Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet


Da det maatte være Ministeriet magtpaaliggende at komme til sikker Kundskab om, hvilke Resultater man i det hele i Skolerne var kommen til med Hensyn til Undervisningen efter de ved Ministeriets Bekendtgørelse af 7de Juni 1889 paabudte Regler for Retskrivningen, efter at disse i over et Aar havde været i Kraft i Skolerne, nedsatte Ministeriet den 6te Oktober f. A. en Kommission af Skolemænd, som Repræsentanter for de forskellige Arter af Skoler, med den Opgave, næst at udtale sig om de i nævnte Henseende vundne Erfaringer, at undersøge, hvorvidt det af pædagogiske Hensyn maatte anses for rigtigst, at de ommeldte Regler for Retskrivningen i deres Helhed bibeholdtes i uforandret Skikkelse, eller om det fra dette Synspunkt maatte være ønskeligt paa noget Punkt at vende tilbage til de tidligere fulgte Regler. Endvidere paalagdes det Kommissionen at udtale sig om, hvorvidt det i Betragtning af Skolens Stilling til Litteraturen og Ønskeligheden af, at der ikke er alt for stor Forskel mellem Skolens Retskrivning og den i Litteraturen sædvanlig brugte, maatte være muligt og tilraadeligt at foretage saadanne Ændringer i Skolernes Retskrivning, at man derefter turde forvente, at vore Hovedforfattere vilde slutte sig til denne.

I den af Kommissionen afgivne Betænkning udtaler Kommissionens Flertal (7 af dens 12 Medlemmer), hvad de to første Punkter angaar, at, da de sidst paabudte Retskrivningsregler kun have virket saa kort Tid, at hverken Lærere eller Elever endnu kunne have løsrevet sig tilstrækkeligt fra forstyrrende Erindringer om de tidligere Regler, vil det næppe være muligt allerede nu at give en retfærdig Bedømmelse af de nugældende Reglers Brugbarhed eller Heldighed. For saa vidt man allerede nu turde dømme, syntes det dog at maatte fastslaas, at medens de nugældende Regler paa adskillige Punkter have hidført Lettelse, have de paa intet væsentligt Punkt skabt forøget Vanskelighed. Flertallet udtaler derhos, at det ved at gennemgaa Ministeriets Bekendtgørelse af 7de Juni 1889 har fundet forskellige Punkter, som man i og for sig, set fra Skolens Standpunkt, kunde have ønsket anderledes affattede, men at det ikke finder disse af en saadan betydning, at det under de givne Forhold kan forsvare at tilraade Ministeriet at foretage Ændringer i de paabudte Retskrivningsregler. Flertallet indskrænker sig i Henhold hertil til at foreslaa følgende Forandringer, der ikke ramme selve Retskrivningsbestemmelserne og altsaa heller ikke den autoriserede Ordbog:

  • a) § 3 i Bekendtgørelsen af 7de Juni 1889 affattes saaledes: »Den gamle Stavelsedeling bibeholdes. En Tvelyd med j deles aldrig. Eksempler: ej-e, Høj-en.«
  • b) § 5 (om Talbenævnelserne) udgaar.
  • c) § 22 indledes med følgende Ord: »Til Vejledning ved fremmede Ords Skrivemaade anbefales følgende Regler:».
  • d) § 23 (om Navnes Skrivemaade) udgaar.

Hvad det sidste Punkt angaar, hvorom Kommissionens Betænkning æskedes, indrømme vel alle Flertallets Medlemmer, at det i et Land, hvor der i Litteraturen hersker en fast og ensartet Retskrivning, vil være af den største Betydning, at ogsaa Skolen sluttede sig til denne; men det forekommer Flertallet, at der herhjemme for Tiden ikke er nogen Foranledning for Skolen til af Hensyn til Litteraturen yderligere at ændre de nys paabudte Regler. Tværtimod forekommer det Flertallet, at disse, særlig med de foreslaaede Ændringer, saa vidt man overhovedet her kan danne sig et paalideligt Skøn, indtage en saadan Midterstilling, at ethvert Skridt til den ene eller den anden Side, ikke blot af Hensyn til den for Skolen saa gavnlige og ønskelige Ro, men ogsaa i Betragtning af selve den herskende uensartede Skrivebrug indtrængende bør fraraades.

Ministeriet, der har kunnet slutte sig til de af Kommissionsflertallet foreslaaede, ovenfor angivne Ændringer i de i Bekendtgørelsen af 7de Juni 1889 indeholdte Regler, har dog ikke anset det for rigtigt at blive staaende ved disse. Enkelte Punkter af Bekendtgørelsens Retskrivningsbestemmelser og enkelte Anvendelser af dem i den af Docent Saaby udgivne, af Ministeriet autoriserede Ordbog har man fundet det hensigtsmæssigt og muligt allerede nu at ændre, da den sproglige Konsekvens efter Ministeriets Skøn her enten har tilsidesat praktisk-pædagogiske Hensyn eller ført enkelte Ord for langt bort fra den hidtil sædvanlige Skrivemaade. Heller ikke vil heri ligge nogen Hindring for Benyttelsen af de Læsebøger, der nu foreligge trykte overensstemmende med Bekendtgørelsen af 1889, idet det vil være muligt ved Undervisningen at indskærpe de fornødne Rettelser. Efter herom at have forhandlet med Docent Saaby har Ministeriet derfor yderligere, foruden de af Kommissionen foreslaaede Ændringer, sanktioneret følgende Ændringer og nærmere Bestemmelser, dels i Bekendtgørelsen, dels til Rettesnor for nye Udgaver af Retskrivningsordbogen:

  • 1) Da § 22 i Bekendtgørelse af 7de Juni 1889 ikke længere er opstillet som Paabud, og § 23 er bortfalden, følger heraf, at det staar Skolerne frit ligesom tidligere at skrive fremmede Ord, derunder geografiske Navne, paa en til vedkommende fremmede Sprogs egen Skrivebrug nærmere svarende Maade.
  • 2) Til Betegnelse af aaben og lukket Ø-Lyd benyttes fremdeles som tidligere eet og samme Tegn.
  • 3) Følgende enkelte Ord skulle forandres, saaledes at:
     
    
        bægge          forandres  til begge.  
    
        Gissel             -       -  Gidsel.  
    
        Kres               -       -  Kreds.  
    
        Krys               -       -  Kryds.  
    
        Lisse              -       -  Lidse.  
    
        Myteri             -       -  Mytteri.  
    
        næm (at næmme,     -       -  nem (at nemme,  
    
        fornæmme o.s.v)               fornemme o.s.v.).  
    
        Saald              -       -  Sold.  
    
        sejsten            -       -  seksten.  
    
        skallet            -       -  skaldet.  
    
        splisse            -       -  splidse.  
    
        Tissel             -       -  Tidsel.  
    
        Tusse              -       -  Tudse.  
    
        Vernis (o.s.v.)    -       -  Fernis (o.s.v.)  
    
    
  • 4) De nedenfor staaende Former foran Parentesen anbefales af Ministeriet, uden at dog de derfra afvigende, som ere satte i Parentes, forbydes Ordbogens Brugere: Bajads (eller Bajas). Ballie (eller Balje). Bjerg (eller Bjærg). Blusel (eller Blussel). blænde (eller blende). Brynie (eller Brynje). Dejg (eller Dej). die (eller di). due (eller du). Elm (eller Ælm). Esp (eller Æsp). fejg (eller fej). Fjeld (eller Fjæld). fraadse (eller fraase). Fyen (eller Fyn). Hessel (eller Hæssel). Hjejle (eller Hejle). Hjelm (eller Hjælm). hvidte (eller hvitte). Jellinge (eller Jællinge). Jern (eller Jærn). Kjøbenhavn (eller København). Kjøge (eller Køge) o. desl. Krebs (eller Kræbs). Kyrads (eller Kyras). Kærne (eller Kerne). Kærte (eller Kerte). Lillie (eller Lilje). Maatte (eller Matte). Midie (eller Midje). Morads (eller Moras). Mønnie (eller Mønje). Psalme (eller Salme). Remse (eller Ræmse). sejg (eller sej). Skjelskør (eller Skælskør). Smedie (eller Smedje). Thor, Thyra o. desl. (eller Tor, Tyra o. desl.). tidt (eller tit). Tillie (eller Tilje). tredie (eller tredje). Tru(d)sel (eller Trussel). Vidie (eller Vidje). vie (eller vi). Villie (eller Vilje).

At det ved disse Ændringer og Lempelser i Bekendtgørelsen af 7de Juni 1889 skulde kunne naas at skaffe dennes Regler den almindelige Tilslutning fra Litteraturens Side, der hidtil har været savnet, er imidlertid en Forventning, som Ministeriet efter de nu foreliggende Erfaringer ikke tør nære. Det maa tværtimod forudses, hvis Sagen overensstemmende med Kommissionsflertallets Raad lades urørt, at den for Tiden forhaandenværende Forskel mellem den Skolen paabudte Retskrivning og den, der i Løbet af dette Aarhundrede har udviklet sig i vor Litteratur og trods Uensartethed i visse Retninger endnu er almindelig i denne, fremdeles vil vedblive, indtil mulig engang en Fremtidsslægt af Forfattere, der ere oplærte i Skolens Skrivemaade, indfører denne i Litteraturen.

Lige over for denne Udsigt maa Ministeriet have Betænkelighed ved at følge Kommissionsflertallets Raad. Skolen har intet naturligt Kald til at være Banebryder for Ændringer i Retskrivningen, som ikke i det mindste have Udsigt til i en nær Fremtid at vinde almindelig Jndgang i Litteraturen. Er det nødvendigt for at tilvejebringe Samstemning mellem Litteraturen og Skolen om Retskrivningen, bør derfor selv mere indgribende Ændringer i den ved Bekendtgørelsen af 7de Juni 1889 Skolerne paabudte Retskrivning ikke skys, hvad der ikke udelukker, at der ved Jndførelsen af dem kan tages tilbørligt Hensyn til en Overgangstids Vanskeligheder.

Ministeriet betragter derfor ikke den Skolerne nu paabudte Retskrivning som endelig, men vil fremdeles anse det for sin Opgave at arbejde hen til, at der kan paabydes Skolen en Retskrivning, som er anerkendt i Litteraturen. Dette Maal kan imidlertid ikke ventes naaet i den nærmeste Fremtid, og Bekendtgørelsen af 1889 maa da i den lempede Skikkelse, den efter det ovenanførte vil faa, indtil videre opretholdes, selvfølgelig kun for det Omraade, den angaar, nemlig de under Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet hørende Skoler og Seminarier. Den midlertidige Karakter, Bekendtgørelsen efter det bemærkede vil have, tillader dog nogle Lempelser med Hensyn til de i den indeholdte Paabuds Rækkevidde.

Ministeriet anser det saaledes indtil videre for unødvendigt at fastholde Fordringen om, at alle Skolebøger - altsaa ikke blot danske Læsebøger og Grammatikker - skulle trykkes med den i Bekendtgørelsen befalede, nu noget ændrede Retskrivning.

Ministeriet vil fremdeles forbeholde sig, ligesom det alt i nogle Tilfælde er sket, at bevilge Andragender, der maatte fremkomme, om Udsættelse indtil videre med at følge Bekendtgørelsens Regler ved Undervisning og Eksaminer, og i Forbindelse dermed at give Tilladelse til at benytte ud over den tidligere fastsatte yderste Frist danske Læsebøger og Grammatikker, der ere trykte med en anden Retskrivning end den i Bekendtgørelserne af 1889 og af Dags Dato indeholdte.

I Henhold til ovenstaaende bestemmes det herved:

     1. De i Ministeriets Bekendtgørelse af 7de Juni 1889 indeholdte Retskrivningsregler ændres saaledes, som det fremgaar af en under Dags Dato herfra udfærdiget Bekendtgørelse, der træder i Stedet for Bekendtgørelsen af 7de Juni 1889, samt af nye Udgaver af Saabys Retskrivningsordbog.

     2. Indtil videre vil det ikke blive fordret, at andre Skolebøger end danske Læsebøger og Grammatikker skulle trykkes med den i Bekendtgørelsen af Dags Dato paabudte Retskrivning. De Læsebøger og Grammatikker, der nu foreligge trykte i Overensstemmelse med de i Bekendtgørelsen af 1889 indeholdte Retskrivningsregler, kunne fremdeles benyttes.

     3. Ministeriet forbeholder sig at bevilge Andragender, som maatte fremkomme, om Udsættelse med at følge Retskrivningen i Bekendtgørelsen af Dags Dato, (jfr. Bekendtgørelsen af 7de Juni 1889) ved Undervisning og Eksaminer samt i Forbindelse dermed at meddele Tilladelse til at benytte danske Læsebøger og Grammatikker, der ere trykte med en anden Retskrivning end den i de ommeldte Bekendtgørelser indeholdte.

Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, den 27de Februar

1892.

Goos.

    /C. Holm.

Officielle noter

Ingen