Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om studenterkursus (* 1)


I henhold til §§ 1 og 22 i lov om gymnasieskoler og studenterkursus, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 18. november 1987 samt i henhold til §§ 3 og 6 i lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986 fastsættes følgende bestemmelser om studenterkursus (studenterkursusbekendtgørelsen):

Kapitel 1

Offentlige og private studenterkursus

§ 1. Studenterkursus kan oprettes og drives af amtskommuner, Københavns og Frederiksberg kommuner og private.

§ 2. Anerkendelse af private studenterkursus meddeles af Undervisnings- og Forskningsministeriet under følgende betingelser:

  • 1) Kursus' rektor og lærere skal have en fyldestgørende uddannelse, jf. § 16 i lov om gymnasieskoler og studenterkursus.
  • 2) Kursus skal råde over egnede lokaler og det fornødne udstyr.
  • 3) Kursus' undervisningsplaner skal være godkendt af ministeriet.
  • 4) Kursus skal opfylde et uddannelsesmæssigt behov i det pågældende område.

Stk. 2. Anerkendelsen gives for et bestemt antal år.

§ 3. Rektorer for offentlige studenterkursus har ret til at afholde studentereksamen og udstede bevis herfor (eksamensret).

Stk. 2. Ministeriet kan meddele rektorer for anerkendte private studenterkursus eksamensret.

§ 4. Til anerkendte studenterkursus ydes statsstøtte efter reglerne i lov om statsstøtte til visse private skoler, jfr. § 19 i lov om gymnasieskoler og studenterkursus.

Kapitel 2

Optagelse

§ 5. Optagelse som kursist på et offentligt eller anerkendt privat studenterkursus kan tidligst finde sted eet år efter undervisningspligtens ophør.

Stk. 2. For kursister, der ikke senest den 1. august i I. kursusklasse er fyldt 18 år, er optagelse betinget af, at kursisten:

  • 1) har afsluttet 10. klasse i folkeskolen eller dertil svarende uddannelse, og
  • 2) med tilfredsstillende resultat har aflagt
  • a) folkeskolens udvidede afgangsprøve i dansk og engelsk samt folkeskolens afgangsprøve i regning/matematik og i tysk eller tilsvarende prøve i fransk, hvis kursisten søger optagelse på sproglig linje, jf. § 9, eller
  • b) folkeskolens udvidede afgangsprøve i dansk og regning/matematik samt folkeskolens afgangsprøve i engelsk, i fysik/kemi og i tysk eller tilsvarende prøve i fransk, hvis kursisten søger optagelse på matematisk linje, jf. § 9.

Stk. 3. For kursister, der senest den 1. august i I. kursusklasse er fyldt 18 år, men ikke 25 år, er optagelse betinget af, at kursisten:

  • 1) har afsluttet 9. klasse i folkeskolen eller dertil svarende uddannelse, og
  • 2) med tilfredsstillende resultat har aflagt
  • a) folkeskolens afgangsprøve i dansk og engelsk samt folkeskolens afgangsprøve i regning/matematik og i tysk eller tilsvarende prøve i fransk, hvis kursisten søger optagelse på sproglig linje, jf. § 9, eller
  • b) folkeskolens afgangsprøve i dansk og regning/matematik samt folkeskolens afgangsprøve i engelsk, i fysik/kemi og i tysk eller tilsvarende prøve i fransk, hvis kursisten søger optagelse på matematisk linje, jf. § 9.

Stk. 4. For kursister, der senest den 1. august i I. kursusklasse er fyldt 25 år, er optagelse betinget af, at rektor skønner, at kursisten har de fornødne faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.

Stk. 5. Optagelse er endvidere betinget af, at det kan forventes, at kursisten vil kunne følge undervisningen på kursus på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid.

Stk. 6. Ministeriet fastsætter, hvilke andre prøver der kan træde i stedet for de i stk. 2 og 3 nævnte prøver.

Stk. 7. Optagelse sker ved kursusforløbets begyndelse. Ministeriet kan dog udstede regler for optagelse efter I. kursusklasse.

§ 6. Ved ansøgning om optagelse på et offentligt eller anerkendt privat studenterkursus anvendes der et skema, som udfærdiges af ministeriet.

Stk. 2. Ansøgningsskemaet indsendes til det kursus, ansøgeren primært ønsker at blive optaget på.

§ 7. Rektor for et offentligt studenterkursus sender skemaerne for de ansøgere, som opfylder betingelserne for optagelse, men som kursus ikke kan optage af kapacitetsmæssige grunde, til den amtskommune, henholdsvis Københavns eller Frederiksberg kommune, hvor ansøgeren er hjemmehørende. Amtskommunen eller Københavns eller Frederiksberg kommune henviser herefter ansøgerne så vidt muligt i overensstemmelse med ansøgerens ønsker til et andet offentligt eller anerkendt privat studenterkursus. Ved henvisningen skal det endvidere tilstræbes, at afstanden mellem ansøgerens bopæl, henholdsvis arbejdssted, og kursus sammenholdt med transportmulighederne bliver rimelig.

Stk. 2. Rektor for et anerkendt privat studenterkursus sender skemaerne fra de ansøgere, som opfylder betingelserne for optagelse, og for hvem undervisningsafgiften betales af det offentlige, fordi de ikke har mulighed for at følge undervisningen på et offentligt studenterkursus uden at skifte bopæl eller arbejdssted, til den amtskommune henholdsvis Københavns eller Frederiksberg kommune, hvor ansøgeren er hjemmehørende.

Stk. 3. En kursist er hjemmehørende i den kommune, hvor kursisten er tilmeldt folkeregistret, og i den amtskommune, hvor kursistens folkeregisterkommune er beliggende.

§ 8. For de kursister, der optages på et anerkendt privat studenterkursus efter § 7, stk. 1, betaler amtskommunen henholdsvis Københavns eller Frederiksberg kommune, undervisningsafgiften. Det samme gælder for de i § 7, stk. 2, omhandlede kursister, hvis amtskommunen, henholdsvis kommunen finder, at de ikke har mulighed for at følge undervisningen på et offentligt studenterkursus uden at skifte bopæl eller arbejdssted. Er der ikke aftalt andet, påhviler betalingen den amtskommune, henholdsvis Københavns eller Frederiksberg kommune, hvor kursisten er hjemmehørende. Betalingen sker på grundlag af kursistoplysninger pr. 1. september.

Kapitel 3

Studenterkursus opbygning og indhold

§ 9. Undervisningen på studenterkursus er 2-årig og gives på to forskellige linjer, den sproglige og den matematiske. Undervisningen omfatter obligatoriske fag, som er fælles for alle kursister på den valgte linje, og valgfag, som kan vælges af kursister på begge linjer, jf. dog stk. 3 og 4. Valgfag findes på to niveauer, højt niveau og mellemniveau.

Stk. 2. De obligatoriske fag på begge linjer er religion eller oldtidskundskab, dansk, historie, engelsk, geografi og biologi. På den sproglige linje undervises tillige i tysk eller fransk som fortsættersprog, tysk, fransk, spansk eller russisk som begyndersprog samt i latin og naturfag (matematik-fysik-kemi). På den matematiske linje undervises tillige i matematik, fysik og kemi samt fransk eller tysk som fortsættersprog eller tysk, fransk, spansk eller russisk som begyndersprog.

Stk. 3. Valgfagene på højt niveau er engelsk, tysk som fortsættersprog og begyndersprog, fransk som fortsættersprog og begyndersprog, spansk, russisk, latin, græsk, samfundsfag, biologi, kemi, fysik og matematik. Latin og græsk kan kun vælges af kursister på sproglig linje. Biologi, fysik, kemi og matematik kan kun vælges af kursister på matematisk linje. Engelsk tilrettelægges forskelligt på de to linjer.

Stk. 4. Valgfagene på mellemniveau er latin, samfundsfag, geografi, biologi, kemi, fysik, matematik, datalogi, teknikfag, erhvervsøkonomi og filosofi. Matematik og fysik kan kun vælges af kursister på sproglig linje. Latin og kemi tilrettelægges forskelligt på de to linjer.

Stk. 5. Ministeriet kan godkende, at der tilbydes kursisterne undervisning i andre valgfag end de i stk. 3 og 4 nævnte.

Stk. 6. Ministeriet kan godkende, at undervisningen for særlige grupper tilrettelægges over tre år.

Stk. 7. Undervisningen omfatter tillige en større skriftlig opgave, jf. § 15.

Stk. 8. Alle kursister undervises desuden i edb.

Stk. 9. Med hensyn til fagenes indhold følges reglerne i bekendtgørelse nr. 694 af 4. november 1987 om fagene m.v. i gymnasiet (gymnasiefagbekendtgørelsen) med følgende ændringer:

  • 1) Fælleskursus i EDB, jf. § 7, har et omfang af ca. 24 timer.
  • 2) Historieopgaven, jf. § 16, placeres i begyndelsen af II. kursusklasse.
  • 3) Den tidsmæssige vægtning af emnerne i dansk, jf. § 4, reduceres til ca. 2/3 af det anførte.
  • 4) Antallet af lektioner til ekspimentelt arbejde i fysik, jf. § 13, fastsættes til ca. 35.
      
    
                  Oversigt over fagene på studenterkursus  
    
     --------------------------------------------------------------------  
    
                    Obligatoriske      Valgfag på         Valgfag på  
    
                    fag                højt niveau        mellemniveau  
    
     --------------------------------------------------------------------  
    
     For kursister  religion eller    tysk (som         samfundsfag  
    
     på begge       oldtidskundskab  fortsættersprog    geografi  
    
     linjer         dansk            og begyndersprog)  biologi  
    
                    historie         fransk (som       datalogi  
    
                    geografi         fortsættersprog    teknikfag  
    
                    biologi          og begyndersprog)  erhvervsøkonomi  
    
                                       spansk             filosofi  
    
                                       russisk  
    
                                       samfundsfag  
    
     --------------------------------------------------------------------  
    
     For kursister  engelsk           engelsk            latin  
    
     på sproglig    fortsættersprog   latin              fysik  
    
     linje          (tysk og fransk)   græsk             kemi  
    
                    begyndersprog                        matematik  
    
                    (tysk, fransk,  
    
                    spansk eller  
    
                    russisk)  
    
                    latin  
    
                    naturfag  
    
                    (matematik-  
    
                    fysik-kemi)  
    
     --------------------------------------------------------------------  
    
     For kursistere engelsk           engelsk           latin  
    
     på matematisk  matematik         fysik             kemi  
    
     linje          fortsættersprog   kemi  
    
                    (tysk eller        matematik  
    
                    fransk)            biologi  
    
                    eller  
    
                    begyndersprog  
    
                    (tysk, fransk,  
    
                    spansk eller  
    
                    russisk)  
    
                    fysik  
    
                    kemi  
    
    

--------------------------------------------------------------------

§ 10. For den enkelte kursist omfatter undervisningen de obligatoriske fag efter § 9, stk. 2 samt valgfag efter § 9, stk. 3 og 4 i et omfang af 3, 4 eller 5 ugentlige timer i I. kursusklasse, jf. § 12, stk. 2 og 3, og 11-12 ugentlige timer i II. kursusklasse, jf. dog stk. 2-8 og § 12, stk. 1, note 2). Hertil kommer den større skriftlige opgave. Et fag kan kun vælges på eet niveau.

Stk. 2. Mindst to og højst tre af valgfagene skal vælges blandt de fag, der er nævnt i § 9, stk. 3, dog således at kursister på sproglig linje skal vælge mindst eet sprog på højt niveau, og kursister på matematisk linje skal vælge et af fagene matematik, fysik, kemi, biologi, eller samfundsfag på højt niveau.

Stk. 3. Kursister på sproglig linje, der vælger både latin og græsk som valgfag på højt niveau, fritages efter eget valg for undervisningen i fortsættersprog eller begyndersprog. Kursister, der vælger græsk på højt niveau, deltager ikke i undervisningen i oldtidskundskab eller religion i II. kursusklasse.

Stk. 4. Kursister, som vælger biologi på højt niveau, skal yderligere vælge enten geografi eller kemi på mellemniveau. Holdene skal oprettes, så undervisningen i de to fag kan koordineres; der kan dispenseres herfra på kursus, hvis elevtal taler herfor.

Stk. 5. Kursister, som vælger samfundsfag på højt niveau, skal yderligere vælge enten geografi, biologi eller kemi på mellemniveau. Holdene skal oprettes, så undervisningen i de to fag kan koordineres; der kan dispenseres herfra på kursus, hvis elevtal taler herfor.

Stk. 6. Kursister på matematisk linje, som vælger kemi på højt niveau, skal yderligere vælge mindst eet af fagene matematik eller fysik på højt niveau.

Stk. 7. Kursister, som vælger både matematik og fysik på højt niveau, skal yderligere vælge kemi på mellemniveau eller højt niveau; disse kursister undervises i matematik og fysik i II. kursusklasse på særskilte hold; der kan dispenseres herfra på kursus, hvis elevtal taler herfor.

Stk. 8. Valg af fagene tysk, fransk, spansk og russisk som valgfag forudsætter, at kursisten har fulgt undervisning i det/de pågældende sprog i I. kursusklasse.

§ 11. Kursisterne skal følge undervisningen i deres valgfag og i samtlige obligatoriske fag på den linje, de har valgt. De skal herunder aflevere skriftlige arbejder og deltage i årsprøver i I. kursusklasse.

Kapitel 4

Undervisningen på studenterkursus

§ 12. Undervisningen på studenterkursus tilrettelægges med udgangspunkt i følgende timeplan (lektioner pr. uge), jf. stk. 4 og 5:

--------------------------------------------------------------------

  

 Sproglig linje                         I. kl.   II. kl.   ialt  

 --------------------------------------------------------------------  

 Religion el. oldtidskundskab (1)       -        2,5       2,5  

 Dansk                                  4        4         8  

 Engelsk                                4        3         7  

 Tysk eller fransk  

   (fortsættersprog) (1)                4        3         7  

 Begyndersprog (1)                      4        3         7  

 Latin                                  2,5      -         2,5  

 Historie                               3        4         7  

 Geografi                               2,5   eller 2,5    2,5 (2)  

 Biologi                                2,5      -         2,5  

 Naturfag (matematik-fysik-kemi)        5        -         5  

 Valgfag                                0-5    11-15     14-15 (2)  

 --------------------------------------------------------------------  

 (1) jf. dog § 10, stk. 3  

 --------------------------------------------------------------------  

 Matematisk linje                       I. kl.   II. kl.   ialt  

 --------------------------------------------------------------------  

 Religion el. oldtidskundskab           -        2,5       2,5  

 Dansk                                  3        5         8  

 Engelsk                                5        -         5  

 Begyndersprog eller fortsættersprog    4        3         7  

 Historie                               3        4         7  

 Geografi                               2,5  eller 2,5     2,5 (2)  

 Biologi                                2,5      -         2,5  

 Fysik                                  5        -         5  

 Kemi                                   2,5      -         2,5  

 Matematik                              5        4         9  

 Valgfag                               0-4     11-15     14-15 (2)  

--------------------------------------------------------------------

  • (2) For kursister, som vælger fagene samfundsfag, latin, græsk, biologi eller kemi på højt niveau, placeres geografiundervisningen i II. kursusklasse. For de øvrige kursister placeres geografiundervisningen i I. kursusklasse og disse kursister har ikke valgfag i I. kursusklasse, men derimod valgfag i II. kursusklasse i et omfang af 14-15 timer.

Stk. 2. Undervisningen i valgfagene på højt niveau, jf. § 9 stk. 3, tilrettelægges efter følgende timeplan (lektioner pr. uge):

--------------------------------------------------------------------

  

 Højt niveau                            I. kl.   II. kl.   ialt  

 --------------------------------------------------------------------  

 Latin                                  +3       5         +8  

 Samfundsfag                             4       4          8  

 Græsk                                   5       6         11 (1)  

 Biologi                                +3       4         +7  

 Kemi                                   +3       4         +7  

 Engelsk                                 -      +4         +4  

 Tysk (fortsætter- eller begyndersprog)  -      +4         +4  

 Fransk (fortsætter- eller  

   begyndersprog)                        -      +4         +4  

 Spansk                                  -      +4         +4  

 Russisk                                 -      +4         +4  

 Matematik                               -      +4         +4  

 Fysik                                   -       4          4  

--------------------------------------------------------------------

  • (1) jf. § 10, stk. 3.

I fagene latin, biologi og kemi foregår undervisningen i I. kursusklasse på særskilte hold med ialt 5,5 ugetimer, idet de obligatoriske timer inddrages. Tilsvarende gælder, at undervisningen i fagene engelsk, tysk, fransk, spansk og russisk i II. kursusklasse foregår på særskilte hold med ialt 7 ugetimer, og i matematik med 8 ugetimer, idet de obligatoriske timer inddrages.

Stk. 3. Valgfagene på mellemniveau, jf. § 9 stk. 4, tilrettelægges over eet år med tre ugentlige timer i II. kursusklasse. For de kursister, som ikke har modtaget undervisning i geografi i I. kursusklasse foregår undervisningen i geografi på mellemniveau på særskilte hold med ialt 5,5 ugetimer, idet de obligatoriske timer inddrages.

Stk. 4. Rektor kan bestemme, at fagenes timetal tilrettelægges efter en anden plan end den, der fremgår af stk. 1-3, men det samlede ugetimetal over de to år må ikke afvige fra de anførte samlede ugetimetal.

Stk. 5. For 3-årige forløb, jf. § 9, stk. 6, fastsættes timetallene således, at det samlede ugetimetal over de tre år er som anført i stk. 1-3.

Stk. 6. For fag med ikke hele ugentligt timetal afgør rektor, om undervisningen skal tilrettelægges over to semestre med forskellige hele ugentlige timetal eller på anden måde, således at det gennemsnitlige ugentlige timetal bliver det anførte.

Stk. 7. På kursernes aftenhold beskæres det ugentlige timetal med 2 timer fordelt over mindst 2 fag. Rektor fastsætter, i hvilke fag beskæringen finder sted.

§ 13. Ved begyndelsen af undervisningen skal læreren enten samme med kursisterne udarbejde en plan for arbejdet i efterårshalvåret eller gøre kursisterne bekendt med en sådan plan. For de senere faser i undervisningen gælder, at læreren og kursisterne i fællesskab planlægger arbejdet. Læreren og kursisterne drøfter regelmæssigt undervisningen.

Stk. 2. Eksamensopgivelserne udvælges i samråd med kursisterne og skal godkendes af ministeriet.

Stk. 3. Undervisningen på kursus skal koordineres med henblik på at sikre sammenhængen mellem fagene og en passende fordeling af kursisternes arbejdsbyrde.

§ 14. Ud over de i § 10 nævnte fag omfatter undervisningen fællestimer samt ekskursioner m.v. Ministeriet fastsætter nærmere regler herom.

Den større skriftlige opgave

§ 15. I II. kursusklasse udarbejder hver kursist en større skriftlig opgave i et af fagene dansk eller historie eller i et af kursistens valgfag på højt niveau, jf. § 9, stk. 3. Den enkelte kursist vælger selv det fag, som opgaven skal skrives i. Opgaven udarbejdes i løbet af en uge mellem efterårsferien og juleferien. Undervisningen suspenderes i denne uge for kursister i II. kursusklasse. Opgaven formuleres af læreren i det pågældende fag inden for et område, der vælges af kursisten i samråd med læreren.

Stk. 2. Ministeriet fastsætter nærmere retningslinjer om praktiske forhold i forbindelse med udarbejdelse af opgaven og om fremgangsmåden ved bedømmelsen af opgaven.

Stk. 3. Kursernes lokaler, bibliotek og øvrige udstyr skal være til rådighed for kursisterne i den uge, hvor opgaven udarbejdes. Fysik-, kemi-, og biologilokaler skal være til rådighed i passende omfang inden for normal undervisningstid afhængig af opgavens karakter, og en af fagets lærere skal være til stede.

Studievejledning

§ 16. Kursus tilbyder kursisterne kollektiv og individuel studievejledning.

Stk. 2. Rektor udpeger efter internt opslag en eller flere studievejledere, der varetager hvervet i en del af deres tjenestetid. Studievejlederne udpeges blandt kursus' fastansatte lærere.

Stk. 3. Ministeriet fastsætter nærmere retnigslinjer for studievejlederfunktionen, herunder om uddannelseskrav til vejledere, og for vejledningens indhold, omfang og tilrettelæggelse.

Kapitel 5

Undervisningen på det enkelte studenterkursus

§ 17. Ved hvert offentligt studenterkursus skal der gives undervisning på den sproglige og den matematiske linje.

Stk. 2. Amtsrådet træffer efter indstilling fra rektor beslutning om, hvilke valgfag der skal tilbydes på det enkelte kursus. Der skal dog mindst tilbydes undervisning i 6 valgfag på højt niveau, herunder engelsk for sproglige og et andet fremmedsprog, matematik og fysik, samt i mindst 6 valgfag på mellemniveau.

Stk. 3. Rektor kan udover reglerne i § 10 stk. 2-7 fastsætte yderligere bindinger på kursisternes valg af valgfag.

Stk. 4. Til handicappede kursister gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i fornødent omfang.

§ 18. Ved det normerede løntimetal pr. kursist forstås ved kurser med 12 klasser eller derover det gennemsnitlige løntimeforbrug pr. elev ved offentlige gymnasier med samme klassetal med tillæg af 15 %. Ved kurser med færre end 12 klasser anvendes det normerede løntimetal ved kurser med 12 klasser med tillæg af 2 % for hver klasse, kurset har færre end 12.

Stk. 2. Det faktiske løntimeforbrug pr. kursist fastsættes af amtsrådet og må højst afvige 10 % fra det normerede løntimetal, jf. stk. 1.

Stk. 3. Rektor træffer afgørelse om, hvilken undervisning, der etableres inden for de rammer, der er fastsat i henhold til stk. 1 og 2. Afgørelsen skal træffes med udgangspunkt i kursus'undervisningstilbud og således, at kursisternes ønsker opfyldes bedst muligt.

Stk. 4. Ministeriet fastsætter særlige regler for antallet af kursister i laboratorietimer.

Stk. 5. På kursus med såvel dag- som aftenundervisning fastsættes det normerede løntimetal særskilt for dagundervisningen og for aftenundervisningen.

Stk. 6. Bestemmelserne i § 17, stk. 1, 2 og 4, samt § 18, stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for anerkendte private studenterkursus, idet det private studenterkursus' bestyrelse træder i stedet for amtsrådet. Ministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen i § 17, stk. 2, 2. punktum.

Stk. 7. Reglerne vedrørende amtskommunerne finder tilsvarende anvendelse for Københavns og Frederiksberg kommuner.

§ 19. Oprettelse af valgfag og tilrettelæggelse af 3-årig kursusforløb, jf. § 9, stk. 6, kræver første gang godkendelse af ministeriet.

§ 20. Ved optagelsen skal kursisterne i I. kursusklasse meddele, i hvilke af de tilbudte valgfag de ønsker at følge undervisning i I. kursusklasse, jf. § 10. Samtidig skal kursisterne med henblik på kursus' planlægning meddele, hvilke af de tilbudte valgfag, de påregner at vælge i II. kursusklasse.

Stk. 2. Kursuster i I. kursusklasse skal senest 1. april meddele deres endelige valg af valgfag for II. kursusklasse, jf. § 10.

Kapitel 6.

Eksamen

§ 21. Eksamen afholdes normalt i maj/juni (maj/juni-eksamensterminen).

§ 22. Studentereksamen omfatter prøver i alle obligatoriske fag samt i alle valgfag.

Stk. 2. Eksamen omfatter for hver kursist i alt 10 prøver samt den større skriftlige opgave, jf. § 15. Prøverne aflægges på det klassetrin, hvor kursisten afslutter undervisningen i faget, jf. stk. 3. Kursister, der vælger et valgfag, som tillige er obligatorisk fag, aflægger kun prøve i valgfaget, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Alle kursister aflægger efter II. kursusklasse skriftlig prøve i dansk samt i de fag efter § 9, stk. 3, der er valgt. Kursister på matematisk linje aflægger skriftlig prøve i matematik som obligatorisk fag. Kursister på sproglig linje, som ikke har valgt engelsk på højt niveau, aflægger herudover skriftlig prøve i engelsk som obligatorisk fag.

Stk. 4. Ministeriet fastsætter hvert år, i hvilke fag der herudover aflægges mundtlig prøve. Antallet af prøver for den enkelte kursist efter I. kursusklasse fastsættes således, at der normalt aflægges fire mundtlige prøver efter II. kursusklasse. Om eksamen på særlige vilkår henvises til § 27, stk. 2.

§ 23. For kursister, som på grund af sygdom ikke eller kun delvis har kunnet deltage i maj/juni-eksamensterminen, holdes der sygeeksamen i august/september (august/september-eksamenstermin), jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Bliver en kursist forhindret af sygdom i at møde til en af de skriftlige eller mundtlige prøver til studentereksamen, skal der snarest gives kursus' rektor besked herom. Er sådan meddelelse ikke givet inden den pågældende prøves afslutning, betragtes kursisten som udeblevet fra prøven af anden grund end sygdom, jf. § 24.

Stk. 3. Gennemfører en kursist trods sygdom en prøve, kan kursisten ikke aflægge ny prøve inden for maj/juni-eksamensterminen eller i den følgende august/september-eksamenstermin.

Stk. 4. Varer en sygdom, der har hindret en kursist i at deltage i en eller flere mundtlige prøver, ikke længere, end at eksaminationen eller eksaminationerne kan flyttes inden for maj/juni-eksamensterminen, har kursisten ikke krav på at komme til sygeeksamen. Kursisten er dog ikke pligtig til at lade sig eksaminere i mere end eet fag på samme dag.

Stk. 5. Tilmelding til sygeeksamen sker inden 25. juni til kursus rektor, der efter regler fastsat af ministeriet godkender tilmeldingen eller indsender den til ministeriet. Tilmeldingen skal indeholde lægeattest for, at kursisten på grund af sygdom ikke eller kun delvis har kunnet deltage i eksamen i maj/juni-eksamensterminen. Tilmeldingen sker på en blanket , der udformes af ministeriet, og som for så vidt angår lægeattesten skal være godkendt af Den Almindelige Danske Lægeforenings attestudvalg.

Stk. 6. Sygeeksamen omfatter de prøver, som kursisten på grund af sygdom ikke har kunnet påbegynde eller fuldføre.

§ 24. Kursister, som af andre grunde end sygdom ikke eller kun delvis har deltaget i eksamen, kan først gå til eksamen igen efter et års forløb.

§ 25. I fag, hvor mundtlig prøve til studentereksamen afholdes ved udgangen af I. kursusklasse, kan en kursist efter anmodning aflægge ny mundtlig prøve i faget i au gust/september-eksamensterminen, hvis kursisten som årskarakter i faget har fået 5 eller derover og som eksamenskarakter 00 eller 03. Eksamenskarakteren til studentereksamen er karakteren for den nye prøve.

Stk. 2. I fag, hvor mundtlig prøve til studentereksamen afholdes ved udgangen af I. kursusklasse, men hvor prøve i faget er bortfaldet som følge af reglen i § 22, stk. 4, kan en kursist efter anmodning aflægge mundtlig prøve i faget i au gust/september-eksamensterminen, hvis kursisten som årskarakter har fået 00 eller 03. Prøven indgår som een af de 10 prøver i henhold til § 22.

Stk. 3. Kursister, der ved sygeeksamen bliver berettiget til prøve efter stk. 1, eller som på grund af sygdom forhindres i at aflægge prøve i august/september-eksamensterminen, som de er berettiget til efter stk. 1 eller 2, kan efter anmodning aflægge prøve i faget i den følgende maj/juni-eksamenstermin.

Stk. 4. Tilmelding til prøve efter stk. 1 og 2 sker til kursus rektor inden 25. juni.

Adgang til at aflægge eksamen m.v.

§ 26. Rektor skal inden en frist, der fastsættes af ministeriet, meddele dette, hvor mange kursister der ventes at aflægge eksamen i hvert fag, og hvilke lærere der skal eksaminere i de enkelte fag.

Stk. 2. Kursisterne betragtes som tilmeldt de prøver til studentereksamen, der afholdes i maj/juni-eksamensterminen. Om tilmelding til sygeeksamen og til prøver efter § 25, stk. 1 og 2, henvises der til § 23 og § 25, stk. 4.

Stk. 3. Inden 1. marts indsendes et eksemplar af de enkelte klassers/holds læsepensa og eksamensopgivelser til ministeriet. Fortegnelse over læsepensum i valgfrit stof eller valgfrit emne skal dog indsendes inden frister, der fastsættes af ministeriet.

§ 27. Ministeriet fastsætter nærmere retningslinjer om, hvorvidt en kursist, der har forsømt undervisningen i et eller flere fag i væsentligt omfang eller årsprøver efter I. kursusklasse, kan aflægge eksamen, eventuelt på særlige vilkår, jf. stk. 2.

Stk. 2. Ved aflæggelse af eksamen på særlige vilkår gælder følgende:

  • 1) Kursisten aflægger prøve i alle fag, der afsluttes i II. kursusklasse, og hvor der kan afholdes prøve efter reglerne i § 22. Eksamenskarakterer fra I. kursusklasse, herunder årskarakterer overført som eksamenskarakterer, bevares.
  • 2) Eksamensopgivelserne udarbejdes efter regler, der fastsættes af ministeriet, og kan omfatte hele det undervisningsstof, der er læst efter gymnasiefagbekendtgørelsen.
  • 3) Kursisten får ikke årskarakterer i II. kursusklasse. Årskarakterer givet i eksamensfag i I. kursusklasse indføres ikke på eksamensbeviset.
  • 4) Eksamensresultatet er gennemsnittet af eksamenskaraktererne.

Skriftlig eksamen

§ 28. Ministeriet stiller opgaverne til den skriftlige eksamen. Forslag hertil udarbejdes af opgavekommissionen for hvert fag med skriftlig prøve, jf. gymnasiebekendtgørelsens § 20.

§ 29. Ministeriet fastsætter tidspunkterne for de skriftlige prøver. Den enkelte kursist kan kun aflægge een skriftlig prøve pr. dag. Om varigheden af prøverne henvises der til gymnasiefagbekendtgørelsen.

§ 30. Ministeriet fastsætter regler om tilsyn ved prøverne, om de praktiske forhold ved disse, herunder om , hvilke hjælpemidler der må benyttes ved prøverne, og om forsendelsen af besvarelserne til censorerne.

Stk. 2. En eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan ikke deltage heri. Rektor kan dog tillade vedkommende at deltage, hvis det må anses for udelukket, at den pågældende har fået nogen oplysning om opgaven, og rektor finder forsinkelsen rimelig begrundet. Rektor skal straks efter prøven indberette sagen til ministeriet, der afgør, om prøven kan godkendes for denne eksaminand.

Stk. 3. Hvis en eksaminand gribes i utvivlsomt forsøg på at skaffe sig selv eller give en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelsen, skal vedkommende straks bortvises fra eksamen. Bortvisningen skal umiddelbart derefter indberettes til ministeriet. Hvis der under en prøve eller ved bedømmelsen af en besvarelse opstår formodning om, at en eksaminand har skaffet sig eller ydet uretmæssig hjælp eller forsøgt herpå, indberettes dette til ministeriet, der undersøger sagen. Bliver formodningen bekræftet, bortvises eksaminanden fra eksamen.

§ 31. Besvarelserne og censorernes karakterliste sendes som anbefalet pakke til kursus senest 10 dage før første dag i sommerferien. Rektor viser karakterlisten til faglæreren og giver denne besvarelserne. Faglæreren kan med en skriftlig redegørelse for sine grunde - gennem rektor og senest 2 dage efter sin modtagelse af besvarelserne - optage forhandling med censorerne om at få en eller flere bedømmelser taget op til revision. Når resultatet af forhandlingerne forligger, indfører rektor eller en af ham hertil bemyndiget karaktererne i eksamensprotokollen.

Stk. 2. Karakterlisterne skal opbevares af kursus i mindst eet år.

§ 32. Besvarelserne kan udleveres til eksaminander, der ønsker det, når de har modtaget eksamensbeviset og klagefristen efter § 52 er udløbet, uden at der er rejst klagesag, som besvarelserne kan blive inddraget i. Besvarelser, som ikke udleveres, kan tilintetgøres efter et år.

Mundtlig eksamen

§ 33. De mundtlige prøver er offentlige.

§ 34. Der gives kursisterne en forberedelsestid. Ministeriet fastsætter nærmere regler om afvikling af eksamen. Ministeriet beskikker censorer ved eksamen, jfr. § 47.

§ 35. Kursus sender de beskikkede censorer meddelse om læsepensa og eksamensopgivelserne inden en frist, der fastsættes af ministeriet.

§ 36. I fag, hvor der skal prøves i et opgivet pensum, skal faglæreren forlægge eksamensspørgsmålene for censor før prøven begynder. Spørgsmålene skal fyldigt og alsidigt repræsentere hele det opgivne pensum uden hensyn til eksaminandernes antal. Censor kan henstille til læreren, at bestemte spørgsmål udskydes, eller at deres form ændres. Nægter læreren at følge sådanne henstillinger, skal censor efter prøvens afslutning indberette sagen til ministeriet. Det skal også indberettes, hvis vigtige dele af det opgivne pensum ikke kan drages ind i eksaminationen gennem de stillede spørgsmål.

Stk. 2. I fag, hvor der skal prøves i en ulæst tekst valgt af censor, skal denne senest 7 dage før prøven sende faglæreren (eksaminator) et eksemplar af de tekster censor vil benytte ved prøven, og en liste over de tekststeder, eksaminanderne vil få forelagt. Listen skal indeholde så mange tekststeder, at læreren kan udskyde indtil 1/5 af dem. Læreren kan desuden - ved mundtlig forhandling, før prøven begynder - henstille til censor, at eksaminanderne får enkelte gloser oversat eller får særlige forklaringer, hvis en sådan hjælp anses for nødvendig. Censor medbringer det fornødne antal ekstemporaltekster.

Stk. 3. I fag, hvor der skal prøves i en ulæst tekst valgt af eksaminator, skal denne senest 7 dage før prøven sende censor en liste over de tekster, eksaminator vil forlægge eksaminanderne. Hvis en tekst ikke er hentet i de almindeligt anvendte antologier, skal den vedlægges i kopi.

§ 37. Eksaminator sørger for, at det nødvendige materiale (bøger, kort, billeder og lignende) er til stede ved prøven, og har ansvaret for, at kursisterne er orienteret om, hvilke hjælpemidler, det er tilladt at anvende.

Stk. 2. Eksamensspørgsmålene tildeles eksaminanderne ved lodtrækning.

Stk. 3. Der eksamineres udelukkende af eksaminator, og censor kan kun undtagelsesvis, og da kun med eksaminators tilladelse, stille enkelte spørgsmål til eksaminanden. Finder censor eksaminationen utilfredsstillende, kan censor dog på et passende tidspundt (efter en eksamination) i enrum forhandle med eksaminator om eksaminationsformen. Ændrer eksaminator ikke eksaminationsformen herefter, skal censor straks underrette rektor og efter prøvens afslutning indberette sagen til ministeriet.

Stk. 4. Der censureres efter hver enkelt eksamination. Kun censor og eksaminator er til stede ved censureringen. Censor giver sin bedømmelse først.

§ 38. Rektor eller en, som rektor har bemyndiget hertil, fører karaktererne ind i eksamensprotokollen efter en karakterliste, der er underskrevet af eksaminator og censor. Karakterlisten opbevares af kursus i mindst eet år.

§ 39. I forberedelsestiden må eksaminanden ikke kunne henvende sig til andre om faglige emner. Eksaminanden skal så vidt muligt sidde alene i et lokale navnlig ved prøver i fremmedsprog. Hvis flere eksaminander forbereder sig i samme lokale, skal der være tilsyn. Bestemmelsen i § 30, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Evaluering m. v.

§ 40. Undervisningen på studenterkursus skal løbende evalueres til intern brug, så kursister og lærere informeres om udbyttet af undervisningen. Deruden skal den enkelte elevs faglige kvalifikationer evalueres til ekstern brug; dette sker ved følgende former for bedømmelse: vidnesbyrd, standpunktskarakterer, årskarakterer og eksamenskarakterer.

Stk. 2. Om de karakterer, der anvendes, og om betingelserne for, at eksamen er bestået gælder reglerne i bekendtgørelse nr. 32 af 4. februar 1963 om karakterskala og nr. 153 af 15. maj 1964 om dispensation i særlige tilfælde fra karakterkrav ved realeksamen og studentereksamen.

§ 41. Som led i evalueringen afholdes der følgende prøver, der ikke indgår i studentereksamen:

  • 1) I. kursusklasse: skriftlige årsprøver i dansk (danskopgaven) på begge linjer, i engelsk på den sproglige linje og i matematik på den matematiske linje samt i de fag efter § 9, stk. 3, kursisten har valgt.
  • 2) II. kursusklasse: skriftlig terminsprøve i dansk og de af fagene i § 9, stk. 3 kursisten har valgt. Prøverne holdes inden 1. april. Karaktererne indgår i grundlaget for fastsættelsen af standpunktskarakterer og årskarakterer.

Stk. 2. Årsprøverne holdes i maj/juni-eksamensterminen. I I. kursusklasse holdes der desuden 3 mundtlige årsprøver/eksaminer, medmindre undervisningen fortsætter, og kursisternes udbytte evalueres på anden måde.

§ 42. Vidnesbyrd og standpunktskarakterer gives efter regler, der fastsættes af ministeriet, der også kan give regler og vejledning om evaluering til intern brug.

§ 43. Årskarakterer gives i alle fag ved slutning af begge kursusklasser. Om eksamen på særlige vilkår henvises der til § 27, stk. 2.

Stk. 2. I fag, som efter § 22, stk. 3 har skriftlig prøve til studentereksamen, gives der to årskarakterer: Een for skriftlige og een for mundtlige præstationer. I andre fag gives der een årskarakter.

Stk. 3. Årskaraktereren i det enkelte fag gives af faglæreren. Karakteren er en bedømmelse af kursistens standpunkt ved skoleårets slutning.

§ 44. På grundlag af evalueringen ved skoleårets slutning rådgiver lærerforsamlingen kursisterne i I. kursusklasse om de enkelte kursisters fortsættelse i næste klasse. Afgørelse herom træffes af kursisten, jf. dog § 27, stk. 1 og 2. Ministeriet fastsætter regler om lærerforsamlingens rådgivning.

§ 45. Årskaraktererne fra det klassetrin, hvor faget afsluttes, indgår i studentereksamen, jf. § 48. Umiddelbart før sådanne årskarakterer fastsættes, drøftes kursisternes standpunkt på et lærerforsamlingsmøde. Karaktererne skal være givet senest 7 dage før den første skriftlige prøve og skal være indført i eksamensprotokollen før skemaet for den mundtlige eksamen offentliggøres.

§ 46. Eksamenskarakterer gives i de fag, hvor der efter § 22, stk. 3, holdes skriftlig prøve, i alle fag, hvor der kan holdes mundtlig prøve efter § 22, stk. 1, samt i den større skriftlige opgave, jf. § 15. Der henvises til § 25, stk. 1 om eksamenskarakteren ved fornyet prøve.

Stk. 2. Der gives een eksamenskarakter for den skriftlige prøve i et fag. Karakteren gives af to censorer, der beskikkes af ministeriet.

Stk. 3. Der gives een eksamenskarakter for hver mundtlig prøve og i den større skriftlige opgave. Karakteren gives af eksaminator og af en censor, der beskikkes af ministeriet.

Stk. 4. Holdes der som følge af reglen i § 22, stk. 4 ikke prøve i et fag, tæller årskarakteren også som eksamenskarakter og overføres som sådan til eksamensprotokollen.

Stk. 5. For elever på matematisk linje, der vælger matematisk på højt niveau, fremkommer eksamenskarakteren i skriftlig matematik ved at de skriftlige karakterer ved prøverne i faget som obligatorisk fag og på højt niveau sammenlægges i forholdet 1:2, jf. stk. 6.

Stk. 6. Ved udregninger efter stk. 5 afrundes til nærmeste tal i karakterskalaen. Karaktererne 00 og 13 kan kun gives, hvis begge delkarakterer er henholdsvis 00 og 13.

§ 47. Eksamenskaraktererne fremkommer således:

  • 1) For den skriftlige eksamenspræstation i hvert fag giver hver censor en karakter, hvorefter eksamenskarakteren fastsættes ved mundtlig forhandling mellem censorerne. Kan de ikke blive enige, fastsættes karakteren af en opmand, der udpeges af ministeriet.
  • 2) For hver mundtlig eksamenspræstation og for den større skriftlige opgave giver eksaminator og censor hver en karakter. Hvis karaktererne er forskellige, og eksaminator og censor ikke bliver enige om eksamenskarakteren ved forhandling, fastsættes karakteren som gennemsnitstallet mellem de to karakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til et tal i karakterskalaen, afrundes det til den nærmeste karakter. Ligger tallet midt mellem to karakterer, afrundes der opad, hvis censor har givet den højeste karakter, og nedad, hvis censor har givet den laveste karakter. Karaktererne 00 og 13 kan kun gives, hvis eksaminator og censor bliver enige om det. Hvis forhandling om en karakter ikke har ført til enighed, skal censor indberette eksaminators og censors karakterer til ministeriet.

§ 48. Af alle årskarakterer udregnes et gennemsnitstal med een decimal.

Stk. 2. Af alle eksamenskarakterer, herunder overførte årskarakterer, udregnes et gennemsnitstal med een decimal.

Stk. 3. Ved udregninger efter stk. 1 og 2 gælder hver af karaktererne enkelt. Hvis kvotienten får mere end en decimal, afrundes der til det nærmeste tal med een decimal. Ligger kvotienten midt imellem to tal med een decimal, afrundes der opad.

Stk. 4. Eksamensresultatet er middeltallet mellem årskarakterernes gennemsnitstal og eksamenskarakterernes gennemsnitstal og angives med een decimal, eventuelt efter afrunding som efter stk. 3.

Stk. 5. Eksamensresultatet og de to gennemsnitstal indføres i eksamensprotokollen.

Stk. 6. Om eksamen på særlige vilkår henvises der til § 27, stk. 2.

Eksamensbevis, indberetninger og klage

§ 49. På eksamensbeviset indføres

  • 1) alle årskarakterer, der efter § 45 indgår i studentereksamen,
  • 2) eksamenskaraktererne efter § 46, herunder overførte årskarakterer, der udtrykkeligt angives som sådanne,
  • 3) de to gennemsnitstal efter § 48 og
  • 4) eksamensresultatet efter § 48, stk. 4.

Stk. 2. Om eksamen på særlige vilkår henvises der til § 27, stk. 2.

§ 50. Eksamensbeviset udstedes på en blandet, der udformes af ministeriet. Beviset underskrives af rektor og forsynes med kursus' segl eller prægestempel.

§ 51. Umiddelbart efter eksamen sender rektor indberetning om eksamens udfald til ministeriet efter dettes nærmere anvisning. Indberetningen skal omfatte alle kursister i kursus' II. kursusklasser, som har været tilmeldt eksamen, herunder også kursister, som ikke har bestået eller fuldført eksamen.

§ 52. Ved klager over eksamen, herunder over årskarakterer, der indgår i studentereksamen, skal klagepunkterne præciseres og begrundes. Klagen skal indgives til rektor af den eller de berørte kursister eller lærere inden 1 måned efter, at bedømmelsen er meddelt kursisten. Rektor indhenter udtalelser fra bedømmerne ved prøven og indsender klagen og udtalelserne til ministeriet med sine kommentarer.

Kapitel 7

Andre bestemmelser

§ 53. Undervisnings- og Forskningsministeriet fører tilsyn med undervisningen på studenterkursus.

Stk. 2. Ministeriet fastsætter nærmere regler om undervisningen m.v. og eksamen.

Stk. 3. Ministeriet kan godkende sådanne afvigelser fra bekendtgørelsens bestemmelser, som er led i pædagogisk udviklingsarbejde eller som i øvrigt indgår i en fastlagt plan. Det er en betingelse herfor, at eksamens anvendelighed som grundlag for videregående uddannelse ikke forringes.

Stk. 4. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen i særlige tilfælde.

§ 54. Ministeriet kan give økonomisk støtte til pædagogisk udviklingsarbejde.

Stk. 2. Ministeriet fastsætter nærmere regler om pædagogisk udviklingsarbejde.

§ 55. Bekendtgørelsen finder første gang anvendelse for de I. kursusklasser, der begynder undervisningen i august 1989 med henblik på dimission i 1991.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 309 af 13. juni 1984 om studenterkursus og om studentereksamen for privatister ophæves. Reglerne i denne bekendtgørelse finder dog fortsat anvendelse på de studenterkursusklasser, der har påbegyndt undervisningen før august 1989 med henblik på dimission før 1991. (* 1)

Stk. 3. Ministeriet fastsætter eller godkender i de enkelte tilfælde de fornødne overgangsordninger.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 17. januar 1989

BERTEL HAARDER

/Steffen Jensen

Officielle noter

(* 1) Bekendtgørelse nr. 309 af 13. juni 1984 om studenterkursus og om studentereksamen for privatister findes i den historiske base ZBEX