Lovgivning forskriften vedrører
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen


I henhold til § 2, stk. 6, § 3, § 18, stk. 2, og § 19, stk. 2, i lov nr. 410 af 6. juni 1991 om uddannelse af lærere til folkeskolen fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og struktur

§ 1. Læreruddannelsens formål er

  • 1) at de studerende erhverver faglig og pædagogisk indsigt og praktiske forudsætninger for virksomhed i folkeskolen og for andet arbejde inden for undervisning og formidling,
  • 2) at de studerende under anvendelse af deres teoretiske og praktiske forudsætninger øves i at samarbejde og i at planlægge, udføre og vurdere undervisning,
  • 3) at de studerendes personlige udvikling fremmes gennem selvstændigt arbejde med stoffet, gennem samarbejde og gennem medansvar for deres uddannelse, og
  • 4) at de studerende søges engageret i og bibragt glæde ved arbejdet med børn og voksne under uddannelse.

§ 2. Uddannelsen varer 4 år og består af en 1. del og en 2. del, hver af 2 års varighed.

Stk. 2. I uddannelsen indgår praktik i et omfang, der svarer til 20 uger.

Stk. 3. Uddannelsens længde angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Kapitel 2

Uddannelsens indhold

§ 3. 1. del omfatter følgende fag og fagområder, som indgår med den angivne andel af en fuldtidsstuderendes arbejde i to år:

  • 1) dansk (med kendskab til norsk og svensk), skrivning, retorik, kristendomskundskab og historie/samfundsfag.................... ca. 32 %
  • 2) regning/matematik og naturfag........... ca. 18 %
  • 3) pædagogik og psykologi.................. ca. 20 %
  • 4) det praktisk-musiske fagområde.......... ca. 20 %
  • 5) praktik................................. ca. 10 %

§ 4. 2. del omfatter følgende fag, som indgår med den angivne andel af en fuldtidsstuderendes arbejde i to år:

  • 1) 1. liniefag............................. ca. 30 %
  • 2) 2. liniefag............................. ca. 30 %
  • 3) almen didaktik og pædagogisk spe- ciale................................... ca. 25 %
  • 4) praktik................................. ca. 15 %

Stk. 2. Som liniefag kan seminarierne udbyde alle folkeskolens obligatoriske fag og tilbudsfag.

§ 5. Ved seminarier, hvor undervisningen i liniefag er fælles for flere årgange studerende, kan uddannelsen i det ene liniefag påbegyndes i 2. studieår, og et eller flere af fagene under 1. del afsluttes i 3. studieår.

Stk. 2. De nærmere regler herom fastsættes i studieordningen, jf. § 20.

§ 6. I alle uddannelsens fag skal de studerende erhverve teoretiske og praktiske forudsætninger for selvstændigt at indsamle, systematisere, udvælge og formidle viden på grundlag af fagenes metoder og i overensstemmelse med uddannelsens formål og erhvervssigte.

Stk. 2. De studerende skal i alle de af deres fag, der er undervisningsfag i skolen, opnå en fagdidaktisk indsigt, der kvalificerer dem til at begrunde undervisningen i forhold til skolens almindelige formål og til væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til elevernes forudsætninger og udviklingsmuligheder og -betingelser. Den skal endvidere kvalificere dem til at opstille kriterier for vurdering, fremstilling og anvendelse af undervisningsmaterialer og andre hjælpemidler. Der lægges vægt på, at denne indsigt i fagene opnås i et nært samspil med de pædagogiske fag og praktikken.

Stk. 3. Uddannelsen i liniefag bygger på gymnasialt B-niveau eller andre dertil svarende kvalifikationer.

Stk. 4. Arbejdet med liniefag og pædagogisk speciale skal under anvendelse af viden på et videnskabeligt niveau styrke de studerendes faglige indsigt og i særlig grad kvalificere dem til at bearbejde problemstillinger i relation til udviklingen i skolen. I alle liniefag og i pædagogisk speciale indgår et selvvalgt område.

Stk. 5. I alle uddannelsens fag skal de muligheder, som den nye informationsteknologi giver, indgå.

Stk. 6. I undervisningen skal der i alle fag lægges vægt på, at de studerende erhverver forudsætninger for alene og i samarbejde med andre at koordinere deres erfaringer fra forskellige fag.

§ 7. I forbindelse med fastlæggelsen af seminariets studieordning, jf. § 20, skal det sikres, at de studerende i studieforløbet kommer til at arbejde med almene emner af væsentlig betydning for lærervirksomhed, herunder spørgsmål vedrørende etik, menneskerettigheder og ligestilling, samarbejdet mellem skole og hjem, samt skolens opgaver og muligheder i fremtidens samfund.

§ 8. De studerendes medindflydelse og medansvar skal fremmes gennem deltagelse i arbejdet med uddannelsens og undervisningens organisation, indhold og tilrettelæggelse.

Kapitel 3

Frivillig undervisning

§ 9. Seminariet skal tilbyde de studerende et kursus, der tager sigte på undervisning af voksne, jf. § 11, bilag 1.

Stk. 2. Kurset afsluttes med en intern prøve, jf. § 13, stk. 2 og § 14, stk. 2.

§ 10. Seminariet kan tilbyde de studerende

  • 1) deltagelse i korsang og sammenspil,
  • 2) kurser i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder, herunder svømmelæreruddannelse,
  • 3) faglige suppleringskurser i liniefag.

Kapitel 4

De enkelte fag

§ 11. Om fagmålene for de enkelte fag/fagområder henvises til

  

    følgende bilag:  

  1. De pædagogiske fag (fælles formål, almen didaktik, psykologi,  

     pædagogik, pædagogisk speciale, voksenpædagogik).  

  2. Det praktisk-musiske fagområde (billed- og brugskunst, idræt  

     (1.del), musik (1.del), tværfagligt forløb).  

  3. Billedkunst.  

  4. Biologi.  

  5. Dansk (1.del), dansk (2.del).  

  6. Engelsk.  

  7. Fransk.  

  8. Geografi.  

  9. Historie.  

 10. Historie/samfundsfag  

 11. Hjemkundskab.  

 12. Håndarbejde.  

 13. Idræt (2.del).  

 14. Kemi/fysik med astronomi.  

 15. Kristendomskundskab (1.del), kristendomskundskab/religion  

     (2.del).  

 16. Musik (2.del).  

 17. Naturfag.  

 18. Praktik.  

 19. Regning/matematik (1.del), matematik (2.del).  

 20. Retorik.  

 21. Samtidsorientering.  

 22. Skrivning.  

 23. Sløjd.  

 24. Tysk.  

Kapitel 5

Bedømmelse

§ 12. Fagene/fagområderne afsluttes med prøver, der kan være mundtlige, skriftlige og praktiske eller en kombination heraf. Praktik afsluttes dog med en standpunktsbedømmelse, jf. § 16, stk. 5.

Stk. 2. Den afsluttende prøve i det enkelte fag/fagområde kan begrænses i omfang gennem skriftlige eller praktiske afløsningsopgaver eller gennem pligtig deltagelse i afgrænsede undervisningsforløb. De nærmere regler herom fastsættes i studieordningen, jf. § 20.

Stk. 3. En afløsningsopgave skal godkendes af læreren.

§ 13. Prøveformerne skal sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerende.

Stk. 2. Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner. Hvert fag afsluttes med een eksamenskarakter. I fagene praktik og retorik gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Stk. 3. Ved alle prøver, hvor skriftlige arbejder indgår, skal der ved bedømmelsen ud over det faglige indhold også lægges vægt på den skriftlige fremstilling.

Stk. 4. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver, gruppeprøver eller som en kombination af disse prøveformer.

Stk. 5. En prøve kan på grundlag af et integreret studieforløb være fælles for to fag (sameksamen). Der gives karakter for hvert fag for sig.

Stk. 6. De nærmere regler for prøveformerne i de enkelte fag fastsættes i studieordningen, jf. § 20.

§ 14. Prøverne er enten interne eller eksterne.

Stk. 2. Ved en intern prøve foretages bedømmelsen enten af eksaminator(erne) alene eller af eksaminator(erne) sammen med een eller flere censorer, der udpeges af rektor blandt lærerne på seminariet eller blandt andre undervisere med tilknytning til seminariet.

Stk. 3. Ved en ekstern prøve foretages bedømmelsen af eksaminator(erne) sammen med een eller flere censorer, der er beskikket af ministeriet.

§ 15. I løbet af 1. del afholdes der ekstern prøve i fagene dansk og regning/matematik. Prøverne omfatter i begge fag en skriftlig og en mundtlig prøve.

Stk. 2. Derudover afholdes der ekstern prøve i fire af fagene/fagområderne kristendomskundskab, skrivning, historie/samfundsfag, naturfag, pædagogik, psykologi, musik, idræt og billed- og brugskunst.

Stk. 3. Rektor fastlægger for hver årgang studerende, hvilke fag der afsluttes med ekstern prøve, dog således, at der over en årrække afholdes ekstern prøve i alle de nævnte fag.

Stk. 4. Retorik og de fag, der ikke afsluttes med ekstern prøve, afsluttes med intern prøve.

Stk. 5. Ved seminarier, der organiserer liniefagsundervisningen i henhold til § 5, kan dog et eller flere af fagene under 1. del afsluttes i 3. studieår.

Stk. 6. Senest ved afslutningen af l.delspraktikken rådgives den studerende på baggrund af praktik i en folkeskole eller tilsvarende skoleform om sin egnethed til undervisning af børn. Rådet udtrykkes som Betænkeligt/Ikke betænkeligt.

§ 16. Ved afslutningen af 2. del afholdes der ekstern prøve i begge liniefag, i almen didaktik og i pædagogisk speciale.

Stk. 2. Ved seminarier, der påbegynder uddannelsen i det ene liniefag i 2. studieår, jf. § 5, kan der dog afholdes afsluttende prøve i dette fag ved udgangen af 3. studieår.

Stk. 3. I liniefagene dansk, matematik, engelsk, fransk og tysk afholdes der både skriftlig og mundtlig prøve.

Stk. 4. De skriftlige prøver i henhold til stk. 3 kan stilles af ministeriet.

Stk. 5. Praktik afsluttes med en standpunktsbedømmelse, der gives efter praktik på en folkeskole eller tilsvarende skoleform.

§ 17. For at bestå lærereksamen kræves, at den studerende mindst har opnået

  • 1) en karaktersum på 6 gange antallet af karakterer,
  • 2) karakteren 6 i hvert af liniefagene, i pædagogisk speciale og i almen didaktik,
  • 3) karakteren 5 eller »Bestået« i hvert af de øvrige fag/fagområder.

§ 18. En studerende kan indstille sig 2 gange til en prøve eller til standpunktsvurderingen i praktik. Rektor kan tillade indstilling en tredie gang, hvis det findes begrundet i særlige forhold.

Stk. 2. Anden og tredie gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor, der er beskikket af ministeriet.

Stk. 3. Hver prøve kan tages om for sig. Prøver med bedømmelsen »Bestået« eller en karakter på 6 eller derover kan ikke tages om.

Stk. 4. Ved fornyet deltagelse i prøver er den sidst opnåede karakter gældende.

§ 19. Seminariet udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af den i hvert fag/fagområde opnåede bedømmelse.

Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, kan efter anmodning få attestation for beståede prøver og for bestået praktik.

Kapitel 6

Andre bestemmelser

§ 20. De nærmere regler om uddannelsen fastsættes i en studieordning, der godkendes af seminariets bestyrelse efter forslag fra rektor. Studieordningen eller ændringer heri indsendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet, der påser, at den er i overensstemmelse med gældende retsregler.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde:

  • 1) Beskrivelse af udbud og rækkefølge af fag på 1. del og på 2. del.
  • 2) Bestemmelser om indhold og omfang af de enkelte fag/fagområder, jf. § 2, stk. 3, § 3, og § 4, stk. 1, herunder udbuddet af undervisning og vejledning.
  • 3) Nærmere bestemmelser om udbud af frivillig undervisning, jf. §§ 9 og 10.
  • 4) Retningslinjer for praktikkens planlægning og tilrettelæggelse.
  • 5) Beskrivelse af eventuelle tilbud om faglige suppleringskurser i liniefagene, jf. § 10.
  • 6) Bestemmelser om eksamen og prøver, herunder om
  • a) eksamensterminer,
  • b) eksamensfordringer og prøveformer, afløsningsopgaver, deltagelse i undervisningen, jf. § 12, stk 2, samt om gruppeprøver og sameksamen, jf. § 13, stk. 4 og 5.
  • c) gennemførelse af eksamen og prøver, sygeeksamen, og om eventuelle uregelmæssigheder ved prøver og om sanktioner i denne forbindelse,
  • d) eventuelle delprøver i enkelte fag og disses bedømmelse, og om
  • e) medvirken af censorer.
  • 7) Regler om meritoverførsel og fritagelse for uddannelsen på andet grundlag, jf. §§ 21 og 22.

Stk. 3. Bestemmelser efter stk. 2, nr. 2, 3 og 5, udformes således, at undervisningens endelige form og indhold kan tilrettelægges af de enkelte undervisningsenheders lærere og studerende i fællesskab.

Stk. 4. Studieordningen kan indeholde hjemmel for rektor til at dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af seminariet.

Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

§ 21. Uddannelseselementer gennemført ved eet lærerseminarium ækvivalerer uddannelseselementer gennemført ved et andet lærerseminarium.

Stk. 2. Rektor kan fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer.

§ 22. Rektor kan tilrettelægge særlige studieforløb eller eventuelt fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke fuldt ud kan følge den normale uddannelse.

§ 23. Ministeriet kan efter høring af Seminarierådet tillade afvigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig med tilladelsen fastsættes varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når ganske særlige forhold taler for det.

§ 24. Klage over et seminariums afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse indgives til det pågældende seminariums ledelse. Seminariet kan fastsætte en frist for indgivelse af klager.

§ 25. Seminariets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for Undervisnings- og Forskningsministeriet, medmindre klagen vedrører retlige spørgsmål.

Kapitel 7

Ikrafttræden

§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 1992 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen 1. august 1992 eller senere.

Stk. 2. Studerende, der er begyndt uddannelsen i studieåret 1991/92 eller tidligere, færdiggør deres uddannelse efter de hidtil gældende regler, dog med de ændringer, der fastsættes i henhold til lovens § 19, stk. 2.(* 1)

Stk. 3. Studerende, der færdiggør uddannelsen i henhold til stk. 2, skal senest afslutte uddannelsen ved sommereksamen 1997.

Stk. 4. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen i studieåret 1990/91 eller 1991/92, kan efter bestemmelser, der fastsættes af seminariet i studieordningen, vælge at færdiggøre uddannelsen i henhold til bestemmelserne i nærværende bekendtgørelse.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 15. april 1992

Bertel Haarder

/ Gerhard Jaspersen

Bilag 1

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

De pædagogiske fag

Det pædagogiske fagområde.

Det pædagogiske fagområde omfatter fagene pædagogik, psykologi, almen didaktik, pædagogisk speciale samt voksenpædagogik.

De pædagogiske fag skal i sammenhæng med praktikken og arbejdet i læreruddannelsens øvrige fag sætte de studerende i stand til

- at tage begrundet stilling til forhold vedrørende opdragelse, undervisning og uddannelse, herunder lærerens handlemuligheder i forhold til elever, forældre, kolleger og myndigheder,

- at planlægge, udføre og vurdere undervisning og andre læreropgaver i forhold til skiftende betingelser i familie, skole og samfund,

- at forstå og varetage enkelte elevers og elevgruppers behov i forhold til uddannelsessystemets og samfundets krav.

Almen didaktik

Målet er, at de studerende erhverver en sådan indsigt og kunnen i forhold vedrørende planlægning, tilrettelæggelse, udførelse og vurdering af undervisning og anden lærervirksomhed, at de bliver i stand til

- at vælge undervisningsindhold både på kort og på langt sigt under hensyntagen til skolens lovgrundlag, undervisningens formål og elevernes medbestemmelse,

- at vælge hensigtsmæssige arbejds-, undervisnings- og organisationsformer,

- at opstille kriterier for selv at vælge og fremstille undervisningsmateriale,

- at kunne differentiere og evaluere undervisning med henblik på at fremme elevernes og lærerens muligheder for udvikling,

- at kunne perspektivere undervisningens indhold ved inddragelse af dannelsesteoretiske, videnskabsteoretiske og uddannelsessociologiske synspunkter,

- at bearbejde erfaring fra undervisningspraksis med fagdidaktiske overvejelser samt viden og metoder fra uddannelsens øvrige fag.

Psykologi

Målet er, at de studerende ved

- at øge kendskabet til sig selv, samt udvikle deres evne til at indleve sig i og tage begrundet stilling til andres virkelighedsopfattelse, væremåde og handlemuligheder under forskellige livsvilkår og kulturer, og ved

- at erhverve et handleberedskab, som muliggør hensyn til såvel individuelle og fælles som aktuelle og udviklingsorienterede interesser

bliver i stand til at vurdere psykologiske problemstillinger og de hermed forbundne begreber, metoder, teorier, metateorier og empiriske resultater.

Pædagogik

Målet er, at de studerende erhverver en sådan indsigt i pædagogisk filosofi og idehistorie, i uddannelseshistorie, i pædagogisk sociologi og i uddannelsespolitik samt i skolens lovgrundlag, at de bliver i stand til

- at analysere og vurdere pædagogiske teorier og de principper for valg af undervisningsindhold, undervisningstilrettelæggelse og undervisningsmetoder, der kan begrundes heri,

- at diskutere pædagogiske spørgsmål med forståelse af forskellige holdninger hertil,

- at begrunde personlig stillingtagen til og beslutning om undervisning og opdragelse, herunder af børn fra sproglige og kulturelle mindretal.

Pædagogisk speciale

Målet er, at de studerende bliver i stand til at danne synteser på baggrund af overvejelser om og indsigt i uddannelsens pædagogiske, psykologiske, sociologiske, didaktiske og fagdidaktiske indhold og forbinde disse med overordnede værdi- og videnskabsteoretiske spørgsmål.

Specialet omfatter en fælles del og en selvvalgt del.

Gennem et dybtgående studium af almene og specifikke læreropgaver skal de studerende nå frem til omfattende og begrundet forståelse af og forudsætninger for løsning af grundlæggende læreropgaver med inddragelse af

- en udviklingsdimension, hvor læreropgaverne anskues under hensyn til elevernes alder, udvikling og livsbetingelser,

- en didaktisk dimension, hvor lærervirksomhed anskues under hensyn til både sociale og undervisningsmæssige opgaver,

- en diffenrentieringsdimension, hvor læreropgaverne anskues under hensyn til klassens enhed og elevernes forskellighed, herunder forholdene for fremmedsprogede børn,

- en samarbejdsdimension, hvor læreropgaverne anskues under hensyn til samarbejdet med børn, forældre, kolleger, ledelse og institutionens samarbejdsparter i øvrigt.

På dette fælles grundlag og i tilknytning til studiet af lokalt fastlagte temaer formulerer de studerende selvstændigt eller i samarbejde med andre et studieområde. Gennem arbejdet hermed skal de studerende erhverve kompetence til at analysere, vurdere og løse læreropgaver med henblik på udvikling af undervisning og anden lærervirksomhed.

Voksenpædagogik

Målet er, at de studerende udvikler deres grundlag for at varetage virksomhed inden for voksenuddannelse, voksenundervisning og folkeoplysning under vekslende vilkår.

Gennem arbejdet med voksenpædagogisk praksis og teori skal de studerende således

- opnå indsigt i voksnes forudsætninger såvel fagligt som i forhold til deres situation og livsbetingelser,

- udvikle forståelse for faglige og pædagogiske muligheder og begrænsninger set i forhold til deltagernes livserfaringer og faglige forudsætninger,

- tilegne sig forudsætninger for at medvirke i udviklingsarbejde, med de særlige problemer som arbejde med voksne frembyder.

Bilag 2

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Det praktisk-musiske fagområde

Billed- og brugskunst

Målet er, at de studerende erhverver forudsætninger for at fremstille billeder og brugsting knyttet til temaer og undervisningsforløb, der er relevante i skolens yngste klasser, og til tværfaglig undervisning i det øvrige skoleforløb.

Dette indebærer, at de studerende tilegner sig

- færdighed i personlig billedsproglig virksomhed inden for tegning, maleri, collage, skulptur og levende billedformer,

- færdighed i personlig formgivning og håndværksmæssig fremstilling af tøj og brugsting i forskellige materialer,

- færdighed i visuelle formidlingsformer og dramatisk leg,

- kendskab til teorier om mindre børns billedsprog og til teorier om mindre børns udtryks- og håndværksmæssige processer,

- forståelse for formsprogets hensigter, indhold, formelle apekter og teknikker gennem oplevelse, analyse og vurdering af kulturens billeder og brugsting.

Idræt (1. del)

Målet er, at de studerende

- erhverver forudsætninger for at kunne medvirke til elevernes kropslige udvikling og dannelse,

- opnår viden om børns fysiske, psykiske og sociale udvikling, herunder forholdet mellem kønnene,

- med udgangspunkt i barnets hele udvikling tilegner sig viden om kropsbrug og kropsudvikling i barnealderen,

- opnår indsigt i sammenhængen mellem sundheds- og samfundsmæsige forhold,

- opnår viden om anatomi, fysiologi, bevægelses- og træningslære,

- opnår kendskab til alsidige idrætslige aktiviteter, der sigter mod undervisning af børn i skolen,

- opnår kendskab til sikkerhedsmæssige forhold vedrørende undervisning i faget,

- gennem aktiv deltagelse tilegner sig elementære idrætslige færdigheder og oplever fagets muligheder i forskellige pædagogiske sammenhænge.

Musik (1. del)

Målet er, at de studerende erhverver

- færdighedsmæssig og vidensmæssig kompetence og forudsætning for at inddrage musik i tværfaglige sammenhænge på alle klassetrin samt for at forestå musikalske aktiviteter i skolens yngste klasser,

- vokal og instrumental kunnen på et forsvarligt niveau,

- viden om elementær musiklære, herunder nodelæsning og becifring,

- indsigt i børns psykiske og motoriske udvikling med særligt henblik på musikalske aktiviteter i skolens yngste klasser.

Tværfagligt forløb

Med udgangspunkt i arbejdet med billed- og brugskunst, idræt og musik skal de studerende tilegne sig

- indsigt i æstetiske læreprocesser,

- færdigheder i at anvende æstetiske arbejdsformer til oplevelse, udtryk og formidling.

De studerende skal erhverve teoretiske og praktiske forudsætninger for at arbejde med drama.

De studerende skal øves i at gennemføre afrundede forløb, der tager sigte på udstilling, forestilling, opførelse, work-shop m.v.

Bilag 3

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Billedkunst

Målet er, at de studerende

- gennem skabende billedvirksomhed inden for tegning, maleri, collage, grafik, foto, skulptur og levende billedformer udvikler færdighed i at forstå og i at bruge billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel,

- herigennem udvikler færdighed i at variere og sammenknytte forskellige skildringsformer, billedsproglige eksperimenter, tematiske forløb og visuelle formidlingsformer,

- tilegner sig teorier om børns og unges billedsprog og deres forudsætninger for billedarbejde,

- gennem oplevelse, analyse og vurdering af kulturens billedformer udvikler forståelse for kunstens og hverdagens billeder samt aspekter af design, arkitektur og æstetik,

- herigennem erhverver kundskaber om centrale motiver i kunsten, om forskellige billedformer, om eksemplariske enkeltværker og om træk i billedkunstens historie,

- tilegner sig færdigheder i at anvende faget til formidling, f.eks. udsmyknings-,udstillings-, teater- og medievirksomhed i skole og lokalsamfund.

Bilag 4

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Biologi

Målet er, at de studerende for at opnå forståelse af fagets position som eksperimentelt naturvidenskabeligt fag med samfundsrelationer erhverver bred indsigt i biologiens hovedområder (økologi med dyre- og plantekendskab,- almen og human fysiologi med sundhed, genetik og molekylærbiologi,- evolution og etologi).

Dette indebærer, at de studerende skal

- kunne undersøge danske biotoper, herunder tilrettelægge og gennemføre ekskursioner, som grundlag for en diskussion af sammenhæng og dynamik i økosystemer,

- erhverve praktiske færdigheder vedrørende gennemførelse af biologiske eksperimenter i naturen og i laboratoriet,

- kunne belyse menneskets påvirkning af naturen ved produktion og forbrug,

- kunne forklare basale fysiologiske funktioner hos mennesker, dyr, planter og mikroorganismer, og kunne anvende molekylærbiologiske modeller til at forklare reguleringen af celler og stofskifte,

- erhverve indsigt i forhold, der er af betydning for opretholdelsen af menneskets sundhed, samt et grundlag for seksualundervisning,

- kunne anvende grundlæggende genetiske begreber til forklaring af væsentlige arvelighedsforhold hos både mennesker, dyr og planter,

- kunne anvende grundlæggende evolutionsmæssige begreber til at diskutere og formidle centrale teorier om biologisk evolution,

- erhverve kendskab til dyrs grundlæggende adfærdsformer, kunne anvende etologiske forklaringsmodeller til at vurdere deres levevis og kunne relatere dem til menneskets adfærd, samt

- opnå forståelse af og kunne diskutere forskellige natursyn.

Bilag 5

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Dansk

Dansk (1. del)

Målet er, at de studerende skal

- udvikle deres evne til at opleve, analysere, forstå og vurdere sprog og tekster ud fra forskellige syn på tekstlæsning og i forbindelse hermed udvikle deres forståelse af sprog- og tekstarbejdets betydning for den personlige udvikling,

- styrke deres viden og bevidsthed om sprogets opbygning, brug og funktion med henblik på lærerens rolle som sproglig vejleder og underviser for danske og fremmedsprogede børn,

- erhverve indsigt i ældre og nyere tekster for børn og voksne, herunder et eller flere hovedværker i dansk litteratur,

- udvikle deres egen sproglige udtrykslyst og -sikkerhed mundtligt og skriftligt,

- opnå et vist kendskab til analyse af sagprosa og stof fra de elektroniske medier,

- udvikle fortrolighed med at læse og høre norsk og svensk,

- erhverve viden om læseindlæring og læseprocesser.

Dansk (2. del)

Målet er, at de studerende skal

- udvikle færdighed i at arbejde med studiemønstre (emner, belyst ud fra forskellige nærmere definerede synsvinkler),

- selvstændigt og dybtgående kunne arbejde fagligt med sprog og tekster ud fra indsigt i den litteratur- og kulturhistoriske udvikling og ud fra overvejelser vedrørende metoder og genrer,

- opnå færdighed i selvstændigt og dybtgående fagligt arbejde med dansk sprog ud fra indsigt i sprogets opbygning og dets funktion som bærer af kultur, identitet og bevidsthed,

- udvikle deres eget mundtlige og skriftlige sprog gennem produktion inden for forskellige genrer, og udvikle deres beredskab og strategier som sproglige undervisere og vejledere på grundlag af viden om børns sproglige udvikling, herunder kendskab til fremmedsprogede børns særlige undervisningsbehov,

- opnå indsigt i billed- og lydmediers funktion, indhold og form,

- øge deres kendskab til norsk og svensk sprog og litteratur og formidling heraf,

- opnå kendskab til fagets placering i sociale og kulturelle sammenhænge og til fagets mulige placering i tværfaglige sammenhænge,

- opnå færdighed i analyse og vurdering af tekster til og af børn.

Bilag 6

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Engelsk

Målet er, at de studerende bliver i stand til at arbejde med sprog, kultur og samfundsforhold i den engelsksprogede del af verden, og hvor engelsk i øvrigt anvendes som kommunikationssprog. Der lægges vægt på sammenligning med dansk sprog og kultur. Dette indebærer, at de studerende erhverver

- sikkerhed i kommunikation på engelsk, både med hensyn til at lytte, tale, læse og skrive, inden for et bredt udvalg af emneområder og sproglige genrer,

- kendskab til væsentlige sprogopfattelser, til engelsk diskurs og pragmatik, samt sikkert kendskab til engelsk ordforråd, grammatik og fonetik,

- øvelse i at undersøge og arbejde med sammenhænge mellem sprog, kultur og samfundsforhold, i kulturmøder og i arbejdet med tekster,

- kendskab til sprogundervisningens historie og metoder, læseplanstænkning og sprogtilegnelsesteori.

Bilag 7

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Fransk

Målet er, at de studerende bliver i stand til at arbejde med sprog og kultur inden for den fransktalende del af verden, idet der lægges vægt på sammenligning med dansk sprog og kultur.

Dette indebærer, at de studerende erhverver

- færdighed i at kommunikere mundtligt og skriftligt på fransk inden for et alsidigt udvalg af teksttyper og emneområder,

- sikkert kendskab til fransk sprogbrug og det franske sprogsystem, samt til regler for udtale og intonation i teori og praksis,

- øvelse i at undersøge og arbejde med sammenhængen mellem sprog og kultur, herunder sprogmøder, kulturmødeproblematik og kulturel identitet,

- kendskab til væsentlige sprogsyn, til sprogundervisningens historie og metoder, læseplanstænkning og sprogtilegnelsesteori.

Bilag 8

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Geografi

Målet er, at de studerende erhverver

- indsigt i natur- og kulturgeografiske discipliner, der sammen er grundlag for analyse af og forklaring på menneskers livsvilkår i verdens forskellige egne, regioners indbyrdes relationer, og sammenhæng mellem ressourcer, produktion og miljø - regionalt som globalt,

- indsigt i fagets traditioner og egenart som et syntesefag, der forener naturvidenskabelige og humanistiske synsmåder, og i dets sammenhængende anvendelse af erfaringsvidenskabelige og tolkende fremgangsmåder,

- færdighed i analyse af regioner og geografiske problemstillinger gennem sammenstilling af fagets kilder og egne undersøgelser i det naturgivne og kulturskabte miljø og under anvendelse af deres systematisk geografiske kunnen.

Bilag 9

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Historie

Målet er, at de studerende erhverver

- viden om og indsigt i historie og historiefagets egenart samt kendskab til fagets metode og teori og herigennem styrker deres historiske bevidsthed,

- viden om, overblik over og forståelse af forskellige tiders, kulturers og landes historie og samfundsforhold gennem arbejdet med en række temaer og emner med særlig vægt på danske og europæiske forhold,

- færdighed i at stille spørgsmål til historisk materiale og udlede begrundede svar.

Bilag 10

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Historie/samfundsfag

Målet er, at de studerende

- erhverver viden om og indsigt i overvejende danske samfundsforhold og samfundsforandringer i en historisk sammenhæng,

- erhverver viden om og indsigt i forhold og forandringer i børns og unges opvækstbetingelser, i folks levevilkår og værdiopfattelser, samt sider af samfundets økonomiske, sociale, politiske og kulturelle forhold i øvrigt gennem arbejdet med eksemplariske temaer og emner, der perspektiveres historisk og internationalt,

- får baggrund for at kunne analysere og vurdere den offentlige debat.

Mindst eet temaforløb skal tilrettelægges i fællesskab med fagområdet naturfag med henblik på, at de studerende erhverver forståelse af sammenhængen mellem de to fagområder.

Bilag 11

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Hjemkundskab

Målet er, at de studerende erhverver indsigt i forhold vedrørende ernæring og kost, sundhed, hygiejne, miljø og ressourcer, forbrug, økonomi og husholdningsfaglige områder i øvrigt.

Målet er endvidere, at de studerende erhverver teoretiske og praktiske forudsætninger for

- at perspektivere faget historisk, kulturelt, socialt og samfundsmæssigt og for at overveje og inddrage værdimæssige spørgsmål af betydning for faget og undervisningen,

- at anskueliggøre handlemuligheder, der er brugbare og præget af ansvarlige valg,

- at udvikle faget i relation til vilkår og forudsætninger i natur, kultur og samfund og til skolens almendannende opgave.

Bilag 12

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Håndarbejde

Målet er, at de studerende

- med udgangspunkt i kunstnerisk-håndværksmæssige arbejdsprocesser får indsigt i og forståelse af æstetisk arbejdes betydning,

- erhverver indsigt i teknologiske, historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold, der knytter sig til arbejdet med tekstiler,

- erhverver indsigt og færdighed i faglige og eksperimenterende arbejdsmetoder, der anvendes ved fremstilling af brugstekstiler, beklædning samt billeder og skulptur,

- lærer at analysere og vurdere samspillet mellem materiale, form, farve og komposition i forhold til udtryk og funktion,

- udvikler færdighed i at visualisere og kommunikere sanseindtryk og oplevelser, forestillinger og erfaringer.

Bilag 13

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Idræt (2. del)

Målet er, at de studerende

- gennem aktiv deltagelse tilegner sig grundlæggende idrætslige færdigheder samt færdigheder i at anvende faget i forskellige pædagogiske sammenhænge,

- gennem forskellige oplevelser og bevægelseserfaringer og alsidig kropslig udfoldelse erhverver forståelse af fysiske, psykiske og sociale udviklingsmuligheder og deres sammenhænge,

- erhverver forudsætninger for begrundede vurderinger af skole- og fritidsidrættens funktion i historisk, kulturel, samfundsmæssig og skolemæssig sammenhæng,

- erhverver forudsætninger for at kunne handle inden for og ud fra fagets sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige aspekter,

- gennem varieret arbejde i samspillet mellem teori og praksis analyserer, vurderer samt begrunder udvikling af idrætsundervisning inden for og ud fra fagets teoretiske og praktiske hovedområder.

Bilag 14

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Kemi/fysik med astronomi.

Målet er, at de studerende erhverver

- indsigt i centrale og relevante områder inden for fysik og kemi, herunder i fagets arbejdsmetoder og viden om fagets begrebs- og teoridannelse,

- viden inden for udvalgte fagområder, som kan have særlig erkendelsesmæssig betydning, aktuel forskningsmæssig interesse eller samfundsmæssig betydning,

- forståelse af fagets historiske, kulturelle og teknologiske dimension,

- færdighed i udførelse og vurdering af eksperimentelt arbejde,

- viden om sikkerheds- og miljøproblemer i forbindelse med det eksperimentelle arbejde.

Bilag 15

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Kristendomskundskab/religion

Kristendomskundskab (1.del)

Målet er, at de studerende erhverver indsigt i

- kristendommen, dens baggrund og tilblivelse, dens historiske og nutidige fremtrædelsesformer under skiftende europæiske kulturstrømninger, især med vægt på danske forhold,

- grundlæggende træk i andre religioner, brydninger mellem religiøs og sekular livsforståelse,

- almenmenneskelige og etiske spørgsmål, herunder tilværelsesspørgsmål, som læreren møder i skolens hverdag.

Kristendomskundskab/religion (2. del)

Målet er, at de studerende erhverver indsigt i

- udvalgte religioner, deres grundbegreber, karakteristiske fremtrædelsesformer og betydning i kulturel sammenhæng,

- kristendommen, emner udvalgt med henblik på fordybelse i dens baggrund og tilblivelse, dens indhold, fremtrædelsesformer og betydning i kulturel sammenhæng, især med vægt på danske forhold,

- etiske og filosofiske spørgsmål, som de kommer til udtryk i den måde, mennesker tolker tilværelsen på i religion, filosofi og kunst.

Bilag 16

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Musik (2. del)

Målet er, at de studerende

- ved at arbejde med et alsidigt musikalsk repertoire erhverver praktisk-musikalske færdigheder inden for sang (individuelt og i kor), instrumentalspil (brugsklaver, aktuelle skoleinstrumenter, herunder instrumenterne i en almindelig rytmegruppe, samt selvvalgt instrument), musikledelse, sammenspil og satsarbejde på et så højt niveau, at det sætter dem i stand til både produktivt og reproduktivt at arbejde med musik og til at anvende deres kunnen alsidigt og inspirerende i pædagogisk sammenhæng,

- erhverver grundlæggende viden inden for almen musiklære og musikkundskab, herunder musikkens historie i uddrag, der afbalancerer nutidigt og fortidigt stof, samt om musikkens funktioner og virkninger, således at de får baggrund for at varetage en bredt funderet musikundervisning,

- erhverver indsigt i børns musikalske udviklingsmuligheder.

Bilag 17

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Naturfag

Målet er, at de studerende erhverver vidensmæssige og færdighedsmæssige forudsætninger for en almen naturforståelse.

De studerende skal gennem eksemplarisk undervisning baseret på biologi, geografi, fysik og kemi opnå

indsigt i

- forskellige naturopfattelser og verdensbilleder,

- sammenhænge mellem energi, processer, strukturer og kredsløb i den levende og døde natur,

- sammenhænge mellem ressourcer, teknik, produktion og miljø, herunder de interessemodsætninger, der knytter sig til natur- og samfundsudviklingen, samt

færdighed i

- at undersøge naturen i laboratorier og i felten under anvendelse af fagenes metoder og hjælpemidler.

Mindst eet temaforløb skal tilrettelægges i fællesskab med fagområdet historie/samfundsfag med henblik på, at de studerende erhverver forståelse af sammenhængen mellem de to fagområder.

Bilag 18

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Praktik.

Målet er, at de studerende med udgangspunkt i de skoler, hvor praktikken finder sted, og i samarbejde mellem praktiklærere, studerende og seminarium, gennem undervisning og øvelser med tilhørende vejledning erhverver

- forståelse af skolens opgave, funktion og organisation,

- forudsætninger for at påtage sig læreransvar og for at varetage lærerens almene arbejdsopgaver, herunder

- samarbejdet med elever, forældre og personale,

- lærerens sociale opgaver,

- klasselærerens særlige opgaver og

- lærerens opgaver i forhold til en fortsat udvikling af skolen,

- færdighed i selvstændigt og i samarbejde med andre at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning i forskellige former, herunder i de valgte linjefag.

Bilag 19

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Regning/matematik

Regning/matematik (1. del)

Målet er, at de studerende

- erhverver indsigt i centrale matematiske vidensområder og praktisk-pædagogiske forhold på en sådan måde, at disse områder støtter og belyser hinanden. Valg af emner og arbejdsformer begrundes ud fra undervisningen i og debatten om faget i skolen,

- opnår viden om forskellige opfattelser af læring af matematik og tilsvarende teorier og synspunkter vedrørende tilegnelse af matematisk viden. De studerende skal herunder kunne analysere og tage stilling til spørgsmål vedrørende samspillet mellem fagligt indhold, arbejdsformer og repræsentation af matematiske begreber,

- opnår kendskab til hovedtræk i fagets nyere udvikling som undervisningsfag i skolen og til fagets særlige natur og rolle i undervisning og uddannelse. De skal herunder få styrket deres erkendelse af, at matematik alment kan bidrage til den enkeltes personlige udvikling.

Matematik (2. del)

Målet er, at de studerende

- videreudvikler deres forudsætninger for at virke som lærer i faget i skolen,herunder at kunne bidrage til udviklingen af skolens matematikundervisning,

- erhverver indsigt i centrale matematiske vidensområder og praktisk-pædagogiske forhold på en sådan måde, at disse områder støtter og belyser hinanden. Valg af emner og arbejdsformer begrundes ud fra undervisningen i og debatten om faget i skolen. Fagets systematik og brug af ræsonnementer skal fremstå centralt, og de studerende skal opnå kendskab til matematikkens historiske, erkendelsesmæssige og anvendelsesprægede aspekt,

- opnår viden om forskellige opfattelser af læring af matematik og tilsvarende teorier og synspunkter vedrørende tilegnelse af matematisk viden. De studerende skal herunder selvstændigt kunne analysere og tage stilling til spørgsmål vedrørende samspillet mellem fagligt indhold, arbejdsformer og repræsentation af matematiske begreber,

- erhverver indsigt i fagets udvikling som undervisningsfag i skolen og i debatten om fagets fortsatte udvikling. De studerende skal opnå indsigt i fagets særlige natur og rolle i undervisning og uddannelse, herunder opnå en erkendelse af, på hvilke måder matematik kan bidrage til almene, pædagogiske og eksistentielle spørgsmål med henblik på den enkeltes personlige udvikling.

Bilag 20

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Retorik

Målet er, at de studerende erhverver færdighed i

- at kunne skabe rammer for og deltage i klassesamtalen med særligt henblik på engageret udtryk og opmærksom lytten,

- levende, naturlig og veldisponeret fri mundtlig fremstilling, herunder fortælling,

- levende, naturlig og stilrigtig oplæsning,

- indsigt i samspillet melem stemme, krop og sprog,

- forudsætninger for at arbejde med børns samtale, frie mundtlige fremstilling og oplæsning,

- forudsætninger for at arbejde bevidst med børns stemmer og artikulation med henblik på at gøre dem til gode sprogbrugere.

Bilag 21

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Samtidsorientering

Målet er, at de studerende

- erhverver viden om og indsigt i samfundsforhold, herunder de politiske institutioner, økonomi og international politik, således at de kan analysere og vurdere den offentlige dialog ud fra bagvedliggende interesser og holdninger og dermed sætte hverdagsliv og hverdagsbegivenheder ind i et samfundsfagligt perspektiv, nationalt, regionalt eller globalt,

- erhverver indsigt i politologiske, økonomiske og sociologiske aspekter, først og fremmest fra det danske, men også fra andre samfund, således at de både skriftligt og mundtligt kan gøre rede for andres synspunkter og formulere en selvstændig, begrundet stillingtagen hertil,

- skal kunne gøre rede for principielle metodiske og videnskabsteoretiske problemstillinger ved en samfundsfaglig tilgang til et emne, således at de er opmærksom på usikkerheder eller mangler ved egne og andres tolkninger.

Studiet skal styrke de studerendes lyst til at følge aktivt med i samfundsdebat og international udvikling, således at de kan deltage i dialog og formidling ud fra en fortsat aktuel viden om og en voksende indsigt i samfundsforhold.

Bilag 22

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Skrivning

Målet er, at de studerende skal erhverve

- viden om skriveprocessens psykologi og fysiologi som grundlag for undervisning i hele skoleforløbet,

- færdighed i at udføre og anvende forskellige former for skrift,

- færdighed i at kunne undervise i skrivning og skrift,

- færdighed i at vurdere den visuelle fremtrædelsesform i håndskrevne, trykte og elektroniske skrifter,

- viden om fagets ergonomiske forhold samt disses betydning for barnets udvikling,

- indsigt i skriftens betydning som kulturbærende faktor samt dens funktionelle anvendelse og æstetiske betydning i hverdagen,

- erfaringer med fagets æstetisk personlighedsudviklende muligheder.

Bilag 23

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Sløjd

Målet er, at de studerende erhverver viden om og færdighed i håndværks- og teknologibaserede fremstillings- og bearbejdningsmetoder samt sikkerhed i maskinbrug.

De studerende skal desuden opnå indsigt i

- håndværkets kulturhistorie,

- teknologiens og den materielle produktions udviklingshistorie,

- teorier om design og deres praktiske anvendelse,

- arbejdsfysiologi og arbejdsmiljøproblematik,

- materiale- og værktøjsbrug,

- teorier om manuel virksomheds betydning for udviklingen af den alsidige personlighed

og opnå en begrundet forståelse for sløjdfagets placering i en dannelses- og uddannelsesmæssig sammenhæng.

Bilag 24

Læreruddannelsesbekendtgørelsen

den 15. april 1992

Tysk

Målet er, at de studerende bliver i stand til at arbejde med tysk sprog og kultur på en sådan måde, at problembevidsthed og forståelse udvikles gennem mødet med den fremmede kultur.

Dette indebærer, at de studerende erhverver

- indsigt i væsentlige sider af kultur- og samfundsforholdene i de tysksprogede lande,

- sikkerhed i behandling og vurdering af tysksprogede tekster ud fra kendskab til forskellige genrer, til faglige metoder og ud fra indsigt i den historiske og kulturelle udvikling,

- sikre færdigheder i tysk med hensyn til at lytte, tale, læse og skrive,

- kendskab til tysk sprogbrug og til det tyske sprogs opbygning,

- kendskab til tyskundervisningens historie og metoder og til sprogtilegnelsesteorier,

- kendskab til fagets placering socialt og kulturelt og til læseplanstænkning.

Redaktionel note
  • (* 1) Jf. bekendtgørelse om læreruddannelsen for studerende, der afslutter uddannelsen efter den hidtidige ordning, Z BEK nr 839 af 09/10/1992