Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om valg til menighedsråd

    VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


§ 1

I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 12. februar 1988, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, affattes således:

     »Stk. 2. Ordinære valg foregår den 2. tirsdag i november måned.«

2. § 2 affattes således:

     » § 2. Valgret har ethvert medlem af folkekirken, der er fyldt 18 år og har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl i riget uafbrudt i et år forud for valgdagen.

     Stk. 2. Valgmenighedsmedlemmer har ikke valgret til menighedsråd.

     Stk. 3. Personer, der er umyndiggjort med retsvirkning her i landet, har ikke valgret.«

3. § 3 affattes således:

     » § 3. Valgbar er enhver, som opfylder betingelserne i § 2 for valgret.

     Stk. 2. Præster ansat i folkekirken er ikke valgbare.

     Stk. 3. Den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af et menighedsråd, er ikke valgbar. Med straf sidestilles foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70.

     Stk. 4. En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed, når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen eller foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel på over 6 måneder, eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse.

     Stk. 5. Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske uanset indsigelse om manglende valgbarhed på grund af straf.

     Stk. 6. Gør et medlem af det nyvalgte menighedsråd gældende, at en kandidat på grund af straf ikke er valgbar, afgør menighedsrådet valgbarhedsspørgsmålet.

     Stk. 7. Indsigelse mod en valgt kandidats valgbarhed på grund af straf skal fremsættes på menighedsrådets konstituerende møde, jf. lov om menighedsråd § 5.

     Stk. 8. Indsigelse mod en stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal fremsættes på det første møde i menighedsrådet, som stedfortræderen er indkaldt til.

     Stk. 9. Bliver et medlem af menighedsrådet straffet, afgør menighedsrådet, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed.

     Stk. 10. Menighedsrådets afgørelser efter stk. 6 og 9 kan indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for kirkeministeren.

     Stk. 11. Anke af en afgørelse i medfør af stk. 6 og 9 har opsættende virkning. Anke kan ikke finde sted senere end 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt klageren.«

4. § 5 affattes således:

     » § 5. En sognebåndsløser skal i forbindelse med sognebåndsløsningen vælge, om han eller hun vil udøve valgret i den menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløseren bor, eller i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat. Sognebåndsløseren er kun valgbar i den menighedsrådskreds, hvor valgretten udøves.

     Stk. 2. Dersom valgretten ønskes udøvet i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat, skal der i forbindelse med sognebåndsløsningen gives meddelelse herom. Hvis sognebåndsløserpræsten er ansat i flere menighedsrådskredse, skal sognebåndsløseren tillige meddele, i hvilken af disse menighedsrådskredse valgret ønskes udøvet. Hvis meddelelse ikke gives, udøver sognebåndsløseren sin valgret i bopælssognet.

     Stk. 3. Det trufne valg er bindende, så længe sognebåndsløsningen består. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for sognebåndsløseres optagelse på valglisten.

     Stk. 4. Tilsvarende regler gælder for personer, der i henhold til andre bestemmelser er henvist til en særlig menighed.

     Stk. 5. Præster har kun valgret i den menighedsrådskreds, hvor de er ansat. Præster, der er ansat i flere menighedsrådskredse, kan vælge, i hvilken kreds de vil udøve deres valgret.«

5. § 6 affattes således:

     » § 6. Valget forberedes og ledes i hver valgkreds af en valgbestyrelse, der består af 3 medlemmer valgt efter forholdstal af og blandt menighedsrådets medlemmer. Deles en menighedsrådskreds, vælger det hidtidige menighedsråd valgbestyrelsen for den nyoprettede kreds blandt dennes valgberettigede beboere.

     Stk. 2. Menighedsrådet vælger valgbestyrelsens formand blandt dens medlemmer.

     Stk. 3. Valgbestyrelsens afgørelser kan indbringes for biskoppen.«

6. § 12 stk. 2, affattes således:

     »Stk. 2. Valgbestyrelsen udpeger to personer, der er bemyndiget til at modtage kandidatlisterne. Mindst en af de udpegede personer skal have bopæl i menighedsrådskredsen. Indlevering af lister kan tidligst ske kl. 19 syv uger før valgdagen og senest kl. 19 seks uger før valgdagen.«

7. I § 12, stk. 3 og 4, ændres »fødselsdato« til »personnummer«.

8. § 23 affattes således:

     »§ 23. Afholdes der ikke valg i en menighedsrådskreds, udskrives der nyt valg. Vælges der ingen medlemmer, mister menigheden sin indstillingsret ved præstevalg. Kirkeministeren træffer efter indstilling fra biskoppen afgørelse om, hvorledes og af hvem de til et menighedsråd henlagte funktioner skal varetages.

     Stk. 2. Fører valget ikke til dannelse af et fuldtalligt menighedsråd, udskrives valg med henblik på at gøre rådet fuldtalligt (udfyldningsvalg). Biskoppen kan dog tillade, at udfyldningsvalg undlades.

     Stk. 3. Tillader biskoppen, at udfyldningsvalg undlades, eller fører afholdelse af udfyldningsvalg ikke til dannelse af et fuldtalligt menighedsråd, dannes rådet af de medlemmer, der er valgt, sammen med præsten eller præsterne.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. maj 1992.

Givet på Christiansborg Slot, den 29. april 1992

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

    /Torben Rechendorff

Officielle noter

Ingen