Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om enkeltfagsstudentereksamen og om studenterkursus

(studenterkursusbekendtgørelsen)


I henhold til §§ 1, 5, stk. 4, og § 24 i lov nr. 431 af 13. juni

1990 om gymnasiet m.v. og § 5, stk. 3, i lov nr. 433 af 13. juni

1990 om kursus til højere forbedredelseseksamen og om

studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens opbygning og indhold m.v.

§ 1. Studentereksamen kan aflægges som en samlet eksamen i et 2-årigt kursusforløb, jf. reglerne i § 8 og 9. Der kan endvidere aflægges prøver efter studieforberedende undervisning i enkelte fag. Prøver i enkelte fag kan sammenstykkes til en samlet studentereksamen.

Stk. 2. Prøverne efter stk. 1 kan aflægges af selvstuderende, der indstiller sig til eksamen helt eller delvis uden forudgående undervisning på et kursus i de(t) pågældende fag.

§ 2. En samlet studentereksamen kan aflægges på een af to linjer: den sproglige og den matematiske, og omfatter obligatoriske fag, som er fælles for alle studerende på den valgte linje, og valgfag, som kan vælges af kursister på begge linjer, jf. dog stk. 3 og 4. Valgfag findes på to niveauer, højt niveau og mellemniveau.

Stk. 2. De obligatoriske fag på begge linjer er biologi, dansk, engelsk, geografi, historie og oldtidskundskab eller religion. På den sproglige linje omfatter studentereksamen tillige fransk eller tysk som fortsættersprog, fransk, italiensk, russisk, spansk eller tysk som begyndersprog samt latin og naturfag (matematik-fysik-kemi). På den matematiske linje omfatter studentereksamen tillige fysik, kemi og matematik samt fransk eller tysk som fortsættersprog eller fransk, italiensk, russisk, spansk eller tysk som begyndersprog.

Stk. 3. Valgfagene på højt niveau er biologi, engelsk, fransk som fortsættersprog og begyndersprog, fysik, græsk, italiensk, kemi, latin, matematik, musik, russisk, samfundsfag, spansk og tysk som fortsættersprog og begyndersprog. Latin og græsk kan kun vælges på den sproglige linje. Biologi, fysik, kemi og matematik kan kun vælges på den matematiske linje. Engelsk tilrettelægges forskelligt på de to linjer.

Stk. 4. Valgfagene på mellemniveau er billedkunst, biologi, datalogi, design, dramatik, erhvervsøkonomi, film- og tv-kundskab, filosofi, fysik, geografi, idræt, kemi, latin, matematik, musik, samfundsfag og teknikfag. Fysik og matematik kan kun vælges på den sproglige linje. Kemi og latin tilrettelægges forskelligt på de to linjer.

Stk. 5. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan godkende, at der tilbydes undervisning i andre valgfag end de i stk. 3 og 4 nævnte.

Stk. 6. Studentereksamen omfatter tillige en større skriftlig opgave, jf. § 13.

Stk. 7. Om undervisningen og eksamen i de enkelte fag henvises til reglerne i gymnasiefagbekendtgørelsen med følgende ændringer:

  • 1) Historieopgaven, jf. § 17, placeres tidsmæssigt mellem danskopgaven og den større skriftlige opgave.
  • 2) Den tidsmæssige vægtning af emnerne i dansk, jf. § 4, reduceres til ca. 2/3 af det anførte.
  • 3) Antallet af lektioner til eksperimentelt arbejde i fysik, jf. § 14, fastsættes til ca. 35.
  • 4) For idræt som valgfag på mellemniveau, jf. § 18, hovedområde I gælder, at kursisterne undervises i een individuel idræt, een holdidræt og eet idrætsligt emne. Kravet om undervisning i mindst 16 lektioner som forudsætning for opgivelse til eksamen bortfalder.
  • 5) I fag, hvor timer fra obligatorisk niveau inddrages i undervisningen på mellemniveau eller på højt niveau, jf. § 4, stk. 2, og § 10, stk. 2 og 3, udgør læsepensum pensum fra obligatorisk niveau og mellemniveau henholdsvis højt niveau. Der aflægges eksamen efter reglerne for det højeste niveau, og eksamenspensum udvælges fra hele det læste pensum.

§ 3. For den enkelte studerende omfatter studentereksamen de obligatoriske fag efter § 2, stk. 2, samt 3-4 valgfag efter § 2, stk. 3 og 4. Hertil kommer den større skriftlige opgave. Et fag kan kun vælges på eet niveau.

Stk. 2. Mindst to og højst tre af valgfagene skal vælges blandt de fag, der er nævnt i § 2, stk. 3, dog således at studerende på sproglig linje skal vælge mindst eet sprog på højt niveau og studerende på matematisk linje mindst eet af fagene matematik, fysik, kemi, biologi eller samfundsfag på højt niveau.

Stk. 3. Studerende på sproglig linje, der vælger både latin og græsk på højt niveau, fritages efter eget valg for undervisning og eksamen i fortsættersprog eller begyndersprog. Studerende, der vælger græsk på højt niveau, fritages for undervisning og eksamen i oldtidskundskab eller religion.

Stk. 4. Studerende på matematisk linje, der vælger samfundsfag eller musik på højt niveau, skal yderligere vælge mindst eet af følgende fag: matematik eller fysik på højt niveau, biologi, geografi eller kemi på mellemniveau.

Stk. 5. Valg af fagene fransk, italiensk, russisk, spansk eller tysk som valgfag forudsætter, at kursisten har fulgt undervisning i det pågældende fag som obligatorisk fag.

§ 4. Ved tilrettelæggelsen af undervisningen anvendes de angivne timetal, jf. dog § 8:

--------------------------------------------------------------------

  

                        Obl. fag       valgfag             valgfag  

                                       mel. niv            højt niv.  

 --------------------------------------------------------------------  

 Billedkunst                -            100                  -  

 Biologi                   90            100                240  

 Dansk                    270              -                  -  

 Datalogi                   -            100                  -  

 Design                     -            100                  -  

 Dramatik                   -            100  

 Engelsk, spr.            240              -                140  

 Engelsk, mat.            170              -                140  

 Erhvervsøkonomi            -            100                  -  

 Film- og tv-kundskab       -            100                  -  

 Filosofi                   -            100                  -  

 Fransk (fortsætter)      240              -                140  

 Fransk (begynder)        240              -                140  

 Fysik, mat.              170              -                140  

 Fysik, spr.                -            100                  -  

 Græsk                      -              -                370  

 Geografi                  90            100                  -  

 Historie                 240              -                  -  

 Idræt                      -            100                  -  

 Italiensk                240              -                140  

 Kemi, mat.                90            100                240  

 Kemi, spr.                 -            100                  -  

 Latin, spr.               90            100                270  

 Latin, mat.                -            100                  -  

 Matematik, mat.          310              -                140  

 Matematik, spr.            -            100                  -  

 Musik                      -            100                270  

 Naturfag                 170              -                  -  

 Oldtidskundskab           90              -                  -  

 Religion                  90              -                  -  

 Russisk                  240              -                140  

 Samfundsfag                -            100                270  

 Spansk                   240              -                140  

 Teknikfag                  -            100                  -  

 Tysk (fortsætter)        240              -                140  

 Tysk (begynder)          240              -                140  

--------------------------------------------------------------------

Stk. 2. Undervisningen i et fag på højt niveau kan af det enkelte kursus tilrettelægges særskilt, byggende på det pågældende fag på obligatorisk niveau, jf. dog stk. 3, eller som et helt eller delvis samlet forløb omfattende såvel obligatorisk som højt niveau.

Stk. 3. Ved eet-årig særskilt tilrettelæggelse af undervisningen til højt niveau anvendes timetallet 170 i stedet for 140.

§ 5. Til en samlet studentereksamen kan fag på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau indgå i stedet for de(t) pågældende fag. Det er en forudsætning for at overføre karakteren i et fag, at den studerende ved prøve eller overført årskarakter mindst har opnået karakteren 6. Ministeriet fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 2. Til en samlet studentereksamen kan studerende fritages for undervisning og prøve i højst 3 fag på grundlag af anden ikke-gymnasial uddannelse. Ministeriet fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. På kurser, der ikke tilbyder oldtidskundskab, kan rektor efter anmodning fritage kursister for undervisning og prøve i faget religion, når de dokumenterer, at de tilhører et trossamfund uden for folkekirken. Er kursisten undergivet forældremyndighed, kan fritagelse kun ske med samtykke fra dennes indehaver. Anmodning om fritagelse skal fremsættes før deltagelse i undervisning i faget.

Kapitel 2

Optagelse

§ 6. Optagelse som kursist på et studenterkursus kan tidligst finde sted eet år efter undervisningspligtens ophør.

Stk. 2. Rektor afgør, eventuelt efter en optagelsessamtale, om en ansøger til et 2-årigt forløb til studentereksamen kan optages ud fra en vurdering af ansøgerens kvalifikationer. Nedenstående betingelser skal normalt være opfyldt:

  • 1) Ansøgere, der kommer direkte fra grundskolen, skal have afsluttet grundskolens 10. klasse og aflagt folkeskolens udvidede afgangsprøve i dansk og af den afleverende skole skønnes at kunne fuldføre uddannelsen på den normerede tid. Ansøgere til sproglig linje skal have aflagt folkeskolens udvidede afgangsprøve i engelsk og tysk eller tilsvarende prøve i fransk. Ansøgere til matematisk linje skal have aflagt folkeskolens udvidede afgangsprøve i matematik og folkeskolens afgangsprøve i fysik/kemi.
  • 2) Øvrige ansøgere skal have afsluttet grundskoleuddannelsen mindst eet år forud for optagelsen og på baggrund af personlige og faglige kvalifikationer af rektor vurderes at kunne gennemføre uddannelsen på den normerede tid.

Stk. 3. Ansøgere til enkeltfagsundervisning optages efter stk. 2. nr. 2.

Stk. 4. Ansøgningsfristen fastsættes lokalt, dog tidligst til 15. juni. Ansøgere, der tilmelder sig efter udløbet af ansøgningsfristen og som i øvrigt opfylder optagelsebetingelserne, kan optages i det omfang, der er plads på etablerede hold.

§ 7. Rektor for et offentligt studenterkursus sender ansøgningsskemaerne for de ansøgere til det 2-årige forløb, som opfylder betingelserne for optagelse, men som kursus ikke kan optage af kapacitetsmæssige grunde, til den amtskommune, henholdsvis Københavns eller Frederiksberg Kommune, hvor ansøgeren er hjemmehørende. Amtskommunen eller Københavns eller Frederiksberg Kommune henviser herefter ansøgerne så vidt muligt i overensstemmelse med ansøgerens ønsker til et andet offentligt eller anerkendt privat studenterkursus. Ved henvisningen skal det endvidere tilstræbes, at afstanden mellem ansøgerens bopæl, henholdsvis arbejdssted, og kursus sammenholdt med transportmulighederne bliver rimelig.

Stk. 2. Rektor for et anerkendt privat studenterkursus sender ansøgningsskemaerne fra de ansøgere, som opfylder betingelserne for optagelse, og for hvem undervisningsafgiften betales af det offentlige, fordi de ikke har mulighed for at følge undervisningen på et offentligt studenterkursus uden at skifte bopæl eller arbejdssted, til den amtskommune henholdsvis Københavns eller Frederiksberg Kommune, hvor ansøgeren er hjemmehørende.

Stk. 3. En ansøger er hjemmehørende i den kommune, hvor kursisten er tilmeldt folkeregistret, og i den amtskommune, hvor kursistens folkeregisterkommune er beliggende.

§ 8. For de kursister, der optages på et anerkendt privat studenterkursus efter § 7, stk. 1, betaler amtskommunen henholdsvis Københavns eller Frederiksberg Kommune, undervisningsafgifen. Det samme gælder for de i § 7, stk. 2, omhandlede kursister, hvis amtskommunen, henholdsvis kommunen finder, at de ikke har mulighed for at følge undervisningen på et offentligt studenterkursus uden at skifte bopæl eller arbejdssted. Er der ikke aftalt andet, påhviler betalingen den amtskommune, henholdsvis Københavns eller Frederiksbergs Kommune, hvor kursisten er hjemmehørende. Betalingen sker på grundlag af kursistoplysninger pr. 1. september.

Kapitel 3

Undervisningen

Særlige regler for 2-årige forløb

§ 9. Et 2-årigt forløb til studentereksamen omfatter undervisning i de obligatoriske fag samt valgfag, jf. § 2.

Stk. 2. Alle kursister undervises desuden i edb, jf. gymnasiefagbekendtgørelsens § 8.

Stk. 3. Undervisningen omfatter desuden fællestimer og ekskursioner, og der kan tilbydes frivillig undervisning i musik, billedkunst og idræt, ligesom der kan oprettes studiekredse.

Stk. 4. Undervisningen i den enkelte klasse skal koordineres med henblik på at sikre sammenhængen mellem fagene og en passende fordeling af kursisternes arbejdsbyrde. Koordineringen drøftes i lærerforsamlingen, som omfatter alle den pågældende kursists lærere under rektors forsæde. Lærerne har pligt til at deltage i lærerforsamlingen møder.

Stk. 5. I 2. kursusår suspenderes undervisningen for alle kursister i een uge, hvori kursisterne udarbejder den større skriftlige opgave, jf. § 16.

§ 10. Undervisningen på de 2-årige studenterkursusforløb tilrettelægges med udgangspunkt i følgende timeplan (lektioner pr. uge):

--------------------------------------------------------------------

  

 Sproglig linje                        I. kl.    II. kl  I alt  

 --------------------------------------------------------------------  

 Religion eller oldtidskundskab (* 1)   -         2,5     2,5  

 Dansk                                  4         4       8  

 Engelsk                                4         3       7  

 Tysk eller fransk  

 (fortsættersprog) (* 1)                4         3       7  

 Begyndersprog (* 1)                    4         3       7  

 Latin                                  2,5       -       2,5  

 Historie                               3         4       7  

 Geografi                               2,5 eller 2,5     2,5 (* 2)  

 Biologi                                2,5       -       2,5  

 Naturfag (matematik-fysik-kemi)        5         -       5  

 Valgfag                               0-5      11-15    14-15 (* 2)  

 --------------------------------------------------------------------  

 (* 1) Jf. dog § 3, stk. 3.  

 --------------------------------------------------------------------  

 matematisk linje                      I. kl.    II. kl  I alt  

 --------------------------------------------------------------------  

 Religion eller oldtidskundskab         -         2,5     2,5  

 Dansk                                  3         5       8  

 Engelsk                                5         -       5  

 Begyndersprog eller fortsættersprog    4         3       7  

 Historie                               3         4       7  

 Geografi                               2,5 eller 2,5     2,5 (* 2)  

 Biologi                                2,5       -       2,5  

 Fysik                                  5         -       5  

 Kemi                                   2,5       -       2,5  

 Matematik                              5         4       9  

 Valgfag                               0-4      11-15    14-15 (* 2)  

--------------------------------------------------------------------

(* 2) For kursister, som vælger fagene samfundsfag, latin, græsk, biologi eller kemi på højt niveau, placeres geografiundervisningen i II. kursusklasse. For de øvrige kursister placeres geografiundervisningen i I. kursusklasse og disse kursister har ikke valgfag i I. kursusklasse, men derimod valgfag i II. kursusklasse i et omfang af 14-15 timer.

Stk. 2. Undervisningen i valgfagene på højt niveau, jf. § 2, stk. 3, tilrettelægges efter følgen-

de timeplan (lektioner pr. uge):

--------------------------------------------------------------------

  

 Højt niveau                           I. kl.    II. kl  I alt  

 --------------------------------------------------------------------  

 Latin                                 +3         5      +8  

 Samfundsfag                            4         4       8  

 Græsk                                  5         6      11 (* 1)  

 Biologi                               +3         4      +7  

 Kemi                                  +3         4      +7  

 Engelsk                                -        +4      +4  

 Tysk (fortsætter- eller begyndersprog) -        +4      +4  

 Fransk (fortsætter -eller  

 begyndersprog)                         -        +4      +4  

 Spansk                                 -        +4      +4  

 Italiensk                              -        +4      +4  

 Russisk                                -        +4      +4  

 Matematik                              -        +4      +4  

 Fysik                                  -         4       4  

--------------------------------------------------------------------

(* 1) Jf. § 3, stk. 3.

I fagene Latin, biologi, og kemi foregår undervisningen i I. kursusklasse på særskilte hold med i alt 5,5 ugetimer, idet de obligatoriske timer inddrages. Tilsvarende gælder, at undervisningen i fagene engelsk, tysk, fransk, spansk og russisk i II. kursusklasse foregår på særskilte hold med i alt 7 ugetimer, og i matematik med 8 ugetimer, idet de obligatoriske timer inddrages.

Stk. 3. Valgfagene på mellemniveau, jf. § 2, stk. 4, tilrettelægges over eet år med tre ugentlige timer i II. kursusklasse. For de kursister, som ikke har modtaget undervisning i geografi i I. kursusklasse, foregår undervisningen i geografi på mellemniveau på særskilte hold med i alt 5,5 ugetimer, idet de obligatoriske timer inddrages.

Stk. 4. Rektor kan bestemme, at fagenes timetal tilrettelægges efter en anden plan end den, der fremgår af stk. 1-3, men det samlede ugetimetal over de to år må ikke afvige fra de anførte samlede ugetimetal.

Stk. 5. For fag med ikke hele ugentligt timetal afgør rektor, om undervisningen skal tilrettelægges over to semestre med forskellige hele ugentlige timetal eller på anden måde, således at det gennemsnitlige ugentlige timetal bliver det anførte.

Stk. 6. På kursernes aftenhold beskæres det ugentlige timetal med 2 timer fordelt over mindst 2 fag. Rektor fastsætter, i hvilke fag beskæringen finder sted.

§ 11. Rektor kan fritage en kursist for undervisningen i et fag, hvis kursisten har tilstrækkelige forkundskaber til at gå til prøve i faget. Kursisten aflægger prøve på vilkår som selvstuderende.

Særlige regler for enkeltfagsundervisning

§ 12. For kursister med særlige forudsætninger kan undervisningen i de enkelte fag efter rektors afgørelse tilrettelægges med mindre timetal, idet tilrettelæggelsen afstemmes efter de studerendes forudsætninger.

Stk. 2. Kursister, der følger sådan særlig tilrettelagt undervisning, er kursister på særlige vilkår og aflægger prøve i faget på vilkår som selvstuderende.

Stk. 3. Undervisning i edb kan tilbydes til kursister. Studerende, der sammenstykker prøver i enkelte fag til en samlet højere forberedelseseksamen eller en enkeltfagsstudentereksamen, skal tilbydes et edb-brugerkursus. Etableres et brugerkursus ikke på det kursus, hvor den studerende i øvrigt følger undervisning/aflægger prøver, kan den studerende henvises til at følge brugerkursus på et andet kursus.

Stk. 4. Lærerne giver to gange årligt kursisterne et tilbud om en vurdering af deres standpunkt.

Fælles regler

§ 13. Kurset tilbyder de studerende såvel kollektiv som individuel uddannelses- og erhvervsvejledning.

Stk. 2. Til studerende med handicap gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i fornødent omfang.

§ 14. Ved begyndelsen af undervisningen i et fag skal læreren enten sammen med kursisterne udarbejde en plan for arbejdet i 1. semester eller gøre kursisterne bekendt med en sådan plan. For de senere faser i undervisningen gælder, at læreren og kursisterne i fællesskab planlægger arbejdet. Læreren og kursisterne drøfter regelmæssigt undervisningen.

Stk. 2. Undervisningen skal omfatte træning i studiemetodik. Læreren vejleder de enkelte kursister med hensyn til deres arbejde i faget.

Stk. 3. Eksamensopgivelserne udvælges i samråd med kursisterne og skal godkendes af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 4. Rektor indkalder mindst een gang pr. semester lærerforsamlingen til en drøftelse af kursisternes forhold.

Stk. 5. Lærerforsamlingen omfatter alle den pågældende kursists lærere under rektors forsæde. Lærerne har pligt til at deltage i lærerforsamlingens møder.

§ 15. Kursister og kursister på særlige vilkår har pligt til at følge undervisningen, herunder til at aflevere de skriftlige arbejder, der forlanges, jf. dog § 11.

Stk. 2. Kursister skal orienteres om mødepligten og om de konsekvenser, det vil få, hvis den ikke overholdes.

Stk. 3. Rektor drager omsorg for, at der sker en registrering af fremmødet. Den enkelte kursist skal have mulighed for at kontrollere registreringen af sine forsømmelser. Opgørelsen af forsømmelser for den enkelte kursist gælder for kursusforløbet som helhed.

Stk. 4. Hvis en kursists fravær henholdsvis manglende aflevering af skriftlige arbejder overstiger en af rektor fastsat grænse på normalt højst 15 pct. af den afholdte undervisning henholdsvis de krævede skriftlige arbejder, medfører det, at kursisten overføres til status som kursist på særlige vilkår og hermed henvisning til at aflægge prøve på vilkår som selvstuderende, jf. dog stk. 7.

Stk. 5. Hvis rektor skønner, at en kursists tilsidesættelse af mødepligtsreglerne er i fare for at nå et omfang, der medfører, at kursisten overføres til status som kursist på særlige vilkår, skal kursisten have en skriftlig advarsel. Advarslen gives i anbefalet brev eller mod kvittering fra kursisten, eller, hvis kursisten er undergivet forældremyndighed, i anbefalet brev til dennes indehaver.

Stk. 6. I et 2-årigt kursusforløb medfører tilsidesættelse af mødepligtsreglerne inden for et enkelt fag normalt, at kursisten overføres til status som kursist på særlige vilkår i alle fag.

Stk. 7. Rektor kan, hvis særlige forhold gør sig gældende, bestemme, at en kursist trods tilsidesættelse af mødepligtsreglerne kan aflægge prøve på kursistvilkår.

Stk. 8. I tilfælde af graverende eller fortsat tilsidesættelse af mødepligtsreglerne kan rektor i medfør af gymnasielovens § 15, henholdvis hf-lovens § 21 bestemme, at kursisten udover henvisning til at aflægge prøve på vilkår som selvstuderende udelukkes fra undervisningen.

Den større skriftlige opgave

§ 16. Som en del af en samlet studentereksamen udarbejdes en større skriftlig opgave. Opgaven udarbejdes i dansk, historie eller i et valgfag på højt niveau. Opgaven udarbejdes i løbet af en uge inden for perioder 1. november til 31. januar. Opgaven formuleres af læreren i det pågældende fag inden for et område, der vælges af den studerende i samråd med læreren.

Stk. 2. Kursister ved 2-årige forløb udarbejder opgaven i 2. kursusår, jf. § 9, stk. 5. Enkeltfagskursister og selvstuderende skal udarbejde opgaven inden indstilling til sidste prøve i en samlet eksamen, jf. § 21, stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Opgaven skal udarbejdes i et fag, hvori kursisten undervises eller har været undervist.

Stk. 4. Selvstuderende udarbejder opgaven efter aftale med kursus i et fag, hvori de har aflagt prøve eller har indstillet sig til prøve i førstkommende eksamenstermin. Opgaven udarbejdes i den af kursus fastsatte opgavetermin, jf. stk. 1.

Stk. 5. Med hensyn til nærmere retningslinjer for de praktiske forhold ved opgavens udarbejdelse og bedømmelse henvises til gymnasiebekendtgørelsen.

Vejledning af selvstuderende

§ 17. Til selvstuderende, jf. § 1, stk. 2, og til studerende, der i henhold til § 15, stk. 8, er udelukket fra undervisningen, tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning.

Stk. 2. Til selvstuderende, jf. § 1, stk. 2, samt til studerende, der i henhold til § 11 eller § 15, stk. 4, indstiller sig til prøve på vilkår som selvstuderende, tilbydes faglig vejledning. Vejledningen, der koncentrerer sig om eksamenspensum, gives individuelt eller i grupper, og omfanget svarer til een undervisningstime i hvert fag, den studerende har indstillet sig til prøve i.

Stk. 3. Der afholdes mindst een gang årligt laboratoriekurser for selvstuderende i fagene fysik, kemi, biologi og idræt. Laboratoriekurserne omfatter de krævede praktiske øvelser i de nævnte fag, jf. hf-bekendtgørelsen. Det er en forudsætning for indstilling til eksamen i disse fag, at den selvstuderende har deltaget i et laboratoriekursus i faget eller på anden måde har gennemført de krævede praktiske øvelser og kan fremvise dokumentation herfor.

Kapitel 4

Oprettelse af undervisning

§ 18. Ved hvert offentligt og privat studenterkursus skal der gives undervisning på den sproglige og på den matematiske linje.

Stk. 2. Bestyrelsen ved studenterkursus træffer efter indstilling fra rektor beslutning om, hvilke valgfag der skal tilbydes på kursus. Amtsrådet kan dog pålægge offentlige kurser at tilbyde bestemte valgfag. Der skal mindst tilbydes undervisning i 6 valgfag på højt niveau, herunder engelsk for sproglige, et andet fremmedsprog, matematik og fysik, samt i mindst 6 valgfag på mellemniveau.

Stk. 3. Rektor kan ud over reglerne i § 3, stk. 2-4, fastsætte yderligere bindinger på kursisternes valgfag.

§ 19. Ved offentlige studenterkurser fastsætter amtsrådet det samlede ugentlige lærerskematimetal til undervisning efter § 10. Det minimale ugentlige lærerskematimetal udgør dog 1,70 gange antallet af kursister.

Stk. 2. Rektor træffer afgørelse om oprettelse af hold inden for kursets kapacitet og fagudbud, således at ansøgernes ønsker opfyldes bedst muligt.

Kapitel 5

Eksamen

§ 20. Rektor er ansvarlig for, at eksamen afholdes efter gældende regler.

Stk. 2. Om eksamensfordringerne og prøveformerne i de enkelte fag gælder reglerne i gymnasiefagbekendtgørelsen og reglerne for studentereksamen på særlige vilkår.

§ 21. Alle kan indstille sig til eksamen eller til prøverne i de enkelte fag uden hensyn til tidligere uddannelse. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

  • 1) Enkeltfagskursister og selvstuderende skal inden sidste prøve til en samlet studentereksamen have udarbejdet den større skriftlige opgave.
  • 2) Til den enkelte prøve skal der opgives et pensum og fremlægges rapporter m.v., som opfylder kravene i gymnasiefagbekendtgørelsen og reglerne for studentereksamen på særlige vilkår.

Stk. 2. Kursister aflægger prøve i de enkelte fag ved undervisningens ophør. Aflægges prøve senere, sker indstilling til prøve i de(t) enkelte fag på de vilkår, som gælder for selvstuderende, med mindre prøven aflægges som sygeeksamen.

Stk. 3. En studerende kan højst aflægge prøve på samme niveau i samme fag to gange.

Stk. 4. En studerende kan ikke i samme eksamenstermin aflægge mere end een prøve på samme niveau i samme fag.

§ 22. For kursister i et 2-årigt forløb til studentereksamen finder reglerne vedrørende eksamen, evaluering, karaktergivning og eksamensbevis i studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen og i gymnasiebekendtgørelsen tilsvarende anvendelse, idet 2. gymnasieklasse svarer til 1. kursusår og 3. gymnasieklasse svarer til 2. kursusår, med nedenstående ændringer:

  • 1) Kursister på matematisk linje aflægger skriftlig prøve i matematik som obligatorisk fag.
  • 2) Kursister på sproglig linje, som ikke har valgt engelsk på højt niveau, aflægger skriftlig prøve i engelsk som obligatorisk fag.
  • 3) Danskopgaven udarbejdes i 1. kursusår i perioden efter den 1. marts.

§ 23. For kursister, som aflægger eksamen i anden tilrettelæggelse end et 2-årigt forløb, og for selvstuderende finder reglerne vedrørende eksamen, karaktergivning og eksamensbevis ved højere forberedelseseksamen i studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen og i hf-bekendtgørelsen tilsvarende anvendelse med de i bekendtgørelserne anførte undtagelser.

Kapitel 6

Andre regler

§ 24. Undervisnings- og Forskningsministeriet har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisning og eksamen.

Stk. 2. Ministeriet godkender de årlige fag- og timefordelingsplaner for de 2 årige undervisningsforløb.

§ 25. Klage over rektors afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse kan af den studerende indgives til Undervisnings og Forskningsministeriet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven.

Stk. 2. Hvis den studerende er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af dennes indehaver.

Stk. 3. Klagen indgives skriftligt gennem rektor, der videresender klagen til ministeriet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal rektor give klageren lejlighed til inden for en uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentar skal sendes med til ministeriet.

Stk. 4. Ministeriet træffer afgørelse om stadfæstelse af rektors afgørelse eller om ændring af denne til fordel for klageren.

§ 26. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan godkende fravigelser fra bekendtgørelsens regler, når de er led i forsøgsundervisning, eller i øvrigt indgår i en fastlagt plan. Det er en betingelse herfor, at eksamens anvendelighed som grundlag for videregående uddannelse ikke forringes.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen i særlige tilfælde.

§ 27. Skoleåret omfatter 199 dage incl. eksamensperioden.

§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1991.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 328 af 17. maj 1990 om studenterkursus. Reglerne med hensyn til undervisningens indhold i denne bekendtgørelse anvendes dog til og med eksamensterminen august-september 1992 for studerende, der har påbegyndt undervisningen eller har tilmeldt sig eksamen før den 1. august 1991. Reglerne om eksamen opretholdes for så vidt angår sygeeksamen 1991.

Stk. 3. Cirkulære om optagelse på studenterkursus af 24. februar 1989, cirkulære om behandling af forsømmelsessager ved studenterkursus af 12. december 1988 og cirkulære om den større skriftlige opgave på studenterkursus af 7. september 1990 ophæves den 1. august 1991.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 7. maj 1991

Bertel Haarder

/ Steffen Jensen

Officielle noter

Ingen