Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om undervisning og prøver inden for almen voksenuddannelse (* 1)


I henhold til § 4, stk. 5, og § 5, stk. 3, i lov nr. 335 af 24. maj 1989 om almen voksenuddannelse fastsættes:

Optagelse til undervisning

§ 1. Afgørelse om optagelse til almen voksenuddannelse træffes af forstanderen på baggrund af en vurdering af deltagernes forudsætninger for at kunne følge undervisningen.

Stk. 2. Hvor undervisningen er niveaudelt på trin 1 og trin 2, forudsætter optagelse på trin 2, at kursisten har fulgt undervisningen på trin 1 eller har tilsvarende forudsætninger.

Undervisning

§ 2. Undervisning og prøveafholdelse inden for almen voksenuddannelse foregår efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

§ 3. Planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, herunder valg af undervisningsformer, -metoder og -stof, skal i videst muligt omfang ske i samarbejde mellem læreren og kursisterne.

Stk. 2. Hvor det i de enkelte fag er hensigtsmæssigt, inddrages edb i undervisningen.

§ 4. De enkelte fag tilrettelægges i et eller flere moduler, jf. bilag 2-16.

Stk. 2. Modulerne skal tilrettelægges i en sådan forløbssammenhæng, at man uden afbrydelse kan gennemgå hele den undervisning, der fører frem til en kompetencegivende prøve.

Stk. 3. Direktoratet for Folkeoplysning (direktoratet) fastsætter vejledende timetal i de enkelte moduler.

§ 5. Ved afslutning af hvert modul udarbejder læreren en forløbsbeskrivelse i samarbejde med kursisterne. Forløbsskrivelsen skal angive undervisningens indhold, anvendte arbejdsformer og undervisningsmaterialer.

Kernefag

§ 6. Kernefagene omfatter dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk, samfundsfag og naturfag. Bestemmelser om fagenes indhold og om prøveafholdelse i fagene er anført i bilag 2-8.

Tilbudsfag

§ 7. Tilbudsfagene omfatter latin, maskinskrivning med etb, informatik, dansk som fremmedsprog, mediekundskab, psykologi, filosofi og historie. Bestemmelser om fagenes indhold og om prøveafholdelse i fagene er anført i bilag 9-16.

Særlige fagtilbud

§ 8. Voksenuddannelsescentret kan etablere særlige fagtilbud baseret på en lokalt fastlagt læseplan.

Stk. 2. Forslag til særligt fagtilbud skal indsendes til direktoratet med oplysninger om undervisningens formål, tilrettelæggelse, indhold samt prøveafholdelse eller anden form for evaluering.

Stk. 3. Forslaget skal være godkendt af direktoratet, inden undervisningen iværksættes.

Værkstedsundervisning

§ 9. Voksenuddannelsescentret skal tilbyde værkstedsundervisning.

Stk. 2. Værkstedsundervisningen skal give kursister og selvstuderende mulighed for at arbejde selvstændigt eller med lærervejledning som supplement til den normale holdundervisning.

Introducerende undervisning

§ 10. Voksenuddannelsescentret kan tilbyde en særligt tilrettelagt introducerende undervisning.

Stk. 2. Den introducerende undervisning skal være tværfaglig og indeholde vejledning om uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold.

Stk. 3. Den introducerende undervisning tilrettelægges, så den kan kombineres med prøverettede fag eller kan følges op af tilbud om undervisning i prøverettede fag.

Støtteundervisning

§ 11. Der kan etableres støtteundervisning for kursister, der på grund af sygefravær eller af andre årsager har behov herfor.

Uddannelsesvejledning

§ 12. Voksenuddannelsescentret tilbyder kursister og selvstuderende uddannelsesvejledning. Direktoratet fastsætter nærmere regler herom.

Udelukkelse fra undervisningen

§ 13. Hvis en kursist ikke har fulgt undervisningen i tilstrækkeligt omfang eller iøvrigt er til gene for undervisningen på holdet, kan forstanderen udelukke den pågældende fra undervisningen.

Almindelige bestemmelser om prøver

§ 14. I hvert fag fører undervisningen frem til en afsluttende voksenprøve.

Stk. 2. I fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk, naturfag og informatik afholdes endvidere på et lavere trin (trin 1) intern prøve.

§ 15. De interne prøver giver samme kompetence til fortsat uddannelse som folkeskolens afgangsprøver. De afsluttende voksenprøver giver samme kompetence til fortsat uddannelse som folkeskolens udvidede afgangsprøver.

§ 16. Forstanderen har ansvaret for, at prøverne afholdes i overensstemmelse med de af direktoratet fastsatte retningslinjer.

§ 17. Direktoratet fastsætter tidspunkt for afholdelse af den skriftlige del af voksenprøverne. Der udsendes årligt meddelelse herom.

§ 18. Tidspunkt for afholdelse af de interne prøver og mundtlige voksenprøver fastsættes lokalt af det enkelte voksenuddannelsescenter.

Stk. 2. Centret skal sikre, at der umiddelbart efter afslutningen af hvert modul (på trin 1 og 2) er mulighed for at aflægge prøve.

Stk. 3. Hvor tilrettelæggelsen begrunder det kan stk. 2 fraviges for forløb, der afsluttes med en centralt stillet voksenprøve.

§ 19. Prøverne afholdes, så de kan aflægges i hvert fag for sig, uafhængigt af hinanden.

Stk. 2. Består en prøve af flere dele med særskilt bedømmelse, kan hver del aflægges tidsmæssigt uafhængigt af hinanden.

§ 20. Kursisten indstiller sig selv til prøve senest 2 måneder før prøven afholdes. Består et fagtrin af 2 moduler, kan indstilling til prøve ske, selv om kursisten ved prøveaflæggelsen kun har fulgt undervisning i et modul.

Stk. 2. Aflæggelse af mundtlig prøve kan kun ske, når kravene om aflevering af projektopgave, kursistarbejde eller kort redegørelse er opfyldt, jf. de enkelte fags prøvebestemmelser.

§ 21. Opgaverne til den skriftlige del af de interne prøver udarbejdes lokalt af det enkelte voksenuddannelsescenter, jf. prøvebestemmelserne for de pågældende fag.

§ 22. Opgaverne til den skriftlige del af voksenprøverne udarbejdes af direktoratet.

§ 23. Ved hver prøve foretages bedømmelsen af en lærer og en censor.

Stk. 2. Direktoratet beskikker censorer til den skriftlige del af voksenprøven og kan beskikke censorer til de øvrige prøver.

§ 24. Der gives karakter efter 13-skalaen.

§ 25. Efter aflæggelse af voksenprøven udstedes bevis for voksenprøven i det pågældende fag.

Stk. 2. Efter aflæggelse af intern prøve udstedes kursusbevis i faget.

Stk. 3. Kursister, der har gennemført undervisning i et modul uden at aflægge prøve, kan få udstedt et deltagerbevis.

§ 26. Direktoratet fastsætter regler for fremgangsmåden ved fravigelse af prøvebestemmelser for den enkelte deltager.

§ 27. Direktoratet fastsætter nærmere regler om den praktiske afvikling af prøverne.

Selvstuderende

§ 28. Personer, der ønsker at aflægge prøve uden at have status som kursist på indstillingstidspunktet, kan indstille sig til prøve som selvstuderende. Aflæggelse af mundtlig prøve kan dog kun ske, når kravene i § 20, stk. 2, er opfyldt.

Stk. 2. Selvstuderende melder sig til prøve på det voksenuddannelsescenter, hvor prøve ønskes aflagt. Afholdes der ikke prøve i det ønskede fag på det pågældende center, henvises den selvstuderende til et center, der afholder prøve i faget.

Stk. 3. Indstilling til prøve som selvstuderende skal ske senest 2 måneder før prøven afholdes.

Stk. 4. Voksenuddannelsescentret skal sørge for at give den selvstuderende faglig vejledning samt den fornødne vejledning vedrørende prøveaflæggelsen. Nærmere regler herom fastsættes af direktoratet.

Forsøg

§ 29. Direktoratet kan i særlige tilfælde som en midlertidig ordning fravige bekendtgørelsens bestemmelser i det omfang, det anses for påkrævet for at fremme forsøgsvirksomhed inden for bekendtgørelsens område.

Stk. 2. Direktoratet fastsætter regler for fremgangsmåden ved fravigelse af prøvebestemmelser i forbindelse med forsøgsundervisning.

Ikrafttræden

§ 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1992. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 641 af 5. oktober 1989.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse finder dog stadig anvendelse for undervisningsmoduler, der er påbegyndt før 1. august 1992.

Kulturministeriet, den 30. april 1992

P.M.V.

E.B.

Hanne Saunte

  

 Bekendtgørelse om undervisning og prøver                Bilag 1  

 inden for almen voksenuddannelse                       INDHOLD  

                                                        30. april 1992  

  INDHOLDS- OG BILAGSFORTEGNELSE  

  Indholdsfortegnelse:  

 §   1        Optagelse til undervisning  

 §§  2-5      Undervisning  

 §   6        Kernefag  

 §   7        Tilbudsfag  

 §   8        Særlige fagtilbud  

 §   9        Værkstedsundervisning  

 §  10        Introducerende undervisning  

 §  11        Støtteundervisning  

 §  12        Uddannelsesvejledning  

 §  13        Udelukkelse fra undervisningen  

 §§ 14-27     Almindelige bestemmelser om prøver  

 §  28        Selvstuderende  

 §  29        Forsøg  

 §  30        Ikrafttræden  

  Bilagsfortegnelse  

 Nummer       Dato                   Indhold  

 Bilag  1     30. april 1992         Indhold  

 Bilag  2     30. april 1992         Dansk  

 Bilag  3     30. april 1992         Matematik  

 Bilag  4     30. april 1992         Engelsk  

 Bilag  5     30. april 1992         Tysk  

 Bilag  6     30. april 1992         Fransk  

 Bilag  7     30. april 1992         Samfundsfag  

 Bilag  8     30. april 1992         Naturfag  

 Bilag  9     30. april 1992         Latin  

 Bilag 10     30. april 1992         Maskinskrivning med etb  

 Bilag 11     30. april 1992         Informatik  

 Bilag 12     30. april 1992         Dansk som fremmedsprog  

 Bilag 13     30. april 1992         Mediekundskab  

 Bilag 14     30. april 1992         Psykologi  

 Bilag 15     30. april 1992         Filosofi  

 Bilag 16     30. april 1992         Historie  

 Bekendtgørelse om undervisning og prøver                Bilag 2  

  inden for almen voksenuddannelse                      Dansk  

                                                        30. april 1992  

                                 DANSK  

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne får udbygget deres

færdigheder i at bruge det danske sprog som oplevelses- og

meddelelsesmiddel og får viden om og forståelse af dets egenart og kulturbærende betydning.

Undervisningen skal

- udbygge kursisternes færdigheder i at læse, skrive, tale, lytte og iagttage samt evne til at skaffe sig oplysninger og at forstå og vurdere disse for herigennem at kunne tilegne sig ny viden,

- udvikle kursisternes evne til at udtrykke deres viden, tanker, følelser og synspunkter mundtligt og skriftligt i en varieret og præcis form, afpasset efter indhold, modtagere og formål,

- stimulere kursisternes læselyst og litteraturinteresse og gennem tekstvalget give forståelse af den danske litteratur og dens kulturformidlende funktion.

Tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i to trin: dansk 1 og dansk 2. Herudover kan der tilrettelægges undervisning i basis-dansk.

Basis-dansk og dansk 1 består af eet modul.

Dansk 2 består af to moduler: sprog og kommunikation og dansk litteratur.

Det faglige stof, som er angivet i indholdsbeskrivelserne, bør i undervisningen indgå i funktionelle helheder, som kan bidrage til opfyldelsen af formålet. Undervisningen skal tilrettelægges under inddragelse af forskellige faglige helhedssyn og arbejdsmetoder.

I de enkelte undervisningsforløb skal det tilstræbes, at der arbejdes med fagets indhold i en sådan sammenhæng, at oplevelsen, læringen af færdigheder og kundskabstilegnelsen i videst muligt omfang integreres - ligesom kursisternes selvproducerede tekster inddrages i undervisningen med henblik på at udvikle kursisternes udtryksevne.

Indhold

Basis-dansk

Undervisningen i basis-dansk skal genopfriske kursisternes danskfaglige færdigheder, udbygge deres evne til at forstå og vurdere og øge interessen for fortsat arbejde med danskfaget.

Undervisningen omfatter

- arbejde med mundtlig og skriftlig fremstilling samt tekstlæsning,

- indføring i forskellige arbejdsformer,

- danskfagligt arbejde med et emne.

Arbejdet inddrager

- fortælling, hvor hensigten er at styrke den sproglige udtryksevne i en sammenhængende mundtlig fremstilling,

- samtale, hvor der gives en indføring i elementære lytte- og samtaleregler med henblik på at styrke den kommunikative kompetence,

- læsetræning, hvor der øves i at læse en tekst med henblik på at styrke iagttagelses- og koncentrationsevnen,

- tekstlæsning, hvor både oplevelsesaspektet og læsning som middel til øget indsigt og erkendelse tilgodeses,

- sproglære, hvor der arbejdes med elementær sætningsdannelse, tegnsætning og retstavning,

- frie skriftlige øvelser, hvor hensigten er at give kursisterne lyst til at skrive,

- skriftpleje og lay-out, hvor målet er at styrke skriftens læsbarhed samt opbygge viden om opsætning af tekster.

Der kan arbejdes med skema- og blanketudfyldning, henvendelser til myndigheder og institutioner og med jobsøgning.

Dansk 1

Der arbejdes mundtligt og skriftligt overvejende med skønlitterære tekster, og undervisningen omfatter:

Mundtlig og skriftlig fremstilling.

Arbejdet sigter mod at videreudvikle kursisternes udtryks-, oplevelses- og iagttagelsesevne, ligesom det tilstræber at give dem hensigtsmæssige arbejdsvaner.

Der arbejdes med studie- og notatteknik, beskrivelse, referat, resume, fortælling, beretning, teksters opbygning og disponering, udarbejdelse af oplæg og med fri skriftlig fremstilling.

Der kan arbejdes med skema- og blanketudfyldning, henvendelser til myndigheder og institutioner og med jobsøgning.

Grammatik og retskrivning.

Der arbejdes med ordklasser, sætningsbygning og retskrivning, herunder grammatisk kommatering.

Tekstlæsning.

Der arbejdes med forskellige former for læseteknik, klarlæggelse af afsender-, modtager- og synsvinkelforhold, karakteristisk af genre, person, tid, sted, miljø og med sammenfatning af tekstens problemstilling. Sammenstilling med andre tekster og oplevelser samt perspektivering til tekstens samtid er dele af tekstarbejdet.

I modulet læses minimum 100 normalsider. Desuden læses et skønlitterært værk, der kan være individuelt valgt af kursisterne.

Dansk 2

I mindst et af dansk 2 modulerne færdiggør kursisten en mindre projektopgave (omfang 5-8 normalsider). Kursisten vælger i samråd med læreren og i tilknytning til det læste pensum et emneområde og en problemformulering af passende bredde, hvori projektopgaven udarbejdes.

Sprog og kommunikation

Undervisningen omfatter:

Mundtlig og skriftlig fremstilling.

Arbejdet skal videreudvikle den sproglige udtryksevne og styrke iagttagelsesevnen. Hovedvægten lægges på afklaring af væsentligt og uvæsentligt, disponering og argumentation i en sproglig sikker og hensigtsmæssig form.

Der arbejdes med samtale, diskussion, referat, resume, møde- og talerteknik samt forståelse af kropssprogets betydning.

I det skriftlige arbejde indgår især projektopgaveskrivning, herunder udarbejdelse af rapport og artikel samt skrivning med forskellige hensigter som f.eks. postulerende eller argumenterende.

Der kan desuden arbejdes med principper for disponering, forskellige former for ansøgninger, henvendelser til myndigheder og institutioner, manuskripter til mundtlige oplæg, dagsordener m.v.

Sproglære.

Der arbejdes med udvidelse af kursisternes sproglige bevidsthed, forskelle mellem tale- og skriftsprog, aktivt og passivt ordforråd samt sproglige virkemidler. Sproglæren skal endvidere omfatte sprogbrug og sprogrigtighed.

Der kan arbejdes med den sproglige opdragelses betydning og forskellige former for sprog, f.eks. rigssprog, dialekter samt gruppe- og fagsprog.

Kommunikationsteori og -analyse.

Under inddragelse af enkle kommunikationsmodeller analyseres og vurderes forskellige kommunikationsprocesser i både trykte og elektroniske medier. Arbejdet skal øge kursisternes viden om medierne og disses indflydelse på menings- og holdningsdannelse.

Informationssøgning og anvendelse af kommunikative hjælpemidler indgår i undervisningen.

Tekstlæsning.

Der arbejdes med tekstiagttagelse i relation til kommunikationsprocessen og med værk-, tema- og genrelæsning.

Teksterne vælges fortrinsvis fra genrerne: journalistiske tekster, debattekster, lovtekster og reklamer. Tekstvalget skal sikre, at forskellige historiske perioder er repræsenterede, ligesom der skal være et varieret udbud af udtryks- og fremstillingsformer.

Nordiske og oversatte tekster kan inddrages.

I modulet læses minimum 100 normalsider af overvejende saglitterær art. Desuden læses et saglitterært værk af passende omfang og sværhedsgrad. Værket kan være individuelt valgt af kursisterne.

Dansk litteratur

Undervisningen omfatter:

Mundtlig og skriftlig fremstilling.

Arbejdet skal sikre en videreudvikling og nuancering af den sproglige udtryksevne samt en styrkelse af kursisternes oplevelses- og iagttagelsesevne.

Det mundtlige arbejde inddrager tekstdebat, tekstfremførelse og tema- og emnediskussion.

I det skriftlige arbejde indgår især projektopgaveskrivning, herunder fri skriftlig formulering og kreativ skrivning.

Tekstlæsning.

Der arbejdes med tekstoplevelse og iagttagelse, herunder klarlæggelse af tekstlag, tema, fortællerholdning, komposition, miljøbeskrivelse, personkarakteristik, stilleje, sproglige og billedlige virkemidler.

Der arbejdes med værk-, tema- og genrelæsning. Desuden inddrages billedanalyse.

Tekstvalget skal sikre, at forskellige historiske og væsentlige litterære perioder er repræsenterede, ligesom der skal være et varieret udbud af udtryks- og fremstillingsformer.

Nordiske og oversatte tekster kan inddrages.

Perspektivering.

I forbindelse med de forskellige former for tekstlæsning arbejdes med perspektivering af stoffet i sammenhænge af samfundsmæssig, litteratur- og kulturhistorisk art.

En kortfattet og oversigtspræget gennemgang af den danske litteraturhistorie kan indgå ligesom perspektivering af anden art.

I modulet læses minimum 100 normalsider både ældre og nyere tekster af overvejende skønlitterær art. Desuden læses to værker, der kan være individuelt valgt af kursisterne - eet fra perioden før og eet fra perioden efter 1920.

Prøvebestemmelser

Dansk 1.

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Mundtlig prøve:

Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelsen. Senest 14 dage før prøven vælger kursisten et emne, der er afledt af undervisningen, og som omfatter ca. 20 sider af de læste tekster. Prøven tager udgangspunkt i dette materiale, som kan suppleres med rapport, collage, planche og lignende, der er produceret af kursisten i undervisningsforløbet.

Kursisten giver et kort oplæg, og i en efterfølgende samtale mellem kursist, lærer og censor perspektiveres til det øvrige læste stof. Under denne del af prøven kan lærer eller censor som ukendt tekst inddrage et kort tekststykke, billede e.l.

Ved vurdering af prøven lægges der vægt på, at kursisten kan disponere det valgte emne, inddrage relevante arbejdsredskaber, argumentere selvstændigt, vise god formuleringsevne og perspektivere til øvrigt bearbejdet stof.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist.

Bedømmelsen er individuel.

Skriftlig prøve:

Prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling, der har tilknytning til en af de funktionelle helheder, der er behandlet i undervisningen. Opgaven besvares på grundlag af et ukendt tekstoplæg (trykt tekst, billede, lydbånd eller video).

Senest 14 dage før prøven vælger holdet i samråd med læreren, hvilket emneområde den skriftlige opgave skal omhandle, samt formen på det oplæg, der skal danne grundlaget for prøven. Læreren vælger det konkrete tekstoplæg og formulerer i tilknytning hertil 3-5 valgfrie opgaver, der repræsenterer forskellige opgavetyper (referat/resume, skrivelse, fri skriftlig fremstilling).

Ved vurderingen af den skriftlige fremstilling lægges der vægt på, hvorvidt besvarelsen er dækkende for den stillede opgave, beherskelse af den valgte genre og meddelelsessituation, disponering samt udtryksevne og færdighed i retskrivning.

Prøvens varighed er 4 timer.

Voksenprøven i dansk

Der afholdes en mundtlig prøve og en prøve i retskrivning. Ved den mundtlige prøve foretages bedømmelse af en individuelt udarbejdet projektopgave.

Mundtlig prøve og bedømmelse af projektopgaven:

Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelserne.

Forud for den mundtlige prøve afleverer kursisten sin projektopgave til bedømmelse, som foretages af læreren og den censor, der medvirker ved prøven.

Den mundtlige prøve omfatter en kort uddybende samtale mellem kursist, lærer og censor om projektopgaven, og en prøve i ukendt tekst.

Der gives forberedelsestid til bearbejdelse af den ukendte tekst, som vælges af læreren, så den sammen med projektopgaven gør det muligt at perspektivere til begge dansk 2 modulernes stofområder.

Ved vurderingen af projektopgaven lægges der vægt på, at problemformuleringen er afgrænset og defineret. Endvidere skal besvarelsens form og indhold demonstrere, at de i undervisningen anvendte danskfaglige begreber er benyttet på en hensigtsmæssig måde.

Ved vurderingen af prøven i ukendt tekst lægges der vægt på, at der demonstreres færdighed i mundtlig fremstilling, tekstanalyse og perspektivering.

Prøven er individuel.

Prøvetiden er ca. 30 minutter pr. kursist. Forberedelsestiden er ca. 1 time pr. kursist.

Der gives to karakterer, een for projektopgaven samt uddybningen heraf og een for prøvepræstationen i den ukendte tekst.

Prøve i retskrivning:

Prøven i retskrivning består i en centralt udarbejdet diktat.

Prøvens varighed er 1 time.

  

 Bekendtgørelse om undervisning og prøver                Bilag 3  

 inden for almen voksenuddannelse                       Matematik  

                                                        30. april 1992  

                            MATEMATIK  

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne får øget deres faglige og arbejdsmetodiske forudsætninger for aktivt at beskæftige sig med matematik. Desuden skal kursisterne opnå sikkerhed i at overskue, beskrive og bearbejde varierede problemstillinger af matematisk art.

Undervisningen skal

- føre frem til, at kursisterne kan anvende matematiske begreber, kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer,

- gøre kursisterne fortrolige med matematiske metoder og tankegange,

- tilstræbe at der skabes sammenhæng mellem matematikken og kursisternes hverdagserfaringer,

- give kursisterne indblik i den rolle, matematikken spiller i private, arbejdsmæssige og samfundsmæssige sammenhænge,

- give kursisterne indblik i matematikkens rolle som kulturbærende faktor.

Tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i 2 trin: matematik 1 og matematik 2.

Hvert trin består af 2 moduler, A og B. Herudover kan der tilrettelægges et modul i basis-matematik.

I alle forløb skal tilegnelsen af fagstoffet, som er angivet i indholdsbeskrivelsen, hovedsageligt ske gennem arbejde med emner.

Undervisningen skal omfatte bearbejdning, fortolkning og vurdering af autentisk informationsmateriale.

Indhold

Undervisningen omfatter kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer inden for fagets 3 hovedområder: 1) tal og algebra, 2) geometri, 3) statistik og sandsynlighed.

Opstilling af matematiske modeller og anvendelse og vurdering af modeller skal fremstå som noget centralt i undervisningen.

Basis-matematik

Undervisningen i basis-matematik skal give kursisterne mulighed for at tilegne sig eller genopfriske begreber, færdigheder, metoder og udtryksformer.

Det skal tilstræbes, at kursisterne får øget deres interesse for at arbejde med matematik og opmuntres til en eksperimenterende holdning til faget.

Følgende fagstof indgår:

- de 4 regningsarter inden for hele tal og decimaltal, herunder afrundingsregler. Desuden indføring i brøker,

- simpel procentregning,

- reduktion af simple bogstavudtryk og løsning af simple ligninger,

- enkle grafer og tabeller,

- længde, areal og rumfang,

- målestoksforhold og omsætninger,

- simple statistiske beskrivelser.

Matematik 1

Undervisningen i matematik 1 skal give kursisterne grundlæggende kundskaber, færdigheder, metoder og udtryksformer, så de kan anvende matematikken som redskab til beskrivelse og bearbejdning af enkle praktiske problemer fra deres hverdag.

I modul A arbejdes fortrinsvis med emner, der vedrører familiens og fritidens matematik, f.eks. budgetlægning og regnskab, løn, skat og forbrug, boligforhold, finansiering, transport og fritidsaktiviteter.

I modul B arbejdes fortrinsvis med emner, der vedrører samfundets og arbejdspladsens matematik, f.eks. offentlige institutioners økonomi, løn og arbejdsvilkår, organisering, planlægning, styring og produktion.

I hvert af modulerne indgår følgende fagstof, hvor det er hensigtsmæssigt i forbindelse med emnearbejdet, og således at hele fagstoffet inddrages i den samlede undervisning på trin 1:

- de 4 regningsarter inden for de rationale tal. Indføring i potenser med negativ, hel eksponent samt kvadrat- og kubikrødder,

- grundlæggende algebra, herunder reduktion af bogstavudtryk, parentesregler og potenser med positiv hel eksponent,

- løsning af ligninger og uligheder,

- simpel modelbygning og simulation,

- tabeller og grafer, herunder 1. gradsfunktionen,

- indsamling, bearbejdning og beskrivelse af statistisk materiale, herunder simple taldeskriptorer og diagrammer.

Med særlig vægt i modul A inddrages:

- familie- og forbrugerøkonomi,

- handelsregning, herunder værdipapirer og valuta,

- statistisk sandsynlighed og simpel sandsynlighed samt chanceeksperimenter.

Med særlig vægt i modul B inddrages:

- figurforståelse, areal, rumfang og massefylde,

- måling, omsætning og målestoksforhold,

- ligedannethed. Indføring i den pythagoræiske læresætning.

Matematik 2

Undervisningen i matematik 2 skal give kursisterne fortsatte kundskaber, færdigheder, metoder og udtryksformer, så de kan anvende matematikken som redskab til beskrivelse og løsning af mere komplicerede problemstillinger i hverdagen. Gennem arbejdet skal kursisterne have mulighed for at få indblik i den rolle, matematikken spiller i mere generelle samfundsmæssige spørgsmål.

Det skal tilstræbes, at kursisterne opnår sikkerhed i rutinemæssige operationer og forståelse af den matematik, de betjener sig af. Der lægges vægt på korrekt matematisk sprogbrug og logiske og præcise fremgangsmåder ved behandlingen af matematiske problemstillinger.

I hvert af modulerne på matematik 2 afsættes en del af undervisningstiden til kursisternes arbejde med et selvvalgt emne af matematisk karakter. I et af de selvvalgte emner udformes et kursistarbejde, der indgår i den mundtlige prøve. Kursistarbejdet kan være grafer, tabeller, plancher, rapport e.l.

I modul A arbejdes fortrinsvis med emner, der vedrører samfundets matematik, f.eks. offentlige regnskaber og budgetter, befolkningssammensætninger, boligfinansiering, transport og miljø.

I modul B arbejdes fortrinsvis med emner, der vedrører arbejdspladsens og arbejdsmarkedets matematik, f.eks. løn og produktion, virksomhedsøkonomi, lokaleforhold, arbejdsmiljø og transport.

I hvert af modulerne indgår følgende fagstof, hvor det er hensigtsmæssigt i forbindelse med emnearbejdet, og således at hele fagstoffet inddrages i den samlede undervisning på trin 2:

- rødder og potenser,

- algebra, herunder reduktion af mere komplicerede bogstavudtryk,

- simpel virksomhedsøkonomi, herunder indføring i grundlæggende begreber vedrørende budget og regnskab,

- løsning af ligninger og uligheder,

- modelbygning og simulation,

- funktionsbegrebet, herunder indføring i vækstfunktionen.

Med særlig vægt i modul A inddrages:

- sammensat rente, annuiteter og finansiering,

- vækstbegrebet, liniær og eksponentiel vækst, prognoser,

- deskriptiv statistik i forbindelse med enkeltobservationer og grupperede fordelinger, herunder begrebet statistisk manipulation.

Med særlig vægt i modul B inddrages:

- areal, rumfang og massefylde, omsætninger og målestoksforhold,

- figurforståelse, simple konstruktioner, ligedannethed samt den pythagoræiske læresætning,

- grundlæggende teoretisk sandsynlighed.

Prøvebestemmelser

Matematik 1

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig delprøve. Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelserne. Prøvespørgsmålene skal i begge delprøver dække et repræsentativt udsnit af trinnets fagstof, så alle tre hovedområder er inddraget i hver delprøve.

Skriftlig delprøve.

Prøven udformes af læreren, der vælger et emne inden for de to moduler.

Ved prøven vurderes kursistens færdighed i at overskue, fortolke og bearbejde enkle matematiske problemstillinger ud fra et informationsmateriale.

Prøvens varighed er 3 timer.

Mundtlig delprøve.

Læreren udarbejder prøvespørgsmålene. Hvert prøvespørgsmål skal tage udgangspunkt i et emne inden for de to moduler og indeholde et overskueligt informationsmateriale med tilknyttede matematiske problemstillinger. Informationsmaterialet skal have en sådan karakter, at også andre problemstillinger end de anførte kan inddrages.

Prøvespørgsmålene fordeles ved lodtrækning.

Prøven består i en samtale mellem kursist, lærer og censor. Samtalen tager udgangspunkt i prøvespørgsmålets matematiske problemstillinger og informationsmateriale. I samtalen kan andre problemstillinger end de anviste indgå.

Ved prøven vurderes kursistens evne til at anvende matematik til at beskrive og bearbejde enkle matematiske problemstillinger udfra et informationsmateriale. Der lægges vægt på den matematiske forståelse af problemstillingerne og på sammenhængen i den mundtlige fremlæggelse.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist.

Forberedelsestid: Ca. 20 minutter pr. kursist. Ved gruppeprøve gives forberedelsestid på ca. 20 minutter plus 5 minutter pr. kursist udover een.

Der gives een individuel samlet karakter. Karakteren fastsættes ud fra en helhedsvurdering af de to delprøver.

Voksenprøven i matematik

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Pensum er det indhold, som er angivet på forløbsbeskrivelserne.

Mundtlig prøve.

Læreren udarbejder prøvespørgsmålene, der tilsammen skal dække et repræsentativt udsnit af trinnets fagstof, så alle tre hovedområder er inddraget. Hvert prøvespørgsmål skal tage udgangspunkt i et emne inden for de to moduler og indeholde et bredt informationsmateriale med tilknyttede matematiske problemstillinger. Informationsmaterialet skal have en sådan karakter, at også andre problemstillinger end de anførte kan inddrages.

I prøven for den enkelte kursist indgår redegørelse for et kursistarbejde.

Prøvespørgsmålene fordeles ved lodtrækning.

Prøven består i en samtale mellem kursist, lærer og censor, hvori kursisten redegør for kursistarbejdet og det udtrukne prøvespørgsmål. I samtalen kan indgå andre problemstillinger end de anviste.

Ved prøven vurderes kursistens evne til selvstændigt at anvende matematik til at beskrive og bearbejde mere komplicerede matematiske problemstillinger ud fra et bredt informationsmateriale. Der lægges vægt på matematisk forståelse af problemstillingerne, på korrekt matematisk sprogbrug og en klar fremstilling af de anvendte fremgangsmåder. I redegørelsen for kursistarbejdet vægtes kursistens evne til at formidle matematiske problemstillinger på en overskuelig og forståelig måde.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 30 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 20 minutter pr. kursist.

Forberedelsestid: Ca. 30 minutter pr. kursist. Ved gruppeprøve gives forberedelsestid på ca. 30 minutter plus 5 minutter pr. kursist udover een.

Bedømmelsen er individuel.

Skriftlig prøve.

Den skriftlige prøve udarbejdes centralt og består af et antal opgaver inden for et overordnet emne.

Ved prøven vurderes kursistens færdighed i at overskue, fortolke og bearbejde et bredt informationsmateriale. Der lægges vægt på kursistens sikkerhed i anvendelsen af rutinemæssige operationer og på anvendelse af korrekte og præcise matematiske løsningsmetoder. Endelig bedømmes kursistens evne til at vurdere sine egne løsninger.

Prøvens varighed er 4 timer.

  

 Bekendtgørelse om undervisning og prøver                Bilag 4  

 inden for almen voksenuddannelse                       Engelsk  

                                                        30. april 1992  

                            ENGELSK  

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne opnår færdighed i at opfatte talt og skrevet engelsk, i mundtligt at anvende et praktisk brugssprog og i skriftligt at udtrykke sig på sproget.

Undervisningen skal endvidere give kursisterne muligheder for at orientere sig om levevilkår og kulturelle mønstre i de engelsksprogede områder og for at drage sammenligninger med egne samfundsforhold.

Tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i 2 trin: engelsk 1 og engelsk 2, der hver består af 2 moduler. Herudover kan der tilrettelægges et modul i basis-engelsk.

Undervisningen på trin 1 og 2 bygges hovedsageligt op omkring emner. På trin 1 lægges hovedvægten på emner, der har relation til familie- og fritidslivet, mens der på trin 2 lægges vægt på emner med relation til arbejds- og samfundslivet. I basisforløbet kan emnearbejde indgå.

Indhold

Basis-engelsk

Målet med undervisningen er:

- at opbygge et grundlæggende alment engelsk ordforråd, der kan forstås og anvendes aktivt med rimelig udtale,

- at udvikle modet og lysten til at gå videre med engelskundervisning.

Der arbejdes med opbygning af et grundlæggende ordforråd samt lette faste vendinger af såvel oplysende som spørgende karakter.

I arbejdet inddrages tekster som f.eks.: trykte tekster, lydbånd, billeder/collager, film/video og sange. Det trykte materiale anvendes i det omfang, det tjener til støtte for det mundtlige arbejde.

Engelsk 1

Målet er at opbygge et enkelt engelsk brugssprog, som skal kunne anvendes hensigtsmæssigt, bl.a. i forbindelse med samtale ud fra lettere engelske tekster om almene emner.

I hvert modul arbejdes der med mindst 2 emner. Hovedvægten lægges på emner, der har relation til familie- og fritidslivet.

I arbejdet inddrages tekster som f.eks. trykte tekster, lydbånd, billeder/collager, film/video. Hvert emne belyses ved mindst to forskelligartede tekster, f. eks. en trykt tekst og en video.

I hvert modul skal omfanget af trykt tekst udgøre mindst 15 normalsider, og teksterne skal omfatte forskellige genrer, skønlitterære såvel som saglitterære.

Kursisten skal tilegne sig typiske syntaktiske strukturer.

Der arbejdes med sprogets forskellige funktioner, sådan at kursisten bliver i stand til:

- at kunne indlede, vedligeholde og afslutte en samtale,

- at komme med opfordringer og stille krav,

- at vurdere og udtrykke meninger og holdninger,

- at beskrive og fortælle om begivenheder, hændelser, personer og ting.

Endvidere arbejdes der med sprogstrategier, som sætter kursisten i stand til at gennemføre en kommunikation på en forståelig og hensigtsmæssig måde.

Der lægges vægt på udtale og intonation, hvor denne spiller en rolle for forståeligheden. Samtidig lægges der vægt på hensigtsmæssig sprogbrug, og der arbejdes med den del af grammatikken, der vedrører forståeligheden.

Skriftligt arbejde skal støtte det mundtlige arbejde.

Der trænes i brug af ordbog.

Engelsk 2

Målet er at opbygge et varieret og overvejende præcist og korrekt engelsk sprogbrug, som skal kunne anvendes hensigtsmæssigt både mundtligt og skriftligt, bl.a. i forbindelse med bearbejdning af engelske tekster om almene emner.

I hvert modul arbejdes der med mindst 2 emner. Hovedvægten lægges på emner, der har relation til arbejds- og samfundslivet.

I arbejdet inddrages tekster som f.eks. trykte tekster, lydbånd, billeder/collager, film/video. Hvert emne belyses ved mindst tre forskelligartede tekster, f.eks. en trykt tekst, et billede og en video.

I hvert modul skal omfanget af trykt tekst udgøre mindst 25 normalsider, og teksterne skal omfatte forskellige genrer, skønlitterære såvel som saglitterære.

Der arbejdes videre og dybere med de valgte emner end på trin 1, og arbejdet skal være mere kritisk og analytisk præget.

Endvidere arbejdes der med syntaktiske strukturer og sprogstrategier, idet der arbejdes hen imod en mere varieret brug af sprogets funktioner.

De grammatiske områder uddybes og suppleres efter behov, idet der tilstræbes korrekt sprogbrug.

Skriftlig fremstilling indgår løbende i undervisningen i form af korte meddelelser, blanketudfyldning, referat, beskrivelse, breve og fri skriftlig fremstilling.

Der trænes i brug af ordbog.

Prøvebestemmelser

Engelsk 1

Prøven skal afspejle, i hvilken udstrækning kursisten kan bruge det sprog og den viden, som vedkommende har tilegnet sig.

Prøven består i en samtale på engelsk mellem kursist, lærer og censor om et af de emner, der er behandlet i undervisningen.

Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelserne.

Senest 14 dage før prøven vælger kursisten det emne, der skal samtales om. Kursisten vælger endvidere i samråd med læreren formen på det ekstemporale oplæg, der skal fungere som samtalens igangsættende element (f.eks. billede/collage, film/videosekvens, lydbånd).

Oplægget skal have en indholdsmæssig sammenhæng med det valgte emne samt være af en sådan art, at kursisten umiddelbart kan forstå indholdet.

Samtalen tager udgangspunkt i det ekstemporale oplæg. Den skal brede sig ud over selve det igangsættende element, og de væsentligste synspunkter fra den tidligere behandling af emnet kan inddrages i samtalen. Samtalen kan desuden dreje sig om andet end det valgte emne.

Ved vurdering af sprogfærdigheden lægges vægt på ordforråd, udtale/intonation og den del af grammatikken, der vedrører forståeligheden.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist.

Bedømmelsen er individuel.

Voksenprøven i engelsk

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Mundtlig prøve.

Prøven er en integreret prøve i mundtlig kommunikationsfærdighed og læseforståelse. Den skal afspejle, i hvilken udstrækning kursisten kan bruge det sprog og den viden, som vedkommende har tilegnet sig.

Prøven består i en samtale på engelsk mellem kursist, lærer og censor om et af de emner, der er behandlet i engelsk 2.

Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelserne.

Prøven skal indeholde 2 ekstemporale oplæg, hvoraf det ene skal være en trykt autentisk tekst af et omfang på ca. 1 normalside.

Senest 14 dage før prøvens afholdelse vælger kursisten det emne, der skal samtales om. Kursisten vælger endvidere i samråd med læreren formen på det andet ekstemporale oplæg (f.eks. trykt tekst, lydbånd, billede/collage, film/video).

Læreren vælger de konkrete ekstemporale oplæg, der skal have en indholdsmæssig sammenhæng med det valgte emne. Teksterne kan være gloserede. Til bearbejdelse af de ekstemporale oplæg gives forberedelsestid.

I samtalen om emnet skal de væsentligste synspunkter fra såvel ekstemporale oplæg som fra de læste tekster vedrørende emnet inddrages.

Samtalen må gerne brede sig ud over de ekstemporale oplæg og kan gå ud over det valgte emne. Læreren kan evt. supplere med endnu et ekstemporalt oplæg, der præsenteres i prøvesituationen. Dette oplæg skal være af en sådan art, at kursisten umiddelbart kan forstå indholdet.

Ved prøven vurderes brugen af fremmedsproget direkte, mens kendskab til samfundsforhold og kultur inddrages i helhedsvurderingen. Med hensyn til sprogfærdigheden lægges vægt på kursistens evne til at udtrykke sig forståeligt og flydende. I vurderingen indgår sætningsopbygning, ordforråd og udtale/intonation, samt graden af grammatisk korrekthed.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist.

Forberedelsestid: Ca. 20 minutter pr. kursist.

Forberedelsestid ved gruppeprøve: Ca. 20 minutter plus 5 minutter pr. kursist udover een.

Bedømmelsen er individuel.

Skriftlig prøve

Den skriftlige prøve udarbejdes centralt og består af flere opgavetyper inden for et overordnet emne.

Ved prøven vurderes brugen af fremmedsproget direkte, mens indholdet inddrages i helhedsvurderingen.

Prøvens varighed er 4 timer.

  

 Bekendtgørelse om undervisning og prøver                Bilag 5  

 inden for almen voksenuddannelse                       Tysk  

                                                        30. april 1992  

                            TYSK  

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne opnår færdighed i at opfatte talt og skrevet tysk, i mundtligt at anvende et praktisk brugssprog og i skriftligt at udtrykke sig på sproget.

Undervisningen skal endvidere give kursisterne mulighed for at orientere sig om levevilkår og kulturelle mønstre i de tysksprogede områder og for at drage sammenligninger med egne samfundsforhold.

Tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i 2 trin: tysk 1 og tysk 2, der hver består af 2 moduler. Herudover kan der tilrettelægges et modul i basis-tysk.

Undervisningen på trin 1 og 2 bygges hovedsageligt op omkring emner. På trin 1 lægges hovedvægten på emner, der har relation til familie- og fritidslivet, mens der på trin 2 lægges vægt på emner med relation til arbejds- og samfundslivet. I basisforløbet kan emnearbejde indgå.

Indhold

Basis-tysk

Målet med undervisningen er:

- at opbygge et grundlæggende alment tysk ordforråd, der kan forstås og anvendes aktivt med rimelig udtale,

- at udvikle modet og lysten til at gå videre med tyskundervisning.

Der arbejdes med opbygning af et grundlæggende ordforråd samt lette faste vendinger af både oplysende og spørgende karakter.

I arbejdet inddrages tekster som f.eks. trykte tekster, lydbånd, billeder/collager, film/video og sange. Det trykte materiale anvendes i det omfang, det tjener til støtte for det mundtlige arbejde.

Tysk 1

Målet er at opbygge et enkelt tysk brugssprog, som skal kunne anvendes hensigtsmæssigt, bl.a. i forbindelse med samtale ud fra lettere tyske tekster om almene emner.

I hvert modul arbejdes der med mindst 2 emner. Hovedvægten lægges på emner, der har relation til familie- og fritidslivet.

I arbejdet inddrages tekster som f.eks. trykte tekster, lydbånd, billeder/collager, film/video. Hvert emne belyses ved mindst to forskelligartede tekster, f.eks. en trykt tekst og en video.

I hvert modul skal omfanget af trykt tekst udgøre mindst 15 normalsider, og teksterne skal omfatte forskellige genrer, skønlitterære såvel som saglitterære.

Kursisten skal tilegne sig typiske syntaktiske strukturer.

Der arbejdes med sprogets forskellige funktioner, sådan at kursisten bliver i stand til:

- at kunne indlede, vedligeholde og afslutte en samtale,

- at komme med opfordringer og stille krav,

- at vurdere og udtrykke meninger og holdninger,

- at beskrive og fortælle om begivenheder, hændelser, personer og ting.

Endvidere arbejdes der med sprogstrategier, som sætter kursisten i stand til at gennemføre en kommunikation på en forståelig og hensigtsmæssig måde.

Der lægges vægt på udtale og intonation, hvor denne spiller en rolle for forståeligheden. Samtidig lægges der vægt på hensigtsmæssig sprogbrug, og der arbejdes med den del af grammatikken, der vedrører forståeligheden.

Skriftligt arbejde skal støtte det mundtlige arbejde.

Der trænes i brug af ordbog.

Tysk 2

Målet er at opbygge et varieret og overvejende præcist og korrekt tysk sprogbrug, som skal kunne anvendes hensigtsmæssigt både mundtligt og skriftligt, bl.a. i forbindelse med bearbejdning af tyske tekster om almene emner.

I hvert modul arbejdes der med mindst 2 emner. Hovedvægten lægges på emner, der har relation til temaerne arbejds- og samfundslivet.

I arbejdet inddrages tekster som f.eks. trykte tekster, lydbånd, billeder/collager, film/video. Hvert emne belyses ved mindst tre forskelligartede tekster, f.eks. en trykt tekst, et billede og en video.

I hvert modul skal omfanget af trykt tekst udgøre mindst 25 normalsider, og teksterne skal omfatte forskellige genrer, skønlitterære såvel som saglitterære.

Der arbejdes videre og dybere med de valgte emner end på trin 1, og arbejdet skal være mere kritisk og analytisk præget.

Endvidere arbejdes der med syntaktiske strukturer og sprogstrategier, idet der arbejdes hen imod en mere varieret brug af sprogets funktioner.

De grammatiske områder uddybes og suppleres efter behov, idet der tilstræbes korrekt sprogbrug.

Skriftlig fremstilling indgår løbende i undervisningen, i form af korte meddelelser, blanketudfyldning, referat, beskrivelse, breve og fri skriftlig fremstilling.

Der trænes i brug af ordbog.

Prøvebestemmelser

Tysk 1

Prøven er mundtlig og skal afspejle, i hvilken udstrækning kursisten kan bruge det sprog og den viden, som vedkommende har tilegnet sig.

Prøven består i en samtale på tysk mellem kursist, lærer og censor om et af de emner, der er behandlet i undervisningen.

Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelserne.

Senest 14 dage før prøven vælger kursisten det emne, der skal samtales om. Kursisten vælger endvidere i samråd med læreren formen på det ekstemporale oplæg, der skal fungere som samtalens igangsættende element (f.eks. billede/collage, film/videosekvens, lydbånd).

Oplægget skal have en indholdsmæssig sammenhæng med det valgte emne samt være af en sådan art, at kursisten umiddelbart kan forstå indholdet.

Samtalen tager udgangspunkt i det ekstemporale oplæg. Den skal brede sig ud over selve det igangsættende element, og de væsentligste synspunkter fra den tidligere behandling af emnet kan inddrages i samtalen. Samtalen kan desuden dreje sig om andet end det valgte emne.

Ved vurderingen af sprogfærdigheden lægges vægt på ordforråd, udtale/intonation og den del af grammatikken, der vedrører forståeligheden.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist.

Bedømmelsen er individuel.

Voksenprøven i tysk

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Mundtlig prøve

Prøven er en integreret prøve i mundtlig kommunikationsfærdighed og læseforståelse. Den skal afspejle, i hvilken udstrækning kursisten kan bruge det sprog og den viden, som vedkommende har tilegnet sig.

Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelserne.

Prøven består i en samtale på tysk mellem kursist, lærer og censor om et af de emner, der er behandlet i tysk 2.

Prøven skal indeholde 2 ekstemporale oplæg, hvoraf det ene skal være en trykt autentisk tekst af et omfang på ca. 1 normalside.

Senest 14 dage før prøven afholdes vælger kursisten det emne, der skal samtales om. Kursisten vælger endvidere i samråd med læreren formen på det andet ekstemporale oplæg (f.eks. trykt tekst, lydbånd, billede/collage, film/video).

Læreren vælger de konkrete ekstemporale oplæg, der skal have en indholdsmæssig sammenhæng med det valgte emne. Teksterne kan være gloserede. Til bearbejdelse af de ekstemporale oplæg gives forberedelsestid.

I samtalen om emnet skal de væsentligste synspunkter fra både ekstemporale oplæg og fra de læste tekster om emnet inddrages.

Samtalen må gerne brede sig ud over de ekstemporale oplæg og kan gå ud over det valgte emne. Læreren kan evt. supplere med endnu et ekstemporalt oplæg, der præsenteres i prøvesituationen. Dette oplæg skal være af en sådan art, at kursisten umiddelbart kan forstå indholdet.

Ved prøven vurderes brugen af fremmedsproget direkte, mens kendskab til samfundsforhold og kultur inddrages i helhedsvurderingen. Med hensyn til sprogfærdigheden lægges vægt på kursistens evne til at udtrykke sig forståeligt og flydende. I vurderingen indgår sætningsopbygning, ordforråd og udtale/intonation, samt graden af grammatisk korrekthed.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist.

Forberedelsestid: Ca. 20 minutter pr. kursist.

Forberedelsestid ved gruppeprøve: Ca. 20 minutter plus 5 minutter pr. kursist udover een.

Bedømmelsen er individuel.

Skriftlig prøve

Den skriftlige prøve udarbejdes centralt og består af flere opgavetyper inden for et overordnet emne.

Ved prøven vurderes brugen af fremmedsproget direkte, mens indholdet inddrages i helhedsvurderingen.

Prøvens varighed er 4 timer.

  

 Bekendtgørelse om undervisning og prøver               Bilag 6  

 inden for almen voksenuddannelse                       Fransk  

                                                        30. april 1992  

                            FRANSK  

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne opnår færdighed i at opfatte talt og skrevet fransk, i mundtligt at anvende et praktisk brugssprog og i skriftligt at udtrykke sig på sproget.

Undervisningen skal endvidere give kursisterne muligheder for at orientere sig om levevilkår og kulturelle mønstre i de fransksprogede områder og for at drage sammenligninger med egne samfundsforhold.

Tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i 2 trin: fransk 1 og fransk 2, der hver består af 2 moduler. Herudover kan der tilrettelægges et modul i basis-fransk.

Undervisningen på trin 1 og 2 bygges hovedsageligt op omkring emner.

På trin 1 lægges hovedvægten på emner, der har relation til familie- og fritidslivet, mens der på trin 2 lægges vægt på emner med relation til arbejds- og samfundslivet. I basisforløbet kan emnearbejde indgå.

Indhold

Basis-fransk

Målet med undervisningen er:

- at opbygge et grundlæggende alment fransk ordforråd, der kan forstås og anvendes aktivt med rimelig udtale,

- at udvikle modet og lysten til at gå videre med franskundervisning.

Der arbejdes med opbygning af et grundlæggende ordforråd samt lette faste vendinger af såvel oplysende som spørgende karakter.

I arbejdet inddrages tekster som f.eks. trykte tekster, lydbånd, billeder/collager, film/video og sange. Det trykte materiale anvendes i det omfang, det tjener til støtte for det mundtlige arbejde.

Fransk 1

Målet er at opbygge et enkelt fransk brugssprog, som skal kunne anvendes hensigtsmæssigt, f.eks. i forbindelse med samtale ud fra lettere franske tekster om almene emner.

I hvert modul arbejdes der med mindst 2 emner. Hovedvægten lægges på emner, der har relation til familie- og fritidslivet.

I arbejdet inddrages tekster som f.eks. trykte tekster, lydbånd, billeder/collager, film/video. Hvert emne belyses ved mindst to forskelligartede tekster, f.eks. en trykt tekst og en video.

I hvert modul skal omfanget af trykt tekst udgøre mindst 15 normalsider, og teksterne skal omfatte forskellige genrer, skønlitterære såvel som saglitterære.

Kursisten skal tilegne sig typiske syntaktiske strukturer.

Der arbejdes med sprogets forskellige funktioner, sådan at kursisten bliver i stand til:

- at kunne indlede, vedligeholde og afslutte en samtale,

- at komme med opfordringer og stille krav,

- at vurdere og udtrykke meninger og holdninger,

- at beskrive og fortælle om begivenheder, hændelser, personer og ting.

Endvidere arbejdes der med sprogstrategier, som sætter kursisten i stand til at gennemføre en kommunikation på forståelig og hensigtsmæssig måde.

Der lægges vægt på udtale og intonation, hvor denne spiller en rolle for forståeligheden. Samtidig lægges der vægt på hensigtsmæssig sprogbrug, og der arbejdes med den del af grammatikken, der vedrører forståeligheden.

Skriftligt arbejde skal støtte det mundtlige arbejde.

Der trænes i brug af ordbog.

Fransk 2

Målet er at opbygge et varieret og overvejende præcist og korrekt fransk sprogbrug, som skal kunne anvendes hensigtsmæssigt både mundtligt og skriftligt, f.eks. i forbindelse med bearbejdning af franske tekster om almene emner.

I hvert modul arbejdes der med mindst 2 emner. Hovedvægten lægges på emner, der har relation til temaerne arbejds- og samfundslivet.

I arbejdet inddrages tekster som f.eks. trykte tekster, lydbånd, billeder/collager, film/video. Hvert emne belyses ved mindst tre forskelligartede tekster, f.eks. en trykt tekst, et billede og en video.

I hvert modul skal omfanget af trykt tekst udgøre mindst 25 normalsider, og teksterne skal omfatte forskellige genrer, skønlitterære såvel som saglitterære.

Der arbejdes videre og dybere med de valgte emner end på trin 1, og arbejdet skal være mere kritisk og analytisk præget.

Endvidere arbejdes der med syntaktiske strukturer og sprogstrategier, idet der arbejdes hen imod en mere varieret brug af sprogets funktioner.

De grammatiske områder uddybes og suppleres efter behov, idet der tilstræbes korrekt sprogbrug.

Skriftlig fremstilling indgår løbende i undervisningen, i form af korte meddelelser, blanketudfyldning, referat, beskrivelse, breve og fri skritlig fremstilling.

Der trænes i brug af ordbog.

Prøvebestemmelser

Fransk 1

Prøven er mundtlig og skal afspejle, i hvilken udstrækning kursisten kan bruge det sprog og den viden, som vedkommende har tilegnet sig.

Prøven består i en samtale på fransk mellem kursist, lærer og censor om et af de emner, der er behandlet i undervisningen.

Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelserne.

Senest 14 dage før prøven vælger kursisten det emne, der skal samtales om. Kursisten vælger endvidere i samråd med læreren formen på det ekstemporale oplæg, der skal fungere som samtalens igangsættende element (f.eks. billede/collage, film/videosekvens, lydbånd).

Oplægget skal have en indholdsmæssig sammenhæng med det valgte emne og være af en sådan art, at kursisten umiddelbart kan forstå indholdet.

Samtalen tager udgangspunkt i det ekstemporale oplæg. Den skal brede sig ud over selve det igangsættende element, og de væsentligste synspunkter fra den tidligere behandling af emnet kan inddrages i samtalen. Samtalen kan desuden dreje sig om andet end det valgte emne.

Ved vurderingen af sprogfærdigheden lægges vægt på ordforråd, udtale/intonation og den del af grammatikken, der vedrører forståeligheden.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist.

Bedømmelsen er individuel.

Voksenprøven i fransk

Prøven er en integreret prøve i mundtlig kommunikationsfærdighed og læseforståelse. Den skal afspejle, i hvilken udstrækning kursisten kan bruge det sprog og den viden, som vedkommende har tilegnet sig.

Prøven består i en samtale på fransk mellem kursist, lærer og censor om et af de emner, der er behandlet i fransk 2.

Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelserne.

Prøven skal indeholde 2 ekstemporale oplæg, hvoraf det ene skal være en trykt tekst af et omfang på ca. 1 normalside.

Senest 14 dage før prøvens afholdelse vælger kursisten det emne, der skal samtales om. Kursisten vælger endvidere i samråd med læreren formen på det andet ekstemporale oplæg (f.eks. trykt tekst, lydbånd, billede/collage, film/video).

Læreren vælger de konkrete ekstemporale oplæg, der skal have en indholdsmæssig sammenhæng med det valgte emne. Teksterne kan være gloserede. Til bearbejdelse af de ekstemporale oplæg gives forberedelsestid.

I samtalen om emnet skal de væsentligste synspunkter fra både ekstemporale oplæg og fra de læste tekster vedrørende emnet inddrages.

Samtalen må gerne brede sig ud over de ekstemporale oplæg og kan gå ud over det valgte emne. Læreren kan evt. supplere med endnu et ekstemporalt oplæg, der præsenteres i prøvesituationen. Dette oplæg skal være af en sådan art, at kursisten umiddelbart kan forstå indholdet.

Ved prøven vurderes brugen af fremmedsproget direkte, mens kendskab til samfundsforhold og kultur inddrages i helhedsvurderingen. Med hensyn til sprogfærdigheden lægges vægt på kursistens evne til at udtrykke sig forståeligt og flydende. I vurderingen indgår sætningsopbygning, ordforråd og udtale/intonation, samt graden af grammatisk korrekthed.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist.

Forberedelsestid: Ca. 20 minutter pr. kursist.

Forberedelsestid ved gruppeprøve: Ca. 20 minutter plus 5 minutter pr. kursist udover een.

Bedømmelsen er individuel.

  

 Bekendtgørelse om undervisning og prøver                Bilag 7  

 inden for almen voksenuddannelse                       Samfundsfag  

                                                        30. april 1992  

                            SAMFUNDSFAG  

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne gennem arbejdet med aktuelle samfundsforhold og den historiske baggrund for disse opnår en øget forståelse af væsentlige lokale og nationale samfundsforhold samt af Danmarks rolle i internationale sammenhænge.

Undervisningen skal

- udbygge og skabe sammenhæng i kursisternes viden om politiske og økonomiske, sociale og kulturelle forhold og i den forbindelse øge kursisternes forståelse for egen livssituation i forhold til det omgivende samfund,

- give kursisterne arbejdsmetoder, som sætter dem i stand til selvstændigt at vurdere samfundsmæssige problemstillinger,

- styrke kursisternes interesse for aktiv medleven i samfundets beslutningsprocesser.

Tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i eet modul, der skal omfatte mindst tre temaer. Hvert tema skal inddrage emner fra flere hovedområder i en indholdsmæssig helhed, og undervisningen skal give kursisterne indsigt i udvalgte emner fra samtlige hovedområder.

Kursisterne udarbejder en kort redegørelse for en problemstilling fra hvert temaarbejde. Redegørelserne kan udarbejdes individuelt eller i grupper.

Undervisningen omfatter følgende hovedområder:

1. Befolkningsforhold, levevilkår og kulturliv.

Befolkningens demografiske sammensætning.

Socialgruppeinddelingen og livsformbegrebet.

Individ og familie. Samlivsformer. Socialisation og meningsdannelse.

Velfærdssamfundet, herunder social- og sundhedspolitik og det fordelingsmæssige aspekt.

Kulturbegrebet og kulturkonflikter. Institutionelt og folkeligt kulturforbrug, herunder fritidsanvendelse.

Massemediernes informationsformidling.

2. Arbejdsmarkedsforhold.

Arbejde og identitet.

Uddannelse og beskæftigelsesmuligheder.

Arbejdspladsen som fysisk og psykisk livsrum.

Teknologi, arbejdsprocesser og beskæftigelse.

Arbejdsløshed som strukturelt og menneskeligt problem.

Ledelsesformer og medarbejderindflydelse.

Lønsystemer og -former. Teorier om lønforskelle. Overskudsdeling.

Arbejdsmarkedets organisationer, herunder medlemsindflydelse.

Overenskomstsystemet, herunder centrale og decentrale forhandlinger.

Det fagretslige system.

Arbejdsmarkedspolitik.

Erhvervsstruktur og -fordeling.

Forurenings- og miljøspørgsmål.

Danske varetyper og deres afsætning på hjemme- og eksportmarkederne. Konkurrenceforhold og regulering.

3. Det politiske system.

Forskellige demokratiopfattelser og -former.

Politisk meningsdannelse, herunder mediernes betydning.

Politisk organisering i foreninger, bevægelser, partier og interesseorganisationer. Disses opståen, opbygning, beslutningsprocesser, arbejdsformer og indflydelseskanaler.

Politiske ideologier, herunder konflikt- og samarbejdsmønstre i dansk politik.

Det politiske systems opbygning, virke og forhold til det administrative system.

Kontrolmuligheder, herunder magtfordelingsprincippet.

Politik i lokalsamfundet, herunder decentralisering og selvforvaltning.

Retssystemet, herunder retsbevidsthed.

4. Grundlæggende samfundsøkonomi.

Samfundsøkonomiske målsætninger, herunder vækst, beskæftigelse og økonomiske balancehensyn.

Det økonomiske kredsløb.

Samfundsøkonomiske styringsredskaber, herunder finanspolitik, indkomstpolitik og strukturpolitik.

5. Danmarks internationale relationer.

Danmarks medlemsskab af EF og perspektiverne for det indre marked og unionsbestræbelserne.

Medlemsskabets betydning for udenrigs-, social-, uddannelses-, kultur- og økonomisk politik.

Danmarks rolle som småstat i det internationale system: Medlemsskab af internationale organisationer, militær alliancepolitik, politik i øst-vest og nord-syd forholdet, flygtningepolitik.

Prøvebestemmelser

Voksenprøven i samfundsfag

Prøven er mundtlig.

Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelsen.

Prøvespørgsmålene er de af kursisterne udarbejdede korte redegørelser. Kursisten bestemmer senest 14 dage før prøven, hvilken af de korte redegørelser, der skal danne grundlag for prøven.

Prøven afvikles i to dele:

1. Kursisten giver et kort mundtligt oplæg på grundlag af det valgte prøvespørgsmål. Ved gruppeprøve skal kursisterne fordele stoffet, så hver kursist får et område/delaspekt at fremlægge.

2. Samtale mellem kursisten/kursisterne, læreren og censor. Kursisten/kursisterne skal i samtalen perspektivere til temaarbejdet og det øvrige pensum.

Ved prøven lægges vægt på kursistens

- redegørelse for prøvespørgsmålet og oplæg til den efterfølgende samtale,

- perspektivering til det øvrige pensum,

- vurdering af problemstillinger og selvstændige stillingtagen hertil.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist.

Bedømmelsen er individuel.

  

 Bekendtgørelse om undervisning og prøver                Bilag 8  

 inden for almen voksenuddannelse                       Naturfag  

                                                        30. april 1992  

                            NATURFAG  

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne får viden om, hvordan naturvidenskaberne fysik, kemi, biologi og geografi kan anvendes i beskrivelsen af samspillet mellem natur, teknik og menneske set i en samfundsmæssig og/eller historisk sammenhæng.

Tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i to trin: Naturfag 1 og naturfag 2.

Naturfag 1 består af eet modul: Natur og teknik.

Naturfag 2 består af to moduler: Teknologi, ressourcer og energi samt jord, univers og livsgrundlag.

Indhold

Naturfag 1

Undervisningen skal give kursisterne

- mulighed for at udbygge deres viden om samspillet mellem naturen, teknikken og menneskets levevilkår,

- viden om naturfaglige arbejdsmetoder og begreber,

- øget interesse i aktivt at beskæftige sig med naturfaglige problemstillinger samt give dem faglige og arbejdsmetodiske forudsætninger herfor.

Modulets fagstof skal indgå i temaer. Kursisterne udarbejder individuelt eller i grupper et kursistarbejde tilknyttet et af modulets temaer. Kursistarbejdet kan være grafer, tabeller, korte rapporter e.l. Læreren gennemlæser og kommenterer kursistarbejdet.

Undervisningen skal belyse samspillet mellem natur, teknik og menneske og skal omhandle følgende:

- fysiske og kemiske ressourcer, som betinger menneskets og andre organismers liv,

- levende organismers samspil og indbyrdes afhængighed,

- menneskeskabte vilkår, som betinger menneskets og andre levende organismers liv,

- forskellige opfattelser af forholdet mellem naturen og mennesket,

- grundtræk i teknikkens virkemåde og nogle af de bagvedliggende principper,

- teknikkens anvendelse og dens væsentligste konsekvenser for natur, menneske og samfund,

- forskellige teknologiopfattelser.

Desuden kan inddrages:

- teknikkens historiske udvikling.

I forbindelse med undervisningen skal det sikres, at kursisten opnår grundlæggende viden om atomer og molekyler.

Naturfag 2

Undervisningen skal give kursisterne

- en dybere indsigt og en større sammenhæng i allerede erhvervet erfaring med natur, teknik og miljø,

- mulighed for at tilegne sig arbejdsformer, som sætter dem i stand til på egen hånd at søge og erhverve sig information og viden om teknologiske og miljømæssige forhold,

- viden og indsigt, så de kan vurdere og tage stilling til teknologiske og miljømæssige forhold, som har betydning for samfundet og den enkelte,

- viden om og kendskab til naturvidenskabelige arbejdsmetoder, modeller og bevarelsesprincipper.

Inden for hvert modul skal fagstoffet indgå i temaer. Det fagstof, der indgår, skal omfatte mindst to emner inden for hvert af de faglige hovedområder.

I hvert modul udarbejder kursisterne individuelt eller i grupper et kursistarbejde, tilknyttet et af modulets temaer. Kursistarbejdet kan være grafer, tabeller, plancher, rapporter e.l. Læreren gennemlæser og kommenterer kursistarbejdet.

Teknologi, ressourcer og energi.

Undervisningen skal give kursisterne viden om:

- forskellige former for teknik,

- sammenhæng mellem teknik og levevilkår,

- nye teknologier og deres betydning for samfundsudviklingen,

- teknikker for energiproduktion og/eller råstofforarbejdning,

- fordeling og varighed af energi- og råstofressourcer,

- anvendelse af energi og/eller råstoffer i produktionen,

- produktionens og ressourceforbrugets indvirkning på miljøet.

Undervisningen tager sit udgangspunkt i lokale eller aktuelle produktioner eller energikilder. Lokale, regionale eller globale miljømæssige konsekvenser inddrages. I forbindelse med teknologiområdet undersøges konkrete eksempler på forskellige teknologier og deres indvirkning på arbejdslivet.

Følgende faglige hovedområder indgår:

Stof:

- Kemiske processer.

- Kemisk produktion.

- Væsker.

- Faste stoffer.

Energi:

- Lagerenergikilder, vedvarende energikilder.

- Energiomsætninger og energikvalitet.

- Energiforbrug og miljømæssige konsekvenser heraf.

Elektricitet og elektronik:

- Produktion og fordeling af elektricitet.

- Husinstallationer.

- Elektromagnetisme og dens anvendelse.

- Elektroniske komponenter.

- Elektronikkens anvendelser.

Stråling:

- Solstrålingens oprindelse, sammensætning og virkning.

- Varmestråling.

- Ioniserende stråling og dens biologiske virkninger.

- Tekniske anvendelser af elektromagnetiske bølger.

Hvor det er hensigtsmæssigt i temaarbejdet, kan der inddrages fagstof nævnt under jord, univers og livsgrundlag.

Jord, univers og livsgrundlag.

Undervisningen skal give kursisterne:

- kendskab til eksempler på naturvidenskabelige modeller,

- viden om forestillinger, mennesket gennem tiderne har gjort sig om universets opbygning og naturens fænomener,

- viden om sammenhængen mellem økosystemer, miljø og livskvalitet,

- kendskab til nogle af de fysiske og kemiske faktorer, som påvirker den menneskelige organisme,

- kendskab til og forståelse af betydningen af menneskets handlinger i forhold til naturen.

Undervisningen skal have et lokalt eller aktuelt udgangspunkt og bør omfatte udadrettede aktiviteter. De udadrettede aktiviteter kan indeholde iagttagelser og indsamling af data. Overalt søges der skabt mulighed for at foretage relevante undersøgelser og målinger.

Følgende faglige hovedområder indgår:

Jordkloden:

- Vandets kredsløb.

- Landskabsdannelse og jordbund.

- Undergrunden.

- Jordens placering i solsystemet.

Partikler:

- Gasser.

- Atommodeller.

- Kerneprocesser.

Biologiske strømme og kredsløb:

- Produktion af organisk materiale.

- Nedbrydning af organisk materiale.

- Fødekæder og fødenet.

- Ophobning af stoffer i naturen.

Menneskets livsbetingelser:

- Ernæring.

- Fysiske og kemiske miljøpåvirkninger.

- Miljøbetingede følgevirkninger.

- Genetiske forhold.

Hvor det er hensigtsmæssigt i temaarbejdet, kan der inddrages fagstof nævnt under teknologi, ressourcer og energi.

Prøvestemmelser

Naturfag 1

Prøven er mundtlig.

Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelsen.

Ved prøven giver kursisten et oplæg med udgangspunkt i kursistarbejdet. Ved gruppeprøve skal kursisterne fordele stoffet, så hver især får et område at fremlægge. Herefter finder en samtale sted, hvor kursisten skal redegøre for kursistarbejdets forbindelse til undervisningens indhold. Hvor der er en naturlig sammenhæng, inddrages også andre emner fra undervisningen.

Til grund for vurderingen af prøvepræstationen lægges oplægget samt kursistens evne til at redegøre for kursistarbejdets sammenhæng med undervisningens øvrige indhold.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist.

Bedømmelsen er individuel.

Voksenprøven i naturfag

Prøven er mundtlig.

Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelserne.

Senest 20 dage før prøvedagen fastlægges ved lodtrækning, hvilket af de to kursistarbejder, den enkelte kursist skal fremlægge til prøven. Læreren udarbejder prøvespørgsmål til hvert af de to moduler. Prøvespørgsmålene skal have en sådan udformning, at de fremstår som faglige og perspektiverende helheder, og således at kursisten kan vise viden om og indsigt i det fagstof, der er indgået i modulets undervisning. Prøvespørgsmål trækkes i det modul, hvori kursisten ikke fremlægger kursistarbejde.

Prøven omfatter et oplæg fra kursisten om kursistarbejdet, en uddybende samtale om kursistarbejdets indhold og en samtale om de af læreren udarbejdede spørgsmål.

Til grund for vurderingen af prøvepræstationen lægges såvel oplægget som den uddybende samtale om kursistarbejdet og samtalen om de stillede spørgsmål.

Prøven er individuel, og prøvetiden er ca. 30 minutter.

Forberedelsestid: Ca. 30 minutter pr. kursist.

  

 Bekendtgørelse om undervisning og prøver                Bilag 9  

 inden for almen voksenuddannelse                       Latin  

                                                        30. april 1992  

                            LATIN  

Formål

Formålet med undervisningen er, at give kursisterne grundlag for at forstå det latinske sprogs opbygning og historie og for at opfatte indholdet af en latinsk tekst.

Undervisningen skal

- medvirke til, at kursisternes oplevelse af det latinske sprog kan fremme en almen sprogforståelse,

- bidrage til, at kursisterne får en oplevelse af latinsk kultur og dens indflydelse på sproglige og kulturelle forhold i Europa.

Tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i eet modul.

Indhold

Undervisningens form, indhold og tekstvalg skal i videst muligt omfang tilgodese den enkelte kursistgruppes forudsætninger og ønsker og planlægges således, at den opleves som en helhed. Undervisningen skal indeholde både sproghistoriske, kulturelle og grammatiske aspekter.

Medicinsk latin kan indgå i undervisningen.

Der arbejdes med følgende områder:

1. Sproglære.

Sproglæren integreres med tekstlæsningen.

Der arbejdes med:

Ordklasserne og disses regelmæssige bøjninger.

Bøjninger af de vigtigste uregelmæssige substantiver, adjektiver, verber og adverbier.

Præpositioner, især de, der styre akkusativ-ablativ.

De mest almindelige pronominer.

Sætningsanalyse af grammatiske konstruktioner, led og ord.

Arten af grammatiske områder vil i øvrigt afhænge af tekstvalget.

2. Sproghistorisk orientering.

Sammenligning mellem latin og andre sprog, både med hensyn til gloser og syntaktiske strukturer.

Der gives en indføring i det latinske sprogs historie og udbredelse, set i både historisk og kulturhistorisk sammenhæng: Latiums sprog (oldlatin), latinens udbredelse i det ekspanderende Romerrige (guld-sølvalderlatin), kirkens/statsmagtens/videnskabens internationale sprog (middelalder og nylatin) og nutidens videnskabelige fagsprog.

Latin som de romanske sprogs oprindelse og som kilde til låneord i andre moderne europæiske sprog.

Problemerne med og forholdene vedrørende det latinske sprogs udtale.

3. Tekstlæsning og oversættelse.

Der læses i begyndelsen meget lette latinske tekster, f.eks. enkle kendte udtryk/sentenser, inskriptioner på lokale bygninger m.v. og kortere tekster, der viser væsentlige sider af latinsk kultur og dens afsmitning på europæiske forhold.

Gennem tekstlæsningen opbygges et ordforråd, der er relevant for den efterfølgende tekstlæsning og for den enkelte kursistgruppe, f.eks. basisord og -udtryk, som anvendes i sundhedssektoren.

Der læses mindst 20 normalsider af passende sværhedsgrad.

4. Kulturhistorisk perspektivering.

Der arbejdes med emner som:

Dagligliv på land og i by.

Religion, sæder, skikke etc.

Kunst, arkitektur, byplanlægning m.v.

Prøvebestemmelser

Voksenprøven i latin

Prøven er mundtlig.

Kursisten trækker ved prøvens begyndelse den tekst, som er grundlag for prøven.

Forståelsen af teksten prøves ved samtale, oversættelse og sprogiagttagelse.

Af det læste stof opgives til prøven ca. 20 normalsider.

Prøven afholdes på een af følgende 2 måder:

1. Kursisten prøves på grundlag af en ukendt tekst på ca. 1/3 normalside af passende sværhedsgrad. Ekstemporalteksten skal have en indholdsmæssig sammenhæng med de i undervisningen behandlede emner. Ekstemporalteksten kan eventuelt have en kort indledning på dansk. Ekstemporalteksten kan være glosseret.

Forberedelsestid: ca. 20 minutter pr. kursist.

2. Kursisten prøves på grundlag af et stykke af den opgivne tekst.

Alle kursister på et hold aflægger prøve efter den af holdet valgte form.

Ved bedømmelsen anlægges en helhedsvurdering af kursistens

- forståelse af den givne teksts centrale ord og udtryk,

- sikkerhed i den centrale del af grammatikken, som er nødvendig for en forståelse af teksten,

- evne til at placere tekstens udsagn i den historisk/kulturelle sammenhæng,

- selvstændighed i anvendelsen af en passende arbejdsmetode til oversættelse og analyse af sætninger.

Prøven er indviduel, og prøvetiden er både for prøveform 1 og 2 ca. 15 minutter.

  

 Bekendtgørelse om undervisning og prøver                Bilag 10  

 inden for almen voksenuddannelse                       Maskin-  

                                                        skrivning med  

                                                        ETB  

                                                        30. april 1992  

                            MASKINSKRIVNING MED ETB  

Formål

Formålet med undervisningen er:

- at gøre kursisterne fortrolige med apparaturet og lære dem rationel betjening af et skrivemaskinetastatur samt tekstbehandlingsanlæg,

- at opøve sikker og hurtig tastaturbetjening,

- at opnå sikkerhed i brugen af apparatur,

- at opnå sikkerhed i brug af mindst eet ETB-system.

Tilrettelæggelse

Undervisningen består af et modul, der kan tilrettelægges i følgende dele:

1. del (ca. 1/4 af forløbet)

Undervisningen tilrettelægges for kursister uden forudsætninger. Der gives en grundlæggende indføring i tastatur og blindskrift, som hurtigt følges op med færdighedstræning.

2. del (ca. 1/4 af forløbet)

Kursister, som har et beskedent kendskab til maskinskrivning kan optages til denne del af forløbet. Der fortsættes med færdighedstræning i blindskrift, og diverse opstillinger gennemgås og indøves.

3. del (ca. 1/2 af forløbet)

Kursister, som behersker maskinskrivning, kan optages til denne del. Der arbejdes med elektronisk tekstbehandling samt fortsat færdighedstræning i maskinskrivning.

Denne del kan tilbydes som et selvstændigt forløb med et timetal tilpasset forløbet.

Undervisningens indhold

Maskinskrivningsdel.

Undervisningen omfatter:

- Indlæring af 10-finger systemet med blindskrift. Indlæringen kan foregå enten på skrivemaskine eller på tekstbehandlingsanlæg.

- Hastigheds- og sikkerhedstræning. Der bør opnås en hastighed på omkring 100-120 anslag i minuttet og en fejlprocent under 0,3.

- Almindelige maskinskrivningstekniske regler for opstillinger, herunder breve, punkt- og kolonneopstilling, samt brug af spatiering og versaler.

Tekstbehandlingsdel.

Undervisningen omfatter:

- gennemgang og opstart af anlæg,

- at indsætte og slette ord og linier,

- at gemme og hente tekst,

- at inddele tekster i afsnit,

- margenfunktion,

- søgning,

- korrekt orddeling,

- understregning og fed skrift (fremhævelse),

- tabulatorfunktion,

- ændring i format af tekst,

- centrering (midtplacering),

- blokfunktion (flytning, sletning, kopiering),

- udprintning.

Der kan også undervises i brug af flettefunktion og variabler.

Kursisterne orienteres om andre tekstbehandlingssystemer og gives indsigt i informationsteknologiens anvendelsesmuligheder og konsekvenser.

Prøvebestemmelser

Voksenprøven i maskinskrivning med ETB.

Prøven er skriftlig.

Til prøven i maskinskrivning med ETB vil der blive stillet krav til kursistens færdighed i betjening af et tekstbehandlingsanlæg. Det forventes, at kursisten kan skrive en eller flere tekster, lagre den/dem samt udføre følgende redigeringer inden for den fastsatte prøvetid:

- rette evt. anslagsfejl/stavefejl,

- indføje eller slette ord, linier eller længere passager,

- ændre ord,

- inddele i afsnit og foretage punktopstilling i breve, dagsordener og lignende samt lave opstilling med brug af tabulator,

- bruge søgefunktion, hvor det samme ord skal ændres flere gange i løbet af en tekst,

- bruge blokfunktion, hvor en længere passage skal flyttes til andet sted i teksten, kopieres eller slettes,

- ændre i tekstens format, f.eks. ændre hele teksten eller dele af teksten til ny margen,

- foretage korrekt orddeling,

- foretage understregning,

- anvende fed skrift,

- behandle overskrifter, så de står tydeligt, herunder centrering, understregning, spatiering og versaler,

- foretage udskrift på printer.

Ved prøvens afholdelse skal faglæreren være til stede i lokalet af hensyn til eventuelle maskinproblemer.

Prøven består af to opgaver, A og B, hvoraf A-opgaven indebærer redigering af den indskrevne tekst efter redigeringsark.

Kursisterne får i første omgang udleveret A- og B-opgaven til indskrivning.

Når A-opgaven er skrevet og lagret, udleveres redigeringsark.

De redigerede tekster må printes ud inden for prøvetiden. Ønsker kursisten at foretage rettelser efter at have set teksten på papir, kan ny udprintning finde sted, så længe prøvetiden endnu ikke er udløbet. Efter prøvetidens udløb må der kun printes eet eksemplar ud af hver opgavebesvarelse.

Prøvens varighed er 11/2 time.

  

 Bekendtgørelse om undervisning og prøver                Bilag 11  

 inden for almen voksenuddannelse                       Informatik  

                                                        30. april 1992  

                            INFORMATIK  

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne

- opnår grundlæggende forudsætninger for at kunne anvende datamat og programmel,

- tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de selvstændigt kan anvende edb til løsning af konkrete opgaver,

- opnår indsigt i, hvordan edb anvendes til løsning af forskellige opgaver i samfundet.

Tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i to trin: informatik 1 og informatik 2, der hver består af eet modul.

Indhold

Informatik 1

Undervisningen skal omfatte en grundlæggende indføring i betjening af edb-materiel samt introduktion til almindelige former for programmel, der kan anvendes privat og erhvervsmæssigt.

Der arbejdes med anvendelse og betjening af edb-udstyr, herunder forskellige former for:

- indlæsningsenheder,

- udlæsningsenheder,

- lagermedier.

Gennem kursisternes praktiske arbejde ved datamaten introduceres forskellige former for programmel til:

- behandling af tekst,

- behandling af tal,

- menustyring og brugerflader.

I modulet skal der arbejdes med eet eller flere undervisningsprogrammer fra forskellige fag.

Der skal på et praktisk niveau lægges vægt på det nødvendige samspil mellem datamattype, styresystem og programmel.

Endvidere behandles problemstillinger vedrørende samfundets brug af edb.

Informatik 2

Der arbejdes med forskellige edb-anvendelsesområder, og konkrete opgaver benyttes til at belyse anvendelsen.

Hovedvægten lægges på arbejdet med problemløsning ved hjælp af edb og på øvelser i at løse konkrete problemer med anvendelse af hensigtsmæssige edb-værktøjer.

Undervisningen omfatter:

- edb-behandling af tekst,

- edb-behandling af tal,

- edb og kommunikation.

Desuden kan undervisningen omfatte:

- edb-behandling af billed/lyd,

- edb anvendt til kontrol og styring.

Edb-behandling af tekst.

Der arbejdes med et tekstbehandlingsprograms hovedfunktioner og dets forskellige anvendelsesmuligheder.

Der skal i den forbindelse arbejdes med programmer med fastlagte anvendelsesområder f.eks.:

- kartoteker,

- Desk Top Publishing,

- edb-behandling af såvel store som små datamængder,

- klargøring af tekst til fotosats,

- søgning og sortering,

- undervisning.

Edb-behandling af tal.

Der arbejdes med et regnearks hovedfunktioner og anvendelsesmuligheder. Der skal i den forbindelse arbejdes med programmer med fastlagte anvendelsesområder, f.eks.:

- kalkulation og budget,

- statistik og økonomi,

- simulation,

- beregning af skat,

- beregninger i forbindelse med hushandel,

- søgning og sortering,

- undervisning.

Edb og kommunikation.

Der arbejdes med kommunikationsprogrammer til både intern og ekstern datakommunikation og deres anvendelsesmuligheder.

I den forbindelse arbejdes med konkrete emner, f.eks.:

- direkte seriel kommunikation mellem to eller flere datamater,

- søgning i database,

- elektronisk post,

- andre former for ekstern kommunikation,

- andre former for informationssøgning.

Edb-behandling af billed/lyd.

Der kan arbejdes med programmer til belysning af datamatens muligheder for behandling af billed, grafik og lyd.

Endvidere kan der indgå arbejde med emner som f.eks.:

- musikprogrammer,

- tegneprogrammer,

- CAD (Computer-Aided Design),

- CAM (Computer-Aided Manufacturing).

Edb anvendt til kontrol og styring.

Der kan arbejdes med programmer til:

- inddatakontrol,

- produktionskontrol,

- numerisk styring af maskiner,

- lagerstyring og -kontrol,

- processtyring,

- styring af musikinstrumenter,

- datamatstyring af interaktive medier.

Til belysning af et eller flere af ovenstående områder kan virksomhedsbesøg indgå i undervisningen.

Der skal på et praktisk niveau lægges vægt på det nødvendige samspil mellem datamattype, styresystem og programmel.

Endvidere behandles problemstillinger vedrørende samfundets brug af edb.

Prøvebestemmelser

Informatik 1

Prøven er mundtlig.

Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelsen.

Læreren udarbejder prøvespørgsmål, der som helhed skal dække pensum.

Prøvespørgsmålet tager udgangspunkt i et af de programmer, der har været anvendt i undervisningen.

Kursisten skal kunne redegøre for væsentlige forudsætninger for programmets afvikling, herunder:

- brugerflade,

- datamaten og dens enheder,

- datamaten og dens styresystem.

I prøven skal indgå praktisk anvendelse af datamaten.

Prøven er individuel og opgaverne fordeles ved lodtrækning.

Prøvetiden er ca. 20 minutter.

Forberedelsestid: Ca. 20 minutter.

Voksenprøven i informatik

Prøven er mundtlig.

Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelsen.

Læreren udarbejder prøvespørgsmål, der som helhed skal dække pensum.

Prøvespørgsmålet skal udformes som en konkret opgave, hvor kursisten får mulighed for at vise evne til problemløsning med edb som hjælpemiddel.

Kursisten skal have adgang til det i undervisningen anvendte edb-udstyr.

I prøven skal indgå praktisk anvendelse af datamaten.

Prøven er individuel, og prøvetiden er ca. 30 minutter.

Forberedelsestid: Ca. 30 minutter.

  

 Bekendtgørelse om undervisning og prøver                Bilag 12  

 inden for almen voksenuddannelse                       Dansk som  

                                                        fremmedsprog  

                                                        00. april 1992  

                            DANSK SOM FREMMEDSPROG  

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne får udbygget deres færdigheder i at bruge det danske sprog som oplevelses- og meddelelsesmiddel og får viden om og forståelse af dets egenart og kulturbærende betydning.

Undervisningen skal

- udbygge kursisternes færdigheder i at læse, skrive, tale, lytte og iagttage samt evne til at skaffe sig oplysninger og forstå og vurdere disse for herigennem at kunne tilegne sig ny viden,

- udvikle kursisternes evne til at udtrykke deres viden, tanker, følelser og synspunkter både skriftligt og mundtligt,

- sikre, at kursisterne kan indgå i uddannelsessystemet på lige fod med medborgere, som har dansk som modersmål og en faglig baggrund svarende til dansk 1.

Tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i eet modul.

Med udgangspunkt i fagets formål og deltagernes kulturelle forudsætninger skal der i undervisningsforløbet arbejdes med det faglige stof i en sådan sammenhæng, at læring af færdigheder, kundskabstilegnelse og oplevelse integreres mest muligt.

Der arbejdes mundtligt og skriftligt med forskellige teksttyper.

Kursisternes selvproducerede tekster inddrages i undervisningen med henblik på at udvikle deres udtryksevne og forståelse af sproget som funktionelt meddelelsesmiddel.

Indhold

Undervisningen omfatter:

1. Mundtlig og skriftlig fremstilling.

Der arbejdes med afsender- og modtagerforhold, samtale, diskussion og argumentation. Forskelle mellem tale- og skriftsprog behandles, og kursisternes udtale videreudvikles. I undervisningen indgår studie- og notatteknik, beskrivelse, referat, resume, fortælling, teksters opbygning, udarbejdelse af oplæg og fri skriftlig fremstilling.

Skriftpleje, skema- og blanketudfyldning, henvendelser til myndigheder og offentlige institutioner samt jobsøgning kan indgå i undervisningen.

2. Grammatik, retskrivning og sproglære.

Der arbejdes med sætningsopbygning, faste udtryk og vendinger, ordklasser, retskrivning, herunder grammatisk kommatering. Desuden kan der arbejdes med forskellige former for sprog, f.eks. rigssprog, dialekter samt gruppe- og fagsprog.

3. Tekstlæsning.

Der arbejdes med forskellige former for læseteknik, oplæsning, klargørelkse af afsender-, modtager- og synsvinkelforhold, karakteristik af genre, person, tid, sted, miljø og med sammenfatning af tekstens problemstilling.

Sammenligning med andre tekster og oplevelser samt perspektivering til forskellige historiske, kulturelle og samfundsmæssige aspekter er dele af tekstarbejdet.

I forløbet læses minimum 100 normalsider sag- og skønlitteratur.

Desuden læses et skønlitterært værk, der kan være individuelt valgt af kursisterne.

Prøvebestemmelser.

Voksenprøven i dansk som fremmedsprog.

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Mundtlig prøve.

Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelsen.

Senest 14 dage før prøven vælger kursisten et emne, der er afledt af undervisningen. I tilknytning til det valgte emne vælger læreren en ukendt tekst af et omfang på ca. 2 normalsider. Teksten kan være gloseret.

Prøven består i en samtale mellem kursist, lærer og censor om det valgte emne og ekstemporalteksten.

Ved prøven lægges der vægt på, at kursisten kan sammenstille ekstemporaltekst med det øvrige læste stof, inddrage relevante arbejdsredskaber, argumentere selvstændigt og vise god formuleringsevne.

Prøven er individuel.

Prøvetiden er ca. 20 minutter pr. kursist.

Forberedelsestid: Ca. 40 minutter pr. kursist.

Skriftlig prøve.

Prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstillling, der udarbejdes centralt, og som repræsenterer forskellige opgavetyper.

Prøvens varighed er 4 timer.

Ved vurderingen af den skriftlige fremstilling lægges der vægt på, hvorvidt besvarelsen er dækkende for den stillede opgave, udtryk for viden, oplevelser og overvejelser, disponering af stoffet, sproglig udtryksfærdighed, herunder sikkerhed i retskrivning, ordvalg og sproglig konstruktion.

  

 Bekendtgørelse om undervisning og prøver                Bilag 13  

 inden for almen voksenuddannelse                       Mediekundskab  

                                                        30. april 1992  

                            MEDIEKUNDSKAB  

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne opnår kendskab til de elektroniske, filmiske og trykte medier og forståelse af disse mediers samfundsmæssige betydning.

Undervisningen skal

- øge kursisternes viden om medierne og deres indflydelse på menings- og holdningsdannelse samt kulturformidling,

- udbygge kursisternes evne til at forstå, vurdere og tage selvstændig stilling til mediernes budskaber,

- ved konkret arbejde med et eller flere medier give kursisterne grundlæggende færdigheder i at fremstille et medieprodukt,

- skærpe kursisternes interesse for mediernes forskellige udtryksmuligheder.

Tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i eet modul, der skal omfatte mindst to temaer. Hvert tema skal inddrage emner fra flere hovedområder i en indholdsmæssig helhed, og undervisningen skal give kursisterne indsigt i udvalgte emner fra samtlige hovedområder.

I tilknytning til et af temaerne udarbejder kursisterne individuelt eller i grupper et medieprodukt. Dette arbejde skal omfatte en væsentlig del af undervisningsforløbet.

Indhold

Undervisningen omfatter følgende hovedområder:

1. De elektroniske medier.

Radio og tv - kommercielle, nationale, regionale og lokale stationer og deres formidling af nyheder, oplysning, underholdning, kultur og reklame.

Video, herunder videofilm, musikvideo, intern-tv og overvågnings-tv.

Edb-styret AV-kommunikation, herunder computergrafik, billeddatabehandling, animering og datatransmission.

Videodiskens, den interaktive videos, digital-tv'ets og multimedie-pc'ernes muligheder.

2. Filmmediet

Filmdokumenter som historisk dokumentationsmateriale.

Dokumentarfilm og propagandafilm.

Forskellige fiktionsfilmgenrer.

Forskellige former for kortfilm, undervisningsfilm og reklamefilm.

3. Stillbilleder

Forskellige former for pressefotos, herunder historiske fotografier.

Kunstneriske fotos i forskellige genrer.

Private fotografier.

Lysbilleder/dias som enkeltbilleder og serier.

4. Trykt materiale

Aviser, landsdækkende og lokale, med forskellige former for formidling af nyheder, oplysning, underholdning, kultur samt reklamer og annoncer.

Forskellige former for tidsskrifter og ugeblade.

Reklametryksager, herunder lokale områdeblade.

Plakater og kunstreproduktioner.

Prøvebestemmelser

Voksenprøven i mediekundskab

Prøven er mundtlig.

Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelsen.

Prøven tager udgangspunkt i det af kursisten/kursisterne udarbejdede medieprodukt. Kopi af medieproduktet/-erne tilsendes censor forud for prøven. Kan et medieprodukt ikke kopieres, præsenteres det ukommenteret for censor umiddelbart før prøven.

Prøven afvikles i 2 dele:

1. Kursisten giver en kortfattet redegørelse for produktets ide, tilblivelse, form og indhold.

Ved gruppeprøve skal kursisterne fordele stoffet, så hver kursist får et område/delaspekt at fremlægge.

2. Samtale mellem kursisten/kursisterne, læreren og censor.

Kursisten skal i samtalen perspektivere til temaarbejdet og, hvor det falder naturligt, til det øvrige pensum.

Der skal ved prøven lægges vægt på kursistens

- redegørelse samt produktets form, indhold og kvalitet i forhold til de givne tekniske muligheder,

- perspektivering til det øvrige pensum,

- vurdering af problemstillinger og selvstændige stillingtagen hertil.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve er prøvetiden ca. 15 minutter pr. kursist.

Bedømmelsen er individuel.

  

 Bekendtgørelse om undervisning og prøver                Bilag 14  

 inden for almen voksenuddannelse                       Psykologi  

                                                        30. april 1992  

                            PSYKOLOGI  

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne opnår kendskab til psykologiske mekanismer og problemstillinger, både hos det enkelte individ og i de grupper, individet færdes i.

Undervisningen skal

- med udgangspunkt i kursisternes erfaringer give dem en udvidet indsigt i psykologiske forhold, der vedrører deres egen tilværelse, og de grupper, de indgår i,

- udbygge kursisternes evne til selvstændigt at vurdere psykologiske problemstillinger.

Tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i eet modul, der skal omfatte mindst to temaer. Hvert tema skal inddrage emner fra flere hovedområder i en indholdsmæssig helhed, og undervisningen skal give kursisterne indsigt i udvalgte emner fra samtlige hovedområder.

Den samlede undervisning skal inddrage forskellige psykologiske retninger.

Kursisterne udarbejder en kort redegørelse for en problemstilling fra hvert temaarbejde. Redegørelserne kan udarbejdes individuelt eller i grupper.

Indhold

Undervisningen omfatter følgende hovedområder:

1. Individet

Personlig udvikling og påvirkning fra omgivelserne.

Mentalhygiejniske forhold, herunder psykisk sundhed, depression, selvtillid, drømme samt fortrængninger og forsvarsmekanismer.

Seksualitet.

Psykiske aldre og kriser.

Følelser - angst, vrede og glæde.

Kreativitet og fantasi.

Kommunikation - krop og sprog.

2. De psykologiske relationer i familien

Familiens funktion - opfyldelse af behov.

Kærlighed - voksne og børn.

Kriser og vendepunkter i familien.

Nye familiestrukturer.

Familiens magtkampe.

Børneopdragelse og socialisering.

Normer og rollefordelinger, herunder identitetsdannelse i familien.

Forskellige nye børnekarakterer.

Familiebetingede sygdomme.

3. De psykologiske relationer vedrørende arbejde og fritid

Arbejdsbegrebet, herunder identitetsdannelse i sammenhæng med arbejde og fritid.

Det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdspladsens hieraki og magtkampe.

Individ og gruppe.

Samarbejde og kommunikation.

Kvalifikationer.

Teknologisk udvikling og fremmedgørelse.

Arbejdsløshed.

Forskellige fritidsaktiviteter.

4. Påvirkning fra samfundet - nationalt og globalt

Fjendebilleder og krigstrussel.

Brud på menneskerettigheder, herunder tortur.

Nationalitetsfølelse og racisme.

Forbrugsdannelse, herunder mode og reklame.

Samfundsændringer.

Paradigmeskrift.

Gruppedannelse og subkulturer.

Religiøsitet, herunder gamle og nye religiøse bevægelser.

Ideologier og politiske tilhørsforhold.

Prøvebestemmelser

Voksenprøven i psykologi

Prøven er mundtlig.

Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelsen.

Prøvespørgsmålene er de af kursisterne udarbejdede korte redegørelser. Kursisten bestemmer senest 14 dage før prøven, hvilken af de udarbejdede redegørelser, der skal danne grundlag for prøven.

Prøven afvikles i to dele:

1. Kursisten giver et kort mundtlig oplæg på grundlag af det valgte prøvespørgsmål. Ved gruppeprøve skal kursisterne fordele stoffet, så hver kursist får et område/delaspekt at fremlægge.

2. Samtale mellem kursisten/kursisterne, læreren og censor. Kursisten skal i samtalen perspektivere til temaarbejdet og det øvrige pensum.

Ved prøven skal der lægges vægt på kursistens

- redegørelse for prøvespørgsmålet og oplæg til den efterfølgende samtale,

- perspektivering til de øvrige emner,

- vurdering af problemstillinger og selvstændige stillingtagen hertil.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist.

Bedømmelsen er individuel.

  

 Bekendtgørelse om undervisning og prøver                Bilag 15  

 inden for almen voksenuddannelse                       Filosofi  

                                                        30. april 1992  

                            FILOSOFI  

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne gennem arbejde med filosofiske temaer opnår indsigt i livsbetingelser og problemstillinger, der er centrale for nutidsmennesket.

Undervisningen skal

- give kursisterne kendskab til nogle af de faktorer, der skaber menneskets grundlæggende problemer,

- udbygge kursisternes evne til at vurdre og tage selvstændig stilling til udsagn og argumenter, der bygger på forskellige livssyn og værdigrundlag,

- give kursisterne nye muligheder for at udvikle deres selv- og omverdensforståelse.

Tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i eet modul, der skal omfatte mindst to temaer. Hvert tema skal inddrage emner fra flere hovedområder i en indholdsmæssig sammenhæng. Undervisningen skal give kursisterne indsigt i udvalgte emner fra mindst 3 af hovedområderne.

Hvert tema skal belyses fra en filosofisk synsvinkel samt een eller flere af følgende synsvinkler:

- historisk,

- religiøs,

- psykologisk,

- kunstnerisk.

Kursisterne udarbejder en kort redegørelse for en problemstilling fra hvert temaarbejde. Redegørelserne kan udarbejdes individuelt eller i grupper.

Indhold

Undervisningen omfatter følgende hovedområder:

1. Livet og døden

Livet - biologisk og eksistentielt.

Døden - dødskriterier og tabuisering.

Forskellige opfattelser af meningen med livet og døden.

Myter og ritualer.

Sjæl-legeme problematikken.

Livsmod, livslyst, livsudfoldelse.

Livsglæde, spontanitet.

Lidelse, angst, frygt og skyld.

Fremmedgørelse, absurditet og værdinihilisme.

2. Forskellige livskvaliteter

Behov og udfoldelse.

Valg og engagement.

Mål- og middelproblematik.

Meningstab, meningsfylde.

Livsform og livsforståelse.

Moral, regler og frihed.

Det gode og det onde.

Nydelse, harmoni og lykke.

Forskellige livsanskuelser, værdigrundlag og holdninger.

3. Menneske, natur og teknologi

Forskellige opfattelser af mennesket som værende frit eller styret.

Frigørelse, bevidstgørelse og selvrealisering.

Menneske- og natursyn.

Natur og kultur.

Tidsopfattelser og civilisationsteorier.

Paradigmeskift.

Videnskabernes indflydelse.

Teknologi og etik.

4. Familie, fællesskab og samfund

Identitetsproblemet samt begreberne individualisme, fællesskab og idealdannelse/myter.

Moral, regler og frihed.

Sociale og religiøse fællesskaber.

Arbejdsfællesskaber, private og offentlige livsområder samt magtforhold og roller.

Hverdagslivets tilrettelæggelse og eventuelle ritualisering.

Menneskerettighederne.

5. Kunst, drøm og fantasi

Kunstens væsen, funktion og udtryksformer.

Budskaber og holdninger.

Drømmens funktion.

Drøm og utopi.

Fantasiens udfoldelse - konkret og abstrakt.

Fornuft og følelse.

Kunst, drøm og fantasi som erkendelsesmulighed.

Prøvebestemmelser

Voksenprøven i filosofi

Prøven er mundtlig.

Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelsen.

Prøvespørgsmålene er de af kursisterne udarbejdede korte redegørelser. Kursisten bestemmer senest 14 dage før prøven, hvilken af de udarbejdede redegørelser, der skal danne grundlag for prøven.

Prøven afvikles i to dele:

1. Kursisten giver et kort mundtligt oplæg på grundlag af det valgte prøvespørgsmål. Ved gruppeprøve skal kursisterne fordele stoffet, så hver kursist får et område/delaspekt at fremlægge.

2. Samtale mellem kursisten/kursisterne, læreren og censor. Kursisten skal i samtalen perspektivere til temaarbejdet og det øvrige pensum.

Ved prøven skal der lægges vægt på kursistens

- redegørelse for prøvespørgsmålet og oplæg til den efterfølgende samtale,

- perspektivering til de øvrige emner,

- vurdering af problemstillinger og selvstændige stillingtagen hertil.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist.

Bedømmelsen er individuel.

  

 Bekendtgørelse om undervisning og prøver                Bilag 16  

 inden for almen voksenuddannelse                       Historie  

                                                        30. april 1992  

                            HISTORIE  

Formål

Formålet med undervisningen er, at kursisterne opnår indsigt i væsentlige emner fra Danmarks historie.

Undervisningen skal

- give kursisterne øget viden om politiske, sociale, økonomiske og kulturelle forhold i et historisk perspektiv,

- udvide deres kendskab til den historiske udvikling i et lokalsamfund,

- give kursisterne arbejdsmetoder, der sætter dem i stand til at vurdere og tage selvstændig stilling til historiske udsagn og problemstillinger,

- udvikle og styrke kursisternes interesse for historien.

Tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges i eet modul, der skal omfatte mindst to temaer. Hvert tema skal inddage emner fra flere hovedområder i en indholdsmæssig helhed, og undervisningen skal give kursisterne indsigt i udvalgte emner fra samtlige hovedområder.

Et tema kan belyse en længere tidsperiode, eller det kan omfatte emner, der bredt belyser en kortere tidsperiode. Mindst et af temaerne skal inddrage en lokalhistorisk synsvinkel.

Kursisterne udarbejder en kort redegørelse for en problemstilling fra hvert temaarbejde. Redegørelsen kan udarbejdes individuelt eller i grupper.

Indhold

Undervisningen omfatter følgende hovedområder:

1. Levevilkår i Danmark

Feudal- og stændersamfundenes livsmønstre og sociale forhold. Bøndernes levevilkår før og efter landboreformerne. Urbanisering og nye samfundsklasser. Forskellige tiders dagligliv på land og i by. Mindretalsgrupper og deres vilkår. Socialforanstaltninger og velfærd gennem tiderne. Industri- og informationssamfundets nye livsformer og -betingelser.

2. Politisk udvikling i Danmark

Landets samling og organisering. Feudalsamfundet, stændersamfundet og enevælden. Grundloven og folkestyret: de politiske ideer, bevægelser og partier, forfatningskampen og demokratiets udvikling. Danmark under 1. verdenskrig, grænsespørgsmålet og neutralitetspolitikken. Krisen og de politiske strømninger i 30'erne. Besættelsen: samarbejdspolitik og modstandskamp. Efterkrigstidens bloktilslutninger (NATO, EFTA, EF). Velfærds- og forbrugersamfundet. 70'ernes og 80'ernes krisepolitik.

3. Erhvervenes udvikling i Danmark

Fra jæger til bonde. Danmark som landbrugs- og fiskerisamfund: strukturkriser og reformer. Udskiftningen. Andelsbevægelsen. Forskellige håndværk gennem tiderne. Manufakturer og merkantilisme. Den oversøiske handel - kolonier og slavehandel. Den industrielle revolution. Infrastrukturens tilblivelse og urbaniseringen. Danmarks eksporterhverv gennem tiderne. Eksportprodukter og erhvervsstruktur. Forskellige tiders afsætningsvilkår. Perioder med høj- eller lavkonjukturer. Dansk landbrug og industri i EF.

4. Kulturel udvikling i Danmark

Den materielle kultur: Almue- og finkultur, redskaber og klædedragt, mad og drikke samt hverdag og fest.

Den åndelige kultur: Kunstarternes vilkår og udtryksformer i forskellige tidsperioder. Kirkelige retninger og religiøse bevægelser gennem tiderne, samt politiske strømninger og folkelige bevægelser.

Den danske skoletradition: Folkeskolens udvikling, folkeoplysning og højskoletraditionen.

Mediernes udvikling: Den trykte presse og de elektroniske medier. Den internationale kulturudveksling og -påvirkning.

Hvor det er naturligt i behandlingen af de nationale forhold inddrages europæiske/globale aspekter. Det tilstræbes, at emnerne sammensættes, så det samlede forløb giver kursisterne overblik over historiske perioders kronologiske sammenhæng.

Prøvebestemmelser

Voksenprøven i historie

Prøven er mundtlig.

Pensum er det indhold, der er angivet på forløbsbeskrivelsen.

Prøvespørgsmålene er de af kursisterne udarbejdede korte redegørelser.- Kursisten bestemmer senest 14 dage før prøven, hvilken af de udarbejdede redegørelser, der skal danne grundlag for prøven.

Prøven afvikles i to dele:

1. Kursisten giver et kort mundtligt oplæg på grundlag af det valgte prøvespørgsmål. Ved gruppeprøve skal kursisterne fordele stoffet, så hver kursist får et område/delaspekt at fremlægge.

2. Samtale mellem kursisten/kursisterne, læreren og censor. Kursisten skal i samtalen perspektivere til temaarbejdet og det øvrige pensum.

Ved prøven skal der lægges vægt på kursistens

- redegørelse for prøvespørgsmålet og oplæg til den efterfølgende samtale,

- perspektivering til det øvrige pensum,

- vurdering af problemstillinger og selvstændige stillingtagen hertil.

Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve,

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. kursist.

Bedømmelsen er individuel.

Redaktionel note
  • Bekendtgørelse om undervisning og prøver inden for almen voksenuddannelse er derfor overflyttet til Undervisningsministeriet.
  • (* 1) Ved kongelig resolution af 25. januar 1993 er det besluttet, at sager vedrørende folkehøjskoler, efterskoler m.v., ungdomsskoler, folkeoplysning og voksenuddannelse overføres fra Kulturministeriet til Undervisningsministeriet.