognet eller kommunen, og uanset om de pågældende er medlemmer af folkekirken eller står uden for denne, og uanset hvilken præst der udfører handlingen.,

Såfremt der i henhold til kirkens vedtægt skal opkræves betaling for ydelser, for hvilke kirkefunktionæren ikke er berettiget til betaling, indgår betalingen i kirkens kasse.

3.2.1. Landsbyorganister og kirkesangere.

Såfremt andet ikke er bestemt i stillingens regulativ, finder honorarfastsættelsen sted efter de af Kirkeministeriet udsendte vejledende regler.

Der kan ikke udbetales særskilt vederlag for tjeneste på sygehus, kapel eller ved udsyngning af lig. Der må ej heller modtages vederlag for udførelse af særlige kompositioner ved kirkelige handlinger.

3.2.2. Kontorpersonale på kirkegårdskontorer m.m.

Kontorpersonale på kirkegårdskontorer m.m. ansættes og lønnes i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel (STK-fællesoverenskomst) med tilhørende organisationsaftale for kontorfunktionærer.

Reglerne i dette cirkulære finder ikke anvendelse på ansættelsen.

Indplacering som overassistent eller højere indplacering skal godkendes af Kirkeministeriet.

3.2.3. Gartnere og gartneriarbejdere.

Gartnere og gartneriarbejdere på bykirkegårde ansættes og lønnes i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel (STK-fællesoverenskomst) med tilhørende organisationsaftale for gartnere og gartneriarbejdere ved statshaver og bykirkegårde m.v.

Reglerne i dette cirkulære finder ikke anvendelse på ansættelsen.

3.2.4. Gravermedhjælpere m.fl.

Disse lønnes efter regler fastsat af Kirkeministeriet efter forhandling med S.I.D.

3.2.5. Andre.

For andre kirkefunktionærer fastsættes enten en honorarydelse pr. tjeneste eller et i forhold til stillingens omfang og beskaffenhed passende årligt honorar, der reguleres i henhold til de af Kirkeministeriet udsendte reguleringscirkulærer, herunder cirkulære om lønning af vikarer ved kirker og kirkegårde.

3.2.6. Lønnens udbetaling.

Faste årlige honorarer udbetales med 1/12 månedlig bagud den sidste i hver måned eller - såfremt den sidste falder på en helligdag - den forudgående søgnedag.

For ansatte på timeløn, der ikke er berettiget til løn under ferie foretages tilbageholdelse i lønnen i ferieperioder og istedet udbetales feriegodtgørelse med 12 1/2% af den udbetalte løn.

Timeløn udbetales ugentlig bagud i henhold til timesedler.

3.3. Løn under sygdom.

3.1.1. Tjenestemænd og tjenestemandslignende lønnede.

Der ydes tjenestemandsansatte og tjenestemandslignende lønnede kirke- og kirkegårdsfunktionærer løn under sygdom.

Der føres for hver ansat en sygedagsliste med oplysning om tidspunktet for hver sygeperiodes begyndelse og ophør.

Meddelelse om sygdomsforfald skal af funktionæren gives til menighedsrådet, jf. pkt. 5.2., uden ugrundet ophold og skal - såvidt muligt - være menighedsrådet i hænde inden tjenestens begyndelse den første sygedag.

Meddelelse om sygdomsforfald skal af funktionæren snarest derefter bekræftes ved fremsendelse af en af ham underskrevet erklæring af følgende ordlyd:

»Jeg erklærer heved, at jeg er uarbejdsdygtig på grund af sygdom fra (dato). Uarbejdsdygtigheden forventes at blive af kortere/længere varighed.

  

 Dato:      Navn:  

 Stilling:  

 Tlf.nr:    Adresse:»  

Såfremt sygdommen medfører hospitalsindlæggelse, må erklæringen indeholde oplysning herom.

I særlige tilfælde, hvor kirkefunktionærens forudgående sygemeldingers antal og/eller karakter taler derfor, kan sygdom af kortere varighed af menighedsrådet forlanges dokumenteret ved lægeattest. Udgiften hertil afholdes af kirkekassen.

Meddelelse om genoptagelse af tjenesten efter sygdomsforfald skal af kirkefunktionæren afgives til menighedsrådet, så snart tidspunktet for tjenestens genoptagelse kan forudsiges.

Under sygdom af mere end 2 ugers varighed kan det af menighedsrådet forlanges, at kirkefunktionæren fra en læge fremskaffer nærmere oplysning om sygdommens varighed. Udgifterne ved denne lægeerklæring afholdes af kirkekassen.

Kirkefunktionæren er iøvrigt pligtig at fremskaffe helbredsoplysninger og underkaste sig lægeundersøgelse efter de herom fastsatte regler.

Om afsked på grund af sygdom, se pkt. 8.2.2.

3.3.2. Andre.

Andre kirke- og kirkegårdsfunktionærer er - såfremt de ikke omfattes af funktionærloven - berettigede til dagpenge under sygdom i henhold til lov om dagpenge.

3.4. Løn under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption.

3.4.1. Tjenestemænd og tjenestemandslignende lønnede.

Tjenestemandsansatte og tjenestemandslignende lønnede kirke- og kirkegårdsfunktionærer er berettigede til at oppebære løn under graviditet, barsel og i forbindelse med adoption i henhold til de af Finansministeriet fastsatte regler.

3.4.2. Andre.

Andre kirke- og kirkegårdsfunktionærer er - såfremt de ikke er omfattet af funktionærloven - berettigede til dagpenge i henhold til lov om dagpenge.

3.5. Løn under indkaldelse til militærtjeneste.

3.5.1. Samtlige ansatte.

Kirke- og kirkegårdsfunktionærer er ikke berettigede til løn under første indkaldelse. Under genindkaldelse udbetales der løn i den måned, hvori genindkaldelse finder sted, og i den følgende måned, men ikke herudover.

3.6. Lønforskud.

Under særlige omstændigheder kan der af Kirkeministeriet bevilges tjenestemandsansatte kirkefunktionærer lønforskud.

3.7. Lønforskrivning.

Indenfor nærmere fastsatte rammer kan der af tjenestemænd gives forskrivning på deres løn.

4. Andre ansættelsesvilkår.

For tjenestemænd og tjenestemandslignende lønnede kirkefunktionærer fastsættes andre ansættelsesvilkår end de, der er fastsat i tjenestemandsloven og tjenestemandspensionsloven, ved aftale mellem Finansministeriet (Kirkeministeriet) og tjenestemændenes centralorganisationer eller af Finansministeriet (Kirkeministeriet) efter forhandling med tjenestemandsorganisationerne.

For andre kirkefunktionærer fastsættes ansættelsesvilkårene af menighedsrådet ved ansættelsesforholdets indgåelse inden for rammerne af de af Finansministeriet (Kirkeministeriet) fastsatte bestemmelser og lovgivningen iøvrigt. Provstiudvalget udøver legalitetskontrol. Ansættelsesvilkårene skal, forinden fastsættelsen, forhandles med kirkefunktionæren eller hans faglige organisation, jf. iøvrigt pkt. 6.

For alle ved kirker og kirkegårde ansatte, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, skal der af menighedsrådet udfærdiges regulativ.

4.1. Ferie.

4.1.1. Tjenestemænd.

Tjenestemandsansatte kirkefunktionærer er berettigede til ferie og feriegodtgørelse efter de for disse særligt fastsatte regler.

4.1.2. andre kirkefunktionærer.

Andre kirkefunktionærer herunder tjenestemandslignende ansatte er berettigede til ferie efter reglerne i lov om ferie.

4.2. Fridage.

Kirkefunktionærer er berettigede til en fast ugentlig fridag, som fastsættes i stillingens regulativ. Må denne på grund af tjenesten inddrages, gives der kirkefunktionæren en erstatningsfridag i løbet af samme eller efterfølgende måned. Lader dette sig ikke gøre, udbetales der kirkefunktionæren erstatning for den mistede fridag. Lønrammelønnede kirke og kirkegårdsfunktionærer er berettigede til 3-6 friweekends årligt afhængig af kvotastørrelse.

Landsbyorganister og kirkesangere er berettigede til 3 friweekends årligt.

4.3. Telefongodtgørelse.

Menighedsrådet kan bevilge kirke- og kirkegårdsfunktionærer telefon eller telefongodtgørelse efter regler fastsat af Kirkeministeriet.

4.4. Jubilæumsgratiale.

Kirkefunktionærer er berettiget til jubilæumsgratiale.

4.5. Flyttegodtgørelse.

Der ydes kirkefunktionærer, der lønnes efter tjenestemændenes lønrammesystem, flyttegodtgørelse.

Andre kirkefunktionærer er ikke berettigede til flyttegodtgørelse.

4.6. Tjenestedragt m.v.

Det kan af menighedsrådet pålægges kordegne og kirketjenere at bære særlig tjenestedragt. Udgiften ved tjenestedragtens anskaffelse og fornyelse betales af kirkens kasse. Mørkt tøj anses ikke som tjenestedragt.

Til kirketjenere og kirkegårdsledere, der udfører kirketjeneste, ydes beklædningsgodtgørelse.

Der kan inden for en vis udgiftsramme pr. ansættelsesmåned udleveres arbejdstøj til gravere, og til gravere, der medvirker ved gudstjenester og kirkelige handlinger, desuden mørkt tøj.

Et menighedsråd kan stille krav om, at graveren under udførelse af kirketjeneste bærer mørkt tøj.

Tilsvarende regler finder anvendelse på ansatte i stillinger som kirkegårdsleder, der er klassificeret i lønramme 17.

4.7. Kontor.

Der stilles af menighedsrådet kontorlokale til rådighed for kordegne og kirkegårdsledere, medmindre andet er fastsat i stillingens regulativ. Såfremt kordegnen eller kirkegårdslederen har kontor i sin private bolig, ydes der ham kontorholdsgodtgørelse. Størrelsen heraf angives i stillingens regulativ. Et kordegnekontor skal have offentlig ekspeditionstid på ugens fem første hverdage samt to timer en fast ugentlig hverdag efter kl. 16.00. Offentlige ekspeditionstider herudover fastsættes i forhold til stillingens lønkvota.

4.8. Efteruddannelse.

Kirkefunktionærer er pligtige at underkaste sig efteruddannelse. Udgifterne ved beordret efteruddannelse betales af kirkens kasse.

Til kirkefunktionærens deltagelse i faglige kurser, kan der ydes tilskud af menighedsrådet efter gældende regler.

4.9. Tavshedspligt.

I henhold til forvaltningsloven skal tjenestemænd iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som de i medfør af stillingen bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver dem foreskrevet.

Tilsvarende tavshedspligt påhviler andre ansatte ved kirkerne og i særdeleshed kordegne med hensyn til, hvad der gennem ministerialbøgerne eller i forbindelse med disses førelse bliver dem bekendt.

4.10. Tjenestebolig.

Hvor der er knyttet tjenestebolig til en tjenestemandsstilling har kirkefunktionæren pligt til at bebo den, jf. lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Boligbidrag skal indeholdes i lønnen, og beregnes på grundlag af de til enhver tid gældende regler om fastsættelse af boligbidrag.

Hvor en bolig stilles til rådighed for en tjenestemandsansat funktionær, uden at han er forpligtet til at bebo den fastsættes boligbidrag efter særlige derom gældende regler (lejebolig).

For tjenestemandslignende lønnede kirkefunktionærer anvendes tilsvarende regler. Reglerne gælder endvidere for andre funktionærer, for så vidt de under ansættelsesforholdet har pligt til at bebo den pågældende bolig.

4.11. Tjenestetidsregler.

Der er ikke for tjenestemandsansatte eller tjenestemandslignende lønnede kirkefunktionærer fastsat nogen højeste tjenestetid, og der vil derfor ikke kunne ydes betaling for overarbejde. Særlig undtagelse gælder for kirkegårdsassistenter. Tjenesten bør tilrettelægges således, at den holdes inden for normal ugentlig arbejdstid (ft. 37 timer pr. uge). Hvis dette er udelukket, må medhjælpsordning etableres og betales af kirkekassen. Antagelse af fast medhjælp kan, hvor særlige regler ikke er fastsat, kun ske med provstiudvalgets godkendelse.

Tilsvarende gælder andre heltidsbeskæftigede kirke- og kirkegårdsfunktionærer.

Tjeneste for kirkefunktionærer, der aflønnes med kvotaløn, må tilrettelægges inden for en tilsvarende nedsat tjenestetid.

4.12. Tjenestefrihed til varetagelse af organisationsarbejde.

Som hovedregel skal organisationsarbejde udføres i fritiden ved omlægning af tjenesten, eller hvor det er muligt ved tjenestebytning. Såfremt varetagelsen af organisationsarbejdet ikke kan ske ved omlægning eller bytning, kan menighedsrådet efter forhandling med den ansatte tillade fravær fra tjenesten uden lønafkortning i et antal arbejdstimer svarende til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i 3 uger på årsbasis.

Ved opgørelse medregnes alt fravær, herunder forhandlingsmøder med kirkelige myndigheder og deltagelse i kongresser, delegeret-møder, hovedbestyrelsesmøder, bestyrelsesmøder, forretningsudvalgsmøder m.v.

4.13. Ombud.

Tjenestemandsansatte kirkefunktionærer er forpligtet til at overtage et borgerligt eller kommunalt ombud, men kan efter ansøgning af Kirkeministeriet fritages herfor, såfremt det er påkrævet af hensyn til tjenestens forsvarlige udførelse, jf. lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Der er regler om afholdelse af udgifter til tjenestens udførelse under tjenestemænds fravær som følge af varetagelse ombud. Disse regler finder tilsvarende anvendelse for kirkefunktionærer, der aflønnes med tjenestemandslignende løn.

4.14. Konstitution (Vikariat).

En tjenestemand i folkekirken har pligt til i stedet for eller i forbindelse med tjeneste i sin egen stilling at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere end hans egen, jf. lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Forpligtelsen omfatter også tilfælde, hvor den ledige stilling og den kirkefunktionær, der konstitueres, er knyttet til forskellige kirker. Tjenestemandsansatte kirkefunktionærer har tilsvarende forpligtelser til at forrette midlertidig tjeneste i stillinger, der lønnes med tjenestemandslignende løn.

Foranstående regler såvel som nedenstående regler om berettigelsen til og beregningen af vederlag finder tilsvarende anvendelse på tjenestemandslignende lønnede kirkefunktionærer. For gravere gælder særlige regler om konstitution.

A. Konstitution i højere lønnet stilling uden samtidig betjening af egen stilling:

  

       Såfremt konstitutionen varer 21 dage eller derunder,  

       opnår tjenestemanden ikke krav på vederlag. Varer  

       konstitutionen derimod i 22 dage eller derover, er  

       tjenestemanden berettiget til et vederlag, der udgør  

       forskellen mellem den for tjenestemandens egen stil-  

       ling gældende løn med tillæg og den løn med tillæg,  

       han ville opnå ved udnævnelse i den højere stilling.  

 B. Konstitution (vikariat) i anden stilling samtidig med varetagelse  

    af egen stilling.  

    a. Konstitutionens (vikariatets) længde udgør 28 dage  

       eller derover.  

       På grundlag af tjenestemandens oplysninger om den  

       tid, der må skønnes at medgå til varetagelse af de to  

       stillinger udover normal arbejdstid, jf. 4.11 ydes der  

       tjenestemanden vederlag som for overarbejde efter  

       den sats, der er gældende for det løntrin, hvorpå han  

       ville blive indplaceret, såfremt han udnævnes i den  

       stilling, hvori han vikarierer.  

       Er den ene af stillingerne eller begge stillingerne kvo-  

       talønnede, forholdes på tilsvarende måde, men veder-  

       laget beregnes med almindelig timeløn, såfremt den  

       samlede tjeneste holdes inden for normal arbejdstid,  

       og med overarbejdspenge for tjenestetimer ud over  

       normal arbejdstid.  

       Særlig for kvotalønnede organister foretages en kvo-  

       taansættelse for tjenesten under eet, og organisten af-  

       lønnes under konstitutionen (vikariatet) i overens-  

       stemmelse hermed.  

    b. Konstitutionens (vikariatets) længde udgør under 28  

       dage.  

       I disse tilfælde - der også omfatter en kirkefunktio-  

       nærs vikariat for en anden kirkefunktionær under en  

       eller flere enkelttjenester eller på fridage - ydes intet  

       vederlag.  

       Derimod er kvotalønnede kirkefunktionærer beretti-  

       gede til vederlag under vikariatet, selvom dette ikke  

       har en varighed som foran nævnt. Reglerne under a,  

       stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på beregning  

       af vederlaget.  

5. Arbejdsforpligtelser.

5.1. Fastsættelse og ændring.

Indholdet og omfanget af en kirkefunktionærs arbejdsforpligtelse fastsættes dels ved generelle aftaler eller regler udfærdiget af Kirkeministeriet dels ved konkrete aftaler og sædvane for hver enkelt stilling, jf. herved punkt 1 om kirkebetjeningens ordning i almindelighed.

I forbindelse med ændring af arbejdsforpligtelsen for en kirkefunktionær foretages ændring af funktionærens regulativ.

Berøres præstens (præsternes) eller andre kirkefunktionærers arbejdsforhold af regulativændringen, skal menighedsrådet tillige give disse lejlighed til en forhandling. De pågældende er berettigede til at lade sig repræsentere af deres faglige organisation.

Ændringer i regulativet skal legalitetspåtegnes af provstiudvalget.

Tjenestemænd vil kunne forlange spørgsmålet om, hvorvidt en stillingsændring er så vidtgående, at den ændrer tjenestens karakter på en sådan måde, at stillingen ikke længere kan anses for passende for ham, forelagt Kirkeministeriet, jf. lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. For andre kirkefunktionærer kan stillingsændringer, såfremt de væsentligt forandrer stillingens karakter, kun gennemføres med det for stillingen gældende opsigelsesvarsel, jf. pkt. 8.4.

5.2. Tjenstlige forskrifter.

Tjenstlige forskrifter og anvisninger til kirkefunktionærer gives af menighedsrådet. Menighedsrådet skal skriftligt tilkendegive funktionærerne, hvem der er bemyndiget til på rådets vegne at give tjenstlige forskrifter og anvisninger og til at modtage henvendelser fra kirkefunktionærerne i spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesforhold og vedrørende tjenstlige forhold, herunder tjenestens tilrettelæggelse, ferie, sygdom, godkendelse af vikar osv. (kontaktperson).

I følgende tilfælde gives forskrifter dog af andre.

Af vedkommende præst:

A. Til kordegnen (kirkebylæreren) vedrørende kirkebøgernes førelse.

B. Til de ved gudstjenester og kirkelige handlinger medvirkende kirkefunktionærer med hensyn til deres mdvirken.

C. Til kirketjeneren vedrørende forberedelse af lokale til konfir- mandundervisning og tilsynet med konfirmanderne.

Af organisten: Til kirkens kor om udførelse af korets arbejde.

Af kirkegårdslederen: Til personale på kirkegård og kirkegårdskontor.

Af andre kirkefunktionærer: Til medhjælp for disse, medmindre andet er fastsat af menigheds- rådet.

Mener en kirkefunktionær, at et tjenstligt pålæg, som er givet ham, er ulovligt eller urimeligt, kan han indbringe spørgsmålet for menighedsrådet. Kirkefunktionæren kan indbringe rådets afgørelse for Kirkeministeriet.

Indbringelse af spørgsmålet om et tjenstligt pålægs lovlighed fritager ikke kirkefunktionæren for at rette sig efter pålægget, indtil afgørelse er truffet.

6. Forhandlingsret.

6.1. For kirkefunktionæren selv.

Det er fastsat, at et menighedsråd ikke kan afgøre sager, der vedrører en kirkefunktionærs forhold, forinden den pågældende har haft lejlighed til at udtale sig i sagen.

Tilsvarende forpligtelse for menighedsrådet til at forhandle særlige spørgsmål med kirkefunktionærer fremgår af specialbestemmelser i cirkulærer og cirkulærskrivelser samt af bestemmelser i dette cirkulære.

Forhandlingspligten kan opfyldes såvel gennem skriftlig som mundtlig forhandling. Begærer funktionæren en mundtlig forhandling, bør dette imødekommes.

6.2. For kirkefunktionærens faglige organisation.

6.2.1. Tjenestemænd og tjenestemandslignende lønnede.

6.2.1.1. Forhandlingsberettigede organisationer.

Tjenestemændenes centralorganisationer har forhandlingsret over for alle vedkommende kirkelige myndigheder (menighedsråd, provstiudvalg, stiftsøvrigheder, Kirkeministeriet) i spørgsmål vedrørende kirkefunktionærer, der er ansat som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår.

For kirkefunktionærerne er følgende organisationer anerkendt som forhandlingsberettigede:

Kirketjenere: Statsansattes Kartel, Tjenestemandssektionen og Danmarks Kirke- tjenerforening.

Kordegne: Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Danmarks Kordegne- forening.

Gravere: Statsansattes Kartel, Tjenestemandssektionen og Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte.

Organister i lønramme 9-14-17 + kvalifikationstillæg og lønramme 14-17-20 + kvalifikationstillæg: Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Foreningen af Præliminære Organister.

Organister i lønramme 17-23-29 og højere: Akademikernes Centralorganisation og Dansk Organist- og Kantor- samfund.

Kirkegårdsassistenter: Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere.

Kirkegårdsledere:

Stillinger som kirkegårdsledere, der er grænsedraget til Statstjenestemændenes Centralorganisation II: Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Foreningen af danske Kirkegårdsledere,

Stillinger som kirkegårdsledere, der er grænsedraget til Statsansattes kartel: Statsansattes Kartel, Tjenestemandssektionen og Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte.

For enkelte kirkegårdsledere udøves forhandlingsretten dog af Akademikernes Centralorganisation og Dansk Hortonomforening.

6.2.1.2. Løn- og ansættelsesvilkår (aftaler).

Fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår sker i almindelighed ved aftale mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer - eventuelt efter bemyndigelse mellem kirkeministeren og folkekirkens tjenestemandsorganisationer.

Forhandlinger finder i disse tilfælde sted mellem tjenestemandsorganisationerne og Finansministeriet (Kirkeministeriet).

6.2.1.3. andre forhold (forhandlinger).

Kirkefunktionærernes organisationer er berettiget til at forlange ethvert fagligt forhold forhandlet med alle vedkommende kirkelige myndigheder.

Som eksempler på faglige forhold kan nævnes lønkvota, tillæg, arbejdets tilrettelæggelse og udførelse, arbejdstidens placering samt spørgsmål om anskaffelse af hjælpemidler.

Endvidere kan nævnes korforhold for organister, kontorforhold for kordegne og kirkegårdsledere og medhjælpsforhold. Endelig kan anføres disciplinære forhold, jf. herved pkt. 7.

6.2.2. Andre kirkefunktionærer.

Andre kirkefunktionærer kan lade sig repræsentere af deres faglige organisation under forhandlinger med menighedsrådet. Gartnere og gartneriarbejdere er omfattet af en kollektiv overenskomst med SID. Gravermedhjælpere m.fl. er organiseret i SID.

Kirkesangere og landsbyorganister er organiseret i Dansk Kirkemusiker Forening.

7. Disciplinære forseelser.

7.1. Tjenestemænd.

7.1.1. Suspension og tjenestefritagelse.

Har en tjenestemandsansat kirkefunktionær pådraget sig grundet mistanke om et forhold, der fratager ham den tillid, som bestridelse af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at han vedblivende udfører sit hidtidige arbejde, kan Kirkeministeriet suspendere den pågældende (med bevarelse af hel eller delvis løn) eller foranledige den pågældende overført til andet arbejde.

Menighedsrådet kan beslutte, at en tjenestemandsansat kirkefunktionær skal fritages for tjeneste (med bevarelse af fuld løn) i forbindelse med en tjenstlig indberetning til Kirkeministeriet af den pågældende.

7.1.2. Disciplinær forfølgning.

Regler om behandling af tjenesteforseelser er fastsat i kapitel 4 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. De heri omtalte disciplinære straffe kan kun bringes i anvendelse af Kirkeministeriet. Dette gælder også advarsel og irettesættelse som disciplinær straf. Menighedsrådet skal dog påse, at de for tjenesten gældende regler følges, og menighedsrådet skal påtale - efter omstændighederne og i gentagelsestilfælde skriftligt - en kirkefunktionærs forsømmelse heraf.

Det påhviler menighedsrådet at give indberetning til ministeriet om tjenesteforseelser, der skønnes at kunne give anledning til anvendelse af disciplinær straf.

Såfremt vedkommende forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisation indtræder i en sag om tjenesteforseelse eller samarbejdsvanskeligheder, kan menighedsrådet ikke afvise at forhandle med organisationen. Er en løsning i mindelighed ikke mulig, må sagen af menighedsrådet indberettes til ministeriet.

7.2. Ikke-tjenestemænd.

Disciplinære straffe bringes i anvendelse efter menighedsrådets beslutning. Dog må ingen straf anvendes, forinden den ansatte har haft lejlighed til at udtale sig. Den ansatte er berettiget til at lade sin organisation indtræde i sagen.

Menighedsrådet har et selvstændigt initiativ til at bringe en forhandling istand med tjenestemandsorganisationen inden beslutning om disciplinær straf tages.

Disciplinær straf for tjenstlig forseelse vil kunne bestå af irettesættelse, advarsel eller afsked. Den disciplinære straf skal stå i passende forhold til forseelsens karakter. Således bør afsked ikke meddeles, medmindre forseelsen er af alvorlig art, eller der er tale om gentagen forseelse uanset tidligere given advarsel.

Er kirkefunktionæren ansat med tjenestemandslignende vilkår, kan hans tjenestemandsorganisation forlange spørgsmålet, om kirkefunktionærens afsked har været rimeligt begrundet i kirkefunktionærens eller folkekirkens forhold, afgjort ved nævnsbehandling.

Om afskedsreglerne henvises i øvrigt til afsnit 8.

8. Afsked.

8.1. Afskedskompetence.

Kirke- og kirkegårdsfunktionærer afskediges af den myndighed, der er beføjet til at foretage nyansættelse i stillingen, jf. foran.

Uansøgt afsked af en varigt ansat tjenestemand (sml. derimod nedenfor pkt. 8.5. om prøveansatte tjenestemænd) samt ansøgt afsked af en tjenestemand af helbredsgrunde kan dog kun foretages af Kirkeministeriet.

Helbredsbetinget afsked af tjenestemandslignende ansatte finder sted ved Kirkeministeriets foranstaltning.

8.2. Afskedigelsesgrunde.

8.2.1. Alder.

Kirkefunktionæren (såvel tjenesmandsansatte som andre) skal afskediges med udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år.

En tjenestemand er berettiget til ansøgt afsked med pension efter det fyldte 60. år. Ved afsked inden det fyldte 67. år sker der dog nedsættelse af pensionen, såfremt afskeden ikke er helbredsmæssigt begrundet.

8.2.2. Sygdom.

Afsked af en kirkefunktionær skal finde sted, såfremt han varigt eller for længere tid på grund af sygdom eller svagelighed bliver ude af stand til at varetage sin stilling.

8.2.3. Ansøgning (opsigelse).

Ansøgning om afsked skal imødekommes og opsigelse anerkendes, for så vidt lovligt varsel er givet, jf. pkt. 8.4.

8.2.4. Tjenesteforseelse m.v.

Såfremt en kirke- eller kirkegårdsfunktionær ikke varetager tjenesten tilfredsstillende eller i øvrigt gør sig skyldig i tjenesteforseelse, kan det være grundlag for afsked, se nærmere pkt. 7.

8.3. Afskedigelsens (opsigelsens) form.

Afskedigelse skal af myndigheden afgives skriftligt og være begrundet. De forhold, der har ført til opsigelse, bør udtømmende angives. Såfremt opsigelsen er begrundet i almindelige samarbejdsvanskeligheder, angives eksempler på disse.

En ansat har til enhver tid ret til af ansættelsesmyndigheden at forlange udstedt en skriftlig tjenesteattest. Heri skal oplyses, i hvilket tidsrum tjenesteforholdet har varet, med hvilket arbejde den ansatte i hovedsagen har været beskæftiget, hvilken løn den ansatte oppebærer, samt - i tilfæle af opsigelse - på begæring oplysning om årsagen til afskedigelsen. Mod den ansattes ønske må tjenesteattesten ikke oplyse afskedigelsesgrunden.

Uansøgt afsked af en ikke-tjenestemandsansat kirke- eller kirkegårdsfunktionær må ikke finde sted, forinden den ansatte har haft lejlighed til at udtale sig, jf. i øvrigt afsnit 7 om kirkefunktionærers ret til at lade sig repræsentere ved sin faglige organisation.

Opsigelse eller ansøgning om afsked fra kirke- eller kirkegårdsfunktionæren skal foreligge skriftlig.

8.4. Varsel.

8.4.1. Tjenestemænd.

For varigt ansatte tjenestemænd gælder et opsigelsesvarsel på 3 måneder fra begge sider. (Sml. derimod nedenfor pkt. 8.5. om prøveansatte tjenestemænd).

8.4.2. Ansatte på tjenestemandslignende vilkår.

For ansatte på tjenestemandslignende vilkår er opsigelsesvarslet fra arbejdsgivers side følgende:

A. Såfremt fratrædelse skal ske i de første 6 måneder efter ansættelse i folkekirken: 1 måneds varsel til den 1. i en måned.

B. Såfremt fratrædelse skal ske efter 6 måneders ansættelse i folke- kirken: 3 måneders varsel til den 1. i en måned.

C. Opsigelsesvarslet forhøjes med 1 måned for hvert 3. ansættelsesår i folkekirken, dog højst til 6 måneder.

Fra den ansattes side er opsigelsesvarslet 1 måned fra fratrædelse ved en måneds udgang.

Er der aftalt prøvetid er opsigelsesvarslet i denne periode 14 dage fra begge sider.

Gravere kan bringe ansættelsesforholdet til ophør med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang.

8.4.3. Andre kirkefunktionærer.

Omfattes ansættelsesforholdet af funktionærloven eller andre særligt fastsatte regler, udgør opsigelsesvarslet det henholdsvis i funktionærloven eller i de for ansættelsesforholdet gældende særlige regler fastsatte varsel. Hvis ikke, gives et efter ansættelsesforholdets omfang, art og længde passende varsel.

I de første 6 måneder af ansættelsen kan ansættelsesforholdet af begge parter bringes til ophør med 14 dages varsel.

I den resterende del af ansættelsen er varslet 3 måneder fra arbejdsgivers side og 1 måned fra den ansattes side.

8.4.4. Konstituerede og vikarer.

I konstitutionsforhold, der er godkendt af ministeriet, finder reglerne om opsigelsesvarsler for kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, tilsvarende anvendelse.

I vikarforhold gælder det opsigelsesvarsel, der aftales mellem de to parter, og hvis der ikke foreligger nogen aftale herom, gives et efter ansættelsesforholdets omfang, art og længde passende varsel.

Det vil i faste eller ekstraordinær lange vikarforhold være passende, at der fra arbejdsgivers side gives 3 måneders opsigelsesvarsel.

8.5. Prøveansatte tjenestemænd.

I de første 6 måneder af prøveansættelsen kan ansættelsesforholdet af begge parter bringes til ophør med 14 dages varsel.

I den resterende del af prøveansættelsen er varslet 3 måneder fra menighedsrådets side og 1 måned fra den ansattes side.

8.6. Fratrædelsesgodtgørelse.

En kirketjener, kordegn, organist, kirkegårdsleder eller kirkegårdsassistent, der afskediges uansøgt, er berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse på fra 1 til 3 måneders løn, såfremt den pågældende har været ansat på tjenestemandslignende vilkår og beskæftiget i folkekirken uafbrudt de seneste 12 år eller mere.

Såfremt kirkefunktionæren ved fratrædelsen vil være berettiget til understøttelse eller folkepension, skal fratrædelsesgodtgørelse ikke ydes.

Tilsvarende gælder ansatte, der er omfattet af funktionærloven. Derimod har gravere ikke disse rettigheder.

9. Efterindtægt, pension, understøttelse og gruppelivsordning.

Pension eller efterløn til kirke- og kirkegårdsfunktionærer kan kun ydes i form af enten tjenestemandspension (tjenestemænd og deres efterladte), pension fra forsikringsmæssige pensionsordning (visse tjenestemandslignende ansatte og efterladte) eller understøttelse (andre ansatte og deres efterladte).

Der kan indgås aftaler med ansatte om indbetaling af en del af lønnen til kapitalforsikringer eller opsparing i pensionsøjemed.

9.1. Tjenestemænd.

Der tilkommer kirkefunktionærer, der er ansat i tjenestemandsstilling, pension efter reglerne i tjenestemandspensionsloven.

Afgår en tjenestemandsansat kirkefunktionær eller en pensioneret kirkefunktionær ved døden, er hans ægtefælle og børn berettiget til efterindtægt og pension efter samme lovs regler.

Pension og efterindtægt fastsættes ved Kirkeministeriets foranstaltning.

9.2. Ikke-tjenestemænd.

9.2.1. Tjenestemandslignende lønnede.

Der tilkommer visse tjenestemandslignende lønnede kirkefunktionærer, der fratræder på grund af alder eller sygdom pension fra forsikringsmæssig pensionsordning (STK-pension eller CO-II-pension).

Afgår en tjenestemandslignende lønnet kirkefunktionær ved døden er hans ægtefælle og børn berettiget til efterindtægt efter samme regler som de for tjenestemænd gældende og i visse tilfælde ægtefælle- og børnepension fra forsikringsmæssig pensionsordning, jf. ovenfor.

9.2.2. Honorarlønnede kirkefunktionærer.

Afgår en honorarlønnet kirkefunktionær ved døden er hans ægtefælle og børn berettiget til efterindtægt efter samme regler som de for tjenestemænd gældende.

9.3. Understøttelse.

Der kan ved fratræden på grund af alder eller sygdom ydes visse tjenestemandslignende lønnede kirkefunktionærer og honorarlønnede kirkefunktionærer understøttelse.

Understøttelsen kan ydes, når fratrædelse sker efter det fyldte 67. år eller som følge af helbredsbetinget utjenstdygtighed efter mindst 15 års heltidsbeskæftigelse i folkekirken efter det fyldte 30. år. har kirkefunktionæren været deltidsbeskæftiget, kan understøttelse ydes, når beskæftigelsen i løbet af 15 sammenhængende år efter det fyldte 30. år indtil det 70. år sammenlagt svarer til mellem 7 og 15 års fuld tjeneste. Det er en forudsætning, at kirkefunktionæren ikke har haft hovedbeskæftigelse andetsteds.

Understøttelse ydes endvidere til ægtefællen efter en kirkefunktionær, som ved sin død opfylder betingelserne for at opnå understøttelse, eller som oppebar understøttelse. Det er en betingelse, at ægteskabet ikke er indgået på dødslejet, eller efter at kirkefunktionæren var fyldt 60 år eller afgået fra tjenesten.

Under tilsvarende betingelser kan der ydes understøttelse til forældreløse børn.

Understøttelsen fastsættes af stiftsøvrigheden og udredes af fællesfonden.

9.4. Gruppelivsordning.

Gruppelivsdækningen er virksom fra ansættelsen og ophører med udgangen af den måned, hvori den ansatte fylder 67 år. Forsikringssummen udbetales ved den ansattes død, hvis dødsfaldet indtræffer inden udgangen af den måned, hvor den ansatte fylder 67 år.

9.4.1. Tjenestemænd.

For tjenestemandsansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer skal der hver måned indbetales gruppelivspræmie.

9.4.2. Tjenestemandslignende lønnede kirke- og kirkegårdsfunktionærer uden pensionsordning.

For tjenestemandslignende lønnede kirke- og kirkegårdsfunktionærer uden pensionsordning skal der hver måned indbetales gruppelivspræmie, dog er tjenestemandslignende lønnede i organiststillinger, der er klassificeret i lønramme 17-23-29 eller højere ikke omfattet af gruppelivsordning.

9.4.3. Tjenestemandslignende lønnede kirke- og kirkegårdsfunktionærer med pensionsordning.

Der indgår gruppelivsordning i STK-pension, og der skal derfor ikke etableres særskilt gruppelivsordning for ansatte med STK-pensionsordning.

Der skal etableres særskilt gruppelivsordning for ansatte med CO-II pension.

9.4.4. Øvrige.

Der er fastsat regler om STK-pensionsordning og gruppelivsordning for gartnere/gartneriarbejdere og ansatte på kirkegårdskontorerne.

Cirkulæret træder i kraft den 1. april 1993.

Kirkeministeriet, den 10. marts 1993.

P.M.V.

E.B.

Steffen Brunes

/ Anne Sophie Hilbard

fuldmægtig

Kirkeministeriet, j.nr. 218/93

Indholdsfortegnelse

Med henvisningsoversigt til de relevante love, bekendtgørelser, cirkulærer m.v.

De under hvert kapitel anførte numre henviser til den som bilag vedlagte nummererede kronologiske oversigt over gældende regler.

1. Kirkebetjeningens ordning i almindelighed.

  • (87)

2. Ansættelse.

  

     (2, 3, 12, 40, 41, 87, 89)  

     2.1.  Ansættelseskompetence  

           (12, 15, 55, 82)  

     2.2.  Opslag.  

           (45, 54, 55)  

           2.2.1. Opslags bekendtgørelse.  

                  (40, 54, 55)  

           2.2.2. Opslags indhold.  

                  (45, 54, 55)  

           2.2.3. Ansøgningsfrist.  

     2.3.  Ansættelsesbetingelser.  

           2.3.1. Uddannelseskrav m.v.  

                  2.3.1.1. Organiststillinger.  

                           (40, 41)  

                  2.3.1.2. Kirkegårdslederstillinger.  

                           (40)  

                  2.3.1.3. Kirkegårdsassistentstillinger.  

                           (40)  

                  2.3.1.4. Kordegnestillinger.  

                           (40, 51, 111)  

                  2.3.1.5. Graverstillinger.  

                           (66, 67)  

                  2.3.1.6. Kirketjenerstillinger.  

                           (74, 75)  

           2.3.2. Alderskrav.  

                  (40)  

           2.3.3. Helbredsbedømmelse.  

                  (61, 110, 114)  

     2.4.  Prøveansættelse.  

           (9, 40, 44, 54, 55)  

  3. Lønning.  

     (2, 3, 68, 70, 98)  

           3.1.1. Lønning efter lønramme (lønrammestillinger).  

                  (6, 7, 19, 29)  

           3.1.2. Tjenestemænd.  

                  (2, 3, 19, 87, 98, 99)  

           3.1.3. Andre (tjenestemandslignende lønnede).  

                  (6, 7, 32, 33)  

           3.1.4. Klassificering i lønrammesystemet.  

                  (29, 32, 33, 41, 60, 112, 116)  

           3.1.5. Omklassificering.  

                  (29, 41, 56, 64, 112, 116)  

           3.1.6. Kvotafastsættelse.  

                  (16, 29, 32, 33, 41, 112, 116)  

           3.1.7. Tillæg.  

                  (4, 6, 8, 29, 32, 33, 41, 48, 86, 92, 93, 113)  

           3.1.8. Vederlag udover løn.  

                  (4, 6, 7, 29, 32, 33)  

           3.1.9. Lønnens udbetaling.  

                  (1, 3, 29, 32, 33, 103)  

     3.2.  Anden lønningsform.  

           3.2.1. Landsbyorganister og kirkesangere.  

                  (54, 55)  

           3.2.2. Kontorpersonale på kirkegårdskontorer m.m.  

                  (79, 80, 94, 102, 105)  

           3.2.3. Gartnere og gartneriarbejdere.  

                  (101, 104)  

           3.2.4. Gravermedhjælpere m.fl.  

                  (43)  

           3.2.5. Andre.  

                  (43, 47)  

           3.2.6. Lønnens udbetaling.  

                  (54, 55)  

     3.3.  Løn under sygdom.  

           (54, 55)  

           3.3.1. Tjenestemænd og tjenestemandslignende lønnede.  

                  (23, 32, 33)  

           3.3.2. Andre.  

                  (65)  

     3.4.  Løn under fravær på grund af graviditet, barsel og  

           adoption.  

           (54, 55, 96, 97)  

           3.4.1. Tjenestemænd og tjenestemandslignende lønnede.  

                  (32, 33, 59)  

           3.4.2. Andre.  

                  (65, 79, 80 94)  

     3.5.  Løn under indkaldelse til militærtjeneste.  

           (15, 32, 33, 59)  

           3.5.1. Samtlige ansatte.  

                  (15)  

     3.6.  Lønforskud.  

           (3, 98)  

     3.7.  Lønforskrivning.  

           (3, 98)  

  4. Andre ansættelsesvilkår.  

     (2, 3, 30, 32, 33, 47, 54, 55, 82)  

     4.1.  Ferie.  

           (34, 37, 39, 49, 52, 59)  

           4.1.1. Tjenestemænd.  

                  (14, 25, 81)  

           4.1.2. Andre kirkefunktionærer.  

                  (25, 32, 33, 52, 53, 54, 79, 94)  

     4.2.  Fridage.  

           (32, 33, 36, 38, 54, 55, 77, 78, 82)  

     4.3.  Telefongodtgørelse.  

           (21, 42, 53, 54, 55)  

     4.4.  Jubilæumsgratiale.  

           (54, 55, 85)  

     4.5.  Flyttegodtgørelse.  

           (62, 63)  

     4.6.  Tjenestedragt m.v.  

           (11, 50, 73, 83, 84)  

     4.7.  Kontor.  

           (13, 112)  

     4.8.  Efteruddannelse.  

           (46)  

     4.9.  Tavshedspligt.  

           (58, 79, 94)  

     4.10. Tjenestebolig  

           (32, 33)  

     4.11. Tjenestetidsregler.  

           (26, 27, 29, 32, 33, 43, 56, 71)  

     4.12. Tjenestefrihed til varetagelse af organisationsarbejde.  

           (69)  

     4.13. Ombud.  

           (32, 33, 57, 59)  

     4.14. Konstitution (Vikariat).  

           (18, 32, 33)  

  5. Arbejdsforpligtelser.  

     (2, 3, 98)  

     5.1.  Fastsættelse og ændring.  

           (30)  

     5.2.  Tjenstlige forskrifter.  

           (87, 115)  

  6. Forhandlingsret.  

     (2, 3, 24, 32, 33, 87)  

     6.1.  For kirkefunktionæren selv.  

           (24, 87)  

     6.2.  For kirkefunktionærens faglige organisation.  

           (24, 87)  

           6.2.1. Tjenestemænd og tjenestemandslignende lønnede.  

                  (24, 87, 115)  

                  6.2.1.1. Forhandlingsberettigede organisationer.  

                           (24, 32, 33, 87)  

                  6.2.1.2. Løn- og ansættelsesvilkår (aftaler).  

                           (24, 87)  

                  6.2.1.3. Andre forhold (forhandlinger).  

                           (24, 87)  

           6.2.2. Andre kirkefunktionærer.  

                  (54, 55, 82)  

  7. Disciplinære forseelser.  

     (2, 3, 98)  

     7.1.  Tjenestemænd.  

           7.1.1. Suspension og tjenestefritagelse.  

                  (3, 98)  

           7.1.2. Disciplinær forfølgning.  

                  (24)  

     7.2.  Ikke-tjenestemænd.  

           (32, 33)  

  8. Afsked.  

     (2, 3, 32, 33, 40, 54, 55, 82)  

     8.1.  Afskedskompetence.  

           (40, 54, 55, 87)  

     8.2.  Afskedigelsesgrunde.  

           (54, 55)  

           8.2.1. Alder.  

                  (24, 54, 55)  

           8.2.2. Sygdom.  

                  (23, 24, 87)  

           8.2.3. Ansøgning (opsigelse).  

                  (22)  

           8.2.4. Tjenesteforseelse m.v.  

                  (3, 98)  

     8.3.  Afskedigelsens (opsigelsens) form.  

           (3, 22, 98)  

     8.4.  Varsel.  

           (3, 54, 55, 98)  

           8.4.1. Tjenestemænd.  

                  (9)  

           8.4.2. Ansatte på tjenestemandslignende vilkår.  

                  (22)  

           8.4.3. Andre kirkefunktionærer.  

                  (65, 79, 94)  

           8.4.4. Konstituerede og vikarer.  

     8.5.  Prøveansatte tjenestemænd.  

           (9, 22)  

     8.6.  Fratrædelsesgodtgørelse.  

           (22, 65)  

  9. Efterindtægt, pension, understøttelse og gruppelivsordning.  

     (5, 32, 33, 35, 90, 91, 95, 99, 106)  

     9.1.  Tjenestemænd.  

           (5, 17, 28, 99)  

     9.2.  Ikke-tjenestemænd.  

           (10, 90, 91, 95, 106)  

           9.2.1. Tjenestemandslignende lønnede.  

                  (10, 90, 91, 95 105)  

           9.2.2. Honorarlønnede kirkefunktionærer.  

                  (54, 55, 82)  

     9.3.  Understøttelse.  

           (20, 28, 31)  

     9.4.  Gruppelivsordning.  

           (106)  

           9.4.1. Tjenestemænd.  

                  (106)  

           9.4.2. Tjenestemandslignende lønnede kirke- og kirke-  

                  gårdsfunktionærer uden pensionsordning. (106)  

           9.4.3. Tjenestemandslignende lønnede kirke- og kirke-  

                  gårdsfunktionærer med pensionsordning. (106)  

           9.4.4. Øvrige.  

Kronologisk henvisningsoversigt over love, bekendtgørlser, cirkulærer m.v. vedrørende kirkefunktionærer.

1. Cirkulære af 19. maj 1964 om udbetaling af lønninger og honorarer til folkekirkens tjenestemænd og funktionærer.

2. Lov nr. 13 af 18. juni 1969 om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken.

3. Lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

4. Cirkulæreskrivelse af 6. november 1969 om klassificering af tjenestemandsstillinger som kirketjener og kordegn fra 1. juli 1969.

5. Lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension.

6. Cirkulæreskrivelse af 26. november 1969 om fastsættelse af stillingsindhold og aflønning af kordegne og kirketjenere, hvis stilling kan sidestilles med en tjenestemandsstilling.

7. Cirkulæreskrivelse af 30. april 1970 om fastsættelse af stillingsindhold og aflønning af organister, hvis stilling kan sidestilles med en tjenestemandsstilling.

8. Cirkulære af 3. juni 1970 om rådighedstillæg til kirketjenere og kordegne.

9. Bekendtgørelse nr. 465 af 20. oktober 1972 om ansættelse som tjenestemænd på prøve i folkekirken med senere varig ansættelse for øje.

10. Cirkulæreskrivelse af 16. februar 1973 om understøttelse til afgående kirkefunktionærer eller disses enker.

11. Cirkulære af 25. maj 1973 om tjenestedragt for kirkefunktionærer, der er ansat som tjenestemænd eller med tjenestemandslignende løn.

12. Bekendtgørelse nr. 546 af 1. oktober 1973 om bemyndigelse for menighedsrådene til at foretage ansættelse i tjenestemandsstillinger som kirke- og kirkegårdsfunktionær.

13. Cirkulære af 30. maj 1974 om kontorholdsgodtgørelse til kordegne og kirkegårdsledere, der er ansat som tjenestemænd eller med tjenestemandslignende løn.

14. Cirkulæreskrivelse af 16.. januar 1976 om ferieregler ved overgang fra stilling som statstjenestemand til tjenestemandsstilling i folkekirken eller omvendt.

15. Cirkulæreskrivelse af 18. juli 1977 om løn til tjenestemænd m.fl. i staten, folkeskolen og folkekirken under værnepligtstjeneste.

16. Cirkulæreskrivelse af 6. juli 1978 om deltidsbeskæftigelse af kirke- og kirkegårdsfunktionærer.

17. Cirkulæreskrivelse af 30. maj 1979 angående fradrag i pension for tjenestemænd, der afskediges i alderen 60-66 år.

18. Aftale af 7. juli 1979 mellem finansministeren og centralorganisationerne om betaling m.v. til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken under midlertidig tjeneste i højere stilling.

19. Cirkulæreskrivelse af 9. juli 1979 om adgang til at oprette tjenestemandsstillinger som kordegn.

20. Cirkulæreskrivelse af 17. juli 1979 angående opsat understøttelse til kirkegårdsfunktionærer, som fratræder deres stilling i alderen 60-66 år.

21. Aftale af 2. november 1979 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om boligtjenestetelefoner m.v.

22. Cirkulære af 28. december 1979 om opsigelsesvarsler m.m. for kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår.

23. Cirkulære af 30. maj 1980 om forhold i forbindelse med sygdomsforfald m.v. for de ved kirker og kirkegårde ansatte tjenestemænd m.fl.

24. Vejledning af 30. maj 1980 om de for tjenestemænd m.fl. ved folkekirkens kirker og kirkegårde gældende forhandlingsregler.

25. Skrivelse af 15. august 1980 fra Arbejdsmarkedets Feriefond om indførelse af feriegiro.

26. Aftale af 10. september 1980 om højeste arbejdstid for kirkegårdsassistenter.

27. Cirkulære af 14. november 1980 om højeste arbejdstid for kirkegårdsassistenter.

28. Cirkulære af 5. februar 1981 om afholdelse af pensioner og understøttelser til afgående kirkefunktionærer m.fl. af fællesfonden.

29. Cirkulære af 18. marts 1981 om beregning af beskæftigelsesgrad for gravere m.v.

30. Cirkulære af 15. september 1981 om udfærdigelse af regulativ for de ved kirker og kirkegårde ansatte.

31. Vejledning af 10. november 1981 for stiftsøvrighederne vedrørende tillæggelse af understøttelse til ikke-pensionssikret personale i folkekirkens tjeneste samt ægtefælleunderstøttelse m.v.

32. Aftale af 4. december 1981 om løn- og ansættelsesvilkår for stillinger som graver.

33. Cirkulære af 14. december 1981 vedrørende aftale om løn- og ansættelsesvilkår for stillinger som graver.

34. Vejledning af 30. marts 1982 om ferierettigheder for ansatte ved kirker og kirkegårde.

35. Cirkulære af 25. november 1982 om kapitalpensionsordninger for ansatte i folkekirken.

36. Aftale af 1. december 1982 om fridagsregler for tjenestemænd ved folkekirkens kirker og kirkegårde m.fl.

37. Skrivelse af 10. januar 1983 om beregning af feriegodtgørelse, der tilkommer ansatte med ret til ferie med løn.

38. Cirkulære af 10. januar 1983 om fridagsregler for tjenestemænd ved folkekirkens kirker og kirkegårde m.fl.

39. Meddelelse af 24. maj 1983 om beregning af feriegodtgørelse til kirkekasserere.

40. Cirkulære af 30. juni 1983 om fremgangsmåden ved ansættelse i stillinger som kirke- og kirkegårdsfunktionær med tjenestemandsvilkår eller tjenestemandslignende vilkår.

41. Cirkulære af 30. juni 1983 om fastsættelse af lønkvoter for organiststillinger, der klassificeres i tjenestemændenes lønrammesystem.

42. Cirkulære af 30. juni 1983 angående boligtjenestetelefoner m.v. til tjenestemænd m.fl. i folkekirken.

43. Cirkulære af 18. august 1983 om løn- og ansættelsesvilkår for gravermedhjælpere m.fl. (medhjælp for kirketjenere).

44. Vejledning af 24. november 1983 om ansættelse på prøve i tjenestemandsstillinger m.v. som kirke- og kirkegårdsfunktionær.

45. Vejledning af 24. november 1983 med eksempler på, hvorledes stillingsopslag, ansættelsesbrev m.v. kan formuleres.

46. Cirkulære af 14. december 1983 om kirkefunktionærers deltagelse i faglige kurser.

47. Skrivelse af 23. februar 1984 om udarbejdelse af standardregulativer for kirkekorsangere.

48. Skrivelse af 28. marts 1984 vedrørende rådighedstillæg for gravere og kordegne.

49. Bekendtgørelse nr. 124 af 29. marts 1984 om feriegodtgørelse.

50. Skrivelse af 15. juni 1984 vedrørende beklædningsgodtgørelse til kirketjenere, gravere og kirkegårdsledere, der udfører kirketjeneste.

51. Cirkulære af 15. juni 1984 om ansættelse som kordegn i folkekirken.

52. Ferieloven. Lovbekendtgørelse nr. 560 af 13. november 1984.

53. Meddelelse af 16. januar 1985 om regulering af betalingssatserne for boligtjenestetelefoner m.v.

54. Cirkulære af 10. juni 1985 om løn- og ansættelsesforhold for kirkesangere og for organister, der ikke lønnes efter tjenestemændenes lønrammer.

55. Meddelelse af 10. juli 1985 vedrørende cirkulære om løn- og ansættelsesforhold for kirkesangere og for organister, der ikke lønnes efter tjenestemændenes lønrammer.

56. Cirkulære af 6. september 1985 om ændring af visse kirkefunktionærers lønninger m.v.

57. Bekendtgørelse nr. 536 af 25. november 1985 om tjenestefrihed og lønafkortning for tjenestemænd, der varetager ombud og lignende. (+ cirkulærer).

58. Lov nr. 571 af 19. december 1985, forvaltningsloven.

59. Cirkulære af 4. juli 1986 om lønfradrag og lønberegning vedrørende folkekirkens tjenestemænd m.m.

60. Cirkulære af 23. marts 1987 om klassificering af kirkegårdslederstillinger og kirkegårdsassistentstillinger ved folkekirkens kirkegårde.

61. meddelelse af 27. marts 1987 om bortfald af sygdomsrisikobidraget for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

62. Aftale af 29. april 1987 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om flyttegodtgørelse m.v. til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

63. Cirkulære af 12. maj 1987 om flyttegodtgørelse m.v. til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

64. Cirkulære af 19. juni 1987 om ændring af visse kirkefunktionærers lønninger m.v.

65. Funktionærloven. Lovbekendtgørelse nr. 516 af 23. juli 1987.

66. Meddelelse af 24. november 1987 om grunduddannelse for gravere m.fl.

67. Cirkulære af 24. november 1987 om en grunduddannelse for gravere m.fl.

68. Cirkulæreskrivelse af 18. december 1987 om differentierede bidragssatser til arbejdsmarkedets tillægspension.

69. Cirkulæreskrivelse af 22. december 1987 om vilkår for tjenestefrihed til organisationsvalgte kirke- og kirkegårdsfunktionærers varetagelse af organisationsarbejde.

70. Cirkulæreskrivelse af 23. februar 1988 vedrørende optjening af lønanciennitet for deltidsansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer på tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår.

71. Cirkulæreskrivelse af 23. februar 1988 vedrørende deltidsbeskæftigede graveres adgang til at udføre enkeltstående medhjælpsopgaver på andre kirkegårde.

72. Meddelelse af 23. marts 1988 om ændring af graveraftalens § 3, stk. 3.

73. Skrivelse af 28. marts 1988 vedrørende beklædningsgodtgørelse til kirketjenere, gravere og kirkegårdsledere, der udfører kirketjeneste.

74. Meddelelse af 9. maj 1988 om cirkulære om kirketjeneres deltagelse i et erhvervsrengøringskursus.

75. Cirkulære af 9. maj 1988 om kirketjeneres deltagelse i et erhvervsrengøringskursus.

76. Cirkulæreskrivelse af 5. august 1988 vedrørende arbejdstidsnedsættelse pr. 1. september 1988.

77. Meddelelse af 27. januar 1988 vedrørende tilrettelæggelse af friperioder for kvotalønnede organister.

78. Meddelelse af 8. december 1988 vedrørende tilrettelæggelse af friperioder for kvotalønnede organister.

79. Cirkulære af 20. februar 1989 om sekretærhjælp for præster.

80. Skrivelse af 10. marts 1989 vedrørende kontorfunktionærer på kirkegårdskontorerne.

81. Cirkulære af 2. maj 1989 om ferieregler for folkekirkens tjenestemænd.

82. Cirkulære af 2. juni 1989 om ændring af cirkulære af 10. juli 1985 om løn- og ansættelsesforhold for kirkesangere og for organister, der ikke lønnes efter tjenestemændenes lønrammer.

83. Cirkulære af 18. september 1989 om arbejdstøj til gravere og visse kirkegårdsledere.

84. Skrivelse af 22. november 1989 om fortolkning af § 3 i Kirkeministeriets cirkulære af 18. september 1989 om arbejdstøj til gravere og visse kirkegårdsledere.

85. Cirkulære af 9. februar 1990 om jubilæumsgratiale til personale i folkekirkens tjeneste.

86. Meddelelse af 15. maj 1990 om afgørelse o.a. angående graveraftalens § 5.

87. Lov nr. 310 af 16. maj 1990 om ansættelse i stillinger i folkekirken.

88. Cirkulæreskrivelse af 24. august 1990 vedrørende arbejdstidsnedsættelsen pr. 1. september 1990.

89. Cirkulære af 24. august 1990 om arbejdstidsnedsættelse for kirke- og kirkegårdsfunktionærer m.fl. pr. 1. september 1990.

90. Cirkulæreskrivelse af 24. august 1990 om etablering af pensionsordning for visse grupper af ikke-pensionssikret personale i folkekirken (Statsansattes Kartels (STK) overenskomst- og aftaleområde).

91. Meddelelse af 24. august 1990 angående cirkulæreskrivelse om etablering af pensionsordning for visse grupper af ikke-pensionssikret personale i folkekirken (Statsansattes Kartels (STK) overenskomst- og aftaleområde).

92. Aftale af 24. september 1990 mellem Kirkeministeriet og Organisationsdannelsen af CO-II tjenestemænd i Kirkeministeriet.

93. Skrivelse af 18. december 1990 om rådighedstillæg til organister i lønramme 9-14-17 og 14-17-20 med PO-tillæg.

94. Cirkulære af 20. december 1990 om ændring af cirkulære om sekretærhjælp for præster.

95. Cirkulæreskrivelse af 24. juni 1991 om pensionsordning for tjenestemandslignende ansatte i folkekirken under Statstjenestemændenes Centralorganisation II (CO II).

96. Aftale af 5. juli 1991 mellem Finansministeriet og Centralorganisationerne om fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption.

97. Cirkulære af 30. juli 1991 om fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption.

98. Bekendtgørelse nr. 572 af 5. august 1991 af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

99. Bekendtgørelse nr. 573 af 5. august 1991 af lov om tjenestemandspension.

100. Cirkulære af 16. august 1991 om fællesoverenskomst af 24. april 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel (STK-fællesoverenskomst).

101. Cirkulære af 30. august 1991 om organisationsaftale af 21. juni 1991 mellem Finansministeriet og Specialarbejderforbundet i Danmark for gartnere og gartneriarbejdere ved statshaver og bykirkegårde m.v.

102. Cirkulære af 26. august 1991 om organisationsaftale af 29. juli 1991 mellem Finansministeriet og HK/-STAT for kontorfunktionærer m.fl. i staten.

103. Cirkulæreskrivelse af 24. september 1991 om beregning af lønninger til tjenestemandsansatte og tjenestemandslignende lønnede kirkefunktionærer. (FLØS).

104. Skrivelse af 4. oktober 1991 om fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og Sid for gartnere og gartneriarbejdere ved statshaver og bykirkegårde m.v.

105. Skrivelse af 10. oktober 1991 om fællesoverenskomst af 16. august 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK for kontorfunktionærer i statens tjeneste.

106. Cirkulære af 18. november 1991 om ændring af visse kirkefunktionærers lønninger m.v. (bl.a. forhøjelse af STK-pensionsbidrag og etablering af gruppelivsordning).

107. Cirkulære af 20. november 1991 om ændring af cirkulære af 14. december 1991 vedrørende aftale om løn- og ansættelsesvilkår for stillinger som graver.

108. Bekendtgørelse nr. 822 af 16. december 1991 om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag.

109. Orientering af 1. januar 1992 om arbejdsgiverens pligt til at betale dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag.

110. Cirkulære af 7. februar 1992 om helbredsbedømmelse af tjenestemænd m.fl.

111. Bekendtgørelse af 14. februar 1992 om uddannelse af kordegne m.fl.

112. Cirkulære af 24. februar 1992 om oprettelse af stillinger som kordegn.

113. Skrivelse af 25. februar 1992 om forhøjelse af rådighedstillæg til organister i lønramme 9-14-17 med PO-tillæg og lønramme 14-17-20 med PO-tillæg.

114. Cirkulæreskrivelse af 28. februar 1992 om helbredsbedømmelse ved tjenestemandsansættelse som kirke- eller kirkegårdsfunktionær i folkekirken.

115. Lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 25. juni 1992.

116. Cirkulære af 31. juli 1992 om beregning af beskæftigelsesgraden m.v. for stillinger som kirketjenere ved bykirker.

117. Cirkulære af 12. januar 1993 om en tillidsmandsordning for gravere og visse tjenestemænd.

118. De periodisk udsendte cirkulærer om: Regulering af kirkefunktionærers lønninger m.v. Lønning af vikarer ved kirker og kirkegårde.

Officielle noter

Ingen