Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om ændringer i lov om folkekirkens økonomi og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde


I. INDLEDNING.

Ved lov nr. 433 af 1 juni 1994 om ændring af lov om folkekirkens økonomi og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde er der gennemført en række ændringer i lov om folkekirkens økonomi samt en enkelt mindre ændring af § 41 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse nr. 454 af 11. juni 1992. Nogle af lovændringerne er allerede trådt i kraft den 3. juni 1994, mens resten træder i kaft den 1. januar 1995 samtidig med den nye menighedsrådslov.

Loven om folkekirkens økonomi er i den affattelse, der fuldt ud gælder fra den 1. januar 1995, optrykt som lovbekendtgørelse nr. 627 af 4. juli 1994. Af note 1 i lovbekendtgørelsen fremgår det hvilke bestemmelser, der gælder fra den 3. juni 1994, og hvilke, der først gælder fra den 1. januar 1995.

Lovændringerne består af følgende hovedelementer:

- den gældende ordning om folkekirkens mellemkirkelige arbejde gøres permanent,

- indførelse af bestemmelser om placering af ansvar for provtiudvalgs ulovlige beslutninger eller undladelser, samt reaktionsmuligheder heroverfor,

- flytning m.m. af enkelte bestemmelser fra den gældende lov om menighedsråd og lov om folekirkens kirkebygninger og kirkegårde til lov om folkekirkens økonomi for at samle bestemmelser om menighedsrådenes afholdelse af udgifter af kirkekassen i een lov,

- forskellige ændringer med henblik på tydeliggørelse af lovteksten, samt ændringer af redaktionel karakter.

II. BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER, DER GÆLDER FRA DEN 3. JUNI 1994

1. Af lovens § 11, stk. 1, nr. 1, fremgår det nu, at der af fællesfonden kan afholdes udgifter til: »Tilskud efter kirkeministerens bestemmelse til hel eller delvis dækning af udgifterne til uddannelse af ansatte i folkekirken af personer, der ønsker sådan ansættelse.« Som en konsekvens af denne lovændring er den hidtidige bestemmelse i § 12 om tilskud af fællesfonden til dækning af udgifter til uddannelse af ansatte i folkekirken m.v. ophævet som overflødig.

2. Bestemmelsen i lov om folkekirkens økonomi om folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde er flyttet fra § 12 a til § 12 og lovens ordning er nu permanent.

3. I lovens § 20, stk. 1, er det hidtidige nr. 3 ophævet, idet stillingen som vicebiskop efter oprettelsen af Færøernes stift som et selvstændigt stift er nedlagt og udgifter til flytte- og rejsegodtgørelser for præster og domprovst på Færøerne nu afholdes af fællesfonden. Det hidtidige nr. 4 om afholdelse af udgifter vedrørende den kirkelige betjening af Christiansø og Hirsholmeme er nu nr. 3.

4. § 26, stk. 1, er affattet således: »Ordinært valg til provstiudvalg skal foretages inden udgangen af marts måned i året efter, at ordinært valg til menighedsråd har fundet sted. Valget gælder fra 1. april.« Med den ændrede formulering af bestemmelsen er fristen for afholdelse af valg af medlemmer til provstiudvalg forlænget.

5. Med indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 28 er der nu mulighed for at sætte lov om folkekirkens økonomi i kraft på Færøerne.

III. BEMÆRKNINGER TIL ÆNDREDE OG NYE BESTEMMELSER, DER GÆLDER FRA DEN 1. JANUAR 1995.

6. § 2, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi er helt omskrevet. Med den nye formulering er der sket en præcisering af hvilke udgiftstyper, der kan afholdes af de lokale kirkelige kasser. Herudover giver § 2, stk. 1, nr. 3, nu ministeren mulighed for af bestemme, at udgifter vedrørende kirker og kirkegårde, der ikke fremgår af opregningen i nr. 1-3, kan afholdes af kirkekassen.

Som en konsekvens af omskrivningen af § 2, stk. 1, er nummerhenvisningen i § 2, stk. 3, og § 6, stk. 2, rettet til »stk. 1, nr. 4-7«.

7. I § 2, stk. 2, er indledningen omskrevet, således at det nu af denne bestemmelse fremgår, at udgifter vedrørende ikkeselvejende kirker afholdes af den, der ejer kirken, eller den, der ejer afløsningssummen for kirken.

Tidligere fremgik dette af § 41 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, der efter lovændringen har fået følgende ordlyd: »Opgaver og beføjelser, der ved denne lov er henlagt til menighedsrådet, varetages ved kirker, der ikke er selvejende, af den, der ejer kirken, eller den, der ejer afløsningssummen for kirketienden.«

8. Bestemmelsen i § 2 a om menighedsrådets rådighedsbeløb svarer i det væsentlige til § 26 i den tidligere lov om menighedsråd, der ophæves med virkning fra den 1. januar 1995.

Efter § 2 a er der adgang til at afsætte eet rådighedsbeløb for hver menighedsrådskreds (sogn/kirkedistrikt).

Endvidere er den hidtidige begrænsning, hvorefter der ikke af rådighedsbeløbet kunne ydes støtte til foranstaltninger, hvortil der efter anden lovgivning ydes tilskud, fjernet.

Bestemmelsen i § 2 b svarer til § 27 i den hidtidige lov om menighedsåd. Ajourførte bestemmelser om menighedsrådenes forvaltning af indsamlede midler vil senere blive udsendt.

9. I loven om folkekirkens økonomi har ordet »overslag« hidtil været anvendt om menighedsrådenes budgetter. Som en almindelig sproglig tilpasning er »overslag« alle steder, hvor det forekommer, ændret til »budget« eller »budgetterne«. Dette er tilfældet i § 4, § 5, § 7, § 15 og § 24.

10. I lovens § 24 er der indsat nyt stk. 4-5 og det hidtidige stk. 4 er nu stk. 6.

11. Med indsættelsen af de nye bestemmelser i § 24, stk. 4-5. i lov om folkekirkens økonomi er der indført bestemmelser om, at stiftsøvrigheden kan:

- annullere et provstiudvalgs beslutning for at bringe en ulovlighed til ophør og midlertidigt suspendere et provstiudvalgs beslutning,

- pålægge, de provstiudvalgsmedlemmer, som er ansvarlige for en ulovlig undladelse, tvangsbøder,

- anlægge erstatningssag ved domstolene mod et eller flere provstiudvalgsmedlemmer, som er ansvarlige for at en kirke- eller præstegårdskasse eller fællesfonden har lidt et tab,

- frafalde anlæg af erstatningssag mod at det pågældende provstiudvalgsmedlem betaler et givet beløb (en bod).

Stiftsøvrighedens beføjelser angår prøvelsen af lovligheden af provstiudvalgs beslutninger m.m., og eksempelvis skøn over hensigtsmæssigheden af en truffet beslutning falder derfor udenfor prøvelsen.

Der gællder et proportionalitetsprincip i forbindelse med stiftsøvrighedens tilsyn med lovligheden af provstiudvalgets forvaltning, idet de nævnte reaktionsmuligheder, der ifølge sagens natur er særdeles indgribendee, først bør anvendes, hvis andre og mindre indgribende midler har vist sig virkningsløse eller i en given situation må antages at være virkningsløse.

Stiftsøvrigheden vil i hvert enkelt tilfælde vurdere, hvilken reaktion der må anses for passende.

Ansvarsreglerne og reaktionsmulighederne er de samme som dem, der vil kunne anvendes overfor menighedsråd og menighedsrådsmedemmer, jf. henvisningerne til § 46, stk. 1 og stk, 2-5, samt § 48 i lov nr. 432 af 1. juni 1994 om menighedsråd.

Bestemmelsen i § 24, stk. 6, har fået ny formulering med en præcisering af den gældende retstilstand med hensyn til udarbejdelse af retningslinier m.m. for provstiudvalgets budgetbeføjelser.

Annulation, suspension og tvangsbøder

I medfør af § 24, stk. 4, 1. pkt. i lov om folkekirkens økonomi sammenholdt med § 46, stk. 1, i lov om menighedsråd kan stiftsøvrigheden som led i legalitetstilsynet med et provstiudvalgs virksomhed sætte en truffet beslutning, der strider mod lovgivningen, ud af kraft, d.v.s. annullere den, hvis den ikke er bragt til udførelse. Endvidere kan stiftsøvrigheden under behandlingen af en sag midlertidigt suspendere et provstiudvalgs beslutning, der endnu ikke er bragt til udførelse.

I medfør af § 24, stk. 4,2. pkt. i lov om folkekirkens økonomi sammenholdt med § 46, stk. 2, i lov om menighedsråd kan stiftsøvrigheden, hvis et provstiudvalg har undladt at udføre en foranstaltning, som det efter lovgivningen har pligt til at udføre, pålægge de medlemmer af provstiudvalget, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder.

Tvangsbøder er løbende eksempelvis daglige eller ugentlige bøder, som pålægges for at fremtvinge opfyldelsen af en handlepligt. Tvangsbøder kan inddrives ved udpantning eller afsones efter reglerne i straffelovgivningen om hæftestraf. Når handlepligten er opfyldt bortfalder pålægget om tvangsbøder, samt tvangsbøder der endnu ikke er indbetalt, inddrevet eller afsonet.

Anvendelse af midlerne annullation og tvangsbøder forudsætter, at der efter stiftsøvrighedens opfattelse ikke er tvivl om, at der foreligger en ulovlighed, mens det for anvendelse af midlet suspension er tilstrækkeligt, at der foreligger en rimelig grad af sandsynlighed for, at stiftsøvrighedens efterfølgende behandling af en sag vil vise, at der foreligger en ulovlighed, der vil kunne annulleres.

Anlæggelse af erstatningssag og bod

I medfør af § 24, stk. 4, 2. pkt. sammenholdt med § 46, stk. 3-5., i lov om menighedsråd kan stiftsøvrigheden anlægge erstatningssag mod et provstiudvalgsmedlem, som er ansvarlig for, at en kirkekasse, en præstegårdskasse eller fællesfonden er påført et tab. Endvidere kan stiftsøvrigheden frafalde sagsanlæg mod, at det pågældende medlem inden en fastsat frist indbetaler et nærmere angivet beløb til den pågældende kirke- eller præstegårdskasse eller fællesfonden. Ved beløbets fastsættelse kan der tages hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt. Dersom medlemmet indvilliger i at betale beløbet og indbetaler dette inden den fastsatte frist, kan der ikke fremsættes yderligere erstatningskrav mod den pågældende.

Ved overvejelse om sagsanlæg vil stiftsøvrigheden vurdere, om de almindelige betingelser for erstatningsansvar er opfyldt i forhold til et medlem af provstiudvalget og i givet fald hvilket eller hvilke medlemmer, der skal anlægges sag imod. Stiftsøvrigheden vil overveje, om en kirkelig kasse er påført et økonomisk tab, om der er årsagssammenhæng mellem et eller flere provstiudvalgsmedlemmers dispositioner og det tab, der er lidt, om tabet er en påregnelig følge og om der foreligger en uforsvarlig adfærd.

Selvom alle de nævnte betingelser er opfyldt, er stiftsøvrigheden ikke forpligtet til at anlægge erstatningssag, idet stiftsøvrigheden har mulighed for at frafalde sagsanlæg - d.v.s. i realiteten lempe et erstatninsansvar - mod at det eller de ansvarlige provstiudvalgsmedlemmer indbetaler en bod.

Det enkelte provstiudvalgsmedlem hæfter kun for sin bod.

Erstatningssag kan kun forventes anlagt, hvis stiftsøvrigheden ikke finder, at der er grundlag for at lempe et erstatningsansvar og tilbyde indbetaling af en bod, eller hvis en bod ikke betales inden for en fastsat frist.

Hvis der er anlagt erstatningssag, har domstolene ligeledes mulighed for at nedsætte en erstatning eller lade den helt bortfalde, jf. herved § 24, stk. 4., 2. pkt., i lov om folkekirkens økonomi sammenholdt med § 48 i lov om menighedsråd.

Bestemmelserne medfører, at der også består lempelsesmulighed i tilfælde, hvor et provstiudvalgsmedlem ikke har ønsket at acceptere en afgørelse fra stiftsøvrigheden eller fra kirkeministeren, der som spørgsmålet har været indbragt for ministeren.

Ankeadgang

Efter § 24, stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi sondres der med hensyn til ankeadgangen mellem stiftsøvrighedens afgørelser efter stk. 4, 1. pkt. og efter stk. 4, 2. pkt.

Annullation eller suspension efter stk. 4, 1. pkt. retter sig mod provstiudvalgets beslutning, og ankeadgangen er derfor tillagt provstiudvalget.

En stiftsøvrigheds afgørelse om tvangsbøder, erstatningssøgsmål eller indbetaling af et beløb i henhold til stk. 4, 2. pkt., rettes derimod mod det enkelte medlem. Ethvert medlem, som rammes af en sådan sanktion, har ret til at få prøvet afgørelsen af kirkeministeren uafhænigt af, om provstiudvalgets flertal ønsker en sådan prøvelse.

Hvis spørgsmålet om indbetaling af en bod er anket til kirkeminieteren, kan ministeren ændre beløbets størrelse, men kan også beslutte at anlægge erstatningssag.

12. I § 26 er som nyt stk. 3 indsat en bestemmelse om afholdelse af udgifter til provstiudvalgssmedlemmers deltagelse i kurser og deltagelse i kursuslignende arrangementer som eksempelvis årsmøder af betydning for udførelse af hvervet som provstiudvalgsmedlem.

Bestemmelsen indebærer blandt andet en lovfæstelse af gældende praksis, hvorefter stiftsøvrigheden kan godkende, at der af fællesfonden ydes hel eller delvis dækning af udgifter til kursus- eller mødeafgifter og befordring.

Endelig indeholder bestemmelsen en bemyndigelse for kirkeministeren til at kunne bestemme, at der af fællesfonden vil kunne ydes valgte provstiudvalgsmedlemmer erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i kurser eller kursuslignende arrangementer som de ovenfor nævnte.

P.M.V:

E.B.

Carsten Dalsgaard Jørgensen

kontorchef

Jørgen Kroer

Fuldmægtig

Officielle noter

Ingen