Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Kongelig Resolution angaaende Autorisation af en gjennemset dansk Oversættelse af det gamle Testamentes Kanoniske og apokryphiske Bøger

Som bekjendt, har der i lang Tid været ført Klage over den utilfredsstillende Beskaffenhed af den Oversættelse af det gamle Testamente, der indeholdes i de Udgaver af Biblen, der foranstaltes af det kongelige Vaisenhus i Medfør af dets Privilegium af 6te Mai 1740 paa Trykning af danske Bibler og nye Testamenter.

Imedens der i henhold til allerhøieste Resolution af 13de December 1815 blev foretaget en Revision af Oversættelsen af det nye Testamente, hvilken derefter ved allerhøieste Resolutioner af 19de August 1818 og 17de Februar 1819 blev autoriseret til Optagelse i Vaisenhusets Udgaver, er den Oversættelse af det gamle Testamente, der endnu bruges, i det Væsentlige den samme som i den Udgave af Biblen, der under Kong Christian den Fjerde første gang udkom i Aaret 1647, og som i Almindelighed bærer Navnet: »den Resen-Svanningske«. Flere Forsøg, der ere blevne foretagne for at se denne Oversættelse afløst af en helt ny og mere tilfredsstillende Oversættelse af det gamle Testamente, ere forblevne uden Virkning, og, da det kunde forudses, at der endnu vilde hengaa lang Tid, forinden dette Maal vilde kunne naas, medens Afhjælpningen af Manglerne ved den nu brugelige Oversættelse var paatrængende nødvendig, og da det derhos var usikkert, hvorvidt eller i alt Fald hvor snart en saadan ny Oversættelse, hvor fortrinlig den ogsaa maatte være, vilde vinde Indgang og Anerkendelse ved Siden af den ældre, til hvilken Menighederne engang ere vante, saa blev Tanken derfor, da denne Sag i Slutningen af Aaret 1864 paany af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet var bleven bragt under Forhandling med Direktionen for det danske Bibelselskab, af denne henledet paa Nødvendigheden af foreløbig at indskrænke sig til snarest mulig at underkaste den nu brugelige Text et nøiagtigt Gjennemsyn, forat den, befriet for de væsentligste Mangler, der findes ved samme, kunde optages i de fremtidige Bibeludgaver i en saa forbedret Skikkelse, at den kunde tilfredsstille Menighederne, indtil det maatte vise sig, om det i Tiden kunde lykkes for en helt ny Oversættelse, hvis en saadan kunde tilveiebringes, at vinde et saadant Bifald og Indpas hos Folket, at den kunde egne sig til at optages i de autoriserede Bibeludgaver istedetfor eller ved Siden af den nuværende.

Ligesom Rigets Biskopper, efter at være blevne gjorte bekjendte med den nævnte Direktions ovenanførte Ytringer, i alt Væsentligt tiltraadte disse, saaledes var Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet ogsaa enigt i Nødvendigheden af paa den af Direktionen foreslaaede Maade at tilveiebringe en i alt Fald foreløbig Afhjælpning af Klagerne over den mangelfulde Beskaffenhed af Oversættelsen af det gamle Testamente, og det blev derfor ved Skrivelse fra bemeldte Ministerium af 19de Januar 1866, efter nærmere Forslag fra Biskop Martensen, overdraget til nuværende Stiftsprovst, lic. theol. Rothe og til dr. theol. & philos. og daværende Sognepræst for Gladsaxe og Herløv Menigheder Kalkar, som dertil havde erklæret sig villige, at foretage det omhandlede Gjennemsyn under Medvirkning og Overtilsyn af Sjællands Biskop og Professor i Theologien Hermansen, som af det theologiske Fakultet ved Universitetet dertil var bleven bragt i Forslag.

Som nærmere Rettesnor for Udførelsen af dette Hverv, der skulde omfatte det gamle Testamentes saavel kanoniske som apokryphiske Bøger, tilkjendegaves det Stiftsprovst Rothe og Doktor Kalkar, at det paatænkte Gjennemsyn kun skulde være foreløbigt og midlertidigt, sigtende til at bortfjerne de væsentligste og mest utvivlsomme Mangler og ingenlunde til at paatrykke Oversættelsen noget nyt Præg, og at Gjennemsynet derfor maatte indskrænke sig til: a) Rettelse af aabenbare og aldeles utvivlsomme Feil og Urigtigheder, b) Rettelse af Trykfeil, urigtig Interpunktion o.s.v., c) Rettelse af saadanne Udtryk, der i sproglig Henseende vare forældede eller stødende, og d) Gjennemsyn af Parallelsteder og Anmærkninger under Texten, hvorimod det Overflødige og Intetsigende burde udelades.

I Henhold hertil lagde Stiftsprovst Rothe og Doktor Kalkar strax Haand paa det dem overdragne Hverv, som de derefter uafbrudt have fremmet med betydelig Opoffrelse af Tid og Kræfter. Arbejdet viste sig imidlertid at være af langt større Omfang, end de oprindelig havde ventet, og den Omhu og Grundighed, med hvilken de have udført det, under stadig Raadførsel med Biskop Martensen og Professor Hermansen, af hvilke den Sidstnævnte personlig har deltaget i Arbeidet for at meddele sine Forslag og i Forening med Revisorerne i det Enkelte at overveie enhver Forandring, som foretoges, har havt til Følge, at dette Arbeide har medtaget endel længere Tid, end der oprindelig var forudsat.

I Begyndelsen af dette Aar modtog Ministeriet endelig Indberetning om, at Gjennemsynet nu var ført til Ende, samt at Trykningen, der af Vaisenhuset var fremmet efterhaanden, som Gjennemsynet rykkede frem, medens de to Revisorer selv havde besørget den sidste Korrektur, ligeledes vilde blive tilendebragt saaledes, at den hele Bibel med den reviderede Text af det gamle Testamente med det Første vilde komme til at foreligge i en ny Udgave, Oplaget dog kun bestemt til 3000 Exemplarer, forat enkelte mindre Rettelser, der maatte vise sig nødvendige, kunne foretages, forinden en ny Udgave foranstaltes.

I deres Beretning til Ministeriet angaaende det saaledes fuldførte Værk erindrede Biskop Martensen og Professor Hermansen om, at Revisionen fortrinsvis havde været rettet paa det uheldige Sprog i den brugelige Oversættelse, hvilket ikke blot afveg fra den almindelige Talebrug, men endog paa mangfoldige Steder var helt uforstaaeligt, og at der kun var blevet grebet ind i selve Oversættelsen paa de Steder, hvor der var aabenbare Feiltagelser, især hvor disse virkede forstyrrende ind paa hele Sammenhængen. Det laa i Sagens Natur, at der ved en Revision kunde være noget forskjellige meninger om, hvor meget eller hvor lidet der behøvede at ændres; men, naar det gjaldt at bevare den ældre Oversættelse, hvad der for Tiden var anset for rigtigst, holdt Biskoppen og Professor Hermansen sig overbeviste om, at denne i den nu foreliggende reviderede Skikkelse vilde fyldestgjøre alle billige Fordringer og sætte Biblens Læsere i Stand til at kunne forstaa det gamle Testamentes Skrifter. I denne Overbevisning troede de at turde anbefale Ministeriet, at den saaledes reviderede Oversættelse autoriseredes til Optagelse i Vaisenhusets Bibeludgaver.

I Henhold til denne Anbefaling har Ministeriet, ved at forelægge Hans Majestæt et trykt Exemplar af den ovennævnte Oversættelse, allerunderdanigst indstillet,

at det maatte behage Hans Majestæt allernaadigst at autorisere den af Stiftsprovst, lic. theol. Rothe og dr. theol. & philos. Kalkar under Overtilsyn af Biskoppen over Sjællands Stift og Professor Hermansen gjennemsete Oversættelse af det gamle Testamentes kanoniske og apokryphiske bøger til Optagelse i det kongelige Vaisenhuses Bibeludgaver,

og denne Indstilling har det behaget Hans majestæt at approbere ved allerhøieste Resolution af 25de April.

I Forbindelse dermed har Hans Majestæt allernaadigst bemyndiget Ministeriet til at tilkjendegive Stiftprovst, Licenciat Rothe og Doktor Kalkar hans særdeles allerhøieste paaskjønnelse af den Nidkjærhed, Grundighed og uegennyttige Opoffrelse, med hvilken de have fremmet det omtalte dem overdragne Hverv.

Officielle noter

Ingen