Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om vielse inden for folkekirken.

(til biskopperne)


Ved lov nr. 256 af 4. juni 1969 om ægteskabs indgåelse og opløsning, der træder i kraft den 1. januar 1970, ophæves lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning samt en række ældre love om ægteskabs indgåelse.

Nærmere bestemmelser om lysning og vielse inden for folkekirken er fastsat i en i henhold til bestemmelserne i den nye ægteskabslov udfærdiget bekendtgørelse nr. 547 af 15. december 1969.

Idet ministeriet herved henleder opmærksomheden på den således stedfundne ændring af lovgivningen, skal man med hensyn til de bestemmelser, som det påhviler præsterne at iagttage, særligt fremhæve følgende:

I. Lysning.

De hidtil gældende bestemmelser om foretagelse af lysning og i visse tilfælde tillige kundgørelse i udlandet forud for ægteskabs indgåelse er bortfaldet. Der er dog fortsat adgang til at foretage lysning ved kundgørelse fra prædikestolen, såfremt det ønskes af parterne. Det er ligeledes overladt til parterne at træffe bestemmelse om, i hvilken kirke lysning i givet fald skal foretages. En præst kan dog som hidtil nægte at foretage lysning i tilfælde, hvor han ikke har pligt til at foretage vielse.

Lysningen bør indeholde oplysning om parternes fulde navn, stilling, bopæl og fødested samt om, at indsigelse mod ægteskabets indgåelse skal fremsættes over for den borgerlige myndighed, jfr. afsnit II.

Om lysning foretages tilførsel til ministerialbøgerne. Af lysningsattesten skal det fremgå, hvor, hvornår og for hvem, der er lyst.

II. Vielse.

Grundlaget for vielse.

Der skal som hidtil af de borgerlige myndigheder foretages en prøvelse af, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt, forinden ægteskab indgås. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages fremtidig af kommunalbestyrelsens formand, i København af borgmesteren for magistratens 1. afdeling.

Den hidtil gældende bestemmelse, hvorefter parterne i visse tilfælde skulle afgive erklæring om, i hvilken tro børnene af ægteskabet skal opdrages, er bortfaldet.

Vielse må normalt ikke foretages, forinden den af den borgerlige myndighed udstedte attest om, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt (prøvelsesattest), er forelagt den for vielsen ansvarlige præst. I visse tilfælde kan en attest fra en myndighed i et af de andre nordiske lande træde i stedet for prøvelsesattesten, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

I modsætning til tidligere er der efter bestemmelsen i lovens § 19, stk. 2, nu adgang til at foretage vielse, selvom prøvelsesattest ikke foreligger, såfremt der på grund af en af parternes sygdom er alvorlig fare for, at en udsættelse af vielsen vil medføre, at denne ikke kan finde sted, hvilket så vidt muligt skal godtgøres ved lægeerklæring. Præsten skal i så fald i det omfang, det efter forholdene må anses for forsvarligt, foretage prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Umiddelbart efter vielsen skal han sende indberetning om denne til vedkommende borgerlige myndighed, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 3. Indberetningen bør indeholde oplysning om, hvorvidt og i hvilket omfang der er foretaget prøvelse af ægteskabsbetingelserne, herunder at parterne har afgivet erklæring om, at der ikke efter lovens §§ 6 og 9 er noget til hinder for ægteskabet.

Vielse må aldrig foretages, såfremt det er præsten bekendt, at ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldt.

Indsigelse mod indgåelse af et ægteskab skal fremsættes over for den borgerlige myndighed, der har prøvet ægteskabsbestingelserne. I tilfælde, hvor der over for prøvelsesmyndigheden fremsættes indsigelse mod indgåelse af et ægteskab, efter at prøvelsesattest er udstedt, er det pålagt prøvelsesmyndigheden - såfremt indsigelsen ikke straks kan afvises - omgående at give meddelelse om indsigelsen til den præst, der ifølge det for prøvelsesmyndigheden oplyste skal foretage vielsen. Er det præsten bekendt, at der er fremsat indsigelse over for prøvelsesmyndigheden, må vielse ikke finde sted, før der af prøvelsesmyndigheden er truffet afgørelse med hensyn til indsigelsen.

Bestemmelserne i lovens § 16, stk. 1, nr. 1, om adgangen til vielse inden for folkekirken og i bekendtgørelsens § 2, stk. 5, om præsters pligt til at foretage vielse svarer til de hidtil gældende regler.

Ønskes vielsen foretaget af en præst, til hvis menighed ingen af parterne hører, må de over for præsten godtgøre, at betingelserne for vielse inden for folkekirken er til stede.

Fremgangsmåden ved vielse.

Vielse skal som hidtil normalt foretages i kirken. Undtagelse herfra gælder i tilfælde, hvor en af parterne på grund af livsfarlig sygdom anmoder om at blive viet på sit sygeleje. I sådant tilfælde skal præsten umiddelbart efter vielsen afgive indberetning om denne til biskoppen, så vidt muligt vedlagt lægeerklæring. Er vielsen foretaget uden forudgående prøvelse af bevislighederne ved de bevisprøvende myndigheder, skal det af indberetningen til beskoppen fremgå, at den i bekendtgørelsens § 2, stk. 3, foreskrevne indberetning er afgivet til vedkommende borgerlige myndighed.

De hidtil gældende bestemmelser om bevilling til vielse i hjemmet er bortfaldet, og det er ifølge bestemmelsen i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, fremtidig overladt til biskoppen, når særlige grunde taler derfor, at meddele tilladelse til, at vielse foretages brudens hjem eller et andet sted, såfremt parterne og præsten er enige derom.

Endvidere er der ved samme bestemmelse åbnet adgang for biskoppen til at meddele stående tilladelse til, at vielse foretages i et til gudstjentslig brug godkendt lokale. Sådan tilladelse kan meddeles samtidig med, at der i henhold til kgl. anordning af 18. juni 1953 meddeles tilladelse til lokalets anvendelse til gudstjenstlig brug, gældende for samme tidsrum som denne tilladelse.

Mindst 2 vidner skal overvære vielsen. Dette gælder også vielser i hjemmet og på sygelejet. Der er intet til hinder for, at parternes slægtninge er vidner. Når parterne udtrykkeligt fremsætter ønske derom, kan den medvirkende kirkebetjening - men ikke præsten - antages som vidner. I dette tilfælde skal vidnerne umiddelbart efter vielsen underskrive i ministerialbogen ved tilførslen om vielsen.

Vielsen foretages i overensstemmelse med et af de autoriserede ritualer for brudevielse. Biskoppen kan som hidtil tillade mindre afvigelser fra ritualerne.

Vielser skal som hovedregel foregå på dansk. Om undtagelse herfra henvises til bestemmelsen i lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m.m. § 20, jfr. kgl. anordning af 3. marts 1948 angående kirkesproget i de sønderjydske landsdele.

Dag og tid for vielsen skal så vidt muligt fastsættes efter parternes ønske.

Om vielsen foretages tilførsel til ministerialbøgerne i overensstemmelse med de herom gældende regler. Derimod skal der fremtidig ikke afgives tilbagemelding til lysningsstedet.

Efter vielsen udleveres uden gebyr en vielsesattest til parterne.

Vielsesattest udfærdiges i henhold til de herom gældende bestemmelser. Man henleder særligt opmærksomheden på, at en kvinde, som tidligere har været gift og ikke fører sit pigenavn, på begæring kan få vielsesattesten udfærdiget lydende alene på pigenavnet.

Parternes fødsels- og dåbsattester (navneattester) og andre dem tilhørende dokumenter, som har været forelagt præsten i anledning af vielsen, skal snarest muligt tilbageleveres parterne. Prøvelsesattesten henlægges i ministerialbogsarkivet.

Vielsesmyndigheden.

I bekendtgørelsens § 4, stk. 1, er det nærmere fastsat, hvilke præster i folkekirken, der er berettiget til at foretage vielse på eget ansvar. Som det fremgår heraf, er den tidligere begrænsning i kaldskapellaners og faste hjælpepræsters adgang til på eget ansvar at foretage vielse bortfaldet, og midlertidige hjælpepræster er nu i denne henseende sidestillet med faste præster.

Bestemmelsen i § 4, stk. 2, hvorefter præster, der kan foretage vielse på eget ansvar, kan bemyndige en i folkekirken præsteviet person til på deres ansvar at foretage en vielse, svarer til den hidtil gældende regel.

III. Kirkelig velsignelse af ægteskab indgået ved borgerlig vielse. Reglerne i bekendtgørelsens § 5, svarer ganske til de tidligere bestemmelser om kirkelig velsignelse af ægteskab indgået ved borgerlig vielse.

IV. Vielse i udlandet.

Efter at der ved lovens § 22 nu er åbnet adgang til, at der kan meddeles danske præster tilladelse til at foretage vielse i udlandet, er der i bekendtgørelse nr. 545 af 13. december 1969 fastsat nærmere bestemmelser om kirkelig vielse i udlandet, af hvilke bestemmelser særligt følgende skal fremhæves:

1. Lysning.

Forud for ægteskabs indgåelse kan der foretages lysning her i landet eller i udlandet, såfremt parterne fremsætter begæring derom.

Lysning foretages i overensstemmelse med de i afsnit I indeholdte bestemmelser.

2. Vielse.

Vielse kan foretages af præster for danske evangelisk-lutherske menigheder i udlandet og af præster i folkekirken i henhold til dertil af kirkeministeren meddelt bemyndigelse, der meddeles enten som en stående bemyndigelse eller som gældende for et enkelt tilfælde.

Sådan bemyndigelse udfærdiges med gyldighed for en stats område og meddeles i almindelighed kun, såfremt vedkommende stat tillægger de i henhold til bemyndigelsen foretagne vielser borgerlig gyldighed.

Bemyndigelsen giver alene adgang til at foretage vielse i tilfælde, hvor mindst en af parterne har dansk statsborgerret og en af dem tilhører folkekirken eller et evangelisk-luthersk trossamfund ude

n for folkekirken.

Vielse må ikke foretages, før der fra en af de i bekendtgørelsens § 4 nævnte myndigheder foreligger attest om, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt (prøvelsesattest). Attesten skal være udstedt inden for de sidste 4 måneder.

3. Registrering.

Er den præst, der foretager vielsen, ansat ved en dansk evangelisk-luthersk menighed i udlandet, for hvilken der føres autoriserede ministerialbøger, foretages tilførsel om vielsen til de pågældende ministerialbøger.

Endvidere skal der i alle tilfælde foretages tilførsel om vielsen til en ved Københavns domkirke ført særlig ministerialbog. Til føreren af den nævnte ministerialbog skal præsten umiddelbart efter vielsen sende meddelelse om denne på en dertil autoriseret blanket, der underskrives af præsten og vidnerne. Når tilførsel har fundet sted, sender ministerialbogsføreren på begæring en af ham underskrevet vielsesattest til præsten til udlevering til parterne.

Umiddelbart efter vielsen udleverer præsten en vielsesattest til parterne. Såfremt tilførsel om vielsen alene foretages til den ved Københavns domkirke førte ministerialbog, udleveres en foreløbig vielsesattest, som er forsynet med påtegning om, at dens gyldighed udløber 1 år efter vielsen. Præsten foranlediger snarest muligt den foreløbige vielsesattest ombyttet med den efter Københavns domkirkes ministerialbog udfærdigede attest.

V. Overgangsbestemmelser m.v.

Vielser efter den 1. januar 1970 kan også finde sted på grundlag af en prøvelsesattest eller en lysningsattest udstedt efter reglerne i §§ 22 og 25 i lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning. Dette gælder dog ikke, hvis der er forløbet mere end 3 uger efter prøvelsesattestens udstedelse eller mere end 3 måneder efter lysningsfristens udløb.

Fra den 1. januar 1970 ophæves:

  • 1) cirkulære nr. 292 af 22. december 1922 om kirkelig vielse m.v.,
  • 2) cirkulære af 8. januar 1925 angående tilføjelser til cirkulære nr. 292 af 22. december 1922,
  • 3) cirkulære nr. 83 af 11. juni 1926 til biskopperne over Haderslev og Ribe stifter angående bortfald af den præsterne i de sønderjydske landsdele påhvilende forpligtelse til at tilstille personregisterførerne kirkebogsudskrift vedrørende stedfundne vielser,
  • 4) cirkulære nr. 132 af 27. september 1927 angående en tilføjelse til cirkulære nr. 292 af 22. december 1922,
  • 5) cirkulære nr. 156 af 23. november 1954 om lysning til ægteskab ved kundgørelse fra prædiekestolen,
  • 6) cirkulære nr. 139 af 22. september 1958 angående ændring i cirkulære nr. 292 af 22. december 1922.

Fra den 1. januar 1970 ophæves ligeledes:

cirkulære nr. 79 af 31. maj 1954 og cirkulære nr. 130 af 30. juni 1969 om ægteskabs indgåelse ved kirkelig vielse, når begge parter eller en af dem er finsk, islandsk, norsk eller svensk statsborger.

Et antal eksemplarer af nærværende cirkulære samt af den nye ægteskabslov og de fornævnte bekendtgørelser vedlægges til fordeling blandt stiftets præster.

Kirkeministeriet, den 15. december 1969.

P. M. V.

E. B.

Arne Truelsen.

Officielle noter

Ingen