Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen (* 1)(* 2)


I henhold til §§ 6-10 i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jfr. lovbekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985, fastsættes:

Kapitel 1

Læreruddannelsen

§ 1. Læreruddannelsens formål er

  • 1) at de studerende erhverver sig teoretiske forudsætninger for virksomhed i folkeskolen og for at følge med i udviklingen inden for fagene og i forbindelse hermed et grundlag for undervisning i ungdomsskolen og aftenskolen.
  • 2) at de studerende under udnyttelse af deres teoretiske forudsætninger øves i at planlægge, udføre og vurdere undervisning og i at tilpasse undervisningen efter skiftende forudsætninger i skolen og hos eleverne.
  • 3) at de studerendes personlige udvikling fremmes gennem arbejdet med stoffet, gennem samarbejde og gennem medansvar for deres uddannelse.

§ 2. Læreruddannelsen omfatter følgende fag og kurser.

  • 1) Fag:

a. Fællesfag: Pædagogik, psykologi, undervisningslære, samfundsfag, praktisk skolegerning, dansk, skrivning, regning/matematik og kristendomskundskab.

b. Grunduddannelsesfag, 3 af følgende fag: Formning, musik, idræt og håndarbejde.

c. 2 linjefag, jfr. stk. 2.

d. Et pædagogisk speciale.

  • 2) Kurser:

a. Studieintroduktion.

b. Retorik.

c. Audiovisuel undervisningsteknik og fremstilling af undervisningsmaterialer.

d. Lejrskolearbejde.

e. Informatik.

Stk. 2. Linjefagene er:

  • 1) Dansk
  • 2) Regning/matematik
  • 3) Kristendomskundskab/religion
  • 4) Formning
  • 5) Musik
  • 6) Idræt
  • 7) Håndarbejde
  • 8) Historie
  • 9) Geografi
  • 10) Biologi
  • 11) Fysik og kemi
  • 12) Engelsk
  • 13) Tysk
  • 14) Fransk
  • 15) Hjemkundskab
  • 16) Sløjd
  • 17) Samtidsorientering.

Stk. 3. Grunduddannelsesfagene og linjefagene vælges af den enkelte studerende. Eventuelt fagskifte skal normalt senest finde sted ved tilmeldingen til det andet semester, hvori der undervises i faget. Linjefagene formning, musik, idræt og håndarbejde kan kun vælges af studerende, der har valgt faget eller fagene som grunduddannelsesfag.

§ 3. Studerende, der ifølge erklæring fra en læge ikke kan deltage i et eller flere af grunduddannelsesfagene formning, idræt og håndarbejde, fritages af seminariets rektor for det eller de vedkommende fag.

Stk. 2. Når ganske særlige forhold foreligger, kan seminariets rektor fritage en studerende for grunduddannelsesfaget musik.

Stk. 3. De studerendes ansøgning om fritagelse sker på blanketter, der er udfærdiget af undervisningsministeriet, direktoratet for folkeskolen og seminarier m.v. Erklæring fra en læge afgives på blanketten. Fritagelse meddeles skriftligt.

Stk. 4. Rektors afgørelse kan indbringes for direktoratet, jfr. § 71.

§ 4. Direktoratet kan fritage en studerende helt eller delvis for et fag eller kursus, når det godtgøres, at den studerende gennem uddannelse har opnået tilsvarende kvalifikationer.

Stk. 2. Direktoratet fastsætter efter forhandling med seminarierådet nærmere regler om, i hvilket omfang anden tidligere erhvervet uddannelse kan indgå i læreruddannelsen. Direktoratet kan på dette grundlag bemyndige rektorerne til at træffe afgørelse om fritagelse efter stk. 1.

Stk. 3. Ansøgning om fritagelse efter stk. 1 indgives tillige med dokumentation for den tidligere uddannelse til seminariets rektor.

Stk. 4. Rektors afgørelse kan indbringes for direktoratet, jfr. § 71.

§ 5. Uddannelsens normale varighed er 4 år (8 semestre, jfr. § 7).

Stk. 2. Uddannelsen afsluttes med lærereksamen. Der aflægges eksamen i alle den enkelte studerendes fag, jfr. § 2, stk. 1, nr. 1, dog ikke i praktisk skolegerning og ikke i musik som grunduddannelsesfag. I praktisk skolegerning gives der en standpunktsvurdering, jfr. § 37, stk. 5.

§ 6. En studerende kan i løbet af studietiden tage hvert uddannelsesår om 1 gang, medmindre den samlede studietid derved kommer til at strække sig ud over 6 år. Indstilling til eksamen det følgende år betragtes som genindstilling. År, der tages om, medregnes ikke i forbindelse med fristen for indstilling til uddannelsens afsluttende prøver.

Stk. 2. En studerende har ret til i 2., 3. og 4. uddannelsesår af rektor at få meddelt orlov i indtil i alt 2 år.

Stk. 3. Rektors afgørelse kan indbringes for direktoratet, jfr. § 71.

Kapitel 2

Undervisningens rammer

§ 7. Seminarierne tilrettelægger undervisningen sådan, at uddannelsen efter § 2, stk. 1, strækker sig over 8 semestre.

Stk. 2. De studerende tilmelder sig uddannelsen ved hvert semesters begyndelse. Dette gælder tilsvarende for studerende, som ikke har afsluttet uddannelsen efter 8. semester. Tilmelding til efterårssemestret skal foretages inden den 1. september og til forårssemestret inden den 10. februar.

§ 8. I løbet af uddannelsens 8 semestre er det samlede undervisningstimetal i de enkelte fag efter § 2, stk. 1, nr. 1, følgende:

-------------------------------------------------------------------

  

 Fag                       Timer i alt  Årsugetimer   Semesterugetimer  

 -------------------------------------------------------------------  

  1) Pædagogik                  98         3 1/2             7  

  2) Psykologi                 168         6                12  

  3) Undervisningslære         140         5                10  

  4) Samfundsfag               112         4                 8  

  5) Praktisk skolegerning     112         4                 8  

  6) Pædagogisk speciale       280        10                20  

  7) Dansk                     196         7                14  

  8) Skrivning                  42         1 1/2             3  

  9) Regning/matematik        140         5                10  

 10) Kristendomskundskab       168         6                12  

 11) Formning                  112         4                 8  

 12) Musik                      98         3 1/2             7  

 13) Idræt                     140         5                10  

 14) Håndarbejde               112         4                 8  

 15) 1. linjefag               392        14                28  

 16) 2. linjefag               392        14                28  

Linjefaget sløjd tillægges dog i alt 504 timer fordelt på 18 årsugetimer og 36 semesterugetimer. Ud over de nævnte timetal disponerer fællesudvalget over indtil 7 timer pr. semester til aktuel orientering for samtlige studerende (fællestimer).

Stk. 2. Undervisningstimerne ligger i skemauger. Der er 14 skemauger i hvert semester.

Stk. 3. Ud over de undervisningstimer, der er nævnt i stk. 1, har faget praktisk skolegerning i alt 12 praktikuger a 20-24 timer i løbet af uddannelsen samt indtil 28 timer placeret i skemaugerne til den praktik, der er omtalt i tilknytning til den obligatoriske del af det pædagogiske speciale, jfr. § 37, stk. 3.

Stk. 4. Undervisning i praktisk skolegerning påbegyndes i uddannelsens første år. Direktoratet kan fastsætte regler om en ændret fordeling af det fastsatte timetal i praktisk skolegerning på henholdsvis skemauger og praktikuger.

Stk. 5. I tilknytning til linjefagene indgår der i uddannelsesforløbet 4 ugers særlig praktik. Direktoratet fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 6. Ud over undervisningstimerne har hvert linjefag og det pædagogiske speciale 1 studieuge i løbet af uddannelsen.

Stk. 7. Ud over undervisningstimerne kan der tillægges fagene, undtagen praktisk skolegerning, vejledningstimer. Direktoratet fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 8. Ekskursioner og studiebesøg kan foretages i fagenes egne timer og uden for undervisningstiden, i linjefagene og det pædagogiske speciale tillige i studieugerne.

§ 9. Der tillægges kurserne i retorik og i informatik hver 42 undervisningstimer. Kurserne placeres i skemaugerne.

Stk. 2. Der tillægges kurserne i studieintroduktion, i audiovisuel undervisningsteknik og fremstilling af undervisningsmaterialer og i lejrskolearbejde i alt 50 undervisningstimer. Rektor fastsætter efter forhandling med fællesudvalget fordelingen af timetallet på de enkelte kurser. Kurserne afholdes normalt i særlige kursusuger.

§ 10. Direktoratet godkender for hvert undervisningsår efter indstilling fra rektor, hvor mange og hvilke linjefag det enkelte seminarium tilbyder undervisning i. Seminarierne skal tilsammen dække alle de fag, der er nævnt i § 2, stk. 2.

Stk. 2. Undervisningen i et linjefag kan være fælles for studerende fra 2 på hinanden følgende årgange. Direktoratet fastsætter nærmere regler herom.

§ 11. Undervisningsåret går fra 1. august til 31. juli. Semestrene går normalt fra 15. august til 31. januar - efterårssemestret - og fra 1. februar til 30. juni - forårssemestret.

Stk. 2. Semestrene inddeles i skemauger, praktikuger, studieuger, kursusuger og eksamensperioder. Placeringen af skemauger, praktikuger, studieuger og kursusuger inden for uddannelsesforløbet og fordelingen af fag og timer på semestrene i dette behandles hvert år i fællesudvalget og fastsættes derefter af rektor i en rammeplan.

Stk. 3. Seminariets fag- og timefordelingsplan fastsættes hvert år af rektor i overensstemmelse med årgangens rammeplaner. Undervises et hold studerende i et fag eller kursus af flere lærere i samarbejde, bestemmer rektor, hvem der har ansvaret for planlægningen og koordineringen af undervisningen i faget. Denne lærer betegnes hovedlæreren.

Stk. 4. Seminariets dispositioner efter stk. 2 og 3, 1. pkt., skal godkendes af direktoratet.

§ 12. Rektor fordeler de studerende i hver årgang på hold i de enkelte fag. Fordelingen foretages sådan:

  • 1) Fællesfag og grunduddannelsesfag bortset fra praktisk skolegerning: Der oprettes et hold for hver påbegyndt 24 studerende. Holdene for fællesfag betegnes stamhold.
  • 2) Praktisk skolegerning: Der oprettes hold således, at holdstørrelsen i gennemsnit er 3.
  • 3) Linjefagene: Der oprettes hold således, at holdstørrelsen i gennemsnit er mindst 10, inklusive de enkeltkursusstuderende. Har flere end 24 lærerstuderende valgt et fag, kan der, hvis det ligger inden for de ved seminariet givne muligheder, oprettes endnu et hold i faget.
  • 4) Pædagogisk speciale: Der oprettes hold efter regler, som direktoratet fastsætter.

Stk. 2. Efter drøftelse i fællesudvalget kan undervisningen i henhold til stk. 1 dog gennemføres med varierede holdstørrelser, når det samlede timetal i fagene hver for sig ikke overstiger det timetal, som tildeles dem efter stk. 1 om holdetablering og efter § 8, stk. 1.

Stk. 3. Holdene i musik som grunduddannelsesfag deles i hold på 6 studerende ved undervisningen i betjening af støtteinstrument, jfr. § 48, stk. 2, nr. 4. På holdene i musik som linjefag gives der individuel undervisning i sang med stemmedannelse og spil på instrument, jfr. § 49, stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 4. Rektor fordeler de studerende på hold i de enkelte kurser efter § 2, stk. 1, nr. 2. Der kan højst oprettes et hold for hver påbegyndt 24 studerende. I retorik kan der dog i de øvelser, der er nævnt i § 66, stk. 2, nr. 1 b, oprettes et hold for hver påbegyndt 12 studerende, og holdene kan deles i hold på 6 studerende ved de øvelser, der er nævnt i § 66, stk. 2, nr. 1 a, 2. led. Direktoratet kan fastsætte et maksimum for det antal timer, hvori hold kan deles i retorik.

Stk. 5. Direktoratet kan i særlige tilfælde tillade fravigelse af bestemmelserne i stk. 1-4.

Stk. 6. Rektor indsender hvert år til direktoratet en redegørelse for holdfordelingen og dens grundlag.

§ 13. De studerende har pligt til at deltage i undervisningstimerne i praktisk skolegerning, herunder konferencetimer, jfr. § 37, stk. 3, i musik som grunduddannelsesfag, og i de kurser, der er nævnt i § 2, stk. 1. Rektor kan efter forhandling med læreren i musik fritage en studerende for at deltage i timer, der anvendes til den disciplin, der er nævnt i § 48, stk. 2, nr. 4, hvis den studerende har sådanne forudsætninger, at undervisning er unødvendig.

Stk. 2. Ved slutningen af undervisningen i musik og i kurserne meddeler læreren - hvis der er flere lærere, da hovedlæreren, jfr. § 11, stk. 3, - rektor, hvilke studerende der har været til stede i mindst 4/5 af undervisningstimerne.

Stk. 3. Rektor registrerer, at de studerende har gennemført faget/ kurset. Finder en sådan registrering ikke sted, deltager den studerende normalt i undervisningen på et senere tidspunkt. Rektor kan dog i særlige tilfælde fritage en studerende for yderligere undervisning i musik og i kurserne. I disse tilfælde foretager rektor registrering herom med angivelse af grunden til fritagelsen.

Stk. 4. Rektors afgørelse kan indbringes for direktoratet, jfr. § 71.

Kapitel 3

Almindelige bestemmelser om undervisningen

§ 14. Om indholdet i de enkelte fag og kurser gælder bestemmelserne i §§ 33-69 (kapitel 9).

Stk. 2. I undervisningen i alle fag lægges der vægt på, at de studerende får et almindeligt kendskab til fagets grundlæggende problemstillinger, arbejdsmetode, terminologi og hjælpemidler, og på, at de øves i at formulere problemstillinger og at arbejde selvstændigt med sådanne, herunder i at koordinere deres viden fra forskellige fag. Der redegøres for fagets formål i læreruddannelsen, og udvælgelse af stof og arbejdsmetoder drøftes. I fag, der tillige er fag i folkeskolen, arbejdes der med fagdidaktiske problemstillinger, herunder også med, hvordan faget kan fremme skolens almindelige formål, ligesom det drøftes, hvilke faglige kriterier der kan anlægges på vurdering af undervisningsmidler for folkeskolen. I linjefagene sigter undervisningen på hele folkeskolen samt på ungdoms- og aftenskolen. I de øvrige fag henvises til bestemmelserne i §§ 33-69 for de enkelte fag.

§ 15. Undervisningen gennemføres i varierede former, sådan at forelæsning, holdundervisning og individuel undervisning indgår. I fællesfag og grunduddannelsesfag undtagen praktisk skolegerning kan indtil 1/5 af det samlede antal timer anvendes til forelæsninger for en årgang eller større dele af en årgang studerende. Dele af undervisningsstoffet tilegnes af de studerende ved selvstændigt arbejde.

§ 16. I alle fag indgår som en del af faget orientering om og drøftelser af fagets formål og indhold i henhold til bestemmelserne i §§ 33-69 og mulighederne med hensyn til valg af stof og arbejdsformer inden for bestemmelsernes rammer. De konkrete planer for undervisningen, herunder for undervisningsstoffets fordeling på semestrene, udformes i et samarbejde mellem lærer og studerende, ligesom undervisningens løbende tilrettelæggelse og eventuelle justeringer af planerne med hensyn til valg af stof, arbejdsformer, undervisningsmaterialer og stoffets fordeling på semestrene drøftes. Ved undervisningens afslutning foretager lærer og studerende i fællesskab en vurdering af den fulgte plan og tilrettelæggelse på baggrund af bestemmelserne om fagets formål og indhold.

Stk. 2. Til støtte for den i stk. 1 nævnte orientering, planlægning, stofudvælgelse, tilrettelæggelse og vurdering og til varetagelse af øvrigt fagligt, pædagogisk og praktisk samarbejde mellem et fags studerende og lærere, herunder praktiklærere, kan der ved det enkelte seminarium i hvert fag - eventuelt i grupper af fag - oprettes fagudvalg.

Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte orientering, planlægning, tilrettelæggelse og vurdering for så vidt angår faget praktisk skolegerning drøftes i praktikudvalget. Den i stk. 1 nævnte orientering, planlægning, stofudvælgelse, tilrettelæggelse og vurdering for fagene pædagogik, psykologi, undervisningslære, praktisk skolegerning, det pædagogiske speciale og samfundsfag drøftes i det pædagogiske fagudvalg.

§ 17. Læreren i det enkelte fag vejleder de studerende efter disses anmodning, dels med hensyn til de studerendes selvstændige arbejde med faget uden for undervisningstimerne - herunder med et eventuelt individuelt emne og med forberedelse til praktik i faget - dels med hensyn til de studerendes arbejde med eventuelle individuelle emner i andre fag, der berører det pågældende fag. Er der vejledningstimer i faget, er læreren til rådighed for de studerende i disse timer.

Kapitel 4

Indstilling til eksamen

§ 18. En studerendes tilmelding til et semester, jfr. § 7, stk. 2, er ensbetydende med indstilling til eksamen i de fag, hvori der i henhold til rammeplanen afholdes eksamen ved semestrets slutning.

Stk. 2. Når ganske særlige forhold taler derfor, kan rektor tillade, at en studerende i 6. semester indstiller sig til eksamen i fag, hvori undervisningen afsluttes i et senere semester. Indstilling skal i så fald ske i samtlige den studerendes uafsluttede fag. Ansøgning herom indgives senest samtidig med tilmeldingen til 6. semester. Rektor kan i særlige tilfælde tillade indstilling senere end 8. semester.

Stk. 3. Rektors afgørelse kan indbringes for direktoratet, jfr. § 71.

§ 19. Deltagelse i eksamen i linjefagene idræt, geografi, biologi, fysik og kemi, hjemkundskab samt samtidsorientering kan kun ske, hvis den studerende senest den 1. december i efterårssemestret og den 1. maj i forårssemestret over for rektor fremlægger attestation fra læreren i faget for, at de i bestemmelserne om faget anførte antal arbejder, øvelser eller lignende er udført.

Stk. 2. Deltagelse i eksamen i undervisningslære, det pædagogiske speciale, dansk som fællesfag og linjefagene dansk, regning/ matematik, kristendomskundskab/religion, musik, håndarbejde, historie, fysik og kemi, engelsk, tysk, fransk, sløjd og samtidsorientering kan kun ske, hvis den studerende senest den 1. december i efterårssemestret og den 1. maj i forårssemestret til rektor afleverer de i bestemmelserne om de enkelte fag anførte arbejder, rapporter eller lignende i to eksemplarer, dog i håndarbejde og sløjd i et eksemplar og i undervisningslære i tre eksemplarer.

Stk. 3. Deltagelse i eksamen i en studerendes sidste fag i lærereksamen er betinget af, at den studerende

1o har gennemført uddannelsen i praktisk skolegerning,

2o har opnået standpunktsvurderingen Bestået i praktisk skolegerning, jfr. § 37, stk. 5,

3o har gennemført undervisning i musik efter § 13, hvis faget er valgt i henhold til § 2, stk. 1, b, medmindre der er givet fritagelse herfor, jfr. § 3, stk. 2, og § 13, stk. 3,

4o har gennemført kurserne, medmindre der er givet fritagelse herfor, jfr. § 13, stk. 3,

5o har opnået vurderingen Bestået i det pædagogiske speciales obligatoriske del, jfr. § 38, stk. 3.

Stk. 4. Direktoratet kan fastsætte regler om, at den enkelte studerende kan vælge at afløse dele af eksamensstoffet i de enkelte fag ved at deltage i undervisningen i et nærmere angivet omfang eller ved anden form for afløsning.

§ 20. En studerende kan i løbet af studietiden genindstille sig 2 gange til eksamen i et fag, hvis den studerende

  • a) ikke har gennemført eksamen i faget efter indstilling, jfr. § 18, stk. 1, eller
  • b) har fået en eksamenskarakter under 6 i faget.

Genindstilling sker i begge tilfælde næste gang, der holdes eksamen i faget på seminariet, dog tidligst efter et halvt år.

Stk. 2. En studerende, der efter indstilling til eksamen, jfr. § 18, stk. 1, ikke har gennemført eller ikke har bestået afsluttende eksamen, jfr. § 28, kan genindstille sig 2 gange til eksamen i fag, hvori eksamen ikke er gennemført, eller i fag, hvori eksamenskarakteren er under 6. Den studerende genindstiller sig første gang efter egen bestemmelse et halvt år eller et år efter eksamen og anden gang efter egen bestemmelse et halvt år eller et år efter første genindstilling.

Stk. 3. Direktoratet kan i ganske særlige tilfælde tillade mere end 2 genindstillinger og tillade andre genindstillingstidspunkter.

Stk. 4. Indstilling til de prøver, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal normalt ske inden den 1. september i efterårssemestret og inden den 10. februar i forårssemestret.

§ 21. Rektor meddeler direktoratet det samlede antal indstillede i hvert fag.

Kapitel 5

Almindelige bestemmelser om eksamen

§ 22. Om eksamen i de enkelte fag gælder bestemmelserne i §§ 33-36, 38-47 og 49-64 (kapitel 9). Direktoratet kan dog tillade, at der i et fag, hvori der alene foreskrives mundtlig prøve, holdes skriftlig prøve i stedet for mundtlig, når direktoratet finder den ønskede skriftlige prøve lige så egnet til at vise eksaminandernes standpunkt som den foreskrevne mundtlige prøve og i øvrigt finder ændringen begrundet.

Stk. 2. Medmindre andet er fastsat i bestemmelserne om det enkelte fag, jfr. §§ 33-36, 38-47 og 49-64, er eksamensstoffet det stof, herunder det selvstændigt tilegnede, som undervisningen omfatter, med undtagelse af de arbejder m.v., for hvilke der fremlægges attestation efter § 19, stk. 1. Eksamensstoffet skal forelægges direktoratet til godkendelse inden den 1. oktober, henholdsvis den 15. marts i det semester, hvori undervisningen i faget afsluttes i henhold til planen efter § 11, stk. 2. Redegørelse for eksamensstoffet udarbejdes af den enkelte lærer efter drøftelse med de studerende.

Stk. 3. Direktoratet fastsætter nærmere regler om afholdelsen af eksamen, herunder om meddelelser mellem lærer og censor, om indberetninger til direktoratet og om uregelmæssigheder under skriftlige og praktiske prøver.

Stk. 4. Direktoratet kan fastsætte regler, under hvilke omstændigheder og i hvilket omfang bestemmelserne om eksamensstof og eksamensform kan fraviges. Direktoratet kan på dette grundlag bemyndige rektorerne til at træffe afgørelse i de enkelte tilfælde.

Stk. 5. Rektors afgørelse kan indbringes for direktoratet, jfr. § 71.

§ 23. Eksamensterminerne er januar og juni.

Stk. 2. Ved det enkelte seminarium holdes der eksamen i de fag, hvortil der er indstillede i henhold til §§ 18-21 (kapitel 4).

Stk. 3. For studerende, der ved afsluttende lærereksamen på grund af sygdom eller graviditet, der er dokumenteret ved lægeattest, har været forhindret i at gennemføre eksamen, kan der med direktoratets godkendelse afholdes sygeeksamen uden for de ordinære eksamensterminer. I øvrigt afholdes sygeeksamen i næste eksamenstermin.

§ 24. Ved eksamen medvirker censorer i alle fag. Censor skal medvirke ved samtlige prøver i faget for det enkelte hold, jfr. § 12. Censorerne beskikkes af direktoratet efter forhandling med seminarierådet.

Stk. 2. Seminariets rektor forestår prøvernes afholdelse.

Skriftlige og praktiske prøver

§ 25. Er der ifølge bestemmelserne i §§ 33-69 (kapitel 9) en skriftlig eller praktisk prøve ved eksamen i et fag, stilles opgaverne af direktoratet, dog undtaget den skriftlige prøve i linjefaget samtidsorientering, hvor opgaven stilles af læreren i faget. Holdes der i et fag skriftlig prøve i stedet for mundtlig i henhold til § 22, stk. 1, stilles opgaverne af læreren. Har et hold studerende haft flere lærere i et fag, stiller hovedlæreren de opgaver, der skal stilles af læreren i faget, efter forhandling med de øvrige lærere.

Stk. 2. Opgaver, der stilles af direktoratet, er fælles for alle eksaminander. Gør tilrettelæggelsen af eksamen det nødvendigt, kan der dog ved de praktiske prøver stilles 2 opgaver, som er fælles for hver sin gruppe af eksaminander. Opgaver, der stilles af læreren, er fælles for vedkommende hold, medmindre andet følger af bestemmelserne i §§ 33-69 (kapitel 9).

Stk. 3. Forslag til opgaver, der stilles af direktoratet, udarbejdes af et opgaveudvalg for hvert af fagene. Hvert opgaveudvalg består af 3-5 medlemmer, som beskikkes af direktoratet for 3 år ad gangen. Et flertal af medlemmerne skal undervise i eller inden for de sidste 5 år have undervist i faget på seminarierne.

Stk. 4. Opgaver, der stilles af læreren, skal godkendes af censor. Læreren har ret til at forhandle med censor om godkendelse af opgaverne, inden censor træffer endelig afgørelse. Efter eksamen indsender rektor opgaverne til direktoratet. Konstaterer direktoratet, at opgaverne i et fag er væsentlig forskellige i sværhedsgrad ved forskellige seminarier, foranlediger direktoratet spørgsmålet om større ensartethed drøftet med censorerne i faget.

Stk. 5. Som led i opgavernes formulering afgør direktoratet, henholdsvis læreren med censors godkendelse, hvilke hjælpemidler eksaminanderne må bruge under den enkelte prøve. Der er tilsyn ved prøverne.

Stk. 6. Besvarelserne og de udførte arbejder udleveres til de eksaminander, der ønsker det, efter at de har afsluttet deres uddannelsesforløb. Direktoratet kan bestemme, at visse arbejder udleveres tidligere. Arbejder/besvarelser, der ikke udleveres, kan tilintetgøres et semester efter afslutning af uddannelsen.

Mundtlige prøver og prøver, der er praktiske og mundtlige

§ 26. Eksamensspørgsmålene stilles af læreren. Spørgsmålene skal være repræsentative i forhold til eksamensstoffet. Er der i bestemmelserne for faget fastsat forberedelsestid for prøven, og er dennes længde ikke fastsat i bestemmelsen om vedkommende fag, fastsættes den som led i spørgsmålenes udformning. Forberedelse og eksamination skal dog ligge inden for samme dag, og forberedelsestiden må kun i ganske særlige tilfælde overstige 4 timer. Samtidig med spørgsmålenes udformning tages der stilling til, om eksaminanden må anvende hjælpemidler under forberedelsen og da hvilke. Spørgsmålene m.v. skal godkendes af censor. Læreren har ret til at forhandle med censor om godkendelse af eksamensspørgsmålene, inden censor træffer endelig afgørelse.

Stk. 2. Spørgsmålene tildeles eksaminanderne ved lodtrækning, medmindre de skal eksamineres i et individuelt emne eller i individuelt læst stof. Eventuel forberedelse sker under tilsyn, medmindre andet er fastsat i bestemmelserne om de enkelte fag.

Stk. 3. Studerende, der har gennemført et af læreren godkendt studieforløb, kan i fag uden nærmere regler om prøvens udformning indstille sig til en prøve, der tager sit udgangspunkt i et arbejdsresultat. Prøven kan afholdes som gruppeeksamen, hvis den studerende har udarbejdet arbejdsresultatet som gruppearbejde sammen med andre studerende. Direktoratet fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 4. Studerende kan i fag eller dele af fag, hvor prøven tager sit udgangspunkt i et arbejdsresultat, ligeledes indstille sig til gruppeeksamen, hvis den studerende har udarbejdet arbejdsresultatet som gruppearbejde sammen med andre studerende. Direktoratet fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 5. Direktoratet kan efter ansøgning fra rektor tillade, at eksamen i to af de pædagogiske fag, hvor prøven tager sit udgangspunkt i et arbejdsresultat, afholdes som en eksamen. Prøven kan afholdes som gruppeeksamen, hvis den studerende har udarbejdet arbejdsresultatet som gruppearbejde sammen med andre studerende.

Stk. 6. Eksaminationen forestås af læreren som eksaminator. Den former sig så vidt muligt som en samtale mellem eksaminator og eksaminand, hvori censor kan deltage. Materiale, som kan tjene som yderligere dokumentation for den studerendes arbejde med faget, kan medinddrages i eksaminationen. Censor og eksaminator er alene under karaktergivningen, jfr. dog stk. 7. En studerende har ret til efter voteringen at få en kort mundtlig begrundelse for den fastlagte karakter.

Stk. 7. Har et hold studerende haft flere lærere i et fag, har hovedlæreren ansvaret for lærerens funktioner efter stk. 1 og 2. Eksamineres der af en anden lærer, er hovedlæreren til stede under eksamination og karaktergivning.

Stk. 8. De mundtlige prøver er offentlige.

Kapitel 6

Karaktergivning. Betingelser for at bestå

§ 27. Der gives eksamenskarakterer i de enkelte fag som anført i §§ 33-69 (kapitel 9). Ved karaktergivningen anvendes 13-skalaen efter bestemmelserne i §§ 1-4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 148 af 5. april 1971 om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner med senere ændring.

Stk. 2. Eksamenskarakterer, der bygger på en samlet vurdering af flere prøver, og karakterer for enkelte prøver fastsættes af censor og læreren i faget. Disse giver først hver en karakter, idet censors karakter oplyses først, og forhandler sig derefter til enighed om den endelige karakter. Kan censor og lærer ikke nå til enighed, fastsættes karakteren som gennemsnitstallet mellem de to givne karakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til en grad i karakterskalaen, bliver karakteren den nærmeste højere grad i skalaen, hvis censor har givet den højeste karakter, og det nærmeste lavere tal, hvis censor har givet den laveste karakter. Har et hold studerende haft flere lærere i et fag, og har en anden lærer end hovedlæreren eksamineret ved en mundtlig prøve, deltager hovedlæreren i fastsættelsen af lærerkarakteren og i den efterfølgende forhandling. Er der uenighed mellem lærerne, fastsættes lærerkarakteren af hovedlæreren.

Stk.3. Skal en eksamenskarakter fremkomme ved sammenregning af flere karakterer, og svarer det beregnede tal ikke til en grad i karakterskalaen, afrundes tallet til den nærmeste højere karakter, hvis det beregnede tal ligger nærmest på denne eller midt imellem den nærmeste højere og den nærmeste lavere karakter. I andre tilfælde afrundes tallet til den nærmeste lavere karakter.

§ 28. Til at bestå lærereksamen kræves

  • 1) at summen af samtlige eksamenskarakterer er lig med eller større end antallet af karakterer multipliceret med 6,
  • 2) at eksamenskarakteren i hvert linjefag og det pædagogiske speciale er mindst 6,
  • 3) at eksamenskaraktererne i hvert af de øvrige fag er mindst 5, dog må der i et fag forekomme eksamenskarakteren 03.

Stk. 2. Har en studerende været til afsluttende prøve mere end en gang i samme fag, gælder den højeste karakter.

Stk. 3. Beregningen af, om lærereksamen er bestået, foretages af rektor for det seminarium, hvor den studerende har aflagt eksamen i sit sidste fag.

Kapitel 7

Protokol m.v. Bevis

§ 29. Rektor fører en protokol, hvor hver studerende har sit blad. På protokolbladet indføres den studerendes data, valg af fag, attestationer, fritagelser og andre dispensationer efter bekendtgørelsen, indstillinger til eksamen, standpunktsvurderingen i praktisk skolegerning, eksamenskaraktererne i fagene og eventuelle karakterer for enkelte prøver i fagene i §§ 33-69 (kapitel 9).

Stk. 2. Flytter en studerende til et andet seminarium, oversendes protokolbladet til dettes rektor. En kopi opbevares, til kvittering er modtaget. Når en studerende har bestået lærereksamen, indsendes kopi af den studerendes protokolblad til direktoratet.

Stk. 3. Direktoratet bestemmer protokollens og protokolbladets udformning.

§ 30. Studerende, der har bestået lærereksamen, får et bevis. Beviset har en individuel tekst og en standardtekst.

Stk. 2. I den individuelle tekst oplyses følgende:

  • 1) Den studerendes data, hvor og i hvilken eksamenstermin vedkommende har aflagt eksamen i sit sidste fag.
  • 2) Standpunktsvurderingen i praktisk skolegerning.
  • 3) Eksamenskarakteren i hvert enkelt fag, der er medregnet efter § 28.
  • 4) Hvilke linjefag den studerende har haft.
  • 5) For studerende med fysik og kemi karakteren i fysik og karakteren i kemi samt, om der er læst speciale og da hvilket.
  • 6) For studerende med musik som grunduddannelsesfag, at uddannelsen er gennemført.
  • 7) Eventuel fritagelse for fag i henhold til § 3. Fritagelsesgrunden angives ikke.
  • 8) Eventuel fritagelse for fag eller kursus i henhold til § 4. Det oplyses, hvilken eksamen eller undervisning der har begrundet fritagelsen.
  • 9) Eventuelle afvigelser i uddannelsen i henhold til § 70.

Andre oplysninger kan ikke medtages.

Stk. 3. I standardteksten optages bekendtgørelsens §§ 2-5, § 28 og § 70.

Stk. 4. Eksamensbeviset udfærdiges af rektor på grundlag af den studerendes protokolblad. Rektor underskriver beviset.

Stk. 5. Blanketter til eksamensbevis udfærdiges af direktoratet.

Kapitel 8

Frivillig undervisning

§ 31. Seminariet skal tilbyde de studerende

  • 1) frivillig undervisning i instrumentalspil, herunder orgelspil, i svømning og i folkeskolens valgfag,
  • 2) undervisning i form af kursus- og studiekredsvirksomhed (frilæsning) i emner, der peger mod folkeskolen,
  • 3) deltagelse i korsang og sammenspil.

Stk. 2. Om undervisningen og prøverne i orgelspil og svømning henvises til bekendtgørelse om den præliminære orgelprøve ved seminarierne og bekendtgørelse om uddannelse af svømmelærere på seminarier og kursus.

Stk. 3. Efter forhandling med seminarierådet fastsætter direktoratet de emner for frilæsning, som seminarierne kan vælge imellem.

Stk. 4. Rektor planlægger den frivillige undervisning m.v. efter forhandling med fællesudvalget.

Stk. 5. Studerende, der har tilmeldt sig frivillig undervisning m.v., skal deltage regelmæssigt i undervisningen. Studerende, der ikke har deltaget i mindst 4/5 af undervisningstimerne, kan ikke deltage i frivillig undervisning m.v. i det følgende undervisningsår.

Stk. 6. Direktoratet fastsætter for hvert undervisningsår seminariets samlede højeste timeforbrug til frivillig undervisning m.v.

§ 32. Seminariet skal tilbyde de studerende et kursus, som særligt tager sigte på virksomhed i voksenundervisningen.

Stk. 2. Direktoratet fastsætter nærmere regler om kursets omfang, indhold og afslutning.

Kapitel 9

De enkelte fag og kurser

Det pædagogiske fagområde

§ 33. Det pædagogiske fagområde omfatter pædagogik, psykologi, undervisningslære, samfundsfag, praktisk skolegerning og pædagogisk speciale. Det fælles formål for det pædagogiske fagområde er, at de studerende med henblik på at varetage læreropgaver under skiftende vilkår i skole, hjem og samfund bliver i stand til

- at planlægge og udføre undervisningsmæssige opgaver,

- at yde målrettet vejledning til den enkelte elev og til elevgrupper,

- at tage begrundet stilling til spørgsmål vedrørende uddannelse og opdragelse, herunder lærerens handlemuligheder i forhold til elever, forældre, kolleger og myndigheder.

Stk. 2. Indholdet vælges og begrundes ud fra, hvad der er væsentligt og relevant for lærervirksomhed, jfr. de generelle bestemmelser i § 14, stk. 2, og bestemmelserne for de enkelte fag. I arbejdet inddrages analyse og vurdering af forskellige typer af teorier, handlinger, værdigrundlag og interesser, og der gøres rede for, hvordan de indgår i vekselvirkning med de samfundsmæssige betingelser. Erfaringerne fra den teoretiske og praktiske virksomhed knyttes løbende sammen med erfaringer fra uddannelsens øvrige fag.

Pædagogik

§ 34. Formålet er, at de studerende erhverver sig forudsætninger for og øvelse i begrundet at vurdere opdragelses-, uddannelses- og undervisningsspørgmål, således at de kan bidrage til en alsidig og nuanceret drøftelse af skolens opgave.

Stk. 2. Indholdet er væsentlige pædagogiske teorier og deres betydning for lærervirksomhed. Arbejdet omfatter

- skolens, undervisningens og opdragelsens idegrundlag, virkelighed og problemer i det historiske forløb og i nutiden samt mulige udviklingsperspektiver, idet sammenhængen med andre forhold i samfundet inddrages,

- retsgrundlaget for skolens virksomhed, dets foranderlighed, værdigrundlag og samfundsmæssige forudsætninger,

- demokrati i skolen, læreren, eleven og forældrene i et demokratisk samfund.

Indholdet bearbejdes ved analyse af pædagogisk argumentation, pædagogiske begreber og problemstillinger og ved vurdering af forskellige forslag til løsninger. Der lægges vægt på at inddrage menneskesyn og samfundsopfattelse samt forholdet mellem teori og praksis.

Stk. 3. Eksamen består af en mundtlig prøve. Der kan gives forberedelsestid.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter.

Psykologi

§ 35. Formålet er, at de studerende erhverver sig forudsætninger for at tage begrundet stilling til forhold, der vedrører menneskers virkelighedsopfattelse, selvforståelse og handlemuligheder under varierede livsvilkår, således at de får øgede muligheder for at indgå i et fagligt og personligt samvirke med elever, forældre og kolleger.

Stk. 2. Indholdet er væsentlige psykologiske teorier og metoder samt deres betydning for lærervirksomhed. Arbejdet omfatter

- menneskets emotionelle og intellektuelle udvikling og handlemuligheder set i lyset af vekslende vækst- og arbejdsbetingelser, herunder elevers faglige og psykologiske vanskeligheder,

- krav og forventninger, som administration, kolleger, elever og forældre i skolen har til hinanden, og deres betydning for den enkeltes udviklingsmuligheder,

- analyse af teorier om udvikling og læring, også som de kommer til udtryk i dagligsproget samt den historiske baggrund herfor.

Indholdet bearbejdes ved, at stoffet sættes i relation til opdragelsesmæssige, uddannelsesmæssige, undervisningsmæssige og samfundsmæssige forhold.

Stk. 3. Eksamen består af en mundtlig prøve. Der kan gives forberedelsestid.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter.

Undervisningslære

§ 36. Formålet er, at de studerende erhverver sig forudsætninger for at udføre, begrunde og vurdere selvstændig planlægning og tilrettelæggelse af undervisning og anden lærervirksomhed med henblik på sådanne opgavers praktiske løsning.

Stk. 2. Indholdet er væsentlige didaktiske og metodiske teorier samt deres betydning for lærervirksomhed. Arbejdet omfatter

- væsentlige læreropgaver, som de fremgår af centrale og lokale forskrifter, herunder både læseplaner og deres samfundsmæssige forudsætninger,

- lærerens metodefrihed, elevernes medbestemmelse/medindflydelse samt forholdet til forældre, kolleger og myndigheder,

- den enkelte skoles organisation, økonomi og beslutningsprocesser samt lærerens afhængighed af og indflydelse på skolens samlede planlægning,

- undervisningsmetoder og materialer samt deres pædagogiske og historiske forudsætninger,

- skolens afsluttende prøver.

Indholdet bearbejdes i nær tilknytning til praksis samt i tilknytning til behandlingen af didaktiske spørgsmål i uddannelsens øvrige fag. I arbejdet indgår øvelser i at planlægge og tilrettelægge undervisning og anden lærervirksomhed. Den studerende udarbejder en kortfattet redegørelse for et planlagt og eventuelt gennemført forløb i et af den studerende valgt og af læreren godkendt emne i forbindelse med undervisning og anden lærervirksomhed i en klasse/ elevgruppe. Redegørelsen afleveres i tre eksemplarer senest den 1. december eller 1. maj, jfr. § 19, stk. 2.

Stk. 3. Eksamen består af en mundtlig prøve, hvor eksaminator og to censorer medvirker. Rektor udpeger den ene censor blandt den faste øvelsesskoles lærere. Eksaminationen finder sted med udgangspunkt i den skriftlige redegørelse.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren fremkommer ved en sammenregning af eksaminators og censorernes karakterer. Eksaminators og censorernes karakterer tæller hver 1/3 i eksamenskarakteren.

Praktisk skolegerning

§ 37. Formålet er, at de studerende erhverver sig

  • 1) indsigt i og forståelse af skolens opgave,
  • 2) færdighed i at gennemføre undervisning og anden lærervirksomhed selvstændigt og i samarbejde med andre.

Stk. 2. Indholdet er:

Planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, analyse og vurdering af

  • 1) undervisning,
  • 2) andre væsentlige læreropgaver, herunder

a. samarbejde med elever, forældre og kolleger,

b. lærerens sociale opgaver,

c. klasselærerens særlige opgaver.

Der tages udgangspunkt i den skole hvor praktikken finder sted.

Stk. 3. Undervisningen foregår på den faste øvelsesskole og de supplerende øvelsesskoler i et repræsentativt udvalg af skolens klasser (1.-10. klasse) inden for fag- og arbejdsområder i nær tilknytning til de fag i læreruddannelsen, som tillige er fag i folkeskolen, jfr. § 14, stk. 2. I undervisningens tilrettelæggelse indgår den studerendes linjefag, og på den faste øvelsesskole tillige den obligatoriske specialedel. En studerende kan i en periode have praktik i ungdoms- og voksenundervisningen. Den undervisning, som afsluttes med vejledning/vurdering ifølge stk. 4 og 5, skal finde sted i folkeskolen eller tilsvarende skoleformer. I undervisningen indgår konferencer mellem lærere og studerende. Direktoratet fastsætter, hvor stor en del af timetallet der anvendes hertil.

Stk. 4. Ved den første praktikundervisnings afslutning gives en vejledning med henblik på den studerendes fortsatte uddannelse. Vejledningen gives således: Ved afslutningen af praktikundervisningen afholdes på skolelederens initiativ et møde mellem den enkelte studerende og dennes praktiklærere. Der vejledes på baggrund af en helhedsvurdering af den studerendes forhold til og kontakt med børn samt forhold i øvrigt, som har betydning for den studerendes fortsatte uddannelse. Vejledningen konkluderer i et råd til den studerende, om det må anses for Betænkeligt/ikke betænkeligt at fortsætte uddannelsen.

Stk. 5. Ved praktikundervisningens afslutning gives der en standpunktsvurdering som udtryk for, om den studerende har tilstrækkelig indsigt og færdighed til at varetage undervisning og anden lærervirksomhed. Vurderingen, der udtrykkes som Bestået/ ikke bestået, fremkommer således: Ved praktikundervisningens afslutning afholdes på skolelederens initiativ og under dennes ledelse et møde med den studerendes praktiklærere, hvor den fælles bedømmelse - standpunktsvurderingen fastsættes.

Pædagogisk speciale

§ 38. Formålet er, at de studerende erhverver sig omfattende indsigt i grundlæggende læreropgaver samt dybtgående studerer et pædagogisk emne. Faget omfatter en obligatorisk del, der tillægges 168 timer, og et selvvalgt speciale, der tillægges 112 timer, jfr. § 8, stk. 1.

Stk. 2. Indholdet i den obligatoriske del er:

  • 1) Klasselærerens opgaver:

- klasselærerens virksomhed i forhold til den enkelte elev, klassen og forældre, herunder rådgivning og vejledning i hele skoleforløbet samt skolevejledning,

- klassens time, færdselslære, uddannelses- og erhvervsorientering, seksualoplysning og sundhedspædagogiske opgaver, herunder om faren ved rusmidler, samt kriminalitet,

- samvær i klassen og skolen, disciplin og konflikter,

- samarbejdsopgaver i forbindelse med skolens undervisning og miljø, samt relationer til myndigheder og institutioner uden for skolen.

  • 2) De første år i skolen:

- børnenes forudsætninger og skolens muligheder ved skolegangens begyndelse,

- begynderundervisningens mål, indhold, metoder og materialer,

- særlige opgaver vedrørende yngre børn, som har problemer i skolesammenhænge.

  • 3) Børn og unge, som har vanskeligheder i og uden for skolen:

- pædagogiske og faglige forhold vedrørende elever med særlige undervisningsbehov,

- foreliggende muligheder for specialpædagogisk støtte og bistand både i og uden for klassen og skolen,

- specialundervisning, integrering og differentiering som undervisningsvilkår.

  • 4) De sidste år i skolen og unges muligheder i samfundet:

- forskellige uddannelses- og undervisningstilbud for unge i og uden for skolen,

- unges situation ved og efter skoleforløbets afslutning,

- opgaver i forbindelse med uddannelse og beskæftigelse for elever, der har særlige vanskeligheder.

Arbejdet med den obligatoriske del foregår i nær tilknytning til praktisk skolegerning og i samspil med læreruddannelsens øvrige fag. Med udgangspunkt i de pædagogiske fællesfag (§§ 34, 35, 36 og 54) behandles elev- og skolesituationer under inddragelse af forskellige faglige synsvinkler.

Stk. 3. Den obligatoriske del placeres i en eller flere perioder i uddannelsens første 6 semestre. Denne placering samt den tværfaglige tilknytning til de øvrige pædagogiske fag behandles af fællesudvalget på det enkelte seminarium efter indstilling fra det pædagogiske fagudvalg. Under studieforløbet udarbejdes en studiejournal, der er repræsentativ for indholdet i den obligatoriske del. På grundlag af studiejournalen udarbejder den studerende en opgave, hvis formulering forinden skal godkendes af læreren. Opgaven skal godkendes af de implicerede lærere og øvelsesskolelærere. Opgaven fremlægges for disse inden for en nærmere fastsat tidsfrist. Fremlæggelsen resulterer i en vurdering, der udtrykkes som Bestået/ikke bestået. Seminariet afholder fornyet prøve med deltagelse af den censor for en studerende, der har fået bedømmelsen Ikke bestået. Direktoratet fastsætter nærmere regler om afslutningen af den obligatoriske del af faget.

Stk. 4. Det selvvalgte speciale foregår som en dybtgående analyse og vurdering af et valgt emne ud fra teorier og metoder inden for det pædagogiske fagområde. Arbejdet omfatter

- en diskussion af emnets forhold til lærervirksomhed og forhold til læreruddannelsens øvrige fag,

- videnskabsteoretiske og forskningsmetodiske principper ved informationsindsamling og dokumentation,

- teorier om og undersøgelse af pædagogisk forsøgs- og udviklingsarbejde og innovation.

Stk. 5. Det emne, den studerende har valgt, skal godkendes af de implicerede lærere. Som grundlag for at deltage i eksamen udarbejder den studerende en redegørelse. Redegørelsen afleveres senest den 1. december eller 1. maj, jfr. § 19, stk. 2. Direktoratet fastsætter nærmere regler om organisation, tidsfrister, eksamen m.v. i forbindelse med det selvvalgte speciale.

Stk. 6. Eksamen består af en mundtlig prøve på grundlag af redegørelsen.

Stk. 7. Der gives en eksamenskarakter.

Dansk (fællesfag)

§ 39. Formålet er, at de studerende erhverver sig indsigt og færdighed i analyse og produktion af sprog og tekster, idet de gennem fagligt og fagdidaktisk arbejde udvikler en bevidsthed som undervisere i og på dansk og forudsætninger for at varetage danskundervisningens særlige opgaver i folkeskolen.

  • 1) Gennem det analytiske arbejde erhverver de studerende sig indsigt i ældre og nyere litteratur og andre tekster for børn og voksne, samt i sprog og tekster produceret af børn.
  • 2) Gennem det produktive arbejde erherver de studerende sig færdighed i mundtlig og skriftlig fremstilling, samt andre aktiviteter, der kan styrke deres sprogbevidsthed og gøre dem til gode og sikre sprogbrugere.

Stk. 2. Indholdet omfatter fagligt og fagdidaktisk arbejde med tekster og sprog.

  • 1) Tekstarbejde:

a. Der arbejdes med oplevelse og analyse, forståelse og vurdering af tekster; der anlægges forskellige synspunkter på tekstlæsning og tekstarbejde. Tekstudvalget skal fortrinsvis være dansk og udvise tids-, genre- og mediemæssig spredning. Norske og svenske tekster indgår og læses på originalsproget.

b. Herudover læser hver studerende 10 børne- og ungdomsbøger og 4 andre værker; i stedet for 2 af børne- og ungdomsbøgerne og 1 af de andre værker kan der arbejdes med tekster af ikke-boglig karakter. Værkerne vælges af den studerende og skal godkendes af læreren. Listen over opgivne værker afleveres senest den 1. december eller 1. maj, jfr. § 19, stk. 2.

  • 2) Sprog:

Der arbejdes med sprogets opbygning, brug og funktion og med udvikling af de studerendes sprogbevidsthed. Materialet er moderne dansk (nordisk) tale- og skriftsprog. Endvidere arbejdes der analytisk og pædagogisk målrettet med børns mundtlige og skriftlige sprogproduktion. De studerendes egen udtrykslyst og -sikkerhed udvikles gennem mundtligt og skriftligt arbejde.

  • 3) Begynderundervisning i dansk:

Der arbejdes med det faglige og fagdidaktiske grundlag for udvikling af sikre læsefærdigheder, gode læsevaner, alsidig sprogbrug og hensigtsmæssige sprogvaner hos børn.

I arbejdet med indholdet inddrages fagets sprog- og tekstanalytiske basisdiscipliner.

Stk. 3. Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve.

  • 1) Den skriftlige prøve er en prøve i skrift- og talesprog og/eller begynderundervisning i dansk, jfr. stk. 2, nr. 2 og 3, og i skriftlig udtryksfærdighed. Eksaminanden skal efter nærmere angivne retningslinjer behandle forelagt materiale og problemstillinger i tilknytning til stk. 2, nr. 2 og/eller 3. Der forelægges 2 sæt materiale, som eksaminanden vælger imellem. Der gives 6 timer til prøven.
  • 2) Den mundtlige prøve er en prøve i tekstforståelse og mundtlig udtryksfærdighed. Eksaminanden skal give en analyse, karakteristik og vurdering af forelagt ulæst tekstmateriale i tilknytning til stk. 2, nr. 1, a og/eller af et eller flere af de læste værker i tilknytning til stk. 2, nr. 1, b. Der gives forberedelsestid.

Stk. 4. Der gives to eksamenskarakterer, en for den skriftlige prøve og en for den mundtlige prøve.

Dansk (linjefag)

§ 40. Formålet er, at de studerende erhverver sig

  • 1) færdighed i selvstændig faglig behandling og vurdering af kommunikation af sproglig og ikke-sproglig art,
  • 2) kendskab til fagets placering i sociale og kulturelle sammenhænge,
  • 3) kendskab til fagets metoder,
  • 4) indsigt i fagets didaktik.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) En række emner belyst ud fra definerede synsvinkler (studiemønstre). Der arbejdes med

a. et sprogligt emne,

b. et væsentligt dansk (nordisk) forfatterskab eller en dansk (nordisk) forfattergruppes produktion eller en dansk (nordisk) litterær periode,

c. børne- og ungdomslitteratur,

d. genreproblemer på grundlag af tekstmateriale af fiktiv karakter,

e. tre emner valgt af læreren i samråd med de studerende. Tekstmaterialet skal fortrinsvis være dansk og udvise genremæssig og tidsmæssig spredning med hovedvægten på nyere litteratur. Norske og svenske tekster indgår og læses på originalsproget. Oversat ikke-nordisk litteratur kan indgå. Forskellige faglige metoder (historiske såvel som ahistoriske) anvendes.

  • 2) Norsk og svensk sprog på grundlag af 50 normalsider norsk (heraf 15 sider nynorsk) og 50 normalsider svensk.
  • 3) Individuelt emne. Hver studerende gennemarbejder et sprogligt og/eller litterært emne og udfærdiger en kortfattet skriftlig rapport med angivelse af anvendt litteratur. Emnet vælges af den studerende og skal godkendes af læreren. Rapporten afleveres senest den 1. december eller 1. maj, jfr. § 19, stk. 2.

Stk. 3. Eksamen består af en mundtlig prøve:

  • 1) Norsk eller svensk sprog på grundlag af en læst tekst.
  • 2) Et spørgsmål inden for de studiemønstre, undervisningen har omfattet. Der gives forberedelsestid.
  • 3) Det individuelle emne på grundlag af den skriftlige rapport.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøven.

Skrivning

§ 41. Formålet er, at de studerende erhverver sig

  • 1) kendskab til skriveprocessen og det psykologiske og fysiologiske grundlag for denne,
  • 2) færdighed i at skrive former for skrift, der kan være dem til praktisk nytte som undervisere,
  • 3) forståelse af værdien af en tilgængelig og æstetisk meddelelsesform: letlæselig skrift og hensigtsmæssig tekstplacering,
  • 4) indblik i sammenhængen mellem latinsk bogtrykskrift og skriveskrift og kendskab til karakteristiske fællestræk,
  • 5) indsigt i fagets pædagogiske muligheder i folkeskolen.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Skrivningens teori.

a. Skriveprocessens psykologi og fysiologi. De foreliggende muligheder på udviklingstrinene. Den psykiske baggrund for individuelt bevægelsesforløb. Formopfattelse og fremstillingsevne. De grundlæggende fysiologiske principper for bevægelse.

b. Skriveteknik. Arbejdsfysiologiske løsninger vedrørende skrivebevægelser, skrivestillinger og stol/bord, skriveredskaber og -materialer.

c. Skriveskriftsformer. Bogtrykskrift og skriveskrift, karakteristiske fællestræk. En vurderende gennemgang af skriftformer med variationer med hensyn til form, hældning og binding.

d. Relevante undervisningsprincipper illustreres i forbindelse med den praktiske undervisning.

  • 2) Skrivningens praksis.

a. Forberedende skriveøvelser. Skriveleg: Rytmeøvelser, iagttagelsestræning og formning af ord og bogstaver.

b. Trykbogstaver: Bogtrykskriftens typer i forenklet form.

c. Grundskrift: En sammenbundet rytmisk modelskrift med trykbogstavernes karakteristiske træk bevaret.

d. Håndskrift: En letlæselig, hurtig, rytmisk og personlig udtryksform. Tekstplacering og æstetisk kvalitet.

e. Dekorativ skrift: en fremhæve-skrift med særlig form- og placeringseffekt. Skrift og illustration.

  • 3) Skrivning i skolen.

a. Orientering om fagets formål, indhold og arbejdsmetoder. Oplæringsperiode, skriftpleje og individuel korrektion.

b. Problemer i forbindelse med moderate skrivevanskeligheder, venstrehåndede, elevgrupper med forskellig undervisningsbaggrund.

c. Hastigheds- og kvalitetsprøver.

d. Vurdering af skrift.

Stk. 3. Eksamen består af en prøve, der er praktisk og mundtlig:

  • 1) På papir skrives tekster med trykbogstaver, grundskrift, håndskrift og dekorativ skrift. Hertil gives 40 minutter.
  • 2) På tavlen skrives tekster med håndskrift, trykbogstaver og grundskrift.
  • 3) Et spørgsmål i skrivningens teori og didaktik.

Opgaverne løses uden brug af andre hjælpemidler end de nødvendige materialer.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøven.

Regning/matematik (fællesfag)

§ 42. Formålet er, at de studerende erhverver sig

  • 1) kendskab til det matematiske baggrundsstof for undervisningen i faget regning/matematik i 1.-7. klasse og indsigt i sammenhængen mellem fagets emner og i dets didaktik,
  • 2) kendskab til fagets rolle i andre fagområder og i områder af samfundslivet samt øvelse i at løse opgaver fra sådanne områder, herunder øvelse i selvstændigt at opsøge og udvælge data, som er nødvendige ved opgaveløsningen,
  • 3) øvelse i behandling af udvalgte emner med henblik på undervisningen i faget i 1.-7. klasse, herunder øvelse i at vurdere forskellige tilrettelæggelsesmåder samt i at kunne knytte faglige begreber til oplevelser i konkrete situationer.

Stk. 2. Indholdet er de nedenfor anførte faglige emner. I arbejdet med disse integreres den fagdidaktiske undervisning.

  • 1) Almene begreber.

a. Logik og bevisførelse.

b. Relationer og funktioner (definitioner og repræsentationsformer). Ordensrelationer og ækvivalensrelationer.

c. Data- og algoritmebegreb.

  • 2) Tal og algebra.

a. Kompositioner og kompositionsegenskaber (definitioner og repræsentationsformer), herunder dobbeltorganiserede mængder. Elementær gruppeteori.

b. Naturlige tal. Karakteristiske egenskaber ved mængden af naturlige tal opfattet som ordnet dobbeltorganiseret mængde. De naturlige tal i rollen som ordenstal og mængdetal.

c. Belysning af metoder ved indførelsen af rationale tal.

d. Tals delelighed, restsætninger, primtal, sammensatte tal, største fælles divisor, mindste fælles multiplum, relationerne »går op i« og »kongruens modulo n«.

e. Positionssystemer.

  • 3) Geometri.

a. Geometriske grundbegreber og simple geometriske beregninger.

b. Flytninger i planen, flytningsgruppen empirisk belyst.

  • 4) Sandsynlighedsregning.

a. Kombinatoriske begreber, multiplikationsprincippet, permutationer, kombinationer.

b. Tilfældige eksperimenter.

Indledende behandling af sandsynlighedsbegrebet.

  • 5) Grundlæggende regnestof.

a. Procentregning.

b. Forholds-, delings- og gennemsnitsregning.

  • 6) Anvendelsesområder.

a. Eksakt regning, overslagsregning, tilnærmet regning, tabelbrug. b.

Handel og økonomi.

c. Naturfag og teknik.

d. Længde, areal og rumfang, herunder målestoksforhold.

e. Deskriptiv statistik.

Stk. 3. Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve.

  • 1) Den skriftlige prøve: Der gives et opgavesæt, der består af et antal opgaver til samtlige eksaminander og to opgaver, hvorimellem der er valgfrihed. Den ene af de valgbare opgaver skal gives inden for stoffet i stk. 2, nr. 5 og 6. Der gives 4 timer til prøven. Eksaminanden kan medtage hjælpemidler, der er godkendt af direktoratet. Der kan ikke stilles opgaver i stoffet i stk. 2, nr. 1, og nr. 2, b og c.
  • 2) Den mundtlige prøve:

Der gives to spørgsmål, hvoraf det ene skal gives inden for stoffet i stk. 2, nr. 1, 2 og 3. Et af spørgsmålene giver anledning til en fagdidaktisk drøftelse. Til et af spørgsmålene gives der forberedelsestid.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøverne.

Regning/matematik (linjefag)

§ 43. Formålet er, at de studerende erhverver sig

  • 1) kendskab til det matematiske baggrundsstof for folkeskolens undervisning, viden om grundlaget for og opbygningen af vigtige emner i faget, indsigt i sammenhængen mellem disse emner og indsigt i fagets didaktik,
  • 2) kendskab til principper for matematikkens anvendelse samt til eksempler på løsning ved matematiske hjælpemidler af praktiske problemer fra andre fagområder og fra samfundslivet,
  • 3) øvelse i behandling af udvalgte emner for undervisningen i matematik i folkeskolen, herunder specielt øvelse i selvstændigt at udforme og variere eksempel- og opgavestof inden for sådanne emner.

Stk. 2. Indholdet er de nedenfor anførte faglige emner. I arbejdet med disse integreres den fagdidaktiske undervisning.

  • 1) Behandling af centrale emner fra folkeskolens matematikundervisning.
  • 2) Algebra.

a. Organiseret mængde, homomorfi, isomorfi.

b. Ækvivalensrelation, kongruensrelation, belysning af ordensrelation og ordenshomomorfi.

c. Gruppe, undergruppe, sideklasse, belysning af permutationsgruppe og cyklisk gruppe.

d. Ring og legeme.

  • 3) Tal.

a. Aksiomatisk beskrivelse af de naturlige tal.

b. Elementær talteori.

c. Konstruktion af de hele tal eller af de positive rationale tal ud fra de naturlige tal.

d. Påvisning af de rationale tals utilstrækkelighed. Omtale af forskelle mellem de ordnede legemer af de rationale tal og de reelle tal.

e. Tilnærmet regning.

  • 4) Statistik og sandsynlighedsregning.

a. Belysning af emnerne kombinatorik og deskriptiv statistik.

b. Endeligt sandsynlighedsfelt. Uafhængige hændelser, betinget sandsynlighed. Sammensatte eksperimenter.

c. Stokastiske variable. Frekvensfunktion, fordelingsfunktion, binomialfordelinger, hypergeometriske fordelinger. Middelværdi, varians, standardafvigelse. Kombinerede fordelinger, uafhængige stokastiske variable, kovarians, korrelation.

d. Induktiv statistik. Hypotesetestning, binomialtest, signifikans, styrkefunktion. Forskellige testfunktioner. Estimation, konfidensinterval.

  • 5) Algoritmer.

a. Algoritmisering.

b. Algoritmebeskrivelse.

  • 6) Plangeometri.

a. Uddybende kendskab til geometrien i den indledende undervisning.

b. Kendskab til deduktivt, ikke-aksiomatisk arbejde med geometri.

c. Undersøgelse af mængden af flytninger i planen, herunder opløsning i spejlinger.

d. Belysning af en aksiomatisk opbygning af plangeometrien.

  • 7) Et individuelt emne i tilknytning til undervisningen i folkeskolen eller til matematikkens praktiske anvendelse. Emnet vælges af den studerende og skal godkendes af læreren. Emnet afleveres senest den 1. december eller 1. maj, jfr. § 19, stk. 2.

Stk. 3. Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve.

  • 1) Den skriftlige prøve: Der gives et opgavesæt inden for stoffet i stk. 2, nr. 2-6. Sættet skal bestå af et antal opgaver, der er fælles for samtlige eksaminander, og to eller flere opgaver, mellem hvilke der er valgfrihed. Der gives 5 timer til prøven. Eksaminanden kan medtage hjælpemidler, der er godkendt af direktoratet.
  • 2) Den mundtlige prøve:

a. Et spørgsmål inden for stoffet, der er nævnt i stk. 2, nr. 2-6, eventuelt på grundlag af en forelagt tekst. Der gives forberedelsestid.

b. Det individuelle emne.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøverne.

Kristendomskundskab

§ 44. Formålet er, at de studerende erhverver sig

  • 1) indsigt i kristendommen, dens baggrund og stilling i forskellige samfund, kendskab til andre livsopfattelser og til generelle træk i religiøs praksis,
  • 2) kendskab til fagets metoder og elementær færdighed i at anvende dem,
  • 3) kendskab til fagets didaktik og elementær færdighed i behandling af fagdidaktiske problemstillinger med henblik på undervisningen i folkeskolens 1.-7. klasse.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Den israelitisk-jødiske religions vigtigste faser og grundtemaer. I Det gamle Testamente læses der intensivt mindst 15 kapitler og ekstensivt mindst 2 hovedskrifter.
  • 2) Den historiske Jesus og urmenighedens Kristusforkyndelse. De første kristne menigheder i mødet med hellenistisk kultur, herunder hovedtræk af Paulus' teologi. I Det nye Testamente læses der intensivt mindst 25 kapitler og ekstensivt mindst 2 hovedskrifter.
  • 3) Forskellige kristendomsopfattelser i historie og nutid med inddragelse af andre livsopfattelser. Der lægges vægt på opfattelser, der har betydning for forståelse af nutiden, herunder evangelisk-luthersk og romersk-katolsk kristendomsforståelse.
  • 4) Almene religiøse elementer i religionsfænomenologisk belysning. Materiale fra forskellige kulturer anvendes.
  • 5) Fagdidaktiske problemstillinger. Fagets stilling og muligheder i folkeskolen.

Stofvalget skal være alsidigt og repræsentativt. Der foretages fagdidaktiske overvejelser i forbindelse med arbejdet. Der lægges vægt på tekster og andet autentisk materiale.

Stk. 3. Eksamen består af en mundtlig prøve. Der anvendes tekster og/ eller andet materiale. Der gives forberedelsestid.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter.

Kristendomskundskab/religion (linjefag)

§ 45. Formålet er, at de studerende erhverver sig

  • 1) indsigt i religionskundskab gennem et studium af kristendommen og af andre religioner og livsopfattelser,
  • 2) færdighed i anvendelse af fagets metoder,
  • 3) indsigt i fagets pædagogiske muligheder og vilkår samt færdighed i behandling af fagdidaktiske problemstillinger.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Udvalgte ikke-kristne religioner, deres oprindelse, karakteristiske historiske fremtrædelsesformer og deres betydning i nutidig kulturel og social sammenhæng.
  • 2) Kristendommen, dens oprindelse, karakteristiske historiske fremtrædelsesformer og dens betydning i nutidig kulturel og social sammenhæng.
  • 3) Religiøse problemstillinger. Materiale fra forskellige religioner og livsopfattelser fremdrages og bearbejdes under forskellige synsvinkler, f.eks. fænomenologiske, filosofiske, etiske og psykologiske. Der lægges vægt på emner, der har betydning for forståelse af nutiden. Materiale fra kunst og litteratur kan inddrages.
  • 4) Fagdidaktiske og religionspædagogiske problemstillinger samt metodiske overvejelser. Fagets stilling og indhold i folkeskolen, historisk og principielt. Forholdet til andre fag.
  • 5) Individuelt emne inden for stofområderne i nr. 1-3. Emnet, der vælges af den studerende og skal godkendes af læreren, behandles såvel fagligt som fagdidaktisk. Der udarbejdes en kortfattet skriftlig rapport, der afleveres senest den 1. december eller 1. maj, jfr. § 19, stk. 2.

Stk. 3. Eksamen består af en mundtlig prøve:

  • 1) Et spørgsmål inden for stoffet i stk. 2, nr. 1-4. Der anvendes tekster og/eller andet materiale. Der gives forberedelsestid.
  • 2) Det individuelle emne på grundlag af den skriftlige rapport.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøven.

Formning (grunduddannelsesfag)

§ 46. Formålet er, at de studerende erhverver sig

  • 1) formningsfærdigheder og i forbindelse hermed indsigt i fagets psykologiske og pædagogiske aspekter og i fagets pædagogiske muligheder i de yngre klasser,
  • 2) øvelse i forskellige formningsfunktioner, herunder med sigte på undervisning i andre fag.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Formning.

a. Med henblik på undervisningen i de yngre klasser,

- arbejde med billedmæssige udtryk i linje, form og farve,

- arbejde med udtryksmæssig kombination af dagligdags ting,

- arbejde med ting til at agere med.

b. Som middel i det almindelige skolearbejde,

- brug af tavlen,

- formningsfunktioner i undervisningen i andre fag.

Der arbejdes med farvekridt, limfarve, papir, pap, værdiløst materiale, papmache og ler.

  • 2) Teori.

a. Børns brug af billedsprog.

b. Formning i skolen. Fagets formål, indhold og arbejdsmetoder.

Stk. 3. Eksamen består af en prøve, der er praktisk og mundtlig:

  • 1) Et spørgsmål i undervisningsstoffet efter stk. 2. Der eksamineres med udgangspunkt i forelagt materiale (børns og/eller studerendes arbejder).
  • 2) En praktisk opgave i tavletegning. I forbindelse hermed vurderes et udvalg af eksaminandens arbejder fra uddannelsen, udvalgt af eksaminanden.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøven.

Formning (linjefag)

§ 47. Formålet er, at de studerende erhverver sig

  • 1) sikkerhed i fagets arbejdsmetoder og forståelse af dets funktioner,
  • 2) indsigt i fagets pædagogiske muligheder.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Praktisk formning.

a. Forestillings- og iagttagelsesformning (emneformning).

b. Fabulerende formning (formning ud fra materialet).

c. Ornamentik og mønstre (formideer til dekorering og til billedkomponering).

Der arbejdes med tegning, maling, grafik og rumlig formning.

  • 2) Teori.

a. Børns brug af billedsprog.

b. Billedkundskab.

c. Materialelære.

d. Undervisning i formning. Fagets formål, indhold og arbejdsmetoder.

Stk. 3. Eksamen består af en prøve, der er praktisk og mundtlig:

  • 1) En opgave i praktisk tegnefærdighed. I forbindelse hermed vurderes et alsidigt udvalg af eksaminandens arbejder fra uddannelsen, udvalgt af eksaminanden.
  • 2) Et spørgsmål i undervisningsstoffet efter stk. 2, nr. 2.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøven.

Musik (grunduddannelsesfag)

§ 48. Formålet er, at de studerende erhverver sig faglig viden og færdighed som forudsætning for at anvende musik som led i en alsidig lærervirksomhed.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Indøvelse af et alsidigt repertoire af viser, sange, salmer, sanglege og folkloredanse, som er anvendelige på skolens forskellige trin.
  • 2) Dramatisering af egnet musikstof, improvisation og rytmik, herunder øvelse i at anvende skolemusikinstrumenter.
  • 3) Elementær musiklære.
  • 4) Undervisning i brug af et støtteinstrument primært med henblik på selvstændig tilegnelse af nyt melodistof.
  • 5) Musikorientering.
  • 6) Pædagogiske og fagdidaktiske overvejelser over fagets integrationsmuligheder.

Musik (linjefag)

§ 49. Formålet er, at de studerende

  • 1) gennem arbejde med sangstemmen, ved spil på et eller flere instrumenter og gennem øvelser i musikalsk skaben erhverver sig færdigheder som forudsætning for et aktivt og produktivt forhold til musik,
  • 2) gennem drøftelse af skolemusikpædagogiske ideer og beskæftigelse med skolemusikpædagogiske materialer erhverver sig indsigt i fagets didaktiske og metodiske problemer samt forståelse for musikkens forskellige funktioner,
  • 3) gennem arbejde med et alsidigt musikstof erhverver sig viden om musik, herunder indsigt i musikkens teori og teknik.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Individuel undervisning i sang med stemmedannelse.
  • 2) Individuel undervisning i instrumentalspil

a. på et af den studerende valgt instrument inden for de ved seminariet foreliggende muligheder; instrumentet kan være klaver, guitar, blokfløjter eller et almindeligt orkesterinstrument,

b. brugsklaver.

  • 3) Hørelære.
  • 4) Skabende musikalske aktiviteter.
  • 5) Deltagelse i og ledelse af kor og sammenspil.
  • 6) Praktisk og teoretisk arbejde med et alsidigt skolemusikrepertoire.
  • 7) Musikpædagogik med fagdidaktik.
  • 8) Musikteori.
  • 9) Musikkundskab. Der arbejdes med emner, værker eller enkeltsatser repræsenterende forskellige formtyper, genrer og stilperioder, inklusive samtidig musik, herunder trivialmusik og funktionel musik.
  • 10) Satsarbejde og arrangement.

Stk. 3. Eksamen består af praktiske/mundtlige prøver:

  • 1) Sang.

a. En ikke-kendt sang, vise eller salme. Der synges 3 vers uden akkompagnement, hvoraf 1. vers er noteret under melodien. Der gives forberedelsestid med instrument til rådighed.

b. En opgave fra et af den studerende valgt repertoire på 75 sange, viser og salmer.

c. Eksaminanden fremfører en vokalkomposition efter eget valg.

  • 2) Spil på det efter stk. 2, nr. 2, a, valgte instrument.

a. En ikke-kendt opgave. Der gives forberedelsestid.

b. Eksaminanden fremfører 2 forskelligartede satser efter eget valg.

  • 3) Brugsklaver.

Eksaminanden udarbejder becifring til en forelagt melodi og udfører på grundlag heraf akkordakkompagnement til melodien, som skal spilles eller synges til. Der gives forberedelsestid med klaver til rådighed.

  • 4) Hørelære.

a. Nedskrivning uden hjælpemidler af en melodi fra pensum, jfr. stk. 3, nr. 1, b, i en opgiven toneart.

b. Sang fra bladet.

c. Rytmisk og melodisk musikdiktat.

  • 5) Fremførelse/ledelse af et af eksaminanden udformet arbejde inden for skabende musikalske aktiviteter. Eksaminanden demonstrerer kendskab til direktionsteknik.
  • 6) Musikpædagogik med fagdidaktik.

Med udgangspunkt i et emne inden for det i undervisningen behandlede stof føres en samtale om fagdidaktiske og metodiske spørgsmål.

  • 7) Musikteori og musikkundskab.

Samtale med udgangspunkt i 10 værker eller enkeltsatser, som den studerende vælger og læreren skal godkende. Værkerne skal repræsentere forskellige formtyper, genrer og stilperioder. Emneliste afleveres senest den 1. december eller 1. maj, jfr. § 19, stk. 2.

  • 8) Satsarbejde og arrangement.

Udarbejdelse af en opgave i satsarbejde/arrangement. Til prøven gives der forberedelsestid med instrument til rådighed.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøverne.

Idræt (grunduddannelsesfag)

§ 50. Formålet er, at de studerende

  • 1) erhverver sig viden om og forståelse af fagets muligheder for at indvirke på samspillet mellem fysiske, psykiske og sociale funktioner,
  • 2) praktisk og teoretisk erhverver sig kendskab til aktiviteter, der imødekommer yngre børns behov for bevægelse og udvikler børnenes naturlige bevægelsesfunktioner, herunder evnen til at udtrykke sig gennem bevægelse,
  • 3) erhverver sig kendskab til fagets pædagogiske muligheder i folkeskolens yngre klasser,
  • 4) gennem fysisk aktivitet oplever fagets muligheder.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Teori.

a. Forhold vedrørende børns fysiske udvikling og dermed sammenhængende psykiske og sociale funktioner, specielt med henblik på yngre børn.

b. Idrætsteori i et omfang, der sætter de studerende i stand til at analysere forskellige aktiviteter med henblik på deres fysiske og mentale virkning.

c. Idræt i skolen. Synspunkter vedrørende fagets værdi og placering. Fagets formål, indhold og arbejdsmetoder. Risikomomenter. Den til faget hørende hygiejne. Integrering med andre fag.

Det teoretiske stof behandles dels selvstændigt, dels i tilknytning til de praktiske aktiviteter, jfr. nr. 2.

  • 2) Praktiske aktiviteter.

a. Undervisningen omfatter funktionelle og ekspressive aktiviteter og bygger på

- løsning af bevægelsesopgaver ud fra givne normer,

- den enkelte studerendes selvstændige vurdering og udformning af bevægelsesmønstre.

b. Aktiviteterne er:

- Gymnastik. Der bygges på naturlige bevægelser. En alsidig træningsvirkning søges opnået gennem varierede opgaver med og uden redskaber.

- Lege. Dels lege, der passer for sal og idrætsplads, dels lege i terrænet.

- Boldspil. Praktisk og pædagogisk gennemgang af forskellige boldlege og boldspil. Der undervises både i forøvelser og i egentlige spil.

- Atletik. Især enkle, leglignende øvelser, der bygger på naturlige bevægelsesformer inden for løb, spring og kast.

- Særlige ekspressive aktiviteter, f.eks. rytmik, dans, fantasilege og dramatisering.

Stk. 3. Eksamen består af en prøve, der er praktisk og mundtlig. Der gives 1-2 teoretiske spørgsmål. Eksaminationen tager sit udgangspunkt i fagets pædagogiske anvendelse. Giver det/de teoretiske spørgsmål ikke anledning til demonstration af praktiske aktiviteter, gives et selvstændigt spørgsmål heri. Der gives forberedelsestid.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøven.

Idræt (linjefag)

§ 51. Formålet er, at de studerende

  • 1) erhverver sig forudsætninger for at begrunde og anvende faget i forskellige pædagogiske sammenhænge,
  • 2) gennem forskellige oplevelser og bevægelseserfaringer erhverver sig forståelse af fysiske, psykiske og sociale udviklingsmuligheder og deres sammenhænge,
  • 3) erhverver sig forudsætninger for begrundede vurderinger af fagets og fritidsidrættens funktion i historisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng.

Stk. 2. Indholdet er:

Gennem varieret arbejde med samspillet mellem teori og praksis skal den studerende analysere og vurdere samt begrunde udvikling af idrætsundervisning inden for og ud fra

  • 1) bevægelse og musik,
  • 2) bevægelse og udtryk,
  • 3) redskabsaktiviteter,
  • 4) løbe-, springe- og kasteaktiviteter,
  • 5) boldspil og boldlege,
  • 6) aktiviteter i vand,
  • 7) friluftsaktiviteter,
  • 8) tværfaglige aktiviteter,
  • 9) idrætsteoretiske emner - anatomiske, fysiologiske og bevægelseslæremæssige forhold med relation til fysisk udvikling og træning,
  • 10) idrætspædagogiske emner - fagdidaktiske, psykologiske og samfundsmæssige forhold i relation til faget idræt,
  • 11) idrætslærerens pædagogiske, psykologiske og sociale opgaver,
  • 12) kønsroller og identitet i relation til idræt,
  • 13) sundhedsmæssige aspekter,
  • 14) sikkerhedsmæssige aspekter.

De under nr. 6 nævnte aktiviteter i vand skal kunne indgå i forberedelsen til svømmelæreruddannelsen, jfr. bekendtgørelse om uddannelse af svømmelærere på seminarier og kursus.

Stk. 3. Den studerende skal senest den 1. december eller 1. maj

  • 1) fremlægge lærerens attestation for gennemført obligatorisk kursus i orienteringsaktiviteter, jfr. § 19, stk. 1,
  • 2) aflevere en kortfattet skriftlig meddelelse om den valgte eksamenform,
  • 3) aflevere en begrundet redegørelse i to eksemplarer for sin idrætspraksis som grundlag for den praktiske og den mundtlige del af eksamen, jfr. stk. 4, nr. 1 og nr. 2, a.

Endvidere kan den studerende inden for de samme frister aflevere en skriftlig opgave i to eksemplarer, der helt eller delvis kan tjene som grundlag for den mundtlige del af eksamen, jfr. stk. 4, nr. 2.

Stk. 4. Eksamen består af en praktisk og en mundtlig prøve.

  • 1) Den praktiske prøve:

Den studerende skal vise en alsidig og begrundet idrætspraksis, jfr. stk. 2.

  • 2) Den mundlige prøve:

Den studerende skal analysere, vurdere og begrunde fagets muligheder

a. ud fra sit skriftlige oplæg for sin idrætspraksis eller/og

b. ud fra den frivillige opgave.

Eksamen kan foregå individuelt og/eller i grupper.

Stk. 5. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøverne.

Håndarbejde (grunduddannelsesfag)

§ 52. Formålet er, at de studerende

  • 1) erhverver sig grundlæggende praktiske færdigheder,
  • 2) får indsigt i fagets teori, metoder og pædagogiske muligheder i de yngre klasser,
  • 3) udvikler personlig udtryksform.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Teoretisk og praktisk arbejde med teknikprøver, eksperimenter og hele arbejdsforløb inden for følgende områder:

a. Teknikker i hækling, strikning, knytning, enkle væveformer, broderi, applikation, maskin- og håndsyning.

b. Tekstil- og materialelære. Elementært kendskab til tekstiler og materialer. Forbrugerforhold.

c. Form og formgivning. Plan og rumlig formgivning af tekstiler. Mønsterbehandling.

d. Komposition og dekorering. Linjer, former og kompositionsudkast.

e. Farvelære. Farver og farvesammensætninger.

f. Redskaber og hjælpemidler. Brug og vedligeholdelse. Hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser.

  • 2) Håndarbejde i skolen.

a. Fagets formål og indhold.

b. Vurdering af teknikker og udtryksformer ud fra faglige kriterier og ud fra elevernes ergonomiske forudsætninger.

c. Planlægning af håndarbejdsundervisning.

Stk. 3. Eksamen består af en prøve, der er praktisk og mundtlig. Der gives et spørgsmål inden for stoffet i stk. 2. I prøven inddrages praktisk arbejde, der repræsenterer et bredt udsnit af fagets indhold. Arbejderne vælges af den studerende og skal være udført i studietiden. Der gives forberedelsestid.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøven.

Håndarbejde (linjefag)

§ 53. Formålet er, at de studerende

  • 1) erhverver sig færdighed og indsigt i at anvende og vurdere faglige arbejdsmetoder inden for repræsentative discipliner,
  • 2) udvikler personlig udtryksform gennem arbejde med tekstiler,
  • 3) erhverver sig indsigt i fagets pædagogiske muligheder.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Teoretisk og praktisk arbejde med beklædningsopgaver, dekorative ting m.v. inden for følgende områder:

a. Fremstilling af stofflader. - Vævning - Strikning - Hækling - Knytning.

b. Bearbejdning af stofflader. - Klipning - Sammenføjning - Dekorering - Montering.

c. Tekstiler og materialer. Fremstilling, brugsegenskaber og vedligeholdelse.

d. Formgivning. Plane og rumlige former. Måltagning, konstruktion, mønsterbehandling og beregning.

e. Komposition. Opbygning, inspirationsmuligheder.

f. Farver. Sammensætning. Anvendelse af farver i praktisk arbejde. g.

Redskaber og hjælpemidler. Brug og vedligeholdelse. Arbejdsstillinger og -bevægelser.

h. Faglige emner i kulturhistorisk sammenhæng.

  • 2) Håndarbejde i skolen.

a. Overvejelser over, hvordan håndarbejde med sine emner, metoder og udtryksformer kan tjene folkeskolens formål.

b. Vurdering af metoder og udtryksformer ud fra faglige kriterier og ud fra elevernes ergonomiske forudsætninger.

  • 3) Et individuelt arbejde, der skal omfatte et repræsentativt udsnit af fagets indhold. Arbejdsopgaven vælges af den studerende og skal godkendes af læreren. Arbejdet afleveres senest den 1. december eller 1. maj, jfr. § 19, stk. 2.

Stk. 3. Eksamen består af en praktisk og en mundtlig prøve.

  • 1) Den praktiske prøve:

En opgave inden for stoffet i stk. 2, nr. 1, a-g. Opgaven udføres under tilsyn i censors og eksaminators nærværelse. Der gives 6 timer til prøven.

  • 2) Den mundtlige prøve:

a. Et spørgsmål inden for stoffet i stk. 2. Der gives forberedelsestid.

b. Det individuelle arbejde og den praktiske prøve drøftes.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter, som bygger på en samlet vurdering af det individuelle arbejde samt den praktiske og den mundtlige prøve.

Samfundsfag

§ 54. Formålet er, at de studerende gennem arbejde med konkrete nutidige samfundsproblemer erhverver sig indsigt i grundlæggende økonomiske, politiske og sociale samfundsforhold i Danmark samt evne til selvstændigt at vurdere, hvordan de selv som lærere og individer påvirker og påvirkes af samfundsændringer.

Stk. 2. Indholdet er væsentlige samfundsproblemer og samfundsforhold samt deres betydning for lærervirksomhed. Arbejdet omfatter:

- Befolkningens levevilkår og børns og unges opvækstbetingelser socialt, økonomisk og politisk.

- Uddannelsessystem, arbejdsliv og samfund, herunder økonomiske, politiske og ideologiske interesser.

Indholdet bearbejdes ved hjælp af en integration af teorier, metoder og begreber fra økonomi, politologi og sociologi og ud fra forskellige samfunds- og videnskabsopfattelser. Indholdet sættes i forhold til problemer vedrørende produktion, fordeling og forbrug af værdier i samfundet og forestillinger herom.

Stk. 3. Eksamen består af en mundtlig prøve. Der kan gives forberedelsestid.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter.

Historie (linjefag)

§ 55. Formålet er, at de studerende erhverver sig

  • 1) historisk viden og indsigt og derigennem forståelse af forskellige tiders og folks historie, samfundsforhold og kultur, herunder også nutidens historie og samfundsforhold,
  • 2) forståelse af fagets problemer, herunder den historiske forsknings og fremstillings særlige vilkår, og af fagets arbejdsmåde, således at der opnås nogen færdighed i at stille spørgsmål til historisk materiale og udlede begrundede svar,
  • 3) indsigt i fagets didaktik.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) En række emner, der dækker forskellige tidsaldre, geografiske områder og sider af historien (økonomiske, sociale, kulturelle, politiske). Mindst et emne bør være fra Danmarks historie eller Nordens historie i øvrigt og mindst et fra tiden efter 1945. Ikke-europæiske kulturer bør indgå. Lokalhistorisk stof kan inddrages. Ved udvælgelsen af emner tages der hensyn til, at faget også udfylder centrale elementer inden for samtidsorientering.
  • 2) Udvalgte områder af historieforskningen, herunder kendskab til faglige metoder og fortrolighed med fagets hjælpemidler, samt til fagdidaktiske problemstillinger.
  • 3) Et individuelt emne, der vælges af den studerende og skal godkendes af læreren. Senest 1. december eller 1. maj, jfr. § 19, stk. 2, afleverer den studerende en oversigt over emnet med tilhørende litteraturliste, samt en redegørelse for en enkelt af de problemstillinger, emnet indeholder.

Stk. 3. Eksamen består af en mundtlig prøve:

  • 1) Et spørgsmål inden for eller med tilknytning til de behandlede emner. Der gives forberedelsestid.
  • 2) Det individuelle emne.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøven.

Geografi (linjefag)

§ 56. Formålet er, at de studerende erhverver sig

  • 1) viden om eget og fremmede samfund i sammenhæng med de kulturskabte og naturgivne faktorer, som påvirker og ændrer disse,
  • 2) viden om og færdighed i anvendelse af faglige teorier, modeller, begreber og metoder,
  • 3) viden om fagets didaktik og færdighed i arbejdet hermed.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Regioner af forskellig skala og type. Det danske Rige samt regioner i andre dele af Norden, i det øvrige Europa og andre verdensdele skal gennemarbejdes. Arbejdet med den enkelte region ordnes efter en systematisk-geografisk disciplin eller et overordnet tema, som indeholder flere discipliner.
  • 2) Den systematiske geografis vigtigste teorier, modeller, begreber og metoder inden for disciplinerne befolknings- og bebyggelsesgeografi, økonomisk, social og politisk geografi samt geomorfologi og klimatologi. Belyst ud fra forskellige værdigrundlag inddrages udviklingsmodeller og globale samfundsproblemer samt landskabsøkologi i undervisningen.
  • 3) Sammenstilling og vurdering af den systematiske og regionale geografis teorier, metoder og kilder som grundlag for valget af undervisningens indhold, uanset i hvilket skolefag geografi indgår. Fremgangsmåder ved stofudvælgelse og undervisningsplanlægning.
  • 4) Individuelt emne. Den studerende kan i studietiden udføre et selvstændigt skriftligt arbejde. Emnet vælges af den studerende og skal godkendes af læreren. Det skriftlige arbejde afleveres i 2 eksemplarer senest den 1. december eller 1. maj.
  • 5) Deltagelse i mindst to indenlandske ekskursioner samt gennemførelse af øvelser inden for de i nr. 2 indeholdte discipliner. Lærerens attestation for rapporter over ekskursioner og øvelser fremlægges senest den 1. december eller 1. maj, jfr. § 19, stk. 1.

Stk. 3. Eksamen består af en mundtlig prøve:

  • 1) Et spørgsmål inden for regionalgeografien eller den systematiske geografi i eksempler, der ikke er behandlet i undervisningen. Der gives forberedelsestid.
  • 2) Et spørgsmål inden for undervisningsstoffet eventuelt med udgangspunkt i de udarbejdede rapporter. Har den studerende udført selvstændigt skriftligt arbejde, jfr. stk. 2, nr. 4, danner dette udgangspunkt for spørgsmålet.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøven.

Biologi (linjefag)

§ 57. Formålet er, at de studerende erhverver sig

  • 1) viden om og forståelse af den levende natur med dens planter og dyr og med mennesket som integrerende faktor,
  • 2) kendskab til biologiens erkendelsesmæssige, praktiske og sociale aspekter,
  • 3) færdigheder i anvendelse og vurdering af enkle biologiske arbejdsmetoder,
  • 4) indsigt i fagets didaktik.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Almen biologi. Sammenhængen i de biologiske fænomener vises ved stof fra fagets forskellige discipliner. Biokemi, cellebiologi, fysiologi, genetik, etologi, økologi og evolutionslære behandles på en sådan måde, at de studerende for hver disciplin i det mindste lærer karakteristiske problemstillinger og arbejdsmetoder at kende og lærer at se hver disciplin i dens vekselvirkning med de øvrige.
  • 2) Bygning, levevis og systematisk tilhørsforhold hos et antal plante- og dyreformer med vægten lagt på samspillet mellem struktur, miljø, funktion og - for dyrenes vedkommende - adfærd. Overblik over det naturlige system.
  • 3) Floristisk, faunistisk og økologisk behandling af en række danske biotoper. I forbindelse hermed afholdes en feltbiologisk uge.
  • 4) Biologiens anvendelse i samfundet, f.eks. i land-, skov- og havebrug, fiskeri, industri og lægevidenskab. Særlig grundigt behandles naturforvaltning, forurening og andre problemer med relation til menneskets velfærd og sundhed både i arbejds- og i fritidsmiljøet.
  • 5) Fagdidaktik. Biologiundervisningens mål og midler i relation til folkeskolens formål.
  • 6) Laboratorieteknik m.v. Herunder pasning og anvendelse af anskuelsesmateriale og apparatur. Feltbiologiske arbejdsmetoder. Benyttelse af faglitteratur.
  • 7) Individuelt emne. Den studerende kan vælge et emne til uddybende behandling. Emnet skal godkendes af læreren. Der udarbejdes en kortfattet, skriftlig rapport, der forudsætter selvstændige undersøgelser i naturen og/eller laboratoriet. Rapporten skal afleveres i to eksemplarer senest den 1. december eller 1. maj.
  • 8) De studerende udarbejder rapporter over et antal øvelser og ekskursioner. Lærerens attestation for rapporterne fremlægges senest den 1. december eller 1. maj, jfr. § 19, stk. 1.

Stk. 3. Eksamen består af to mundtlige prøver:

  • 1) En feltbiologisk prøve, der forudsætter indsamling af materiale i naturen, anvendelse af laboratorieteknik og benyttelse af faglitteratur. Der gives en indsamlings- og forberedelsestid på 3 døgn uden tilsyn. Der fremlægges disposition.
  • 2) En prøve ud fra forelagt materiale.

a. Et spørgsmål i et elementært botanisk og/eller zoologisk emne. b.

Et spørgsmål fra fagets almene discipliner.

Til et af spørgsmålene gives forberedelsestid. Den studerende, der har valgt et individuelt emne, eksamineres heri samt i det spørgsmål, hvortil der ikke gives forberedelsestid.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren fremkommer ved sammenregning af en karakter for hver af de to prøver. Karaktererne tæller lige. For at bestå eksamen kræves, at eksaminanden opnår mindst 6 i hver af prøverne. En prøve, hvori der er opnået under 6, kan tages om uafhængigt af den anden prøve.

Fysik og kemi (linjefag)

§ 58. Formålet er, at de studerende erhverver sig

  • 1) den nødvendige baggrundsviden om fagets begrebsdannelse, teorier og arbejdsmetoder,
  • 2) kendskab til fagets didaktik samt færdighed i den eksperimentelle og demonstrationstekniske side af undervisningen,
  • 3) indsigt i samspillet mellem faget, teknologien og samfundet.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Centrale områder af den newtonske mekanik, klassisk elektricitetslære og magnetismelære, bølgelære, atom- og kernefysik, almen, uorganisk og organisk kemi.
  • 2) Elementer af den specielle relativitetsteori, thermodynamikken, den analytiske og den anvendte kemi.
  • 3) Tre valgfrie emner, to i fysik og et i kemi, valgt af de studerende og godkendt af læreren. Emnerne er hver af mindst 14 lektioners varighed og kan være fælles eller individuelle for de studerende.
  • 4) To obligatoriske laboratoriekurser a 14 lektioner (et i fysik og et i kemi) med undervisningsforsøg og behandling af fagets risikomomenter samt cirkulærer og forskrifter herom.
  • 5) Øvelser i undervisningsforsøg inden for mindst 10 skolefysiske og 6 skolekemiske emner. For hvert emne udarbejder den studerende et memorandum, der indeholder en redegørelse for, hvilke demonstrations- og elevforsøg den studerende vil benytte, og hvilke sikkerhedsmæssige foranstaltninger der bør træffes ved gennemførelse af undervisningen i dette emne. Endvidere redegøres for hovedpunkterne i de didaktiske og metodiske overvejelser, der ligger til grund for det foretagne valg af demonstrations- og elevforsøg.

Stk. 3. Et seminarium kan indrette undervisningen sådan, at den enkelte studerende kan vælge mellem planen i stk. 2 og en plan med specialer i fysik og i kemi. Tilbyder et seminarium undervisning efter specialeplanen, vælger en studerende, der vil følge denne, speciale enten i fysik eller i kemi. Undervisningen efter specialeplanen omfatter stoffet efter stk. 2, nr. 1-2 og nr. 4-5, og som speciale for den enkelte studerende et eller flere emner inden for enten fysik eller kemi. Specialeemnet/-emnerne vælges af den studerende og skal godkendes af læreren. Den studerende afleverer en specialeopgave, der skal godkendes af læreren.

Stk. 4. Den studerende skal senest den 1. december eller 1. maj

  • 1) fremlægge lærerens attestation for at have gennemført det obligatoriske laboratoriekursus i fysik og kemi, jfr. § 19, stk. 1,
  • 2) aflevere memoranda for 10 skolefysiske og 6 skolekemiske emner, jfr. § 19, stk. 2, og,
  • 3) hvis der er læst efter specialeplan i henhold til stk. 3, aflevere en godkendt specialeopgave.

Stk. 5. Eksamen består af to praktiske prøver, en i fysik og en i kemi, samt af to teoriprøver, en i fysik og en i kemi.

  • 1) De praktiske prøver omfatter henholdsvis et skolefysisk og et skolekemisk emne blandt dem, der er afleveret memoranda for. Den studerende tilrettelægger og gennemfører forsøg til demonstration af emnet. Sideløbende hermed foregår der en samtale med udgangspunkt i det udarbejdede memorandum.
  • 2) De teoretiske prøver omfatter henholdsvis et fysik- og et kemispørgsmål fra stk. 2, nr. 1-3. Hvis der er læst efter specialeplan i henhold til stk. 3, omfatter de teoretiske prøver henholdsvis et fysik- og et kemispørgsmål fra stk. 2, nr. 1-2.

Der gives forberedelsestid.

Stk. 6. Læreren kan efter samråd med de studerende afgøre, om et eller flere af de emner, der er nævnt i stk. 2, nr. 2-3, skal gøres eksamensfri, samt hvilken af følgende to betingelser der skal være opfyldt for hvert enkelt emne:

  • 1) Den studerende afleverer til rektor en afløsningsopgave, der er godkendt af læreren.
  • 2) Læreren attesterer, at den studerende har deltaget i undervisningen i emnet i mindst 4/5 af tiden.

Stk. 7. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren fremkommer ved sammenregning af en karakter for fysik og en karakter for kemi. Karaktererne tæller lige. For at bestå eksamen kræves, at eksaminanden opnår mindst karakteren 6 i hvert af delfagene fysik og kemi. Et delfag, hvori der er opnået under 6, kan tages om uafhængigt af det andet delfag.

Engelsk (linjefag)

§ 59. Formålet er, at de studerende erhverver sig

  • 1) sikkerhed i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på nutidigt normalsprog,
  • 2) fortrolighed med sprogets fonetiske og grammatiske opbygning, dets orddannelseslære og dets semantik,
  • 3) kendskab til væsentlige sider af engelsk kultur,
  • 4) indsigt i fagets didaktik,
  • 5) indsigt i fagets arbejdsmetoder og hjælpemidler.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Opøvelse af mundtlig sprogfærdighed og sproglig og indholdsmæssig iagttagelsesevne, erhvervelse af kendskab til samfundsforhold og kultur samt til sprogpædagogiske problemstillinger på basis af:

a. Tekstlæsning. Der læses ubearbejdede tekster inden for skønlitteraturens forskellige genrer, hentet fra forskellige engelsksprogede områder og fortrinsvis fra det 20. århundrede. Desuden læses tekster, der mere specielt belyser disse områders samfundsforhold og kultur. Endvidere læses faglige tekster om sprogpædagogiske emner og anden sagprosa. Af de læste sider opgives til eksamen ca. 1.000 normalsider fælleslæst stof, heraf maksimalt 200 normalsider faglige tekster og anden sagprosa, samt 700 normalsider individuelt læst stof, der vælges af den studerende og skal godkendes af læreren. Bogliste afleveres senest den 1. december eller 1. maj, jfr. § 19, stk. 2.

b. Andre tekstformer (video- og lydbånd, radioudsendelser og film m.v.).

  • 2) Opøvelse af skriftlig sprogfærdighed gennem opgaver af forskellige typer.
  • 3) Teoretisk og praktisk indføring i fonetik.
  • 4) Teoretisk og praktisk indføring i grammatik, herunder sammenligning af forskellige grammatiske fremstillinger.
  • 5) Indføring i de vigtigste sider af sprogets orddannelseslære og semantik.
  • 6) Indføring i de vigtigste af fagets undervisningsmidler, herunder lærebogssystemer, sproglaboratorium og andre audiovisuelle hjælpemidler, samt i didaktiske overvejelser om deres brug.

Undervisningen foregår overvejende på engelsk.

Stk. 3. Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve.

  • 1) Den skriftlige prøve består af 4 opgaver, der alle skal besvares. Opgavernes arter er:

a. Oversættelse til engelsk af en ikke-bearbejdet dansk tekst.

b. En opgave, der stiller prøve i fri skriftlig udtryksfærdighed.

c. Retning af en fejlbehæftet engelsk tekst af niveau som ved folkeskolens udvidede afgangsprøve i den skriftlige del af prøven.

d. En praktisk-sproglig opgave, der prøver i grammatiske og semantiske enkeltheder.

Til opgaverne i a og b gives 4 timer; engelsksprogede ordbøger, som er godkendt af direktoratet, må benyttes. Til opgaverne i c og d gives 2 timer; hjælpemidler må ikke anvendes.

  • 2) Den mundtlige prøve:

a. Selvstændig redegørelse for og samtale om en eller flere af de individuelt læste tekster.

b. Oplæsning af et stykke af en fælleslæst tekst. Forståelsen belyses ved selvstændig redegørelse og samtale, som suppleres med ordforklaring.

c. Samtale, som om nødvendigt suppleres med ordforklaring, om en ekstemporaltekst med henblik på indholdsmæssig og sproglig forståelse.

d. Eksamination i grammatik.

e. Eksamination i fonetik, herunder fonetisk transskription med angivelse af sætningstryk.

I den mundtlige eksamination inddrages fagdidaktiske synspunkter. Eksaminationen efter nr. 2, a-c, foregår på engelsk, mens den efter nr. 2, d og e, foregår på engelsk eller dansk efter aftale med eksaminanden. Der gives forberedelsestid.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøverne.

Tysk (linjefag)

§ 60. Formålet er, at de studerende erhverver sig

  • 1) sikkerhed i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på nutidigt normalsprog,
  • 2) fortrolighed med sprogets fonetiske og grammatiske opbygning, dets orddannelseslære og dets semantik,
  • 3) kendskab til væsentlige sider af sprogområdets kultur og samfundsforhold,
  • 4) indsigt i fagets didaktik,
  • 5) indsigt i fagets arbejdsmetoder og hjælpemidler.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Opøvelse i mundtlig sprogfærdighed samt tekstlæsning med henblik på sproglig og indholdsmæssig iagttagelse og forståelse. Der læses skønlitteratur og sagprosa fra sprogområdet. Hovedvægten lægges på moderne ubearbejdede tekster inden for skønlitteraturen. Der læses ca. 900 normalsider fælleslæst stof samt ca. 600 normalsider individuelt læst stof, der vælges af den studerende og skal godkendes af læreren. Bogliste afleveres senest den 1. december eller 1. maj, jfr. § 19, stk. 2.
  • 2) Opøvelse af skriftlig sprogfærdighed gennem opgaver af forskellige typer.
  • 3) Teoretisk og praktisk indføring i fonetik.
  • 4) Teoretisk og praktisk indføring i grammatik, herunder sammenligning af forskellige grammatiske fremstillinger.
  • 5) Indføring i de vigtigste sider af sprogets orddannelseslære og semantik.
  • 6) Indføring i de vigtigste af fagets undervisningsmidler, herunder lærebogssystemer, sproglaboratorium og andre audiovisuelle hjælpemidler, samt i didaktiske overvejelser om deres brug.
  • 7) Indblik i sprogområdets samfundsforhold og kultur.

Undervisningen foregår overvejende på tysk.

Stk. 3. Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve.

  • 1) Den skriftlige prøve:

a. Oversættelse til tysk af et stykke nutidig dansk normalprosa på 3/4-1 normalside. Teksten må ikke være oversat fra et andet sprog.

b. En opgave i fri skriftlig sprogfærdighed. Den studerende vælger mellem 3 forslag af forskellig type, eventuelt på grundlag af korte oplæg.

Opgaven besvares på tysk. Til besvarelsen gives 6 timer. Tysksproget ordbog, som er godkendt af direktoraet, må benyttes.

  • 2) Den mundtlige prøve:

a. Samtale på tysk ud fra en eller flere individuelt læste tekster.

b. Oplæsning af et stykke af en fælleslæst tekst. Forståelsen belyses ved samtale og selvstændig redegørelse på tysk, eventuelt suppleret med ordforklaring.

c. Samtale på tysk og eventuelt delvis oversættelse af en ekstemporaltekst med henblik på den sproglige og indholdsmæssige forståelse.

d. Eksamination i grammatik.

e. Eksamination i fonetik, herunder fonetisk transskription.

I den mundtlige eksamination inddrages fagdidaktiske synspunkter. Der gives forberedelsestid.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøverne.

Fransk (linjefag)

§ 61. Formålet er, at de studerende erhverver sig

  • 1) færdighed i at forstå det franske sprog i tale og skrift og i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på sproget,
  • 2) sikkerhed i sprogets grammatik,
  • 3) sikkerhed i sprogets fonetik,
  • 4) kendskab til væsentlige sider af fransk kultur og samfundsliv,
  • 5) kendskab til de problemer og løsningsmuligheder, der er knyttet til franskundervisningen,
  • 6) færdighed i anvendelse af fagets hjælpemidler.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) a. Træning i mundtlig udtryksfærdighed ved tekstlæsning med henblik på sproglig og indholdsmæssig iagttagelse og forståelse. Der læses tekster inden for mindst tre forskellige genrer i det 20. århundredes franske litteratur. Ældre litteratur kan indgå. Der opgives ca. 600 normalsider, hvoraf 50-100 sider skal være sagprosa.

b. Selvstændig tekstlæsning ved opgivelse af ca. 200 normalsider, der vælges af den studerende og skal godkendes af læreren. Bogliste afleveres senest den 1. december eller 1. maj, jfr. § 19, stk. 2.

c. Skriftlig udtryksfærdighed øves ved regelmæssige opgaver.

  • 2) Morfologi og syntaks, herunder kendskab til forskellige grammatiske fremstillinger.
  • 3) Fonetik. Teori og praksis.
  • 4) I tilknytning til de læste tekster studeres træk af Frankrigs historie, geografi og sociale og politiske institutioner.
  • 5) a. Fagets enkelte discipliner og deres betydning for undervisningens formål og indhold.

b. Forskellige undervisningssystemer og forudsætninger for vurdering af disse.

  • 6) Træning i brug af ordbøger og håndbøger.

Stk. 3. Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve.

  • 1) Den skriftlige prøve:

a. Oversættelse til fransk af en nutidig dansk tekst på ca. 1/2 normalside, der ikke må være oversat fra et andet sprog.

b. Prøve i fri skriftlig udtryksfærdighed. Der vælges en af tre opgaver af forskellig type.

Ordbøger må anvendes til begge opgaver. Det oplyses på besvarelsen, hvilke ordbøger der er benyttet. Opgaverne udleveres samtidig, og besvarelsen afleveres samtidig. Der gives 6 timer til prøven.

  • 2) Den mundtlige prøve:

a. Oplæsning af fransk tekst, jfr. stk. 2, nr. 1, a. Samtale på fransk med udgangspunkt i teksten.

b. Samtale på fransk ud fra et eller flere af de individuelt læste værker, jfr. stk. 2, nr. 1, b.

c. Grammatik.

d. Fonetik. Transskription af 1-2 tekstlinjer, hvortil der knyttes kommentarer.

e. Oplæsning og oversættelse af en ulæst tekst.

I den mundtlige eksamination inddrages fagdidaktiske synspunkter. Der gives forberedelsestid.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøverne.

Hjemkundskab (linjefag)

§ 62. Formålet er, at de studerende erhverver sig

  • 1) indsigt i fagets teoretiske emneområder.
  • 2) praktiske færdigheder,
  • 3) indsigt i fagets pædagogiske muligheder.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Teoretiske emneområder.

a. Ernæringslære:

Menneskets næringsstofbehov. Proteiner, fedtstoffer og kulhydrater, forekomst i kosten, fordøjelse, absorption, omsætning, funktion i organismen og ernæringsmæssige værdi. Energiomsætningen og de energigivende stoffers værdi som energileverandører. Enzymer. Vitaminer og mineralstoffer, forekomst i kosten, forekomst og funktioner i organismen, behov, anbefalede tilførsler og mangelsymptomer.

b. Levnedsmiddellære:

Levnedsmidlernes beskaffenhed, indholdsstoffer og ernæringsmæssige værdi. Særlig betydningsfulde produkters fremstilling. Levnedsmidlernes opbevaring, holdbarhed og konservering. Forandringer som følge af industriel forarbejdning og ved tilberedning. Tilsætningsstoffer. Levnedsmiddellovgivning.

c. Kostlære:

Kostsammensætning og kostvaner. Fejlernæring og kostproblemer, muligheder for ændringer og forbedringer. Levnedsmiddeltabeller. Kostberegning, -vurdering og -planlægning. Specielle kostformer.

d. Hygiejnelære:

Hovedgrupper af mikroorganismer og deres livsbetingelser. Udnyttelse og bekæmpelse af mikroorganismer. Levnedsmiddelinfektioner og -forgiftninger. Almen hygiejne.

e. Kemi:

Kemi, der er nødvendig for forståelsen af ernærings- og levnedsmiddellære. Endvidere stofområder med særlig relevans for de praktiske discipliner: Madlavning, konservering, rengøring, vask, rensning og materialelære.

f. Forbrugerorientering:

Forbrugeroplysning, deklarationer, mærkninger, reklame og informationskilder. Forbrugerøkonomi. Forbrugernes rettigheder og pligter. Miljømæssige problemer i forbindelse med forbrug.

  • 2) Praktiske emneområder.

a. Madlavning:

Grundprincipper og -metoder for madlavning, herunder forbehandlingsmetoder, koge-, stege-, bage- og konserveringsmetoder samt andre tilberedningsmetoder, der ikke kommer ind under de nævnte. Øvelser i vurderinger, afprøvninger og eksperimentel tilberedning. Øvelser i kosttilberedning med bestemt sigte (f.eks. ernæring, økonomi, fester, mad fra andre lande, specielle kostformer). Øvelser, der tilgodeser fagets undervisningsformer og arbejdsmetoder i folkeskolen.

b. Tekniske hjælpemidler, redskaber og materialer:

Køkkenets indretning, materialer og udstyr. Øvelser i anvendelse og vurdering af maskiner og redskaber. Risikomomenter, forebyggelsesmuligheder og sikkerhedsbestemmelser.

c. Arbejdsteknik og -økonomi:

Arbejdsprocesser i husholdningen. Hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser. Rationel anvendelse af hjælpemidler.

d. Tøjbehandling og rengøring:

Midler og metoder til behandling og vedligeholdelse af de almindeligt forekommende tekstiler og materialer.

  • 3) Undervisning i hjemkundskab.

Fagets formål, indhold og arbejdsmetoder.

Den studerende udarbejder rapporter med kommentarer over typeforskellige øvelser inden for de emner, der er nævnt i stk. 2, nr. 2. Deltagelse i disse øvelser er obligatorisk. Til rapporterne stilles der krav med hensyn til beregninger, vurderinger, fagdidaktiske overvejelser og lignende. Mindst 12 rapporter skal godkendes af læreren. Lærerens attestation for de godkendte rapporter fremlægges senest den 1. december eller 1. maj, jfr. § 19, stk. 1.

Stk. 3. Eksamen består af en skriftlig, en praktisk og en mundtlig prøve.

  • 1) Den skriftlige prøve:

Et opgavesæt på mindst 4 opgaver inden for de emner, der er nævnt i stk. 2, nr. 1. Der gives 4 timer til prøven.

  • 2) Den praktiske prøve:

Eksaminanderne udfører hver sin opgave i eksaminators og censors nærværelse. Der gives 2 timer til prøven efter 1 times forberedelse.

  • 3) Den mundtlige prøve:

a. Et spørgsmål inden for de emner, der er nævnt i stk. 2, nr. 2 og 3.

b. Den praktiske opgave drøftes.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøverne.

Sløjd (linjefag)

§ 63. Formålet er, at de studerende

  • 1) erhverver sig sikre kundskaber og færdigheder i faget,
  • 2) udvikler deres initiativ, opfindsomhed og selvstændighed med hensyn til planlægning og udførelse af arbejder, samt at de under arbejdet med værktøj og materialer udvikler formsans, kvalitetsog ressourcebevidsthed,
  • 3) erhverver sig indsigt i fagets pædagogiske muligheder, herunder det manuelle arbejdes værdi for almen menneskelig udvikling og dets betydning i en kulturel og samfundsmæsig sammenhæng.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Praktiske og teoretiske arbejder m.v.

a. Formlære.

b. Materialelære.

c. Skitsering og tegning.

d. Værktøjslære.

e. Brug af maskiner (obligatorisk kursus).

f. Bearbejdningsformer.

g. Samlingsformer.

h. Overfladebehandling.

i. Arbejdsfysiologi, risikostof og sikkerhedsforskrifter.

  • 2) Undervisning i faget. Formål, indhold og arbejdsmetoder.
  • 3) En individuel opgave, der vælges af den studerende og skal godkendes af læreren. Opgaven, som udføres på sløjdværkstedet i eksamenssemestret, afleveres sammen med tegninger og bilag senest den 1. december eller 1. maj, jfr. § 19, stk. 2.

Stk. 3. Eksamen består af en praktisk og en mundtlig prøve.

  • 1) Den praktiske prøve:

Der udføres en teknisk opgave og en prøve i værktøjsvedligeholdelse i lærers og censors nærværelse. Der gives 6 timer til prøven. Der holdes en pause på 30 minutter efter de første 3 timer.

  • 2) Den mundtlige prøve:

Til den mundtlige prøve medbringer den studerende et alsidigt udvalg af arbejder fra studieforløbet, der sammen med den individuelle opgave danner udgangspunkt for en samtale. For at belyse eksaminandens teoretiske baggrund eksamineres endvidere efter lodtrækning inden for de emner, der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter, som bygger på en samlet vurdering af den individuelle opgave samt den praktiske og den mundtlige prøve.

Samtidsorientering (linjefag)

§ 64. Formålet er, at de studerende

  • 1) erhverver sig faglig viden om ressource-, arbejds- og produktionsforhold, om sociale og kulturelle og om politiske og ideologiske forhold, først og fremmest i det danske, men også i andre samfund, og færdighed i at udnytte denne viden, således at de i nogen udstrækning kan foretage analyser af empirisk materiale, se de almene problemer i konkrete sager og vurdere, hvilke interesser og værdier der bestemmer egne og andres stillingtagen til samfundsmæssige konflikter og konfliktløsninger, og
  • 2) herudfra kan planlægge og gennemføre en undervisning ud fra forskellige pædagogiske principper med udgangspunkt i elevernes erfaringer og situation.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Konkrete - lokale, nationale og globale - samtidsproblemer, der bearbejdes i et historisk og fremtidsrettet perspektiv ud fra forskellige samfundsvidenskabelige teorier og metoder og således, at arbejdet hermed

a. omfatter hovedtræk af samfundets struktur og udvikling, af nogle samfundsinstitutioners funktion og af forskellige eksisterende samfundssystemer,

b. belyser samfundsmæssige konflikter om forvaltning af naturressourcer, om vækst og velfærd, om organisering af den materielle produktion, om fordeling af magt, byrder og goder, om personlige frihedsrettigheder og om menneskers indflydelse på egen situation og

c. belyser de værdiopfattelser og interesser, der indgår i egne vurderinger, faglige teorier og metoder og danner baggrund for tilstande, udsagn, løsningsforslag og handlinger i tilknytning til de behandlede problemer.

  • 2) I studiets forløb anvendes forskellige arbejdsformer, f.eks. projektarbejde, seminarer og korte kurser. Holdet arbejder under fælles tema. Hver studerende udarbejder - enkeltvis eller i grupper - mindst 3 rapporter, hvoraf mindst 2 skal være skriftlige. Udarbejdelsen skal være sket senest den 1. december (1. maj), jfr. § 19, stk. 1. Rapporten skal ud over sit faglige indhold bestå af overvejelser af problemets relevans for folkeskolens undervisning og af, hvordan problemet kan behandles med udgangspunkt i elevernes erfaringer og situation. 1 projektemne vælges individuelt, dvs. uden for de fælles temaer, og godkendes af læreren. Den/de studerende afleverer senest den 1. december (1. maj), jfr. § 19, stk. 2, en skriftlig redegørelse for emnevalg og indhold og for faglige og didaktiske problemstillinger samt en liste over benyttet materiale.
  • 3) Der foretages ekskursioner til arbejdspladser, institutioner, boligområder o.a., og personer fra forskellige samfundsområder, herunder elever fra folkeskolens ældste klasser, kan inddrages til støtte for arbejdet.
  • 4) I løbet af studiet arbejdes der med forskelligartet materiale fra og om samfundet, og i forbindelse med de enkelte behandlede problemer fremdrages og udvælges materiale egnet til brug ved folkeskolens undervisning.

Stk. 3. Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve.

  • 1) Den skriftlige prøve:

En opgave inden for de fællesbehandlede temaer. Der må anvendes hjælpemidler, og der kan forelægges materialer. Der gives 5-7 timer til prøven.

  • 2) Den mundtlige prøve:

a. En samtale inden for de fællesbehandlede temaer med udgangspunkt i en rapport, den studerende har deltaget i udarbejdelsen af. Der kan gives forberedelsestid, og der kan forelægges materialer.

b. En samtale på grundlag af redegørelsen for det individuelle emne.

Der lægges vægt på fagdidaktiske problemstillinger både ved den skriftlige og ved den mundtlige prøve.

Stk. 4. Der gives en eksamenskarakter. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøverne.

Studieintroduktion (kursus)

§ 65. Formålet er, at de studerende får forudsætninger for at overskue deres situation som lærerstuderende og for at fremme deres aktive deltagelse i undervisningen og uddannelsen som helhed.

Stk. 2. Indholdet fastlægges således, at følgende områder indgår:

  • 1) Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen og bekendtgørelse om faste råd og udvalg.
  • 2) De studerendes muligheder for at deltage i og øve indflydelse på beslutningsprocesser.
  • 3) Studiesociale forhold.
  • 4) Studiemæssige og ressourcemæssige forhold.

Såvel placering som nærmere indhold fastlægges af fællesudvalget.

Retorik (kursus). Stemmebehandling

§ 66. Formålet er, at de studerende erhverver sig

  • 1) færdighed i at anvende stemmen og sproget stilbevidst, klart og udtryksfuldt og uden tekniske vanskeligheder,
  • 2) færdighed i levende, naturlig og stilrigtig oplæsning og levende, naturlig og veldisponeret fri mundtlig fremstilling,
  • 3) forudsætninger for at kunne arbejde med børns oplæsning og frie mundtlige fremstilling,
  • 4) forudsætninger for at kunne arbejde med børnenes stemmer og artikulation, således at de dels kan gøre børnene til gode sprogbrugere, dels kan medvirke til at forebygge stemmelidelser og talefejl og skønne, hvornår henvisning til særlig behandling er påkrævet,
  • 5) kendskab til retorikkens didaktiske problemstillinger.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Retorik.

a. Stemme- og sprogbrug. - Stemmeorganernes bygning og funktion. - Øvelser med afspænding, vejrtrækning, stemmedannelse, resonans og artikulation.

b. Fremførelse og sprog.

Oplæsnings- og fremstillingsøvelser med rigsmålsudtale som norm. Der arbejdes med de auditive og visuelle udtryksmidler. De studerende orienteres om manuskriptteknik og diskussionsteknik samt om anskueliggørelse ved hjælpemidler. De studerende orienteres om litteratur og andre hjælpemidler, der kan anvendes til uddybning af kursets emner.

  • 2) Stemmebehandling. Studerende med talelidelser henvises til talepædagog.

Audiovisuel undervisningsteknik og fremstilling af undervisningsmaterialer (kursus)

§ 67. Formålet er, at de studerende erhverver sig

  • 1) indsigt i betjening af undervisningsapparatur, som anvendes i folkeskolen,
  • 2) kendskab til fremstilling af undervisningsmaterialer.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Orientering om auditiv og visuel optagelse og gengivelse. Ophavsretlige problemer.
  • 2) Opstilling og betjening af apparater af forskellig type.
  • 3) Orientering om fremskaffelse og fremstilling af forskellige materialer til undervisningsbrug.
  • 4) Lokaleindretning og apparatplacering.

De studerende orienteres om litteratur og andre hjælpemidler, der kan anvendes til uddybning af kursets emner.

Lejrskolearbejde (kursus)

§ 68. Formålet er, at de studerende får lejlighed til at gøre erfaring med lejrskolearbejde.

Stk. 2. Indholdet er:

  • 1) Lejrskolens pædagogiske, faglige og sociale muligheder.
  • 2) Lejrskolens praktiske rammer og forskellige hjælpemidler.
  • 3) Lærerens pligter og ansvar under lejrskoleophold.

Undervisningen skal kunne gives som et lejrskoleophold for de studerende. De studerende orienteres om litteratur og andre hjælpemidler, der kan anvendes til uddybning af kursets emner.

Informatik (kursus)

§ 69. Formålet er, at de studerende

- får styrket muligheden for at vurdere informationsteknologiens anvendelse i og konsekvenser for skolen og samfundet i øvrigt og

- erhverver sig praktisk kendskab til informationsteknologi.

Stk. 2. Indholdet fastlægges således, at arbejdet omfatter

  • 1) Grundlæggende begreber fra informatikken.
  • 2) Øvelser i problemløsning ved informationsteknologiske hjælpemidler.
  • 3) Anvendelse af informationsteknologi i og uden for skolen.
  • 4) Introduktion til væsentlige samfunds- og undervisningsmæssige problemstillinger i forbindelse med den informationsteknologiske udvikling.

De studerende orienteres om litteratur og andre hjælpemidler, der kan anvendes til uddybning af kursets emner.

Kapitel 10

Forsøgsordninger

§ 70. Direktoratet kan efter forhandling med seminarierådet tillade midlertidige afvigelser fra nærmere angivne bestemmelser i bekendtgørelsen som led i pædagogiske forsøg. En sådan tilladelse kan kun gives på grundlag af en samlet forsøgsplan, som anbefales af et seminariums fællesudvalg, og hvori forsøgets formål og forventede varighed angives. Der indsendes en rapport til direktoratet over hvert forsøg.

Stk. 2. Direktoratet kan endvidere efter forhandling med seminarierådet godkende forsøg med videregående uddannelse i et fag eller fagområde, der har et bredere sigte end formålet efter § 1. Sådanne videregående uddannelser kan enten træde i stedet for det ene af en studerendes 2 linjefag efter § 2, stk. 2, eller gives som en supplerende videregående uddannelse i henhold til § 1 i lov om kursusvirksomhed m.v. ved seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen. Et seminarium kan som en del af uddannelsesforløbet etablere et samarbejde med et andet uddannelsessted om sådanne forsøg, ligesom den enkelte studerende under læreruddannelsen kan tage et fag eller fagområde på et andet uddannelsessted. Der indsendes en rapport til direktoratet over hvert forsøg. § 8, stk. 5, gælder normalt også i disse tilfælde.

Kapitel 11

Klage

§ 71. Klager over rektors afgørelser efter denne bekendtgørelse indsendes til undervisningsministeriet, direktoratet for folkeskolen og seminarier m.v., gennem rektor.

Stk. 2. Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3. Direktoratet kan bestemme, at klagen har opsættende virkning.

Stk. 4. Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse, bortset fra afgørelser om lærernes tjenstlige forpligtelser, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel 12

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 72. Bekendtgørelsen har virkning fra undervisningsåret 1985-86 og gælder for studerende på stamhold, der er oprettet i 1984 eller senere, jfr. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Bestemmelserne om kurset i informatik, jfr. § 69, gælder for stamhold, der er oprettet i 1985 eller senere.

Stk. 3. Bestemmelserne om fællesfaget dansk, jfr. § 39, gælder for stamhold, der er oprettet i 1986 eller senere.

Stk. 4. Direktoratet kan efter indstilling fra rektor godkende særlige overgangsbestemmelser for studerende på stamhold, der er oprettet i 1984.

Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 555 af 31. oktober 1975 om uddannelse af lærere til folkeskolen ophæves, jfr. dog stk. 1 og 3.

Undervisningsministeriet, den 11. juni 1986

BERTEL HAARDER

/Ida Dybdal

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Læreruddannelsen

§ 1. Uddannelsens formål

§ 2. Uddannelsen (fag og kurser)

§ 3. Fritagelse for visse fag

§ 4. Fritagelse for fag på grund af tidligere uddannelse

§ 5. Uddannelsens varighed. Eksamen

§ 6. Omgang af uddannelsesår - orlov

2. Undervisningens rammer

§ 7. Seminariets pligter med hensyn til undervisning inden for uddannelsen

§ 8. Fagenes timetal og »uger«

§ 9. Kursernes timetal og »uger«

§ 10. Godkendelse af linjefag

§ 11. Undervisningsåret. Placering af »uger«, fag- og timefordeling

§ 12. Oprettelse af hold

§ 13. Mødepligt

3. Almindelige bestemmelser om undervisningen

§ 14. Undervisningens indhold og sigte

§ 15. Undervisningsformer

§ 16. Undervisningens planlægning og tilrettelæggelse

§ 17. Faglig vejledning

4. Indstilling til eksamen

§ 18. Indstillingsret og -pligt for de studerende

§ 19. Indstillingsbetingelser

§ 20. Genindstilling

§ 21. Antal indstillede

5. Almindelige bestemmelser om eksamen

§ 22. Eksamensstoffet. Nærmere bestemmelser og dispensationer

§ 23. Eksamensterminer. Sygeeksamen

§ 24. Censorer m.v.

§ 25. Skriftlige og praktiske prøver

§ 26. Mundtlige prøver og prøver, der er praktiske og mundtlige

6. Karaktergivning. Betingelser for at bestå

§ 27. Karaktergivning

§ 28. Beståelsesbetingelser

7. Protokol m.v. Bevis

§ 29. Protokol

§ 30. Bevis

8. Frivillig undervisning

§ 31. Undervisning, seminariet skal eller kan tilbyde

§ 32. Kursus vedrørende voksenundervisningen

9. De enkelte fag og kurser

§ 33. Det pædagogiske fagområde

§ 34. Pædagogik

§ 35. Psykologi

§ 36. Undervisningslære

§ 37. Praktisk skolegerning

§ 38. Pædagogisk speciale

§ 39. Dansk (fællesfag)

§ 40. Dansk (linjefag)

§ 41. Skrivning

§ 42. Regning/matematik (fællesfag)

§ 43. Regning/matematik (linjefag)

§ 44. Kristendomskundskab

§ 45. Kristendomskundskab/religion (linjefag)

§ 46. Formning (grunduddannelsesfag)

§ 47. Formning (linjefag)

§ 48. Musik (grunduddannelsesfag)

§ 49. Musik (linjefag)

§ 50. Idræt (grunduddannelsesfag)

§ 51. Idræt (linjefag)

§ 52. Håndarbejde (grunduddannelsesfag)

§ 53. Håndarbejde (linjefag)

§ 54. Samfundsfag

§ 55. Historie (linjefag)

§ 56. Geografi (linjefag)

§ 57. Biologi (linjefag)

§ 58. Fysik og kemi (linjefag)

§ 59. Engelsk (linjefag)

§ 60. Tysk (linjefag)

§ 61. Fransk (linjefag)

§ 62. Hjemkundskab (linjefag)

§ 63. Sløjd (linjefag)

§ 64. Samtidsorientering (linjefag)

§ 65. Studieintroduktion (kursus)

§ 66. Retorik (kursus). Stemmebehandling

§ 67. Audiovisuel undervisningsteknik og fremstilling af undervisningsmaterialer (kursus)

§ 68. Lejrskolearbejde (kursus)

§ 69. Informatik (kursus)

10. Forsøgsordninger

§ 70. Forsøg

11. Klage

§ 71. Klage

12. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 72. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Redaktionel note
  • bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 261 af 15. april 1992.
  • studieordningen, vælge at færdiggøre uddannelsen i henhold til
  • 1991/92, kan efter bestemmelser, der fastsættes af seminariet i
  • Studerende, der har påbegyndt uddannelsen i studieåret 1990/91 eller
  • 1997.
  • gældende regler skal senest afslutte uddannelsen ved sommereksamen
  • Studerende, der færdiggør uddannelsen i henhold til de hidtil
  • 19, stk. 2., jf. bekendtgørelse om læreruddannelsen for studerende,
  • regler, dog med de ændringer, der fastsættes i henhold til loven §
  • tidligere, færdiggør deres uddannelse efter de hidtil gældende
  • Studerende, der er begyndt uddannelsen i studieåret 1991/92 eller
  • på uddannelsen 1. august 1992 eller senere.
  • kraft den 15. maj 1992 og har virkning for studerende, der begynder
  • april 1992 om uddannelse af lærere til folkeskolen, der træder i
  • (* 2) Bekendtgørelsen er erstattet af bekendtgørelse nr. 261 af 15.
  • internationale kontor
  • udformning fra 1985. De fås i Undervisningsministeriets
  • (* 1) Reglerne om læreruddannelsens indhold findes på engelsk i en
  • der afslutter uddannelsen efter den hidtidige ordning.