Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om ændringer i lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi

(Til stiftsøvrighederne)


Hermed fremsendes et eksemplar af:

1. Kirkeministeriet bekendtgørelse nr. 587 af 25. juni 1992 af lov om menighedsråd, der indeholder de ændringer, der er vedtaget ved lov nr. 317 af 6. maj 1992 om ændring af lov om menighedsråd samt

2. Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 455 af 11. juni 1992 af lov om folkekirkens økonomi, der indeholder de ændringer, der er vedtaget ved lov nr. 286 af 29. april 1992 om ændring af lov om folkekirkens økonomi.

Ad 1 bemærkes følgende:

Ved lov nr. 317 af 6. maj 1992 om ændring af lov om menighedsråd er der sket følgende ændringer:

Kompetencen til at træffe afgørelse om oprettelse af menighedsråd til varetagelse af særlige opgaver i forbindelse med oprettelse af et nyt sogn eller kirkedistrikt er nu henlagt til biskoppen (§ 1, stk. 4).

Ved menighedsrådets overdragelse af udførelsen af større arbejder eller leverancer til et medlem af rådet, stilles der ikke længere krav om, at den forudgående licitation skal være offentlig (§ 15).

Bestemmelsen i § 18, stk. 2 om indkaldelse af stedfortræder i forbindelse med præsteansættelser er ophævet, da nærmere regler herom nu er udfærdiget med hjemmel i lov nr. 310 om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bestemmelsen i § 19 om ophør af medlemskab for valgte medlemmer er omformuleret. Det er stadig hovedregelen, at et medlem, der fraflytter menighedsrådskredsen, eller hvis bopæl er beliggende i en nyoprettet menighedsrådskreds, skal udtræde af rådet. Et medlem har dog ret til at bevare sin plads i rådet til udløbet af valgperioden, hvis vedkommende over for rådet afgiver en bindende erklæring herom.

Biskoppen har fået kompetence til at tillade, at et medlem udtræder af rådet, hvis rådet ikke er beslutningsdygtigt og derfor ikke kan samtykke til udtræden, og der er tilføjet en bestemmelse om, at ikke blot et menighedråds afgørelser om et medlems udelukkelse men også om udtræden kan indankes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for kirkeministeren.

Da der i praksis endnu ikke har været behov for at fastsætte nærmere regler for gennemførelse af valg af medlemmer til udvalg, er bestemmelsen i § 24 ændret, så ministeren om fornødent kan fastsætte sådanne.

I § 25, stk. 1 er der til opregning af menighedsrådets virksomhed tilføjet en bestemmelse om menighedsrådets deltagelse i valg af stiftsudvalg vedrørende økonomi og i valg af stiftsudvalg vedrørende mellemkirkeligt arbejde.

For menighedsrådenes rådighedsbeløb i § 26 er der nu kun fastsat et maksimumsbeløb, der pr. 1. januar 1992 udgør 96.000 kr., og der stilles ikke længere krav om specifikation af enkeltposter på kirkekassens budget.

I § 27 nævnes menighedsplejen ikke længere enkeltstående som en del af det menighedsarbejde, der kan nyde støtte gennem de midler, der indkommer ved indsamling i kirken. Der vil senere blive udarbejdet et nyt cirkulære om indsamling i kirken.

De ændrede regler trådte i kraft 1. maj 1992.

Ad 2. bemærkes følgende:

Ved lov nr.286 af 29. april 1992 om ændring af lov om folkekirkens økonomi er sket følgende ændringer:

Bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 7 og nr. 8 og i § 2, stk. 2, nr. 1 til 6 er overført fra lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde for at give en mere hensigtsmæssig systematisk placering.

Efter de bestemmelser der i medfør af økonomilovens § 9, stk. 1 er fastsat om revision m.v. af menighedsrådenes regnskaber, revideres regnskaberne af en af stiftsøvrigheden udpeget revisor, som afgiver en revisionsprotokol til provstiudvalget med eventuelle antegnelser til regnskaberne.

Da provstiudvalget således ikke længere har revisionsbeføjelser i forhold til menighedsrådenes regnskaber, er det ikke længere revisionsantegnelser, der af menighedsrådet skal kunne ankes til stiftsøvrigheden, men derimod de afgørelser som provstiudvalget træffer på grundlag af revisors bemærkninger.

I § 11, stk. 1 er, dog ikke udtømmende, opregnet de udgifter, som afholdes af fællesfonden, herunder også bestemmelser, der er overført fra lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Kirkeministerens »rådighedssum« til støtte af kirkelige formål, hvor det skønnes særligt påkrævet, er hidtil blevet beregnet som 1 pct. af renteindtægten af præsteembedernes kapitaler. Da denne renteindtægt har vist en faldende tendens, er rådighedssummen nu maksimeret til et beløb på 200.000 kr., der årligt, som følge af prisudviklingen, reguleres på samme måde som menighedsrådenes rådighedsbeløb.

I § 13, 2. pkt. er procentsatsen for det beløb, der kan anvendes til at yde tilskud til nedsættelse af den kirkelige ligningsprocent i de svagest stillede kommuner, ændret fra 6% til 12%.

De ændrede regler trådte i kraft den 1. juli 1992. Bestemmelsen i § 13, 2. pkt., træder dog først i kraft den 1. januar 1993.

Stiftsøvrigheden bedes fordele de ovennævnte to bekendtgørelser med 2 eksemplarer til menighedsrådene, provstiudvalgene og provstirevisorerne sammen med et eksemplar af denne vejledning. P.M.V. E.B. Helle Saxil Andersen Fm.

Officielle noter

Ingen