Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom


I henhold til § 2, stk. 4, § 4 og § 14 i lov nr. 212 af 5. april

1989 om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og struktur

§ 1. Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende teoretisk og praktisk til at varetage formidlingsopgaver inden for human ernæring, forebyggelse, sundhed, miljø, energi, forbrug, økonomi og husholdningsfaglige områder i øvrigt med henblik på beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed.

§ 2. Uddannelsen varer 42 måneder inkl. 16 ugers praktik, og består af en 1. del på 18 måneder og en 2. del på 24 måneder. 2. del omfatter udarbejdelse af et speciale.

Stk. 2. Længden af uddannelsen angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 12 måneder.

Stk. 3. Målet med 1. del er, at de studerende erhverver sig grundlæggende kvalifikationer i uddannelsens hovedelementer, øver metoder til selvstændig opgaveløsning og får kendskab til praktisk pædagogisk virksomhed. Undervisningen på 1. del er fælles for de studerende.

Stk. 4. Målet med 2. del er, at de studerendes viden og færdigheder når et niveau, der tilfredsstiller behov på det private og det offentlige arbejdsmarked.

Kapitel 2

Studiestartbetingelser

§ 3. Seminariet kan bestemme, at studerende med anden adgangsgivende eksamen end studentereksamen med kemi mindst på mellemniveau, højere forberedelseseksamen med tilvalgsfagsniveau i kemi, eller tilsvarende eksamen skal have gennemgået et supplerende kursus i kemi, inden de kan begynde på uddannelsens 1. del. Eventuelle regler herom fastsættes i studieordningen.

Kapitel 3

Uddannelsens indhold

§ 4. 1. del omfatter nedenstående hovedelementer, der i almindelighed har følgende vægt:

  

 1) Udvalgte dele inden for naturvidenskab og  

    sundhedsvidenskab af betydning for ernærings- og  

    levnedsmiddelfag                                   30%  

 2) Udvalgte dele inden for naturvidenskab og  

    sundhedsvidenskab af betydning for rengørings-,  

    materiale- og miljøfag                             30%  

 3) Udvalgte dele inden for samfundsvidenskab af  

    betydning for husholdningsøkonomiske fag,  

    virksomheds- og forbrugerrettede fag               20%  

 4) Pædagogisk-psykologiske fag, herunder obligatorisk  

    pædagogisk praktik                                 20%  

Stk. 2. Pædagogisk praktik omfatter mindst 4 ugers virksomhed, hvor den studerende i den fulde arbejdsuge er beskæftiget med formidling inden for det ernærings- og husholdningsøkonomiske område.

§ 5. 2. del omfatter uddannelseselementerne:

  

 1) supplerende fag                                     6 mdr.  

 2) specialefag, herunder institutionsspecifikke fag   12 mdr.  

 3) selvstændigt speciale, herunder obligatorisk  

    erhvervsrettet praktik                              6 mdr.  

§ 6. Gennem beskæftigelse med de supplerende fag skal de studerende:

  • 1) udbygge deres viden i forhold til hovedelementerne på 1. del,
  • 2) erhverve sig indsigt i husholdningsfagets historie, perspektiver og internationale relationer og
  • 3) orientere sig mod valg i forbindelse med specialefag og selvstændigt speciale.

§ 7. Gennem beskæftigelse med specialefag skal de studerende på videnskabelig basis erhverve sig teoretiske og metodiske forudsætninger for at søge, udvælge og formidle viden i overensstemmelse med uddannelsens erhvervssigte.

Stk. 2. Seminariet fastsætter, hvilke specialefag der tilbydes, herunder institutionsspecifikke fag.

§ 8. Den enkelte studerende specialiserer sig inden for et af områderne:

  • 1) undervisning, vejledning eller oplysning i fagområder nævnt i § 1,
  • 2) produktudvikling og markedsføring ud fra forbruger- og virksomhedshensyn,
  • 3) institutionsdrift, arbejds- og personaleledelse, herunder af erhvervsmæssig rengøring, og
  • 4) human ernæring eller husholdningsøkonomi.

Stk. 2. Gennem specialiseringen i henhold til stk. 1, nr. 1-4, skal de studerende erhverve sig dyberegående viden om forskningsresultater og om forsøgs- og undersøgelsesarbejde af betydning for beskæftigelse med den valgte fagkreds m.v. Endvidere skal de studerende trænes i at udvikle og omsætte denne viden med henblik på praktisk anvendelse i forbindelse med enten formidlingsopgaver eller med produktudvikling og markedsføring eller med ledelse.

§ 9. Ved udarbejdelsen af det selvstændige speciale skal de studerende i forbindelse med praktikantvirksomhed individuelt kvalificere sig til arbejdsmarkedet ved selvstændig faglig fordybelse i et af de i § 8, stk. 1, nr. 1-4 nævnte områder.

Stk. 2. Erhvervsrettet praktik omfatter i alt 12 uger, heraf mindst 4 ugers obligatorisk virksomhed i forbindelse med udarbejdelse af speciale, hvor den studerende er beskæftiget i den fulde arbejdsuge. Afgørelse om placering af de resterende 8 uger træffes af seminariet efter aftale med praktikstederne.

Stk. 3. Erhvervsrettet praktik kan efter den studerendes ønske omfatte mere end 12 uger. Den forlængede praktik falder uden for uddannelsens normerede studietid.

§ 10. Specialefag, udarbejdelse af speciale og erhvervsrettet praktik kan gennemføres ved en anden videregående uddannelsesinstitution i dansk, nordisk eller andet internationalt regi.

Kapitel 4

Bedømmelse og bevis

§ 11. De kvalifikationer, der erhverves gennem uddannelsen, dokumenteres ved prøver.

Stk. 2. Uddannelseselementer, hvis indhold eller arbejdsform begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen.

§ 12. Prøverne bedømmes af eksaminator (erne) og af en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisnings- og Forskningsministeriet (ministerielt beskikkede censorer).

§ 13. Bedømmelsen af de studerendes undervisningsdeltagelse efter § 11, stk. 2, foretages af læreren (lærerne) ved den pågældende undervisning.

§ 14. Efter uddannelsens 1. del afholdes fælles for seminarierne en prøve i hvert af uddannelsens hovedelementer jf. § 4, stk. 1. Prøven i de pædagogisk-psykologiske fag tager udgangspunkt i pædagogisk praktik jf. § 4, stk. 2.

Stk. 2. Opgaverne udarbejdes af opgaveudvalg, der er fælles for seminarierne, og hvori censorerne er repræsenteret.

Stk. 3. Efter uddannelsens 3. år afholdes prøver i specialefag:

  • 1) en prøve i fag inden for naturvidenskab og sundhedsvidenskab,
  • 2) en prøve i fag inden for samfundsvidenskab og
  • 3) en prøve inden for de pædagogisk-psykologiske fag.

Opgaverne udarbejdes af det enkelte seminarium.

Stk. 4. Karakteren opnået ved prøven i fag inden for natur- og sundhedsvidenskab tæller dobbelt.

Stk. 5. Det selvstændige speciale bedømmes ved en prøve ved uddannelsens afslutning. Der gives 2 karakterer, en for den skriftlige præstation og en for den mundtlige.

§ 15. Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. En prøve er bestået, når der er opnået karakteren 6 eller derover. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.

§ 16. Prøveformerne skal tilgodese uddannelsens formål og sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerende. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver. Det fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende en gruppe kan omfatte.

§ 17. Prøver kan i særlige tilfælde erstattes af afløsningsopgaver. De nærmere regler herom fastsættes i studieordningen.

Stk. 2. En afløsningsopgave skal godkendes af seminariet og skal udformes sådan, at den har samme tidsmæssige vægt som det afløste uddannelsesstof.

§ 18. 1. del skal være bestået, inden den studerende kan indstille sig til prøver på 2. del. Seminariet kan under særlige omstændigheder dispensere fra denne regel.

§ 19. En studerende kan højst 3 gange indstille sig til en prøve. Seminariet kan tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 20. Reeksamination og sygeeksamen afholdes i de sædvanlige eksamensperioder,

§ 21. Seminariet udsteder bevis for gennemført uddannelse og bestået eksamen med redegørelse for dens faglige sammensætning, herunder eventuel særlig erhvervskompetence.

Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have bestået den tilhørende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver.

Stk. 3. Samlet bevis for uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af et seminarium, der uddanner ernærings- og husholdningsøkonomer.

§ 22. Uddannelsen giver ret til betegnelsen ernærings- og husholdningsøkonom.

Stk. 2. På uddannelsens internationale bevis benyttes betegnelsen Bachelor of Science (B. Sc.) in Nutrition and Home Economics.

Kapitel 5

Studieordning, merit og forsøg

§ 23. De nærmere regler om uddannelsen fastsættes inden for bekendtgørelsens rammer af bestyrelsen i studieordningen efter forslag fra rektor. Studieordningen og ændringer heri indsendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet, der påser, at den er i overensstemmelse med gældende retsregler.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde bestemmelser om:

  • 1) Mål for og indhold og omfang af de enkelte uddannelseselementer. Omfanget angives som andele af årsværk.
  • 2) Udbud og rækkefølge af fag på 1. del og af supplerende fag, specialefag, herunder institutionsspecifikke fag, på 2. del.
  • 3) Beskrivelse af, hvilke faglige forudsætninger der er lagt til grund for uddannelsen, og eventuelle krav om supplering.
  • 4) Eventuelle fagligt begrundede bindinger i uddannelsesforløbet med henblik på et eller flere nærmere angivne erhvervsområder eller opnåelse af en bestemt erhvervs- eller studiekompetence.
  • 5) Pensum.
  • 6) Undervisningsformer, herunder ekskursioner.
  • 7) Opgaver, herunder speciale og eventuel afløsningsopgave.
  • 8) Eksamen:
  • a) eksamensterminer,
  • b) eksamensfordringer,
  • c) bedømmelsesskala, jf. § 15,
  • d) regler om gennemførelse af eksamen,
  • e) regler om medvirken af censorer,
  • f) prøveform/-former,
  • g) regler om eventuelle gruppeprøver, jf. § 16.
  • 9) Dokumentation af pædagogisk praktik, erhvervsrettet praktik, øvelser og supplerende fag.

Stk. 3. Studieordningen kan indeholde hjemmel for seminariet til at dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af seminariet.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes, kontakter seminariet aftagerrepræsentanter herom. Det andet seminarium orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen.

Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 6. Studieordningen og ændringer heraf sendes til andre institutioner, til praktiksteder og til censorerne til orientering.

Stk. 7. Seminarierne udgiver og ajourfører en studievejledning.

§ 24. Uddannelseselementer eller dele heraf bestået ved det ene seminarium ækvivalerer uddannelseselementer eller dele heraf bestået ved det andet seminarium.

Stk. 2. Seminariet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Ved godkendelse efter stk. 2 anses uddannelseselementet eller dele heraf for gennemført, hvis det er bestået enten efter bestemmelserne om den pågældende uddannelse eller efter denne bekendtgørelse. Bedømmelsen overføres som »bestået«, med mindre den træder i stedet for en karakter og er givet efter samme bestemmelser, som karakterer givet efter denne bekendtgørelse.

§ 25. Ministeriet kan tillade afvigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig med tilladelsen fastsættes varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 26. Klage over et seminariums afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til det pågældende seminarium. Seminariets afgørelse kan påklages til ministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 6

Efter- og videreuddannelse

§ 27. Efter- og videreuddannelse, herunder til klinisk diætist, foregår ved Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet og kan efter Undervisnings- og Forskningsministeriets nærmere bestemmelser foregå på andre højere uddannelsesinstitutioner samt ved særlige kurser på seminarierne.

Stk. 2. Videreuddannelse til nordisk kandidat i human ernæring kan finde sted ved Nordisk Højskole for Husholdningsvidenskab. De nærmere regler om adgangsbetingelser og om meritoverførsel i uddannelsesforløbet fastsættes efter aftale med højskolen og fremgår af seminariernes studieordning.

Kapitel 7

Ikrafttræden m.v.

§ 28. Bekendtgørelsen har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen 1. august 1990 eller senere.

Stk. 2. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 10. april 1987 om uddannelse af husholdningslærere ophæves.

Stk. 3. Studerende, der færdiggør uddannelsen efter de hidtidige regler, skal senest afslutte uddannelsen ved sommereksamen 1994.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 23. maj 1990

Bertel Haarder

/ Carl Erik Lautrup

Officielle noter

Ingen