Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om valgmenigheder. (Valgmenighedsloven)

    VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


Kapitel 1.

Anerkendelse.

     § 1. Medlemmer af folkekirken, der ønsker at danne en særlig menighed inden for folkekirken med en af dem valgt person som præst, har på de i §§ 2-3 nævnte betingelser ret til at få denne valgmenighed anerkendt som led af folkekirken.

     Stk. 2. Anerkendelse af en valgmenighed meddeles af kirkeministeren.

     § 2. Ansøgning om anerkendelse af en valgmenighed og stadfæstelse af dennes præst, jfr. § 14, stk. 1, skal underskrives af 50 personer, der har valgret til menighedsråd.

     Stk. 2. Ansøgningen skal vedlægges erklæring fra en person, der opfylder betingelserne for ansættelse som præst i folkekirken, om, at han er villig til at modtage stadfæstelse som præst for valgmenigheden. Er han allerede ansat som præst i folkekirken, skal han tillige erklære sig villig til at fratræde denne stilling.

     § 3. Det er en betingelse for anerkendelsen, at valgmenigheden har en kirke eller en kirkesal, der opfylder kravene efter § 11, stk. 2, eller har adgang til at benytte en kirke jfr. stk. 2 og 3.

     Stk. 2. En valgmenighed kan anerkendes, hvis biskoppen efter anmodning fra 10 af ansøgerne, der bor i samme sogn eller sognedistrikt, har afgivet erklæring om, at valgmenighedens brug af den kirke, hvortil de hører, ikke vil hindre sogne- eller distriktsmenighedens brug af denne.

     Stk. 3. Taler forholdene derfor, kan en valgmenighed anerkendes, hvis biskoppen har godkendt en overenskomst mellem valgmenigheden og et trossamfund uden for folkekirken om benyttelse af en kirke, der tilhører trossamfundet, jfr. § 11, stk. 3.

Kapitel 2.

Organisation m. v.

     § 4. En valgmenighed står under tilsyn af provsten for det provsti, hvor valgmenigheden har sit hjemsted, jfr. § 7, og af stiftets biskop samt under overtilsyn af kirkeministeriet.

     § 5. Valgmenighedens vedtægter, der bl.a. skal indeholde regler om valg af bestyrelse samt af formand og næstformand, fastsættes af menigheden og godkendes af biskoppen. Provsten og biskoppen skal underrettes om, hvem der er formand og næstformand for valgmenighedens bestyrelse.

     § 6. Valgmenigheden fører en fortegnelse over menighedens medlemmer og sender meddelelse til kirkelige og borgerlige myndigheder om ind- og udtrædelse af medlemmer. Regler herom fastsættes af kirkeministeren.

     § 7. Valgmenighedens bestyrelse skal meddele kirkeministeriet, hvor menigheden har sit hjemsted.

     § 8. Valgmenighedens udgifter afholdes af menighedens medlemmer.

     § 9. Valgmenighedens bestyrelse tilrettelægger kirkebetjeningen og fastsætter de ansattes lønning og øvrige ansættelsesvilkår.

     § 10. Ved valgmenighedens gudstjenester kan der indsamles til samme formål, hvortil indsamling er tilladt ved folkekirkens andre gudstjenester.

     Stk. 2. Valgmenigheden skal føre kontrol med indsamlede midler. Regler herom optages i menighedens vedtægter, jfr. § 5.

Kapitel 3.

Kirker og kirkegårde.

     § 11. Inden valgmenighedens kirke eller kirkesal, jfr. § 3, stk. 1, tages i brug, skal den indvies efter reglerne om indvielse af folkekirkens kirker. Biskoppen kan tillade fravigelse fra reglerne.

     Stk. 2. Inden indvielsen skal det ved et provstesyn være konstateret, at kirken eller kirkesalen er i forsvarlig stand og forsynet med alt, hvad der kræves til afholdelse af gudstjeneste og udførelse af kirkelige handlinger.

     Stk. 3. Inden den i § 3, stk. 3, nævnte overenskomst godkendes, skal det ved en af biskoppen foranlediget besigtigelse være konstateret, at kirken opfylder kravene efter stk. 2.

     § 12. En valgmenighed kan med kirkeministerens tilladelse anlægge kirkegård til brug for valgmenighedens medlemmer.

     Stk. 2. Inden tilladelse gives, skal valgmenigheden stille sikkerhed for kirkegårdens fortsatte vedligeholdelse i tilfælde af menighedens opløsning. Størrelsen og arten af sikkerheden fastsættes af kirkeministeren.

     Stk. 3. Kirkegården skal indvies, inden den tages i brug.

     § 13. Medlemmer af valgmenigheden har ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn, hvor de bor, selv om den valgmenighed, de tilhører, har egen kirkegård i sognet.

Kapitel 4.

Præster.

     § 14. Det af valgmenigheden foretagne valg af præst stadfæstes af kirkeministeren efter ansøgning fra menighedens bestyrelse, jfr. dog herved § 2, stk. 1.

     Stk. 2. Det er en betingelse for stadfæstelsen, at den af menigheden valgte person opfylder betingelserne for ansættelse som præst i folkekirken, og at han, såfremt han allerede er ansat som præst i folkekirken, fratræder denne stilling.

     § 15. Den, der er stadfæstet som præst for en valgmenighed, skal modtage præstevielse, såfremt han ikke allerede er præsteviet, og have kollats af stiftets biskop.

     § 16. Inden valgmenighedens præst tiltræder, skal han skriftligt erklære samvittighedsfuldt at ville efterkomme de regler, der gælder for folkekirken, og de regler, der særligt gælder for valgmenigheder.

     § 17. Efter ansøgning fra valgmenighedens bestyrelse og præst kan kirkeministeren stadfæste en person som medhjælper hos valgmenighedens præst, såfremt han opfylder kravene efter § 14, stk. 2.

     Stk. 2. Medhjælperen skal præstevies og have kollats som i § 15 anført og afgive den i § 16 nævnte skriftlige erklæring.

     Stk. 3. Medhjælperen udfører kirkelige handlinger på valgmenighedspræstens ansvar.

     § 18. Dør en valgmenighedspræst, eller fratræder han sin stilling, skal valgmenighedens bestyrelse omgående gennem provsten og biskoppen afgive indberetning herom til ministeriet.

     Stk. 2. Ønskes valgmenighedens anerkendelse opretholdt, skal bestyrelsen snarest muligt tage skridt til, at den ledige præstestilling besættes på ny.

     Stk. 3. Efter bestyrelsens indstilling kan præstegerningen under ledighed i præstestillingen med biskoppens tilladelse udføres af en præst i folkekirken eller en anden, der er præsteviet i folkekirken.

     Stk. 4. Tilbagekaldes valgmenighedens anerkendelse, jfr. § 21, tilbagekaldes tillige præstens stadfæstelse.

Kapitel 5.

Kirkebøger.

     § 19. Valgmenighedens præst fører kirkebog over de kirkelige handlinger, han foretager, efter de regler, der gælder for førelse af folkekirkens ministerialbøger. Kontraministerialbog føres dog kun over de konfirmationer, han foretager.

     Stk. 2. Provsten autoriserer kirkebøgerne og fører tilsyn med deres førelse efter de regler, der gælder for folkekirkens ministerialbøger.

     Stk. 3. Valgmenighedens præst afgiver meddelelser m.v. i forbindelse med kirkebogsføringen efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

     Stk. 4. Attester efter valgmenighedens kirkebog udstedes efter de regler, der gælder for udstedelse af attester efter folkekirkens ministerialbøger.

     § 20. Tilbagekaldes valgmenighedens anerkendelse, afleveres kirkebøgerne med arkivmateriale til sognepræsten i det sogn, hvor valgmenigheden har haft sit hjemsted.

     Stk. 2. Udskrevne kirkebøger afleveres til landsarkivet efter de regler, der gælder for folkekirkens ministerialbøger.

Kapitel 6.

Tilbagekaldelse af anerkendelse.

     § 21. En valgmenigheds anerkendelse tilbagekaldes, når bestyrelsen fremsætter begæring herom.

     Stk. 2. Er betingelserne for valgmenighedens anerkendelse ikke længere til stede, eller overholder menigheden eller dens præst ikke de regler, der gælder for menigheden, kan anerkendelsen tilbagekaldes.

     Stk. 3. Hvis den kirkelige betjening af valgmenighedens medlemmer efter biskoppens skøn ikke varetages på forsvarlig måde, kan han efter forudgående forhandling med valgmenighedens bestyrelse over for kirkeministeren stille forslag om, at menighedens anerkendelse tilbagekaldes.

Kapitel 7.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

     § 22. Loven træder i kraft den 1. juli 1972.

     Stk. 2. Lov nr. 88 af 15. maj 1903 om valgmenigheder ophæves.

     Stk. 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg slot, den 24. maj 1972.

Under vor Kongelige Hånd og Segl.

MARGRETHE R.

Dorte Bennedsen.

Officielle noter

Ingen