Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


Kapitel I

Formål

§ 1. Denne lov har til formål

  • 1) at virke til, at folkekirkens kirkebygninger danner den bedst mulige ramme om menighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger og andre kirkelige aktiviteter,
  • 2) at sørge for, at der er tilstrækkelig plads til begravelser på folkekirkens kirkegårde, og at disse fungerer som værdige og vel vedligeholdte begravelsespladser, og
  • 3) at sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde.

Kapitel II

Kirkebygninger

§ 2. Opførelse af kirker samt kirkers udvidelse, ombygning eller nedbrydning skal godkendes af kirkeministeren.

Stk. 2. Forinden en ny kirke indvies, skal der afholdes et afleveringssyn efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

§ 3. Menighedsrådet sørger for vedligeholdelse af kirken og dens inventar og udsmykning.

Stk. 2. Nærmere regler herom samt om nyanskaffelse af inventar m.v. fastsættes af kirkeministeren.

§ 4. Restaurering af kalkmalerier samt maling og reparation af inventar, der er over 50 år gammelt, må kun ske i henhold til et forslag, der er tilvejebragt gennem nationalmuseet og godkendt af stiftsøvrigheden.

Stk. 2. Fremkommer der hidtil ukendte kalkmalerier, skal dette straks indberettes til nationalmuseet.

§ 5. Kirken med inventar og andet løsøre skal være brandforsikret til den fulde værdi. Kirkeministeren kan tillade, at der gøres undtagelse herfra.

Stk. 2. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om brandsikring af kirker.

Stk. 3. Kirkens hellige kar m.v. skal holdes forsikret mod indbrudstyveri.

§ 6. Kister, som findes i kirken, herunder i gravkapeller eller i gravkældre, må kun fjernes og nedsættes på kirkegården, hvis kirkeministeren tillader det. Om fornødent skal de pårørende gennem statstidende opfordres med 12 ugers varsel til at fremkomme med eventuelle indsigelser. Når fristen er udløbet, uden at der er fremkommet indsigelser, kan kirkeministeren tillade fjernelse og nedsættelse på kirkegården.

§ 7. Ved enhver kirke skal der være en af provsten autoriseret protokol. Nærmere regler om protokollens førelse fastsættes af kirkeministeren.

§ 8. De kgl. bygningsinspektører, nationalmuseet og akademiet for de skønne kunster yder kirkeministeriet og stiftsøvrighederne sagkyndig bistand i forhold, der vedrører kirker og kirkegårde.

Stk. 2. Kirkeministeren kan udpege særligt sagkyndige til at rådgive i spørgsmål om varmeanlæg, orgler, klokker og andre forhold, hvor vejledning skønnes ønskelig.

Kapitel III

Kirkegårde

§ 9. Menighedsrådet sørger for, at kirkegården vedligeholdes, og at der er tilstrækkelig begravelsesplads for sognets beboere.

§ 10. Jord til kirkegårdens udvidelse eller til anlæg af nye kirkegårde eller hjælpekirkegårde, herunder også anlæg af kirkegårde for valgmeningheder med egen kirke, samt arealer til parkering, adgangsveje m.v. kan erhverves ved ekspropriation, der anordnes af kirkeministeren efter de i forordning af 23. april 1845 givne regler.

§ 11. Anlæggelse af nye kirkegårde og kirkegårdsudvidelser skal godkendes af kirkeministeren.

Stk. 2. Kirkeministeren kan dog bestemme, at mindre kirkegårdsudvidelser ikke skal godkendes af ministeren.

Stk. 3. Regler om kirkegårdes indhegning, indretning, beplantning, vedligeholdelse og udvidelse samt om opførelse af bygninger til brug for kirken eller kirkegården fastsættes af kirkeministeren.

Stk. 4. Offentlig vej eller gangsti må ikke anlægges over kirkegården.

§ 12. Ved enhver kirkegård skal der være en af stiftsøvrigheden godkendt vedtægt for orden på kirkegården og dennes benyttelse, en af provsten autoriseret kirkegårdsprotokol samt et kort over kirkegården.

Stk. 2. Vedtægten skal blandt andet indeholde bestemmelser om gravstedernes størrelse og om fredningstidens længde samt takstbestemmelser vedrørende erhvervelse, fornyelse og vedligeholdelse af gravsteder.

§ 13. Fredningstiden er den periode, i hvilken et gravsted ikke kan nedlægges, jfr. § 17, stk. 1.

Stk. 2. Fredningstiden for et gravsted er mindst 20 år, men kan i vedtægten fastsættes til en længere periode. For børnegrave kan der i vedtægten fastsættes en kortere fredningstid. For nedgravede askeurner er fredningstiden mindst 10 år.

§ 14. Sognets beboere har ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn, hvor de bor. For personer, der ikke tilhører folkekirken, gælder dette dog ikke, hvis der i sognet findes en kommunal begravelsesplads eller en begravelsesplads for det trossamfund, som de tilhører.

Stk. 2. Udensognsboende, der enten har ægtefælle, forældre eller børn begravet på kirkegården, eller som på særlig måde har været knyttet til sognet, ligestilles med indensognsboende.

Stk. 3. Hvor pladsforholdene tillader det, kan det i vedtægten bestemmes, at også andre udensognsboende end de i stk. 2 nævnte skal have adgang til at blive begravet på kirkegården.

§ 15. Retten til udlægning af et gravsted i medfør af § 14, stk. 1 og stk. 2, omfatter erhvervelse af brugsret for en fredningsperiode til et gravsted med en gravplads, hvis der er efterlevende ægtefælde dog med to gravpladser. Dette gælder også i tilfælde, hvor der uden vederlag udlægges gravsted for en ubemidlet afdød, jfr. § 16.

Stk. 2. Det kan i vedtægten bestemmes, at der mod betaling kan erhverves brugsret til et gravsted for mere end en fredningsperiode, og at et gravsted mod betaling kan udlægges med flere pladser end nævnt i stk. 1.

§ 16. Der skal altid være adgang for ubemidlede til at få et gravsted udlagt uden vederlag. Sådanne gravsteder må ikke henlægges til en særlig afdeling på kirkegården.

§ 17. Et gravsted kan ikke nedlægges, forinden fredningstiden efter den seneste begravelse i gravstedet er udløbet.

Stk. 2. Hvis den, der har brugsret til et gravsted, ikke sørger for, at det holdes i sømmelig stand, kan det ryddes og besås med græs eller gruslægges i resten af den periode, for hvilken brugsretten er erhvervet (brugsperioden), jfr. dog § 18. Gravminder skal dog opbevares indtil brugsperiodens udløb.

Stk. 3. Når brugsretten til et gravsted udløber, kan den kræves fornyet mod betaling af et i vedtægten herfor fastsat vederlag, jfr. dog § 18.

§ 18. Til gennemførelse af en af provstiudvalget godkendt reguleringsplan for kirkegården kan et gravsted inddrages helt eller delvis, når fredningstiden efter den seneste begravelse er udløbet.

Stk. 2. Retten til at foretage yderligere begravelse i et gravsted, der er omfattet af en godkendt reguleringsplan, ophører, når der er forløbet en fredningsperiode efter den senest forud for planens godkendelse foretagne begravelse, uanset om brugsretten til gravstedet måtte være erhvervet for et længere tidsrum.

§ 19. Til hel eller delvis nedlæggelse af en kirkegård kræves kirkeministerens tilladelse.

Kapitel IV

Registrering af gravminder

§ 20. Gravminder, der bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og kvinder, eller som i øvrigt af kunstneriske, kulturhistoriske eller andre grunde må anses for særlig bevaringsværdige, skal registreres.

§ 21. Registreringen foretages særskilt for hver kirkegård af det i § 26 nævnte syn.

Stk. 2. Til brug ved registreringen udarbejder menighedsrådet og en af vedkommende museumsråd udpeget sagkyndig et forslag, der fremsendes til provsten.

Stk. 3. For kirkegårde, der ikke er undergivet syn i henhold til § 26, foretages registreringen af nationalmuseet. Det stedlige museum medvirker ved registreringen efter aftale med nationalmuseet. Registreringen sker i samarbejde med kirkegårdsbestyrelsen. Nationalmuseets afgørelse kan påklages til kirkeministeren.

Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om registreringen.

§ 22. Menighedsrådet eller kirkegårdsbestyrelsen, jfr. § 21, stk. 3, må ikke fjerne registrerede gravminder fra kirkegården.

Stk. 2. Kirkeministeren kan tillade, at registrerede gravminder anbringes andre steder end på kirkegården.

Kapitel V

Tilsyn

§ 23. Menighedsrådet har det daglige tilsyn med kirken og kirkegården.

§ 24. Hvert år inden 1. oktober skal menighedsrådet sammen med en bygningskyndig foretage syn over kirken og kirkegården.

§ 25. Om synsforretningen foretages tilførsel til kirkens protokol. En udskrift af denne indsendes til provstiudvalget, der afgør, hvad der videre skal foretages.

§ 26. Provsten og en bygningskyndig person, der er valgt af provstiudvalget, deltager med ikke over 3 års mellemrum i det syn, der er nævnt i § 24. Dette ledes da af provsten, der fastsætter datoen for synet og indkalder menighedsrådet til deltagelse i synet. Forretningen indføres i en for hele provstiet fælles synsprotokol og i kirkens protokol. Provsten sender en udskrift af forretningen til provstiudvalget, der afgør, hvad der videre skal foretages.

§ 27. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om afholdelse af de i §§ 24-26 nævnte synsforretninger.

§ 28. Provstiudvalget fastsætter en frist for afhjælpning af de mangler, der er udsat ved synet.

Stk. 2. Provsten kan foranledige, at udførelsen af synsudsatte arbejder kontrolleres ved et ekstraordinært syn, jfr. § 31.

§ 29. Inden en måned efter, at menighedsrådet har modtaget meddelelse om provstiudvalgets afgørelse i henhold til §§ 25 og 26, dog senest inden udløbet af den af provstiudvalget fastsatte frist for manglernes afhjælpning, kan afgørelsen af menighedsrådet indbringes for kirkeministeren.

§ 30. Spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til synsforretningen er pålagt kirken noget som ikke lovligt kan pålægges den, kan af menighedsrådet indbringes for domstolene ved sagsanlæg inden to måneder efter, at menighedsrådet har modtaget meddelelse om afgørelsen.

§ 31. Kirkeministeren, stiftsøvrigheden eller provsten kan foranledige, at der afholdes et ekstraordinært syn efter reglerne i § 26.

§ 32. Bestemmelser om ydelse af vederlag, diæter og befordringsgodtgørelse til deltagere i synsforretninger fastsættes af kirkeministeren.

Kapitel VI

Særligt tilsyn

§ 33. Kirkeministeren kan bestemme, at særlig bevaringsværdige kirkebygninger henlægges under et særligt kirkesyn bestående af 3 af ministeren udpegede personer med arkitektonisk og arkæologisk sagkundskab.

§ 34. Særligt kirkesyn afholdes med et eller flere års mellemrum efter kirkeministerens bestemmelse.

§ 35. Tilsynet omfatter navnlig kirkebygningen som bygningsmindesmærke, kirkens umiddelbare omgivelser samt løsøre og andet tilbehør af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk interesse.

§ 36. Provstesynet og en eller flere repræsentanter for menighedsrådet skal være til stede ved disse synsforretninger, men deltager ikke i kirkesynets afgørelser.

Stk. 2. Forretningen indføres i det særlige kirkesyns protokol, provstiets synsprotokol og kirkens protokol.

Stk. 3. En udskrift af det særlige kirkesyns protokol sendes til kirkeministeren, der afgør, hvad der videre skal foretages.

§ 37. Ved hovedistandsættelse eller større udvidelse af en kirke kan kirkeministeren nedsætte et særligt syn bestående af 3 sagkyndige personer. Synets beføjelser fastsættes af kirkeministeren i hvert enkelt tilfælde.

§ 38. Bestemmelser om ydelse af vederlag, diæter og befordringsgodtgørelse i forbindelse med afholdelse af særlige syn fastsættes af kirkeministeren.

Kapitel VII

Udgifternes afholdelse

§ 39. Udgifter vedrørende registrering af gravminder (kapitel IV) og tilsyn (kapitel V) afholdes af kirkekassen, jfr. dog § 40.

§ 40. Af fællesfonden afholdes:

  • 1) Udgifter til den i § 8, stk. 2, nævnte rådgivning.
  • 2) Udgifter vedrørende de i kapitel VI nævnte særlige syn. Udgifter vedrørende provstesynets og menighedsrådets deltagelse afholdes dog af kirkekassen.
  • 3) Udgifter til den i § 21, stk. 2, nævnte sagkyndige medvirken og til den i § 21, stk. 3, nævnte registrering.

Kapitel VIII

Ikke-selvejende kirker

§ 41. Opgaver og beføjelser, der ved denne lov er henlagt til menighedsrådet, varetages ved kirker, der ikke er selvejende, af den, der ejer kirken, eller den, der ejer afløsningssummen for kirketienden, der ligeledes afholder de udgifter, som påhviler kirkekassen, jfr. dog §§ 43 og 44.

§ 42. Det udvalg, der er nævnt i § 22 i lov om menighedsråd, skal være til stede ved syn over kirken og kirkegården, jfr. § 24, § 26 og § 33.

§ 43. Af kirkekassen kan afholdes udgifter til:

  • 1) anskaffelse af orgel eller harmonium,
  • 2) installation af elektrisk belysning,
  • 3) anskaffelse af lysekroner og andre mere bekostelige belysningslegemer,
  • 4) anskaffelse af høreanlæg og
  • 5) opvarmning af kirken.

§ 44. Kirkeministeren kan tillade, at der af kirkekassen ydes tilskud til kirkegårdens drift.

Kapitel IX

Særlige bestemmelser

§ 45. Loven gælder for valgmenigheders kirker og kirkegårde med de fravigelser, som måtte blive fastsat af kirkeministeren.

§ 46. På kirkegårde, som bestyres af et særligt begravelsesvæsen i henhold til tilladelse fra kirkeministeren efter de særlige regler herom, kommer loven til anvendelse med de fravigelser, der indeholdes i den for disse kirkegårdes bestyrelse af kirkeministeren stadfæstede vedtægt.

§ 47. En kirkegårdsbestyrelse kan ikke modsætte sig, at krigsdøde begraves på kirkegården, såfremt der er disponibel gravplads. Er dette ikke tilfældet kan det fornødne areal tilvejebringes ved ekspropriation. Beslutningen herom træffes af kommunalbestyrelsen efter indhentet erklæring fra embedslægen.

Kapitel X

Ikrafttrædelse m.m.

§ 48. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.

Stk. 2. Samtidig ophæves:

1. lov nr. 103 af 8. maj 1908 om sognekirkers udvidelse,

2. lov om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 455 af 23. september 1947,

3. kongelig anordning nr. 136 af 11. april 1953 om vedligeholdelse af og tilsyn med kirkebygninger m.v.,

4. kongelig anordning nr. 143 af 20. april 1953 om kirkegårde.

§ 49. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg slot, den 22. maj 1986

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Mette Madsen

Officielle noter

Ingen