Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om fagene m.v. i gymnasiet(* 1) Gymnasiefagbekendtgørelsen


I henhold til §§ 4 og 22 i lov om gymnasieskoler og studenterkursus,

jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 18. november 1987 fastsættes

følgende bestemmelser om undervisningen og eksamen i de enkelte fag

i gymnasiet (gymnasiefagbekendtgørelsen):

§ 1. Undervisningen i gymnasiet og på studenterkursus samt afholdelse af eksamen foregår efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse (fagbekendtgørelsen) samt efter de almindelige bestemmelser om gymnasiets indhold m.v. og om eksamen i bekendtgørelsen om gymnasiet (gymnasiebekendtgørelsen).

§ 2. BILLEDKUNST

Obligatorisk niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne erhverver forudsætninger for at kunne opleve og forstå billedkunst i bred forstand som et middel til erkendelse,

- at eleverne gennem arbejde med visuelle udtryk får indsigt i metoder til fremstilling og forståelse af billeder som meddelelsesmiddel og æstetisk udtryk, og

- at eleverne gennem dette arbejde udvikler forståelse for æstetikkens betydning.

Undervisningen:

Undervisningen skal gennem arbejdet med forskellige billedformer give eleverne betingelser for at opleve og forstå den skabende proces og de visuelle udtryk.

I faget kan alle visuelle udtryk inddrages, f.eks.: maleri, design, grafik, skulptur, arkitektur, scenografi, foto, levende og elektroniske billeder.

Undervisningen omfatter:

A. Belysning af sammenhængen mellem iagttagelsen og de kulturskabte betingelser for billedkunstneriske udtryk.

Klarlægning af kunstens funktioner gennem såvel samtidskunsten som kunst skabt i andre tider og under andre kulturelle betingelser.

B. Arbejde med billedelementer, f.eks.: størrelse, proportion, form, kontrast, rum, bevægelse, lys, farve, tekstur og struktur.

Undervisningen må betone, at elementerne udgør et samlet hele, som kun kan adskilles i analytisk hensigt. De enkelte elementer bør ikke betragtes som isolerede fænomener.

Gennem det praktiske arbejde og enkle, visuelle øvelser skal eleverne erhverve viden om visuel perception og betingelser for billedskaben.

C. I løbet af forårssemesteret udarbejder eleverne en opgave, der vælges og løses individuelt eller i grupper og skal klarlægge elevens evne til visuel tænkning og formidling.

Elevernes arbejder skal i så vid udstrækning som muligt løbende præsenteres uden for faglokalet.

Mellemniveau

Formål:

Formålet med undervisningen er:

- at eleverne erhverver forudsætning for at opleve og forstå billedkunst i bred forstand som et middel til erkendelse,

- at eleverne gennem selvstændig billedskaben opnår erfaringer med grundlæggende forhold omkring billedkunstneriske processer,

- at eleverne erhverver viden og kunnen om metoder, som indgår i det billedkunstneriske arbejde,

- at eleverne opnår fortrolighed med metoder til analyse og vurdering af billeder som æstetisk udtryk og meddelelse.

Undervisningen:

Undervisningen omfatter:

A. Arbejde med billedkunstneriske processer og elementære billedbegreber baseret på elevernes selvstændige billedeksperimenter. Samspillet mellem ide, udførelse og analyse betones.

B. Arbejde med billedudtryks forskelligartede funktioner - historisk og socialt.

I dette arbejde inddrages forskellige analysemetoder som f.eks. formelle, stilhistoriske, sociologiske og psykologiske samt overvejelser over metodernes formål og egnethed.

C. Der afsættes 30-40 timer til en opgave, der vælges og løses individuelt eller i grupper. Opgaven skal vise elevens evne til at udtrykke sig i billeder. Opgaven indgår i eksamen.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve. Den består af to dele:

A. En samtale baseret på den individuelle opgave/gruppeopgaven og de arbejder, eksaminanden har udført i undervisningsperioden. Samtalen skal sammen med de fremlagte arbejder belyse eksaminandens forståelse af billedkunstneriske processer og evne til visuel tænkning og formidling.

Før eksamens afholdelse afsættes der en rimelig tidsramme til opstilling og ophængning af det nævnte billedmateriale. Opstilling og ophængning foretages af eleverne med assistance af faglæreren.

B. En mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der prøves på grundlag af et ekstemporalt billedmateriale, som har tilknytning til undervisningen. Billedmaterialet vælges af eksaminator.

Prøven skal først og fremmest belyse eksaminandens analytiske og metodiske kunnen; desuden skal eksaminanden kunne sætte billedmaterialet i relation til det gennemgåede stof.

Der gives en karakter for den samlede præstation.

§ 3. BIOLOGI

Obligatorisk niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne får indsigt i biologisk tankegang og metode samt erhverver kendskab til udvalgte biologiske områder,

- at eleverne opøver en vis færdighed i at beskrive og analysere biologiske systemer på baggrund af eksperimentelt arbejde,

- at eleverne opnår en vis øvelse i at formulere og løse biologiske problemer ved hjælp af naturvidenskabelige metoder,

- at eleverne får grundlæggende faglige forudsætninger for at analysere og vurdere den teknologiske udviklings muligheder og konsekvenser for natur, samfund og individ, og

- at eleverne lærer at anvende deres viden og metodekendskab til en stillingtagen til egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

Undervisningen:

Undervisningen er emneorienteret. Inden for de nedennævnte områder eller på tværs af disse vælges 3-5 emner.

Faget er eksperimentelt. Kvalitative og kvantitative undersøgelser og eksperimenter er integreret i undervisningen. Gennem det eksperimentelle arbejde indføres eleverne i laboratoriearbejde og laboratoriesikkerhed.

I forbindelse med undervisningen lærer eleverne at formidle biologisk viden og indsigt.

Der udføres eleveksperimenter i 15-20 lektioner.

Undervisningen omfatter følgende områder:

1. Introduktion - Biologi som fag og videnskab.

Som optakt til undervisningen og som en senere perspektivering belyses biologiens arbejdsmetoder, fagområder og anvendelsesområder samt det moderne biologiske verdensbillede.

2. Menneskets biologi.

Gennem undervisningen belyses samspillet mellem individ og miljø, således at den menneskelige organisme ses i et helhedsperspektiv.

  • a) Fysiologi - Sundhed og sygdom.

Undervisningen tager udgangspunkt i sundhedsmæssige og forebyggelsesmæssige spørgsmål.

I undervisningen indgår en oversigt over kroppens organsystemer og funktioner samt en uddybning af forhold, der specielt vedrører kroppens optagelse, transport og omsætning af stof og energi. Herunder inddrages udvalgte organsystemers struktur og funktion samt cellens generelle opbygning og funktion.

  • b) Sexologi - Forplantning.

Undervisningen omhandler menneskets seksualitet og forplantningens fysiologi, herunder kønsorganernes opbygning og funktion, hormonal regulering samt graviditet og fødsel. Endvidere behandles præventive metoder, seksuelt overførte sygdomme samt eksempler på nedarvningsforhold og nye biologiske teknikker.

I undervisningen inddrages celledelinger og kromosomernes opbygning og funktion.

3. Økologi - Miljølære.

Undervisningen omhandler menneskets udnyttelse og påvirkning af naturen, herunder begrebet bæredygtig udnyttelse.

Undervisningen indeholder praktiske undersøgelser med tilknytning til et eller flere økosystemer.

I undervisningen inddrages primærproduktion, sekundærproduktion, fødekæder og fødenet, organismernes tilpasning til miljøet samt principper for stoftransport og energiomsætning i økosystemet.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der opgives det intensivt læste stof svarende til 120-150 sider samt det tilhørende eksperimentelle arbejde.

Der gives eet eksamensspørgsmål suppleret med materiale.

Mellemniveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne får dybere indsigt i biologisk tankegang og metode samt erhverver viden om centrale biologiske områder,

- at eleverne lærer at beskrive og analysere biologiske systemer på baggrund af eksperimentelt arbejde,

- at eleverne lærer at formulere og løse biologiske problemer ved hjælp af naturvidenskabelige metoder,

- at eleverne får faglige forudsætninger for at analysere og vurdere den teknologiske udviklings muligheder og konsekvenser for natur, samfund og individ, og

- at eleverne lærer at anvende deres viden og metodekendskab til en stillingtagen til egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

Undervisningen:

Undervisningen er emneorienteret. Emnevalget skal tilsammen sikre en belysning af følgende områder:

a. Biologi som videnskab.

b. Biologisk produktion og bioteknologi.

c. Sundhed og sygdom.

d. Natur og miljø.

Faget er eksperimentelt. Kvalitative og kvantitative undersøgelser og eksperimenter er integreret i undervisningen, og denne tilrettelægges således, at eleverne opøves i at planlægge og udføre undersøgelser og eksperimenter.

I forbindelse med det eksperimentelle arbejde skal eleverne opøves i at vurdere mulige risikomomenter og foretage de fornødne sikkerhedsforanstaltninger ved omgang med apparatur, kemikalier og biologiske materialer.

I forbindelse med undervisningen lærer eleverne at formidle biologisk viden og forståelse. Dette sker ved udarbejdelse af rapporter, men kan også omfatte andre formidlingsformer.

Der udføres eleveksperimenter i ca. 30 lektioner.

Undervisningen omfatter:

1. Genetik og evolutionslære.

Undervisningen tager udgangspunkt i eksempler på genetiske forhold hos mennesket eller anvendelse af genetisk teori og metode i forskning og produktion.

I undervisningen behandles genetikkens molekylære og cellulære grundlag, nedarvningsmønstre, samspil mellem arv og miljø, mutationer, selektion og evolutionsteori, forædling og genteknologi.

2. Fysiologi.

Menneskets fysiologi uddybes, og der gives eksempler på fysiologiske forhold hos dyr.

Under menneskets fysiologi behandles problemstillinger med tilknytning til sundhedsfremme, sygdomsårsager samt forebyggelse og behandling.

I undervisningen indgår blandt andet kroppens reaktioner over for infektioner, fysiske, kemiske eller psykiske påvirkninger, herunder stressbegrebet.

I undervisningen behandles et eller flere fysiologiske reguleringssystemer som nervesystemet, det hormonale system og det immunologiske system.

Andre fysiologiske systemer kan inddrages i behandlingen af de valgte emner.

3. Økologi.

Økologiske problemstillinger uddybes inden for mindst et af følgende delområder: Biologisk produktion, ressourceudnyttelse, miljøforurening og naturforvaltning.

I undervisningen inddrages og uddybes primær- og sekundærproduktion, miljøgifte, mikroorganismers betydning for stoftransport og energiomsætning samt økosystemers udvikling og bæreevne.

4. Biokemi.

Biokemi indgår som en integreret del af undervisningen i de valgte emner.

I undervisningen behandles vigtige organiske stofgrupper og deres biologiske betydning, herunder nukleinsyrer og proteiner. Desuden behandles udvalgte stofskifteprocesser, herunder proteinsyntese og eksempler på mikrobiologiske omsætninger.

5. Valgfrit projektarbejde.

I en periode på ca. 15 lektioner arbejdes der med elevvalgte projekter. Arbejdet foregår normalt i grupper.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der opgives det intensivt læste stof svarende til 160-200 sider samt de tilhørende rapporter.

Der gives eet eksamensspørgsmål suppleret med materiale.

Matematisk linie. Højt niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne får dybere indsigt i og en sammenhængende forståelse af biologisk tankegang og metode samt erhverver omfattende viden om centrale biologiske områder,

- at eleverne opnår færdighed i at foretage præcise beskrivelser og analyser af biologiske systemer på baggrund af eksperimentelt arbejde,

- at eleverne lærer selvstændigt at formulere og løse biologiske problemer ved hjælp af naturvidenskabelige metoder,

- at eleverne får faglige forudsætninger for at analysere og vurdere den teknologiske udviklings muligheder og konsekvenser for natur, samfund og individ, og

- at eleverne lærer at anvende deres viden og metodekendskab til en stillingtagen til egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

Undervisningen:

Undervisningen veksler mellem emnearbejde og kursusforløb. Emnevalget skal tilsammen sikre en belysning af følgende områder:

a. Biologi som videnskab.

b. Biologisk produktion og bioteknologi.

c. Sundhed og sygdom.

d. Natur og miljø.

Faget er eksperimentelt. Kvalitative og kvantitative undersøgelser og eksperimenter er integreret i undervisningen. Det teoretiske og eksperimentelle arbejde tilrettelægges således, at eleverne gradvis lærer selvstændigt at planlægge og udføre undersøgelser og eksperimenter.

I forbindelse med det eksperimentelle arbejde skal eleverne opøves i at vurdere mulige risikomomenter og foretage de fornødne sikkerhedsforanstaltninger ved omgang med apparatur, kemikalier og biologiske materialer.

Eleverne opøves i at foretage en kritisk vurdering af arbejdsmetoder og forsøgsresultater.

I forbindelse med undervisningen lærer eleverne at formidle biologisk viden og forståelse. Dette sker ved mundtlig fremlæggelse, ved løsning af skriftlige opgaver af både kvalitativ og kvantitativ art og ved udarbejdelse af rapporter. Der kan også indgå andre formidlingsformer.

Der udføres eleveksperimenter i ca. 60 lektioner.

Undervisningen omfatter:

1. Genetik og evolutionslære.

Undervisningen skal sikre en bred indføring i genetisk teori og metode, herunder menneskets genetik, populationsgenetik, evolutionsteori og genetikkens anvendelse i forskning og produktion.

I undervisningen indgår genetikkens molekylære og cellulære grundlag. Desuden behandles celledifferentiering og fosterudvikling, nedarvningsmønstre, samspil mellem arv og miljø, mutationer, selektion, forædling og genteknologi.

2. Fysiologi.

Menneskets fysiologi uddybes, og der gives eksempler på fysiologiske forhold hos planter og dyr.

I undervisningen fremhæves struktur-funktion relationer, opretholdelse af balance samt samspillet mellem individ og miljø.

Det molekylære, det cellebiologiske og det vævsbiologiske grundlag for de fysiologiske processer indarbejdes i emner og kursusforløb.

Under menneskets fysiologi behandles problemstillinger med tilknytning til sundhedsfremme, sygdomsårsager, forebyggelse og behandling samt anvendelse af medicinsk teknologi.

I undervisningen uddybes og behandles følgende processer: Stofoptagelse, stoftransport, stof- og energiomsætning, stofudskillelse, bevægelse samt biologisk regulering i tilknytning til hormoner, nervesystem og immunsystem.

3. Økologi.

Økologiske problemstillinger uddybes inden for følgende delområder: Biologisk produktion, ressourceudnyttelse, miljøforurening og naturforvaltning. Emnerne skal i sin helhed sikre indsigt i økologiske teorier, metoder og modeller. Desuden indgår eksempler på planters og dyrs tilpasning til miljøet.

I undervisningen uddybes og behandles brutto- og nettoproduktion, stofkredsløb og energiomsætninger, økotoksikologi, populationsbiologi, adfærdsbiologi samt økosystemers udvikling og bæreevne.

4. Biokemi og biofysik.

Biokemi og biofysik indgår som en integreret del af undervisningen i de valgte emner og kursusforløb.

I undervisningen behandles opbygning og funktion af kulhydrater, fedtstoffer, proteiner og nukleinsyrer. Endvidere indgår enzymologi, molekylære transportprocesser, kemosyntese, fotosyntese, proteinsyntese, det intermediære stofskifte samt biokemiske analysemetoder.

5. Mikrobiologi.

Mikrobiologi indgår som en integreret del af undervisningen i de valgte emner og kursusforløb.

I undervisningen indgår mikroorganismer som sygdomsfremkaldere, mikroorganismers funktion i de økologiske systemer, mikrobiologiske arbejdsmetoder samt mikroorganismers anvendelse i forskning og produktion.

6. Valgfrit projektarbejde.

I en periode på ca. 30 lektioner arbejdes der med elevvalgte projekter. Arbejdet foregår normalt i grupper.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 5 timer, fastsætter direktoratet pensum.

Eksaminanden skal besvare et antal opgaver valgt mellem et større antal forelagte opgaver.

Til den mundtlige prøve gives der en forberedelsestid.

Der opgives halvdelen af det intensivt læste stof svarende til 300-350 sider samt de tilhørende rapporter.

Der gives eet eksamensspørgsmål suppleret med materiale.

§ 4. DANSK

Formål:

Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige, æstetiske og historiske bevidsthed, deres selvforståelse, fantasi og kritiske sans.

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne udvikler deres lyst og evne til at opleve digtning og andre udtryksformer og skærper deres æstetiske opmærksomhed,

- at eleverne udvikler deres færdighed i at analysere, fortolke og vurdere tekster,

- at eleverne udvikler deres historiske sans og deres viden om den danske litteraturs historie med vægt på samspillet mellem litteratur, kultur og samfund, og

- at eleverne udvikler deres evne til at reflektere over sproget, og udvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed og dermed deres mulighed for individuel og social udfoldelse.

Undervisningen:

Fagets hovedområde er dansk sprog og litteratur.

I. Tekstlæsning.

Faget dansk har sit tyngdepunkt i den tætte, intensive tekstlæsning, der forbinder sproglige, historiske og æstetiske synsmåder og forener analyse, fortolkning og oplevelse.

Tekstlæsningens kategorier er historisk læsning, herunder nyeste tid og perioder, samt selvvalgte studiemønstre og massekommunikation.

Den historiske læsning skal samlet have et omfang, der svarer til tre til tre et halvt semester. Heraf skal læsning af nyeste tid have et omfang svarende til ca. et semester, periodelæsning et halvt til et semester.

Arbejdet med de selvvalgte studiemønstre skal samlet have et omfang svarende til ca. halvandet semester, og undervisningen i massekommunikation skal have et samlet omfang på ca. et halvt semester.

A.1. Historisk læsning.

Formålet med den historiske læsning er, at eleverne opnår et overblik over den kultur- og åndshistoriske udvikling i Danmark fra oldtiden til vore dage.

Læsningen tilrettelægges således, at man med skiftende vægt ser teksterne i sammenhæng med

- de dominerende livstolkningers historie fra den nordiske oldtid til nutiden,

- de sociale gruppers kultur- og åndshistorie i vekselvirkning med den øvrige historiske udvikling,

- de kunstneriske udtryksformers historie.

Målet er, at læsningen kommer til at udgøre et hele i elevernes bevidsthed.

Som særligt studerede områder inden for den historiske læsning læses a) nyeste tid og b) periodelæsning:

  • a) Nyeste tid.

Læsning af tekster fra nyeste tid skal give eleverne kendskab til hovedtræk i den litterære og øvrige kulturelle udvikling i de sidste fyrre år, dvs. elevernes samtid og den umiddelbart forudgående tid. Elevernes erfaringer og selvforståelse skal udbygges gennem arbejdet med karakteristiske livs- og bevidsthedsformer, som de fremtræder i digtning og andre udtryksformer. I arbejdet skal tekster fra de seneste fem år indgå med en vis vægt.

  • b) Periodelæsning.

Der læses mindst en periode, dvs. et kortere afgrænset tidsrum før nyeste tid. Periodelæsning skal give indsigt i litteraturen og kulturen i det afgrænsede tidsrum, således at eleverne opnår forståelse af, hvordan litteraturen vekselvirker med det omgivende samfund. Teksterne vælges, så de belyser litterære og kunstneriske tendenser, tidens menneskeopfattelser og de samfundsmæssige og ideologiske udviklingslinier. Læsningen af perioden skal give eleverne mulighed for fordybelse og selvstændigt arbejde.

A.2. Selvvalgte studiemønstre.

Der arbejdes med et antal frit valgte studiemønstre inden for fagets områder. Et af studiemønstrene skal være et emne, der har et sprogligt synspunkt som det centrale.

A.3. Massekommunikation.

Undervisningen i massekommunikation skal skærpe elevernes oplevelsesevne og kritiske indsigt gennem arbejdet med delområder inden for især nyeste tids massekommunikation og med massemediernes betydning for bevidsthedsdannelsen efter 2. verdenskrig. Massekommunikation kan også inddrages i forbindelse med den historiske læsning.

B. Værker.

Integreret i tekstlæsningen læses mindst otte værker. De skal først og fremmest vælges inden for de fiktive hovedgenrer: roman, drama, novelle- og digtsamling, men også værker inden for andre genrer og udtryksformer kan indgå. Mindst eet af værkerne skal være fra tiden før 1800, mindst eet fra tiden mellem 1800 og 1870 og mindst eet fra tiden 1870-1900.

Både mandlige og kvindelige forfattere skal være repræsenteret.

C. Forfatterskab.

I forbindelse med tekstlæsningens kategorier læses der et forfatterskab, dvs. et antal tekster af samme forfatter, stort nok til at vise dets spændvidde.

D. Svensk, norsk samt fremmedlitteratur i oversættelse.

Der læses svenske og norske tekster på originalsproget. Eleverne skal opnå en vis færdighed i at forstå lettere moderne svensk og norsk. De skal gøres bekendt med den norske sprogsituation. Fremmedlitteratur i oversættelse kan læses, hvor det findes passende i forbindelse med tekstlæsningen.

II. Sprog.

Formålet med det sproglige arbejde er, at eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed, øger deres sproglige erfaringer og fremmer deres muligheder for at udtrykke sig.

I undervisningen indgår arbejdet med sproget dels som et integreret led i tekstlæsningen, dels som et selvstændigt undervisningsforløb, hvor der anlægges et sprogligt synspunkt på et stof eller et emne. Stofvalget skal give mulighed for, at eleverne gennem analytisk og produktivt arbejde bliver fortrolige med forskellige former for sproglig variation: sprog formet af mennesker underlagt særlige historiske, regionale og sociale vilkår, men alligevel ofte karakteristisk for det enkelte individ.

Sprogets opbygning, brug og funktion illustreres gennem arbejdet med talt og skrevet dansk, og sproget ses i sit samspil med andre udtryksformer.

Sprogbeskrivelsen forudsætter nogen beherskelse af grammatikkens, stilistikkens og sprogbrugsanalysens terminologi.

A. Mundtlig sprogbrug.

Mundtlig sprogbrug indgår med selvfølgelighed i alle skolens fag, men med forskellig status. I faget dansk er det mundtlige sprog tillige et emneområde, hvor forholdet mellem indhold og udtryk er af særlig betydning. Undervisningen har til opgave at udvikle bevidstheden om talens betydning for tankevirksomhed, oplevelse og forståelse. Det kan komme til udfoldelse gennem fri eller emnestyret samtale, diskussion, fremstilling og redegørelse for sagsforhold, beskrivelse, referat, fortolkning, foredrag, fortællen samt oplæsning.

B. Skriftlig sprogbrug.

Arbejdet med skriftlig sprogbrug skal i den daglige undervisning koncentreres om skriveprocessen og udvikle elevernes bevidsthed om det sproglige udtryks nuancer og variationsmuligheder.

Undervisningen kan ofte med fordel knyttes sammen med tekstlæsningen og derved udvikle elevernes fornemmelse for sprogets forskellige funktioner som igangsætter og bearbejder af tanker, følelser, oplevelser og viden. Eleverne skal have mulighed for at beskæftige sig med mange forskellige skriveformer, lige fra kreativ tekstproduktion, tekstanalyse og fortolkning til mere samfundsorienterede, praktiske skrivefunktioner, herunder også samarbejde om fælles skriveopgaver. Målet er, at eleverne vænner sig til gennem bevidste sproglige valg at formidle den ønskede meddelelse.

Eleverne skal have et sikkert kendskab til eksisterende sproglige normer for stavning, bøjning, orddannelse, betydning, syntaks m.v.

Som en del af det skriftlige arbejde udarbejdes i 1. g en større skriftlig opgave: danskopgaven, i tilknytning til det faglige arbejde.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 5 timer, stilles på grundlag af et materiale et antal opgaver, som eksaminanden kan vælge imellem.

Prøven skal vise eksaminandens sprogbeherskelse og evne til at udtrykke komplekse sammenhænge klart forståeligt. Endvidere skal der lægges vægt på evnen til at disponere et stof, evnen til at argumentere og evnen til at formidle viden, erfaring og oplevelser.

Til den mundtlige prøve gives der en forberedelsestid.

Teksterne skal vælges inden for de områder, der er arbejdet med i undervisningen.

Eksaminanden prøves i ulæst tekst. Prøven er primært en prøve i tekstforståelse.

Eksamensspørgsmålene skal fordeles over bekendtgørelsens områder med en vægt, der svarer til områdernes vægt i undervisningen. Blandt eksamensteksterne skal være lettere svenske og norske tekster på originalsproget.

Prøven skal vise eksaminandens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form samt til at perspektivere teksten ud fra de grundsynspunkter, som har været anlagt i undervisningen.

Som en del af eksaminationen skal eksaminanden oplæse et mindre tekststykke på dansk.

§ 5. DATALOGI

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne tilegner sig et datalogisk begrebsapparat til beskrivelse og forståelse af informationsbehandling,

- at eleverne erhverver kendskab til og færdigheder i problemløsning ved datalogiske metoder,

- at eleverne stifter bekendtskab med eksempler på forskellige datalogiske anvendelsesområder, og

- at eleverne bliver i stand til at formulere sig skriftligt og mundtligt om datalogiske emner.

Undervisningen:

Undervisningen skal tilgodese både den teoretiske og den praktiske side af faget.

Undervisningen skal give eleverne kendskab til en række grundlæggende datalogiske begreber, metoder og teknikker, samt erfaringer med anvendelse af disse ved løsning af konkrete problemer. Undervisningen skal endvidere give eleverne lejlighed til at anvende forskellige typer programmer og systemer i praksis.

I nogle perioder skal undervisningen bestå i, at eleverne arbejder selvstændigt med konkrete problemer, og dokumentationen af dette arbejde afleveres i form af skriftlige rapporter. Den øvrige undervisning støttes ved regelmæssig besvarelse af øvelsesopgaver til indlæring af de basale færdigheder i faget.

Undervisningen omfatter:

1. Problembeskrivelse og formalisering (ca. 15 pct.).

Undervisningen skal give eleverne konkrete erfaringer med problembeskrivelse og formalisering. Dette sker gennem praktisk arbejde i et forløb, der tager udgangspunkt i en ustruktureret situation og ender med løsning af en eller flere formaliserede opgaver. Arbejdet understøttes af et datamatbaseret værktøj, som nemt lader sig anvende i den givne sammenhæng. Problemstillingen vælges, så den er relevant for eleverne, og således at behandlingen af den illustrerer væsentlige datalogiske begreber.

2. Programmering (ca. 35 pct.).

Der undervises i et hensigtsmæssigt programmeringssprog. Grundlæggende algoritmer og datastrukturer behandles. Eleverne skal lære at beherske en kerne af programmeringssproget og opnå færdigheder i systematisk programudvikling.

Hierarkisk opbygning af programmoduler skal have en central placering i undervisningen. Eleverne skal således gøre erfaringer med rutinebiblioteker.

3. Datamatens struktur (ca. 15 pct.).

Undervisningen skal fremhæve det grundlæggende princip bag datamaten som en maskine, der kan bearbejde symboler efter nogle på forhånd fastlagte regler. Dualiteten mellem program og data behandles.

Funktionen af de vigtigste systemprogrammer og samspillet mellem dem behandles.

4. Programmer og sprog (ca. 15 pct.).

Undervisningen skal uddybe elevernes indtryk af de principielle muligheder og begrænsninger for anvendelsen af datamater.

Programmer skal fremstå som tekster, der er affattet i sprog, hvis syntaks og semantik kan formaliseres. Teknikker til beskrivelse af formelle sprog introduceres, og forskelle mellem formelle og naturlige sprog belyses.

5. Valgfrit emne (ca. 20 pct.).

Elever og lærer vælger et emne inden for et afgrænset område af faget.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der opgives 125-175 sider, afhængigt af det anvendte undervisningsmateriale samt et antal rapporter med tilknytning til det opgivne stof. Mindst fire af undervisningens fem hovedområder, herunder det valgfrie emne, skal være repræsenteret i eksamensopgivelserne.

Der gives eet spørgsmål, hvor de opgivne rapporter kan indgå i tilknytning til teorien.

§ 6. DESIGN

Formål:

Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår,

- færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere design ud fra bl.a. brugersynspunkter,

- viden om teknologiske, kulturelle, æstetiske, økonomiske og historiske forholds indflydelse på udformningen af redskaber og omgivelser,

- indsigt i og forståelse for designprocesser.

Undervisningen:

Undervisningen bygges op omkring et antal mindre samt et større projekt. Hvert projekt indeholder såvel teoretiske som praktiske elementer. Endvidere indgår der til støtte for projekterne et antal kortere kursusforløb af praktisk og/eller teoretisk art.

Antallet af projekter afpasses efter disses omfang, men der skal ske en progression i kompleksitet gennem forløbet.

Eleverne skal i et omfang afhængigt af de valgte projekter arbejde m ed følgende stofområder:

a. industrielle produkter

b. grafisk kommunikation

c. håndværksbaserede produkter

d. arkitektur og byplanlægning.

Stofområderne skal belyses under følgende synsvinkler:

- funktion

- processen

- historien.

Der arbejdes med disse synsvinkler ved at indrage følgende emner i projekter og kursusforløb:

- funktion

- form

- ergonomi

- æstetik og perception

- materiale- og farvelære

- økonomi, herunder markedsforhold

- produktion og cirkulation

- miljøforhold, herunder brug af genbrug

- teknologi

- stil

I fagets praktiske dimension indgår endvidere:

- opmåling

- afbildningsmetoder (skitsering, arbejdstegning, fotografering)

- modelfremstilling (herunder edb).

Ikke alle emner skal belyses i alle projekter.

Undervisningen skal i videst muligt omfang omfatte praktiske dimensioner, f.eks. praktiske opgaver på skolen, besøg på virksomheder eller i begrænset omfang egentligt praktikophold, hvor eleven deltager i en virksomheds arbejde.

De teoretiske emner skal integreres i det praktiske arbejde, og det praktiske arbejde skal indgå som et naturligt element i det samlede undervisningsforløb.

Projekterne kan udarbejdes af hele holdet eller i mindre grupper.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid. Der opgives det større projekt og det hertil knyttede teoretiske stof samt ca. halvdelen af det teoretiske stof, som i øvrigt er gennemgået i undervisningen. Der arrangeres før eksamen en udstilling af de større projekter. Alle elevernes praktiske arbejder skal være tilgængelige under eksamen.

Eksaminanden prøves i eet spørgsmål, som skal inddrage såvel det opgivne større projekt som dele af det øvrige opgivne pensum. Eksaminationen kan finde sted på grundlag af ekstemporalt materiale.

§ 7. DRAMATIK

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne udvikler deres kropssprog, kropsudtryk og kropsbevidsthed, og gennem stemmetræning og arbejde med det talte sprog styrker deres muligheder for individuel og social udfoldelse,

- at eleverne udvikler deres forståelse for legens, fantasiens, improvisationens og rollespillets betydning,

- at eleverne udvikler deres lyst og evner til i et samarbejde med andre at bruge teatrets virkemidler i konkrete situationer og over for et publikum samt stimulerer deres lyst til og interesse for at opleve teatret og beslægtede kulturelle udtryksformer,

- at eleverne udvikler deres evne til at analysere, fortolke og vurdere teaterforestillinger og beslægtede udtryksformer, og

- udvikler deres evne til at anskue teaterproduktion i en historisk, samfundsmæssig og kulturel sammenhæng.

Undervisningen:

Fagets hovedområde er praktisk arbejde med dramatik og teater samt teatrets teoretiske og historiske forudsætninger.

Undervisningen er både praktisk og teoretisk. Hvert hold skal arbejde med mindst 2 emneområder. De to områder vælges af det enkelte hold, evt. med hensyntagen til mulighederne for lokalt samarbejde i og uden for skolemiljøet.

Undervisningen tilrettelægges således, at vægten lægges på det praktiske arbejde, og således at analyse, teori og teaterhistorie i videst muligt omfang knyttes til det praktiske projekt.

Undervisningen skal være en kombination af holdundervisning, fælles planlægning af projektarbejdet og det egentlige projektarbejde i mindre grupper.

Hver projektgruppe udarbejder en rapport.

Faget har følgende praktiske delområder:

- øvelser i kropssprog, kropsudtryk, kropsbevidsthed,

- træning i brug af stemmen og det talte sprog,

- fantasitræning, improvisation, rollespil,

- dramatisering af tekst- eller billedmateriale,

- fremstilling af synopser, manuskripter og realisation af skuespil,

- teaterarbejde (skuespillerteknik, scenografi, lyssætning, lydarbejde, sminkning, kostumer, masker, rekvisitter).

Faget har følgende teoretiske delområder:

- forestillingsanalyse. Øvelser i at fremdrage væsentlige sider af en teaterforestilling og i at beskrive teatermediets egenart i forhold til andre medier. I denne forbindelse kan aflæsning og analyse af f.eks. skulpturer, billeder, film, tv- og videooptagelser indgå,

- dramaturgisk analyse. Øvelser i at se en teksts sceniske realisationsmuligheder i en given sammenhæng,

- dramaanalyse. Øvelser i at fremdrage væsentlige sider af et dramas indhold og form,

- undervisning i dramaets og teatrets teori og teknik,

- undervisning i at se teaterproduktion i et historisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Den falder i to dele, en praktisk og en teoretisk: a. Den praktiske del er en gruppeeksamen, hvor grundlaget for prøven er eet af gruppeprojekterne, evt. fremført som videooptagelse. Efter et kort oplæg fra hvert gruppemedlem skal gruppen i samtaleform gøre rede for væsentlige sider af projektet.

b. Den teoretiske del er individuel. Spørgsmålene gives inden for de emneområder, som den enkelte eksaminand har arbejdet med.

Prøven i praktisk dramatik (gruppeeksamen) og prøven i teori og forestillingsanalyse (individuel eksamen) afholdes samme dag.

Der gives en karakter for den samlede præstation. Karaktererne i begge delprøver er individuelle og skal have samme vægt.

§ 8. EDB-UNDERVISNING

Edb-undervisningen er fagintegreret og strækker sig fra 1. til 3. gymnasieklasse.

Edb-undervisningen kan tilrettelægges med indslag af såvel tværfaglig som særfaglig art.

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne opnår fortrolighed med at anvende datamater,

- at eleverne får kendskab til anvendelse af datalogiskee begreber og metoder i forskellige faglige sammenhænge, og

- at eleverne får indblik i samspillet mellem edb, individ og samfund og mellem edb, menneske og kultur, samt får mulighed for at tilegne sig synspunkter og holdninger og danne sig en mening herom.

Undervisningen:

Undervisningen indledes med et kort brugerkursus i 1. gymnasieklasse i et eller flere af de fag, der har skriftligt arbejde. Edb-undervisningen skal foregå inden for såvel det humanistiske, det samfundsvidenskabelige som det naturvidenskabelige fagområde og kan integreres i undervisningen i alle gymnasiets fag.

De anførte formål kan næppe tilgodeses ligeligt i hvert enkelt fag, men der skal ved tilrettelæggelsen af undervisningen tages hensyn til dem alle tre.

Edb skal i øvrigt inddrages i undervisningen i den udstrækning, det naturligt kan medvirke til at opfylde fagspecifikke formål.

Eksamen:

Det gennemgående stof indgår i læsepensum i de fag, hvori det er læst, og opgives til eksamen efter de pågældendes fags bestemmelser.

§ 9. ENGELSK

Sproglig linie. Obligatorisk niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne videreudvikler evnen til at forstå og benytte det engelske sprog i tale og skrift,

- at eleverne udvikler deres almene sprogbevidsthed og deres forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur,

- at eleverne opnår færdighed i at analysere og fortolke engelsksprogede tekster,

- at eleverne gennem arbejdet med teksterne får indsigt i væsentlige sider af britisk, amerikansk samt, i et vist omfang, andre engelsksprogede områders kultur, historie og samfundsliv,

- og at eleverne bliver i stand til at forstå ligheder og forskelle mellem deres egen erfaringsverden og den verden, de møder i engelsksprogede tekster.

Undervisningen:

Læsepensums omfang er ca. 500 normalsider ubearbejdede tekster af forskellig sværhedsgrad.

Pensum sammensættes således, at eleverne fortrinsvis beskæftiger sig med tekster, der er centrale for forståelsen af væsentlige sider af engelsk-amerikansk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

Der læses et varieret udvalg af skønlitteratur. Roman, novelle, poesi og drama skal være repræsenteret. Desuden læses et antal sagprosatekster af forskellig type og sværhedsgrad, f.eks. faglige tidsskriftsartikler, biografier, interviews og essayistik. Tekster om naturvidenskab og teknologi skal indgå.

Læsepensum tilrettelægges således, at der indgår tre særligt studerede emner.

Et emne kan være f.eks.:

- en genre eller et massemedium,

- en væsentlig kulturel, social eller politisk problemstilling,

- en periode,

- et litterært tema,

- et forfatterskab.

I mindst eet emne skal der anlægges en historisk synsvinkel.

Der skal indgå to længere, hele værker i læsepensum.

Foruden britiske og amerikanske tekster læses tekster fra mindst eet andet engelsksproget område.

Tekster formidlet gennem andre medier end det trykte ord skal indgå i læsepensum. Hver lektion anvendt på arbejdet med sådanne tekster omregnes til to normalsider i læsepensum. I alt må dette materiale udgøre 10 pct. af læsepensum.

Som hovedregel foregår undervisningen på engelsk, og elevernes sprogfærdighed udvikles først og fremmest i forbindelse med tekstlæsningen.

Der arbejdes systematisk med at udbygge elevernes beherskelse af og viden om grammatik, semantik og, i mindre omfang, stilistik og sprogbrugsregler.

Eleverne skal lære at benytte forskellige læsemåder: fra intensiv læsning til overblikslæsning og informationssøgning.

De læste tekster analyseres og fortolkes på engelsk i overensstemmelse med elevernes sproglige formåen.

Eleverne skal tilegne sig viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i et sådant omfang, at tekstlæsningen får dybde og perspektiv.

Eleverne skal undervises i at bruge ordbøger hensigtsmæssigt.

Eleverne skal regelmæssigt aflevere skriftlige opgaver af varierende art og omfang.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 4 timer, forelægges et tekstmateriale på engelsk.

Der stilles et antal opgaver, som prøver eksaminandens forståelse af forlægget og evne til at udtrykke sig skriftligt på engelsk. Desuden oversættes en dansk tekst på ca. 100 ord.

Til den mundtlige prøve opgives et repræsentativt udvalg af læsepensum på 125 normalsider. Ingen enkelt tekst må indgå med over 20 normalsider.

Den mundtlige prøve består af 2 dele:

a. Prøve i opgiven tekst.

Der gives en forberedelsestid.

Der tages udgangspunkt i ca. 1/2 normalside opgiven tekst. Tekststykket læses op, og under en samtale på engelsk prøves eksaminandens talefærdighed og forståelse af

- væsentlige indholdsmæssige og sproglige enkeltheder i det forelagte tekststykke,

- teksten som en helhed og den sammenhæng, den indgår i.

b. Ekstemporalprøven.

Når der er ca. 1/3 af eksaminationstiden tilbage, får eksaminanden udleveret et af censor valgt prosastykke på ca. 1/2 normalside af passende leksikalsk og syntaktisk sværhedsgrad. Efter en orienterende gennemlæsning oversætter eksaminanden teksten til dansk.

Der gives en karakter for den samlede mundtlige præstation.

Sproglig linie. Højt niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne videreudvikler evnen til at forstå og benytte det engelske sprog sikkert og præcist i tale og skrift,

- at eleverne videreudvikler deres almene sprogbevidsthed og uddyber deres forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur,

- at eleverne videreudvikler deres færdighed i at analysere og fortolke engelsksprogede tekster,

- at eleverne gennem arbejdet med teksterne får dybere indsigt i væsentlige sider af især britisk og amerikansk kultur, historie og samfundsliv,

- at eleverne bliver i stand til at forstå ligheder og forskelle mellem deres egen erfaringsverden og den verden, de møder i engelsksprogede tekster, og

- at eleverne bliver i stand til at tilegne sig og formulere principielle og teoretiske overvejelser på engelsk i tilknytning til arbejdet med tekster og emner.

Undervisningen:

Der læses i alt 400 normalsider ubearbejdede tekster, hovedsagelig skønlitteratur.

Pensum sammensættes således, at eleverne fortrinsvis beskæftiger sig med tekster, der er centrale for forståelsen af væsentlige sider af engelsk-amerikansk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

Forskellige teksttyper og genrer skal være repræsenteret.

I læsepensum skal indgå to særligt studerede emner, og i hvert emne skal indgå en eller flere teoretiske tekster.

Det ene emne skal omhandle en væsentlig kulturstrømning eller en væsentlig social eller politisk udvikling fra den nyeste tid, og i det andet skal der anlægges en historisk synsvinkel.

Endvidere læses et drama af Shakespeare.

I forbindelse med tekstlæsningen skal eleverne undervises i selvstændig håndbogsbenyttelse og litteratursøgning.

Tekster formidlet gennem andre medier end det trykte ord kan indgå i læsepensum med indtil 10 pct. Hver lektion anvendt på arbejdet med sådanne tekster omregnes til to normalsider i læsepensum.

Eleverne skal regelmæssigt aflevere skriftlige opgaver af varierende art og omfang.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 5 timer, forelægges et tekstmateriale på engelsk.

Der stilles et antal opgaver, som prøver eksaminandens forståelse af forlægget og evne til at udtrykke sig skriftligt på engelsk. Desuden oversættes en dansk tekst på ca. 150 ord.

Til den mundtlige prøve opgives et repræsentativt udvalg af læsepensum på 125 normalsider. Ingen enkelt tekst må indgå med mere end 20 normalsider. Af det læste drama af Shakespeare opgives mindst 15 og højst 20 normalsider.

Den mundtlige prøve består af to dele:

a. Prøve i opgiven tekst.

Der gives en forberedelsestid.

Der tages udgangspunkt i ca. 3/4 normalside opgiven tekst. Tekststykket læses op, og under en samtale på engelsk prøves eksaminandens talefærdighed og forståelse af

- væsentlige indholdsmæssige og sproglige enkeltheder i det forelagte tekststykke,

- teksten som en helhed og den sammenhæng, den indgår i.

b. Ekstemporalprøven.

Når der er ca. 1/3 af eksaminationstiden tilbage, får eksaminanden udleveret et af censor valgt prosastykke på ca. 3/4 normalside af passende leksikalsk og syntaktisk sværhedsgrad. Efter en orienterende gennemlæsning oversætter eksaminanden teksten til dansk.

Der gives en karakter for den samlede mundtlige præstation.

Matematisk linie. Obligatorisk niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne videreudvikler evnen til at forstå og tale det engelske sprog, og at de får øvelse i at udtrykke sig skriftligt,

- at eleverne udvikler deres almene sprogbevidsthed og deres forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur,

- at eleverne opnår færdighed i at analysere og fortolke engelsksprogede tekster,

- at eleverne gennem arbejdet med teksterne får indsigt i væsentlige sider af britisk, amerikansk samt, i et vist omfang, andre engelsksprogede områders kultur, historie og samfundsliv, og

- at eleverne bliver i stand til at forstå ligheder og forskelle mellem deres egen erfaringsverden og den verden, de møder i engelsksprogede tekster.

Undervisningen:

Læsepensums omfang er ca. 500 normalsider ubearbejdede tekster af forskellig sværhedsgrad.

Pensum sammensættes således, at eleverne fortrinsvis beskæftiger sig med tekster, der er centrale for forståelsen af væsentlige sider af engelsk-amerikansk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

Der læses et varieret udvalg af skønlitteratur. Roman, novelle, poesi og drama skal være repræsenteret. Desuden læses et antal sagprosatekster af forskellig type og sværhedsgrad, f.eks. faglige tidsskriftartikler, biografier, interviews og essayistik. Tekster om naturvidenskab og teknologi skal indgå.

Læsepensum tilrettelægges således, at der indgår tre særligt studerede emner.

Et emne kan være f.eks.:

- en genre eller et massemedium,

- en væsentlig kulturel, social eller politisk problemstilling,

- en periode,

- et litterært tema,

- et forfatterskab.

I mindst eet emne skal der anlægges en historisk synsvinkel.

Der skal indgå to længere, hele værker i læsepensum.

Foruden britiske og amerikanske tekster læses tekster fra mindst eet andet engelsksproget område.

Tekster formidlet gennem andre medier end det trykte ord skal indgå i læsepensum. Hver lektion anvendt på arbejdet med sådanne tekster omregnes til to normalsider i læsepensum. I alt må dette materiale udgøre 10 pct. af læsepensum.

Som hovedregel foregår undervisningen på engelsk, og elevernes sprogfærdighed udvikles først og fremmest i forbindelse med tekstlæsningen.

Der arbejdes systematisk med at udbygge elevernes praktiske beherskelse af grammatik, semantik og, i mindre omfang, stilistik og sprogbrugsregler.

Eleverne skal lære at benytte forskellige læsemåder: fra intensiv læsning til overblikslæsning og informationssøgning.

De læste tekster analyseres og fortolkes på engelsk i overensstemmelse med elevernes sproglige formåen.

Eleverne skal tilegne sig viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i et sådant omfang, at tekstlæsningen får dybde og perspektiv.

Eleverne skal undervises i at bruge ordbøger hensigtsmæssigt.

Eleverne skal aflevere skriftlige opgaver med jævne mellemrum.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve.

Der opgives et repræsentativt udvalg af læsepensum på 125 normalsider. Ingen enkelt tekst må indgå med over 20 normalsider.

Prøven består af to dele:

a. Prøve i opgiven tekst.

Der gives en forberedelsestid.

Der tages udgangspunkt i ca. 1/2 normalside opgiven tekst. Tekststykket læses op, og under en samtale på engelsk prøves eksaminandens talefærdighed og forståelse af

- væsentlige indholdsmæssige og sproglige enkeltheder i det forelagte tekststykke,

- teksten som en helhed og den sammenhæng, den indgår i.

b. Ekstemporalprøven.

Når der er ca. 1/3 af eksaminationstiden tilbage, får eksaminanden udleveret et af censor valgt prosastykke på ca. 1/2 normalside af passende leksikalsk og syntaktisk sværhedsgrad. Efter en orienterende gennemlæsning oversætter eksaminanden teksten til dansk.

Der gives en karakter for den samlede mundtlige præstation.

Matematisk linie. Højt niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne videreudvikler evnen til at forstå og tale det engelske sprog og opnår yderligere skriftlig udtryksfærdighed,

- at eleverne videreudvikler deres almene sprogbevidsthed og uddyber deres forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur,

- at eleverne videreudvikler deres færdighed i at analysere og fortolke engelsksprogede tekster,

- at eleverne gennem arbejdet med teksterne får dybere indsigt i væsentlige sider af især britisk og amerikansk kultur, historie og samfundsliv,

- at eleverne bliver i stand til at forstå ligheder og forskelle mellem deres egen erfaringsverden og den verden, de møder i engelsksprogede tekster og

- at eleverne bliver i stand til at tilegne sig og formulere principielle og teoretiske overvejelser på engelsk i tilknytning til arbejdet med tekster og emner.

Undervisningen:

Der læses i alt ca. 400 normalsider ubearbejdede tekster, hovedsagelig skønlitteratur.

Pensum sammensættes således, at eleverne fortrinsvis beskæftiger sig med tekster, der er centrale for forståelsen af væsentlige sider af engelsk-amerikansk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

Forskellige teksttyper og genrer skal være repræsenteret.

I læsepensum skal indgå to særligt studerede emner, og i hvert emne skal indgå en eller flere teoretiske tekster.

Det ene emne skal omhandle en væsentlig kulturstrømning eller en væsentlig social eller politisk udvikling fra den nyeste tid, og i det andet skal der anlægges en historisk synsvinkel. I stedet for det emne, hvori der skal anlægges en historisk synsvinkel, kan et drama af Shakespeare indgå.

Endvidere læses et antal tekster, som ud fra en samfundsmæssig og kulturel synsvinkel belyser en eller flere væsentlige naturvidenskabelige eller teknologiske problemstillinger. Både sagprosatekster og skønlitteratur kan indgå.

I forbindelse med tekstlæsningen skal eleverne undervises i selvstændig håndbogsbenyttelse og litteratursøgning.

Tekster formidlet gennem andre medier end det trykte ord kan indgå i læsepensum med indtil 10 pct. Hver lektion anvendt på arbejdet med sådanne tekster omregnes til to normalsider i læsepensum.

Eleverne skal regelmæssigt aflevere skriftlige opgaver af varierende art og omfang.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 4 timer, forelægges et tekstmateriale på engelsk. Der stilles et antal opgaver, som prøver eksaminandens forståelse af forlægget og evne til at udtrykke sig skriftligt på engelsk. Desuden oversættes en dansk tekst på ca. 100 ord

Til den mundtlige prøve opgives et repræsentativt udvalg af læsepensum på 125 normalsider. Ingen enkelt tekst må indgå med mere end 20 normalsider. Fra de tekster, der belyser naturvidenskabelige eller teknologiske problemstillinger, opgives mindst 15 og højst 20 normalside.

Den mundtlige prøve består af 2 dele

a. Prøve i opgiven tekst.

Der gives en forberedelsestid.

Der tages udgangspunkt i ca. 3/4 normalside opgiven tekst. Tekststykket læses op, og under en samtale på engelsk prøves eksaminandens talefærdighed og forståelse af

- væsentlige indholdsmæssige og sproglige enkeltheder i det forelagte tekststykke,

- teksten som en helhed og den sammenhæng, den indgår i.

b. Ekstemporalprøven.

Når der er ca. 1/3 af eksaminationstiden tilbage, får eksaminanden udleveret et af censor valgt prosastykke på ca. 3/4 normalside af passende leksikalsk og syntaktisk sværhedsgrad. Efter en orienterende gennemlæsning oversætter eksaminanden teksten til dansk.

Der gives en karakter for den samlede mundtlige præstation.

§ 10. ERHVERVSØKONOMI

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne opnår forståelse af forhold, der påvirker virksomheders beslutninger,

- at eleverne erhverver viden om grundlæggende erhvervsøkonomiske sammenhænge, herunder virksomheders målsætninger, funktioner og arbejdsopgaver samt relationer mellem virksomheden og dens omgivelser,

- at eleverne opøver evnen til at analysere og begrunde beslutninger i virksomheden, og

- at eleverne får indblik i de udfordringer til det enkelte menneske, der findes i erhvervslivet.

Undervisningen:

Undervisningens indhold:

1. Virksomhedens struktur (ca. 25 pct.).

Idet virksomheden anskues som et åbent system, inddrages:

  • a) virksomhedens interessenter
  • b) virksomhedens ide, mål og politik
  • c) virksomhedens hovedfunktioner
  • d) virksomhedens sociale, tekniske og administrative system
  • e) beslutningsprocessen i virksomheden (herunder information og kommunikation).

2. Virksomhedens økonomi (ca. 50 pct.).

Idet der lægges vægt på at belyse dispositioner i virksomheden, inddrages:

  • a) afsætning
  • b) omkostninger og omkostningsarter
  • c) årsregnskab
  • d) finansiering.

Forholdet mellem modelbetragtninger og virkeligheden tages op til drøftelse.

3. Virksomhedens omgivelser (ca. 25 pct.).

Idet der lægges vægt på at belyse virksomhedens handlefrihed og samarbejdsrelationer, inddrages:

  • a) udviklingen i erhvervsstrukturen
  • b) virksomheden og det offentlige
  • c) virksomheden og organisationerne
  • d) virksomheden i international sammenhæng.

I undervisningen skal der arbejdes med opgaver eller cases, som kan være baseret på konkrete tilfælde, konstruerede tilfælde eller virksomhedsspil, herunder edb-simulation.

I undervisningen skal der indgå kontakt til virksomheder og erhvervsliv i form af virksomheds-, organisationsbesøg eller ved anvendelse af gæstelærere. Derved sikres sammenhæng mellem teoretisk undervisning og virkelighed.

I tilknytning til arbejdet med cases og den udadrettede virksomhed udarbejdes mindre, skriftlige rapporter.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der opgives ca. 250 sider. Heraf skal rapporter og andet elevproduceret materiale udgøre en begrænset del.

Eksamensspørgsmålet stilles i tilknytning til materiale, der ikke er benyttet i undervisningen.

§ 11. FILM- OG TV-KUNDSKAB

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne udvikler deres evne til at udtrykke sig selvstændigt og kreativt i billed- og lydmedierne,

- at eleverne bliver til aktive og bevidste brugere og forbrugere af medierne film og tv,

- at eleverne udvikler deres evne til analyse af massemedieproduktioner for at opnå indsigt i og viden om billed og lydmedieproduktioner i en historisk, politisk, økonomisk og institutionel sammenhæng, og

- at eleverne udvider deres muligheder for oplevelser af social, følelsesmæssig og intellektuel karakter gennem det praktiske og det analytiske mediearbejde.

Undervisningen:

Eleverne skal arbejde både praktisk og teoretisk med medierne, idet der i undervisningen tilstræbes en sammenhæng mellem det praktiske arbejde og den teoretiske behandling.

Hvert hold skal gennemføre:

  • 1) to praktiske forløb med 8 mm, video eller lyd/dias
  • 2) to teoretiske forløb. Undervisningen skal omfatte både film og de elektroniske massemedier.

Derudover kan der arbejdes med forløb efter frit valg.

Der skal tilstræbes en ligelig vægtning af fagets praktiske og teoretiske side.

A. Det praktiske arbejde:

Det praktiske arbejde består af fremstilling af billed- og lydproduktioner, eksempelvis 8 mm, video, lyd/dias. I undervisningen skal der gives et grundlæggende kendskab til et eller flere af disse mediers udtryksformer og produktionsprocesser. Arbejdet skal omfatte samtlige faser i en medieproduktion.

B. Det teoretiske arbejde:

Der arbejdes analytisk og teoretisk med film og de elektroniske massemedier i afgrænsede emner, perioder eller temaer. De valgte undervisningsforløb skal være alsidigt sammensat både med hensyn til valg af medie og indhold.

I arbejdet med undervisningsforløbene skal følgende synsvinkler inddrages:

1. en æstetisk synsvinkel

2. en produktionsmæssig synsvinkel

3. en historisk synsvinkel

4. en institutionel synsvinkel

5. en sociologisk-psykologisk synsvinkel.

Så mange som muligt af de 5 synsvinkler skal indgå i det enkelte forløb. I den samlede teoretiske undervisning skal alle 5 synsvinkler inddrages.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Til prøven opgives:

1. en eksamensproduktion i et af billed- og lydmedierne

2. to teoretiske forløb. Både film og de elektroniske medier skal være repræsenteret i opgivelserne.

Til de teoretiske forløb skal der ud over medieproduktioner opgives tekster i et omfang svarende til mindst 75-100 sider.

Prøven består af to dele:

  • 1) en mundtlig gruppeprøve baseret på det praktiske arbejde
  • 2) en individuel mundtlig prøve i det teoretiske arbejde.

Der gives en karakter for den samlede præstation, udregnet som et gennemsnit af de to særkarakterer fra delprøverne. De to dele af prøven skal have samme vægt.

Grundlaget for gruppeprøven er gruppens medieproduktion samt gruppedeltagernes indledende oplæg. I den resterende del af eksamensforløbet klarlægges gennem samtale og spørgsmål gruppemedlemmernes mediebevidsthed om deres produktion. Eksaminator skal sørge for, at den enkelte eksaminands selvstændige indsats træder frem. Der gives en individuel særkarakter ved gruppeeksamen.

Prøven i teoretisk medieanalyse (den individuelle prøve) sker på grundlag af en ikke gennemgået kortfilm/film, et tv-citat, en række still-billeder og/eller trykt materiale valgt således, at gennemgået stof inddrages i eksaminationen. Eksaminanden prøves i sin evne til at fremdrage væsentlige (tekniske og indholdsmæssige) aspekter i materialet. Eksaminationen skal have klare relationer til de områder, der er arbejdet med i løbet af undervisningen.

§ 12. FILOSOFI

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne tilegner sig viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur og vedrørende almene forudsætninger for erkendelse og handlen,

- at eleverne udvikler evnen til at formulere, analysere og forholde sig til filosofiske spørgsmål, og

- at eleverne får forståelse af, hvorledes filosofiske opfattelser er involveret i human-, samfunds- og naturvidenskabelige fag samt i politiske grundopfattelser.

Undervisningen:

Undervisningen bygger på følgende discipliner:

- Teoretisk filosofi (herunder især metafysik, erkendelsesteori, videnskabsteori og logik).

- Praktisk filosofi (herunder især etik, politisk filosofi og livsfilosofi).

Undervisningen lægges således tilrette, at problemstillinger og metoder fra begge discipliner inddrages i behandlingen af i alt fire emner, hvoraf de tre vælges, således at alle de følgende emnekredse bliver repræsenteret:

1. mennesket og dets symboler

2. samfundet og historien

3. naturen og teknikken

Det fjerde emne kan vælges frit. Det kan f.eks være et filosofisk emne i direkte tilknytning til et eller flere af gymnasiets andre fag eller et filosofisk emne, som indgår i den aktuelle kulturdebat eller er af betydning for elevernes selvforståelse.

Arbejdet baseres på læsningen af primærtekster og fremstillinger. Mindst eet emne behandles såvel historisk som systematisk ud fra en større samlet helhed af primærtekster.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der opgives 100-150 sider primærtekster, svarende til 2/3 af det læste stof og fordelt på mindst 3 af de 4 emner, undervisningen har omfattet. Læreren udvælger eksamensspørgsmål, således at hele pensum er dækket. Eksaminationen finder sted på grundlag af en læst tekst evt. suppleret med andet materiale. Eksaminanden skal vise evne til at fremdrage væsentlige sider af emnet og kunne deltage i en uddybende drøftelse.

§ 13. FRANSK

Begyndersprog. Obligatorisk niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne bliver i stand til at læse og forstå lettere franske tekster,

- at eleverne opøves i mundtlig sprogfærdighed og forståelse af talt fransk, og

- at eleverne, gennem arbejdet med teksterne, opnår kendskab til kulturelle forhold i Frankrig og i et vist omfang også i andre lande, der benytter det franske sprog som udtryksmiddel.

Undervisningen:

Der læses mindst 170 normalsider.

En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder.

Alle teksttyper, herunder film, lydbånd, billeder og edb, kan indgå i læsepensum. Læsepensum kan nedsættes for arbejde med av-materiale, således at 1 lektion svarer til 1,5 normalside, dog højst 30 normalsider.

Der arbejdes med mindre skriftlige opgaver som støtte for elevernes mundtlige udtryksfærdighed.

Det skriftlige arbejde skal sprogligt og indholdsmæssigt være en naturlig forlængelse af det daglige arbejde.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der opgives 60 normalsider af det læste stof fordelt på mindst tre tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider.

Der må kun opgives ubearbejdede tekster. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 1 normalside og i 1/2 normalside af det opgivne stof. 1/4 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes, resten refereres i hovedpunkter på dansk. Der prøves i oplæsning af det opgivne tekststykke. Dette anvendes som udgangspunkt for samtale på fransk. Den uddybende del af samtalen kan afrundes på dansk.

Begyndersprog. Højt niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne videreudvikler deres mundtlige udtryksfærdighed, deres forståelse af talt fransk samt deres evne til at læse og forstå franske tekster. Der sigtes imod, at eleverne udvikler deres evne til mundtligt at udtrykke sig i et flydende og enkelt sprog,

- at eleverne bliver i stand til at udtrykke sig skriftligt på fransk i et enkelt sprog, og

- at eleverne, gennem arbejdet med teksterne, uddyber deres kendskab til væsentlige sider af Frankrigs og andre fransksprogede landes historie og kultur.

Undervisningen:

Der læses mindst 150 normalsider.

Pensum sammensættes således, at eleverne får mulighed for at beskæftige sig med væsentlige sider af fransk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Teksterne belyses som led i en tematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

Alle teksttyper, herunder film, lydbånd, billeder og edb, kan indgå i læsepensum. Dette kan nedsættes for arbejde med av-materiale, således at 1 lektion svarer til 1,5 normalside, dog højst 20 normalsider.

Det skriftlige arbejde skal fortrinsvis tage udgangspunkt i de tekster, der læses. Eleverne skal beherske et grammatisk stof, der i omfang afpasses kravene til skriftlig sprogfærdighed.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 4 timer, forelægges en fransk prosatekst på ca. 11/2 normalside, eventuelt suppleret med billedmateriale. I tilknytning hertil skal der besvares to opgaver af friere karakter samt en oversættelse fra dansk til fransk.

Til den mundtlige prøve gives der en forberedelsestid.

Der opgives 70 normalsider fordelt på mindst fire tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 11/2 normalside og i 1/2 normalside af det opgivne stof. 1/3 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk.

Der prøves i oplæsning i det opgivne tekststykke. Dette anvendes som udgangspunkt for samtale på fransk. Under samtalen gøres der rede for tekstens indhold, som indsættes i en tematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

Fortsættersprog. Obligatorisk niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne videreudvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed samt deres evne til at læse og forstå franske tekster. Der sigtes imod, at eleverne udvikler deres evne til at udtrykke sig mundtligt på et flydende fransk,

- at eleverne bliver i stand til at udtrykke sig skriftligt på fransk i et enkelt sprog, og

- at eleverne, gennem arbejdet med teksterne, uddyber deres kendskab til væsentlige sider af Frankrigs og andre fransksprogede landes historie og kultur.

Undervisningen:

Der læses mindst 250 normalsider.

Pensum sammensættes således, at eleverne får mulighed for at beskæftige sig med væsentlige sider af fransk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Teksterne belyses som led i en tematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

Alle teksttyper, herunder film, lydbånd, billeder og edb, kan indgå i læsepensum. Dette kan nedsættes for arbejde med av-materiale, således at 1 lektion svarer til 1,5 normalside, dog højst 50 normalsider.

I forbindelse med tekstlæsningen skal eleverne undervises i selvstændig håndbogsbenyttelse.

Eleverne skal beherske et grammatisk stof, der i omfang afpasses kravene til mundtlig og skriftlig sprogfærdighed.

Det skriftlige arbejde skal fortrinsvis tage udgangspunkt i de tekster, der læses.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Til prøven opgives 90 normalsider af det læste stof fordelt på mindst fire tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 11/2 normalside og i 1/2 normalside af det opgivne stof. 1/3 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk.

Der prøves i oplæsning i det opgivne tekststykke. Dette anvendes som udgangspunkt for samtale på fransk. Under samtalen uddybes tekstens indhold, og tematiske, kulturelle eller historiske aspekter inddrages.

Fortsættersprog. Højt niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne videreudvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed samt deres evne til at læse og forstå franske tekster,

- at eleverne bliver i stand til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på et flydende og nuanceret fransk, og

- at eleverne, gennem arbejdet med teksterne, uddyber deres kendskab til Frankrigs og andre fransksprogede landes historie og kultur for derigennem at opnå forståelse af centrale sammenhænge i den kulturelle og historiske udvikling.

Undervisningen:

Der læses mindst 200 normalsider.

Pensum sammensættes således, at eleverne fortrinsvis beskæftiger sig med tekster, der er centrale for forståelsen af væsentlige sider af fransk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

Teksterne skal repræsentere forskellige genrer, herunder de litterære hovedgenrer, og forskellige historiske perioder, herunder også tiden før 1900. Teksterne belyses som led i en tematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

Alle teksttyper, herunder film, lydbånd, billeder og edb, kan indgå i læsepensum. Dette kan nedsættes for arbejde med av-materiale, således at 1 lektion svarer til 1,5 normalside, dog højst 20 normalsider.

I forbindelse med tekstlæsningen skal eleverne undervises i selvstændig håndbogsbenyttelse.

Det skriftlige arbejde skal for en dels vedkommende tage udgangspunkt i de tekster, der læses.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 5 timer, forelægges en nutidig fransk prosatekst på 2-3 normalsider, eventuelt suppleret med billedmateriale. Der prøves i oversættelse fra dansk til fransk og i fri skriftlig udtryksfærdighed ved besvarelse af spørgsmål med tilknytning til den udleverede tekst.

Til den mundtlige prøve gives der en forberedelsestid.

Der opgives 100 normalsider af det læste stof fordelt på mindst 5 tekster og temaer. Eksamenspensum skal alsidigt repræsentere det læste. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 3/4 normalside og i 1/2 normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten oversættes.

Der prøves i oplæsning i det opgivne tekststykke. Dette anvendes som udgangspunkt for samtale på fransk. Under samtalen gøres der rede for tekstens indhold, som indsættes i en tematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

§ 14. FYSIK

Matematisk linie. Obligatorisk niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne opnår omverdensforståelse og viden om det naturvidenskabelige verdensbillede,

- at eleverne opnår indsigt i fysiske principper og metoder, der danner grundlag for vor tids teknik, og

- at eleverne opnår fortrolighed med fysisk tankegang og metode.

Det er undervisningens mål,

- at eleverne opnår forståelse af centrale områder af den klassiske og den moderne fysik ved arbejde med fysiske teorier og eksperimenter,

- at eleverne bliver i stand til at anvende fysiske principper og metoder til at beskrive udvalgte områder af den materielle omverden,

- at eleverne bliver i stand til at bearbejde og vurdere information om teknisk og naturvidenskabeligt prægede problemstillinger med relevans for kultur- og samfundslivet, og

- at eleverne bliver i stand til at formulere sig mundtligt og skriftligt om fysiske og tekniske emner.

Undervisningen:

Undervisningen tilrettelægges, så den omfatter et kernestof, og således at følgende dimensioner tilgodeses:

Den nære omverden.

Eleverne skal opnå forståelse af, at fænomener i den nære omverden kan forklares på fysisk grundlag.

Fysikkens verdensbillede.

Eleverne skal opnå et indtryk af fysikken som en sammenhængende naturbeskrivelse.

Fysikken i historisk og filosofisk belysning.

Eleverne skal få kendskab til dele af fysikkens historie og få et indtryk af fysik som erkendelsesform.

Teknik.

Eleverne skal opnå kendskab til konkrete anvendelser af fysikkens resultater og metoder inden for teknik.

Teknologi og samfund.

Eleverne skal få indblik i, at fremskridt inden for fysikken er nært forbundet med den samfundsmæssige og teknologiske udvikling.

Kernestoffet er:

Energi.

Forskellige energiformer og energiomdannelser. Energibevarelse. Energikilder, energilagring og energikvalitet.

Elektriske kredsløb.

Kredsløb med lineære komponenter. Eksempler på ikke-lineære og aktive komponenter.

Bølger.

Bølgers udbredelse, interferens, spejling og brydning. Lyd. Elektromagnetiske bølger.

Atomog kernefysik.

Atomers og atomkerners bestanddele. Atomers emission og absorption af stråling. Radioaktive henfald. Ioniserende stråling.

Mekanik.

Lineær bevægelse med konstant hastighed og med konstant acceleration. Lineær harmonisk bevægelse. Newtons love. Arbejde og energi.

Undervisningen skal tilrettelægges, så alle dimensionerne tilgodeses. Hovedvægten skal lægges på dimensionerne »Den nære omverden«, »Fysikkens verdensbillede« og »Teknik«. For hver af dem skal der tilrettelægges mindst eet undervisningsforløb, hvis hovedsigte er at tilgodese den pågældende dimension.

Det eksperimentelle arbejde, som eleverne selv udfører, skal have et samlet omfang svarende til ca. 40 lektioner. Den ene halvdel af tiden bruges til elevøvelser, hvorom eleverne selvstændigt skriver rapport. Den anden halvdel bruges til to eksperimentelle projekter. Projektarbejdet foregår i mindre grupper med hver sin opgave, og der udarbejdes grupperapport over de enkelte projekter.

Behandlingen af numeriske eksempler og opgaver skal indgå i arbejdet, både i timerne og som en del af elevernes selvstændige arbejde med stoffet.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Til prøven opgives 10 emner, hvert af et omfang svarende til 10 -15 sider. Det eksperimentelle arbejde skal have en fremtrædende plads. Mindst to dimensioner skal tilgodeses i det opgivne stof.

Den enkelte elev prøves i eet spørgsmål.

Matematisk linie. Højt niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne opnår omverdensforståelse og viden om det naturvidenskabelige verdensbillede,

- at eleverne opnår indsigt i fysiske principper og metoder, der danner grundlag for vor tids teknik, og

- at eleverne bliver fortrolige med fysisk tankegang og metode.

Det er undervisningens mål,

- at eleverne opnår en sammenhængende forståelse af centrale områder af den klassiske og den moderne fysik ved arbejde med fysiske teorier og eksperimenter,

- at eleverne bliver i stand til at anvende fysiske principper og metoder til at beskrive udvalgte områder af den materielle omverden,

- at eleverne bliver i stand til at bearbejde og vurdere information om teknisk og naturvidenskabeligt prægede problemstillinger med relevans for kultur- og samfundslivet, og

- at eleverne bliver i stand til at formulere sig mundtligt og skriftligt om fysiske og tekniske emner.

Undervisningen:

Undervisningen tilrettelægges, så den omfatter et kernestof, og således at følgende dimensioner tilgodeses:

Den nære omverden.

Eleverne skal opnå forståelse af, at fænomener i den nære omverden kan forklares på fysisk grundlag.

Fysikkens verdensbillede.

Eleverne skal opnå et indtryk af fysikken som en sammenhængende naturbeskrivelse.

Fysikken i historisk og filosofisk belysning.

Eleverne skal få kendskab til dele af fysikkens historie og få et indtryk af fysik som erkendelsesform.

Teknik.

Eleverne skal opnå kendskab til konkrete anvendelser af fysikkens resultater og metoder inden for teknik.

Teknologi og samfund.

Eleverne skal få indblik i, at fremskridt inden for fysikken er nært forbundet med den samfundsmæssige og teknologiske udvikling.

Kernestoffet er:

Mekanik.

Lineær bevægelse med konstant hastighed og med konstant acceleration. Lineær harmonisk bevægelse. Bevægelse i homogene kraftfelter. Jævn cirkelbevægelse. Newtons love. Arbejde og energi. Processer med ideale gasser. Mekanikkens energisætning. Stød. Gravitationsfeltet fra et centrallegeme, satellitbevægelse, kosmologi.

Elektricitet og magnetisme.

Elektriske og magnetiske felter. Ladede partiklers bevægelse i homogene elektriske og magnetiske felter.

Kerne- og partikelfysik.

Kernereaktioner. Ækvivalensen mellem masse og energi. Q-værdi, bindingsenergi og kernestruktur. Subnukleare partikler.

Undervisningen skal tilrettelægges, så alle dimensionerne tilgodeses. Elever og lærer vælger, hvor hovedvægten skal lægges. Der skal tilrettelægges mindst to undervisningsforløb, hvis hovedsigte er at tilgodese en dimension.

Det eksperimentelle arbejde, som eleverne selv udfører, skal have et samlet omfang svarende til ca. 30 lektioner. Heraf bruges ca. 20 lektioner til elevøvelser, hvorom eleverne selvstændigt skriver rapport, og ca. 10 lektioner til et eksperimentelt projekt. Projektarbejdet foregår i mindre grupper med hver sin opgave, og der udarbejdes grupperapport over de enkelte projekter.

Behandlingen af numeriske eksempler og opgaver skal indgå i arbejdet, både i timerne og som en del af elevernes selvstændige arbejde med stoffet. Endvidere skal problemløsning/opgaveregning udgøre et selvstændigt skriftligt element i faget, og kernestoffet for den obligatoriske fysikundervisning skal inddrages i opgaverne.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 4 timer, opgives kernestoffet i det obligatoriske fag og valgfaget. Direktoratet udsender vejledende eksempler på opgaver.

Til den mundtlige prøve gives der en forberedelsestid.

Der opgives 10 teoretiske emner, hvert af et omfang svarende til 10 -15 sider. Desuden opgives 10 eksperimentelle emner. Mindst to dimensioner skal tilgodeses i det opgivne stof.

Den enkelte elev prøves i to spørgsmål, eet i et teoretisk emne og eet i et eksperimentelt emne.

Sproglig linie. Mellemniveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne opnår omverdensforståelse og viden om det naturvidenskabelige verdensbillede,

- at eleverne opnår indsigt i fysiske principper og metoder, der danner grundlag for vor tids teknik, og

- at eleverne bliver fortrolige med fysisk tankegang og metode.

Det er undervisningens mål,

- at eleverne opnår forståelse af centrale områder af den klassiske og den moderne fysik ved arbejde med fysiske teorier og eksperimenter,

- at eleverne bliver i stand til at anvende fysiske principper og metoder til at beskrive udvalgte områder af den materielle omverden,

- at eleverne bliver i stand til at bearbejde og vurdere information om teknisk og naturvidenskabeligt prægede problemstillinger med relevans for kultur- og samfundslivet, og

- at eleverne bliver i stand til at formulere sig mundtligt og skriftligt om fysiske og tekniske emner.

Undervisningen:

Undervisningen tilrettelægges, så den omfatter et kernestof, og således at følgende dimensioner tilgodeses:

Den nære omverden.

Eleverne skal opnå forståelse af, at fænomener i den nære omverden kan forklares på fysisk grundlag.

Fysikkens verdensbillede.

Eleverne skal opnå et indtryk af fysikken som en sammenhængende naturbeskrivelse.

Fysikken i historisk og filosofisk belysning.

Eleverne skal få kendskab til dele af fysikkens historie og få et indtryk af fysik som erkendelsesform.

Teknik.

Eleverne skal opnå kendskab til konkrete anvendelser af fysikkens resultater og metoder inden for teknik.

Teknologi og samfund.

Eleverne skal få indblik i, at fremskridt inden for fysikken er nært forbundet med den samfundsmæssige og teknologiske udvikling.

Kernestoffet er:

Elektriske kredsløb.

Kredsløb med lineære komponenter. Eksempler på ikke-lineære og aktive komponenter.

Bølger.

Bølgers udbredelse, interferens, spejling og brydning. Lyd. Elektromagnetiske bølger.

Kerne- og partikelfysik.

Atomkerners bestanddele og struktur. Kernereaktioner. Ækvivalensen mellem masse og energi. Subnukleare partikler.

Undervisningen skal tilrettelægges, så alle dimensionerne tilgodeses. Elever og lærer vælger, hvor hovedvægten skal lægges. Der skal tilrettelægges mindst tre undervisningsforløb, hvis hovedsigte er at tilgodese en dimension.

Det eksperimentelle arbejde, som eleverne selv udfører, skal have et samlet omfang svarende til ca. 20 lektioner. Den ene halvdel af tiden bruges til elevøvelser, hvorom eleverne selvstændigt skriver rapport. Den anden halvdel bruges til et eksperimentelt projekt. Projektarbejdet foregår i mindre grupper med hver sin opgave, og der udarbejdes grupperapport over de enkelte projekter.

Behandlingen af numeriske eksempler og opgaver skal indgå i arbejdet, både i timerne og som en del af elevernes selvstændige arbejde med stoffet.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Til prøven opgives 10 emner, hvert af et omfang svarende til 10 -15 sider. Det eksperimentelle arbejde skal have en fremtrædende plads. Mindst to dimensioner skal tilgodeses i det opgivne stof.

Den enkelte elev prøves i eet spørgsmål.

§ 15. GEOGRAFI

Obligatorisk niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne erhverver viden om og indsigt i samspillet mellem forskellige naturgivne og samfundsskabte forudsætninger for menneskets materielle levevilkår på jordkloden,

- at eleverne opøver færdighed i anvendelse af naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige metoder og brug af tekniske hjælpemidler ved iagttagelse, beskrivelse og analyse af geografiske forhold,

- at eleverne opnår erkendelse af den teknologiske, økonomiske, politiske og historiske udviklings indvirkning på samspillet mellem natur og samfund - lokalt og globalt,

- at eleverne opnår erkendelse af sammenhænge mellem menneskets udnyttelse af jorden og dens naturressourcer og de miljømæssige konsekvenser heraf - lokalt og globalt,

- at eleverne på grundlag af viden og indsigt udvikler evne til selvstændig og nuanceret stillingtagen til danske og internationale miljø- og samfundsforhold.

Undervisningen:

Undervisningen omfatter følgende fagområder:

- Naturgrundlag og miljø

- Erhverv og befolkning

- Regional analyse

Der skal i løbet af undervisningstiden vælges 3-5 forskellige emner, som er velegnede til at demonstrere væsentlige aspekter vedrørende samspillet mellem mennesket og dets omgivelser, såvel de naturgivne som de menneskeskabte. Hvis der vælges 4 eller 5 emner, kan eet af disse være valgfrit inden for fagets formål og omfatte op til 20 pct. af undervisningstiden.

Emnevalget skal foretages således, at såvel fagets samfunds- som naturside behandles indgående, og således at konsekvenserne af samspillet mellem samfund og natur indtager en central plads. Valget af emner skal sikre, at eleverne får indsigt i lokale, nationale og globale forhold, og at problemstillinger fra i-lande og u-lande samt deres indbyrdes relationer inddrages.

En del af undervisningen skal omfatte danske forhold.

I undervisningen anvendes kort, flyfotos, satellitbilleder, statistisk materiale og måleudstyr.

Naturgrundlag og miljø.

Undervisningen skal sikre viden om det naturgivne grundlag for menneskets aktiviteter og de miljømæssige konsekvenser heraf.

Valget af emner skal foretages således, at eleverne opnår grundlæggende viden om globale klimaforhold og vandets kredsløb. Afhængigt af emnerne behandles geomorfologi, jordbundslære, råstofgeologi eller den pladetektoniske model - eller kombinationer heraf i relevant omfang.

Erhverv og befolkning.

Undervisningen skal sikre viden om produktionens sammensætning og rumlige fordeling.

I forbindelse med produktionen behandles befolkningsforhold og erhvervsstruktur, ligesom sammenhængen med kulturlandskabselementer i by og på land belyses.

I analyserne betones udviklingsperspektivet.

Emnevalget skal sikre indgående kendskab til eet erhverv i Danmark.

Regional analyse.

Den regionale analyse omfatter en helhedsorienteret gennemgang af et område.

I gennemgangen lægges vægt på natur- og samfundsmæssige forudsætninger for produktion og levevilkår i regionen samt på regionens placering i global og international sammenhæng.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der opgives 200-250 sider, således at alle behandlede emner er dækket.

Skriftligt arbejde, der er udarbejdet i tilknytning hertil, indgår i opgivelserne.

Der gives eet spørgsmål.

Mellemniveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne erhverver større viden om og indsigt i samspillet mellem forskellige naturgivne og samfundsskabte forudsætninger for menneskets materielle levevilkår på jordkloden, således at de bliver i stand til selvstændigt at forklare dette samspil,

- at eleverne opøver færdighed i anvendelse af naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige metoder og brug af tekniske hjælpemidler ved iagttagelse, beskrivelse og analyse af geografiske forhold samt træner evnen til at vurdere metodernes brugbarhed,

- at eleverne bliver i stand til at analysere og vurdere den teknologiske, økonomiske, politiske og historiske udviklings indvirkning på samspillet mellem natur og samfund - lokalt og globalt,

- at eleverne opnår kendskab til teorier og modeller for naturressourcernes dannelse samt bliver i stand til at forklare sammenhænge mellem menneskets udnyttelse af jordkloden og de miljømæssige konsekvenser heraf - lokalt og globalt,

- at eleverne på grundlag af viden og indsigt videreudvikler evnen til selvstændig og nuanceret stillingtagen til danske og internationale miljø- og samfundsforhold.

Undervisningen:

Der lægges vægt på en overordnet global og international synsvinkel på emnerne.

Undervisningen omfatter følgende fagområder:

- Geologiske ressourcer og deres udnyttelse

- Produktion, teknologi og miljø

- Verdenshandel og udviklingsanalyse

- Kulturlandskab og fysisk planlægning

Der skal i løbet af undervisningstiden vælges 3-5 emner. Hvis der vælges 4 eller 5 emner, kan eet af disse være valgfrit inden for fagets formål og omfatte op til 20 pct. af undervisningstiden. To af emnerne tager udgangspunkt i henholdsvis en lokal og en national problemstilling.

Progression opnås gennem mere udstrakt anvendelse af geografiske teorier og gennem fordybelse i det teoretiske stof. Det selvstændige element i elevernes arbejde øges, og der benyttes i højere grad data indsamlet af eleverne selv. I undervisningen anvendes kort, flyfotos, satellitbilleder, statistisk materiale og måleudstyr.

Rapporter og andet skriftligt arbejde skal sikre opøvelse i fagets metoder samt styrke elevernes selvstændige arbejde.

Geologiske ressourcer og deres udnyttelse.

Undervisningen skal give indsigt i processer, som forklarer geologiske ressourcers dannelse og den måde, de forekommer på.

Råstoffernes geografiske fordeling, deres produktions-, distributions- og markedsforhold samt de miljøproblemer, der er knyttet til udvinding og udnyttelse, analyseres. Ressourcebegrebets afhængighed af samfundsudviklingen belyses.

Mindst eet eksempel inden for de geologiske ressourcer, energiråstoffer, industrielle råstoffer eller vand behandles.

Produktion, teknologi og miljø.

En produktion eller et produktionssystem analyseres ud fra en økologisk, økonomisk og teknologisk synsvinkel.

I analysen indgår såvel de natur- og samfundsmæssige forudsætninger som konsekvenserne for miljø, økonomi og menneskers levevilkår.

Betydningen af stof- og energistrømme i produktionssystemet vurderes, hvor emnevalget lægger op til det.

Verdenshandel og udviklingsanalyse.

Den internationale handels markedsforhold samt arten og omfanget af varestrømme og anden interaktion mellem landene analyseres. De natur- og samfundsmæssige forudsætninger for den internationale arbejdsdeling belyses.

Udviklingsstrategier relateres til u-landenes udviklingsproblemer og behandles og vurderes på økonomisk og økologisk grundlag.

Kulturlandskab og fysisk planlægning.

Kulturlandskabet i by og på land samt arealanvendelsens vekselvirkning med de natur- og samfundsskabte forudsætninger analyseres.

Vælges det åbne land, analyseres arealanvendelse, jordbrug og bebyggelse i relation til de naturgivne forudsætninger.

Vælges bylandskabet, analyseres bystruktur og urbaniseringsprocesser.

Der behandles eet eksempel på fysisk planlægning og konsekvenserne heraf.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der opgives 250-300 sider, således at alle behandlede emner er dækket.

Skriftligt arbejde, der er udarbejdet i tilknytning hertil, indgår i opgivelserne.

Der gives eet spørgsmål.

§ 16. GRÆSK

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne opnår færdighed i at læse og oversætte græske tekster og i at vurdere og karakterisere oversættelser,

- at eleverne forbinder den praktiske sprogtilegnelse med tilstrækkelig viden om samfund og kultur bag teksterne og derved opnår forståelse af sammenhængen mellem sprog- og kulturtilegnelse,

- at eleverne gennem fortolkning af væsentlige værker i græsk litteratur, filosofi og kunst forstår den græske oldtid som en historisk helhed og som basis for europæisk kulturtradition, og

- at eleverne gennem udvikling af sproglig og historisk bevidsthed ser sammenhængen mellem græsk og andre fag i gymnasiet og sættes i stand til at drage nytte af deres kundskaber om fortiden som forkundskaber til at forstå nutiden.

Undervisningen:

Undervisningen foregår på grundlag af græske originaltekster. Der læses ca. 110 normalsider. Heraf kan indtil 35 sider erstattes af det dobbelte sidetal tillempet tekst. Både prosa og poesi skal indgå i pensum. Hvis pensum fortrinsvis består af prosatekster, skal mindst 1/3 af pensum være poesi, ligesom mindst 1/3 skal være prosa, hvis pensum fortrinsvis består af poetiske tekster. Derudover læses mindst 300 normalsider i oversættelse.

Pensum sammensættes, således at eleverne fortrinsvis stifter bekendtskab med genrer og forfattere, der er centrale for forståelsen af den græske oldtids liv og forestillingsverden i perioden fra Homer til og med Aristoteles.

Undervisningen omfatter:

- morfologi, syntaks, semantik og sproghistoriske iagttagelser,

- brug af fagets hjælpemidler (ordbøger, grammatikker, kommentarer, håndbøger, edb m.v.),

- tolkning, der lader teksten fremstå i dens historiske betingethed og gør den forståelig for eleverne ud fra deres forudsætninger,

- beskrivelse og tolkning af arkæologisk materiale.

Undervisningen tilrettelægges, således at arbejdet med både tekster og arkæologisk materiale sigter mod en helhedsforståelse.

Det skriftlige arbejde omfatter følgende områder:

  • 1) morfologisk og syntaktisk analyse,
  • 2) sammenligning af originaltekst og paralleloversættelse, herunder fremstilling af alternativ oversættelse,
  • 3) tekstkommentering og emnebehandling.

En del af de skriftlige øvelser udarbejdes i tilknytning til de tekster, eleverne arbejder med.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 5 timer, forelægges en sproglig og indholdsmæssig kommenteringsopgave.

På grundlag af en græsk originaltekst på højst 1,5 normalside, suppleret med paralleloversættelse og billedmateriale, skal eleverne besvare følgende

A. analyseopgaver:

formbestemmelse, ledanalyse og helsætningsanalyse,

B. oversættelsesopgaver:

identifikation og vurdering af passager i paralleloversættelsen samt forslag til en mere ordret oversættelse af et afsnit,

C. fortolkningsopgaver:

tekstkommentering, emnebehandling og billedanalyse.

Analyse- og oversættelsesopgaverne er obligatoriske. Af fortolkningsopgaverne besvares 4, hvoraf 1 er obligatorisk.

De tre opgavetyper vægtes lige i bedømmelsen.

Til den mundtlige prøve gives der en forberedelsestid.

Der opgives 60 normalsider, udtaget nogenlunde ligeligt af de læste originaltekster.

Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af et tekststykke på ca. 0,5 normalside. Tekstforklaringen tager sit udgangspunkt i det opgivne sted; der redegøres også for teksten som helhed samt dens baggrund og sammenhæng med det øvrige pensum.

Desuden opgives et udvalg af typiske værker af græsk billed- og bygningskunst. Der prøves i billedstof på grundlag af forelagt materiale. Elever og lærer kan aftale, at der forelægges materiale, som ikke har været behandlet i undervisningen.

§ 17. HISTORIE MED SAMFUNDSKUNDSKAB

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne udvikler deres historiske bevidsthed og evne til oplevelse af historie, får mulighed for at styrke deres identitet gennem kendskab til deres kulturbaggrund og får klarhed over deres handlemuligheder,

- at eleverne opnår overblik over den historiske udvikling, indsigt i forskellige samfund og kulturer samt forståelse af historiske sammenhænge og samspillet mellem individ og samfund,

- at eleverne får kendskab til forskellige opfattelser af den historiske udvikling samt færdighed i at arbejde med historiske problemstillinger og historisk materiale og i at vurdere formidling og brug af historie, og

- at eleverne får viden om væsentlige træk i det nutidige samfundsliv med hovedvægten på det danske samfund og færdighed i at arbejde med samfundsfagligt materiale.

Undervisningen:

Fordelingen af den samlede arbejdstid sker med ca. 80 pct. til historie og ca. 20 pct. til samfundskundskab.

Historie:

Verdenshistorien gennemgås i hovedtræk med vægten på Europas historie. Udviklingen efter ca. 1945 behandles indgående og i globalt perspektiv.

De vigtigste faser i Danmarks historie behandles. Det moderne Danmark og dets forudsætninger gennemgås.

Stoffet udvælges således, at den danske og europæiske kulturbaggrund bliver behandlet, og således at samspillet mellem det enkelte menneske og samfundet belyses.

Den historiske udvikling skal gennemgås således, at følgende aspekter og deres indbyrdes sammenhæng indgår i arbejdet:

- politiske forhold og internationale relationer

- produktion og økonomi

- levevilkår, familieforhold og sociale grupperinger

- tilværelsestolkninger og deres udtryksformer.

Under arbejdet med aspekterne skal mænds og kvinders forskellige vilkår belyses.

Tiden til arbejdet med historie fordeles ligeligt på følgende tidsafsnit:

1. Tiden indtil ca. 1750

2. Tiden ca. 1750-1945

3. Tiden efter ca. 1945.

Undervisningsforløbene tilrettelægges således, at tyngdepunktet i nogle ligger på at skabe overblik og sammenhæng, og i andre på en mere dybtgående beskæftigelse med afgrænsede områder. I begge tilfælde skal der arbejdes med forskellige materialetyper.

Inden for hvert af de tre tidsafsnit skal der i mindst to undervisningsforløb af 15-25 timer arbejdes med afgrænsede områder. Der kan arbejdes hen over de anførte tidsskel. Blandt de afgrænsede områder skal dansk historie og ikke-europæisk historie være repræsenteret.

Som en del af undervisningen i 2. gymnasieklasse udarbejdes inden for de gennemgåede afgrænsede områder en skriftlig opgave, historieopgaven. Emnet vælges i samråd med læreren, der giver vejledning under opgaveskrivningen.

Samfundskundskab:

Samfundskundskab integreres med historie i det omfang, det er hensigtsmæssigt.

Hvert af de følgende to områder behandles i et omfang svarende til 15-20 timer:

- det danske politiske systems struktur og funktion

- dansk økonomi og økonomisk politik.

Desuden arbejdes der med eet eller flere samfundsfaglige områder efter holdets eget valg.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der gives eet spørgsmål.

Elever og lærer kan aftale, at der inden for eet eller flere områder forelægges materiale, som ikke har været behandlet i undervisningen.

Historie:

Der opgives stof både fra undervisningsforløb, hvor tyngdepunktet har ligget på at skabe overblik og sammenhæng og fra forløb, hvor det har ligget på en mere dybtgående beskæftigelse med afgrænsede områder. I begge kategorier skal forskellige typer materiale indgå.

Det opgivne materiale skal være bredt sammensat og have et omfang svarende til 300-400 sider, afhængig af sværhedsgraden. Heraf skal mindst 100 sider være indgående metodisk behandlet kilde- og fremstillingsstof.

Ikke-skriftligt materiale skal være repræsenteret i opgivelserne.

Opgivelserne fordeles således, at der til hvert af de tre tidsafsnit

- tiden før ca. 1750

- tiden ca. 1750-1945

- tiden efter ca. 1945

opgives materiale, der i omfang svarer til mindst 75 sider og repræsenterer forskellige materialetyper.

Verdenshistorie og Danmarks historie skal være repræsenteret både før og efter 1945.

Samfundskundskab:

Der opgives materiale af forskellig type fra mindst to områder i et omfang svarende til 75-100 sider.

Mindst eet af de obligatoriske områder skal indgå i eksamensopgivelserne.

§ 18. IDRÆT

Obligatorisk niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer udvikler bevægelsesglæde, kropslig identitet og samarbejdsevne,

- at eleverne lærer at bruge kroppen hensigtsmæssigt og kreativt,

- at eleverne erhverver grundlæggende idrætslige færdigheder, individuelt og i samvær med andre,

- at eleverne får kendskab til forudsætningerne for og betydningen af at være i god form, og

- at eleverne motiveres for fortsat fysisk aktivitet.

Undervisningen:

Undervisningen omfatter:

- opvarmning, arbejdsteknik, grundtræning (muskelstyrke-, muskeludholdenheds-, konditions- og bevægelighedstræning), kreative bevægelsesformer, fysiologiske tests,

- individuelle idrætter (f.eks. svømning, gymnastik, atletik, orienteringsidræt),

- holdidrætter (f.eks. håndbold, basketball, volleyball, hockey),

- idrætslige emner (f.eks. ketcherspil, friluftsliv, vinteridræt, musik og bevægelse, lege).

Eleverne skal undervises i mindst 2 individuelle idrætter, 2 holdidrætter og 2 idrætslige emner. Omfanget af hver enkelt af disse aktiviteter skal være sammenhængende undervisningsforløb på mindst 12 lektioner.

Teori integreres i undervisningen i det omfang, det har betydning for forståelse af aktiviteten.

Eleverne udarbejder individuelt eller i grupper et opvarmnings eller grundtræningsprogram.

Undervisningen kan i perioder være henholdsvis kønsadskilt og kønsintegreret.

Mellemniveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer udvikler bevægelsesglæde, kropslig identitet og samarbejdsevne,

- at eleverne lærer at bruge kroppen hensigtsmæssigt og kreativt,

- at eleverne erhverver idrætslige færdigheder, individuelt og i samvær med andre,

- at eleverne får viden om forudsætningerne for og betydningen af at være i god fysisk form,

- at eleverne erhverver viden om idrættens funktioner på individ- og samfundsniveau,

- at eleverne motiveres for fortsat fysisk aktivitet.

Undervisningen:

Undervisningen omfatter både praktiske og teoretiske fagområder, der integreres, hvor det er hensigtsmæssigt. Der tilstræbes en ligelig tidsfordeling mellem praktik (hovedområde I) og teori (hovedområde II). Eksperimentelt arbejde indgår.

Hovedområde I:

- opvarmning, arbejdsteknik, grundtræning (muskelstyrke-, muskeludholdenheds-, konditions- og bevægelighedstræning), kreative bevægelsesformer, fysiologiske tests,

- individuelle idrætter (f.eks. svømning, gymnastik, atletik, orienteringsidræt),

- holdidrætter (f.eks. håndbold, basketball, volleyball, hockey),

- idrætslige emner (f.eks. ketcherspil, friluftsliv, vinteridræt, musik og bevægelse, lege).

Eleverne skal undervises i mindst en individuel idræt, en holdidræt og eet idrætsligt emne. Omfanget af hver enkelt af disse aktiviteter skal være sammenhængende undervisningsforløb på mindst 16 lektioner.

Hovedområde II:

A. Det naturvidenskabelige område:

Med udgangspunkt i bevægeapparatets anatomi, arbejdsfysiologi og speciel teori arbejdes der med emner, som har betydning for fysisk udfoldelse og sundhed.

B. Det humanistiske og samfundsvidenskabelige område:

Med udgangspunkt i idrætssociologi og idrætshistorie analyseres idrættens skiftende funktioner i samfundet, med hovedvægt på danske forhold.

Eleverne udfører undersøgelser og eksperimenter.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig-praktisk prøve, der kan tilrettelægges som gruppeeksamen. Der gives en forberedelsestid.

Hovedområde I: Der opgives 3 idrætsaktiviteter (en individuel idræt, en holdidræt, et idrætsligt emne), i hvilke der er undervist i hver mindst 16 lektioner.

Den enkelte eksaminand prøves efter eget valg i 2 af de 3 opgivne idrætsaktiviteter.

Hovedområde II: Der opgives ca. 150 sider samt de tilhørende rapporter over udførte undersøgelser og eksperimenter.

Prøven består af 2 dele:

a. Der vises et program, der indeholder opvarmning til musik og et af områderne grundtræning eller kreative bevægelsesformer.

I denne del af prøven indgår en kort redegørelse for det valgte indhold.

Eksaminanderne viser tekniske (og i boldspil desuden taktiske) færdigheder i 2 idrætsaktiviteter.

b. Der gives eet eksamensspørgsmål inden for hovedområde II, hvori praktiske problemstillinger inddrages.

Der gives en karakter for den samlede præstation. Karakteren er individuel.

§ 19 ITALIENSK

Obligatorisk niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne bliver i stand til at læse og forstå lettere italienske tekster,

- at eleverne opøves i mundtlig sprogfærdighed og forståelse af talt italiensk, og

- at eleverne, gennem arbejdet med teksterne, opnår kendskab til kulturelle forhold i Italien.

Undervisningen:

Der læses mindst 170 normalsider.

En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemotoder.

Alle teksttyper, herunder film, lydbånd, billeder og edb, kan indgå i læsepensum. Læsepensum kan nedsættes for arbejde med av-materiale, således at 1 lektion svarer til 1,5 normalside, dog højst 30 normalsider.

Der arbejdes med mindre skriftlige opgaver som støtte for elevernes mundtlige udtryksfærdighed.

Det skriftlige arbejde skal sprogligt og indholdsmæssigt være en naturlig forlængelse af det daglige arbejde.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der opgives 60 normalsider af det læste stof fordelt på mindst tre tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Der må kun opgives ubearbejdede tekster. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billemateriale.

Der prøves i et af censor valg ulæst prosastykke på 1 normalside og i 1/2 normalside af det opgivne stof. 1/4 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes, resten refereres i hovedpunkter på dansk. Der prøves i oplæsning i det opgivne tekststykke. Dette anvendes som udgangspunkt for samtale på italiensk. Den uddybende del af samtalen kan afrundes på dansk.

Højt niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne videreudvikler deres mundtlige udtryksfærdighed, deres forståelse af talt italiensk samt deres evne til at læse og forstå italienske tekster. Der sigtes imod, at eleverne udvikler deres evne til mundtligt at udtrykke sig i et flydende og enkelt sprog,

- at eleverne bliver i stand til at udtrykke sig skriftligt på italiensk i et enkelt sprog, og

- at eleverne, gennem arbejdet med teksterne, uddyber deres kendskab til væsentlige sider af Italiens historie og kultur, herunder regionale forskelle.

Undervisningen:

Der læses mindst 150 normalsider.

Pensum sammensættes således, at eleverne får mulighed for at beskæftige sig med væsentlige sider af italiensk kultur i et historisk og aktuel perspektiv. En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemotoder. Teksterne belyses som led i en tematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

Alle tekstyper, herunder film, lydbånd, billeder og edb, kan indgå i læsepensum. Dette kan nedsættes for arbejde med av-materiale, således at 1 lektion svarer til 1,5 normalside, dog højst 20 normalsider.

Det skriftlige arbejde skal fortrinsvis tage udgangspunkt i de tekster, der læses. Eleverne skal beherske et grammatisk stof, der i omfang afpasses kravene til skriftlig sprogfærdighed.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 4 timer, forelægges en italiensk prosatekst på ca. 1,5 normalside, eventuelt suppleret med billedmateriale. I tilknytning hertil skal der besvares to opgaver af friere karakter samt en oversættelse fra dansk til italiensk.

Til den mundtlige prøve gives der en forberedelsestid.

Der opgives 70 normalsider, fordelt på mindst fire tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider.

Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 1,5 normalside og i 1/2 normalside af det opgivne stof. 1/3 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Der prøves i oplæsning i det opgivne tekststykke. Dette anvendes som udgangspunkt for samtale på italiensk. Under samtalen gøres der rede for tekstens indhold, som indsættes i en tematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

§ 20. KEMI

Matematisk linie. Obligatorisk niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er

- at eleverne opnår et grundlæggende kendskab til det kemiske sprog, fagets begreber og beregningsmetoder,

- at eleverne får kendskab til kemiske eksperimentelle arbejdsmetoder og bliver bevidste om risikomomenter, sikkerheds og miljøforhold, og

- at eleverne opøver en vis færdighed i at udtrykke sig om enkle kemiske problemstillinger.

Undervisningen:

Undervisningen omfatter følgende centrale stofområder:

- præsentation af grundstoffernes periodesystem samt behandling af nogle relevante grundstoffer og deres forbindelser,

- stoffers opbygning, struktur og tilstandsformer,

- kemiske mængdeberegninger, energiomsætninger og grundlæggende reaktionstyper,

- organisk kemi, herunder en præsentation af carbonforbindelsernes mangfoldighed,

- risiko- og sikkerhedsforhold ved omgang med kemikalier.

Hertil kommer valgfrit stof.

Det valgfrie stof optager mindst 10 pct. af undervisningstiden og skal indeholde et sammenhængende undervisningsforløb.

Undervisningen skal indeholde teoretiske problemstillinger og beregninger. Der skal udføres eleveksperimenter og demonstrationsforsøg, hvorover der føres laboratoriejournal. Eleveksperimenterne har et omfang på 15-20 lektioner.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der opgives 80-120 sider, alt efter det anvendte undervisningsmateriale, svarende til ca. 2/3 af det behandlede stof. Desuden opgives et antal eleveksperimenter, som har relation til det opgivne pensum. Det opgivne stof skal udvælges således, at det giver et alsidigt billede af undervisningen.

Den enkelte eksaminand prøves i eet spørgsmål, der skal være bredt udformet, og hvori det eksperimentelle stof indgår. Ved prøven skal der lægges vægt på at undersøge, om eksaminanden er i stand til at anvende sin kemiske viden.

Matematisk linie. Mellemniveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne opnår forståelse af kemiens grundbegreber, deres anvendelser og af fagets eksperimentelle metodik,

- at eleverne får uddybet deres kendskab til både naturligt forekommende og syntetiske stoffer, deres egenskaber og praktiske anvendelser,

- at eleverne opnår en vis øvelse i brug af laboratorieudstyr og får uddybet deres kendskab til omgangen med kemikalier,

- at eleverne udvikler evnen til at formulere sig mundtligt og skriftligt om kemiske problemstillinger, og

- at eleverne opnår et fagligt grundlag for at kunne forstå og vurdere kemiens betydning for det enkelte menneske og for samfundet.

Undervisningen:

Undervisningen omfatter følgende centrale stofområder:

Molekylers og ioners elektronstrukturer.

Atomers elektronfordeling. Molekylers og ioners bindingsforhold. Stoffers egenskaber belyst ved inter- og intramolekylære bindinger.

Stoffers tendens til at reagere med hinanden.

Stabilitet. Energiomsætninger knyttet til spontane og ikke-spontane reaktioner. Endo- og exoterme reaktioner.

Kemisk ligevægt.

Syre/base-, redox-, opløseligheds- og kompleksdannelsesreaktioner. Ligevægtsforskydninger. Tekniske anvendelser.

Kemiske reaktioners hastighed.

Reaktionshastighed. Fysiske og kemiske påvirkninger, der ændrer en reaktions hastighed. Homogen og heterogen katalyse.

Organisk og uorganisk kemi.

Systematisk gennemgang af vigtige organiske stofklasser og reaktionstyper, organiske forbindelsers store udbredelse og almene betydning. Naturligt forekommende og syntetiske makromolekyler. Udvalgte stofgrupper fra den uorganiske kemi til illustration af systematikken i grundstoffernes periodesystem og med henblik på et relevant stofkendskab.

Miljøkemi.

Beskrivelse og vurdering af kemiske forbindelsers skæbne i det ydre miljø. Miljølovgivning og -forvaltning med relation til kemi.

Hertil kommer valgfrit stof.

Det valgfrie stof optager ca. 20 pct. af undervisningstiden og indeholder normalt mere end eet sammenhængende undervisningsforløb.

Undervisningen skal indeholde teoretiske problemstillinger og beregninger. Der skal udføres eleveksperimenter og demonstrationsforsøg, hvorover eleverne fører journal.

Eleveksperimenterne har et omfang på ca. 30 lektioner og efterbehandles ved udarbejdelse af grupperapporter og individuelle rapporter.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der opgives 90-130 sider, alt efter det anvendte undervisningsmateriale, svarende til ca. halvdelen af det behandlede stof. Desuden opgives et antal rapporter over eleveksperimenter, som har relation til det opgivne pensum. Det opgivne stof skal udvælges således, at det giver et alsidigt billede af undervisningen.

Den enkelte eksaminand prøves i eet spørgsmål, der skal være bredt udformet, og hvori det eksperimentelle stof indgår.

Ved prøven skal der lægges vægt på at undersøge, om eksaminanden er i stand til at anvende sin kemiske viden.

Matematisk linie. Højt niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne opnår indsigt i kemiens centrale begreber, lovmæssigheder og eksperimentelle metodik,

- at eleverne får et omfattende kendskab til både naturligt forekommende og syntetiske stoffer, deres egenskaber og praktiske anvendelser,

- at eleverne erhverver viden om naturvidenskabelige metoder, som sætter dem i stand til at formulere og bearbejde kemiske problemstillinger både af individuel og samfundsmæssig karakter,

- at eleverne opnår øvelse i brug af laboratorieudstyr, herunder moderne analyseapparatur, får uddybet deres kendskab til omgangen med kemikalier og stifter bekendtskab med avanceret laboratorieudstyr,

- at eleverne opnår et fagligt grundlag for at kunne forstå og vurdere kemiens betydning for det enkelte menneske og for samfundet,

- at eleverne bliver i stand til at kunne formulere sig mundtligt og skriftligt om kemiske problemstillinger, herunder også af teoretisk karakter.

Undervisningen:

Undervisningen omfatter følgende centrale stofområder:

Molekylers og ioners elektronstrukturer.

Atomers elektronkonfiguration. Elektronstruktur og bindingsteori. Orbitalbegrebet. Inter- og intramolekylære bindinger.

Kemiske energiomsætninger.

De termodynamiske tilstandsfunktioner entalpi, Gibbs-energi og entropi. Betingelser for ligevægt.

Kemisk ligevægt.

Syre/base-, redox-, opløseligheds- og kompleksdannelsesreaktioner. Ligevægtsforskydninger. Ligevægtskonstantens temperaturafhængighed. Tekniske anvendelser.

Elektrokemi.

Elementer. Elektrodepotentialer. Korrosion. Elektrolyse.

Reaktionskinetik.

Reaktionshastighed. Fysiske og kemiske påvirkninger, der ændrer en reaktions hastighed. Homogen og heterogen katalyse. Reaktionsorden. Aktiveringsenergi.

Organisk og uorganisk kemi.

Systematisk gennemgang af vigtige organiske stofklasser og reaktionstyper, organiske forbindelsers store udbredelse og almene betydning. Naturligt forekommende og syntetiske makromolekyler. Udvalgte stofgrupper fra den uorganiske kemi til illustration af systematikken i grundstoffernes periodesystem og med henblik på et relevant stofkendskab.

Bioorganisk kemi.

Proteiner. Enzymer. Carbohydrater. Lipider. Energiomsætninger med brug af de termodynamiske tilstandsfunktioner.

Miljøkemi.

Beskrivelse og vurdering af kemiske forbindelsers skæbne i det ydre miljø. Miljølovgivning og -forvaltning med relation til kemi.

Hertil kommer valgfrit stof.

Det valgfrie stof optager mindst 15 pct. af undervisningstiden. I det valgfrie stof indgår mindst eet sammenhængende eksperimentelt undervisningsforløb af ca. 10 lektioners varighed.

Undervisningen skal indeholde teoretiske problemstillinger og beregninger.

Der skal udføres eleveksperimenter og demonstrationsforsøg, hvorover eleverne fører journal. Eleveksperimenterne har et omfang på ca. 50 lektioner og efterbehandles ved udarbejdelse af grupperapporter og individuelle rapporter. I den eksperimentelle del af undervisningen skal eleverne så vidt muligt stifte bekendtskab med moderne analyseapparatur såvel teoretisk som praktisk på eller uden for skolen.

Såvel ved det eksperimentelle arbejde som ved den teoretiske gennemgang af faget skal der lægges vægt på en kvantitativ behandling.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 4 timer, fastlægger direktoratet de områder, inden for hvilke der kan stilles opgaver.

Til den mundtlige prøve gives der en forberedelsestid.

Der opgives 130-170 sider alt efter det anvendte undervisningsmateriale, svarende til ca. halvdelen af det behandlede stof. Desuden opgives et antal rapporter over eleveksperimenter, som har relation til det opgivne pensum.

Det opgivne stof skal udvælges således, at det giver et alsidigt billede af undervisningen.

Den enkelte eksaminand prøves i to spørgsmål:

- et spørgsmål i eet af de opgivne eleveksperimenter

- et spørgsmål i et teoretisk emne inden for det opgivne pensum.

Spørgsmålet i det teoretiske emne skal være bredt udformet og bør i videst muligt omfang ikke overlappe det teoretiske indhold i spørgsmålet i eleveksperimentet.

Ved prøven skal der lægges vægt på at undersøge, om eksaminanden er i stand til at anvende sin kemiske viden.

Sproglig linie. Mellemniveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne opnår forståelse af kemiens grundbegreber, deres anvendelser og af fagets eksperimentelle metodik,

- at eleverne får kendskab til vigtige grupper af stoffer, deres egenskaber og praktiske anvendelser,

- at eleverne opnår en vis øvelse i brug af laboratorieudstyr og får kendskab til omgangen med kemikalier,

- at eleverne udvikler evnen til at formulere sig mundtligt og skriftligt om kemiske problemstillinger, og

- at eleverne opnår et fagligt grundlag for at kunne forstå og vurdere kemiens betydning for det enkelte menneske og for samfundet.

Undervisningen:

Undervisningen omfatter følgende centrale stofområder:

Stoffers opbygning, struktur og tilstandsformer.

Atomer, ioner og molekyler. Gasser, væsker og faste stoffer (krystaller).

Kemiske mængdeberegninger og reaktionstyper.

Koncentrationsmål. Energiomsætninger ved kemiske reaktioner. Stoffers stabilitet. Syre/base-, redox-, opløseligheds- og kompleksdannelsesreaktioner.

Kemisk ligevægt.

Ligevægtsloven. Forskydning af en kemisk ligevægt. Praktiske anvendelser.

Kemiske reaktioners hastighed.

Reaktionshastighed. Faktorer, der påvirker reaktionshastigheden.

Organisk og uorganisk kemi.

Systematisk gennemgang af vigtige organiske stofklasser og reaktionstyper, organiske forbindelsers store udbredelse og almene betydning. Naturligt forekommende og syntetiske makromolekyler. Udvalgte stofgrupper fra den uorganiske kemi til illustration af systematikken i grundstoffernes periodesystem og med henblik på et relevant stofkendskab.

Miljøkemi.

Beskrivelse og vurdering af kemiske forbindelsers skæbne i det ydre miljø. Miljølovgivning og -forvaltning med relation til kemi.

Hertil kommer valgfrit stof.

Det valgfrie stof optager ca. 20 pct. af undervisningstiden og skal normalt indeholde mindst eet sammenhængende undervisningsforløb, der enten uddyber et af de centrale stofområder eller behandler andre områder af kemien.

Undervisningen skal indeholde teoretiske problemstillinger og beregninger.

Der skal udføres eleveksperimenter og demonstrationsforsøg, hvorover eleverne fører journal. Eleveksperimenterne har et omfang på ca. 30 lektioner og efterbehandles ved udarbejdelse af grupperapporter og individuelle rapporter.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der opgives 90-130 sider, alt efter det anvendte undervisningsmateriale, svarende til ca. halvdelen af det læste stof. Desuden opgives et antal rapporter over eleveksperimenter, som har relation til det opgivne pensum.

Den enkelte eksaminand prøves i eet spørgsmål, der skal være bredt udformet, og hvori det eksperimentelle stof indgår.

Ved prøven skal der lægges vægt på at undersøge, om eksaminanden er i stand til at anvende sin kemiske viden.

§ 21. LATIN

Sproglig linie. Obligatorisk niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er:

- at eleverne får indblik i det latinske sprogs opbygning og ordforråd med henblik på dels læsning af romersk litteratur, dels forståelse af latins betydning for de moderne europæiske sprog og af almene sproglige spørgsmål, og

- at eleverne får indblik i den romerske forestillingsverden og materielle kultur, således at de udvikler deres evne til at iagttage og forstå sammenhængen mellem sprog og kultur.

Undervisningen:

Undervisningen omfatter:

- indføring i det latinske sprog, hvorunder der lægges særlig vægt på det centrale ordforråd og den morfologi og syntaks, der er nødvendig for at kunne læse og oversætte latinske tekster, og som er væsentlig for almen sprogforståelse. Der skal undervises i helsætningsanalyse;

- læsning og oversættelse af sammenhængende latinske tekster, ubearbejdede, parafraserede, tillempede eller - i begynderfasen - konstruerede. Eleverne trænes gennem arbejdet med den enkelte teksts sproglige og kulturelle problemer i at nå frem til en samlet tekstforståelse;

- indføring i brugen af hjælpemidler: ordbog, grammatik, paralleloversættelse m.v., og

- indføring i litteraturhistorie og samfundsmæssige og arkæologiske forhold i det omfang, de læste tekster lægger op til det.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der opgives 10 normalsider læst originaltekst, fortrinsvis fra perioden 100 f. Kr. til 100 e. Kr.

Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af et tekststykke på højst 1/3 normalside.

Sproglig linie. Mellemniveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne udvikler deres evne til at oversætte og forstå latinske originaltekster,

- at eleverne styrker deres almene sprogforståelse, og

- at eleverne uddyber deres kendskab til det romerske samfund, dets forestillingsverden og materielle kultur og dets betydning for den senere europæiske tradition.

Undervisningen:

Pensum udgør ca. 40 normalsider originaltekst, fortrinsvis fra perioden 100 f. Kr. til 100 e. Kr. Der skal på mindst to områder ved læsning af såvel originaltekster som tekster i oversættelse sikres en bredere funderet indsigt i forfatterskaber eller emner af central betydning. Et af områderne kan være fra den senere latinske tradition.

Undervisningen omfatter:

- uddybelse af elevernes allerede opnåede grammatiske færdigheder med betoning af en præcis sproglig arbejdsmetode,

- udbygning af det centrale ordforråd med påvisning af latins betydning for moderne sprog (låneord, kalker, neologismer m.v.).

- inddragelse af arkæologisk og andet supplerende materiale.

Teksterne læses med henblik på både sproglig, litterær og historisk forståelse.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der opgives 20 normalsider, udtaget nogenlunde ligeligt af det læste pensum. To særligt uddybede områder skal være repræsenteret.

Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse i et tekststykke på 1/3 normalside, udtaget af det opgivne pensum. Teksten indsættes i sin litterære og historiske sammenhæng.

Supplerende materiale og benyttede oversættelser kan inddrages i eksaminationen.

Sproglig linie. Højt niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne opnår færdighed i at læse latinske tekster og i at oversætte dem til et dækkende og nuanceret dansk,

- at eleverne opnår udvidet kendskab til latinsk morfologi, syntaks og semantik og derigennem til almene sproglige strukturer,

- at eleverne opnår kendskab til væsentlige sider af det romerske samfund, dets litteratur, forestillingsverden og materielle kultur, som de kommer til udtryk gennem tekster og andet materiale, og

- at eleverne opnår forståelse af den romerske kulturs og det latinske sprogs betydning for den senere europæiske tradition.

Undervisningen:

Undervisningen foregår på grundlag af latinske originaltekster. Der læses ca. 110 normalsider. Både prosa og poesi skal indgå i pensum. Hvis pensum fortrinsvis består af prosatekster, skal mindst 1/3 af pensum være poesi, ligesom mindst 1/3 skal være prosa, hvis pensum fortrinsvis består af poetiske tekster. Teksterne vælges fortrinsvis blandt værker fra perioden 100 f. Kr. til 100 e. Kr., og pensum sammensættes, således at eleverne stifter bekendtskab med centrale genrer og forfattere.

Undervisningen omfatter:

- grammatisk analyse og stilistisk iagttagelse,

- brug af fagets hjælpemidler (ordbøger, grammatikker, kommentarer, håndbøger m.v.),

- anvendelse af oversættelser, således at de læste tekststykker ses i deres historisk-litterære sammenhæng,

- inddragelse af arkæologisk og andet materiale til belysning og perspektivering af teksterne.

Teksterne læses med henblik på både sproglig, litterær og historisk forståelse.

Eleverne øves i skriftligt arbejde, som omfatter:

- oversættelse til dansk

- morfologisk og syntaktisk analyse

- sammenligning af originaltekst og paralleloversættelse

- tekstkommentering og emnebehandling.

En del af de skriftlige øvelser udarbejdes i tilknytning til de tekster, holdet arbejder med.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 5 timer, forelægges ca. 1 normalside ukendt latinsk tekst. Prøven skal omfatte oversættelse til et dækkende og nuanceret dansk (version).

Til den mundtlige prøve gives der en forberedelsestid.

Der opgives 60 normalsider, udtaget nogenlunde ligeligt af det læste pensum. Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af et enkelt tekststykke på ca. 1/2 normalside. Tekstforklaringen tager sit udgangspunkt i tekststykket. Der redegøres også for teksten som helhed samt dens baggrund og sammenhæng med det øvrige pensum.

Arkæologisk og andet supplerende materiale kan inddrages.

Matematisk linie. Mellemniveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne får et elementært kendskab til latinsk sprog og kultur, så de bliver i stand til ved hjælp af ordbog og grammatik at læse sammenhængende latinske tekster, og

- at eleverne herigennem opnår forståelse af latins betydning for moderne europæiske sprog og almene sproglige problemstillinger.

Undervisningen:

Der læses ca. 25 normalsider. 15 sider af det samlede pensum skal være originaltekster, fortrinsvis fra perioden 100 f. Kr. til 100 e. Kr. Der kan i øvrigt læses tekster fra hele den latinske tradition.

Der læses med henblik på sproglig og indholdsmæssig forståelse af den enkelte tekst. Morfologi og syntaks, ordforråd og realia behandles i det omfang, det er nødvendigt for at kunne oversætte og forstå teksterne.

Der skal undervises i orddannelse og helsætningsanalyse. Eleverne skal øves i brug af ordbog, grammatik og andre hjælpemidler.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der opgives 15 normalsider originaltekst. Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af et tekststykke på højst 1/3 normalside, udtaget af det opgivne pensum.

§ 22. MATEMATIK

Matematisk linie. Obligatorisk niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne erhverver indsigt i en række fundamentale matematiske tankegange, begreber og metoder, og

- at eleverne opnår fortrolighed med matematik som et middel til at formulere, analysere og løse problemer inden for forskellige fagområder.

Undervisningen:

Undervisningen omfatter fem hovedemner og tre aspekter.

De fem hovedemner er:

1. Tal.

Undervisningen skal uddybe elevernes forståelse af talbegrebet og opøve elevernes regnefærdighed med såvel tal som symboludtryk, således at det fornødne grundlag for behandlingen af emnelistens øvrige punkter tilvejebringes.

Emner: Hele, rationale og reelle tal samt regneregler for disse. Regning med potenser og rødder. Procent- og rentesregning.

2. Geometri.

Undervisningen skal uddybe elevernes kendskab til grundlæggende geometriske begreber, og eleverne skal gennem arbejde med analytisk beskrivelse af punktmængder i planen indse, hvordan den analytiske geometri giver et alternativ til den sædvanlige geometri som redskab til behandling af geometriske problemer. Eleverne skal erhverve fortrolighed med trigonometri som et beregningsmæssigt værktøj.

Emner: Trekant, retvinklet trekant og ensvinklede trekanter. Analytisk beskrivelse af simple punktmængder i planen. Afstande i planen. Sinus, cosinus og tangens. Beregning af sider og vinkler i trekanter.

3. Funktioner.

Undervisningen skal udbygge elevernes kendskab til elementære funktioner og deres egenskaber og gøre dem fortrolige med forskellige metoder, herunder algoritmiske metoder, til behandling af funktioner.

Emner: Lineære funktioner. Polynomier. Trigonometriske funktioner. Eksponential- og logaritmefunktioner samt potensfunktioner. Løsning af simple ligninger og uligheder, hvori de nævnte funktioner indgår.

4. Differentialregning.

Eleverne skal erhverve indsigt i differentialregningens begreber og deres tolkning samt opnå færdighed i at anvende differentialregningens metoder og modeller.

Emner: Differentialkvotient. Tangent til graf, approksimerende førstegradspolynomium. Regneregler for differentiation. Ekstremumsbestemmelse, monotoniforhold. Metoder til tegning af grafer.

5. Statistik og sandsynlighedsregning.

Eleverne skal opnå forståelse af begreberne stokastisk eksperiment og sandsynlighed og erhverve fortrolighed med de sandsynlighedsteoretiske modeller binomialfordeling og normalfordeling samt praktiske anvendelser af disse.

Emner: Stokastisk eksperiment. A priori og frekventielle sandsynligheder. Sandsynlighedsfelt, sandsynlighed for hændelser. Stokastisk variabel. Binomialfordeling og normalfordeling.

De tre aspekter er:

i. Det historiske aspekt.

Eleverne skal opnå kendskab til elementer af matematikkens historie og matematik i kulturel og samfundsmæssig sammenhæng.

ii. Modelaspektet.

Undervisningen skal give eleverne kendskab til opbygning af matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden og indtryk af matematiske modellers anvendelsesmuligheder og begrænsninger samt sætte dem i stand til i simple situationer selv at gennemføre en modelleringsproces.

iii. Matematikkens indre struktur.

Eleverne skal opnå forståelse af de for matematik karakteristiske tankegange og metoder og indsigt i, hvordan disse indgår i udvikling og strukturering af matematiske emneområder.

Behandlingen af aspekterne.

Behandlingen af de tre aspekter sker i forbindelse med behandlingen af de fem hovedemner og gennem særlige undervisningsforløb tilrettelagt med henblik på et eller flere af aspekterne. I disse forløb kan indgå såvel de obligatoriske emner som supplerende stof. Omfanget af sådanne forløb er mindst 20 lektioner.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 4 timer, stilles opgaverne inden for centrale områder i de fem hovedemner.

De centrale områder fastlægges nærmere gennem en af direktoratet udarbejdet opgavesamling med vejledende eksempler på eksamensopgaver.

Til den mundtlige prøve gives der en forberedelsestid.

Der opgives ca. halvdelen af det læste pensum, udvalgt på en sådan måde, at et eller flere af aspekterne inddrages. Afhængigt af det valgte stof og undervisningsmaterialets art opgives 140-220 sider.

Eksamensspørgsmålene udtages fra alle dele af det opgivne pensum.

Der gives hver eksaminand eet spørgsmål.

Matematisk linie. Højt niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne erhverver indsigt i en række fundamentale matematiske tankegange, begreber og metoder,

- at eleverne opnår fortrolighed med matematik som et middel til at formulere, analysere og løse problemer inden for forskellige fagområder, og

- at eleverne videreudvikler deres evne til selvstændigt at benytte matematiske begreber og metoder og bliver i stand til at sætte sig ind i, analysere og vurdere problemkredse, der kan formuleres og bearbejdes ved brug af matematiske begreber og metoder.

Undervisningen:

Undervisningen omfatter tre hovedemner, et valgfrit forløb og tre aspekter.

De tre hovedemner er:

1. Plan- og rumgeometri. Vektorer.

Undervisningen skal udbygge elevernes kendskab til geometrisk og analytisk beskrivelse af plane og rumlige punktmængder. Eleverne skal opnå fortrolighed med vektorbegrebet i to og tre dimensioner og kunne benytte vektorregning som et beregningsmæssigt værktøj.

Emner: Vektorer i planen og rummet, vektorers koordinater. Regning med vektorer, herunder skalarprodukt af to vektorer. Tværvektor, vektorprodukt. Projektion af vektor på vektor. Analytisk beskrivelse af simple punktmængder i planen og rummet. Afstand, vinkel og skæring mellem punktmængder.

2. Integralregning. Differentialligninger.

Eleverne skal erhverve indsigt i begrebsdannelser knyttet til integralregningens teoribygning og i vekselvirkningen mellem differentialregning og integralregning. Eleverne skal opnå færdighed i at behandle problemer knyttet til differentialligninger som matematiske modeller.

Emner: Stamfunktion, ubestemt og bestemt integral. Det bestemte integral som grænseværdi for summer. Analytiske og numeriske metoder til integration. Beregning af areal og rumfang.

Differentialligningsmodeller, herunder differentialligninger af formen y'=f(x)g(y) samt y'»=ky.

3. Et matematisk-datalogisk emne.

Eleverne skal opnå indsigt i et matematisk emneområde, der belyser samspillet mellem matematik og datalogi. Emnet skal tilrettelægges, så der indgår både ræsonnementer af matematisk karakter og datalogisk prægede tankegange. Algoritmebegrebet bør spille en central rolle.

Omfanget af det matematisk-datalogiske emne skal være mindst 20 lektioner.

Et valgfrit forløb.

Omfanget af dette forløb skal være ca. 25 lektioner.

De tre aspekter er:

i. Det historiske aspekt.

Eleverne skal opnå kendskab til elementer af matematikkens historie og matematik i kulturel og samfundsmæssig sammenhæng.

ii. Modelaspektet.

Undervisningen skal give eleverne kendskab til opbygning af matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden og indtryk af matematiske modellers anvendelsesmuligheder og begrænsninger samt sætte dem i stand til i simple situationer selv at gennemføre en modelleringsproces.

iii. Matematikkens indre struktur.

Eleverne skal opnå forståelse af de for matematik karakteristiske tankegange og metoder og indsigt i, hvordan disse indgår i udvikling og strukturering af matematiske emneområder.

Behandlingen af aspekterne.

Behandlingen af de tre aspekter sker i forbindelse med behandlingen af de tre hovedemner, det valgfrie forløb eller gennem særlige undervisningsforløb tilrettelagt med henblik på et eller flere af aspekterne.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 4 timer, stilles opgaverne inden for centrale områder i hovedemnerne 1 og 2.

De centrale områder fastlægges nærmere gennem en af direktoratet udarbejdet opgavesamling med vejledende eksempler på eksamensopgaver.

Til den mundtlige prøve gives der en forberedelsestid.

Der opgives ca. 2/3 af det læste pensum, udvalgt på en sådan måde, at de centrale dele af det læste stof indgår med rimelig vægt i opgivelserne. Afhængigt af det valgte stof og undervisningsmaterialets art opgives 125-175 sider.

Eksamensspørgsmålene udtages fra alle dele af det opgivne pensum.

Der gives hver eksaminand eet spørgsmål.

Sproglig linie. Mellemniveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne får indblik i matematiske tankegange og metoder,

- at eleverne opnår kendskab til matematik som et middel til at formulere, analysere og løse problemer inden for forskellige fagområder, og

- at eleverne tilegner sig færdighed i at anvende nogle elementære matematiske begreber og metoder til problemløsning.

Undervisningen:

Undervisningen omfatter tre emneområder og et valgfrit forløb.

De tre emneområder er:

1. Funktioner. Optimering.

Eleverne skal erhverve forståelse af funktionsbegrebet som et middel til at beskrive og analysere sammenhænge mellem variable størrelser samt kendskab til elementære funktioner og metoder til løsning af optimeringsproblemer.

2. Bearbejdning og analyse af talmaterialer.

Undervisningen skal videreudvikle elevernes færdigheder i at anvende statistiske beskrivelsesmidler og beregningsmæssige værktøjer, herunder edb, til analyse af talmaterialer. Eleverne skal endvidere opnå fortrolighed med begreber og metoder til matematisk beskrivelse af almindeligt forekommende økonomiske problemstillinger.

3. Geometri.

Undervisningen skal udbygge elevernes kendskab til grundlæggende geometriske begrebsdannelser med det hovedformål at øge elevernes indsigt i matematisk tankegang og metode, at give dem indsigt i nogle praktiske anvendelser af geometri eller at give dem indtryk af matematik i en historisk sammenhæng.

Der arbejdes med alle tre emneområder, og to af dem gøres til genstand for en mere dybtgående behandling. For at sikre eleverne tilstrækkelige færdigheder og udtryksmuligheder i arbejdet med matematiske problemstillinger indgår skriftligt arbejde som et led i undervisningen.

Et valgfrit forløb.

Omfanget af dette forløb skal være ca. 20 lektioner.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve, hvortil der gives en forberedelsestid.

Der opgives ca. 2/3 af det læste pensum, udvalgt på en sådan måde, at de centrale dele af det læste stof indgår med rimelig vægt i opgivelserne. Afhængigt af det valgte stof og undervisningsmaterialets art opgives 80-120 sider.

Eksamensspørgsmålene udtages fra alle dele af det opgivne pensum.

Der gives hver eksaminand eet spørgsmål.

§ 23. MUSIK

Obligatorisk niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne udvikler deres musikalske interesse, koncentration og opmærksomhed, så de får lyst, tillid og evne til sammen med andre at synge, spille, lytte og tale om musik,

- at eleverne gennem oplevelse og brug af musik opnår større forståelse af musik som udtryksform før og nu, og

- at eleverne ved aktivt og alsidigt at beskæftige sig med musik og sang øger deres viden om musik og de sammenhænge, den indgår i - herunder får kendskab til væsentlige dele af musik- og sangtraditionen - når til en dybere forståelse af egen identitet - historisk, socialt og psykologisk, og styrker deres muligheder for individuel og social udfoldelse.

Undervisningen:

Undervisningen samler sig om to hovedområder: Musikudøvelse, såvel vokal som instrumental, og musikforståelse, som er en mangesidig beskæftigelse med musik, der spænder fra umiddelbar lytning til forskellige former for analyse af musikken og af samspillet mellem musik, kultur, individ og samfund. De to hovedområder vægtes ligeligt, og undervisningen skal vise sammenhængen mellem dem.

Musikudøvelse:

I sang arbejdes der med et alsidigt sammensat repertoire af een- og flerstemmige sange i et omfang af ca. 25.

Sangundervisningen skal være et gennemgående element i årets arbejde og omfatte praktisk træning i stemmedannelse.

I sammenspil arbejdes der med rene instrumentalnumre eller med blandede vokal- og instrumentalnumre.

Under musikudøvelse kan desuden indgå andre praktiske aktiviteter, som styrker elevernes kreative evner, herunder også anvendelse af ny musikteknologi.

Musikforståelse:

Med udgangspunkt i musikken og oplevelsen af den arbejdes der med musikalske grundelementer og med analytiske, historiske, psykologiske og samfundsmæssige infaldsvinkler.

Der lægges vægt på at give eleverne en grundlæggende viden og sprogbrug som en vigtig forudsætning for at beskæftige sig med musik sammen med andre.

Der arbejdes med et bredt sammensat pensum bestående af mindst 15 musikstykker og i tilknytning hertil 50-100 normalsider tekst.

Mindst 5 musikstykker skal stamme fra tiden før ca. 1900 og mindst 5 fra tiden efter ca. 1900. Noget af pensum bør samle sig om et eller flere temaer.

Hørelære indgår i musikudøvelsen og musikforståelsen i det omfang, det er nødvendigt.

Valgfag på mellemniveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne videreudvikler deres musikalske interesse, koncentration og opmærksomhed, og deres lyst, tillid og evne til sammen med andre at synge, spille, lytte og tale om musik,

- at eleverne gennem oplevelse og brug af musik opnår større forståelse af musik som udtryksform før og nu, og

- at eleverne gennem aktiv og grundigere beskæftigelse med musik og sang uddyber deres viden om musik og de sammenhænge, den indgår i, når til en dybere forståelse af egen identitet - historisk, socialt og psykologisk, og styrker deres muligheder for individuel og social udfoldelse.

Undervisningen:

Musik som valgfag på mellemniveau bygger på og videreudvikler den obligatoriske undervisnings beskæftigelse med de to hovedområder: musikudøvelse og musikforståelse.

Musikudøvelse:

Der arbejdes med et pensum bestående af 15 eenstemmige sange og med flerstemmig sang. Der lægges vægt på, at eleverne bevidst arbejder med stemmebrug.

Der arbejdes desuden med brug af instrumenter i blandede vokal- og instrumentalnumre, evt. i rene instrumentale fremførelser.

Der kan inddrages anvendelse af ny musikteknologi.

Der skal være en vis stilistisk og genremæssig spredning.

Musikforståelse:

Der arbejdes grundigt med et pensum bestående af mindst 10 værker eller fuldstændige enkeltsatser og i tilknytning hertil ca. 100 normalsider tekst.

Pensum samler sig om to emneområder, hvoraf det ene skal ligge efter år 1900 og helt eller delvis handle om musikkens anvendelse i de elektroniske medier (radio, grammofon, tv/video, ny musikteknologi). Indtil tre værker og 35 normalsider kan erstattes af en kortere lydproduktion i form af et bånd med underlægningsmusik, en selvstændig komposition eller lignende. Lydproduktionen skal ledsages af en skriftlig kommentar og ligge til grund for eet eller flere af eksamensspørgsmålene. Højst tre elever kan arbejde sammen om een lydproduktion.

Hørelære indgår i musikudøvelsen og musikforståelsen i det omfang, det er nødvendigt.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Hele pensum i musikforståelse opgives til eksamen.

Prøven omfatter:

- Fremførelse af to opgaver i musikudøvelse, hvoraf kun een må være en soloopgave. Det skal i begge opgaver være muligt at bedømme den enkelte elev.

- Eksamination i et spørgsmål inden for det opgivne pensum. Eksaminationen kan tage udgangspunkt i et værk eller i andet af det behandlede materiale (lydproduktion, tekst m.m.).

Der gives een samlet karakter, som skal udtrykke en helhedsbedømmelse, hvori bedømmelsen af de praktiske discipliner indgår med ca. halv vægt og bedømmelsen af præstationen i musikforståelse med ca. halv vægt.

Valgfag på højt niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne udvider deres musikalske interesse og opmærksomhed, og samtidig videreudvikler deres musikalske færdigheder og deres lyst, tillid og evne til sammen med andre at synge, spille, lytte og tale om musik,

- at eleverne gennem oplevelse og omfattende brug af musik opnår større og bredere forståelse af musik som udtryksform før og nu, og

- at eleverne gennem aktiv og selvstændig beskæftigelse med musik og sang udbygger og uddyber deres viden om musik og de sammenhænge, den indgår i, når til en dybere forståelse af egen identitet - historisk, socialt og psykologisk, og styrker deres muligheder for individuel og social udfoldelse.

Undervisningen:

Musik som valgfag på højt niveau udbygger undervisningen på obligatorisk niveau gennem en videregående tilegnelse af praktiske, teoretiske og analytiske kundskaber, så eleverne sættes i stand til selvstændigt at arbejde med stoffet.

Sang og sammenspil:

Der arbejdes med både een- og flerstemmig sang inden for et pensum på mindst 20 eenstemmige og 6-10 flerstemmige vokalsatser. Der lægges vægt på, at den enkelte elev bevidst arbejder med sine sanglige udtryksmuligheder både solistisk og korisk.

Der arbejdes desuden med sammenspil, hvor elevernes eventuelle instrumentale færdigheder kan udnyttes. De anvendte satser kan kombinere det instrumentale med det vokale.

Pensum skal udvise en stilistisk og genremæssig spredning.

Musikkundskab:

I musikkundskab gøres 20-25 værker eller fuldstændige enkeltsatser til genstand for en grundig behandling, heraf nogle for en intern musikalsk analyse. Der arbejdes desuden med relevante tekster. Sammensætningen af pensum skal være således, at der på mindst to områder opnås en bredere funderet indsigt. Pensum skal udvise spredning historisk og i genrer og stilarter, og det skal desuden belyse de sammenhænge, hvori musikken indgår.

Skriftlig musikteori:

Undervisningen omfatter to eller tre skriftlige discipliner.

Hørelære:

Med udgangspunkt i fagets øvrige discipliner arbejdes der med hørelære i nødvendigt omfang.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 5 timer, består opgavesættet af et antal melodier til udsættelse eller arrangement. Direktoratet udsender vejledende eksempler.

Til den mundtlige prøve gives der en forberedelsestid til de nedenfor nævnte punkter 2 b og 3.

Prøven består af en praktisk del (1 og 2) og en musikkundskabsdel (3):

1. En selvvalgt sang, sunget med eller uden akkompagnement.

2. Efter eksaminandens eget valg:

a. enten deltagelse i gruppefremførelse af et solistisk besat flerstemmigt musikstykke med 2-8 elever fra holdet,

b. eller en opgave i sang fra bladet og en opgave i rytmegengivelse, der begge stilles af censor.

3. Eksamination i et ikke-gennemgået værk eller i en del af et sådant valgt af eksaminator. Hertil kan inddrages et tekststykke, som ikke behøver at være ukendt for eksaminanden.

Der gives een karakter for den samlede mundtlige præstation. Den skal udtrykke en helhedsbedømmelse, hvori bedømmelsen af de praktiske discipliner indgår med ca. halv vægt og bedømmelsen af præstationen i musikkundskab med ca. halv vægt.

Forårskoncert:

Der afholdes et musikalsk arrangement i forårshalvåret. Heri kan deltage elever fra alle tre niveauer og fra den frivillige undervisning.

§ 24. NATURFAG (matematik-fysik-kemi)

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne får viden om og færdigheder inden for nogle væsentlige matematiske og naturvidenskabelige emner,

- at eleverne får kendskab til matematiske og naturvidenskabelige metoder og tankegange, og

- at eleverne sættes i stand til at vurdere og tage stilling til problemer af matematisk og naturvidenskabelig art, som de møder i andre fag, i medierne og i deres øvrige dagligdag.

Undervisningen:

Undervisningen skal dels omfatte obligatorisk kernestof, dels valgfrit stof. Kernestoffet og det valgfrie stof behandles i længere eller kortere emneorienterede forløb. Dele af stoffet kan dog behandles i rene kursusforløb. Eleverne skal kunne foretage både kvalitative og kvantitative vurderinger inden for de behandlede emner og skal kunne løse simple numeriske problemer.

Undervisningen skal have et væsentligt eksperimentelt islæt dels gennem elevøvelser, over hvilke der udarbejdes rapporter eller journaler, og dels gennem demonstrationsforsøg.

Det obligatoriske kernestof omfatter følgende emner, anført alfabetisk:

Atomer.

Atomets bestanddele og struktur samt det periodiske system.

Kerneprocesser og radioaktivitet.

Eksempler på elektromagnetisk stråling.

Energi.

Eksempler på energiformer og energiomdannelser.

Energiforsyning.

Kosmologi.

Solsystemet, stjerner og galakser.

Beskrivelse af universets udvikling.

Historiske eksempler på verdensbilleder

Miljø.

Sikkerhed ved teknologiske processer.

Aktuelle miljøemner.

Reaktioner.

Eksempler på fældningsreaktioner, redox-reaktioner og syre-base-reaktioner.

Sandsynlighedsregning og statistik.

Beskrivelse af sandsynlighedsfelt.

Eksempler på sandsynlighedsfordelinger.

Behandling af talmateriale, statistiske deskriptorer.

Tal.

Elementær talbehandling.

Procentregning.

Brug af regnetekniske hjælpemidler.

Vækst.

Lineær og eksponentiel vækst.

Eksempler på andre vækstmodeller.

Det valgfri stof optager ca. 1/3 af undervisningstiden.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der opgives et pensum på 125-150 sider, svarende til ca. halvdelen af det læste stof. Desuden opgives rapporter over det eksperimentelle arbejde, der knytter sig hertil. Det opgivne stof skal udvælges således, at det giver et alsidigt billede af undervisningen.

Den enkelte elev prøves i eet spørgsmål, som skal være udformet bredt.

§ 25. OLDTIDSKUNDSKAB

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne erhverver færdighed i at analysere og fortolke græske tekster i oversættelse og græske monumenter,

- at eleverne får et alsidigt kendskab til kulturen i oldtidens Grækenland med særlig vægt på den arkaiske og klassiske periode, og

- at eleverne gennem dette kendskab til den græske kultur tilegner sig fælles europæisk begrebsdannelse og formsprog og derved får mulighed for at forstå og forholde sig til deres samtid.

Undervisningen:

Undervisningen foregår på dokumentarisk grundlag: oversatte tekster og gengivelser af monumenter fra den græske oldtid.

I undervisningen skal eleverne dels lære at analysere og fortolke teksterne og monumenterne i deres historiske kontekst, dels have mulighed for selv at forholde sig til de livsformer og tanker, materialet er udtryk for. Hovedvægten lægges på tekstlæsningen.

Teksterne og monumenterne vælges fortrinsvis fra perioden mellem ca. 700 og 300 f. Kr., dog således at minoisk-mykensk, geometrisk, hellenistisk og romersk tid kan inddrages i det omfang, det bidrager til virkeliggørelsen af formålet.

Der læses i alt ca. 300 normalsider poesi, drama og prosa. Homer, den attiske tragedie og Platon skal være repræsenteret i pensum. Der gennemgås et repræsentativt udvalg af monumenter: arkitektur, skulptur, keramik og andre udtryk for den materielle kultur.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der opgives 40 normalsider poesi, herunder Homer, 1 attisk drama og 100 normalsider prosa, herunder Platon. Desuden opgives et repræsentativt udvalg af de gennemgåede monumenter.

Der prøves i et enkelt sted på ca. 1 normalside i en af de opgivne tekster. Desuden prøves der enten i et af de opgivne monumenter eller i et, der har væsentlige træk fælles med de opgivne.

Eksaminanden skal gøre rede for stedets indhold som helhed og i væsentlige enkeltheder samt placere det i en større sammenhæng. Monumentet beskrives, dateres og placeres ligeledes i en større sammenhæng.

Der gives en karakter for den samlede præstation.

§ 26. RELIGION

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne får kundskaber om kristendom og ikke-kristne religioner, samt om livsforståelser i lyset af sækulariseringen,

- at eleverne opøver færdighed i at karakterisere og tolke udsagn i dokumentarisk materiale, der belyser forestillinger og fænomener i religioner og livsforståelser, og

- at eleverne udvikler en nuanceret og reflekteret forståelse af religioners og livsforståelsers betydning i menneskelig kultur og historie.

Undervisningen:

Undervisningen omfatter:

1. Naturfolks religioner (15-20 pct.).

2. Kristendom (30-35 pct.).

3. En eller to af følgende religioner:

Jødedom, islam, hinduisme, buddhisme, kinesisk og japansk religion (20-25 pct.).

4. Etiske og filosofiske opfattelser i nutiden herunder ikke-religiøse helhedsopfattelser af tilværelsen (15-20 pct.).

Emnelæsning:

Op til 20 pct. af den samlede undervisningstid kan anvendes til frit valgte emner inden for eller på tværs af punkterne 1-4.

I undervisningen gennemgås fænomener som myte og kult samt verdensopfattelse, gudsforestilling og menneskesyn. Samspillet og brydningen mellem religion og den øvrige kultur belyses, og der gives eksempler på religioners og livsforståelsers politiske, sociale og psykologiske funktion.

Undervisningsmaterialet omfatter tekster, der er klassiske og repræsentative for den pågældende religion, filosofi eller helhedsopfattelse samt billeder og andet materiale. Baggrundsstof inddrages i fornødent omfang.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid. Det læste stof opgives. Dette skal omfatte 100-150 sider tekster samt tilhørende baggrundsstof. Eksaminanden prøves i ulæst tekst eventuelt suppleret med andet materiale.

Eksamensspørgsmålene skal repræsentere samtlige fagets stofområder og vælges således, at der findes paralleller i det læste stof. Prøven skal vise eksaminandens evne til at karakterisere og tolke samt perspektivere teksten ud fra det overblik over faget, som undervisningen har etableret.

§ 27. RUSSISK

Obligatorisk niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne lærer at læse, tale og forstå russisk på et niveau, der ikke rummer specielle vanskeligheder, og

- at eleverne får kendskab til Ruslands og Sovjetunionens kultur og samfundsforhold.

Undervisningen:

Der læses ca. 90 normalsider. Alle teksttyper, herunder film og andet av-materiale, kan indgå i pensum. Den mundtlige indlæring af sproget er det vigtigste, og undervisningstiden skal hovedsagelig anvendes hertil. Skriftligt arbejde indgår i undervisningen på en måde, der støtter den mundtlige sprogfærdighed.

For hver lektion, der er anvendt til audiovisuel undervisning, kan pensum nedsættes med 1 normalside, i alt dog højst med 10 normalsider.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der opgives ca. 40 normalsider, der skal repræsentere forskellige tekster eller temaer. Der prøves i 1/2 normalside ulæst tekst valgt af censor og i 1/2 normalside opgiven tekst. Den ulæste tekst oversættes. Der prøves i oplæsning af det forelagte stykke fra den opgivne tekst, og dette tekststykke anvendes som udgangspunkt for en samtale på russisk. Eksaminanden giver på dansk korte realkommentarer til udvalgte spørgsmål i den opgivne tekst.

Højt niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne videreudvikler deres færdighed i at læse, tale og forstå russisk,

- at eleverne udbygger deres kendskab til Ruslands og Sovjetunionens kultur og samfundsforhold og

- at eleverne lærer at udtrykke sig skriftligt i et enkelt sprog.

Undervisningen:

Der læses ca. 80 normalsider.

Pensum sammensættes således, at eleverne får mulighed for at beskæftige sig med væsentlige sider af russisk og sovjetisk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

Alle teksttyper, herunder film og andet av-materiale, kan indgå i pensum. Den mundtlige indlæring af sproget er det vigtigste, og undervisningstiden skal hovedsagelig anvendes hertil. Skriftlig udtryksfærdighed opøves ved, at eleverne regelmæssigt udfører skriftligt arbejde.

For hver lektion, der er anvendt til audiovisuel undervisning, kan pensum nedsættes med 1 normalside, i alt dog højst med 10 normalsider.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 5 timer, forelægges en russisk tekst på ca. 1 normalside. I tilknytning til teksten besvares forskellige opgaver, f.eks. en resumeopgave, en interviewopgave eller en oversættelse fra russisk til dansk.

Til den mundtlige prøve gives der en forberedelsestid.

Der opgives ca. 40 normalsider, der skal repræsentere forskellige tekster eller temaer. Der prøves i 1/2 normalside ulæst tekst valgt af censor og i 1/2 normalside opgiven tekst. Den ulæste tekst oversættes. Der prøves i oplæsning af det forelagte stykke fra den opgivne tekst, og dette tekststykke anvendes som udgangspunkt for en samtale på russisk. Eksaminanden giver på dansk korte realkommentarer til udvalgte spørgsmål i den opgivne tekst.

§ 28. SAMFUNDSFAG

Mellemniveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne får indsigt i nogle grundlæggende samfundsmæssige sammenhænge og beslutningsprocesser for således at opnå viden om samfundsbetingede vilkår for det enkelte menneskes handlemuligheder,

- at eleverne kan forbinde samfundsfaglig indsigt med deres egen daglige tilværelse,

- at eleverne kan forstå og vurdere den løbende debat om samfundsforhold,

- at eleverne kan afdække forudsætninger for egne og andres synspunkter og handlinger og gøre rede for, hvilke værdiopfattelser der ligger til grund, og

- at eleverne opnår kendskab til samfundsfaglig teori og metode.

Undervisningen skal fremme elevernes engagement i samfundsmæssige spørgsmål, styrke deres lyst til at deltage i udformningen af samfundet samt give dem forudsætninger for at tage begrundet stilling hertil.

Undervisningen:

Undervisningen omfatter følgende:

a. Socialpsykologi:

- Socialisation.

- Meningsdannelse og kommunikation.

b. Produktion og fordeling:

- Økonomiske sammenhænge af betydning for udviklingen i levevilkår og livsformer.

c. Politik:

- Politiske beslutningsprocesser og vilkårene for politisk indflydelse, herunder

- politisk adfærd og holdninger

- partier og ideologier.

d. Et projektforløb, der omfatter 20-30 lektioner.

Projektforløbet vælges af elever og lærer i fællesskab. Projektforløbet skal sikre faglig dybde og vælges med udgangspunkt i et eller flere af områderne a, b og c.

Samfundsvidenskabelige teknikker, metoder og teorier skal indgå i undervisningen.

Undervisningen skal

- sikre en grundlæggende alsidighed i valg af teorier og materiale

- inddrage aktuelle nationale og internationale problemstillinger

- indeholde eksperimentelle aktiviteter.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Til den mundtlige prøve opgives:

- ca. 150 sider lærebogsstof, inklusive tekst- og talmateriale m.v. således at områderne a, b og c er ligeligt repræsenterede

- materiale i tilknytning til projektforløbet.

Der stilles hver eksaminand et spørgsmål. Spørgsmålet stilles i tilknytning til udleveret materiale, der ikke er benyttet i undervisningen.

Højt niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne opnår indsigt i centrale sociale, økonomiske og politiske forhold og derved får forståelse af samfundsmæssige sammenhænge og samfundsbetingede vilkår for det enkelte menneskes handlemuligheder,

- at eleverne erhverver viden om faktorer, som er væsentlige for samfundsudviklingen,

- at eleverne lærer at anvende samfundsfaglige teorier og metoder,

- at eleverne kan afdække forudsætninger for egne og andres synspunkter og handlinger og gøre rede for, hvilke værdiopfattelser der ligger til grund,

- at eleverne bliver i stand til på egen hånd at opsøge og bearbejde samfundsfagligt materiale, og

- at eleverne opnår færdighed i præcis og systematisk iagttagelse og udvikler evne til at formulere samfundsfaglige problemstillinger.

Undervisningen skal fremme elevernes engagement i samfundsmæssige spørgsmål, styrke deres lyst til at deltage i udformningen af samfundet samt give dem forudsætninger for at tage begrundet stilling hertil.

Undervisningen:

Undervisningen omfatter følgende hovedområder:

a. Sociologi

b. Økonomi

c. Politik

d. International politik.

Desuden omfatter undervisningen et tværgående projektforløb.

Samfundsvidenskabelige teknikker, metoder og teorier udgør et integreret led i undervisningen.

a. Sociologi med socialpsykologi.

Undervisningen omfatter:

- Socialisation og meningsdannelse

- Udviklingen i livsformer og levevilkår i det danske samfund.

b. Økonomi.

Undervisningen omfatter:

- Arbejdsmarked og erhvervsudvikling

- Økonomiske sammenhænge, økonomisk politik og økonomisk teori

- Danmarks placering i international økonomi.

c. Politik.

Undervisningen omfatter:

- Det danske politiske system

- Politiske ideologier og demokratiopfattelser.

d. International politik.

Undervisningen omfatter:

- Dansk udenrigspolitik

- Konflikt- og samarbejdsmønstre regionalt og internationalt.

Et tværgående projektforløb.

Til projektforløbet anvendes ca. 40 lektioner. Projektet skal tilrettelægges på tværs af mindst to af hovedområderne og afsluttes med et produkt.

Undervisningen i samfundsvidenskabelige teknikker, metoder og teorier omfatter

- Analyse af tekst- og talmateriale m.v.

- Indsamling og bearbejdning af såvel kvantitative som kvalitative data.

- Teorier fra alle fire hovedområder.

- Selvstændig opgaveskrivning.

Undervisningen skal i perioder tilrettelægges på tværs af hovedområderne.

Undervisningen skal endvidere:

- sikre en grundlæggende alsidighed i valg af teorier og materiale,

- skabe sammenhæng og progression i det toårige forløb,

- inddrage historiske og fremtidsorienterede aspekter,

- perspektiveres gennem kendskab til forholdene i andre samfund,

- indeholde eksperimentelle aktiviteter.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 5 timer, forelægges mindst et opgavesæt. Opgavesættene har en sådan form, at besvarelsen skal gives med udgangspunkt i udleveret materiale.

Til den mundtlige prøve gives der en forberedelsestid. Der opgives:

- ca. 300 sider lærebogsstof, således at alle fire hovedområder er repræsenteret,

- i tilknytning hertil tekst, tal- og andet samfundsfagligt materiale svarende til ca. 100 sider,

- materiale i tilknytning til det tværgående projektforløb.

Der stilles hver eksaminand et spørgsmål i tilknytning til et udleveret materiale, der ikke er benyttet i undervisningen.

§ 29. SPANSK

Obligatorisk niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne bliver i stand til at læse og forstå lettere spansksprogede tekster,

- at eleverne opøves i mundtlig sprogfærdighed og forståelse af talt spansk, og

- at eleverne, gennem arbejdet med teksterne, opnår kendskab til kulturelle forhold i Spanien og Latinamerika.

Undervisningen:

Der læses mindst 170 normalsider. En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Alle teksttyper, herunder film, lydbånd, billeder og edb, kan indgå i læsepensum. Læsepensum kan nedsættes for arbejde med av-materiale, således at 1 lektion svarer til 1,5 normalside, dog højst 30 normalsider.

Der arbejdes med mindre skriftlige opgaver som støtte for elevernes mundtlige udtryksfærdighed. Det skriftlige arbejde skal sprogligt og indholdsmæssigt være en naturlig forlængelse af det daglige arbejde.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Der opgives 60 normalsider af det læste stof fordelt på mindst tre tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider.

Der må kun opgives ubearbejdede tekster. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 1/2 normalside og i 1/2 side af det opgivne stof. Ekstemporalteksten oversættes. Der prøves i oplæsning i det opgivne tekststykke. Dette anvendes som udgangspunkt for samtale på spansk. Den uddybende del af samtalen kan afrundes på dansk.

Højt niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne videreudvikler deres mundtlige udtryksfærdighed, deres forståelse af talt spansk samt deres evne til at læse og forstå spansksprogede tekster. Der sigtes imod, at eleverne udvikler deres evne til mundtligt at udtrykke sig i et flydende og enkelt sprog,

- at eleverne bliver i stand til at udtrykke sig skriftligt på spansk i et enkelt sprog, og

- at eleverne, gennem arbejdet med teksterne, uddyber deres kendskab til væsentlige sider af Spaniens og latinamerikanske landes historie og kultur.

Undervisningen:

Der læses mindst 150 normalsider.

Pensum sammensættes således, at eleverne får mulighed for at beskæftige sig med væsentlige sider af spansk og latinamerikansk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Teksterne belyses som led i en tematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

Alle teksttyper, herunder film, lydbånd, billeder og edb, kan indgå i læsepensum. Dette kan nedsættes for arbejde med av-materiale, således at 1 lektion svarer til 1,5 normalside, dog højst 20 normalsider.

Det skriftlige arbejde skal fortrinsvis tage udgangspunkt i de tekster, der læses. Eleverne skal beherske et grammatisk stof, der i omfang afpasses kravene til skriftlig sprogfærdighed.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 4 timer, forelægges en spansk prosatekst på ca. 11/2 normalside, evt. suppleret med billedmateriale. I tilknytning hertil skal der besvares to opgaver af friere karakter samt en oversættelse fra dansk til spansk.

Til den mundtlige prøve gives der en forberedelsestid.

Der opgives 70 normalsider fordelt på mindst fire tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 11/2 normalside og i 1/2 normalside af det opgivne stof. 1/3 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk.

Der prøves i oplæsning i det opgivne tekststykke. Dette anvendes som udgangspunkt for samtale på spansk. Under samtalen gøres der rede for tekstens indhold, som indsættes i en tematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

§ 30. TEKNIKFAG

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne får kendskab til eksempler på teknikkens anvendelse i det moderne samfund,

- at eleverne opnår indsigt i og viden om nogle tekniske metoder og

- at eleverne opnår færdigheder i at kunne anvende disse metoder på simple praktiske opgaver.

Undervisningen:

Formålet tilgodeses gennem praktisk og teoretisk arbejde med to større emneområder og gennem praktik.

Undervisningen tager udgangspunkt i to større emneområder, som skal sikre faget bredde. De to emneområder udvælges af det enkelte gymnasium under hensyntagen til de muligheder, der er for samarbejde med tekniske skoler, virksomheder m.v. i lokalområdet, og undervisningen planlægges i samarbejde med disse skoler og virksomheder.

Der arbejdes et halvt år med hvert emneområde. Undervisningen tilrettelægges som en kombination af fælles kursusforløb, differentieret projektforberedende undervisning og egentligt projektarbejde i mindre grupper.

Projektarbejdet skal i videst muligt omfang knyttes til praktik.

Den enkelte gruppes projekt skal tilrettelægges, så det kombinerer elevernes teoretiske viden og praktiske færdigheder. Gruppen udarbejder en projektrapport.

Faget indeholder følgende delemner:

- Materialer og komponenter

- Fremstillingsmetoder

- Styring og regulering af processer

- Måling og analyse af karakteristiske data for materialer, komponenter og færdige produkter

- Eksempler på teknikkens anvendelse i det moderne samfund og konsekvenser for natur og mennesker.

I det fælles kursusforløb indgår teoretisk stof om de nævnte delemner, som er relevant for det pågældende emneområde.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Hver enkelt elev opgiver de to projektrapporter, som eleven har været med til at udarbejde, samt ca. 80 sider af det læste teoretiske stof.

Der gives eet spørgsmål, som tager udgangspunkt i en af de to projektrapporter og inddrager teoretiske, eksperimentelle og praktiske dele af det opgivne pensum og kan inddrage ukendt materiale.

§ 31. TYSK

Begyndersprog. Obligatorisk niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne får grundlæggende færdigheder i at forstå og benytte nutidigt tysk,

- at eleverne tilegner sig et centralt ordforråd og lærer at beherske de vigtigste sproglige strukturer, og

- at eleverne i forbindelse hermed opnår elementær viden om de tysksprogede lande, især Forbundsrepublikken Tyskland og Den Tyske Demokratiske Republik.

Undervisningen:

Eleverne skal gennem en systematisk tilrettelagt indlæring øves i at forstå talt og skrevet tysk, som ikke frembyder særlige vanskeligheder, samt i at udtrykke sig forståeligt og naturligt på et enkelt tysk i samtale og i et vist omfang i skriftlig form.

Undervisningen skal så snart som muligt foregå på grundlag af ubearbejdede tyske tekster. Undervisningen skal støttes af av-materiale som lydbånd, film, video og lignende.

Der skal lægges særlig vægt på opbygning af det ordforråd, som er vigtigst for elevernes evne til at kommunikere på tysk. Undervisningen i grammatik skal især beskæftige sig med de punkter, som er nødvendige for samtalefærdigheden og læsefærdigheden.

Eleverne skal undervises i at bruge ordbøger hensigtsmæssigt.

Det skriftlige arbejde skal først og fremmest tjene til støtte for den mundtlige sprogfærdighed og fortrinsvis bestå af korte elementære opgaver.

Pensum skal være varieret og repræsentere forskellige genrer, herunder de tre hovedgenrer, og omfatte forskellige typer af sagprosatekster. I pensum skal indgå materiale som egner sig til en første indføring i nutidige geografiske og almenkulturelle forhold i Forbundsrepublikken Tyskland og Den Tyske Demokratiske Republik.

Der læses mindst 180 og højst 225 normalsider, alt efter teksternes sværhedsgrad.

Hver lektion, der anvendes til rent audio-visuel undervisning, kan omregnes til 2 normalsider i læsepensum, dog højst 20 normalsider i alt.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Til prøven opgives mindst 60 og højst 75 normalsider, svarende til ca. en tredjedel af det læste pensum.

Eksamenspensum skal give en alsidig repræsentation af det læste og bestå af ubearbejdede tekster.

Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke af passende sværhedsgrad på ca. 3/4 normalside og i et stykke fra det opgivne stof på ca. 1/2 normalside.

I den ulæste tekst foregår prøven på følgende måde: eksaminanden giver først et resume af hovedpunkterne på dansk og oversætter derefter ca. halvdelen af den forelagte tekst til dansk. Eksaminator afgør på forhånd, hvilken del der skal oversættes, og meddeler dette til eksaminanden før forberedelsestiden.

Stykket fra det opgivne stof læses op, og med stykket som udgangspunkt prøves eksaminandens sprogfærdighed og forståelse af teksten ved en samtale på tysk. Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte.

Begyndersprog. Højt niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne videreudvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed,

- at eleverne øger deres forudsætninger for at læse og forstå tyske tekster, og

- at eleverne i forbindelse hermed opnår et bredere kendskab til karakteristiske kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de tysksprogede lande.

Undervisningen:

Eleverne skal i en fortsat progression og ved varierede metoder øves i at læse tekster af forskellig art med god forståelse af teksternes udsagn. De skal desuden fortsat øves i at forstå tysk, som det tales i almindeligt tempo, og i selv at udtrykke sig på sproget i naturlig og sammenhængende form.

Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tyske tekster, suppleret med av-materiale som lydbånd, film, video og lignende.

Der skal fortsat arbejdes med at vedligeholde og udvide elevernes ordforråd og fortrolighed med sproglige strukturer og herved give dem stadig flere udtryksmuligheder. Undervisningen i grammatik skal koncentreres om de punkter, som er nødvendige for den mundtlige og skriftlige sprogfærdighed.

Det skriftlige arbejde skal gradvis indtage større plads og omfatte forskellige opgavetyper, herunder opgaver i tilknytning til de læste tekster.

Pensum skal omfatte sprogligt lettilgængelige litterære tekster og lettere sagprosatekster.

Teksterne skal fortrinsvis være fra tiden efter 1945.

Pensum skal være varieret og repræsentere forskellige genrer, herunder de litterære hovedgenrer, og forskellige typer af sagprosatekster (f.eks. stof fra aviser, tidsskrifter, faglitteratur og lignende).

I pensum skal indgå materiale, som giver eleverne mulighed for at beskæftige sig mere indgående med væsentlige sider af de tysksprogede landes kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

Der læses mindst 120 og højst 160 normalsider, alt efter teksternes sværhedsgrad.

Hver lektion, der anvendes til rent audio-visuel undervisning, kan omregnes til 2 normalsider i læsepensum, dog højst 15 normalsider i alt.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 4 timer, forelægges et tysk tekstmateriale. I tilknytning hertil besvares forskelligartede opgaver, herunder en kort oversættelse fra dansk til tysk.

Til den mundtlige prøve gives der en forberedelsestid.

Der opgives mindst 60 og højst 80 normalsider, svarende til ca. halvdelen af det læste pensum.

Eksamenspensum skal give en alsidig repræsentation af det læste.

Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke af passende sværhedsgrad på ca. 3/4 normalside og i et stykke fra det opgivne stof på ca. 1/2 normalside.

I den ulæste tekst foregår prøven på følgende måde: eksaminanden giver først et resume af hovedpunkterne på dansk og oversætter derefter ca. halvdelen af den forelagte tekst til dansk. Eksaminator afgør på forhånd, hvilken del af teksten der skal oversættes, og meddeler dette til eksaminanden før forberedelsestiden.

Stykket fra det opgivne stof læses op, og med stykket som udgangspunkt prøves eksaminandens sprogfærdighed og forståelse af teksten ved en samtale på tysk.

Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte.

Fortsættersprog. Obligatorisk niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne videreudvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed,

- at eleverne bliver i stand til at udtrykke sig på et flydende og naturligt tysk,

- at eleverne øger deres forudsætninger for at læse og forstå tyske tekster, og

- at eleverne i forbindelse hermed får udbygget deres kendskab til karakteristiske kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de tysksprogede lande, især Forbundsrepublikken Tyskland og Den Tyske Demokratiske Republik

Undervisningen:

Eleverne skal i en fortsat progression og ved varierede metoder udvikle evnen til at læse tekster af forskellig art og forholde sig argumenterende til teksternes udsagn. De skal desuden fortsat øves i dels at forstå tysk, som det forekommer i samtale, og som det gengives i medierne, dels i selv at udtrykke sig flydende, naturligt og nogenlunde korrekt.

Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tyske tekster, suppleret med av-materiale som lydbånd, film, video og lignende.

Der skal arbejdes med at udvide elevernes ordforråd og fortrolighed med sproglige strukturer og herved give dem stadig flere udtryksmuligheder. Der skal lægges særlig vægt på indøvelse af ord og vendinger, som er vigtige for elevernes evne til at kommunikere på tysk. Undervisningen i grammatik skal koncentreres om de punkter, som er nødvendige for den mundtlige og skriftlige sprogfærdighed.

Eleverne skal undervises i at bruge ordbøger hensigtsmæssigt.

Det skriftlige arbejde skal gradvis indtage større plads og omfatte forskellige opgavetyper, herunder opgaver i tilknytning til de læste tekster.

Pensum skal omfatte litterære tekster og sagprosatekster.

De litterære tekster skal overvejende være fra tiden efter 1914, men tekster fra ældre perioder skal indgå.

Pensum skal være varieret og repræsentere forskellige genrer, herunder de litterære hovedgenrer, og forskellige typer af sagprosatekster (f.eks. stof fra aviser, tidsskrifter, faglitteratur og lignende).

I pensum skal indgå materiale, som giver eleverne mulighed for at beskæftige sig mere indgående med væsentlige sider af de tysksprogede landes kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

I forbindelse med tekstlæsningen skal eleverne undervises i selvstændig håndbogsbenyttelse.

Der kan i læsepensum indgå enkelte korte, lette, fagspecifikke tekster fra andre fag, herunder naturvidenskabelige.

På mindst eet område skal der opnås en bredere funderet indsigt i et forfatterskab, et emne eller en periode. Området skal anføres særskilt på pensumindberetningsskemaet.

Der læses mindst 225 og højst 300 normalsider, alt efter teksternes sværhedsgrad.

Hver lektion, der anvendes til rent audio-visuel undervisning, kan omregnes til 2 normalsider i læsepensum, dog højst 25 normalsider i alt.

Eksamen:

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid.

Til prøven opgives mindst 75 og højst 100 normalsider, svarende til ca. en tredjedel af det læste pensum.

Eksamenspensum skal give en alsidig repræsentation af det læste.

Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke af passende sværhedsgrad på ca. 1/2 normalside og i et stykke fra det opgivne stof på ca. 1/2 normalside.

Den ulæste tekst oversættes.

Stykket fra det opgivne stof læses op. Med stykket som udgangspunkt prøves derefter eksaminandens sprogfærdighed og forståelse af teksten ved en samtale på tysk.

Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte.

Fortsættersprog. Højt niveau

Formål:

Formålet med undervisningen er,

- at eleverne videreudvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed,

- at eleverne kan udtrykke sig på et flydende og nuanceret tysk,

- at eleverne udvikler deres evne til at læse og forstå tyske tekster, og

- at eleverne i forbindelse hermed får mulighed for en fordybelse i karakteristiske kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de tysksprogede lande og herigennem erkender kulturelle og historiske sammenhænge.

Undervisningen Eleverne skal med stigende grad af præcision opnå fortrolighed med behandlingen af tekster af forskellig art og udvikle evnen til at redegøre for deres forståelse af tekstens udsagn. De skal desuden fortsat øves i sikker opfattelse af sproget og i selv at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på et flydende, naturligt og nuanceret tysk.

Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tyske tekster, eventuelt suppleret med av-materiale som lydbånd, film, video og lignende.

Der skal fortsat arbejdes med at vedligeholde og udvide elevernes ordforråd, særlig med henblik på at skærpe deres sans for semantiske og stilistiske nuancer.

Det skriftlige arbejde skal gradvis indtage større plads og omfatte forskellige opgavetyper.

Pensum skal omfatte litterære tekster og sagprosatekster.

De litterære tekster bør overvejende være fra tiden efter 1914, men en del skal udgøres af tekster fra ældre perioder.

Pensum skal være varieret og repræsentere forskellige genrer, herunder de litterære hovedgenrer og forskellige typer af sagprosatekster (f.eks. stof fra aviser, tidsskrifter, faglitteratur og lignende).

Pensum skal sammensættes således, at eleverne fortrinsvis beskæftiger sig med tekster, der er centrale for forståelsen af væsentlige sider af de tysksprogede landes kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

I forbindelse med tekstlæsningen skal eleverne undervises i selvstændig håndbogsbenyttelse.

Der kan i læsepensum indgå enkelte korte, lette, fagspecifikke tekster fra andre fag, herunder naturvidenskabelige.

På mindst eet område skal der opnås en bredere funderet indsigt i et forfatterskab, et emne eller en periode. Ved tekstvalget skal det tilsigtes at give eleverne mulighed for at opleve en udviklingsmæssig eller temamæssig sammenhæng. Området skal anføres særskilt på pensumindberetningsskemaet.

Så vidt muligt skal stoffet belyses i en større sammenhæng.

Der læses mindst 150 og højst 200 normalsider, alt efter teksternes sværhedsgrad.

Hver lektion, der anvendes til rent audio-visuel undervisning, kan omregnes til 2 normalsider i læsepensum, dog højst 15 normalsider i alt.

Eksamen:

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 5 timer, forelægges et tysk tekstmateriale. I tilknytning hertil besvares forskelligartede opgaver, herunder en oversættelse fra dansk til tysk.

Til den mundtlige prøve gives der en forberedelsestid.

Der opgives mindst 75 og højst 100 normalsider, svarende til ca. halvdelen af det læste pensum.

Eksamenspensum skal give en alsidig repræsentation af det læste.

Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke af passende sværhedsgrad på ca. 1/2 normalside og i et stykke fra det opgivne stof på ca. 1/2 normalside.

Den ulæste tekst oversættes.

Stykket fra det opgivne stof læses op, og med stykket som udgangspunkt prøves eksaminandens sprogfærdighed og forståelse af teksten ved en samtale på tysk.

Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges hovedvægten på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig.

§ 32. Undervisningen i gymnasiet skal udgøre et hele og derfor tilrettelægges, så fagene gensidigt støtter hinanden.

I alle fag med skriftlige opgaver på dansk skal der arbejdes bevidst med den sproglige udformning.

Fremmedsproglige tekster kan indgå i alle fag.

Eleverne skal opøves i forskellige arbejdsformer, herunder kan tværfagligt samarbejde indgå.

Den enkelte skole kan tilrettelægge studiedage/emnedage, således at eleverne i løbet af det 3-årige gymnasieforløb får mulighed for at deltage heri.

§ 33. Formålet med fællestimer og studiekredse er at give skolens elever

- adgang til kunstneriske oplevelser (oplæsning, koncerter og lignende),

- indføring i særlige emnekredse og i aktuelle problemer samt

- orientering om nye perspektiver inden for kunst, videnskab og politik.

Det sker på tværs af delingen i linier, hold og klasser og under friere former, end det er muligt inden for den pensabundne undervisning. Studiekredse kan ikke oprettes om emner, der indgår i det sædvanlige pensum.

Elevernes deltagelse i fællesarrangementer, hvoraf der skal holdes 6-8 i løbet af skoleåret, er obligatorisk.

Fællesarrangementer kan etableres inden for skolens almindelige timeplan. De tilrettelægges så vidt muligt med henblik på samarbejde med anden undervisning på skolen.

Det er frivilligt at deltage i studiekredse, men når elever har meldt sig til en studiekreds, er de forpligtet til at følge dens arbejde. Studiekredsene skemalægges således, at de deltagende elever ikke bliver forhindret i at følge deres obligatoriske undervisning.

§ 34. Ekskursioner, studierejser og praktikophold kan indgå som et led i undervisningen i alle fag.

Alle elever skal have mulighed for at deltage i mindst een flerdages ekskursion, studierejse eller et praktikophold. Den udadrettede aktivitet kan eventuelt i stedet afvikles som enkeltdage. En flerdages aktivitet bør vare i mindst 3 dage.

Stk. 2. Aktiviteter efter stk. 1 skal fortrinsvis finde sted inden for samme tidsperiode i året for alle skolens elever.

§ 35. En normalside prosa omfatter 1300 bogstaver og en normalside poesi 30 verslinier.

§ 36. De årlige fag- og timefordelingsplaner samt eksamensopgivelserne skal godkendes af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

§ 37. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde at tillade afvigelser fra de givne regler.

Stk. 2. Ministeriet bemyndiges til at fastsætte nærmere retningslinier for gennemførelsen af denne bekendtgørelse.

§ 38. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 1990. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 694 af 4. november 1987 med senere ændringer.

§ 39. Bekendtgørelse nr. 268 af 25. maj 1984 om undervisningen i gymnasiet og om fordringerne ved og eksamensopgivelserne til studentereksamen, der er ophævet ved bekendtgørelse af 4. november 1987, finder fortsat anvendelse på de gymnasieklasser, der har påbegyndt undervisningen i august 1986 og 1987 med henblik på dimission i henholdsvis 1989 og 1990.

Stk. 2. Ministeriet fastsætter eller godkender i de enkelte tilfælde eventuelt fornødne overgangsordninger.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 23. marts 1990

Bertel Haarder

/ Steffen Jensen

INDHOLDSFORTEGNELSE

§ 1. Retlige rammer for uddannelsen

§ 2. Billedkunst

§ 3. Biologi

§ 4. Dansk

§ 5. Datalogi

§ 6. Design

§ 7. Dramatik

§ 8. Edb-undervisning

§ 9. Engelsk

§ 10. Erhvervsøkonomi

§ 11. Film- og tv-kundskab

§ 12. Filosofi

§ 13. Fransk

§ 14. Fysik

§ 15. Geografi

§ 16. Græsk

§ 17. Historie

§ 18. Idræt

§ 19. Italiensk

§ 20. Kemi

§ 21. Latin

§ 22. Matematik

§ 23. Musik

§ 24. Naturfag (matematik-fysik-kemi)

§ 25. Oldtidskundskab

§ 26. Religion

§ 27. Russisk

§ 28. Samfundsfag

§ 29. Spansk

§ 30. Teknikfag

§ 31. Tysk

§ 32. Tværfagligt arbejde

§ 33. Fællestimer og studiekredse

§ 34. Udadrettede aktiviteter

§ 35. Normalsidedefinition

§ 36. Godkendelse af fag- og timefordelingsplan

§ 37. Bemyndigelse

§ 38. -39. Ikrafttrædelse

Redaktionel note
  • henblik på eksamen i 1994 og 1995
  • gældende for undervisning, der er påbegyndt før august 1993 med
  • (* 1) §§ 9, 13, 14, 19 og 29 i denne bekendtgørelse er dog fortsat