Senere ændringer til forskriften
Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om menighedsråd

Herved bekendtgøres lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 469 af 27. juni 1989, med de ændringer, der følger af lov nr. 317 af 6. maj 1992.


Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Der oprettes et menighedsråd for hvert sogn.

Stk. 2. Er der flere kirker i et sogn, og er der til hver kirke henlagt et særskilt distrikt, oprettes et menighedsråd for hvert distrikt.

Stk. 3. Menighedsrådene i et pastorat med to eller flere sogne eller i et sogn med to eller flere kirkedistrikter kan beslutte, at pastoratet eller sognet skal have fælles menighedsråd, når et menighedsmøde, jf. kapitel 8, i hvert af sognene eller distrikterne ønsker det.

Stk. 4. Ved oprettelse af et nyt sogn eller kirkedistrikt kan biskoppen bestemme, at det nye menighedsråd skal oprettes, før sognet eller distriktet er oprettet, og fastsætte, hvilke opgaver rådet skal varetage indtil dette tidspunkt.

Stk. 5. Ved oprettelse af et nyt sogn eller kirkedistrikt kan menighedsrådet for den del af sognet eller distriktet, der bliver tilbage, beslutte, at der skal afholdes nyvalg. Beslutningen skal være truffet, før oprettelsen af det nye sogn eller distrikt træder i kraft.

§ 2. Menighedsrådet består af de præster, der er ansat eller konstitueret i pastoratet, samt mindst seks medlemmer, der vælges efter lov om valg til menighedsråd.

Stk. 2. Præster, som uden at være ansat eller konstitueret i pastoratet yder bistand ved dets betjening, har ret til uden stemmeret at deltage i rådets møder.

Stk. 3. Antallet af valgte medlemmer fastsættes af biskoppen efter folketallet i menighedsrådskredsen på grundlag af den opgørelse af folketallet, der offentliggøres af Danmarks Statistik pr. 1. januar i valgåret. Antallet udgør seks for det første tusinde og yderligere et medlem for hvert påbegyndt tusinde, dog ikke over femten i alt. Har to eller flere sogne eller kirkedistrikter fælles menighedsråd fastsættes antallet af medlemmer efter det samlede folketal og fordeles på de enkelte sogne eller distrikter i forhold til folketallet i hvert af dem. Et sogn eller distrikt skal dog have mindst et medlem.

Stk. 4. Når den kirkelige betjening af et pastorat, der består af flere sogne eller kirkedistrikter, er ordnet således, at betjeningen af et enkelt sogn eller distrikt væsentlig er overdraget til en af præsterne, kan det ved regulativ for ordningen af tjenesteforholdet mellem præsterne bestemmes, at hver af dem skal være medlem af sit menighedsråd.

§ 3. Kirkeministeren kan efter forhandling med biskoppen bestemme, at der oprettes menighedsråd for grupper af personer, der udgør en særlig menighed. Kirkeministeren fastsætter regler for sådanne menighedsråds sammensætning og beføjelser.

§ 4. Hvis en valgmenighed i medfør af lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m.m. benytter en sognemenigheds kirke, er valgmenigheden efter regler, der fastsættes af kirkeministeren, berettiget til at vælge en repræsentant, der tiltræder menighedsrådet. Repræsentanten har kun stemmeret i sager vedrørende den fælles brug af kirken og kirkegården samt ved valget af læge medlemmer af provstiudvalget.

§ 5. Et nyvalgt menighedsråd afholder et konstituerende møde, inden dets funktionsperiode begynder. Det først valgte medlem indkalder til mødet og leder mødet, indtil formanden er valgt. Spørgsmålet, om en kandidat har mistet sin valgbarhed på grund af straf, behandles på dette møde.

§ 6. De nyvalgte medlemmer afgiver på det konstituerende møde en erklæring på ære og samvittighed om at ville udføre det dem betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst. Erklæringen skal kun afgives af medlemmer, der første gang indvælges i et menighedsråd.

Stk. 2. Søndagen efter det første møde bekendtgør præsten fra prædikestolen, hvem der er valgt til medlemmer af menighedsrådet, og hvem der er valgt til menighedsrådets formand.

Kapitel 2

Valg til enkeltmandsposter m.v.

§ 7. Menighedsrådets formand vælges af de valgte medlemmer for et år ad gangen. Valget sker ved hemmelig afstemning.

Stk. 2. Så snart valg af formand har fundet sted, vælges en næstformand til at fungere i formandens forfald. Valget sker efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3. Et medlem af menighedsrådet er pligtig at modtage valg til formand eller næstformand. Et medlem er dog kun pligtig at være formand i 4 år.

Stk. 4. Formanden forbereder menighedsrådets møder og indkalder medlemmerne til disse. Formanden leder forhandlinger og afstemninger og drager omsorg for, at menighedsrådets beslutninger udføres.

§ 8. Menighedsrådet vælger af eller uden for sin midte en kirkeværge og en kasserer. Såfremt kassererforretningerne er knyttet til en af kirkens funktionærstillinger, bortfalder valget af kasserer. Størrelsen af eventuelt honorar til kirkeværgen og kassereren skal godkendes af provstiudvalget. Menighedsrådet kan tegne en kautionsforsikring for kassereren.

Stk. 2. Menighedsrådet vælger af sin midte en sekretær, medmindre sekretærhvervet er knyttet til en af kirkens funktionærstillinger.

Stk. 3. Menighedsrådet vælger af sin midte en person, der bemyndiges til på rådets vegne at give forskrifter og anvisninger til og modtage henvendelser fra kirkefunktionærerne i tjenstlige forhold.

Stk. 4. Menighedsrådet fastsætter en vedtægt for de i stk. 1-3 nævnte personers forretningsområde.

Stk. 5. Formanden kan ikke vælges til kirkeværge eller kasserer.

Stk. 6. En funktionær, der er ansat ved kirken eller kirkegården, kan ikke vælges til at varetage de i stk. 3 nævnte forretninger. Kirketjeneren og funktionærer, der er ansat ved kirkegården, kan ikke vælges til kirkeværge.

Stk. 7. Menighedsrådet vælger af sin midte en person, der bemyndiges til sammen med formanden at underskrive dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispositioner over fast ejendom og optagelse af lån.

§ 9. Meddelelse om valgene sendes til stiftsøvrigheden gennem provsten.

Kapitel 3

Møder m.v.

§ 10. Menighedsrådet træffer beslutning om, når og hvor ordinære møder skal afholdes. Stk. 2. Ekstraordinære møder afholdes, når menighedsrådets formand, en sognepræst eller mindst en tredjedel af medlemmerne ønsker det.

Stk. 3. Flere menighedsråd i et pastorat skal samles til et fælles møde efter anmodning fra

  • 1) en sognepræst,
  • 2) formanden for et af menighedsrådene,
  • 3) et af menighedsrådene eller
  • 4) en tredjedel af medlemmerne i hvert af rådene.

Stk. 4. Fællesmøder indkaldes og ledes af formanden for hovedsognets menighedsråd.

Stk. 5. Ved kirkevisitats kan biskop eller provst beramme møde med menighedsrådet eller dettes valgte medlemmer alene.

§ 11. Den endelige behandling af de kirkelige kassers årlige budget og regnskab sker i offentlige møder. I øvrigt bestemmer rådet selv, i hvilket omfang rådets møder skal være offentlige.

§ 12. Menighedsrådets beslutninger træffes i møder. Menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 2. Menighedsrådet skal fastsætte en forretningsorden. Forretningsordenen skal indeholde en bestemmelse om, at et medlem, der ikke kan deltage i en sags behandling på grund af inhabilitet eller på grund af reglerne i § 14, skal forlade mødelokalet under forhandlingen og afstemningen.

Stk. 3. Er der uenighed i menighedsrådet om forretningsgangen, afgøres spørgsmålet af biskoppen.

§ 13. Menighedsrådet træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at medlemmet er udelukket fra at deltage i menighedsrådets forhandling og afstemning om sagen. Beslutningen kan indbringes for biskoppen.

Stk. 2. Et medlem skal underrette menighedsrådet, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om medlemmets habilitet.

§ 14. Præster kan ikke deltage i forhandling og afstemning i sager vedrørende præsteboliger og i sager, der vedrører en anden præst i pastoratet.

Stk. 2. En kirkefunktionær, der er medlem af menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvori funktionæren er ansat, kan ikke deltage i forhandling og afstemning i sager om ansættelse af kirkefunktionærer og i sager, der angår andre funktionærer ved kirken.

§ 15. Menighedsrådet kan ikke overdrage udførelsen af større arbejder eller leverancer til et medlem af rådet uden efter forudgående licitation. Stiftsøvrigheden kan dog i særlige tilfælde gøre undtagelse fra denne regel.

§ 16. Menighedsrådets beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der ved slutningen af mødet underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sit særstandpunkt kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen.

Kapitel 4

Stedfortrædere

§ 17. En stedfortræder indtræder i menighedsrådet, når et medlem dør eller udtræder af rådet. Ved sin indtræden afgiver stedfortræderen en erklæring som nævnt i § 6, stk. 1.

Stk. 2. Findes der ved et medlems afgang eller forfald, jf. § 18, ingen stedfortræder til at indtræde i medlemmets plads, afgør biskoppen efter indhentet erklæring fra de øvrige medlemmer af rådet, om besættelsen af den ledige plads kan udsættes til næste almindelige valg. Dog skal udfyldningsvalg finde sted, hvis rådets antal af valgte medlemmer er gået ned under halvdelen, medmindre kirkeministeren samtykker i, at det undlades.

§ 18. Når et medlem har forfald, indtræder stedfortræderen midlertidigt i menighedsrådet, hvis det må forventes, at medlemmet er forhindret i at varetage sit hverv i mindst 2 måneder.

Kapitel 5

Ophør af medlemskab for valgte

medlemmer

§ 19. Et medlem, der fraflytter menighedsrådskredsen, eller hvis bopæl er beliggende i en nyoprettet kreds, kan ikke forblive i menighedsrådet. Et medlem har dog ret til at bevare sin plads i menighedsrådet til udløbet af valgperioden, når vedkommende over for rådet afgiver en bindende erklæring herom.

Stk. 2. Et medlem kan kun udtræde af menighedsrådet, hvis rådet giver sit samtykke. Rådets samtykke er dog unødvendigt, hvis en sognebåndsløser, der er indvalgt i rådet, ophører med at have tilknytning til rådet gennem sognebåndsløsning. Hvis menighedsrådet ikke er beslutningsdygtigt, kan tilladelse til at udtræde gives af biskoppen.

Stk. 3. Menighedsrådet afgør, om et medlem skal udelukkes fra rådet. Udelukkelse kan kun finde sted, hvis medlemmet enten mister sin valgbarhed eller vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet.

Stk. 4. Menighedsrådets afgørelse efter stk. 2 og stk. 3 kan indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for kirkeministeren.

§ 20. En sognebåndsløser, der er medlem af menighedsrådet i det sogn, til hvis præst der er løst sognebånd, kan bevare sit medlemskab, selv om den præst, til hvem der er løst sognebånd, fratræder sin stilling eller opsiger sognebåndsløsningen.

Kapitel 6

Udvalg

§ 21. For selvejende kirker nedsætter menighedsrådet et stående udvalg på mindst 3 af menighedsrådets medlemmer. Kirkeværgen kan ikke vælges til medlem af udvalget.

Stk. 2. Udvalget varetager tilsynet med kirkens og kirkegårdens vedligeholdelse og drift, kirkeværgens forretningsførelse samt udførelse af mindre arbejder ved kirke og kirkegård. Menighedsrådet fastsætter i en vedtægt nærmere regler for udvalgets virksomhed og beføjelser.

§ 22. For ikke-selvejende kirker nedsætter menighedsrådet et stående udvalg bestående af en sognepræst og to af dets valgte medlemmer til varetagelse af menighedens interesser med hensyn til kirken, kirkegården m.m. Udvalget skal have lejlighed til at udtale sig om alle større arbejder, der udføres ved kirken eller kirkegården, og har ret til gennem menighedsrådet at henvende sig til de kirkelige tilsynsmyndigheder.

§ 23. Er der flere menighedsråd i et pastorat, nedsættes et stående præstegårdsudvalg. Udvalget består af et lige stort antal medlemmer fra hvert menighedsråd.

Stk. 2. Udvalget varetager tilsynet med præsteembedets faste ejendom. Menighedsrådene fastsætter i en vedtægt nærmere regler for udvalgets virksomhed og beføjelser. Er der ikke enighed mellem rådene om vedtægtens indhold, træffes afgørelsen på et fælles møde ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed afgør biskoppen sagen.

§ 24. Ved valg af medlemmer til udvalg skal forholdstalsvalgmåden anvendes, hvis dette kræves af noget medlem af rådet. De nærmere regler for valgets gennemførelse kan fastsættes af kirkeministeren.

Kapitel 7

Menighedsrådets virksomhed

§ 25. Menighedsrådet deltager efter de derom fastsatte særlige regler i

  • 1) administrationen af kirke og kirkegård,
  • 2) administrationen af kirkens og præsteembedets indtægter og formue,
  • 3) ansættelse i præstestillinger og
  • 4) ansættelse i stillinger ved kirke og kirkegård.
  • 5) valg af stiftsudvalg vedrørende økonomi og valg af stiftsudvalg vedrørende mellemkirkeligt arbejde.

§ 26. Af kirkekassen kan der årligt anvendes et beløb (rådighedsbeløbet) på indtil 96.000 kr. til fremme af det kirkelige liv i sognet, pastoratet eller kommunen eller til kirkelige formål af betydning for stiftet som helhed.

Stk. 2. Rådighedsbeløbet kan ikke bruges til at støtte foranstaltninger, hvortil der efter anden lovgivning ydes tilskud af offentlige midler.

Stk. 3. Kirkeministeren træffer årligt beslutning om eventuelle ændringer af det i stk. 1 nævnte maksimumsbeløb som følge af prisudviklingen.

§ 27. Til fremme af menighedsarbejdet forvalter menighedsrådet gennem kirkekassen, hvad der indkommer ved indsamlinger i kirken. Nærmere regler herom fastsættes af kirkeministeren.

§ 28. Menighedsrådet træffer beslutning om

  • 1) tidspunktet for de faste gudstjenester,
  • 2) hvorvidt konfirmation kun skal afholdes en gang årligt samt om andre forhold vedrørende konfirmation, som ved kgl. anordning henlægges til menighedsrådets afgørelse, og om
  • 3) indførelse af nye autoriserede salmebøger og salmebogstillæg.

§ 29. Præsten skal have menighedsrådets samtykke til, at der

  • 1) ved de faste gudstjenester foretages indsamlinger,
  • 2) ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlinger anvendes en anden autoriseret liturgi eller andre autoriserede ritualer end dem, der hidtil er anvendt i menigheden, og til, at der
  • 3) ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlinger foretages mindre ændringer i liturgi og ritualer eller benyttes andre salmebøger og salmebogstillæg end de autoriserede.

Stk. 2. Til de ændringer, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, kræves tillige biskoppens samtykke.

§ 30. Menighedsrådet skal udtale sig om de spørgsmål, der forelægges det af de kirkelige tilsynsmyndigheder.

Stk. 2. Forinden tilsynsmyndigheden træffer beslutning om spørgsmål, der særlig vedrører en menighedsrådskreds, indhentes en udtalelse fra vedkommende menighedsråd.

Stk. 3. Menighedsrådet kan behandle spørgsmål vedrørende sognemenigheden og henvende sig herom til de kirkelige tilsynsmyndigheder.

§ 31. Præsten er i sin embedsvirksomhed, herunder den private sjælesorg, uafhængig af menighedsrådet.

§ 32. Kirkekassen afholder udgifter i anledning af valg til menighedsråd og udgifter i forbindelse med rådets virksomhed, herunder diæter i særlige tilfælde efter kirkeministerens bestemmelse.

§ 33. Dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispositioner over fast ejendom og optagelse af lån skal underskrives af menighedsrådets formand og en person, der er bemyndiget dertil af menighedsrådet, jf. § 8, stk. 7. Såfremt dispositionen vedrører flere menighedsråd, skal de pågældende dokumenter underskrives af de nævnte repræsentanter for hvert af menighedsrådene.

Kapitel 8

Menighedsmøder

§ 34. Der afholdes menighedsmøde i en menighedsrådskreds,

  • 1) når de kirkelige tilsynsmyndigheder anmoder derom,
  • 2) efter beslutning af menighedsrådets formand,
  • 3) når et flertal af menighedsrådet anmoder derom,
  • 4) når en af præsterne sammen med mindst et valgt medlem anmoder derom,
  • 5) når 25 valgberettigede medlemmer af menigheden skriftligt anmoder derom, eller
  • 6) hvis det i øvrigt er foreskrevet i lovgivningen.

Stk. 2. Menighedsmøder for flere menighedsrådskredse i et pastorat afholdes efter anmodning fra de kirkelige tilsynsmyndigheder eller fra et menighedsråd i pastoratet.

Stk. 3. Menighedsmøder sammenkaldes for en enkelt menighedsrådskreds af menighedsrådets formand, for flere menighedsrådskredse i samme pastorat af formanden for hovedsognets menighedsråd. Formanden fastsætter tid og sted for mødet.

Stk. 4. Bekendtgørelse om afholdelse af menighedsmøde sker efter menighedsrådets bestemmelse på en måde, der sikrer, at så mange som muligt bliver bekendt med mødets afholdelse. I bekendtgørelsen angives, hvilke emner der skal behandles på mødet.

§ 35. Til menighedsmøder har alle medlemmer af folkekirken inden for vedkommende kreds eller kredse adgang. Ved afstemning er kun de valgberettigede medlemmer af menigheden stemmeberettigede.

Stk. 2. Såfremt andet ikke er fastsat ved særlig lovbestemmelse, ledes mødet af en ordstyrer, der vælges af mødedeltagerne. Ordstyreren sørger for, at der udfærdiges et referat af mødet. Om resultatet af mødet indføres en bemærkning i menighedsrådets forhandlingsprotokol, for fælles menighedsmøder i forhandlingsprotokollen for det menighedsråd, hvis formand har sammenkaldt mødet.

Kapitel 9

Tilsyn

§ 36. Tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning varetages af provstiudvalget og stiftsøvrigheden efter de bestemmelser, der er fastsat herom. Tilsyn med menighedsrådenes funktion i øvrigt udøves af biskoppen efter reglerne herom.

§ 37. Har et menighedsråd afholdt uhjemlede udgifter, handlet i strid med lovgivningen eller undladt at udføre en foranstaltning, som det er forpligtet til, træffer stiftsøvrigheden de nødvendige foranstaltninger, herunder eventuelt bestemmelse om tvangsbøder.

Kapitel 9 a

Samarbejde mellem menighedsråd m.v.

§ 37 a. To eller flere menighedsråd kan indgå aftale om samarbejde med henblik på løsning af folkekirkelige anliggender.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om samarbejdet, herunder om tilsyn, optages i en vedtægt, der skal godkendes af kirkeministeren.

Stk. 3. I det omfang samarbejdet gør det ønskeligt, kan der i vedtægten træffes bestemmelse om fravigelse af regler i kapitel 1-9 i denne lov samt reglerne i lov om valg til menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Stk. 4. Når en vedtægt er godkendt, bekendtgøres der i Lovtidende en meddelelse herom. I meddelelsen gives der oplysning om, hvor de berørte sognes beboere kan gøre sig bekendt med vedtægten.

Stk. 5. Aftaler i medfør af stk. 1 kan ophæves, hvis deltagerne er enige herom. Ophævelse kan endvidere ske efter en deltagers anmodning, når kirkeministeren finder rimelig grund dertil.

Stk. 6. Kirkeministeren godkender vilkårene for ophævelse af en aftale og træffer afgørelse i tilfælde af uenighed mellem deltagerne.

Stk. 7. Kirkeministeren kan efter ansøgning fra menighedsrådet tillade de i stk. 3 nævnte fravigelser, hvis det er ønskeligt af hensyn til løsningen af folkekirkelige opgaver i et sogn med over 8000 beboere.

§ 37 b. Til fremme af ordninger i medfør af § 37 a kan kirkeministeren yde tilskud af fællesfonden for 1 år ad gangen. De samlede tilskud kan ikke overstige 1 pct. af landskirkeskatten i det år, for hvilket tilskud ydes.

Kapitel 10

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 38. Loven træder i kraft den 1. december 1984. Bestemmelserne i §§ 5-9 og §§ 21-22 finder dog anvendelse på de konstituerende møder, der afholdes af de menighedsråd, der vælges ved det ordinære valg i 1984.

Stk. 2. Følgende lovbestemmelser ophæves:

  • 1) Lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 15. april 1980, som ændret ved lov nr. 212 af 25. maj 1983, bortset fra § 5, § 13, stk. 1, 2. punktum, § 15, stk. 6, § 27, stk. 4, §§ 33-43 a og § 49.
  • 2) § 4 og § 7, stk. 2, sidste punktum, i lov om kirkers bestyrelse m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 26. juni 1970, og
  • 3) § 10, stk. 2, i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 384 af 25. august 1980.

§ 39. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Lov nr. 222 af 13. april 1988 indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 27. november 1988. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 2, 4 og 5, finder dog anvendelse på de konstituerende møder, der afholdes af de menighedsråd, der vælges ved det ordinære valg i 1988.

Lov nr. 333 af 24. maj 1989 indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lov nr. 317 af 6. maj 1992 indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. maj 1992.

Kirkeministeriet, den 25. juni 1992

Torben Rechendorff

/ Finn Langager Larsen

Officielle noter

Ingen