Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Regulativ for Vedligeholdelse,Behandling og Aflevering af samt Tilsyn med Præstegaardenes Bygninger m.m.


I Medfør af § 36, 1. Stk. i Lov om folkekirkens Lønningsvæsen udenfor København og Frederiksberg m.m. af 30. Juni 1922 fastsætter Ministeriet herved følgende Regler for Vedligeholdelse, Behandling og Aflevering af samt Tilsyn med Præstegaardenes Bygninger m.m.

I. Præstegaardens Vedligeholdelse og Behandling

     § 1

Menighedsraadet vedligeholder Præstegaardens Bygninger med Tilbehør, elektriske Anlæg, Vand- og Kloakledninger, Indkørsel, Gaardsplads, Brønde, Hegn m.m., jfr. nedenfor § 3 og 6 ff.

I Kommuner, hvor Vandforsyning, Gadefejning samt Bortkørsel af Dag- og Natrenovation er organiseret kommunalt, udreder Præstelønningskassen Udgifterne hertil i Overensstemmelse med den kommunale Takst, hvorimod det ellers paahviler Præsten at udrede Udgifter af denne Art; Udgiften til Skorstensfejning, Vandskat og Vandafgift udredes af Præstelønningskassen.

     § 2

Præsten er pligtig at behandle Boligen med Tilbehør med Omhu. Vandrør skal aflukkes og tømmes i Tilfælde af Frost for at hindre Rørsprængning. Indlagt W. C. og Badeindretning, elektriske Motorer eller Stødhæverter til Vandforsyning skal behandles efter de for saadanne Anlæg sædvanlig givne Regler. Kakkelovnsrør, Tagrender, Afløb og Rensebrønde skal holdes rene og utilstoppede. Ferniserede Gulve bør som Regel genferniseres en Gang aarlig; Udgiften til Fernis refunderes Præsten af Præstelønningskassen, hvorimod det paahviler Præsten at bekoste Arbejdets Udførelse.

Det paahviler Præsten at sørge for at Haven passes og holdes, og at Gaardspladsen er ordentlig og ren.

Endvidere skal Præsten paa egen Bekostning foretage saadanne Arbejder ved Stuehus med dertil hørende Udhus eller Udhusrum til Præstens Brug, som er nødvendige til Afhjælpning af Mangler, der skyldes Forsømmelse, Overlast eller Beskadigelse fra Præstens eller hans Husstands Side.

Ligeledes maa Præsten selv bære Udgifterne til saadanne mindre Foranstaltninger, som i Reglen paahviler en Lejer, saasom Fornyelse af ituslaaede Ruder, Anskaffelse af bortkomne Nøgler, Reparationer af Laase, ligesom han maa vedligeholde alt indvendigt Beslag, Dørgreb, Hængsler, Vandhaner, elektriske Strømbrydere, Ringeledninger o.lign.samt bekoste Fornyelsen af Sten og Ringe i Komfurer og Kakkelovne.

Hvis der i Aarets Løb fremkommer Mangler, som kræver ufortøvet Afhjælpning, saasom Indlægning af afblæste eller sprængte Tagsten eller Skifersten i Tage, skal Præsten sørge herfor. Udgifterne godtgøres ham af Præstelønningskassen. Stormskade eller anden betydelig Skade paa Præstegaarden skal straks meddeles Menighedsraadet.

     § 3

Naar Præstegaardens Avling drives af Præsten, skal han, hvis ikke anden Aftale er truffet med Menighedsraadet, vedligeholde Avlsbygningerne ud- og indvendig paa Tag og Fag med Understrygning af Tagene, Forskalning, Fornyelse af ituslaaede og forvitrede Tagsten, Skifer eller andet Tagmateriale, raadne Tagspaan og Dækslister, med Udbedring af Straatage, Kragtræer og Møntørv, Strygning og Lapning af Tagpap og med Afhjælpning af mindre Beskadigelser, f.Eks. foraarsaget ved Uvejr. Endvidere henhører under Vedligeholdelsen Omlægning af Straatage, naar de er lagt af Rør. som Regel med 1/25 aarlig, og naar de er lagt af Langhalm, som Regel med 1/20 aarlig.

Murene vedligeholdes med Fornyelse af beskadigede eller forvitrede Sten, Pudsning, Fugning, Spækning og Kalkning.

Udvendigt Træværk vedligeholdes med Maling eller Tjæring og Fornyelse af enkelte Bindingsværksdele.

Væggene og Lofterne vedligeholdes med Udbedring af Puds, Hvidtning, Maling og Tapetsering samt Fornyelse af enkelte Brædder, Lister og lignende.

Gulvene vedligeholdes efter deres Art og med Fornyelse af enkelte beskadigede Dele.

Vinduerne, Dørene og det sømfaste Inventar vedligeholdes med Maling og Fornyelse af enkelte Dele, som f. Eks. Ruder, enkelte Ramme- og Karmunderstykker eller Fyldninger, Hængsler, Laase og andet Beslag; lignende Vedligeholdelse gælder Krybber, Baase, Spiltove o.s.v.

Afløb, Tagrender, W. C., Vand- og Lysindlæg, elektriske Motorer, Vindmotorer, Komfurer og Kakkelovne vedligeholdes og behandles som foran under § 2 anført.

Foruden disse Arbejder ved Avlsbygningerne skal Præsten, naar han driver Avlingen, vedligeholde Brolægning, Brønde, Pumperedskaber, Hegn, Grøfter, Dræn og Vandledninger i Gaard og Mark samt sørge for, at saavel Gaardsplads og Indkørsel som Bygninger holdes i tilbørlig Orden, sidstnævnte saavidt muligt fri for Rotter.

     § 4

Opførelse af Bygninger eller Tilbygninger til Præstegaarden, Forandringer ved dens Bygninger og disses Indretning, saasom Flytning af Skillerum, Døre eller Vinduer, Indlægning af elektrisk Lys, Vand eller W. C., Ombygning eller Nedrivning af Bygninger, Forringelser af Beboelseslejlighedens eller Udhusenes Udstyr, Forandringer ved Haven, saasom Udvidelser eller Indskrænkninger af den, Nedskæring eller Hugning af Træer eller større Buske i Have eller paa Gaardsplads maa ikke finde Sted uden forud indhentet Tilladelse. For mindre Forandringers Vedkommende kan Tilladelse gives af Menighedsraadet. For større Forandringers Vedkommende og navnlig alle saadanne, der griber ind i Bygningens Arkitektur eller kan have Indflydelse paa dens Soliditet, maa Spørgsmaalet altid forelægges Stiftsøvrigheden, der vil kunne meddele Tilladelsen, naar det anbefales af Menighedsraadet, og Forandringen maa siges at være ønskelig i al Almindelighed og ikke udelukkende af Hensyn til Præstens særlige Forhold samt ikke kan antages at være til Skade for Bygningen eller til Ulempe for Embedet.

Hvis denne Bestemmelse findes overtraadt af Præsten, skal Menighedsraadet gøre Indberetning derom til Stiftsøvrigheden. Denne kan da tilpligte Præsten paa egen Bekostning at bringe alt tilbage til den tidligere Stand eller i Stedet herfor at betale en passende Erstatning til Præstelønningskassen. Selv om Stiftsøvrigheden bagefter godkender de foretagne Arbejder, har Præsten ikke noget Krav paa at faa Udgiften dækket af Præstelønningskassen.

     § 5

Præsten er pligtig at bebo den til Embedet hørende Bolig. Hvis denne efter sin Størrelse og Indretning egner sig til, at en Del af den udlejes, kan Stiftsøvrigheden paa Menighedsraadets Anbefaling meddele Tilladelse hertil, dog at Boligen altid maa kunne opsiges med ikke over 3 Maaneders Varsel til en af de almindelige Flyttedage. Lejeindtægten tilfalder Præsten udover den ham tilkommende Lønning, men han er pligtig til at udrede Omkostninger ved det bortlejedes Vedligeholdelse i Overensstemmelse med Menighedsraadets Fordringer saavel som til at tage Del i Udgifterne ved de Vedligeholdelses- og Hovedistandsættelsesarbejder, der efter almindelige Regler maa siges at vedrøre Bygningen som Helhed, i et af Stiftsøvrigheden fastsat Forhold.

Ved Afskedigelse eller Forflyttelse kan der af Stiftsøvrigheden efter indhentet Erklæring fra Menighedsraadet indrømmes Præsten Ret til at blive boende i Præstegaarden i indtil tre Maaneder, men han skal da være pligtig til at passe og holde Haven og udføre mindre Arbejder ved Præstegaardens Bygninger m.m. efter foranstaaende samt til at stille et Opholdsværelse til Raadighed for den eller de Præster, der betjener Embedet, ligesom han skal finde sig i Udførelsen af Istandsættelsesarbejder.

Hvis Præsten afgaar ved Døden, har de til Efterindtægt berettigede Efterladte Ret til paa samme Vilkaar, som Præsten havde i sin Embedstid, at blive boende i Præstegaarden i indtil 3 Maaneder.

II. Tilsyn.

     § 6

Hvert Aar i Juni Maaned afholder Menighedsraadet et Syn over Præstegaarden, eventuelt ved et mindre Udvalg, f.Eks. paa 3 Medlemmer. Er der flere Menighedsraad i Pastoratet, afholdes Synet af de samlede Menighedsraad, eventuelt af det i Lovens § 44 nævnte Fællesudvalg. Præsten eller en Repræsentant for ham skal saavidt muligt være tilstede ved Synet. Tidspunktet for dets Afholdelse fastsættes efter nærmere Aftale med Præsten. Hvis Præstegaarden er bortforpagtet, tilkaldes Forpagteren ved Gennemgangen af Avlsbygninger m.m. Ved Synet paases det, at alt holdes i sømmelig Stand og vedligeholdes forsvarligt, og det bør navnlig iagttages, at Husene er tætte paa Tag og Fag, at Lofter, Gulve og Vægge er i god Stand, at Skorstene og Kakkelovne, Komfur og andet Støbegods, for saa vidt det tilhører Embedet, er vel vedligeholdt, at Tømmerværket er solidt samt Døre og Vinduer hele og i tilbørlig Stand, samt at al ydre. og indre Spækning, Fugning, Hvidtning, Tjæring, Maling, Tapetsering og anden Udbedring finder Sted saa hyppigt som nødvendigt.

Det aarlige Syn skal ogsaa omfatte Have, Gaardsplads, Brønde, Pumperedskaber, Brandredskaber, Indkørselsvejen til Gaarden og alle Hegn ved Gaard og Have.

Endvidere maa det paases, at Præstegaarden holdes brandforsikret til dens fulde Værdi. Det Embedet tilhørende Støbegods skal holdes assureret sammen med Bygningerne.

     § 7

Menighedsraadet (Udvalget) gør Udsættelser om de Mangler, der forefindes, og anfører, hvad Udgiften ved deres Afhjælpning kan anslaas til. Forretningen indføres i Præstegaardsprotokollen, jfr. nedenfor § 11, og en Udskrift af Synsforretningen indsendes snarest muligt af Raadet gennem Provstiudvalget til Stiftsøvrigheden.

For saa vidt de udsatte Vedligeholdelsesarbejder ikke efter foranstaaende paahviler Præsten eller, hvis Præstegaarden er bortforpagtet, Forpagteren i Henhold til Forpagtningskontrakten, drager Menighedsraadet (Udvalget) Omsorg for, at de snarest muligt afhjælpes for Præstelønningskassens Regning. For Afhjælpningen af de Mangler, der paahviler Præsten eller Forpagteren, skal der fastsættes en passende Frist.

     § 8

Er der ved en Synsforretning gjort Udsættelse om større Byggeforetagender eller betydelige Forandringer ved Bygningernes Indretning, skal Andragende herom, eventuelt tillige om Laan af Fællesfonden til Dækning af Udgifterne, af Menighedsraadet gennem Provstiudvalget indsendes til Stiftsøvrighedens - eventuelt Kirkeministeriets - Approbation, ledsaget af et af en stedlig Bygningshaandværker udarbejdet Forslag med Beskrivelse og Overslag. Hvis der ved Forretningen er gjort Udsættelse om Nybygning eller Byggearbejder, hvortil der kræves Tilskud af Statskassen i Henhold til Lov Nr. 537 af 4. Oktober 1919 § 3, skal Andragendet indsendes til Ministeriet gennem Provstiudvalg og Stiftsøvrighed.

     § 9

Ved Vakance i Præsteembedet afholder Menighedsraadet (Udvalget) snarest muligt, efter at Præsten eller hans Familie er fraflyttet Præstegaarden, et Syn over denne til Afgørelse af, hvilke Arbejder der bør udføres, for at Præstegaarden kan afleveres til Eftermanden i forsvarlig Stand. Saavel Formanden som Eftermanden, hvis han er udnævnt, bør overvære Synet enten selv eller ved en Repræsentant. For saa vidt der ved Synet udsættes Mangler, der i Henhold til det foran anførte paahviler Formanden, skal denne indbetale det Beløb, hvortil de anslaas, til Præstelønningskassen. Med Forretningen forholdes iøvrigt som foran under §§ 7 og 8, jfr. § 10, anført. De udsatte Mangler afhjælpes saavidt muligt, inden Eftermanden tiltræder Embedet.

Menighedsraadet (Udvalget) fører under Vakancen fornødent Tilsyn med Præstegaarden og Haven. Anses det nødvendigt at lade udføre Arbejder i Haven, afholdes Udgifterne herved af Kontoen til Bygningernes Vedligeholdelse (Boligfradraget).

     § 10

I Tilfælde af Meningsforskel mellem Præsten og Menighedsraadet angaaende Vedligeholdelsen af Præstegaardens Bygninger m.m., herunder ogsaa angaaende Boligens Tilstand ved Embedsskifte, kan enhver af Parterne forelægges Sagen for Stiftsøvrigheden, der efter forud indhentet Erklæring fra Provstiudvalget og Bygningskonsulenten afgør, hvilke Arbejder der skal udføres, og fastsætter en Frist for Manglernes Afhjælpning. Er Manglerne ikke afhjulpne til den fastsatte Tid, kan Stiftsøvrigheden lade dem afhjælpe paa Præstelønningskassens, eventuelt Præstens Bekostning. Hvis det ved den foran i § 9 ommeldte Forretning er paalagt Præsten at afhjælpe Mangler, og der ikke har kunnet opnaas Enighed om Størrelsen af det Beløb, han skal indbetale, bliver Sagen ligeledes at forelægge for Stiftsøvrigheden.

Stiftsøvrighedens Afgørelse kan indankes for Ministeriet.

     § 11

Til hvert Embede anskaffes der ved Præstegaardens Overgang til Menighedsraadets Bestyrelse en Protokol. I denne indføres ved Menighedsraadets (Udvalgets) Foranstaltning alle Synsforretninger, der afholdes over Præstegaarden, samt alt, hvad der iøvrigt bestemmes med Hensyn til Præstegaarden, saasom Tilladelse til Forandringer, Beskrivelse af Ombygning, Anskaffelse af Støbegods, Assurancesummens Størrelse, Ændringer i denne m.m. Synsforretningerne underskrives af de paagældende Medlemmer af Menighedsraadet samt Præsten. For saa vidt der indenfor Menighedsraadet ikke har været Enighed om Udsættelserne, eller Præsten ikke har kunnet tiltræde Forretningen, har saavel Præsten som vedkommende Medlemmer af Raadet Ret til at faa tilført Protokollen en kort Bemærkning om deres Standpunkt.

Protokollen, der bekostes af Præstelønningskassen, skal autoriseres af Stiftsøvrigheden.

III. Vejledning til Opførelse af nye Præstegaardsbygninger.

     § 12

Præstegaardens Stuehus bør saavidt muligt lægges saaledes paa Byggepladsen, at Gavlene vender mod Nord og Syd, Soveværelserne mod Øst og Køkken og Spisekammer mod Nord. Staar Præstens Studereværelse ved Dør i Forbindelse med et andet Værelse, bør der være Dør paa hver Side af Skillerummet. I eller ved Præstens Værelse bør der indrettes et Brandsikkert Rum, frit for Fugtighed, til Opbevaring af Embedets Bøger og Arkiv.

Præstens Værelse bør ikke opvarmes ved Hjælp af en Kakkelovn, der tillige opvarmer andre Stuer. Pige- og Gæsteværelser skal som Regel anbringes i Loftsetagen. Af Hensyn til Bekostningen bør der kun, hvor Omstændighederne gør det nødvendigt, indrettes særskilt Konfirmandstue, idet Præsterne i mindre folkerige Pastorater maa kunne læse med Konfirmanderne i et af Boligens Værelser. Indrettes der særskilt Konfirmandstue, kan denne anbringes paa et passende og sømmeligt Sted i Udhuset. Naar ikke særlige Omstændigheder taler derfor, bør Vaskerum ikke anbringes i Stuehuset eller i Kælderen under dette, men tilligemed Brændselsrummet indrettes i Udhuset.

Højden i Stuehusets Værelser maa som regel ikke overstige 3 m.

Stuehuset skal i Almindelighed indeholde følgende Værelser og Rum:

Studereværelse, Dagligstue, Spisestue, Soveværelse, Børneværelse, Køkken, Spisekammer, 2 a 3 Loftsværelser og 1 Pigeværelse.

Stuehuset bør som Regel opføres af Grundmur med hule Ydermure paa forsvarligt Fundament og med Isolering for at hindre Opstigning af Fugtighed. Murstenene i Ydermurene maa være helbrændte, fri for Flint og Kalk. Til Tømmermaterialer kan foruden Eg anvendes Fyr eller Grantømmer, naar dette er kærnefuldt, godt afbarket og vinterfældet. Ved Indretning af Kælderen bør der drænes for Grundvandet, ligesom der altid bør sørges for tilstrækkeligt Afløb for Regn- og Spildevand. Spaan, Pap, Pandeplader, Bølgeblik eller Cementtagsten maa ikke anvendes til Tag paa Stuehus. Skorstene skal opføres og indrettes overensstemmende med Brandpolitilovgivningen.

     § 13

Præstegaardens Avlsbygninger bør ikke gøres større eller kostbarere end Udhusene ved Avlsbrug af lignende Størrelse paa Egnen. Forpagter- eller Bestyrerbolig bør, hvor det undtagelsesvis maatte anses for nødvendigt at indrette en saadan, ikke være paa mere end 2 a 3 Værelser samt Køkken i Stueetagen og 1 a 2 Værelser paa Loftet.

IV. Overgangsbestemmelser.

     § 14

Indtil Menighedsraadene har overtaget Bestyrelsen af Præstegaarden i Henhold til Præstelønningsloven af 30. Juni 1922 §§ 35 ff., forbliver de hidtil gældende Regler om Vedligeholdelse af Præstegaarde og om Tilsynet med disse i Kraft.

Det samme gælder for de Præstegaarde, hvis Indehavere har valgt at blive under den gamle Lønningsordning, jfr. nævnte Lovs § 15, 2. Stk., indtil de paagældende Præsters Afgang fra Embedet.

Kirkeministeriet, den 12. April 1924.

Jacob Appel.

    /S Buchwald.

Officielle noter

Ingen