Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelse af kunsthåndværkere


I medfør af § 2 i lov nr. 191 af 4. juni 1964 om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler fastsættes herved følgende bestemmelser om uddannelse af kunsthåndværkere:

Almindelige bestemmelser.

§ 1. Ved kunsthåndværkerskolerne i København og Kolding kan der gives undervisning til uddannelse af kunsthåndværkere inden for følgende studieretninger:

Keramisk formgivning, glas m.v.,

Beklædningsformgivning,

Tekstilformgivning,

Møbelformgivning og

Tegning og grafik.

§ 2. Uddannelsens formål er at give de studerende en grundlæggende uddannelse, der kvalificerer dem til at virke som kunsthåndværkere eller designere inden for håndværk og industri. Med henblik herpå skal uddannelsen give dem viden om fagets arbejdsmetoder og tekniske forudsætninger, søge deres kunstneriske selvstændighed og evner for analyse og vurdering udviklet og give dem orientering om fagets samfundsmæssige baggrund og om kunsthåndværkerens og designerens opgave og arbejdsvilkår i samfundet.

Adgangsbetingelser.

§ 3. Adgangen til uddannelsen er betinget af, at den pågældende inden uddannelsens påbegyndelse

  • a) er fyldt 18 år,
  • b) ved en af skolen afholdt optagelsesprøve godtgør anlæg for uddannelsen.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om optagelsesprøven fastsættes af direktoratet for erhvervsuddannelserne.

Stk. 3. Hvor særlige omstændigheder taler derfor, kan skolen tillade, at der optages studerende, der ikke opfylder de i stk. 1 anførte betingelser.

Undervisningen.

§ 4. Uddannelsen har normalt en varighed af 4 år, men skolen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende på et tidligere tidspunkt, indstiller sig til censorkollegiets bedømmelse, jfr. § 10.

Stk. 2. Undervisningen gennemføres som dagundervisning og omfatter 2 studieperioder. Hver studieperiode opdeles i en 1. og en 2. del. Hver del varer normalt 1 år. Et undervisningsår omfatter 36 uger.

§ 5. Undervisningen omfatter for alle studieretninger 4 hovedfagområder samt rådighedsperioder, som fordeles på 2 studieperioder i overensstemmelse med nedenstående skema:

  

                                1. Studieperiode    2. studieperiode  

                                1. del    2. del    1. del    2. del  

                                                uger  

 1) Almen formlære.........       19        14  

 2) Faglig form  

    og teknik .............       15        14        17        18  

 3) Faglig økonomi  

    og jura................                            2  

 4) Samfunds- og  

    kulturforhold..........        2         2  

 Rådighedsperiode .........                  6        17        18  

                               ------------------------------------  

 I alt ....................       36        36        36        36  

                               ------------------------------------  

Stk. 2. I rådighedsperioderne kan de studerende i samråd med studieretningens lærere vælge øvelses- og opgaveområder inden for egen eller andre studieretninger, studere ved andre uddannelsesinstitutioner, deltage i studierejser og opholde sig på virksomheder o.lign.

§ 6. I de i § 5 nævnte hovedfagområder er undervisningens formål og indhold:

  • 1) Almen formlære.

Det er undervisningens formål gennem tegning, modellering, materialeøvelser, geometrisk form- og afbildningslære, projektionstegning, perspektivtegning m.v. at udvikle den studerendes forståelse af farve, form og størrelse. Det tilsigtes at udvikle tegnefærdighed, proportionssans og dekorativ evne samt give de studerende indsigt i naturens lovmæssighed.

  • 2) Faglig form og teknik.

Det er undervisningens formål at give den studerende kendskab til materialer, deres egenskaber og forarbejdningsmuligheder og i forbindelse med undervisningsdisciplinerne inden for almen formlære at udvikle den studerendes forståelse af form, farve og funktion.

  • a) Studieretningen inden for keramisk formgivning, glas m.v.

Undervisningen tilsigter at sætte den studerende i stand til at udtrykke sine ideer i det valgte materiale enten i den unikke form eller som grundlag for formgivning af et industrielt produkt.

Undervisningen omfatter:

Lerformning-drejning

Orientering. Metodik. Drejning. Lerformning. Materialelære.

Teoretisk kemi

Kemi svarende til realafdelingens pensum. Keramiske grundstoffer. Geologiske produkter. Segerformel (beregning).

Praktisk kemi

Orientering. Materialelære. Farver. Begitninger. Glasurer. Segerformel (øvelser).

Dekoration

Orientering. Håndværktøj. Metodik. Eksperimentøvelser. Kompositioner. Materialelære

Kunsthåndværkets og kunstindustriens hovedmaterialer.

Støbning

Støbematerialer. Håndværktøj og hjælpemidler. Formstøbning. Metodik.

Glas

Orientering. Håndværktøj og hjælpemidler. Eksperimentøvelser. Metodik.

Kunststoffer

Orientering. Metodik.

  • b) Studieretningen inden for beklædningsformgivning.

Undervisningen tilsigter at sætte den studerende i stand til at udtrykke sine ideer i det valgte materiale enten i den unikke form eller som grundlag for formgivning af et industrielt produkt.

Undervisningen omfatter:

Beklædningskomposition

Orientering. Fagtegning: 1) Mode- og arbejdstegning, 2) Industriel tegning, 3) Modeorientering. Faghistorie. Tegnet formgivning. Drapering. Reproduktionsteknik (fototeknik).

Tilskæring

Orientering. Mønsterkonstruktion: 1) Grundformer (herre, dame, børn), 2) Videregående mønsterkonstruktion, 3) Aktuelle former. Måltagning. Drapering. Materialelære. Industriel undervisning: Produktion og planlægning. Graduering.

Syteknik

Syning: 1) Håndsyning, 2) Maskinsyning, 3) Industriel syning. Dekorativ syning. Tilprøvning. Materialelære. Presning.

  • c) Studieretningen inden for tekstilformgivning.

Undervisningen tilsigter at sætte den studerende i stand til at udtrykke sine ideer i det valgte materiale enten i den unikke form eller som grundlag for formgivning af et industrielt produkt.

Undervisningen omfatter:

Materialelære

Orientering. Redskaber. Tekstilmaterialer. Farveteori.

Tekstile teknikker (praktik og teori)

Orientering. Metodik. Spinding. Vævning. Masketeknikker. Nåleteknikker. Knytning og snoning. Trykning. Industriteknik. Forskning.

Tekstilformgivning

  • d) Studieretningen inden for møbelformgivning.

Undervisningen tilsigter at sætte den studerende i stand til at udtrykke sine ideer i det valgte materiale enten i den unikke form eller som grundlag for formgivning af et industrielt produkt.

Undervisningen omfatter:

Materialelære

Orientering. Værktøj. Eksperimentaløvelser. Konstruktion. Forarbejdning.

Møbelformgivning

Proportioner og mål. Materialelære. Konstruktionslære. Opmåling. Produktion. Økonomi. Metodik. Møbelkunst. Formgivningsøvelser.

Rumindretning og inventar

Proportioner og mål. Bygningslære. Rumeksperimenter. Materialelære (inventar). Konstruktionslære. Opmåling. Produktion. Økonomi. Metodik. Farver og belysning. Arkitektur. Øvelser.

Reproduktion

Grafisk reproduktion. Foto. Øvelser.

  • e) Studieretningen inden for tegning og grafik.

Undervisningens formål er igennem praktiske og teoretiske øvelser at udvikle de studerende til at kunne arbejde med brugsgrafik dækkende områderne:

Bog- og bladillustration, foto, annoncer, emballage, tidsskrift og brochure, stands og scenografi, plakater m.v.

Undervisningen omfatter:

Brugsgrafik og illustration

Orientering. Metodik. Tegning og maling. Grafik. Fotografik. Tre-dimensional form. Materialelære.

Skrift

Reproduktionsteknik

Typografi

Grafisk trykteknik

Bogbind og kartonnage

Kommunikationslære

Markedsføring

  • 3) Faglig økonomi og jura.

Formålet med undervisningen er at orientere de studerende om de i en virksomhed forekommende økonomiske og juridiske problemer samt at sætte de studerende i stand til at søge oplysninger i litteratur, love m.v.

  • 4) Samfunds- og kulturforhold.

Formålet med undervisningen er at orientere om samfundets opbygning samt kunstens og kulturens udvikling. Undervisningen skal i øvrigt omfatte studieorientering og følges op af ekskursioner omfattende museums-, virksomheds-, udstillings- og skolebesøg m.v.

Stk. 2. Omfanget af undervisningen og kravene ved de i studietiden foretagne bedømmelser af de studerendes kursusarbejder fastsættes af direktoratet for erhvervsuddannelserne.

§ 7. Undervisningen vil efter nærmere bestemmelse af direktoratet for erhvervsuddannelserne kunne suppleres med specialkursus.

Prøveformer.

§ 8. I hovedfagområderne almen formlære og faglig form og teknik udarbejder de studerende kursusarbejder.

§ 9. På grundlag af en bedømmelse af den enkelte studerendes kursusarbejder i det foregående år afgøres det ved afslutningen af 1. del i 1. studieperiode, om den studerende kan opflyttes til 2. del og ved afslutningen af 2. del, om den studerende kan opflyttes til 2. studieperiode.

Stk. 2. Ved bedømmelser i henhold til stk. 1 vurderes kursusarbejderne vedrørende almen formlære og kursusarbejderne vedrørende faglig form og teknik særskilt for hver gruppe af et bedømmelseskollegium bestående af de lærere, der har undervist de studerende i det pågældende hovedfagområde.

Stk. 3. Bedømmelseskollegiets afgørelse om, at en studerende ikke kan opflyttes til 2. del af 1. studieperiode eller ikke kan opflyttes til 2. studieperiode, kan af den studerende indbringes for et ankenævn bestående af 3 uvildige og sagkyndige personer, der udpeges af direktoratet for erhvervsuddannelserne.

Stk. 4. De nærmere bestemmelser om bedømmelseskollegiets og ankenævnets virksomhed fastsættes af direktoratet for erhvervsuddannelserne.

§ 10. På grundlag af en bedømmelse af et udvalgt materiale af de kursusarbejder, som den enkelte studerende har udarbejdet i studietiden, afgøres det ved afslutningen af 2. studieperiode, om der kan udstedes afgangsbevis til den studerende. Den studerende kan ved denne bedømmelse ud over de udvalgte kursusarbejder fremlægge et selvvalgt eller af skolen stillet afgangsprojekt. Flere studerende kan udarbejde et fælles afgangsprojekt, såfremt det er muligt at bedømme den enkeltes indsats i det fælles arbejde.

Stk. 2. Ved bedømmelser i henhold til stk. 1 vurderes kursusarbejderne vedrørende almen formlære, kursusarbejderne vedrørende faglig form og teknik samt et eventuelt afgangsprojekt under eet af et censorkollegium bestående af 3 af skolen udpegede lærere inden for den pågældende studieretning og 3 af direktoratet for erhvervsuddannelserne udpegede censorer, der normalt ikke må have tilknytning til skolens undervisning.

Stk. 3. De nærmere bestemmelser om censorkollegiets virksomhed fastsættes af direktoratet for erhvervsuddannelserne.

§ 11. Studerende, der ønsker det, skal have lejlighed til mundtligt at forelægge kursusarbejder og et eventuelt afgangsprojekt, før der foretages en bedømmelse.

§ 12. Ved bedømmelser i henhold til § 9 og § 10 anvendes følgende

betegnelser:

Meget tilfredsstillende

Tilfredsstillende

Ikke tilfredsstillende

Stk. 2. For at kunne opflyttes fra en del af studiet til den næste, jfr. § 9, skal den studerende ved bedømmelsen have opnået betegnelsen Meget tilfredsstillende eller Tilfredsstillende såvel ved bedømmelsen af kursusarbejderne vedrørende almen formlære som ved bedømmelsen af kursusarbejderne vedrørende faglig form og teknik. For at der kan udstedes afgangsbevis, jfr. § 10, skal den studerende ved censorkollegiets afgørelse ligeledes have opnået betegnelsen Meget tilfredsstillende eller Tilfredsstillende.

Stk. 3. En studerende, der ved bedømmelsen i henhold til § 9 ikke opnår betegnelsen Meget tilfredsstillende eller Tilfredstillende, kan gå et år om. En studerende, der ved bedømmelsen i henhold til § 10 ikke opnår betegnelsen Meget tilfredsstillende eller Tilfredsstillende kan gå 2. studieperiode om. Ingen kan dog mere end 2 gange indstille sig til nogen bedømmelse uden tilladelse fra direktoratet for erhvervsuddannelserne.

§ 13. Til studerende, der forlader skolen ved afslutningen af 2. studieperiode, og som har opnået betegnelsen Meget tilfredsstillende eller Tilfredsstillende, udsteder skolen et afgangsbevis.

Stk. 2. Afgangsbeviset affattes i en af direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsat form.

Uddannelsesnævn og undervisningsudvalg.

§ 14. Direktoratet for erhvervsuddannelserne nedsætter efter forhandling med de interesserede parter et uddannelsesnævn for de i denne bekendtgørelse omhandlede uddannelser.

Stk. 2. Nævnet vælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand og fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 3. Nævnet er rådgivende for direktoratet for erhvervsuddannelserne i alle spørgsmål, der vedrører undervisningen efter denne bekendtgørelse, og kan selv optage spørgsmål til behandling og afgive indstilling herom til direktoratet for erhvervsuddannelserne.

§ 15. Ved hver af de skoler, der meddeler undervisning i henhold til nærværende bekendtgørelse, kan skolens bestyrelse nedsætte et undervisningsudvalg, som er rådgivende for skolen i alle spørgsmål, der vedrører undervisningen, ligesom det formidler forbindelsen mellem studerende og erhverv under uddannelsen og ved dennes afslutning.

Ikrafttræden.

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1971. Stk. 2. Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelserne nr. 265, 266, 267, 268 og 270 af 11. august 1961 om uddannelse af reklametegnere, af pottemagere og keramikere, af tekstiltegnere, vævere og stoftrykkere, af formgivere i modefaget og af møbelkonstruktører samt bekendtgørelse nr. 304 af 23. juni 1970 om ændring af prøveformerne m.v. ved disse af kunsthåndværkeruddannelserne.

Undervisningsministeriet, den 27. april 1971.

Helge Larsen.

/J. Munck-Hansen.

Officielle noter

Ingen