Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om erhvervelse af doktorgraden


I henhold til § 2, stk. 3, nr. 3 og § 35 a i lov om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner, jfr. lovbekendtgørelse nr. 161 af 17. marts 1987, fastsættes:

§ 1. Sager om erhvervelse af doktorgraden behandles efter reglerne i denne bekendtgørelse og under iagttagelse af de nærmere bestemmelser, der fastsættes i eller i henhold til hver enkelt institutions statut, jfr. § 27.

§ 2. Tildeling af doktorgraden på grundlag af en afhandling skal være udtryk for anerkendelse af, at den, der får graden tildelt, sidder inde med betydelig videnskabelig indsigt og modenhed og med sin afhandling har bragt videnskaben et væsentligt skridt videre.

§ 3. Universiteterne i København, Århus og Odense samt universitetscentrene i Roskilde og Aalborg har ret til at tildele doktorgraden inden for de af følgende fagområder, der er repræsenteret på den enkelte institution. De, der har erhvervet doktorgraden inden for et fagområde, har ret til at betegne sig som anført ud for det enkelte fagområdes doktorgrad: 1. De teologiske fagområder. Den teologiske doktorgrad - doctor theologiae (dr. theol.). 2. Det retsvidenskabelige fagområde. Den juridiske doktorgrad - doctor juris (dr. jur.). 3. Det statsvidenskabelige fagområde. Den statsvidenskabelige doktorgrad - doctor politices (dr. polit.). 4. Det økonomiske fagområde. Den økonomiske doktorgrad - doctor oeconomices (dr. oecon.). 5. Det sociologiske fagområde. Den sociologiske doktorgrad - doctor scientiarum socialium (dr. scient. soc.). 6. Fagområdet for statskundskab. Doktorgraden i statskundskab - doctor scientiarum politicarum (dr. scient. pol.). 7. Det socialvidenskabelige fagområde. Doktorgraden i socialvidenskab - doctor rerum socialium (dr. rer. soc.). 8. De lægevidenskabelige fagområder. Den medicinske doktorgrad - doctor medicinae (dr. med.). 9. De humanistiske fagområder. Den filosofiske doktorgrad - doctor philosophiae (dr. phil.).

10. De naturvidenskabelige fagområder. Den naturvidenskabelige doktorgrad - doctor scientiarum (dr. scient.).

11. Det psykologiske fagområde. Den filosofiske doktorgrad - doctor philosophiae (dr. phil.).

12. Det tekniske fagområde. Den tekniske doktorgrad - doctor technices (dr. techn.).

13. Det erhvervsøkonomiske fagområde. Den erhvervsøkonomiske doktorgrad - doctor mercaturae (dr. merc.).

Stk. 2. Den Polytekniske Læreanstalt, Danmarks Tekniske Højskole, har ret til at tildele den tekniske doktorgrad, og de, der har erhvervet denne doktorgrad, har ret til at betegne sig doctor technices (dr. techn.).

Stk. 3. Danmarks Farmaceutiske Højskole har ret til at tildele den farmaceutiske doktorgrad, og de, der har erhvervet denne doktorgrad, har ret til at betegne sig doctor pharmaciae (dr. pharm.).

Stk. 4. Københavns Tandlægehøjskole og Århus Tandlægehøjskole har ret til at tildele den odontologiske doktorgrad, og de, der har erhvervet denne doktorgrad, har ret til at betegne sig doctor odontologiae (dr. odont.).

Stk. 5. Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole har ret til at tildele følgende doktorgrader, og de, der har erhvervet en af disse doktorgrader, har ret til at betegne sig som anført ud for hver doktorgrad:

1. Den veterinærvidenskabelige doktorgrad - doctor medicinae veterinariae (dr. med. vet.).

2. Den jordbrugsvidenskabelige doktorgrad - doctor agronomiae (dr. agro.).

Stk. 6. Danmarks Lærerhøjskole har ret til at tildele den pædagogiske doktorgrad, og de, der har erhvervet denne doktorgrad, har ret til at betegne sig doctor pædagogiae (dr. pæd.).

Stk. 7. Handelshøjskolen i København og Handelshøjskolen i Århus har ret til at tildele følgende doktorgrader, og de, der har erhvervet en af disse doktorgrader, har ret til at betegne sig som anført ud for hver doktorgrad:

1. Den erhvervsøkonomiske doktorgrad - doctor mercaturae (dr. merc.).

2. Den erhvervssproglige doktorgrad - doctor linguae mercantilis (dr. ling. merc.).

Stk. 8. Direktoratet for de Videregående Uddannelser kan godkende, at institutionerne kan tildele doktorgrader inden for andre områder.

§ 4. Hvis en afhandling, der er indleveret til en højere uddannelsesinstitution, efter sit indhold ikke klart kan henføres under et af de fagområder, der er nævnt i § 3, afgøres det ved forhandling mellem de kollegiale organer, der kan komme i betragtning, jfr. § 5, stk. 3, hvor sagen skal behandles, samt hvilken doktorgrad der skal tildeles. Kan der ved forhandlingen ikke opnås enighed, træffer konsistorium afgørelsen.

Stk. 2. Konsistorium kan endvidere i enkelte tilfælde godkende, at der tildeles en anden af institutionens doktorgrader end den, der følger af § 3. Beslutningen meddeles forfatteren, der herefter eventuelt kan trække afhandlingen tilbage.

§ 5. Enhver, der inden for det nærmest vedkommende fagområde har erhvervet licentiatgraden, aflagt magisterkonferens eller bestået kandidateksamen, har ret til at indlevere en afhandling eller en flerhed af afhandlinger, jfr. § 6, stk. 1, med henblik på erhvervelse af en af de doktorgrader, der er nævnt i § 3.

Stk. 2. Den enkelte højere uddannelsesinstitution fastsætter nærmere regler om, hvilke forudgående eksaminer m.v. der normalt forudsættes for erhvervelse af de forskellige doktorgrader.

Stk. 3. Konsistorium kan efter indhentet udtalelse fra det kollegiale organ, der i henhold til institutionens statut behandler sager om tildeling af doktorgrader, tillade andre end dem, der er omfattet af stk. 1 og 2, at indlevere en afhandling til forsvar for doktorgraden.

§ 6. Doktorgraden tildeles på grundlag af en enkelt afhandling eller flere afhandlinger, der er beslægtede i emnekreds eller metode, og som er indleveret med henblik på erhvervelse af en bestemt doktorgrad. Hvad der er fastsat om en enkelt afhandling, gælder, hvis der ikke er anført andet, også en flerhed af afhandlinger, der samlet er indleveret til bedømmelse.

Stk. 2. Hvis en afhandling indleveres til en højere uddannelsesinstitution, hvor der ikke er ansat nogen fagkyndig inden for det faglige område, som afhandlingen vedrører, kan den normalt ikke tages under bedømmelse. Konsistorium kan dog i særlige tilfælde godkende, at en sådan afhandling tages under bedømmelse.

§ 7. Ved indleveringen af afhandlingen skal forfatteren skriftligt erklære, om afhandlingen enten i samme eller i mere eller mindre afvigende skikkelse eller en anden afhandling, som har berøring med den, tidligere har været indleveret til samme eller en anden højere uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet til bedømmelse med henblik på erhvervelse af doktorgrad, licentiatgrad eller anden akademisk grad eller som prisopgavebesvarelse og i så fald med hvilket resultat.

Stk. 2. Hvis forfatteren allerede har erhvervet en akademisk grad i Danmark eller i udlandet på grundlag af afhandlingen, eller den er blevet positivt bedømt som prisopgave, kan den ikke tages under bedømmelse. Dette udelukker ikke, at afhandlingen eventuelt benyttes som grundlag for udarbejdelse af en doktorafhandling, jfr. § 2 og § 6, stk. 1.

Stk. 3. Har afhandlingen tidligere ved en anden højere uddannelsesinstitution i Danmark været underkastet bedømmelse med henblik på erhvervelse af doktorgraden, uden at graden er blevet tildelt, kan det kollegiale organ, der behandler sagen, beslutte, at afhandlingen ikke skal antages til bedømmelse.

§ 8. Hvis en afhandling, der helt eller delvis er resultat af et gruppearbejde, er indleveret til bedømmelse for doktorgraden, skal der afkræves medforfatteren eller medforfatterne erklæring om omfanget og karakteren af den indleverende forfatters andel i arbejdet, idet doktorgraden tildeles på grundlag af dennes egen videnskabelige indsats.

§ 9. Den enkelte institution træffer bestemmelse om, på hvilke sprog afhandlingen kan være affattet.

Stk. 2. Afhandlingen skal ved indleveringen være ledsaget af en sammenfattende redegørelse for de forskningsresultater, som forfatteren mener at have opnået. Der kan fastsættes nærmere bestemmelser om karakteren af den sammenfattende redegørelse ved indlevering af en flerhed af afhandlinger.

Stk. 3. Hvis afhandlingen er affattet på et fremmed sprog, skal den sammenfattende redegørelse være affattet på dansk. Hvis afhandlingen er affattet på dansk, skal den sammenfattende redegørelse være affattet på et fremmed sprog efter institutionens nærmere bestemmelse.

§ 10. Efter indleveringen af afhandlingen skal et antal eksemplarer af denne under hele sagens behandling være til rådighed for det kollegiale organ, der behandler den.

§ 11. Til at bedømme en indleveret afhandling nedsætter det kollegiale organ, der behandler sagen, snarest og normalt senest 3 måneder efter indleveringen et bedømmelsesudvalg på 2 eller 3 medlemmer.

Stk. 2. Medlemmerne af udvalget skal enten være professorer inden for fagområdet eller personer, der må anses for at besidde en faglig indsigt på et tilsvarende niveau. Medlemmerne udpeges så vidt muligt blandt institutionens nærmest fagkyndige videnskabelige medarbejdere og lærere. Hvis en videnskabelig medarbejder eller lærer, der tilkaldes af et andet hoved- eller fagområde end det, hvorunder den videnskabelige medarbejder eller lærer hører, ikke erkender nødvendigheden af sin medvirken, forhandler de kollegiale organer om vedkommendes pligt til at indtræde i udvalget. Hvis der ikke opnås enighed ved forhandlingen, træffer konsistorium afgørelsen.

Stk. 3. Ingen kan deltage i bedømmelsen af en afhandling, når der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om den pågældendes upartiskhed.

Stk. 4. Bedømmelsesudvalgets nedsættelse og sammensætning skal snarest meddeles forfatteren, der inden 8 dage skriftligt kan gøre indsigelse mod udvalgets sammensætning. Hvis der fremkommer indsigelse, skal sagen behandles på ny. Resultatet af denne behandling meddeles forfatteren. Inden for en frist på 8 dage fra den endelige meddelelse om udvalgets sammensætning kan forfatteren vælge at trække afhandlingen tilbage.

Stk. 5. Efter udløbet af den frist, som nævnes i stk. 4, og indtil modtagelsen af den endelige indstilling, jfr. § 13, kan forfatteren kun med det kollegiale organs tilladelse trække afhandlingen tilbage fra bedømmelse.

Stk. 6. Et udvidet bedømmelsesudvalg, jfr. §§ 15 og 16, består normalt af det først nedsatte udvalgs medlemmer suppleret med indtil yderligere to fagkyndige, således at udvalget får et ulige antal medlemmer. Såfremt et medlem undtagelsesvis ikke ser sig i stand til at fortsætte som medlem af udvalget, kan det besluttes, at en anden fagkyndig indtræder i hans sted. Efter udvidelsen af udvalget finder stk. 4 på ny anvendelse. Udvidelse af et udvalg kan kun ske een gang.

Stk. 7. Kun medlemmer af bedømmelsesudvalget kan deltage i arbejdet.

§ 12. Bedømmelsesudvalget afgiver en motiveret skriftlig indstilling om afhandlingens antagelse til forsvar for doktorgraden eller om dens forkastelse til det kollegiale organ, som har nedsat udvalget. Hvis der er uenighed i udvalget om bedømmelsen, afgiver medlemmerne indstilling enkeltvis eller gruppevis.

Stk. 2. Indstilling fra et bedømmelsesudvalg skal foreligge senest 8 måneder efter udvalgets nedsættelse, hvis der ikke i det enkelte tilfælde godkendes en længere frist.

Stk. 3. Hvis en indstilling, der er afgivet af et bedømmelsesudvalg, giver mangelfuld vejledning eller er behæftet med væsentlige formelle mangler, sendes indstillingen tilbage til udvalget med anmodning om omarbejdelse eller rettelse af de formelle fejl.

§ 13. Efter modtagelse af den endelige indstilling fra bedømmelsesudvalget sender det kollegiale organ snarest indstillingen til forfatteren af afhandlingen.

Stk. 2. Hvis indstillingen eller - i tilfælde af delt indstilling - een af indstillingerne konkluderer i afhandlingens forkastelse, kan forfatteren indtil 3 uger fra modtagelsen skriftligt fremføre sine bemærkninger til indstillingen eller trække afhandlingen tilbage. Hvis der fremkommer bemærkninger til indstillingen, skal bedømmelsesudvalget have lejlighed til at kommentere disse, inden sagen behandles i det kollegiale organ.

§ 14. Det kollegiale organ træffer på grundlag af bedømmelsesudvalgets indstilling beslutning om en afhandlings antagelse til forsvar for doktorgraden eller om dens forkastelse efter de bestemmelser, der er fastsat i §§ 15 og 16.

Stk. 2. Medlemmer af et bedømmelsesudvalg, som ikke samtidig er medlemmer af det kollegiale organ, indkaldes med mindst 14 dages varsel til det møde, hvor indstillingen skal behandles. De deltager i drøftelserne uden stemmeret.

§ 15. Når der foreligger en eenstemmig indstilling fra bedømmelsesudvalget, skal sagen behandles på følgende måde:

1. En indstilling om afhandlingens antagelse er vedtaget, hvis ikke mindst 2/3 af de stemmeberettigede stemmer imod. Hvis mindst 2/3 af de stemmeberettigede stemmer imod indstillingen, skal afhandlingen behandles i et udvidet bedømmelsesudvalg.

2. En indstilling om afhandlingens forkastelse kan vedtages ved simpel stemmeflerhed blandt dem, der deltager i afstemningen. Hvis indstillingen ikke vedtages, skal afhandlingen behandles i et udvidet bedømmelsesudvalg.

Stk. 2. Når der foreligger en flertalsindstilling og en mindretalsindstilling, skal sagen behandles på følgende måde:

1. En flertalsindstilling om afhandlingens antagelse kan vedtages ved simpel stemmeflerhed blandt dem, der deltager i afstemningen. Hvis indstillingen ikke vedtages, skal afhandlingen behandles i et udvidet bedømmelsesudvalg.

2. En flertalsindstilling om afhandlingens forkastelse er vedtaget, hvis mindst 2/3 af de stemmeberettigede stemmer for indstillingen. Hvis indstillingen ikke vedtages, skal afhandlingen behandles i et udvidet bedømmelsesudvalg.

Stk. 3. Hvis lige mange af bedømmelsesudvalgets medlemmer har indstillet til antagelse og til forkastelse, skal afhandlingen behandles i et udvidet bedømmelsesudvalg.

Stk. 4. I stemmetallet medregnes ikke blanke stemmer.

§ 16. Når der foreligger en eenstemmig indstilling fra et udvidet bedømmelsesudvalg, skal sagen behandles på følgende måde:

1. En indstilling om afhandlingens antagelse er vedtaget, hvis ikke 4/5 af de stemmeberettigede stemmer imod.

2. En indstilling om afhandlingens forkastelse kan ikke underkendes.

Stk. 2. Når der foreligger en flertalsindstilling og en mindretalsindstilling fra et udvidet bedømmelsesudvalg, skal sagen behandles på følgende måde:

1. En flertalsindstilling om afhandlingens antagelse er vedtaget, hvis ikke mindst 2/3 af de stemmeberettigede stemmer imod.

2. En flertalsindstilling om afhandlingens forkastelse er vedtaget, hvis ikke 4/5 af de stemmeberettigede stemmer imod.

§ 17. Når en afhandling antages til forsvar, skal forfatteren drage omsorg for, at eksemplarer af den kan erhverves, og den skal efter institutionens nærmere bestemmelse foreligge tilgængelig mindst 4 uger, før forsvaret finder sted.

Stk. 2. Der skal afleveres 1 eksemplar af afhandlingen til Det Kgl. Bibliotek, 1 eksemplar til Statsbiblioteket i Århus og 1 eksemplar til hovedbiblioteket for institutionen.

§ 18. Forfatteren af en afhandling, der er antaget, kan forinden afhandlingens frigivelse, jfr. § 17, foretage rettelser i den med samtykke af formanden for det kollegiale organ, sagen hører under.

§ 19. Forsvarshandlingen er offentlig og ledes af formanden for det kollegiale organ, som sagen hører under, eller en anden videnskabelig medarbejder eller lærer, som formanden har udpeget dertil.

Stk. 2. Til at fungere som officielle opponenter beskikkes to af bedømmelsesudvalgets medlemmer. Under særlige omstændigheder kan dog andre fagkyndige beskikkes som officielle opponenter.

Stk. 3. Eventuelle uofficielle opponenter må melde sig til den, der leder forsvarshandlingen, inden handlingens begyndelse. Lederen af forsvarshandlingen kan dog lade senere anmeldte opponenter få ordet, men uden at fratage tidligere opponenter deres forrettigheder.

Stk. 4. Hvis doktoranden ønsker det, kan der gives ham ret til at indlede forsvarshandlingen med en forelæsning af indtil 1/2 times varighed, hvori der gives en oversigt over afhandlingens emne og de forskningsresultater, der er fremlagt til bedømmelse.

Stk. 5. Der gives i almindelighed hver af de officielle opponenter højst 1 1/2 time og hver uofficiel opponent højst 3/4 time, heri indbefattet den tid, doktoranden behøver til at give svar. Den tid, der gives opponenterne, kan dog efter omstændighederne indskrænkes eller udvides. Hele forsvarshandlingen må højst vare 6 timer.

Stk. 6. Forsvarshandlingen skal foregå på dansk, norsk eller svensk, medmindre der af det kollegiale organ gives tilladelse til at anvende et andet sprog.

Stk. 7. Efter forsvarshandlingen afgiver de officielle opponenter indberetning om, hvorvidt de finder, at forsvaret har været fyldestgørende.

Stk. 8. Hvis en indberetning, jfr. stk. 7, giver mangelfuld vejledning eller er behæftet med væsentlige formelle mangler, kan den sendes tilbage til opponenterne med anmodning om omarbejdelse eller rettelse af de formelle fejl.

§ 20. Efter indstilling fra det kollegiale organ kan konsistorium under særlige omstændigheder godkende, at den mundtlige forsvarshandling skal bortfalde.

§ 21. Efter at de officielle opponenter har afgivet indberetning, skal sagen af det kollegiale organ, der træffer beslutning, behandles på følgende måde:

1. Hvis de officielle opponenter begge har anset forsvaret for fyldestgørende, skal doktorgraden tildeles doktoranden, medmindre Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser, giver tilladelse til, at sagen gøres til genstand for fornyet behandling.

2. Hvis de officielle opponenter begge har anset forsvaret for ufyldestgørende, kan doktorgraden kun tildeles doktoranden, hvis 2/3 af dem, der deltager i afstemningen, stemmer herfor. I stemmetallet medregnes ikke blanke stemmer.

3. Hvis der foreligger en delt indberetning fra opponenterne, skal doktorgraden tildeles, hvis ikke 2/3 af de stemmeberettigede stemmer imod.

§ 22. Tildelingen af doktorgraden sker ved udstedelse af et diplom, som affattes efter institutionens nærmere bestemmelse.

§ 23. Doktorer har ret til at holde forelæsninger - jus docendi - på den institution, der har tildelt dem doktorgraden.

§ 24. Æresdoktorgrader kan tildeles forskere, der skønnes i den grad at have gjort sig videnskabeligt fortjent, at det findes naturligt at hædre dem med den højeste videnskabelige grad. Æresdoktorer har ret til at anvende de betegnelser, der er anført i § 3, med tilføjelse af honoris causa (h. c.).

§ 25. Doktorer, herunder æresdoktorer, har ret til at bære en ring med en plade, som erhverves på institutionen, og hvori der er præget et minervahoved omgivet af en laurbærkrans.

Stk. 2. Doktorer i teologien har ret til at bære kjoler af silke med fløjl på forstykke og vinger samt huer af fløjl.

§ 26. De, der inden for de naturvidenskabelige fagområder har erhvervet den filosofiske doktorgrad, har ret til at betegne sig doctor scientiarum (dr. scient.), hvis de ønsker det.

§ 27. Inden for rammerne af bekendtgørelsen fastsætter den enkelte institution nærmere regler for erhvervelse af doktorgraden.

§ 28. Direktoratet for de Videregående Uddannelser kan i særlige tilfælde godkende fravigelser fra bekendtgørelsens bestemmelser.

§ 29. Afgørelser truffet af Direktoratet for de Videregående Uddannelser vedrørende denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1987.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 43 af 31. januar 1977 om erhvervelse af doktorgraden, som ændret ved bekendtgørelse nr. 107 af 4. marts 1986, ophæves.

Undervisningsministeriet, den 2. juni 1987

BERTEL HAARDER

/Birgit Andersen

Officielle noter

Ingen