Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen

(Gymnasiebekendtgørelsen)


I henhold til §§ 1, 2, stk. 3-8, 4, 22 og 24, stk. 1, i lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 2. juni 1992, og § 5, stk. 3, i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 2. juni 1992, fastsættes:

Kapitel 1

Gymnasiets opbygning og indhold

§ 1. Undervisningen i gymnasiet er 3-årig og gives på to linjer, den sproglige og den matematiske. Undervisningen omfatter obligatoriske fag, som er fælles for alle elever på den valgte linje, og valgfag, som kan vælges af elever på begge linjer, jf. dog stk. 3 og 4. Valgfag findes på to niveauer: Højt niveau og mellemniveau.

Stk. 2. De obligatoriske fag på begge linjer er billedkunst, biologi, dansk, engelsk, geografi, historie, idræt, musik, oldtidskundskab og religion. På den sproglige linje undervises tillige i fortsættersprog, begyndersprog, latin og naturfag. På den matematiske linje undervises tillige i fysik, kemi og matematik samt fortsættersprog eller begyndersprog.

Stk. 3. Fortsættersprog er fransk eller tysk, og begyndersprog er fransk, italiensk, japansk, russisk, spansk eller tysk.

Stk. 4. Valgfagene på højt niveau er begyndersprog, biologi, engelsk, fortsættersprog, fysik, græsk, kemi, latin, matematik, musik og samfundsfag. Latin og græsk kan kun vælges af elever på sproglig linje. Fysik og kemi kan kun vælges af elever på matematisk linje. Engelsk tilrettelægges forskelligt og finder sted på særskilte hold på de to linjer. Matematik på obligatorisk niveau på matematisk linje og på højt niveau på sproglig linje tilrettelægges normalt forskelligt og finder sted på særskilte hold; hvis elever fra sproglig linje indgår på hold med undervisning til matematisk linjes obligatoriske niveau, tilrettelægges undervisningen for hele holdet efter reglerne for matematisk linje, jf. bilag 22, pkt. 1 - 8.

Stk. 5. Valgfagene på mellemniveau er billedkunst, biologi, datalogi, design, dramatik, erhvervsøkonomi, film- og tv-kundskab, filosofi, fysik, geografi, idræt, kemi, latin, matematik, musik, psykologi, samfundsfag samt teknikfag. Fysik og matematik kan kun vælges af elever på sproglig linje. Kemi og latin tilrettelægges forskelligt og finder sted på særskilte hold på de to linjer.

Stk. 6. Undervisningsministeriet kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre valgfag end de i stk. 4 og 5 nævnte.

Stk. 7. Undervisningen omfatter tillige en større skriftlig opgave jf. § 8.

Stk. 8. Alle elever undervises desuden i edb, jf. bilag 7.

Stk. 9. Med hensyn til fagenes indhold henvises til bilag 1 - 32 b.

§ 2. For den enkelte elev omfatter undervisningen de obligatoriske fag efter § 1, stk. 2, samt valgfag efter § 1, stk. 4 og 5, i et omfang af 4 eller 5 ugentlige lektioner i 2. gymnasieklasse og 14 eller 15 ugentlige lektioner i 3. gymnasieklasse, jf. dog stk. 2 - 5. Hertil kommer den større skriftlige opgave. Et fag kan kun vælges på eet niveau, og samme fag på mellemniveau kan ikke vælges både i 2. gymnasieklasse og i 3. gymnasieklasse.

Stk. 2. Mindst to af valgfagene skal vælges blandt de fag, der er nævnt i § 1, stk. 4, dog således at elever på sproglig linje skal vælge mindst et sprog på højt niveau. Elever på matematisk linje skal vælge et af fagene matematik, fysik, kemi, biologi, musik eller samfundsfag på højt niveau.

Stk. 3. Elever på sproglig linje, der vælger både latin og græsk som valgfag på højt niveau, afslutter efter eget valg undervisningen i deres fortsættersprog eller begyndersprog efter 1. gymnasieklasse. Elever, der vælger græsk på højt niveau, deltager ikke i undervisningen i oldtidskundskab i 3. gymnasieklasse.

Stk. 4. Elever på matematisk linje, som vælger enten samfundsfag eller musik på højt niveau, skal yderligere vælge mindst eet af følgende fag: matematik på højt niveau, fysik på højt niveau, biologi på mellemniveau, geografi på mellemniveau eller kemi på mellemniveau.

Stk. 5. Elever på sproglig linje kan, hvis de har de nødvendige forudsætninger herfor, jf. bekendtgørelse om optagelse i gymnasiet m.v., vælge yderligere et fortsættersprog i stedet for begyndersproget.

Stk. 6. Valg af fortsættersprog eller begyndersprog som valgfag på højt niveau forudsætter, at eleven har fulgt undervisning i det pågældende sprog i 1. og 2. gymnasieklasse.

§ 3. Eleverne, herunder elever på særlige vilkår, jf. § 14, har pligt til at følge undervisningen, herunder til at aflevere de skriftlige arbejder, der forlanges, og deltage i årsprøver efter 1. og 2. gymnasieklasse, jf. dog § 3 i lov om gymnasiet m.v. om fritagelse for undervisning i religion.

Stk. 2. Eleverne skal orienteres om mødepligten og om de konsekvenser, det vil få, hvis den ikke overholdes.

Stk. 3. Rektor drager omsorg for, at der sker en registrering af fremmødet. Den enkelte elev skal have mulighed for at få kendskab til skolens registrering. Opgørelsen af forsømmelser for den enkelte elev gælder for hvert skoleår for sig.

Stk. 4. Hvis en elevs fravær henholdsvis manglende aflevering af skriftlige arbejder overstiger en af rektor fastsat grænse på normalt højst 15 pct. af den afholdte undervisning henholdsvis de krævede skriftlige arbejder, medfører det som hovedregel henvisning til at aflægge eksamen på særlige vilkår efter bestemmelserne i § 14, jf. dog stk. 7.

Stk. 5. Hvis rektor skønner, at en elevs tilsidesættelse af mødepligtsreglerne er ved at nå et omfang, der medfører henvisning til at aflægge eksamen på særlige vilkår, skal eleven have en skriftlig advarsel. Advarslen gives i anbefalet brev eller mod kvittering fra eleven eller, hvis eleven er undergivet forældremyndighed, i anbefalet brev til dennes indehaver.

Stk. 6. Tilsidesættelse af mødepligtsreglerne inden for et enkelt fag medfører normalt henvisning til at aflægge eksamen på særlige vilkår i alle fag.

Stk. 7. Rektor kan, hvis særlige forhold gør sig gældende, bestemme, at en elev trods tilsidesættelse af mødepligtsreglerne kan aflægge prøve på normale vilkår.

Stk. 8. I tilfælde af graverende eller fortsat tilsidesættelse af mødepligtsreglerne kan rektor i medfør af § 12 i lov om gymnasiet m.v. bestemme, at eleven bortvises fra skolen og udelukkes fra undervisningen. Sådanne elever kan aflægge eksamen som selvstuderende, jf. § 30.

Kapitel 2

Undervisningen i gymnasiet

§ 4. Undervisningen i gymnasiet tilrettelægges efter følgende timeplan (ugentlige lektioner):

  

 --------------------------------------------------------------------  

 Sproglig linje:                        1.g.      2.g.      3.g.  

 Billedkunst ........................   -         -         2  

 Biologi ............................   3         -         -  

 Begyndersprog 1) ...................   4         4         -  

 Dansk ..............................   3         3         4  

 Engelsk ............................   4         4         -  

 Fortsættersprog 1) .................   4         4         -  

 Geografi ...........................   -         3         -  

 Historie ...........................   3         3         3  

 Idræt ..............................   2         2         2  

 Latin ..............................   3         -         -  

 Musik ..............................   3         -         -  

 Naturfag ...........................   3         4         -  

 Oldtidskundskab 1) .................                       3  

 Religion ...........................                       3  

 Valgfag ............................   -         5         14-15  

 ---------------------------------------------------------------------  

 1) Jf. dog § 2, stk. 3.  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Matematisk linje:                      1.g.      2.g.      3.g.  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Begyndersprog/fortsættersprog ......   4         4         -  

 Billedkunst ........................   -         -         2  

 Biologi ............................   3         -         -  

 Dansk ..............................   3         3         4  

 Engelsk ............................   3         4         -  

 Fysik ..............................   3         3         -  

 Geografi ...........................   -         3         -  

 Historie ...........................   3         3         3  

 Idræt ..............................   2         2         2  

 Kemi ...............................   3         -         -  

 Matematik ..........................   5         5         -  

 Musik ..............................   3         -         -  

 Oldtidskundskab ....................   -         -         3  

 Religion ...........................   -         -         3  

 Valgfag ............................   -         4-5       14-15  

 ---------------------------------------------------------------------  

  Stk. 2. Undervisningen i valgfagene på højt niveau, jf. § 1, stk.  

    4, tilrettelægges efter følgende timeplan (ugentlige lektioner):  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Højt niveau:                                     2.g.      3.g.  

 Begyndersprog .................................  -         5  

 Biologi .......................................  5         5  

 Engelsk .......................................  -         5  

 Fortsættersprog ...............................  -         5  

 Fysik .........................................  -         5  

 Græsk .........................................  5         8 1)  

 Kemi ..........................................  4         5  

 Latin .........................................  5         5  

 Matematik, matematisk linje ...................  -         5  

 Matematik, sproglig linje .....................  5         5  

 Musik .........................................  5         5  

 Samfundsfag ...................................  5         5  

 ---------------------------------------------------------------------  

  • 1) Jf. § 2, stk. 3.

Stk. 3. Valgfagene på mellemniveau, jf. § 1, stk. 5, tilrettelægges over eet år med 4 ugentlige lektioner. I faget geografi finder undervisningen sted i 3. gymnasieklasse. For de øvrige fags vedkommende finder undervisningen sted enten i 2. eller 3. gymnasieklasse. Holdene kan bestå af elever fra begge klassetrin.

Stk. 4. I valgfagene idræt og billedkunst på mellemniveau kan de obligatoriske lektioner i 2. og 3. gymnasieklasse henholdsvis 3. gymnasieklasse inddrages, således at antallet af ugentlige lektioner i faget bliver 6.

§ 5. Undervisningen i gymnasiet skal udgøre et hele og skal derfor tilrettelægges, så fagene gensidigt støtter hinanden.

Stk. 2. Undervisningen i et fag i en klasse eller på et hold må ikke ved fag- og timefordelingen fordeles på flere lærere, jf. dog § 11, stk. 3 og 4.

Stk. 3. Undervisningen i den enkelte klasse skal koordineres med henblik på at sikre sammenhængen mellem fagene og en passende fordeling af elevernes arbejdsbyrde. Koordineringen drøftes i lærerforsamlingen, jf. stk. 4.

Stk. 4. Ved drøftelser af forhold vedrørende en klasse, et hold eller en enkelt elev, jf. § 20, omfatter lærerforsamlingen alle den pågældende klasses, holds eller elevs lærere under rektors forsæde. Lærerne har pligt til at deltage i lærerforsamlingens møder.

Stk. 5. I alle fag med skriftlige opgaver på dansk skal der arbejdes bevidst med den sproglige form, herunder med vedligeholdelse og udbygning af grundlæggende færdigheder. Fremmedsprogede tekster kan indgå i alle fag.

Stk. 6. I alle fag skal der arbejdes bevidst med at udvikle elevernes mundtlige udtryksfærdighed.

Stk. 7. Eleverne skal opøves i forskellige arbejdsformer. Tværfagligt samarbejde kan indgå.

Stk. 8. På den enkelte skole skal der i sprogfagene anvendes en fælles grammatisk terminologi.

Stk. 9. Ved begyndelsen af undervisningen i det pågældende fag skal læreren enten sammen med eleverne udarbejde en plan for arbejdet i efterårshalvåret eller gøre eleverne bekendt med en sådan plan. For de senere faser i undervisningen gælder, at læreren og eleverne i fællesskab planlægger arbejdet. Læreren og eleverne drøfter regelmæssigt undervisningen.

§ 6. Indtil 25 % af antallet af de krævede skriftlige arbejder i de enkelte fag, jf. bilag 1 - 32 b, kan efter aftale mellem læreren og det pågældende hold omlægges til redigering, omskrivning eller lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser i det pågældende fag.

Stk. 2. Rektor skal godkende omlægning af det skriftlige arbejde, jf. stk. 1.

Stk. 3. De opgaveantal, der er nævnt i bilag 1 - 32 b, inkluderer termins-, årsprøve- og eksamensopgaver.

§ 7. Ud over de i § 2 nævnte fag omfatter undervisningen fællestimer og frivillig undervisning i musik, billedkunst og idræt samt ekskursioner m.v., jf. bilag 36.

Den større skriftlige opgave

§ 8. I 3. gymnasieklasse udarbejder hver elev en større skriftlig opgave i et af fagene dansk, historie eller et af elevens valgfag på højt niveau, jf. § 1, stk. 4. Den enkelte elev vælger selv det fag, som opgaven skal skrives i. Opgaven udarbejdes i løbet af en uge i perioden 1. november til 1. marts. Den skemalagte undervisning suspenderes i denne uge for elever i 3. gymnasieklasse.

Stk. 2. Den enkelte elev kan ikke udarbejde større skriftlig opgave inden for et område, hvor eleven har udarbejdet danskopgave, jf. bilag 3, eller historieopgave, jf. bilag 16.

Stk. 3. De nærmere retningslinjer om praktiske forhold i forbindelse med udarbejdelse af opgaven fremgår af bilag 34.

Uddannelses- og erhvervsvejledning

§ 9. Skolen tilbyder eleverne kollektiv og individuel uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. bilag 33.

Kapitel 3

Undervisningen på den enkelte gymnasieskole.

§ 10. Ved hver offentlig gymnasieskole skal der gives undervisning på den sproglige og den matematiske linje.

Stk. 2. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra rektor beslutning om, hvilke fag der skal tilbydes på den enkelte skole. Der skal dog tilbydes undervisning i mindst 6 valgfag på højt niveau, herunder engelsk for sproglige, matematik for matematikere, et andet fremmedsprog og fysik, samt i mindst 6 valgfag på mellemniveau.

Stk. 3. Samtlige valgfag på højt niveau efter § 1, stk. 4, bortset fra japansk, og følgende valgfag efter § 1, stk. 5: Billedkunst, biologi, datalogi, erhvervsøkonomi, fysik, geografi, idræt, kemi, latin, matematik, musik, samfundsfag og teknikfag skal tilbydes inden for amtskommunen. Amtsrådet kan pålægge den enkelte skole at tilbyde bestemte af de nævnte valgfag.

Stk. 4. Den enkelte skole kan ud over reglerne i § 2, stk. 2 og 3, fastsætte begrænsninger på elevernes valg af valgfag.

Stk. 5. Til elever med handicap gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i fornødent omfang.

§ 11. Amtsrådet træffer beslutning om det samlede ugentlige lærerskematimetal til undervisning som anført i § 4 ved den enkelte skole. Det minimale ugentlige lærerskematimetal (antal lektioner) udgør dog:

  • 1) For skoler med højst 9. klasser 32 x antal 1. gymnasieklasser + 27 x antal 2. gymnasieklasser + 17 x antal 3. gymnasieklasser + 113.
  • 2) For skoler med mere end 9, men højst 15 klasser 32 x antal 1. gymnasieklasser + 27 x antal 2. gymnasieklasser + 17 x antal 3. gymnasieklasser + 0,4 x det samlede elevtal + 28.
  • 3) For skoler med mere end 15 klasser 32 x antal 1. gymnasieklasser + 27 x antal 2. gymnasieklasser + 17 x antal 3. gymnasieklasser + 0,2 x det samlede elevtal + 99.

Hertil lægges i alle tilfælde eventuelle ekstra lærerlektioner i idræt som følge af den kønsadskilte undervisning. Hvis skolen har græskundervisning i 3. gymnasieklasse, lægges 3 lektioner til ovennævnte lærerskematimetal. Hvis skolen har klasser, der omfatter elever fra såvel den sproglige som den matematiske linje, tillægges 14 lektioner for hver 1. gymnasieklasse og 12 lektioner for hver 2. gymnasieklasse af denne type.

Stk. 2. Rektor træffer afgørelse om, hvorledes den samlede ramme efter stk. 1 skal anvendes til obligatoriske fag og til valgfag. Afgørelsen skal træffes med udgangspunkt i skolens undervisningstilbud og således, at elevernes ønsker opfyldes bedst muligt.

Stk. 3. I lektioner, hvor der foregår eksperimentelt arbejde eller andre praktiske aktiviteter, kan rektor af sikkerhedsmæssige grunde under hensyn til lokaleforholdene bestemme, at et hold deles, eller at undervisningen varetages af to lærere.

Stk. 4. Ved holddannelse i idræt skal rektor udover de sikkerhedsmæssige hensyn, jf. stk. 3, også tage hensyn til eventuelt kønsadskilt undervisning.

Stk. 5. Til beregningen efter stk. 1 fastsættes pr. 15. april et forventet elevantal det følgende skoleår. Timetallet kan ikke reduceres efter dette tidspunkt.

Stk. 6. Reglerne i §§ 10 og 11 vedrørende amtskommunerne finder tilsvarende anvendelse for Københavns og Frederiksberg kommuner. For Sorø Akademis Skoles vedkommende træder Undervisningsministeriet i stedet for amtsrådet.

Stk. 7. Reglerne i § 10, stk. 1, 2 og 4, samt i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for private gymnasieskoler, idet den private gymnasieskoles bestyrelse træder i stedet for amtsrådet. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen i § 10, stk. 2, 2. pkt.

§ 12. Senest den 1. marts skal eleverne i 1. gymnasieklasse meddele, i hvilke af de tilbudte valgfag de ønsker at følge undervisning i 2. gymnasieklasse, jf. § 2. Samtidig skal eleverne med henblik på skolens planlægning meddele, hvilke af de tilbudte valgfag de påregner at vælge i 3. gymnasieklasse.

Stk. 2. Elever i 2. gymnasieklasse skal tilsvarende senest 1. marts meddele deres endelige valg af valgfag for 3. gymnasieklasse, jf. § 2.

Stk. 3. Ændring af valgfag efter 1. marts kan kun finde sted, hvis det ønskede fag ikke oprettes, eller hvis rektor i særlige tilfælde tillader ændring af valg.

Kapitel 4

Eksamen

§ 13. Studentereksamen omfatter prøver i alle obligatoriske fag undtagen idræt, musik og billedkunst samt i alle valgfag.

Stk. 2. Eksamen omfatter for hver elev i alt 10 prøver samt den større skriftlige opgave, jf. § 8. Prøverne aflægges på det klassetrin, hvor eleven afslutter undervisningen i faget, jf. stk. 3. Elever, der vælger et valgfag, som tillige er obligatorisk fag, i umiddelbar forlængelse af det obligatoriske fag, aflægger kun prøve i valgfaget, jf. dog stk. 3. Elever, der vælger både latin og græsk på højt niveau, aflægger dog ikke prøve i det sprogfag, der fravælges efter 1. gymnasieklasse, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 3. Alle elever aflægger efter 3. gymnasieklasse skriftlig prøve i dansk og i de fag efter § 1, stk. 4, der er valgt. Efter 2. gymnasieklasse aflægger alle elever på den sproglige linje skriftlig prøve i engelsk og alle på den matematiske linje skriftlig prøve i matematik.

Stk. 4. Undervisningsministeriet fastsætter hvert år, i hvilke fag den enkelte elev herudover aflægger mundtlig prøve. Antallet af prøver for den enkelte elev efter 1. og 2. gymnasieklasse fastsættes således, at der normalt er aflagt to mundtlige prøver inden 3. gymnasieklasse. Om eksamen på særlige vilkår henvises til § 14, stk. 2.

Stk. 5. For elever, der vælger latin, biologi eller kemi som valgfag på mellemniveau i 3. gymnasieklasse, bortfalder en eventuel aflagt prøve (inkl. karakteren) efter 1. gymnasieklasse. Prøven tæller ikke med i antallet efter stk. 2.

§ 14. Ved aflæggelse af eksamen på særlige vilkår efter 1. og 2. gymnasieklasse gælder følgende:

  • 1) Eleven aflægger prøve i alle fag, der afsluttes efter det aktuelle klassetrin.
  • 2) Eksamensopgivelserne udarbejdes efter reglerne i bilag 1 - 32 b.
  • 3) Prøver, der er aflagt efter nr. 1, medtælles ikke i de 10 prøver efter § 13, bortset fra det eller de fag, der er udtrukket for den pågældende elev.
  • 4) Eleven får ikke årskarakterer i den pågældende klasse.

Stk. 2. Ved aflæggelse af eksamen på særlige vilkår efter 3. gymnasieklasse gælder følgende:

  • 1) Eleven aflægger prøve i alle fag, der afsluttes efter 3. gymnasieklasse, og hvor der kan holdes prøve efter reglerne i § 13. Eksamenskarakterer fra 1. og 2. gymnasieklasse, herunder årskarakterer overført som eksamenskarakterer, bevares.
  • 2) Eksamensopgivelserne udarbejdes efter reglerne i bilag 1 - 32 b.
  • 3) Eleven får ikke årskarakterer i 3. gymnasieklasse. Årskarakterer givet i fag, hvori der er aflagt prøve efter 1. eller 2. gymnasieklasse, indføres ikke på eksamensbeviset.

Evaluering m.v.

§ 15. Undervisningen i gymnasiet skal løbende evalueres til intern brug således, at elever og lærere informeres om udbyttet af undervisningen. Desuden skal den enkelte elevs faglige kvalifikationer evalueres til ekstern brug. Dette sker ved følgende former for bedømmelse: Standpunktskarakterer, årskarakterer og eksamenskarakterer og eventuelt vidnesbyrd.

§ 16. Som led i evalueringen afholdes der følgende prøver, der ikke indgår i studentereksamen:

  • 1) 1. gymnasieklasse: Skriftlige årsprøver i dansk (danskopgaven) på begge linjer, i engelsk på den sproglige linje og i matematik på den matematiske linje.
  • 2) 2. gymnasieklasse: Skriftlige årsprøver i dansk og i de af fagene i § 1, stk. 4, eleven har valgt at følge i 2.-3. gymnasieklasse (2-årige højniveaufag). Desuden afholdes skriftlig terminsprøve i engelsk på sproglig linje og i matematik på matematisk linje. Terminsprøverne afholdes i tidsrummet fra midten af februar til begyndelsen af april.
  • 3) 3. gymnasieklasse: Skriftlig terminsprøve i dansk og i de af fagene i § 1, stk. 4, eleven har valgt. Prøven holdes i tidsrummet fra midten af februar til begyndelsen af april.

Stk. 2. Karaktererne for terminsprøverne indgår i grundlaget for fastsættelsen af standpunktskarakterer og årskarakterer.

Stk. 3. De skriftlige årsprøver holdes i maj/juni-eksamensterminen. I 1. og 2. gymnasieklasse holdes der hvert år desuden 3 mundtlige prøver (årsprøver under eksamenslignende forhold eller eksaminer), med mindre undervisningen fortsætter, og elevernes udbytte evalueres på anden måde. Der skal dog som minimum afholdes mindst fire mundtlige årsprøver/eksaminer under eksamenslignende forhold i løbet af de to år.

§ 17. Den interne og eksterne evaluering følger i øvrigt reglerne i bilag 35.

§ 18. Årskarakterer gives i alle fag ved slutningen af alle tre gymnasieklasser. Vedrørende eksaminander på særlige vilkår henvises til § 14, stk. 2.

Stk. 2. I fag, som efter § 13, stk. 3, har skriftlig prøve til studentereksamen, gives der to årskarakterer: En for den skriftlige og en for den mundtlige præstation. I andre fag gives der een årskarakter.

Stk. 3. Årskarakteren i det enkelte fag gives af faglæreren på en årskarakterliste, der underskrives af faglæreren. Karakteren er en bedømmelse af elevens standpunkt ved skoleårets slutning.

§ 19. Karaktererne skal være indført i eksamensprotokollen, før skemaet for den mundtlige eksamen offentliggøres.

§ 20. På grundlag af evalueringen ved skoleårets slutning drøfter lærerforsamlingen, med henblik på rektors rådgivning af eleverne i 1. og 2. gymnasieklasse og eventuelt deres forældre, de enkelte elevers fortsættelse i næste klasse. Afgørelse herom træffes af eleven eller, hvis denne er under 18 år og ugift, af forældremyndighedens indehaver, jf. dog § 14, stk. 1 og 2.

Kapitel 5

Studenterkurser

§ 21. Studentereksamen kan aflægges som en samlet eksamen i et 2-årigt kursusforløb (studenterkursus) efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Reglerne i § 1 - 12 finder tilsvarende anvendelse med de i § 22 - 26 anførte undtagelser og ændringer, idet 2. gymnasieklasse svarer til I. kursusklasse og 3. gymnasieklasse svarer til II. kursusklasse.

§ 22. De obligatoriske fag, jf. § 1, stk. 2, omfatter kun eet af fagene oldtidskundskab og religion og ikke billedkunst, idræt og musik.

§ 23. Ved planlægningen af undervisningen tilrettelægges denne med udgangspunkt i følgende samlede antal lektioner:

  

 ---------------------------------------------------------------------  

                                    Obl.        Mel.     Højt  

                                  niveau       niveau   niveau  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Begyndersprog ...................  240           -      140  

 Billedkunst .....................    -         100        -  

 Biologi .........................   90         100      240  

 Dansk ...........................  280           -        -  

 Datalogi ........................    -         100        -  

 Design ..........................    -         100        -  

 Dramatik ........................    -         100        -  

 Engelsk, spr ....................  240           -      140  

 Engelsk, mat ....................  170           -      140  

 Erhvervsøkonomi .................    -         100        -  

 Film- og tv-kundsk. .............    -         100        -  

 Filosofi ........................    -         100        -  

 Fortsættersprog .................  240           -      140  

 Fysik, mat ......................  170           -      140  

 Fysik, spr. .....................    -         100        -  

 Græsk ...........................    -           -      380  

 Geografi ........................   90         100        -  

 Historie ........................  240           -        -  

 Idræt ...........................    -         100        -  

 Kemi, mat .......................   90         100      240  

 Kemi, spr .......................    -         100        -  

 Latin, spr ......................   90         100      280  

 Latin mat .......................    -         100        -  

 Matematik, mat ..................  310           -      140  

 Matematik, spr ..................    -         100      310  

 Musik ...........................    -         100      280  

 Naturfag ........................  170           -        -  

 Oldtidskundskab .................   90           -        -  

 Psykologi .......................    -         100        -  

 Religion ........................   90           -        -  

 Samfundsfag .....................    -         100      280  

 Teknikfag .......................    -         100        -  

 ---------------------------------------------------------------------  

Stk. 2. Undervisningen i et fag på højt niveau kan af det enkelte kursus tilrettelægges særskilt, byggende på det pågældende fag på obligatorisk niveau, jf. dog stk. 3, eller som et helt eller delvis samlet forløb omfattende såvel obligatorisk som højt niveau.

Stk. 3. Ved 1-årig særskilt tilrettelæggelse af undervisningen til højt niveau i begyndersprog, engelsk, fortsættersprog og matematik planlægges med 170 lektioner i stedet for 140.

Stk. 4. Ved samlede forløb i fagene biologi, engelsk, fransk, italiensk, japansk, kemi, latin, matematik, russisk, spansk og tysk på højt niveau foregår undervisningen på særskilte hold, idet de obligatoriske lektioner inddrages.

Stk. 5. Undervisningen i biologi, geografi, kemi og latin på mellemniveau kan foregå på særskilte hold, idet de obligatoriske lektioner inddrages.

Stk. 6. På kursernes aftenhold beskæres det samlede årlige antal lektioner med 70 lektioner fordelt over mindst 2 fag. Rektor fastsætter, i hvilke fag beskæringen finder sted.

§ 24. Rektor kan fritage en kursist for undervisningen i et fag, hvis kursisten har tilstrækkelige forkundskaber. Kursisten aflægger prøve på vilkår som selvstuderende.

§ 25. Reglerne i bilag 1 - 36 finder anvendelse med de i bilag 37 anførte ændringer.

§ 26. Ved offentlige studenterkurser fastsættes det samlede årlige lærerskematimetal, jf. § 11, således at det mindst udgør 1,70 gange antal undervisningsuger gange antallet af kursister.

§ 27. Reglerne i §§ 13- 20 finder tilsvarende anvendelse, idet 2. gymnasieklasse svarer til 1. kursusår og 3. gymnasieklasse svarer til 2. kursusår, med følgende ændringer:

  • 1) Kursister på sproglig linje, som har valgt engelsk på højt niveau, og for hvem undervisningen i det obligatoriske fag og højniveaufaget er tilrettelagt samlet, aflægger ikke skriftlig prøve i engelsk som obligatorisk fag.
  • 2) Danskopgaven, jf. § 16, stk. 1, nr. 1, udarbejdes i løbet af første kursusår.

Kapitel 6

Enkeltfagsundervisning

§ 28. Der kan aflægges prøver efter studieforberedende undervisning i enkelte fag, jf. §§ 21 - 27 og 29. Prøver i enkelte fag kan sammenstykkes til en samlet studentereksamen (enkeltfagsstudentereksamen).

Stk. 2. For kursister med særlige forudsætninger kan undervisningen i de enkelte fag efter rektors afgørelse tilrettelægges med mindre lektionstal, idet tilrettelæggelsen afstemmes efter de studerendes forudsætninger.

Stk. 3. Kursister, der følger en sådan særlig tilrettelagt undervisning, er kursister på særlige vilkår og aflægger prøve i faget på vilkår som selvstuderende.

§ 29. Reglerne om evaluering i §§ 15 - 20 finder ikke anvendelse ved enkeltfagsundervisning. Lærerne giver dog to gange årligt kursisterne et tilbud om en vurdering af deres standpunkt. I løbet af sidste semester før eksamen skal kursister i fag med skriftlig eksamen have tilbud om at udarbejde en skriftlig opgave under eksamenslignende forhold.

Kapitel 7

Selvstuderende

§ 30. Prøver efter § 28 kan aflægges af selvstuderende, der indstiller sig til eksamen helt eller delvis uden forudgående undervisning på et kursus eller en skole i de(t) pågældende fag og af elever/kursister, der i henhold til § 3, stk. 8, er udelukket fra undervisningen.

§ 31. Til selvstuderende og til elever/kursister, der i henhold til § 3, stk. 8, er udelukket fra undervisningen og indstiller sig til prøve på vilkår som selvstuderende, tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning og faglig vejledning. Den faglige vejledning, der koncentrerer sig om eksamenspensum, gives individuelt eller i grupper, og omfanget svarer til een undervisningstime i hvert fag, den studerende har indstillet sig til prøve i.

Stk. 2. Der afholdes mindst een gang årligt laboratoriekurser for selvstuderende i fagene fysik, kemi, biologi og idræt. Laboratoriekurserne omfatter de krævede praktiske øvelser i de nævnte fag, jf. bilag 38. Det er en forudsætning for indstilling til eksamen i disse fag, at den studerende har deltaget i et laboratoriekursus i faget eller på anden måde har gennemført de krævede praktiske øvelser og kan fremvise dokumentation herfor.

Kapitel 8

Fælles regler for enkeltfagskursister og selvstuderende

§ 32. Enkeltfagskursister og selvstuderende skal udarbejde den større skriftlige opgave inden indstilling til sidste prøve i en samlet eksamen. Opgaven udarbejdes i et valgfag på højt niveau eller i dansk eller historie.

Stk. 2. Enkeltfagskursister udarbejder opgaven i et fag, hvori kursisten undervises eller har været undervist.

Stk. 3. Selvstuderende udarbejder opgaven efter aftale med skolen/kursus i et fag, hvori de har aflagt prøve eller har indstillet sig til prøve i førstkommende eksamenstermin. Opgaven udarbejdes i den af kursus fastsatte opgavetermin.

§ 33. Undervisning i edb, jf. bilag 7, kan tilbydes til kursister. Studerende, der sammenstykker prøver i enkelte fag til en samlet eksamen, skal tilbydes et edb-brugerkursus. Etableres et brugerkursus ikke på den skole eller det kursus, hvor den studerende i øvrigt følger undervisning/aflægger prøver, kan den studerende henvises til at følge brugerkursus på et andet kursus.

§ 34. Alle kan indstille sig til eksamen eller til prøverne i de enkelte fag uden hensyn til tidligere uddannelse. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

  • 1) Til den enkelte prøve skal der opgives et pensum og fremlægges rapporter m.v., som opfylder kravene i bilag 1 - 32 b og reglerne for studentereksamen på særlige vilkår.
  • 2) Det er en forudsætning for indstilling til prøve i matematik på højt niveau, at der senest i samme eksamenstermin aflægges skriftlig og mundtlig prøve i matematik på obligatorisk niveau.

Stk. 2. Kursister aflægger prøve i de enkelte fag ved undervisningens ophør. Aflægges prøve senere, sker indstilling til prøve i de(t) enkelte fag på de vilkår, som gælder for selvstuderende, med mindre prøven aflægges som sygeeksamen.

§ 35. For kursister, som aflægger eksamen i anden tilrettelæggelse end et 2-årigt forløb, og for selvstuderende finder reglerne vedrørende eksamen, karaktergivning og eksamensbevis ved højere forberedelseseksamen i studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen og i hf-bekendtgørelsen tilsvarende anvendelse med de i bekendtgørelserne anførte undtagelser.

Kapitel 9

Andre bestemmelser

§ 36. Klage over rektors afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse kan af eleven indgives til Undervisningsministeriet inden to uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven.

Stk. 2. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af dennes indehaver.

Stk. 3. Klagen indgives skriftligt til rektor, der videresender klagen til ministeriet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal rektor give klageren lejlighed til inden for en uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentar skal medsendes til ministeriet.

Stk. 4. Ministeriet træffer afgørelse om stadfæstelse af rektors afgørelse eller om ændring af denne til fordel for klageren.

§ 37. Rektor kan give tilladelse til, at personer, som ønsker at aflægge enkeltfagsstudentereksamen, kan følge undervisningen og gå til eksamen på gymnasiet eller på studenterkursus i enkelte fag.

§ 38. Undervisningsministeriet har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisningen i gymnasieskolen.

Stk. 2. Ministeriet udsender vejledninger om undervisningen i fagene.

Stk. 3. Ministeriet kan godkende sådanne afvigelser fra bekendtgørelsens regler, som er led i pædagogisk udviklingsarbejde, eller som i øvrigt indgår i en fastlagt plan. Det er en betingelse herfor, at eksamens anvendelighed som grundlag for videregående uddannelse ikke forringes.

Stk. 4. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen i særlige tilfælde.

§ 39. Undervisningsministeriet kan give økonomisk støtte til pædagogisk udviklingsarbejde og til efteruddannelse af lærere og andet personale.

§ 40. Undervisningsministeriet kan godkende, at gymnasieskoler etablerer undervisning i henhold til denne bekendtgørelse i en 4-årig tilrettelæggelse for eliteidrætsudøvere, som udover de sædvanlige optagelsesbetingelser til gymnasiet opfylder idrætslige kriterier, opstillet af Institutionen til Fremme af Eliteidræt (TEAM Danmark).

Stk. 2. I den 4-årige tilrettelæggelse efter stk. 1 fraviges lektionernes fordeling på klasserne i § 4 efter rektors bestemmelse. Elever, der følger undervisning efter denne paragraf, kan ikke vælge kombinationer af valgfag, som ikke kan forekomme i det tre-årige forløb.

Stk. 3. Godkendelse efter stk. 1 gives efter aftale med TEAM Danmark og den pågældende amtskommune. Ansøgning om godkendelse indsendes af skolen til ministeriet inden den 1. oktober året forud for undervisningens påbegyndelse.

Stk. 4. Kun elever, der er godkendt hertil af TEAM Danmark, kan optages på de 4-årige forløb.

Stk. 5. TEAM Danmark dækker efter konkret aftale i hvert enkelt tilfælde merudgifter ved gennemførelsen af ordningen efter stk. 1.

Stk. 6. Elever i 4-årige forløb indgår i beregningen efter § 11, stk. 1, med vægt 3/4.

Stk. 7. Reglerne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse for 3-årige forløb på studenterkurser.

§ 41. En normalside prosa omfatter 1300 bogstaver og en normalside poesi 30 verslinjer.

§ 42. Undervisningsministeriet kan indkalde de årlige fag- og timefordelingsplaner til godkendelse.

§ 43. Skoleåret omfatter 199 dage inkl. eksamensperioden.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 44. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1993. Samtidig ophæves følgende bekendtgørelser:

  • 1) Bekendtgørelse nr. 756 af 12. december 1988 om uddannelses- og erhvervsorientering i gymnasiet og på studenterkursus.
  • 2) Bekendtgørelse nr. 207 af 23. marts 1990 om fagene m.v. i gymnasiet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 230 af 8. april 1991.
  • 3) Bekendtgørelse nr. 294 af 7. maj 1991 om gymnasiet m.v.
  • 4) Bekendtgørelse nr. 295 af 7. maj 1991 om enkeltfagsstudentereksamen og om studenterkursus.

Stk. 2. Følgende cirkulærer ophæves:

  • 1) Cirkulære af 25. september 1987 om overgangsordning for faget fransk på højt niveau.
  • 2) Cirkulære af 3. juni 1988 om vejledende retningslinjer for undervisningen i gymnasiet.
  • 3) Cirkulære af 1. juli 1988 om forsøg med 4-årigt gymnasieforløb for eliteidrætsudøvere.
  • 4) Cirkulære af 24. februar 1989 om vejledende retningslinjer for undervisningen samt om klasser og hold på studenterkursus.
  • 5) Cirkulære af 31. marts 1989 om det skriftlige arbejde i fransk (overgangsordningen).
  • 6) Cirkulære af 14. april 1989 om kursisternes skriftlige arbejde på studenterkursus.
  • 7) Cirkulære af 23. marts 1990 om elevernes skriftlige arbejde i gymnasiet.
  • 8) Cirkulære af 18. maj 1990 om ekskursioner, praktik og temadage.
  • 9) Cirkulære af 9. august 1991 om sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved eksperimentelt arbejde m.v. og om sammenlægning af hold i idræt og billedkunst i gymnasiet, på studenterkursus og på hfkurser.
  • 10) Skrivelse af 4. april 1986 om antal lærere på et hold.
  • 11) Skrivelse af 5. august 1988 om overgangsordning i fransk på højt niveau.

Stk. 3. I bekendtgørelse nr. 207 af 23. marts 1990 om fagene m.v. i gymnasiet er §§ 9, 13, 14, 19 og 29 dog fortsat gældende for undervisningsforløb til et bestemt niveau, hvor undervisningen er påbegyndt før august 1993 med henblik på eksamen i 1994.

Stk. 4. Det cirkulære og den skrivelse, der er nævnt i stk. 2, nr. 9 og 10, opretholdes for så vidt angår undervisning efter bekendtgørelse om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning (hf-bekendtgørelsen).

Stk. 5. Det skriftlige basiskursus i dansk, jf. bilag 3, punkt 13.4, gennemføres for de elever, der påbegynder undervisningen i 1. gymnasieklasse i 1994 eller senere.

Stk. 6. Årskarakter i idræt som obligatorisk fag, jf. § 18, gives ikke til elever, der har påbegyndt undervisningen i gymnasiet før august 1993.

Undervisningsministeriet, den 19. maj 1993

Ole Vig Jensen

/ Steffen Jensen

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 1

BILLEDKUNST

Maj 1993

Obligatorisk niveau

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at eleverne erhverver forudsætninger for at kunne opleve og forstå billedkunst,
  • b) at eleverne gennem arbejde med visuelle udtryk får indsigt i metoder til fremstilling af billeder,
  • c) at eleverne gennem dette arbejde opnår forståelse for billeder som meddelelsesmiddel og æstetisk udtryk og
  • d) at eleverne udvikler deres æstetiske sans.

Undervisningen

2.1 Undervisningen skal gennem arbejdet med forskellige billedformer give eleverne betingelser for at opleve og forstå den skabende proces og de visuelle udtryk. Det praktiske og teoretiske arbejde skal integreres mest muligt.

2.2 Undervisningen kan inddrage alle visuelle udtryk; der arbejdes grundigere med 2 af 3 kategorier:

  • a) Billeder i flade, fx tegning, maleri, grafik, foto.
  • b) Billeder i rum, fx skulptur, arkitektur, scenografi.
  • c) Billeder i tid, fx video, lyd/dias, performance.

I det omfang, det er fagligt relevant, skal edb indgå i undervisningen.

Undervisningens indhold

3.1 Undervisningen omfatter:

  • 1) Arbejde med billedelementer, fx: størrelse, proportion, form, kontrast, rum, bevægelse, lys, farve, tekstur og struktur. Undervisningen må betone, at elementerne udgør et samlet hele, som kun kan adskilles i analytisk hensigt. Gennem det praktiske arbejde og enkle visuelle øvelser skal eleverne erhverve viden om visuel perception og betingelser for billedskaben.
  • 2) Belysning af sammenhængen mellem iagttagelsen og de kulturskabte betingelser for billedkunstneriske udtryk. Såvel samtidskunsten som kunst fra andre perioder og fra andre kulturer indgår i undervisningen. Undervisningen skal også behandle visuelle udtryk, der ikke er snævert billedkunstneriske.
  • 3) I en periode af 5-6 ugers varighed arbejder eleverne individuelt eller i grupper med et praktisk projekt, som skal udvikle evne til visuel tænkning og formidling.

3.2 Eleverne skal øves i brugen af fagets terminologi og i mundtlig udtryksfærdighed i det hele taget.

3.3 Elevernes arbejder skal i så vid udstrækning som muligt løbende præsenteres uden for faglokalet.

Mellemniveau

Formålet

4. Formålet er

  • a) at eleverne erhverver forudsætninger for at opleve og forstå billedkunst,
  • b) at eleverne opnår egne erfaringer med billedskabende processer,
  • c) at eleverne erhverver praktisk kunnen og viden om metoder til billedfremstilling og
  • d) at eleverne opnår fortrolighed med metoder til analyse og vurdering af billeder som æstetisk udtryk og meddelelse.

Undervisningen

5.1 Hovedvægten skal lægges på elevernes praktiske arbejde.

5.2 Undervisningen skal gennem arbejdet med forskellige billedformer give eleverne betingelser for at opleve og forstå den skabende proces og de visuelle udtryk. Alle visuelle udtryk kan inddrages i undervisningen. Der skal arbejdes med følgende tre kategorier:

  • a) billeder i flade, fx tegning, maleri, grafik, foto
  • b) billeder i rum, fx skulptur, arkitektur, scenografi
  • c) billeder i tid, fx video, lyd/dias, performance.

To af kategorierne skal behandles grundigere. I det omfang, det er fagligt relevant, skal edb indgå i undervisningen.

Undervisningens indhold

6.1 Undervisningen omfatter:

  • 1) Arbejde med billedkunstneriske processer og elementære billedbegreber gennem elevernes egne billedeksperimenter. Samspillet mellem ide, udførelse og analyse betones.
  • 2) Arbejde med billedudtryks forskelligartede funktioner - historisk og socialt. Såvel samtidskunsten som kunst fra andre perioder og andre kulturer skal indgå i undervisningen. Undervisningen skal også behandle visuelle udtryk, der ikke er snævert billedkunstneriske. Der arbejdes med forskellige analysemetoder og i et vist omfang med overvejelser over metodernes formål og egnethed.
  • 3) Der afsættes 30-40 timer til et praktisk projekt, hvor eleverne arbejder individuelt eller i grupper. Projektet skal udvikle elevens evne til visuel tænkning og formidling, samt evne til udtrykke sig i billeder. Projektet indgår i eksamen.

6.2 Elevernes arbejder skal i så vid udstrækning som muligt løbende præsenteres uden for faglokalet.

6.3 Eleverne skal øves i brugen af fagets terminologi og i mundtlig udtryksfærdighed i det hele taget. Læsepensum udgør 100-150 sider.

Eksamen

7.1 Der opgives til eksamen 80-100 sider.

7.2 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 min. (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 21/2 eksaminander i timen.

7.3 Op til eksamens afholdelse arrangerer eksaminanden en udstilling af sit projekt og øvrige arbejder udført i undervisningsperioden, herunder også hjemmearbejder. Arbejderne skal repræsentere de områder, der er arbejdet med i undervisningen, på en fyldestgørende måde. Udstillingen skal vise såvel skitser som det mere gennemarbejdede. Arbejder, der ikke indgår i selve udstillingen, skal være tilgængelige under eksamen. Samtlige arbejder skal være daterede og signerede. Eksaminanden foretager selv udvælgelse, opstilling og ophængning. Læreren bidrager kun med praktisk assistance. Der afsættes 1-2 dage til arrangement af udstillingen - afhængigt af antallet af eksaminander.

7.4 Den selvstuderende/eleven på særlige vilkår fremlægger ved eksamens begyndelse 10-15 selvstændigt udførte arbejder. Mindst to af kategorierne flade, rum og tid skal være repræsenteret på en sådan måde, at eksaminanden viser faglig bredde. De selvstændigt udførte arbejder bedømmes ikke. Selvstuderende/elever på særlige vilkår aflægger i stedet for udstillingen jf. nedenfor pkt. b, en 4-timers praktisk prøve, der gives på grundlag af de selvstændigt udførte arbejder, der er fremlagt ved eksamens begyndelse. Der opgives desuden et eksamenspensum på ca. 150 sider.

7.5 I forberedelseslokalet skal forefindes de lærebøger og håndbøger, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminanden må desuden medbringe egne noter, oversigter, kopier af tekster og andet materiale fra undervisningen.

7.6 Eksamen består af to dele:

  • a) En eksamination på grundlag af et ekstemporalt billedmateriale, som har tilknytning til undervisningen. Billedmaterialet udvælges af eksaminator og skal svare til de områder, der har været inddraget i undervisningen. Følgende områder skal være repræsenteret i eksamensspørgsmålene: de 2 af de 3 kategorier, der har været behandlet grundigere - samtidskunst - kunst fra andre perioder - kunst fra andre kulturer - visuelle udtryk, der ikke er snævert billedkunstneriske. Der skal formuleres mindst 5 spørgsmål. Antallet af spørgsmål skal overstige antallet af eksaminander med mindst 2.
  • b) Censor og eksaminators vurdering af elevens udstilling uden elevens tilstedeværelse. Selve fremførelsen af arbejder inden for kategorien »billeder i tid« kan kræve eksaminandens tilstedeværelse. Disse fremførelser må højst vare 8 minutter. For selvstuderende/elever på særlige vilkår vurderes - i stedet for udstillingen - arbejderne fra den 4 timers praktiske prøve.

Det ekstemporale billedmateriale skal ved eksaminationen af selvstuderende/elever på særlige vilkår svare til de områder, der indgår i opgivelserne.

7.7 I prøvens del a skal eksaminanden vurderes på sin evne til at beskrive, analysere og vurdere, samt evne til at sætte billedmaterialet i relation til det gennemgåede stof og evne til at perspektivere i øvrigt. I prøvens del b vurderes - på grundlag af udstillingen - eksaminandens forståelse for billedkunstneriske processer og evne til visuel tænkning og formidling. I vurderingen kan der tages hensyn til selve den visuelle præsentation af arbejderne. De ikke-udstillede elevarbejder kan indgå som støtte for vurderingen.

8. Der gives een karakter for den samlede præstation.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 2

BIOLOGI

Maj 1993

Obligatorisk niveau

Formålet

1. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne får indsigt i biologisk tankegang og metode samt erhverver kendskab til udvalgte biologiske områder,
  • b) at eleverne opøver en vis færdighed i at beskrive og analysere biologiske systemer på baggrund af eksperimentelt arbejde,
  • c) at eleverne opnår en vis øvelse i at formulere og løse biologiske problemer ved hjælp af naturvidenskabelige metoder,
  • d) at eleverne får grundlæggende faglige forudsætninger for at analysere og vurdere den teknologiske udviklings muligheder og konsekvenser for natur, samfund og individ, og
  • e) at eleverne lærer at anvende deres viden og metodekendskab til en stillingtagen til egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

Undervisningen

2.1 Undervisningen er emneorienteret. Inden for de nedennævnte områder eller på tværs af disse vælges 3-5 emner.

2.2 Udadrettede aktiviteter indgår som en naturlig del af undervisningen.

2.3 Edb inddrages i undervisningen, fx ved kostberegning.

2.4 Faget er eksperimentelt. Kvalitative og kvantitative undersøgelser og eksperimenter er integreret i undervisningen. Gennem det eksperimentelle arbejde indføres eleverne i laboratoriearbejde og laboratoriesikkerhed og eleverne lærer at skrive journaler over det eksperimentelle arbejde.

2.5 I forbindelse med undervisningen lærer eleverne at formidle biologisk viden og indsigt. Dette sker bl.a. ved udarbejdelsen af journaler, men kan også omfatte andre formidlingsformer.

2.6 Der udføres eleveksperimenter i 15 - 20 lektioner.

Undervisningens indhold

3.1 Som optakt til undervisningen og som en senere perspektivering belyses biologiens arbejdsmetoder, fagområder og anvendelsesområder samt det moderne biologiske verdensbillede.

3.2 Undervisningen omfatter følgende:

  • 1) Menneskets biologi

Gennem undervisningen belyses samspillet mellem individ og miljø, således at den menneskelige organisme ses i et helhedsperspektiv.

  • a) Fysiologi - Sundhed og sygdom

Undervisningen tager udgangspunkt i sundhedsmæssige og forebyggelsesmæssige spørgsmål. I undervisningen indgår en oversigt over kroppens organsystemer og funktioner samt en uddybning af forhold, der specielt vedrører kroppens optagelse, transport og omsætning af stof og energi. Herunder inddrages udvalgte organsystemers struktur og funktion samt cellens generelle opbygning og funktion.

  • b) Sexologi - Forplantning

Undervisningen omhandler menneskets seksualitet og forplantningens fysiologi, herunder kønsorganernes opbygning og funktion, hormonal regulering samt graviditet og fødsel. Endvidere behandles præventive metoder, seksuelt overførte sygdomme, herunder AIDS, samt eksempler på nedarvningsforhold og nye biologiske teknikker. I undervisningen inddrages celledelinger og kromosomernes opbygning og funktion.

  • 2) Økologi - Miljølære

Undervisningen omhandler økologiske systemers funktion og menneskets udnyttelse og påvirkning af naturen, herunder begrebet bæredygtig udnyttelse. Undervisningen indeholder praktiske undersøgelser med tilknytning til et eller flere økosystemer. I undervisningen inddrages primærproduktion, sekundærproduktion, fødekæder og fødenet, organismernes tilpasning til miljøet samt principper for stoftransport og energiomsætning i økosystemet.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 20 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 3 eksaminander i timen.

4.2 Eksamenspensum for elever på normale vilkår er det intensivt læste stof svarende til 120-150 sider samt det tilhørende eksperimentelle arbejde.

4.3 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår er et intensivt læst stof svarende til ca. 180 sider samt det tilhørende eksperimentelle arbejde, evt. fra et laboratoriekursus, jf. bilag 38.

4.4 Tilladte hjælpemidler er bøger, kompendier og andre materialer, som er anført på skemaet for læsepensum og eksamensopgivelser. Endvidere egne noter og laboratoriejournaler samt godkendt lommeregner og fremmedordbog.

4.5 Der gives et eksamensspørgsmål. Spørgsmålet skal normalt være forsynet med præciserende underspørgsmål samt kendte og ukendte bilag (fx tabeller, figurer eller apparatur). Det eksperimentelle arbejde skal indgå med passende vægt i eksamensspørgsmålene.

5. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

Mellemniveau

Formålet

6. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne får dybere indsigt i biologisk tankegang og metode samt erhverver viden om centrale biologiske områder,
  • b) at eleverne lærer at beskrive og analysere biologiske systemer på baggrund af eksperimentelt arbejde,
  • c) at eleverne lærer at formulere og løse biologiske problemer ved hjælp af naturvidenskabelige metoder,
  • d) at eleverne får faglige forudsætninger for at analysere og vurdere den teknologiske udviklings muligheder og konsekvenser for natur, samfund og individ, og
  • e) at eleverne lærer at anvende deres viden og metodekendskab til en stillingtagen til egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

Undervisningen

7.1 Undervisningen, der er emneorienteret, bygger på et fagligt niveau svarende til obligatorisk niveau. Emnevalget skal tilsammen sikre en belysning af følgende områder:

  • a) Biologi som videnskab.
  • b) Biologisk produktion og bioteknologi.
  • c) Sundhed og sygdom.
  • d) Natur og miljø.

7.2 Udadrettede aktiviteter indgår som en naturlig del af undervisningen.

7.3 Edb inddrages i undervisningen, fx ved anvendelse af værktøjsprogrammer, simulationsprogrammer, databaser samt i det eksperimentelle arbejde.

7.4 Faget er eksperimentelt. Kvalitative og kvantitative undersøgelser og eksperimenter er integreret i undervisningen, og denne tilrettelægges således, at eleverne opøves i at planlægge og udføre undersøgelser og eksperimenter.

7.5 I forbindelse med det eksperimentelle arbejde skal eleverne opøves i at vurdere mulige risikomomenter og foretage de fornødne sikkerhedsforanstaltninger ved omgang med apparatur, kemikalier og biologiske materialer.

7.6 I forbindelse med undervisningen lærer eleverne at formidle biologisk viden og forståelse. Eleverne skal arbejde med mundtlig og skriftlig formidling i faget. Dette sker bl.a. ved udarbejdelse af 7 rapporter, men kan også omfatte andre formidlingsformer. Rapporterne udformes som individuelle rapporter eller grupperapporter og rettes og kommenteres af læreren.

7.7 Der udføres eleveksperimenter i ca. 30 lektioner.

Undervisningens indhold

8.1 Undervisningen omfatter:

  • 1) Genetik og evolutionslære

Undervisningen tager udgangspunkt i eksempler på genetiske forhold hos mennesket eller anvendelse af genetisk teori og metode i forskning og produktion. I undervisningen behandles genetikkens molekylære og cellulære grundlag, nedarvningsmønstre, samspil mellem arv og miljø, mutationer, selektion og evolutionsteori, forædling og genteknologi.

  • 2) Fysiologi

Menneskets fysiologi uddybes, og der gives eksempler på fysiologiske forhold hos dyr. Under menneskets fysiologi behandles problemstillinger med tilknytning til sundhedsfremme, sygdomsårsager samt forebyggelse og behandling. I undervisningen indgår blandt andet kroppens reaktioner over for infektioner, fysiske, kemiske eller psykiske påvirkninger, herunder stressbegrebet. I undervisningen behandles et eller flere fysiologiske reguleringssystemer som nervesystemet, det hormonale system og det immunologiske system. Andre fysiologiske systemer kan inddrages i behandlingen af de valgte emner.

  • 3) Økologi

Økologiske problemstillinger uddybes inden for mindst et af følgende delområder: Biologisk produktion, ressourceudnyttelse, miljøforurening og naturforvaltning. I undervisningen inddrages og uddybes primær- og sekundærproduktion, miljøgifte, mikroorganismers betydning for stoftransport og energiomsætning samt økosystemers udvikling og bæreevne.

  • 4) Biokemi

Biokemi og biokemiske arbejdsmetoder indgår som en integreret del af undervisningen i de valgte emner. I undervisningen behandles vigtige organiske stofgrupper og deres biologiske betydning, herunder nukleinsyrer og proteiner. Desuden behandles udvalgte stofskifteprocesser, herunder proteinsyntese og eksempler på mikrobiologiske omsætninger.

  • 5) Valgfrit projektarbejde

I en periode på ca. 15 lektioner arbejdes der med elevvalgte projekter. Arbejdet foregår normalt i grupper, og afsluttes med en rapport, som modsvarer to almindelige rapporter, eller der afgrænses et intensivt læst stof af størrelsesordenen 15-20 sider.

Eksamen

9.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminand i timen.

9.2 Eksamenspensum for elever på normale vilkår er det intensivt læste stof svarende til 160-200 sider samt det tilhørende eksperimentelle arbejde. Det valgfri projektarbejde indgår i eksamenspensum.

9.3 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår er et intensivt læst stof svarende til ca. 240 sider samt det tilhørende eksperimentelle arbejde, evt. fra et laboratoriekursus, jf. bilag 38. Det valgfri projektarbejde indgår i eksamenspensum.

9.4 Tilladte hjælpemidler er bøger, kompendier og andre materialer, som er anført på skemaet for læsepensum og eksamensopgivelser. Endvidere egne rapporter, noter og laboratoriejournaler samt godkendt lommeregner og fremmedordbog.

9.5 Der gives et eksamensspørgsmål. Spørgsmålet skal normalt være forsynet med præciserende underspørgsmål samt kendte og ukendte bilag (fx tabeller, figurer eller apparatur). Det eksperimentelle arbejde og det valgfri projektarbejde skal indgå med passende vægt i eksamensspørgsmålene.

10. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

Højt niveau

Formålet

11. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne får dybere indsigt i og en sammenhængende forståelse af biologisk tankegang og metode samt erhverver omfattende viden om centrale biologiske områder,
  • b) at eleverne opnår færdighed i at foretage præcise beskrivelser og analyser af biologiske systemer på baggrund af eksperimentelt arbejde,
  • c) at eleverne lærer selvstændigt at formulere og løse biologiske problemer ved hjælp af naturvidenskabelige metoder,
  • d) at eleverne får faglige forudsætninger for at analysere og vurdere den teknologiske udviklings muligheder og konsekvenser for natur, samfund og individ, og
  • e) at eleverne lærer at anvende deres viden og metodekendskab til en stillingtagen til egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

Undervisningen

12.1 Undervisningen bygger på et fagligt niveau svarende til obligatorisk niveau og veksler mellem emnearbejde og kursusforløb. Emnevalget skal tilsammen sikre en belysning af følgende områder:

  • a) Biologi som videnskab.
  • b) Biologisk produktion og bioteknologi.
  • c) Sundhed og sygdom.
  • d) Natur og miljø.

12.2 Udadrettede aktiviteter indgår som en naturlig del af undervisningen.

12.3 Edb inddrages i undervisningen, fx ved anvendelse af værktøjsprogrammer, simulationsprogrammer, databaser samt i det eksperimentelle arbejde.

12.4 Faget er eksperimentelt. Kvalitative og kvantitative undersøgelser og eksperimenter er integreret i undervisningen. Det teoretiske og eksperimentelle arbejde tilrettelægges således, at eleverne gradvis lærer selvstændigt at planlægge og udføre undersøgelser og eksperimenter.

12.5 I forbindelse med det eksperimentelle arbejde skal eleverne opøves i at vurdere mulige risikomomenter og foretage de fornødne sikkerhedsforanstaltninger ved omgang med apparatur, kemikalier og biologiske materialer.

12.6 Eleverne opøves i at foretage en kritisk vurdering af arbejdsmetoder og forsøgsresultater.

12.7 I forbindelse med undervisningen lærer eleverne at formidle biologisk viden og forståelse. Dette sker ved arbejde med mundtlig og skriftlig formidling i faget, herunder ved løsning af skriftlige opgaver af både kvalitativ og kvantitativ art og ved udarbejdelse af rapporter. Der kan også indgå andre formidlingsformer. I alt udarbejdes 17 rapporter a 3-8 sider (excl. bilag) eller 15 rapporter samt 1 projektrapport, der i omfang svarer til 2 rapporter. Desuden udarbejdes et antal opgaver, som sammenlagt i omfang svarer til 10 studentereksamenssæt. Rapporter og opgaver rettes og kommenteres af læreren.

12.8 Der udføres eleveksperimenter i ca. 60 lektioner.

Undervisningens indhold

13. Undervisningen omfatter:

  • 1) Genetik og evolutionslære

Undervisningen skal sikre en bred indføring i genetisk teori og metode, herunder menneskets genetik, populationsgenetik, evolutionsteori og genetikkens anvendelse i forskning og produktion. I undervisningen indgår genetikkens molekylære og cellulære grundlag. Desuden behandles celledifferentiering og fosterudvikling, nedarvningsmønstre, samspil mellem arv og miljø, mutationer, selektion, forædling og genteknologi.

  • 2) Fysiologi

Menneskets fysiologi uddybes, og der gives eksempler på fysiologiske forhold hos planter og dyr. I undervisningen fremhæves struktur-funktion relationer, opretholdelse af balance samt samspillet mellem individ og miljø.Det molekylære, det cellebiologiske og det vævsbiologiske grundlag for de fysiologiske processer indarbejdes i emner og kursusforløb. Under menneskets fysiologi behandles problemstillinger med tilknytning til sundhedsfremme, sygdomsårsager, forebyggelse og behandling samt anvendelse af medicinsk teknologi. I undervisningen uddybes og behandles følgende processer: Stofoptagelse, stoftransport, stof- og energiomsætning, stofudskillelse, bevægelse samt biologisk regulering i tilknytning til hormoner, nervesystem og immunsystem.

  • 3) Økologi

Økologiske problemstillinger uddybes inden for følgende delområder: Biologisk produktion, ressourceudnyttelse, miljøforurening og naturforvaltning. Emnerne skal i sin helhed sikre indsigt i økologiske teorier, metoder og modeller. Desuden indgår eksempler på planters og dyrs tilpasning til miljøet. I undervisningen uddybes og behandles brutto- og nettoproduktion, stofkredsløb og energiomsætninger, økotoksikologi, populationsbiologi, adfærdsbiologi samt økosystemers udvikling og bæreevne.

  • 4) Biokemi og biofysik

Biokemi og biofysik indgår som en integreret del af undervisningen i de valgte emner og kursusforløb. I undervisningen behandles opbygning og funktion af kulhydrater, fedtstoffer, proteiner og nukleinsyrer. Endvidere indgår enzymologi, molekylære transportprocesser, kemosyntese, fotosyntese, proteinsyntese, det intermediære stofskifte samt biokemiske analysemetoder.

  • 5) Mikrobiologi

Mikrobiologi indgår som en integreret del af undervisningen i de valgte emner og kursusforløb. I undervisningen indgår mikroorganismer som sygdomsfremkaldere, mikroorganismers funktion i de økologiske systemer, mikrobiologiske arbejdsmetoder samt mikroorganismers anvendelse i forskning og produktion.

  • 6) Valgfrit projektarbejde

I en periode på ca. 30 lektioner arbejdes der med elevvalgte projekter. Arbejdet foregår normalt i grupper og afsluttes med en rapport, som modsvarer to almindelige rapporter, eller der afgrænses et intensivt læst stof af størrelsesordenen 30-40 sider.

Den større skriftlige opgave

14.1 Området skal kunne belyses ved hjælp af biologiske teorier og metoder.

14.2 Opgaven formuleres af læreren på en sådan måde, at der stilles krav på forskellige niveauer (fx beskrivelse, analyse, vurdering, syntese). Besvarelsen skal udformes i overensstemmelse med gængse principper for naturvidenskabelig biologisk formidling.

Eksamen

15. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

16.1 Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

16.2 Eksamenspensum for elever på normale vilkår udgør ca. halvdelen af det intensivt læste stof svarende til 300-350 sider samt det tilhørende eksperimentelle arbejde. Det valgfri projektarbejde indgår i eksamenspensum. I opgivelserne til mundtlig eksamen skal indgå mindst 100 sider fra den del af det intensivt læste stof, som ikke indgår i eksamenspensum til skriftlig eksamen.

16.3 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår er et intensivt læst stof svarende til 600-700 sider samt det tilhørende eksperimentelle arbejde, evt. fra et laboratoriekursus, bilag 38. Det valgfri projektarbejde indgår i eksamenspensum.

16.4 Tilladte hjælpemidler er bøger, kompendier og andre materialer, som er anført på skemaet for læsepensum og eksamensopgivelser. Endvidere egne rapporter, skriftlige opgaver, noter og laboratoriejournaler samt godkendt lommeregner og fremmedordbog.

16.5 Der gives et eksamensspørgsmål. Spørgsmålet skal normalt være forsynet med præciserende underspørgsmål samt kendte og ukendte bilag (fx tabeller, figurer eller apparatur). Det eksperimentelle arbejde og det valgfri projektarbejde skal indgå med passende vægt i eksamensspørgsmålene.

17. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

18.1 Til den skriftlige prøve gives der 5 timer. Eksaminanderne får forelagt 2 store opgaver, hvoraf een skal besvares, samt 4-5 mindre opgaver, hvoraf 2-3 skal besvares.

18.2 Pensum ved den skriftlige prøve er:

  • 1) Genetik og evolutionslære : Menneskets genetik, genetikkens anvendelse i forskning og produktion, genetikkens molekylære og cellulære grundlag, nedarvningsmønstre, mutationer samt genteknologi.
  • 2) Fysiologi : Stof- og energiomsætning, bevægelse samt biologisk regulering (dog kun hormoner og immunsystem).
  • 3) Økologi : Brutto- og nettoproduktion, stofkredsløb (kun C, N og P) og energiomsætninger, økosystemers udvikling og bæreevne.
  • 4) Biokemi og biofysik : Kulhydrater, proteiner, nukleinsyrer, enzymologi, kemosyntese, proteinsyntese, det intermediære stofskifte (kun kulhydrater) og biokemiske analysemetoder.
  • 5) Mikrobiologi : Mikroorganismer som sygdomsfremkaldere, mikroorganismers funktion i de økologiske systemer (jf. skriftligt pensum under punktet økologi), mikrobiologiske arbejdsmetoder samt mikroorganismers anvendelse i forskning og produktion.

De anførte faglige elementer skal ses i relation til den øvrige beskrivelse af undervisningens indhold, og der forudsættes et helt basalt kendskab til de dele af det intensivt læste stof, som ikke indgår i eksamenspensum.

18.3 Tilladte hjælpemidler er bøger, kompendier og andre materialer, som er anført på skemaet for læsepensum og eksamensopgivelser. Endvidere egne rapporter, opgaver, noter og laboratoriejournaler samt godkendt lommeregner, databog i fysik og kemi, fremmedordbog og relevante papirer til grafisk afbildning (millimeterpapir, sandsynlighedspapir, logaritmisk papir etc.).

19. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 3

DANSK

Maj 1993

Formålet

1. Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige, æstetiske og historiske bevidsthed, deres selvforståelse, fantasi og kritiske sans.

2. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne udvikler deres lyst og evne til at opleve digtning og andre udtryksformer og skærper deres æstetiske opmærksomhed,
  • b) at eleverne udvikler deres færdighed i at analysere, fortolke og vurdere tekster,
  • c) at eleverne udvikler deres historiske sans og deres viden om den danske litteraturs historie med vægt på samspillet mellem litteratur, kultur og samfund, og
  • d) at eleverne udvikler deres evne til at reflektere over sproget, og udvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed og dermed deres mulighed for individuel og social udfoldelse.

Undervisningen

3. Fagets hovedområde er dansk sprog og litteratur.

Tekstlæsning

4.1 Faget dansk har sit tyngdepunkt i den tætte, intensive tekstlæsning, der forbinder sproglige, historiske og æstetiske synsmåder og forener analyse, fortolkning og oplevelse. Fagets centrale genstandsområde er digteriske tekster, men også andre sproglige udtryksformer og kultur- og kunsthistorie i bredere forstand kan inddrages.

4.2 Tekstlæsningens kategorier er historisk læsning, herunder nyeste tid og periode, samt selvvalgte studiemønstre og massekommunikation. Den historiske læsning skal samlet have et omfang, der svarer til tre til tre et halvt semester. Heraf skal læsning af nyeste tid have et omfang svarende til ca. et semester, periodelæsning et halvt til et semester. Arbejdet med de selvvalgte studiemønstre skal samlet have et omfang svarende til ca. halvandet semester, og undervisningen i massekommunikation skal have et samlet omfang på ca. et halvt semester.

Historisk læsning

5.1 Formålet med den historiske læsning er, at eleverne opnår et overblik over den kultur- og åndshistoriske udvikling i Danmark fra oldtiden til vore dage. Læsningen kan tilrettelægges som kortere eller længere forløb med vægt på overbliksforståelse, eller kan tage udgangspunkt i periodelæsning eller læsning af nyeste tid. Læsningen tilrettelægges sådan, at man med skiftende vægt ser teksterne i sammenhæng med

  • a) de dominerende livstolkningers historie fra den nordiske oldtid til nutiden,
  • b) de sociale gruppers kultur- og åndshistorie i vekselvirkning med den øvrige historiske udvikling,
  • c) de kunstneriske udtryksformers historie.

5.2 Eleverne skal have kendskab til væsentlige dominerende livstolkninger, herunder førkristen norrøn livsforståelse, kristendom, rationalisme, romantisk idealisme, gennembruddet af en naturvidenskabelig tænkemåde og nyere tids videreførelse og opgør hermed. De skal endvidere have kendskab til centrale forløb i de danske livsformers historie og til væsentlige kulturformer, knyttet til samfundsgrupper eller til køn, med så stor gennemslagskraft, at de påvirker normer og idealer i hele samfundet.

5.3 Undervisningen kan også introducere til nogle europæiske hovedretninger inden for de kunstneriske udtryksformers historie med vægt på sammenhæng mellem udtryk, livstolkning og samfundsform.

5.4 Også i den historiske læsning er det vigtigt, at teksterne overalt respekteres for deres egen kvalitet og ikke blot fungerer som illustrationer til eller afspejlinger af forhold i de forskellige perioder.

5.5 Den historiske læsning fordeles normalt over alle tre klassetrin. Målet er, at den historiske læsning ved forløbets afslutning kommer til at udgøre et hele i elevernes bevidsthed.

5.6 Som særligt studerede områder inden for den historiske læsning læses a) nyeste tid og b) periodelæsning:

  • a) Nyeste tid

Læsning af tekster fra nyeste tid skal give eleverne kendskab til hovedtræk i den litterære og øvrige kulturelle udvikling i de sidste fyrre år, dvs elevernes samtid og den umiddelbart foregående tid. Elevernes erfaringer og selvforståelse skal udbygges gennem arbejdet med karakteristiske livs- og bevidsthedsformer, som de fremtræder i digtning og andre udtryksformer. I arbejdet skal tekster fra de sidste fem år indgå med en vis vægt.

  • b) Periodelæsning

Der læses mindst en periode, dvs et kortere afgrænses tidsrum før nyeste tid. Periodelæsning skal give indsigt i litteraturen og kulturen i det afgrænsede tidsrum, således at eleverne opnår forståelse af, hvordan litteraturen vekselvirker med det omgivende samfund. Teksterne vælges, så de belyser litterære og kunstneriske tendenser, tidens menneskeopfattelser og de samfundsmæssige og ideologiske udviklingslinjer. Læsningen af perioden skal give eleverne mulighed for fordybelse og selvstændigt arbejde.

Selvvalgte studiemønstre

6. Der arbejdes med et antal frit valgte studiemønstre inden for fagets områder. Studiemønstrene kan enten udspringe af holdets øvrige arbejde inden for faget eller være områder, der netop ikke berøres af det øvrige arbejde. Som et særligt studiemønster kan læses et forfatterskab, dvs. et antal tekster af samme forfatter, stort nok til at vise dets spændvidde. Fremmedlitteratur i oversættelse kan inddrages i et eller flere studiemønstre, men kan også knyttes til den øvrige tekstlæsning, hvor den kan give et uddybende perspektiv. Et af studiemønstrene skal være et emne, der har et sprogligt synspunkt som det centrale.

Massekommunikation

7. Undervisningen i massekommunikation skal skærpe elevernes oplevelsesevne og kritiske indsigt gennem arbejdet med delområder inden for især nyeste tids massekommunikation og med massemediernes betydning for bevidsthedsdannelsen efter 2. verdenskrig. Massekommunikation kan også inddrages i forbindelse med den historiske læsning.

Værker

8. Integreret i tekstlæsningen læses mindst seks værker. De skal først og fremmest vælges inden for de fiktive hovedgenrer: roman, drama, novelle- og digtsamling, men også værker inden for andre genrer og udtryksformer kan indgå. Mindst eet af værkerne skal være fra tiden før 1800, mindst eet fra tiden mellem 1800 og 1870 og mindst eet fra tiden 1870-1900. Både mandlige og kvindelige forfattere skal være repræsenteret.

Svensk, norsk samt fremmedlitteratur i oversættelse

9. Der læses svenske og norske tekster på originalsproget. Eleverne skal opnå en vis færdighed i at forstå lettere moderne svensk og norsk. De skal gøres bekendt med den norske sprogsituation. I svensk læses der mindst 50 sider. Fremmedlitteratur i oversættelse kan læses, hvor det findes passende i forbindelse med tekstlæsningen.

Edb

10. Edb, herunder elektronisk tekstbehandling, indgår i undervisningen.

Sprog

11.1 Formålet med det sproglige arbejde er, at eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed, øger deres sproglige erfaringer og fremmer deres muligheder for at udtrykke sig. I undervisningen indgår arbejdet med sproget dels som et integreret led i tekstlæsningen, dels som et selvstændigt undervisningsforløb, hvor der anlægges et sprogligt synspunkt på et stof eller et emne. Stofvalget skal give mulighed for, at eleverne gennem analytisk og produktivt arbejde bliver fortrolige med forskellige former for sproglig variation: sprog formet af mennesker underlagt særlige historiske, regionale og sociale vilkår, men alligevel ofte karakteristisk for det enkelte individ.

11.2 Sprogets opbygning, brug og funktion illustreres gennem arbejdet med talt og skrevet dansk, og sproget ses i sit samspil med andre udtryksformer.

11.3 Sprogbeskrivelsen forudsætter nogen beherskelse af grammatikkens, stilistikkens og sprogbrugsanalysens terminologi.

Mundtlig sprogbrug

12. Mundtlig sprogbrug indgår med selvfølgelighed i alle skolens fag, men med forskellig status. I faget dansk er det mundtlige sprog tillige et emneområde, hvor forholdet mellem indhold og udtryk er af særlig betydning. Undervisningen har til opgave at udvikle bevidstheden om talens betydning for tankevirksomhed, oplevelse og forståelse. Det kan komme til udfoldelse gennem fri eller emnestyret samtale, diskussion, fremstilling og redegørelse for sagsforhold, beskrivelse, referat, fortolkning, foredrag, fortællen samt oplæsning.

Skriftlig sprogbrug

13.1 Arbejdet med skriftlig sprogbrug skal i den daglige undervisning koncentreres om skriveprocessen og udvikle elevernes bevidsthed om det sproglige udtryks nuancer og variationsmuligheder. Undervisningen kan ofte med fordel knyttes sammen med tekstlæsningen og derved udvikle elevernes fornemmelse for sprogets forskellige funktioner som igangsætter og bearbejder af tanker, følelser, oplevelser og viden. Eleverne skal have mulighed for at beskæftige sig med mange forskellige skriveformer, lige fra kreativ tekstproduktion, tekstanalyse og fortolkning til mere samfundsorienterede, praktiske skrivefunktioner, herunder også samarbejde om fælles skriveopgaver. Målet er, at eleverne vænner sig til gennem bevidste sproglige valg at formidle den ønskede meddelelse.

13.2 Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 26 besvarelser af størrelse som besvarelser af eksamenstypen.

13.3 Eleverne skal have et grundigt kendskab til og kunne anvende eksisterende sproglige normer for stavning, bøjning, orddannelse, betydning, syntaks m.v.

13.4 I 1.g samles en del af den skriftlige undervisning i det skriftlige basiskursus. Kurset, der skal være afholdt inden 1. december, indledes med en kursusdag uden anden undervisning (evt. to halve skoledage) og har et samlet omfang på 10-15 timer inkl. denne optakt. Basiskursets formål er at forbedre elevernes skriftlige fremstilling bl.a. ved at lade dem arbejde med ufærdige tekster og ved at skabe hensigtsmæssige arbejdsvaner med læreren og andre elever som rådgivere. Basiskurset skal omfatte grundlæggende begreber og erfaringer af betydning for skriveprocessen, som kan bruges også ved det skriftlige arbejde i andre fag.

13.5 Som en del af det skriftlige arbejde udarbejdes i 1.g en større skriftlig opgave: danskopgaven, i tilknytning til det faglige arbejde. Opgaven skrives på skolen og skal have et omfang svarende til 5-8 maskinskrevne sider for hver elev og indgår i den samlede arbejdsbyrde med en vægt af 3 opgaver som eksamenstypen.

Eksamen

14. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

15.1 Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 60 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen. Eksaminanden prøves i ulæst tekst. Prøveteksten, der kan bestå af flere dele, kan være på op til 8 sider; teksten vælges af eksaminator, og der skal være oplyst forfatter og udgivelsesår samt eventuelt enkelte ordforklaringer og ved brudstykker eventuelt et kort resume. Eksamensspørgsmålene skal fordeles over bekendtgørelsens områder med en vægt, der svarer til områdernes vægt i undervisningen. Blandt eksamensteksterne skal være lettere svenske og norske tekster på originalsproget. Såfremt læreren ønsker at kunne stille eksamensspørgsmål på nynorsk, skal der være læst mindst 20 sider heraf.

15.2 Selvstuderende eksamineres i en kombination af læst og ulæst tekst. Eksamenspensum for elever på normale vilkår er hele det læste stof. Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår er seks værker og tekster i et omfang af 300 sider, heraf

  

 historisk læsning ..........               180 sider  

 hvoraf nyeste tid ..........     60 sider  

 periodelæsning .............     60 sider  

 øvrig historisk læsning ....     60 sider  

 selvvalgte studiemønstre ...                75 sider  

 massekommunikation .........                45 sider  

Svensk og norsk indgår i denne tekstmængde med 50 sider svensk og 25 sider nyere norsk på originalsproget. Hvis den selvstuderende opgiver et forfatterskab, skal dette være repræsenteret med mindst 1 værk og et antal mindre tekster. En side prosa regnes til 2000 enheder og en side poesi til 50 verslinjer. Ingen tekst kan tælle for mere end fem sider. Som baggrund for tekstlæsningen opgives endvidere sekundær litteratur af et omfang på mindst 150 sider samt en sekundær fremstilling om massekommunikation af et omfang på 30 sider.

15.3 I forberedelseslokalet skal ligge Nudansk Ordbog i en udgave efter 1986. herudover kan der ligge bøger og materiale, som har været anvendt i undervisningen, og som er påført pensumindberetningsskemaet. Læreren orienterer inden eksamensskemaets offentliggørelse eleverne om, hvilke hjælpemidler der vil være i lokalet. Eksaminanderne må medbringe egne noter.

15.4 På grundlag af et oplæg fra eksaminanden former eksaminationen sig som en samtale om teksten. Som en del af eksaminationen oplæses et mindre tekststykke på dansk. Prøven skal primært vise eksaminandens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form, idet der samtidig lægges vægt på eksaminandens evne til at sætte teksten i et større perspektiv. Prøven er også en prøve i at fremlægge sin forståelse af teksten og dens perspektiver.

16. Der gives en karakter på grundlag af en helhedsvurdering.

17. Til den skriftlige prøve gives der fem timer. Eksaminanden kan vælge mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et materiale. Retskrivningsordbogen og Nudansk Ordbog, begge i udgaver efter 1986, skal findes i eksamenslokalet i et rimeligt antal. Prøven skal vise eksaminandens skriftlige sprogbeherskelse og evne til at udtrykke komplekse sammenhænge klart og forståeligt. Endvidere skal der lægges vægt på evnen til at disponere et stof, til at argumentere og til at formidle viden, erfaring og oplevelser.

18. Der gives en karakter på grundlag af en helhedsvurdering.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 4

DATALOGI

Maj 1993

Formålet

1. Formålet er, at eleverne

  • a) opnår en datalogisk indsigt, som kombinerer praktiske færdigheder, teoretisk forståelse og generel viden,
  • b) tilegner sig et datalogisk begrebsapparat til beskrivelse og forståelse af informationsbehandling,
  • c) får kendskab til og færdigheder i problemløsning med datalogiske metoder,
  • d) stifter bekendtskab med eksempler på forskellige datalogiske anvendelsesområder og
  • e) bliver i stand til at formulere sig skriftligt og mundtligt om datalogiske emner.

Undervisningen

2.1 Undervisningen skal udvikle elevernes kreativitet og abstraktionsevne. Datalogiundervisningen skal ses i sammenhæng med den generelle edb-undervisnings brugerkursus, hvor eleverne opnår fortrolighed med skolens datamater og indblik i elementære datalogiske begreber. I datalogiundervisningen udbygges dette kendskab til datalogiens begreber, teorier og metoder, og deres anvendelse, således at også videre uddannelsesforløb tilgodeses.

2.2 Eleverne skal have lejlighed til at anvende forskellige typer programmer og systemer på en måde, som tilgodeser både den teoretiske og den praktiske side af faget. Undervisningen skal give eleverne en række grundlæggende datalogiske begreber, metoder og teknikker, samt erfaringer med anvendelse af disse ved løsning af konkrete problemer.

2.3 Undervisningen skal inddrage både fagets praktiske og teoretiske side. Fagets praktiske side skal gøre eleverne fortrolige med datamater ved løsning af konkrete datalogiske problemstillinger. Den teoretiske side skal give eleverne kendskab til en række grundlæggende begreber, metoder og teknikker under arbejdet med generelle datalogiske problemstillinger. Mens det praktiske indhold i undervisningen beskrives i tilknytning til undervisningens enkelte emner, har undervisningen et overordnet, teoretisk indhold, som uddybes i et bredere perspektiv. Dette indhold omfatter begreberne information, struktur, proces og model.

2.4 Fagets centrale bestanddele:

  • 1) Problemløsning beskæftiger sig med den arbejdsproces, der består i at strukturere og formalisere en konkret problemstilling med henblik på en løsning ved hjælp af et passende datamatbaseret værktøj.
  • 2) Programmering drejer sig om fremstilling af programmer i et velstruktureret højere programmeringssprog, herunder anvendelse af (hierarkiske) strukturer af programmoduler.
  • 3) Datamatens struktur handler om selve datamatens struktur og processer.

Tilsammen repræsenterer disse tre områder en progression gennem niveauer, der fører eleverne fra en ustruktureret situation til datamatens fysiske virkelighed.

  • 4) Programmer og sprog behandler programmeringssprog og naturlige sprog og sammenhængen mellem dem. Dette område er på det overordnede niveau, og undervisningen her anskueliggør nogle principielle begrænsninger i mulighederne for anvendelse af datamater.
  • 5) Det valgfri emne kan disponeres efter lærerens og elevernes forudsætninger og interesser. Dette område giver fx muligheder for at arbejde videre med de aspekter i de øvrige områder, som lærer og elever har fundet mest interessante.

2.5 I nogle perioder skal undervisningen bestå i, at eleverne arbejder selvstændigt med konkrete problemer, der munder ud i 5 skriftlige rapporter. Rapporterne rettes og kommenteres af læreren. Den øvrige undervisning omfatter mindre øvelsesopgaver.

Undervisningens indhold

3.1 Undervisningen omfatter:

  • 1) Problemløsning (ca. 15 pct. af undervisningstiden). Undervisningen skal indledes med dette område. Herved får eleverne grundlaget for det efterfølgende arbejde med fagets øvrige områder. Gennem praktisk arbejde, hvortil der anvendes et datamatbaseret værktøj , skal eleverne gøre konkrete erfaringer med problembeskrivelse og formalisering. Dette sker i et undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i en ustruktureret situation og ender med en løsning af en eller flere formaliserede opgaver. Der vælges enten et fælles overordnet emne for projektet eller forskellige emner. Arbejdet med emnet (emnerne) skal munde ud i en ikke-triviel løsning, som kan realiseres ved hjælp af samme datamatbaserede værktøj.
  • 2) Programmering (ca. 35 pct.). Der behandles grundlæggende algoritmer og datastrukturer. Der undervises i et hensigtsmæssigt generelt programmeringssprog, hvorved forstås et sprog, der
  • a) har et fleksibelt typebegreb,
  • b) giver gode muligheder for realisering af datastrukturer,
  • c) rummer mulighed for bekvem modularisering af programmer,
  • d) har lettilgængelige rutinebiblioteker,
  • e) omfatter brugervenlige redigering-, overvågnings- og fejlfindingsfaciliteter.

Eleverne skal arbejde med en afgrænset kærne af programmeringssproget og kunne anvende systematisk programudvikling. Hierarkisk opbygning af programmoduler skal have en central placering i undervisningen. Undervisningen i det konkrete sprog begrænses til sprogets fundamentale dele, og der skal lægges vægt på den enkelte elevs selvstændige arbejde med programmering. Dette kan ske ved individuel løsning af mindre opgaver eller ved arbejde i grupper, hvor eleverne sammen udarbejder større programmer. Ud over de nævnte programmeringsteknikker skal eleverne arbejde med et udvalg af grundlæggende datastrukturer og algoritmer gennem illustrative eksempler.

  • 3) Datamatens struktur (ca. 15 pct.). Undervisningen skal fremhæve det grundlæggende princip bag datamaten som en maskine, der kan bearbejde symboler efter et sæt af på forhånd fastlagte regler. Dualiteten mellem program og data behandles. Simulation er tilstrækkeligt til at belyse de grundlæggende principper. Der orienteres om de vigtigste systemprogrammer og samspillet mellem dem. Undervisningen i dette område skal give eleverne forståelse af, hvordan en datamat principielt fungerer. Eleverne skal præsenteres for en basal model for datamater, og det skal gøres klart for dem, at dens princip er universelt. Undervisningen skal endvidere behandle samspillet mellem de forskellige niveauer af programmel og maskinel. Eleverne skal prøve at skrive simple programmer på maskinsprogsniveau i relation til den anvendte model, og de skal få indblik i dualiteten mellem program og data, således som den manifesterer sig på dette programmeringsniveau.
  • 4) Programmer og sprog (ca. 15 pct.). Undervisningen skal uddybe elevernes erfaringer med de principielle muligheder og begrænsninger for anvendelsen af datamater, som formaliserbarhedskravet sætter. Programmer skal således fremstå som tekster, der er affattet i et sprog, hvis syntaks og semantik kan formaliseres, og eleverne skal stifte bekendtskab med nogle af de metoder, der anvendes til beskrivelse af sådanne formelle sprog. I forbindelse hermed belyses forskelle mellem naturligt sprog og formelle sprog. I undervisningen omtales eksempler på problemstillinger, hvor en algoritmisk beskrivelse af løsningsmetoden er principielt umulig, foruden eksempler hvor problemet er praktisk uløseligt. Eleverne skal i undervisningen stifte bekendtskab med formelle grammatikker og deres betydning for oversættere og fortolkere.
  • 5) Valgfrit emne (ca. 20 pct.). Arbejdet med det valgfri emne organiseres som et forløb, hvor eleverne enkeltvis eller i grupper behandler et udvalgt emne. Såfremt der arbejdes i grupper, kan gruppernes arbejde indgå i et fælles overordnet emne, eller emnerne kan være forskellige fra gruppe til gruppe. Arbejdet tilrettelægges i samarbejde med læreren. Der skal under forberedelse af arbejdet med det valgfri emne ske en afgrænsning af emnet for at sikre en rimelig fordybelse. Elevernes valg af emne skal godkendes af læreren, og tilrettelæggelsen af forløbet skal ske i samarbejde mellem eleverne og læreren. Som resultat af arbejdet med det valgfrie emne udarbejder hver elev en rapport. Rapporten udarbejdes enten som individuel opgave eller som en del af en grupperapport.
  • 6) Skriftligt arbejde. Det konstruktive og kreative element har stor betydning overalt i undervisningen, og det skal specielt dyrkes i forbindelse med det skriftlige arbejde, såvel ved besvarelse af simple øvelsesopgaver som ved besvarelse af rapportopgaver. En del af elevernes skriftlige arbejde skal udføres ved hjælp af skolens datamater eller tilsvarende udstyr. Der udarbejdes skriftlige øvelsesopgaver i tilknytning til det gennemgåede stof. Arbejdet med løsning af disse øvelsesopgaver foregår normalt i klassen. Rapporterne er resultatet af elevernes arbejde med konkrete problemstillinger i en undervisningsperiode. Arbejdet med hver rapport skal være af et omfang svarende til 1-2 ugers undervisningstid. I perioder med rapportarbejde skal eleverne ikke belastes med andet hjemmearbejde eller øvelsesopgaver. Løsning af opgaver og udarbejdelse af rapporter kan foregå i grupper på indtil 4 elever.

3.2 Der læses 250-300 sider afhængigt af de anvendte undervisningsmaterialers sværhedsgrad.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 min. (inkl. instruktion og materialeudlevering) Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 elever i timen.

4.2 Eksamenspensum er 125-175 sider, idet sidetallet er afhængigt af det anvendte undervisningsmateriale, foruden rapporter udarbejdet i tilknytning til de opgivne stofområder. Mindst fire af undervisningens hovedområder skal være repræsenteret i eksamensopgivelserne. Leksikalt litteratur må kun indgå i begrænset omfang. Programtekster skal foreligge udskrevet på papir og kan endvidere foreligge på en form, som kan læses af de datamater, som er benyttet i undervisningen. Materialer, som eleverne selv har fremstillet, og som er indgået i undervisningen, kan også indgå i opgivelserne. Såfremt en grupperapport indgår i eksamensopgivelserne, opgiver alle gruppedeltagerne den samlede rapport.

4.3 Elever på særlige vilkår opgiver læsepensum, jf. 3.2, samt 5 rapporter.

4.4 I forberedelsestiden må eksaminanden anvende alt det materiale (inkl. manualer), som har været anvendt i undervisningen. Dette omfatter også egne noter, som er foretaget i forbindelse med undervisningen, herunder også noter fremstillet i arbejdsgrupper og duplikeret til medlemmerne.

4.5 Ved prøven stilles et spørgsmål, der refererer til et stofområde/emne. Hvis eksaminanden har lavet en rapport, hvis emne ligger inden for eksamensspørgsmålet, inddrages rapporten normalt i eksaminationen. Det enkelte eksamensspørgsmål udformes med en emneoverskrift, men uddybes i øvrigt med underspørgsmål eller stikord, der kan vejlede eksaminanden. Der kan vedlægges bilag til eksamensspørgsmålet, men det skal klart fremgå, om materialet vil blive inddraget ved eksaminationen, eller om det står eksaminanden frit for at benytte det. Bilagene må ikke være udformede på en sådan måde, at eksaminanden finder anledning til at benytte forberedelsestiden til egentlig opgaveløsning.

4.6 Ved planlægningen af eksamen aftales det mellem holdet og læreren, om der skal benyttes datamat ved eksamen. Såfremt det aftales, at der benyttes datamat, skal der være en datamat til rådighed både i forberedelses- og eksaminationslokalet. Brugen af datamaten må kun optage en mindre del af eksaminationstiden. Såvel eksaminand som eksaminator kan inddrage datamaten i eksaminationen. Eksaminator sørger for, at udenforstående brugere ikke har adgang til at bruge de til forberedelse og eksamination benyttede datamater, mens eksamen foregår.

5. Der gives en karakter på grundlag af en helhedsvurdering.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 5

DESIGN

Maj 1993

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at eleverne opnår færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere design ud fra bl.a. brugersynspunkter,
  • b) at eleverne opnår viden om teknologiske, kulturelle, æstetiske, økonomiske og historiske forholds indflydelse på udformningen af redskaber og omgivelser,
  • c) at eleverne opnår indsigt i og forståelse for designprocesser.

Undervisningen

2. Undervisningen bygges op omkring et antal mindre samt et større projekt. Hvert projekt indeholder såvel teoretiske som praktiske elementer. Endvidere indgår et antal kortere kursusforløb af praktisk og/eller teoretisk art. Antallet af projekter afpasses efter disses omfang; men der skal ske en progression i kompleksitet gennem undervisningsforløbet. Projekterne kan løses individuelt eller i grupper.

Undervisningens indhold

3.1 Eleverne skal - i et omfang afhængigt af de valgte projekter - arbejde med følgende stofområder:

  • a) industrielle produkter
  • b) grafisk kommunikation
  • c) håndværksbaserede produkter
  • d) arkitektur og byplanlægning

Stofområderne skal belyses under synsvinklerne funktion, proces og historie.

3.2 Der arbejdes med disse synsvinkler ved at inddrage følgende emner i projekter og kursusforløb:

  • a) funktion
  • b) form
  • c) konstruktion
  • d) produktion og teknologi
  • e) miljø
  • f) ergonomi
  • g) æstetik
  • h) stil
  • i) materialer og farve
  • j) økonomi

Ikke alle emner skal belyses i alle projekter.

3.3 I fagets praktiske dimension indgår endvidere:

  • a) opmåling
  • b) afbildningsmetoder (skitsering, arbejdstegning, præsentationstegning)
  • c) modelfremstilling

I det omfang, det er fagligt relevant, skal edb indgå i undervisningen. Undervisningen skal i videst muligt omfang omfatte praktiske dimensioner, fx praktiske opgaver på skolen, besøg på virksomheder og evt. i begrænset omfang egentligt praktikophold, hvor eleven deltager i en virksomheds arbejde. Det praktiske arbejde skal udvikle elevens designforståelse og ikke fungere som mål i sig selv.

3.4 Der afsættes ca. 40 timer til det større projekt. Det tager udgangspunkt i et afgrænset emneområde. Inden for dette arbejder eleverne med en praktisk opgave, individuelt eller i grupper. Der arbejdes med et teoretisk stof, der er fælles for hele holdet. Det kan evt. suppleres med et særligt teoretisk stof med tilknytning til de enkelte gruppers arbejde.

3.5 Eleverne skal øves i brugen af fagets terminologi og i mundtlig udtryksfærdighed i det hele taget. Læsepensum udgør 100-150 sider.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 min. (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 21/2 eksaminander i timen.

4.2 Op til eksamen arrangerer eksaminanderne en udstilling af de større projekter, samt evt. op til 3 øvrige projekter, der er udført i undervisningen. Udstillingen skal demonstrere elevernes arbejdsproces. Læreren bidrager kun med praktisk assistance. Alle eksaminandens praktiske arbejder skal være tilgængelige under eksamen. Der opgives det teoretiske stof, der har tilknytning til det større projekt, samt ca. halvdelen af det øvrige teoretiske stof. Eksamenspensum udgør 80-100 sider, hvori fagets 4 stofområder skal være repræsenteret.

4.3 Den selvstuderende/eleven på særlige vilkår fremlægger ved eksamens begyndelse mindst 2 selvstændigt udførte praktiske opgaveløsninger inden for hvert af fagets 4 stofområder. De selvstændigt udførte arbejder bedømmes ikke. Der opgives desuden et eksamenspensum på ca. 150 sider.

4.4 I forberedelseslokalet skal forefindes de lærebøger og håndbøger, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminanden må desuden medbringe egne noter, oversigter, kopier af tekster og andet materiale fra undervisningen.

4.5 Eksamen består af to dele:

  • a) Eksaminanden fremlægger sit større projekt og præsenterer kort sine evt. øvrige udstillede projekter.
  • b) Eksaminanden prøves desuden i et ekstemporalt materiale, som skal være et konkret foreliggende design eller et klart aflæseligt, reproduceret materiale. Der må kun i meget begrænset omfang indgå tekst i det ekstemporale materiale. Fagets 4 stofområder skal være repræsenteret i eksamensspørgsmålene. Antallet af spørgsmål skal overstige antallet af eksaminander med mindst 2.

4.6 Selvstuderende/elever på særlige vilkår aflægger en 4-timers praktisk prøve i projektløsning. Denne løsning indgår i prøven i stedet for de projekter, der er nævnt under 4.5 a).

4.7 Prøven skal ud fra fremlæggelsen af de udstillede projekter og eksaminationen i det ekstemporale materiale vise eksaminandens:

  • a) færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere design,
  • b) indsigt i og forståelse for designprocesser
  • c) evne til perspektivering.

De ikke-udstillede praktiske arbejder kan indgå som støtte for vurderingen.

5. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 6

DRAMATIK

Maj 1993

Formålet

1. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne udvikler deres kropssprog, kropsudtryk og kropsbevidsthed, og gennem stemmetræning og arbejde med det talte sprog styrker deres mulighed for individuel og social udfoldelse,
  • b) at eleverne udvikler deres forståelse for legens, fantasiens, improvisationens og rollespillets betydning,
  • c) at eleverne udvikler deres lyst og evner til i et samarbejde med andre at bruge teatrets virkemidler i konkrete situationer og over for et publikum samt stimulerer deres lyst til og interesse for at opleve teater og beslægtede udtryksformer,
  • d) at eleverne udvikler deres evne til at analysere, fortolke og vurdere teaterforestillinger og beslægtede udtryksformer, og
  • e) at eleverne udvikler deres evner for at anskue teaterproduktion i en historisk, samfundsmæssig og kulturel sammenhæng.

Undervisningen

2.1 Fagets hovedområde er praktisk arbejde med dramatik og teater samt teatrets teoretiske og historiske forudsætninger.

2.2 Undervisningen er både praktisk og teoretisk, og den skal være en kombination af holdundervisning, fælles planlægning af projektarbejdet samt det egentlige projektarbejde i mindre grupper. Undervisningen tilrettelægges således, at vægten lægges på det praktiske arbejde, og således at analyse, teori og teaterhistorie i videst muligt omfang knyttes til det praktiske projekt.

2.3 Hvert hold skal arbejde med mindst to projektforløb, der vælges med mulighed for lokalt samarbejde i og uden for skolemiljøet. Et projektforløb består af et praktisk projekt, fx produktion af en mindre forestilling, og en rapport, der beskriver og analyserer proces og produkt. Hver enkelt elev er ansvarlig både for helheden og sin egen del af rapporten.

Undervisningens indhold

3.1 Faget har følgende praktiske delområder:

  • a) øvelser i kropssprog, kropsudtryk, kropsbevidsthed,
  • b) træning i brug af stemmen og det talte sprog,
  • c) fantasitræning, improvisation, rollespil,
  • d) dramatisering af tekst- eller billedmateriale,
  • e) fremstilling af synopser, manuskripter og realisation af skuespil,
  • f) teaterarbejde dvs. skuespillerteknik, scenografi, lyssætning, lydarbejde, sminkning, kostumer, masker, rekvisitter.

3.2 Faget har følgende teoretiske delområder:

  • a) forestillingsanalyse. Øvelser i at fremdrage væsentlige sider af en teaterforestilling og i at beskrive teatermediets egenart i forhold til andre medier. I denne forbindelse kan en aflæsning og analyse af fx skulpturer, billeder, film, tv- og videooptagelser indgå,
  • b) dramaturgisk analyse. Øvelser i at se en teksts sceniske realisationsmuligheder i en given sammenhæng,
  • c) dramaanalyse. Øvelser i at fremdrage væsentlige sider af et dramas indhold og form,
  • d) undervisning i at se teaterproduktion i et historisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv.

3.3 Der læses ca. 75 sider teoretiske tekster.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig eksamen bestående af to prøver, en praktisk i dramatisk produktion (gruppeprøve) og en teoretisk i dramaturgisk forestillingsanalyse (individuel prøve). Prøverne afholdes samme dag, men adskilt fra hinanden. Ved den praktiske prøve kan opstillingstiden variere efter behov, dog højst 1 time pr. gruppe. Opførelsen af (dele af) den dramatiske produktion må ikke overskride 15 minutter. Den samlede eksaminationstid ved den praktiske prøve er på 15 minutter gange antallet af eksaminander i gruppen, inkl. karaktergivning og inkl.opførelsen af den dramatiske produktion, dog højst 75 minutter. Ved een eksaminand er den samlede eksaminationstid på 30 minutter. Ved den teoretiske prøves gives en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres 21/2 eksaminand i timen.

4.2 Eksamenspensum for kursister er de to projektforløb med dertil hørende teoretiske tekster. De teoretiske tekster skal samlet være af et omfang på 75 sider.

4.3 Eksamenspensum for selvstuderende er to dramatiske projektforløb med tilhørende projektrapporter, og teoretiske tekster af et omfang på 125 sider.

4.4 Hjælpemidler ved den praktiske prøve er de til forevisningen nødvendige, efter aftale med eksaminator. Ved den teoretiske prøve kan hjælpemidler i forberedelseslokalet være alt i undervisningen inddraget og udleveret materiale samt eksaminandens egne noter.

4.5 Den praktiske prøve er en gruppeeksamen i praktisk dramatik, hvor grundlaget er eet af gruppeprojekterne. Dele af gruppeprojektets dramatiske produktion fremføres, evt. i form af en videooptagelse. Fremførelsen overværes af eksaminator og censor. Efter et kort oplæg fra hvert gruppemedlem skal gruppen i samtaleform gøre rede for væsentlige sider af deres produktion, herunder produktionsfasens principdiskussioner, begrundelserne for de æstetiske, tekniske og indholdsmæssige løsninger samt perspektivering til generelle teatermæssige og -historiske forhold. Censor og eksaminator skal sørge for, at den enkelte eksaminands selvstændige indsats træder frem.

4.6 Selvstuderende fremlægger en studierapport, bilagt billed- og skitsemateriale, i forbindelse med en opførelse af en del af en dramatisk produktion af mindst 10 minutters varighed eller en videooptagelse af samme.

4.7 Den teoretiske prøve er en prøve i teori og forestillingsanalyse. Prøven er individuel. Spørgsmålene stilles inden for de projektforløb, som den enkelte eksaminand har arbejdet med. På grundlag af et ikke gennemgået drama- eller teatermateriale (dias, skitser, tegninger, fotos, plakater, rekvisitter, kostumer, modeller, tv- eller filmcitater, lyd- eller tekstuddrag), valgt således, at opgivet stof inddrages i eksaminationen, prøves eksaminanden i sin evne til at fremdrage væsentlige æstetiske, tekniske og indholdsmæssige aspekter i materialet og indsætte det i en overordnet teoretisk, historisk eller kulturel sammenhæng. På grundlag af sine notater fra forberedelsestiden giver eksaminanden et oplæg til en samtale.

4.8 Den teoretiske prøve for selvstuderende er den samme som for kursusstuderende.

5. Der gives een karakter for den samlede præstation på baggrund af en helhedsvurdering.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 7

EDB

Maj 1993

Formålet

1.1 Formålet med brugerkurset, jf. punkt 2.2, er, at eleverne opnår:

  • a) færdigheder i at anvende skolens edb-udstyr.
  • b) viden og færdigheder, som kan danne grundlag for edb-anvendelse i den øvrige undervisning.

1.2 Formålet med den øvrige edb-undervisning er, at eleverne får:

  • a) fortrolighed med at anvende edb.
  • b) kendskab til edb-teknologiske anvendelser indenfor forskellige fag.
  • c) indblik i samspillet mellem edb, individ og samfund og mellem edb, menneske og kultur, samt lejlighed til at tilegne sig synspunkter og holdninger herom.

Undervisningen

2.1 Det samlede omfang af edb-undervisningen udgør ca. 100 lektioner. Undervisningen er fagintegreret.

2.2 Edb-undervisningen indledes med et kort brugerkursus i 1.gymnasieklasse i et eller flere af de fag, hvori der er obligatorisk, skriftligt arbejde. Brugerkurset planlægges af klassens lærere som et led i koordineringen af det skriftlige arbejde og med henblik på at skabe grundlag for at integrere edb i den senere undervisning.

2.3 Edb-undervisningen strækker sig fra 1. til 3. gymnasieklasse. Undervisningen kan tilrettelægges i det enkelte fag såvel som i tværfagligt samarbejde. Undervisningen skal foregå indenfor såvel det humanistiske, det samfundsvidenskabelige som det naturvidenskabelige fagområde og kan integreres i alle gymnasiets fag.

Undervisningens indhold

3.1 I brugerkurset lægges hovedvægten på edb som redskab. Der skal undervises i brugen af mindst to generelle værktøjsprogrammer (fx tekstbehandling, regneark). I valget af værktøjerne skal man tilgodese den øvrige edb-undervisning indenfor såvel det humanistiske, det samfundsvidenskabelige som det naturvidenskabelige område. Det anvendte programmel bruges til at udarbejde mindst en skriftlig opgave, der rettes af læreren som en del af fagets skriftlige arbejde.

3.2 Edb-undervisningen er en del af undervisningen i de enkelte fag, jf. fagbilagene. Edb skal i øvrigt inddrages i undervisningen i den udstrækning, det naturligt kan medvirke til at opfylde fagspecifikke formål.

Indberetninger og eksamen

4.1 Der foretages hvert år indberetning af omfanget og indholdet af brugerkurset.

4.2 Den øvrige edb-undervisning indberettes efter de enkelte fags bestemmelser. Det gennemgåede stof indgår i læsepensum i de fag, hvori det er læst, og opgives til eksamen efter de pågældende fags bestemmelser.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 8

ENGELSK

Maj 1993

Sproglig linje

Obligatorisk niveau

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at eleverne videreudvikler evnen til at forstå og benytte det engelske sprog i tale og skrift,
  • b) at eleverne udvikler deres almene sprogbevidsthed og deres forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur,
  • c) at eleverne opnår færdighed i at analysere og fortolke engelsksprogede tekster,
  • d) at eleverne gennem arbejdet med teksterne får indsigt i væsentlige sider af britisk og amerikansk samt, i et vist omfang, andre engelsksprogede områders kultur, historie og samfundsliv, og
  • e) at eleverne bliver i stand til at forstå ligheder og forskelle mellem deres egen erfaringsverden og den verden, de møder i engelsksprogede tekster.

Undervisningen

2.1 Elevernes sprogbeherskelse udvikles især i forbindelse med tekstlæsning, skriftligt arbejde og tilegnelse af det engelske sprogs grammatik. Som hovedregel foregår undervisningen på engelsk.

2.2 Der læses fortrinsvis tekster, der er centrale for forståelsen af væsentlige sider af britisk og amerikansk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv. I forbindelse med læsningen af de enkelte tekster skal eleverne tilegne sig viden om historiske, geografiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i et sådant omfang, at tekstlæsningen får dybde og perspektiv.

2.3 De læste tekster analyseres og fortolkes på engelsk i overensstemmelse med elevernes sproglige formåen. Eleverne skal lære at benytte hensigtsmæssige læsemåder, såsom intensiv læsning, overblikslæsning og informationssøgning. Der undervises i notatteknik og i brug af ordbøger. Edb indgår i undervisningen i et passende omfang.

2.4 Den skriftlige udtryksfærdighed udvikles især gennem besvarelse af skriftlige opgaver af varierende art og omfang, bl.a. i tilknytning til tekstlæsningen.

2.5 Der arbejdes systematisk med at udbygge elevernes beherskelse af og viden om det engelske sprogs grammatik, semantik og, i mindre omfang, stilistik og sprogbrugsregler.

Undervisningens indhold

3.1 Læsepensums omfang er ca. 500 normalsider ubearbejdede tekster af forskellig sværhedsgrad, herunder tekster fra før 1900 og tekster fra det seneste tiår. Foruden britiske og amerikanske tekster læses tekster fra mindst et andet engelsksproget område.

3.2 Der læses et varieret udvalg af skønlitteratur: Roman, novelle, poesi og drama skal være repræsenteret. Desuden læses et antal sagprosatekster af forskellig type og sværhedsgrad, fx faglige tidsskriftartikler, biografier, interviews og essayistik. Tekster om naturvidenskab og teknologi skal indgå. Der skal indgå to længere, hele værker i læsepensum.

3.3 Læsepensum tilrettelægges således, at der indgår tre særligt studerede emner, hvert normalt omfattende 3 - 6 tekster. Et emne kan være fx en genre eller et massemedium, en væsentlig kulturel, social eller politisk problemstilling, en periode, et litterært tema eller et forfatterskab. I mindst et emne skal der anlægges en historisk synsvinkel.

3.4 Tekster formidlet gennem andre medier end det trykte ord skal indgå i læsepensum. Hver lektion anvendt på arbejdet med sådanne tekster omregnes til 2 normalsider i læsepensum. Dette materiale må udgøre op til 10% af læsepensum.

3.5 Det skriftlige arbejde foregår dels som hjemmearbejde, dels som klasseaktivitet. Det skriftlige hjemmearbejde har et omfang af 15 friere opgaver a 2-4 sider og 29 opgaver a 1-2 sider. I forbindelse med tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

3.6 Undervisningen i grammatik og sprogbrugsregler foregår dels gennem sproglige øvelser og opgaver, dels i forbindelse med det skriftlige hjemmearbejde og tekstlæsningen.

Eksamen

4. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

5.1 Den mundtlige prøve består af en prøve i en opgiven tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 minutter og en ekstemporalprøve. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

5.2 Elever på normale vilkår opgiver et intensivt læst udvalg af læsepensum på 125 normalsider, som repræsenterer dels de fire skønlitterære genrer og sagprosa, dels de særligt studerede emner og teksterne fra før år 1900 samt teksterne fra det seneste tiår og de længere, hele værker. Ingen enkelt tekst må indgå med over 20 normalsider. Kun tekster, der foreligger i trykt form, kan indgå i eksamenspensum.

5.3 Selvstuderende og elever på særlige vilkår opgiver et eksamenspensum, der er lig med læsepensum for elever på normale vilkår.

5.4 Under forberedelsen og eksaminationen skal der anvendes rene eksemplarer af de tekstudgaver, der er anført i læsepensum. I forberedelseslokalet må benyttes egne notater, de noter og gloselister, der er udleveret i forbindelse med undervisningen, samt alle de tekster, der er anført i læsepensum. Andre hjælpemidler må ikke benyttes. Under eksaminationen må der som støtte for fremlæggelsen benyttes notater udarbejdet under forberedelsen, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

5.5 Ved prøven i opgiven tekst tages der udgangspunkt i et tekststykke på ca. 1/2 normalside. Stykket læses op, og under en samtale på engelsk prøves eksaminandens mundtlige udtryksfærdighed og forståelse af

  • a) væsentlige indholdsmæssige og sproglige enkeltheder i det forelagte tekststykke og dettes funktion i helheden, og
  • b) teksten som helhed og den sammenhæng, den indgår i.

Eksaminanden indleder samtalen med en selvstændig præsentation af teksten.

Når der er ca. 1/3 af eksaminationstiden tilbage, får eksaminanden udleveret et af censor valgt prosastykke på ca. 1/2 normalside af passende leksikalsk og syntaktisk sværhedsgrad. Efter en orienterende gennemlæsning dokumenterer eksaminanden sin forståelse af det engelske forlæg ved at oversætte det til dansk.

6. Der gives en karakter for den samlede mundtlige præstation.

7.1 Ved den skriftlige prøve, hvortil der gives fire timer, forelægges der et tekstmateriale på engelsk, og der stilles et antal opgaver, som prøver eksaminandens beherskelse af det engelske sprog, forståelse af forlægget og færdighed i almen skriftligt fremstilling på engelsk. Desuden oversættes en dansk tekst.

7.2 Under prøven må der anvendes tosprogede ordbøger af et omfang som Gyldendals røde ordbøger (Dansk-Engelsk og Engelsk-Dansk) samt en Engelsk-Engelsk ordbog af et omfang som Advanced Learner's Dictionary (OUP) eller Longman's Dictionary of Contemporary English. Andre hjælpemidler må ikke anvendes.

8.1 Der gives en karakter som udtryk for en helhedsvurdering af besvarelsen på grundlag af kriterierne i punkt 8.2.

8.2 Ved bedømmelsen lægges der først og fremmest vægt på eksaminandens beherskelse af det engelske sprog. Der forventes en nogenlunde sikker beherskelse af idiomatik, semantik, syntaks, morfologi og ortografi. Det, der vurderes, er, i hvilket omfang sprogets system beherskes.

I besvarelsen af resumeringsopgaver bedømmes desuden, hvor præcist og nuanceret eksaminanden formår med sine egne ord loyalt at gengive hovedpunkterne i forlægget i en kort sammenhængende fremstilling.

I besvarelsen af essayopgaver bedømmes desuden, hvor klart og nuanceret eksaminanden formår i en længere velstruktureret fremstilling at karakterisere og vurdere teksten: dens forløb, karaktertegning, argumentation, forfatterholdning og budskab.

I besvarelsen af andre friere opgavetyper bedømmes desuden, hvor klart og nuanceret eksaminanden formår at gøre rede for og vurdere eller i fiktionsform belyse en problemstilling i forlægget i en kortere sammenhængende fremstilling.

I besvarelsen af oversættelsesopgaver bedømmes desuden, hvor præcist og nuanceret eksaminanden formår at gengive det danske forlæg på engelsk. Indtrykket af besvarelsen af denne opgave indgår som et supplement til det indtryk af eksaminandens sprogbeherskelse, som besvarelsen i øvrigt giver.

Endelig indgår også i bedømmelsen en vurdering af den samlede besvarelses disponering og stoffylde.

Sproglig linje

Højt niveau

Formålet

9. Formålet er,

  • a) at eleverne videreudvikler evnen til at forstå og benytte det engelske sprog sikkert og præcist i tale og skrift,
  • b) at eleverne videreudvikler deres almene sprogbevidsthed og uddyber deres forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur,
  • c) at eleverne videreudvikler deres færdighed i at analysere og fortolke engelsksprogede tekster,
  • d) at eleverne gennem arbejdet med teksterne får dybere indsigt i væsentlige sider af især britisk og amerikansk kultur, historie og samfundsliv,
  • e) at eleverne uddyber deres forståelse af ligheder og forskelle mellem deres egen erfaringsverden og den verden, de møder i engelsksprogede tekster, og
  • f) at eleverne bliver i stand til at tilegne sig og formulere principielle og teoretiske overvejelser på engelsk i tilknytning til arbejdet med tekster og emner.

Undervisningen

10.1 Elevernes sprogbeherskelse udvikles især i forbindelse med tekstlæsning, skriftligt arbejde og tilegnelse af det engelske sprogs grammatik. Som hovedregel foregår undervisningen på engelsk.

10.2 Der læses fortrinsvis tekster, der er centrale for forståelsen af væsentlige sider af britisk og amerikansk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv. I forbindelse med læsningen af de enkelte tekster skal eleverne tilegne sig viden om historiske, geografiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i et sådant omfang, at tekstlæsningen får dybde og perspektiv.

10.3 De læste tekster analyseres og fortolkes på engelsk i overensstemmelse med elevernes sproglige formåen. Eleverne skal udbygge deres færdighed i at benytte hensigtsmæssige læsemåder. I forbindelse med tekstlæsningen skal eleverne undervises i selvstændig håndbogsbenyttelse og litteratursøgning. Edb indgår i undervisningen i et passende omfang.

10.4 Den skriftlige udtryksfærdighed udvikles især gennem besvarelse af skriftlige opgaver af varierende art og omfang, blandt andet i tilknytning til tekstlæsningen.

10.5 Der arbejdes systematisk med at videreudbygge elevernes beherskelse af og viden om det engelske sprogs grammatik, semantik, stilistik og sprogbrugsregler.

Undervisningens indhold

11.1 Der læses ca. 400 normalsider ubearbejdede tekster, hovedsagelig skønlitteratur (Roman, novelle, drama, poesi), herunder tekster fra før 1900 og tekster fra det seneste tiår. Tekster læst på obligatorisk niveau kan ikke indgå.

11.2 Læsepensum tilrettelægges således, at der indgår et særligt studeret emne, normalt omfattende 3 - 6 tekster. I emnet skal indgå en eller flere teoretiske tekster. Et emne kan være fx en genre eller et massemedium, en væsentlig kulturel, social eller politisk problemstilling, en periode, et litterært tema eller et forfatterskab.

11.3 Der læses et drama af Shakespeare.

11.4 Tekster formidlet gennem andre medier end det trykte ord kan indgå i læsepensum med indtil 10%. Hver lektion anvendt på arbejdet med sådanne tekster omregnes til 2 normalsider i læsepensum.

11.5 Det skriftlige arbejde foregår dels som hjemmearbejde, dels som klasseaktivitet. Det har et omfang af 8 friere opgaver a 4-5 sider og 15 opgaver a 1-1,5 sider. I forbindelse med tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

11.6 Undervisningen i grammatik og sprogbrugsregler foregår dels gennem sproglige øvelser og opgaver, dels i forbindelse med det skriftlige hjemmearbejde og tekstlæsningen.

Den større skriftlige opgave

12.1 I den større skriftlige opgave skal eleven sætte sig ind i et selvvalgt emne og demonstrere evne til selvstændigt at sammenfatte og formidle den opnåede indsigt.

12.2 Opgavens emne og arbejdsmetoder skal ligge inden for fagets rammer. Emnet kan ligge i forlængelse af stof, der er gennemgået i klassen, men den anvendte litteratur skal være ny.

12.3 Primærlitteraturen og størstedelen af sekundærlitteraturen læses på engelsk, således at så godt som alle citater i besvarelsen er på engelsk.

12.4 Bedømmelsen beror på en helhedsvurdering, hvori følgende momenter især har vægt: om der er redegjort præcist og nuanceret for de væsentligste aspekter af emnet, og om de er behandlet på fyldestgørende vis, om fremstillingen er overskueligt disponeret og den sproglige udformning er klar og præcis og om sekundærlitteraturen er inddraget i rimeligt omfang og kildehenvisningerne er præcise og relevante. At opgaven eventuelt er skrevet på engelsk, regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Eksamen

13. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

14.1 Den mundtlige prøve består af en prøve i en opgiven tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 minutter og en ekstemporalprøve. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

14.2 Elever på normale vilkår, der har fulgt undervisningen til eller aflagt prøve på sproglig linjes obligatoriske niveau, opgiver et intensivt læst udvalg på 125 normalsider af læsepensum. De fire skønlitterære genrer, det særligt studerede emne (inkl. teoretisk(e) tekst(er)) og teksterne fra før år 1900 samt teksterne fra det seneste tiår skal være repræsenteret. Af det læste drama af Shakespeare opgives mindst 15 og højst 20 normalsider. Ingen enkelt tekst må indgå med mere end 20 normalsider. Kun tekster, der foreligger i trykt form, kan indgå i eksamenspensum.

14.3 Elever på normale vilkår, der ikke har fulgt undervisningen til eller aflagt prøve på sproglig linjes obligatoriske niveau, opgiver et intensivt læst udvalg på 125 normalsider af et læsepensum på 900 normalsider, der er lig med summen af læsepensum for sproglig linjes obligatoriske niveau og sproglig linjes høje niveau.

14.4 Selvstuderende og elever på særlige vilkår opgiver et eksamenspensum på 900 normalsider, der er lig med summen af læsepensum for sproglig linjes obligatoriske niveau og sproglig linjes høje niveau. Hvis den selvstuderende/eleven på særlige vilkår har fulgt undervisningen til eller aflagt prøve på sproglig linjes obligatoriske niveau, nedsættes pensum til 400 normalsider, der er lig med læsepensum for højt niveau.

14.5 Under forberedelsen og eksaminationen skal der anvendes rene eksemplarer af de tekstudgaver, der er anført i læsepensum. I forberedelseslokalet må benyttes egne notater, de noter og gloselister, der er udleveret i forbindelse med undervisningen, samt alle de tekster, der er anført i læsepensum. Andre hjælpemidler må ikke benyttes. Under eksaminationen må der som støtte for fremlæggelsen benyttes notater udarbejdet under forberedelsen, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

14.6 Ved prøven i opgiven tekst tages der udgangspunkt i et tekststykke på ca. 3/4 normalside. Stykket læses op, og under en samtale på engelsk prøves eksaminandens mundtlige udtryksfærdighed og forståelse af

  • a) væsentlige indholdsmæssige og sproglige enkeltheder i det forelagte tekststykke og dettes funktion i helheden, og
  • b) teksten som helhed og den sammenhæng, den indgår i.

Eksaminanden indleder samtalen med en selvstændig præsentation af teksten.

Når der er ca. 1/3 af eksaminationstiden tilbage, får eksaminanden udleveret et af censor valgt prosastykke på ca. 3/4 normalside af passende leksikalsk og syntaktisk sværhedsgrad. Efter en orienterende gennemlæsning dokumenterer eksaminanden sin forståelse af det engelske forlæg ved at oversætte det til dansk.

15. Der gives en karakter for den samlede mundtlige præstation.

16.1 Ved den skriftlige prøve, hvortil der gives fem timer, forelægges der et tekstmateriale på engelsk, og der stilles et antal opgaver, som prøver eksaminandens beherskelse af det engelske sprog, forståelse af tekstforlægget og færdighed i almen skriftlig fremstilling på engelsk. Desuden oversættes en dansk tekst.

16.2 Under prøven må der anvendes tosprogede ordbøger af et omfang som Gyldendals røde ordbøger (Dansk-Engelsk og Engelsk-Dansk) samt en Engelsk-Engelsk ordbog af et omfang som Advanced Learner's Dictionary (OUP) eller Longman's Dictionary of Contemporary English. Andre hjælpemidler må ikke anvendes.

17.1 Der gives en karakter som udtryk for en helhedsvurdering af besvarelsen på grundlag af kriterierne i punkt 17.2.

17.2 Ved bedømmelsen lægges der først og fremmest vægt på eksaminandens beherskelse af det engelske sprog. Der forventes en sikker beherskelse af idiomatik, semantik, syntaks, morfologi og ortografi. Det, der vurderes, er, i hvilket omfang sprogets system beherskes.

I besvarelsen af resumeringsopgaver bedømmes desuden, hvor præcist og nuanceret eksaminanden formår med sine egne ord loyalt at gengive hovedpunkterne i forlægget i en kort sammenhængende fremstilling.

I besvarelsen af essayopgaver bedømmes desuden, hvor klart og nuanceret eksaminanden formår i en længere velstruktureret fremstilling at karakterisere og vurdere teksten: dens forløb, karaktertegning, argumentation, forfatterholdning og budskab.

I besvarelsen af andre friere opgavetyper bedømmes desuden, hvor klart og nuanceret eksaminanden formår at gøre rede for og vurdere eller i fiktionsform belyse en problemstilling i forlægget i en kortere sammenhængende fremstilling.

I besvarelsen af oversættelsesopgaver bedømmes desuden, hvor præcist og nuanceret eksaminanden formår at gengive det danske forlæg på engelsk. Indtrykket af besvarelsen af denne opgave indgår som et supplement til det indtryk af eksaminandens sprogbeherskelse, som besvarelsen i øvrigt giver.

Endelig indgår også i bedømmelsen en vurdering af den samlede besvarelses disponering og stoffylde.

Matematisk linje

Obligatorisk niveau

Formålet

18. Formålet er,

  • a) at eleverne videreudvikler evnen til at forstå og tale det engelske sprog, og at de får øvelse i at udtrykke sig skriftligt,
  • b) at eleverne udvikler deres almene sprogbevidsthed og deres forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur,
  • c) at eleverne opnår færdighed i at analysere og fortolke engelsksprogede tekster,
  • d) at eleverne gennem arbejdet med teksterne får indsigt i væsentlige sider af britisk og amerikansk samt, i et vist omfang, andre engelsksprogede områders kultur, historie og samfundsliv, og
  • e) at eleverne bliver i stand til at forstå ligheder og forskelle mellem deres egen erfaringsverden og den verden, de møder i engelsksprogede tekster.

Undervisningen

19.1 Elevernes sprogbeherskelse udvikles især i forbindelse med tekstlæsning, skriftligt arbejde og tilegnelse af det engelske sprogs grammatik. Som hovedregel foregår undervisningen på engelsk.

19.2 Der læses fortrinsvis tekster, der er centrale for forståelsen af væsentlige sider af britisk og amerikansk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv. I forbindelse med læsningen af de enkelte tekster skal eleverne tilegne sig viden om historiske, geografiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i et sådant omfang, at tekstlæsningen får dybde og perspektiv.

19.3 De læste tekster analyseres og fortolkes på engelsk i overensstemmelse med elevernes sproglige formåen. Eleverne skal lære at benytte hensigtsmæssige læsemåder, såsom intensiv læsning, overblikslæsning og informationssøgning. Der undervises i notatteknik og i brug af ordbøger. Edb indgår i undervisningen i et passende omfang.

19.4 Den skriftlige udtryksfærdighed udvikles især gennem besvarelse af skriftlige opgaver af varierende art og omfang, blandt andet i tilknytning til tekstlæsningen.

19.5 Der arbejdes systematisk med at udbygge elevernes beherskelse af og viden om det engelske sprogs grammatik, semantik og, i mindre omfang, stilistik og sprogbrugsregler.

Undervisningens indhold

20.1 Læsepensums omfang er ca. 500 normalsider ubearbejdede tekster af forskellig sværhedsgrad, herunder tekster fra før 1900 og tekster fra det seneste tiår. Foruden britiske og amerikanske tekster læses tekster fra mindst et andet engelsksproget område.

20.2 Der læses et varieret udvalg af skønlitteratur: Roman, novelle, poesi og drama skal være repræsenteret. Desuden læses et antal sagprosatekster af forskellig type og sværhedsgrad, fx faglige tidsskriftartikler, biografier, interviews og essayistik. Tekster om naturvidenskab og teknologi skal indgå. Der skal indgå to længere, hele værker i læsepensum.

20.3 Læsepensum tilrettelægges således, at der indgår tre særligt studerede emner, hvert normalt omfattende 3 - 6 tekster. Et emne kan være fx en genre eller et massemedium, en væsentlig kulturel, social eller politisk problemstilling, en periode, et litterært tema eller et forfatterskab. I mindst et emne skal der anlægges en historisk synsvinkel.

20.4 Tekster formidlet gennem andre medier end det trykte ord skal indgå i læsepensum. Hver lektion anvendt på arbejdet med sådanne tekster omregnes til 2 normalsider i læsepensum. Dette materiale må udgøre op til 10% af læsepensum.

20.5 Det skriftlige arbejde foregår dels som hjemmearbejde, dels som klasseaktivitet. Det skriftlige hjemmearbejde har et omfang af 8 hovedsagelig friere opgaver a 2-4 sider. I forbindelse med tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

20.6 Undervisningen i grammatik og sprogbrugsregler foregår dels gennem sproglige øvelser og opgaver, dels i forbindelse med det skriftlige hjemmearbejde og tekstlæsningen.

Eksamen

21.1 Der afholdes en mundtlig prøve i en opgiven tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 minutter og en ekstemporalprøve. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

21.2 Elever på normale vilkår opgiver et intensivt læst udvalg af læsepensum på 125 normalsider, som repræsenterer dels de fire skønlitterære genrer og sagprosa, dels de særligt studerede emner og teksterne fra før år 1900 samt teksterne fra det seneste tiår og de længere, hele værker. Ingen enkelt tekst må indgå med over 20 normalsider. Kun tekster, der foreligger i trykt form, kan indgå i eksamenspensum.

21.3 Selvstuderende og elever på særlige vilkår opgiver et eksamenspensum, der er lig med læsepensum for elever på normale vilkår.

21.4 Under forberedelsen og eksaminationen skal der anvendes rene eksemplarer af de tekstudgaver, der er anført i læsepensum. I forberedelseslokalet må benyttes egne notater, de noter og gloselister, der er udleveret i forbindelse med undervisningen, samt alle de tekster, der er anført i læsepensum. Andre hjælpemidler må ikke benyttes. Under eksaminationen må der som støtte for fremlæggelsen benyttes notater udarbejdet under forberedelsen, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

21.5 Ved prøven i opgiven tekst tages der udgangspunkt i et tekststykke på ca. 1/2 normalside. Stykket læses op, og under en samtale på engelsk prøves eksaminandens mundtlige udtryksfærdighed og forståelse af

  • a) væsentlige indholdsmæssige og sproglige enkeltheder i det forelagte tekststykke og dettes funktion i helheden, og
  • b) teksten som helhed og den sammenhæng, den indgår i.

Eksaminanden indleder samtalen med en selvstændig præsentation af teksten.

Når der er ca. 1/3 af eksaminationstiden tilbage, får eksaminanden udleveret et af censor valgt prosastykke på ca. 1/2 normalside af passende leksikalsk og syntaktisk sværhedsgrad. Efter en orienterende gennemlæsning dokumenterer eksaminanden sin forståelse af det engelske forlæg ved at oversætte det til dansk.

22. Der gives en karakter for den samlede mundtlige præstation.

Matematisk linje

Højt niveau

Formålet

23. Formålet er,

  • a) at eleverne videreudvikler evnen til at forstå og tale det engelske sprog sikkert og præcist og opnår yderligere skriftlig udtryksfærdighed,
  • b) at eleverne videreudvikler deres almene sprogbevidsthed og uddyber deres forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur,
  • c) at eleverne videreudvikler deres færdighed i at analysere og fortolke engelsksprogede tekster,
  • d) at eleverne gennem arbejdet med teksterne får dybere indsigt i væsentlige sider af især britisk og amerikansk kultur, historie og samfundsliv,
  • e) at eleverne uddyber deres forståelse af ligheder og forskelle mellem deres egen erfaringsverden og den verden, de møder i engelsksprogede tekster, og
  • f) at eleverne bliver i stand til at tilegne sig og formulere principielle og teoretiske overvejelser på engelsk i tilknytning til arbejdet med tekster og emner.

Undervisningen

24.1 Elevernes sprogbeherskelse udvikles især i forbindelse med tekstlæsning, skriftligt arbejde og tilegnelse af det engelske sprogs grammatik. Som hovedregel foregår undervisningen på engelsk.

24.2 Der læses fortrinsvis tekster, der er centrale for forståelsen af væsentlige sider af britisk og amerikansk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv. I forbindelse med læsningen af de enkelte tekster skal eleverne tilegne sig viden om historiske, geografiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i et sådant omfang, at tekstlæsningen får dybde og perspektiv.

24.3 De læste tekster analyseres og fortolkes på engelsk i overensstemmelse med elevernes sproglige formåen. Eleverne skal udbygge deres færdighed i at benytte hensigtsmæssige læsemåder. I forbindelse med tekstlæsningen skal eleverne undervises i selvstændig håndbogsbenyttelse og litteratursøgning. Edb indgår i undervisningen i et passende omfang.

24.4 Den skriftlige udtryksfærdighed udvikles især gennem besvarelse af skriftlige opgaver af varierende art og omfang, blandt andet i tilknytning til tekstlæsningen.

24.5 Der arbejdes systematisk med at videreudbygge elevernes beherskelse af og viden om det engelske sprogs grammatik, semantik, stilistik og sprogbrugsregler.

Undervisningens indhold

25.1 Der læses ca. 400 normalsider ubearbejdede tekster, hovedsagelig skønlitteratur (roman, novelle, drama, poesi), herunder tekster fra før 1900 og tekster fra det seneste tiår. Tekster læst på obligatorisk niveau kan ikke indgå.

25.2 Læsepensum tilrettelægges således, at der indgår et særligt studeret emne, normalt omfattende 3 - 6 tekster. I emnet skal indgå en eller flere teoretiske tekster. Et emne kan være fx en genre eller et massemedium, en væsentlig kulturel, social eller politisk problemstilling, en periode, et litterært tema eller et forfatterskab. Et drama af Shakespeare kan indgå i stedet for det særligt studerede emne.

25.3 Der læses et antal tekster, som ud fra en samfundsmæssig og kulturel synsvinkel belyser en eller flere væsentlige naturvidenskabelige eller teknologiske problemstillinger. Både sagprosatekster og skønlitteratur kan indgå.

25.4 Tekster formidlet gennem andre medier end det trykte ord kan indgå i læsepensum med indtil 10%. Hver lektion anvendt på arbejdet med sådanne tekster omregnes til 2 normalsider i læsepensum.

25.5 Det skriftlige arbejde foregår dels som hjemmearbejde, dels som klasseaktivitet. Det har et omfang af 8 friere opgaver a 3-5 sider og 15 opgaver a 1-2 sider. I forbindelse med tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

25.6 Undervisningen i grammatik og sprogbrugsregler foregår dels gennem sproglige øvelser og opgaver, dels i forbindelse med det skriftlige hjemmearbejde og tekstlæsningen.

Den større skriftlige opgave

26.1 I den større skriftlige opgave skal eleven sætte sig ind i et selvvalgt emne og demonstrere evne til selvstændigt at sammenfatte og formidle den opnåede indsigt.

26.2 Opgavens emne og arbejdsmetoder skal ligge inden for fagets rammer. Emnet kan ligge i forlængelse af stof, der er gennemgået i klassen, men den anvendte litteratur skal være ny.

26.3 Primærlitteraturen og størstedelen af sekundærlitteraturen læses på engelsk, således at så godt som alle citater i besvarelsen er på engelsk.

26.4 Bedømmelsen beror på en helhedsvurdering, hvori følgende momenter især har vægt: om der er redegjort præcist og nuanceret for de væsentligste aspekter af emnet, og om de er behandlet på fyldestgørende vis, om fremstillingen er overskueligt disponeret og den sproglige udformning er klar og præcis og om sekundærlitteraturen er inddraget i rimeligt omfang og kildehenvisningerne er præcise og relevante. At opgaven eventuelt er skrevet på engelsk, regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Eksamen

27. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

28.1 Den mundtlige prøve består af en prøve i en opgiven tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 minutter og en ekstemporalprøve. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

28.2 Elever på normale vilkår, der har fulgt undervisningen til eller aflagt prøve på matematisk linjes obligatoriske niveau, opgiver et intensivt læst udvalg på 125 normalsider af læsepensum. De fire skønlitterære genrer, det særligt studerede emne (inkl. teoretisk(e) tekst(er)) og teksterne fra før år 1900 samt teksterne fra det seneste tiår skal være repræsenteret. Fra de tekster, der belyser naturvidenskabelige eller teknologiske problemstillinger, opgives mindst 15 og højst 20 normalsider. Ingen enkelt tekst må indgå med mere end 20 normalsider. Kun tekster, der foreligger i trykt form, kan indgå i eksamenspensum.

28.3 Elever på normale vilkår, der ikke har fulgt undervisningen til eller aflagt prøve på matematisk linjes obligatoriske niveau, opgiver et intensivt læst udvalg på 125 normalsider af et læsepensum på 900 normalsider, der er lig med summen af læsepensum for matematisk linjes obligatoriske niveau og matematisk linjes høje niveau.

28.4 Selvstuderende og elever på særlige vilkår opgiver et eksamenspensum på 900 normalsider, der er lig med summen af læsepensum for matematisk linjes obligatoriske niveau og matematisk linjes høje niveau. Hvis den selvstuderende/eleven på særlige vilkår har fulgt undervisningen til eller aflagt prøve på matematisk linjes obligatoriske niveau, nedsættes pensum til 400 normalsider, der er lig med læsepensum for højt niveau.

28.5 Under forberedelsen og eksaminationen skal der anvendes rene eksemplarer af de tekstudgaver, der anført i læsepensum. I forberedelseslokalet må benyttes egne notater, de noter og gloselister, der er udleveret i forbindelse med undervisningen, samt alle de tekster, der er anført i læsepensum. Andre hjælpemidler må ikke benyttes. Under eksaminationen må der som støtte for fremlæggelsen benyttes notater udarbejdet under forberedelsen, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

28.6 Ved prøven i opgiven tekst tages der udgangspunkt i et tekststykke på ca. 3/4 normalside. Stykket læses op, og under en samtale på engelsk prøves eksaminandens mundtlige udtryksfærdighed og forståelse af

  • a) væsentlige indholdsmæssige og sproglige enkeltheder i det forelagte tekststykke og dettes funktion i helheden, og
  • b) teksten som helhed og den sammenhæng, den indgår i.

Eksaminanden indleder samtalen med en selvstændig præsentation af teksten.

Når der er ca. 1/3 af eksaminationstiden tilbage, får eksaminanden udleveret et af censor valgt prosastykke på ca. 3/4 normalside af passende leksikalsk og syntaktisk sværhedsgrad. Efter en orienterende gennemlæsning dokumenterer eksaminanden sin forståelse af det engelske forlæg ved at oversætte det til dansk.

29. Der gives en karakter for den samlede mundtlige præstation.

30.1 Ved den skriftlige prøve, hvortil der gives fire timer, forelægges der et tekstmateriale på engelsk, og der stilles et antal opgaver, som prøver eksaminandens beherskelse af det engelske sprog, forståelse af tekstforlægget og færdighed i almen skriftlig fremstilling på engelsk. Desuden oversættes en dansk tekst.

30.2 Under prøven må der anvendes tosprogede ordbøger af et omfang som Gyldendals røde ordbøger (Dansk-Engelsk og Engelsk-Dansk) samt en Engelsk-Engelsk ordbog af et omfang som Advanced Learner's Dictionary (OUP) eller Longman's Dictionary of Contemporary English. Andre hjælpemidler må ikke anvendes.

31.1 Der gives en karakter som udtryk for en helhedsvurdering af besvarelsen på grundlag af kriterierne i punkt. 31.2.

31.2 Ved bedømmelsen lægges der først og fremmest vægt på eksaminandens beherskelse af det engelske sprog. Der forventes en nogenlunde sikker beherskelse af idiomatik, semantik, syntaks, morfologi og ortografi. Det, der vurderes, er, i hvilket omfang sprogets system beherskes.

I besvarelsen af resumeringsopgaver bedømmes desuden, hvor præcist og nuanceret eksaminanden formår med sine egne ord loyalt at gengive hovedpunkterne i forlægget i en kort sammenhængende fremstilling.

I besvarelsen af essayopgaver bedømmes desuden, hvor klart og nuanceret eksaminanden formår i en længere velstruktureret fremstilling at karakterisere og vurdere teksten: dens forløb, karaktertegning, argumentation, forfatterholdning og budskab.

I besvarelsen af andre friere opgavetyper bedømmes desuden, hvor klart og nuanceret eksaminanden formår at gøre rede for og vurdere eller i fiktionsform belyse en problemstilling i forlægget i en kortere sammenhængende fremstilling.

I besvarelsen af oversættelsesopgaver bedømmes desuden, hvor præcist og nuanceret eksaminanden formår at gengive det danske forlæg på engelsk. Indtrykket af besvarelsen af denne opgave indgår som et supplement til det indtryk af eksaminandens sprogbeherskelse, som besvarelsen i øvrigt giver.

Endelig indgår også i bedømmelsen en vurdering af den samlede besvarelses disponering og stoffylde.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 9

ERHVERVSØKONOMI

Maj 1993

Formålet

1. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne opnår forståelse af forhold, der påvirker virksomheders beslutninger,
  • b) at eleverne erhverver viden om grundlæggende erhvervsøkonomiske sammenhænge, herunder virksomheders målsætninger, funktioner og arbejdsopgaver samt relationer mellem virksomheden og dens omgivelser,
  • c) at eleverne opøver evnen til at analysere, begrunde og vurdere beslutninger i virksomheden,
  • d) at eleverne får indblik i de udfordringer til det enkelte menneske, der findes i erhvervslivet, og
  • e) at eleverne udvikler deres mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed.

Undervisningen

2.1 Virksomheden skal anskues som en helhed, således at de valgte emner og eksempler sikrer, at elever kan analysere grundlaget for virksomhedens beslutninger og strategi. Forholdet mellem modelbetragtning og virkeligheden tages op til drøftelse.

2.2 I undervisningen skal der arbejdes med opgaver og cases, som kan være baseret på konkrete tilfælde, konstruerede tilfælde eller virksomhedsspil, herunder edb-simulation.

2.3 I undervisningen skal der indgå kontakt til virksomheder og erhvervsliv i form af virksomhedsbesøg, praktik, organisationsbesøg eller ved anvendelse af gæstelærere. Derved sikres sammenhæng mellem teoretisk undervisning og virkelighed.

2.4 I tilknytning til undervisningen udarbejder eleverne 10 mindre skriftlige opgaver. I tilknytning til arbejdet med cases og den udadrettede aktivitet udarbejdes 6 skriftlige rapporter, 2 af disse kan erstattes af yderligere 1 projektopgave. I tilknytning til arbejdet med een eller flere konkrete virksomheder udarbejder eleverne en mindre projektrapport.

Undervisningens indhold

3. Læsepensum er ca. 250 sider og omfatter:

  • 1) Virksomhedens struktur (ca. 25 pct.). Idet virksomheden anskues som et åbent system, inddrages:
  • a) virksomhedens ide, mål og hovedfunktioner,
  • b) virksomhedens organisation, herunder ledelse, struktur og virksomhedskultur.
  • c) beslutningsprocessen i virksomheden, herunder kommunikation, strategi og management.
  • 2) Virksomhedens økonomi (ca. 50 pct.). Idet der lægges vægt på at belyse dispositioner i virksomheden, inddrages:
  • a) Budget, regnskab og regnskabsanalyse, herunder økonomistyring,
  • b) omkostninger og omkostningsarter, herunder afskrivninger,
  • c) finansiering og investering og
  • d) afsætningsøkonomi, herunder markedsføring.
  • 3) Virksomhedens omgivelser (ca. 25 pct.). Idet der lægges vægt på at belyse virksomhedens handlemuligheder, inddrages:
  • a) Erhvervsstruktur og brancheanalyse,
  • b) virksomheden, organisationerne og det offentlige,
  • c) virksomheden i internationale sammenhænge.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Til eksamen opgiver eleverne på normale vilkår ca. 200 sider læst stof, heraf mindst 50 sider casemateriale, således at alle tre obligatoriske områder er repræsenteret. Projektrapporten og andet elevproduceret materiale skal udgøre mindst 10 sider.

4.3 Til eksamen skal elever på særlige vilkår opgive ca. 250 sider læst stof.

4.4 Særlige tilladte hjælpemidler er:

  • a) I forberedelsestiden: Det materiale, der er udleveret til spørgsmålet, det materiale og de lærebøger, der har været anvendt i undervisningen, samt egne notater.
  • b) Under eksaminationen: Notater foretaget i forberedelsestiden samt det til spørgsmålet udleverede materiale.

4.5 Eksamensspørgsmål stilles i tilknytning til udleveret materiale, der ikke er benyttet i undervisningen. Det udleverede materiale skal være af samme karakter som det, der er benyttet i undervisningen. Der stilles hver eksaminand et spørgsmål opdelt i underspørgsmål med stigende sværhedsgrad på en sådan måde at eleverne får mulighed for at demonstrere overblik over centrale dele af pensum og vise evne til selvstændig perspektivering.

5. Der gives een karakter på grundlag af en helhedsvurdering.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 10

FILM- OG TV-KUNDSKAB

Maj 1993

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at eleverne udvikler deres evne til at udtrykke sig selvstændigt og kreativt i billed- og lydmedierne,
  • b) at eleverne bliver aktive og bevidste brugere og forbrugere af de elektroniske medier og film,
  • c) at eleverne udvikler deres evne til analyse af massemedieproduktioner for at opnå indsigt i og viden om billed- og lydmedieproduktioner i en historisk, politisk, økonomisk og institutionel sammenhæng, og
  • d) at eleverne udvider deres muligheder for oplevelser af social, følelsesmæssig og intellektuel karakter gennem det praktiske og det teoretiske mediearbejde.

Undervisningen

2.1 Eleverne skal arbejde både praktisk og teoretisk med medierne, idet der i undervisningen tilstræbes en sammenhæng mellem det praktiske arbejde og den teoretiske behandling. Der skal tilstræbes en ligelig vægtning af fagets praktiske og teoretiske side.

2.2 Hvert hold skal gennemføre to praktiske forløb og to teoretiske forløb. Derudover kan der arbejdes med forløb efter frit valg.

  • 1) To praktiske forløb: Der kan arbejdes med video, lyd/dias, smalfilm og lydproduktioner. Mindst een af produktionerne skal udformes i et billedmedie.
  • 2) To teoretiske forløb: Undervisningen skal omfatte både film og de elektroniske massemedier.

Undervisningens indhold

3.1 Det praktiske arbejde består af fremstilling af billed- og lydproduktioner, eksempelvis video, lyd/dias, smalfilm og lydbånd. I undervisningen skal der gives et grundlæggende kendskab til et eller flere af disse mediers udtryksformer og produktionsprocesser. Arbejdet skal omfatte samtlige faser i en medieproduktion.

3.2 I det teoretiske arbejde arbejdes der analytisk og teoretisk med film og de elektroniske massemedier i afgrænsede emner, perioder eller temaer. De valgte undervisningsforløb skal være alsidigt sammensat både med hensyn til valg af medie og indhold.

3.3 Til de teoretiske forløb skal der læses 75-100 sider tekst.

3.4 I arbejdet med undervisningsforløbene skal nedenstående synsvinkler inddrages. I den samlede undervisning skal alle 5 synsvinkler inddrages.

  • 1) en æstetisk synsvinkel
  • 2) en produktionsmæssig synsvinkel
  • 3) en historisk synsvinkel
  • 4) en institutionel synsvinkel
  • 5) en sociologisk-psykologisk synsvinkel.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve, der består af to dele:

  • a) En mundtlig gruppeprøve baseret på det praktiske arbejde. Eksaminationstiden er ca. 15 minutter pr. eksaminand.
  • b) En individuel mundtlig prøve i det teoretiske arbejde med en forberedelsestid og en eksaminationstid på hver ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering).

Der eksamineres 11/2 eksaminand i timen inkl. censur.

4.2 Eksamen for elever på normale vilkår omfatter:

  • a) en eksamensproduktion i et af de anvendte medier, og
  • b) teoretiske forløb med tilhørende teoretiske tekster. Både film og de elektroniske medier skal være repræsenteret i opgivelserne. Til de teoretiske forløb skal der ud over medieproduktioner opgives mindst 75 sider tekster.

4.3 Selvstuderende/elever på særlige vilkår skal fremlægge en redigeret video-/film- eller lyd/dias-produktion af mindst 5 minutters varighed som udgangspunkt for eksaminationen i praktisk medieproduktion. Denne eksamination afløser gruppeeksamen. Til prøven i teoretisk medieanalyse skal den selvstuderende/eleven på særlige vilkår opgive mindst 3 teoretiske forløb. Både film og de elektroniske medier skal indgå i opgivelserne. Til de teoretiske forløb skal der ud over medieproduktioner opgives mindst 125-150 sider.

4.4 Alle hjælpemidler, herunder egne noter, må benyttes i forberedelsestiden, men må ikke anvendes under eksaminationen. Notaterne udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen som udgangspunkt for en selvstændig fremstilling.

4.5 Det nødvendige udstyr (eksempelvis video og monitor, 16 mm fremviser) skal forefindes i forberedelseslokalet og i eksamenslokalet. Eksaminanden betjener selv apparaturet.

4.6 Prøven i praktisk medieproduktion (gruppeeksamen) og prøven i teoretisk medieanalyse (individuel eksamen) skal afholdes samme dag. Gruppeeksamen skal afvikles før den individuelle eksamen.

4.7 Eksamensproduktioner, eksamensspørgsmål og eksamensmaterialet sendes til censor senest 7 dage før eksamensdagen. Som en undtagelse fra denne regel kan af praktiske årsager evt. lyd/dias produktioner vises for censor umiddelbart inden eksaminationen påbegyndes.

4.8 Grundlaget for gruppeeksamen er gruppens medieproduktion samt gruppedeltagernes indledende oplæg. Citater fra medieproduktionen kan på foranledning af gruppen, eksaminator eller censor fremvises under eksamensforløbet. Den resterende del af gruppeeksamen forløber som en samtale mellem eksaminator, censor og eksaminanderne. Ved samtale og spørgsmål skal gruppemedlemmernes mediebevidsthed om deres produktion klarlægges.

4.9 Den individuelle teoretiske prøve sker på grundlag af et ikke gennemgået film-, tv- eller radio-citat, eventuelt suppleret med en række still-billeder og/eller trykt materiale valgt således, at gennemgået stof inddrages i eksaminationen. Eksaminanden prøves i sin evne til at fremdrage væsentlige aspekter i materialet. Film- og tv-produktionerne/citaterne skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelt vejledende spørgsmål, som gør det klart for eksaminanden, hvilket perspektiv der ønskes anlagt. Eksamenscitaterne er normalt ikke længere end 6 - 7 minutter. Hvert eksamenscitat placeres på et selvstændigt bånd, hvor der ikke findes andet billed/lyd-materiale.

4.10 Ved bedømmelsen af eksamensproduktionen skal hovedvægten lægges på medieproduktionen, dvs. gruppemedlemmernes evne til at formidle deres ideer og deres beherskelse af det givne mediums specifikke udtrykselementer. Derudover skal gruppens indledende oplæg samt den efterfølgende samtale indgå i vurderingen. Der skal ikke gives en særskilt karakter for eksamensproduktionen (gruppeeksamen), men vurderingen af denne indgår med samme vægt som vurderingen af den individuelle prøve ved fastsættelsen af den endelige karakter.

5. Der gives een karakter for den samlede præstation på grundlag af en helhedsvurdering.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 11

FILOSOFI

Maj 1993

Formålet

1. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne tilegner sig viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur og vedrørende almene forudsætninger for erkendelse og handlen,
  • b) at eleverne udvikler evnen til at formulere, analysere og forholde sig til filosofiske spørgsmål, og
  • c) at eleverne får forståelse af, hvorledes filosofiske opfattelser er involveret i human-, samfunds- og naturvidenskabelige fag samt i politiske grundopfattelser.

Undervisningen

2. Undervisningen bygger på følgende discipliner:

  • a) Teoretisk filosofi (herunder især metafysik, erkendelsesteori, videnskabsteori og logik).
  • b) Praktisk filosofi (herunder især etik, politisk filosofi og livsfilosofi).

3.1 Undervisningen lægges således tilrette, at problemstillinger og metoder fra begge discipliner inddrages i behandlingen af i alt fire emner, hvoraf de tre vælges, således at alle de følgende emnekredse bliver repræsenteret:

  • a) mennesket og dets symboler
  • b) samfundet og historien
  • c) naturen og teknikken

3.2 Det fjerde emne kan vælges frit. Det kan fx være et filosofisk emne i direkte tilknytning til et eller flere af gymnasiets andre fag eller et filosofisk emne, som indgår i den aktuelle kulturdebat eller er af betydning for elevernes selvforståelse.

4.1 Arbejdet baseres på læsningen af primærtekster og fremstillinger. Der læses 150-225 normalsider primærtekster.

4.2 Mindst eet emne behandles såvel historisk som systematisk ud fra en større samlet helhed af primærtekster.

4.3 I det omfang det er fagligt-pædagogisk hensigtsmæssigt, skal der undervises om og med edb.

Eksamen

5.1 Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid på ca. 25 minutter, (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres 2,5 eksaminander i timen, (inkl. censur).

5.2 Eksamenspensum for elever på normale vilkår er 100-150 normalsider primærtekster, fordelt på mindst 3 af de 4 emner, undervisningen har omfattet.

5.3 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår er lig med læsepensum: 150-225 normalsider fordelt på alle de 4 emner. Desuden opgives i fornødent omfang sekundærlitteratur, der belyser problemstillinger og metoder inden for disciplinerne teoretisk og praktisk filosofi.

5.4 Eksaminanden har under forberedelsen adgang til alle de tekstsamlinger, fremstillinger og andet materiale, der er blevet udleveret af skolen til undervisningen. Eksaminanden må medbringe alt materiale, der har været anvendt i undervisningen, samt egne noter. Ved selve eksaminationen må kun anvendes de notater, som eksaminanden har gjort under forberedelsen, og som er forskellige fra egne noter.

5.5 Der eksamineres i en læst tekst, evt. suppleret med andet materiale. Tekstmaterialet må ikke overstige 2 normalsider. Det skal af eksamensopgavens formulering fremgå, på hvilken måde teksten skal indgå i besvarelsen, eller om eleven er stillet frit.

5.6 Eksaminanden prøves i sin evne til at formulere, analysere og forholde sig til det eller de filosofiske problemer, eksamensteksten indeholder, samt til at fremdrage væsentlige sider af det emne, eksamensspørgsmålet repræsenterer, og kunne deltage i en uddybende drøftelse.

6. Der gives een karakter. Præstationen skal vurderes som en helhed, idet eksaminandens filosofiske viden og færdigheder vurderes.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 12 a

FRANSK begyndersprog

Maj 1993

Obligatorisk niveau

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at eleverne bliver i stand til at læse og forstå lettere franske tekster,
  • b) at eleverne opøves i mundtlig sprogfærdighed og forståelse af talt fransk, og
  • c) at eleverne, gennem arbejdet med teksterne, opnår kendskab til kulturelle forhold i Frankrig og i et vist omfang også i andre lande, der benytter det franske sprog som udtryksmiddel.

Undervisningen

2.1 Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får en sproglig viden og en kulturel indsigt, som kan være dem til gavn også på længere sigt.

2.2 Med udgangspunkt i teksterne arbejdes der målrettet med ordforråd og grammatik, således at eleverne får forståelse af talt og skrevet fransk, og således at de får sproglige redskaber til mundtligt og skriftligt at udtrykke sig i et enkelt sprog om de studerede tekster og emner.

2.3 Det skriftlige arbejde skal være en støtte for den mundtlige udtryksfærdighed og sprogligt og indholdsmæssigt være en naturlig forlængelse af det daglige arbejde med teksterne. Det skal bidrage til elevernes forståelse af det franske sprogs opbygning.

2.4 Gennem arbejdet med teksterne skal elevernes mundtlige fremstillingsevne opøves, således at de lærer at redegøre for og diskutere emner, der er væsentlige for den franske og øvrige fransksprogede verdens kulturkreds.

2.5 Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i læsning af tekster om emnet, anvendelse af fagspecifikke programmer, søgning i og udnyttelse af databaser og samarbejde med andre lande via telekonferencer eller elektronisk post.

2.6 Eleverne undervises i notatteknik og i hensigtsmæssig brug af ordbøger.

Undervisningens indhold

3.1 Der læses mindst 170 normalsider. Læsepensum sammensættes af tekster fra Frankrig og i et vist omfang også fra andre fransksprogede lande. Tekster, der er oversat til fransk fra lokale sprog inden for det frankofone område, kan indgå i læsepensum.

3.2 En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Der præsenteres forskellige teksttyper, herunder film, lydbånd og billeder.

3.3 Læsepensum kan nedsættes for arbejde med AV-materiale, herunder edb-materiale, således at en lektion svarer til 11/2 normalside, dog højst 30 normalsider.

3.4 Det skriftlige arbejde foregår dels i undervisningstiden, dels som hjemmearbejde. Det skriftlige hjemmearbejde har et omfang af 6 frie opgaver a 1-2 sider og 5 opgaver a 1/2-1 side. I forbindelse med lærerens tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve på basis af en kendt og en ukendt tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 40 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) tre eksaminander i timen.

4.2 Elever på normale vilkår opgiver 60 normalsider af det læste stof fordelt på mindst tre tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksemenspensum. Der må kun opgives ubearbejdede tekster. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

4.3 Elever på særlige vilkår/selvstuderende opgiver 120 normalsider fordelt på mindst fem tekster og temaer. Der må kun opgives ubearbejdede tekster. Stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksamenspensum. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af billedmateriale.

4.4 De hjælpemidler, som skal være fremlagt i forberedelseslokalet, er: ordbøger, grammatik og øvrige håndbøger, som eksaminanderne har brugt i undervisningen. Dertil kommer rene eksemplarer af samtlige opgivne tekster med tilhørende gloser og kommentarer. Opgives der uddrag af en større læst tekst eller et større læst tema, skal hele den læste tekst/temaet være tilgængelig. Til forberedelsen må eksaminanden medbringe egne noter. Under eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater foretaget i forberedelsestiden, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

4.5 Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 11/2 normalside og 1/2 normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten forsynes med linjetælling og en indledning på dansk. Til oversættelsesdelen kan opgives 5-6 gloser. Referatdelen glosseres ikke, med mindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser.

1/3 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på fransk. Ved en svag præstation i samtalen skal den uddybende del afrundes på dansk.

4.6 Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte. Der lægges desuden vægt på, at eksaminanden kan fremdrage væsentlige sider af teksten. En eventuel, uddybende kommentar på dansk vurderes på sit indhold og kan indgå positivt i bedømmelsen.

5. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

Højt niveau

Formålet

6. Formålet er,

  • a) at eleverne videreudvikler deres mundtlige udtryksfærdighed, deres forståelse af talt fransk samt deres evne til at læse og forstå franske tekster. Der sigtes imod, at eleverne udvikler deres evne til mundtligt at udtrykke sig i et flydende og enkelt sprog,
  • b) at eleverne bliver i stand til at udtrykke sig skriftligt på fransk i et enkelt sprog, og
  • c) at eleverne, gennem arbejdet med teksterne, uddyber deres kendskab til væsentlige sider af Frankrigs og andre fransksprogede landes historie og kultur.

Undervisningen

7.1 Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at beskæftige sig med væsentlige sider af fransk og fransksproget kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

7.2 Eleverne skal øves i at læse forskelligartede tekster, samtidig med at kravene til tekstlæsning, bred sproglig viden og kulturel indsigt gradvist øges.

7.3 Med udgangspunkt i teksterne arbejdes der målrettet med ordforråd og grammatik, således at eleverne lærer at udtrykke sig flydende og nogenlunde korrekt om de studerede tekster og emner. Som hovedregel foregår undervisningen på fransk.

7.4 Elevernes skriftlige udtryksfærdighed skal bygges gradvist op, således at de lærer at udtrykke sig i et præcist og enkelt sprog. Der arbejdes systematisk med skriftlige opgaver fra starten af skoleåret. En væsentlig del af det skriftlige arbejde skal tage udgangspunkt i de tekster, der arbejdes med. I god tid introduceres den opgavetype, eleverne vil få til skriftlig eksamen.

7.5 Gennem arbejdet med teksterne skal elevernes mundtlige fremstillingsevne opøves, således at de lærer at redegøre for, diskutere og analysere emner, der er væsentlige for den franske og den øvrige fransksprogede verdens kulturkreds.

7.6 Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå af læsning af tekster om emnet, anvendelse af fagspecifikke programmer, søgning i og udnyttelse af databaser eller samarbejde med andre lande via telekonferencer eller elektronisk post.

7.7 Eleverne undervises i notatteknik og hensigtsmæssig brug af ordbøger, herunder en fransk-fransk ordbog, og andre håndbøger.

Undervisningens indhold

8.1 Der læses mindst 150 normalsider. Læsepensum sammensættes af ubearbejdede tekster fra Frankrig og andre fransksprogede lande. Tekster, der er oversat til fransk fra lokale sprog inden for det frankofone område, kan indgå i læsepensum.

8.2 En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tekster, suppleret med fx film, lydbånd og billeder.

8.3 Læsepensum kan nedsættes for arbejde med AV-materiale, herunder edb-materiale, således at 1 lektion svarer til 11/2 normalside, dog højst 20 normalsider.

8.4 Det skriftlige arbejde foregår dels i undervisningstiden, dels som hjemmearbejde. Det skriftlige hjemmearbejde har et omfang af 8 opgaver a 2-3 sider og 15 opgaver a 1/2-1 side. I forbindelse med lærerens tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Den større skriftlige opgave

9.1 Opgavens emne og arbejdsmetoder skal ligge inden for fagets rammer.

9.2 Primærlitteraturen af et omfang på ca. 50 sider læses på fransk. Citater hentes herfra og skrives på fransk. På titelbladet angives, hvad primærlitteraturen består af. I arbejdet med området, som opgaven udspringer af, kan indgå materiale på dansk eller andre sprog. Hvis der som en mindre del af primærlitteraturen inddrages billed- eller båndmateriale, skal dette kunne være til rådighed ved bedømmelsen af besvarelsen. Primærlitteraturen kan ikke indgå i holdets læsepensum.

9.3 Opgaven skrives normalt på dansk. Hvis eleven behersker fransk bedre end dansk, kan opgaven dog skrives på fransk. Skrives den på fransk, skal også område og opgavetitel være formuleret på fransk. At den skrives på fransk regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Eksamen

10. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

11.1 Den mundtlige prøve afholdes på basis af en kendt og en ukendt tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

11.2 Elever på normale vilkår opgiver 70 normalsider fordelt på mindst fire tekster og temaer. Der kan ikke indgå stof læst på obligatorisk niveau. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

11.3 Elever på særlige vilkår/selvstuderende opgiver 140 normalsider fordelt på mindst fem tekster og temaer. Der kan ikke indgå stof læst på obligatorisk niveau. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af billedmateriale.

11.4 De hjælpemidler, som skal være fremlagt i forberedelseslokalet, er: ordbøger, grammatik og øvrige håndbøger, som eksaminanderne har brugt i undervisningen. Dertil kommer rene eksemplarer af samtlige opgivne tekster med tilhørende gloser og kommentarer. Opgives der uddrag af en større læst tekst eller et større læst tema, skal hele den læste tekst/temaet være tilgængelig. Til forberedelsen må eksaminanden medbringe egne noter. Under eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater foretaget i forberedelsestiden, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

11.5 Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 11/2 normalside og 1/2 normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten forsynes med linjetælling og en indledning på dansk. Til oversættelsesdelen kan opgives 5-6 gloser. Referatdelen glosseres ikke, med mindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser.

1/3 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på fransk. Under samtalen gøres der rede for tekstens indhold, som indsættes i en teksttematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

11.6 Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte. Der lægges desuden vægt på, at eksaminanden kan fremdrage og analysere væsentlige sider af teksten.

12. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

13.1 Til den skriftlige prøve gives der 4 timer. Der forelægges en nutidig fransksproget prosatekst på 11/2-2 normalsider, evt. suppleret med billedmateriale. Der prøves i oversættelse fra dansk til fransk og i fri skriftlig udtryksfærdighed ved besvarelse af spørgsmål med tilknytning til den udleverede tekst.

13.2 Ved den skriftlige prøve er følgende hjælpemidler tilladt: Fransk-dansk og dansk-fransk ordbog af et omfang som Gyldendals røde ordbøger samt en fransk-fransk ordbog.

14. Der gives een karakter ud fra en helhedsbedømmelse efter følgende kriterier:

  • a) Oversættelse: Der lægges vægt på, at eksaminanden behersker elementær morfologi og syntaks samt centralt ordforråd.
  • b) Tekstforståelse. Der lægges vægt på, at teksten som helhed er forstået, og at emnet belyses med relevant belæg fra den franske tekst. Det bedømmes positivt, at eksaminanden kan gennemføre selvstændige ræsonnementer ud fra teksten.
  • c) Den frie opgave. Der lægges vægt på, at eksaminanden kan disponere og fremstille et indhold klart og udtrykke sig på et flydende og enkelt fransk.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 12 b

FRANSK fortsættersprog

Maj 1993

Obligatorisk niveau

Formålet

1. Formålet er:

  • a) at eleverne videreudvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed samt deres evne til at læse og forstå franske tekster. Der sigtes imod, at eleverne udvikler deres evne til at udtrykke sig mundtligt på et flydende fransk,
  • b) at eleverne bliver i stand til at udtrykke sig skriftligt på fransk i et enkelt sprog, og
  • c) at eleverne, gennem arbejdet med teksterne, uddyber deres kendskab til væsentlige sider af Frankrigs og andre fransksprogede landes historie og kultur.

Undervisningen

2.1 Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at beskæftige sig med væsentlige sider af fransk og fransksproget kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

2.2 Eleverne skal øves i at læse forskelligartede tekster, samtidig med at kravene til tekstlæsning, bred sproglig viden og kulturel indsigt gradvist øges.

2.3 Med udgangspunkt i teksterne arbejdes der målrettet med ordforråd og grammatik, således at eleverne lærer at udtrykke sig flydende og nogenlunde korrekt om de studerede tekster og emner. Som hovedregel foregår undervisningen på fransk.

2.4 Elevernes skriftlige udtryksfærdighed skal bygges gradvist op, således at de lærer at udtrykke sig i et præcist og enkelt sprog. Det skriftlige arbejde skal støtte den mundtlige udtryksfærdighed og bidrage til elevernes forståelse af det franske sprogs opbygning. Det skal fortrinsvis tage udgangspunkt i de tekster, der læses, og skal sprogligt og indholdsmæssigt være en naturlig forlængelse af det daglige arbejde med teksterne.

2.5 Gennem arbejdet med teksterne skal elevernes mundtlige fremstillingsevne opøves, således at de lærer at redegøre for, diskutere og analysere emner, der er væsentlige for den franske og den øvrige fransksprogede verdens kulturkreds.

2.6 Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i læsning af tekster om emnet, anvendelse af fagspecifikke programmer, søgning i og udnyttelse af databaser eller samarbejde med andre lande via elektronisk post.

2.7 Eleverne undervises i notatteknik og hensigtsmæssig brug af ordbøger og andre håndbøger.

Undervisningens indhold

3.1 Der læses mindst 250 normalsider. Læsepensum sammensættes af ubearbejdede tekster fra Frankrig og andre fransksprogede lande. Tekster, der er oversat til fransk fra lokale sprog inden for det frankofone område, kan indgå i læsepensum.

3.2 En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tekster, suppleret med fx film, lydbånd og billeder.

3.3 Læsepensum kan nedsættes for arbejde med AV-materiale, herunder edb-materiale, således at 1 lektion svarer til 1,5 normalside, dog højst 50 normalsider.

3.4 Det skriftlige arbejde foregår dels i undervisningstiden, dels som hjemmearbejde. Det skriftlige hjemmearbejde har et omfang af 11 frie opgaver a 1-3 sider og 9 opgaver a 1/2-1 side. I forbindelse med lærerens tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve på basis af en kendt og en ukendt tekst med forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Elever på normale vilkår opgiver 90 normalsider af det læste stof fordelt på mindst fire tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

4.3 Elever på særlige vilkår/selvstuderende opgiver 180 normalsider fordelt på mindst seks tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. Det opgivne stof kan være ledsaget af billedmateriale.

4.4 De hjælpemidler, som skal være fremlagt i forberedelseslokalet, er: ordbøger, grammatik og øvrige håndbøger, som eksaminanderne har brugt i undervisningen. Dertil kommer rene eksemplarer af samtlige opgivne tekster med tilhørende gloser og kommentarer. Opgives der uddrag af en større læst tekst eller et større læst tema, skal hele den læste tekst/temaet være tilgængelig. Til forberedelsen må eksaminanden medbringe egne noter. Under eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater foretaget i forberedelsestiden, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

4.5 Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 11/2 normalside og 1/2 normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten forsynes med linjetælling og en indledning på dansk. Til oversættelsesdelen kan opgives 5-6 gloser. Referatdelen glosseres ikke, med mindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser.

1/3 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Der prøves i oplæsning i det opgivne tekststykke. Dette anvendes som udgangspunkt for samtale på fransk. Under samtalen uddybes tekstens indhold, og teksttematiske, kulturelle eller historiske aspekter inddrages.

4.6 Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte. Der lægges desuden vægt på, at eksaminanden kan fremdrage og analysere væsentlige sider af teksten.

5. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

Højt niveau

Formålet

6. Formålet er,

  • a) at eleverne videreudvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed samt deres evne til at læse og forstå franske tekster,
  • b) at eleverne bliver i stand til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på et flydende og nuanceret fransk, og
  • c) at eleverne, gennem arbejdet med teksterne, uddyber deres kendskab til Frankrigs og andre fransksprogede landes historie og kultur for derigennem at opnå forståelse af centrale sammenhænge i den kulturelle og historiske udvikling.

Undervisningen

7.1 Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne fortrinsvis beskæftiger sig med tekster, der er centrale for forståelsen af væsentlige sider af fransk og fransksproget kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

7.2 Eleverne skal øves i at læse forskelligartede tekster, samtidig med at kravene til tekstlæsning, bred sproglig viden og kulturel indsigt gradvist øges.

7.3 Med udgangspunkt i teksterne arbejdes der målrettet med ordforråd og grammatik, således at eleverne lærer at udtrykke sig flydende og nuanceret om de studerede tekster og emner. Som hovedregel foregår undervisningen på fransk.

7.4 Elevernes skriftlige udtryksfærdighed skal bygges gradvist op, således at de lærer at udtrykke sig præcist og nuanceret. Der arbejdes systematisk med skriftlige opgaver fra starten af skoleåret. En væsentlig del af det skriftlige arbejde tager udgangspunkt i de tekster, der arbejdes med. I god tid introduceres den opgavetype, eleverne vil få til skriftlige eksamen.

7.5 Gennem arbejdet med teksterne skal elevernes mundtlige fremstillingsevne opøves, således at de lærer at redegøre for, diskutere og analysere emner, der er væsentlige for den franske og den øvrige fransksprogede verdens kulturkreds.

7.6 Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i læsning af tekster om emnet, anvendelse af fagspecifikke programmer, søgning i og udnyttelse af databaser eller samarbejde med andre lande via telekonferencer eller elektronisk post.

7.7 Eleverne skal undervises i notatteknik og hensigtsmæssig brug af ordbøger, herunder en fransk-fransk ordbog, og andre håndbøger.

Undervisningens indhold

8.1 Der læses mindst 200 normalsider. Læsepensum sammensættes af ubearbejdede tekster fra Frankrig og andre fransksprogede lande. Tekster, der er oversat til fransk fra lokale sprog inden for det frankofone område, kan indgå i læsepensum.

8.2 Teksterne skal repræsentere forskellige genrer, herunder de litterære hovedgenrer, og forskellige historiske perioder, herunder også tiden før 1900. Teksterne belyses som led i en tematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

8.3 En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tekster, suppleret med fx film, lydbånd og billeder.

8.4 Læsepensum kan nedsættes for arbejde med AV-materiale, herunder edb-materiale, således at 1 lektion svarer til 11/2 normalside, dog højst 20 normalsider.

8.5 Det skriftlige arbejde foregår dels i undervisningstiden, dels som hjemmearbejde. Det skriftlige hjemmearbejde har et omfang af 8 frie opgaver a 3-5 sider og 15 opgaver a 1/2-1 side. I forbindelse med lærerens tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Den større skriftlige opgave

9.1 Opgavens emne og arbejdsmetoder skal ligge inden for fagets rammer.

9.2 Primærlitteraturen af et omfang svarende til en mindre, moderne roman læses på fransk. Citater hentes herfra og skrives på fransk. På titelbladet angives, hvad primærlitteraturen består af. I arbejdet med området, som opgaven udspringer af, kan indgå materiale på dansk eller andre sprog. Hvis der som en mindre del af primærlitteraturen inddrages billed- eller båndmateriale, skal dette kunne være til rådighed ved bedømmelsen af besvarelsen. Primærlitteraturen kan ikke indgå i holdets læsepensum.

9.3 Opgaven skrives normalt på dansk. Hvis eleven behersker fransk bedre end dansk, kan opgaven dog skrives på fransk. Skrives den på fransk, skal også område og opgavetitel være formuleret på fransk. At den skrives på fransk, regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Eksamen

10. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

11.1 Den mundtlige prøve afholdes på basis af en kendt og en ukendt tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

11.2 Elever på normale vilkår opgiver 100 normalsider af det læste pensum, herunder også stof fra tiden før 1900. Eksamenspensum skal være fordelt på mindst fem tekster og temaer. Der kan ikke indgå stof læst på obligatorisk niveau. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

11.3 Elever på særlige vilkår/selvstuderende opgiver 200 normalsider, herunder også stof fra tiden før 1900. Eksamenspensum skal være fordelt på mindst seks tekster og temaer. Der kan ikke indgå stof læst på obligatorisk niveau. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af billedmateriale.

11.4 De hjælpemidler, som skal være fremlagt i forberedelseslokalet, er: ordbøger, grammatik og øvrige håndbøger, som eksaminanderne har brugt i undervisningen. Dertil kommer rene eksemplarer af samtlige opgivne tekster med tilhørende gloser og kommentarer. Opgives der uddrag af en større læst tekst eller et større læst tema, skal hele den læste tekst/temaet være tilgængelig. Til forberedelsen må eksaminanden medbringe egne noter. Under eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater foretaget i forberedelsestiden, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

11.5 Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 3/4 normalside og 1/2 normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten forsynes med linjetælling og en indledning på dansk. Teksten glosseres normalt ikke.

Ekstemporalteksten oversættes. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på fransk. Under samtalen gøres der rede for tekstens indhold, som indsættes i en teksttematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

11.6 Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte. Der lægges desuden vægt på, at eksaminanden kan fremdrage og perspektivere væsentlige sider af teksten.

12. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

13.1 Til den skriftlige prøve gives der 5 timer. Der forelægges en nutidig fransksproget prosatekst på ca. 3 normalsider eventuelt suppleret med billedmateriale. Der prøves i oversættelse fra dansk til fransk og i fri skriftlig udtryksfærdighed ved besvarelse af spørgsmål med tilknytning til den udleverede tekst.

13.2 Ved den skriftlige prøve er følgende hjælpemidler tilladt: Fransk-dansk og dansk-fransk ordbog af et omfang som Gyldendals røde ordbøger samt en fransk-fransk ordbog.

14. Der gives een karakter ud fra en helhedsbedømmelse efter følgende kriterier:

  • a) Oversættelse: Der lægges vægt på, at eksaminanden er sikker i elementær morfologi og syntaks samt centralt ordforråd.
  • b) Tekstforståelse: Der lægges vægt på, at teksten som helhed er forstået, og at emnet belyses med relevant belæg fra den franske tekst. Det bedømmes som positivt, at eksaminanden kan gennemføre selvstændige ræsonnementer ud fra teksten.
  • c) Den frie opgave: Der lægges vægt på, at eksaminanden kan disponere og fremstille et indhold klart og udtrykke sig på et flydende og nuanceret fransk.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 13

FYSIK

Maj 1993

Matematisk linje

Obligatorisk niveau

Formålet

1. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne opnår omverdensforståelse og viden om det naturvidenskabelige verdensbillede,
  • b) at eleverne opnår indsigt i fysiske principper og metoder, der danner grundlag for vor tids teknik, og
  • c) at eleverne opnår fortrolighed med fysisk tankegang og metode.

Undervisningen

2.1 Undervisningens mål er, at eleverne skal opnå forståelse af centrale områder af den klassiske og den moderne fysik. Eleverne skal blive i stand til at anvende fysiske principper og metoder på udvalgte områder af den materielle omverden. Endvidere skal eleverne opnå færdighed i at tilrettelægge, udføre og beskrive fysiske målinger. De skal beherske et kernestof så godt, at de kan foretage overvejelser og beregninger i tilknytning til både kendte og nye problemstillinger. Eleverne skal blive i stand til at formulere sig mundtligt og skriftligt om fysiske emner, og de skal blive i stand til at bearbejde og vurdere information om teknisk og naturvidenskabeligt prægede problemstillinger med relevans for kultur- og samfundsliv samt relevans for miljø og teknologi.

2.2 Undervisningen skal tilrettelægges så den omfatter kernestoffet og tilgodeser fem dimensioner. En del af undervisningen skal tilrettelægges tematisk. Mindst tre undervisningsforløb skal tilrettelægges med det hovedsigte at tilgodese en eller flere af dimensionerne, og hvert af disse undervisningsforløb skal have et omfang på mindst 10 lektioner.

2.3 Eksperimentelt arbejde skal have en fremtrædende plads, og det fysiske eksperiments kvantitative natur skal fremhæves. Det eksperimentelle arbejde, som eleverne selv udfører og efterbehandler i rapporter, skal have et samlet omfang svarende til ca. 40 lektioner. Den ene halvdel af tiden bruges til elevøvelser, hvorom eleverne selvstændigt skriver rapport. Den anden halvdel bruges til to sammenhængende eksperimentelle forløb, hvor arbejdet efterbehandles i form af grupperapporter. Hver elev skal udarbejde 12 rapporter a 3-7 sider (eksklusiv bilag). Endvidere skal der udarbejdes 2 grupperapporter, der i arbejdsbyrde svarer til 1 rapport pr. elev.

2.4 Opgaveregning og problemløsning skal indgå i arbejdet, både i timerne og som en del af elevernes selvstændige arbejde med stoffet. Der skal udarbejdes 24 opgavesæt, som hver i arbejdsbyrde svarer til 40-60% af et eksamensopgavesæt i fysik på højt niveau.

2.5 Undervisningen skal tilrettelægges så hensynet til andre fag tilgodeses. Der skal i særlig grad lægges vægt på at koordinere undervisningen med faget matematik. Edb skal inddrages i undervisningen. I forbindelse med det eksperimentelle arbejde kan edb være et hjælpemiddel i forbindelse med analyse og indsamling af data samt ved styring og kontrol.

Undervisningens indhold

3.1 Dimensionerne er:

  • a) Den nære omverden.

Eleverne skal opnå forståelse af, at fænomener i den nære omverden kan forklares på fysisk grundlag.

  • b) Fysikkens verdensbillede.

Eleverne skal opnå et indtryk af fysikken som en sammenhængende naturbeskrivelse.

  • c) Fysikken i historisk og filosofisk belysning.

Eleverne skal få kendskab til dele af fysikkens historie og få et indtryk af fysik som erkendelsesform.

  • d) Teknik.

Eleverne skal opnå kendskab til konkrete anvendelser af fysikkens resultater og metoder inden for teknik.

  • e) Teknologi og samfund.

Eleverne skal få indblik i, at fremskridt inden for fysikken er nært forbundet med den samfundsmæssige og teknologiske udvikling.

3.2 Kernestoffet er:

  • 1) Varmelære.

Energiforhold ved faseændring, temperaturændring og rumfangsændring. Varmelærens første hovedsætning. Tilstandsligningen for ideale gasser.

  • 2) Elektriske kredsløb .

Kredsløb med lineære komponenter, ladning, strømstyrke, spændingsfald, resistans, elektromotorisk kraft, elektrisk energi og effekt. Eksempler på ikke-lineære komponenter.

  • 3) Bølger .

Bølgers udbredelse og interferens, herunder begreberne, periode, frekvens, amplitude, bølgelængde og hastighed. Spejling og brydning. Lyd. Lys og røntgenstråling. Spektre. Optisk gitter.

  • 4) Atom- og kernefysik .

Atomers og atomkerners bestanddele. Atomers emission og absorption af fotoner. Radioaktive henfald. Henfaldsloven. Aktivitet. Eksempler på kernereaktioner, herunder fission og fusion. Ioniserende stråling og strålehygiejne.

  • 5) Mekanik .

Lineær bevægelse med konstant hastighed og med konstant acceleration. Kraft, arbejde og effekt. Newtons love. Mekanisk energi.

3.3 Som hovedregel anvendes de betegnelser, symboler og måleenheder, som Dansk Standardiseringsråd anbefaler.

3.4 Afhængigt af undervisningsmaterialets art læses der 180 - 300 sider.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på cirka 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Elever på normale vilkår opgiver 10 emner. Hvert emne har et omfang svarende til 10-15 sider. De enkelte emner skal være fagligt sammenhængende og velegnede som grundlag for eksamination. Det eksperimentelle arbejde skal have en fremtrædende plads, og rapporter og eksperimentelt arbejde, som eleverne selv har udført i forbindelse med det pågældende emne, skal som hovedregel medtages i opgivelserne. Mindst to af de opgivne emner skal indeholde væsentlige elementer fra de undervisningsforløb, hvor det har været et hovedsigte at tilgodese en eller flere af dimensionerne.

4.3 Selvstuderende/elever på særlige vilkår opgiver hele det læste stof. Endvidere opgiver selvstuderende/elever på særlige vilkår alle rapporterne over det eksperimentelle arbejde, evt. fra et laboratoriekursus, jf. bilag 38.

4.4 Tilladte hjælpemidler i forberedelsestiden er: Bøger, tabeller, opgaver, rapporter og andet skriftligt materiale, som har været anvendt, eller som er blevet til i forbindelse med undervisningen. Apparatur, der er relevant for det opgivne eksperimentelle stof. Lommeregner.

4.5 Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden så vidt muligt har adgang til relevant apparatur. Eksaminator har også ansvaret for, at bøger inden for eksamenspensum er fremlagt i forberedelseslokalet. Eksaminanden har selv ansvaret for at medbringe øvrige tilladte hjælpemidler.

4.6 Eksaminanden prøves i eet spørgsmål. Der kan stilles flere eksamensspørgsmål inden for et enkelt emne, ligesom der kan stilles eksamensspørgsmål, der inddrager flere af de opgivne emner. Under eksaminationen kan inddrages tabeller, figurer fra eksaminandens rapporter eller øvrige hjælpemidler. Relevant apparatur og lignende skal som hovedregel inddrages.

5. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

Matematisk linje

Højt niveau.

Formålet

6. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne opnår omverdensforståelse og viden om det naturvidenskabelige verdensbillede,
  • b) at eleverne opnår indsigt i fysiske principper og metoder, der danner grundlag for vor tids teknik, og
  • c) at eleverne opnår fortrolighed med fysisk tankegang og metode.

Undervisningen

7.1 Undervisningens mål er, at eleverne skal opnå forståelse af centrale områder af den klassiske og den moderne fysik. Eleverne skal blive i stand til at anvende fysiske principper og metoder på udvalgte områder af den materielle omverden. Endvidere skal eleverne opnå færdighed i at tilrettelægge, udføre og beskrive fysiske målinger. De skal beherske et kernestof så godt, at de kan foretage overvejelser og beregninger i tilknytning til både kendte og nye problemstillinger. Eleverne skal blive i stand til at formulere sig mundtligt og skriftligt om fysiske emner, og de skal blive i stand til at bearbejde og vurdere information om teknisk og naturvidenskabeligt prægede problemstillinger med relevans for kultur- og samfundsliv samt relevans for miljø og teknologi.

7.2 Undervisningen skal tilrettelægges så den omfatter kernestoffet og tilgodeser fem dimensioner. En del af undervisningen skal tilrettelægges tematisk. Mindst to undervisningsforløb skal tilrettelægges med det hovedsigte at tilgodese en eller flere af dimensionerne, og hvert af disse undervisningsforløb skal have et omfang på mindst 10 lektioner.

7.3 Eksperimentelt arbejde skal have en fremtrædende plads, og det fysiske eksperiments kvantitative natur skal fremhæves. Det eksperimentelle arbejde, som eleverne selv udfører, skal have et samlet omfang svarende til ca. 30 lektioner. Heraf bruges ca. 20 lektioner af tiden til elevøvelser, hvorom eleverne selvstændigt skriver rapport, og ca. 10 lektioner bruges til et sammenhængende eksperimentelt forløb, hvor arbejdet efterbehandles i form af grupperapporter. Hver elev skal udarbejde 10 rapporter a 3-8 sider (eksklusiv bilag). Endvidere skal der udarbejdes 1 grupperapport, der i arbejdsbyrde svarer til 1 rapport pr. elev.

7.4 Opgaveregning og problemløsning skal indgå i arbejdet, både i timerne og som en del af elevernes selvstændige arbejde med stoffet. Der skal udarbejdes 14 opgavesæt, som hver i arbejdsbyrde svarer til 75-100% af et eksamensopgavesæt i fysik på højt niveau. Kernestoffet fra fysik på obligatorisk niveau skal inddrages i opgaverne.

7.5 Edb skal inddrages i undervisningen. I forbindelse med det eksperimentelle arbejde kan Edb være et hjælpemiddel i forbindelse med analyse og indsamling af data samt ved styring og kontrol.

Undervisningens indhold

8.1 Dimensionerne er:

  • a) Den nære omverden.

Eleverne skal opnå forståelse af, at fænomener i den nære omverden kan forklares på fysisk grundlag.

  • b) Fysikkens verdensbillede.

Eleverne skal opnå et indtryk af fysikken som en sammenhængende naturbeskrivelse.

  • c) Fysikken i historisk og filosofisk belysning.

Eleverne skal få kendskab til dele af fysikkens historie og få et indtryk af fysik som erkendelsesform.

  • d) Teknik.

Eleverne skal opnå kendskab til konkrete anvendelser af fysikkens resultater og metoder inden for teknik.

  • e) Teknologi og samfund.

Eleverne skal få indblik i, at fremskridt inden for fysikken er nært forbundet med den samfundsmæssige og teknologiske udvikling.

8.2 Kernestoffet er:

  • 1) Mekanik .

Lineær bevægelse med konstant hastighed og med konstant acceleration. Lineær harmonisk bevægelse. Bevægelse i homogene kraftfelter. Jævn cirkelbevægelse. Newtons love. Arbejds- og energibegrebet. Mekanikkens energisætning. Impulsbevarelse i een og to dimensioner. Stød. Gravitationsfeltet fra et centrallegeme og satellitbevægelser.

  • 2) Elektricitet og magnetisme.

Statiske elektriske og magnetiske felter. Kapacitans. Elektrisk feltstyrke om en punktladning og i en pladekapacitor. Magnetisk fluxtæthed om en lang ret leder, i centrum af en cirkulær leder og inde i en lang cylinderspole. Ladede partiklers bevægelse i homogene elektriske og magnetiske felter.

  • 3) Kernefysik .

Ækvivalens mellem masse og energi. Q-værdi, bindingsenergi og kernestruktur. Kernereaktioner behandlet på grundlag af bevarelsessætningerne for impuls, energi, ladning, nukleontal og leptontal, herunder fission, fusion og processer i stjerners indre.

8.3 Som hovedregel skal anvendes de betegnelser, symboler og måleenheder, som Dansk Standardiseringsråd anbefaler.

8.4 Afhængigt af undervisningsmaterialets art læses der 150 - 250 sider.

Eksamen

9. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

10.1 Til den mundtlige prøve gives der en forberedelsestid på cirka 30 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

10.2 Elever på normale vilkår opgiver i alt 18 emner. Inden for det læste stof i højniveauundervisningen opgives 10 teoretiske emner. De enkelte emner skal være fagligt sammenhængende og velegnede som grundlag for eksamination. Hvert emne har et omfang svarende til 10-15 sider. Desuden opgives 8 eksperimentelle emner inden for de individuelle rapporter eller grupperapporten. Et eksperimentelt emne kan omfatte en eller flere af rapporterne eller udsnit af en eller flere rapporter. Mindst to af de opgivne emner skal indeholde væsentlige elementer fra de undervisningsforløb, hvor det har været et hovedsigte at tilgodese en eller flere af dimensionerne.

10.3 Selvstuderende/elever på særlige vilkår opgiver hele det læste stof. Endvidere opgiver selvstuderende/elever på særlige vilkår alle rapporterne over det eksperimentelle arbejde, evt. fra et laboratoriekursus, jf. bilag 38.

10.4 Tilladte hjælpemidler i forberedelsestiden er: Bøger, kompendier, tabeller, opgaver, rapporter og andet skriftligt materiale, som har været anvendt, eller som er blevet til i forbindelse med undervisningen. Apparatur, der er relevant for det opgivne eksperimentelle stof. Lommeregner.

10.5 Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden så vidt muligt har adgang til relevant apparatur. Eksaminator har også ansvaret for, at bøger inden for eksamenspensum er fremlagt i forberedelseslokalet. Eksaminanden har selv ansvaret for at medbringe øvrige tilladte hjælpemidler.

10.6 Eksaminanden prøves i to spørgsmål, eet overvejende teoretisk og eet overvejende eksperimentelt. De to spørgsmål skal stilles inden for forskellige fagområder, og de skal på forhånd være koblet sammen. Der kan stilles flere eksamensspørgsmål inden for et enkelt emne, ligesom der kan stilles eksamensspørgsmål, der inddrager flere af de opgivne emner. Under eksaminationen kan der inddrages tabeller, figurer og lignende fra eksaminandens rapporter eller øvrige hjælpemidler. Under eksaminationen i det eksperimentelle spørgsmål skal det relevante apparatur som hovedregel inddrages.

11. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

12.1 Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 4 timer, opgives kernestoffet fra det obligatoriske og det høje niveau i fysik. Gymnasieafdelingen udsender vejledende eksempler på eksamensopgaver. Til den skriftlige prøve er følgende hjælpemidler tilladte:

  • a) Matematisk formelsamling for matematisk linje, obligatorisk niveau, udgivet af Gymnasieafdelingen. Udleveres af skolen/kurset ved starten af den skriftlige prøve.
  • b) Kompendium i fysik, 4. udgave, udgivet af Gymnasieafdelingen. Udleveres af skolen/kurset ved starten af den skriftlige prøve.
  • c) Godkendt lommeregner. Medbringes af eksaminanden.
  • d) Millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir med 3 dekader på andenaksen samt dobbeltlogaritmisk papir med 2 dekader på førsteaksen og 3 dekader på andenaksen. Udleveres af skolen/kurset.

12.2 Ved bedømmelsen af en eksaminands besvarelse af den enkelte opgave lægges der vægt på, at eksaminandens tankegang klart fremgår fx ved forklaring i tekst, figurer eller grafiske afbildninger. Endvidere lægges der vægt på de valgte metoders hensigtsmæssighed og beregningernes korrekthed samt på, at resultaterne angives med en nøjagtighed, som er i overensstemmelse med oplysningerne i opgaven.

13. Der gives een karakter. Ved fastsættelsen af karakteren for en eksaminands opgavebesvarelse indgår såvel bedømmelsen af besvarelsen af de enkelte opgaver som en helhedsvurdering.

Sproglig linje

Mellemniveau

Formålet

14. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne opnår omverdensforståelse og viden om det naturvidenskabelige verdensbillede,
  • b) at eleverne opnår indsigt i fysiske principper og metoder, der danner grundlag for vor tids teknik, og
  • c) at eleverne opnår fortrolighed med fysisk tankegang og metode.

Undervisningen

15.1 Undervisningens mål er, at eleverne skal opnå forståelse af centrale områder af den klassiske og den moderne fysik. Eleverne skal blive i stand til at anvende fysiske principper og metoder på udvalgte områder af den materielle omverden. Endvidere skal eleverne opnå færdighed i at tilrettelægge, udføre og beskrive fysiske målinger. De skal beherske et kernestof så godt, at de kan foretage overvejelser og beregninger i tilknytning til både kendte og nye problemstillinger. Eleverne skal blive i stand til at formulere sig mundtligt og skriftligt om fysiske emner, og de skal blive i stand til at bearbejde og vurdere information om teknisk og naturvidenskabeligt prægede problemstillinger med relevans for kultur- og samfundsliv samt relevans for miljø og teknologi.

15.2 Undervisningen skal tilrettelægges så den omfatter kernestoffet og tilgodeser fem dimensioner. En del af undervisningen skal tilrettelægges tematisk. Mindst to undervisningsforløb skal tilrettelægges med det hovedsigte at tilgodese en eller flere af dimensionerne, og hvert af disse undervisningsforløb skal have et omfang på mindst 10 lektioner.

15.3 Eksperimentelt arbejde skal have en fremtrædende plads, og det fysiske eksperiments kvantitative natur skal fremhæves. Det eksperimentelle arbejde, som eleverne selv udfører og efterbehandler i rapporter, skal have et samlet omfang svarende til ca. 25 lektioner. Den ene del af tiden, ca. 15 lektioner bruges til elevøvelser, hvorom eleverne selvstændigt skriver rapport. Den anden del, ca. 10 lektioner, bruges til et sammenhængende eksperimentelt forløb, hvor arbejdet efterbehandles i form af grupperapporter. Hver elev skal udarbejde 6 rapporter a 3-8 sider (eksklusiv bilag). Endvidere skal der udarbejdes en grupperapport, der i arbejdsbyrde svarer til 1 rapport pr. elev.

15.4 Opgaveregning og problemløsning skal indgå i arbejdet, både i timerne og som en del af elevernes selvstændige arbejde med stoffet.

15.5 Undervisningen skal tilrettelægges så der bygges på den viden og de færdigheder, eleverne har tilegnet sig gennem undervisningen i naturfag. Endvidere skal undervisningen tilrettelægges, så hensynet til andre fag tilgodeses. Edb skal inddrages i undervisningen. I forbindelse med det eksperimentelle arbejde kan edb være et hjælpemiddel i forbindelse med analyse og indsamling af data samt ved styring og kontrol.

Undervisningens indhold

16.1 Dimensionerne er:

  • a) Den nære omverden.

Eleverne skal opnå forståelse af, at fænomener i den nære omverden kan forklares på fysisk grundlag.

  • b) Fysikkens verdensbillede.

Eleverne skal opnå et indtryk af fysikken som en sammenhængende naturbeskrivelse.

  • c) Fysikken i historisk og filosofisk belysning.

Eleverne skal få kendskab til dele af fysikkens historie og få et indtryk af fysik som erkendelsesform.

  • d) Teknik.

Eleverne skal opnå kendskab til konkrete anvendelser af fysikkens resultater og metoder inden for teknik.

  • e) Teknologi og samfund.

Eleverne skal få indblik i, at fremskridt inden for fysikken er nært forbundet med den samfundsmæssige og teknologiske udvikling.

16.2 Kernestoffet er:

  • 1) Elektriske kredsløb.

Kredsløb med lineære komponenter, ladning, strømstyrke, spændingsfald, resistans, elektromotorisk kraft, elektrisk energi og effekt. Eksempler på ikke-lineære komponenter.

  • 2) Bølger .

Bølgers udbredelse og interferens, herunder begreberne, periode, frekvens, amplitude, bølgelængde og hastighed. Spejling og brydning. Lyd. Lys som eksempel på elektromagnetiske bølger. Optisk gitter og spektre.

  • 3) Atom- og kernefysik .

Atomers og atomkerners bestanddele. Atomers emission og absorption af fotoner. Eksempler på kernereaktioner, herunder fission og fusion.

16.3 Som hovedregel anvendes de betegnelser, symboler og måleenheder, som Dansk Standardiseringsråd anbefaler.

16.4 Afhængigt af undervisningsmaterialets art læses der 120 - 200 sider.

Eksamen

17.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på cirka 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

17.2 Elever på normale vilkår opgiver 10 emner. Hvert emne har et omfang svarende til 10-15 sider. De enkelte emner skal være fagligt sammenhængende og velegnede som grundlag for eksamination. Det eksperimentelle arbejde skal have en fremtrædende plads, og rapporter og eksperimentelt arbejde, som eleverne selv har udført i forbindelse med det pågældende emne, skal som hovedregel medtages i opgivelserne. Mindst to af de opgivne emner skal indeholde væsentlige elementer fra de undervisningsforløb, hvor det har været et hovedsigte at tilgodese en eller flere af dimensionerne.

17.3 Selvstuderende/elever på særlige vilkår opgiver hele det læste stof. Endvidere opgiver selvstuderende/elever på særlige vilkår alle rapporterne over det eksperimentelle arbejde, evt. fra et laboratoriekursus, jf. bilag 38.

17.4 Tilladte hjælpemidler i forberedelsestiden er: Bøger, tabeller, opgaver, rapporter og andet skriftligt materiale, som har været anvendt, eller som er blevet til i forbindelse med undervisningen. Apparatur, der er relevant for det opgivne eksperimentelle stof. Lommeregner.

17.5 Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden så vidt muligt har adgang til relevant apparatur. Eksaminator har også ansvaret for, at bøger inden for eksamenspensum er fremlagt i forberedelseslokalet. Eksaminanden har selv ansvaret for at medbringe øvrige tilladte hjælpemidler.

17.6 Eksaminanden prøves i eet spørgsmål. Der kan stilles flere eksamensspørgsmål inden for et enkelt emne, ligesom der kan stilles eksamensspørgsmål, der inddrager flere af de opgivne emner. Under eksaminationen kan inddrages tabeller, figurer og lignende fra eksaminandens rapporter eller øvrige hjælpemidler. Relevant apparatur skal som hovedregel inddrages.

18. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

Gymnasiebekendtgørelsen'

Bilag 14

GEOGRAFI

Maj 1993

Obligatorisk niveau

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at eleverne opnår viden om og indsigt i samspillet mellem naturgivne, samfundsskabte og kulturelle forudsætninger for menneskets levevilkår og deres variation på Jorden,
  • b) at eleverne opøver færdighed i anvendelse af naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige metoder ved iagttagelse, beskrivelse og analyse af geografiske forhold,
  • c) at eleverne opøver færdighed i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt om geografiske problemstillinger,
  • d) at eleverne opnår erkendelse af den teknologiske, økonomiske, politiske og historiske udviklings indvirkning på samspillet mellem natur og samfund - lokalt og globalt,
  • e) at eleverne opnår erkendelse af sammenhænge mellem menneskets udnyttelse af Jorden og dens ressourcer og de miljømæssige konsekvenser heraf - lokalt og globalt,
  • f) at eleverne på grundlag af viden og indsigt udvikler evne til selvstændig og nuanceret stillingtagen til danske og internationale miljø- og samfundsforhold, samt at de gennem denne viden og indsigt højner deres mellemfolkelige forståelse og ansvarlighed.

Undervisningen

2.1 Undervisningen tilrettelægges i emner, som omfatter fagområderne:

  • 1) Naturgrundlag og miljø
  • 2) Befolkningsgeografi
  • 3) Erhvervsgeografi
  • 4) Kulturlandskabet

Emnerne skal i det samlede forløb tilgodese 4 geografiske dimensioner, der overordnet beskriver geografifaget:

  • a) Samspillet mellem natur og samfund
  • b) Levevilkår
  • c) Den lokale, regionale og globale dimension
  • d) De internationale relationer

2.2 Der skal i løbet af undervisningstiden vælges 3-5 forskellige emner, som er velegnede til at demonstrere væsentlige sider af samspillet mellem mennesket og dets omgivelser, naturgivne som menneskeskabte. I behandlingen af emnerne skal der lægges vægt på sammenhæng og helhed.Omverdenens dynamik og påvirkelighed anskueliggøres. Emnevalget foretages således, at såvel fagets samfunds- som naturside behandles indgående og vægtes ligeligt i undervisningen. Konsekvenserne af samspillet mellem samfund og natur indtager en central plads i behandlingen af emnerne.Valget af emner skal desuden sikre, at eleverne får indsigt i regionale og globale forhold, og at problemstillinger fra i-lande og ulande samt deres indbyrdes relationer inddrages. En del af undervisningen skal omfatte danske forhold.

2.3 Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i:

  • a) anvendelse af fagspecifikke programmer,
  • b) anvendelse af generelle brugerprogrammer og
  • c) behandling af geografiske konsekvenser ved anvendelse af edb.

2.4 Ekskursioner indgår som en naturlig del af undervisningen. Feltarbejde og eksperimentelt arbejde integreres i undervisningen. I undervisningen anvendes kort, satellitbilleder og statistisk materiale samt teknisk udstyr til feltarbejde og eksperimentelt arbejde. Som grundlag for arbejdet med topografiske og tematiske kort skal der som minimum ske en indføring i elementære principper vedrørende kortprojektioner og -signaturer.

2.5 Skriftligt arbejde indgår for at indøve fagets metoder, skabe overblik over og fastholde centrale resultater af undervisningen samt styrke skriftlig udtryksfærdighed.

2.6 Der udarbejdes 7 skriftlige opgaver, heraf 5 A-opgaver og 2 B-opgaver, som rettes og kommenteres af læreren. A-opgaver er opgaver med veldefinerede problemstillinger og med løsninger, der ligger inden for snævre rammer. B-opgaver har et større element af elevselvstændighed, og problemstillinger og løsninger ligger inden for bredere rammer. Det skriftlige arbejde ligger enten i undervisningstiden eller erstatter den almindelige forberedelse til undervisningen.

Undervisningens indhold

3.1 De geografiske dimensioner:

  • a) Samspillet mellem natur og samfund,

som behandles i en ressourceudnyttelses- og miljøsammenhæng. Undervisningen skal belyse vekselvirkningen mellem naturgrundlaget og menneskets udnyttelse heraf i en produktion eller et produktionssystem. Sammenhængen mellem produktionen og det teknologiske og økonomiske niveau og de politiske forudsætninger betones. De miljømæssige konsekvenser af naturudnyttelsen behandles.

  • b) Levevilkår

Levevilkårenes geografiske variation belyses under inddragelse af naturgrundlaget, produktion, erhvervs-, befolknings- og kulturforhold, fødevareforsyning, bolig- og sundhedsforhold samt økonomiske og politiske forhold.

  • c) Den lokale, regionale og globale dimension

tager sigte mod et geografisk overblik og omverdensforståelse og skal vise regionale variationer på Jorden. Den regionale analyse har væsentlig vægt. Analysen beskæftiger sig med et nærmere afgrænset geografisk område, som kan være en del af et land, et land eller grupper af lande. Gennemgangen skal give en forståelse af, hvilke naturmæssige og samfundsskabte forhold, der er afgørende for den pågældende regions særkende. Europæiske forhold og temaer fra u- og i-lande inddrages.

  • d) De internationale relationer

Relationer mellem lande og regioner behandles, herunder forholdet mellem u- og i-lande.

3.2 Fagområderne

  • 1) Naturgrundlag og miljø
  • a) globale klimaforhold, herunder dannelsen af det primære vindsystem samt regionale og globale variationer i temperatur og nedbør; klimapåvirkende faktorer, vandets kredsløb samt et eksempel på en regional eller lokal klimatype,
  • b) afhængigt af de valgte emner: landskabsdannelse, jordbundslære, oceanografi, råstofgeologi eller den pladetektoniske model - eller kombinationer af disse områder i relevant omfang; i relation til det valgte område: opbyggende og nedbrydende processer i jordoverfladen og i jordskorpen,
  • c) miljøforhold, herunder sammenhængen mellem påvirkning, sårbarhed og ændring af det fysiske miljø.
  • 2) Befolkningsgeografi
  • a) befolkningsstruktur og befolkningsudvikling, herunder befolkningsudviklingen i Danmark samt demografisk transition i forskellige lande eller regioner,
  • b) lokalisering og vandringer
  • 3) Erhvervsgeografi
  • a) erhvervsstruktur og erhvervsudvikling,
  • b) i tilknytning til eet af de valgte emner: produktionens sammensætning, udvikling og geografiske fordeling; den teknologiske udvikling som forudsætning for produktionen samt teknologiudviklingens geografiske konsekvenser,
  • c) en analyse af et enkelt dansk erhverv,
  • d) relationer mellem lande og regioner som de udmønter sig i varehandel, tjenesteydelser, kapital- og vidensoverførsel.
  • 4) Kulturlandskabet

Kulturlandskabet - i byen eller på landet - som resultat af de naturgivne forudsætninger og menneskets aktiviteter, herunder ændringer i arealanvendelsen og kulturlandskabselementernes indbyrdes placering.

3.3 Læsepensum udgør 160-180 sider - således at alle behandlede emner er dækket.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 20 min. Der eksamineres (inkl. censur) 3 elever i timen.

4.2 Eksamenspensum for elever på normale vilkår er læsepensum samt skriftligt arbejde, der er udarbejdet i tilknytning til undervisningen.

4.3 Eksamenspensum for selvstuderende og elever på særlige vilkår: Pensum organiseres i emner, der omfatter de fire fagområder og tilgodeser de fire geografiske dimensioner. Der opgives 230 - 250 sider, således at alle de opgivne emner er dækket. Pensum skal indeholde en indføring i geografiens kilder og metoder, medmindre den studerende opgiver eget skriftligt arbejde, der er godkendt i forbindelse med tidligere undervisning.

4.4 Som hjælpemidler i forberedelsestiden må anvendes alt materiale, der har været anvendt i forbindelse med undervisningen, herunder eksaminandens egne noter og skriftlige arbejder.

4.5 Der gives eet spørgsmål, der skal være formuleret skriftligt og uddybet ved underspørgsmål med klar progression. Underspørgsmålene skal med hensyn til bredde og præcisionsgrad afvejes således, at eksaminanden har mulighed for at tilrettelægge sin eksamenspræstation med en høj grad af selvstændighed, uden at det går ud over intentionerne i eksamensspørgsmålet.

4.6 Eksamensspørgsmålet med underspørgsmål støttes af materiale, korte tekstuddrag, kort, satellitbilleder, diagrammer, tabeller, fotografier eller lignende. Materialet skal overvejende være ukendt for eksaminanden, men ikke principielt adskille sig fra det materiale, der forekommer i pensum, herunder det materiale, der opgives til eksamen fra de geografiske og geologiske samlinger.

4.7 Spørgsmål og ledsagende materiale skal have et indhold og omfang, der muliggør en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af forberedelsestiden samt danner grundlag for en fleksibel eksamination.

4.8 Undtagelsesvis medbringes fra forberedelseslokalet andet materiale, fx diagram, kort, tabel eller lign., dersom eksaminanden ønsker at inddrage dette under eksaminationen. De skriftlige arbejder kan inddrages i eksamen.

4.9 Der lægges ved bedømmelsen vægt på, i hvilken grad og på hvilket niveau den stillede opgave er besvaret. Endvidere vurderes eksaminandens evne til at kombinere faglig viden med analyse af det udleverede materiale.

5. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

Mellemniveau

Formålet

6. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne erhverver større viden om og indsigt i samspillet mellem naturgivne og samfundsskabte forudsætninger for menneskets levevilkår og deres variation på Jorden, således at de bliver i stand til selvstændigt at forklare dette samspil,
  • b) at eleverne opøver færdighed i anvendelse af naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige metoder og brug af tekniske hjælpemidler ved iagttagelse, beskrivelse og analyse af geografiske forhold samt træner evnen til at vurdere metodernes brugbarhed,
  • c) at eleverne udvikler deres færdighed i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt om geografiske problemstillinger,
  • d) at eleverne opnår øget erkendelse af den teknologiske, økonomiske, politiske og historiske udviklings indvirkning på samspillet mellem natur og samfund - lokalt og globalt- samt bliver i stand til at analysere eksempler på dette samspil,
  • e) at eleverne opnår kendskab til teorier og modeller for naturressourcernes dannelse samt bliver i stand til at forklare sammenhænge mellem menneskets udnyttelse af jordkloden og de miljømæssige konsekvenser heraf - lokalt og globalt,
  • f) at eleverne på grundlag af viden og indsigt videreudvikler evnen til selvstændig og nuanceret stillingtagen til danske og internationale miljø- og samfundsforhold samt at de gennem denne viden og indsigt højner deres mellemfolkelige forståelse og ansvarlighed.

Undervisningen

7.1 Undervisningen tilrettelægges i emner, som omfatter mindst 4 af de 8 fagområder:

  • 1) Geologiske ressourcer og deres udnyttelse
  • 2) Jordskælv og vulkanisme
  • 3) Vejr og klima
  • 4) Produktion, teknologi og miljø
  • 5) Verdenshandel
  • 6) Udviklingsmodeller
  • 7) Kulturlandskabet
  • 8) Fysisk planlægning

Emnerne skal i det samlede forløb tilgodese de 4 geografiske dimensioner, der overordnet beskriver geografifaget:

  • a) Samspillet mellem natur og samfund
  • b) Levevilkår
  • c) Den lokale, regionale og globale dimension
  • d) De internationale relationer

7.2 Der skal i løbet af undervisningstiden vælges 3-5 forskellige emner, som skal være velegnede til at demonstrere væsentlige sider af samspillet mellem mennesket og dets omgivelser, naturgivne såvel som menneskeskabte. I behandlingen af emnerne skal der lægges vægt på sammenhæng og helhed. Omverdenens dynamik og påvirkelighed betones. Emnevalget foretages således, at såvel fagets samfunds- som naturside behandles indgående og vægtes ligeligt i undervisningen. Konsekvenserne af samspillet mellem samfund og natur indtager en central plads i behandlingen af emnerne. I valget af emner skal hovedvægten lægges på globale og internationale forhold. Progressionen i forhold til obligatorisk niveau opnås gennem mere udstrakt anvendelse af teorier og gennem fordybelse i det teoretiske stof. Det selvstændige element i elevernes arbejde øges, og der benyttes i højere grad data indsamlet af eleverne selv.

7.3 Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i

  • a) anvendelse af fagspecifikke programmer,
  • b) anvendelse af generelle brugerprogrammer og
  • c) behandling af geografiske konsekvenser ved anvendelse af edb.

7.4 Ekskursioner indgår som en naturlig del af undervisningen. Feltarbejde og eksperimentelt arbejde integreres i undervisningen. I undervisningen anvendes kort, satellitbilleder og statistisk materiale samt teknisk udstyr til feltarbejde og eksperimentelt arbejde.

7.5 Det skriftlige arbejde skal videreudvikle elevernes evne til at anvende fagets metoder, skabe overblik over og fastholde centrale resultater af undervisningen samt styrke elevernes selvstændige arbejde og skriftlige udtryksfærdighed.

7.6 Der udarbejdes 7 skriftlige opgaver, heraf 2 Aopgaver og 5 B-opgaver, som rettes og kommenteres af læreren. A-opgaver er opgaver med veldefinerede problemstillinger og med løsninger, der ligger inden for snævre rammer. B-opgaver har et større element af elevselvstændighed, og problemstillinger og løsninger ligger inden for bredere rammer. Det skriftlige arbejde ligger enten i undervisningstiden eller erstatter den almindelige forberedelse til undervisningen.

Undervisningens indhold

8.1 De geografiske dimensioner:

  • a) Samspillet mellem natur og samfund,

som behandles i en ressourceudnyttelses- og miljøsammenhæng. Undervisningen skal belyse vekselvirkningen mellem naturgrundlaget og menneskets udnyttelse heraf i en produktion eller et produktionssystem. Sammenhængen med det teknologiske og økonomiske niveau og de politiske forudsætninger betones. De miljømæssige konsekvenser af naturudnyttelsen behandles og vurderes i forhold til muligheden for bæredygtig udvikling.

  • b) Levevilkår

Levevilkårenes geografiske variation belyses under inddragelse af naturgrundlaget, produktion, erhvervs-, befolknings- og kulturforhold, fødevareforsyning, bolig- og sundhedsforhold samt økonomiske og politiske forhold.

  • c) Den lokale, regionale og globale dimension

tager sigte mod et geografisk overblik og omverdensforståelse og skal vise regionale variationer på Jorden. Hovedvægten lægges på den globale variation og på globale sammenhænge.

  • d) De internationale relationer

Relationer mellem lande og regioner behandles, herunder Danmarks placering i international sammenhæng.

8.2 Fagområderne (der vælges mindst fire af de følgende otte, således at fagets natur- og samfundsside er vægtet ligeligt):

  • 1) Geologiske ressourcer og deres udnyttelse

Undervisningen skal give indsigt i processer, som forklarer geologiske ressourcers dannelse, lokalisering og den måde, de forekommer på. Råstoffernes geografiske fordeling, deres produktions-, distributions- og markedsforhold samt de miljøproblemer, der er knyttet til udvinding og udnyttelse, analyseres. Ressourcebegrebets afhængighed af samfundsudviklingen, herunder det teknologiske niveau belyses. Mindst eet eksempel inden for geologiske ressourcer, energiråstoffer, industrielle råstoffer eller vand behandles.

  • 2) Jordskælv og vulkanisme

Undervisningen skal give indsigt i geologiske processer, der forklarer vulkanudbrud og jordskælv forskellige steder på Jorden. Undervisningen skal give et overordnet kendskab til den geologiske udviklingshistorie baseret på det aktualistiske princip. Sammenhængen mellem den pladetektoniske model og lokaliseringen af forskellige typer jordskælv og vulkaner betones. Konsekvenserne af disse typer jordskælv og vulkanudbrud i forskellige samfund belyses.

  • 3) Vejr og klima

Undervisningen skal omfatte processer, der er knyttet til det globale klima eller een eller flere regionale vejr- og klimatyper eller til processer, der kan medføre ændringer i klimaet. Konsekvenser som disse processer medfører for produktion og menneskers levevilkår, belyses.

  • 4) Produktion, teknologi og miljø

En produktion eller et produktionssystem analyseres ud fra en økologisk, økonomisk og teknologisk synsvinkel. Der kan anvendes eksempler fra den teknisk højtudviklede verden og fra samfund på et lavere teknologisk niveau. I analysen indgår såvel de natur- og samfundsmæssige forudsætninger som konsekvenserne for miljø, økonomi og menneskers levevilkår. Hvor det er relevant for emnet, inddrages produktionssystemernes energi- og stofstrømme.

  • 5) Verdenshandel

Den internationale handels markedsforhold samt arten og omfanget af varestrømme og anden interaktion mellem landene analyseres. De natur- og samfundsmæssige forudsætninger for den internationale arbejdsdeling belyses.

  • 6) Udviklingsmodeller

Udviklingsmodeller relateres til u- eller i-landenes udviklingsproblemer og behandles og vurderes i lyset af økonomi og bæredygtig udvikling.

  • 7) Kulturlandskabet

Arealanvendelsens vekselvirkning med de natur- og samfundsskabte forudsætninger analyseres. Vælges det åbne land, analyseres arealanvendelse, jordbrug, bebyggelse og infrastruktur. Vælges bylandskabet, analyseres lokaliseringsmønstre, bystruktur og urbaniseringsprocesser.

  • 8) Fysisk planlægning

Undervisningen skal omfatte eet eller flere eksempler på fysisk planlægning i Danmark eller udlandet og indeholde baggrund for, udførelse og konsekvenser af planerne. Eksemplerne kan hentes fra planer på forskellige regionale niveauer eller fra sektorplanlægningen.

8.3 Læsepensum udgør 200-220 sider, således at alle behandlede emner er dækket.

Eksamen

9.1 Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid. Forberedelsestiden inklusive instruktion og materialeudlevering er ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 21/2 eksaminand i timen.

9.2 Eksamenspensum for elever på normale vilkår er læsepensum samt skriftligt arbejde, der er udarbejdet i tilknytning til undervisningen.

9.3 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår: Pensum organiseres i emner, der omfatter mindst fire af de otte fagområder og tilgodeser de fire geografiske dimensioner. Der skal i stofvalget være balance mellem fagets natur- og samfundsside. Der opgives 280-300 sider, således at alle opgivne emner er dækket.

9.4 Som hjælpemidler i forberedelsestiden må anvendes alt materiale, der har været anvendt i forbindelse med undervisningen, herunder eksaminandens egne noter og skriftlige arbejder.

9.5 Der gives eet spørgsmål, der skal være formuleret skriftligt og uddybet ved underspørgsmål med klar progression. Underspørgsmålene skal med hensyn til bredde og præcisionsgrad afvejes således, at eksaminanden har mulighed for at tilrettelægge sin eksamenspræstation med en høj grad af selvstændighed - uden at det går ud over intentionerne i eksamensspørgsmålet.

9.6 Eksamensspørgsmålet med underspørgsmål støttes af materiale - korte tekstuddrag, kort, satellitbilleder, diagrammer, tabeller, fotografier eller lign. Materialet skal overvejende være ukendt for eksaminanden, men ikke principielt adskille sig fra det materiale der forekommer i pensum, herunder det materiale der opgives til eksamen fra de geografiske og geologiske samlinger.

9.7 Spørgsmål og ledsagende materiale skal have et indhold og omfang, der muliggør en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af forberedelsestiden samt danner grundlag for en fleksibel eksamination.

9.8 Undtagelsesvis medbringes fra forberedelseslokalet andet materiale, fx diagram, kort, tabel eller lign., dersom eksaminanden ønsker at inddrage dette under eksaminationen. De skriftlige arbejder kan inddrages i eksamen.

9.9 Der lægges ved bedømmelsen vægt på i hvilken grad og på hvilket niveau den stillede opgave er besvaret. Endvidere vurderes eksaminandens evne til at kombinere faglig viden med analyse af det udleverede materiale. Desuden tillægges eksaminandens evne til selvstændigt at disponere og strukturere besvarelsen stor vægt.

10. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 15

GRÆSK

Maj 1993

Formålet

1. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne opnår færdighed i at læse og oversætte græske tekster og i at vurdere og karakterisere oversættelser,
  • b) at eleverne forbinder den praktiske sprogtilegnelse med tilstrækkelig viden om samfund og kultur bag teksterne og derved opnår forståelse af sammenhængen mellem sprog- og kulturtilegnelse,
  • c) at eleverne gennem fortolkning af væsentlige værker i græsk litteratur, filosofi og kunst forstår den græske oldtid som en historisk helhed og som basis for europæisk kulturtradition, og
  • d) at eleverne gennem udvikling af sproglig og historisk bevidsthed ser sammenhængen mellem græsk og andre fag i gymnasiet og sættes i stand til at drage nytte af deres kundskaber om fortiden som forkundskaber til at forstå nutiden.

Undervisningen

2.1 Undervisningen foregår på grundlag af græske originaltekster. Der læses ca. 110 normalsider. Heraf kan enten indtil 35 sider erstattes af det dobbelte sidetal tillempet tekst eller indtil 10 sider af konstrueret tekst. Både prosa og poesi skal indgå i pensum og udgøre hver mindst 1/3. Derudover læses mindst 300 normalsider i oversættelse.

2.2 Pensum sammensættes, således at eleverne fortrinsvis stifter bekendtskab med genrer og forfattere, der er centrale for forståelsen af den græske oldtids liv og forestillingsverden i perioden fra Homer til og med Aristoteles.

Undervisningens indhold

3.1 Undervisningen omfatter:

  • a) morfologi, syntaks, semantik og sproghistoriske iagttagelser,
  • b) brug af fagets hjælpemidler (ordbøger, grammatikker, kommentarer, håndbøger, edb m.v.),
  • c) tolkning, der lader teksten fremstå i dens historiske betingethed og gør den forståelig for eleverne ud fra deres forudsætninger,
  • d) beskrivelse og tolkning af arkæologisk materiale.

3.2 Undervisningen tilrettelægges, således at arbejdet med både tekster og arkæologisk materiale sigter mod en helhedsforståelse.

3.3 Det skriftlige arbejde omfatter følgende områder:

  • a) morfologisk og syntaktisk analyse,
  • b) sammenligning af originaltekst og paralleloversættelse, herunder fremstilling af alternativ oversættelse,
  • c) tekstkommentering og emnebehandling.

3.4 En del af de skriftlige øvelser udarbejdes i tilknytning til de tekster, eleverne arbejder med i den mundtlige undervisning. I 2. gymnasieklasse afleveres 8 frie opgaver a 1/2-11/2 side eller 17 mindre opgaver a ca. 1/2 side, dog således at mindst 1/3 af den samlede opgavemængde skal være frie opgaver. I 3. gymnasieklasse afleveres 14 kommenteringsopgaver a 1-11/2 side.

3.5. Arbejdet med den større skriftlige opgave skal være omfattet af formålsbestemmelserne for græsk. Opgavetitlen skal indeholde en henvisning til sekundærlitteratur, der giver eleven mulighed for at redegøre for et problemfelt, og være ledsaget af bilag med en græsk originaltekst på ca. 2 normalsider, således at eleven gennem en analyse af tekstbilaget kan give en vurdering af problemfeltet.

Eksamen

4. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

5.1 Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

5.2 Elever på normale vilkår opgiver et pensum på 60 normalsider, udtaget nogenlunde ligeligt af de læste originaltekster. Hvis der opgives skanderet poesi, regnes 25 vers som en normalside. Der opgives desuden et udvalg af typiske værker af græsk billed- og bygningskunst.

5.3 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår er ca. 110 normalsider originaltekst. Hvis der opgives skanderet poesi, regnes 25 vers som 1 normalside. Der opgives desuden et udvalg af typiske værker af græsk billed- og bygningskunst.

5.4 Eksaminanden har i forberedelseslokalet adgang til rene eksemplarer af alle de bøger og kopier, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminanden må medbringe egne noter i forberedelseslokalet. Egne noter omfatter de oversættelser, som eksaminanden selv har udfærdiget og nedskrevet.

Kun de notater, som eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen, må medbringes under eksaminationen. Som notater regnes oversættelse af gloser og enkelte vendinger, men ikke oversættelse, skrevet under forberedelsen, af hele eksamensteksten eller dele deraf.

5.5 Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af et enkelt tekststykke på ca. 0,5 normalside. Eksamensspørgsmålene må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter. Eksaminanden skal selv disponere sin besvarelse af eksamensspørgsmålet, således at eksaminationen afvikles i den rækkefølge, som eksaminanden vælger.

Hele eksamensteksten skal oversættes. Oversættelsen skal være tekstnær på et mundret dansk og være eksaminandens selvstændige præstation. Når oversættelsen er færdig, udpeger eksaminator i eksamensteksten en eller to perioder, hvori eksaminanden skal prøves i sproglig analyse. De krav, der stilles til den sproglige analyse, er: kompleks syntaks evt. med forskellige analyser, stikprøver i morfologi, forholdet mellem grammatik og semantik (og mellem dansk og græsk). Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets mening og indhold foruden den helhed, hvori tekststykket indgår, samt dets baggrund og sammenhæng med det øvrige pensum.

5.6 Der prøves i billedstof på grundlag af forelagt materiale. Elever og eksaminator kan aftale, at der forelægges materiale, som ikke har været behandlet i undervisningen. Planer og rekonstruktioner er ikke billedstof. Det forelagte materiale beskrives, dateres og placeres i en større sammenhæng.

6. Der gives een karakter for den samlede præstation. Ved karaktergivningen lægges vægten på tekststedet, men præstationen i billedstoffet skal give et klart udslag i karakterfastsættelsen.

7.1 Til den skriftlige prøve gives 5 timer. Der forelægges en sproglig og indholdsmæssig kommenteringsopgave. På grundlag af en græsk originaltekst på højst 1,5 normalside, suppleret med paralleloversættelse og billedmateriale, skal eksaminanden besvare følgende

  • a) analyseopgaver: formbestemmelse, ledanalyse og helsætningsanalyse,
  • b) oversættelsesopgaver: identifikation og vurdering af passager i paralleloversættelsen samt forslag til en mere ordret oversættelse af et afsnit (kontroloversættelse),
  • c) fortolkningsopgaver: tekstkommentering, emnebehandling og billedanalyse.

7.2 Analyse- og oversættelsesopgaverne er obligatoriske. Af fortolkningsopgaverne besvares 4, hvoraf 1 er obligatorisk.

7.3 Det er tilladt eksaminanden som hjælpemidler at medbringe grammatikker og ordbøger efter eget valg, når blot ordbøgerne, fx fra græsk til et moderne fremmedsprog, har mindst samme omfang som Berg: Græsk-dansk Ordbog. Realleksika er ikke tilladt.

8. De tre opgavetyper vægtes lige i bedømmelsen. Der gives een karakter for den samlede besvarelse.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 16

HISTORIE MED SAMFUNDSKUNDSKAB

Maj 1993

Formålet

1. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne udvikler deres historiske bevidsthed og evne til oplevelse af historie, får mulighed for at styrke deres identitet gennem kendskab til deres kulturbaggrund og får klarhed over deres handlemuligheder,
  • b) at eleverne opnår overblik over den historiske udvikling, indsigt i forskellige samfund og kulturer samt forståelse af historiske sammenhænge og samspillet mellem individ og samfund,
  • c) at eleverne får kendskab til forskellige opfattelser af den historiske udvikling samt færdighed i at arbejde med historiske problemstillinger og historisk materiale og i at vurdere formidling og brug af historie, og
  • d) at eleverne får viden om væsentlige træk i det nutidige samfundsliv med hovedvægten på det danske samfund og færdighed i at arbejde med samfundsfagligt materiale.

Undervisningen

2. Fordelingen af den samlede arbejdstid sker med ca. 80 pct. til historie og ca. 20 pct. til samfundskundskab.

Undervisningens indhold

Historie

3.1 Verdenshistorien gennemgås i hovedtræk med vægten på Europas historie. Udviklingen efter ca. 1945 behandles indgående og i globalt perspektiv.

3.2 De vigtigste faser i Danmarks historie behandles. Det moderne Danmark og dets forudsætninger gennemgås.

3.3 Stoffet udvælges således, at den danske og europæiske kulturbaggrund bliver behandlet, og således at samspillet mellem det enkelte menneske og samfundet belyses.

3.4 Den historiske udvikling skal gennemgås således, at følgende aspekter og deres indbyrdes sammenhæng indgår i arbejdet:

  • a) politiske forhold og internationale relationer,
  • b) produktion og økonomi,
  • c) levevilkår, familieforhold og sociale grupperinger og
  • d) tilværelsestolkninger og deres udtryksformer.

Under arbejdet med aspekterne skal mænds og kvinders forskellige vilkår belyses.

3.5 Tiden til arbejdet med historie fordeles ligeligt på følgende tidsafsnit:

  • 1) Tiden indtil ca. 1750
  • 2) Tiden ca. 1750-1945
  • 3) Tiden efter ca. 1945.

3.6 Undervisningsforløbene tilrettelægges således, at tyngdepunktet i nogle ligger på at skabe overblik og sammenhæng, og i andre på en mere dybtgående beskæftigelse med afgrænsede områder. I begge tilfælde skal der arbejdes med forskellige materialetyper.

3.7 Inden for hvert af de tre tidsafsnit skal der i mindst to undervisningsforløb a 15-25 timer arbejdes med afgrænsede områder. Der kan arbejdes hen over de anførte tidsskel. Blandt de afgrænsede områder skal dansk historie og ikke-europæisk historie være repræsenteret.

Historieopgaven

4.1 Som en del af undervisningen i 2. gymnasieklasse udarbejdes inden for de gennemgåede afgrænsede områder en opgave, historieopgaven. Opgaven kan indeholde samfundsfagligt stof, hvis det har været læst integreret inden for et afgrænset område. Emnet vælges i samråd med læreren, der giver vejledning under opgaveskrivningen.

4.2 Der skal bruges 14-16 undervisningstimer plus den tid, der normalt forventes at blive brugt til forberedelse af disse timer, til udarbejdelsen af opgaven.

4.3 Opgaverne kan efter elevernes individuelle valg udarbejdes som enkelt- eller gruppebesvarelse. En individuelt besvaret opgave må maksimalt have et omfang svarende til 10 A4 siders maskinskrift med 11/2 linjeafstand. Ved gruppeaflevering skal opgaven have et sådant omfang, at arbejdsbyrden for den enkelte elev er den samme, som hvis eleverne afleverede individuelt.

Samfundskundskab

5.1 Samfundskundskab integreres med historie i det omfang, det er hensigtsmæssigt.

5.2 Hvert af de følgende to områder behandles i et omfang svarende til 15-20 timer:

  • a) det danske politiske systems struktur og funktion
  • b) dansk økonomi og økonomisk politik.

Desuden arbejdes der med eet eller flere samfundsfaglige områder efter holdets eget valg.

5.3 Der skal arbejdes med forskellige materialetyper.

5.4 Eleverne skal stifte bekendtskab med de begreber, metoder, modeller og teorier, der knytter sig til de enkelte områder.

Eksamen

6.1 Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid på ca. 30 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen. Der gives eet spørgsmål.

6.2 Holdet kan aftale, at der inden for et eller flere undervisningsforløb kan forelægges materiale, som ikke har været behandlet i undervisningen. Vælger holdet, at der skal anvendes ukendt materiale til eksamen, skal det materiale, der forelægges, være kortfattet - ikke over 1-2 sider - og velegnet til at belyse problemfelter i det opgivne stof. Ukendt materiale kan også være ikke- skriftligt, fx billeder. Hvis der benyttes ukendt materiale, behøver det ikke at indgå i alle eksamensspørgsmål.

6.3 Elever på normale vilkår opgiver følgende til eksamen:

  • 1) Historie: Der opgives stof både fra undervisningsforløb, hvor tyngdepunktet har ligget på at skabe overblik og sammenhæng, og fra forløb, hvor det har ligget på en mere dybtgående beskæftigelse med afgrænsede områder. I begge kategorier skal forskellige typer materiale indgå. Det opgivne materiale skal være bredt sammensat og have et omfang svarende til 300-400 sider, afhængig af sværhedsgraden. Heraf skal mindst 100 sider være indgående metodisk behandlet kilde- og fremstillingsstof. Ikke-skriftligt materiale skal indgå i pensum. Det ikke-skriftlige materiale omregnes skønsmæssigt til et antal bogsider. Målestokken hertil er den tid, der i undervisningen er medgået til arbejdet med dette stof. Opgivelserne fordeles således, at der til hvert af de tre tidsafsnit
  • a) tiden før ca. 1750,
  • b) tiden ca. 1750 - 1945 og
  • c) tiden efter ca. 1945

opgives materiale, der i omfang svarer til mindst 75 sider og repræsenterer forskellige materialetyper. Verdenshistorie og Danmarks historie skal være repræsenteret både før og efter 1945.

  • 2) Samfundskundskab: Der opgives materiale af forskellig type fra mindst to områder i et omfang svarende til 75-100 sider. Mindst et af de obligatoriske områder skal indgå i eksamensopgivelserne.

6.4 Om opgivelserne i øvrigt: Opgivelserne samles i klart definerede områder, tidsrum eller emner, hvor man på pensumindberetningsskemaet angiver tidsafgrænsningen og indholdet.

6.5 Hvis film eller tv-optagelser indgår i eksamensopgivelserne, skal filmen/tv-optagelserne kunne ses af eksaminanderne i eksamenslæsningsperioden og i forberedelsestiden ved eksamen, og der skal være mulighed for at kunne se udsnit ved selve eksaminationen.

6.6 Materiale, som eksaminanderne selv har indsamlet fx. interviews, eller produceret fx. opgaver, rapporter, videooptagelser, kan indgå i eksamensopgivelserne, hvis det er af passende kvalitet. Historieopgaven kan dog ikke opgives. Et hold har normalt fælles eksamensopgivelser, men der kan inden for eet forløb i det samlede eksamenspensum anvendes gruppevise eksamensopgivelser. De enkelte gruppers samlede mængde opgivet stof må i så fald have samme omfang som ved fælles eksamensopgivelser. Benyttes gruppevise eksamensopgivelser, må det klart fremgå, hvad der er fællesstof for holdet, og hvad der er gruppestof. Gruppeopgivelserne angives på en liste med elevernes fordeling på grupperne. Listen indlægges i pensumskemaet. Er der gruppevise eksamensopgivelser, skal et antal eksamensspørgsmål svarende til gruppeopgivelsernes andel af eksamenspensum falde inden for gruppernes delemner.

6.7 Selvstuderende/elever på særlige vilkår opgiver følgende til eksamen: Der opgives i alt 750-800 sider. Heraf skal mindst 125-150 være opgivelser i samfundskundskab. Hvert af de tre tidsafsnit skal være repræsenteret med mindst 150 sider. 125-150 sider skal være indgående metodisk behandlet kilde- og fremstillingsstof. Mindst 25 sider heraf skal falde inden for hvert af de tre tidsafsnit. Ikke-skriftligt materiale skal indgå i pensum. Det ikke-skriftlige materiale omregnes skønsmæssigt til et antal bogsider. Hvis film eller tv-optagelser indgår i eksamensopgivelserne, skal filmen/tv-optagelserne kunne ses af eksaminanden i forberedelsestiden ved eksamen, og der skal være mulighed for at kunne se udsnit ved selve eksaminationen.

6.8 Der kan ved eksaminationen forelægges materiale, som ikke indgår i eksamensopgivelserne. Dette skal være kortfattet - ikke over 1-2 sider - og velegnet til at belyse problemfelter i det opgivne stof. Ukendt materiale kan også være ikke-skriftligt, fx billeder. Hvis der benyttes ukendt materiale, behøver det ikke at indgå i alle eksamensspørgsmål. Eksamensspørgsmålene skal fordeles over hele det opgivne stof svarende til de opgivne områders andel af det samlede eksamenspensum.

6.9 I forberedelsestiden må anvendes alt materiale, der har været anvendt i forbindelse med undervisningen, herunder også opgaver udarbejdet af eleverne og egne notater. Ved eksaminationen må kun medbringes de notater, der er udarbejdet i forberedelsestiden, samt det materiale, der inddrages i eksaminationen.

7. Der gives een karakter. Ved bedømmelsen lægges vægt på eksaminandens forståelse af problemstillinger og færdigheder i at arbejde med det materiale, der er indgået i eksaminationen. Bedømmelsen skal bero på et samlet skøn over præstationens svagheder og styrker.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 17

IDRÆT

Maj 1993

Obligatorisk niveau

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at eleverne får alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer,
  • b) at eleverne udvikler bevægelsesglæde, kropslig identitet og samarbejdsevne,
  • c) at eleverne lærer at bruge kroppen hensigtsmæssigt og kreativt,
  • d) at eleverne erhverver grundlæggende idrætslige færdigheder, individuelt og i samvær med andre,
  • e) at eleverne får kendskab til forudsætningerne for og betydningen af at være i god form, og
  • f) at eleverne motiveres for fortsat fysisk aktivitet.

Undervisningen

2. Ved valg af undervisningsforløb skal alsidighed og sammenhæng tilgodeses. Teori integreres i undervisningen i det omfang, det har betydning for forståelsen af aktiviteten. Undervisningen kan i perioder være henholdsvis kønsadskilt og kønsintegreret.

Undervisningens indhold

3.1 Undervisningen omfatter:

  • 1) opvarmning, arbejdsteknik, grundtræning (muskelstyrke-, muskeludholdenheds-, konditions- og bevægelighedstræning), kreative bevægelsesformer, fysiologiske tests,
  • 2) individuelle idrætter (fx svømning, gymnastik, atletik, badminton, orienteringsidræt),
  • 3) holdidrætter (fx håndbold, basketball, volleyball, hockey),
  • 4) idrætslige emner (fx ketsjerspil, friluftsliv, vinteridræt, musik og bevægelse, lege).

3.2 Eleverne skal undervises i mindst 2 individuelle idrætter, 2 holdidrætter og 2 idrætslige emner. Omfanget af hver enkelt af disse aktiviteter skal være sammenhængende undervisningsforløb på mindst 12 lektioner.

3.3 Eleverne udarbejder individuelt eller i grupper et opvarmnings- eller grundtræningsprogram.

Fritagelse

4. Hel eller delvis fritagelse fra idrætsundervisningen kan ske ved aflevering af lægeattest. Fritagelsens årsag, omfang og varighed skal fremgå af attesten, jf. cirkulære af 18. september 1986.

Mellemniveau

Formålet

5. Formålet er,

  • a) at eleverne får alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer,
  • b) at eleverne udvikler bevægelsesglæde, kropslig identitet og samarbejdsevne,
  • c) at eleverne lærer at bruge kroppen hensigtsmæssigt og kreativt,
  • d) at eleverne erhverver idrætslige færdigheder, individuelt og i samvær med andre,
  • e) at eleverne får viden om forudsætningerne for og betydningen af at være i god fysisk form,
  • f) at eleverne erhverver viden om idrættens funktioner på individ- og samfundsniveau og
  • g) at eleverne motiveres for fortsat fysisk aktivitet.

Undervisningen

6. Undervisningen omfatter praktiske og teoretiske fagområder, der integreres, hvor det er hensigtsmæssigt. Der tilstræbes en ligelig tidsfordeling mellem praktik (hovedområde I) og teori (hovedområde II). Eksperimentelt arbejde indgår, og der udarbejdes skriftlige rapporter. Edb indgår som en del af undervisningen.

Undervisningens indhold

Hovedområde I:

7.1 Undervisningen omfatter

  • 1) opvarmning, arbejdsteknik, grundtræning (muskelstyrke-, muskeludholdenheds-, konditions- og bevægelighedstræning), kreative bevægelsesformer, fysiologiske tests,
  • 2) individuelle idrætter (fx svømning, gymnastik, atletik, badminton, orienteringsidræt),
  • 3) holdidrætter (fx håndbold, basketball, volleyball, hockey),
  • 4) idrætslige emner (fx ketsjerspil, friluftsliv, vinteridræt, musik og bevægelse, lege).

7.2 Eleverne skal undervises i mindst een individuel idræt, een holdidræt og eet idrætsligt emne. Omfanget af hver enkelt af disse aktiviteter skal være sammenhængende undervisningsforløb på mindst 12 lektioner. Ved valg af forløb skal alsidigheden tilgodeses.

Hovedområde II:

8.1 Undervisningen omfatter

  • 1) Det naturvidenskabelig område:

Med udgangspunkt i bevægeapparatets anatomi, arbejdsfysiologi og speciel teori arbejdes der med emner, som har betydning for fysisk udfoldelse og sundhed.

  • 2) Det humanistiske og samfundsvidenskabelige område:

Med udgangspunkt i idrætssociologi og idrætshistorie analyseres idrættens skiftende funktioner i samfundet, med hovedvægt på danske forhold.

8.2 Der læses i alt 150-200 sider. Det naturvidenskabelige område og det humanistisk-samfundsvidenskabelige område skal hver for sig udgøre mindst en tredjedel af det læste stof.

8.3 Arbejdet med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i anvendelse af fagspecifikke programmer, fx konditionsberegninger.

8.4 Mundtlig og skriftlig fremstillingsevne opøves i forbindelse med den teoretiske indlæring. Eleverne udarbejder 6 rapporter over undersøgelser og eksperimenter. De godkendte rapporter medbringes til eksamen.

Eksamen

9.1 Der afholdes en mundtlig-praktisk prøve, der kan tilrettelægges som gruppeeksamen. Forberedelsestiden er ca. 20 minutter (inkl.instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur og skift mellem aktiviteter) ca. 11/2 elev i timen.

9.2 Eksamenspensum for elever på normale vilkår:

  • 1) Hovedområde I:

Der opgives et opvarmningsprogram til musik og et program omfattende enten grundtræning eller kreative bevægelsesformer samt tre idrætsaktiviteter (en individuel idræt, en holdidræt og et idrætsligt emne), i hvilke eleven er undervist i mindst 12 lektioner. Den enkelte eksaminand prøves efter eget valg i to af de tre opgivne aktiviteter. Valget foretages den sidste ordinære skoledag.

  • 2) Hovedområde II:

Der opgives ca. 150 sider (mindst 1/3 fra hvert område) samt de tilhørende rapporter over udførte undersøgelser og eksperimenter.

9.3 For at vedligeholde det niveau, der er nået i den praktiske del ved undervisningens ophør, kan lærer og elever mødes 2 - 3 gange i skolens idrætsfaciliteter inden mundtlig eksamen.

9.4 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår:

  • 1) Hovedområde I:

Der opgives et opvarmningsprogram til musik, et grundtræningsprogram og et program omfattende kreative bevægelsesformer. Endvidere opgives een individuel idræt, een holdidræt og eet idrætsligt emne. Eksaminandens valg af idrætter/emner er betinget af skolens faciliteter.

  • 2) Hovedområde II:

Der opgives ca. 200 sider (mindst 1/3 fra hvert område), samt tilhørende rapporter, evt. fra et godkendt laboratoriekursus, jf. bilag 38.

9.5 Tilladte hjælpemidler: Det til spørgsmålet udleverede materiale, eksaminandens lærebøger, noter og rapporter.

9.6 Prøven består af 2 dele:

  • a) Eksaminanden viser et opvarmningsprogram til musik samt enten et grundtræningsprogram eller et program omfattende kreative bevægelsesformer. I denne del af prøven indgår en kort redegørelse for det valgte indhold. Eksaminanden viser tekniske (og i boldspil desuden taktiske) færdigheder i to idrætsaktiviteter.
  • b) Der gives et eksamensspørgsmål inden for hovedområde II, hvori praktiske problemstillinger inddrages. Spørgsmålet tager udgangspunkt i eller understøttes af bilagsmateriale. Denne del af prøven er individuel.

9.7 Selvstuderende/elever på særlige vilkår eksamineres i:

  • a) et opvarmningsprogram til musik og
  • b) enten et grundtræningsprogram eller et kreativt program og
  • c) to af de opgivne idrætsaktiviteter samt
  • d) et spørgsmål inden for hovedområde II.

Inden for områderne b), c) og d) foretages lodtrækning på eksamensdagen.

10. Der gives een karakter for den samlede præstation på grundlag af en helhedsvurdering. Karakteren er individuel.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 18

ITALIENSK

Maj 1993

Obligatorisk niveau

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at eleverne bliver i stand til at læse og forstå lettere italienske tekster,
  • b) at eleverne opøves i mundtlig sprogfærdighed og forståelse af talt italiensk, og
  • c) at eleverne, gennem arbejdet med teksterne, opnår kendskab til kulturelle forhold i Italien.

Undervisningen

2.1 Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får en sproglig viden og en kulturel indsigt, som kan være dem til gavn også på længere sigt.

2.2 Med udgangspunkt i teksterne arbejdes der målrettet med ordforråd og grammatik, således at eleverne får forståelse af talt og skrevet italiensk, og således at de får sproglige redskaber til mundtligt og skriftligt at udtrykke sig i et enkelt sprog om de studerede tekster og emner.

2.3 Det skriftlige arbejde skal være en støtte for den mundtlige udtryksfærdighed og sprogligt og indholdsmæssigt være en naturlig forlængelse af det daglige arbejde med teksterne. Det skal bidrage til elevernes forståelse af det italienske sprogs opbygning.

2.4 Gennem arbejdet med teksterne skal elevernes mundtlige fremstillingsevne opøves, således at de lærer at redegøre for og diskutere emner, der er væsentlige for den italienske kulturkreds.

2.5 Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i læsning af tekster om emnet, anvendelse af fagspecifikke programmer, søgning i og udnyttelse af databaser og samarbejde med andre lande via telekonferencer eller elektronisk post.

2.6 Eleverne undervises i notatteknik og i hensigtsmæssig brug af ordbøger.

Undervisningens indhold

3.1 Der læses mindst 170 normalsider. Læsepensum sammensættes af italienske tekster.

3.2 En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Der præsenteres forskellige teksttyper, herunder film, lydbånd og billeder.

3.3 Læsepensum kan nedsættes for arbejde med AV-materiale, herunder edb-materiale, således at 1 lektion svarer til 1,5 normalside, dog højst 30 normalsider.

3.4 Det skriftlige arbejde foregår dels i undervisningstiden, dels som hjemmearbejde. Det skriftlige hjemmearbejde har et omfang af 6 frie opgaver a 1-2 sider og 5 opgaver a 1/2-1 side. I forbindelse med lærerens tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve på basis af en kendt og en ukendt tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 40 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) tre eksaminander i timen.

4.2 Elever på normale vilkår opgiver 60 normalsider af det læste stof fordelt på mindst tre tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Der må kun opgives ubearbejdede tekster. Stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksemenspensum. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

4.3 Elever på særlige vilkår/selvstuderende opgiver 120 normalsider fordelt på mindst fem tekster og temaer. Der må kun opgives ubearbejdede tekster. Stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksamenspensum. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af billedmateriale.

4.4 De hjælpemidler, som skal være fremlagt i forberedelseslokalet, er: ordbøger, grammatik og øvrige håndbøger, som eksaminanderne har brugt i undervisningen. Dertil kommer rene eksemplarer af samtlige opgivne tekster med tilhørende gloser og kommentarer. Opgives der uddrag af en større læst tekst eller et større læst tema, skal hele den læste tekst/temaet være tilgængelig. Til forberedelsen må eksaminanden medbringe egne noter. Under eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater foretaget i forberedelsestiden, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

4.5 Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 11/2 normalside og 1/2 normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten forsynes med linjetælling og en indledning på dansk. Til oversættelsesdelen kan opgives 5-6 gloser. Referatdelen glosseres ikke, med mindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser.

1/3 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på italiensk. Ved en svag præstation i samtalen skal den uddybende del afrundes på dansk.

4.6 Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte. Der lægges desuden vægt på, at eksaminanden kan fremdrage væsentlige sider af teksten. En eventuel, uddybende kommentar på dansk vurderes på sit indhold og kan indgå positivt i bedømmelsen.

5. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

Højt niveau

Formålet

6. Formålet er,

  • a) at eleverne videreudvikler deres mundtlige udtryksfærdighed, deres forståelse af talt italiensk samt deres evne til at læse og forstå italienske tekster. Der sigtes imod, at eleverne udvikler deres evne til mundtligt at udtrykke sig i et flydende og enkelt sprog,
  • b) at eleverne bliver i stand til at udtrykke sig skriftligt på italiensk i et enkelt sprog, og
  • c) at eleverne, gennem arbejdet med teksterne, uddyber deres kendskab til væsentlige sider af Italiens historie og kultur, herunder regionale forskelle.

Undervisningen

7.1 Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at beskæftige sig med væsentlige sider af italiensk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

7.2 Eleverne skal øves i at læse forskelligartede tekster, samtidig med at kravene til tekstlæsning, bred sproglig viden og kulturel indsigt gradvist øges.

7.3 Med udgangspunkt i teksterne arbejdes der målrettet med ordforråd og grammatik, således at eleverne lærer at udtrykke sig flydende og nogenlunde korrekt om de studerede tekster og emner. Som hovedregel foregår undervisningen på italiensk.

7.4 Elevernes skriftlige udtryksfærdighed skal bygges gradvist op, således at de lærer at udtrykke sig i et præcist og enkelt sprog. Der arbejdes systematisk med skriftlige opgaver fra starten af skoleåret. En væsentlig del af det skriftlige arbejde skal tage udgangspunkt i de tekster, der arbejdes med. I god tid introduceres den opgavetype, eleverne vil få til skriftlig eksamen.

7.5 Gennem arbejdet med teksterne skal elevernes mundtlige fremstillingsevne opøves, således at de lærer at redegøre for, diskutere og analysere emner, der er væsentlige for den italienske kulturkreds.

7.6 Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå af læsning af tekster om emnet, anvendelse af fagspecifikke programmer, søgning i og udnyttelse af databaser eller samarbejde med andre lande via telekonferencer eller elektronisk post.

7.7 Eleverne undervises i notatteknik og hensigtsmæssig brug af ordbøger, herunder en italiensk-italiensk ordbog, og andre håndbøger.

Undervisningens indhold

8.1 Der læses mindst 150 normalsider. Læsepensum sammensættes af ubearbejdede tekster fra Italien.

8.2 En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tekster, suppleret med fx film, lydbånd og billeder.

8.3 Læsepensum kan nedsættes for arbejde med AV-materiale, herunder edb-materiale, således at 1 lektion svarer til 11/2 normalside, dog højst 20 normalsider.

8.4 Det skriftlige arbejde foregår dels i undervisningstiden, dels som hjemmearbejde. Det skriftlige hjemmearbejde har et omfang af 8 opgaver a 2-3 sider og 15 opgaver a 1/2-1 side. I forbindelse med lærerens tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Den større skriftlige opgave

9.1 Opgavens emne og arbejdsmetoder skal ligge inden for fagets rammer.

9.2 Primærlitteraturen af et omfang på ca. 50 sider læses på italiensk. Citater hentes herfra og skrives på italiensk. På titelbladet angives, hvad primærlitteraturen består af. I arbejdet med området, som opgaven udspringer af, kan indgå materiale på dansk eller andre sprog. Hvis der som en mindre del af primærlitteraturen inddrages billed- eller båndmateriale, skal dette kunne være til rådighed ved bedømmelsen af besvarelsen. Primærlitteraturen kan ikke indgå i holdets læsepensum.

9.3 Opgaven skrives normalt på dansk. Hvis eleven behersker italiensk bedre end dansk, kan opgaven dog skrives på italiensk. Skrives den på italiensk, skal også område og opgavetitel være formuleret på italiensk. At den skrives på italiensk, regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Eksamen

10. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

11.1 Den mundtlige prøve afholdes på basis af en kendt og en ukendt tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 elever i timen.

11.2 Elever på normale vilkår opgiver 70 normalsider fordelt på mindst fire tekster og temaer. Der kan ikke indgå stof læst på obligatorisk niveau. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

11.3 Elever på særlige vilkår/selvstuderende opgiver 140 normalsider fordelt på mindst fem tekster og temaer. Der kan ikke indgå stof læst på obligatorisk niveau. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af billedmateriale.

11.4 De hjælpemidler, som skal være fremlagt i forberedelseslokalet, er: ordbøger, grammatik og øvrige håndbøger, som eksaminanderne har brugt i undervisningen. Dertil kommer rene eksemplarer af samtlige opgivne tekster med tilhørende gloser og kommentarer. Opgives der uddrag af en større læst tekst eller et større læst tema, skal hele den læste tekst/temaet være tilgængelig. Til forberedelsen må eksaminanden medbringe egne noter. Under eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater foretaget i forberedelsestiden, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

11.5 Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 11/2 normalside og 1/2 normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten forsynes med linjetælling og en indledning på dansk. Til oversættelsesdelen kan opgives 5-6 gloser. Referatdelen glosseres ikke, med mindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser.

1/3 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på italiensk. Under samtalen gøres der rede for tekstens indhold, som indsættes i en teksttematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

11.6 Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte. Der lægges desuden vægt på, at eksaminanden kan fremdrage og analysere væsentlige sider af teksten.

12. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

13.1 Til den skriftlige prøve gives der 4 timer. Der forelægges en nutidig italiensk prosatekst på 11/2-2 normalsider, evt. suppleret med billedmateriale. Der prøves i oversættelse fra dansk til italiensk og i fri skriftlig udtryksfærdighed ved besvarelse af spørgsmål med tilknytning til den udleverede tekst.

13.2 Ved den skriftlige prøve er følgende hjælpemidler tilladt: Italiensk-dansk og danskitaliensk ordbog af et omfang som Gyldendals røde ordbøger samt en italiensk-italiensk ordbog.

14. Der gives een karakter ud fra en helhedsbedømmelse efter følgende kriterier:

  • a) Oversættelse: Der lægges vægt på, at eksaminanden behersker elementær morfologi og syntaks samt centralt ordforråd.
  • b) Tekstforståelse. Der lægges vægt på, at teksten som helhed er forstået, og at emnet belyses med relevant belæg fra den italienske tekst. Det bedømmes positivt, at eksaminanden kan gennemføre selvstændige ræsonnementer ud fra teksten.
  • c) Den frie opgave. Der lægges vægt på, at eksaminanden kan disponere og fremstille et indhold klart og udtrykke sig på et flydende og enkelt italiensk.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 19

JAPANSK

Maj 1993

Obligatorisk niveau

Formålet

1. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne lærer at læse, tale og forstå japansk på et niveau, der ikke rummer specielle vanskeligheder, og
  • b) at eleverne får kendskab til Japans kultur og samfundsforhold.

Undervisningen

2.1 Den mundtlige indlæring af sproget er en væsentlig del af undervisningen.

2.2 Skriftligt arbejde indgår i undervisningen på en måde, der støtter sprogindlæringen.

2.3 Arbejde med edb er en del af undervisningen.

2.4 Der undervises i hensigtsmæssig ordbogsbrug.

Undervisningens indhold

3.1 Der læses ca. 50 normalsider inklusive begynderstoffet.

3.2 Alle teksttyper, herunder også tekster formidlet gennem andre midler end det trykte ord, kan indgå i pensum.

3.3 For hver lektion, der er anvendt til audiovisuel undervisning eller undervisning med edb-maskiner, kan pensum nedsættes med 1/2 normalside, i alt dog højst med 10 normalsider.

3.4 De to stavelsesalfabeter (kana) samt ca. 250 betydningsbærende tegn (kanji) læres.

3.5 Eleverne skal aflevere 6 mindre opgaver a ca. 0,5 side og 5 større opgaver a ca. 1 side i løbet af de to år.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid (inkl. instruktion og materiale-udlevering) på ca. 40 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) tre elever i timen.

4.2 Der prøves i ulæst tekst, valgt af censor (vejledende længde cirka 100 tegnenheder), og i opgiven tekst (vejledende længde cirka 100 tegnenheder). Den ulæste tekst oversættes, der prøves eventuelt i grammatisk forståelse, der prøves i oplæsning af det forelagte stykke fra den opgivne tekst, og dette tekststykke anvendes som udgangspunkt for en samtale på japansk. Samtalen kan eventuelt afrundes med en uddybende kommentar på dansk.

4.3 Elever på normale vilkår opgiver ca. 25 normalsider af passende sværhedsgrad af pensum. Alle slags tekster, både tillempede og ubearbejdede, kan indgå i opgivelserne.

4.4 For elever på særlige vilkår er eksamenspensum lig med læsepensum.

4.5 Eleverne skal i forberedelsestiden have adgang til rene udgaver af de hjælpemidler, som de er vant til at anvende i det daglige arbejde, herunder ordbøger, grammatikker, grammatiske oversigter, ordlister o.l. Egne noter må ikke medbringes. De opgivne tekster må ikke forefindes i transskriberet og/eller oversat udgave i forberedelseslokalet. I den udstrækning en elev er vant til at anvende et hjælpemiddel, som ikke kan stilles til rådighed af skolen, kan vedkommende selv medbringe hjælpemidlet efter aftale med læreren. Under eksaminationen må eleverne medbringe notater foretaget i forberedelsestiden, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

5.1 Der gives een karakter. Ved fastsættelsen af karakteren skal der anlægges en helhedsvurdering af elevens forståelse af ekstemporalteksten, udtale, læse- og talefærdighed, kendskab til den opgivne tekst og forståelse af eksaminators spørgsmål.

5.2 Elevens eventuelle uddybende kommentar til samtalens emne vurderes på sit indhold og kan indgå positivt i bedømmelsen, dog højst som en justering med een grad.

Højt niveau

Formålet

6. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne videreudvikler deres færdighed i at læse, tale og forstå japansk,
  • b) at eleverne udbygger deres kendskab til Japans kultur og samfundsforhold og
  • c) at eleverne lærer at skrive et enkelt japansk.

Undervisningen

7.1 Den mundtlige indlæring af sproget er en væsentlig del af undervisningen.

7.2 Skriftligt arbejde indgår i undervisningen på en måde, der støtter sprogindlæringen.

7.3 Arbejde med EDB er en del af undervisningen.

7.4 Der undervises i hensigtsmæssig ordbogsbrug.

Undervisningens indhold

8.1 Der læses ca. 40 normalsider.

8.2 Alle teksttyper, herunder også tekster formidlet gennem andre midler end det trykte ord, kan indgå i pensum.

8.3 Pensum sammensættes således, at eleverne får mulighed for at beskæftige sig med væsentlige sider af japansk kultur og samfund i et historisk og aktuelt perspektiv.

8.4 For hver lektion, der er anvendt til audiovisuel undervisning eller undervisning med edb-maskiner, kan pensum nedsættes med 1/2 normalside, i alt dog højst med 8 normalsider.

8.5 Eleverne lærer ca. 150 - 200 betydningsbærende tegn (kanji).

8.6 Eleverne skal aflevere 15 opgaver a 0,5 - 1 side og 8 friere opgaver a 1-2 sider.

Den større skriftlige opgave

9.1 Opgaven skal falde inden for fagets genstandsområde.

9.2 Opgaven skal skrives på baggrund af japansksproget materiale og materiale på dansk og evt. andre sprog. Fra japanske tekster citeres på japansk.

10. Ved bedømmelsen af opgaven lægges der vægt på, at de formelle krav er overholdt, at den er sammenhængende og veldisponeret, at stoffet er formidlet i et klart, homogent og selvstændigt sprog, at det japanske materiale er anvendt centralt i opgaven, at eleven formår at analysere, sammenligne og vurdere, og at kravene i opgaveformuleringen er opfyldt.

Eksamen

11. Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

12.1 Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 5 timer, forelægges en ulæst japansk tekst på ca. 1 normalside. Der prøves i oversættelse af en del af teksten samt i indholdsforståelse ved hjælp af besvarelse af spørgsmål på japansk. Hertil kommer et antal valgfri opgaver, hvoraf mindst een skal besvares.

12.2 Eleverne må under den skriftlige eksamen benytte de hjælpemidler, som de er vant til at anvende i det daglige arbejde, herunder ordbøger, grammatikker, grammatiske oversigter, ordlister o.l. Egne noter må ikke medbringes.

13. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering af besvarelsen. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at opgaven er passende fyldig, at sproget er forståeligt, selvstændigt, sammenhængende og varieret samt viser, at forlægget er forstået. Det vurderes med hvilken sikkerhed, eleven behersker morfologi og syntaks. Endvidere lægges der vægt på aktiv og korrekt anvendelse af kanji. En indholdsrig og varieret besvarelse med nogle sproglige fejl vurderes højere end en besvarelse, der holder sig inden for meget begrænset syntaks og ordforråd. Der stilles større krav til korrekthed i oversættelsen end i de friere opgaver.

14.1 Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) to elever i timen.

14.2 Der prøves i ulæst tekst, valgt af censor (vejledende længde cirka 100 tegnenheder), og i opgiven tekst (vejledende længde cirka 100 tegnenheder). Den ulæste tekst oversættes, og der prøves eventuelt i grammatisk forståelse. Der prøves i oplæsning af det forelagte stykke fra den opgivne tekst, og dette tekststykke anvendes som udgangspunkt for en samtale på japansk. Samtalen kan eventuelt afrundes med en uddybende kommentar på dansk.

14.3 Elever på normale vilkår opgiver ca. 20 normalsider af pensum, der skal repræsentere forskellige tekster eller temaer. Alle slags tekster, både tillempede og ubearbejdede, kan indgå i opgivelserne.

14.4 For elever på særlige vilkår er eksamenspensum lig med læsepensum.

14.5 Eleverne må i forberedelsestiden benytte de hjælpemidler, som de er vant til at anvende i det daglige arbejde, herunder elektroniske og trykte ordbøger, grammatikker, grammatiske oversigter, ordlister o.l. Egne noter må ikke medbringes. De opgivne tekster må ikke forefindes i transskriberet og/eller oversat udgave i forberedelseslokalet. I den udstrækning en elev er vant til at anvende et hjælpemiddel, som ikke kan stilles til rådighed af skolen, kan vedkommende selv medbringe hjælpemidlet efter aftale med læreren. Under eksaminationen må eleverne medbringe notater foretaget i forberedelsestiden, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

15.1 Der gives een karakter. Ved fastsættelsen af karakteren skal der anlægges en helhedsvurdering af elevens forståelse af teksten, udtale, læse- og talefærdighed, kendskab til den opgivne tekst og forståelse af eksaminators spørgsmål.

15.2 Ved bedømmelsen af talefærdigheden lægges størst vægt på, hvad eleven faktisk formår at udtrykke. En indholdsrig samtale med nogle sproglige fejl vurderes højere end en samtale, hvor eleven ikke vover sig ud over de almindeligste konstruktioner, og derfor heller ikke laver så mange fejl.

15.3 Eksaminandens eventuelle uddybende kommentar til samtalens emne vurderes på sit indhold og kan indgå positivt i bedømmelsen, dog højst som en justering med een grad.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 20

KEMI

Maj 1993

Matematisk linje

Obligatorisk niveau

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at eleverne opnår et grundlæggende kendskab til kemiens sprog, fagets begreber og beregningsmetoder,
  • b) at eleverne får kendskab til kemiske eksperimentelle arbejdsmetoder og bliver bevidste om risikomomenter, sikkerhedsforhold ved omgangen med kemikalier samt miljøforhold, og
  • c) at eleverne opøver en vis færdighed i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt om enkle kemiske problemstillinger.

Undervisningen

2.1 Undervisningen omfatter fem centrale stofområder og valgfrit stof. Undervisningen skal indeholde eleveksperimenter, demonstrationsforsøg samt teoretiske problemstillinger og beregninger.

2.2 Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes hverdag og konkrete viden fra folkeskolens fysik/kemiundervisning. Undervisningen skal tilrettelægges eksperimentelt, og skal omfatte såvel tematiske som fagligt systematiske forløb. Hvor det er muligt, skal der ske en kvantitativ behandling inden for stofområderne.

2.3 Det eksperimentelle arbejde skal indtage en fremtrædende plads i undervisningen. Det omfatter eleveksperimenter, demonstrationsforsøg og eventuelt eksperimenter i tilknytning til udadvendte aktiviteter. Det eksperimentelle arbejde skal stimulere elevernes iagttagelsesevne og styrke indlæringen af kemiske begreber på grundlag af konkrete iagttagelser. Nogle af eksperimenterne skal omfatte udførelse af reproducerbare og nøjagtige målinger. Eksperimenterne udføres normalt i direkte tilknytning til undervisningsforløbene.

2.4 Eleverne skal opøves i god laboratoriepraksis og i laboratoriesikkerhed. Eleverne skal have kendskab til risiko- og sikkerhedsforhold i forbindelse med de eksperimentelle aktiviteter.

2.5 Eleverne fører journaler over det eksperimentelle arbejde. Hovedparten af efterbehandlingen skal foregå i undervisningstiden. Eleveksperimenterne har et omfang på 15-20 lektioner.

2.6 Edb skal inddrages i undervisningen. Det kan gøres ved anvendelse af fx værktøjsprogrammer, træningsprogrammer, eller databaser.

Undervisningens indhold

3.1 Undervisningen omfatter:

  • 1) Stoffers opbygning

Med udgangspunkt i elevernes kendskab til det kemiske tegnsprog, præsenteres grundstoffernes periodesystem med hovedvægten på de første perioder. Opbygningen af atomer, molekyler og ioner omtales. Tilstandsformerne og modelforestillinger om faste stoffer behandles. Homogene og heterogene blandinger illustreres med eksempler fra hverdagen. Systematisk navngivning indføres, idet så vidt muligt IUPAC's anbefalinger følges.

  • 2) Kemiske mængdeberegninger

Begreberne kemisk stofmængde, molar masse, koncentration (med enheden mol/L) og masseprocent indføres. Der gives eksempler på volumenprocent og ppm. Mængdeberegninger ud fra reaktionsskemaer behandles; også for reaktioner, hvori der indgår gasser. Beregninger udføres især med henblik på det eksperimentelle arbejde.

  • 3) Kemiske reaktionstyper

Følgende grundlæggende reaktionstyper behandles: Fældningsreaktioner, syre-basereaktioner og redoxreaktioner, herunder forbrændingsreaktioner. Brønsteds syre-basebegreb og definitionen af pH indføres. I behandlingen indgår pH-beregninger for opløsninger af en stærk syre og opløsninger af en stærk base i vand. Begreberne oxidation, reduktion og oxidationstal samt afstemning af reaktionsskemaer indføres med henblik på praktiske anvendelser af redoxreaktioner. I forbindelse med gennemgangen af reaktionstyper omtales exoterme og endoterme reaktioner.

  • 4) Organisk kemi

Inden for den organiske kemi udvælges et eller flere områder, der belyser carbonforbindelsernes mangfoldighed, isomeriforhold og deres udbredte anvendelse i hverdagen mv. Behandlingen omfatter eksempler på systematisk navngivning ifølge IUPAC's anbefalinger.

  • 5) Laboratorieteknik og sikkerhed

Elevernes eksperimentelle arbejde skal give dem kendskab til almindeligt forekommende laboratoriearbejde og god laboratoriepraksis. I forbindelse hermed gennemgås risiko- og sikkerhedsforhold ved omgang med kemikalier, herunder risiko- og sikkerhedssætninger (R- og S-sætninger).

  • 6) Valgfrit stof

Det valgfrie stof optager mindst 10 pct. af undervisningstiden og skal indeholde et sammenhængende undervisningsforløb. Normalt skal der ved udvælgelsen skabes mulighed for eksperimentelt arbejde.

3.2 Det læste stof har et omfang på 140-170 sider, afhængig af det anvendte undervisningsmateriale.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 20 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 3 eksaminander i timen.

4.2 Eksamenspensum for elever på normale vilkår er 80-120 sider, afhængig af det benyttede undervisningsmateriale. Desuden opgives et antal journaler over eksperimenter, som har relation til det opgivne pensum. Det opgivne pensum skal udvælges, således at det giver et alsidigt billede af undervisningen, og således at det normalt omfatter både centrale stofområder og valgfrit stof.

4.3 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår er hele det læste stof i et omfang af 140-170 sider, afhængig af det anvendte undervisningsmateriale. Desuden opgives samtlige journaler over det eksperimentelle arbejde, evt. fra et laboratoriekursus, jf. bilag 38.

4.4 I forberedelsestiden er følgende hjælpemidler tilladt: bøger, kompendier, tabeller, journaler og andet skriftligt materiale, som har været anvendt eller som er blevet til i forbindelse med undervisningen. Desuden apparatur, der er relevant for det opgivne eksperimentelle stof, og lommeregner.

4.5 Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden så vidt muligt har adgang til relevant apparatur i forberedelsestiden. Eksaminator har også ansvaret for, at bøger og hæfter inden for det opgivne stof er fremlagt i forberedelseslokalet. Eksaminanden har selv ansvaret for at medbringe øvrige hjælpemidler.

4.6 Den enkelte eksaminand prøves i eet spørgsmål, der skal være bredt udformet, og hvori eksperimentelt stof normalt indgår. Under eksaminationen skal relevant apparatur være til rådighed. Hvor det skønnes hensigtsmæssigt, kan tabeller, figurer eller lignende fra eksaminandens journaler eller øvrige hjælpemidler inddrages i eksaminationen.

5. Der gives een karakter. Ved bedømmelsen af eksaminandens præstation skal der foretages en helhedsvurdering.

Matematisk linje

Mellemniveau

Formålet

6.1 Formålet er,

  • a) at eleverne opnår forståelse af kemiens grundbegreber, deres anvendelser og af fagets eksperimentelle metodik,
  • b) at eleverne får uddybet deres kendskab til både naturligt forekommende og syntetiske stoffer, deres egenskaber og praktiske anvendelser,
  • c) at eleverne opnår en vis øvelse i brug af laboratorieudstyr og får uddybet deres kendskab til omgangen med kemikalier,
  • d) at eleverne udvikler evnen til at formulere sig mundtligt og skriftligt om kemiske problemstillinger, og
  • e) at eleverne opnår et fagligt grundlag for at kunne forstå og vurdere kemiens betydning for det enkelte menneske, den teknologiske udvikling og for samfundet.

6.2 Kemi på mellemniveau sigter mod, at eleverne skal kunne anvende deres kemiske viden i andre sammenhænge, at eleverne skal kunne søge naturvidenskabelig information, og at præsentere kemi som et fag, der på eksperimentelt grundlag bringer ny viden om stoffers opbygning og egenskaber.

Undervisningen

7.1 Undervisningen omfatter syv centrale stofområder og valgfrit stof. Undervisningen skal indeholde eleveksperimenter, demonstrationsforsøg samt teoretiske problemstillinger og beregninger.

7.2 Undervisningen tilrettelægges eksperimentelt, og skal omfatte såvel tematiske som fagligt systematiske forløb. Det valgfrie stof skal indeholde mindst eet selvstændigt undervisningsforløb, der normalt har et væsentligt eksperimentelt indhold.

7.3 Det eksperimentelle arbejde skal indtage en fremtrædende plads i undervisningen. Det omfatter eleveksperimenter, demonstrationsforsøg og eventuelt eksperimenter i forbindelse med udadvendte aktiviteter. Eleveksperimenterne skal være af mere selvstændig karakter end på obligatorisk niveau, så eleverne får skærpet deres iagttagelsesevne og får uddybet kendskabet til brugen af laboratorieudstyr.

7.4 I forbindelse med det eksperimentelle arbejde skal læreren informere om risiko- og sikkerhedsforhold ved omgang med kemikalier og laboratorieudstyr.

7.5 Eleverne fører journaler over det eksperimentelle arbejde, og en del af efterbehandlingen skal foregå i undervisningstiden. Nogle af journalerne danner grundlag for 7 rapporter over centrale forsøg og forsøgsrækker. Rapporterne udformes som individuelle rapporter eller som grupperapporter. Rapporter rettes og kommenteres af læreren. Eleveksperimenterne har et omfang på ca. 30 lektioner.

7.6 Edb skal inddrages i undervisningen. Det kan gøres ved anvendelse af fx værktøjsprogrammer, træningsprogrammer, tegneprogrammer, simulationsprogrammer og databaser. I forbindelse med det eksperimentelle arbejde kan edb anvendes til opsamling og analyse af målinger (datafangst) samt ved styring og kontrol af forsøgsopstillinger.

Undervisningens indhold

8.1 Undervisningen omfatter:

  • 1) Kemisk binding

Området omfatter intra- og intermolekylære bindinger. Atomers elektronfordeling behandles i relation til systematikken i grundstoffernes periodesystem. Følgende bindingstyper gennemgås: kovalent binding (elektronparbinding), ionbinding, kompleksbinding og metalbinding. I tilknytning hertil indføres elektronegativitetsbegrebet, der belyser den glidende overgang mellem bestemte bindingstyper. Kendskabet til stoffers tilstandsform og opløselighedsforhold, herunder polære og ikke-polære stoffers blandbarhed, behandles, idet van der Waals-bindinger og hydrogenbinding inddrages.

  • 2) Termokemi og stabilitet

Kendskabet til exoterme og endoterme reaktioner uddybes, idet molar reaktionsentalpi behandles på et kvantitativt og eksperimentelt grundlag. Hess' lov omtales. Stabilitetsbegrebet behandles kvalitativt medD G -ellerD S -overvejelser.

  • 3) Kemisk ligevægt

Udtrykket for ligevægtsloven indføres, således at kemisk ligevægt og forskydning af ligevægt, herunder beregning af reaktionsbrøk, behandles kvantitativt. Der behandles såvel homogene som heterogene ligevægte, idet gennemgangen omfatter:

  • a) syre-baseligevægte, herunder svage syrers og basers protolyse,
  • b) ionforbindelsers opløselighedsligevægte,
  • c) kompleksligevægte og
  • d) redoxligevægte.

Ligevægtskonstantens temperaturafhængighed behandles kvalitativt. Ligevægtsbegrebets betydning for tekniske anvendelser omtales.

  • 4) Reaktionshastighed

Kemiske reaktioners hastighed indføres. Eksempler på fysiske og kemiske påvirkninger, der ændrer en reaktions hastighed, omtales. Begrebet katalyse belyses med eksempler på homogen og heterogen katalyse.

  • 5) Organisk kemi

Følgende stofklasser omtales systematisk i oversigtsform med hensyn til tilstandsform, funktionel gruppe og navngivning: Carbonhydrider, halogenerede carbonhydrider, alkoholer, phenoler, ethere, aldehyder, ketoner, carbohydrater, carboxylsyrer, estere, fedtstoffer og aminer. Der udvælges tre stofklasser, der behandles med henblik på sammenhængen mellem organiske forbindelsers molekystruktur og egenskaber. Reaktionstyperne substitution, addition, elimination, kondensation og polymerisation samt isomeribegreberne strukturisomeri og stereoisomeri (geometrisk isomeri og optisk isomeri) behandles. Organiske forbindelsers rolle i hverdagen og i teknologien omtales. IUPAC's anbefalinger til navngivning af stofferne skal så vidt muligt følges.

  • 6) Uorganisk kemi og stofkredsløb

Uorganiske forbindelsers udbredelse og almene betydning omtales, idet der gives eksempler på atomernes kredsløb i naturen. Vigtige uorganiske forbindelser behandles med henblik på et relevant stofkendskab, herunder deres rolle i hverdagen og teknologien. I tilknytning til de valgte emner skal der behandles et repræsentativt udsnit af ikke-metaller og metaller. IUPAC's anbefalinger til navngivning af stofferne skal så vidt muligt følges.

  • 7) Miljøkemi

Eksempler på beskrivelse og analyse af kemiske forbindelsers skæbne i det ydre miljø behandles. Miljølovgivning og -forvaltning med relation til kemi omtales. Miljøkemi kan tilrettelægges som et selvstændigt emne, eller det kan inddrages i de øvrige stofområder.

  • 8) Valgfrit stof

Det valgfrie stof optager ca. 15 pct. af undervisningstiden og indeholder mindst eet sammenhængende undervisningsforløb.

8.2 Det læste stof har et omfang på 180-230 sider, afhængig af det anvendte undervisningsmateriale.

Eksamen

9.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

9.2 Eksamenspensum for elever på normale vilkår er 90-130 sider, afhængig af det benyttede undervisningsmateriale. Desuden opgives eksperimentelt arbejde, som har relation til det opgivne pensum: dels et antal rapporter over eleveksperimenter, dels et antal journaler over større demonstrationsforsøg, eleveksperimenter, som er efterbehandlet i undervisningen, virksomhedsbesøg eller lignende. Det opgivne pensum skal udvælges, således at det giver et alsidigt billede af undervisningen, og således at det omfatter både centrale stofområder og valgfrit stof.

9.3 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår er hele det læste stof i et omfang af 180-230 sider, afhængig af det anvendte undervisningsmateriale. Desuden opgives samtlige rapporter over eleveksperimenter og journaler over det øvrige eksperimentelle arbejde, evt. fra et laboratoriekursus, jf. bilag 38.

9.4 I forberedelsestiden er følgende hjælpemidler tilladt: bøger, kompendier, tabeller, rapporter, journaler og andet skriftligt materiale, som har været anvendt eller som er blevet til i forbindelse med undervisningen. Desuden apparatur, der er relevant for det opgivne eksperimentelle stof, og lommeregner.

9.5 Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden så vidt muligt har adgang til relevant apparatur i forberedelsestiden. Eksaminator har også ansvaret for, at bøger og hæfter inden for det opgivne stof er fremlagt i forberedelseslokalet. Eksaminanden har selv ansvaret for at medbringe øvrige hjælpemidler.

9.6 Den enkelte eksaminand prøves i eet spørgsmål, der skal være bredt udformet, og hvori eksperimentelt stof normalt indgår. Under eksaminationen skal relevant apparatur være til rådighed. Hvor det skønnes hensigtsmæssigt, kan tabeller, figurer eller lignende fra eksaminandens rapporter, journaler eller øvrige hjælpemidler inddrages i eksaminationen.

10. Der gives een karakter. Ved bedømmelsen af eksaminandens præstation skal der foretages en helhedsvurdering.

Matematisk linje

Højt niveau

Formålet

11.1 Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne opnår indsigt i kemiens centrale begreber, lovmæssigheder og eksperimentelle metodik,
  • b) at eleverne får et omfattende kendskab til både naturligt forekommende og syntetiske stoffer, deres egenskaber og praktiske anvendelser,
  • c) at eleverne erhverver viden om naturvidenskabelige metoder, som sætter dem i stand til at formulere og bearbejde kemiske problemstillinger både af individuel og samfundsmæssig karakter,
  • d) at eleverne opnår øvelse i brug af laboratorieudstyr, herunder moderne analyseapparatur, får uddybet deres kendskab til omgangen med kemikalier og stifter bekendtskab med avanceret laboratorieudstyr,
  • e) at eleverne opnår et fagligt grundlag for at kunne forstå og vurdere kemiens betydning for det enkelte menneske, for den teknologiske udvikling og for samfundet og
  • f) at eleverne bliver i stand til at kunne formulere sig mundtligt og skriftligt om kemiske problemstillinger, herunder også af teoretisk karakter.

11.2 Kemi på højt niveau sigter mod, at eleverne gennem indsigt i kemiens arbejdsformer og lovmæssigheder opnår en sammenhængende forståelse af kemiens discipliner. Endvidere er det hensigten, at eleverne skal kunne anvende deres kemiske viden i andre sammenhænge, og at eleverne skal kunne søge naturvidenskabelig information.

Undervisningen

12.1 Undervisningen omfatter ni centrale stofområder og valgfrit stof. Undervisningen skal indeholde eleveksperimenter, demonstrationsforsøg samt teoretiske problemstillinger og beregninger.

12.2 Undervisningen tilrettelægges eksperimentelt, og skal omfatte såvel tematiske som fagligt systematiske forløb. Det valgfrie stof skal indeholde mindst eet selvstændigt undervisningsforløb, der normalt har et væsentligt eksperimentelt indhold.

12.3 Det eksperimentelle arbejde skal indtage en fremtrædende plads i undervisningen. Det omfatter eleveksperimenter, demonstrationsforsøg og eventuelt eksperimenter i forbindelse med udadvendte aktiviteter. Der skal tilstræbes en progression i det eksperimentelle arbejde. Eleveksperimenterne skal være af mere selvstændig karakter end på obligatorisk niveau, så eleverne får skærpet deres iagttagelsesevne og får uddybet kendskabet til brugen af laboratorieudstyr. I den eksperimentelle del af undervisningen skal eleverne så vidt muligt stifte bekendtskab med moderne analyseapparatur.

12.4 Der skal indgå mindst eet selvstændigt eksperimentelt undervisningsforløb af ca. 10 lektioners varighed.

12.5 I forbindelse med det eksperimentelle arbejde skal læreren informere om risiko- og sikkerhedsforhold ved omgang med kemikalier og laboratorieudstyr.

12.6 Eleverne fører journaler over det eksperimentelle arbejde og udarbejder 17 rapporter over centrale eksperimenter og forsøgsrækker. Rapporterne udformes som individuelle rapporter eller som grupperapporter. Eleveksperimenterne har et omfang på 50 lektioner.

12.7 De skriftlige opgaver omfatter teoretiske problemstillinger og opgaveregning. De inddrages i tilknytning til de behandlede emner. I takt med den øvrige kemiundervisning skal der således ske en progression i de stillede opgaver, der sidst i det toårige forløb får en tværgående karakter. Ud over at fremme forståelsen af kemiske lovmæssigheder skal de skriftlige opgaver træne eleverne i at udtrykke sig skriftligt om kemiske problemstillinger, og lære dem at beherske det kemiske tegnsprog og brugen af størrelsesligninger. Ved løsning af skriftlige opgaver skal eleverne vænnes til at arbejde med tabelværker og de til eksamen tilladte hjælpemidler. En besvarelse af en numerisk opgave skal være ledsaget af tekst, reaktionsskemaer, figurer og kemiske formler i et sådant omfang, at elevens tankegang klart fremgår af besvarelsen. Løsning af opgaver foregår dels i timerne, dels i form af skriftligt hjemmearbejde. De skriftlige opgaver rettes om kommenteres af læreren. Omfanget det skriftlige hjemmearbejde i forbindelse hermed er i 2. g 15 opgavesæt, hvert svarende til 50-75% af et eksamenssæt; i 3. g 15 opgavesæt, hvert svarende til 75-100% af et eksamenssæt.

12.8 Edb skal inddrages i undervisningen. Det kan gøres ved anvendelse af fx værktøjsprogrammer, træningsprogrammer, tegneprogrammer, simulationsprogrammer og databaser. I forbindelse med det eksperimentelle arbejde kan edb anvendes til opsamling og analyse af målinger (datafangst) samt ved styring og kontrol af forsøgsopstillinger.

Undervisningens indhold

13.1 Undervisningen omfatter:

  • 1) Kemisk bindingsteori

Området omfatter intra- og intermolekylære bindinger. Atomers elektronkonfiguration, herunder orbitalbegrebet, behandles systematisk med henblik på grundstoffernes periodesystem og molekylers elektronsturktur. Såvel atomorbitalers hybridisering som sigma- og pimolekylorbitaler omtales. Følgende bindingstyper gennemgås: kovalent binding (elektronparbinding), ionbinding, kompleksbinding og metalbinding. I tilknytning hertil indføres elektronegativitetsbegrebet, der belyser den glidende overgang mellem bestemte bindingstyper. Kendskabet til stoffers tilstandsform og opløselighedsforhold, herunder polære og ikke-polære stoffers blandbarhed, behandles, idet van der Waals-bindinger, hydrogenbinding og ion-dipolbinding inddrages.

  • 2) Kemisk termodynamik

Termodynamikkens første hovedsætning og begrebet tilstandsfunktion behandles med særligt henblik på entalpibegrebet og molar reaktionsentalpi.Termodynamikkens anden hovedsætning, herunder tilstandsfunktionerne Gibbs-energi og entropi, gennemgås med henblik på stabilitetsbegrebet og betingelsen for kemisk ligevægt. Ved gennemgangen af tilstandfunktionerne behandles begrebet standardtilstand. Konduktivitet, herunder Kohlrausch' lov, og opløsningers kolligative egenskaber, osmotisk tryk, kogepunktsforhøjelses og frysepunktssænkning, behandles.

  • 3) Kemisk ligevægt

Udtrykket for ligevægtsloven baseres på termodynamisk grundlag. Den kvantitative behandling af kemisk ligevægt og forskydning af ligevægt omfatter såvel homogene som heterogene systemer. Gennemgangen omfatter:

  • a) syre-baseligevægte, herunder svage syrers og basers protolyse, pufferopløsninger, amfolytter, Bjerrumdiagrammer opløselighedsligevægte for gasser og ionforbindelser,
  • b) kompleksligevægte, og koblede opløseligheds- og kompleksligevægte og
  • c) redoxligevægte.

Ligevægtskonstantens temperaturafhængighed behandles kvantitativt. Ligevægtsbegrebets betydning for tekniske anvendelser omtales.

  • 4) Elektrokemi

Elektrokemiske celler (galvaniske elementer), herunder koncentrationsceller, behandles med hensyn til cellediagram, den strømgivende reaktion samt elektrodepotentialer (Nernst ligningen). Sammenhængen mellem en celles hvilespænding eller elektromotoriske kraft (EMK) og en reaktions DELTA G udledes. Bestemmelse af ligevægtskonstanter for redoxreaktioner behandles. Korrosion og korrosionsbeskyttelse af metaller behandles, ligesom vigtige batterier fra hverdagen omtales. Elektrolyse omtales med henblik på industriel fremstilling af metaller.

  • 5) Reaktionskinetik

Det generelle udtryk for reaktionsorden opstilles. Kinetikken for reaktioner af nulte-, første og simpel andenorden behandles. Eksempler på reaktionsmekanismer omtales.Hastighedskonstantens temperaturafhængighed (Arrheniusligningen), herunder aktiveringsenergi, behandles. Begrebet katalyse belyses med eksempler på homogen og heterogen katalyse og sættes i relation til en reaktions »energiprofil« (aktiveringsenergi). Industriel udnyttelse af katalysatorer, herunder enzymer, omtales.

  • 6) Organisk kemi

Behandlingen skal omfatte en systematisk gennemgang af vigtige organiske stofklasser og reaktionstyper, organiske forbindelsers store udbredelse og almene betydning. Følgende stofklasser gennemgås systematisk med henblik på molekylstruktur og egenskaber: Carbonhydrider, halogenerede carbonhydrider, alkoholer, phenoler, ethere, aldehyder, ketoner, carbohydrater, carboxylsysrer, estere, fedtstoffer, aminer, aminosyrer, proteiner og syntetiske makromolekyler. Reaktionstyperne substitution, addition, elimination, kondensation, forbrænding og polymerisation behandles, idet der gives eksempler på reaktionsmekanismer. Isomeribegreberne strukturisomeri og stereoisomeri (geometrisk og optisk isomeri) behandles. IUPAC's anbefalinger til navngivning af stofferne skal så vidt muligt følges.

  • 7) Uorganisk kemi og stofkredsløb

Uorganiske forbindelsers udbredelse og almene betydning omtales, idet der gives eksempler på atomernes kredsløb i naturen. Vigtige uorganiske forbindelser behandles med henblik på et relevant stofkendskab, herunder deres rolle i hverdagen og teknologien. I tilknytning til de valgte emner skal der behandles et repræsentativt udsnit af ikke-metaller og metaller. IUPAC's anbefalinger til navngivning af stofferne skal så vidt muligt følges. Der vises eksempler fra den uorganiske kemi til illustration af systematikken i grundstoffernes periodesystem og med henblik på et relevant stofkendskab.

  • 8) Bioorganisk kemi

Behandlingen af biologisk aktive forbindelsers struktur og kemiske egenskaber med henblik på stof og energitransport omfatter proteiner, coenzymer, saccharider, nukleotider, nukleinsyrer og lipider. Den termodynamiske beskrivelse af energiforholdene ved udvalgte bioorganske reaktioner behandles kvalitativt med DELTA G - eller DELTA S -overvejelser. Proteinsyntesen omtales, og gennemgangen af glycolysen, citronsyrecyklus og åndingskæden kan ske i oversigtsform.

  • 9) Miljøkemi

Eksempler på beskrivelse og analyse af kemiske forbindelsers skæbne i det ydre miljø behandles. Miljølovgivning og -forvaltning med relation til kemi omtales. Miljøkemi tilrettelægges både som et selvstændigt undervisningsforløb og som en naturlig del af de øvrige stofområder.

  • 10) Valgfrit stof

Det valgfrie stof optager ca. 15 pct. af undervisningstiden og indeholder mindst eet sammenhængende undervisningsforløb.

13.2 Det læste stof har et omfang på 430-500 sider, afhængig af det anvendte undervisningsmateriale.

Eksamen

14. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

15.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 30 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

15.2 Eksamenspensum for elever på normale vilkår er 130-170 sider afhængig af det anvendte undervisningsmateriale. Desuden opgives 12 rapporter over eleveksperimenter, der for hovedpartens vedkommende har relation til det opgivne stof. Det opgivne pensum skal udvælges, således at det giver et alsidigt billede af undervisningen, og således at det omfatter både centrale stofområder og valgfrit stof.

15.3 Selvstuderende/elever på særlige vilkår opgiver hele det læste stof i et omfang af 430-500 sider, afhængig af det anvendte undervisningsmateriale og rapporter over samtlige eleveksperimenter, evt. fra et laboratoriekursus, jf. bilag 38.

15.4 I forberedelsestiden er følgende hjælpemidler tilladt: bøger, kompendier, tabeller, opgaver, rapporter og andet skriftligt materiale, som har været anvendt eller som er blevet til i forbindelse med undervisningen, samt apparatur, der er relevant for det opgivne eksperimentelle stof, og lommeregner.

15.5 Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden så vidt muligt har adgang til relevant apparatur i forberedelsestiden. Eksaminator har også ansvaret for, at bøger og hæfter inden for det opgivne stof er fremlagt i forberedelseslokalet. Eksaminanden har selv ansvaret for at medbringe øvrige hjælpemidler.

15.6 Den enkelte eksaminand prøves i to spørgsmål:

  • a) et spørgsmål i et af de opgivne eksperimenter,
  • b) et spørgsmål i et teoretisk emne inden for det opgivne pensum.

De to spørgsmål skal være kombineret, således at de angår forskellige emner. Spørgsmålet i det teoretiske emne skal være bredt udformet og må så vidt muligt ikke overlappe det teoretiske indhold af spørgsmålet i eksperimentet. Forud for eksamen skal censor og eksaminator have bestemt en fremgangsmåde for det tilfælde, at to eksamensspørgsmål, der omfatter samme apparatur, trækkes umiddelbart efter hinanden. Eksaminanderne skal orienteres om fremgangsmåden. Under eksaminationen skal relevant apparatur være til rådighed. Hvor det skønnes hensigtsmæssigt kan tabeller, figurer eller lignende fra eksaminandens rapporter eller øvrige hjælpemidler inddrages i eksaminationen.

16. Der gives een karakter. Ved bedømmelsen af eksaminandens præstation skal der foretages en helhedsvurdering.

17.1 Til den skriftlige prøve gives der 4 timer. Eksaminanderne får forelagt opgaver inden for de centrale stofområder, der er omfattet af det obligatoriske niveau og valgfaget på højt niveau, på nær dele af den bioorganiske kemi (makromolekyler, proteinsyntese, glycolysen, citronsyrecyklus og åndingskæden). De formler, som forudsættes bekendt, findes i »Formelsamling Kemi«. Gymnasieafdelingen udsender vejledende eksempler på eksamensopgaver.

17.2 Tilladte hjælpemidler er:

  • a) Formelsamling Kemi, udgivet af Gymnasieafdelingen (udleveres af skolen/kurset ved prøvens start),
  • b) Matematisk Formelsamling, obligatorisk niveau (udleveres af skolen/kurset ved prøvens start),
  • c) Databog Fysik og Kemi (F & K Forlaget) eller tabelværk af tilsvarende omfang (medbringes af eleven eller udleveres af skolen/kurset i forbindelse med prøven).
  • d) Godkendt lommeregner (medbringes af eleven).
  • e) Millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir med 3 dekader på andenaksen samt dobbeltlogaritmisk papir med 2 dekader på førsteaksen og 3 dekader på andenaksen (udleveres af skolen/kurset).

18. Der gives een karakter. Ved bedømmelsen af eksaminandens præstation skal der lægges vægt på, at besvarelsen er ledsaget af forklarende tekst, reaktionsskemaer, figurer og kemiske formler i et sådant omfang, at tankegangen klart fremgår. Der foretages en helhedsvurdering.

Sproglig linje

Mellemniveau

Formålet

19.1 Formålet er,

  • a) at eleverne opnår forståelse af kemiens grundbegreber, deres anvendelser og af fagets eksperimentelle metodik,
  • b) at eleverne får kendskab til vigtige grupper af stoffer, deres egenskaber og praktiske anvendelser,
  • c) at eleverne opnår en vis øvelse i brug af laboratorieudstyr og får kendskab til omgangen med kemikalier,
  • d) at eleverne udvikler evnen til at formulere sig mundtligt og skriftligt om kemiske problemstillinger, og
  • e) at eleverne opnår et fagligt grundlag for at kunne forstå og vurdere kemiens betydning for det enkelte menneske og for samfundet.

19.2 Kemi på mellemniveau sigter mod, at eleverne skal kunne anvende deres kemiske viden i andre sammenhænge, at eleverne skal kunne søge naturvidenskabelig information, og at præsentere kemi som et fag, der på eksperimentelt grundlag bringer ny viden om stoffers opbygning og egenskaber.

Undervisningen

20.1 Undervisningen omfatter syv centrale stofområder og valgfrit stof. Undervisningen skal indeholde eleveksperimenter, demonstrationsforsøg samt teoretiske problemstillinger og beregninger.

20.2 Undervisningen tilrettelægges eksperimentelt, og skal omfatte såvel tematiske som fagligt systematiske forløb. Det valgfrie stof skal indeholde mindst eet selvstændigt undervisningsforløb, der normalt har et væsentligt eksperimentelt indhold.

20.3 Det eksperimentelle arbejde skal indtage en fremtrædende plads i undervisningen. Det omfatter eleveksperimenter, demonstrationsforsøg og eventuelt eksperimenter i forbindelse med udadvendte aktiviteter. Eleveksperimenterne skal være af mere selvstændig karakter end i naturfag, så eleverne får skærpet deres iagttagelsesevne og får uddybet kendskabet til brugen af laboratorieudstyr.

20.4 I forbindelse med det eksperimentelle arbejde skal læreren informere om risiko- og sikkerhedsforhold ved omgang med kemikalier og laboratorieudstyr.

20.5 Eleverne fører journaler over det eksperimentelle arbejde, og en del af efterbehandlingen skal foregå i undervisningstiden. Nogle af journalerne danner grundlag for 7 rapporter over centrale forsøg og forsøgsrækker. Rapporterne udformes som individuelle rapporter eller som grupperapporter. Rapporter rettes og kommenteres af læreren. Eleveksperimenterne har et omfang på ca. 30 lektioner.

20.6 Edb skal inddrages i undervisningen. Det kan gøres ved anvendelse af fx værktøjsprogrammer, træningsprogrammer, tegneprogrammer, simulationsprogrammer og databaseprogrammer. I forbindelse med det eksperimentelle arbejde kan edb anvendes til opsamling og analyse af målinger (datafangst) samt ved styring og kontrol af forsøgsopstillinger.

Undervisningens indhold

21.1 Undervisningen omfatter:

  • 1) Kemisk binding

Området omfatter intra- og intermolekylære bindinger. Atomers elektronfordeling behandles i relation til systematikken i grundstoffernes periodesystem. Følgende bindingstyper gennemgås: kovalent binding (elektronparbinding), ionbinding, kompleksbinding og metalbinding. I tilknytning hertil indføres elektronegativitetsbegrebet, der belyser den glidende overgang mellem bestemte bindingstyper. Kendskabet til stoffers tilstandsform og opløselighedsforhold, herunder polære og ikke-polære stoffers blandbarhed, behandles, idet van der Waals-bindinger og hydrogenbinding inddrages.

  • 2) Kemiske reaktioner og stabilitet

Redox fældnings og kompleksdannelsesreaktioner behandles. I tilknytning til afstemte reaktionsskemaer udføres kemiske mængdeberegninger. Beregningerne omfatter reaktioner i gasfase, tilstandsligningen for en ideal gas, og stoffer i fortyndede opløsninger. Der gives eksempler på exoterme og endoterme reaktioner samt på bestemmelse og beregning af molar reaktionsentalpi. Stabilitetsbegrebet behandles kvalitativt med af DELTA G - eller DELTA S -overvejelser.

  • 3) Kemisk ligevægt for homogene systemer

Udtrykket for ligevægtsloven indføres, således at homogen ligevægt og forskydning af ligevægten, herunder beregning af reaktionsbrøk, behandles kvantitativt. Ved gennemgangen sker der en uddybende behandling af syre-baseligevægte, herunder svage syrers og basers protolyse. Kompleksligevægte og redoxligevægte samt ligevægtsbegrebets betydning for tekniske anvendelser omtales. Ligevægtskonstantens temperaturafhængighed behandles kvalitativt.

  • 4) Reaktionshastighed

Kemiske reaktioners hastighed indføres. Eksempler på fysiske og kemiske påvirkninger, der ændrer en reaktions hastighed omtales. Begrebet katalyse belyses med eksempler på homogen og heterogen katalyse.

  • 5) Organisk kemi

Følgende stofklasser omtales systematisk i oversigtsform med hensyn til tilstandsform, funktionel gruppe og navngivning: Carbonhydrider, halogenerede carbonhydrider, alkoholer, phenoler, ethere, aldehyder, ketoner, carbohydrater, carboxylsysrer, estere, fedtstoffer og aminer. Der udvælges tre stofklasser, der behandles med henblik på sammenhængen mellem organiske forbindelsers molekystruktur og egenskaber. Reaktionstyperne substitution, addition, elimination, kondensation og polymerisation samt isomeribegreberne strukturisomeri og stereoisomeri (geometrisk isomeri og optisk isomeri) behandles. Organiske forbindelsers rolle i hverdagen og i teknologien omtales. IUPAC's anbefalinger til navngivning af stofferne skal så vidt muligt følges.

  • 6) Uorganisk kemi og stofkredsløb

Uorganiske forbindelsers udbredelse og almene betydning omtales, idet der gives eksempler på atomernes kredsløb i naturen. Vigtige uorganiske forbindelser behandles med henblik på et relevant stofkendskab, herunder deres rolle i hverdagen og teknologien. I tilknytning til de valgte emner skal der behandles et repræsentativt udsnit af ikke-metaller og metaller. IUPAC's anbefalinger til navngivning af stofferne skal så vidt muligt følges.

  • 7) Miljøkemi

Eksempler på beskrivelse og analyse af kemiske forbindelsers skæbne i det ydre miljø behandles. Miljølovgivning og -forvaltning med relation til kemi omtales. Miljøkemi kan tilrettelægges som et selvstændigt emne, eller det kan inddrages i de øvrige stofområder.

  • 8) Valgfrit stof

Det valgfrie stof optager ca. 15 pct. af undervisningstiden og indeholder mindst eet sammenhængende undervisningsforløb.

21.2 Det læste stof har et omfang på 180-230 sider, afhængig af det anvendte undervisningsmateriale.

Eksamen

22.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

22.2 Eksamenspensum for elever på normale vilkår er 90-130 sider, afhængig af det benyttede undervisningsmateriale. Desuden opgives eksperimentelt arbejde, som har relation til det opgivne pensum: dels et antal rapporter over eleveksperimenter, dels et antal journaler over større demonstrationsforsøg, eleveksperimenter, som er efterbehandlet i undervisningen, virksomhedsbesøg eller lignende. Det opgivne pensum skal udvælges, således at det giver et alsidigt billede af undervisningen, og således at det omfatter både centrale stofområder og valgfrit stof.

22.3 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår er hele det læste stof i et omfang af 180-230 sider, afhængig af det anvendte undervisningsmateriale. Desuden opgives samtlige rapporter over eleveksperimenter og journaler over det øvrige eksperimentelle arbejde, evt. fra et laboratoriekursus, jf. bilag 38.

22.4 I forberedelsestiden er følgende hjælpemidler tilladt: bøger, kompendier, tabeller, rapporter, journaler og andet skriftligt materiale, som har været anvendt eller som er blevet til i forbindelse med undervisningen. Desuden apparatur, der er relevant for det opgivne eksperimentelle stof, og lommeregner.

22.5 Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden så vidt muligt har adgang til relevant apparatur i forberedelsestiden. Eksaminator har også ansvaret for, at bøger og hæfter inden for det opgivne stof er fremlagt i forberedelseslokalet. Eksaminanden har selv ansvaret for at medbringe øvrige hjælpemidler.

22.6 Den enkelte eksaminand prøves i eet spørgsmål, der skal være bredt udformet, og hvori eksperimentelt stof normalt indgår. Under eksaminationen skal relevant apparatur være til rådighed. Hvor det skønnes hensigtsmæssigt, kan tabeller, figurer eller lignende fra eksaminandens rapporter, journaler eller øvrige hjælpemidler inddrages i eksaminationen.

23. Der gives een karakter. Ved bedømmelsen af eksaminandens præstation skal der foretages en helhedsvurdering.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 21

LATIN

Maj 1993

Sproglig linje

Obligatorisk niveau.

Formålet

1. Formålet med undervisningen er:

  • a) at eleverne får indblik i det latinske sprogs opbygning og ordforråd med henblik på dels læsning af romersk litteratur, dels forståelse af latins betydning for de moderne europæiske sprog og af almene sproglige spørgsmål, og
  • b) at eleverne får indblik i den romerske forestillingsverden og materielle kultur, således at de udvikler deres evne til at iagttage og forstå sammenhængen mellem sprog og kultur.

Undervisningen

2. Undervisningen omfatter:

  • 1) indføring i det latinske sprog, hvorunder der lægges særlig vægt på det centrale ordforråd og den morfologi og syntaks, der er nødvendig for at kunne læse og oversætte latinske tekster, og som er væsentlig for almen sprogforståelse. Der skal undervises i helsætningsanalyse;
  • 2) læsning og oversættelse af sammenhængende latinske tekster, ubearbejdede, parafraserede, tillempede eller - i begynderfasen - konstruerede. Eleverne trænes gennem arbejdet med den enkelte teksts sproglige og kulturelle problemer i at nå frem til en samlet tekstforståelse;
  • 3) indføring i brugen af hjælpemidler: ordbog, grammatik, paralleloversættelse m.v., og
  • 4) indføring i litteraturhistorie og samfundsmæssige og arkæologiske forhold i det omfang, de læste tekster lægger op til det.

Eksamen

3.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 20 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) ca. 3 eksaminander i timen.

3.2 Elever på normale vilkår opgiver som eksamenspensum 8-12 normalsider læst originaltekst, fortrinsvis fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr. Hvis der opgives skanderet poesi, regnes 25 vers som 1 normalside.

3.3 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår er 16 normalsider, heraf mindst 8 normalsider originaltekst, fortrinsvis fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr. Hvis der opgives skanderet poesi, regnes 25 vers som 1 normalside.

3.4 Eksaminanden har i forberedelseslokalet adgang til rene eksemplarer af alle de bøger og kopier, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminandens eksemplarer af bøger, tekster og oversættelser må ikke medbringes. Eksaminanden må medbringe egne noter i forberedelseslokalet. Egne noter omfatter ikke de oversættelser, som eksaminanden selv har udfærdiget og nedskrevet. Kun de notater, som eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen, må medbringes under eksaminationen. Som notater regnes oversættelse af gloser og enkelte vendinger, men ikke oversættelse, skrevet under forberedelsen, af hele eksamensteksten eller dele deraf.

3.5 Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af et tekststykke på højst 1/3 normalside. Eksamensspørgsmålene må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrift. Under eksaminationen skal tiden til de enkelte discipliner afpasses efter eksaminandens præstationsniveau.

Hele eksamensteksten skal oversættes. Oversættelsen skal være tekstnær på et mundret dansk og være eksaminandens selvstændige præstation. Når oversættelsen er færdig, udpeger eksaminator i eksamensteksten en eller to perioder, hvori eksaminanden skal prøves i sproglig analyse. De krav, der stilles til den sproglige analyse, er: at eksaminanden kender

  • 1) nominalmorfologien undtagen de sjældnere indefinitte pronominer,
  • 2) verbalmorfologien med hensyn til præsens og perfektumstammer, personendelser i aktiv og passiv samt perfektum indikativ aktiv, og præsens og perfektum infinitiv og participium,
  • 3) centrale sætningsled, herunder prædikativ og adverbial, og
  • 4) sætningstyper (hovedsætninger og substantiviske, adjektiviske og adverbielle ledsætninger).

Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets mening og indhold foruden den sammenhæng, hvori tekststykket indgår.

4. Der gives een karakter for den samlede præstation. Med undtagelse af oplæsningen skal præstationerne i de enkelte discipliner give et klart udslag i karakterfastsættelsen.

Sproglig linje

Mellemniveau

Formålet

5. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne udvikler deres evne til at oversætte og forstå latinske originaltekster,
  • b) at eleverne styrker deres almene sprogforståelse, og
  • c) at eleverne uddyber deres kendskab til det romerske samfund, dets forestillingsverden og materielle kultur og dets betydning for den senere europæiske tradition.

Undervisningen

6. Pensum udgør ca. 40 normalsider originaltekst, fortrinsvis fra perioden 100 f. Kr. til 100 e. Kr. Der skal på mindst to områder ved læsning af såvel originaltekster som tekster i oversættelse sikres en bredere funderet indsigt i forfatterskaber eller emner af central betydning. Et af områderne kan være fra den senere latinske tradition.

7. Undervisningen omfatter

  • 1) uddybelse af elevernes allerede opnåede grammatiske færdigheder med betoning af en præcis sproglig arbejdsmetode,
  • 2) udbygning af det centrale ordforråd med påvisning af latins betydning for moderne sprog (låneord, kalker, neologismer m.v.).
  • 3) inddragelse af arkæologisk og andet supplerende materiale.

Teksterne læses med henblik på både sproglig, litterær og historisk forståelse.

Eksamen

8.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) ca. 2,5 eksaminander i timen.

8.2 Elever på normale vilkår opgiver som eksamenspensum 20 normalsider, udtaget nogenlunde ligeligt af det læste pensum. To særligt uddybede områder skal være repræsenteret. Hvis der opgives skanderet poesi, regnes 25 vers som 1 normalside.

8.3 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår er lig med læsepensum: ca. 40 normalsider originaltekst. Hvis der opgives skanderet poesi, regnes 25 vers som 1 normalside.

8.4 Eksaminanden har i forberedelseslokalet adgang til rene eksemplarer af alle de bøger og kopier, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminanden må medbringe egne noter i forberedelseslokalet. Egne noter omfatter de oversættelser, som eksaminanden selv har udfærdiget og nedskrevet. Kun de notater, som eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen, må medbringes under eksaminationen. Som notater regnes oversættelse af gloser og enkelte vendinger, men ikke oversættelse, skrevet under forberedelsen, af hele eksamensteksten eller dele deraf.

8.5 Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af et tekststykke på 1/3 normalside, udtaget af det opgivne pensum. Eksamensspørgsmålene må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrift. Supplerende materiale og benyttede oversættelser kan inddrages i eksaminationen. Under eksaminationen skal tiden til de enkelte discipliner afpasses efter eksaminandens præstationsniveau.

Hele eksamensteksten skal oversættes. Oversættelsen skal være tekstnær på et mundret dansk og være eksaminandens selvstændige præstation. Når oversættelsen er færdig, udpeger eksaminator i eksamensteksten en eller to perioder, hvori eksaminanden skal prøves i sproglig analyse. De krav, der stilles til den sproglige analyse, er: kompleks syntaks, evt. med forskellige analyser, stikprøver i morfologi og opslagsformer. Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets mening og indhold foruden den sammenhæng, hvori tekststykket indgår.

9. Der gives een karakter for den samlede præstation. Med undtagelse af oplæsningen skal præstationerne i de enkelte discipliner give et klart udslag i karakterfastsættelsen.

Sproglig linje

Højt niveau

Formålet

10. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne opnår færdighed i at læse latinske tekster og i at oversætte dem til et dækkende og nuanceret dansk,
  • b) at eleverne opnår udvidet kendskab til latinsk morfologi, syntaks og semantik og derigennem til almene sproglige strukturer,
  • c) at eleverne opnår kendskab til væsentlige sider af det romerske samfund, dets litteratur, forestillingsverden og materielle kultur, som de kommer til udtryk gennem tekster og andet materiale, og
  • d) at eleverne opnår forståelse af den romerske kulturs og det latinske sprogs betydning for den senere europæiske tradition.

Undervisningen

11. Undervisningen foregår på grundlag af latinske originaltekster. Der læses ca. 110 normalsider. Både prosa og poesi skal indgå i pensum og udgøre hver mindst 1/3. Teksterne vælges fortrinsvis blandt værker fra perioden 100 f. Kr. til 100 e. Kr., og pensum sammensættes, således at eleverne stifter bekendtskab med centrale genrer og forfattere.

Undervisningens indhold

12.1 Undervisningen omfatter:

  • 1) grammatisk analyse og stilistisk iagttagelse,
  • 2) brug af fagets hjælpemidler (ordbøger, grammatikker, kommentarer, håndbøger m.v.),
  • 3) anvendelse af oversættelser, således at de læste tekststykker ses i deres historisk-litterære sammenhæng,
  • 4) inddragelse af arkæologisk og andet materiale til belysning og perspektivering af teksterne.

12.2 Teksterne læses med henblik på både sproglig, litterær og historisk forståelse.

12.3 Eleverne øves i 2. gymnasieklasse i skriftligt arbejde, som omfatter:

  • a) oversættelse til dansk,
  • b) morfologisk og syntaktisk analyse,
  • c) sammenligning af originaltekst og paralleloversættelse og
  • d) tekstkommentering og emnebehandling.

12.4 I begyndelsen af 3. gymnasieklasse vælger holdet, hvilken af de to eksamensopgavetyper man vil øve med henblik på skriftlig studentereksamen.

12.5 En del af de skriftlige øvelser udarbejdes i tilknytning til de tekster, holdet arbejder med i den mundtlige undervisning. Der afleveres i 2. gymnasieklasse 8 frie opgaver a 1/2-11/2 side eller 16 versioner a 1/2-1 side, hvor to versioner svarer til en fri opgave. Der afleveres i 3. gymnasieklasse enten 13 frie opgaver a 1-11/2 side eller 26 versioner a ca. 1 side. Der afleveres alene enten fire opgaver eller versioner.

12.6 Arbejdet med den større skriftlige opgave skal være omfattet af formålsbestemmelserne for latin. Opgavetitlen skal indeholde en henvisning til sekundærlitteratur, der giver eleven mulighed for at redegøre for et problemfelt, og være ledsaget af bilag med en latinsk originaltekst på ca. 2 normalsider, således at eleven gennem en analyse af tekstbilaget kan give en vurdering af problemfeltet.

Eksamen

13. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

14.1 Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) ca. 2 eksaminander i timen.

14.2 Elever på normale vilkår opgiver som eksamenspensum 60 normalsider, udtaget nogenlunde ligeligt af det læste pensum. Hvis der opgives skanderet poesi, regnes 25 vers som 1 normalside.

14.3 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår er lig med læsepensum: ca. 110 normalsider originaltekst. Hvis der opgives skanderet poesi, regnes 25 vers som 1 normalside.

14.4 Eksaminanden har i forberedelseslokalet adgang til rene eksemplarer af alle de bøger og kopier, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminanden må medbringe egne noter i forberedelseslokalet. Egne noter omfatter de oversættelser, som eksaminanden selv har udfærdiget og nedskrevet. Kun de notater, som eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen, må medbringes under eksaminationen. Som notater regnes oversættelse af gloser og enkelte vendinger, men ikke oversættelse, skrevet under forberedelsen, af hele eksamensteksten eller dele deraf.

14.5 Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af et enkelt tekststykke på ca. 1/2 normalside. Eksamensspørgsmålene må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrift. Eksaminanden skal selv disponere sin besvarelse af eksamensspørgsmålet.

Hele eksamensteksten skal oversættes. Oversættelsen skal være tekstnær på et mundret dansk og være eksaminandens selvstændige præstation. Når oversættelsen er færdig, udpeger eksaminator i eksamensteksten en eller to perioder, hvori eksaminanden skal prøves i sproglig analyse. De krav, der stilles til den sproglige analyse, er: kompleks syntaks, evt. med forskellige analyser, stikprøver i morfologi, forholdet mellem grammatik og semantik (og mellem dansk og latin). Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets mening og indhold foruden den sammenhæng, hvori tekststykket indgår, samt dets baggrund og sammenhæng med det øvrige pensum. Arkæologisk og andet supplerende materiale kan inddrages.

15. Der gives een karakter for den samlede præstation. Med undtagelse af oplæsningen skal præstationerne i de enkelte discipliner give et klart udslag i karakterfastsættelsen.

16.1 Til den skriftlige prøve gives 5 timer. Eksamensopgaven udformes som et opgavesæt, der består af

  • a) en versionsopgave,
  • b) en kommenteringsopgave.

Versionsopgaven består af en lettere bearbejdet latinsk tekst på 150-175 ord. Versionen skal oversættes til et tekstnært, mundret dansk. Kommenteringsopgaven består af en ubearbejdet latinsk originaltekst på ca. 1 normalside, hvoraf 50-75 ord skal (kontrol)oversættes til dansk. Teksten forsynes med en paralleloversættelse. Til uddybning stilles der til hele teksten

  • 1) et spørgsmål i syntaktisk analyse,
  • 2) et spørgsmål i tekstforståelse,
  • 3) et antal spørgsmål om tekstbaggrund, hvoraf to skal besvares.

16.2 Eksaminanden skal besvare den ene af de to opgaver i opgavesættet.

16.3 Det er tilladt eksaminanden som hjælpemidler at medbringe grammatikker og ordbøger efter eget valg, når blot ordbøgerne, fx fra latin til et moderne fremmedsprog, har samme omfang som Jensen & Goldschmidt: Latin-dansk Ordbog; Gyldendals røde ordbog: Latin-dansk er således utilstrækkelig, men må anvendes sammen med ovennævnte. Realleksika er ikke tilladt.

17. Besvarelsen bedømmes som en helhed, idet kontroloversættelse og syntaktisk delopgave i kommenteringsopgaven vejer dobbelt vægt. Der gives een samlet karakter for besvarelsen.

Matematisk linje

Mellemniveau

Formålet

18. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne får et elementært kendskab til latinsk sprog og kultur, så de bliver i stand til ved hjælp af ordbog og grammatik at læse sammenhængende latinske tekster, og
  • b) at eleverne herigennem opnår forståelse af latins betydning for moderne europæiske sprog og almene sproglige problemstillinger.

Undervisningen

19.1 Der læses ca. 25 normalsider. 15 sider af det samlede pensum skal være originaltekster, fortrinsvis fra perioden 100 f. Kr. til 100 e. Kr. Der kan i øvrigt læses tekster fra hele den latinske tradition.

19.2 Der læses med henblik på sproglig og indholdsmæssig forståelse af den enkelte tekst. Morfologi og syntaks, ordforråd og realia behandles i det omfang, det er nødvendigt for at kunne oversætte og forstå teksterne.

19.3 Der skal undervises i orddannelse og helsætningsanalyse. Eleverne skal øves i brug af ordbog, grammatik og andre hjælpemidler.

Eksamen

20.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) ca. 2,5 eksaminander i timen.

20.2 Elever på normale vilkår opgiver som eksamenspensum 15 normalsider læst originaltekst. Hvis der opgives skanderet poesi, regnes 25 vers som 1 normalside.

20.3 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår er lig med læsepensum: ca. 25 normalsider originaltekst. Hvis der opgives skanderet poesi, regnes 25 vers som 1 normalside.

20.4 Eksaminanden har i forberedelseslokalet adgang til rene eksemplarer af alle de bøger og kopier, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminanden må medbringe egne noter i forberedelseslokalet. Egne noter omfatter de oversættelser, som eksaminanden selv har udfærdiget og nedskrevet. Kun de notater, som eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen, må medbringes under eksaminationen. Som notater regnes oversættelse af gloser og enkelte vendinger, men ikke oversættelse, skrevet under forberedelsen, af hele eksamensteksten eller dele deraf.

20.5 Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af et tekststykke på højst 1/3 normalside, udtaget af det opgivne pensum. Eksamensspørgsmålene må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrift. Under eksaminationen skal tiden til de enkelte discipliner afpasses efter eksaminandens præstationsniveau.

Hele eksamensteksten skal oversættes. Oversættelsen skal være tekstnær på et mundret dansk og være eksaminandens selvstændige præstation. Når oversættelsen er færdig, udpeger eksaminator i eksamensteksten en eller to perioder, hvori eksaminanden skal prøves i sproglig analyse. De krav, der stilles til den sproglige analyse, er: morfologisk kendskab til den basale grammatik, ordanalyse og centrale sætningsled. Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets mening og indhold foruden den sammenhæng, hvori tekststykket indgår.

21. Der gives een karakter for den samlede præstation. Med undtagelse af oplæsningen skal præstationerne i de enkelte discipliner give et klart udslag i karakterfastsættelsen.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 22

MATEMATIK

Maj 1993

Matematisk linje

Obligatorisk niveau

Formålet

1. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne erhverver indsigt i en række fundamentale matematiske tankegange, begreber og metoder, og
  • b) at eleverne opnår fortrolighed med matematik som et middel til at formulere, analysere og løse problemer inden for forskellige fagområder.

Undervisningen

2.1 Undervisningen skal sigte mod, at eleverne opnår matematisk viden og matematiske færdigheder af almen og studieforberedende karakter. Eleverne skal videreudvikle deres elementære matematiske færdigheder, og de skal opnå forståelse af fagets deduktive natur ved at arbejde med ræsonnementer og bevisførelse. Eleverne skal blive fortrolige med den abstraktion, der ligger i en matematisk begrebsdannelse, og med den mulighed, matematik som sprog giver for at udtrykke komplicerede sammenhænge i overskuelig form. I undervisningen skal der arbejdes med problemløsning såvel rent matematisk som i forbindelse med anvendelser. Eleverne skal på den ene side være i stand til selv at udnytte matematiske betragtningsmåder og på den anden side være i stand til at tage stilling til andres anvendelse heraf. Desuden skal undervisningen give eleverne mulighed for at se faget i et historisk og nutidigt perspektiv. For at styrke elevernes kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksmuligheder skal der arbejdes med såvel fagets skriftlige som mundtlige dimension.

2.2 Skriftligt arbejde indgår som led i undervisningen. Eleverne skal aflevere besvarelser af 51 opgavesæt, som i arbejdsomfang hver svarer til 50-100 pct. af et eksamenssæt. Besvarelserne rettes og kommenteres af læreren. Det skriftlige arbejde omfatter træningsopgaver, løsning af mere sammensatte problemer samt andre former for skriftligt arbejde, fx en mindre rapport eller en redegørelse for et emne eller tema i tilknytning til et undervisningsforløb. Sådanne andre former for skriftligt arbejde kan erstatte et eller flere sædvanlige opgavesæt.

2.3 Edb skal inddrages i undervisningen fx ved brug af værktøjsprogrammer eller programmer til belysning og indlæring af faglige begreber og metoder. Endvidere skal undervisningen omfatte eksempler på, hvordan visse matematiske fremgangsmåder kan algoritmiseres og udtrykkes i et programmeringssprog.

Undervisningens indhold

3.1 Undervisningen omfatter fem hovedemner og tre aspekter.

De fem hovedemner er:

  • 1) Tal.

Undervisningen skal uddybe elevernes forståelse af talbegrebet og opøve elevernes regnefærdighed med såvel tal som symboludtryk, således at det fornødne grundlag for behandlingen af emnelistens øvrige punkter tilvejebringes.

Emner: Hele, rationale og reelle tal samt regneregler for disse. Regning med potenser og rødder. Procent- og rentesregning.

  • 2) Geometri.

Undervisningen skal uddybe elevernes kendskab til grundlæggende geometriske begreber, og eleverne skal erhverve fortrolighed med geometri og trigonometri som beregningsmæssige værktøjer.

Emner: Trekant, retvinklet trekant og ensvinklede trekanter. Analytisk beskrivelse af simple punktmængder i planen. Afstande i planen. Sinus, cosinus og tangens. Beregning af sider og vinkler i trekanter.

  • 3) Funktioner.

Undervisningen skal udbygge elevernes kendskab til elementære funktioner og deres egenskaber og gøre dem fortrolige med funktionsbegrebet som et middel til at beskrive sammenhænge mellem variable størrelser.

Emner: Lineære funktioner. Polynomier. Trigonometriske funktioner. Eksponential- og logaritmefunktioner samt potensfunktioner. Løsning af simple ligninger og uligheder, hvori de nævnte funktioner indgår.

  • 4) Differentialregning.

Eleverne skal erhverve indsigt i differentialregningens begreber og deres tolkning samt opnå færdighed i at anvende differentialregningens metoder og modeller.

Emner: Differentialkvotient. Tangent til graf, approksimerende førstegradspolynomium. Regneregler for differentiation. Ekstremumsbestemmelse, monotoniforhold. Metoder til tegning af grafer.

  • 5) Statistik og sandsynlighedsregning.

Eleverne skal opnå forståelse af begreberne stokastisk eksperiment og sandsynlighed og erhverve fortrolighed med de sandsynlighedsteoretiske modeller binomialfordeling og normalfordeling samt praktiske anvendelser af disse.

Emner: Stokastisk eksperiment. A priori og frekventielle sandsynligheder. Sandsynlighedsfelt, sandsynlighed for hændelser. Stokastisk variabel. Binomialfordeling og normalfordeling.

De tre aspekter er:

  • a) Det historiske aspekt.

Eleverne skal opnå kendskab til elementer af matematikkens historie og matematik i kulturel og samfundsmæssig sammenhæng.

  • b) Modelaspektet.

Undervisningen skal give eleverne kendskab til opbygning af matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden og indtryk af matematiske modellers anvendelsesmuligheder og begrænsninger samt sætte dem i stand til i simple situationer selv at gennemføre en modelleringsproces.

  • c) Matematikkens indre struktur.

Eleverne skal opnå forståelse af de for matematik karakteristiske tankegange og metoder og indsigt i, hvordan disse indgår i udvikling og strukturering af matematiske emneområder.

3.2 Uddybende indholdsangivelse til punkterne i 3.1:

Ad 1) Tal:

Forskellige repræsentationer af tal behandles, herunder brøk, decimaltal, eksponentiel notation samt talrepræsentation i datamaskiner. Begrebet numerisk værdi af et tal indføres. Potensbegrebet udvides til potens med hel og rational eksponent samt vilkårlig reel eksponent. Rodbegrebet indføres, og regneregler for potenser og rødder behandles. Under procent- og rentesregning behandles gennemsnitlig procent, simpel, fast procentfremskrivning og formler for opsparingsannuitet og gældsannuitet. Beregning af vejet gennemsnit samt indekstal behandles.

Ad 2) Geometri:

Begreberne højde, vinkelhalveringslinje og median indføres, og simple geometriske egenskaber ved disse omtales. Endvidere omtales kongruens og ligedannethed af trekanter, og sinus, cosinus og tangens til vinklerne i en retvinklet trekant behandles. Til beregning af sider og vinkler i vilkårlige trekanter udledes sinus- og cosinusrelationerne. På analytisk grundlag behandles ret linje og cirkel samt afstand mellem punkter og mellem punkt og linje. Det illustreres, hvorledes geometriske problemer kan formuleres og løses analytisk. Herunder behandles sammenhængen mellem hældningskoefficient og ortogonalitet af rette linjer og mellem hældningskoefficient og vinkel med førsteaksen samt metoder til beregning af skæringspunkter mellem linjer og mellem linje og cirkel.

Ad 3) Funktioner:

Funktionsbegrebet behandles, og der vises eksempler på funktioner, der er fastlagt ved regneudtryk, ved tabeller, i form af algoritmer indbygget i en regnemaskine og ved grafer. Funktioner som middel til beskrivelse og analyse af sammenhænge mellem variable størrelser fremhæves, og de idealiseringer, der herved foretages, diskuteres. Begreberne sammensat funktion og invers (omvendt) funktion behandles i det omfang, det er nødvendigt for at kunne arbejde med bekendtgørelsens øvrige punkter. Andengradspolynomiet, dets rødder, faktorisering og graf behandles. Algoritmen for polynomiers division indføres, og sammenhængen mellem et polynomiums grad og højeste antal rødder berøres. Principielle forhold vedrørende grafers asymptotiske forløb illustreres med simple eksempler på polynomiumsbrøker. De trigonometriske funktioner sinus, cosinus og tangens indføres dels med gradtal, dels med reelle tal som argumenter. Forløbet af graferne for funktioner af formen Asin(ax+b) illustreres. Af logaritmefunktioner behandles titalslogaritmefunktionen og den naturlige logaritmefunktion. I forbindelse med arbejdet med eksponentialfunktioner behandles eksponentiel vækst som matematisk model. Begreberne halverings- og fordoblingskonstant indføres, og brug af enkeltlogaritmisk papir indøves. I tilknytning til behandlingen af potensfunktioner indøves brugen af dobbeltlogaritmisk papir. I forbindelse med løsning af simple ligninger og uligheder, hvori de elementære funktioner indgår, inddrages numeriske metoder til bestemmelse af nulpunkter for funktioner.

Ad 4) Differentialregning:

Begreberne kontinuitet og grænseværdi behandles i fornødent omfang, men det er ikke tanken, at de i sig selv skal gives en egentlig behandling. Eksempler på stringent bestemmelse af differentialkvotient for simple funktioner og metoder til grafisk differentiation behandles. Undervisningen omfatter reglerne for differentiation af sum, differens, produkt, kvotient og sammensat funktion, idet visse af reglerne, herunder produktreglen, udledes. Sammenhængen mellem differentialkvotient og (vækst)hastighed skal belyses. Herunder præsenteres simple eksempler på ligninger, hvori væksthastighed og funktionsværdi indgår. Begrebet stamfunktion omtales. I forbindelse med beskrivelse af funktioners variation og tegning af grafer drøftes differentialkvotientens betydning for fastlæggelse af funktionens monotoniforhold og ekstrema samt det kendskab, der herigennem opnås til grafens forløb. Der arbejdes endvidere med simple optimeringsproblemer. Det approksimerende førstegradspolynomium og anvendelsen heraf til nulpunktsbestemmelse (Newton-Raphsons metode) behandles.

Ad 5) Statistik og sandsynlighedsregning:

Sandsynlighedsfelter behandles som model for stokastiske eksperimenter, og der gives eksempler på symmetriske og ikke-symmetriske sandsynlighedsfelter. Begrebet uafhængige hændelser behandles, og betinget sandsynlighed omtales. Undervisningen skal omfatte simple kombinatoriske beregninger af sandsynligheder ved hjælp af multiplikationsprincippet. Den egentlige kombinatorik, herunder K(n,r), behandles kun i det omfang, det er nødvendigt for forståelsen af binomialfordelingen. Brug af tabeller over binomialfordeling og normalfordeling samt brug af normalfordelingspapir indøves. Det er ikke tanken, at normalfordelingen skal behandles analytisk. Sammenhængen mellem de to fordelinger omtales. Betydningen af i visse situationer at opfatte et givet talmateriale som realiserede værdier af en stokastisk variabel fremhæves. Til beskrivelse af samspillet mellem observerede værdier og sandsynlighedsteoretisk model inddrages frekvens- og fordelingsfunktion.

Ad a) Det historiske aspekt:

Visse af hovedemnerne perspektiveres ved at inddrage elementer af det enkelte emnes historie og i mindre omfang træk af den epoke, den kultur eller det samfund, hvori den behandlede matematik er udviklet.

Ad b) Modelaspektet:

Elementer i modelopstilling og problemer knyttet til opstilling og brug af matematiske modeller diskuteres. I forbindelse med behandlingen af hovedemnerne inddrages eksempler på modeller, fx lineære og eksponentielle vækstmodeller.

Ad c) Matematikkens indre struktur:

Undervisningen skal fremhæve matematik som teoribygning og som sprog. Begreber som abstraktion og generalisation diskuteres, og der arbejdes med aksiomatisk-deduktiv teoriopbygning.

3.3 Behandlingen af de tre aspekter sker i forbindelse med behandlingen af de fem hovedemner og gennem særlige undervisningsforløb tilrettelagt med henblik på et eller flere af aspekterne. Omfanget af sådanne forløb er tilsammen mindst 20 lektioner.

3.4 Der læses 280-440 sider, afhængigt af det valgte undervisningsmateriale.

Eksamen

4. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

5.1 Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 21/2 elev i timen.

5.2 Eksamenspensum for elever på normale vilkår er ca. halvdelen af det læste pensum, udvalgt på en sådan måde, at centrale dele af det læste stof indgår med rimelig vægt, og således, at et eller flere af aspekterne inddrages. Afhængigt af det valgte stof og undervisningsmaterialets art opgives 140-220 sider.

5.3 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår er læsepensum.

5.4 I forberedelsestiden er følgende særlige hjælpemidler tilladte: Lærebøger og andet materiale med tilknytning til læsepensum, herunder egne noter samt regnetekniske hjælpemidler.

5.5 Der gives hver eksaminand eet spørgsmål. Spørgsmålene udformes således, at det er muligt at evaluere såvel eksaminandens evne til selvstændigt at redegøre for en afgrænset del af et fagligt emne som eksaminandens overblik over et fagligt område. Ved eksaminationen skal eksaminanden dels have lejlighed til selv at fremlægge en afgrænset del af spørgsmålet, dels deltage i en samtale med eksaminator.

6. Bedømmelsen af en eksaminands præstation ved den mundtlige prøve foretages som en helhedsvurdering. Der gives een karakter.

7.1 Til den skriftlige prøve gives der 4 timer. Der forelægges et opgavesæt, hvori en eller flere af opgaverne er valgfrie. I opgavesættet er det angivet, hvor mange af de valgfrie opgaver der må afleveres til bedømmelse. Såfremt der afleveres flere end det angivne antal, vil der ved bedømmelsen blive set bort fra den eller de opgaver, der står sidst i besvarelsen. Opgaverne stilles inden for centrale områder i de fem hovedemner. Gymnasieafdelingen udsender vejledende eksempler på eksamensopgaver.

7.2 Til den skriftlige prøve er følgende særlige hjælpemidler tilladte:

  • a) Matematisk formelsamling beregnet for matematisk linje, obligatorisk niveau, udgivet af Gymnasieafdelingen. Udleveres af uddannelsesstedet ved prøvens start.
  • b) Godkendt lommeregner. Medbringes af eksaminanden.
  • c) Tabelsamling omfattende tabeller over binomialkoefficienter, kumulerede binomialfordelinger, standardnormalfordeling, opsparingsannuitet og gældsannuitet (svarende til Erlang G (Gads forlag), Sigma (Forlaget VVC), Matematiske Tabeller (Forlaget Trip) og Tabelregneren (Forlaget Mikro)). Medbringes af eksaminanden eller udleveres af uddannelsesstedet ved prøvens start.
  • d) Millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir med 3 dekader på andenaksen, dobbeltlogaritmisk papir med 2 dekader på førsteaksen og 3 dekader på andenaksen samt normalfordelingspapir. Udleveres af uddannelsesstedet i forbindelse med prøven.

8. Ved bedømmelsen af en eksaminands besvarelse af den enkelte opgave lægges der vægt på, at eksaminandens tankegang klart fremgår af besvarelsen, samt på de anvendte metoders og beregningers korrekthed. Ved fastsættelsen af karakteren for en eksaminands opgavebesvarelse indgår såvel bedømmelsen af besvarelsen af de enkelte opgaver som en helhedsvurdering. Der gives een karakter.

Matematisk linje

Højt niveau

Formålet

9. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne erhverver indsigt i en række fundamentale matematiske tankegange, begreber og metoder,
  • b) at eleverne opnår fortrolighed med matematik som et middel til at formulere, analysere og løse problemer inden for forskellige fagområder, og
  • c) at eleverne videreudvikler deres evne til selvstændigt at benytte matematiske begreber og metoder og bliver i stand til at sætte sig ind i, analysere og vurdere problemkredse, der kan formuleres og bearbejdes ved brug af matematiske begreber og metoder.

Undervisningen

10.1 Undervisningen er en naturlig forsættelse af undervisningen på obligatorisk niveau. For at tilgodese formålet på højt niveau skal der sigtes mod, at eleverne opnår en dybere forståelse af fagets deduktive natur ved arbejde med ræsonnementer og bevisførelse. Problemløsningsteknikker videreføres i de nye faglige sammenhænge, og eleverne skal blive i stand til at genkende og uddrage en fælles matematisk struktur i problemer af ensartet natur med forskellige iklædninger. Undervisningen skal udbygge elevernes evne til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved hjælp af fagets begreber og til at anvende fagets metoder.

10.2 Skriftligt arbejde indgår som led i undervisningen. Eleverne skal aflevere besvarelser af 26 opgavesæt, som i arbejdsomfang hver svarer til 75-100 pct. af et eksamenssæt. Besvarelserne rettes og kommenteres af læreren. Det skriftlige arbejde omfatter træningsopgaver, løsning af mere sammensatte problemer samt andre former for skriftligt arbejde, som bl.a. kan tilvejebringe forudsætninger for, at eleverne kan skrive den større skriftlige opgave i matematik. Sådanne andre former for skriftligt arbejde kan erstatte et eller flere sædvanlige opgavesæt.

10.3 Edb skal inddrages i undervisningen fx ved brug af værktøjsprogrammer eller programmer til belysning/indlæring af faglige begreber og metoder. Endvidere skal undervisningen omfatte eksempler på matematiske problemstillinger, hvori datalogisk prægede tankegange indgår.

Undervisningens indhold

11.1 Undervisningen omfatter to hovedemner, et valgfrit forløb og tre aspekter.

De to hovedemner er:

  • 1) Plan- og rumgeometri. Vektorer.

Undervisningen skal udbygge elevernes kendskab til geometrisk og analytisk beskrivelse af plane og rumlige punktmængder. Eleverne skal opnå fortrolighed med vektorbegrebet i to og tre dimensioner og kunne benytte vektorregning som et beregningsmæssigt værktøj.

Emner: Vektorer i planen og rummet, vektorers koordinater. Regning med vektorer, herunder skalarprodukt af to vektorer. Tværvektor, determinant og vektorprodukt. Projektion af vektor på vektor. Analytisk beskrivelse af simple punktmængder i planen og rummet. Afstand, vinkel og skæring mellem punktmængder. Parameterfremstillinger. Keglesnit.

  • 2) Integralregning. Differentialligninger.

Eleverne skal erhverve indsigt i begrebsdannelser knyttet til integralregningens teoribygning og i vekselvirkningen mellem differentialregning og integralregning. Eleverne skal opnå færdighed i at behandle problemer knyttet til differentialligninger som matematiske modeller.

Emner: Stamfunktion, ubestemt og bestemt integral. Det bestemte integral som grænseværdi for summer. Analytiske og numeriske metoder til integration. Beregning af areal og rumfang. Differentialligningsmodeller, herunder differentialligninger af formen y'=h(x)g(y) og y'»=ky.

Et valgfrit forløb.

Omfanget af det valgfri forløb er mindst 25 lektioner.

De tre aspekter er:

  • a) Det historiske aspekt.

Eleverne skal opnå kendskab til elementer af matematikkens historie og matematik i kulturel og samfundsmæssig sammenhæng.

  • b) Modelaspektet.

Undervisningen skal give eleverne kendskab til opbygning af matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden og indtryk af matematiske modellers anvendelsesmuligheder og begrænsninger samt sætte dem i stand til i simple situationer selv at gennemføre en modelleringsproces.

  • c) Matematikkens indre struktur.

Eleverne skal opnå forståelse af de for matematik karakteristiske tankegange og metoder og indsigt i, hvordan disse indgår i udvikling og strukturering af matematiske emneområder.

11.2 Uddybende indholdsangivelse til punkterne i 11.1:

Ad 1) Plan- og rumgeometri. Vektorer:

Beskrivelsen af plane punktmængder udbygges til at omfatte en vektoriel beskrivelse, herunder karakterisering af ret linje ved retnings- og normalvektor. Beskrivelsen af punktmængder i rummet skal omfatte ret linje, plan og kugleflade. Vinkel mellem linje og plan samt mellem to planer behandles som vinkel mellem to vektorer. Skæring mellem linjer, mellem linje og plan, mellem linje og kugle, mellem plan og kugle samt mellem to planer behandles. Keglesnittene gives både en geometrisk og en analytisk karakterisering, men der kræves ikke en egentlig behandling af keglesnittenes geometriske egenskaber. Der arbejdes med tegning af plane kurver givet ved simple parameterfremstillinger. Det omtales, hvorledes en hastighedsvektor til banekurven kan indføres som en vektor, hvis koordinater er de afledede til stedvektorens koordinatfunktioner.

Ad 2) Integralregning. Differentialligninger:

Udvalgte dele af integralregningen skal gives en sammenhængende og stringent behandling, og i tilknytning hertil arbejdes der med bevisførelse for udvalgte, væsentlige sætninger. Der arbejdes både med integralet som grænseværdi for summer og med sammenhængen mellem integral og stamfunktion. Beregning af areal og rumfang behandles, og forskellige tolkninger omtales. Eksakte og numeriske metoder til beregning af integraler skal behandles, herunder partiel integration, integration ved substitution samt anvendelse af integraltabeller. Numeriske metoder til integration baseret på venstre-, højre- og midtsummer behandles. Opfattelsen af differentialligninger som matematiske modeller skal være et gennemgående træk i undervisningen, og det illustreres, hvordan anvendelse af infinitesimale betragtninger fører til opstilling af differentialligninger. Der kræves ikke nogen almen teori for løsning af differentialligninger, men i undervisningen behandles eksempler på bestemmelse af den fuldstændige løsning til en differentialligning. Løsningsmetoder og løsninger til differentialligninger af formen y«=h(x)g(y), specielt løsningerne til differentialligningerne y'=ky, y'=y(b-ay), samt y'»=ky skal indgå. I arbejdet inddrages tegning af løsningskurver, hvis analytiske udtryk i sværhedsgrad ligger ud over obligatorisk niveau.

Ad Det valgfri forløb:

Sigtet med det valgfri forløb er at uddybe et af hovedemnerne, at tilgodese et af aspekterne eller at arbejde med et nyt matematisk område.

Aspekterne er beskrevet under det obligatoriske niveau.

11.3 Behandlingen af de tre aspekter sker i forbindelse med behandlingen af de to hovedemner, det valgfri forløb eller gennem særlige undervisningsforløb tilrettelagt med henblik på et eller flere af aspekterne.

11.4 Der læses 170-260 sider, afhængigt af det valgte undervisningsmateriale.

Eksamen

12. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

13.1 Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 elever i timen.

13.2 Eksamenspensum for elever på normale vilkår er ca. 2/3 af det læste pensum, udvalgt på en sådan måde, at centrale dele af det læste stof indgår med rimelig vægt i opgivelserne. Dele af det valgfri forløb skal indgå i eksamenspensum. Afhængigt af det valgte stof og undervisningsmaterialets art opgives 115-175 sider.

13.3 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår er læsepensum.

13.4 I forberedelsestiden er følgende særlige hjælpemidler tilladte: Lærebøger og andet materiale med tilknytning til læsepensum, herunder egne noter, samt regnetekniske hjælpemidler.

13.5 Der gives hver eksaminand eet spørgsmål. Spørgsmålene udformes således, at det er muligt at evaluere såvel eksaminandens evne til selvstændigt at fremlægge væsentlige dele af et fagligt emne som eksaminandens overblik over et fagligt område. Ved eksaminationen lægges der vægt på, at eksaminanden foretager en selvstændig fremlæggelse af spørgsmålet, men det forhindrer ikke, at eksaminator undervejs stiller opklarende spørgsmål, eller at der finder en samtale sted.

14. Bedømmelsen af en eksaminands præstation ved den mundtlige prøve foretages som en helhedsvurdering. Der gives een karakter.

15.1 Til den skriftlige prøve gives der 4 timer. Der forelægges et opgavesæt, hvori en eller flere af opgaverne er valgfrie. I opgavesættet er det angivet, hvor mange af de valgfrie opgaver der må afleveres til bedømmelse. Såfremt der afleveres flere end det angivne antal, vil der ved bedømmelsen blive set bort fra den eller de opgaver, der står sidst i besvarelsen. Opgaverne stilles inden for centrale områder i de to hovedemner. Gymnasieafdelingen udsender vejledende eksempler på eksamensopgaver.

15.2 Til den skriftlige prøve er følgende særlige hjælpemidler tilladte:

  • a) Matematisk formelsamling beregnet for matematisk linje, højt niveau, udgivet af Gymnasieafdelingen. Udleveres af uddannelsesstedet ved prøvens start.
  • b) Godkendt lommeregner. Medbringes af eksaminanden.
  • c) Millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir med 3 dekader på andenaksen samt dobbeltlogaritmisk papir med 2 dekader på førsteaksen og 3 dekader på andenaksen. Udleveres af uddannelsesstedet i forbindelse med prøven.

16. Ved bedømmelsen af en eksaminands besvarelse af den enkelte opgave lægges der vægt på, at eksaminandens tankegang klart fremgår af besvarelsen, samt på de anvendte metoders og beregningers korrekthed. Ved fastsættelsen af karakteren for en eksaminands opgavebesvarelse indgår såvel bedømmelsen af besvarelsen af de enkelte opgaver som en helhedsvurdering. Der gives een karakter.

Sproglig linje

Mellemniveau

Formålet

17. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne får indblik i matematiske tankegange og metoder,
  • b) at eleverne opnår kendskab til matematik som et middel til at formulere, analysere og løse problemer inden for forskellige fagområder, og
  • c) at eleverne tilegner sig færdighed i at anvende nogle elementære matematiske begreber og metoder til problemløsning.

Undervisningen

18.1 I undervisningen skal der lægges vægt på, at de matematiske emner, begreber og metoder ses fra såvel teoretiske som anvendelsesmæssige synsvinkler. Undervisningen skal opøve elevernes regnefærdighed med såvel tal som symboludtryk, således at det fornødne grundlag for behandlingen af emnelistens punkter tilvejebringes. Ved tilrettelæggelsen af undervisningen skal det tilstræbes, at elevernes ønsker til undervisningen tilgodeses. Endvidere skal der tages hensyn til de matematikfaglige forudsætninger, som eleverne erhverver gennem undervisningen i naturfag.

18.2 For at sikre eleverne tilstrækkelige færdigheder og udtryksmuligheder i arbejdet med matematiske problemstillinger indgår skriftligt arbejde som et led i undervisningen.

18.3 Eleverne skal aflevere besvarelser af 10 opgavesæt, som rettes og kommenteres af læreren.

18.4 Edb skal inddrages i undervisningen fx ved brug af værktøjsprogrammer eller programmer til belysning/indlæring af faglige begreber og metoder.

Undervisningens indhold

19.1 Undervisningen omfatter tre emneområder og et valgfrit forløb.

De tre emneområder er:

  • 1) Funktioner. Optimering.

Eleverne skal erhverve forståelse af funktionsbegrebet som et middel til at beskrive og analysere sammenhænge mellem variable størrelser samt kendskab til elementære funktioner og metoder til løsning af optimeringsproblemer.

Emner: Elementære funktioner; herunder lineær funktion, eksponentielt voksende/aftagende funktion og potensfunktion. Enkelt- og dobbeltlogaritmisk papir. Andengradspolynomiet. Løsning af simple ligninger og uligheder, hvori de nævnte funktioner indgår. Optimering.

  • 2) Statistik og sandsynlighedsregning. Procentregning.

Undervisningen skal videreudvikle elevernes færdigheder i at anvende statistiske beskrivelsesmidler og beregningsmæssige værktøjer, herunder edb, til bearbejdning og analyse af talmaterialer, og den skal udbygge elevernes forståelse af begreberne stokastisk eksperiment og sandsynlighedsfordeling. Eleverne skal endvidere opnå fortrolighed med begreber og metoder til matematisk beskrivelse af almindeligt forekommende økonomiske problemstillinger.

Emner: Behandling og analyse af talmaterialer, statistiske deskriptorer. Stokastisk variabel; sandsynlighedsfordeling, middelværdi og spredning. Binomialfordeling og normalfordeling. Procentregning, vejet gennemsnit, indekstal. Rentesregning, annuitetsregning.

  • 3) Geometri.

Undervisningen skal udbygge elevernes kendskab til grundlæggende geometriske begrebsdannelser med det hovedformål at øge elevernes indsigt i matematisk tankegang og metode samt at give dem indsigt i nogle praktiske anvendelser af geometri.

Emner: Trekanter; retvinklet trekant og ensvinklede trekanter. Beregning af sider og vinkler i retvinklet trekant.

Et valgfrit forløb.

Omfanget af det valgfri forløb er ca. 20 lektioner.

19.2 Der skal arbejdes med alle tre emneområder, og to af dem skal gøres til genstand for en mere dybtgående behandling.

19.3 Uddybende indholdsangivelse til punkterne i 19.1:

Ad 1) Funktioner. Optimering:

Arbejdet med funktioner skal som minimum omfatte forskrift, graf og relevante begreber knyttet til de forskellige funktionstyper. I arbejdet med optimering diskuteres matematisk modeldannelse, herunder formulering af sammenhænge mellem variable i form af ligninger og uligheder, samt grafisk fremstilling og løsning af problemer ved grafiske eller numeriske metoder.

Ad 2) Statistik og sandsynlighedsregning. Procent regning:

Ved behandling og analyse af talmaterialer lægges der vægt på systematiseringsmetoder og vurderinger ved hjælp af statistiske deskriptorer. Generelle begreber og metoder fra sandsynlighedsregningen og kombinatorikken indføres og omtales i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til behandlingen af binomialfordelingen og normalfordelingen. Brug af tabeller over binomialfordeling og normalfordeling samt brug af normalfordelingspapir indøves. Som midler til matematisk beskrivelse af almindeligt forekommende økonomiske problemstillinger behandles bl.a. indekstal, simpel, fast procentfremskrivning samt låne- og opsparingsannuiteter, herunder begreberne rente, rentetilskrivning og inflation.

Ad 3) Geometri:

I forbindelse med trekanter omtales vinkelsum, højde og areal. Sammenhængen mellem sidernes længde i ensvinklede trekanter behandles. Beregning af sider og vinkler i retvinklet trekant omfatter sinus, cosinus og tangens samt den pythagoræiske læresætning.

Ad Det valgfri forløb:

Forløbet skal udgøre en helhed. Sigtet er at uddybe stof fra de tre emneområder eller at behandle et nyt matematisk emneområde.

19.4 Der læses 140-210 sider, afhængigt af det valgte undervisningsmateriale.

Eksamen

20.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 21/2 elev i timen.

20.2 Eksamenspensum for elever på normale vilkår er ca. 2/3 af det læste pensum, udvalgt på en sådan måde, at de centrale dele af det læste stof indgår med rimelig vægt i opgivelserne. Afhængigt af det valgte stof og undervisningsmaterialets art opgives 90-140 sider.

20.3 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår er læsepensum.

20.4 I forberedelsestiden er følgende særlige hjælpemidler tilladte: Lærebøger og andet materiale med tilknytning til læsepensum, herunder egne noter, samt regnetekniske hjælpemidler.

20.5 Der gives hver eksaminand eet spørgsmål. Spørgsmålene udformes således, at det er muligt at evaluere såvel eksaminandens evne til at redegøre for en afgrænset del af et fagligt emne som eksaminandens overblik over et fagligt område. Ved eksaminationen skal eksaminanden dels have lejlighed til selv at fremlægge en afgrænset del af spørgsmålet, dels deltage i en samtale med eksaminator. I samtalen kan fx indgå kommentering af bilag og opgaveløsning.

21. Bedømmelsen af en eksaminands præstation foretages som en helhedsvurdering. Der gives een karakter.

Sproglig linje

Højt niveau

Formålet

22. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne erhverver indsigt i en række fundamentale matematiske tankegange, begreber og metoder, og
  • b) at eleverne opnår fortrolighed med matematik som et middel til at formulere, analysere og løse problemer inden for forskellige fagområder.

Undervisningen

23.1 Undervisningen skal sigte mod, at eleverne opnår matematisk viden og matematiske færdigheder af almen og studieforberedende karakter. Eleverne skal videreudvikle deres elementære matematiske færdigheder, og de skal opnå forståelse af fagets deduktive natur ved at arbejde med ræsonnementer og bevisførelse. Eleverne skal blive fortrolige med den abstraktion, der ligger i en matematisk begrebsdannelse, og med den mulighed, matematik som sprog giver for at udtrykke komplicerede sammenhænge i overskuelig form. I undervisningen skal der arbejdes med problemløsning såvel rent matematisk som anvendelsesmæssigt. Eleverne skal på den ene side være i stand til selv at udnytte matematiske betragtningsmåder og på den anden side være i stand til at tage stilling til andres anvendelse heraf. Undervisningen skal omfatte begreber og metoder knyttet til matematisk beskrivelse af almindeligt forekommende økonomiske problemstillinger. I undervisningen skal indgå eksempler på fremmedsprogede matematiske tekster. Desuden skal undervisningen give eleverne mulighed for at se faget i et historisk og nutidigt perspektiv. For at styrke elevernes kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksmuligheder skal der arbejdes med såvel fagets skriftlige som mundtlige dimension.

23.2 Skriftligt arbejde indgår som led i undervisningen. Eleverne skal aflevere besvarelser af 51 opgavesæt, som i arbejdsomfang hver svarer til 50-100 pct. af et eksamenssæt. Besvarelserne rettes og kommenteres af læreren. Det skriftlige arbejde omfatter træningsopgaver, løsning af mere sammensatte problemer samt andre former for skriftligt arbejde, fx en mindre rapport eller en redegørelse for et emne eller tema i tilknytning til et undervisningsforløb. Sådanne andre former for skriftligt arbejde kan erstatte et eller flere sædvanlige opgavesæt.

23.3 Edb skal inddrages i undervisningen fx ved brug af værktøjsprogrammer eller programmer til belysning og indlæring af faglige begreber og metoder.

23.4 Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse indgå overvejelser om koordination med andre fag. Således skal der tages hensyn til de matematikfaglige forudsætninger, som eleverne erhverver gennem undervisningen i naturfag.

Undervisningens indhold

24.1 Undervisningen omfatter fem hovedemner, et valgfrit forløb og tre aspekter.

De fem hovedemner er:

  • 1) Tal.

Undervisningen skal uddybe elevernes forståelse af talbegrebet og opøve elevernes regnefærdighed med såvel tal som symboludtryk, således at det fornødne grundlag for behandlingen af emnelistens øvrige punkter tilvejebringes.

Emner: Hele, rationale og reelle tal samt regneregler for disse. Regning med potenser og rødder. Procent- og rentesregning.

  • 2) Geometri.

Undervisningen skal uddybe elevernes kendskab til grundlæggende geometriske begreber, og eleverne skal erhverve fortrolighed med geometri og trigonometri som beregningsmæssige værktøjer.

Emner: Trekant, retvinklet trekant og ensvinklede trekanter. Analytisk beskrivelse af simple punktmængder i planen. Afstande i planen. Lineær programmering i to variable. Sinus, cosinus og tangens. Beregning af sider og vinkler i trekanter.

  • 3) Funktioner.

Undervisningen skal udbygge elevernes kendskab til elementære funktioner og deres egenskaber og gøre dem fortrolige med funktionsbegrebet som et middel til at beskrive sammenhænge mellem variable størrelser.

Emner: Lineære funktioner. Polynomier. Trigonometriske funktioner. Eksponential- og logaritmefunktioner samt potensfunktioner. Løsning af simple ligninger og uligheder, hvori de nævnte funktioner indgår.

  • 4) Differentialregning.

Eleverne skal erhverve indsigt i differentialregningens begreber og deres tolkning samt opnå færdighed i at anvende differentialregningens metoder og modeller.

Emner: Differentialkvotient. Tangent til graf, approksimerende førstegradspolynomium. Regneregler for differentiation. Ekstremumsbestemmelse, monotoniforhold. Metoder til tegning af grafer.

  • 5) Statistik og sandsynlighedsregning.

Eleverne skal opnå forståelse af begreberne stokastisk eksperiment og sandsynlighed og erhverve fortrolighed med de sandsynlighedsteoretiske modeller binomialfordeling og normalfordeling samt praktiske anvendelser af disse.

Emner: Stokastisk eksperiment. A priori og frekventielle sandsynligheder. Sandsynlighedsfelt, sandsynlighed for hændelser. Stokastisk variabel. Binomialfordeling og normalfordeling.

Et valgfrit forløb.

Omfanget af det valgfri forløb er mindst 15 lektioner.

De tre aspekter:

  • a) Det historiske aspekt.

Eleverne skal opnå kendskab til elementer af matematikkens historie og matematik i kulturel og samfundsmæssig sammenhæng.

  • b) Modelaspektet.

Undervisningen skal give eleverne kendskab til opbygning af matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden og indtryk af matematiske modellers anvendelsesmuligheder og begrænsninger samt sætte dem i stand til i simple situationer selv at gennemføre en modelleringsproces.

  • c) Matematikkens indre struktur.

Eleverne skal opnå forståelse af de for matematik karakteristiske tankegange og metoder og indsigt i, hvordan disse indgår i udvikling og strukturering af matematiske emneområder.

24.2 Uddybende indholdsangivelse til punkterne i 24.1:

Ad 1) Tal:

Forskellige repræsentationer af tal behandles, herunder brøk, decimaltal, eksponentiel notation samt talrepræsentation i datamaskiner. Begrebet numerisk værdi af et tal indføres. Potensbegrebet udvides til potens med hel og rational eksponent samt vilkårlig reel eksponent. Rodbegrebet indføres, og regneregler for potenser og rødder behandles. Under procent- og rentesregning behandles gennemsnitlig procent, simpel, fast procentfremskrivning og formler for opsparingsannuitet og gældsannuitet. Beregning af vejet gennemsnit samt indekstal behandles.

Ad 2) Geometri:

Begreberne højde, vinkelhalveringslinje og median indføres, og simple geometriske egenskaber ved disse omtales. Endvidere omtales kongruens og ligedannethed af trekanter, og sinus, cosinus og tangens til vinklerne i en retvinklet trekant behandles. Til beregning af sider og vinkler i vilkårlige trekanter udledes sinus- og cosinusrelationerne. På analytisk grundlag behandles ret linje og cirkel samt afstand mellem punkter og mellem punkt og linje. Det illustreres, hvorledes geometriske problemer kan formuleres og løses analytisk. Herunder behandles sammenhængen mellem hældningskoefficient og ortogonalitet af rette linjer og mellem hældningskoefficient og vinkel med førsteaksen samt metoder til beregning af skæringspunkter mellem linjer og mellem linje og cirkel. Lineær programmering kan indskrænkes til at omfatte polygonområder beliggende i første kvadrant.

Ad 3) Funktioner:

Funktionsbegrebet behandles, og der vises eksempler på funktioner, der er fastlagt ved regneudtryk, ved tabeller og ved grafer. Funktioner som middel til beskrivelse og analyse af sammenhænge mellem variable størrelser fremhæves, og de idealiseringer, der herved foretages, diskuteres. Begreberne sammensat funktion og invers (omvendt) funktion behandles i det omfang, det er nødvendigt for at kunne arbejde med bekendtgørelsens øvrige punkter. Andengradspolynomiet, dets rødder, faktorisering og graf behandles. Algoritmen for polynomiers division indføres, og sammenhængen mellem et polynomiums grad og højeste antal rødder berøres. Principielle forhold vedrørende grafers asymptotiske forløb illustreres med simple eksempler på polynomiumsbrøker. De trigonometriske funktioner sinus, cosinus og tangens indføres dels med gradtal, dels med reelle tal som argumenter. Forløbet af graferne for funktioner af formen Asin(ax+b) illustreres. Af logaritmefunktioner behandles titalslogaritmefunktionen og den naturlige logaritmefunktion. I forbindelse med arbejdet med eksponentialfunktioner behandles eksponentiel vækst som matematisk model. Begreberne halverings- og fordoblingskonstant indføres, og brug af enkeltlogaritmisk papir indøves. I tilknytning til behandlingen af potensfunktioner indøves brugen af dobbeltlogaritmisk papir. I forbindelse med løsning af simple ligninger og uligheder, hvori de elementære funktioner indgår, inddrages numeriske metoder til bestemmelse af nulpunkter for funktioner.

Ad 4) Differentialregning:

Begreberne kontinuitet og grænseværdi behandles i fornødent omfang, men det er ikke tanken, at de i sig selv skal gives en egentlig behandling. Eksempler på stringent bestemmelse af differentialkvotient for simple funktioner og metoder til grafisk differentiation behandles. Undervisningen omfatter reglerne for differentiation af sum, differens, produkt, kvotient og sammensat funktion, idet visse af reglerne, herunder produktreglen, udledes. Sammenhængen mellem differentialkvotient og (vækst)hastighed skal belyses. Herunder præsenteres simple eksempler på ligninger, hvori væksthastighed og funktionsværdi indgår. Begrebet stamfunktion omtales. I forbindelse med beskrivelse af funktioners variation og tegning af grafer drøftes differentialkvotientens betydning for fastlæggelse af funktionens monotoniforhold og ekstrema samt det kendskab, der herigennem opnås til grafens forløb. Der arbejdes endvidere med simple optimeringsproblemer. Det approksimerende førstegradspolynomium og anvendelsen heraf til nulpunktsbestemmelse (Newton-Raphsons metode) behandles.

Ad 5) Statistik og sandsynlighedsregning:

Sandsynlighedsfelter behandles som model for stokastiske eksperimenter, og der gives eksempler på symmetriske og ikke-symmetriske sandsynlighedsfelter. Begrebet uafhængige hændelser behandles, og betinget sandsynlighed omtales. Undervisningen skal omfatte simple kombinatoriske beregninger af sandsynligheder ved hjælp af multiplikationsprincippet. Den egentlige kombinatorik, herunder K(n,r), behandles kun i det omfang, det er nødvendigt for forståelsen af binomialfordelingen. Brug af tabeller over binomialfordeling og normalfordeling samt brug af normalfordelingspapir indøves. Det er ikke tanken, at normalfordelingen skal behandles analytisk. Sammenhængen mellem de to fordelinger omtales. Betydningen af i visse situationer at opfatte et givet talmateriale som realiserede værdier af en stokastisk variabel fremhæves. Til beskrivelse af samspillet mellem observerede værdier og sandsynlighedsteoretisk model inddrages frekvens- og fordelingsfunktion.

Ad Det valgfri forløb:

Sigtet med det valgfri forløb er at uddybe et af hovedemnerne, at tilgodese et af aspekterne eller at arbejde med et nyt matematisk område.

Ad a) Det historiske aspekt:

Visse af hovedemnerne perspektiveres ved at inddrage elementer af det enkelte emnes historie og i mindre omfang træk af den epoke, den kultur eller det samfund, hvori den behandlede matematik er udviklet.

Ad b) Modelaspektet:

Elementer i modelopstilling og problemer knyttet til opstilling og brug af matematiske modeller diskuteres. I forbindelse med behandlingen af hovedemnerne inddrages eksempler på modeller, fx lineære og eksponentielle vækstmodeller.

Ad c) Matematikkens indre struktur:

Undervisningen skal fremhæve matematik som teoribygning og som sprog. Begreber som abstraktion og generalisation diskuteres, og der arbejdes med aksiomatisk-deduktiv teoriopbygning.

24.3 Behandlingen af de tre aspekter sker i forbindelse med behandlingen af de fem hovedemner, det valgfri forløb eller gennem særlige undervisningsforløb tilrettelagt med henblik på et eller flere af aspekterne.

24.4 Der læses 280-440 sider, afhængigt af det valgte undervisningsmateriale.

Eksamen

25. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

26.1 Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 21/2 elev i timen.

26.2 Eksamenspensum for elever på normale vilkår er ca. halvdelen af det læste pensum, udvalgt på en sådan måde, at centrale dele af det læste stof indgår med rimelig vægt. Afhængigt af det valgte stof og undervisningsmaterialets art opgives 140-220 sider.

26.3 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår er læsepensum.

26.4 I forberedelsestiden er følgende særlige hjælpemidler tilladte: Lærebøger og andet materiale med tilknytning til læsepensum, herunder egne noter samt regnetekniske hjælpemidler.

26.5 Der gives hver eksaminand eet spørgsmål. Spørgsmålene udformes således, at det er muligt at evaluere såvel eksaminandens evne til selvstændigt at redegøre for en afgrænset del af et fagligt emne som eksaminandens overblik over et fagligt område. Ved eksaminationen skal eksaminanden dels have lejlighed til selv at fremlægge en afgrænset del af spørgsmålet, dels deltage i en samtale med eksaminator.

27. Bedømmelsen af en eksaminands præstation ved den mundtlige prøve foretages som en helhedsvurdering. Der gives een karakter.

28.1 Til den skriftlige prøve gives der 4 timer. Der forelægges et opgavesæt, hvori en eller flere af opgaverne er valgfrie. I opgavesættet er det angivet, hvor mange af de valgfrie opgaver der må afleveres til bedømmelse. Såfremt der afleveres flere end det angivne antal, vil der ved bedømmelsen blive set bort fra den eller de opgaver, der står sidst i besvarelsen. Opgaverne stilles inden for centrale områder i de fem hovedemner. Gymnasieafdelingen udsender vejledende eksempler på eksamensopgaver.

28.2 Til den skriftlige prøve er følgende særlige hjælpemidler tilladte:

  • a) Matematisk formelsamling beregnet for sproglig linje, højt niveau, udgivet af Gymnasieafdelingen. Udleveres af uddannelsesstedet ved prøvens start.
  • b) Godkendt lommeregner. Medbringes af eksaminanden.
  • c) Tabelsamling omfattende tabeller over binomialkoefficienter, kumulerede binomialfordelinger, standardnormalfordeling, opsparingsannuitet og gældsannuitet (svarende til Erlang G (Gads forlag), Sigma (Forlaget VVC), Matematiske Tabeller (Forlaget Trip) og Tabelregneren (Forlaget Mikro)). Medbringes af eksaminanden eller udleveres af uddannelsesstedet ved prøvens start.
  • d) Millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir med 3 dekader på andenaksen, dobbeltlogaritmisk papir med 2 dekader på førsteaksen og 3 dekader på andenaksen samt normalfordelingspapir. Udleveres af uddannelsesstedet i forbindelse med prøven.

29. Ved bedømmelsen af en eksaminands besvarelse af den enkelte opgave lægges der vægt på, at eksaminandens tankegang klart fremgår af besvarelsen, samt på de anvendte metoders og beregningers korrekthed. Ved fastsættelsen af karakteren for en eksaminands opgavebesvarelse indgår såvel bedømmelsen af besvarelsen af de enkelte opgaver som en helhedsvurdering. Der gives een karakter.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 23

MUSIK

Maj 1993

Obligatorisk niveau

Formålet

1. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne udvikler deres musikalske interesse, koncentration og opmærksomhed, så de får lyst, tillid og evne til sammen med andre at synge, spille, lytte og tale om musik,
  • b) at eleverne gennem oplevelse og brug af musik opnår større forståelse af musik som udtryksform før og nu, og
  • c) at eleverne ved aktivt og alsidigt at beskæftige sig med musik og sang øger deres viden om musik og de sammenhænge, den indgår i, herunder får kendskab til væsentlige dele af musik- og sangtraditionen, når til en dybere forståelse af egen identitet, historisk, socialt og psykologisk, og styrker deres muligheder for individuel og social udfoldelse.

Undervisningen

2.1 Undervisningen samler sig om to hovedområder: Musikudøvelse, såvel vokal som instrumental, og musikforståelse, som er en mangesidig beskæftigelse med musik, der spænder fra umiddelbar lytning til forskellige former for analyse af musikken og af samspillet mellem musik, kultur, individ og samfund. De to hovedområder vægtes ligeligt, og undervisningen skal vise sammenhængen mellem dem.

Musikudøvelse

2.2 I sang arbejdes der med et alsidigt sammensat repertoire af een- og flerstemmige sange i et omfang af ca. 25. Sangundervisningen skal være et gennemgående element i årets arbejde og omfatte praktisk træning i stemmedannelse.

2.3 I sammenspil arbejdes der med rene instrumentalnumre eller med blandede vokal- og instrumentalnumre. Under musikudøvelse kan desuden indgå andre praktiske aktiviteter, som styrker elevernes kreative evner, herunder også anvendelse af ny musikteknologi.

Musikforståelse

2.4 Med udgangspunkt i musikken og oplevelsen af den arbejdes der med musikalske grundelementer og med analytiske, historiske, psykologiske og samfundsmæssige indfaldsvinkler. Der lægges vægt på at give eleverne en grundlæggende viden og sprogbrug som en vigtig forudsætning for at beskæftige sig med musik sammen med andre.

2.5 Der arbejdes med et bredt sammensat pensum bestående af mindst 15 musikstykker og i tilknytning hertil 50 normalsider tekst. Mindst 5 musikstykker skal stamme fra tiden før ca. 1900 og mindst 5 fra tiden efter ca. 1900. Noget af pensum bør samle sig om et eller flere temaer.

2.6 Hørelære indgår i musikudøvelsen og musikforståelsen i det omfang, det er nødvendigt.

Mellemniveau

Formålet

3. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne videreudvikler deres musikalske interesse, koncentration og opmærksomhed, og deres lyst, tillid og evne til sammen med andre at synge, spille, lytte og tale om musik,
  • b) at eleverne gennem oplevelse og brug af musik opnår større forståelse af musik som udtryksform før og nu, og
  • c) at eleverne gennem aktiv og grundigere beskæftigelse med musik og sang uddyber deres viden om musik og de sammenhænge, den indgår i, når til en dybere forståelse af egen identitet, historisk, socialt og psykologisk, og styrker deres muligheder for individuel og social udfoldelse.

Undervisningen

4.1 Musik som valgfag på mellemniveau bygger på og videreudvikler den obligatoriske undervisnings beskæftigelse med de to hovedområder, musikudøvelse og musikforståelse.

Musikudøvelse

4.2 Der arbejdes med et pensum bestående af 15 eenstemmige sange og med flerstemmig sang. Der lægges vægt på, at eleverne bevidst arbejder med stemmebrug. Der arbejdes desuden gruppevis med brug af instrumenter i blandede vokal- og instrumentalnumre, evt. i rene instrumentale fremførelser. I forbindelse med arbejdet med gruppefremførelse sikrer skolen det nødvendige antal øvelokaler.

4.3 Der kan inddrages anvendelse af ny musikteknologi. Der skal være en vis stilistisk og genremæssig spredning.

Musikforståelse

4.4 Der arbejdes grundigt med et pensum bestående af mindst 10 værker eller fuldstændige enkeltsatser og i tilknytning hertil ca. 100 normalsider tekst.

4.5 Pensum samler sig om to emneområder, hvoraf det ene skal ligge efter år 1900 og helt eller delvis handle om musikkens anvendelse i de elektroniske medier (radio, grammofon, tv/video, ny musikteknologi). Indtil tre værker og 35 normalsider kan erstattes af en kortere lydproduktion i form af et bånd med underlægningsmusik, en selvstændig komposition eller lignende. Lydproduktionen skal ledsages af en skriftlig kommentar og ligge til grund for eet eller flere af eksamensspørgsmålene. Højst seks elever kan arbejde sammen om een lydproduktion.

4.6. Hørelære indgår i musikudøvelsen og musikforståelsen i det omfang, det er nødvendigt.

Eksamen

5.1 Der afholdes een mundtlig prøve, som er to-delt: musikforståelse og musikudøvelse. Til prøven i musikforståelse gives en forberedelsestid på ca. 20 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 3 eksaminander i timen. Til prøven i musikudøvelse beregnes ca. 10 minutter pr. elev.

5.2 Eksamenspensum for elever på normale vilkår udgør hele det læste stof svarende til 10 værker/enkeltsatser og i tilknytning hertil ca. 100 normalsider tekst.

5.3 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår udgør 15 enstemmige sange, der viser stilistisk og genremæssig spredning, hele det læste stof svarende til 10 værker/enkeltsatser og i tilknytning hertil ca. 100 normalsider tekst.

5.4 Eksamen i musikforståelse: Eksaminanden prøves i et spørgsmål i det opgivne pensum. Eksaminanden skal have udleveret en båndoptagelse, evt. tekstbilag samt node - eller andet grafisk materiale i tilknytning til værket. Hvis eksaminanden skal eksamineres i sin lydproduktion udleveres en gengivelse af produktionen, og der skal i forberedelseslokalet være mulighed for at afspille den (på computer, synthesizer med datatransmission, video osv). Forberedelseslokalet skal desuden være udstyret med klaver og båndoptager. Elevens egne notater fra det daglige arbejde kan medbringes i forberedelseslokalet. De må dog ikke være noteret på noder, der er identiske med det materiale, eleven får udleveret ved eksaminationen.

5.5 Eksamen i musikudøvelse afvikles samlet for hele holdet ved prøvens begyndelse eller midt på dagen. Eksaminanden skal fremføre to opgaver i musikudøvelse, hvoraf kun een må være en soloopgave. Det skal i begge opgaver være muligt at bedømme den enkelte elev. Ved særlige omstændigheder, fx nødvendigheden af et bestemt instrument, kan enkelte eksaminander medvirke og bedømmes i tre opgaver.

5.6 For at vedligeholde det niveau, der er nået med eksamensopgaven i gruppefremførelse ved undervisningens ophør, kan lærer og elever mødes til 2 - 3 prøver inden mundtlig eksamen.

5.7 Eksamen for selvstuderende/elever på særlige vilkår: Der eksamineres ikke i gruppefremførelse, men i stedet i to soloopgaver. Den ene skal være fremførelse af en af de opgivne 15 sange, valgt af censor. Den anden kan være en sang efter eget valg eller et instrumentalstykke efter eget valg.

5.8 Ved sygeeksamen bortfalder eksamination i gruppefremførelse. I stedet indgår en evt. soloopgave med øget vægt i den samlede bedømmelse. Hvis en elev derimod til den ordinære eksamen har valgt to gruppefremførelser, skal eleven efter eget valg enten fremføre en sang eller spille et stykke på instrument.

6. Der gives een karakter, som skal udtrykke en helhedsbedømmelse, hvori bedømmelsen af de praktiske discipliner indgår med halv vægt og bedømmelsen af præsentationen i musikforståelse med halv vægt. Eleven får ikke oplyst delkarakterer.

Kapitel 3

Højt niveau

Formålet

7. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne udvider deres musikalske interesse og opmærksomhed, og samtidig videreudvikler deres musikalske færdigheder og deres lyst, tillid og evne til sammen med andre at synge, spille, lytte og tale om musik,
  • b) at eleverne gennem oplevelse og omfattende brug af musik opnår større og bredere forståelse af musik som udtryksform før og nu, og
  • c) at eleverne gennem aktiv og selvstændig beskæftigelse med musik og sang udbygger og uddyber deres viden om musik og de sammenhænge, den indgår i, når til en dybere forståelse af egen identitet, historisk, socialt og psykologisk, og styrker deres muligheder for individuel og social udfoldelse.

Undervisningen

8.1 Musik som valgfag på højt niveau udbygger undervisningen på obligatorisk niveau gennem en videregående tilegnelse af praktiske, teoretiske og analytiske kundskaber, så eleverne sættes i stand til selvstændigt at arbejde med stoffet.

Sang og sammenspil

8.2 Der arbejdes med både een- og flerstemmig sang inden for et pensum på mindst 20 eenstemmige og 6-10 flerstemmige vokalsatser. Der lægges vægt på, at den enkelte elev bevidst arbejder med sine sanglige udtryksmuligheder både solistisk og korisk. Der arbejdes desuden gruppevis med sammenspil, hvor elevernes eventuelle instrumentale færdigheder kan udnyttes. De anvendte satser kan kombinere det instrumentale med det vokale. I forbindelse med arbejdet med gruppefremførelse sikrer skolen det nødvendige antal øvelokaler. Pensum skal udvise en stilistisk og genremæssig spredning.

Musikkundskab

8.3 I musikkundskab gøres 20-25 værker eller fuldstændige enkeltsatser til genstand for en grundig behandling, heraf nogle for en intern musikalsk analyse. Der arbejdes desuden med relevante tekster. Sammensætningen af pensum skal være således, at der på mindst tre områder opnås en bredere funderet indsigt. Pensum skal udvise spredning historisk og i genrer og stilarter, og det skal desuden belyse de sammenhænge, hvori musikken indgår.

Skriftlig musikteori

8.4 Undervisningen omfatter en grundig indføring i elementær musikteori: noder, rytmer og nøgler; intervaller og skalaer; akkorder og becifringer; akkordsammenhænge og stemmeføring. Der arbejdes desuden med een af følgende skriftlige discipliner: Koralharmonisering, viseudsættelse eller rytmisk arrangement.

8.6 Der afleveres i alt 52 opgavebesvarelser, som hver i omfang svarer til 75-100% af en studentereksamensopgave.

Hørelære

8.6 Med udgangspunkt i fagets øvrige discipliner arbejdes der med hørelære i nødvendigt omfang.

Eksamen

9. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

10.1 Den mundtlige prøve er to-delt: musikkundskab og musikudøvelse. Til prøven i musikkundskab gives en forberedelsestid på ca. 60 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen. Til prøven i musikudøvelse beregnes ca.10 minutter pr. elev.

10.2 Eksamenspensum for elever på normale vilkår udgør hele det læste stof svarende til 20-25 værker/enkeltsatser, samt tilhørende tekster.

10.3 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår udgør 20 enstemmige sange, der viser stilistisk og genremæssig spredning, hele det læste stof svarende til 20-25 værker/enkeltsatser, samt tilhørende tekster i et omfang af mindst 50 normalsider.

10.4 Ved eksamen i musikforståelse prøves eksaminanden i et spørgsmål i et ukendt værk, der med hensyn til form, genre og stilart afspejler den daglige undervisning. Spørgsmålet må gerne indeholde en sammenligning mellem to forskellige musikstykker. Eksaminanden skal have udleveret en båndoptagelse, evt. tekstbilag samt node - eller andet grafisk materiale i tilknytning til værket.

10.5 Forberedelseslokalet skal være udstyret med klaver og båndoptager. Elevens egne notater fra det daglige arbejde og nodemateriale til den selvvalgte sang kan medbringes. Ved evt. eksamination i hørelære kan opgaven i rytmegengivelse endvidere medbringes i forberedelseslokalet.

10.6 Ved eksamen i musikudøvelse prøves eksaminanden i:

  • 1) Fremførelse af en selvvalgt sang, sunget med eller uden akkompagnement.
  • 2) Efter eksaminandens eget valg:
  • a) Deltagelse i gruppefremførelse af et solistisk besat flerstemmigt musikstykke med 2 - 8 elever fra holdet eller
  • b) En opgave i sang fra bladet (prima vista) og en opgave i rytmegengivelse. Begge opgaver stilles af censor.

10.7 Hvis nogle elever går til eksamen i hørelære i stedet for gruppefremførelse, skal censor senest 7 dage før eksamensdagen sende rytme- og prima vista opgaver til eksaminator.

10.8 Gruppefremførelse afvikles samlet for hele holdet ved prøvens begyndelse eller midt på dagen. Ved særlige omstændigheder, fx nødvendigheden af et bestemt instrument, kan enkelte eksaminander medvirke og bedømmes i to gruppefremførelser. Eksamination i solosang kan afvikles i forlængelse af gruppefremførelsen eller i forbindelse med eksamination i musikforståelse efter elevernes og eksaminators ønske. Til evt. eksamination i hørelære afsættes 10 minutter pr. elev, og eksaminationen anbringes, hvor eksaminator finder det mest praktisk.

10.9 Ved eksamen for selvstuderende/elever på særlige vilkår eksamineres der ikke i gruppefremførelse, men eleven skal i stedet ud over den selvvalgte sang synge en af de 20 opgivne sange, valgt af censor.

10.10 Ved sygeeksamen bortfalder eksamination i gruppefremførelse. Dette medfører, at solosang indgår med øget vægt i den samlede bedømmelse.

10.11 For at vedligeholde det niveau, der er nået med eksamensopgaven i gruppefremførelse ved undervisningens ophør, kan lærer og elever mødes til 2-3 prøver inden mundtlig eksamen.

11. Der gives een karakter, som skal udtrykke en helhedsbedømmelse, hvori bedømmelsen af de praktiske discipliner indgår med halv vægt og bedømmelsen af præstationen i musikkundskab med halv vægt. Eleven får ikke oplyst delkarakterer.

12.1 Til den skriftlige prøve gives 5 timer. Opgavesættet består af et antal melodier til udsættelse eller arrangement, hvoraf eksaminanden vælger een. Opgaven skal afleveres nedskrevet i partitur.

12.2 Eksamenslokalet skal være forsynet med klaver eller et andet tangentinstrument. Derudover kan eksaminanden medbringe et instrument efter eget valg. Intet instrument må have tilgængelige automatiske funktioner. De elever, der ikke medbringer instrument efter eget valg, kan samles i eet lokale, hvis skolen anvender el-klaverer med høretelefoner. Eleverne må ikke på nogen måde kunne kommunikere indbyrdes.

12.3 Eksaminander, der måtte ønske det, kan umiddelbart efter prøvens begyndelse samles med faglæreren for at få forespillet eksamensopgaven. Opgaven må gennemspilles een gang uden kommentarer og uden becifringer, og eksaminanderne skal ledsages af en tilsynsførende til det lokale, hvor de skal løse opgaven, således at de ikke får lejlighed til at drøfte den indbyrdes.

12.4 Opgaverne må udleveres til faglæreren 20 minutter før prøvens begyndelse. Ingen hjælpemidler ud over de anførte er tilladte.

13. Der gives een karakter på grundlag af en helhedsvurdering.

Forårskoncert.

14. Der afholdes et musikalsk arrangement i forårshalvåret. Heri kan deltage elever fra alle tre niveauer og fra den frivillige undervisning. Forårskoncerten overværes hvert andet eller tredje år af en af Gymnasieafdelingen udsendt tilsynsførende.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 24

NATURFAG

Maj 1993

Formålet

1. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne får viden om og færdigheder inden for nogle væsentlige matematiske og naturvidenskabelige emner,
  • b) at eleverne får kendskab til matematiske og naturvidenskabelige metoder og tankegange, og
  • c) at eleverne sættes i stand til at vurdere og tage stilling til problemer af matematisk og naturvidenskabelig art, som de møder i andre fag, i medierne og i deres øvrige daglig dag.

Undervisningen

2.1 Det er væsentligt, at man i naturfag ikke tilstræber en videnskabscentreret undervisning i de tre fag. I stedet koncentrerer man sig om at knytte undervisningen til relevante dagligdags fænomener, og ud fra disse fænomener give en eksperimentel og teoretisk behandling af det valgte emne.

2.2 Undervisningen skal dels omfatte obligatorisk kernestof, dels valgfrit stof. Kernestoffet og det valgfrie stof behandles i længere eller kortere temaorienterede forløb. Dele af stoffet kan dog behandles i rene kursusforløb.

2.3 Det eksperimentelle arbejde skal have en fremtrædende plads i undervisningen. Det omfatter demonstrationsforsøg samt eksperimenter udført af eleverne. Eksperimenterne uddyber og belyser teoretiske problemstillinger, og de udføres normalt i nær tilknytning til undervisningsforløbene. Eleverne fører journal over det eksperimentelle arbejde, og de skal kunne foretage enkle beregninger i forbindelse hermed.

2.4 Eksperimenter, der udføres af eleverne har et omfang svarende til ca. 20 lektioner. Over en del af det eksperimentelle arbejde skriver eleverne mindst 12 rapporter, som rettes og kommenteres af læreren.

2.5 Eleverne skal informeres om risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med laboratoriearbejdet.

2.6 Eleverne skal kunne foretage både kvalitative og kvantitative vurderinger inden for de behandlede emner og skal kunne løse simple numeriske problemer. En opgavebesvarelse af en numerisk opgave skal være ledsaget af tekst og figurer i et sådant omfang, at tankegangen klart fremgår.

2.7 Opgaveløsning skal foregå dels i timerne, dels i form af skriftligt hjemmearbejde. Det skriftlige hjemmearbejde, der rettes og kommenteres af læreren, har et omfang, således at der i alt afleveres 26 opgavesæt/rapporter.

2.8 Edb skal inddrages i undervisningen, og det kan ske ved brug af fx værktøjsprogrammer såsom: tekstbehandlingsprogrammer og regneark samt træningsprogrammer, simulationsprogrammer eller databaseprogrammer. I forbindelse med det eksperimentelle arbejde kan edb være et hjælpemiddel både i forbindelse med indsamling og analyse af målinger (datafangst) og i forbindelse med styring og kontrol af eksperimentelle opstillinger.

2.9 Som en del af undervisningen skal der indgå læsning af tekster fra aviser og tidsskrifter, herunder eventuelt tekster på fremmedsprog. Ligeledes kan ekskursioner og institutionsbesøg indgå i undervisningen.

Undervisningens indhold

3.1 Det obligatoriske kernestof omfatter følgende emner, anført alfabetisk:

  • 1) Atomer.

Atomets opbygning af atomkerne og elektroner samt atomkernens opbygning af protoner og neutroner behandles, og isotoper omtales. Opbygningen af det periodiske system gennemgås med hovedvægten på de første perioder. Ud fra det periodiske system forklares principperne for dannelse af ioner og molekyler og relevante eksempler på ion- og molekylforbindelser behandles. Eksempler på elektromagnetisk stråling behandles. Radioaktive kerner og deres henfald behandles. Herunder omtales alfa-, beta- og gammahenfald, aktivitet og halveringstid. Absorption af ioniserende stråling behandles i sammenhæng med strålehygiejne.

  • 2) Energi.

Eksempler på energikilder, energiformer og energiomdannelser behandles på baggrund af kendskab til energibevarelse. Følgende energiformer skal omtales:

  • a) Elektrisk energi
  • b) Kemisk energi
  • c) Kerneenergi
  • d) Mekanisk energi
  • e) Strålings energi
  • f) Indre energi

Mindst to af disse energiformer skal behandles mere indgående. Under arbejdet med de forskellige energiformer behandles eksempler på energikilder, energilagring, energitransport og energiomdannelse, så en række energiforsyningsproblemer bliver belyst.

  • 3) Kosmologi.

Der gives en gennemgang af universets opbygning. Indenfor Solsystemet omtales Solen, Jorden, Månen, planeterne og kometer samt deres indbyrdes bevægelse. Eleverne skal opnå en forståelse af døgnets vekslen mellem dag og nat og årets vekslen mellem sommer og vinter samt Månens faser. Eleverne skal lære at orientere sig på stjernehimlen og kende nogle karakteristiske stjernebilleder. Eleverne skal opnå en fornemmelse af de astronomiske afstande i tid og rum, solens plads i Mælkevejen og Mælkevejen som en af universets mange galakser. Universets dannelse og opbygning belyses. Endvidere gennemgås historiske eksempler på verdensbilleder.

  • 4) Miljø.

I forbindelse med arbejdet med kemikalier omtales de forskellige faresymboler og den øvrige mærkning (R og S-sætninger). Regler for bortskaffelse af kemisk affald gennemgås. Begreberne toksicitet og grænseværdi behandles og eksempler på beregninger inddrages. Sikkerhedsforskrifter i forbindelse med radioaktive stoffer omtales, herunder aktivitetsgrænser og strålingsbeskyttelse. Aktuelle miljøemner behandles. Det skal bemærkes, at »aktuelle emner« ikke nødvendigvis skal være dagsaktuelle, men blot have været aktuelle inden for de sidste år.

  • 5) Reaktioner.

Kemiske reaktioner behandles ved eksempler. Fældningsreaktioner inddrages både i kvalitative undersøgelser ved påvisning af stoffernes opbygning, og i kvantitative undersøgelser. Eleverne skal derfor lære om begreberne stofmængde, molar masse og molaritet, og de skal kunne udføre enkle støkiometriske beregninger. Simple eksempler på redoxreaktioner omtales, så eleverne får kendskab til begreberne oxidation og reduktion. Eksempler på forbrændingsreaktioner skal indgå. Eleverne skal opnå kendskab til kvantitativ behandling af syre-base begrebet i forbindelse med titrering samt pH-beregning for opløsninger af stærke syrer.

  • 6) Sandsynlighedsregning og statistik.

Både symmetriske og ikke-symmetriske sandsynlighedsfelter samt beregning af sandsynligheden for en hændelse skal inddrages. Binomialfordelingen skal behandles, og kombinatoriske metoder inddrages i det omfang, det er nødvendigt. Begreberne middelværdi og spredning præsenteres og formlerne til beregning af disse præsenteres, men udledes ikke. Eleverne skal kunne bearbejde talmateriale, som de selv har tilvejebragt, herunder kunne bestemme statistiske deskriptorer såsom hyppighed, frekvens, typetal, middeltal, median og andre fraktiler. De behandlede talmaterialer skal også omfatte grupperede observationer.

  • 7) Tal.

Eleverne skal opnå en sådan færdighed i manipulation med tal og symboler, at der tilvejebringes det fornødne grundlag for den talmæssige behandling af fagets øvrige bestanddele. Til den elementære talbehandling hører også løsning af ligninger af første grad med een eller to ubekendte. Procentregning behandles som forudsætning for emnet eksponentiel vækst. Eleverne skal undervises i brug af lommeregneren og skal vænnes til at bruge den som et naturligt hjælpemiddel såvel i timerne som ved hjemmearbejdet. Desuden arbejdes med andre regnetekniske hjælpemidler såsom tabeller, funktionspapir og edb-programmer.

  • 8) Vækst.

Lineær og eksponentiel vækst behandles som matematiske modeller til beskrivelse af eksperimentelle resultater og fænomener fra virkeligheden. Til behandlingen af lineær vækst hører regneforskriften f(x) = ax + b for en lineær funktion og betydningen af hældningskoefficienten a. Endvidere skal begrebet proportionalitet fremhæves. Eleverne skal kunne arbejde med regneforskriften f(x) = b5ax for en funktion til beskrivelse af eksponentiel vækst. De skal endvidere have kendskab til begreberne fremskrivningsfaktor og vækstrate, og de skal kunne bestemme disse ud fra forskriften og ud fra grafen på enkeltlogaritmisk papir. Fordoblings- og halveringskonstanten tænkes bestemt ud fra den grafiske fremstilling. Andre former for vækst skal nævnes, herunder funktioner af typen f(x) = b5xa, hvor a skal kunne bestemmes ud fra grafen på dobbeltlogaritmisk papir.

3.2 Som hovedregel skal anvendes de betegnelser, symboler og måleenheder som Dansk Standardardiseringsråd anbefaler, og så vidt muligt følges IUPAC's anbefalinger til navngivning af stoffer.

3.3 Det valgfrie stof optager ca 1/3 af undervisningstiden.

3.4 Der læses 250-300 sider afhængigt af det valgte undervisningsmateriale.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelses tid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminand i timen.

4.2 Elever på normale vilkår opgiver ca. 125-150 sider af det læste pensum, afhængigt af det valgte undervisningsmateriale, samt rapporterne i tilknytning hertil. Skriftligt hjemmearbejde og journaler kan inddrages i opgivelserne. Eksamenspensum skal udvælges således, at det giver et alsidigt billede af undervisningen.

4.3 Selvstuderende/elever på særlige vilkår opgiver hele det læste pensum svarende til 250-300 sider samt alle rapporter i tilknytning hertil, evt. fra et laboratoriekursus, jf. bilag 38.

4.4 Tilladte hjælpemidler i forberedelsestiden er : Bøger, kompendier, tabeller, opgaver, rapporter og andet skriftligt materiale, som har været anvendt i, eller er blevet til i forbindelse med undervisningen. Hertil kommer apparatur, der er relevant for det opgivne eksperimentelle stof, samt godkendt lommeregner.

4.5 Eksaminanden prøves i eet spørgsmål, som skal være bredt udformet. Eksperimentelt stof indgår så vidt muligt.

4.6 Under eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater udfærdiget i forberedelsestiden og til det udleverede eksamensspørgsmål med eventuelle bilag. Under eksaminationen kan det endvidere være hensigtsmæssigt at inddrage tabeller, figurer eller lignende fra de opgivne rapporter og øvrige hjælpemidler. Når der indgår eksperimentelt stof i et spørgsmål skal det relevante apparatur som hovedregel inddrages i eksaminationen.

5. Bedømmelsen af en eksaminands præstation foretages som en helhedsvurdering, og der gives een karakter.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 25

OLDTIDSKUNDSKAB

Maj 1993

Formålet

1. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne erhverver færdighed i at analysere og fortolke græske tekster i oversættelse og græske monumenter,
  • b) at eleverne får et alsidigt kendskab til kulturen i oldtidens Grækenland med særlig vægt på den arkaiske og klassiske periode, og
  • c) at eleverne gennem dette kendskab til den græske kultur tilegner sig fælles europæisk begrebsdannelse og formsprog og derved får mulighed for at forstå og forholde sig til deres samtid.

Undervisningen

2.1 Undervisningen foregår på dokumentarisk grundlag: oversatte tekster og gengivelser af monumenter fra den græske oldtid.

I undervisningen skal eleverne dels lære at analysere og fortolke teksterne og monumenterne i deres historiske kontekst, dels have mulighed for selv at forholde sig til de livsformer og tanker, materialet er udtryk for. Hovedvægten lægges på tekstlæsningen.

2.2 Teksterne og monumenterne vælges fortrinsvis fra perioden mellem ca. 700 og 300 f. Kr., dog således at minoisk-mykensk, geometrisk, hellenistisk og romersk tid kan inddrages i det omfang, det bidrager til virkeliggørelsen af formålet.

Undervisningens indhold

3.1 Der læses i alt ca. 300 normalsider poesi, drama og prosa. Homer, den attiske tragedie og Platon skal være repræsenteret i pensum.

3.2 Der gennemgås et repræsentativt udvalg af monumenter: arkitektur, skulptur, keramik og andre udtryk for den materielle kultur.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 20 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres 3 eksaminander i timen (inkl. censur).

4.2 Elever på normale vilkår opgiver 40 normalsider poesi, herunder Homer, 1 attisk drama og 100 normalsider prosa, herunder Platon. Desuden opgives et repræsentativt udvalg af de gennemgåede monumenter. Planer og rekonstruktioner er ikke monumenter.

4.3 For selvstuderende/elever på særlige vilkår er eksamenspensum lig med læsepensum, ca. 300 normalsider.

4.4 Eksaminanden har i forberedelseslokalet adgang til rene eksemplarer af alle de bøger, der har været anvendt i undervisningen, herunder tekster og andet materiale, som læreren har ladet mangfoldiggøre. Eksaminanden må i forberedelseslokalet medbringe egne noter, som ikke omfatter tilskrivninger i udleverede bøger og kopier.

4.5 Der prøves i et enkelt sted på ca. 1 normalside i en af de opgivne tekster. Desuden prøves der enten i et af de opgivne monumenter eller i et, der har væsentlige træk fælles med de opgivne. Eksaminanden skal selv disponere sin besvarelse, hvorfor det udleverede tekststed og monument ikke må være forsynet med vejledende spørgsmål. Eksaminanden skal gøre rede for tekststedets indhold som helhed og i væsentlige enkeltheder samt placere det i en større sammenhæng. Monumentet beskrives, dateres og placeres ligeledes i en større sammenhæng. Hovedvægten lægges på tekststedet både ved eksamination og karaktergivning.

5. Der gives een karakter for den samlede præstation.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 26

PSYKOLOGI

Maj 1993

Formålet

1. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne tilegner sig viden om menneskets psykiske udvikling og om betingelser for forskelle og forandringer i denne udvikling,
  • b) at eleverne får kendskab til forskellige psykologiske teorier og metoder, deres menneskesyn og praktiske anvendelse,
  • c) at eleverne udvikler evnen til at formulere, analysere og vurdere psykologiske problemstillinger på det individuelle og sociale niveau, og
  • d) at eleverne lærer at forbinde psykologisk viden med den daglige tilværelse

Undervisningen

2.1 Undervisningen behandler psykologien som et kundskabsfag, der er videnskabeligt underbygget.

2.2 Undervisningen skal

  • 1) behandle de obligatoriske områder, jf. punkt 3, og kan tilrettelægges tematisk
  • 2) sikre faglig fordybelse i alle tre områder
  • 3) give grundlag for at forholde sig kritisk til psykologiske teorier og deres anvendelse
  • 4) være alsidig i valg af materiale, teorier og metoder
  • 5) sikre, at den mundtlige fremstillingsevne opøves

Undervisningens indhold

3.1 Undervisningen omfatter følgende obligatoriske områder:

  • 1) Udviklingens psykologi.

Menneskets psykiske udvikling skal behandles som en livslang proces. Der gives en bred indføring i udviklingens psykologi med hovedvægt på den emotionelle og kognitive udvikling. Udviklingen perspektiveres historisk og kulturelt.

  • 2) Samspillets psykologi.

Undervisningen skal behandle forskellige former for samspil og påvirkninger under den synsvinkel, at både tilsigtede og ikke-tilsigtede processer forekommer, og at påvirkninger både kan tjene den enkeltes udvikling og have andre formål. For at belyse samspil og påvirkninger skal følgende behandles:

  • a) familie
  • b) skole
  • c) massemedier
  • d) arbejde
  • 3) Forskellighedens psykologi.

Undervisningen skal inddrage psykologiske forklaringer på forskelle mellem menneskers udviklingsforløb og på forandringer i det enkelte menneskes udvikling. Herunder behandles betydningen af forholdet mellem personlig og kulturel identitet og mellem akutte kriser og personlig udvikling.

3.2 Grundlæggende forskelle mellem psykologiske teoridannelser, metoder og menneskesyn skal indgå i undervisningen.

3.3 Arbejde med edb indgår som en del af undervisningen.

3.4 Der læses 300-350 sider.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering.) Der eksamineres (inkl. censur) 21/2 elever i timen.

4.2 Eksamenspensum for elever på normale vilkår er 250-275 sider af det læste pensum, hvor alle 3 områder er repræsenteret, jf. punkt 3.

4.3 Selvstuderende/elever på særlige vilkår opgiver det læste pensum.

4.4 Tilladte hjælpemidler: Alt materiale, der har været anvendt i forbindelse med undervisningen, herunder også egne notater og evt. rapporter. Til selve eksaminationen kan medtages de notater, der er foretaget i forberedelsestiden.

4.5 Eksamensspørgsmål stilles udelukkende i tilknytning til udleveret materiale, der ikke har været benyttet i undervisningen, men er af samme karakter. Det enkelte eksamensspørgsmål skal indeholde underspørgsmål, så eksaminanden får mulighed for at demonstrere færdigheder på forskellige niveauer.

5. Der gives een karakter.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 27

RELIGION

Maj 1993

Formålet

1. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne får kundskaber om kristendom og ikke-kristne religioner, samt om livsforståelser i lyset af sekulariseringen,
  • b) at eleverne opøver færdighed i at karakterisere og tolke udsagn i dokumentarisk materiale, der belyser forestillinger og fænomener i religioner og livsforståelser, og
  • c) at eleverne udvikler en nuanceret og reflekteret forståelse af religioners og livsforståelsers betydning i menneskelig kultur og historie.

Undervisningen

2.1 Undervisningen omfatter:

  • 1) Naturfolks religioner med hovedvægten på et folk (15-20 pct.).
  • 2) Kristendom (30-35 pct.).
  • 3) En af følgende religioner: Jødedom, islam, hinduisme, buddhisme, kinesisk og japansk religion (20-25 pct.).
  • 4) Filosofi og etik i nutiden (15-20 pct.).

2.2 Emnelæsning.

Op til 20 pct. af den samlede undervisningstid kan anvendes til frit valgte emner inden for eller på tværs af punkterne i 2.1.

Undervisningens indhold

3.1 I undervisningen gennemgås fænomener som myte og kult samt verdensopfattelse, gudsforestilling og menneskesyn, herunder etik. Samspillet og brydningen mellem religion og den øvrige kultur belyses, og der gives eksempler på religioners og livsforståelsers politiske, sociale og psykologiske funktion.

3.2 Det enkelte undervisningsforløb skal belyse både fortidige og nutidige aspekter ved den pågældende religion eller livsforståelse. Undervisningsmaterialet skal omfatte både klassiske og repræsentative tekster. Der kan også indgå billeder og andet materiale.

3.3 I det omfang, det er fagligt-pædagogisk hensigtsmæssigt, skal der undervises om og med edb.

3.4 Der læses 100-150 sider tekster. Baggrundsstof inddrages i fornødent omfang.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 20 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 3 eksaminander i timen.

4.2 Elever på normale vilkår opgiver de læste tekster samt tilhørende baggrundsstof.

4.3 Selvstuderende/elever på særlige vilkår opgiver 175 sider tekster. Teksterne skal fordeles på undervisningens områder, jf. 2.1, så der for intet områdes vedkommende opgives mindre end 20 sider. Desuden opgives tilhørende baggrundsstof i fornødent omfang.

4.4 Tilladte hjælpemidler i forberedelsestiden er de tekstsamlinger, lærebøger og andet materiale, der er anført på eksaminandens skema for læsepensum og eksamensopgivelser, hertil kommer eksaminandens egne noter. Til selve eksaminationen må eksaminanden medbringe notater foretaget i forberedelsestiden.

4.5 Eksaminanden prøves i ulæst tekst eventuelt suppleret med andet materiale. Den ulæste teksts omfang må ikke overstige 2 normalsider. Eksamensspørgsmålene skal tilsammen dække samtlige fagets stofområder og teksttyper og fordeles over bekendtgørelsens områder med en vægt, der svarer til områdernes vægt i undervisningen. De skal udvælges således, at der findes paralleller i det læste stof. Foretrækker en eksaminator at forsyne den ulæste tekst med vejledende spørgsmål, skal det gøres ved samtlige eksaminanders spørgsmål. Tekstens forfatter, værkets titel og udgivelsesår skal være angivet. Uvante ord og navne skal i fornødent omfang forklares.

4.6 Prøven skal vise eksaminandens evne til at karakterisere og tolke samt perspektivere teksten ud fra det overblik over faget, som undervisningen har etableret.

5. Der gives een karakter. Vurderingen skal bero på et helhedsindtryk af eksaminationen.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 28

RUSSISK

Maj 1993

Obligatorisk niveau

Formålet

1. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne lærer at læse, tale og forstå russisk på et niveau, der ikke rummer specielle vanskeligheder, og
  • b) at eleverne får kendskab til russiske kultur og samfundsforhold.

Undervisningen

2.1 Den mundtlige sprogfærdighed står i centrum for den daglige undervisning. Der arbejdes målrettet med ordforråd, grammatik og talefærdighed for at sætte eleverne i stand til at udtrykke sig i et enkelt sprog om de studerede tekster og emner.

2.2 Det skriftlige arbejde støtter den mundtlige sprogfærdighed og giver en elementær træning med henblik på højt niveau.

2.3 Arbejde med edb indgår i undervisningen.

2.4 Der undervises i hensigtsmæssig brug af ordbog.

Undervisningens indhold

3.1 Der læses ca. 90 normalsider. Begyndersystemet opgives med det læste antal normalsider.

3.2 I pensum kan indgå alle teksttyper, herunder film og andet av-materiale. Der må maksimalt indgå 35 normalsider fra forskellige begyndersystemer. Uadapterede tekster skal være repræsenteret.

3.3 For hver lektion, der er anvendt til audiovisuel undervisning eller undervisning med edb-maskiner, kan pensum nedsættes med 1 normalside, i alt dog højst med 10 normalsider.

3.4 I 1. g afleverer eleverne skriftligt arbejde i et omfang svarende til 6 opgaver a ca. 1/2 side og i 2. g svarende til 5 opgaver a ca. 1 side.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 40 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) tre eksaminander i timen.

4.2 Der prøves i 1/2 normalside ulæst tekst valgt af censor og i ca. 1/2 normalside opgiven tekst. Den ulæste tekst oversættes. Der læses op af det forelagte stykke fra den opgivne tekst, og det anvendes som udgangspunkt for en samtale på russisk.

4.3 Elever på normale vilkår opgiver ca. 40 normalsider, der skal repræsentere mindst tre tekster og temaer. Alle slags tekster, både adapterede og uadapterede, kan indgå i opgivelserne. Kortere tekster i opgivelserne samles tematisk.

4.4 Selvstuderende/elever på særlige vilkår opgiver ca. 65 normalsider, der skal repræsentere mindst tre tekster og temaer. Alle slags tekster, både adapterede og uadapterede, kan indgå i opgivelserne.

4.5 I forberedelsestiden skal der benyttes rene udgaver af de opgivne tekster. Herudover må eksaminanderne benytte de hjælpemidler, som de er vant til at anvende i det daglige arbejde: ordbøger, grammatikker, grammatiske oversigter, ordlister o.l., samt egne noter.

4.6 Noter til ekstemporalteksten kan skrives i dens margen, men må ikke have karakter af en sammenskrevet oversættelse. Under eksaminationen må eleverne medbringe notater foretaget i forberedelsestiden, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

5.1 Der gives een karakter. Ved fastsættelsen af karakteren skal der anlægges en helhedsvurdering af eksaminandens forståelse af ekstemporalteksten, udtale og intonation, talefærdighed, kendskab til den opgivne tekst og forståelse af eksaminators spørgsmål.

5.2 Ved bedømmelsen af talefærdigheden lægges mest vægt på, hvad eksaminanden faktisk formår at udtrykke. En indholdsrig samtale med en del sproglige fejl vurderes højere end en samtale, hvor eksaminanden ikke vover sig ud over de almindeligste konstruktioner og derfor heller ikke laver så mange fejl.

Højt niveau

Formålet

6. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne videreudvikler deres færdighed i at læse, tale og forstå russisk,
  • b) at eleverne udbygger deres kendskab til russiske kultur og samfundsforhold, og
  • c) at eleverne lærer at udtrykke sig skriftligt i et enkelt sprog.

Undervisningen

7.1 Den mundtlige udtryksfærdighed står i centrum for den daglige undervisning.

7.2 Den skriftlige udtryksfærdighed optrænes dels gennem hjemmeopgaver, dels gennem arbejde på klassen under lærerens vejledning.

7.3 Der arbejdes systematisk med ordforråd, grammatik og udtryksfærdighed. Skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed trænes på en sådan måde, at de støtter hinanden.

7.4 Arbejde med edb indgår i undervisningen.

7.5 Der undervises i hensigtsmæssig brug af ordbog.

Undervisningens indhold

8.1 Der læses ca. 80 normalsider.

8.2 Alle teksttyper, herunder film og andet av-materiale, kan indgå i pensum. Skønlitterære tekster fra det 19. og 20. århundrede samt sagprosa skal være repræsenterede. Mindst en tredjedel af pensum skal være uadapterede tekster.

8.3 Pensum sammensættes således, at eleverne får mulighed for at beskæftige sig med væsentlige sider af russisk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

8.4 For hver lektion, der er anvendt til audiovisuel undervisning eller undervisning med edb-maskiner, kan pensum nedsættes med 1 normalside, i alt dog højst med 10 normalsider.

8.5 Eleverne afleverer skriftlige opgaver i et omfang svarende til 8 opgaver a ca. 2 sider og 15 opgaver a ca. 1 side.

Den større skriftlige opgave

9.1 Opgaven skal falde inden for fagets genstandsområde.

9.2 Primærlitteraturen, som gøres til genstand for elevens selvstændige analyse, sammenligning og/eller vurdering, skal helt eller delvist være på russisk. Fra russiske primærtekster citeres på russisk.

9.3 Længden af primærlitteraturen på russisk kan variere efter tekstens sværhed, glossering, paralleltekst m.v., men den skal mindst udgøre 10 normalsider.

9.4 Tekster, som indgår i holdets læsepensum, må ikke anvendes som primærlitteratur.

9.5 Hvis opgaven undtagelsesvis skrives på russisk, stilles samme krav til præcis formulering som på dansk, og det tæller ikke i sig selv positivt, at der skrives på russisk.

10. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at de formelle krav er overholdt, at besvarelsen er sammenhængende og veldisponeret, at stoffet er formidlet i et klart, homogent og selvstændigt sprog, at den russiske primærtekst står centralt i opgaven og, at eleven formår at analysere, sammenligne og vurdere, så at opgaven ikke forbliver på det refererende plan.

Eksamen

11. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

12.1 Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) to eksaminander i timen.

12.2 Der prøves i 1/2 normalside ulæst tekst valgt af censor og i ca. 1/2 normalside opgiven tekst. Den ulæste tekst oversættes. Der læses op af det forelagte stykke fra den opgivne tekst, og det anvendes som udgangspunkt for en samtale på russisk.

12.3 Elever på normale vilkår opgiver ca. 40 normalsider, der skal repræsentere mindst tre temaer og tekster. Mindst en tredjedel af opgivelserne skal være uadapterede tekster. Kortere tekster i opgivelserne samles tematisk.

12.4 Selvstuderende/elever på særlige vilkår opgiver ca. 80 normalsider, der skal repræsentere mindst tre temaer og tekster. Mindst en tredjedel af opgivelserne skal være uadapterede tekster.

12.5 I forberedelsestiden skal der benyttes rene udgaver af de opgivne tekster. Herudover må eksaminanderne benytte de hjælpemidler, som de er vant til at anvende i det daglige arbejde: ordbøger, grammatikker, grammatiske oversigter, ordlister o.l., samt egne noter.

12.6 Noter til ekstemporalteksten kan skrives i dens margen, men må ikke have karakter af en sammenskrevet oversættelse. Under eksaminationen må eleverne medbringe notater foretaget i forberedelsestiden, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

13.1 Der gives een karakter. Ved fastsættelsen af karakteren skal der anlægges en helhedsvurdering af eksaminandens forståelse af ekstemporalteksten, udtale og intonation, talefærdighed, kendskab til den opgivne tekst og forståelse af eksaminators spørgsmål.

13.2 Ved bedømmelsen af talefærdigheden lægges størst vægt på, hvad eksaminanden faktisk formår at udtrykke. En indholdsrig samtale med nogle sproglige fejl vurderes højere end en samtale, hvor eksaminanden ikke vover sig ud over de almindeligste konstruktioner og derfor heller ikke laver så mange fejl.

14.1 Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 5 timer, forelægges en russisk tekst på godt 1 normalside. I tilknytning til teksten besvares en Adel med spørgsmål til teksten og en B-del med en oversættelse fra dansk til russisk og nogle friere opgaver.

14.2 Ved den skriftlige prøve er følgende hjælpemidler tilladt:

  • a) Ordbøger af et omfang som Gyldendals røde ordbøger og Krymova m.fl.: Dansk-russisk ordbog. Desuden en russisk-russisk ordbog.
  • b) Grammatikbøger af et omfang som Annie Christensen: Russisk Grammatik.

15. Der gives een karakter. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at besvarelsen er passende fyldig, og at sproget er forståeligt, selvstændigt, sammenhængende og varieret samt viser, at forlægget er forstået. Endvidere vurderes, med hvilken sikkerhed eleven behersker morfologi og syntaks. En indholdsrig og varieret besvarelse med nogle sproglige fejl vurderes højere end en besvarelse, der holder sig inden for meget begrænset syntaks og ordforråd. Der stilles større krav til korrekthed i oversættelsen end i de friere opgaver.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 29

SAMFUNDSFAG

Maj 1993

Mellemniveau

Formålet

1.1 Formålet er,

  • a) at eleverne får indsigt i nogle grundlæggende samfundsmæssige sammenhænge og beslutningsprocesser for således at opnå viden om samfundsbetingede vilkår for det enkelte menneskes handlemuligheder,
  • b) at eleverne kan forbinde samfundsfaglig indsigt med deres egen daglige tilværelse,
  • c) at eleverne kan forstå og vurdere den løbende debat om samfundsforhold,
  • d) at eleverne kan afdække forudsætninger for egne og andres synspunkter og handlinger og gøre rede for, hvilke værdiopfattelser der ligger til grund, og
  • e) at eleverne opnår kendskab til samfundsfaglig teori og metode.

1.2 Undervisningen skal fremme elevernes engagement i samfundsmæssige spørgsmål, styrke deres lyst til at deltage i udformningen af samfundet samt give dem forudsætninger for at tage begrundet stilling hertil.

Undervisningen

2.1 Undervisningen skal tilrettelægges i form af 2-4 temaer samt et projektforløb, således at de obligatoriske områder dækkes og således at faglig fordybelse sikres.

2.2 Undervisningen skal lægge hovedvægten på danske samfundsforhold, men kan også inddrage internationale forhold.

2.3 Undervisningen skal inddrage aktuelle problemstillinger, være udadrettet og eksperimentel.

2.4 Undervisningen skal endvidere være alsidig i valg af materiale, metoder og teorier og sikre sammenhæng og progression.

Undervisningens indhold

3.1 De obligatoriske områder er:

  • 1) Sociologi med socialpsykologi
  • a) Socialisation og meningsdannelse.

- overførsel og indlæring af værdier, roller og normer,

- kommunikation og meningsdannelse.

  • b) Udviklingen i livsformer og levevilkår.
  • 2) Økonomi

Økonomisk fordeling og handlemuligheder

- aspekter af den offentlige sektors fordelingspolitiske rolle,

- eksempler på økonomiske handlemuligheder.

  • 3) Politik

Politiske beslutningsprocesser og vilkårene for politisk indflydelse:

- politisk adfærd og holdninger

- partier og ideologier.

  • 4) Et projektforløb

Projektforløbet vælges af elever og lærer i fællesskab inden for eller uden for de øvrige obligatoriske fagområder (jf. nr. 1, 2 og 3). Projektet omfatter 20-30 lektioner og afsluttes med et elevprodukt.

3.2 Undervisningen i samfundsvidenskabelige teknikker, metoder og teorier skal integreres i undervisningen og omfatter:

  • a) Analyse af tekst og talmateriale m.v.
  • b) Teorier fra de obligatoriske områder.
  • c) Mundtlig fremstilling.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 21/2 eksaminand i timen.

4.2 Elever på normale vilkår opgiver ca. 225 sider læst stof, heraf mindst 75 sider ikke-lærebogsmateriale. Opgivelserne ordnes efter tema, således at alle fire obligatoriske områder er ligeligt repræsenteret. Mindst et elevprodukt skal indgå i opgivelserne til projektforløbet.

4.3 Selvstuderende/elever på særlige vilkår opgiver ca. 300 sider læst stof.

4.4 Tilladte hjælpemidler er:

  • 1) I forberedelsestiden: Det til spørgsmålet udleverede materiale, de i undervisningen anvendte materialer, lærebøger og egne noter.
  • 2) Under eksaminationen: Notater foretaget i forberedelsestiden samt det til spørgsmålet udleverede materiale.

4.5 Eksamensspørgsmål stilles i tilknytning til udleveret materiale, der ikke er benyttet i undervisningen. Det udleverede materiale skal være af samme karakter som det, der er benyttet i undervisningen. Der stilles hver eksaminand et spørgsmål opdelt i underspørgsmål med stigende sværhedsgrad.

5. Der gives een karakter.

Højt niveau

Formålet

6.1 Formålet er,

  • a) at eleverne opnår indsigt i centrale sociale, økonomiske og politiske forhold og derved får forståelse af samfundsmæssige sammenhænge og samfundsbetingede vilkår for det enkelte menneskes handlemuligheder,
  • b) at eleverne erhverver viden om faktorer, som er væsentlige for samfundsudviklingen,
  • c) at eleverne lærer at anvende samfundsfaglige teorier og metoder,
  • d) at eleverne kan afdække forudsætninger for egne og andres synspunkter og handlinger og gøre rede for, hvilke værdiopfattelser der ligger til grund,
  • e) at eleverne bliver i stand til på egen hånd at opsøge og bearbejde samfundsfagligt materiale, og
  • f) at eleverne opnår færdighed i præcis og systematisk iagttagelse og udvikler evne til at formulere samfundsfaglige problemstillinger.

6.2 Undervisningen skal fremme elevernes engagement i samfundsmæssige spørgsmål, styrke deres lyst til at deltage i udformningen af samfundet samt give dem forudsætninger for at tage begrundet stilling hertil.

Undervisningen

7.1 Undervisningen skal sikre faglig fordybelse og skabe sammenhæng og progression i det toårige forløb.

7.2 Undervisningen skal i perioder tilrettelægges på tværs af de obligatoriske områder, inddrage nationale og internationale problemstillinger og være udadrettet og eksperimentel.

7.3 Undervisningen skal endvidere være alsidig i valg af materiale, metoder og teorier og skal inddrage aktuelle problemstillinger.

Undervisningens indhold

8.1 De obligatoriske områder er:

  • 1) Sociologi med socialpsykologi
  • a) Socialisation og meningsdannelse,

- overførsel og indlæring af værdier, roller og normer,

- kommunikation og meningsdannelse.

  • b) Udviklingen i livsformer og levevilkår.
  • 2) Økonomi
  • a) Arbejdsmarked og erhvervsudvikling i Danmark,

- konflikt og samarbejde på arbejdsmarkedet,

- udviklingen i erhvervsstruktur og teknologi.

  • b) Dansk økonomi i EF- og i internationalt perspektiv,

- samfundsøkonomiske sammenhænge og balanceproblemer,

- samspillet mellem den private og offentlige sektor,

- økonomisk politik,

- relationerne til aktører i international økonomi.

  • c) Økonomiske teorier.
  • 3) Politik
  • a) Det danske politiske system,

- politiske beslutningsprocesser og indflydelsesveje i dansk politik, herunder hovedaktører i Danmark og i EF.

  • b) Politiske ideologier og demokratiopfattelser,

- konflikt og samarbejdsmønstre i danske politik,

- politiske ideologier samt demokratiopfattelser.

  • 4) International politik
  • a) Dansk udenrigspolitik,

- indre og ydre vilkår for dansk udenrigspolitik.

  • b) Samarbejde og konflikt på europæisk og globalt plan,

- europæiske og globale udviklings- og fordelingsproblemer,

- magt og sikkerhed på europæisk og globalt plan.

  • 5) Et projektforløb

Projektforløbet vælges af elever og lærer i fællesskab inden for eller uden for de øvrige obligatoriske fagområder (jf.nr. 1, 2, 3 og 4) og afsluttes med et elevprodukt i omfang svarende til een studentereksamensopgave. Til projektet anvendes 30-40 lektioner.

8.2 Undervisningen i samfundsvidenskabelige teknikker, metoder og teorier integreres i undervisningen og omfatter

  • a) Analyse af tekst- og talmateriale m.v.
  • b) Kendskab til indsamling og bearbejdning af kvalitative og kvantitative data.
  • c) Teorier fra alle obligatoriske områder.
  • d) Mundtlig fremstilling.
  • e) Skriftlig fremstilling. I alt afleveres et antal opgaver svarende til 6 studentereksamensopgaver i 2.g og 8 studentereksamensopgaver samt et elevprodukt svarende til een studentereksamensopgave i 3.g. Ca. halvdelen af det skriftlige arbejde anvendes på kortere opgaveformer og elevproduktet.

Eksamen

9. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

10.1 Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

10.2 Elever på normale vilkår opgiver ca. 500 sider læst stof, heraf mindst 100 sider ikke-lærebogsmateriale, således at alle fem obligatoriske områder er repræsenteret. Mindst et elevprodukt skal indgå i opgivelserne til projektforløbet.

10.3 Selvstuderende/elever på særlige vilkår opgiver ca. 800 sider læst stof.

10.4 Tilladte hjælpemidler er:

  • 1) I forberedelsestiden: Det til spørgsmålet udleverede materiale, de i undervisningen anvendte materialer, lærebøger og egne noter.
  • 2) Under eksaminationen: Notater foretaget i forberedelsestiden samt det til spørgsmålet udleverede materiale.

10.5 Eksamensspørgsmål stilles i tilknytning til udleveret materiale, der ikke er benyttet i undervisningen. Det udleverede materiale skal være af samme karakter som det, der er benyttet i undervisningen. Der stilles hver eksaminand et spørgsmål opdelt i underspørgsmål med stigende sværhedsgrad.

11. Der gives een karakter.

12.1 Til den skriftlige prøve gives der 5 timer. Til prøven forelægges mindst et opgavesæt. Opgavesættene har en sådan form, at besvarelsen skal gives med udgangspunkt i udleveret materiale.

12.2 Løsning af opgavesættene forudsætter et overblik over de obligatoriske områder.

12.3 Tilladte hjælpemidler ved skriftlig eksamen er: Godkendt lommeregner, millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir, Statistisk Tiårsoversigt og/eller Samfundsstatistik (nyeste eller næstnyeste udgave), fremmedordbog og Nudansk Ordbog.

13. Der gives een karakter.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 30

SPANSK

Maj 1993

Obligatorisk niveau

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at eleverne bliver i stand til at læse og forstå lettere spanske tekster,
  • b) at eleverne opøves i mundtlig sprogfærdighed og forståelse af talt spansk, og
  • c) at eleverne, gennem arbejdet med teksterne, opnår kendskab til kulturelle forhold i Spanien og Latinamerika.

Undervisningen

2.1 Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får en sproglig viden og en kulturel indsigt, som kan være dem til gavn også på længere sigt.

2.2 Med udgangspunkt i teksterne arbejdes der målrettet med ordforråd og grammatik, således at eleverne får forståelse af talt og skrevet spansk, og således at de får sproglige redskaber til mundtligt og skriftligt at udtrykke sig i et enkelt sprog om de studerede tekster og emner.

2.3 Det skriftlige arbejde skal være en støtte for den mundtlige udtryksfærdighed og sprogligt og indholdsmæssigt være en naturlig forlængelse af det daglige arbejde med teksterne. Det skal bidrage til elevernes forståelse af det spanske sprogs opbygning.

2.4 Gennem arbejdet med teksterne skal elevernes mundtlige fremstillingsevne opøves, således at de lærer at redegøre for og diskutere emner, der er væsentlige for den spanske og latinamerikanske kulturkreds.

2.5 Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i læsning af tekster om emnet, anvendelse af fagspecifikke programmer, søgning i og udnyttelse af databaser og samarbejde med andre lande via telekonferencer eller elektronisk post.

2.6 Eleverne undervises i notatteknik og i hensigtsmæssig brug af ordbøger.

Undervisningens indhold

3.1 Der læses mindst 170 normalsider. Læsepensum sammensættes af tekster fra Spanien og Latinamerika. Tekster, der er oversat til spansk fra lokale sprog inden for de spansktalende landes geografiske område, kan indgå i læsepensum.

3.2 En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Der præsenteres forskellige teksttyper, herunder film, lydbånd og billeder.

3.3 Læsepensum kan nedsættes for arbejde med AV-materiale, herunder edb-materiale, således at 1 lektion svarer til 1,5 normalside, dog højst 30 normalsider.

3.4 Det skriftlige arbejde foregår dels i undervisningstiden, dels som hjemmearbejde. Det skriftlige hjemmearbejde har et omfang af 6 frie opgaver a 1-2 sider og 5 opgaver a 1/2-1 side. I forbindelse med lærerens tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve på basis af en kendt og en ukendt tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 40 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) tre eksaminander i timen.

4.2 Elever på normale vilkår opgiver 60 normalsider af det læste stof fordelt på mindst tre tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Der må kun opgives ubearbejdede tekster. Stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksamenspensum. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

4.3 Elever på særlige vilkår/selvstuderende opgiver 120 normalsider fordelt på mindst fem tekster og temaer. Der må kun opgives ubearbejdede tekster. Stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksamenspensum. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af billedmateriale.

4.4 De hjælpemidler, som skal være fremlagt i forberedelseslokalet, er: ordbøger, grammatik og øvrige håndbøger, som eksaminanderne har brugt i undervisningen. Dertil kommer rene eksemplarer af samtlige opgivne tekster med tilhørende gloser og kommentarer. Opgives der uddrag af en større læst tekst eller et større læst tema, skal hele den læste tekst/temaet være tilgængelig. Til forberedelsen må eksaminanden medbringe egne noter. Under eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater foretaget i forberedelsestiden, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

4.5 Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 11/2 normalside og 1/2 normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten forsynes med linjetælling og en indledning på dansk. Til oversættelsesdelen kan opgives 5-6 gloser. Referatdelen glosseres ikke, med mindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser.

1/3 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på spansk. Ved en svag præstation i samtalen skal den uddybende del afrundes på dansk.

4.6 Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte. Der lægges desuden vægt på, at eksaminanden kan fremdrage væsentlige sider af teksten. En eventuel, uddybende kommentar på dansk vurderes på sit indhold og kan indgå positivt i bedømmelsen.

5. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

Højt niveau

Formålet

6. Formålet er,

  • a) at eleverne videreudvikler deres mundtlige udtryksfærdighed, deres forståelse af talt spansk samt deres evne til at læse og forstå spansksprogede tekster. Der sigtes imod, at eleverne udvikler deres evne til mundtligt at udtrykke sig i et flydende og enkelt sprog,
  • b) at eleverne bliver i stand til at udtrykke sig skriftligt på spansk i et enkelt sprog, og
  • c) at eleverne, gennem arbejdet med teksterne, uddyber deres kendskab til væsentlige sider af Spaniens og latinamerikanske landes historie og kultur.

Undervisningen

7.1 Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at beskæftige sig med væsentlige sider af spansk og latinamerikansk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

7.2 Eleverne skal øves i at læse forskelligartede tekster, samtidig med at kravene til tekstlæsning, bred sproglig viden og kulturel indsigt gradvist øges.

7.3 Med udgangspunkt i teksterne arbejdes der målrettet med ordforråd og grammatik, således at eleverne lærer at udtrykke sig flydende og nogenlunde korrekt om de studerede tekster og emner. Som hovedregel foregår undervisningen på spansk.

7.4 Elevernes skriftlige udtryksfærdighed skal bygges gradvist op, således at de lærer at udtrykke sig i et præcist og enkelt sprog. Der arbejdes systematisk med skriftlige opgaver fra starten af skoleåret. En væsentlig del af det skriftlige arbejde skal tage udgangspunkt i de tekster, der arbejdes med. I god tid introduceres den opgavetype, eleverne vil få til skriftlig eksamen.

7.5 Gennem arbejdet med teksterne skal elevernes mundtlige fremstillingsevne opøves, således at de lærer at redegøre for, diskutere og analysere emner, der er væsentlige for den spanske og latinamerikanske kulturkreds.

7.6 Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå af læsning af tekster om emnet, anvendelse af fagspecifikke programmer, søgning i og udnyttelse af databaser eller samarbejde med andre lande via telekonferencer eller elektronisk post.

7.7 Eleverne undervises i notatteknik og hensigtsmæssig brug af ordbøger, herunder en spansk-spansk ordbog og andre håndbøger.

Undervisningens indhold

8.1 Der læses mindst 150 normalsider. Læsepensum sammensættes af ubearbejdede tekster fra Spanien og Latinamerika. Tekster, der er oversat til spansk fra lokale sprog inden for de spansktalende landes geografiske område, kan indgå i læsepensum.

8.2 En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tekster, suppleret med fx film, lydbånd og billeder.

8.3 Læsepensum kan nedsættes for arbejde med AV-materiale, herunder edb-materiale, således at 1 lektion svarer til 1,5 normalside, dog højst 20 normalsider.

8.4 Det skriftlige arbejde foregår dels i undervisningstiden, dels som hjemmearbejde. Det skriftlige hjemmearbejde har et omfang af 8 opgaver a 2-3 sider og 15 opgaver a 1/2-1 side. I forbindelse med lærerens tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Den større skriftlige opgave

9.1 Opgavens emne og arbejdsmetoder skal ligge inden for fagets rammer.

9.2 Primærlitteraturen af et omfang på ca. 50 sider læses på spansk. På titelbladet angives, hvad primærlitteraturen består af. Citater hentes herfra og skrives på spansk. I arbejdet med området, som opgaven udspringer af, kan indgå materiale på dansk eller andre sprog. Hvis der som en mindre del af primærlitteraturen inddrages billed- eller båndmateriale, skal dette kunne være til rådighed ved bedømmelsen af besvarelsen. Primærlitteraturen kan ikke indgå i holdets læsepensum.

9.3 Opgaven skrives normalt på dansk. Hvis eleven behersker spansk bedre end dansk, kan opgaven dog skrives på spansk. Skrives den på spansk, skal også område og opgavetitel være formuleret på spansk. At den skrives på spansk, regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Eksamen

10. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

11.1 Den mundtlige prøve afholdes på basis af en kendt og en ukendt tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 elever i timen.

11.2 Elever på normale vilkår opgiver 70 normalsider fordelt på mindst fire tekster og temaer. Der kan ikke indgå stof læst på obligatorisk niveau. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

11.3 Elever på særlige vilkår/selvstuderende opgiver 140 normalsider fordelt på mindst fem tekster og temaer. Der kan ikke indgå stof læst på obligatorisk niveau. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af billedmateriale.

11.4 De hjælpemidler, som skal være fremlagt i forberedelseslokalet, er: ordbøger, grammatik og øvrige håndbøger, som eksaminanderne har brugt i undervisningen. Dertil kommer rene eksemplarer af samtlige opgivne tekster med tilhørende gloser og kommentarer. Opgives der uddrag af en større læst tekst eller et større læst tema, skal hele den læste tekst/temaet være tilgængelig. Til forberedelsen må eksaminanden medbringe egne noter. Under eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater foretaget i forberedelsestiden, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

11.5 Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 11/2 normalside og 1/2 normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten forsynes med linjetælling og en indledning på dansk. Til oversættelsesdelen kan opgives 5-6 gloser. Referatdelen glosseres ikke, med mindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser.

1/3 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på spansk. Under samtalen gøres der rede for tekstens indhold, som indsættes i en teksttematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

11.6 Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte. Der lægges desuden vægt på, at eksaminanden kan fremdrage og analysere væsentlige sider af teksten.

12. Der gives een karakter ud fra en helhedsvurdering.

13.1 Til den skriftlige prøve gives der 4 timer. Der forelægges en nutidig spansksproget prosatekst på 11/2 - 2 normalsider, evt. suppleret med billedmateriale. Der prøves i oversættelse fra dansk til spansk og i fri skriftlig udtryksfærdighed ved besvarelse af spørgsmål med tilknytning til den udleverede tekst.

13.2 Ved den skriftlige prøve er følgende hjælpemidler tilladt: Spansk-dansk og danskspansk ordbog af et omfang som Gyldendals røde ordbøger samt en spansk-spansk ordbog.

14. Der gives een karakter ud fra en helhedsbedømmelse efter følgende kriterier:

  • a) Oversættelse: Der lægges vægt på, at eksaminanden behersker elementær morfologi og syntaks samt centralt ordforråd.
  • b) Tekstforståelse. Der lægges vægt på, at teksten som helhed er forstået, og at emnet belyses med relevant belæg fra den spanske tekst. Det bedømmes positivt, at eksaminanden kan gennemføre selvstændige ræsonnementer ud fra teksten.
  • c) Den frie opgave. Der lægges vægt på, at eksaminanden kan disponere og fremstille et indhold klart og udtrykke sig på et flydende og enkelt spansk.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 31

TEKNIKFAG

Maj 1993

Formålet

1. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne får kendskab til eksempler på teknikkens anvendelse i det moderne samfund,
  • b) at eleverne opnår indsigt i og viden om nogle tekniske metoder,
  • c) at eleverne opnår færdigheder i at kunne anvende disse metoder på simple praktiske opgaver,
  • d) at eleverne lærer at formulere sig såvel skriftligt som mundtligt om tekniske emner.

Undervisningen

2.1 Formålet tilgodeses gennem praktisk og teoretisk arbejde med to større emneområder og gennem praktik. Det sikres, at teorien og det konkrete praktiske arbejde ligestilles i undervisningen.

2.2 Undervisningen tager udgangspunkt i to større emneområder, som skal være forskellige og sikre fagets bredde. De to emneområder udvælges under hensyntagen til de muligheder, der er for samarbejde med virksomheder, institutioner og tekniske skoler i lokalområdet, og undervisningen planlægges i samarbejde med disse.

2.3 Teknikfagets teori tager udgangspunkt i de grundlæggende elementer fra de naturvidenskabelige fag biologi, fysik og kemi. Der arbejdes et halvt år med hvert emneområde. Undervisningen tilrettelægges som en kombination af fælles kursusforløb, differentieret projektforberedende undervisning og egentligt projektarbejde i mindre grupper. Projektarbejdet skal i videst mulig omfang knyttes til praktik, og den enkelte gruppes projekt tilrettelægges, så det kombinerer elevernes viden og praktiske færdigheder. Hver gruppe registrerer og bearbejder løbende sine resultater, og samler dem til i en projektrapport svarende til maksimalt 25 maskinskrevne sider inkl. figurer og tabelmateriale, men ekskl. litteraturhenvisninger o.l. Rapporten skal indeholde en problemformulering, herunder en kort redegørelse for den nødvendige teori, en dokumentation og en konklusion.

2.4 Ud over de to projektrapporter skal eleverne udarbejde 6 rapporter.

2.5 Mindst een gang i løbet af det samlede undervisningsforløb skal eleverne enkeltvis eller i grupper, fremstille et konkret produkt. Det kan være et materielt produkt, fx en genstand fremstillet ved metalforarbejdning eller et produkt fremstillet ved en biologisk eller kemisk syntese. Men det konkrete produkt kan også være immaterielt, fx programmel eller en analyseforskrift.

Undervisningens indhold

3. Undervisningen omfatter følgende delemner:

  • 1) Materialer og komponenter .

Materialer og komponenter omfatter råstoffer, mellemprodukter og komponenter til produktion som fx kemikalier, metaller, fibre, opløsningsmidler, levende organismer, olie, plast, enzymer, programmoduler. Der lægges vægt på de fysiske, kemiske og biologiske egenskaber, som er relevante for den pågældende teknik.

  • 2) Fremstillingsmetoder.

Behandlingen skal baseres på konkrete eksempler, der er relevante for det valgte emneområde. Eksempelvis kan delemnet omhandle enkelte af de metoder og processer, der indgår i det samlede procesforløb, som projekterne er knyttede til.

  • 3) Styring og regulering af processer.

Processtyring og - regulering belyses ved udvalgte eksempler, såsom processtyring ved hjælp af edb, biologisk baseret styring; eller klassiske styringsprocesser som mekanisk, hydraulisk eller pneumatisk styring.

  • 4) Måling og analyse af karakteristiske data for materialer, komponenter og færdige produkter .

Delemnet omfatter eksempler på vigtige metoder eller teknikker, som anvendes fx ved kvalitetskontrol af materiale, komponenter og produkter. I det omfang det er muligt skal eleverne have lejlighed til at stifte bekendtskab med professionelt måle- og analyseudstyr.

  • 5) Eksempler på teknikkens anvendelse i det moderne samfund og konsekvenser for natur og menneske.

Belysningen af teknikkens anvendelse og af teknikkens samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser indgår som en integreret del af de øvrige fire delemner og af arbejdet med projekterne.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve, der kan have to former (A eller B). Prøveformen vælges af læreren efter drøftelse med eleverne. Selvstuderende/elever på særlige vilkår benytter prøveform A.

4.2 Prøveform A er en udelt prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.3 Prøveform B er to-delt og indeholder en praktisk prøve efterfulgt af en teoretisk prøve. Til den praktiske prøve gives ikke forberedelsestid, og eksaminationstiden er på ca. 1 time pr. påbegyndt 4 eksaminander. Til den teoretiske prøve gives en forberedelsestid på ca. 20 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 3 eksaminander i timen.

4.4 Eksamenspensum for elever på normale vilkår skal vælges inden for såvel 1. som 2. semesters undervisning. Hver elev opgiver de to projektrapporter, som eleven har været med til at udarbejde, samt ca. 80 sider af det læste teoretiske stof. Endvidere opgives det tilhørende praktiske og eksperimentelle arbejde.

4.5 Eksamenspensum for selvstuderende/elever på særlige vilkår omfatter to emneområder. Inden for hver af disse opgives en udarbejdet og godkendt projektrapport på ca. 25 sider samt et tilhørende intensivt læst stof svarende til ca. 100 sider. Eksaminanden skal dokumentere at have praktiske og tekniske erfaringer inden for de to opgivne emneområder. Projektrapporterne afleveres til skolen inden den 1. maj og skal godkendes af eksaminator.

4.6 I forbindelse med prøveform A og den teoretiske del af prøveform B kan eksaminanden anvende følgende hjælpemidler i forberedelsestiden: Projektrapporter og egne øvrige rapporter, godkendt lommeregner samt lærebøger, tabelmateriale og andet skriftligt materiale, der har været anvendt eller er blevet til i forbindelse med undervisningen, eller som står anført på skemaet for læsepensum og eksamensopgivelser.

4.7 Prøveform A afvikles således: Der gives eet eksamensspørgsmål, som udformes med udgangspunkt i en af de to projektrapporter. Det tilknyttede praktiske og eksperimentelle arbejde samt relevant teoretisk stof inddrages i spørgsmålet. Eksamensspørgsmålene skal normalt være forsynet med præciserende spørgsmål og bilagsmateriale (fx tabeller, figurer, objekter eller apparatur).

4.8 Prøveform B afvikles således: Den praktiske prøve omfatter simpelt laboratoriekendskab og omgang med apparater, kemikalier, m.v. Der eksamineres højst 8 elever ad gangen, og eleverne arbejder enkeltvis eller sammen to og to. Indledningsvis udleveres en forskrift eller vejledning. Med dette som udgangspunkt gennemfører eleverne den pågældende øvelse, analyse e.l., som skal have tilknytning til et af de to projekter eller til et af de mindre eksperimenter, som er gennemført og rapporteret undervejs. Den teoretiske prøve afvikles efter de samme retningslinjer som anført for prøveform A.

4.8 De udarbejdede projektrapporter fremsendes i kopi til censor senest samtidig med eksamensspørgsmålene.

5. Der gives een karakter baseret på en helhedsvurdering.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 32 a

TYSK Begyndersprog

Maj 1993

Obligatorisk niveau

Formålet

1. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne får grundlæggende færdigheder i at forstå og benytte nutidigt tysk,
  • b) at eleverne tilegner sig et centralt ordforråd og lærer at beherske de vigtigste sproglige strukturer, og
  • c) at eleverne i forbindelse hermed opnår elementær viden om de tysksprogede lande, især Forbundsrepublikken Tyskland.

Undervisningen

2.1 Eleverne skal gennem en systematisk tilrettelagt indlæring øves i at forstå talt og skrevet tysk, som ikke frembyder særlige vanskeligheder, samt i at udtrykke sig forståeligt og naturligt på et enkelt tysk i samtale og i et vist omfang i skriftlig form.

2.2 Undervisningen skal så snart som muligt foregå på grundlag af ubearbejdede tyske tekster. Undervisningen skal støttes af av-materiale som lydbånd, film, video, edb og lignende.

2.3 Eleverne skal undervises i notatteknik og i hensigtsmæssig brug af ordbøger.

Undervisningens indhold

3.1 Der læses mindst 180 og højst 225 normalsider, alt efter teksternes sværhedsgrad.

3.2 Pensum skal være varieret og repræsentere forskellige genrer, herunder den episke, den dramatiske og den lyriske genre, og omfatte forskellige typer af sagprosatekster. I pensum skal indgå materiale, som egner sig til en første indføring i nutidige geografiske og almenkulturelle forhold i Forbundsrepublikken Tyskland.

3.3 Der skal lægges særlig vægt på opbygning af det ordforråd, som er vigtigst for elevernes evne til at kommunikere på tysk.

3.4 Undervisningen i grammatik skal især beskæftige sig med de punkter, som er nødvendige for samtalefærdigheden og læsefærdigheden.

3.5 Det skriftlige arbejde skal først og fremmest tjene til støtte for den mundtlige sprogfærdighed og fortrinsvis bestå af korte elementære opgaver. Der afleveres 5 frie opgaver a 1-2 sider og 7 opgaver a 1/2-1 side. Der skal herudover tillige arbejdes med det skriftlige i timerne. I forbindelse med lærerens gennemgang af besvarelser af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

3.6 Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i anvendelse af fagspecifikke programmer, videregående brug af de lokale brugerprogrammer og behandling af de principielle konsekvenser ved anvendelse af edb.

3.7 Hver lektion, der anvendes til rent audiovisuel undervisning, kan omregnes til 2 normalsider i læsepensum, dog højst 20 normalsider i alt.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve, hvortil der gives en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 20 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 3 eksaminander i timen.

4.2 Elever på normale vilkår opgiver til prøven mindst 60 og højst 75 normalsider, svarende til ca. en tredjedel af det læste pensum.

4.3 Eksamenspensum skal bestå af ubearbejdede tekster, fordelt således, at læsepensum både inden for skønlitteratur og sagprosa er repræsenteret ved flere forskellige tekster.

4.4 For selvstuderende/elever på særlige vilkår er eksamenspensum lig med læsepensum, svarende til ca. 200 sider.

4.5 I forberedelseslokalet skal rene eksemplarer af alt det tekstmateriale, som er gennemgået i undervisningen, være til rådighed for eksaminanderne. Hvis tekstudgaverne er forsynet med kommentarer, herunder trykte eller fotokopierede gloseopgivelser, har eksaminanderne lov til at benytte disse. Eksaminanderne må desuden i forberedelsestiden benytte egne noter fra undervisningen. Begrebet egne noter omfatter ikke tilskrivninger i de opgivne tekster eller oversættelser af de opgivne tekster. Ingen andre hjælpemidler er tilladt, således heller ikke opslagsværker som ordbøger, grammatikker, konversationsleksika og lignende. Hvis tekster, som foreligger udgivet til undervisningsbrug, benyttes i fotokopi, må der ikke til brug ved eksamen være foretaget ændringer i forhold til udgaverne, fx således, at gloser, kommentarer og eventuelt andre former for hjælp er indkopieret på steder, hvor de ikke forekommer i den originale udgave. Under eksaminationen må eleverne medbringe notater foretaget i forberedelsestiden, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

4.6 Der prøves først i et af censor valgt ulæst prosastykke af passende sværhedsgrad på ca. 3/4 normalside og derefter i et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/2 normalside.

  • 1) Prøven i ulæst tekst foregår på følgende måde:

Først oversætter eksaminanden ca. halvdelen af teksten til dansk. Derefter prøves eksaminandens forståelse af hele teksten i samtaleform på dansk. Eksaminator afgør på forhånd, hvilken halvdel der skal oversættes, og meddeler dette til eksaminanden umiddelbart før forberedelsestiden.

  • 2) Stykket fra de opgivne tekster læses op, og med stykket som udgangspunkt føres en samtale på tysk, der prøver eksaminandens sprogfærdighed og forståelse af teksten.

5.1 Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden skal der lægges mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte.

5.2 Der gives een karakter på baggrund af den samlede præstation.

Højt niveau

Formålet

6. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne videreudvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed,
  • b) at eleverne øger deres forudsætninger for at læse og forstå tyske tekster, og
  • c) at eleverne i forbindelse hermed opnår et bredere kendskab til karakteristiske kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de tysksprogede lande.

Undervisningen

7.1 Eleverne skal i en fortsat progression og ved varierede metoder øves i at læse tekster af forskellig art med god forståelse af teksternes udsagn. De skal desuden fortsat øves i at forstå tysk, som det tales i almindeligt tempo, og i selv at udtrykke sig på sproget i naturlig og sammenhængende form.

7.2 Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tyske tekster, suppleret med av-materiale som lydbånd, film, video, edb og lignende.

7.3 I forbindelse med tekstlæsningen skal eleverne undervises i selvstændig håndbogsbenyttelse.

Undervisningens indhold

8.1 Der læses mindst 120 og højst 160 normalsider, alt efter teksternes sværhedsgrad.

8.2 Pensum skal omfatte sprogligt lettilgængelige litterære tekster og lettere sagprosatekster. Teksterne skal fortrinsvis være fra tiden efter 1945.

8.3 Pensum skal være varieret og repræsentere forskellige genrer, og forskellige typer af sagprosatekster (fx stof fra aviser, tidsskrifter, faglitteratur og lignende). I pensum skal indgå materiale, som giver eleverne mulighed for at beskæftige sig mere indgående med væsentlige sider af de tysksprogede landes kultur i et historisk og aktuelt perspektiv, og som samtidig giver eleverne et nuanceret og afbalanceret indtryk af de tysksprogede lande.

8.4 Der skal fortsat arbejdes med at vedligeholde og udvide elevernes ordforråd og fortrolighed med sproglige strukturer og herved give dem stadig flere udtryksmuligheder. Undervisningen i grammatik skal koncentreres om de punkter, som er nødvendige for den mundtlige og skriftlige sprogfærdighed.

8.5 Det skriftlige arbejde skal straks fra undervisningens begyndelse indtage en betydelig plads og omfatte forskellige opgavetyper, herunder opgaver i tilknytning til de læste tekster. Der afleveres 8 frie opgaver a 2-3 sider og 15 opgaver a 1/2-1 side. I forbindelse med lærerens gennemgang af besvarelser af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

8.6 Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i anvendelse af fagspecifikke programmer, videregående brug af de lokale brugerprogrammer og behandling af de principielle konsekvenser ved anvendelse af edb.

8.7 Hver lektion, der anvendes til rent audio-visuel undervisning, kan omregnes til 2 normalsider i læsepensum, dog højst 15 normalsider i alt.

Den større skriftlige opgave

9.1 Opgavens emne og arbejdsmetoder skal ligge inden for fagets rammer. Området kan udmærket ligge i forlængelse af holdets arbejde; men der må ikke direkte skrives om de tekster, holdet har læst.

9.2 Primærlitteraturen og en del af sekundærlitteraturen læses på tysk.

9.3 Besvarelsen skrives normalt på dansk, men kan skrives på tysk, hvis det er en fordel for eleven. Skrives besvarelsen på tysk, skal også området og opgavetitlen formuleres på tysk. At den skrives på tysk, regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen. Citater skal bringes på originalsproget.

Eksamen

10. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

11.1 Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

11.2 Elever på normale vilkår opgiver til prøven mindst 60 og højst 80 normalsider, svarende til ca. halvdelen af det læste pensum, fordelt på flere tekster, som repræsenterer både forskellige skønlitterære genrer og sagprosatekster af forskellig art.

11.3 For selvstuderende/elever på særlige vilkår er eksamenspensum lig med læsepensum, svarende til ca. 140 sider.

11.4 I forberedelseslokalet skal rene eksemplarer af alt det tekstmateriale, som er gennemgået i undervisningen, være til rådighed for eksaminanderne. Hvis tekstudgaverne er forsynet med kommentarer, herunder trykte eller fotokopierede gloseopgivelser, har eksaminanderne lov til at benytte disse. Eksaminanderne må desuden i forberedelsestiden benytte egne noter fra undervisningen. Begrebet egne noter omfatter ikke tilskrivninger i de opgivne tekster eller oversættelser af de opgivne tekster. - Ingen andre hjælpemidler er tilladt, således heller ikke opslagsværker som ordbøger, grammatikker, konversationsleksika og lignende. Hvis tekster, som foreligger udgivet til undervisningsbrug, benyttes i fotokopi, må der ikke til brug ved eksamen være foretaget ændringer i forhold til udgaverne, fx således, at gloser, kommentarer og eventuelt andre former for hjælp er indkopieret på steder, hvor de ikke forekommer i den originale udgave. Under eksaminationen må eleverne medbringe notater foretaget i forberedelsestiden, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

11.5 Der prøves først i et af censor valgt ulæst prosastykke af passende sværhedsgrad på ca. 3/4 normalside og derefter i et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/2 normalside.

  • 1) Prøven i ulæst tekst foregår på følgende måde: Først oversætter eksaminanden ca. halvdelen af teksten til dansk. Derefter prøves eksaminandens forståelse af teksten i samtaleform på dansk. Eksaminator afgør på forhånd, hvilken halvdel der skal oversættes, og meddeler dette til eksaminanden umiddelbart før forberedelsestiden.
  • 2) Stykket fra de opgivne tekster læses op, og med stykket som udgangspunkt føres en samtale på tysk, der prøver eksaminandens sprogfærdighed og forståelse af teksten.

12.1 Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges hovedvægten på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig.

12.2 Der gives een karakter på baggrund af den samlede præstation.

13.1 Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 4 timer, forelægges et tysk tekstmateriale. I tilknytning hertil besvares forskelligartede opgaver, herunder en kort oversættelse fra dansk til tysk.

13.2 Ved den skriftlige prøve er følgende hjælpemidler tilladt: en tysk-dansk og en dansk-tysk ordbog af et omfang som Gyldendals røde ordbøger (herunder også Munksgaards Dansk-Tysk Ordbog) samt en tysk-tysk ordbog. Ingen andre hjælpemidler er tilladt, således heller ikke specialordbøger (fx stilordbøger) og ordbøger med grammatikafsnit på dansk.

14. Der gives een karakter. Ved fastlæggelsen af karakteren anlægges en helhedsvurdering.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 32 b

TYSK Fortsættersprog

Maj 1993

Obligatorisk niveau

Formålet

1. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne videreudvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed,
  • b) at eleverne bliver i stand til at udtrykke sig på et flydende og naturligt tysk,
  • c) at eleverne øger deres forudsætninger for at læse og forstå tyske tekster, og
  • d) at eleverne i forbindelse hermed får udbygget deres kendskab til karakteristiske kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de tysksprogede lande, især Forbundsrepublikken Tyskland.

Undervisningen

2.1 Eleverne skal i en fortsat progression og ved varierede metoder udvikle evnen til at læse tekster af forskellig art og forholde sig argumenterende til teksternes udsagn. De skal desuden fortsat øves i dels at forstå tysk, som det forekommer i samtale, og som det gengives i medierne, dels i selv at udtrykke sig flydende, naturligt og nogenlunde korrekt.

2.2 Undervisningen skal tilrettelægges, så den ligger i naturlig forlængelse af arbejdet på tidligere trin.

2.3 Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tyske tekster, suppleret med av-materiale som lydbånd, film, video, edb og lignende.

2.4 Eleverne skal undervises i notatteknik og i hensigtsmæssig brug af ordbøger. I forbindelse med tekstlæsningen skal eleverne tillige undervises i selvstændig håndbogsbenyttelse.

Undervisningens indhold

3.1 Der læses mindst 225 og højst 325 normalsider, alt efter teksternes sværhedsgrad. Pensum skal omfatte litterære tekster og sagprosatekster. De litterære tekster skal overvejende være fra tiden efter 1914, men tekster fra ældre perioder skal indgå så fyldigt, at der ikke blot er tale om en formel repræsentation.

3.2 Pensum skal være varieret og repræsentere forskellige genrer, herunder den episke, den dramatiske og den lyriske genre, og omfatte forskellige typer af sagprosatekster (fx stof fra aviser, tidsskrifter, faglitteratur og lignende). I pensum skal indgå materiale, som giver eleverne mulighed for at beskæftige sig mere indgående med væsentlige sider af de tysksprogede landes kultur i et historisk og aktuelt perspektiv, og som samtidig giver eleverne et nuanceret og afbalanceret indtryk af de tysksprogede lande. På mindst eet område skal der opnås en bredere funderet indsigt i et forfatterskab, et emne eller en periode. Området skal anføres særskilt på pensumindberetningsskemaet.

3.3 Der kan i læsepensum indgå enkelte korte, lette, fagspecifikke tekster fra andre fag, herunder naturvidenskabelige.

3.4 Der skal arbejdes med at udvide elevernes ordforråd og fortrolighed med sproglige strukturer og herved give dem stadig flere udtryksmuligheder. Der skal lægges særlig vægt på indøvelse af ord og vendinger, som er vigtige for elevernes evne til at kommunikere på tysk. Undervisningen i grammatik skal koncentreres om de punkter, som er nødvendige for den mundtlige og skriftlige sprogfærdighed.

3.5 Det skriftlige arbejde skal gradvis indtage større plads og omfatte forskellige opgavetyper, herunder opgaver i tilknytning til de læste tekster. Der afleveres 11 frie opgaver a 1-3 sider og 9 opgaver a 1/2-1 side. Der skal herudover tillige arbejdes med det skriftlige i timerne. I forbindelse med lærerens gennemgang af besvarelser af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

3.6 Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i anvendelse af fagspecifikke programmer, videregående brug af de lokale brugerprogrammer og behandling af de principielle konsekvenser ved anvendelse af edb.

3.7 Hver lektion, der anvendes til rent audio-visuel undervisning, kan omregnes til 2 normalsider i læsepensum, dog højst 25 normalsider i alt.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve, hvortil der gives en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminand i timen.

4.2 Elever på normale vilkår opgiver til prøven mindst 75 og højst 110 normalsider, svarende til ca. en tredjedel af det læste pensum.

4.3 For selvstuderende/elever på særlige vilkår er eksamenspensum lig med læsepensum, svarende til ca. 275 sider.

4.4 I forberedelseslokalet skal rene eksemplarer af alt det tekstmateriale, som er gennemgået i undervisningen, være til rådighed for eksaminanderne. Hvis tekstudgaverne er forsynet med kommentarer, herunder trykte eller fotokopierede gloseopgivelser, har eksaminanderne lov til at benytte disse. Eksaminanderne må desuden i forberedelsestiden benytte egne noter fra undervisningen. Begrebet egne noter omfatter ikke tilskrivninger i de opgivne tekster eller oversættelser af de opgivne tekster. Ingen andre hjælpemidler er tilladt, således heller ikke opslagsværker som ordbøger, grammatikker, konversationsleksika og lignende. Hvis tekster, som foreligger udgivet til undervisningsbrug, benyttes i fotokopi, må der ikke til brug ved eksamen være foretaget ændringer i forhold til udgaverne, fx således, at gloser, kommentarer og eventuelt andre former for hjælp er indkopieret på steder, hvor de ikke forekommer i den originale udgave. Under eksaminationen må eleverne medbringe notater foretaget i forberedelsestiden, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

4.5 Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke af passende sværhedsgrad på ca. 1/2 normalside og derefter i et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/2 normalside. Den ulæste tekst oversættes. Stykket fra de opgivne tekster læses op, og med stykket som udgangspunkt føres en samtale på tysk, der prøver eksaminandens sprogfærdighed og forståelse af teksten.

5.1 Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges hovedvægten på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig.

5.2 Der gives een karakter på baggrund af den samlede præstation.

Højt niveau

Formålet

6. Formålet med undervisningen er,

  • a) at eleverne videreudvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed,
  • b) at eleverne kan udtrykke sig på et flydende og nuanceret tysk,
  • c) at eleverne udvikler deres evne til at læse og forstå tyske tekster, og
  • d) at eleverne i forbindelse hermed får mulighed for en fordybelse i karakteristiske kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de tysksprogede lande og herigennem erkender kulturelle og historiske sammenhænge.

Undervisningen

7.1 Eleverne skal med stigende krav til præcision opnå fortrolighed med behandlingen af tekster af forskellig art og udvikle evnen til at redegøre for deres forståelse af tekstens udsagn. De skal desuden fortsat øves i sikker opfattelse af sproget og i selv at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på et flydende, naturligt og nuanceret tysk.

7.2 Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tyske tekster, eventuelt suppleret med av-materiale som lydbånd, film, video, edb og lignende.

7.3 I forbindelse med tekstlæsningen skal eleverne undervises i selvstændig håndbogsbenyttelse.

Undervisningens indhold

8.1 Der læses mindst 150 og højst 200 normalsider, alt efter teksternes sværhedsgrad.

8.2 Pensum skal omfatte litterære tekster og sagprosatekster. De litterære tekster bør overvejende være fra tiden efter 1914, men en del skal udgøres af tekster fra ældre perioder, der skal være så fyldigt repræsenteret, at der ikke blot er tale om en formel repræsentation.

8.3 Pensum skal være varieret og repræsentere forskellige litterære genrer og forskellige typer af sagprosatekster (fx stof fra aviser, tidsskrifter, faglitteratur og lignende). Pensum skal sammensættes således, at eleverne fortrinsvis beskæftiger sig med tekster, der er centrale for forståelsen af væsentlige sider af de tysksprogede landes kultur i et historisk og aktuelt perspektiv. På mindst eet område skal der opnås en bredere funderet indsigt i et forfatterskab, et emne eller en periode. Ved tekstvalget skal det tilsigtes at give eleverne mulighed for at opleve en udviklingsmæssig eller temamæssig sammenhæng. Området skal anføres særskilt på pensumindberetningsskemaet. Så vidt muligt skal stoffet belyses i en større sammenhæng.

8.4 Der kan i læsepensum indgå enkelte korte, lette, fagspecifikke tekster fra andre fag, herunder naturvidenskabelige.

8.5 Der skal fortsat arbejdes med at vedligeholde og udvide elevernes ordforråd, særlig med henblik på at skærpe deres sans for semantiske og stilistiske nuancer.

8.6 Det skriftlige arbejde skal straks fra undervisningens begyndelse indtage en betydelig plads og omfatte forskellige opgavetyper. Der afleveres 8 frie opgaver a 3-5 sider og 15 opgaver a 1/2-1 side. I forbindelse med lærerens gennemgang af besvarelser af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

8.7 Arbejde med edb er en del af undervisningen. Dette arbejde kan bestå i anvendelse af fagspecifikke programmer, videregående brug af de lokale brugerprogrammer og behandling af de principielle konsekvenser ved anvendelse af edb.

8.8 Hver lektion, der anvendes til rent audio-visuel undervisning, kan omregnes til 2 normalsider i læsepensum, dog højst 15 normalsider i alt.

Den større skriftlige opgave

9.1 Opgavens emne og arbejdsmetoder skal ligge inden for fagets rammer. Området kan udmærket ligge i forlængelse af holdets arbejde; men der må ikke direkte skrives om de tekster, holdet har læst.

9.2 Primærlitteraturen og en del af sekundærlitteraturen læses på tysk.

9.3 Besvarelsen skrives normalt på dansk, men kan skrives på tysk, hvis det er en fordel for eleven. Skrives besvarelsen på tysk, skal også området og opgavetitlen formuleres på tysk. At den skrives på tysk, regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen. Citater skal bringes på originalsproget.

Eksamen

10. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

11.1 Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

11.2 Elever på normale vilkår opgiver til prøven mindst 75 og højst 100 normalsider, svarende til ca. halvdelen af det læste pensum.

11.3 For selvstuderende/elever på særlige vilkår er eksamenspensum lig med læsepensum, svarende til ca. 175 sider.

11.4 I forberedelseslokalet skal rene eksemplarer af alt det tekstmateriale, som er gennemgået i undervisningen, være til rådighed for eksaminanderne. Hvis tekstudgaverne er forsynet med kommentarer, herunder trykte eller fotokopierede gloseopgivelser, har eksaminanderne lov til at benytte disse. Eksaminanderne må desuden i forberedelsestiden benytte egne noter fra undervisningen. Begrebet egne noter omfatter ikke tilskrivninger i de opgivne tekster eller oversættelser af de opgivne tekster. Ingen andre hjælpemidler er tilladt, således heller ikke opslagsværker som ordbøger, grammatikker, konversationsleksika og lignende. Hvis tekster, som foreligger udgivet til undervisningsbrug, benyttes i fotokopi, må der ikke til brug ved eksamen være foretaget ændringer i forhold til udgaverne, fx således, at gloser, kommentarer og eventuelt andre former for hjælp er indkopieret på steder, hvor de ikke forekommer i den originale udgave. Under eksaminationen må eleverne medbringe notater foretaget i forberedelsestiden, men ikke et egentligt manuskript til oplæsning.

11.5 Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke af passende sværhedsgrad på ca. 1/2 normalside og derefter i et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/2 normalside. Den ulæste tekst oversættes. Stykket fra de opgivne tekster læses op, og med stykket som udgangspunkt føres en samtale på tysk, der prøver eksaminandens sprogfærdighed og forståelse af teksten.

12. Der gives een karakter på baggrund af den samlede præstation.

13.1 Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 5 timer, forelægges et tysk tekstmateriale. I tilknytning hertil besvares forskelligartede opgaver, herunder en oversættelse fra dansk til tysk.

13.2 Ved den skriftlige prøve er følgende hjælpemidler tilladt: en tysk-dansk og en dansk-tysk ordbog af et omfang som Gyldendals røde ordbøger (herunder også Munksgaards Dansk-Tysk Ordbog) samt en tysk-tysk ordbog. Ingen andre hjælpemidler er tilladt, således heller ikke specialordbøger (fx stilordbøger) og ordbøger med grammatikafsnit på dansk.

14. Der gives een karakter. Ved fastlæggelsen af karakteren anlægges en helhedsvurdering.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 33

UDDANNELSES- OG ERHVERVSVEJLEDNING

Maj 1993

Formålet

1. Formålet er

  • a) at eleverne får støtte til at gennemføre uddannelsen med det størst mulige udbytte og på den normerede tid,
  • b) at eleverne bliver i stand til at forstå og arbejde med deres egne forudsætninger og muligheder og således bliver i stand til at træffe kvalificerede valg af fag. Dette skal ske under hensyntagen til såvel den enkeltes anlæg og interesser som til valgenes konsekvenser for senere uddannelse og erhverv,
  • c) at eleverne gennem kendskab til uddannelsessystemets opbygning og væsentlige arbejdsmarkedsforhold samt til valgmulighederne inden for uddannelse og erhverv bliver i stand til at træffe de fornødne valg efter gennemførelsen af uddannelsen og følge beslutningerne op.

Vejledningen

2.1 Uddannelses- og erhvervsvejledningen gives som kollektiv og individuel vejledning.

2.2 Den kollektive vejledning gennemføres i overensstemmelse med en års-/halvårsplan og har et samlet omfang af ca. 20 timer i løbet af uddannelsen. Timerne anvendes efter bestemmelserne i 3.

2.3 Den individuelle vejledning gives i vejlederens faste træffetid eller efter aftale. Den individuelle vejledning kommer i stand på initiativ af eleven eller studievejlederen, evt. på foranledning af elevens lærere, rektor eller andre.

Vejledningens indhold

3. Den kollektive vejledning omfatter

  • 1) vejledning vedrørende overgangen til gymnasiet/kursus, herunder studiemetoder og arbejdsvaner,
  • 2) orientering om valg af valgfag,
  • 3) orientering om uddannelsessystemets opbygning, nye uddannelsesmuligheder, adgangskrav og suppleringsmuligheder,
  • 4) orientering om de sider af arbejdsmarkedet, der har betydning for elevernes valg af uddannelse og erhverv, herunder beskæftigelsesforhold, ligestillingsbestræbelser, jobsøgning, løn og fremtidsmuligheder,
  • 5) orientering om økonomiske og sociale forhold i forbindelse med uddannelse og
  • 6) vejledning i opstilling af en individuel handlingsplan vedrørende uddannelse og erhverv.

4.1 Den individuelle vejledning omfatter

  • 1) vejledning vedrørende studiemæssige, økonomiske, sociale og personlige forhold i relation til uddannelsessituationen,
  • 2) vejledning af elever, der afbryder uddannelsen.

4.2 Den individuelle vejledning kan herudover omfatte introduktionssamtaler i 1. gymnasie- / 1. kursusklasse og samtaler om valg af uddannelse og erhverv i 3. gymnasie-/2. kursusklasse.

4.3 Ansøgere til enkeltfagsforløb tilbydes vejledning i planlægning af et individuelt uddannelsesforløb, herunder valg af fag. Vejledningen gives i forbindelse med optagelsen og ved valg af nye fag.

4.4 Studievejlederen indstiller til rektor om optagelse af ansøgeren og indplacering på niveau.

5. Der tilbydes vejledning til kursister med særligt undervisnings- eller støttebehov:

  • 1) Kursister med ikke-dansk eller kun delvis dansk skolebaggrund og
  • 2) kursister med handicap.

Vejledningen omfatter henvisning til anden undervisning og samarbejde med andre institutioner og forvaltninger.

6. Der gives vejledning til selvstuderende om følgende emner:

- gymnasieuddannelsens opbygning og indhold,

- muligheder for kombination af selvstudium og kursusundervisning,

- pensum- og eksamenskrav, herunder eventuelle laboratoriekurser og

- den større skritflige opgave.

7. Uddannelses- og erhvervsvejledningen omfatter, ud over den kollektive vejledning og den individuelle vejledning, endvidere følgende opgaver:

  • 1) oparbejdelse og ajourføring af materialesamling samt udlån af materialer,
  • 2) medvirken ved arrangementer af uddannelses- og erhvervsvejledende karakter og
  • 3) udadvendt virksomhed, herunder kontakt til arbejdsmarkedet, samarbejde med vejledere fra andre institutioner og deltagelse i det regionale vejledersamarbejde.

Studievejlederne

8.1 Ved hver gymnasieskole/hvert studenterkursus udpeger rektor efter internt opslag en eller flere studievejledere, der varetager hvervet i en del af deres tjenestetid. Studievejlederne udpeges blandt de fastansatte lærere for 3 år ad gangen.

8.2 Studievejlederne skal godkendes af Undervisningsministeriets gymnasieafdeling.

8.3 Undervisningsministeriet fastsætter nærmere regler om uddannelse af studievejledere.

9. Rektor har ansvaret for

  • 1) at der holdes regelmæssige møder mellem skolens/kursets ledelse og studievejlederne
  • 2) at der i samarbejde med studievejlederne udarbejdes en års-/halvårsplan for uddannelses- og erhvervsvejledningen,
  • 3) at timerne til den kollektive vejledning placeres og fordeles hensigtsmæssigt,
  • 4) at elever, der afbryder uddannelsen, henvises til en samtale med studievejlederne og
  • 5) at skolens samlede uddannelses- og erhvervsvejledningsopgaver fordeles under hensyntagen til den enkelte vejleders samlede arbejdsbyrde i forbindelse med uddannelses- og erhvervsvejledningen.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 34

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE

Maj 1993

1. I god tid før opgaveugen, jf. punkt 2, skal eleven have valgt det fag, hvori eleven ønsker at skrive opgave, og i samråd med faglæreren det område inden for faget, hvori opgaven ønskes udarbejdet. Efter valget af område skal eleven og faglæreren sammen foretage en afgrænsning af området med henblik på lærerens endelige formulering af opgavetitlen.

2. Senest 6 skoleuger før opgaveugen afleverer eleven en blanket med navn og klasse samt det valgte fag og område. På blanketten anføres tillige de områder, som eleven har udarbejdet dansk- og historieopgaver inden for.

3. Opgavetitlen formuleres af faglæreren. Opgaven skal normalt formuleres, så væsentlige dele af besvarelsen ligger uden for elevens pensum i det pågældende fag, men kan godt ligge i forlængelse af og have forbindelse med pensum. Titlen skal have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, og være udformet sådan, at der tages hensyn til de tanker, eleven har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. Opgavetitlen skal være konkret, afgrænset og i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af eleven, og den kan ledsages af bilag, som eleven ikke på forhånd har kendskab til. Der henvises i øvrigt til undervisningsvejledningerne i de enkelte fag. Flere elever kan vælge samme område, men skal i så fald have forskellige opgavetitler.

4. Ved opgaveugens start udleveres til hver enkelt elev den under punkt 2 nævnte blanket påført opgavetitlen og klokkeslæt for udleveringen. I opgaveugen skal eleven have mulighed for at komme i forbindelse med faglæreren for at få besvaret enkelte konkrete spørgsmål, der har betydning for udarbejdelsen af opgaven.

5. Skolernes lokaler, bibliotek og øvrige undervisningsudstyr skal være til rådighed for eleverne i den uge, hvor opgaven udarbejdes. Fysik-, kemi- og biologilokaler skal være til rådighed for elever, der skriver opgave i det pågældende fag, i passende omfang inden for normal undervisningstid afhængig af opgavens karakter, og en af fagets lærere skal være til stede, når lokalet anvendes.

6. Opgaven udarbejdes på dansk. Opgaver inden for fremmedsprog kan dog udarbejdes på det pågældende sprog, hvis eleven behersker dette bedst. Hvis opgaven besvares på fremmedsproget, skal område og opgavetitel også være formuleret på fremmedsproget.

7. Den egentlige tekst i den færdige besvarelse må maksimalt have et omfang svarende til 15 maskinskrevne A4-sider med 11/2 linjeafstand egentlig tekst. Indholdsfortegnelse, noter, litteraturlister, grafer, tabeller samt eventuelle illustrationer og tekstbilag indregnes ikke heri, heller ikke når de er placeret i teksten.

8.1 Besvarelsen skal afleveres senest 7 døgn efter udleveringen af opgavetitlen i to underskrevne eksemplarer, originalen og en kopi. Eleven har selv ansvaret for, at tekniske hjælpemidler til renskrift og kopiering fungerer, således at tidsfristen ikke overskrides.

8.2 Rektor kan tillade, at studerende, som dokumenterer, at de er fuldtidsbeskæftigede, kan skrive opgaven over en periode på 10 døgn.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 35

EVALUERING OG MEDDELELSER TIL HJEMMENE

Maj 1993

Intern evaluering

1. Formålet med den løbende evaluering er at give elever og lærer et erfaringsgrundlag, der kan benyttes i den videre tilrettelæggelse af undervisningen. Den enkelte lærer får herigennem mulighed for at justere undervisningens progression og niveau i relation til elevernes faglige formåen. Evalueringen skal desuden danne grundlag for en detaljeret vejledning af den enkelte elev med hensyn til både den faglige udvikling og arbejdsmetoder. Evalueringsformen fastlægges af elever og lærer i fællesskab og tilpasses undervisningens form og indhold.

2. Læreren følger udviklingen i såvel den enkelte elevs som hele holdets udbytte af undervisningen. Med passende mellemrum drøftes dette kollektivt og individuelt med eleverne. Hele undervisningsforløb evalueres, fx ved tests, særlige opgaver/rapporter eller samtaler.

3. I forbindelse med arbejdet med skriftlige discipliner giver læreren en vurdering af elevens arbejde i form af en karakter og/eller skriftlige eller mundtlige kommentarer. Samtidig vejledes eleven med hensyn til arbejdsmetoder og faglige detaljer, således at eleven fortsat kan forbedre sit skriftlige arbejde.

Ekstern evaluering

4. Medtællende årskarakterer, der skal anføres på elevens eksamensbevis, gives ved afslutningen af undervisningen i det skoleår, hvor faget afsluttes. Årskaraktererne gives af faglæreren og udtrykker dennes bedømmelse af elevens standpunkt ved skoleårets slutning.

5. Der gives standpunktskarakterer i de fag, hvori der til studentereksamen gives årskarakterer. Standpunktskaraktererne skal gives to gange i løbet af skoleåret, og for fag, der fortsætter i et følgende skoleår, tillige ved skoleårets afslutning (ikke-medtællende årskarakter). Rektor fastsætter tidspunkterne for afgivelse af standpunktskarakterer. Disse karakterer kan ledsages af et i ord affattet vidnesbyrd om elevens anlæg for og arbejde i faget. Hvis en karakter er under 6, skal den ledsages af et vidnesbyrd, og tilsvarende gælder, hvis en karakter er to karakterpoint eller mere lavere end den senest forudgående bedømmelse.

Terminsprøver og årsprøver

6. Rektor fastsætter ordning og omfang af mundtlige årsprøver efter 1.g og 2.g eller eventuelt andet arbejde for klasserne i tiden efter, at undervisningen efter normalt skema er ophørt, og indtil sommerferien. Hvad angår to af de seks krævede mundtlige årsprøver kan lærer og elever vælge at udnytte muligheden for at afprøve andre evalueringsformer, fx på grundlag af specielt tilrettelagte undervisningsforløb, udadrettede aktiviteter eller lignende.

7. I forbindelse med afgivelse af standpunktskarakterer, såvel i skoleårets løb som ved dets afslutning, og umiddelbart før den endelige fastsættelse af medtællende årskarakterer i de fag, der afsluttes, drøftes elevernes standpunkt på et lærerforsamlingsmøde med henblik på rådgivning af den enkelte elev.

8. På lærerforsamlingsmødet ved skoleårets slutning behandles spørgsmål om rådgivning af eleverne i 1.g og 2.g om fortsættelse i næste klasse. Resultatet af årsprøver og lignende er vejledende for lærerforsamlingens behandling. Hvis der ikke er enighed om, at en elev bør fortsætte i næste klasse, drøfter lærerforsamlingen, hvilke råd der skal gives den pågældende elev. Rektor skal skriftligt over for eleven eller dennes forældre referere de synspunkter, der er fremkommet under drøftelserne. Afgørelse af, om en elev skal fortsætte i næste klasse træffes af eleven - eller hvis denne er under 18 år og ugift - af forældremyndighedens indehaver.

Meddelelser til hjemmene

9. Skolen skal (for ugifte elever under 18 år) give meddelelse til hjemmet, hvis den løbende evaluering giver anledning til bekymring for en elevs standpunkt, således at skole og hjem i et samarbejde kan søge elevens problemer løst. Kontakten mellem skolen og hjemmene varetages endvidere ved afholdelse af forældremøder og ved skriftlig meddelelse af standpunktskarakterer, årskarakterer, eventuelle vidnesbyrd og lærerforsamlingens eventuelle råd.

10. Forældremøderne afholdes med deltagelse af lærere og elever mindst en gang om året. Ved disse møder orienteres forældrene om resultaterne af den løbende evaluering.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 36

EKSKURSIONER, PRAKTIK, TEMADAGE,

FÆLLESTIMER OG STUDIEKREDSE

Maj 1993

Ekskursioner

1.1 Ved en ekskursion forstås en een- eller flerdages rejseaktivitet for alle elever på et undervisningshold. Ekskursioner kan eventuelt være af kortere varighed.

1.2 Ekskursioner er undervisning, der foregår uden for skolen i ind- eller udland. De kan indgå i alle fag som et led i undervisningen; de er ikke obligatoriske i noget fag, men indgår som et naturligt element i nogle fags undervisning.

1.3 Der skal normalt rejses med hele hold, og der kan kun rejses i de(t) skoleår, hvor holdet undervises i de(t) pågældende fag.

Praktik

2.1 Ved praktik forstås ophold på en virksomhed, en institution eller lignende for een eller flere elever, som under opholdet deltager i virksomhedens eller institutionens arbejde.

2.2 Praktik er ikke obligatorisk i noget fag, men kan indgå som et element i undervisningsforløb i nogle fag og i forbindelse med studievejledningen. Gennem en grundig forberedelse og efterbehandling opnås der et samspil mellem teori og praksis. Praktikkens form og indhold skal sikre, at eleverne optræder i andre end de sædvanlige elevroller, og at de udfører meningsfulde og så vidt muligt realistiske opgaver af praktisk art.

Temadage

3.1 Ved temadage forstås tværfaglige eller emneorienterede aktiviteter og/eller undervisning gennemført med andre organisations- og arbejdsformer end i den daglige undervisning.

3.2 Temadage kan anvendes til aktiviteter på tværs af årgange, linjer, klasser og hold og skal være grundigt tilrettelagt i et samarbejde mellem lærere og elever.

3.3 Temadage afholdes inden for rammerne af et fælles emne, som skal have en sådan karakter, at der kan arbejdes fagligt og pædagogisk relevant på et gymnasialt niveau.

Generelt om ekskursioner og praktikophold

4.1 Ekskursioner og praktikophold kan indgå som et led i undervisningen i alle fag.

4.2 Alle elever skal normalt have mulighed for at deltage i mindst een flerdages ekskursion eller et praktikophold. En flerdages aktivitet bør vare i mindst 3 dage. Den udadrettede aktivitet kan eventuelt i stedet afvikles som enkeltdage.

4.3 Flerdagesekskursioner og praktikophold skal fortrinsvis finde sted inden for samme tidsperiode i året for alle skolens elever. Den fælles ekskursionsperiode kan dog fraviges, når det er fagligt velbegrundet, fx ved årstidsbestemte ekskursioner i tilknytning til feltarbejde eller anden tidsbunden aktivitet.

5. Alle aktiviteter efter 4.1 skal godkendes af rektor på baggrund af et udførligt fagligt program. Det er en betingelse for godkendelse, at aktiviteten kan indgå i opfyldelsen af de faglige krav, og at den i omfang fuldt ud modsvarer den normale undervisning, der falder væk.

6. Det skal af holdets pensumindberetninger fremgå, hvorledes flerdagesekskursioner og praktik indgår i pensum og i eksamensopgivelserne i de(t) relevante fag.

7. Principielt deltager alle elever på holdet i ekskursioner og i praktikophold. For elever, som af helt særlige grunde ikke deltager i en aktivitet, kan der i givet fald udarbejdes et særpensum i det omfang, stof fra ekskursionen eller praktikken ikke kan opgives af de pågældende elever.

Fællesarrangementer og studiekredse

9. Formålet med fællesarrangementer og studiekredse er at give skolens elever

  • a) adgang til kunstneriske oplevelser (oplæsning, koncerter og lignende),
  • b) indføring i særlige emnekredse og i aktuelle problemer,
  • c) orientering om nye perspektiver inden for kunst, videnskab og politik.

10. Fællesarrangementer og studiekredse arrangeres på tværs af opdelingen i linjer, klasser og hold og under friere former, end det er muligt inden for den pensumorienterede undervisning. Studiekredse kan ikke oprettes om emner, der indgår i det sædvanlige pensum.

11. Der afholdes 6-8 fællesarrangementer i løbet af skoleåret. Elevernes deltagelse er obligatorisk.

12. Fællesarrangementer kan placeres inden for skolens almindelige timeplan. De tilrettelægges, så de så vidt muligt kan indgå i et samarbejde med anden undervisning på skolen.

13. Det er frivilligt at deltage i studiekredse, men når elever har meldt sig til en studiekreds, er de forpligtet til at følge dens arbejde, jf. bekendtgørelsens § 3. Studiekredsene skemalægges således, at de deltagende elever ikke bliver forhindret i at følge deres obligatoriske undervisning.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 37

JUSTERINGER AF BILAG 1 - 36

VEDRØRENDE STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSUNDERVISNING

Maj 1993

1.1 I fag, hvor timer fra obligatorisk niveau inddrages i undervisningen på mellemniveau eller på højt niveau, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 4 og 5, udgør læsepensum pensum fra obligatorisk niveau og mellemniveau henholdsvis højt niveau tilsammen. Der aflægges eksamen efter reglerne for det højeste niveau, og eksamenspensum udvælges fra hele det læste pensum, jf. dog punkterne 6 og 7.

1.2 Antal opgaver, rapporter o.l. udgør det antal, der er nævnt i vedkommende bilag for det pågældende niveau, evt. summen af opgaver, rapporter o.l. for de pågældende niveauer.

2.1 I dansk, jf. bilag 3, reduceres den tidsmæssige vægtning af emnerne og det skriftlige basiskursus til ca. 2/3 af det anførte.

2.2 I I. og II. kursusklasse afleveres skriftlige opgaver i dansk af varieret størrelse, således at man når en samlet mængde, der svarer til omfanget af 17 studentereksamensopgaver. Heri indgår i I. kursusklasse danskopgaven, der svarer til 3 opgaver.

3. I fysik på obligatorisk niveau, jf. bilag 13, fastsættes omfanget af det eksperimentelle arbejde til ca. 35 lektioner.

4. Historieopgaven, jf. bilag 16, placeres tidsmæssigt efter danskopgaven og inden den større skriftlige opgave.

5. For idræt på mellemniveau, jf. bilag 17, hovedområde I gælder, at kursisterne undervises i een individuel idræt, een holdidræt og eet idrætsligt emne. Kravet om undervisning i mindst 12 lektioner som forudsætning for opgivelse til eksamen bortfalder.

6. Ved sammenlægning af undervisningen i kemi på obligatorisk niveau og på mellemniveau, jf. bilag 20, fastsættes antallet af lektioner til eksperimentelt arbejde til ca. 35.

7. Ved sammenlægning af undervisningen i matematik på obligatorisk niveau og på højt niveau, jf. bilag 22, udvælges eksamenspensum med hovedvægten lagt på pensum fra højt niveau og således, at eet eller flere af aspekterne inddrages. Afhængigt af det valgte stof og undervisningsmaterialets art opgives 225 - 350 sider. For selvstuderende og kursister på særlige vilkår opgives hele læsepensum, dvs. 450-700 sider.

8. I naturfag, jf. bilag 24, afleveres i alt 20 opgavesæt/rapporter.

9. I samfundsfag på højt niveau, jf. bilag 29, afleveres i alt et antal opgaver svarende til 14 studentereksamensopgaver fordelt på I. og II. kursusklasse samt et elevprodukt svarende til een studentereksamensopgave.

10. Reglerne om forældremøder, jf. bilag 35, finder ikke anvendelse.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 38

LABORATORIEKURSER FOR SELVSTUDERENDE

Maj 1993

1. Amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner foranlediger i fællesskab, at der afholdes laboratoriekurser i de i § 31, stk. 2, nævnte fag efter reglerne i dette bilag.

2.1 Laboratoriekurserne skal normalt afholdes såvel øst som vest for Storebælt og finde sted i marts/april måned. Laboratoriekurserne foregår normalt på et kursus til højere forberedelseseksamen eller en gymnasieskole.

2.2 Der skal sikres kursusplads til alle, der har tilmeldt sig, jf. punkt 3.1

2.3 De kurser, der afholder laboratoriekurser, udsender tilmeldingsskemaer til alle gymnasieskoler og studenterkurser inden den 1. december sammen med meddelelse om tid og sted for laboratoriekursernes afholdelse.

3.1 Tilmelding til laboratoriekurserne sker gennem den skole eller det kursus, hvor tilmelding til eksamen i det pågældende fag finder sted. Kurserne sender tilmeldingerne til det kursus, der afholder laboratoriekursus inden den 20. februar.

3.2 Det kursus, der afholder laboratoriekursus, udsender kursusmateriale til deltagerne før kursets start.

4.1 Det er en forudsætning for at følge et laboratoriekursus på et bestemt niveau, at undervisningen i det pågældende fag på underliggende niveauer er gennemført eller, at den studerende har tilsvarende forkundskaber.

4.2 Laboratoriekurser i samme fag på forskellige niveauer tilrettelægges, således at de studerende kan følge alle niveauer successivt inden for samme termin.

4.3 Laboratoriekurset i biologi på højt niveau omfatter de to kurser, der er nævnt i punkterne 9 og 10. Laboratoriekurset i kemi på højt niveau omfatter de to kurser, der er nævnt i punkterne 16 og 17.

5.1 Den studerende skal følge kursus i fuldt omfang. Det afvikles i de enkelte fag og på de enkelte niveauer inden for 5 dage med 20 undervisningstimer og tilhørende journal- og rapportarbejde for hvert niveau.

5.2 Rapporterne rettes, kommenteres og godkendes af kursets lærer(e). I kursusperioden afsættes tid til vejledning i rapportskrivning og gennemgang af de første rapporter.

6.1 Efter at have gennemført kursus og fået alle rapporter godkendt modtager den studerende et kursusbevis, som vedlægges den studerendes eksamenstilmelding.

6.2 Blanket til kursusbevis udfærdiges af Undervisningsministeriet.

7. Det på kursus gennemarbejdede pensum opgives til eksamen og de godkendte rapporter medbringes til eksamen.

Bestemmelser for de enkelte fag

BIOLOGI

8.1 I biologi på obligatorisk niveau tilrettelægges kurset, således at der udføres eksperimentelt arbejde, som indfører de studerende i følgende områder:

  • a) Generelle forhold vedrørende laboratoriearbejde.
  • b) Elementære laboratoriefærdigheder og laboratoriesikkerhed.
  • c) Biologiske undersøgelsesmetoder og teknikker, herunder mikroskopteknik.
  • d) Anvendelse af kontrollerede eksperimenter.
  • e) Analyse og vurdering af indsamlede biologiske data.
  • f) Formidling af eksperimentelt arbejde, herunder udarbejdelse af rapporter.

8.2 Følgende stofområder indgår i kurset:

  • a) Menneskets biologi, herunder fysiologisundhed og sygdom samt sexologi-forplantning
  • b) Økologi-miljølære,

8.3 Den studerende udarbejder 8-10 rapporter.

9.1 På laboratoriekurset i biologi på mellemniveau tilstræbes det, at de studerende opnår en bred indsigt i fagets arbejdsmetoder. Herunder opøves de studerende i at vurdere mulige risikomomenter og foretage de fornødne sikkerhedsforanstaltninger ved omgang med apparatur, kemikalier og biologiske materialer. Endelig lærer den studerende at formidle eksperimentelt arbejde, herunder udarbejdelse af rapporter.

9.2 Følgende stofområder indgår i kurset:

  • a) økologi,
  • b) genetik og evolutionslære,
  • c) fysiologi samt
  • d) biokemi.

9.3 Den studerende udarbejder 8-10 rapporter.

10.1 På laboratoriekurset i biologi på højt niveau tilstræbes det, at de studerende opnår færdighed i eksperimentelt arbejde og i præcise beskrivelser og analyser af biologiske systemer. De studerende opøves i at vurdere mulige risikomomenter og foretage de fornødne sikkerhedsforanstaltninger ved omgang med apparatur, kemikalier og biologiske materialer. Endelig lærer den studerende at formidle eksperimentelt arbejde, herunder udarbejdelse af rapporter.

10.2 Følgende stofområder indgår i kurset:

  • a) biokemi og biofysik samt
  • b) mikrobiologi.

Endvidere kan det eksperimentelle arbejde fordeles på følgende stofområder:

  • c) økologi,
  • d) genetik og evolutionslære samt
  • e) fysiologi.

10.3 Den studerende udarbejder 8-10 rapporter.

FYSIK

11.1 I fysik på obligatorisk niveau tilrettelægges kurset, så den studerende indøver laboratoriefærdigheder og opnår kendskab til risikomomenter og sikkerhedsforhold i forbindelse med eksperimentelt arbejde.

11.2 De områder af fysikken, der behandles eksperimentelt, skal fortrinsvis være omfattet af kernestoffet på obligatorisk niveau, og der skal tilstræbes en sådan bredde, at alle områder inddrages.

11.3 Ved tilrettelæggelsen af kurset skal det i øvrigt tilgodeses, at den studerende opnår øvelse i brug af gængs og moderne laboratorieudstyr, herunder bør der ske brug af edb i forbindelse med dataopsamling, kontrol, styring eller databehandling.

11.4 Kurset omfatter laboratoriearbejde i 16-20 lektioner, og den studerende udarbejder 9-11 rapporter.

12.1 I fysik på højt niveau skal de områder af fysikken, der behandles eksperimentelt, fortrinsvis være omfattet af kernestoffet på højt niveau og der skal tilstræbes en sådan bredde, at alle områder inddrages. Der skal stilles større krav til den studerendes selvstændighed og kreativitet og dermed krav om progression i forhold til kurset for obligatorisk niveau.

12.2 Ved tilrettelæggelsen af kurset skal det i øvrigt tilgodeses, at den studerende opnår øvelse i brug af gængs og moderne laboratorieudstyr, herunder bør der ske brug af edb i forbindelse med dataopsamling, kontrol, styring eller databehandling.

12.3 Kurset omfatter laboratoriearbejde i 16-20 lektioner, og den studerende udarbejder 9-11 rapporter.

13.1 I fysik på mellemniveau er det en forudsætning for deltagelse i laboratoriekurset, at den studerende har bestået naturfag eller har tilsvarende kvalifikationer.

13.2 I fysik på mellemniveau tilrettelægges kurset, så den studerende indøver laboratoriefærdigheder og opnår kendskab til risikomomenter og sikkerhedsforhold i forbindelse med eksperimentelt arbejde.

13.3 De områder af fysikken, der behandles eksperimentelt, skal fortrinsvis være omfattet af kernestoffet på mellemniveau, og der skal tilstræbes en sådan bredde, at alle områder inddrages.

13.4 Ved tilrettelæggelsen af kurset skal det i øvrigt tilgodeses, at den studerende opnår øvelse i brug af gængs og moderne laboratorieudstyr, herunder bør der ske brug af edb i forbindelse med dataopsamling, kontrol, styring eller databehandling.

13.5 Kurset omfatter laboratoriearbejde i 16 - 20 lektioner, og den studerende udarbejder i alt 6-8 rapporter.

IDRÆT

14.1 I idræt som mellemniveaufag koncentrerer kurset sig om følgende områder:

  • a) anatomi,
  • b) fysiologi,
  • c) legemsøvelsernes specielle teori,
  • d) idrætssociologi og
  • e) idrætshistorie.

14.2 Der udføres i alt 7-9 undersøgelser og eksperimenter, og den studerende udarbejder en rapport over hver(t) undersøgelse/eksperiment.

KEMI

15.1 I kemi på obligatorisk niveau, matematisk linje, tilrettelægges laboratoriekurset, således at den studerende

  • a) opnår kendskab til håndtering af laboratorieudstyr
  • b) opnår kendskab til risiko- og sikkerhedsforhold ved omgang med kemikalier, herunder deres bortskaffelse
  • c) opnår gode laboratorievaner, herunder ansvarsbevidsthed over for sikkerhedsspørgsmål
  • d) får styrket indlæringen af kemiske begreber på grundlag af konkrete iagttagelser
  • e) kan udføre reproducerbare og nøjagtige målinger.

15.2 Der tilstræbes en sådan bredde, at eksperimenterne belyser så mange områder og grundlæggende teknikker inden for kemien som muligt. Såvel kvalitative som kvantitative eksperimenter indgår i laboratoriekurset. Følgende områder skal indgå:

  • 1) Stoffers opbygning
  • 2) Kemiske mængdeberegninger
  • 3) Kemiske reaktionstyper

Fældningsreaktioner, syre-basereaktioner og redoxreaktioner

  • 4) Organisk kemi

15.3 Kurset omfatter laboratorieabejde i 16-20 lektioner, og den studerende udarbejder 10-12 rapporter.

16.1 I kemi på mellemniveau tilrettelægges laboratoriekurset, således at den studerende får uddybet sit kendskab til brugen af laboratorieudstyr og til omgangen med kemikalier.

16.2 Der tilstræbes en sådan bredde, at eksperimenterne behandler så mange emner efter fagbilaget som muligt. Der skal hovedsageligt udføres på kvantitative eksperimenter, og følgende apparatur inddrages ved eksperimenterne: pH-meter, spektrofotometer, gaskromatograf, slibeudstyr til organisk syntese samt evt. konduktometer. Det anbefales at inddrage miljøkemi i et eller flere eksperimenter. Følgende områder skal indgå:

  • 1) Kemisk binding
  • 2) Termokemi og stabilitet
  • 3) Kemisk ligevægt, herunder syre-baseligevægte og pH-begrebet, opløseligheds- og kompleksligevægte
  • 4) Reaktionshastighed
  • 5) Organisk kemi
  • 6) Uorganisk kemi

16.3 Kurset omfatter laboratorieabejde i 16-20 lektioner, og den studerende udarbejder 9-11 rapporter.

17.1 I kemi på højt niveau tilrettelægges laboratoriekurset, således at den studerende får uddybet sit kendskab til brugen af laboratorieudstyr, herunder moderne analyseapparatur, og omgangen med kemikalier samt stifter bekendtskab med avanceret laboratorieudstyr.

17.2 Der tilstræbes en sådan bredde, at eksperimenterne inddrager så mange områder efter fagbilaget som muligt. Endvidere skal der så vidt muligt skabes mulighed for eksperimenter af mere selvstændig karakter. Eksperimenterne er kvantitative og skal omfatte:

  • 1) Termodynamiske tilstandsfunktioner
  • 2) Kemisk ligevægt, herunder koblede reaktioner og udvidet syre-baseteori
  • 3) Konduktans
  • 4) Elektrokemi
  • 5) Reaktionskinetik
  • 6) Organisk kemi
  • 7) Bioorganisk kemi

17.3 Kurset omfatter laboratorieabejde i 16-20 lektioner, og den studerende udarbejder 8-9 rapporter.

NATURFAG

18.1 I naturfag tilrettelægges laboratoriekurset, således at de studerende opnår kendskab til en række grundlæggende eksperimentelle arbejdsmetoder og -teknikker i fysik og kemi, og således at de studerende opnår kendskab til risikomomenter og sikkerhedsforhold i forbindelse med eksperimentelt arbejde. Endvidere trænes de studerende i at udføre reproducerbare og nøjagtige målinger.

18.2 Såvel kvalitative som kvantitative eksperimenter indgår i laboratoriekurset, som omfatter 12 eksperimenter over centrale problemstillinger inden for kernestoffet. Der tilstræbes en sådan bredde i eksperimenterne, at så mange af kernestoffets emner som muligt belyses eksperimentelt.

18.3 I tilknytning til hvert eksperiment udarbejder den studerende selvstændigt en rapport.

Gymnasiebekendtgørelsen

Bilag 39

  

 NIVEAUOVERSIGT OVER GYMNASIETS FAG  

 Maj 1993  

 ---------------------------------------------------------------------  

  Gymnasialt niveau                     A         B         C  

 ---------------------------------------------------------------------  

  Billedkunst ....................               ml        obl  

 Biologi  ........................     høj       ml        obl  

 Dansk ...........................     obl  

 Datalogi ........................                         ml  

 Design ..........................                         ml  

 Dramatik ........................                         ml  

 Engelsk .........................     høj       obl  

 Erhvervsøkonomi .................                         ml  

 Film- og tv-kundskab ............                         ml  

 Filosofi ........................                         ml  

 Fransk begyndersprog ............               høj       obl  

 Fransk fortsættersprog ..........     høj       obl  

 Fysik ...........................     høj       mat obl  

                                                 spr ml  

 Geografi ........................               ml        obl  

 Græsk ...........................     høj  

 Historie ........................     obl  

 Idræt ...........................               ml        obl  

 Italiensk .......................               høj       obl  

 Japansk .........................               høj       obl  

 Kemi ............................     høj       ml        obl  

 Latin ...........................     høj       spr ml    obl  

                                                           mat ml  

 Matematik ....................... mat høj       spr høj   spr ml  

                                                 mat obl  

 Musik ...........................     høj       ml        obl  

 Naturfag ........................                         obl  

 Oldtidskundskab .................                         obl  

 Psykologi .......................                         ml  

 Religion ........................                         obl  

 Russisk .........................               høj       obl  

 Samfundsfag .....................     høj       ml  

 Spansk ..........................               høj       obl  

 Teknikfag .......................                         ml  

 Tysk begyndersprog ..............               høj       obl  

 Tysk fortsættersprog ............     høj       obl  

 ---------------------------------------------------------------------  

Der er anvendt følgende forkortelser i oversigten:

høj: højt niveau, ml: mellemniveau

obl: obligatorisk niveau,

spr: sproglig linje

mat: matematisk linje

Officielle noter

Ingen