Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning

(hf-bekendtgørelsen)


I henhold til §§ 3, 5, 6, 7, 9, 17, 26 og 33 i lov nr. 433 af 13.juni 1990 om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. fastsættes følgende:

Kapitel 1

Uddannelsernes opbygning og indhold m.v.

§ 1. Højere forberedelseseksamen kan aflægges som en samlet eksamen i et 2-årigt kursusforløb, jf. §§ 7 og 8, eller der kan aflægges prøver efter studieforberedende undervisning i enkelte fag. Prøver i enkelte fag kan sammenstykkes til en samlet højere forberedelseseksamen.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte prøver kan aflægges af selvstuderende, der indstiller sig til eksamen helt eller delvis uden forudgående undervisning på et kursus i de(t) pågældende fag.

§ 2. Fagene til højere forberedelseseksamen er følgende fællesfag og tilvalgsfag:

--------------------------------------------------------------------

  

                                           Tilvalgsfag  

                                           på fælles-  

                             Fællesfag     fagsniveau      Tilvalgsfag  

 --------------------------------------------------------------------  

  1.  Billedkunst             70            -              140  

  2.  Biologi                100           100             140  

  3.  Dansk                  240            -               -  

  4.  Datalogi                -             -              140  

  5.  Design                  -             -              140  

  6.  Dramatik                -             -              140  

  7.  Engelsk                140            -              140  

  8.  Erhvervsøkonomi         -             -              140  

  9.  Film- og tv-kundskab    -             -              140  

 10.  Filosofi                -             -              140  

 11a. Fransk fortsættersprog 140            -              140  

 11b. Fransk begyndersprog    -             -              270  

 12.  Fysik                   -             -              140  

 13.  Fysik-kemi             140           140              -  

 14.  Geografi               100           100             140  

 15.  Historie               200            -               -  

 16.  Idræt                   70            -              140  

 17.  Italiensk               -             -              270  

 18.  Kemi                    -             -              140  

 19.  Matematik              170            -              170  

 20.  Musik                   70            -              140  

 21.  Oldtidskundskab         -             -              100  

 22.  Psykologi               -             -              140  

 23.  Religion               100            -               -  

 24.  Russisk                 -             -              270  

 25.  Samfundsfag             70            -              140  

 26.  Spansk                  -             -              270  

 27.  Teknikfag               -             -              140  

 28a. Tysk fortsættersprog   140            -              140  

 28b. Tysk begyndersprog      -             -              270  

--------------------------------------------------------------------

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges med et samlet timetal, som angivet i stk. 1, jf. dog § 7, stk. 3 og 4, samt § 9, stk. 1.

Stk. 3. Tilvalgsfagene biologi, fysik-kemi og geografi på fællesfagsniveau er identiske med de tilsvarende fællesfag.

Stk. 4. Om undervisningen og eksamen i de enkelte fag henvises til reglerne i kapitel 2, til bilagene til denne bekendtgørelse samt til bekendtgørelse om studentereksamen og om højere forberedelseseksamen (studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen). Hvor der i bilagene er angivet normalsider (ns), omfatter en normalside prosa 1300 bogstaver, og en normalside poesi 30 verslinier.

Stk. 5. Undervisnings- og Forskningsministeriet udsender vejledninger om undervisningen i de enkelte fag.

§ 3. Der kan tilbydes undervisning og prøve i fag fra gymnasiets fagrække efter reglerne i bekendtgørelse om studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (studenterkursusbekendtgørelsen), jf. endvidere § 11.

Stk. 2. Prøver i fag fra gymnasiets fagrække kan aflægges af selvstuderende, der indstiller sig til eksamen helt eller delvis uden forudgående undervisning på et kursus i de(t) pågældende fag. Prøve afholdes efter reglerne om studentereksamen på særlige vilkår.

Stk. 3. Prøver i fag fra gymnasiets fagrække kan sammenstykkes til en matematisk eller sproglig studentereksamen, enkeltfagsstudentereksamen, i henhold til reglerne i studenterkursusbekendtgørelsen.

§ 4. En samlet højere forberedelseseksamen omfatter fællesfagene, jf. dog stk. 2-7, tre tilvalgsfag, jf. dog stk. 3, 4 og 8, samt en større skriftlig opgave, jf. § 16.

Stk. 2. En samlet højere forberedelseseksamen omfatter eet af fællesfagene fransk eller tysk som fortsættersprog. For at følge undervisning i tysk som fortsættersprog skal kursisten have gennemført 3 års undervisning i tysk eller på anden måde have opnået et tilsvarende fagligt niveau. For at følge undervisning i fransk som fortsættersprog skal kursisten have et fagligt niveau i fransk, der er sammenligneligt med niveauet for folkeskolens afgangsprøve i tysk.

Stk. 3. For studerende, der har tilstrækkelige forudsætninger i både fransk og tysk, kan prøve i begge fag indgå i en samlet højere forberedelseseksamen. I dette tilfælde kræves kun to tilvalgsfag til en samlet højere forberedelseseksamen, jf. stk 1.

Stk. 4. Til en samlet højere forberedelseseksamen kan studerende, der ikke har tilstrækkelige forkundskaber til fransk eller tysk som fortsættersprog jf. stk. 2, erstatte fællesfaget med eet af tilvalgsfagene fransk eller tysk som begyndersprog. I sådanne tilfælde medregnes fransk eller tysk begyndersprog ikke blandt de krævede tilvalgsfag, jf. stk. 1. Kursister, der opfylder betingelserne for at følge undervisning i fortsættersproget, kan ikke optages til begynderundervisning i dette sprog.

Stk. 5. En samlet højere forberedelseseksamen omfatter to af fagene biologi, fysik-kemi og geografi som fællesfag. Det tredie fag kan vælges som tilvalgsfag på fællesfagsniveau og indgår så som et af de krævede tilvalgsfag, jf. stk. 1.

Stk. 6. I en samlet højere forberedelseseksamen indgår undervisning i fællesfaget idræt og eet af fællesfagene billedkunst eller musik. Der aflægges ikke prøve i disse fag.

Stk. 7. Til en samlet højere forberedelseseksamen i anden tilrettelæggelse end et 2-årigt kursusforløb kan de to fællesfag idræt og billedkunst/musik erstattes af eet af tilvalgsfagene billedkunst, design, dramatik, film- og tv-kundskab, idræt eller musik. Prøven i det valgte fag indgår i så fald med en medtællende karakter i eksamen, men medregnes ikke som et af de krævede tilvalgsfag, jf. stk. 1.

Stk. 8. Valg af et af tilvalgsfagene fransk, italiensk, russisk, spansk og tysk som begyndersprog gælder som valg af to tilvalgsfag.

Stk. 9. Til en samlet højere forberedelseseksamen kan studerende undlade at aflægge prøve i et fællesfag, hvis de har valgt faget på et højere niveau. Der aflægges dog altid prøve i fællesfaget matematik. Endvidere aflægger studerende, der har valgt fysik-kemi som fællesfag, jf. stk. 5, altid prøve i faget.

Stk. 10. I en samlet højere forberedelseseksamen kan i stedet for hf-fag indgå undervisning og prøve i de(t) pågældende fag på højeste gymnasiale niveau efter reglerne i studenterkursusbekendtgørelsen, jf. dog § 11. I et 2-årigt kursusforløb kan dog kun indgå undervisning i eet fag på højeste gymnasiale niveau. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at der i et 2-årigt forløb kan indgå to fag på højeste gymnasiale niveau.

§ 5. Til en samlet højere forberedelseseksamen eller en enkeltfagsstudentereksamen kan fag på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau indgå i stedet for de(t) pågældende hf- eller gymnasiefag. Det er en forudsætning for at overføre karakteren i et fag, at den studerende ved prøve eller overført årskarakter mindst har opnået karakteren 6. Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 2. Til en samlet højere forberedelseseksamen eller en enkeltfagsstudentereksamen kan studerende fritages for undervisning og prøve i højst tre fag på grundlag af anden ikke-gymnasial uddannelse. Ministeriet fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. Rektor/forstander kan efter anmodning fritage studerende, der dokumenterer at tilhøre et trossamfund uden for folkekirken, for undervisning og prøve i faget religion. Er den studerende undergivet forældremyndighed, kan fritagelse kun ske med samtykke fra dennes indehaver. Anmodning om fritagelse skal fremsættes før deltagelse i undervisning i faget.

§ 6. For fremmedsprogede kursister kan Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsætte særlige regler for undervisningen i visse fag og for særlige kursusforløb.

Kapitel 2

Undervisningen

Særlige bestemmelser for 2-årige forløb

§ 7. Et 2-årigt forløb til højere forberedelseseksamen omfatter undervisning i de krævede fællesfag samt tilvalgsfag, jf. § 4.

Stk. 2. Et kursusår omfatter 199 dage inkl. eksamensperioden.

Stk. 3. I et 2-årigt forløb tilrettelægges undervisningen i følgende fag med de angivne ugentlige timetal i henholdsvis første og andet kursusår:

------------------------------------------------------

  

                                       1. år      2. år  

 ------------------------------------------------------  

 Biologi tilvalgsfag                   -          4  

 Dansk                                 3          4  

 Engelsk fællesfag                     4          -  

 Engelsk tilvalgsfag                   -          4  

 Fransk fortsættersprog fællesfag      4          -  

 Fransk fortsættersprog tilvalgsfag    -          4  

 Fransk begyndersprog tilvalgsfag      4          4  

 Fysik tilvalgsfag                     -          4  

 Geografi tilvalgsfag                  -          4  

 Historie                              3          3  

 Italiensk tilvalgsfag                 4          4  

 Kemi tilvalgsfag                      -          4  

 Matematik fællesfag                   5          -  

 Matematik tilvalgsfag                 -          5  

 Religion                              -          3  

 Russisk tilvalgsfag                   4          4  

 Spansk tilvalgsfag                    4          4  

 Tysk fortsættersprog fællesfag        4          -  

 Tysk fortsættersprog tilvalgsfag      -          4  

 Tysk begyndersprog tilvalgsfag        4          4  

------------------------------------------------------

Stk. 4. Undervisningen i fællesfagene billedkunst, biologi, fysik-kemi, geografi, idræt, musik og samfundsfag samt i de øvrige tilvalgsfag, inkl. tilvalgsfagene på fællesfagsniveau, tilrettelægges med de angivne ugentlige timetal i første eller andet kursusår efter rektor/forstanders afgørelse:

--------------------------------------------------------------------

  

                                           Tilvalgsfag  

                                           på fælles-  

                             Fællesfag     fagsniveau      Tilvalgsfag  

 --------------------------------------------------------------------  

 Billedkunst                 2             -               4  

 Biologi                     3             3               -  

 Datalogi                    -             -               4  

 Design                      -             -               4  

 Dramatik                    -             -               4  

 Erhvervsøkonomi             -             -               4  

 Film- og tv-kundskab        -             -               4  

 Filosofi                    -             -               4  

 Fysik-kemi                  4             4               -  

 Geografi                    3             3               -  

 Idræt                       2             -               4  

 Musik                       2             -               4  

 Oldtidskundskab             -             -               3  

 Psykologi                   -             -               4  

 Samfundsfag                 2             -               4  

 Teknikfag                   -             -               4  

--------------------------------------------------------------------

Stk. 5. Den enkelte kursist kan lade undervisning i anden tilrettelæggelse og/eller anden gymnasial undervisning på tilsvarende eller højere niveau indgå i et 2-årigt forløb, hvis undervisning i de(t) pågældende fag ikke etableres på kursus.

Stk. 6. Rektor/forstander kan tillade, at enkeltfagskursister optages til undervisning på hold, der iøvrigt indgår i et 2-årigt forløb.

Stk. 7. Alle kursister undervises i edb, jf. bilag 30.

Stk. 8. Undervisningen omfatter desuden fællestimer, og der tilbydes frivillig undervisning i musik, billedkunst og idræt, ligesom der kan oprettes studiekredse.

Stk. 9. Undervisningen i den enkelte klasse skal koordineres med henblik på at sikre sammenhængen mellem fagene og en passende fordeling af kursisternes arbejdsbyrde. Koordineringen drøftes i lærerforsamlingen, jf. § 14, stk. 6 og 7.

Stk. 10. I andet kursusår suspenderes den skemalagte undervisning for alle kursister i een uge, hvori kursisterne udarbejder den i § 16 omhandlede større skriftlige opgave.

§ 8. Rektor/forstander kan fritage en kursist for undervisningen i et fag, hvis kursisten har tilstrækkelige forkundskaber til at gå til prøve i faget. Kursisten aflægger prøve på vilkår som selvstuderende.

Særlige bestemmelser for enkeltfagsundervisning

§ 9. For kursister med særlige forudsætninger kan undervisningen i de enkelte fag efter rektors/forstanders afgørelse tilrettelægges med mindre timetal, idet tilrettelæggelsen afstemmes efter kursisternes forudsætninger.

Stk. 2. Kursister, der følger sådan særlig tilrettelagt undervisning, er kursister på særlige vilkår og aflægger prøve i faget på vilkår som selvstuderende.

Stk. 3. Undervisning i edb-brugerkursus kan tilbydes kursister, jf. bilag 30. Studerende, der sammenstykker prøver i enkelte fag til en samlet højere forberedelseseksamen eller en enkeltfagsstudentereksamen, skal tilbydes et edb-brugerkursus. Etableres et brugerkursus ikke på det kursus, hvor den studerende i øvrigt følger undervisning/aflægger prøver, kan den studerende henvises til at følge brugerkursus på et andet kursus.

Fælles bestemmelser

§ 10. I fag, der findes både som fællesfag og tilvalgsfag, bygger undervisningen i tilvalgsfaget videre på fællesfagsniveauet. I tilvalgsfagene fysik og kemi bygger undervisningen på et fagligt niveau svarende til fællesfaget fysik-kemi.

Stk. 2. I fag, der findes både som fællesfag og tilvalgsfag, bortset fra matematik, kan undervisningen tilrettelægges som et samlet forløb, sigtende mod tilvalgsniveauet. Kursister, der følger undervisning i sådanne forløb, aflægger ikke prøve i fællesfaget, jf. § 4, stk. 9.

§ 11. Fag på højeste gymnasiale niveau kan tilrettelægges som et 1-årigt forløb, der bygger oven på hf-tilvalgsniveau efter reglerne om 1-årig tilrettelæggelse i studenterkursusbekendtgørelsen med følgende ændringer:

sproglig og matematisk linie:

  

 musik                  200 timer  

 samfundsfag            170 timer  

  matematisk linie:  

 biologi                200 timer  

 kemi                   200 timer  

Stk. 2. Valg af forløb, der fører til højeste niveau i fagene fysik og kemi, er betinget af, at kursisten følger undervisning i matematik tilvalgsfag eller har faglige forudsætninger svarende til matematik tilvalgsniveau.

§ 12. Hvert kursus råder over en samlet pulje af undervisningstimer, konferencetimerne, som efter rektor/forstanders afgørelse anvendes til individuel eller gruppevis vejledning i faglige discipliner, herunder styrkelse af mundtlig og skriftlig fremstillingsevne, faglig og litterær læsefærdighed samt støtte til kursister, der ved optagelsen har afgrænsede faglige mangler.

Stk. 2. Puljens størrelse fastsættes til 2 undervisningstimer pr. kursistårsværk pr. år.

Stk. 3. Antallet af kursistårsværk beregnes som summen af det årlige antal undervisningstimer på det enkelte hold multipliceret med antallet af kursister på holdet divideret med 925.

§ 13. Kurset tilbyder de studerende såvel kollektiv som individuel uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. bilag 29.

Stk. 2. Til studerende med handicap gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i fornødent omfang.

§ 14. Ved begyndelsen af undervisningen i et fag skal læreren enten sammen med kursisterne udarbejde en plan for arbejdet i 1.semester eller gøre kursisterne bekendt med en sådan plan. For de senere faser i undervisningen gælder, at læreren og kursisterne i fællesskab planlægger arbejdet. Læreren og kursisterne drøfter regelmæssigt undervisningen.

Stk. 2. Undervisningen skal omfatte træning i studiemetodik. Læreren vejleder de enkelte kursister med hensyn til deres arbejde i faget og giver to gange årligt kursisterne et tilbud om en vurdering af deres standpunkt.

Stk. 3. I tilfælde af samlæsning med gymnasieelever tilbydes hf-kursisterne vidnesbyrd og standpunktskarakterer.

Stk. 4. I løbet af sidste semester før eksamen skal kursisterne i fag med skriftlig eksamen have tilbud om at udarbejde en skriftlig opgave under eksamenslignende forhold.

Stk. 5. Eksamensopgivelserne udvælges i samråd med kursisterne og skal godkendes af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 6. Rektor/forstander indkalder mindst een gang pr. semester lærerne til en drøftelse af kursisternes forhold (lærerforsamlingen).

Stk. 7. Lærerforsamlingen omfatter alle den pågældende kursists lærere under rektors/forstanders forsæde. Lærerne har pligt til at deltage i lærerforsamlingens møder.

§ 15. Kursister inkl. kursister på særlige vilkår har pligt til at følge undervisningen, herunder til at aflevere de skriftlige arbejder, der forlanges, jf. dog § 8.

Stk. 2. Kursisterne skal orienteres om mødepligten og om de konsekvenser, det vil få, hvis den ikke overholdes.

Stk. 3. Rektor/forstander drager omsorg for, at der sker en registrering af fremmødet. Den enkelte kursist skal have mulighed for at kontrollere registreringen af sine forsømmelser. Stk. 4. Hvis en kursists fravær henholdsvis manglende aflevering af skriftlige arbejder overstiger en af rektor/forstander fastsat grænse på normalt højst 15 pct. af den afholdte undervisning henholdsvis de krævede skriftlige arbejder, medfører det overførsel til status som kursist på særlige vilkår og hermed henvisning til at aflægge prøve på vilkår som selvstuderende, jf. dog stk. 7.

Stk. 5. Hvis rektor/forstander skønner, at en kursists tilsidesættelse af mødepligtsreglerne er i fare for at nå et omfang, der medfører overførsel til status som kursist på særlige vilkår, gives kursisten en skriftlig advarsel. Advarslen gives kursisten i anbefalet brev eller mod kvittering eller, hvis kursisten er undergivet forældremyndighed, i anbefalet brev til dennes indehaver.

Stk. 6. I et 2-årigt kursusforløb medfører tilsidesættelse af mødepligtsreglerne inden for et enkelt fag normalt overførsel til status som kursist på særlige vilkår i alle fag.

Stk. 7. Rektor/forstander kan, hvis særlige forhold gør sig gældende, bestemme, at en kursist trods tilsidesættelse af mødepligtsreglerne kan aflægge prøve på kursistvilkår.

Stk. 8. I tilfælde af graverende eller fortsat tilsidesættelse af mødepligtsreglerne kan rektor/forstander i medfør af lovens § 21 bestemme, at kursisten ud over henvisning til at aflægge prøve på vilkår som selvstuderende udelukkes fra undervisningen.

§ 16. Som en del af en samlet højere forberedelseseksamen udarbejdes en større skriftlig opgave, jf. bilag 31.

Vejledning af selvstuderende

§ 17. Til selvstuderende, jf. § 1, stk. 2, og § 3, stk. 2, og til studerende, der i henhold til § 15, stk. 8, er udelukket fra undervisningen, tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning.

Stk. 2. Til selvstuderende, jf. § 1, stk. 2, og § 3, stk. 2, samt til studerende, der i henhold til § 8 eller § 15, stk. 8, indstiller sig til prøve på vilkår som selvstuderende, tilbydes faglig vejledning. Vejledningen, der koncentrerer sig om eksamenspensum, gives individuelt eller i grupper, og omfanget svarer til een undervisningstime i hvert fag, den studerende har indstillet sig til prøve i. Om tilmelding til eksamen henvises til studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 3. Der afholdes mindst een gang årligt laboratoriekurser for selvstuderende i fællesfagene fysik-kemi og biologi, i tilvalgsfaget idræt samt i tilvalgs- og højniveaufagene biologi, fysik og kemi. Laboratoriekurserne omfatter de krævede praktiske øvelser i de nævnte fag. Det er en forudsætning for indstilling til eksamen i disse fag, at den selvstuderende har deltaget i et laboratoriekursus i faget eller på anden måde har gennemført de krævede praktiske øvelser og kan fremvise dokumentation herfor. Jf. i øvrigt bilag 32.

Kapitel 3

Oprettelse af undervisning

§ 18. Amtsrådet sikrer kursuskapacitet til de 2-årige hf-undervisningsforløb inden for amtskommunen i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne, kan optages. Amtsrådet kan ved sikringen af den fornødne kursuskapacitet tage hensyn til de tilbud, der gives af private og statslige uddannelsesinstitutioner, jf. stk. 5-7.

Stk. 2. For 2-årige hf-forløb træffer amtsrådet afgørelse om kursets samlede ugentlige lærerskematimetal til undervisning efter §§ 4 og 7. Det minimale ugentlige lærerskematimetal udgør dog 40+1,15xantallet af kursister i det 2-årige forløb.

Stk. 3. Amtsrådet sikrer, at kvalificerede ansøgere til studieforberedende enkeltfagsundervisning inden for en rimelig tid og en rimelig geografisk afstand kan optages på den ønskede undervisning inden for amtskommunen.

Stk. 4. Forpligtelsen i henhold til stk. 3 kan, hvor der er tale om laboratoriekurser for selvstuderende, jf. § 17, stk. 3, opfyldes gennem et samarbejde mellem flere amtskommuner.

Stk. 5. Fagudbudet på selvstændige amtskommunale kurser fastlægges af bestyrelsen efter indstilling fra rektor. Fagudbudet ved voksenuddannelsescentre fastlægges af forstanderen. Ved øvrige amtskommunale uddannelsesinstitutioner, der tilbyder undervisning i henhold til denne bekendtgørelse, fastlægges fagudbudet af den myndighed, der fastlægger institutionens øvrige fagudbud.

Stk. 6. Private og statslige uddannelsesinstitutioner, der tilbyder undervisning i henhold til denne bekendtgørelse, orienterer amtskommunen om deres kursuskapacitet, jf. bekendtgørelsen om optagelse på kursus til højere forberedelseseksamen og til studieforberedende enkeltfagsundervisning (hf-optagelsesbekendtgørelsen).

Stk. 7. Fagudbudet ved selvstændige private kurser og ved andre private uddannelsesinstitutioner, der tilbyder undervisning i henhold til denne bekendtgørelse, fastlægges af bestyrelsen efter indstilling fra rektor/forstander.

Stk. 8. Fagudbudet ved statslige institutioner, der tilbyder undervisning i henhold til denne bekendtgørelse, fastlægges af den myndighed, der i øvrigt fastlægger institutionens fagudbud.

§ 19. En sammenlægning af uddannelsesinstitutioner, der som udgangspunkt tilbyder 2-årigt forløb, og uddannelsesinstitutioner, der som udgangspunkt tilbyder enkeltfagsundervisning, kan undtagelsesvis finde sted i tyndtbefolkede områder, eller hvor andre lokale forhold taler for det. I sådanne tilfælde skal der ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til forskellige kursistforudsætninger.

§ 20. Uddannelsesinstitutioner, der ønsker at tilbyde undervisning i henhold til denne bekendtgørelse, indberetter før offentliggørelse af tilbudet dette til Undervisnings- og Forskningsministeriet. Ministeriet fastsætter nærmere regler om indberetningen.

§ 21. Rektor/forstander træffer afgørelse om oprettelse af hold inden for kursets kapacitet og fagudbud, således at ansøgernes ønsker opfyldes bedst muligt.

Kapitel 4

Andre bestemmelser

§ 22. Undervisnings- og Forskningsministeriet har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisningen.

Stk. 2. Ministeriet godkender de årlige fag- og timefordelingsplaner for de 2-årige hf-undervisningsforløb.

§ 23. Klage over rektors/forstanders afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse kan af den studerende indgives til Undervisnings og Forskningsministeriet inden en måned efter, at afgørelsen er meddelt den studerende.

Stk. 2. Hvis den studerende er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af dennes indehaver.

Stk. 3. Klagen indgives skriftligt gennem rektor/forstander, der videresender klagen til ministeriet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før klagen videresendes, skal rektor/forstander give klageren lejlighed til inden for en uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentar skal medsendes til ministeriet.

Stk. 4. Ministeriet træffer afgørelse om stadfæstelse af rektors afgørelse eller om ændring af denne til fordel for klageren.

§ 24. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan godkende afvigelser fra bekendtgørelsens regler, når de er led i forsøgsundervisning eller i øvrigt indgår i en fastlagt plan. Det er en betingelse herfor, at eksamens anvendelighed som grundlag for videregående uddannelse ikke forringes.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen i særlige tilfælde.

§ 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1991.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 338 af 11. juli 1983 om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, bekendtgørelserne nr. 688 og 689 af 2. november 1987 henholdsvis om fagene til højere forberedelseseksamen og om højere forberedelseseksamen samt bekendtgørelse nr. 716 af 28. november 1988 om klage over afgørelser vedrørende prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne, der forbereder sig til højere forberedelseseksamen. Reglerne i disse bekendtgørelser anvendes for det 2-årige hf-forløb henholdsvis det pågældende fag til og med kursusåret 1991/1992 for studerende, der er begyndt på undervisningen eller har tilmeldt sig eksamen før den 1. august 1991, jf. dog § 26, stk. 3. De generelle regler om eksamens afvikling anvendes dog kun til og med sygeeksamensterminen 1991.

Stk. 3. Studerende, der senest i eksamensterminen maj-juni henholdsvis august-september 1991 har aflagt prøve i et eller flere fag, kan til og med eksamensterminen maj-juni henholdsvis august-september 1993 afslutte en samlet hf-eksamen efter reglerne i bekendtgørelsen nr. 689 af 2. august 1987 om højere forberedelseseksamen.

§ 26. Ved studieforberedende enkeltfagsundervisning skal tilvalgsfagene biologi, matematik og tysk i kursusåret 1991/1992 tilrettelægges efter reglerne i bekendtgørelse nr. 688 af 2. november 1987 om fagene til højere forberedelseseksamen. Tilvalgsfagene fysik og kemi kan i kursusåret 1991/1992 tilrettelægges efter disse regler.

Stk. 2. Biologi på højt niveau i en 1-årig tilrettelæggelse, jf. bekendtgørelse om studenterkurser og enkeltfagsstudentereksamen afsluttes ved sommereksamen 1992 efter de regler, der gælder for det 2-årige højniveaufag i gymnasiet.

Stk. 3. For de 2-årige hf-forløb, der påbegyndtes august 1990, kan i kursusåret 1991/1992 efter rektors afgørelse følgende tilvalgsfag tilbydes efter ny ordning: Billedkunst, datalogi, design, dramatik, erhvervsøkonomi, film og tv-kundskab, filosofi, geografi, idræt, musik, oldtidskundskab, psykologi, samfundsfag og teknikfag. De nævnte tilvalgsfag indgår i en samlet hf-eksamen hvert med 8 points, oldtidskundskab dog med 6 points.

Stk. 4. I en hf-eksamen kan indgå prøver i tilsvarende fag og på tilsvarende niveau aflagt efter bekendtgørelse nr. 688 af 2. november 1987 om fagene til højere forberedelseseksamen eller tidligere bekendtgørelser med følgende særregler:

  • 1) Hvis prøve i fysik er aflagt efter reglerne i bekendtgørelse nr. 688 af 2. november 1987 om fagene til højere forberedelseseksamen, gælder prøven som prøve i to tilvalgsfag.
  • 2) Hvis prøve i 3. fremmedsprog (fransk, italiensk, russisk og spansk) er aflagt efter reglerne i bekendtgørelse nr. 688 af 2. november 1987 om fagene til højere forberedelseseksamen, gælder prøven som prøve i eet tilvalgsfag.
  • 3) Hvis prøve i engelsk fællesfag er aflagt efter reglerne i bekendtgørelse nr. 688 af 2. november 1987 om fagene til højere forberedelseseksamen, erstatter prøven engelsk tilvalgsfag.
  • 4) Hvis en prøve i matematik tilvalg er aflagt efter reglerne i bekendtgørelse nr. 688 af 2. november 1987 om fagene til højere forberedelseseksamen, medregnes såvel karakteren for den mundtlige som den skriftlige prøve i eksamensresultatet. En eventuel karakter i matematik fællesfag medregnes ikke.

§ 27. Den 1. august 1991 ophæves vejledningerne om studievejledning ved hf af 1974 og om studie- og erhvervsvejledning ved den prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne (hf) af 1. november 1980. Desuden ophæves cirkulærerne om tilvejebringelse af lokaler til prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne af 11. marts 1980, om studie- og erhvervsvejledning ved den prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne til højere forberedelseseksamen af 10. november 1980, om laboratoriekurser for selvstuderende ved højere forberedelseseksamen af 7. januar 1982, om større skriftlig opgave af 6. august 1984, om konferencetimer ved undervisning til højere forberedelseseksamen af 20. august 1984, om støtteundervisning til studerende ved 2-årige hf-kurser af 24.august 1984, om samarbejde mellem 2-årige hf-kurser og enkeltfagskurser vedr. tilvalgsfag af 10. december 1984, om koncentrerede undervisningsforløb i visse fag til højere forberedelseseksamen af 22. februar 1985, om sammenstykning til en samlet højere forberedelseseksamen af 20. september 1985, om specielle krav til hf-selvstuderendes pensa af 13. december 1985 samt om mødepligt ved undervisningen til højere forberedelseseksamen af 2. september 1988. Cirkulæret om konferencetimer anvendes dog til og med kursusåret 1991/92 for undervisning etableret før den 1. august 1991.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 7. maj 1991

Bertel Haarder

/ John Bernth

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 1

BILLEDKUNST

Kapitel 1

Fællesfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende erhverver forudsætninger for at kunne opleve og forstå billedkunst i bred forstand som et middel til erkendelse,
  • b) at de studerende gennem arbejde med visuelle udtryk får indsigt i metoder til fremstilling og forståelse af billeder som meddelelsesmiddel og æstetisk udtryk, og
  • c) at de studerende gennem dette arbejde udvikler forståelse for æstetikkens betydning.

Undervisningen

§ 2. Undervisningen skal gennem arbejdet med forskellige billedformer give kursisterne betingelser for at opleve og forstå den skabende proces og de visuelle udtryk. Kursisternes praktiske arbejde skal have en central placering i undervisningen.

Stk. 2. I faget kan alle visuelle udtryk inddrages, f.eks.: maleri, design, grafik, skulptur, arkitektur, scenografi, foto, levende og elektroniske billeder. I det omfang, det er fagligt relevant, skal edb indgå i undervisningen.

Stk. 3. Der skal arbejdes inden for de tre kategorier: billeder i flade, billeder i rum og billeder i tid. To af kategorierne skal behandles grundigere.

Undervisningens indhold

§ 3. Undervisningen omfatter:

  • a) Belysning af sammenhængen mellem iagttagelsen og de kulturskabte betingelser for billedkunstneriske udtryk. Der arbejdes med såvel samtidskunsten som kunst skabt i andre tider og under andre kulturelle betingelser.
  • b) Arbejdet med billedelementer, f.eks. størrelse, proportion, form, kontrast, rum, bevægelse, lys, farve, tekstur og struktur. Undervisningen må betone, at elementerne udgør et samlet hele, som kun kan adskilles i analytisk hensigt. De enkelte elementer bør ikke betragtes som isolerede fænomener. Gennem det praktiske arbejde og enkle, visuelle øvelser skal kursisterne erhverve viden om visuel perception og betingelser for billedskaben.
  • c) Der afsættes 5-6 uger til et praktisk projekt, der vælges og løses individuelt eller i grupper, og som skal udvikle kursisternes evne til visuel tænkning og formidling.

Stk. 2. Kursisterne skal opøves i brugen af fagets terminologi og i mundtlig udtryksfærdighed i det hele taget.

Stk. 3. Kursisternes arbejder skal i så vid udstrækning som muligt løbende præsenteres uden for faglokalet.

Kapitel 2

Tilvalgsfag

Formålet

§ 4. Formålet er,

  • a) at de studerende erhverver forudsætninger for at opleve og forstå billedkunst i bred forstand som et middel til erkendelse,
  • b) at de studerende gennem selvstændig billedskaben opnår erfaringer med grundlæggende forhold omkring billedkunstneriske processer,
  • c) at de studerende erhverver viden og kunnen om metoder, som indgår i det billedkunstneriske arbejde,
  • d) at de studerende opnår fortrolighed med metoder til analyse og vurdering af billeder som æstetisk udtryk og meddelelse.

Undervisningen

§ 5. Hovedvægten skal lægges på kursisternes praktiske arbejde.

Stk. 2. I faget kan alle visuelle udtryk inddrages, f.eks.: maleri, design, grafik, skulptur, arkitektur, scenografi, foto, levende og elektroniske billeder. I det omfang, det er fagligt relevant, skal edb indgå i undervisningen.

Stk. 3. Der skal arbejdes med tre kategorier: billeder i flade, billeder i rum og billeder i tid.

Undervisningens indhold

§ 6. Læsepensum omfatter 100-150 sider i tilknytning til det praktiske og teoretiske arbejde, som omfatter:

  • a) Arbejde med billedkunstneriske processer og elementære billedbegreber baseret på kursisternes selvstændige billedeksperimenter. Samspillet mellem ide, udførelse og analyse betones.
  • b) Arbejde med billedudtryks forskelligartede funktioner, historisk og socialt. I dette arbejde inddrages forskellige analysemetoder som f.eks. formelle, stilhistoriske, sociologiske og psykologiske metoder, samt overvejelser over metodernes formål og egnethed.
  • c) Der afsættes 30-40 timer til et praktisk projekt, der vælges og løses individuelt eller i grupper. Projektet skal vise kursisternes evne til at udtrykke sig i billeder. Projektet indgår i eksamen.

Stk. 2. Kursisterne skal opøves i brugen af fagets terminologi og i mundtlig udtryksfærdighed i det hele taget.

Stk. 3. Kursisternes arbejder skal i så vid udstrækning som muligt løbende præsenteres uden for faglokalet.

Eksamen

§ 7. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 min. (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 studerende i timen.

Stk. 2. Op til eksamens afholdelse arrangerer eksaminanden en udstilling af sine arbejder udført i undervisningsperioden, herunder også hjemmearbejder. Arbejderne skal repræsentere de områder, der er arbejdet med i undervisningen, på en fyldestgørende måde. Eksaminanden foretager selv udvælgelse, opstilling og ophængning. Læreren bidrager kun med praktisk assistance. Udstillingen skal vise såvel skitser som det mere gennemarbejdede. Der opgives desuden et eksamenspensum på 80-100 sider.

Stk. 3. Den selvstuderende fremlægger ved eksamens begyndelse 10-15 selvstændigt udførte arbejder. Mindst to af kategorierne flade, rum og tid skal være repræsenteret på en sådan måde, at eksaminanden viser faglig bredde. De selvstændigt udførte arbejder bedømmes ikke. Selvstuderende aflægger som prøvens A-del, jf. stk. 4, en 4-timers praktisk prøve, der gives på grundlag af de selvstændigt udførte arbejder, der er fremlagt ved eksamens begyndelse. Der opgives desuden et eksamenspensum på ca. 150 sider.

Stk. 4. Den mundtlige prøve betår af to dele:

A. En samtale baseret på udstillingen af kursistens projekt og øvrige praktiske arbejder. Arbejder, der ikke indgår i selve udstillingen skal være tilgængelige for censor. Samtlige arbejder skal være signerede og daterede. Lyd/dias-, film- og videoproduktioner, der er udført som gruppearbejder, vises for censor før de individuelle eksaminationer. Individuelle produktioner kan efter aftale mellem eksaminand, censor og eksaminator vises helt eller delvist under selve eksaminationen.

B. En eksamination på grundlag af et ekstemporalt billedmateriale, som har tilknytning til undervisningen. Billedmaterialet, der udvælges af eksaminator, skal svare til de områder, der har været inddraget i undervisningen. Følgende områder skal være repræsenteret i eksamensspørgsmålene: de 2 af de 3 kategorier, der har været behandlet grundigere - samtidskunst - kunst fra andre perioder/kulturer - visuelle udtryk, der ikke er snævert billedkunstneriske. For selvstuderende finder eksaminationen sted på grundlag af et ekstemporalt billedmateriale, som har tilknytning til eksamenspensum.

Stk. 5. I forberedelseslokalet skal forefindes de lærebøger og håndbøger, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminanden må desuden medbringe egne noter, oversigter, kopier af tekster og andet materiale fra undervisningen.

Stk. 6. I prøvens del A foretages bedømmelsen på grundlag af de praktiske arbejder og samtalen om dem. Samtalen skal sammen med de fremlagte arbejder belyse eksaminandens forståelse for billedkunstneriske processer og evne til visuel tænkning og formidling. I vurderingen kan der tages hensyn til selve den visuelle præsentation af arbejderne. For selvstuderende foretages bedømmelsen på grundlag af arbejderne fra den 4-timers praktiske prøve. I prøvens del B skal eksaminanden vurderes på sin evne til at beskrive, analysere og i et vist omfang perspektivere ud fra et ekstemporalt billedmateriale.

Stk. 7. Der gives een karakter for den samlede præstation. Karakteren kan ikke fremkomme ved, at man først lægger sig fast på karakterer for eksaminationens 2 dele og dernæst evt. foretager en afrunding opad.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 2

BIOLOGI

Kapitel 1

Fællesfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende får indsigt i biologisk tankegang og metode samt erhverver kendskab til udvalgte biologiske områder,
  • b) at de studerende opnår en vis færdighed i eksperimentelt arbejde og i at beskrive og analysere biologiske data,
  • c) at de studerende opnår en vis øvelse i at formulere og løse biologiske problemer ved hjælp af naturvidenskabelige metoder,
  • d) at de studerende får grundlæggende faglige forudsætninger for at analysere og vurdere den teknologiske udviklings muligheder og konsekvenser for natur, samfund og individ,
  • e) at de studerende opnår en vis færdighed i at formidle deres biologiske viden såvel mundtligt som skriftligt, og
  • f) at de studerende stimuleres til at anvende deres viden, metodekendskab og kreative evner til en stillingtagen til egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

Undervisningen

§ 2. Som optakt til undervisningen og som en senere perspektivering belyses biologiske arbejdsmetoder, fagområder og anvendelsesområder samt biologiens globale aspekter.

Stk. 2. Undervisningen er emneorienteret. Inden for hvert stofområde eller på tværs af disse vælges et mindre antal emner i samråd mellem lærer og kursister. Udadrettede aktiviteter indgår som en naturlig del af undervisningen.

Stk. 3. Faget er eksperimentelt, således at både kvalitative og kvantitative forsøg, undersøgelser og øvelser indgår i arbejdet med de valgte emner. Gennem det eksperimentelle arbejde indføres kursisterne i

  • a) Generelle forhold vedrørende laboratorie- og feltarbejde.
  • b) Elementære laboratoriefærdigheder og laboratoriesikkerhed.
  • c) Biologiske undersøgelsesmetoder og teknikker, herunder mikroskopteknik.
  • d) Anvendelse af kontrollerede eksperimenter.
  • e) Analyse og vurdering af indsamlede biologiske data.
  • f) Formidling af eksperimentelt arbejde, herunder udarbejdelse af rapporter.

Stk. 4. Der udføres eksperimentelt arbejde i 15-20 lektioner. Der udarbejdes 5-7 rapporter, som rettes og kommenteres af læreren.

Stk. 5. Edb indgår i undervisningen, bl.a. i det eksperimentelle arbejde.

Undervisningens indhold

§ 3. Undervisningen dækker følgende stofområder:

  • 1) Økologi - miljølære omfatter økologiske problemstillinger i forbindelse med biologisk produktion, ressourceudnyttelse, miljøforurening eller naturforvaltning. Undervisningen skal give basalt indblik i primærproduktion, sekundærproduktion, nedbrydning, fødekæder og fødenet, energibetragtninger, stofkredsløb samt økosystemers bæreevne.
  • 2) Genetik - bioteknologi omfatter et eller flere eksempler på genetiske forhold hos mennesket og på anvendelse af genetisk teori og metode inden for det lægevidenskabelige område eller i produktion. Undervisningen skal give basal indsigt i det molekylære og cellulære grundlag for genernes virke, i nedarvningsmønstre samt i samspillet mellem arv og miljø.
  • 3) Fysiologi - sundhed omfatter udvalgte eksempler fra sundhedsområdet og menneskets fysiologi, idet der lægges vægt på samspillet mellem det enkelte individ og miljøet, på opnåelse af basal indsigt i udvalgte organers struktur og funktion samt på de cellulære aspekter. I undervisningen indgår en generel oversigt over kroppens organsystemer og funktioner. Et udvalg blandt følgende indgår i undervisningen: Kroppens optagelse, transport og omsætning af stof og energi, hormonal og nervøs regulering, immunologiske processer samt forhold i tilknytning til menneskets seksualitet og forplantning.

Stk. 2. Det intensivt læste stof svarer til 120-150 sider.

Eksamen

§ 4. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 20 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 3 studerende i timen.

Stk. 2. Eksamenspensum for kursister er det intensivt læste stof samt det tilhørende eksperimentelle arbejde.

Stk. 3. Eksamenspensum for selvstuderende er et intensivt læst stof svarende til ca. 180 sider samt rapporter fra et laboratoriekursus, jf. bilag 32, eller tilsvarende.

Stk. 4. Tilladte hjælpemidler er bøger, kompendier og andre materialer, som er anført på skema for læsepensum og eksamensopgivelser.

Endvidere egne rapporter, noter og godkendt lommeregner.

Stk. 5. Der gives et eksamensspørgsmål. Spørgsmålet skal normalt være forsynet med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale (f.eks. tabeller, figurer eller apparatur). Eksamensspørgsmålene skal normalt ledsages af kendte og ukendte bilag. Det eksperimentelle arbejde skal indgå med passende vægt i eksamensspørgsmålene.

Stk. 6. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

Kapitel 2

Tilvalgsfag

Formålet

§ 5. Formålet er,

  • a) at de studerende får større indsigt i biologisk tankegang og metode samt erhverver viden om centrale biologiske områder,
  • b) at de studerende opnår færdighed i eksperimentelt arbejde og i at beskrive og analysere biologiske data,
  • c) at de studerende lærer at formulere og løse biologiske problemer ved hjælp af naturvidenskabelige metoder,
  • d) at de studerende får faglige forudsætninger for at analysere og vurdere den teknologiske udviklings muligheder og konsekvenser for natur, samfund og individ,
  • e) at de studerende opnår færdighed i at formidle deres biologiske viden såvel mundtligt som skriftligt, og
  • f) at de studerende stimuleres til at anvende deres viden, metodekendskab og kreative evner til en stillingtagen til egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

Undervisningen

§ 6. Undervisningen er eksperimentel og emneorienteret.

Stk. 2. Kvalitative og kvantitative undersøgelser og eksperimenter er integreret i undervisningen. I forbindelse med det eksperimentelle arbejde skal kursisterne opøves i at vurdere forskellige metoders relevans i konkrete undersøgelsessituationer, herunder risikomomenter.

Stk. 3. Der udføres eksperimentelt arbejde i ca. 30 lektioner. Der udarbejdes 6-8 rapporter, som rettes og kommenteres af læreren.

Stk. 4. Der besvares skriftlige opgaver i et omfang svarende til 10-15 små opgaver, som rettes og kommenteres af læreren

Stk. 5. Edb indgår i undervisningen, bl.a. i det eksperimentelle arbejde.

Stk. 6. I forbindelse med undervisningen lærer kursisterne at formidle biologisk viden og forståelse ved mundtlig fremlæggelse, ved løsning af skriftlige opgaver og ved udarbejdelse af rapporter. Der kan også indgå andre formidlingsformer.

Undervisningens indhold

§ 7. Undervisningen skal sikre en belysning af følgende:

  • a) Biologi som videnskab.
  • b) Biologisk produktion og bioteknologi.
  • c) Sundhed og sygdom.
  • d) Natur og miljø.

Stk. 2. Undervisningen omfatter følgende stofområder:

  • 1) Økologi. Det økologiske stofområde uddybes inden for biologisk produktion, ressourceudnyttelse, miljøforurening eller naturforvaltning. Mikroorganismernes betydning for stoftransport og energiomsætning inddrages. Gennem feltstudier på en konkret lokalitet tilstræbes en faglig syntese af de økologiske og miljømæssige forhold, der karakteriserer lokaliteten.
  • 2) Genetik og evolutionslære. Det genetiske stofområde uddybes og mutationer, selektion og evolutionsteori inddrages. Der gives eksempler på mikroorganismernes betydning inden for moderne bioteknologi.
  • 3) Fysiologi og forplantning. Menneskets fysiologi og forplantning uddybes, og der gives eksempler på forholdene hos andre organismer. Under menneskets fysiologi behandles problemstillinger med tilknytning til sundhedsfremme, sygdomsårsager samt forebyggelse og behandling. I undervisningen behandles stof- og energiomsætning samt et eller flere reguleringssystemer som nervesystemet, det hormonale system og det immunologiske system. Andre fysiologiske systemer samt etologiske aspekter kan inddrages i behandlingen af de valgte emner.
  • 4) Biokemi indgår som en integreret del af undervisningen i de valgte emner. I undervisningen behandles vigtige organiske stofgrupper og deres biologiske betydning, herunder nukleinsyrer og proteiner. Desuden behandles udvalgte stofskifteprocesser, herunder aerobe og anaerobe processer, proteinsyntese, enzymers funktion og miljøafhængighed samt eksempler på mikrobiologiske omsætninger.
  • 5) Valgfrit projektarbejde. I en periode på ca. 15 lektioner arbejdes der med projekter valgt af kursisterne. Arbejdet foregår normalt i grupper. Der udarbejdes en projektrapport svarende til 2 almindelige rapporter eller afgrænses et intensivt læst stof af størrelsesordenen 15-20 sider.

Stk. 3. Det intensivt læste stof svarer til 160-200 sider.

Den større skriftlige opgave

§ 8. Den større skriftlige opgave formuleres af læreren på en sådan måde, at der stilles krav på forskellige niveauer (f.eks. beskrivelse, analyse, vurdering, syntese). Besvarelsen skal udformes i overensstemmelse med gængse principper for naturvidenskabelig biologisk formidling.

Eksamen

§ 9. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 30 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 studerende i timen.

Stk. 2. Eksamenspensum for kursister er det intensivt læste stof, det tilhørende eksperimentelle arbejde samt de skriftlige opgaver. Det valgfri projektarbejde indgår i eksamenspensum.

Stk. 3. Eksamenspensum for selvstuderende er et intensivt læst stof svarende til ca. 240 sider samt rapporter fra et laboratoriekursus, jf. bilag 32, eller tilsvarende.

Stk. 4. Tilladte hjælpemidler er bøger, kompendier og andre materialer, som er anført på skema for læsepensum og eksamensopgivelser. Endvidere egne rapporter, skriftlige opgaver, noter og godkendt lommeregner.

Stk. 5. Der gives eet eksamensspørgsmål. Spørgsmålet skal normalt være forsynet med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale (f.eks. tabeller, figurer eller apparatur). Eksamensspørgsmålene skal normalt ledsages af kendte og ukendte bilag. Det eksperimentelle arbejde og det valgfri projektarbejde skal indgå med passende vægt i eksamensspørgsmålene.

Stk. 6. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

Kapitel 3

Højt niveau

1-årigt forløb

Formålet

§ 10. Formålet er

  • a) at de studerende får dybere indsigt i og en sammenhængende forståelse af biologisk tankegang og metode samt erhverver omfattende viden om centrale biologiske områder,
  • b) at de studerende opnår færdighed i eksperimentelt arbejde og i præcise beskrivelser og analyser af biologiske systemer,
  • c) at de studerende lærer selvstændigt at formulere og løse biologiske problemer ved hjælp af naturvidenskabelige metoder,
  • d) at de studerende får faglige forudsætninger for at analysere og vurdere den teknologiske udviklings muligheder og konsekvenser for natur, samfund og individ,
  • e) at de studerende lærer at formidle biologisk viden såvel mundtligt som skriftligt,
  • f) at de studerende stimuleres til at anvende deres viden, metodekendskab og kreative evner til en stillingtagen til egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

Undervisningen

§ 11. Undervisningen veksler mellem emnearbejde og kursusforløb.

Stk. 2. Faget er eksperimentelt. Kvalitative og kvantitative undersøgelser og eksperimenter er integreret i undervisningen. I forbindelse med det eksperimentelle arbejde skal kursisterne opøves i kritisk at vurdere forskellige metoders relevans i konkrete undersøgelsessituationer, herunder risikomomenter, og i at foretage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 3. Der udføres eksperimentelt arbejde i ca. 30 lektioner. Der udarbejdes 7-8 rapporter , som rettes og kommenteres af læreren.

Stk. 4. Der besvares skriftlige opgaver i et omfang svarende til 17-22 store opgaver, som rettes og kommenteres af læreren.

Stk. 5. Edb indgår i undervisningen, bl.a. i det eksperimentelle arbejde.

Stk. 6. I forbindelse med undervisningen lærer kursisterne at formidle biologisk viden og forståelse ved mundtlig fremlæggelse, ved løsning af skriftlige opgaver af både kvalitativ og kvantitativ art og ved udarbejdelse af rapporter. Der kan også indgå andre formidlingsformer.

Undervisningens indhold

§ 12. Undervisningen skal sikre en uddybende belysning af følgende:

  • a) Biologi som videnskab.
  • b) Biologisk produktion og bioteknologi.
  • c) Sundhed og sygdom.
  • d) Natur og miljø.

Stk. 2. Undervisningen omfatter følgende stofområder:

  • 1) Økologi. De økologiske problemstillinger uddybes inden for følgende delområder: Biologisk produktion, ressourceudnyttelse, miljøforurening og naturforvaltning. Undervisningen skal som helhed sikre indsigt i økologiske teorier, metoder og modeller. I undervisningen indgår eksempler på planters og dyrs tilpasning til miljøet, økotoksikologi, populationsbiologi og adfærdsbiologi. Desuden uddybes brutto- og nettoproduktion, stofkredsløb, energiomsætninger samt økosystemers udvikling og bæreevne.
  • 2) Genetik og evolutionslære. Genetikken uddybes, og der sikres en bred indføring i genetisk teori og metode, herunder menneskets genetik, populationsgenetik, evolutionsteori og genetikkens anvendelse i forskning og produktion. I undervisningen indgår celledifferentiering og fosterudvikling. Desuden uddybes genetikkens molekylære og cellulære grundlag, nedarvningsmønstre, samspillet mellem arv og miljø, mutationer, selektion, forædling og genteknologi.
  • 3) Fysiologi. Menneskets fysiologi uddybes, og der gives eksempler på fysiologiske forhold hos planter og dyr. I undervisningen fremhæves struktur- og funktionrelationer, opretholdelse af balance samt samspillet mellem individ og miljø. Det molekylære, cellebiologiske og vævsbiologiske grundlag for de fysiologiske processer indarbejdes i emner og kursusforløb. Desuden indgår eller uddybes stofoptagelse, stoftransport, stof- og energiomsætning, stofudskillelse, bevægelse samt biologisk regulering i tilknytning til hormoner, nervesystem og immunsystem.
  • 4) Biokemi og biofysik indgår som en integreret del af undervisningen i de valgte emner og kursusforløb. I undervisningen indgår opbygning og funktion af kulhydrater og fedtstoffer, molekylære transportprocesser, kemosyntese, fotosyntese, det intermediære stofskifte samt biokemiske analysemetoder. Desuden uddybes opbygning og funktion af proteiner og nukleinsyrer, samt enzymologi og proteinsyntese.
  • 5) Mikrobiologi indgår som en integreret del af undervisningen i de valgte emner og kursusforløb. I undervisningen indgår mikroorganismer som sygdomsfremkaldere og mikrobiologiske arbejdsmetoder. Desuden uddybes mikroorganismers funktion i de økologiske systemer samt mikroorganismers anvendelse i forskning og produktion.

Stk. 3. Det intensivt læste stof svarer til 450-500 sider.

Eksamen

§ 13. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 30 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 studerende i timen.

Stk. 2. Eksamenspensum for kursister er et intensivt læst stof fra højt niveau svarende til 200-250 sider samt det tilhørende eksperimentelle arbejde.

Stk. 3. Eksamenspensum for selvstuderende er et intensivt læst stof svarende til 450-500 sider samt rapporter fra et laboratoriekursus, jf. bilag 32, eller tilsvarende.

Stk. 4. Tilladte hjælpemidler er bøger, kompendier og andre materialer, som er anført på skema for læsepensum og eksamensopgivelser. Endvidere egne rapporter, skriftlige opgaver, noter og godkendt lommeregner.

Stk. 5. Der gives eet eksamensspørgsmål. Spørgsmålet skal normalt være forsynet med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale (f.eks. tabeller, figurer eller apparatur). Eksamensspørgsmålene skal normalt ledsages af kendte og ukendte bilag. Det eksperimentelle arbejde skal indgå med passende vægt i eksamensspørgsmålene.

Stk. 6. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

§ 14. Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives 5 timer. Eksaminanderne får forelagt 2 store opgaver, hvoraf een skal besvares, samt 4-5 mindre opgaver, hvoraf 2-3 skal besvares.

Stk. 2. Eksamenspensum for kursister og selvstuderende:

  • 1) Genetik og evolutionslære: Menneskets genetik, genetikkens anvendelse i forskning og produktion, genetikkens molekylære og cellulære grundlag, nedarvningsmønstre, mutationer samt genteknologi.
  • 2) Fysiologi: Stof- og energiomsætning, bevægelse samt biologisk regulering (dog kun hormoner og immunsystem).
  • 3) Økologi: Brutto- og nettoproduktion, stofkredsløb (kun C, N og P) og energiomsætninger, økosystemers udvikling og bæreevne.
  • 4) Biokemi og biofysik: Kulhydrater, proteiner, nukleinsyrer, enzymologi, kemosyntese, proteinsyntese, det intermediære stofskifte (kun kulhydrater) og biokemiske analysemetoder.
  • 5) Mikrobiologi: Mikroorganismer som sygdomsfremkaldere, mikroorganismers funktion i de økologiske systemer (jf. skriftligt pensum under punktet økologi), mikrobiologiske arbejdsmetoder samt mikroorganismers anvendelse i forskning og produktion.

De anførte faglige elementer skal ses i relation til den øvrige beskrivelse af undervisningens indhold, og der forudsættes et helt basalt kendskab til de dele af det intensivt læste stof, som ikke indgår i eksamenspensum.

Stk. 3. Tilladte hjælpemidler er bøger, kompendier og andre materialer, som er anført på skemaet for læsepensum og eksamensopgivelser. Endvidere egne rapporter, opgaver og noter samt godkendt lommeregner, databog i fysik og kemi, fremmedordbog og relevante papirer til grafisk afbildning (millimeterpapir, sandsynlighedspapir, logaritmisk papir etc.).

Stk. 4. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 3

DANSK

Fællesfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende udvikler deres sproglige, æstetiske og historiske bevidsthed, deres selvforståelse, fantasi og kritiske sans,
  • b) at de studerende udvikler deres lyst og evne til at opleve skønlitteratur og andre udtryksformer, og til at læse engageret og reflekteret,
  • c) at de studerende udvikler deres færdighed i at analysere, fortolke og vurdere,
  • d) at de studerende udvikler deres historiske sans og deres kendskab til den kulturelle og åndshistoriske udvikling i Danmark, og
  • e) at de studerende udvikler deres evne til at reflektere over sproget og udvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed og dermed deres mulighed for individuel og social udfoldelse.

Undervisningen

§ 2. Fagets hovedområde er dansk sprog og litteratur, og faget har sit tyngdepunkt i den tætte, intensive tekstlæsning, der forbinder sproglige, historiske og æstetiske synsmåder og forener analyse, fortolkning og oplevelse. Undervisningen omfatter tekstlæsning samt mundtlig og skriftlig sprogbrug.

Stk. 2. Tekstlæsningen har et omfang af 2-300 sider, hvortil kommer 4 værker og 8 supplerende værker. En side prosa er 2.000 typografiske enheder, en side poesi er 50 verslinier.

Stk. 3. Tekstlæsningens kategorier er historisk læsning, massekommunikation samt selvvalgte studiemønstre. Den historiske læsning udgør mindst 50 pct. af det samlede forløb, ligeligt fordelt på nyeste tid, periodelæsning og den øvrige historiske læsning. Massekommunikation udgør 10 pct.

Undervisningens indhold

§ 3. Tekstlæsning:

  • 1) Historisk læsning: Den historiske læsnings område er tekster fra oldtiden til vore dage.

Gennem den historiske læsning udvikler kursisterne deres evne til at opleve og forstå tekster i en historisk sammenhæng. Den historiske læsning består af

  • a) nyeste tid,
  • b) periodelæsning,
  • c) den øvrige historiske tekstlæsning.

Nyeste tid er defineret som de sidste 40 år. Periodelæsningen skal placeres før de sidste 40 år. Den øvrige historiske læsning kan tilrettelægges enten som temalæsning, hvor et tema følges fra oldtiden til i dag, eller som læsning af en række nedslag i det historiske forløb. Nedslagene vælges, og undervisningen tilrettelægges således, at man ved at betone sammenhængen mellem teksterne får et indtryk både af de væsentligste brud og af kontinuiteten i udviklingen. Samlet skal den historiske læsning ved teksternes fordeling give kursisterne et kendskab til hovedtræk af den kulturelle og åndshistoriske udvikling i Danmark.

  • 2) Massekommunikation: Der undervises i udvalgte områder inden for især nyeste tids massekommunikation.
  • 3) Studiemønstre: Der arbejdes med et antal frit valgte studiemønstre, dvs. afgrænsede undervisningsforløb inden for fagets områder. Studiemønstrene kan enten udspringe af holdets øvrige arbejde inden for faget eller være områder, der netop ikke berøres i det øvrige arbejde.

Stk. 2. I tekstlæsningen indgår:

  • a) Værker. Som en del af tekstlæsningen læses mindst fire værker. De tre skal vælges inden for de litterære hovedformer: roman, drama, digtsamling, novellesamling. Eet kan være en helhed af tilsvarende størrelse inden for andre genrer eller udtryksformer. Mindst eet af værkerne skal knyttes til periodelæsningen, og mindst eet skal ligge før 1900.
  • b) Supplerende læsning. Individuelt eller i mindre grupper læses otte værker, i et 2-årigt forløb fordelt med to på hvert semester. Værkerne vælges af kursisterne og godkendes af læreren. I kortere eller længere form skal kursisterne skriftligt redegøre for tre af de otte værker.
  • c) Svensk, norsk og udenlandsk litteratur. Svensk og norsk litteratur på originalsproget og fremmed litteratur i dansk oversættelse kan indgå i alle tekstlæsningens områder. Der skal læses mindst 15 sider svensk og 15 sider nyere norsk.
  • d) Edb, herunder elektronisk tekstbehandling.

§ 4. Sprog:

Gennem det sproglige arbejde udvikler kursisterne deres sproglige bevidsthed, øger deres sproglige erfaringer og fremmer deres muligheder for at udtrykke sig nuanceret, præcist og korrekt i forskellige situationer. I undervisningen indgår arbejdet med sproget som et integreret led i tekstlæsningen og i undervisningen i øvrigt. Sprogets opbygning, brug og funktion illustreres gennem arbejdet med talt og skrevet dansk, og sproget ses i sit samspil med andre udtryksformer. På det enkelte kursus anvendes der i sprogfagene en fælles grammatisk terminologi.

  • 2) Mundtlig sprogbrug: Undervisningen i mundtlig sprogbrug har til opgave at udvikle kursisternes bevidsthed om den mundtlige fremstillings betydning for tankevirksomhed, oplevelse og forståelse. I den faglige undervisning tilrettelægges situationer, der giver mulighed for mundtlig fremstilling. Der arbejdes med oplæsning.
  • 3) Skriftlig sprogbrug: I arbejdet med skriveprocessen skal kursisterne have lejlighed til at afprøve og udvikle flere forskellige skriveformer, fra kreative og analytiske til forskellige praktiske skriveformer. Cirka halvdelen af det skriftlige arbejde koncentreres om ræsonnerende prosa. Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 18-20 besvarelser af størrelse som besvarelser af eksamenstypen. De skriftlige redegørelser for tre supplerende værker indgår heri. I slutningen af første semester skrives en større opgave, danskopgaven. Når faget læses som enkeltfag, kan danskopgaven dog placeres frit inden for første halvdel af forløbet. Opgaven har et omfang svarende til 2-2 1/2 besvarelser af eksamenstypen og indgår i den samlede opgavemængde med denne vægt.

Eksamen

§ 5. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 60 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 studerende i timen.

Stk. 2. Eksamenspensum for kursister er hele det læste stof som angivet i § 2 og 3.

Stk. 3. Eksamenspensum for selvstuderende er tekster i et omfang af 200 sider, heraf

  

                                   sider  

 historisk læsning                 120  

 hvoraf  

   nyeste tid               40  

   periodelæsning           40  

   øvrig historisk læsning  40  

 selvvalgte studiemønstre           50  

 massekommunikation                 30  

15 sider skal være svensk og 15 sider nyere norsk på originalsproget. Ingen tekst kan tælle for mere end fem sider. Der opgives fire værker fordelt som for kursister, jf. § 3, stk. 2, samt otte supplerende værker. Som baggrund for tekstlæsningen opgives endvidere sekundær litteratur af et omfang på mindst 100 sider samt en sekundær fremstilling om massekommunikation af et omfang på 20 sider.

Stk. 4. I forberedelseslokalet skal ligge Nudansk Ordbog i en udgave efter 1986. Der kan desuden ligge bøger og materialer, som har været anvendt i undervisningen, og som er påført pensumindberetningsskemaet. Læreren orienterer inden eksamensskemaets offentliggørelse eksaminanderne om, hvilke hjælpemidler der vil være i lokalet. Eksaminanderne må medbringe egne noter.

Stk. 5. Eksaminanden prøves i ulæst tekst. Prøveteksten, der kan bestå af flere dele, kan være på op til 8 sider i prosa. Teksten vælges af eksaminator, og der skal være oplyst forfatter og udgivelsesår, samt enkelte ordforklaringer og ved brudstykker eventuelt et kort resume. Eksamensspørgsmålene skal fordeles over bekendtgørelsens områder med en vægt, der svarer til områdernes vægt i undervisningen. Blandt eksamensteksterne skal være tekster fra før 1800.

Stk. 6. Selvstuderende eksamineres i en kombination af læst og ulæst tekst. Yderligere prøves den selvstuderende ved en kort samtale i et af de supplerende værker. Eksaminationen i det supplerende værk indgår med vægten 1/4 i den samlede præstation.

Stk. 7. På grundlag af et oplæg fra eksaminanden former eksaminationen sig som en samtale om teksten. Som en del af eksaminationen oplæses et mindre tekststykke på dansk.

Stk. 8. Prøven skal primært vise eksaminandens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form, idet der samtidig lægges vægt på eksaminandens evne til at sætte teksten i større perspektiv. Prøven er også en prøve i at fremlægge sin forståelse af teksten og dens perspektiver.

Stk. 9. Der gives een karakter.

§ 6. Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives fem timer. Eksaminanden kan vælge mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et materiale.

Stk. 2. Retskrivningsordbogen og Nudansk Ordbog, begge i udgaver efter 1986, skal findes i eksamenslokalet i et rimeligt antal.

Stk. 3. Prøven skal vise eksaminandens skriftlige sprogbeherskelse og evne til at udtrykke komplekse sammenhænge klart og forståeligt. Endvidere skal der lægges vægt på evnen til at disponere et stof, til at argumentere og til at formidle viden, erfaring og oplevelser.

Stk. 4. Der gives een karakter.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 4

DATALOGI

Tilvalgsfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende opnår en datalogisk indsigt, som kombinerer praktiske færdigheder, teoretisk forståelse og generel viden.
  • b) at de studerende tilegner sig et datalogisk begrebsapparat til beskrivelse og forståelse af informationsbehandling,
  • c) at de studerende får kendskab til og færdigheder i problemløsning med datalogiske metoder,
  • d) at de studerende stifter bekendtskab med eksempler på forskellige datalogiske anvendelsesområder, og
  • e) at de studerende bliver i stand til at formulere sig skriftligt og mundtligt om datalogiske emner.

Undervisningen

§ 2. Undervisningen skal med udgangspunkt i illustrative eksempler og gennem arbejde med konkrete problemstillinger udvikle kursisternes kreativitet og abstraktionsevne. Datalogiundervisningen skal ses i sammenhæng med den generelle edb-undervisnings brugerkursus, jf. bilag 30, hvor kursisterne bl.a. opnår fortrolighed med kursets datamater og indblik i elementære datalogiske begreber. I datalogiundervisningen udbygges dette kendskab til datalogiens begreber, teorier og metoder og deres anvendelse, således at også videre uddannelsesforløb tilgodeses.

Stk. 2. Undervisningen skal tage udgangspunkt i konkrete problemstillinger, som giver grundlag for arbejdet med fagets abstrakte begreber. Kursisterne skal have lejlighed til at anvende forskellige typer programmer og systemer på en måde, som tilgodeser både den praktiske og den teoretiske side af faget. Undervisningen skal give kursisterne kendskab til en række grundlæggende datalogiske begreber, metoder og teknikker, samt erfaringer med anvendelse af disse ved løsning af konkrete problemer.

Stk. 3. Undervisningen skal inddrage både fagets praktiske og teoretiske side. Fagets praktiske side skal gøre kursisterne fortrolige med datamater ved løsning af konkrete datalogiske problemstillinger. Den teoretiske side skal give kursisterne kendskab til en række grundlæggende begreber, metoder og teknikker under arbejdet med generelle datalogiske problemstillinger. Mens det praktiske indhold i undervisningen beskrives i tilknytning til undervisningens enkelte emner, har undervisningen et overordnet, teoretisk indhold, som uddybes i et bredere perspektiv. Dette indhold omfatter begreberne information, struktur, proces og model.

Stk. 4. Fagets centrale bestanddele:

  • 1) Problemløsning beskæftiger sig med den arbejdsproces, der består i at strukturere og formalisere en konkret problemstilling med henblik på løsning ved hjælp af et passende, datamatbaseret værktøj.
  • 2) Programmering drejer sig om fremstilling af programmer i et velstruktureret, højere programmeringssprog, herunder anvendelse af (hierarkiske) strukturer af programmoduler.
  • 3) Datamatens struktur handler om selve datamatens strukturer og processer.

Tilsammen repræsenterer disse tre områder en progression gennem niveauer, der fører kursisterne fra en mere eller mindre kompliceret, ustruktureret situation til datamatens fysiske virkelighed.

  • 4) Programmer og sprog behandler programmeringssprog og naturlige sprog og sammenhængen mellem dem. Dette område er på det overordnede niveau, og undervisningen her anskueliggør nogle principielle begrænsninger i mulighederne for formalisering.
  • 5) Det valgfri emne kan disponeres efter lærerens og kursisternes forudsætninger og interesser. Dette område giver f.eks. muligheder for at arbejde videre med de aspekter i de øvrige områder, som lærer og kursister har fundet mest interessante.

Stk. 5. I nogle perioder skal undervisningen bestå i, at kursisterne arbejder selvstændigt med konkrete problemer, der munder ud i 4-6 skriftlige rapporter. Rapporterne rettes og kommenteres af læreren. Den øvrige undervisning omfatter også mindre øvelsesopgaver.

Undervisningens indhold

§ 3. Undervisningen omfatter:

  • 1) Problemløsning (ca. 15 pct. af undervisningstiden). Undervisningen skal indledes med dette område. Herved får kursisterne grundlaget for det efterfølgende arbejde med fagets øvrige områder. Gennem praktisk arbejde, hvortil der anvendes et datamatbaseret værktøj, skal kursisterne gøre konkrete erfaringer med problembeskrivelse og formalisering. Dette sker i et undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i en ustruktureret situation og ender med løsning af en eller flere formaliserede opgaver. Der vælges enten et fælles, overordnet emne for projektet eller forskellige emner. Arbejdet med emnet (emnerne) skal munde ud i en ikke-triviel løsning, som kan realiseres ved hjælp af samme datamatbaserede værktøj.
  • 2) Programmering (ca. 35 pct.). Der behandles grundlæggende algoritmer og datastrukturer. Der undervises i et hensigtsmæssigt programmeringssprog, hvorved forstås et sprog, der
  • a) har et fleksibelt typebegreb,
  • b) giver gode muligheder for realisering af datastrukturer,
  • c) rummer mulighed for bekvem modularisering af programmer,
  • d) har lettilgængelige rutinebiblioteker,
  • e) omfatter brugervenlige redigerings-, overvågnings- og fejlfindingsfaciliteter.

Kursisterne skal opnå fortrolighed med en afgrænset kærne af progammeringssproget og kunne anvende systematisk programudvikling. Hierarkisk opbygning af programmoduler skal have en central placering i undervisningen. Undervisningen i det konkrete sprog begrænses til sprogets fundamentale dele, og der skal lægges vægt på den enkelte kursists selvstændige arbejde med programmering. Det kan ske ved individuel løsning af mindre opgaver eller ved arbejde i grupper, hvor kursisterne sammen udarbejder større programmer. Ud over de nævnte programmeringsteknikker skal kursisterne arbejde med et udvalg af grundlæggende datastrukturer og algoritmer gennem illustrative eksempler.

  • 3) Datamatens struktur (ca. 15 pct.). Undervisningen skal fremhæve det grundlæggende princip bag datamaten som en maskine, der kan bearbejde symboler efter et sæt af på forhånd fastlagte regler. Dualiteten mellem program og data behandles. Simulation er tilstrækkelig til at belyse de grundlæggende principper.Der orienteres om de vigtigste systemprogrammer og samspillet mellem dem. Undervisningen i dette område skal give kursisterne forståelse af, hvordan en datamat principielt fungerer. Kursisterne skal præsenteres for en basal model for datamater, og det skal gøres klart for dem, at dens princip er universelt. Undervisningen skal endvidere behandle samspillet mellem de forskellige niveauer af programmel og maskinel. Kursisterne skal prøve at skrive simple programmer på maskinsprogsniveau i relation til den anvendte model, og de skal få indblik i dualiteten mellem program og data, således som den manifesterer sig på dette programmeringsniveau.
  • 4) Programmer og sprog (ca. 15 pct.). Undervisningen skal uddybe kursisternes erfaringer med de principielle muligheder og begrænsninger for anvendelsen af datamater, som formaliserbarhedskravet sætter. Programmer skal således fremstå som tekster, der er affattet i sprog, hvis syntaks og semantik kan formaliseres, og kursisterne skal stifte bekendtskab med nogle af de metoder, der anvendes til beskrivelse af sådanne formelle sprog. I forbindelse hermed belyses forskelle mellem naturligt sprog og formelle sprog. I undervisningen omtales eksempler på problemstillinger, hvor en algoritmisk beskrivelse af løsningsmetoden er principielt umulig, eller hvor problemet er praktisk uløseligt. Kursisterne skal i undervisningen stifte bekendtskab med formelle grammatikker og deres betydning for oversættere og fortolkere.
  • 5) Valgfrit emne (ca. 20 pct.). Arbejdet med det valgfri emne organiseres som et forløb, hvor kursisterne enkeltvis eller i grupper behandler et udvalgt emne. Såfremt der arbejdes i grupper, kan gruppernes arbejde indgå i et fælles overordnet emne, eller emnerne kan være forskellige fra gruppe til gruppe. Arbejdet tilrettelægges i samarbejde med læreren. Der skal under forberedelsen af arbejdet med det valgfri emne ske en afgrænsning af emnet for at sikre en rimelig fordybelse. Kursistens valg af emne skal godkendes af læreren, og tilrettelæggelsen af forløbet skal ske i et samarbejde mellem kursisten og læreren. Som resultat af arbejdet med det valgfri emne udarbejder hver kursist en rapport. Rapporten udarbejdes enten som individuel opgave eller som en del af en grupperapport.
  • 6) Skriftligt arbejde. Det konstruktive og kreative element har stor betydning overalt i undervisningen, og det skal specielt dyrkes i forbindelse med det skriftlige arbejde, såvel ved besvarelse af simple øvelsesopgaver som ved besvarelse af rapportopgaver. En del af kursisternes skriftlige arbejde skal udføres ved hjælp af kursets datamater eller dertil svarende udstyr. Der udarbejdes skriftlige øvelsesopgaver i tilknytning til det gennemgåede stof. Arbejdet med løsning af disse øvelsesopgaver foregår normalt i klassen; opgaverne kan variere i omfang og sværhedsgrad. Rapporterne er resultatet af kursisternes arbejde med konkrete problemstillinger i en undervisningsperiode. Arbejdet med hver rapport skal være af et omfang svarende til l-2 ugers undervisningstid. I perioder med rapportarbejde skal kursisterne ikke belastes med andet hjemmearbejde eller øvelsesopgaver. Løsning af opgaver og udarbejdelse af rapporter kan foregå i grupper på indtil 4 kursister.

Stk. 2. Der læses 250-300 sider afhængigt af de anvendte undervisningsmaterialers sværhedsgrad.

Stk. 3. Hvis der i forbindelse med udarbejdelsen af den større skriftlige opgave, jf. bilag 31, anvendes udstyr og/eller programmer, der ikke findes på kursus, skal læreren godkende det.

Eksamen

§ 4. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 studerende i timen.

Stk. 2. Eksamenspensum for kursister er 125-175 sider, idet sidetallet er afhængigt af det anvendte undervisningsmateriale, samt rapporter udarbejdet i tilknytning til de opgivne stofområder. Mindst fire af undervisningens hovedområder skal være repræsenteret i eksamensopgivelserne. Leksikalsk litteratur må kun indgå i begrænset omfang. Programtekster skal foreligge udskrevet på papir og kan endvidere foreligge i en form, som kan læses af de datamater, som er benyttet i undervisningen. Materialer, som kursisterne selv har fremstillet, og som er indgået i undervisningen, kan også indgå i opgivelserne. Såfremt en grupperapport indgår i eksamensopgivelserne, opgiver alle gruppedeltagerne den samlede rapport.

Stk. 3. Selvstuderende opgiver læsepensum, jf. § 3. stk. 2. samt en rapport fra hvert af de fem hovedområder.

Stk. 4. I forberedelsestiden må eksaminanden anvende alt det materiale (inkl. manualer), som har været anvendt i undervisningen. Dette omfatter også egne noter, som er foretaget i forbindelse med undervisningen, herunder også noter fremstillet i arbejdsgrupper og duplikeret til medlemmerne. Under eksaminationen må eksaminanden kun anvende en i forberedelsestiden fremstillet disposition.

Stk. 5. Ved prøven stilles eet spørgsmål, der refererer til eet stofområde/emne. Hvis eksaminanden har opgivet en rapport, hvis emne ligger inden for eksamensspørgsmålet, inddrages rapporten normalt i eksaminationen. Det enkelte eksamensspørgsmål udformes med en emneoverskrift, men uddybes i øvrigt med underspørgsmål eller stikord, der kan vejlede eksaminanden. Der kan vedlægges bilag til eksamensspørgsmålet, men det skal klart fremgå, om materialet vil blive inddraget ved eksaminationen, eller om det står eksaminanden frit for at benytte det. Bilagene må ikke være udformet på en sådan måde, at eksaminanden finder anledning til at benytte forberedelsestiden til egentlig opgaveløsning.

Stk. 6. Ved planlægningen af eksamen aftales det mellem holdet og læreren, om der skal benyttes datamat ved eksamen. Såfremt det aftales, at der benyttes datamat, skal der være en datamat til rådighed både i forberedelseslokalet og eksaminationslokalet. Brugen af datamaten må kun optage en mindre del af eksaminationstiden. Såvel eksaminand som eksaminator kan inddrage datamaten i eksaminationen. Eksaminator sørger for, at udenforstående brugere ikke har adgang til at bruge de til forberedelse og eksamination benyttede datamater, mens eksamen foregår.

Stk. 7. Der gives een karakter.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 5

DESIGN

Tilvalgsfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende opnår færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere design ud fra bl.a. brugersynspunkter,
  • b) at de studerende opnår viden om teknologiske, kulturelle, æstetiske, økonomiske og historiske forholds indflydelse på udformningen af redskaber og omgivelser,
  • c) at de studerende opnår indsigt i og forståelse for designprocesser.

Undervisningen

§ 2. Undervisningen bygges op omkring et antal mindre samt et større projekt. Hvert projekt indeholder såvel teoretiske som praktiske elementer. Endvidere indgår der til støtte for projekterne et antal kortere kursusforløb af praktisk og/eller teoretisk art. Antallet af projekter afpasses efter disses omfang, men der skal ske en progression i kompleksitet gennem forløbet.

Undervisningens indhold

§ 3. I forbindelse med projekt- og kursusforløb læses et teoretisk stof på 100-150 sider. Kursisterne skal i et omfang afhængigt af de valgte projekter arbejde med følgende stofområder:

  • a) industrielle produkter
  • b) grafisk kommunikation
  • c) håndværksbaserede produkter
  • d) arkitektur og byplanlægning.

Stofområderne skal belyses under synsvinklerne funktion, proces, og historie.

Stk. 2. Der arbejdes med disse synsvinkler ved at inddrage følgende emner i projekter og kursusforløb:

  • a) funktion
  • b) form
  • c) ergonomi
  • d) æstetik og perception
  • e) materiale- og farvelære
  • f) økonomi, herunder markedsforhold
  • g) produktion og cirkulation
  • h) miljøforhold, herunder brug og genbrug
  • i) teknologi
  • j) stil

Stk. 3. I fagets praktiske dimension indgår endvidere:

  • a) opmåling
  • b) afbildningsmetoder (skitsering, arbejdstegning, fotografering)
  • c) modelfremstilling (herunder edb).

Stk. 4. Ikke alle emner skal belyses i alle projekter. Undervisningen skal i videst muligt omfang omfatte praktiske dimensioner, f.eks. praktiske opgaver på kurset, besøg på virksomheder eller i begrænset omfang egentligt praktikophold, hvor kursisten deltager i en virksomheds arbejde. De teoretiske emner skal integreres i det praktiske arbejde, og det praktiske arbejde skal indgå som et naturligt element i det samlede undervisningsforløb.

Stk. 5. Kursisterne skal opøves i brugen af fagets terminologi og i mundtlig udtryksfærdighed i det hele taget.

Stk. 6. Projekterne kan udarbejdes af hele holdet eller i mindre grupper. Der afsættes ca. 40 timer til det større projekt. Det tager udgangspunkt i et afgrænset emneområde inden for hvilket kursisterne arbejder med en praktisk opgave, individuelt eller i grupper. Der arbejdes med et teoretisk stof, der er fælles for hele holdet, og som kan suppleres med et særligt teoretisk stof med tilknytning til de enkelte gruppers arbejde.

Eksamen

§ 4. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 min. (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 studerende i timen.

Stk. 2. Op til eksamen arrangerer eksaminanderne en udstilling af de større projekter. Der opgives det teoretiske stof, der har tilknytning til det større projekt samt ca. halvdelen af det øvrige teoretiske stof, svarende til ialt 80-100 sider. I pensum skal fagets 4 stofområder være repræsenteret.

Stk. 3. Holdet og læreren kan evt. aftale også at udstille praktiske arbejder fra undervisningen, der ikke har tilknytning til det større projekt. Alle eksaminandens praktiske arbejder skal være tilgængelige under eksamen.

Stk. 4. Den selvstuderende fremlægger ved eksamens begyndelse mindst 2 selvstændigt udførte praktiske opgaveløsninger inden for hvert af fagets 4 stofområder. De selvstændigt udførte arbejder bedømmes ikke. Der opgives desuden et eksamenspensum på ca. 150 sider.

Stk. 5. I forberedelseslokalet skal forefindes de lærebøger og håndbøger, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminanden må desuden medbringe egne noter, oversigter, kopier af tekster og andet materiale fra undervisningen.

Stk. 6. Eksaminanden prøves i eet spørgsmål. Eksaminationen skal inddrage eksaminandens praktiske opgave i forbindelse med det større projekt, det større projekts emneområde, samt dele af det øvrige pensum. Eksaminationen kan finde sted på grundlag af et ekstemporalt materiale. Har kursisterne i det større projekt arbejdet i grupper med forskellige delemner, kan der formuleres særskilte spørgsmål til de enkelte grupper. Sidste eksaminand i en gruppe eller på holdet skal kunne vælge mellem mindst 2 spørgsmål.

Stk. 7. Selvstuderende aflægger en 4-timers praktisk prøve i projektløsning. Denne løsning indgår i eksaminationen i stedet for det større projekt.

Stk. 8. Prøven skal ud fra samtalen og det større projekts praktiske opgave, evt. med støtte i andre praktiske arbejder fra undervisningen, vise eksaminandens:

  • a) færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere design
  • b) indsigt i og forståelse for designprocesser
  • c) evne til perspektivering.

Stk. 9. Der gives een karakter for den samlede præstation.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 6

DRAMATIK

Tilvalgsfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende udvikler deres kropssprog, kropsudtryk og kropsbevidsthed, og gennem stemmetræning og arbejde med det talte sprog styrker deres mulighed for individuel og social udfoldelse,
  • b) at de studerende udvikler deres forståelse for legens, fantasiens, improvisationens og rollespillets betydning,
  • c) at de studerende udvikler deres lyst og evner til i et samarbejde med andre at bruge teatrets virkemidler i konkrete situationer og over for et publikum, samt stimulerer deres lyst til og interesse for at opleve teater og beslægtede udtryksformer,
  • d) at de studerende udvikler deres evne til at analysere, fortolke og vurdere teaterforestillinger og beslægtede udtryksformer, og
  • e) at de studerende udvikler deres evner for at at anskue teaterproduktion i en historisk, samfundsmæssig og kulturel sammenhæng.

Undervisningen

§ 2. Fagets hovedområde er praktisk arbejde med dramatik og teater samt teatrets teoretiske og historiske forudsætninger.

Stk. 2. Undervisningen er både praktisk og teoretisk, og den skal være en kombination af holdundervisning, fælles planlægning af projektarbejdet samt det egentlige projektarbejde i mindre grupper. Undervisningen tilrettelægges således, at vægten lægges på det praktiske arbejde, og således at analyse, teori og teaterhistorie i videst muligt omfang knyttes til det praktiske projekt.

Stk. 3. Hvert hold skal arbejde med mindst to projektforløb, der vælges med mulighed for lokalt samarbejde i og uden for skolemiljøet. Et projektforløb består af et praktisk projekt, f.eks. produktion af en mindre forestilling, og en rapport, der beskriver og analyserer proces og produkt. Hver enkelt kursist er ansvarlig både for helheden og sin egen del af rapporten.

Undervisningens indhold

§ 3. Faget har følgende praktiske delområder:

  • 1) øvelser i kropssprog, kropsudtryk, kropsbevidsthed,
  • 2) træning i brug af stemmen og det talte sprog,
  • 3) fantasitræning, improvisation, rollespil,
  • 4) dramatisering af tekst- eller billedmateriale,
  • 5) fremstilling af synopser, manuskripter og realisation af skuespil,
  • 6) teaterarbejde dvs. skuespillerteknik, scenografi, lyssætning, lydarbejde, sminkning, kostumer, masker, rekvisitter.

Stk. 2. Faget har følgende teoretiske delområder:

  • 1) forestillingsanalyse. Øvelser i at fremdrage væsentlige sider af en teaterforestilling og i at beskrive teatermediets egenart i forhold til andre medier. I denne forbindelse kan en aflæsning og analyse af f.eks. skulpturer, billeder, film, tv- og videooptagelser indgå,
  • 2) dramaturgisk analyse. Øvelser i at se en teksts sceniske realisationsmuligheder i en given sammenhæng,
  • 3) dramaanalyse. Øvelser i at fremdrage væsentlige sider af et dramas indhold og form,
  • 4) undervisning i at se teaterproduktion i et historisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv.

Stk. 3. Der læses ca. 75 sider teoretiske tekster.

Eksamen

§ 4. Der afholdes en mundtlig eksamen bestående af to prøver, en praktisk i dramatisk produktion (gruppeprøve) og en teoretisk i dramaturgisk forestillingsanalyse (individuel prøve). Prøverne afholdes samme dag, men adskilt fra hinanden. Opførelsen af (dele af) den dramatiske produktion må ikke overskride 15 minutter. Den samlede eksaminationstid ved den praktiske prøve er på 15 minutter gange antallet af eksaminander i gruppen, inkl. censur og inkl. opførelsen af den dramatiske produktion, dog højest 75 minutter. Ved een eksaminand er den samlede eksaminationstid dog 30 minutter. Forud for den praktiske prøve kan der gives en kort opstillingstid, der fastlægges af læreren efter opførelsens behov. Den medregnes ikke i eksaminationstiden.

Stk. 2. Eksamenspensum for kursister er de to projektforløb med dertil hørende teoretiske tekster.

Stk. 3. Eksamenspensum for selvstuderende er to dramatiske projektforløb med tilhørende projektrapporter samt teoretiske tekster af et omfang på 125 sider. Selvstuderende fremlægger en studierapport, bilagt billed- og skitsemateriale, i forbindelse med en opførelse af en del af en dramatisk produktion af mindst 10 minutters varighed eller en videooptagelse af samme.

Stk. 4. Den praktiske prøve er en gruppeeksamen i praktisk dramatik, hvor grundlaget er eet af gruppeprojekterne. Dele af gruppeprojektets dramatiske produktion fremføres, evt. i form af en videooptagelse. Fremførelsen overværes af eksaminator og censor. Efter et kort oplæg fra hvert gruppemedlem skal gruppen i samtaleform gøre rede for væsentlige sider af deres produktion, herunder produktionsfasens principdiskussioner, begrundelserne for de æstetiske, tekniske og indholdsmæssige løsninger samt pespektivering til generelle teatermæssige og -historiske forhold. Censor og eksaminator skal sørge for, at den enkelte eksaminands selvstændige indsats træder frem.

Stk. 5. Den teoretiske prøve er en prøve i teori og forestillingsanalyse. Prøven er individuel. Spørgsmålene stilles inden for de projektforløb, som den enkelte eksaminand har arbejdet med. På grundlag af et ikke gennemgået drama- eller teatermateriale (dias, skitser, tegninger, fotos, plakater, rekvisitter, kostumer, modeller, tv- eller filmcitater, lyd eller tekstuddrag), valgt således, at opgivet stof inddrages i eksaminationen, prøves eksaminanden i sin evne til at fremdrage væsentlige æstetiske, tekniske og indholdsmæssige aspekter i materialet og indsætte det i en overordnet teoretisk, historisk eller kulturel sammenhæng.

Stk. 6. Der gives een karakter for den samlede præstation.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 7

ENGELSK

Kapitel 1

Fællesfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende videreudvikler evnen til at forstå og benytte det engelske sprog i tale og skrift,
  • b) at de studerende udvikler deres almene sprogbevidsthed og deres forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur,
  • c) at de studerende opnår færdighed i at analysere og fortolke engelsksprogede tekster,
  • d) at de studerende gennem arbejdet med teksterne får indsigt i væsentlige sider af britisk og amerikansk samt evt., i begrænset omfang, andre engelsksprogede områders kultur, historie og samfundsliv og
  • e) at de studerende bliver i stand til at forstå ligheder og forskelle mellem deres egen erfaringsverden og den verden, de møder i engelsksprogede tekster.

Undervisningen

§ 2. Kursisternes mundtlige og skriftlige sprogbeherskelse udvikles især i forbindelse med tekstlæsning, skriftligt arbejde og tilegnelse af det engelske sprogs grammatik. Som hovedregel foregår undervisningen på engelsk.

Stk. 2. Der læses fortrinsvis tekster, der er centrale for forståelsen af væsentlige sider af britisk og amerikansk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv. I forbindelse med læsningen af de enkelte tekster skal kursisterne tilegne sig viden om historiske, geografiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i et sådant omfang, at tekstlæsningen får dybde og perspektiv.

Stk. 3. De læste tekster analyseres og fortolkes i overensstemmelse med kursisternes sproglige formåen. Kursisterne skal lære at benytte hensigtsmæssige læsemåder, såsom intensiv læsning, overblikslæsning og informationssøgning. Der undervises i notatteknik og i brug af ordbøger. Edb indgår i undervisningen i passende omfang.

Stk. 4. Beherskelsen af skriftsproget udvikles især gennem besvarelse af skriftlige opgaver af varierende art og omfang, bl.a. i tilknytning til tekstlæsningen.

Stk. 5. Der arbejdes systematisk med at udbygge kursisternes beherskelse af og viden om det engelske sprogs grammatik og reglerne for dets anvendelse.

Undervisningens indhold

§ 3. Der læses et varieret udvalg af skønlitteratur. Roman, novelle, poesi og drama skal være repræsenteret. Desuden læses et antal sagprosatekster, fortrinsvis af beskrivende og berettende art, f.eks. biografier og interviews. Der skal indgå eet længere, helt værk i læsepensum. Læsepensums omfang er ca. 225 normalsider ubearbejdede tekster.

Stk. 2. Læsepensum tilrettelægges således, at der indgår eet særligt studeret emne (normalt 3-6 tekster). Et emne kan være f.eks. en genre eller et massemedium, en væsentlig kulturel, social eller politisk problemstilling, en periode, et litterært tema eller et forfatterskab.

Stk. 3. Tekster formidlet gennem andre medier end det trykte ord skal indgå i læsepensum. Hver lektion anvendt på arbejdet med sådanne tekster omregnes til 2 normalsider i læsepensum. Dette materiale må udgøre op til 25 normalsider.

Stk. 4. Det skriftlige arbejde foregår dels som hjemmearbejde, dels som klasseaktivitet. Det skriftlige hjemmearbejde har et omfang af 6-8 friere opgaver a 2-4 sider og 12-15 opgaver a l-2 sider. I forbindelse med tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Stk. 5. Undervisningen i grammatik og sprogbrugsregler sker dels gennem sproglige øvelser og opgaver, dels i forbindelse med det skriftlige hjemmearbejde og tekstlæsningen. På det enkelte kursus anvendes der i sprogfagene en fælles grammatisk terminologi.

Eksamen

§ 4. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 minutter i en opgiven tekst og en ekstemporalprøve. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 studerende i timen.

Stk. 2. Kursister opgiver et udvalg af læsepensum på 100 normalsider, som repræsenterer dels forskellige skønlitterære genrer og sagprosa, dels det særligt studerede emne. Ingen enkelt tekst må indgå med over 20 normalsider.

Stk. 3. For selvstuderende er eksamenspensum lig med læsepensum.

Stk. 4. Under forberedelsen og eksaminationen skal der anvendes rene eksemplarer af de i læsepensum anførte tekstudgaver. I forberedelseslokalet må benyttes egne notater, de i forbindelse med undervisningen udleverede noter og gloselister samt de tekster, der er anført i læsepensum. Andre hjælpemidler må ikke benyttes. Under eksaminationen må der som støtte for fremlæggelsen benyttes notater foretaget i forberedelsestiden, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

Stk. 5. Ved prøven i opgiven tekst tages der udgangspunkt i et tekststykke på ca. 1/2 normalside. Stykket læses op, og under en samtale på engelsk prøves eksaminandens mundtlige sprogbeherskelse og forståelse af

  • a) væsentlige indholdsmæssige og sproglige enkeltheder i det forelagte tekststykke og dettes funktion i helheden, og
  • b) teksten som helhed og den sammenhæng, den indgår i.

Stk. 6. Når der er ca. 1/3 af eksaminationstiden tilbage, får eksaminanden udleveret et af censor valgt prosastykke på ca. 1/2 normalside af passende leksikalsk og syntaktisk sværhedsgrad. Efter en orienterende gennemlæsning oversætter eksaminanden teksten til dansk.

Stk. 7. Der gives een karakter for den samlede mundtlige præstation.

Kapitel 2

Tilvalgsfag

Formålet

§ 5. Formålet er,

  • a) at de studerende videreudvikler evnen til at forstå og benytte det engelske sprog i tale og skrift,
  • b) at de studerende videreudvikler deres almene sprogbevidsthed og deres forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur,
  • c) at de studerende videreudvikler deres færdighed i at analysere og fortolke engelsksprogede tekster,
  • d) at de studerende gennem arbejdet med teksterne får dybere indsigt i væsentlige sider af britisk og amerikansk samt, i begrænset omfang, andre engelsksprogede områders kultur, historie og samfundsliv og
  • e) at de studerende bliver i stand til at forstå ligheder og forskelle mellem deres egen erfaringsverden og den verden, de møder i engelsksprogede tekster.

Undervisningen

§ 6. Kursisternes mundtlige og skriftlige sprogbeherskelse udvikles især i forbindelse med tekstlæsning, skriftligt arbejde og tilegnelse af det engelske sprogs grammatik. Som hovedregel forgår undervisningen på engelsk.

Stk. 2. Der læses fortrinsvis tekster, der er centrale for forståelsen af væsentlige sider af britisk og amerikansk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv. I forbindelse med læsningen af de enkelte tekster skal kursisterne tilegne sig viden om historiske, geografiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i et sådant omfang, at tekstlæsningen får dybde og perspektiv.

Stk. 3. De læste tekster analyseres og fortolkes i overensstemmelse med kursisternes sproglige formåen. Kursisterne skal udbygge deres færdighed i at benytte hensigtsmæssige læsemåder. Der undervises i brug af ordbøger og håndbøger. Edb indgår i undervisningen i et passende omfang.

Stk. 4. Beherskelsen af skriftsproget udvikles især gennem besvarelse af skriftlige opgaver af varierende art og omfang, bl.a. i tilknytning til tekstlæsningen.

Stk. 5. Der arbejdes systematisk med at videreudbygge kursisternes beherskelse af og viden om det engelske sprogs grammatik og reglerne for dets anvendelse.

Undervisningens indhold

§ 7. Der læses et varieret udvalg af skønlitteratur. Roman, novelle, poesi og drama skal være repræsenteret. Desuden læses et antal sagprosatekster af forskellig type, f.eks. materiale fra aviser og tidsskrifter. Fremstillinger af argumenterende og reflekterende art skal indgå. Der skal indgå eet længere, helt værk i læsepensum. Foruden britiske og amerikanske tekster læses tekster fra mindst eet andet engelsksproget område. I læsepensum skal indgå tekster fra før år 1900. Læsepensums omfang er ca. 275 normalsider ubearbejdede tekster.

Stk. 2. Læsepensum tilrettelægges således, at der indgår to særligt studerede emner (normalt a 3-6 tekster). I mindst eet emne skal der anlægges en historisk synsvinkel. Et emne kan være f.eks. en genre eller et massemedium, en væsentlig kulturel, social eller politisk problemstilling, en periode, et litterært tema eller et forfatterskab.

Stk. 3. Tekster formidlet gennem andre medier end det trykte ord skal indgå i læsepensum. Hver lektion anvendt på arbejdet med sådanne tekster omregnes til 2 normalsider i læsepensum. Dette materiale må udgøre op til 25 normalsider.

Stk. 4. Det skriftlige arbejde foregår dels som hjemmearbejde, dels som klasseaktivitet. Det skriftlige hjemmearbejde har et omfang af 6-8 friere opgaver a 2-4 sider og 12-15 opgaver a 1-2 sider. I forbindelse med tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Stk. 5. Undervisningen i grammatik og sprogbrugsregler sker dels gennem sproglige øvelser og opgaver, dels i forbindelse med det skriftlige hjemmearbejde og tekstlæsningen. På det enkelte kursus anvendes der i sprogfagene en fælles grammatisk terminologi.

Den større skriftlige opgave

§ 8. Opgavens emne og arbejdsmetoder skal ligge inden for fagets rammer.

Stk. 2. Primærlitteraturen og størstdelen af sekundærlitteraturen læses på engelsk, således at så godt som alle citater i besvarelsen er på engelsk.

Stk. 3. Opgaven skrives normalt på dansk, men kan skrives på engelsk, hvis det er en fordel for den studerende. Skrives den på engelsk, skal også område og opgavetitel være formleret på engelsk. At den skrives på engelsk, regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Eksamen

§ 9. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 minutter i en opgiven tekst og en ekstemporalprøve. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 studerende i timen.

Stk. 2. Kursister opgiver et udvalg af læsepensum på 125 normalsider, som repræsenterer dels forskellige skønlitterære genrer og sagprosa, dels de særligt studerede emner. Ingen enkelt tekst må indgå med over 20 normalsider.

Stk. 3. For selvstuderende er eksamenspensum lig med læsepensum.

Stk. 4. Under forberedelsen og eksaminationen skal der anvendes rene eksemplarer af de i læsepensum anførte tekstudgaver. I forberedelseslokalet må benyttes egne notater, de i forbindelse med undervisningen udleverede noter og gloselister samt de tekster, der er anført i læsepensum. Andre hjælpemidler må ikke benyttes. Under eksaminationen må der som støtte for fremlæggelsen benyttes notater foretaget i forberedelsestiden, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

Stk. 5. Ved prøven i opgiven tekst tages der udgangspunkt i et tekststykke på ca. 1/2 normalside. Stykket læses op, og under en samtale på engelsk prøves eksaminandens mundtlige sprogbeherskelse og forståelse af

  • a) væsentlige indholdsmæssige og sproglige enkeltheder i det forelagte tekststykke og dettes funktion i helheden, og
  • b) teksten som helhed og den sammenhæng, den indgår i.

Stk. 6. Når der er ca. 1/3 af eksaminationstiden tilbage, får eksaminanden udleveret et af censor valgt prosastykke på ca. 1/2 normalside af passende leksikalsk og syntaktisk sværhedsgrad. Efter en orienterende gennemlæsning oversætter eksaminanden teksten til dansk.

Stk. 7. Der gives een karakter for den samlede mundtlige præstation.

§ 10. Der afholdes en skriftlige prøve, hvortil der gives fire timer. Der forelægges et tekstmateriale på engelsk, og der stilles et antal opgaver, som prøver eksaminandens forståelse af forlægget og evne til at udtrykke sig skriftligt på engelsk. Desuden oversættes en dansk tekst.

Stk. 2. Under prøven må der anvendes tosprogede ordbøger af et omfang som Gyldendals røde ordbøger (Dansk-Engelsk og Engelsk-Dansk) samt en Engelsk-Engelsk ordbog af et omfang som Advanced Learner's Dictionary (OUP) eller Longman's Dictionary of Contemporary English. Andre hjælpemidler må ikke anvendes.

Stk. 3. Der gives een karakter for den samlede skriftlige præstation.

Kapitel 3

Højt niveau

§ 11. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau sker efter reglerne i studenterkursusbekendtgørelsen henholdsvis gymnasiefagbekendtgørelsen, sproglig linje.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 8

ERHVERVSØKONOMI

Tilvalgsfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende opnår forståelse af forhold, der påvirker virksomheders beslutninger,
  • b) at de studerende erhverver viden om grundlæggende erhvervsøkonomiske sammenhænge, herunder virksomheders målsætninger, funktioner og arbejdsopgaver samt relationer mellem virksomheden og dens omgivelser,
  • c) at de studerende opøver evnen til at analysere og begrunde beslutninger i virksomheden,
  • d) at de studerende får indblik i de udfordringer til det enkelte menneske, der findes i erhvervslivet, og
  • e) at de studerende udvikler deres mundtlige udtryksfærdighed.

Undervisningen

§ 2. I undervisningen skal der arbejdes med opgaver eller cases, som kan være baseret på konkrete tilfælde, konstruerede tilfælde eller virksomhedsspil, herunder edb-simulation.

Stk. 2. I undervisningen skal der indgå kontakt til virksomheder og erhvervsliv i form af virksomhedsbesøg - herunder praktik, organisationsbesøg eller ved anvendelse af gæstelærere. Derved sikres sammenhæng mellem teoretisk undervisning og virkelighed.

Stk. 3. Virksomheden skal anskues som en helhed, således at de valgte emner og eksempler sikrer, at kursisterne kan analysere grundlaget for virksomhedens beslutninger og strategi.

Stk. 4. I tilknytning til arbejdet med cases og den udadrettede aktivitet udarbejdes mindre, skriftlige opgaver. I tilknytning til arbejdet med een eller flere konkrete virksomheder udarbejder kursisterne en mindre projektrapport.

Undervisningens indhold

§ 3. Læsepensum er 225-275 sider og omfatter:

A. Virksomhedens struktur (25 pct.):

Idet virksomheden anskues som et åbent system, inddrages:

  • a) Virksomhedens ide, mål og kultur.
  • b) Virksomhedens sociale organisation.
  • c) Beslutningsprocessen i virksomheden - herunder virksomhedens hovedfunktioner.

B. Virksomhedens økonomi (50 pct.):

Idet der lægges vægt på at belyse dispositioner i virksomheden, inddrages:

  • a) Omkostninger og omkostningsarter.
  • b) Afsætning og markedsføring.
  • c) Regnskab, investering og finansiering.

Forholdet mellem modelbetragtninger og virkeligheden tages op til drøftelse.

C. Virksomhedens omgivelser (25 pct.):

Idet der lægges vægt på at belyse virksomhedens handlemuligheder, inddrages:

  • a) Erhvervsstruktur og brancheanalyse.
  • b) Virksomheden, organisationerne og det offentlige.
  • c) Virksomheden i international sammenhæng.

Eksamen

§ 4. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 studerende i timen.

Stk. 2. Kursister opgiver ca. 200 sider læst stof, heraf mindst 70 sider casemateriale, således at alle 3 obligatoriske områder er repræsenteret. Projektrapporten og andet kursistproduceret materiale skal udgøre mindst 10 sider.

Stk. 3. Selvstuderende opgiver 275 sider læst stof.

Stk. 4. Tilladte hjælpemidler er:

  • 1) I forberedelsestiden:

Det til spørgsmålet udleverede materiale, de i undervisningen anvendte materialer, lærebøger og egne notater.

  • 2) Under eksaminiationen:

Notater foretaget i forberedelsestiden samt det til spørgsmålet udleverede materiale.

Stk. 5. Eksamensspørgsmål stilles i tilknytning til udleveret materiale, der ikke er benyttet i undervisningen. Det udleverede materiale skal være af samme karakter som det, der er benyttet i undervisningen. Der stilles hver eksaminand eet spørgsmål opdelt i underspørgsmål med stigende sværhedsgrad.

Stk. 5. Der gives een karakter.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 9

FILM- OG TV-KUNDSKAB

Tilvalgsfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende udvikler deres evne til at udtrykke sig selvstændigt og kreativt i billed- og lydmedierne,
  • b) at de studerende bliver aktive og bevidste brugere og forbrugere af de elektroniske medier og film,
  • c) at de studerende udvikler deres evne til analyse af massemedieproduktioner for at opnå indsigt i og viden om billed og lydmedieproduktioner i en historisk, politisk, økonomisk og institutionel sammenhæng, og
  • d) at de studerende udvider deres muligheder for oplevelse af social, følelsesmæssig og intellektuel karakter gennem det praktiske og det teoretiske mediearbejde.

Undervisningen

§ 2. De studerende skal arbejde både praktisk og teoretisk med medierne, idet der i undervisningen tilstræbes en sammenhæng mellem det praktiske arbejde og den teoretiske behandling. Der skal tilstræbes en ligelig vægtning af fagets praktiske og teoretiske side.

Stk. 2. Hvert hold skal gennemføre to praktiske og to teoretiske forløb. Derudover kan der arbejdes med forløb efter frit valg.

  • 1) To praktiske forløb: Der kan arbejdes med video, lyd/dias, smalfilm og lydproduktioner. Mindst een af produktionerne skal udformes i et billedmedie.
  • 2) To teoretiske forløb: Undervisningen skal omfatte både film og de elektroniske massemedier.

Undervisningens indhold

§ 3. Det praktiske arbejde består af fremstilling af billed- og lydproduktioner, eksempelvis video, lyd/dias, smalfilm og lydbånd. I undervisningen skal der gives et grundlæggende kendskab til et eller flere af disse mediers udtryksformer og produktionsprocesser. Arbejdet skal omfatte samtlige faser i en medieproduktion.

Stk. 2. I det teoretiske arbejde arbejdes der analytisk og teoretisk med film og de elektroniske massemedier i afgrænsede emner, perioder eller temaer. De valgte undervisningsforløb skal være alsidigt sammensat både med hensyn til valg af medie og indhold.

Stk. 3. Til de teoretiske forløb skal der læses 75-100 sider tekst.

Stk. 4. I arbejdet med de teoretiske og praktiske undervisningsforløb skal nedenstående synsvinkler inddrages. I den samlede undervisning skal alle 5 synsvinkler inddrages.

  • 1) En æstetisk synsvinkel.
  • 2) En produktionsmæssig synsvinkel.
  • 3) En historisk synsvinkel.
  • 4) En institutionel synsvinkel.
  • 5) En sociologisk-psykologisk synsvinkel.

Eksamen

§ 4. Der afholdes en mundtlig prøve, der består af to dele:

  • a) en mundtlig gruppeprøve baseret på det praktiske arbejde. Eksaminationstiden er ca. 15 minutter pr. eksaminand.
  • b) En individuel mundtlig prøve i det teoretiske arbejde med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering).

Der eksamineres 11/2 studerende i timen (inkl. censur).

Stk. 2. Eksamen for kursister omfatter:

  • a) en eksamensproduktion i et af de anvendte medier, og
  • b) teoretiske forløb med tilhørende teoretiske tekster. Både film og de elektroniske medier skal være repræsenteret i opgivelserne. Til de teoretiske forløb skal der ud over medieproduktioner opgives mindst 75 sider tekster.

Stk. 3. Selvstuderende skal fremlægge en redigeret video-/film eller lyd-/dias-produktion af mindst 5 minutters varighed som udgangspunkt for eksaminationen i praktisk medieproduktion. Denne eksamination afløser gruppeeksamen.

Til prøven i teoretisk medieanalyse skal den selvstuderende opgive mindst 3 teoretiske forløb. Både film og de elektroniske medier skal indgå i opgivelserne. Til de teoretiske forløb skal der ud over medieproduktioner opgives mindst 125-150 sider tekster.

Stk. 4. Alle hjælpemidler herunder egne noter må benyttes i forberedelsestiden, men må ikke anvendes under eksaminationen. Notaterne udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen som udgangspunkt for en selvstændig fremstilling.

Stk. 5. Det nødvendige udstyr (eksempelvis video + monitor, 16 mm fremviser) skal forefindes i forberedelseslokalet og i eksamenslokalet. Eksaminanden betjener selv apparaturet.

Stk. 6. Prøven i praktisk medieproduktion (gruppeeksamen) og prøven i teoretisk medieanalyse (individuel eksamen) skal afholdes samme dag. Gruppeksamen skal afvikles før den individuelle eksamen.

Stk. 7. Eksamensproduktioner, eksamensspørgsmål og eksamensmateriale sendes til censor senest 7 dage før eksamensdagen. Som en undtagelse fra denne regel kan af praktiske årsager evt. lyd-/dias-produktioner vises for censor umiddelbart inden eksaminationen påbegyndes.

Stk. 8. Grundlaget for gruppeeksamen er gruppens medieproduktion samt gruppedeltagernes indledende oplæg. Citater fra medieproduktionen kan på foranledning af gruppen, eksaminator eller censor fremvises under eksamensforløbet. Den resterende del af gruppeeksamen forløber som en samtale mellem eksaminator, censor og eksaminanderne. Ved samtale og spørgsmål skal gruppemedlemmernes mediebevidsthed om deres produktion klarlægges.

Stk. 9. Den individuelle teoretiske prøve sker på grundlag af et ikke gennemgået film-, tv- eller radio-citat, eventuelt suppleret med en række still-billeder og/eller trykt materiale valgt således, at gennemgået stof inddrages i eksaminationen. Eksaminanden prøves i sin evne til at fremdrage væsentlige aspekter i materialet. Film- og tv-produktionerne/citaterne skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelt vejledende spørgsmål, som gør det klart for eksaminanden, hvilket perspektiv der ønskes anlagt. Eksamenscitaterne bør ikke være længere end ca. 6-7 minutter. Hvert eksamenscitat bør placeres på et selvstændigt bånd, hvor der ikke findes andet billed/lydmateriale.

Stk. 10. Ved bedømmelsen af eksamensproduktionen skal hovedvægten lægges på medieproduktionen, dvs. gruppemedlemmernes evne til at formidle deres ideer og deres beherskelse af det givne mediums specifikke udtrykselementer. Derudover skal gruppens indledende oplæg samt den efterfølgende samtale indgå i vurderingen. Der skal ikke gives en særkarakter for eksamensproduktionen (gruppeeksamen), men vurderingen af denne del af eksamen skal indgå med samme vægt, som vurderingen af den individuelle prøve ved fastsættelsen af den endelige karakter.

Stk. 11. Der gives een karakter for den samlede præstation.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 10

FILOSOFI

Tilvalgsfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende tilegner sig viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur og vedrørende almene forudsætninger for erkendelse og handlen,
  • b) at de studerende udvikler evnen til at formulere, analysere og forholde sig til filosofiske spørgsmål, og
  • c) at de studerende får forståelse af, hvorledes filosofiske opfattelser er involveret i human-, samfunds- og naturvidenskabelige fag samt i politiske grundopfattelser.

Undervisningen

§ 2. Undervisningen bygger på følgende discipliner:

  • 1) Teoretisk filosofi (herunder især metafysik, erkendelsesteori, videnskabsteori og logik).
  • 2) Praktisk filosofi (herunder især etik, politisk filosofi og livsfilosofi).

§ 3. Undervisningen lægges således tilrette, at problemstillinger og metoder fra begge discipliner inddrages i behandlingen af i alt fire emner, hvoraf de tre vælges, således at alle de følgende emnekredse bliver repræsenteret:

  • 1) mennesket og dets symboler
  • 2) samfundet og historien
  • 3) naturen og teknikken.

Stk.2. Det fjerde emne kan vælges frit. Det kan f.eks. være et filosofisk emne i direkte tilknytning til eet eller flere andre fag eller et filosofisk emne, som indgår i den aktuelle kulturdebat eller er af betydning for kursisternes selvforståelse.

§ 4. Arbejdet baseres på læsningen af primærtekster og fremstillinger. Der læses 150-225 normalsider primærtekster.

Stk. 2. Mindst eet emne behandles såvel historisk som systematisk ud fra en større samlet helhed af primærtekster.

Stk. 3. Arbejde med edb er en del af undervisningen.

Eksamen

§ 5. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres 2 1/2 studerende i timen (inkl. censur).

Stk. 2. Eksamenspensum for kursister er 100-150 normalsider primærtekster, fordelt på mindst 3 af de 4 emner, undervisningen har omfattet.

Stk. 3. Eksamenspensum for selvstuderende er lig med læsepensum, dvs. 150-225 sider fordelt på alle de 4 emner. Desuden opgives i fornødent omfang sekundærlitteratur, der belyser problemstillinger og metoder fra begge de discipliner, der er nævnt i § 2.

Stk. 4. Eksaminanden har under forberedelsen adgang til alle de tekstsamlinger, alle de fremstillinger og alt andet materiale, der er blevet udleveret til holdet af kurset. Eksaminanden må medbringe alt i undervisningen anvendt materiale samt egne noter. Ved selve eksaminationen må kun anvendes de notater, som eksaminanden har gjort under forberedelsen, og som er forskellige fra egne noter.

Stk. 5. Der eksamineres i en læst tekst, evt. suppleret med andet materiale. Tekstmaterialet må ikke overstige 2 normalsider.

Stk. 6. Eksaminanden prøves i sin evne til at formulere, analysere og forholde sig til det eller de filosofiske problemer, eksamensteksten indeholder, samt til at fremdrage væsentlige sider af det emne, eksamensspørgsmålet repræsenterer, og kunne deltage i en uddybende drøftelse.

Stk. 7. Der gives een karakter. Præstationen skal vurderes som en helhed, idet eksaminandens filosofiske viden og færdigheder vurderes.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 11 a

FRANSK FORTSÆTTERSPROG

Kapitel 1

Fortsættersprog: Fællesfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende videreudvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed samt deres evne til at læse og forstå franske tekster,
  • b) at de studerende bliver i stand til at udtrykke sig mundtligt på et flydende og enkelt fransk,
  • c) at de studerende bliver i stand til at udtrykke sig skriftligt på fransk i et enkelt sprog, og
  • d) at de studerende gennem arbejdet med teksterne uddyber deres kendskab til Frankrigs og andre fransksprogede landes historie og kultur.

Undervisningen

§ 2. Kursisterne skal øves i at læse tekster af forskellig art, samtidig med at kravene til tekstlæsning, sproglig viden og kulturel indsigt gradvist øges. En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tekster, suppleret med f.eks. film, lydbånd og billeder.

Stk. 2. Med udgangspunkt i teksterne arbejdes der målrettet med ordforråd og grammatik, således at kursisterne udvikler deres evne til mundtligt og skriftligt at udtrykke sig om de studerede tekster og emner.

Stk. 3. Kursisterne skal videreudvikle deres evne til at skrive fransk. Det skriftlige arbejde skal støtte den mundtlige udtryksfærdighed og bidrage til kursisternes forståelse af det franske sprogs opbygning. Det skal sprogligt og indholdsmæssigt være en naturlig forlængelse af det daglige arbejde med teksterne.

Stk. 4. Gennem arbejdet med teksterne skal kursisternes mundtlige fremstillingsevne opøves, således at de lærer at redegøre for og diskutere emner, der er væsentlige for den franske og den øvrige fransksprogede verdens kulturkreds.

Stk. 5. Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i læsning af tekster om emnet, anvendelse af fagspecifikke programmer, søgning i og udnyttelse af databaser og samarbejde med andre lande via telekonferencer eller elektronisk post.

Stk. 6. Kursisterne undervises i notatteknik og i hensigtsmæssig brug af ordbøger.

Stk. 7. På det enkelte kursus anvendes der i sprogfagene en fælles grammatisk terminologi.

§ 3. Der læses mindst 125 normalsider.

Stk. 2. Læsepensum kan nedsættes for arbejde med AV-materiale, herunder edb-materiale, således at 1 lektion svarer til 1,5 normalside, dog højst 30 normalsider.

Stk. 3. Det skriftlige arbejde foregår dels i undervisningstiden, dels som hjemmearbejde.

Det skriftlige hjemmearbejde har et omfang af 5-6 frie opgaver a 1-3 sider samt 4-5 opgaver, a 0,5-1 side.

Stk. 4. I forbindelse med lærerens tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Eksamen

§ 4. Der afholdes en mundtlig prøve på basis af en kendt og en ukendt tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 20 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) tre studerende i timen.

Stk. 2. Kursister opgiver 60 normalsider af det læste stof fordelt på mindst tre tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

Stk. 3. Selvstuderende opgiver 120 normalsider fordelt på mindst fem tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af billedmateriale.

Stk. 4. De hjælpemidler, som skal være fremlagt i forberedelseslokalet, er: ordbøger, grammatik og øvrige håndbøger, som eksaminanderne har brugt i undervisningen. Dertil kommer rene eksemplarer af samtlige opgivne tekster med tilhørende gloser og kommentarer. Opgives der uddrag af en større læst tekst, skal hele den læste tekst være tilgængelig. Eksaminanden må medbringe egne noter. Kun notater foretaget i forberedelsestiden må medbringes under eksaminationen.

Stk. 5. Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på een normalside og i 1/2 normalside af det opgivne stof. 1/4 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på fransk. Under samtalen uddybes tekstens indhold, og tematiske, kulturelle eller historiske aspekter inddrages.

Stk. 6. Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte. Der lægges desuden vægt på, at eksaminanden kan fremdrage væsentlige sider af teksten.

Stk. 7. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

Kapitel 2

Fortsættersprog: Tilvalgsfag

Formålet

§ 5. Formålet er,

  • a) at de studerende videreudvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed samt deres evne til at læse og forstå franske tekster,
  • b) at de studerende bliver i stand til at udtrykke sig mundtligt på et flydende fransk,
  • c) at de studerende bliver i stand til at udtrykke sig skriftligt på fransk i et enkelt sprog, og
  • d) at de studerende, gennem arbejdet med teksterne, uddyber deres kendskab til væsentlige sider af Frankrigs og andre fransksprogede landes historie og kultur.

Undervisningen

§ 6. Kursisterne skal øves i at læse forskelligartede tekster, samtidig med at kravene til tekstlæsning, bred sproglig viden og kulturel indsigt gradvist øges. En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tekster, suppleret med f.eks. film, lydbånd og billeder.

Stk.2. Med udgangspunkt i teksterne arbejdes der målrettet med ordforråd og grammatik, således at kursisterne lærer at udtrykke sig flydende og nogenlunde korrekt om de studerede tekster og emner.

Stk. 3. Kursisternes skriftlige udtryksfærdighed skal bygges gradvist op. De skal lære at udtrykke sig i et præcist og enkelt sprog. Der arbejdes systematisk med skriftlige opgaver fra starten af skoleåret. Det skriftlige arbejde tager udgangspunkt i de tekster, der arbejdes med. I god tid introduceres den opgavetype, kursisterne vil få til skriftlig eksamen.

Stk. 4. Gennem arbejdet med teksterne skal kursisternes mundtlige fremstillingsevne opøves, således at de lærer at redegøre for, diskutere og analysere emner, der er væsentlige for den franske og den øvrige fransksprogede verdens kulturkreds.

Stk. 5. Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i læsning af tekster om emnet, anvendelse af fagspecifikke programmer, søgning i og udnyttelse af databaser eller samarbejde med andre lande via telekonferencer eller elektronisk post.

Stk. 6. Kursisterne skal undervises i hensigtsmæssig brug af ordbøger og håndbøger.

Stk. 7. På det enkelte kursus anvendes der i sprogfagene en fælles grammatisk terminologi.

§ 7. Der læses mindst 125 normalsider.

Stk. 2. Læsepensum kan nedsættes for arbejde med AV-materiale, herunder edb-materiale, således at 1 lektion svarer til 1,5 normalside, dog højst 30 normalsider.

Stk. 3. Det skriftlige arbejde foregår dels i undervisningstiden, dels som hjemmearbejde. Det skriftlige hjemmearbejde har et omfang af 5-6 frie opgaver a 3-5 sider samt 4-5 opgaver a 0,5-1 side. I forbindelse med lærerens tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Den større skriftlige opgave

§ 8. Opgaven skal kunne sættes i forbindelse med Frankrig eller fransksprogede lande.

Stk. 2. Primærlitteraturen læses på fransk. Citater hentes herfra og skrives på fransk. I arbejdet med området, som opgaven udspringer af, kan indgå materiale på dansk eller andre sprog.

Stk. 3. Opgaven skrives normalt på dansk. Hvis den studerende behersker fransk bedre end dansk, kan opgaven dog skrives på fransk. Skrives den på fransk, skal også område og opgavetitel være formuleret på fransk. At den skrives på fransk, regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Eksamen

§ 9. Der afholdes en mundtlig prøve på basis af en kendt og en ukendt tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 studerende i timen.

Stk. 2. Kursister opgiver 60 normalsider af det læste stof fordelt på mindst tre tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

Stk. 3. Selvstuderende opgiver 120 normalsider fordelt på mindst fem tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af billedmateriale.

Stk. 4. De hjælpemidler, som skal være fremlagt i forberedelseslokalet, er: ordbøger, grammatik og øvrige håndbøger, som eksaminanderne har brugt i undervisningen. Dertil kommer rene eksemplarer af samtlige udgivne tekster med tilhørende gloser og kommentarer. Opgives der uddrag af en større læst tekst, skal hele den læste tekst være tilgængelig. Eksaminanden må medbringe egne noter. Kun notater foretaget i forberedelsestiden må medbringes under eksaminationen.

Stk. 5. Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 1 1/2 normalside og i 1/2 normalside af det opgivne stof. 1/3 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på fransk. Under samtalen uddybes tekstens indhold og tematiske, kulturelle eller historiske aspekter inddrages.

Stk. 6. Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte. Der lægges desuden vægt på, at eksaminanden kan fremdrage væsentlige sider af teksten.

Stk. 7. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

§ 10. Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives 4 timer. Der forelægges en nutidig, fransk prosatekst på ca. 2 normalsider eventuelt suppleret med billedmateriale. Der prøves i oversættelse fra dansk til fransk og i fri skriftlig udtryksfærdighed ved besvarelse af spørgsmål med tilknytning til den udleverede tekst.

Stk. 2. Ved den skriftlige prøve er følgende hjælpemidler tilladt: Fransk-dansk og dansk- fransk ordbog af et omfang som Gyldendals røde ordbøger samt en fransk-fransk ordbog.

Stk. 3. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering efter følgende kriterier:

  • a) Oversættelse. Der lægges vægt på, at eksaminanden behersker elementær morfologi og syntaks samt centralt ordforråd.
  • b) Tekstforståelse. Der lægges vægt på, at teksten som helhed er forstået, og at emnet belyses med relevant belæg fra den franske tekst. Det bedømmes positivt, at eksaminanden kan gennemføre selvstændige ræsonnementer ud fra teksten.
  • c) Den frie opgave. Der lægges vægt på, at eksaminanden kan disponere og fremstille et indhold klart og udtrykke sig på et flydende og enkelt fransk.

§ 11. Der gives een karakter på grundlag af delkarakteren for den mundtlige prøve og delkarakteren for den skriftlige prøve.

Kapitel 3

Højt niveau

§ 11. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau sker efter reglerne i studenterkursusbekendtgørelsen henholdsvis gymnasiefagbekendtgørelsen.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 11 b

FRANSK BEGYNDERSPROG

Kapitel 1

Begyndersprog: Tilvalgsfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende bliver i stand til at læse og forstå lettere franske tekster,
  • b) at de studerende opøves i mundtlig sprogfærdighed og forståelse af talt fransk, og
  • c) at de studerende, gennem arbejdet med teksterne, opnår kendskab til kulturelle forhold i Frankrig og i et vist omfang også i andre lande, der benytter det franske sprog som udtryksmiddel.

Undervisningen

§ 2. Der arbejdes med de franske tekster, således at kursisterne får en sproglig viden og en kulturel indsigt, som kan være dem til gavn også på længere sigt. En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Der præsenteres forskellige teksttyper, herunder film, lydbånd og billeder.

Stk. 2. Med udgangspunkt i teksterne arbejdes der målrettet med ordforråd og grammatik, således at kursisterne får forståelse af talt og skrevet fransk, og således at de får sproglige redskaber til mundtligt og skriftligt at udtrykke sig i et enkelt sprog om de studerede tekster og emner.

Stk. 3. Det skriftlige arbejde skal være en støtte for den mundtlige udtryksfærdighed og sprogligt og indholdsmæssigt være en naturlig forlængelse af det daglige arbejde med teksterne. Det skal bidrage til kursisternes forståelse af det franske sprogs opbygning.

Stk. 4. Gennem arbejdet med teksterne skal kursisternes mundtlige fremstillingsevne opøves, således at de lærer at redegøre for og diskutere emner, der er væsentlige for den franske og den øvrige fransksprogede verdens kulturkreds.

Stk. 5. Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i læsning af tekster om emnet, anvendelse af fagspecifikke programmer, søgning i og udnyttelse af databaser og samarbejde med andre lande via telekonferencer eller elektronisk post.

Stk. 6. Kursisterne undervises i notatteknik og i hensigtsmæssig brug af ordbøger.

Stk. 7. På det enkelte kursus anvendes der i sprogfagene en fælles grammatisk terminologi.

§ 3. Der læses mindst 170 normalsider.

Stk. 2. Læsepensum kan nedsættes for arbejde med AV-materiale, herunder edb-materiale, således at en lektion svarer til 1,5 normalside, dog højst 30 normalsider.

Stk. 3. Det skriftlige arbejde foregår dels i undervisningstiden, dels som hjemmearbejde. Det skriftlige hjemmearbejde har et omfang af 5-7 frie opgaver a 1-2 sider og 4-6 opgaver a 0,5-1 side. I forbindelse med lærerens tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Den større skriftlige opgave

§ 4. Opgaven skal kunne sættes i forbindelse med Frankrig eller andre fransksprogede lande.

Stk. 2. Primærlitteraturen læses hovedsageligt på fransk. Citater hentes herfra og skrives på fransk. I arbejdet med området, som opgaven udspringer af, kan indgå materiale på dansk eller andre sprog.

Stk. 3. Opgaven skrives normalt på dansk. Hvis den studerende behersker fransk bedre end dansk, kan opgaven dog skrives på fransk. Skrives den på fransk, skal også område og opgavetitel være formuleret på fransk. At den skrives på fransk, regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Eksamen

§ 5. Der afholdes en mundtlig prøve på basis af en kendt og en ukendt tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 40 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) tre studerende i timen.

Stk. 2. Kursister opgiver 60 normalsider af det læste stof fordelt på mindst tre tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Der må kun opgives ubearbejdede tekster. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

Stk. 3. Selvstuderende opgiver 120 normalsider fordelt på mindst fem tekster og temaer. Stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksamenspensum, med mindre det drejer sig om ubearbejdede tekster. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af billedmateriale.

Stk. 4. De hjælpemidler, som skal være fremlagt i forberedelseslokalet, er: ordbøger, grammatik og øvrige håndbøger, som eksaminanderne har brugt i undervisningen. Dertil kommer rene eksemplarer af samtlige opgivne tekster med tilhørende gloser og kommentarer. Opgives der uddrag af en større læst tekst, skal hele den læste tekst være tilgængelig. Eksaminanden må medbringe egne noter. Kun notater foretaget i forberedelsestiden må medbringes under eksaminationen.

Stk. 5. Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på een normalside og 1/2 normalside af det opgivne stof. 1/4 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på fransk. Ved en svag præstation i samtalen skal den uddybende del afrundes på dansk.

Stk. 6. Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte. Der lægges desuden vægt på, at eksaminanden kan fremdrage væsentlige sider af teksten. En eventuel uddybende kommentar på dansk vurderes på sit indhold og kan indgå positivt i bedømmelsen.

Stk. 7. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

Kapitel 2

Højt niveau

§ 6. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau sker efter reglerne i studenterkursusbekendtgørelsen henholdsvis gymnasiefagbekendtgørelsen.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 12

FYSIK

Kapitel 1

Tilvalgsfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende opnår omverdensforståelse og viden om det naturvidenskabelige verdensbillede,
  • b) at de studerende opnår indsigt i fysiske principper og metoder, der danner grundlag for vor tids teknik, og
  • c) at de studerende opnår fortrolighed med fysisk tankegang og metode.

Undervisningen

§ 2. Undervisningen skal sikre, at kursisterne opnår forståelse af centrale områder af den klassiske og den moderne fysik. Endvidere skal kursisterne opnå færdighed i at tilrettelægge og udføre fysiske målinger, og de skal beherske et kernestof så godt, at de kan foretage overvejelser og beregninger i tilknytning til kendte og nye problemstillinger. Kursisterne skal blive i stand til at bearbejde og vurdere information om teknisk og naturvidenskabeligt prægede problemstillinger med relevans for miljø og samfundsliv. Endelig skal kursisterne blive i stand til at formulere sig mundtligt og skriftligt om fysiske emner.

Stk. 2. Undervisningen omfatter et kernestof og 3 dimensioner. En del af undervisningen skal tilrettelægges tematisk, og mindst to undervisningsforløb skal tilrettelægges med det hovedsigte at tilgodese en eller flere af dimensionerne.

Stk. 3. Eksperimentelt arbejde skal have en fremtrædende plads, og det fysiske eksperiments kvantitative natur skal fremhæves. Det eksperimentelle arbejde, som kursisterne selv udfører, skal have et samlet omfang svarende til ca. 25 lektioner. Heraf skal ca. 15 lektioner anvendes til eksperimentelt arbejde, som kursisterne selvstændigt skriver rapport om. Ca. 10 lektioner skal anvendes til et sammenhængende eksperimentelt forløb, hvor arbejdet efterbehandles i form af grupperapporter. Der skal udarbejdes 7-10 rapporter a 3-7 sider (eksklusiv bilag). Endvidere skal der udarbejdes 1 grupperapport, der i arbejdsbyrde svarer til 1 rapport pr. kursist.

Stk. 4. Opgaveregning og problemløsning skal indgå i arbejdet, både i timerne og som en del af kursisternes selvstændige arbejde med stoffet. Der skal udarbejdes 14-16 opgavesæt, som hver i arbejdsbyrde svarer til 40-60 pct. af et eksamensopgavesæt i fysik på højt niveau.

Stk. 5. Edb skal inddrages i undervisningen f.eks. ved brug af værktøjsprogrammer, træningsprogrammer eller simulationsprogrammer. I det eksperimentelle arbejde kan edb være et hjælpemiddel i forbindelse med analyse og indsamling af data samt ved styring og kontrol af ydre processer.

Undervisningens indhold

§ 3. Dimensionerne er:

  • 1) Den nære omverden. Kursisterne skal opnå forståelse af, at fænomener i den nære omverden kan forklares på fysisk grundlag.
  • 2) Teknik. Kursisterne skal opnå kendskab til konkrete anvendelser af fysikkens resultater og metoder inden for teknik.
  • 3) Fysikken i historisk og filosofisk belysning. Kursisterne skal få kendskab til dele af fysikkens historie og få et indtryk af fysik som erkendelsesform.

Stk. 2. Kernestoffet er:

  • 1) Elektriske kredsløb. Kredsløb med lineære komponenter, herunder begreberne ladning, strømstyrke, spændingsfald, resistans, elektromotorisk kraft, elektrisk energi og effekt.
  • 2) Bølger. Bølgers udbredelse og interferens, herunder begreberne, periode, frekvens, amplitude, bølgelængde og hastighed. Lyd. Lys som eksempel på elektromagnetiske bølger. Spektre.
  • 3) Atom- og kernefysik. Atomers og atomkerners bestanddele. Atomers emission og absorption af fotoner. Eksempler på kernereaktioner, herunder fission og fusion.
  • 4) Mekanik. Lineær bevægelse med henholdsvis konstant hastighed og med konstant acceleration. Kraft, arbejde og effekt. Newtons love. Mekanisk energi.

Stk. 3. Som hovedregel skal anvendes de betegnelser, symboler og måleenheder, som Dansk Standardiseringsråd anbefaler.

Stk. 4. Afhængigt af undervisningsmaterialets art læses der 120-200 sider.

Eksamen

§ 4. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 30 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 studerende i timen.

Stk. 2. Kursister opgiver 8 teoretiske emner, hvert af et omfang på ca. 10 sider. Teoretiske emner skal være fagligt sammenhængende. Desuden opgives 8 eksperimentelle emner inden for de individuelle rapporter eller grupperapporten. Eksperimentelle emner kan omfatte en eller flere af rapporterne eller udsnit af en eller flere rapporter. Af de skriftlige opgaver, som er rettet og kommenteret, opgives ca. 1/3. Mindst eet af de opgivne emner skal indeholde væsentlige elementer fra undervisningsforløb, hvor det har været et hovedsigte at tilgodese en eller flere af dimensionerne.

Stk. 3. Selvstuderende opgiver hele det læste stof samt alle rapporter fra et laboratoriekursus jf. bilag 32, eller tilsvarende.

Stk. 4. Tilladte hjælpemidler i forberedelsestiden er: Bøger, kompendier, tabeller, opgaver, rapporter og andet skriftligt materiale, som har været anvendt i, eller som er blevet til i forbindelse med undervisningen. Apparatur, der er relevant for det opgivne eksperimentelle stof. Godkendt lommeregner.

Stk. 5. Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden så vidt muligt har adgang til et relevant apparatur. Eksaminator har også ansvaret for, at bøger og kompendier inden for eksamenspensum er fremlagt i forberedelseslokalet. Eksaminanden har selv ansvaret for at medbringe øvrige tilladte hjælpemidler.

Stk. 6. Eksaminanden prøves i to spørgsmål, eet overvejende teoretisk og eet overvejende eksperimentelt. De to spørgsmål skal stilles inden for forskellige fagområder og skal på forhånd være koblet sammen. Der kan stilles flere eksamensspørgsmål inden for et enkelt emne, ligesom der kan stilles eksamensspørgsmål, der inddrager flere af de opgivne emner. Under eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater udfærdiget i forberedelsestiden og til de udleverede eksamensspørgsmål med eventuelle bilag. Under eksaminationen kan det endvidere i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at inddrage tabeller, figurer og lignende fra eksaminandens rapporter eller øvrige hjælpemidler. Under eksaminationen i det eksperimentelle spørgsmål skal det relevante apparatur som hovedregel inddrages.

Stk. 7. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

Kapitel 2

Højt niveau

§ 5. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau sker efter reglerne i studenterkursusbekendtgørelsen henholdsvis gymnasiefagbekendtgørelsen.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 13

FYSIK-KEMI

Fællesfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende opnår kendskab til eksempler på naturvidenskabens betydning for kultur- og samfundsliv,
  • b) at de studerende opnår kendskab til miljøforhold ved at beskæftige sig med fysiske og kemiske problemstillinger,
  • c) at de studerende får viden om centrale fysiske og kemiske begreber, som kan danne grundlag for videre uddannelse,
  • d) at de studerende får en forståelse af fysiske og kemiske emner, som har betydning i dagligdagen,
  • e) at de studerende opnår kendskab til eksperimentelle arbejdsmetoder samt risikomomenter og sikkerhedsforhold i forbindelse hermed, og
  • f) at de studerende opnår færdighed i at udtrykke sig både skriftligt og mundtligt om enkle fysiske og kemiske problemstillinger.

Undervisningen

§ 2. Det er væsentligt, at undervisningen knyttes til relevante fænomener, gerne fra dagligdagen og med et eksperimentelt udgangspunkt. Kursisterne skal stifte bekendtskab med anvendelsen af modeller i fysik-kemi, men det er vigtigt, at undervisningen ikke bliver videnskabscentreret.

Stk. 2. Undervisningen omfatter kernestof og valgfrit stof. I størst mulig udstrækning skal elementer fra såvel fysik som kemi indgå i de enkelte undervisningsforløb.

Stk. 3. En del af undervisningen skal tilrettelægges emneorienteret, og i et af forløbene skal begrebet miljø være et overordnet tema.

Stk. 4. Det eksperimentelle arbejde skal have en fremtrædende plads i undervisningen. Det omfatter demonstrationsforsøg samt eksperimenter udført af kursisterne. Eksperimenterne uddyber og belyser teoretiske problemstillinger, og de udføres normalt i nær tilknytningtil undervisningsforløbene. Kursisterne fører journal over det eksperimentelle arbejde, og de skal kunne foretage enkle beregninger i forbindelse hermed.

Stk. 5. Eksperimenter, der udføres af kursisterne, har et omfang svarende til ca. 25 lektioner. Over en del af det eksperimentelle arbejde skriver kursisterne 11-13 rapporter, som rettes og kommenteres af læreren.

Stk. 6. Kursisterne skal informeres om risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med laboratoriearbejdet.

Stk. 7. Kursisterne løser skriftlige opgaver i tilknytning til de behandlede emner. En opgavebesvarelse af en numerisk opgave skal være ledsaget af tekst og figurer i et sådant omfang, at tankegangen fremgår klart, og kursisterne skal vænnes til at foretage en vurdering af resultaterne.

Stk. 8. Opgaveløsning skal foregå dels i timerne, dels i form af skriftligt hjemmearbejde. Det skriftlige hjemmearbejde, der rettes og kommenteres af læreren, har et omfang på 5-7 opgavesæt.

Stk. 9. Edb skal inddrages i undervisningen, og det kan ske ved brug af f.eks. værktøjsprogrammer, træningsprogrammer, simulationsprogrammer eller databaseprogrammer. I forbindelse med det eksperimentelle arbejde kan edb være et hjælpemiddel både i forbindelse med indsamling og analyse af målinger (datafangst) og i forbindelse med styring og kontrol af eksperimentelle opstillinger.

Undervisningens indhold

§ 3. Kernestoffet omfatter:

  • 1) Stoffers opbygning. Atomets opbygning af atomkerne og elektroner samt atomkernens opbygning af protoner og neutroner behandles, og isotoper omtales. Opbygningen af grundstoffernes periodesystem (det periodiske system) gennemgås med hovedvægt på de første perioder. Ud fra periodesystemet forklares principperne for dannelse af ioner og molekyler og relevante eksempler på ion- og molekylforbindelser behandles. Ved udvælgelsen af strukturformler skal hovedvægten lægges på de organiske forbindelser.
  • 2) Stof- og energiomdannelser. Radioaktive kerner og deres henfald behandles. Herunder omtales alfa-, beta- og gammahenfald, aktivitet og halveringstid. Absorption af ioniserende stråling behandles i sammenhæng med strålehygiejne. Molbegrebet samt begreberne molar masse, koncentration (mol/L) og masseprocent indføres. Eksempler på simple forbrændingsreaktioner og syre/ base-reaktioner behandles. Der udføres enkle mængdeberegninger. Desuden omtales pH-begrebet. Eksempler på energikilder, energiformer og energiomdannelser behandles på baggrund af kendskab til energibevarelse.

Stk. 2. Som hovedregel skal anvendes de betegnelser, symboler og måleenheder som Dansk Standardiseringsråd anbefaler, og så vidt muligt følges IUPAC's anbefalinger til navngivning af stoffer.

Stk. 3. I forbindelse med arbejdet med kemikalier omtales de forskellige faresymboler og den øvrige mærkning (R- og S-sætninger). Regler for bortskaffelse af kemisk affald gennemgås. Sikkerhedsforskrifter i forbindelse med radioaktive stoffer omtales.

Stk. 4. Områderne »Stoffers opbygning« og »Stof- og energiomdannelser« optager henholdsvis ca. 1/6 og ca. 1/2 af den samlede undervisningstid. Det valgfri stof optager ca. 1/3 af undervisningstiden.

Stk. 5. Der læses 120-160 sider afhængigt af det valgte undervisningsmateriale.

Eksamen

§ 4. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 studerende i timen.

Stk. 2. Kursisterne opgiver ca. 80-100 sider af det læste pensum, afhængigt af det valgte undervisningsmateriale samt rapporterne i tilknytning hertil. Skriftligt hjemmearbejde og journaler skal normalt inddrages i opgivelserne. Eksamenspensum skal udvælges som større helheder fra såvel kernestoffet som fra det valgfrie stof.

Stk. 3. Selvstuderende opgiver hele det læste stof samt alle rapporter fra et laboratoriekursus, jf. bilag 32, eller tilsvarende.

Stk. 4. Tilladte hjælpemidler i forberedelsestiden er: Bøger, kompendier, tabeller, opgaver, rapporter og andet skriftligt materiale, som har været anvendt i, eller som er blevet til i forbindelse med undervisningen. Apparatur, der er relevant for det opgivne eksperimentelle stof, godkendt lommeregner.

Stk. 5. Under eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater udfærdiget i forberedelsestiden og til det udleverede eksamensspørgsmål med eventuelle bilag. Under eksaminationen kan det endvidere i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at inddrage tabeller, figurer og lignende fra eksaminandens rapporter eller øvrige hjælpemidler. Når der indgår eksperimentelt stof i et spørgsmål, skal det relevante apparatur som hovedregel inddrages i eksaminationen.

Stk. 7. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 14

GEOGRAFI

Fællesfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende opnår viden om og indsigt i samspillet mellem naturgivne, samfundsmæssige og kulturelle forudsætninger for menneskets levevilkår og deres variation på Jorden,
  • b) at de studerende opøver færdighed i anvendelse af naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige metoder ved iagttagelse, beskrivelse og analyse af geografiske forhold,
  • c) at de studerende opøver færdighed i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt om geografiske problemstillinger,
  • d) at de studerende opnår erkendelse af den teknologiske, økonomiske, politiske og historiske udviklings indvirkning på samspillet mellem natur og samfund - lokalt og globalt,
  • e) at de studerende opnår erkendelse af sammenhænge mellem menneskets udnyttelse af Jorden og dens ressourcer og de miljømæssige konsekvenser heraf - lokalt og globalt, og
  • f) at de studerende på grundlag af viden og indsigt udvikler evne til selvstændig og nuanceret stillingtagen til danske og internationale miljø- og samfundsforhold, samt at de gennem denne viden og indsigt højner deres mellemfolkelige forståelse og ansvarlighed.

Undervisningen

§ 2. Undervisningen tilrettelægges i emner, som omfatter 4 fagområder. Emnerne skal i det samlede forløb tilgodese 4 geografiske dimensioner, som overordnet beskriver geografifaget.

Stk. 2. De valgte emner skal være velegnede til at demonstrere væsentlige sider af samspillet mellem mennesket og dets omgivelser, naturgivne som menneskeskabte. I behandlingen af emnerne skal der lægges vægt på sammenhæng og helhed. Omverdenens dynamik og påvirkelighed anskueliggøres. Emnevalget foretages således, at såvel fagets samfunds- som naturside behandles indgående og vægtes ligeligt i undervisningen. Konsekvenserne af samspillet mellem samfund og natur indtager en central plads i behandlingen af emnerne.

Stk. 3. Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i:

  • a) anvendelse af fagspecifikke programmer
  • b) anvendelse af generelle brugerprogrammer
  • c) behandling af geografiske konsekvenser ved anvendelse af edb.

Stk. 4. Feltarbejde og eksperimentelt arbejde integreres i undervisningen. I undervisningen anvendes kort, satellitbilleder og statistisk materiale samt teknisk udstyr til feltarbejde og eksperimentelt arbejde.

Stk. 5. Skriftligt arbejde indgår for at indøve fagets metoder, skabe overblik over og fastholde centrale resultater af undervisningen samt styrke skriftlig udtryksfærdighed.

Stk. 6. Der udarbejdes et antal skriftlige opgaver som rettes og kommenteres af læreren. Det skriftlige arbejde ligger enten i undervisningstiden eller erstatter den almindelige forberedelse til undervisningen.

Undervisningens indhold

§ 3. De geografiske dimensioner er:

  • a) Samspillet mellem natur og samfund, som behandles i en ressourceudnyttelses- og miljøsammenhæng. Undervisningen skal belyse vekselvirkningen mellem naturgrundlaget og menneskets udnyttelse heraf i en produktion eller et produktionssystem. Sammenhængen mellem produktionen og det teknologiske og økonomiske niveau og de politiske forudsætninger betones. De miljømæssige konsekvenser af naturudnyttelsen behandles.
  • b) Levevilkår. Levevilkårenes geografiske variation belyses under inddragelse af naturgrundlaget, produktion, erhvervs-, befolknings- og kulturforhold, fødevareforsyning, bolig- og sundhedsforhold samt økonomiske og politiske forhold.
  • c) Den lokale, regionale og globale dimension, som tager sigte mod et geografisk overblik og omverdensforståelse og skal vise regionale variationer på Jorden. Den regionale analyse har væsentlig vægt. Analysen beskæftiger sig med et nærmere afgrænset geografisk område, som kan være en del af et land, et land eller en gruppe af lande. Gennemgangen skal give en forståelse af hvilke naturmæssige og menneskeskabte forhold, der er afgørende for den pågældende regions særkende. Europæiske forhold og temaer fra u- og i-lande inddrages.
  • d) De internationale relationer. Relationer mellem lande og regioner behandles, herunder forholdet mellem u- og i-lande.

Stk. 2. Fagområderne er:

  • 1) Naturgrundlag og miljø.
  • a) globale klimaforhold, herunder en beskrivelse af det primære vindsystem samt regionale og globale variationer i temperatur og nedbør; klimapåvirkende faktorer, vandets kredsløb samt et eksempel på en regional eller lokal klimatype,
  • b) afhængigt af de valgte emner: oceanografi, landskabsdannelse, jordbundslære, råstofgeologi eller den pladetektoniske model - eller kombinationer af disse områder i relevant omfang; i relation til det valgte område: opbyggende og nedbrydende processer i jordoverfladen og i jordskorpen,
  • c) miljøforhold, herunder sammenhængen mellem påvirkning, sårbarhed og ændring af det fysiske miljø.
  • 2) Befolkningsgeografi.
  • a) befolkningsstruktur og befolkningsudvikling, herunder befolkningsudviklingen i Danmark samt demografisk transition i forskellige lande eller regioner,
  • b) lokalisering og vandringer.
  • 3) Erhvervsgeografi.
  • a) erhvervsstruktur og erhvervsudvikling,
  • b) i tilknytning til eet af de valgte emner: produktionens sammensætning, udvikling og geografiske fordeling; den teknologiske udvikling som forudsætning for produktionen samt teknologiudviklingens geografiske konsekvenser,
  • c) en analyse af et enkelt dansk erhverv,
  • d) relationer mellem lande og regioner som de udmønter sig i varehandel, tjenesteydelser, kapital- og vidensoverførsel.
  • 4) Kulturlandskabet.

Kulturlandskabet - i byen eller på landet - som resultat af de naturgivne forudsætninger og menneskets aktiviteter, herunder ændringer i arealanvendelsen og kulturlandskabselementernes indbyrdes placering.

Stk. 3. Læsepensum udgør 160-180 sider - således at alle behandlede emner er dækket.

Eksamen

§ 4. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 20 min. Der eksamineres (inkl. censur) 3 studerende i timen.

Stk. 2. Eksamenspensum for kursister er læsepensum samt skriftligt arbejde, der er udarbejdet i tilknytning til undervisningen.

Stk. 3. Eksamenspensum for selvstuderende: Pensum organiseres i emner, der omfatter de fire fagområder og tilgodeser de fire geografiske dimensioner. Der opgives 230-250 sider - således at alle de opgivne emner er dækket. Pensum skal indeholde en indføring i geografiens kilder og metoder.

Stk. 4. Som hjælpemidler i forberedelsestiden må anvendes alt materiale, der har været benyttet i forbindelse med undervisningen, herunder eksaminandens egne noter og skriftlige arbejder.

Stk. 5. Der gives eet spørgsmål, der skal være formuleret skriftligt og uddybet ved underspørgsmål med klar progression. Underspørgsmålene skal med hensyn til bredde og præcisionsgrad afvejes således, at eksaminanden har mulighed for at tilrettelægge sin eksamenspræstation med en høj grad af selvstændighed - uden at det går ud over intentionerne i eksamensspørgsmålet.

Stk. 6. Eksamensspørgsmålet med underspørgsmål støttes af materiale - korte tekstuddrag, kort, satellitbilleder, diagrammer, tabeller, fotografier eller lign. Materialet skal overvejende være ukendt for eksaminanden, men ikke principielt adskille sig fra det materiale der forekommer i pensum, herunder det materiale, der opgives til eksamen fra de geografiske og geologiske samlinger.

Stk. 7. Spørgsmål og ledsagende materiale skal have et indhold og omfang, der muliggør en effektiv udnyttelse af forberedelsestiden samt danner grundlag for en fleksibel eksamination.

Stk. 8. Undtagelsesvis medbringes fra forberedelseslokalet andet materiale, f.eks. diagram, kort, tabel eller lign., dersom eksaminanden ønsker at inddrage dette under eksaminationen. De skriftlige arbejder kan inddrages i eksamen.

Stk. 9. Der lægges ved bedømmelsen vægt på, i hvilken grad og på hvilket niveau den stillede opgave er besvaret. Endvidere vurderes eksaminandens evne til at kombinere faglig viden med analyse af det udleverede materiale.

Stk. 10. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

Kapitel 2

Tilvalgsfag

Formålet

§ 5. Formålet er,

  • a) at de studerende opnår større viden om og indsigt i samspillet mellem naturgivne, samfundsmæssige og kulturelle forudsætninger for menneskets levevilkår og deres variation på Jorden, således at de bliver i stand til selvstændigt at forklare dette samspil,
  • b) at de studerende opøver færdighed i anvendelse af naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige metoder ved iagttagelse, beskrivelse og analyse af geografiske forhold samt træner evnen til at vurdere metodernes brugbarhed,
  • c) at de studerende opøver færdighed i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt om geografiske problemstillinger,
  • d) at de studerende opnår øget erkendelse af den teknologiske, økonomiske, politiske og historiske udviklings indvirkning på samspillet mellem natur og samfund - lokalt og globalt - samt bliver i stand til at analysere eksempler på dette samspil,
  • e) at de studerende opnår kendskab til teorier og modeller, der inddrager naturprocesser, og som bidrager til at forklare sammenhængen mellem menneskets udnyttelse af Jorden og de miljømæssige konsekvenser heraf - lokalt og globalt, og
  • f) at de studerende på grundlag af viden og indsigt videreudvikler evne til selvstændig og nuanceret stillingtagen til danske og internationale miljø- og samfundsforhold samt at de gennem denne viden og indsigt højner deres mellemfolkelige forståelse og ansvarlighed.

Undervisningen

§ 6. Undervisningen tilrettelægges i emner, som omfatter mindst 4 fagområder. Emnerne skal i det samlede forløb tilgodese 4 geografiske dimensioner, der overordnet beskriver geografifaget.

Stk. 2. De valgte emner skal være velegnede til at demonstrere væsentlige sider af samspillet mellem mennesket og dets omgivelser, naturgivne såvel som menneskeskabte. I behandlingen af emnerne skal der lægges vægt på sammenhæng og helhed. Omverdenens dynamik og påvirkelighed betones. Emnevalget foretages således, at såvel fagets samfunds- som naturside behandles indgående og vægtes ligeligt i undervisningen. Konsekvenserne af samspillet mellem samfund og natur indtager en central plads i behandlingen af emnerne. I valget af emner skal hovedvægten lægges på globale og internationale forhold. Progressionen opnås gennem mere udstrakt anvendelse af teorier og gennem fordybelse i det teoretiske stof. Det selvstændige element i kursisternes arbejde øges, og der benyttes i højere grad data indsamlet af kursisterne selv.

Stk. 3. Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i

  • a) anvendelse af fagspecifikke programmer
  • b) anvendelse af generelle brugerprogrammer
  • c) behandling af geografiske konsekvenser ved anvendelse af edb.

Stk. 4. Feltarbejde og eksperimentelt arbejde integreres i undervisningen. I undervisningen anvendes kort, satellitbilleder og statistisk materiale samt teknisk udstyr til feltarbejde og eksperimentelt arbejde.

Stk. 5. Det skriftlige arbejde skal videreudvikle kursisternes evne til at anvende fagets metoder, skabe overblik over og fastholde centrale resultater af undervisningen samt styrke kursisternes selvstændige arbejde og skriftlige udtryksfærdighed.

Stk. 6. Der udarbejdes et antal skriftlige opgaver som rettes og kommenteres af læreren. Det skriftlige arbejde ligger enten i undervisningstiden eller erstatter den almindelige forberedelse til undervisningen.

Undervisningens indhold

§ 7. De geografiske dimensioner er:

  • 1) Samspillet mellem natur og samfund, som behandles i en ressource og miljøsammenhæng. Undervisningen skal belyse vekselvirkningen mellem naturgrundlaget og menneskets udnyttelse heraf i en produktion eller et produktionssystem. Sammenhængen med det teknologiske og økonomiske niveau og de politiske forudsætninger betones. De miljømæssige konsekvenser af naturudnyttelsen behandles og vurderes i forhold til muligheden for bæredygtig udvikling.
  • 2) Levevilkår. Levevilkårenes geografiske variation belyses under inddragelse af naturgrundlaget, produktion, erhvervs-, befolknings- og kulturforhold, fødevareforsyning, bolig- og sundhedsforhold samt økonomiske og politiske forhold.
  • 3) Den lokale, regionale og globale dimension, som tager sigte mod et geografisk overblik og omverdensforståelse og skal vise regionale variationer på Jorden. Hovedvægten lægges på den globale variation og på globale sammenhænge.
  • 4) De internationale relationer. Relationer mellem lande og regioner behandles, herunder Danmarks placering i international sammenhæng.

Stk. 2. Fagområderne er (der vælges mindst fire af de følgende otte):

  • 1) Geologiske ressourcer og deres udnyttelse.

Undervisningen skal give indsigt i processer, som forklarer geologiske ressourcers dannelse, lokalisering og den måde, de forekommer på. Råstoffernes geografiske fordeling, deres produktions-, distributions- og markedsforhold samt de miljøproblemer, der er knyttet til udvinding og udnyttelse, analyseres. Ressourcebegrebets afhængighed af samfundsudviklingen, herunder det teknologiske niveau belyses. Mindst eet eksempel inden for geologiske ressourcer, energiråstoffer, industrielle råstoffer eller vand behandles.

  • 2) Jordskælv og vulkanisme.

Undervisningen skal give indsigt i geologiske processer, der forklarer vulkanudbrud og jordskælv forskellige steder på Jorden. Undervisningen skal give et overordnet kendskab til den geologiske udviklingshistorie baseret på det aktualistiske princip. Sammenhængen mellem den pladetektoniske model og lokaliseringen af forskellige typer jordskælv og vulkaner betones. Konsekvenserne af disse typer jordskælv og vulkanudbrud i forskellige samfund belyses.

  • 3) Vejr og klima.

Undervisningen skal omfatte processer, der er knyttet til det globale klima eller een eller flere regionale vejr- og klimatyper eller til processer, der kan medføre ændringer i klimaet. Konsekvenser, som disse processer medfører for produktion og menneskers levevilkår, belyses.

  • 4) Produktion, teknologi og miljø.

En produktion eller et produktionssystem analyseres ud fra en økologisk, økonomisk og teknologisk synsvinkel. Der kan anvendes eksempler fra den teknisk højtudviklede verden og fra samfund på et lavere teknologisk niveau. I analysen indgår såvel de natur og samfundsmæssige forudsætninger som konsekvenserne for miljø, økonomi og menneskers levevilkår. Hvor det er relevant for emnet, inddrages produktionssystemernes energi- og stofstrømme.

  • 5) Verdenshandel.

Den internationale handels markedsforhold samt arten og omfanget af varestrømme og anden interaktion mellem landene analyseres. De natur- og samfundsmæssige forudsætninger for den internationale arbejdsdeling belyses.

  • 6) Udviklingsmodeller.

Udviklingsmodeller relateres til u- eller i- landenes udviklingsproblemer og behandles og vurderes i lyset af økonomi og bæredygtig udvikling.

  • 7) Kulturlandskabet.

Arealanvendelsens vekselvirkning med de natur- og samfundsskabte forudsætninger analyseres. Vælges det åbne land, analyseres arealanvendelse, jordbrug, bebyggelse og infrastruktur. Vælges bylandskabet, analyseres lokaliseringsmønstre, bystruktur og urbaniseringsprocesser.

  • 8) Fysisk planlægning.

Undervisningen skal omfatte eet eller flere eksempler på fysisk planlægning i Danmark eller udlandet og indeholde baggrund for samt udførelse og konsekvenser af planerne. Eksemplerne kan hentes fra planer på forskellige regionale niveauer eller fra sektorplanlægningen.

Stk.3. Læsepensum udgør 200-220 sider - således at alle behandlede emner er dækket.

Eksamen

§ 8. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2 1/2 studerende i timen.

Stk. 2. Eksamenspensum for kursister er læsepensum samt skriftligt arbejde, der er udarbejdet i tilknytning til undervisningen.

Stk. 3. Eksamenspensum for selvstuderende: Pensum organiseres i emner, der omfatter mindst fire af de otte fagområder og tilgodeser de fire geografiske dimensioner. Der opgives 280-300 sider, således at alle opgivne emner er dækket.

Stk. 4. Som hjælpemidler i forberedelsestiden må anvendes alt materiale, der har været benyttet i forbindelse med undervisningen, herunder eksaminandens egne noter og skriftlige arbejder.

Stk. 5. Der gives eet spørgsmål, der skal være formuleret skriftligt og uddybet ved underspørgsmål med klar progression. Underspørgsmålene skal med hensyn til bredde og præcisionsgrad afvejes således, at eksaminanden har mulighed for at tilrettelægge sin eksamenspræstation med en høj grad af selvstændighed - uden at det går ud over intentionerne i eksmensspørgsmålet.

Stk. 6. Eksamensspørgsmålet med underspørgsmål støttes af materiale - korte tekstuddrag, kort, satellitbilleder, diagrammer, tabeller, fotografier eller lign. Materialet skal overvejende være ukendt for eksaminanden, men ikke principielt adskille sig fra det materiale, der forekommer i pensum, herunder det materiale der opgives til eksamen fra de geografiske og geologiske samlinger.

Stk. 7. Spørgsmål og ledsagende materiale skal have et indhold og omfang der muliggør en effektiv udnyttelse af forberedelsestiden samt danner grundlag for en fleksibel eksamination.

Stk. 8. Undtagelsesvis medbringes fra forberedelseslokalet andet materiale, f.eks. diagram, kort, tabel eller lign., dersom eksaminanden ønsker at inddrage dette under eksaminationen. De skriftlige arbejder kan inddrages i eksamen.

Stk. 9. Der lægges ved bedømmelsen vægt på i hvilken grad og på hvilket niveau den stillede opgave er besvaret. Endvidere vurderes eksaminandens evne til at kombinere faglig viden med analyse af det udleverede materiale under besvarelsen af den stillede opgave. Desuden vægtes eksaminandens evne til selvstændigt at disponere og strukturere besvarelsen højt.

Stk. 10. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 15

HISTORIE

Fællesfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende udvikler deres historiske bevidsthed og evne til oplevelse af historie,
  • b) at de studerende får mulighed for at styrke deres identitet og får klarhed over deres handlemuligheder gennem kendskab til egen kulturbaggrund og gennem mødet med andre kulturer,
  • c) at de studerende erhverver indsigt i forskellige samfund og kulturer med henblik på at danne sig overblik over væsentlige træk i den historiske udvikling samt opnår forståelse af historiske sammenhænge og samspil mellem individ, samfund og natur, og
  • d) at de studerende får kendskab til forskellige opfattelser af den historiske udvikling, opnår færdighed i skriftlig og mundtlig fremstilling af historiske problemstillinger, i at arbejde med historisk materiale og i at vurdere formidling og brug af historie.

Undervisningen

§ 2. I løbet af kursus gennemgås 6-8 undervisningsforløb, med tidsmæssig og geografisk spredning og med hovedvægt på europæisk historie. I perioden efter ca. 1945 skal der anlægges et globalt perspektiv. Der udarbejdes en skriftlig opgave, historieopgaven.

Undervisningens indhold

§ 3. Arbejdet med undervisningsforløbene skal tilsammen bidrage til at skabe overblik over væsentlige træk og sammenhænge i den historiske udvikling.

Stk. 2. Undervisningsforløbene spredes på følgende tidsafsnit:

  • a) eet forløb placeres før ca. 1750
  • b) to forløb placeres mellem ca. 1750 og ca. 1945
  • c) tre forløb placeres efter ca. 1945
  • d) et-to forløb kan placeres frit i de tre tidsafsnit.

Stk. 3. Mindst eet forløb skal følge udviklingen op til den helt aktuelle situation.

Stk. 4. Forløbene efter ca. 1945 skal udvælges således, at væsentlige træk i den globale, den europæiske og den danske udvikling behandles.

Stk. 5. Mindst eet forløb før og mindst eet forløb efter ca. 1945 skal have hovedvægten på dansk historie. Verden uden for den vestlige kulturkreds skal være repræsenteret i mindst eet forløb efter ca. 1945.

Stk. 6. I alle undervisningsforløb skal der arbejdes med forskellige materialetyper. En del af dette materiale skal der arbejdes indgående metodisk med.

Stk. 7. I det omfang det er fagligt-pædagogisk hensigtsmæssigt, skal der undervises om og med edb.

Stk. 8. Et undervisningsforløb omfatter 15-25 timer og vælges blandt følgende kategorier:

  • a) den historiske udvikling i et længere tidsrum,
  • b) en periode,
  • c) et emne,
  • d) et tema over lang tid,
  • e) en lokalhistorisk undersøgelse.

Stk. 9. Den historiske udvikling gennemgås således, at følgende aspekter og deres indbyrdes sammenhæng indgår i arbejdet:

  • a) politiske forhold og internationale relationer,
  • b) produktion, økonomi og forholdet til naturgrundlaget,
  • c) levevilkår, familieforhold og sociale grupperinger,
  • d) kultur og mentalitet.

Under arbejdet med aspekterne skal kvinders og mænds forskellige vilkår belyses.

Stk. 10. Det samlede læsepensum udgør ca. 500-650 sider, afhængigt af det benyttede materiales sværhedsgrad.

§ 4. Som en del af undervisningen udarbejder hver kursist en individuel opgave, historieopgaven, inden for de gennemgåede undervisningsforløb.

Stk. 2. Der skal bruges ca. 25 undervisningstimer plus den tid, der normalt forventes at blive brugt på forberedelsen af disse timer, til udarbejdelsen af opgaven.

Stk. 3. Ved den to-årige tilrettelæggelse af undervisningen skal opgaven udarbejdes i slutningen af første år. Emnet for opgaven vælges i samråd med læreren, der giver vejledning under arbejdet med opgaven.

Stk. 4. En opgave må maximalt have et omfang svarende til 10 A-4 siders maskinskreven tekst med 1 1/2 linieafstand plus eventuelle bilag. Historieopgaven skal afleveres senest den sidste undervisningsdag. Opgaven er en del af undervisningen og skal ikke gøres til genstand for karaktergivning. Arbejdet med opgaven skal repræsentere en rimelig arbejdsindsats, der står i forhold til den anvendte undervisningstid.

Eksamen

§ 5. Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid på ca. 30 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 studerende i timen. Der gives eet spørgsmål.

Stk. 2. Holdet kan aftale, at der inden for eet eller flere undervisningsforløb kan forelægges materiale, som ikke har været behandlet i undervisningen. Vælger holdet, at der skal anvendes ukendt materiale til eksamen, skal det materiale, der forelægges, være kortfattet - ikke over 1-2 sider - og velegnet til at belyse problemfelter i det opgivne stof. Ukendt materiale kan også være ikke-skriftligt, f.eks. billeder. Hvis der benyttes ukendt materiale, behøver det ikke at indgå i alle eksamensspørgsmål.

Stk. 3. Kursister opgiver et materiale fra 3-5 undervisningsforløb - heraf mindst eet før og to forløb efter ca. 1945 - i et omfang svarende til 275-325 sider. Heraf skal mindst 75 sider være indgående metodisk behandlet. Både dansk og europæisk historie samt verden uden for den vestlige kulturkreds skal være repræsenteret. Opgivelserne samles i klart definerede områder, tidsrum eller emner, hvor man på pensumindberetningsskemaet angiver tidsafgrænsningen og indholdet.

Stk. 4. Ikke-skriftligt materiale skal indgå i pensum. Det ikke-skriftlige materiale omregnes skønsmæssigt til et antal bogsider. Målestokken hertil er den tid, der i undervisningen er medgået til arbejdet med dette stof. Hvis film eller tv-optagelser indgår i eksamensopgivelserne, skal filmen/tv-optagelserne kunne ses af eksaminanderne i eksamenslæsningsperioden og i forberedelsestiden ved eksamen, og der skal være mulighed for at kunne se udsnit ved selve eksaminationen.

Stk. 5. Materiale, som eksaminanderne selv har indsamlet f.eks. interviews, eller produceret f.eks. opgaver, rapporter, videooptagelser, kan indgå i eksamensopgivelserne, hvis det er af passende kvalitet. Historieopgaven kan dog ikke opgives. Et hold har normalt fælles eksamensopgivelser, men der kan inden for eet forløb i det samlede eksamenspensum anvendes gruppevise eksamensopgivelser. De enkelte gruppers samlede mængde opgivet stof må i så fald have samme omfang som ved fælles eksamensopgivelser. Benyttes gruppevise eksamensopgivelser, må det klart fremgå, hvad der er fællesstof for holdet, og hvad der er gruppestof. Gruppeopgivelserne angives på en liste med de studerendes fordeling på grupperne. Listen indlægges i pensumskemaet. Er der gruppevise eksamensopgivelser, skal et antal eksamensspørgsmål - svarende til gruppeopgivelsernes andel af eksamenspensum - falde inden for gruppernes delemner.

Stk. 6. Selvstuderende opgiver materiale fra 6-8 forløb i et omfang svarende til 500-600 sider. Heraf skal mindst 125 sider være indgående metodisk behandlet. Ikke-skriftligt materiale skal indgå i pensum. Forløbene sammensættes efter samme krav, som gælder for undervisningen for kursister.

Stk. 7. Til forberedelsestiden må medbringes alt materiale, der har været anvendt i forbindelse med undervisningen, herunder også opgaver udarbejdet af kursisterne og egne notater. Ved eksaminationen må kun medbringes de notater, der er udarbejdet i forberedelsestiden samt det materiale, der inddrages i eksaminationen.

Stk. 8. Der gives een karakter.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 16

IDRÆT

Kapitel 1

Fællesfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende får alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer,
  • b) at de studerende udvikler bevægelsesglæde, kropslig identitet og samarbejdsevne,
  • c) at de studerende lærer at bruge kroppen hensigtsmæssigt og kreativt,
  • d) at de studerende erhverver grundlæggende idrætslige færdigheder,
  • e) at de studerende får kendskab til den sundhedsmæssige betydning af at dyrke motion, og
  • f) at de studerende motiveres for fortsat fysisk aktivitet.

Undervisningen

§ 2. Ved valg af undervisningsforløb skal alsidighed og sammenhæng tilgodeses. Teori integreres i undervisningen i det omfang, det har betydning for forståelse af aktiviteten. Undervisningen kan i perioder være henholdsvis kønsadskilt og kønsintegreret.

Undervisningens indhold

§ 3. Undervisningen omfatter:

  • 1) opvarmning, arbejdsteknik, grundtræning (f.eks. muskelstyrke-, muskeludholdenheds-, konditions-, bevægelighedstræning),
  • 2) individuelle idrætter (f.eks. svømning, gymnastik, atletik, orienteringsidræt),
  • 3) holdidrætter (f.eks. håndbold, basketball, volleyball, hockey),
  • 4) idrætslige emner (f.eks. ketcherspil, friluftsliv, vinteridræt, musik og bevægelse).

Fritagelse

§ 4. Hel eller delvis fritagelse fra idrætsundervisningen kan ske ved aflevering af lægeattest. Fritagelsens årsag, omfang og varighed skal fremgå af attesten.

Kapitel 2

Tilvalgsfag

Formålet

§ 5. Formålet er,

  • a) at de studerende får alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer,
  • b) at de studerende udvikler bevægelsesglæde, kropslig identitet og samarbejdsevne,
  • c) at de studerende lærer at bruge kroppen hensigtsmæssigt og kreativt,
  • d) at de studerende erhverver idrætslige færdigheder,
  • e) at de studerende får viden om den sundhedsmæssige betydning af at dyrke motion,
  • f) at de studerende erhverver viden om idrættens funktioner på individ- og samfundsniveau, og
  • g) at de studerende motiveres for fortsat fysisk aktivitet.

Undervisningen

§ 6. Undervisningen omfatter praktiske og teoretiske fagområder, der integreres, hvor det er hensigtsmæssigt. Der tilstræbes en ligelig tidsfordeling mellem praktik (hovedområde I) og teori (hovedområde II). Eksperimentelt arbejde indgår, og der udarbejdes skriftlige rapporter. Edb indgår som en del af undervisningen.

Undervisningens indhold

§ 7. Hovedområde I:

  • 1) opvarmning, arbejdsteknik, grundtræning, (f.eks. muskelstyrke-, muskeludholdenheds-, konditions-, bevægelighedstræning),
  • 2) individuelle idrætter (f.eks. svømning, gymnastik, atletik, orienteringsidræt),
  • 3) holdidrætter (f.eks. håndbold, basketball, volleyball, hockey),
  • 4) idrætslige emner (f.eks. ketcherspil, friluftsliv, vinteridræt, musik og bevægelse).

Stk. 2. Kursisterne skal undervises i mindst to og højst seks idrætter/emner. Undervisningen tilrettelægges som sammenhængende forløb. Ved valg af forløb skal alsidigheden tilgodeses.

§ 8. Hovedområde II:

A. Det naturvidenskabelige område:

Med udgangspunkt i bevægeapparatets anatomi, arbejdsfysiologi og speciel teori arbejdes der med emner, som har betydning for fysisk udfoldelse og sundhed.

B. Det humanistiske og samfundsvidenskabelige område:

Med udgangspunkt i idrætssociologi og idrætshistorie analyseres idrættens skiftende funktioner på individ- og samfundsniveau, med hovedvægt på danske forhold.

Stk. 2. Der læses i alt 130-200 sider. Det naturvidenskabelige område og det humanistisk-samfundsvidenskabelige område skal hver for sig udgøre mindst en trediedel af det læste stof.

Stk. 3. Arbejdet med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i anvendelse af fagspecifikke programmer, f.eks. konditionsberegninger og fysiologiske parametre.

Stk. 4. Mundtlig og skriftlig fremstillingsevne opøves i forbindelse med den teoretiske indlæring.

Eksamen

§ 9. Der afholdes en mundtlig-praktisk prøve, der kan tilrettelægges som gruppeeksamen. Forberedelsestiden er ca. 20 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres 1 1/2 studerende (inkl. censur) i timen.

Stk. 2. Eksamenspensum for kursister:

Der opgives grundtræning, opvarmning og 2 idrætter/emner, der er undervist i.

Fra hovedområde II opgives ca. 150 sider samt de tilhørende rapporter over udførte undersøgelser og eksperimenter.

Stk. 3. Eksamenspensum for selvstuderende:

Under hovedområde I er eksaminandens valg af idrætter/emner betinget af kursusstedets faciliteter. Der opgives et opvarmningsprogram til musik, et grundtræningsprogram, samt 3 idrætter/emner.

Fra hovedområde II opgives ca. 200 sider, samt rapporter fra et laboratoriekursus, jf. bilag 32, eller tilsvarende.

Stk. 4. Tilladte hjælpemidler:

Det til spørgsmålet udleverede materiale, eksaminandens lærebøger, noter og rapporter.

Stk. 5. Prøven består af 2 dele:

  • a) Eksaminanden viser et opvarmningsprogram til musik og et grundtræningsprogram. I denne del af prøven indgår en kort redegørelse for det valgte indhold. Eksaminanden viser tekniske (og i boldspil desuden taktiske) færdigheder i to idrætsaktiviteter.
  • b) Der gives et eksamensspørgsmål inden for hovedområde II, hvori praktiske problemstillinger inddrages.

Stk. 6. Selvstuderende eksamineres efter lodtrækning på eksamensdagen i:

  • a) et opvarmningsprogram til musik eller et grundtræningsprogram,
  • b) to af de opgivne idrætter/emner, samt
  • c) i et spørgsmål inden for hovedområde II.

Stk. 7. Der gives een karakter for den samlede præstation. Karakteren er individuel.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 17

ITALIENSK

Kapitel 1

Begyndersprog: Tilvalgsfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende bliver i stand til at læse og forstå lettere italienske tekster,
  • b) at de studerende opøves i mundtlig sprogfærdighed og forståelse af talt italiensk og
  • c) at de studerende, gennem arbejdet med teksterne, opnår kendskab til kulturelle forhold i Italien.

Undervisningen

§ 2. Der arbejdes med de italienske tekster, således at kursisterne får en sproglig viden og en kulturel indsigt, som kan være dem til gavn også på længere sigt. En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Der præsenteres forskellige teksttyper, herunder film, lydbånd og billeder.

Stk. 2. Med udgangspunkt i teksterne arbejdes der målrettet med ordforråd og grammatik, således at kursisterne får forståelse af talt og skrevet italiensk, og således at de får sproglige redskaber til mundtlig og skriftligt at udtrykke sig i et enkelt sprog om de studerede tekster og emner.

Stk. 3. Det skriftlige arbejde skal være en støtte for den mundtlige udtryksfærdighed, og sprogligt og indholdsmæssigt være en naturlig forlængelse af det daglige arbejde med teksterne. Det skal bidrage til kursisternes forståelse af det italienske sprogs opbygning.

Stk. 4. Gennem arbejdet med teksterne skal kursisternes mundtlige fremstillingsevne opøves, således at de lærer at redegøre for og diskutere emner, der er væsentlige for den italienske kulturkreds.

Stk. 5. Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i læsning af tekster om emnet, anvendelse af fagspecifikke programmer, søgning i og udnyttelse af databaser og samarbejde med andre lande via telekonferencer eller elektronisk post.

Stk. 6. Kursisterne undervises i notatteknik og i hensigtsmæssig brug af ordbøger.

Stk. 7. På det enkelte kursus anvendes der i sprogfagene en fælles grammatisk terminologi.

§ 3. Der læses mindst 170 normalsider.

Stk. 2. Læsepensum kan nedsættes for arbejde med AV-materiale, herunder edb-materiale, således at 1 lektion svarer til 1,5 normalside, dog højst 30 normalsider.

Stk. 3. Det skriftlige arbejde foregår dels i undervisningstiden, dels som hjemmearbejde. Det skriftlige hjemmearbejde har et omfang af 5-7 frie opgaver a 1-2 sider og 4-6 opgaver a 0,5-1 side. I forbindelse med lærerens tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Den større skriftlige opgave

§ 4. Opgaven skal kunne sættes i forbindelse med Italien.

Stk. 2. Primærlitteraturen læses hovedsageligt på italiensk. Citater hentes herfra og skrives på italiensk. I arbejdet med området, som opgaven udspringer af, kan indgå materiale på dansk eller andre sprog.

Stk. 3. Opgaven skrives normalt på dansk. Hvis den studerende behersker italiensk bedre end dansk, kan opgaven dog skrives på italiensk. Skrives den på italiensk, skal også område og opgavetitel være formuleret på italiensk. At den skrives på italiensk, regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Eksamen

§ 5. Der afholdes en mundtlig prøve på basis af en kendt og en ukendt tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 40 min. Der eksamineres (inkl. censur) 3 studerende i timen.

Stk. 2. Kursister opgiver 60 normalsider af det læste stof fordelt på mindst 3 tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Der må kun opgives ubearbejdede tekster. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

Stk. 3. Selvstuderende opgiver 120 normalsider fordelt på mindst fem tekster og temaer. Stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksamenspensum, med mindre det drejer sig om ubearbejdede tekster. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af billedmateriale.

Stk. 4. De hjælpemidler, som skal være fremlagt i forberedelseslokalet, er: ordbøger, grammatik og øvrige håndbøger, som eksaminanderne har brugt i undervisningen. Dertil kommer rene eksemplarer af samtlige opgivne tekster med tilhørende gloser og kommentarer. Opgives der uddrag af en større læst tekst, skal hele den læste tekst være tilgængelig. Eksaminanden må medbringe egne noter. Kun notater foretaget i forberedelsestiden må medbringes under eksaminationen.

Stk. 5. Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 1 normalside og 1/2 normalside af det opgivne stof. 1/4 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på italiensk. Ved en svag præstation i samtalen skal den uddybende del afrundes på dansk.

Stk. 6. Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte. Der lægges desuden vægt på, at eksaminanden kan fremdrage væsentlige sider af teksten. En eventuel uddybende kommentar på dansk vurderes på sit indhold og kan indgå positivt i bedømmelsen.

Stk. 7. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

Kapitel 2

Højt niveau

§ 6. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau sker efter reglerne i studenterkursusbekendtgørelsen henholdsvis gymnasiefagbekendtgørelsen.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 18

KEMI

Kapitel 1

Tilvalgsfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende opnår forståelse af kemiens grundbegreber, deres anvendelser og af fagets eksperimentelle metodik,
  • b) at de studerende får kendskab til vigtige grupper af stoffer, deres egenskaber og praktiske anvendelse,
  • c) at de studerende opnår en vis øvelse i brug af laboratorieudstyr og får kendskab til omgangen med kemikalier,
  • d) at de studerende udvikler evnen til at formulere sig mundtligt og skriftligt om kemiske problemstillinger,
  • e) at de studerende opnår et fagligt grundlag for at kunne forstå og vurdere kemiens betydning for det enkelte menneske, den teknologiske udvikling og for samfundet, og
  • f) at de studerende opnår indsigt i forhold vedrørende det ydre miljø ved at arbejde med kemiske problemstillinger.

Kemi tilvalgsfag sigter mod, at de studerende skal kunne anvende deres kemiske viden i nye sammenhænge, at de studerende skal kunne søge naturvidenskabelig information, og at præsentere kemi som et fag, der på eksperimentelt grundlag søger og bringer ny viden om stoffers opbygning og egenskaber.

Undervisningen

§ 2. Undervisningen omfatter syv centrale stofområder og valgfrit stof. Undervisningen skal indeholde eksperimenter, der udføres af kursisterne, demonstrationsforsøg og skriftlige opgaver.

Stk. 2. Inden for de centrale stofområder tilrettelægges undervisningen dels tematisk, dels fagligt systematisk, og så vidt muligt på eksperimentelt grundlag. Det valgfri stof skal indeholde mindst eet selvstændigt undervisningsforløb, der normalt har væsentligt eksperimentelt indhold. Brug af faglitteratur, tabelværker og tidsskrifter skal inddrages i undervisningen.

Stk. 3. Det eksperimentelle arbejde skal indtage en fremtrædende plads i undervisningen. Det omfatter eksperimenter, der udføres af kursisterne, demonstrationsforsøg og eksperimenter i tilknytning til udadrettede aktiviteter. Det eksperimentelle arbejde skal stimulere kursisternes iagttagelsesevne og deres evne til at omsætte konkrete iagttagelser til kemiske begreber. Endvidere skal planlægning, udførelse og efterbehandling af eksperimenterne appellere til kursisternes selvstændige tankevirksomhed. Eksperimenterne, der uddyber og perspektiverer teoretiske og praktiske problemstillinger, udføres normalt i direkte tilknytning til undervisningsforløbene. I takt med den øvrige undervisning skal der så vidt muligt være en progression i det eksperimentelle arbejde.

Stk. 4. Kursisterne skal opøves i laboratoriesikkerhed. Kursisterne skal informeres forsvarligt om risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med de eksperimentelle aktiviteter.

Stk. 5. Kursisterne fører journal over det eksperimentelle arbejde. Ved kvantitative forsøg skal der lægges vægt på reproducerbarhed og resultatvurdering. Eksperimenterne, som udføres af kursisterne, har et omfang på ca. 30 lektioner, og de udarbejder i alt 9 rapporter over centrale eksperimenter og forsøgsrækker. Rapporterne udformes som individuelle rapporter eller som grupperapporter. Ved arbejdet hermed skal kursisternes opøves i en klar og præcis udformning af den enkelte rapports faglige indhold. Rapporterne rettes og kommenteres af læreren.

Stk. 6. Skriftlige opgaver indgår i undervisningen. De inddrages i tilknytning til de behandlede emner. Ud over at fremme forståelsen af kemiske lovmæssigheder skal opgaverne træne kursisterne i at udtrykke sig skriftligt om kemiske problemstillinger. En besvarelse af en numerisk opgave skal være ledsaget af tekst, figurer, kemiske formler eventuelt strukturformler i et sådant omfang, at kursistens tankegang klart fremgår. Opgaveløsning foregår dels i timerne, dels i form af skriftligt hjemmearbejde. Det særskilte hjemmearbejde med skriftlige opgaver omfatter 9 opgavesæt (svarende til 40-60 pct. af et eksamenssæt), der rettes og kommenteres af læreren.

Stk. 7. Edb skal inddrages i undervisningen, og det kan f.eks. ske ved brug af værktøjsprogrammer, træningsprogrammer, simulationsprogrammer og databaseprogrammer. I forbindelse med det eksperimentelle arbejde kan edb bruges ved opsamling og analyse af målinger (datafangst) samt ved styring og kontrol af forsøgsopstillinger.

Undervisningens indhold

§ 3. De centrale stofområder omfatter:

  • 1) Kemisk binding og stoffers fysiske og kemiske egenskaber. Udbygning af kendskabet til modelforestillinger om faste stoffers opbygning (atom-, ion- og molekylgitre), væsker og gasser. Behandling af atomers elektronfordeling i relation til systematikken i grundstoffernes periodesystem. Gennemgang af bindingstyperne: kovalent binding (elektronparbinding), ionbinding, ion-dipolbinding og metalbinding samt intermolekylære bindinger. I tilknytning hertil indføres elektronegativtitetsbegrebet, og stoffers indbyrdes blandbarhed omtales.
  • 2) Kemiske reaktioner. Redox-, fældnings- og kompleksdannelsesreaktioner behandles. I tilknytning til afstemte reaktionsskemaer udføres kemiske mængdeberegninger. Beregninger omfatter reaktioner i gasfase og stoffer i fortyndet opløsning. Der gives eksempler på exoterme og endoterme reaktioner samt på bestemmelser af tilvækst i entalpi ved en kemisk reaktion.
  • 3) Kemisk ligevægt. Kvantitativ behandling af reaktionsbrøk og ligevægtskonstant for homogene systemer. Forskydning af en kemisk ligevægt, herunder kvalitativ omtale af ligevægtskonstantens temperaturafhængighed. Protolyseligevægte for en vandig opløsning af en svag syre henholdvis en svag base i vand. Tekniske anvendelser af kemisk ligevægt omtales.
  • 4) Kemiske reaktioners hastighed. Definition af reaktionshastighed, herunder metoder til måling af reaktionshastighed. Eksempler på fysiske og kemiske påvirkninger, der ændrer reaktionshastigheden. Eksempler på homogen og heterogen katalyse, herunder omtale af biokatalysatorer (enzymer).
  • 5) Organisk og bioorganisk kemi. Følgende stofklasser behandles: carbonhydrider, halogenderivater, alkoholer, phenoler, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere, aminer, aminosyrer og amider. Struktur og kemiske egenskaber af carbohydrater og fedtstoffer behandles, mens proteiner som biopolymere og nukleotider omtales med henblik på struktur og egenskaber. Nukleinsyrefunktion omtales. Følgende reaktionstyper behandles: forbrænding, substitution, addition, elimination, kondensation og polymerisation. Organiske forbindelsers rolle i hverdagen, teknologien og bioorganiske systemer omtales. IUPAC's anbefalinger til navngivning af stofferne skal så vidt muligt følges.
  • 6) Uorganisk kemi og stofkredsløb. Uorganiske forbindelsers udbredelse og almene betydning omtales, idet der gives eksempler på grundstoffers kredsløb i naturen. Vigtige uorganiske forbindelser behandles, herunder deres rolle i hverdagen og teknologien. I tilknytning til de valgte emner skal der behandles et repræsentativt udsnit af ikke-metaller og metaller. IUPAC's anbefalinger til navngivning af stofferne skal så vidt muligt følges.
  • 7) Miljøkemi. Eksempler på beskrivelse og analyse af kemiske forbindelsers udbredelse og skæbne i det ydre miljø. Miljølovgivning og -forvaltning med relation til kemi omtales. Miljøkemi omfatter mindst eet selvstændigt undervisningsforløb.
  • 8) Valgfrit stof. Det valgfrie stof optager mindst 15 pct. af undervisningstiden og indeholder normalt mere end et selvstændigt undervisningsforløb.

Stk. 2. Der læses ca. 200 sider.

Den større skriftlige opgave

§ 4. Den større skriftlige opgave har normalt et overvejende eksperimentelt indhold. Opgavens formulering skal være præcis og samtidig indeholde mulighed for, at kursisten kan udfolde selvstændighed og fantasi.

Eksamen

§ 5. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 30 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) to studerende i timen.

Stk. 2. Eksamenspensum for kursister er 90-120 sider, alt efter det benyttede undervisningsmateriale. I tilknytning til dette pensum opgives 8 rapporter over eksperimenter udført af kursisterne samt enkelte skriftlige opgaver. Det opgivne pensum skal omfatte både centrale stofområder og valgfrit stof.

Stk. 3. Eksamenspensum for selvstuderende er hele det læste stof og alle rapporter fra et laboratoriekursus, jf. bilag 32, eller tilsvarende.

Stk. 4. Tilladte hjælpemidler i forberedelsestiden er: Bøger, kompendier, tabeller, opgaver, rapporter og andet skriftligt materiale, som har været anvendt i, eller som er blevet til i forbindelse med undervisningen. Apparatur, der er relevant for det opgivne eksperimentelle stof. Godkendt lommeregner.

Stk. 5. Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden så vidt muligt har adgang til relevant apparatur. Eksaminator har også ansvaret for, at bøger og kompendier inden for eksamenspensum er fremlagt i forberedelseslokalet. Eksaminanden har selv ansvaret for at medbringe øvrige tilladte hjælpemidler.

Stk. 6. Den enkelte eksaminand prøves i to spørgsmål:

  • a) et spørgsmål i et af de opgivne kursisteksperimenter, og
  • b) et spørgsmål i et teoretisk emne inden for det opgivne pensum.

De to spørgsmål skal være kombineret, således at de angår forskellige emner. Spørgsmålet i det teoretiske emne skal være bredt udformet og må så vidt muligt ikke overlappe med det teoretiske indhold i det eksperimentelt stillede spørgsmål. Forud for eksamen skal censor og eksaminator have bestemt en fremgangsmåde for det tilfælde, at to eksamensspørgsmål, der omfatter samme apparatur, trækkes umiddelbart efter hinanden. Eksaminanderne skal orienteres om fremgangsmåden.

Stk. 7. Under eksaminationen skal apparaturet, der hører til det eksperimentelle spørgsmål være til rådighed. Hvor det skønnes hensigtsmæssigt, kan tabeller, figurer eller lignende fra eksaminandens rapporter eller øvrige hjælpemidler inddrages i eksaminationen.

Stk. 8. Ved vurderingen skal der lægges vægt på, om eksaminanden har været i stand til at anvende sin kemiske viden.

Stk. 9. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

Kapitel 2

Højt niveau

1-årigt forløb

Formålet

§ 6. Formålet er,

  • a) at de studerende opnår indsigt i kemiens centrale begeber, lovmæssigheder og eksperimentelle metodik,
  • b) at de studerende opnår et omfattende kendskab til både naturligt forekommende og syntetiske stoffer, deres egenskaber og praktiske anvendelse,
  • c) at de studerende erhverver viden om naturvidenskabelige metoder, blive i stand til at formulere og bearbejde kemiske problemstillinger både af individuel og samfundsmæssig karakter,
  • d) at de studerende opnår øvelse i brug af laboratorieudstyr, herunder moderne analyseapparatur, får udbygget deres kendskab til omgangen med kemikalier og stifter bekendtskab med avanceret laboratorieudstyr,
  • e) at de studerende opnår et fagligt grundlag for at kunne forstå og vurdere kemiens betydning for det enkelte menneske og for samfundet, og
  • f) at de studerende bliver i stand til at kunne formulere sig mundtligt og skriftligt om kemiske problemstillinger, herunder også af teoretisk karakter.

Stk. 2. Kemi på højt niveau har som formål, at de studerende gennem indsigt i kemiens arbejdsformer, begreber og lovmæssigheder opnår en sammenhængende forståelse af kemiens begreber og lovmæssigheder. Hensigten er endvidere, at de studerende skal kunne anvende deres kemiske viden i nye sammenhænge, og at de studerende skal kunne søge naturvidenskabelig information.

Undervisningen

§ 7. Undervisningen omfatter seks centrale stofområder og valgfrit stof. Den skal indeholde eksperimenter, der udføres af kursisterne, demonstrationsforsøg, teoretiske problemstillinger og opgaveregning. Såvel ved den eksperimentelle som ved den teoretiske gennemgang af faget skal lægges vægt på en kvantitativ behandling.

Stk. 2. Inden for de centrale stofområder tilrettelægges undervisningen dels fagligt systematisk, dels tematisk, og så vidt muligt på eksperimentelt grundlag. I det valgfrie stof indgår mindst eet selvstændigt eksperimentelt undervisningsforløb af ca. 10 lektioners varighed. Brug af faglitteratur, tabelværker og om muligt tidsskrifter skal inddrages i undervisningen.

Stk. 3. Det eksperimentelle arbejde skal indtage en fremtrædende plads i undervisningen. Det omfatter eksperimenter, der udføres af kursisterne, demonstrationsforsøg og eventuelt eksperimenter i tilknytning til udadrettede aktiviteter. Det eksperimentelle arbejde skal stimulere deres evne til at omsætte konkrete iagttagelser til kemiske begreber. Endvidere skal planlægning, udførelse og efterbehandling af eksperimenterne appellere til kursisternes selvstændige tankevirksomhed. Eksperimenterne, der hovedsageligt uddyber og perspektiverer teoretiske problemstillinger, udføres i tilknytning til den øvrige undervisning. Der skal skabes muligheder for eksperimenter af selvstændig karakter.

Stk. 4. Kursisterne opøves i laboratoriesikkerhed. Kursisterne skal informeres forsvarligt om risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med de eksperimentelle aktiviter.

Stk. 5. Kursisterne fører journal over det eksperimentelle arbejde. Der skal lægges vægt på den kvantitative behandling, herunder reproducerbarhed, resultatvurdering og måleusikkerhed. Eksperimenterne, som udføres af kursisterne, har et samlet omfang på ca. 25 lektioner, og de udarbejder i alt 6 rapporter over centrale eksperimenter og forsøgsrækker. Det skal tilstræbes, at rapporterne, der rettes og kommenteres af læreren, udformes klart og præcist.

Stk. 6. De skriftlige opgaver omfatter teoretiske problemstillinger og opgaveregning. De inddrages i tilknytning til de behandlede emner. Ud over at fremme forståelsen af kemiske lovmæssigheder skal de skriftlige opgaver træne kursisterne i at udtrykke sig skriftligt om kemiske problemstillinger, og lære dem at beherske det kemiske tegnsprog og brugen af størrelsesligninger. Ved løsning af de skriftlige opgaver skal kursisterne vænnes til at arbejde med tabelværker og de til eksamen tilladte hjælpemidler. En besvarelse af en numerisk opgave skal være ledsaget af tekst, figurer, kemiske formler, eventuelt strukturformler, i et sådant omfang, at kursistens tankegang klart fremgår. Løsning af opgaver foregår dels i timerne, dels i form af skriftligt hjemmearbejde. De skriftlige opgaver, der rettes og kommenteres af læreren, omfatter 18-20 opgavesæt svarende til 75-100 pct. af et eksamenssæt.

Stk. 7. Edb skal inddrages i undervisningen. Det kan ske i forbindelse med det eksperimentelle arbejde ved brug af datafangst, styring og kontrol.

§ 8. De centrale stofområder omfatter:

  • 1) Molekylers og ioners elektronstruktur. Systematisk behandling af atomers elektronkonfiguration, herunder orbitalbegrebet. Elektronstruktur og bindingsteori. Sigma- og pi- orbitaler. Uddybning af stoffers intermolekylære bindinger.
  • 2) Opløsninger og gasser. Systematisk gennemgang af opløsningers koncentrationsmål, kogepunktsforhøjelse, frysepunktssænkning og osmotisk tryk. Konduktans og anvendelser af Kohlrausch' lov behandles. Beregninger, der omfatter reaktioner i gasfase, herunder partialtryk af en ideal gas og tryk-volumenarbejde, gennemgås.
  • 3) Termodynamik og kemisk ligevægt. Termodynamikkens første hovedsætning med særligt henblik på tilvækst i entalpi ved en kemisk reaktion. Termodynamikkens anden hovedsætning, idet de termodynamiske tilstandsfunktioner Gibbs-energi og entropi gennemgås med henblik på betingelser for kemisk ligevægt og anvendelser i en række sammenhænge. Kvantitativ behandling af homogen og heterogen ligevægt samt ligevægtskonstantens temperaturafhængighed. Syre-baseteori og eksempler på koblede ligevægte behandles.
  • 4) Elektrokemi. Elektrokemiske celler (galvaniske elementer), herunder cellediagram og reaktion, samt elektrodepotentialer. Sammenhæng mellem elektromotorisk kraft (hvilespænding) og et elements tab i Gibbs-energi vises. Elektrodepotentialets afhængighed af koncentrationen behandles, bestemmelse af ligevægtskonstanter og forskellige elektrodetyper behandles. Korrosion og korrosionsbeskyttelse af metaller behandles, ligesom de vigtigste batterier fra hverdagen omtales. Der gives eksempler på elektrolyse og anvendelse af elektrolyse til industriel fremstilling af metaller.
  • 5) Reaktionskinetik. Hastighedsudtrykket opstilles og reaktionsorden defineres. Området omfatter nulte-, første- pseudoførsteordens reaktioner samt specialtilfælde af andenordens reaktioner. Eksempler på reaktionsmekanismer omtales. Hastighedskonstantens temperaturafhængighed behandles kvantitativt, herunder størrelsen aktiveringsenergi.
  • 6) Bioorganisk kemi. Uddybende behandling af biologisk aktive forbindelsers struktur og kemiske egenskaber med henblik på stof og energitransport. Eksempler på beregning af energiomsætninger med brug af termodynamiske tilstandsfunktioner behandles.
  • 7) Valgfrit stof. Det valgfri stof optager mindst 15 pct. af undervisningstiden.

Stk. 2. Der læses ca. 250 sider.

Eksamen

§ 9. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på cirka 30 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 studerende i timen.

Stk. 2. Eksamenspensum for kursister er 130-150 sider alt efter det anvendte undervisningsmateriale. Desuden opgives samtlige 6 rapporter. Det opgivne pensum skal omfatte både centrale stofområder og valgfrit stof.

Stk. 3. Eksamenspensum for selvstuderende er hele det læste stof og alle rapporter fra et laboratoriekursus, jf. bilag 32, eller tilsvarende.

Stk. 4. Tilladte hjælpemidler i forberedelsestiden er: Bøger, kompendier, tabeller, opgaver, rapporter og andet skriftligt materiale, som har været anvendt i eller som er blevet til i forbindelse med undervisningen. Apparatur, der er relevant for det opgivne eksperimentelle stof. Godkendt lommeregner.

Stk. 5. Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden så vidt muligt har adgang til relevant apparatur. Eksaminator har også ansvaret for, at bøger og kompendier inden for eksamenspensum er fremlagt i forberedelseslokalet. Eksaminanden har selv ansvaret for at medbringe øvrige tilladte hjælpemidler.

Stk. 6. Den enkelte eksaminand prøves i to spørgsmål:

  • a) et spørgsmål i et af de opgivne eksperimenter, og
  • b) et spørgsmål i et teoretisk emne inden for det opgivne pensum.

De to spørgsmål skal være kombineret, således at de angår forskellige emner. Spørgsmålet i det teoretiske emne skal være bredt udformet og må så vidt muligt ikke overlappe det teoretiske indhold i det eksperimentelt stillede spørgsmål. Forud for eksamen skal censor og eksaminator have bestemt en fremgangsmåde for det tilfælde, at to eksamensspørgsmål, der omfatter samme apparatur, trækkes umiddelbart efter hinanden, Eksaminanderne skal orienteres om fremgangsmåden.

Stk. 7. Under eksaminationen skal apparaturet hørende til det eksperimentelle spørgsmål være til rådighed. Hvor det skønnes hensigtsmæssigt kan tabeller, figurer eller lignende fra eksaminandens rapporter eller øvrige hjælpemidler inddrages i eksaminationen.

Stk. 8. Ved vurderingen skal der lægges vægt på, om eksaminanden har været i stand til at anvende sin kemiske viden.

Stk. 9. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

§ 7. Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives 4 timer. Eksaminanderne får forelagt opgaver inden for de centrale stofområder, der er omfattet af kemi-tilvalg og kemi på højt niveau (l-årigt forløb), på nær dele af miljøkemien og af den bioorganiske kemi. De formler, som forudsættes bekendt, findes i »Formelsamling Kemi«. Ministeriet udsender eksempler på vejledende opgaver.

Stk. 2. Tilladte hjælpemidler er: »Formelsamling Kemi« (udleveres), »Matematisk Formelsamling, obligatorisk niveau« (udleveres), »Databog Fysik og Kemi« (F & K Forlaget) eller tabelværk af tilsvarende omfang (medbringes eller udleveres). Godkendt lommeregner (medbringes eller udleveres). Millimeterpapir, enkelt- og dobbeltlogaritmisk papir (udleveres).

Stk. 3. Der gives een karakter.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 19

MATEMATIK

Kapitel 1

Fællesfag

Formålet

§ 1. Formålet er, at de studerende opnår nogle matematiske kundskaber, som kan være dem til nytte i andre fag og i deres øvrige dagligdag, samt at de får et indtryk af matematisk metode og tankegang.

Undervisningen

§ 2. Undervisningen omfatter en række matematiske emner. For at tilgodese det dobbelte sigte med faget skal arbejdet med matematiske modeller spille en fremtrædende rolle, ligesom det er af betydning at sætte behandlingen af nogle af emnerne ind i en historisk eller samfundsmæssig sammenhæng. For at styrke kursisternes færdigheder, udtryksmuligheder og indsigt skal der arbejdes målrettet med såvel fagets skriftlige som mundtlige side.

Stk. 2. Skriftligt arbejde indgår som led i undervisningen. Kursister skal ca. 25 gange aflevere skriftligt arbejde, som rettes og kommenteres af læreren. Arbejdsomfanget af det skriftlige arbejde skal pr. gang svare til 50-100 pct. af et eksamenssæt. Det skriftlige arbejde omfatter opgaveregning, problemløsning samt andre former for skriftligt arbejde, f.eks. en mindre redegørelse for et emne eller tema i tilknytning til et undervisningsforløb. En sådan redegørelse kan erstatte et eller flere sædvanlige opgavesæt.

Stk.3. Edb skal inddrages i undervisningen f.eks. ved brug af programmer til belysning/indlæring af faglige begreber og metoder samt værktøjsprogrammer.

Undervisningens indhold

§ 3. Undervisningen omfatter følgende emner:

  • 1) Tal. Hele, rationale og reelle tal samt regneregler for disse. Talmængder. Regning med potenser og rødder.
  • 2) Procent- og rentesregning. Procentregning; gennemsnitlig procent, indekstal, vejet gennemsnit. Rentesregning; opsparings- og gældsannuitet.
  • 3) Geometri og trigonometri. Trekanter; retvinklet trekant og ensvinklede trekanter. Beregning af sider og vinkler i retvinklet trekant.
  • 4) Funktioner. Funktionsbegrebet; definitionsmængde, funktionsværdi, værdimængde, monotoniforhold. Forskellige måder at fastlægge en funktion på. Elementære funktioner; herunder lineære og stykkevis lineære funktioner samt eksponentielt voksende og eksponentielt aftagende funktioner. Koordinatsystem; herunder enkeltlogaritmisk koordinatsystem. Eksempler på opstilling og løsning af simple ligninger og uligheder, hvori de nævnte funktioner indgår.
  • 5) Sandsynlighedsregning og statistik. Stokastisk eksperiment. Diskret stokastisk variabel; sandsynlighedsfordeling, middelværdi. Binomialfordelingen. Talmæssig beskrivelse af observationssæt; grafiske beskrivelsesmidler, statistiske deskriptorer. Eksempler på normalfordelte observationer; normalfordelingspapir.
  • 6) Regnetekniske hjælpemidler. Lommeregner, formelsamling, tabeller, enkeltlogaritmisk papir og normalfordelingspapir.

Stk.2. Uddybende indholdsangivelse til punkterne i stk. 1:

Ad 1) Tal: Potens- og rodbegrebet behandles i det omfang, det er nødvendigt for arbejdet med gennemsnitlig procent og løsning af ligningen b5ar = c.

Begreber fra mængdelære og logik medtages i det omfang, det er nødvendigt for behandlingen af de øvrige emner.

Ad 2) Procent- og rentesregning: Procentregning omfatter fremskrivning med fast procent og renteformlen. Formler for opsparings- og gældsannuitet skal benyttes til beregning og/eller vurdering af de indgående størrelser.

Ad 3) Geometri og trigonometri: I forbindelse med trekanter omtales vinkelsum, højde og areal. Sammenhængen mellem sidernes længde i ensvinklede trekanter behandles. Beregning af sider og vinkler i retvinklet trekant omfatter sinus, cosinus og tangens samt den pythagoræiske læresætning.

Ad 4) Funktioner: En funktion beskriver den sammenhæng, der er mellem den uafhængige og den afhængige variabel. Denne sammenhæng kan fastlægges på forskellige måder, og behandlingen skal omfatte funktioner, der er fastlagt ved en regneforskrift, ved tabel, ved graf samt ved algoritme indbygget f.eks. i en lommeregner. Specielt skal funktionerne med forskrifterne9x, x2, 1x og log(x) behandles. Under funktioners monotoniforhold behandles begreberne voksende og aftagende funktion samt begreberne største- og mindsteværdi for en funktion. I forbindelse med koordinatsystemer arbejdes også med eksempler på koordinatsystemer med forskudte akser og med koordinatsystemer med forskellige akseenheder. Ved behandling af de lineære funktioner og de eksponentielt voksende/aftagende funktioner skal deres udstrakte rolle som beskrivelsesmiddel ved mange i praksis forekommende problemstillinger understreges. Forskrifterne ax+b og bax behandles, og de indgående konstanters betydning diskuteres. I forbindelse med eksponentiel vækst behandles endvidere begreberne fordoblings- og halveringskonstant.

Ad 5) Sandsynlighedsregning og statistik: En diskret stokastisk variabel beskrives ved, hvilke værdier den kan antage samt sandsynlighederne for disse værdier. Kombinatoriske metoder medtages til illustration af formlen for K(n,r) med henblik på behandlingen af binomialfordelingen. Sandsynligheder i binomialfordelingen bestemmes ved beregning og ved hjælp af tabel over kumulerede sandsynligheder. I forbindelse med grupperede observationer behandles intervalhyppighed, intervalfrekvens og kumuleret frekvensfordeling. Grafiske beskrivelsesmidler omfatter histogram og sumkurve. Statistiske deskriptorer omfatter middeltal og fraktiler, herunder specielt median og øvrige kvartiler.

Ved behandlingen af normalfordelte observationer skal der lægges vægt på at belyse, at sådanne optræder i mange forskelligartede situationer.

Ad 6) Regnetekniske hjælpemidler: Arbejdet med de regnetekniske hjælpemidler finder sted i forbindelse med behandlingen af de øvrige emner.

Stk.3. Der læses 160-280 sider, afhængigt af det valgte undervisningsmateriale.

Eksamen

§ 4. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 20 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 3 studerende i timen.

Stk.2. Eksamenspensum for kursister er ca. halvdelen af det læste pensum. Afhængigt af undervisningsmaterialets art opgives 80-140 sider.

Stk.3. Eksamenspensum for selvstuderende er læsepensum.

Stk. 4. I forberedelsestiden er følgende hjælpemidler tilladte: lærebøger og andet materiale med tilknytning til læsepensum, herunder egne noter, samt de regnetekniske hjælpemidler.

Stk.5. Der gives hver eksaminand eet spørgsmål. Spørgsmålene udformes således, at det er muligt at evaluere såvel eksaminandens evne til at redegøre for en afgrænset del af et fagligt emne som eksaminandens overblik over et fagligt område. For kursister skal eksaminationen afspejle den behandling, det pågældende område har fået i undervisningen.

Stk.6. Bedømmelsen af en eksaminands præstation foretages som en helhedsvurdering, og der gives een karakter.

§ 5. Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives 4 timer. Der forelægges et opgavesæt bestående af et antal mindre opgaver og eventuelt en eller flere mere omfattende opgaver. Nogle af opgaverne i sættet er valgfrie. Gymnasieafdelingen udsender vejledende eksempler på eksamensopgaver.

Stk.2. Til den skriftlige prøve er følgende særlige hjælpemidler tilladte:

  • a) Matematisk formelsamling beregnet for hf-fællesfag udgivet af Gymnasieafdelingen. Udleveres af uddannelsesinstitutionen.
  • b) Tabelsamling omfattende tabeller over binomialkoefficienter, kumulerede binomialfordelinger samt opsparingsannuitet og gældsannuitet svarende til Erlang G (Gad), Sigma (VVC), Matematiske tabeller (Trip) og Tabelregneren (Mikro). Medbringes af eksaminanden eller udleveres af uddannelsesinstitutionen.
  • c) Godkendt lommeregner. Medbringes af eksaminanden.
  • d) Millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir med 3 dekader på andenaksen samt normalfordelingspapir. Udleveres af uddannelsesinstitutionen.

Stk.3. Ved bedømmelsen af en eksaminands besvarelse af den enkelte opgave lægges der vægt på, at eksaminandens tankegang klart fremgår af besvarelsen samt på de anvendte metoders og beregningers korrekthed. Ved fastsættelsen af karakteren for en eksaminands opgavebesvarelse indgår såvel bedømmelsen af besvarelsen af de enkelte opgaver som en helhedsvurdering.

Stk. 4. Der gives een karakter.

§ 6. Der gives een karakter på grundlag af delkarakteren for den mundtlige prøve og delkarakteren for den skriftlige prøve.

Kapitel 2

Tilvalgsfag

Formålet

§ 7. Formålet er, at de studerende opnår en sådan matematisk indsigt og et sådant kendskab til grundlæggende matematiske begreber, metoder og tankegange, at de får det faglige grundlag for at gennemføre videregående uddannelser, der anvender matematik.

Undervisningen

§ 8. Undervisningen omfatter en række matematiske emner. For at tilgodese fagets formål er det væsentligt, at fagets rolle som beskrivelsesmiddel, herunder matematisk modeldannelse, samt fagets abstrakte karakter fremhæves i undervisningen. Der skal arbejdes med såvel fagets skriftlige som mundtlige side, så kursisterne i stigende grad opøves i at formulere sig præcist om matematiske forhold.

Stk.2. Skriftligt arbejde indgår som led i undervisningen. Kursister skal ca. 25 gange aflevere skriftligt arbejde, som rettes og kommenteres af læreren. Arbejdsomfanget af det skriftlige arbejde skal pr. gang svare til 50-100 pct. af et eksamenssæt. Det skriftlige arbejde omfatter opgaveregning, problemløsning samt andre former for skriftligt arbejde, f.eks. en mindre rapport over et emne eller tema i tilknytning til et undervisningsforløb. En sådan rapport kan erstatte et eller flere sædvanlige opgavesæt.

Stk.3. Edb skal inddrages i undervisningen f.eks. ved brug af programmer til belysning/indlæring af faglige begreber og metoder samt værktøjsprogrammer.

Undervisningens indhold

§ 9. Undervisningen omfatter følgende emner:

  • 1) Funktioner. Sammensat og omvendt funktion. Polynomier, herunder deres faktoropløsning. Eksponentialfunktioner, den naturlige logaritmefunktion og logaritmefunktionen med grundtal 10. Potensfunktioner. Trigonometriske funktioner. Simple eksempler på funktioners asymptotiske forhold. Opstilling og løsning af simple ligninger og uligheder, hvori de nævnte funktioner indgår.
  • 2) Geometri og trigonometri. Beregning af sider og vinkler i trekanter. Ligning for ret linje; skæring mellem rette linjer. Afstand mellem punkter og mellem punkt og linje. Ligning for cirkel; skæring mellem linje og cirkel.
  • 3) Differentialregning. Differentialkvotient; tangent til graf, det approksimerende førstegradspolynomium. Regneregler for differentiation. Bestemmelse af differentiable funktioners monotoniforhold og ekstrema. Tegning af grafer. Eksempler på fortolkning af differentialkvotient og anvendelser af differentialregningen.
  • 4) Regnetekniske hjælpemidler. Lommeregner, formelsamling, enkelt og dobbeltlogaritmisk papir.

Stk. 2. Uddybende indholdsangivelse til punkterne i stk. 1:

Ad 1) Funktioner: Andengradspolynomiet, dets rødder og graf behandles. Algoritmen for polynomiers division indføres, og sammenhængen mellem et polynomiums grad og højeste antal rødder berøres. Funktioners asymptotiske forhold belyses ved simple eksempler på polynomiumsbrøker. Under trigonometriske funktioner behandles sinus, cosinus og tangens.

Ad 2) Geometri og trigonometri: Beregning af sider og vinkler i trekanter behandles ved hjælp af cosinus- og sinusrelationerne. På analytisk grundlag behandles ret linje og cirkel samt afstand mellem punkter og mellem punkt og linje. Det illustreres, hvorledes geometriske problemer kan formuleres og løses analytisk; herunder sammenhængen mellem hældningskoefficienter og ortogonalitet af rette linjer og mellem hældningskoefficient og vinkel med førsteaksen.

Ad 3) Differentialregning: Kontinuitets- og grænseværdibegrebet introduceres, men gives ikke en egentlig behandling. Der gives eksempler på bestemmelse af differentialkvotient for simple funktioner. Regnereglerne for differentiation omfatter sum, differens, produkt, kvotient og sammensat funktion. I forbindelse med beskrivelse af funktioners variation og tegning af grafer drøftes differentialkvotientens betydning for fastlæggelse af funktionens monotoniforhold og ekstrema samt det kendskab, der herigennem opnås til grafens (globale) forløb. Det approksimerende førstegradspolynomium og anvendelsen heraf til nulpunktsbestemmelse (Newton-Raphsons metode) behandles. Begrebet stamfunktion omtales.

Ad 4) Regnetekniske hjælpemidler: Arbejdet med de regnetekniske hjælpemidler finder sted i forbindelse med behandlingen af de øvrige emner.

Stk.3. Der læses 150-270 sider, afhængigt af det valgte undervisningsmateriale.

Eksamen

§ 10. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 studerende i timen.

Stk.2. Eksamenspensum for kursister er ca. 2/3 af det læste pensum. Afhængigt af undervisningsmaterialets art opgives 100-180 sider.

Stk.3. Eksamenspensum for selvstuderende er læsepensum.

Stk. 4. I forberedelsestiden er følgende hjælpemidler tilladte: lærebøger og andet materiale med tilknytning til læsepensum, herunder egne noter, samt de regnetekniske hjælpemidler.

Stk.5. Der gives hver eksaminand eet spørgsmål. Spørgsmålene udformes således, at det er muligt at evaluere såvel eksaminandens evne til selvstændigt at redegøre for en afgrænset del af et fagligt emne som eksaminandens overblik over et fagligt område. For kursister skal eksaminationen afspejle den behandling, det pågældende område har fået i undervisningen.

Stk.6. Bedømmelsen af en eksaminands præstation foretages som en helhedsvurdering, og der gives een karakter.

§ 11. Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives 4 timer. Der forelægges et opgavesæt bestående af et antal mindre opgaver og een, eventuelt flere, mere omfattende opgaver. Nogle af opgaverne i sættet er valgfrie. Gymnasieafdelingen udsender vejledende eksempler på eksamensopgaver.

Stk. 2. Til den skriftlige prøve er følgende særlige hjælpemidler tilladte:

  • a) Matematisk formelsamling beregnet for hf-tilvalg udgivet af Gymnasieafdelingen. Udleveres af uddannelsesinstitutionen.
  • b) Godkendt lommeregner. Medbringes af eksaminanden.
  • c) Millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir med 3 dekader på andenaksen samt dobbeltlogaritmisk papir med 2 dekader på førsteaksen og 3 dekader på andenaksen. Udleveres af uddannelsesinstitutionen.

Stk. 3. Ved bedømmelsen af en eksaminands besvarelse af den enkelte opgave lægges der vægt på, at eksaminandens tankegang klart fremgår af besvarelsen samt på de anvendte metoders og beregningers korrekthed. Ved fastsættelsen af karakteren for en eksaminands opgavebesvarelse indgår såvel bedømmelsen af besvarelsen af de enkelte opgaver som en helhedsvurdering.

Stk. 4. Der gives een karakter.

§ 12. Der gives een karakter på grundlag af delkarakteren for den mundtlige prøve og delkarakteren for den skriftlige prøve.

Kapitel 3

Højt niveau

§ 13. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau sker efter reglerne i studenterkursusbekendtgørelsen henholdsvis gymnasiefagbekendtgørelsen.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 20

MUSIK

Kapitel 1

Fællesfag

Formålet

§ 1. Formålet, er

  • a) at de studerende udvikler deres interesse for og viden om både ældre og ny musik som menneskelig udtryksform og socialt kulturfænomen,
  • b) at de studerende opnår færdigheder i og glæde ved at udtrykke sig i og om musik, og
  • c) at de studerende styrker deres bevidsthed om musiks betydning for deres personlige udvikling og omverdensforståelse.

Undervisningen

§ 2. Undervisningen omfatter to hovedområder: musikudøvelse og musikforståelse, der støtter og belyser hinanden. De to områder vægtes ligeligt.

§ 3. I musikudøvelse arbejdes der med:

  • 1) et bredt sammensat repertoire af een- og flerstemmige sange i et antal af mindst 15 og i tilknytning hertil praktisk træning i stemmebrug,
  • 2) sammenspil, som kan være en kombination af sang og spil eller rent instrumentale numre,
  • 3) musikudøvelse omfatter desuden andre praktiske aktiviteter som f.eks. dans, bevægelse til musik og anvendelse af ny musikteknologi.

Stk. 2. I musikforståelse arbejdes der med 10 musikstykker, der skal repræsentere en historisk, stilistisk og genremæssig spredning. Oplevelsen af det enkelte musikstykke uddybes gennem arbejde med analytiske, historiske, psykologiske og samfundsmæssige indfaldsvinkler. I tilknytning hertil læses tekster i et omfang af ca. 30 normalsider.

Kapitel 2

Tilvalgsfag

Formålet

§ 4. Formålet er,

  • a) at de studerende videreudvikler deres interesse for og viden om musik som menneskelig udtryksform og socialt kulturfænomen,
  • b) at de studerende styrker deres færdigheder i og glæde ved at udtrykke sig i og om musik, og
  • c) at de studerende øger deres bevidsthed om musik som personligt udtryksmiddel og som middel til mellemmenneskelig kommunikation.

Undervisningen

§ 5. Undervisningen omfatter to hovedområder: musikudøvelse og musikforståelse. De to områder vægtes ligeligt. Til støtte for begge områder arbejdes der med en skriftlig dimension i et omfang af 10-15 mindre opgaver. Gymnasieafdelingen udsender vejledende opgaver.

§ 6. I musikudøvelse arbejdes der med:

  • 1) et alsidigt repertoire af een- og flerstemmige sange i et antal af mindst 15. Sangundervisningen tilrettelægges således, at kursisterne får mulighed for at arbejde med stemmens udtryksmuligheder,
  • 2) sammenspil, der kan være en kombination af sang og spil eller rent instrumentale numre. Kursisternes eventuelle tidligere erhvervede instrumentale færdigheder kan udnyttes, ligesom nyindvundne instrumentale færdigheder inddrages, hvor det er muligt. Kursisterne deltager i så vid udstrækning som muligt i den skriftlige udarbejdelse af de arrangementer, der benyttes til sammenspil,
  • 3) instrumentalspil. Undervisningen i spil kan vælges inden for de gængse orkesterinstrumenter samt blokfløjte, klaver, orgel, el-orgel, synthesizer, harmonika, guitar, el-bas, percussion og trommer. Sangundervisning kan ikke erstatte instrumentalundervisning. Kursus kan, men har ikke pligt til at stille instrument til rådighed. Instrumentalundervisningen, der er inkluderet i det samlede timetal, gives enten i form af en ugentlig lektion med tre deltagere pr. hold eller i form af soloundervisning med l/3 ugentlig lektion.

Stk. 2. I musikforståelse arbejdes der med 8 værker eller enkeltsatser/numre koncentreret omkring mindst 2 områder, der udviser historisk, stilistisk og genremæssig spredning. De valgte områder belyses desuden ved arbejde med relevante tekster i et omfang af ca. 50 normalsider.

Eksamen

§ 7. Der afholdes en mundtlig prøve. Gruppefremførelsen afvikles samlet for hele holdet ved prøvens begyndelse eller midt på dagen. Der beregnes ca. 10 min. pr. gruppe til denne disciplin (inkl. opstilling, stemning af instrumenter m.m.). Derefter afvikles eksamen i sang, instrumentalspil og musikforståelse, hvor der beregnes ca. 25 minutter pr. eksaminand (inkl. censur).

Stk. 2. Eksamen for kursister omfatter:

  • 1) Fremførelse af en selvvalgt sang.
  • 2) Fremførelse af en selvvalgt soloopgave på det instrument, eksaminanden har fået undervisning i.
  • 3) Deltagelse i en gruppefremførelse med solistisk besætning med 2-8 eksaminander fra holdet. Hver eksaminand medvirker kun i een gruppe, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende. Noder eller andet grafisk materiale skal foreligge.
  • 4) Eksamination i et ukendt værk eller i en del af et sådant i tilknytning til de gennemgåede områder. Ekstemporalspørgsmålene, der udvælges af faglæreren, skal udvise samme spredning med hensyn til former, genrer og stilarter som de gennemgåede værker. En liste over ekstemporalspørgsmålene med tilhørende node og afspilningsmateriale skal sendes til censor senest 7 dage før eksamensdagen. Bånd, noder eller andet grafisk materiale, evt. en tekst, som ikke behøver at være ukendt for eksaminanden, skal foreligge.

Stk. 3. Eksamen for selvstuderende omfatter:

  • 1) Fremførelse af en selvvalgt sang.
  • 2) Fremførelse af en sang - valgt af censor - fra et opgivet repertoire på 20 alsidigt udvalgte sange.
  • 3) Fremførelse af en selvvalgt soloopgave på instrument.
  • 4) Eksamination i et ukendt værk eller i en del af et sådant, valgt af eksaminator i tilknytning til 10 opgivne værker, der udviser historisk, stilistisk og genremæssig spredning. I tilknytning til de opgivne værker opgives relevante tekster i et omfang af mindst 50 normalsider. Bånd, noder eller andet grafisk materiale, evt. en tekst fra det opgivne pensum, skal foreligge.

Stk. 4. Forberedelseslokalet skal være udstyret med klaver og båndoptager. Eksaminanden skal have udleveret en båndoptagelse, evt. tekstbilag samt node eller andet grafisk materiale i tilknytning til værket. Eksaminanden kan medbringe: Egne noter udarbejdet i årets løb, eget instrument og noder til den selvvalgte sang og det selvvalgte musikstykke.

Stk. 5. Der gives een samlet karakter, hvori bedømmelsen af de praktiske discipliner indgår med halv vægt og bedømmelsen af præstationen i musikforståelse med halv vægt.

Stk. 6. I tilfælde af sygeeksamen bortfalder eksamination i gruppefremførelse. Dette medfører, at sang og instrumentalspil indgår med øget vægt i den samlede bedømmelse.

Kapitel 3

Højt niveau

1-årigt forløb

Formålet

§ 8. Formålet er,

  • a) at de studerende videreudvikler deres interesse for og viden om musik som menneskelig udtryksform og socialt kulturfænomen,
  • b) at de studerende styrker deres færdigheder i og glæde ved at udtrykke sig i og om musik både mundtligt og skriftligt, og
  • c) at de studerende øger deres bevidsthed om musik som personligt udtryksmiddel og som middel til mellemmenneskelig kommunikation.

Undervisningen

§ 9. Undervisningen koncentrerer sig om skriftlig musikteori og musikkundskab. Endvidere arbejdes der med sang.

§ 10. Skriftlig musikteori omfatter een skriftlig disciplin, der vælges af lærer og kursister i fællesskab. Der afleveres ca. 40 opgaver svarende til 75-100 pct. af en studentereksamensopgave.

Stk. 2. I musikkundskab gøres 12-17 værker eller fuldstændige enkeltsatser til genstand for en grundig behandling, heraf nogle for en intern musikalsk analyse. Der arbejdes desuden med relevante tekster. Sammensætningen af pensum skal være således, at der på mindst to områder opnås en bredere funderet indsigt. Pensum skal udvise spredning historisk og i genrer og stilarter, og det skal desuden belyse de sammenhænge, hvori musikken indgår.

Stk. 3. Der arbejdes med både een- og flerstemmig sang inden for et pensum på mindst 20 eenstemmige og 6-10 flerstemmige vokalsatser. I opgivelserne kan indgå pensum fra tilvalgsfaget. Der lægges vægt på, at den enkelte kursist bevidst arbejder med sine sanglige udtryksmuligheder.

Eksamen

§ 11. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid i musikkundskab på ca. 60 minutter. Der eksamineres 2 studerende i timen (inkl. censur).

Stk. 2. Eksamen for kursister omfatter:

  • a) Fremførelse af en selvvalgt sang.
  • b) Eksamination i et ukendt værk eller i en del at et sådant valgt af eksaminator i tilknytning til de gennemgåede værker. Ekstemporalspørgsmålene, der udvælges af faglæreren, skal udvise samme spredning med hensyn til former, genrer og stilarter som de gennemgåede værker. En liste over ekstemporalspørgsmålene i musikkundskab med tilhørende node og afspilningsmateriale skal sendes til censor senest 7 dage før eksamensdagen. Bånd, noder eller andet grafisk materiale, evt. en tekst, som ikke behøver være ukendt for eksaminanden, skal foreligge.

Stk. 3. Eksamen for selvstuderende omfatter:

  • 1) Fremførelse af en selvvalgt sang.
  • 2) Fremførelse af en sang - valgt af censor - fra et opgivet repertoire på 20 alsidigt udvalgte sange.
  • 3) Eksamination i et ukendt værk eller i en del af et sådant valgt af eksaminator i tilknytning til 20 opgivne værker, der udviser historisk, stilistisk og genremæssig spredning. I tilknytning til de opgivne værker opgives relevante tekster i et omfang af mindst 50 normalsider. Bånd, noder eller andet grafisk materiale, evt. en tekst fra det opgivne pensum, skal foreligge.

Stk. 4. Forberedelseslokalet skal være udstyret med klaver og båndoptager. Eksaminanden skal have udleveret en båndoptagelse, evt. tekstbilag samt node eller andet grafisk materiale i tilknytning til værket. Eksaminanden kan medbringe egne noter udarbejdet i årets løb samt noder til den selvvalgte sang.

Stk. 5. Der gives een samlet karkakter, hvori bedømmelsen af præstationen i sang indgår med 1/3 vægt og bedømmelsen af præstationen i musikkundskab med 2/3 vægt.

§ 12. Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives 5 timer. Opgavesættet består af et antal melodier til udsættelse eller arrangement, hvoraf eksaminanden vælger een.

Stk. 2. Der skal være et klaver eller andet tasteinstrument i eksamenslokalet. Derudover kan eksaminanden medbringe et instrument efter eget valg. Dette instrument må ikke være forsynet med automatiske funktioner som f.eks. autobas og rytmebox. Eksaminander, der måtte ønske det, kan umiddelbart efter prøvens begyndelse samles med faglæreren for at få forespillet eksamensopgaven. Opgaven må gennemspilles uden kommentarer og uden becifringer, og eksaminanderne skal ledsages af en tilsynsførende til det lokale, hvor de skal løse opgaven, således at de ikke får lejlighed til at drøfte den indbyrdes. De eksaminander, der ikke medbringer instrument efter eget valg, kan samles i eet lokale, hvis skolen anvender el-klaverer med hovedtelefoner. Opgaverne må udleveres til faglæreren 20 minutter før prøvens begyndelse. Ingen hjælpemidler ud over de anførte er tilladt.

Stk. 3. Der gives een karakter.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 21

OLDTIDSKUNDSKAB

Tilvalgsfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende erhverver færdighed i at analysere og fortolke græske tekster i oversættelse og græske monumenter,
  • b) at de studerende får et alsidigt kendskab til kulturen i oldtidens Grækenland med særlig vægt på den arkaiske og klassiske periode, og
  • c) at de studerende gennem dette kendskab til den græske kultur tilegner sig fælles europæisk begrebsdannelse og formsprog og derved får mulighed for at forstå og forholde sig til deres samtid.

Undervisningen

§ 2. Undervisningen foregår på dokumentarisk grundlag: oversatte tekster og gengivelser af monumenter fra den græske oldtid. Hovedvægten lægges på tekstlæsningen.

Stk. 2. I undervisningen skal kursisterne dels lære at analysere og fortolke teksterne og monumenterne i deres historiske kontekst, dels have mulighed for selv at forholde sig til og formulere sig om de livsformer og tanker, materialet er udtryk for.

Stk. 3. Arbejde med edb er en del af undervisningen.

§ 3. Teksterne og monumenterne vælges fortrinsvis fra perioden mellem ca. 700 f.Kr. og 300 f.Kr., dog således at minoisk-mykensk, geometrisk, hellenistisk og romersk tid kan inddrages i det omfang, det bidrager til virkeliggørelsen af formålet.

Stk. 2. Der læses i alt ca. 300 normalsider poesi, drama og prosa. Homer, den attiske tragedie og Platon skal være repræsenteret i pensum.

Stk. 3. Der gennemgås et repræsentativt udvalg af monumenter: arkitektur, skulptur, keramik og andre udtryk for den materielle kultur.

Eksamen

§ 4. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 20 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres 3 studerende i timen (inkl. censur).

Stk. 2. Kursister opgiver 40 normalsider poesi, herunder Homer, 1 attisk drama og 100 normalsider prosa, herunder Platon. Desuden opgives et repræsentativt udvalg af de gennemgåede monumenter. Planer og rekonstruktioner er ikke monumenter.

Stk. 3. For selvstuderende er eksamenspensum lig med læsepensum.

Stk. 4. Eksaminanden har under forberedelsen adgang til rene eksemplarer af alle de bøger, der har været anvendt i undervisningen, herunder tekster og andet materiale, som læreren har ladet mangfoldiggøre. Eksaminanden må til forberedelsen medbringe sine egne noter, som ikke omfatter tilskrivninger i udleverede bøger og kopier. Ved selve eksaminationen må kun anvendes de notater, eksaminanden har gjort under forberedelsen.

Stk. 5. Der prøves i et enkelt sted på ca. 1 normalside i en af de opgivne tekster. Desuden prøves der enten i et af de opgivne monumenter eller i et, der har væsentlige træk fælles med de opgivne. Eksaminanden skal selv disponere sin besvarelse, hvorfor det udleverede tekststed og monument ikke må være forsynet med vejledende spørgsmål.

Stk. 6. Eksaminanden skal gøre rede for tekststedets indhold som helhed og i væsentlige enkeltheder samt placere det i en større sammenhæng. Monumentet beskrives, dateres og placeres ligeledes i en større sammenhæng.

Stk. 7. Der gives een karakter for den samlede præstation.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 22

PSYKOLOGI

Tilvalgsfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende tilegner sig viden om menneskets psykiske udvikling og om betingelser for forskelle og forandringer i denne udvikling,
  • b) at de studerende får kendskab til forskellige psykologiske teorier og metoder, deres menneskesyn og praktiske anvendelse,
  • c) at de studerende udvikler evnen til at formulere, analysere og vurdere psykologiske problemstillinger på det individuelle og sociale niveau, og
  • d) at de studerende lærer at forbinde psykologisk viden med den daglige tilværelse.

Undervisningen

§ 2. Undervisningen behandler psykologien som et kundskabsfag, der er videnskabeligt underbygget.

Stk. 2. Undervisningen skal

  • 1) behandle de obligatoriske områder, jf. § 3, og kan tilrettelægges tematisk,
  • 2) sikre faglig fordybelse i alle tre områder,
  • 3) give grundlag for at forholde sig kritisk til psykologiske teorier og deres anvendelse,
  • 4) være alsidig i valg af materiale, teorier og metoder, og
  • 5) sikre, at den mundtlige fremstillingsevne opøves.

Undervisningens indhold

§ 3. Undervisningen omfatter følgende obligatoriske områder:

  • 1) Udviklingens psykologi.

Menneskets psykiske udvikling skal behandles som en livslang proces. Der gives en bred indføring i udviklingens psykologi med hovedvægt på den emotionelle og kognitive udvikling. Udviklingen perspektiveres historisk og kulturelt.

  • 2) Samspillets psykologi.

Undervisningen skal behandle forskellige former for samspil og påvirkninger under den synsvinkel, at både tilsigtede og ikke-tilsigtede processer forekommer, og at påvirkninger både kan tjene den enkeltes udvikling og have andre formål. For at belyse samspil og påvirkninger skal følgende behandles:

  • a) familie
  • b) skole
  • c) massemedier
  • d) arbejde.
  • 3) Forskellighedens psykologi.

Undervisningen skal inddrage psykologiske forklaringer på forskelle mellem menneskers udviklingsforløb og på forandringer i det enkelte menneskes udvikling. Herunder behandles betydningen af forholdet mellem personlig og kulturel identitet og mellem akutte kriser og personlig udvikling.

Stk. 2. Grundlæggende forskelle mellem psykologiske teorier, metoder og menneskesyn skal indgå i undervisningen.

Stk. 3. Arbejde med edb indgår som en del af undervisningen.

Stk. 4. Der læses 300-350 sider.

Eksamen

§ 4. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering.) Der eksamineres (inkl. censur) 2 1/2 studerende i timen.

Stk 2. Kursister opgiver 250-275 sider af det læste pensum, så alle 3 områder er repræsenteret, jf. § 3.

Stk. 3. Selvstuderende opgiver 300-350 sider. Sidetallet afhænger af sværhedsgraden. Alle tre områder skal være repræsenteret, jf. § 3.

Stk. 4. Tilladte hjælpemidler: Alt materiale, der har været anvendt i forbindelse med undervisningen, herunder også egne notater og evt. rapporter. Til selve eksaminationen kan medtages de notater, der er foretaget i forberedelsestiden.

Stk. 5. Eksamensspørgsmål stilles i tilknytning til udleveret materiale, der ikke er benyttet i undervisningen, men er af samme karakter. Det enkelte eksamensspørgsmål skal indholde underspørgsmål, så eksaminanden får mulighed for at demonstrene forskellige færdigheder på flere niveauer.

Stk. 6. Der gives een karakter.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 23

RELIGION

Fællesfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende får kundskaber om kristendom og ikke-kristne religioner, samt om livsforståelser i lyset af sækulariseringen,
  • b) at de studerende opøver færdighed i at karakterisere og tolke udsagn i dokumentarisk materiale, der belyser forestillinger og fænomener i religioner og livsforståelser, og
  • c) at de studerende udvikler en nuanceret og reflekteret forståelse af religioners og livsforståelsers betydning i menneskelig kultur og historie.

Undervisningen

§ 2. Undervisningen omfatter:

  • 1) naturfolks religioner med hovedvægten på et folk (15-20 pct.),
  • 2) kristendom (30-35 pct.),
  • 3) en eller to af følgende religioner: jødedom, islam, hinduisme, buddhisme, kinesisk og japansk religion (20-25 pct.),
  • 4) etiske og filosofiske opfattelser i nutiden herunder ikke-religiøse helhedsopfattelser af tilværelsen (15-20 pct.).

Stk. 2. Emnelæsning: Op til 20 pct. af den samlede undervisningstid kan anvendes til frit valgte emner inden for eller på tværs af punkterne 1-4.

Undervisningens indhold

§ 3. I undervisningen gennemgås fænomener som myte og kult samt verdensopfattelse, gudsforestilling og menneskesyn. Samspillet og brydningen mellem religion og den øvrige kultur belyses, og der gives eksempler på religioners og livsforståelsers politiske, sociale og psykologiske funktion.

Stk. 2. Det enkelte undervisningsforløb skal belyse både fortidige og nutidige aspekter ved den pågældende religion eller livsforståelse. Undervisningsmaterialet skal omfatte både klassiske og repræsentative tekster. Der kan også indgå billeder og andet materiale.

Stk. 3. I det omfang, det er fagligt-pædagogisk hensigtsmæssigt, skal der undervises om og med edb.

Stk. 4. Der læses 100-150 sider tekster. Baggrundsstof inddrages i fornødent omfang.

Eksamen

§ 4. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 20 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 3 studerende i timen.

Stk. 2. Kursister opgiver de læste tekster samt tilhørende baggrundsstof.

Stk. 3. Selvstuderende opgiver 175 sider tekster. Teksterne skal fordeles på undervisningens områder jf. § 2, så der for intet områdes vedkommende opgives mindre end 20 sider. Desuden opgives tilhørende baggrundsstof i fornødent omfang.

Stk. 4. Tilladte hjælpemidler er de tekstsamlinger, lærebøger og andet materiale, der er anført på eksaminandens skema for læsepensum og eksamensopgivelser, hertil kommer eksaminandens egne noter. Til selve eksaminationen må eksaminanden medbringe notater foretaget i forberedelsestiden.

Stk. 5. Eksaminanden prøves i ulæst tekst eventuelt suppleret med andet materiale. Den ulæste teksts omfang må ikke overstige 2 normalsider. Eksamensspørgsmålene skal tilsammen dække samtlige fagets stofområder og teksttyper og fordeles over bekendtgørelsens områder med en vægt, der svarer til områdernes vægt i undervisningen. De skal udvælges således, at der findes paralleller i det læste stof. Foretrækker en eksaminator at forsyne den ulæste tekst med vejledende spørgsmål, skal det gøres ved samtlige eksaminanders spørgsmål. Tekstens forfatter, værkets titel og udgivelsesår skal være angivet. Uvante ord og navne skal i fornødent omfang forklares.

Stk. 6. Prøven skal vise eksaminandens evne til at karakterisere og tolke samt perspektivere teksten ud fra det overblik over faget, som undervisningen har etableret.

Stk. 7. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 24

RUSSISK

Kapitel 1

Begyndersprog: Tilvalgsfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende lærer at læse, tale og forstå russisk på et niveau, der ikke rummer specielle vanskeligheder, og
  • b) at de studerende får kendskab til Ruslands og Sovjetunionens kultur og samfundsforhold.

Undervisningen

§ 2. Der læses ca. 90 normalsider, inklusive begynderstoffet. Hovedparten af pensum vil normalt være tillempede tekster, men ubearbejdede tekster skal også indgå i pensum. Alle teksttyper, herunder film og andet av-materiale, kan indgå i pensum.

Stk. 2. For hver lektion, der er anvendt til audiovisuel undervisning, kan pensum nedsættes med 1 normalside, i alt dog højst med 10 normalsider.

§ 3. Den mundtlige indlæring af sproget er det vigtigste, og undervisningstiden skal hovedsagelig anvendes hertil.

Stk. 2. Skriftligt arbejde indgår i undervisningen på en måde, der støtter den mundtlige sprogfærdighed. Kursisterne skal aflevere 5-7 opgaver a ca. 0,5 side og 4-6 opgaver a ca. 1 side.

Stk. 3. På det enkelte kursus anvendes der i sprogfagene en fælles grammatisk terminologi.

Stk. 4. Arbejde med edb er en del af undervisningen.

Eksamen

§ 4. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 40 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 3 studerende i timen.

Stk. 2. Kursisterne opgiver 40 normalsider, der skal repræsentere forskellige tekster eller temaer. Alle slags tekster, både tillempede og ubearbejdede, kan indgå i opgivelserne.

Stk. 3. Selvstuderende opgiver ca. 65 normalsider, der skal repræsentere forskellige tekster eller temaer. Alle slags tekster, både tillempede og ubearbejdede, kan indgå i opgivelserne.

Stk. 4. Eksaminanderne må i forberedelsestiden benytte de hjælpemidler, som de er vant til at anvende i det daglige arbejde, herunder ordbøger, grammatikker, grammatiske oversigter, ordlister o.l., samt egne noter.

Stk. 5. Der prøves i 1/2 normalside ulæst tekst valgt af censor og i 1/2 normalside opgiven tekst. Den ulæste tekst oversættes. Der prøves i oplæsning af det forelagte stykke fra den opgivne tekst, og dette tekststykke anvendes som udgangspunkt for en samtale på russisk. Eksaminanden giver på dansk korte realkommentarer til udvalgte spørgsmål inden for russisk og sovjetisk kultur og samfundsforhold.

Stk. 6. Ved fastsættelsen af karakteren skal der anlægges en helhedsvurdering af eksaminandens forståelse af ekstemporalteksten, udtale, talefærdighed og forståelse af eksaminators spørgsmål. Eksaminandens besvarelse af realkommentarspørgsmålene indgår i den samlede bedømmelse, men dog således, at der kun kan være tale om en justering af karakteren med een grad i op- eller nedadgående retning.

Kapitel 2

Højt niveau

§ 5. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau sker efter reglerne i studenterkursusbekendtgørelsen henholdsvis gymnasiefagbekendtgørelsen.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 25

SAMFUNDSFAG

Kapitel 1

Fællesfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende får indsigt i nogle grundlæggende samfundsmæssige sammenhænge og beslutningsprocesser, der er af betydning for den enkelte og for samfundet som helhed,
  • b) at fremme de studerendes engagement i samfundsmæssige spørgsmål og styrke deres lyst til at deltage i udformningen af samfundet,
  • c) at de studerende lærer at forbinde samfundsfaglig indsigt med deres egen daglige tilværelse, og
  • d) at de studerende udvikler deres mundtlige udtryksfærdighed.

Undervisningen

§ 2. Undervisningen skal tilrettelægges i form af 2-3 temaer, der hver skal inddrage stof fra mindst to af disciplinerne økonomi, politik og sociologi, således at de obligatoriske områder dækkes af de valgte temaer.

Stk. 2. Undervisningen skal tage udgangspunkt i danske samfundsforhold, være alsidig i valg af materiale og tilgangsvinkler samt inddrage aktuelle problemstillinger.

Undervisningens indhold

§ 3. De obligatoriske områder er:

  • 1) Økonomi (40 pct.)
  • a) Samfundsøkonomiske problemer og sammenhænge:

- balanceproblemer og/eller fordelingsproblemer,

- det økonomiske kredsløb.

  • b) Dansk økonomisk politik:

- eksempler på økonomisk styring.

  • 2) Politik (30 pct.)
  • a) Politiske beslutningsprocesser og vilkårene for politisk indflydelse.
  • b) Politisk adfærd - herunder politiske holdninger og ideologier.
  • 3) Sociologi med socialpsykologi (30 pct.)

Socialisation og meningsdannelse:

- overførsel og indlæring af værdier, roller og normer,

- meningsdannelse.

Stk. 2. Læsepensum omfatter 175-200 sider.

Stk. 3. Edb indgår som en del af undervisningen.

Eksamen

§ 4. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 20 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 3 studerende i timen.

Stk. 2. Kursister opgiver ca. 150 sider læst stof, heraf mindst 50 sider ikke-lærebogsmateriale, således at alle 3 obligatoriske områder er repræsenteret.

Stk. 3. Selvstuderende opgiver 175 sider læst stof.

Stk. 4. Tilladte hjælpemidler er:

  • 1) I forberedelsestiden:

Det til spørgsmålet udleverede materiale, de i undervisningen anvendte materialer, lærebøger og egne noter.

  • 2) Under eksaminationen:

Notater foretaget i forberedelsestiden samt det til spørgsmålet udleverede materiale.

Stk. 5. Eksamensspørgsmål stilles i tilknytning til udleveret materiale, der ikke er benyttet i undervisningen. Det udleverede materiale skal være af samme karakter som det, der er benyttet i undervisningen. Der stilles hver eksaminand eet spørgsmål opdelt i underspørgsmål med stigende sværhedsgrad.

Stk. 6. Der gives een karakter.

Kapitel 2

Tilvalgsfag

Formålet

§ 5. Formålet er,

  • a) at sætte de studerende i stand til systematisk at iagttage samfundsforhold, formulere sig såvel skriftligt som mundtligt om problemstillinger og behandle disse ud fra samfundsfaglige teorier, metoder og teknikker,
  • b) at de studerende lærer at iagttage og vurdere forudsætninger for og værdielementer bag egne og andres udsagn og handlinger, og
  • c) at give de studerende indsigt og engagement i internationale spørgsmål.

Undervisningen

§ 6. Undervisningen skal tilrettelægges i form af 2-3 temaer samt et projektforløb, således at de obligatoriske områder dækkes og således at faglig fordybelse sikres.

Stk. 2. Undervisningen skal lægge vægt på internationale forhold og inddrage aktuelle problemstillinger samt være udadrettet.

Stk. 3. Undervisningen skal endvidere være alsidig i valg af materiale, metoder og teorier og sikre sammenhæng og progression.

Undervisningens indhold

§ 7. Læsepensum omfatter 275-350 sider. De obligatoriske områder er:

  • 1) Økonomi (25 pct.)
  • a) Danmarks placering i international økonomi - herunder arbejdsmarkedsforhold,
  • b) det økonomiske samarbejde i EF og den øvrige verden,
  • c) arbejdsmarkedets organisering i Danmark og EF.
  • 2) International politik (25 pct.)

Samarbejde og konflikt på europæisk og globalt plan.

  • 3) Sociologi (25 pct.)

Levevilkår og livsformer - herunder kultur og kulturkonflikter.

  • 4) Et projektforløb (25 pct.)

Projektet vælges af kursister og lærer i fællesskab inden for eller uden for de øvrige obligatoriske fagområder (jf.nr. 1, 2 og 3) og afsluttes med et kursistprodukt i omfang svarende til 1 studentereksamensopgave.

Stk. 2. Undervisningen i samfundsvidenskabelige teorier, metoder og teknikker skal integreres i undervisningen og omfatter:

  • a) Analyse af tekst- og talmateriale m.v.
  • b) Teorier fra de obligatoriske områder.
  • c) Mundtlig fremstilling.
  • d) Skriftlig fremstilling. Ialt afleveres et antal opgaver svarende til 4-5 studentereksamensopgaver.

Stk. 3. Edb indgår som en del af undervisningen.

Eksamen.

§ 8. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 1/2 studerende i timen.

Stk. 2. Kursister opgiver ca. 225 sider læst stof, heraf mindst 75 sider ikke-lærebogsmateriale samt kursistproduktet, således at alle 4 obligatoriske områder er repræsenteret.

Stk. 3. Selvstuderende opgiver 275 sider læst stof.

Stk. 4. Tilladte hjælpemidler er:

  • 1) I forberedelsestiden:

Det til spørgsmålet udleverede materiale, de i undervisningen anvendte materialer, lærebøger og egne noter.

  • 2) Under eksaminationen:

Notater foretaget i forberedelsestiden samt det til spørgsmålet udleverede materiale.

Stk. 5. Eksamensspørgsmål stilles i tilknytning til udleveret materiale, der ikke er benyttet i undervisningen. Det udleverede materiale skal være af samme karakter som det, der er benyttet i undervisningen. Der stilles hver eksaminand et spørgsmål opdelt i underspørgsmål med stigende sværhedsgrad.

Stk. 6. Der gives een karakter.

Kapitel 3

Højt niveau 1-årigt forløb

Formålet

§ 9. Formålet er,

  • a) at de studerende opnår indsigt i centrale sociale, økonomiske og politiske forhold og derved får forståelse af samfundsmæssige sammenhænge og samfundsbetingede vilkår for det enkelte menneskes handlemuligheder,
  • b) at sætte de studerende i stand til på egen hånd at opsøge og bearbejde samfundsfagligt materiale ved hjælp af samfundsfaglige teorier, metoder og teknikker, og
  • c) at de studerende gennem faglig fordybelse opnår færdighed i præcis og systematisk iagttagelse og udvikler evne til at formulere samfundsfaglige problemstillinger.

Undervisningen

§ 10. Undervisningen skal bygge på teorier, metoder og teknikker hentet fra disciplinerne sociologi, økonomi, politik og international politik og skal sikre opgavetræning med henblik på skriftlig eksamen.

Stk. 2. Undervisningen skal sikre faglig fordybelse og skabe sammenhæng og progression.

Stk. 3. Undervisningen skal endvidere være alsidig i valg af materiale, metoder og teorier og skal inddrage aktuelle problemstillinger.

Undervisningens indhold § 11. Læsepensum omfatter 400-500 sider. Obligatoriske områder er:

  • 1) Sociologi (20 pct.)

Sociologisk teori og metode:

  • a) Teorier knyttet til

- socialisation og meningsdannelse,

- livsformer og levevilkår samt kultur og kulturkonflikter.

  • b) Indsamling og bearbejdning af såvel kvalitative som kvantitative data.
  • 2) Økonomi (35 pct.)
  • a) Erhvervsudvikling:

- udviklingen i erhvervsstruktur og teknologi.

  • b) Økonomisk teori og politik:

- finans-, penge-, indkomst- og strukturpolitik.

- økonomiske teorier.

  • 3) Politik (25 pct.)
  • a) Det danske politiske system.
  • b) Politisk ideologi og demokratiopfattelser.
  • 4) International politik (20 pct.)

Dansk udenrigspolitik:

- indre og ydre vilkår for dansk udenrigspolitik.

Stk. 2. Undervisningen i samfundsvidenskabelige teorier, metoder og teknikker integreres i undervisningen og omfatter:

  • a) Analyse af tekst- og talmateriale m.v.
  • b) Teorier fra alle obligatoriske områder.
  • c) Mundtlig fremstilling.
  • d) Skriftlig fremstilling. Ialt afleveres et antal opgaver svarende til 11-12 studentereksamensopgaver.

Stk. 3. Edb indgår som en del af undervisningen.

Eksamen

§ 12. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 studerende i timen.

Stk. 2. Kursister opgiver ca. 300 sider læst stof, heraf mindst 75 sider ikke-lærebogsmateriale, således at alle 4 obligatoriske områder er repræsenteret.

Stk. 3. Selvstuderende opgiver 400 sider læst stof.

Stk. 4. Tilladte hjælpemidler er:

  • 1) I forberedelsestiden:

Det til spørgsmålet udleverede materiale, de i undervisningen anvendte materialer, lærebøger og egne noter.

  • 2) Under eksaminationen:

Notater foretaget i forberedelsestiden samt det til spørgsmålet udleverede materiale.

Stk. 5. Eksamensspørgsmål stilles i tilknytning til udleveret materiale, der ikke er benyttet i undervisningen. Det udleverede materiale skal være af samme karakter som det, der er benyttet i undervisningen. Der stilles hver eksaminand eet spørgsmål opdelt i underspørgsmål med stigende sværhedsgrad.

Stk.6. Der gives een karakter.

§ 13. Der afholdes en skriftlig prøve af 5 timers varighed. Til prøven forelægges mindst eet opgavesæt. Opgavesættene har en sådan form, at besvarelsen skal gives med udgangspunkt i udleveret materiale.

Stk. 2. Løsning af opgavesættene forudsætter et overblik over de obligatoriske områder fra såvel fællesfag som tilvalg og højt niveau.

Stk. 3. Tilladte hjælpemidler ved skriftlig eksamen er: Godkendt lommeregner, millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir, Statistisk Tiårsoversigt og/eller Samfundsstatistik (nyeste eller næstnyeste udgave), fremmedordbog og Nudansk Ordbog.

Stk. 4. Der gives een karakter.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 26

SPANSK

Kapitel 1

Begyndersprog: Tilvalgsfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende bliver i stand til at læse og forstå lettere spansksprogede tekster,
  • b) at de studerende opøves i mundtlig sprogfærdighed og forståelse af talt spansk, og
  • c) at de studerende, gennem arbejdet med teksterne, opnår kendskab til kulturelle forhold i Spanien og Latinamerika.

Undervisningen

§ 2. Der arbejdes med de spansksprogede tekster, således at kursisterne får en sproglig viden og en kulturel indsigt, som kan være dem til gavn også på længere sigt. En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Der præsenteres forskellige teksttyper, herunder film, lydbånd og billeder.

Stk. 2. Med udgangspunkt i teksterne arbejdes der målrettet med ordforråd og grammatik, således at kursisterne får forståelse af talt og skrevet spansk, og således at de får sproglige redskaber til mundtligt og skriftligt at udtrykke sig i et enkelt sprog om de studerede tekster og emner.

Stk. 3. Det skriftlige arbejde skal være en støtte for den mundtlige udtryksfærdighed og sprogligt og indholdsmæssigt være en naturlig forlængelse af det daglige arbejde med teksterne. Det skal bidrage til kursisternes forståelse af det spanske sprogs opbygning.

Stk. 4. Gennem arbejdet med teksterne skal kursisternes mundtlige fremstillingsevne opøves, således at de lærer at redegøre for og diskutere emner, der er væsentlige for den spanske og latinamerikanske kulturkreds.

Stk. 5. Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i læsning af tekster om emnet, anvendelse af fagspecifikke programmer, søgning i og udnyttelse af databaser og samarbejde med andre lande via telekonferencer eller elektronisk post.

Stk. 6. Kursisterne undervises i notatteknik og hensigtsmæssig brug af ordbøger.

Stk. 7. På det enkelte kursus anvendes der i sprogfagene en fælles grammatisk terminologi.

§ 3. Der læses mindst 170 normalsider.

Stk. 2. Læsepensum kan nedsættes for arbejde med AV-materiale, herunder edb-materiale, således at en lektion svarer til 1,5 normalside, dog højst 30 normalsider.

Stk. 3. Det skriftlige arbejde foregår dels i undervisningstiden, dels som hjemmearbejde. Det skriftlige hjemmearbejde har et omfang af 5-7 frie opgaver a 1-2 sider og 4-6 opgaver a 0,5-1 side. I forbindelse med lærerens tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Den større skriftlige opgave

§ 4. Opgaven skal kunne sættes i forbindelse med Spanien eller latinamerikanske lande med spansk som hovedsprog.

Stk. 2. Primærlitteraturen læses hovedsageligt på spansk. Citater hentes herfra og skrives på spansk. I arbejdet med området, som opgaven udspringer af, kan indgå materiale på dansk eller andre sprog.

Stk. 3. Opgaven skrives normalt på dansk. Hvis den studerende behersker spansk bedre end dansk, kan opgaven dog skrives på spansk. Skrives den på spansk, skal også område og opgavetitel være formuleret på spansk. At den skrives på spansk, regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Eksamen

§ 5. Der afholdes en mundtlig prøve på basis af en kendt og en ukendt tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 20 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) tre studerende i timen

Stk. 2. Kursister opgiver 60 normalsider af det læste stof fordelt på mindst tre tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Der må kun opgives ubearbejdede tekster. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

Stk. 3. Selvstuderende opgiver 120 normalsider fordelt på mindst fem tekster og temaer. Stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksamenspensum, med mindre det drejer sig om ubearbejdede tekster. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af billedmateriale.

Stk. 4. De hjælpemidler, som skal være fremlagt i forberedelseslokalet, er: ordbøger, grammatik og øvrige håndbøger, som eksaminanderne har brugt i undervisningen. Dertil kommer rene eksemplarer af samtlige opgivne tekster med tilhørende gloser og kommentarer. Opgives der uddrag af en større læst tekst, skal hele den læste tekst være tilgængelig. Eksaminanden må medbringe egne noter. Kun notater foretaget i forberedelsestiden må medbringes under eksaminationen.

Stk. 5. Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 1/2 normalside og i 1/2 normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten oversættes i sin helhed. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på spansk. Ved en svag præstation i samtalen skal den uddybende del afrundes på dansk.

Stk. 6. Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte. Der lægges desuden vægt på, at eksaminanden kan fremdrage væsentlige sider af teksten. En eventuel uddybende kommentar på dansk vurderes på sit indhold og kan indgå positivt i bedømmelsen.

Stk. 7. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

kapitel 2

Højt niveau

§ 6. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau sker efter reglerne i studenterkursusbekendtgørelsen henholdsvis gymnasiefagbekendtgørelsen.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 27

TEKNIKFAG

Tilvalgsfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende får kendskab til eksempler på teknikkens anvendelse i det moderne samfund,
  • b) at de studerende opnår indsigt i og viden om nogle tekniske metoder,
  • c) at de studerende opnår færdigheder i at anvende tekniske metoder på simple praktiske opgaver, og
  • d) at de studerende lærer at formulere sig såvel skriftligt som mundtligt om tekniske emner.

Undervisningen

§ 2. Formålet tilgodeses gennem praktisk og teoretisk arbejde med to større emneområder og gennem praktik. Det sikres, at teorien og det konkrete praktiske arbejde ligestilles i undervisningen.

Stk. 2. Undervisningen taget udgangspunkt i to større emneområder, som skal være forskellige og sikre fagets bredde. De to emneområder udvælges under hensyntagen til de muligheder, der er for samarbejde med virksomheder, institutioner og tekniske skoler i lokalområdet, og undervisningen planlægges i samarbejde med disse.

Stk. 3. Teknikfagets teori tager udgangspunkt i grundlæggende elementer fra de naturvidenskabelige fag biologi, fysik og kemi. Der arbejdes et halvt år med hvert emneområde. Undervisningen tilrettelægges som en kombination af fælles kursusforløb, differentieret projektforberedende undervisning og egentlig projektarbejde i mindre grupper. Projektarbejdet skal i videst mulig udstrækning knyttes til praktik, og den enkelte gruppes projekt tilrettelægges, så det kombinerer kursisternes viden og praktiske færdigheder. Hver gruppe registrerer og bearbejder løbende sine resultater, og samler og præsenterer dem til sidst i en projektrapport på maksimalt 25 maskinskrevne sider inkl. figur og tabelmateriale o.l., men ekskl. litteraturhenvisninger o.l. Rapporten skal indeholde en problemformulering, herunder en kort redegørelse for den nødvendige teori, en dokumentation og en konklusion.

Stk. 4. Ud over de to projektrapporter skal kursisterne udarbejde et antal rapporter i løbet af to semestre.

Stk. 5. Mindst een gang i løbet af det samlede undervisningsforløb skal kursisterne, enkeltvis eller i grupper, fremstille et konkret produkt. Det kan være et materielt produkt, f.eks. en genstand fremstillet ved metalforarbejdning eller et produkt fremkommet ved en kemisk eller biologisk syntese. Men det konkrete produkt kan også være immaterielt, f.eks. programmel eller en analyseforskrift.

Undervisningens indhold

§ 3. Undervisningen omfatter følgende delemner:

  • 1) Materialer og komponenter. Materialer og komponenter omfatter råstoffer, mellemprodukter og komponenter til produktion. Der lægges vægt på de fysiske, kemiske og biologiske egenskaber, som er relevante for den pågældende teknik.
  • 2) Fremstillingsmetoder. Behandlingen skal baseres på de konkrete eksempler, der er relevante for det valgte emneområde. Eksempelvis kan delemnet omhandle enkelte af de metoder og processer, der indgår i det samlede procesforløb, som projekterne er knyttet til.
  • 3) Styring og regulering af processer. Processtyring og -regulering belyses ved udvalgte eksempler, såsom processtyring ved hjælp af edb; biologisk baseret styring; eller klassiske styringsprocesser som mekanisk, hydraulisk eller pneumatisk styring.
  • 4) Måling og analyse af karakteristiske data for materialer, komponenter og færdige produkter. Delemnet omfatter eksempler på vigtige metoder eller teknikker, som anvendes f.eks. ved kvalitetskontrol af materiale, komponenter og produkter. I det omfang det er muligt, skal kursisterne have lejlighed til at stifte bekendtskab med professionelt måle- og analyseudstyr.
  • 5) Eksempler på teknikkens anvendelse i det moderne samfund og konsekvenser for natur og menneske. Belysningen af teknikkens anvendelse og af teknikkens samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser indgår som en integreret del af de øvrige fire delemner og af arbejdet med projekterne.

Eksamen

§ 4. Der afholdes en mundtlig prøve, der kan have 2 former (A eller B). Kursister fra samme hold benytter samme prøveform. Prøveformen vælges af læreren efter drøftelse med kursisterne. Selvstuderende benytter prøveform A.

Stk. 2. Prøveform A er en udelt prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 1/2 studerende i timen.

Stk. 3. Prøveform B er to-delt og indeholder en praktisk prøve efterfulgt af en teoretisk prøve. Til den praktiske prøve gives ikke forberedelsestid, og eksaminationstiden er på ca. 1 time pr. påbegyndt 4 kursister. Til den teoretiske prøve gives en forberedelsestid på ca. 20 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 3 studerende i timen.

Stk. 4. Eksamenspensum for kursister skal vælges inden for såvel 1. som 2. semesters undervisning. Hver kursist opgiver de to projektrapporter, som kursisten har været med til at udarbejde, samt ca. 80 sider af det læste teoretiske stof. Endvidere opgives det tilhørende praktiske og eksperimentelle arbejde.

Stk. 5. Eksamenspensum for selvstuderende omfatter to emneområder. Inden for hvert af disse opgives en udarbejdet og godkendt projektrapport på ca. 25 sider samt et tilhørende intensivt læst stof svarende til ca. 100 sider. Den studerende skal dokumentere at have praktiske og tekniske erfaringer inden for de to opgivne emneområder. Projektrapporterne afleveres til kurset inden den 1. maj og skal godkendes af eksaminator.

Stk. 6. I forbindelse med prøveform A og den teoretiske del af prøveform B kan eksaminanden anvende følgende i forberedelsestiden: Projektrapporter og egne øvrige rapporter, godkendt lommeregner samt lærebøger, tabelmateriale og andet skriftligt materiale, der har været anvendt eller er blevet til i forbindelse med undervisningen, eller som står anført på skemaet for læsepensum og eksamensopgivelser.

Stk. 7. Prøveform A afvikles således:

Der gives eet eksamensspørgsmål, som udformes med udgangspunkt i en af de to projektrapporter. Det tilknyttede praktiske og eksperimentelle arbejde samt relevant teoretisk stof inddrages i spørgsmålet.

Eksamensspørgsmålene skal normalt være forsynet med præciserende spørgsmål og bilagsmateriale (f.eks. tabeller, figurer, objekter eller apparatur).

Stk. 8. Prøveform B afvikles således:

Den praktiske prøve omfatter simpel laboratoriekendskab og omgang med apparater, kemikalier, m.v. Der eksamineres højst 8 kursister ad gangen, og kursisterne arbejder enkeltvis eller sammen to og to. Indledningsvis udleveres en forskrift eller vejledning. Med dette som udgangspunkt gennemfører kursisterne den pågældende øvelse, analyse e.l., som skal have tilknytning til et af de to projekter eller til et af de mindre eksperimenter, som er gennemført og rapporteret undervejs.

Den teoretiske prøve afvikles efter de samme retningslinier som anført for prøveform A.

Stk. 9. De udarbejdede projektrapporter fremsendes i kopi til censor senest samtidig med eksamensspørgsmålene.

Stk. 10. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 28 A

TYSK FORTSÆTTERSPROG

Kapitel 1

Fortsættersprog: Fællesfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende videreudvikler deres mundtlige udtryksfærdighed og deres evne til at forstå talt tysk,
  • b) at de studerende bliver i stand til at udtrykke sig skriftligt på et enkelt tysk,
  • c) at de studerende øger deres forudsætninger for at læse og forstå tyske tekster, og
  • d) at de studerende gennem arbejdet med teksterne opnår et bredere kendskab til karakteristiske kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de tysksprogede lande, især Forbundsrepublikken Tyskland.

Undervisningen

§ 2. Kursisterne skal i en fortsat progression og ved varierede metoder øves i at læse tekster af forskellig art med god forståelse af teksternes udsagn. De skal desuden fortsat øves i at forstå tysk, som det tales i almindeligt tempo, og i mundtlig udtryksfærdighed, så de selv kan udtrykke sig på sproget i naturlig og sammenhængende form. Undervisningen skal bidrage til at vedligeholde og udvide kursisternes ordforråd og fortrolighed med sproglige strukturer, så de får stadig flere udtryksmuligheder.

Stk. 2. Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tekster, suppleret med av-materiale som lydbånd, video, film, edb og lignende .

Stk. 3. Kursisterne skal undervises i notatteknik og i hensigtsmæssig brug af ordbøger.

Undervisningens indhold

§ 3. Der læses mindst 130 og højst 150 normalsider, alt efter teksternes sværhedsgrad.

Stk. 2. Pensum skal være varieret og omfatte både litterære tekster og sagprosatekster af passende sværhedsgrad, fortrinsvis fra tiden efter 1945.

Stk. 3. Pensum skal sammensættes således, at kursisterne får mulighed for at beskæftige sig med væsentlige sider af de tysksprogede landes kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

Stk. 4. Der skal lægges særlig vægt på at indøve ord og vendinger, som er vigtige for kursisternes evne til at kommunikere på tysk. Undervisningen i grammatik skal først og fremmest samle sig om punkter, som er nødvendige for den mundtlige og skriftlige sprogfærdighed.

Stk. 5. På det enkelte kursus anvendes der i sprogfagene en fælles grammatisk terminologi.

Stk. 6. Det skriftlige arbejde skal omfatte forskellige opgavetyper, herunder opgaver i tilknytning til de læste tekster. Der afleveres 5-6 frie opgaver a 1-3 sider samt 4-5 opgaver a 0,5-1 side. I forbindelse med lærerens gennemgang af besvarelser af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Stk. 7. Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i anvendelse af fagspecifikke programmer, videregående brug af de lokale brugerprogrammer og behandling af de principielle konsekvenser ved anvendelse af edb.

Stk. 8. Hver lektion, der anvendes til rent audiovisuel undervisning, herunder edb, kan omregnes til 2 normalsider i læsepensum, dog højst 15 normalsider i alt.

Eksamen

§ 4. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 20 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) tre studerende i timen.

Stk. 2. Kursister opgiver til prøven mindst 65 og højst 75 normalsider, fordelt på flere forskellige tekster inden for både skønlitteratur og sagprosa.

Stk. 3. For selvstuderende er eksamenspensum lig med læsepensum.

Stk. 4. I forberedelseslokalet skal rene eksemplarer af alt det tekstmateriale, som er gennemgået i undervisningen, være til rådighed for eksaminanderne. Hvis tekstudgaverne er forsynet med kommentarer, herunder trykte eller fotokopierede gloseopgivelser, har eksaminanderne lov til at benytte disse. Eksaminanderne må desuden i forberedelsestiden benytte egne noter fra undervisningen. Begrebet egne noter omfatter ikke tilskrivninger i de opgivne tekster eller oversættelser af de opgivne tekster. Ingen andre hjælpemidler er tilladt, således heller ikke opslagsværker som ordbøger, grammatikker, konservationsleksika og lignende. Hvis tekster, som foreligger udgivet til undervisningsbrug, benyttes i fotokopi, må der ikke til brug ved eksamen være foretaget ændringer i udgaverne, f.eks. således, at gloser, kommentarer og eventuelt andre former for hjælp er indkopieret på steder, hvor de ikke forekommer i den originale udgave. Kun notater foretaget i forberedelsestiden må medbringes under eksaminationen.

Stk. 5. Der prøves først i en af censor valgt ulæst nutidig prosatekst af passende sværhedsgrad på ca. 3/4 normalside og derefter i et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/2 normalside.

  • 1) Prøven i ulæst tekst foregår på følgende måde:

Først oversætter eksaminanden ca. halvdelen af teksten til dansk. Derefter prøves eksaminandens forståelse af hele teksten i samtaleform på dansk. Eksaminator afgør på forhånd, hvilken halvdel der skal oversættes, og meddeler dette til eksaminanden umiddelbart før forberedelsestiden.

  • 2) Stykket fra de opgivne tekster læses op, og med stykket som udgangspunkt føres en samtale på tysk, der prøver eksaminandens sprogfærdighed og forståelse af teksten.

Stk. 6. Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte.

Stk. 7. Der gives een karakter på baggrund af den samlede præstation.

Kapitel 2

Fortsættersprog: Tilvalgsfag

Formålet

§ 5. Formålet er,

  • a) at de studerende videreudvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, så de bliver i stand til at udtrykke sig på et flydende og naturligt tysk,
  • b) at de studerende øger deres forudsætninger for at læse og forstå tyske tekster, og
  • c) at de studerende gennem arbejdet med teksterne opnår et bredere kendskab til karakteristiske kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de tysksprogede lande.

Undervisningen

§ 6. Kursisterne skal i en fortsat progression og ved varierede metoder udvikle evnen til at læse tekster af forskellig art, herunder tekster, der egner sig til en mere dybtgående beskæftigelse, og til at forholde sig argumenterende til teksternes udsagn. De skal desuden øves i dels at forstå tysk, som det tales i almindeligt tempo, dels i mundtlig udtryksfærdighed, så de selv kan udtrykke sig flydende, naturligt og nogenlunde korrekt.

Stk. 2. Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tekster, suppleret med av-materiale som lydbånd, video, film, edb og lignende.

Stk. 3. Kursisterne skal vejledes i hensigtsmæssig brug af ordbøger og håndbøger.

Undervisningens indhold

§ 7. Der læses mindst 140 og højst 150 normalsider, alt efter teksternes sværhedsgrad. Herudover kan der i et vist omfang arbejdes med supplerende materiale, der kan tjene til yderligere belysning af centrale dele af læsepensum. Det supplerende materiale, som fortrinsvis skal være tysksproget, anføres særskilt på pensumindberetningsskemaet.

Stk. 2. Pensum skal omfatte både litterære tekster, repræsenterende forskellige genrer, og sagprosatekster af forskellig art. Teksterne skal normalt være fra tiden efter 1914.

Stk. 3. Pensum skal sammensættes således, at kursisterne får mulighed for at beskæftige sig mere indgående med væsentlige sider af de tysksprogede landes kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

Stk. 4. Undervisningen skal tilrettelægges således, at kursisterne får en bredere funderet indsigt inden for et afgrænset område. Ca. 15 pct. af den samlede undervisningstid anvendes på det afgrænsede område.

Stk. 5. Undervisningen skal bidrage til at vedligeholde og udvide kursisternes ordforråd og fortrolighed med sproglige strukturer, så de får stadig flere udtryksmuligheder, også med henblik på argumentation og diskussion. I grammatikundervisningen skal der først og fremmest arbejdes med det stof, der er nødvendigt for den mundtlige og skriftlige sprogfærdighed.

Stk. 6. På det enkelte kursus anvendes der i sprogfagene en fælles grammatisk terminologi.

Stk. 7. Det skriftlige arbejde skal omfatte forskellige opgavetyper. Der afleveres 5-6 frie opgaver a 3-5 sider samt 4-5 opgaver a 0,5-1 side. I forbindelse med lærerens gennemgang af besvarelser af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Stk. 8. Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i anvendelse af fagspecifikke programmer, videregående brug af de lokale brugerprogrammer og behandling af de principielle konsekvenser ved anvendelse af edb.

Stk. 9. Hver lektion, der anvendes til rent audiovisuel undervisning, herunder edb, kan omregnes til 2 normalsider i læsepensum, dog højst 15 normalsider i alt.

Den større skriftlige opgave

§ 8. Opgavens emne og arbejdsmetoder, skal ligge inden for fagets rammer.

Stk. 2. Opgaven skal bygge autentiske, tysksprogede primærtekster, og citater herfra bringes på tysk. Sekundærlitteraturen behøver ikke at være på tysk. Det benyttede materiale kan være trykte tekster, suppleret med lydbånd, video o.a.

Stk. 3. Besvarelsen skrives normalt på dansk. Hvis den studerende behersker tysk bedre end dansk, kan besvarelsen dog skrives på tysk. Skrives den på tysk skal også område og opgavetitel være formuleret på tysk. At den skrives på tysk regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Eksamen

§ 9. Der afholdes en mundtlig prøve, med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 studerende i timen.

Stk. 2. Kursister opgiver ca. 75 normalsider, fordelt på flere tekster, som repræsenterer dels forskellige skønlitterære genrer og sagprosatekster af forskellig art, dels det afgrænsede område.

Stk. 3. For selvstuderende er eksamenspensum lig med læsepensum.

Stk. 4. I forberedelseslokalet skal rene eksemplarer af alt det tekstmateriale, som er gennemgået i undervisningen, være til rådighed for eksaminanderne. Hvis tekstudgaverne er forsynet med kommentarer, herunder trykte eller fotokopierede gloseopgivelser, har eksaminanderne lov til at benytte disse. Eksaminanderne må desuden i forberedelsestiden benytte egne noter fra undervisningen. Begrebet egne noter omfatter ikke tilskrivninger i de opgivne tekster eller oversættelser af de opgivne tekster. Ingen andre hjælpemidler er tilladt, således heller ikke opslagsværker som ordbøger, grammatikker, konservationsleksika og lignende. Hvis tekster, som foreligger udgivet til undervisningsbrug, benyttes i fotokopi, må der ikke til brug ved eksamen være foretaget ændringer i udgaverne, f.eks. således, at gloser, kommentarer og eventuelt andre former for hjælp er indkopieret på steder, hvor de ikke forekommer i den originale udgave. Kun notater foretaget i forberedelsestiden må medbringes under eksaminationen.

Stk. 5. Der prøves først i en af censor valgt ulæst nutidig prosatekst af passende sværhedsgrad på ca. 3/4 normalside og derefter i et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/2 normalside.

  • 1) Prøven i ulæst tekst foregår på følgende måde: Først oversætter eksaminanden ca. halvdelen af teksten til dansk. Derefter prøves eksaminandens forståelse af hele teksten i samtaleform på dansk. Eksaminator afgør på forhånd, hvilken halvdel der skal oversættes, og meddeler dette til eksaminanden umiddelbart før forberedelsestiden.
  • 2) Stykket fra de opgivne tekster læses op, og med stykket som udgangspunkt føres en samtale på tysk, der prøver eksaminandens sprogfærdighed og forståelse af teksten.

Stk. 6. Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte.

Stk. 7. Der gives een karakter på baggrund af den samlede præstation.

§ 10. Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives der 4 timer. Til prøven forelægges et tysk tekstmateriale. I tilknytning hertil besvares forskelligartede opgaver, herunder en oversættelse fra dansk til tysk.

Stk. 2. Om hjælpemidler gælder:

  • 1) Det er tilladt at benytte en tysk-dansk og en dansk-tysk ordbog af et omfang som Gyldendals Røde Ordbøger og desuden en tysk-tysk ordbog.
  • 2) Ingen andre hjælpemidler er tilladt, således heller ikke specialordbøger (f.eks. stilordbøger) og ordbøger med grammatikafsnit på dansk.

Stk. 3. Ved bedømmelsen af oversættelsen fra dansk til tysk skal korrekthed og nøjagtighed veje tungere end ved bedømmelsen af de frit producerede dele af besvarelsen, hvor der lægges mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden har udtrykt sig. Der gives een karakter på baggrund af den samlede præstation.

§ 11. Der gives een karakter på grundlag af delkarakteren for den mundtlige og delkarakteren for den skriftlige prøve.

Kapitel 3

Højt niveau

§ 12. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau sker efter reglerne i studenterkursusbekendtgørelsen henholdsvis gymnasiefagbekendtgørelsen.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 28 b

TYSK BEGYNDERSPROG

Kapitel 1

Begyndersprog: Tilvalgsfag

Formålet

§ 1. Formålet er,

  • a) at de studerende får grundlæggende færdigheder i at forstå og benytte nutidigt tysk,
  • b) at de studerende tilegner sig et centralt ordforråd og lærer at beherske de vigtigste sproglige strukturer, og
  • c) at de studerende i forbindelse hermed opnår elementær viden om de tysksprogede lande, især Forbundsrepublikken Tyskland.

Undervisningen

§ 2. Kursisterne skal gennem en systematisk tilrettelagt indlæring øves i at forstå talt og skrevet tysk, som ikke frembyder særlige vanskeligheder, samt i mundtlig udtryksfærdighed, så de selv kan udtrykke sig forståeligt og naturligt på et enkelt tysk i samtale og i et vist omfang i skriftlig form.

Stk. 2. Undervisningen skal så snart som muligt foregå på grundlag af ubearbejdede tekster. Undervisningen skal støttes af av-materiale som lydbånd, video, film, edb og lignende.

Stk. 3. Kursisterne skal undervises i notatteknik og i hensigtsmæssig brug af ordbøger.

Undervisningens indhold

§ 3. Der læses mindst 180 og højst 225 normalsider, alt efter teksternes sværhedsgrad.

Stk. 2. Pensum skal være varieret og repræsentere forskellige genrer og omfatte forskellige typer af sagprosatekster.

Stk. 3. I pensum skal indgå materiale, som egner sig til en første indføring i nutidige geografiske og almenkulturelle forhold i Forbundsrepublikken Tyskland.

Stk. 4. Der skal lægges særlig vægt på opbygningen af det ordforråd, som er vigtigst for kursisternes evne til at kommunikere på tysk. Undervisningen i grammatik skal især beskæftige sig med de punkter, som er nødvendige for samtalefærdigheden og læsefærdigheden.

Stk. 5. På det enkelte kursus anvendes der i sprogfagene en fælles terminologi.

Stk. 6. Det skriftlige arbejde skal først og fremmest tjene til støtte for den mundtlige sprogfærdighed og fortrinsvis bestå af korte elementære opgaver. Der afleveres 4-6 frie opgaver a 1-2 sider og 6-8 opgaver a 0,5-1 side. I forbindelse med lærerens gennemgang af besvarelser af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Stk. 7. Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i anvendelse af fagspecifikke programmer, videregående brug af de lokale brugerprogrammer og behandling af de principielle konsekvenser ved anvendelse af edb.

Stk. 8. Hver lektion, der anvendes til rent audiovisuel undervisning, herunder edb, kan omregnes til 2 normalsider i læsepensum, dog højst 20 normalsider i alt.

Den større skriftlige opgave

§ 4. Opgavens emne og arbejdsmetoder skal ligge inden for fagets rammer.

Stk. 2. Opgaven skal bygge på autentiske, tysksprogede primærtekster, og citater herfra bringes tysk. Sekundærlitteraturen behøver ikke at være på tysk. Det benyttede materiale kan være trykte tekster, suppleret med lydbånd, video o.a.

Stk. 3. Besvarelsen skrives normalt på dansk. Hvis den studerende behersker tysk bedre end dansk, kan besvarelsen dog skrives på tysk. Skrives den på tysk, skal også område og opgavetitel være formuleret på tysk. At den skrives på tysk regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Eksamen

§ 5. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 20 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 3 studerende i timen.

Stk. 2. Kursister opgiver til prøven mindst 60 og højst 75 normalsider ubearbejdede tekster, fordelt på flere forskellige tekster inden for både skønlitteratur og sagprosa.

Stk. 3. For selvstuderende er eksamenspensum lig med læsepensum.

Stk. 4. I forberedelseslokalet skal rene eksemplarer af alt det tekstmateriale, som er gennemgået i undervisningen, være til rådighed for eksaminanderne. Hvis tekstudgaverne er forsynet med kommentarer, herunder trykte eller fotokopierede gloseopgivelser, har eksaminanderne lov til at benytte disse. Eksaminanderne må desuden i forberedelsestiden benytte egne noter fra undervisningen. Begrebet egne noter omfatter ikke tilskrivninger i de opgivne tekster eller oversættelser af de opgivne tekster. - Ingen andre hjælpemidler er tilladt, således heller ikke opslagsværker som ordbøger, grammatikker, konservationsleksika og lignende. Hvis tekster, som foreligger udgivet til undervisningsbrug, benyttes i fotokopi, må der ikke til brug ved eksamen være foretaget ændringer i udgaverne, f.eks. således, at gloser, kommentarer og eventuelt andre former for hjælp er indkopieret på steder, hvor de ikke forekommer i den originale udgave. Kun notater foretaget i forberedelsestiden må medbringes under eksaminationen.

Stk. 5. Der prøves først i et af censor valgt ulæst prosastykke af passende sværhedsgrad på ca. 3/4 normalside og derefter i et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/2 normalside.

  • 1) Prøven i ulæst tekst foregår på følgende måde:

Først oversætter eksaminanden ca. halvdelen af teksten til dansk. Derefter prøves eksaminandens forståelse af hele teksten i samtaleform på dansk. Eksaminator afgør på forhånd, hvilken halvdel der skal oversættes, og meddeler dette til eksaminanden umiddelbart før forberedelsestiden.

  • 2) Stykket fra de opgivne tekster læses op, og med stykket som udgangspunkt føres en samtale på tysk, der prøver eksaminandens sprogfærdighed og forståelse af teksten.

Stk. 5. Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte.

Stk. 6. Der gives een karakter på baggrund af den samlede præstation.

Kapitel 2

Højt niveau

§ 6. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau sker efter reglerne i studenterkursusbekendtgørelsen henholdsvis gymnasiefagbekendtgørelsen.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 29

UDDANNELSES- OG ERHVERVSVEJLEDNING

§ 1. Formålet er,

  • a) at kursisterne ud fra deres personlige forudsætninger får støtte til at gennemføre uddannelsen med det størst mulige udbytte og på den normerede tid,
  • b) at kursisterne ud fra arbejdet med deres individuelle uddannelsesplan bliver i stand til at forstå og arbejde med deres forudsætninger og muligheder og således bliver i stand til at træffe kvalificerede valg af fag under kursusforløbet. Dette skal ske under hensyntagen til såvel den enkeltes anlæg og interesser som til valgenes konsekvenser for senere uddannelse og erhverv, og
  • c) at kursisterne får kendskab til uddannelsessystemets opbygning og væsentlige arbejdsmarkedsforhold, således at de efter uddannelsens afslutning bliver i stand til at træffe de nødvendige valg og realisere deres fortsatte uddannelsesønske eller erhvervsvalg.

§ 2. Til kursister gives uddannelses- og erhvervsvejledningen som kollektiv og individuel vejledning.

Stk. 2. Den kollektive vejledning gennemføres i overensstemmelse med en års-/halvårsplan og har et samlet omfang på ca. 20 timer i løbet af uddannelsen. Timerne anvendes efter bestemmelserne i § 3.

Stk. 3. Den individuelle vejledning gives i vejlederens faste træffetid eller efter aftale. Den individuelle vejledning kommer i stand på initiativ af kursisten eller studievejlederen, kursistens lærere eller rektor/forstander.

§ 3. Den kollektive vejledning omfatter følgende:

  • 1) vejledning i almen studiemetodik, herunder vejledning vedr. den større skriftlige opgave,
  • 2) orientering om valg af fag, niveauer og tilrettelæggelsesformer,
  • 3) orientering om de valgte fags kompetence i relation til fortsat uddannelses- og erhvervsvalg,
  • 4) vejledning i opstilling af en individuel handlingsplan vedr. uddannelse og erhverv,
  • 5) orientering om uddannelsessystemets opbygning og om adgangen til uddannelserne,
  • 6) orientering om økonomiske og sociale forhold,
  • 7) orientering om de sider af arbejdsmarkedet, der har betydning for kursisternes valg af uddannelse og erhverv, herunder beskæftigelsesforhold, mænd og kvinders stilling på arbejdsmarkedet, jobsøgning, løn og fremtidsmuligheder.

Stk. 2. Dele af den kollektive vejledning kan tilrettelægges som gruppevejledning.

§ 4. Den individuelle vejledning omfatter:

  • 1) vejledning i forbindelse med optagelse, jf. § 5,
  • 2) vejledning vedr. studiemæssige, økonomiske, sociale og personlige forhold i relation til uddannelsessituationen,
  • 3) vejledning af kursister, der afbryder uddannelsen,
  • 4) medvirken ved henvisning af kursister med særligt undervisnings eller støttebehov

Stk. 2. Kursister, der er optaget på et 2-årigt forløb, tilbydes efter optagelsen en samtale med henblik på udarbejdelse af en individuel uddannelsesplan, herunder vejledning i valg af fag.

Stk. 3. Der tilbydes kursisterne en individuel samtale om deres uddannelses- eller erhvervsplaner, inden de forlader kurset efter afsluttet uddannelse.

§ 5. Der gives vejledning i forbindelse med optagelse i følgende tilfælde:

  • 1) ansøgere, der søger optagelse direkte fra 10. klasse, og som er erklæret »måske egnede,» indkaldes til en vejledningssamtale på det kursus, hvor de ønsker optagelse.
  • 2) ansøgere, der søger optagelse direkte fra 10. klasse, og som er erklæret »ikke egnede,» indkaldes, hvis de fremsætter ønsker herom, til en vejledningssamtale,
  • 3) ansøgere i henhold til lovens § 11 nr. 2 indkaldes til en vejledningssamtale på det kursus, hvor de søger optagelse.

Samtalens formål er at vurdere ansøgerens muligheder for at gennemføre uddannelsen.

Stk. 2. For ansøgere til enkeltfagsforløb gives endvidere vejledning i planlægning af et individuelt uddannelsesforløb, herunder valg af fag. Uddannelsesplanen revideres ved valg af/optagelse på nye fag.

Stk. 3. Studievejlederen indstiller til rektor/forstander om optagelse af ansøgeren og placering på hold/niveau.

§ 6. Der tilbydes vejledning til kursister med særligt undervisnings- eller støttebehov:

  • 1) kursister med ikke-dansk eller kun delvis dansk skolebaggrund
  • 2) kursister med handicap.

Vejledningen omfatter henvisning til anden undervisning og samarbejde med andre institutioner og forvaltninger.

§ 7. Der gives vejledning til selvstuderende om følgende emner:

- hf's opbygning og indhold,

- muligheder for kombination af selvstudium og kursusundervisning,

- pensum- og eksamenskrav, herunder eventuelle laboratoriekurser

- den større skriftlige opgave.

§ 8. Uddannelses- og erhvervsvejledningen omfatter, udover den kollektive vejledning jf. § 3, den individuelle vejledning, jf. § 4 og optagelsesvejledningen, jf. § 5, et samarbejde med ledelsen om følgende opgaver:

- pædagogisk planlægning og forvaltning af kursisters forhold og vilkår,

- medvirken ved udarbejdelse af kursets undervisningstilbud,

- deltagelse i udformningen af kursets vejlednings- og informationsmateriale.

§ 9. Uddannelses- og erhvervsvejledningen omfatter desuden følgende fællesopgaver:

  • 1) oparbejdelse og ajourføring af materiale samt udlån af forskellige materialetyper som f.eks. trykte tekster, edb-programmer og video,
  • 2) medvirken ved arrangementer af uddannelses- og erhvervsvejledende karakter, f.eks. på uddannelsesinstitutioner og i erhvervsvirksomheder,
  • 3) kontakt til det lokale arbejdsmarked,
  • 4) deltagelse i det lokale og regionale vejledersamarbejde og samarbejde med vejledere fra andre institutioner.

§ 10. Ved hvert hf-kursus udpeger rektor/forstander efter internt opslag een eller flere studievejledere, der varetager hvervet i en del af deres tjenestetid. Studievejlederne udpeges blandt de fastansatte lærere for 3 år ad gangen.

Stk. 2. Studievejlederne skal godkendes af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 3. Ministeriet fastsætter nærmere regler om uddannelse af studievejledere.

§ 11. Rektor/forstander har ansvaret for,

  • 1) at der holdes regelmæssige møder mellem kursets ledelse og studievejlederne,
  • 2) at der i samarbejde med studievejlederne udarbejdes en års/halvårsplan for uddannelses- og erhvervsvejledningen. Af denne plan fremgår det skønnede behov for vejledning i løbet af året, jf. § 3, § 4, § 5 og § 7, samt faste træffetider til den individuelle vejledning,
  • 3) at timerne til den kollektive vejledning placeres og fordeles hensigtsmæssigt,
  • 4) at kursister, der afbryder uddannelsen, henvises til en samtale med studievejlederen,
  • 5) at kursets samlede uddannelses- og erhvervsvejledningsopgaver fordeles under hensyntagen til såvel den enkelte vejleders samlede arbejdsbyrde i forbindelse med uddannelses- og erhvervsvejledningen som den enkelte vejleders timetillæg i henhold til gældende tjenestetidsaftale.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 30

EDB

Formålet

§ 1. Formålet er,

- at de studerende opnår fortrolighed med at anvende kursets datamater,

- at de studerende får kendskab til anvendelse af edb i forskellige faglige sammenhænge, og

- at de studerende får indblik i og får mulighed for at tilegne sig synspunkter og holdninger om samspillet mellem edb, menneske og kultur.

Undervisningen

§ 2. I en 2-årig tilrettelæggelse indledes undervisningen med et brugerkursus placeret i 1. semester. Brugerkurset skal omfatte mindst to af de generelle værktøjsprogrammer, som er installeret på kursets datamaskiner, f.eks. tekstbehandling, regneark, database, ekspertsystem, hypertekst eller lignende.

Stk. 2. Brugerkursus-undervisningen tilrettelægges i et eller flere af de fag, der har skriftlig dimension.

§ 3. Til enkeltfagskursister kan der tilbydes et brugerkursus i edb, jf. § 2.

§ 4. Edb-undervisningen er i øvrigt en del af undervisningen i de enkelte fag og/eller i et tværfagligt samarbejde, jf. fagbilagene.

Stk. 2. Det samlede omfang af edb-undervisningen udgør ca. 80 timer.

§ 5. Der foretages hvert år indberetning af omfanget og indholdet af edb-undervisningen. For såvidt angår brugerkurset foretages indberetningen på særlige pensumindberetningsskemaer. For den øvrige edb-undervisning skal undervisningen indberettes efter de enkelte fags bestemmelser.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 31

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE

Den større skriftlige opgave,

jf. bekendtgørelsens § 16

§ 1. Opgaven udarbejdes i et af fællesfagene dansk, historie eller religion eller i et tilvalgsfag, bortset fra tilvalgsfagene på fællesfagsniveau: biologi, fysik-kemi og geografi.

Stk. 2. Opgaven udarbejdes i løbet af en af kursus fastsat uge inden for perioden 1. december til 1. marts.

Stk. 3. Kursister ved 2-årige forløb udarbejder opgaven i 2. kursusår, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 7. Enkeltfagskursister og selvstuderende skal udarbejde opgaven inden indstilling til sidste prøve i en samlet eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsen, og udarbejder opgaven i den af kursus fastsatte opgavetermin, jf. stk. 2.

§ 2. Den enkelte studerende vælger selv det fag, som opgaven skal skrives i. Kursister udarbejder opgaven i et fag, hvori de undervises eller har været undervist. Selvstuderende udarbejder opgaven i et fag, hvori de har aflagt prøve eller har indstillet sig til prøve i førstkommende eksamenstermin.

Stk. 2. Opgaven formuleres af faglæreren/vejlederen i det pågældende fag inden for et område, der vælges af den studerende i samråd med faglæreren/vejlederen. Det valgte område skal normalt ligge uden for det obligatoriske pensum i faget.

Stk. 3. Den studerende skal senest 6 uger før opgaveugen have valgt fag og område. Samtidig udfyldes for hver studerende en blanket med den studerendes navn, klasse/hold, det valgte fag og område. Efter valget af område skal den studerende sætte sig i forbindelse med faglæreren/vejlederen for sammen med denne at afgrænse området med henblik på den endelige formulering af opgavetitlen.

Stk. 4. Opgavetitlen skal have en sådan form, at den studerende ikke på forhånd kan udarbejde den endelige besvarelse og være udformet sådan, at der tages hensyn til de tanker, den studerende har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. Opgavetitlen skal være konkret, afgrænset og i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af den studerende.

Stk. 5. Skrives opgaven i et fag med praktisk islæt, skal det af opgaveformuleringen klart fremgå, at der er tale om en skriftlig opgave.

Stk. 6. Der må ikke stilles identiske opgaver til flere studerende, selv om de har valgt samme område. I øvrigt henvises til undervisningsvejledningerne i de enkelte fag.

§ 3. Ved opgaveugens start udleveres til hver enkelt studerende den i § 2, stk. 3, nævnte blanket påført opgavetitlen og klokkeslet for udleveringen.

Stk. 2. I opgaveugen skal kursernes lokaler, bibliotek og øvrige udstyr være til rådighed for kursisterne og eventuelle selvstuderende. Faglokaler skal være til rådighed i passende omfang inden for normal undervisningstid afhængig af opgavens karakter, og der skal være en faglærer til stede fra de respektive fag.

Stk. 3. I opgaveugen skal den studerende have mulighed for at komme i forbindelse med faglæreren/vejlederen for at få besvaret enkelte konkrete spørgsmål, der har betydning for udarbejdelsen af opgaven.

§ 4. Den færdige besvarelse må maximalt have et omfang svarende til 15 maskinskrevne A4-sider med 1 1/2 linieafstand (eksklusive eventuelle tabeller og bilagsmateriale).

Stk. 5. Besvarelsen skal afleveres senest 7 døgn efter udleveringen af opgavetitlen i to underskrevne eksemplarer, originalen og en kopi. En overskridelse af tidsfristen vil normalt medføre, at besvarelsen ikke kan godkendes, og at prøven dermed ikke betragtes som gennemført. Overskridelse af tidsfristen skal straks indberettes til ministeriet.

Stk. 6. Rektor/forstander kan tillade, at studerende, som dokumenterer, at de er fuldtidsbeskæftigede, kan skrive opgaven over en periode på 10 døgn.

HF-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 32

LABORATORIEKURSER

Laboratoriekurser for selvstuderende, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 3

§ 1. Amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner foranlediger i fællesskab, at der afholdes laboratoriekurser i de i § 17, stk. 3, nævnte fag efter reglerne i dette bilag.

§ 2. Laboratoriekurserne skal normalt afholdes såvel øst som vest for Storebælt og finde sted i marts/april måned. Laboratoriekurserne foregår normalt på et kursus til højere forberedelseseksamen eller en gymnasieskole.

Stk. 2. Der skal sikres kursusplads til alle, der har tilmeldt sig, jf. § 3.

Stk. 3. De kurser, der afholder laboratoriekurser, udsender tilmeldingsskemaer til alle kurser til højere forberedelseseksamen inden den 1. december sammen med meddelelse om tid og sted for laboratoriekursernes afholdelse.

§ 3. Tilmelding til laboratoriekurserne sker senest den 1. februar gennem det kursus, hvor tilmelding til eksamen i det pågældende fag finder sted. Kurserne sender tilmeldingerne til det kursus, der afholder laboratoriekursus inden den 20. februar.

Stk. 2. Det kursus, der afholder laboratoriekursus, udsender kursusmateriale til deltagerne før kursets start.

§ 4. Laboratoriekurser i samme fag på forskellige niveauer tilrettelægges, således at de studerende kan følge alle niveauer successivt inden for samme termin.

Stk. 2. Af sikkerhedsmæssige grunde må antallet af deltagere på et hold ikke overstige 17.

§ 5. Den studerende skal følge kursus i fuldt omfang. Det afvikles i de enkelte fag og på de enkelte niveauer inden for 5 dage med 20 undervisningstimer og tilhørende journal- og rapportarbejde for hvert niveau.

Stk. 2. Rapporterne rettes, kommenteres og godkendes af kursets lærer(e). I kursusperioden afsættes tid til vejledning i rapportskrivning og gennemgang af de første rapporter.

§ 6. Efter at have gennemført kursus og fået alle rapporter godkendt modtager den studerende et kursusbevis, som vedlægges den studerendes eksamenstilmelding.

Stk. 2. Blanket til kursusbevis udfærdiges af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

§ 7. Det på kursus gennemarbejdede pensum opgives til eksamen, og de godkendte rapporter medbringes til eksamen.

Bestemmelser for de enkelte fag

Biologi

§ 8. I biologi som fællesfag tilrettelægges kurset, således at der udføres eksperimentelt arbejde, som indfører de studerende i følgende områder:

  • a) Generelle forhold vedrørende laboratoriearbejde.
  • b) Elementære laboratoriefærdigheder og laboratoriesikkerhed.
  • c) Biologiske undersøgelsesmetoder og teknikker, herunder mikroskopteknik.
  • d) Anvendelse af kontrollerede eksperimenter.
  • e) Analyse og vurdering af indsamlede biologiske data.
  • f) Formidling af eksperimentelt arbejde, herunder udarbejdelse af rapporter.

Stk. 2. Følgende stofområder indgår i kurset:

  • a) Økologi-miljølære,
  • b) genetik-bioteknologi og
  • c) fysiologi-sundhed.

Stk. 3. Den studerende udarbejder 8-10 rapporter.

§ 9. I biologi som tilvalgsfag er det en forudsætning for deltagelse i laboratoriekurset, at den studerende har bestået fællesfaget biologi eller har et tilsvarende fagligt niveau.

Stk. 2. Ved tilrettelæggelsen af kurset tilstræbes, at de studerende opnår en bred indsigt i fagets arbejdsmetoder.

Stk. 3. Følgende stofområder indgår i kurset:

  • a) Økologi,
  • b) genetik og evolutionslære,
  • c) fysiologi og forplantning samt
  • d) biokemi.

Stk. 4. Den studerende udarbejder 8-10 rapporter.

§ 10. I biologi på højt niveau er det en forudsætning for deltagelse i laboratoriekurset, at den studerende har bestået tilvalgsfaget biologi eller har et tilsvarende fagligt niveau.

Stk. 2. Ved tilrettelæggelsen af kursus tilstræbes, at de studerende opnår færdighed i eksperimentelt arbejde og i præcise beskrivelser og analyser af biologiske systemer.

Stk. 3. Følgende stofområder indgår i kurset:

  • a) Biokemi og biofysik samt
  • b) mikrobiologi.

Endvidere kan det eksperimentelle arbejde fordeles på følgende stofområder:

  • c) Økologi,
  • d) genetik og evolutionslære samt
  • e) fysiologi.

Stk. 4. Den studerende udarbejder 8-10 rapporter.

Fysik

§ 11. I fysik som tilvalgsfag er det en forudsætning for deltagelse i laboratoriekurset, at den studerende har bestået fællesfaget fysik-kemi eller har et tilsvarende fagligt niveau.

Stk. 2. Kurset tilrettelægges, således at de studerende opnår øvelse i brug af gængs laboratorieudstyr, indøver laboratoriefærdigheder og opnår kendskab til risikomomenter og sikkerhedsforhold i forbindelse med eksperimentelt arbejde.

Stk. 3. De områder, der skal behandles, skal fortrinsvis være de områder, der er beskrevet i tilvalgsfagets kernestof, og der skal tilstræbes en sådan bredde, at alle områder behandles.

Stk. 4. Den studerende udarbejder ialt 9-11 rapporter.

§ 12. I fysik på højt niveau er det en forudsætning for deltagelse i laboratoriekurset, at den studerende har bestået tilvalgsfaget fysik eller har et tilsvarende fagligt niveau.

Stk. 2. Kurset tilrettelægges, således at de studerende opnår øvelse i brug af moderne laboratorieudstyr.

Stk. 3. De områder, der behandles, skal fortrinsvis være de områder, der er beskrevet i højniveauets kernestof, og der skal tilstræbes en sådan bredde, at alle områder behandles. Arbejdet skal være tilrettelagt, så der stilles krav til selvstændighed og kreativitet hos den studerende.

Stk. 4. Den studerende udarbejder ialt 9-11 rapporter.

Fysik-kemi

§ 13. I fællesfaget fysik-kemi tilrettelægges kurset, således at de studerende opnår kendskab til en række grundlæggende eksperimentelle arbejdsmetoder og -teknikker i fysik og kemi, og således at de studerende opnår kendskab til risikomomenter og sikkerhedsforhold i forbindelse med eksperimentelt arbejde.

Stk. 2. Kurset omfatter 12 eksperimenter over centrale problemstillinger inden for kernestoffet: Stoffers opbygning samt stof- og energiomdannelser. I tilknytning til hvert eksperiment udarbejder den studerende selvstændigt en rapport.

Stk. 3. Elementer fra fysik og kemi skal vægtes lige i kurset.

Idræt

§ 14. I idræt som tilvalgsfag koncentrerer kurset sig om følgende områder:

  • a) Anatomi,
  • b) fysiologi og
  • c) legemsøvelsernes specielle teori.

Stk. 2. Der udføres ialt 10 forsøg, og den studerende udarbejder en rapport over hvert forsøg.

Kemi

§ 15. I kemi som tilvalgsfag er det en forudsætning for deltagelse i laboratoriekurset, at den studerende har bestået fællesfaget fysik-kemi eller har et tilsvarende fagligt niveau.

Stk. 2. Kurset tilrettelægges, således at de studerende opnår øvelse i brug af gængs laboratorieudstyr og får kendskab til omgangen med kemikalier.

Stk. 3. Der tilstræbes en sådan bredde, at eksperimenterne belyser så mange områder og teknikker inden for kemien som muligt. Følgende områder skal indgå:

  • a) kemisk binding,
  • b) kemiske reaktioner,
  • c) kemisk ligevægt,
  • d) reaktionshastighed,
  • e) organisk og bioorganisk kemi samt
  • f) uorganisk kemi.

Følgende apparatur inddrages ved eksperimenterne: pH-meter, spektrofotometer, gaskromatograf, slibudstyr til organisk syntese samt evt. konduktivitetsmåler. Det tilstræbes at inddrage miljøkemien i et eller flere af eksperimenterne.

Stk. 4. Der udføres 9 eksperimenter af de studerende, som selvstændigt udarbejder en rapport over hvert eksperiment.

§ 16. I kemi på højt niveau er det en forudsætning for deltagelse i laboratoriekurset, at den studerende har bestået tilvalgsfaget kemi eller har et tilsvarende fagligt niveau.

Stk. 2. Kurset tilrettelægges, således at de studerende opnår øvelse i brug af laboratorieudstyr, herunder moderne analyseapparatur, får udbygget kendskabet til omgangen med kemikalier og stifter bekendtskab med avanceret laboratorieudstyr.

Stk. 3. Der tilstræbes en sådan bredde, at eksperimenterne belyser så mange områder efter fagbilaget som muligt. Følgende områder skal indgå:

  • a) kolligative egenskaber,
  • b) konduktans,
  • c) de termodynamiske tilstandsfunktioner entalpi, Gibbs-energi og entropi,
  • d) heterogen ligevægt,
  • e) udvidet syre-baseteori,
  • f) elektrokemi og
  • g) reaktionskinetik.

Der skal skabes mulighed for eksperimenter af mere selvstændig karakter, og resultater indhentet fra avanceret måleudstyr kan inddrages i det eksperimentelle arbejde.

Stk. 4. Der udføres 6 større eksperimenter af de studerende, som selvstændigt udarbejder en rapport over hvert eksperiment.

Særlige bestemmelser

§ 17. Studerende, i hvis samlede eksamen der indgår et eller flere af fagene i dette bilag efter bestemmelsen i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, skal ikke gennemføre laboratoriekursus.

Stk. 2. Studerende, som ikke opfylder betingelserne i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, men som har gennemført laboratoriearbejde på tilsvarende eller højere gymnasiealt niveau i det pågældende fag, kan fritages for laboratoriekursus, såfremt de kan fremlægge rapporter over det udførte arbejde.

Stk. 3. Rektor/forstander træffer afgørelse efter stk. 2.

Officielle noter

Ingen