Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om lov om menighedsråd.


Efter at reglerne om valg til menighedsråd er overført til en særlig lov (nr. 216 af 21. december 1983), er de fleste af de resterende bestemmelser i den nugældende menighedsrådslov samlet i en ny lov, nemlig lov nr. 221 af 16. maj 1984 om menighedsråd, der træder i kraft den 1. december 1984.

Enkelte regler i den hidtil gældende menighedsrådslov er opretholdt indtil videre. Der henvises herom til kirkeministeriets bekendtgørelse af dags dato.

Reglerne i den nye lov svarer i det væsentlige til de hidtil gældende regler om menighedsrådenes funktion. Det har dog været hensigten at gøre reglerne mere overskuelige og dermed lette menighedsrådenes og de øvrige kirkelige instansers arbejdsvilkår. Samtidig er der sigtet imod en styrkelse af menighedsrådenes selvstændighed. De vigtigste ændringer er følgende:

I § 1 er kompetencen til at beslutte, at der skal oprettes fælles menighedsråd for to eller flere sogne eller kirkedistrikter, overført fra biskopperne til menighedsrådene. Dog skal som hidtil et menighedsmøde i hvert af sognene eller distrikterne fremsætte ønske derom.

Ved oprettelse af et nyt sogn eller kirkedistrikt har det hidtil været kirkeministeren, der skulle bestemme, om der skal afholdes nyvalg for den tilbageblivende del af sognet. Denne afgørelse kan nu træffes af menighedsrådet selv.

Hidtil har kun de fast ansatte eller konstituerede præster i pastoratet været medlemmer af menighedsrådet. Efter reglen i § 2 er alle i pastoratet ansatte præster, altså også hjælpepræster, medlemmer. De såkaldte bistandspræster har fået ret til at deltage i rådets møder, men kun med stemmeret, hvis menighedsrådet beslutter det.

I § 2, stk. 3, er det bestemt, at antallet af valgte medlemmer i et menighedsråd for fremtiden skal fastsættes på grundlag af folketallet i menighedsrådskredsen i stedet for som nu efter antallet af folkekirkemedlemmer.

Til de i § 8 nævnte enkeltmandsposter kan der, hvor det skønnes hensigtsmæssigt, vælges personer uden for menighedsrådets midte. Personvalget skal i så fald ikke længere godkendes af provstiudvalget. I stk. 2 er det bestemt, at formanden ikke kan vælges til kasserer eller kirkeværge. Derimod kan formanden vælges til at være den person, der på menighedsrådets vegne giver tjenstlige forskrifter og anvisninger til kirkefunktionærerne.

De hidtidige regel om obligatorisk offentlige møder ved behandlingen af overslag og regnskaber er ved § 11 ændret til at kun at gælde disses endelige behandling.

I § 12 er det nu anført, at menighedsrådet skal fastsætte en forretningsorden. Det bestemmes endvidere, at forretningsordenen skal indeholde en bestemmelse om, at et medlem, der ikke kan deltage i en sags behandling, skal forlade mødelokalet under forhandlingerne og afstemningen.Dette gælder såvel i tilfælde af inhabilitet, jfr. § 13, som i de tilfælde, hvor præsters og kirkefunktionærers deltagelse i forhandling og afstamning er begrænset, jfr. § 14.

I § 13 er det fastslået, at menighedsrådets afgørelse vedrørende et medlems inhabilitet kan indbringes for biskoppen.

§ 14 indeholder som nævnt de særlige bestemmelser om begrænsninger i præsters og kirkefunktionærers adgang til at deltage i forhandling og afstemning i menighedsrådet. Præster kan ikke deltage i forhandling og afstemning i sager om præsteboliger, heller ikke om en anden præstebolig end den, præsten selv bor i. Herom er det i bemærkningerne til lovforslaget anført, at det forudsættes, at præsten får lejlighed til at fremføre sine synspunkter og bidrage med faktiske oplysninger for at tilvejebringe det beslutningsgrundlag, som de øvrige medlemmers forhandling og afstemning baseres på.

For så vidt angår kirkefunktionærer henledes opmærksomheden på, at de efter bestemmelsen ikke kan deltage i forhandling og afstemning i sager om ansættelse af kirkefunktionærer ved samme kirke.

§ 15 er udtryk for et allerede i praksis fastslået princip, som går ud på, at et menighedsråd ikke i forbindelse med udførelse af større arbejder eller leverancer må favorisere rådets egne medlemmer. Stiftsøvrighedens mulighed for at gøre undtagelse fra bestemmelsen om offentlig licitation kan især tænkes anvendt i sager vedrørende restaurering af gamle kirker, hvor hensynet til at kunne anvende sagkyndig arbejdskraft kan veje tungere end de principielle synspunkter, der ligger til grund for hovedreglen.

Til § 16 bemærkes, at den hidtidige lovs krav om, at menighedsrådets forhandlingsprotokol skulle autoriseres af provsten, er bortfaldet. Det vil fremtidig være muligt, hvis menighedsrådet ønsker det, at anvende en protokol med løsbladssystem.

I § 18 er det bestemt, at der skal indkaldes stedfortræder til møder i forbindelse med præsteansættelse, når et medlem er forhindret i at deltage i sådanne møder. Dette gælder uanset årsagen til medlemmets fravær.

I § 21 er det anført, at kirkeværgen ikke kan være medlem af det udvalg, der varetager tilsynet med kirkens og kirkegårdens vedligeholdelse og drift. Bestemmelsen svarer til hidtidig praksis.

I § 23 er det fastsat, at der skal nedsættes et præstegårdsudvalg i pastorater med flere menighedsråd. Der er desuden optaget en bestemmelse om, hvorledes eventuel ueninghed om udvalgets virksomhed og beføjelser skal afgøres. I pastorater med kun eet menighedsråd kan der, hvis rådet ønsker det, nedsættes et præstegårdsudvalg.

Lovens § 26 om menighedsrådenes rådighedsbeløb adskiller sig fra den tilsvarende bestemmelse i § 13, stk. 2, i den hidtil gældende lov på følgende punkter:

1. Der skal for fremtiden ikke af kirkeministeren fastsættes nærmere regler om, til hvilke formål rådighedsbeløbet kan anvendes. Det er ved loven overladt til det enkelte menighedsråd under tilsyn af provstiudvalget at disponere over rådighedsbeløbet inden for lovbestemmelsens rammer. Til grund for menighedsrådets afgørelse af, hvad rådighedsbeløbet agtes anvendt til, må ligge en konkret vurdering af, om de pågældende formål kan antages at virke til fremme af det kirkelige liv i sognet, pastoratet eller kommunen. Der vil således f.eks. ikke af rådighedsbeløbet kunne ydes faste tilskud til arbejdet indenfor de landsdækkende kirkelige organisationer, men derimod nok til enkelte aktiviteter af kirkelig karakter, der forestås af sådanne organisationers lokale afdelinger, Det er en forudsætning, at menighedsrådet skønner, om disse aktiviteter kan være til gavn for de kirkelige liv på stedet.

2. Der skal hvert år af kirkeministeren træffes bestemmelse om eventuel ændring af rådighedsbeløbenes maksimumsbeløb som følge af prisudviklingen.

3. Der er ikke adgang for kirkeministeren til under ganske særlige omstændigheder navnlig hvor det drejer sig om stærkt voksende bymæssig bebyggelse med betydelige kirkelige opgaver uden for de sædvanlige rammer - at tillade, at der anvendes et større rådighedsbeløb end det i henhold til loven fastsatte maksimumsbeløb. Denne bestemmelse har i praksis næsten udelukkende været anvendt til finansiering af midlertidige gudstjenestelokaler og vandrekirker. Udgifter til sådanne midlertidige gudstjenestelokale m.v. kan fremtidig afholdes af kirkekassen uden for rådighedsbeløbet.

Ud over hvad der fremgår af punkt 1-3 adskiller bestemmelserne i § 26 sig ikke fra den hidtidige retstilstand, jfr. dog nedenfor om § 26, stk. 2.

Rådighedsbeløbet skal således som hidtil opføres på kirkekassens overslag med en specificeret angivelse af, hvorledes beløbet agtes anvendt. I forbindelse med behandlingen af kirkekassens overslag tager provstiudvalget stilling til rådighedsbeløbets størrelse efter en konkret vurdering, hvori ikke alene sognets størrelse, men også arten og omfanget af de påtænkte aktiviteter indgår. Endvidere skal provstiudvalget påse, at lovens bestemmelser om, hvad rådighedsbeløbet kan anvendes til, er overholdt. I givet fald kan spørgsmålet om, hvorvidt et bestemt formål kan støttes af rådighedsbeløbet med hjemmel i loven, forelægges for kirkeministeriet.

Rådighedsbeløbet kan foruden til støtte af de kirkelige aktiviteter, der forestås af sognets præst (præster), også anvendes til dækning af udgifter til folkekirkelige aktiviteter, der iværksættes af menighedsrådet.

Tilskud til kirkelige formål af betydning for stiftet som helhed vil kunne ske ved, at der af rådighedsbeløbet ydes et bidrag til stiftsfonden. Herudover kan tilskud til sådanne formål kun ydes på opfordring fra biskoppen eller stiftsøvrigheden i hvert enkelt tilfælde.

Der kan ikke af rådighedsbeløbet ydes støtte til foranstaltninger, hvortil der efter anden lovgivning, f.eks. lov om fritidsundervisning, faktisk ydes tilskud af offentlige midler. Derimod er støtte af rådighedsbeløbet - i modsætning til tidligere - ikke udelukket,blot fordi der i anden lovgivning er mulighed for at yde tilskud, jfr. § 26, stk. 2. § 28, nr. 1) er formuleret lidt anderledes end den tilsvarende bestemmelse i den hidtige lov, men der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring. Menighedsrådets afgørelse om eventuelle ændringer i de faste gudstjenestetider vil som hidtil forudsætte forhandling med sognets præst (præster), pastoratets øvrige menighedsråd og eventuelt tillige provsten af hensyn til de præsterne påhvilende rådighedsforpligtelser. Henlæggelse af faste gudstjenester til hverdage eller aflysning af faste gudstjenester kræver som hidtil biskoppens godkendelse.

Heller ikke bestemmelsen i § 29, stk. 1, nr. 2 betyder nogen realitetsændring i forhold til hidtil gældende ret, idet udtrykket »andre autoriserede ritualer« også sigter på prædiketekster.

I § 33 er der optaget en bestemmelse om, hvem der bindende kan underskrive dokumenter på menighedsrådets vegne. Det vil være hensigtsmæssigt, at den person, der bemyndiges til at underskrive sammen med formanden, vælges på menighedsrådets konstituerende møde.

§ 37 indeholder - med redaktionelle ændringer - den også hidtil gældende bestemmelse om konsekvenserne af et menighedsråds eventuelt ulovlige beslutninger. Medlemmer, der vil frigøre sig for ansvar for en beslutning, som de mener er ulovlig, må stemme imod beslutningsforslaget og bør tillige begære særskilt tilførsel til forhandlingsprotokollen om deres opfattelse.

I øvrigt henvises til lovens kapitel 10 om ikrafttrædelsesbestemmelser, hvoraf det fremgår, at loven træder i kraft den 1. december 1984. Dog finder bestemmelserne i §§ 5-9 og møder, der afholdes af de menighedsråd, der vælges ved det ordinære valg i 1984.

Kirkeministeriets cirkulærer af 15. maj 1973 om menighedsrådenes rådighedsbeløb og af 6. juni 1973 om ændring af gudstjenestetiden ophæves fra den 1. december 1984.

Kirkeministeriet, den 14. september 1984

P.M.V.

MARIA TOPP

/Asger Jørgensen

Officielle noter

Ingen