Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelse inden for design


I henhold til § 2 i lov om godkendelse af handelsskoler og tekniske skoler og tilskud m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987 som ændret ved § 10 i lov nr. 351 af 1. juli 1988, fastsættes:

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan godkende, at skoler etablerer uddannelse inden for design.

Stk. 2. Uddannelsen varer mellem 3 1/2 år og 5 år og er opdelt i tre dele af henholdsvis 1 års, 2 års og et 1/2 til 2 års varighed, jf. dog § 5 og § 18 stk. 4.

Stk. 3. Ved afslutningen kan der tages afgang som designer inden for et af institutterne unika, industriel design, rum, ædelmetal eller kommunikation.

§ 2. Formålet med uddannelsen er at give de studerende kvalifikationer på et videregående niveau inden for kunsthåndværk, industriel design, indretning/planlægning og kommunikation med henblik på professionel beskæftigelse inden for disse områder. Herunder er formålet at give de studerende de nødvendige tekniske, æstetiske og analytiske forudsætninger for at kunne løse opgaver på et kunstnerisk og humanistisk grundlag.

Kapitel 2

Optagelsesregler

§ 3. For at opnå adgang til uddannelsen skal den uddannelsessøgende have faglig og teoretisk baggrund erhvervet gennem en periode på mindst 2 år, jf. stk. 2, og dokumentere kunstneriske og kreative evner ved at bestå en optagelsesprøve, jf. stk. 3.

Stk. 2. Faglig og teoretisk baggrund for adgang til uddannelsen kan opnås ved følgende:

  • 1) Erhvervsuddannelse eller dele af en sådan inden for et relevant brancheområde,
  • 2) anden relevant undervisning,
  • 3) beskæftigelse eller værkstedspraktik i en relevant branche,
  • 4) egen produktion og egne studier eller
  • 5) kombinationer heraf eller tilsvarende. Herunder vil gymnasieuddannelse eller anden studieforberedende uddannelse kunne udgøre en del af den faglige og teoretiske baggrund.

Stk. 3. Optagelsesprøven tilrettelægges af skolen for uddannelsessøgende, der opfylder adgangskravene efter stk. 2. Prøven kan bestå af bedømmelse af indleverede arbejder og af opgaver stillet af skolen.

Stk. 4. Optagelsesprøven tilrettelægges inden for afgrænsede faglige områder. Valg af fagligt område ved optagelsesprøven er ikke bindende for elevens senere uddannelsesforløb. Skolen afgør, om optagelsesprøven er bestået, herunder kan skolen afbryde optagelsesprøven for ansøgere, der under prøvens forløb anses for uegnede.

Stk. 5. En ansøger kan højst deltage i optagelsesprøve 3 gange. Skolen kan godkende optagelsesprøve bestået på en anden skole.

Stk. 6. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet, jf. § 26 fastsætte nærmere regler om optagelsesprøven.

§ 4. Er der flere kvalificerede ansøgere, end skolen har plads til, optager skolen de ansøgere, der har opnået de bedste resultater ved optagelsesprøven.

Stk. 2. Har skolen ledig kapacitet efter optagelsen af alle de ansøgere, der har bestået optagelsesprøven ved den aktuelle optagelsestermin, optages ansøgere, der har søgt optagelse på grundlag af en tidligere bestået optagelsesprøve eller optagelsesprøve bestået på en anden skole, jf. § 3, stk. 5.

§ 5. Faglærte fra relevante brancheområder og andre kvalificerede kan, efter at have bestået en særlig optagelsesprøve på samme niveau som vurderingen efter § 18, få adgang til uddannelsens 3. del, jf. § 12.

Stk. 2. Skolen kan bestemme, at studerende optaget efter stk. 1 skal gennemgå supplerende undervisning i emner fra 1. og 2. del i et omfang af op til 1 års uddannelse.

Stk. 3. Ved den særlige optagelsesprøve skal ansøgerne dokumentere såvel kunstneriske og kreative evner som relevante håndværksmæssige færdigheder.

Stk. 4. Den særlige optagelsesprøve tilrettelægges af skolen således, at der i prøven indgår 1 uges undervisning. Prøven kan bestå af bedømmelse af indleverede arbejder og opgaver stillet af skolen. Skolen afgør, om optagelsesprøven er bestået, herunder kan skolen afbryde optagelsesprøven for ansøgere, der under prøvens forløb anses for uegnede.

§ 6. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet fastsætte regler om optagelse på andet grundlag end det i §§ 3 og 5 nævnte.

§ 7. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan fastsætte regler om begrænsning af adgang til uddannelsen for personer, der ikke er danske statsborgere. Ministeriet kan i forbindelse hermed fastsætte regler om særlige betalingsordninger.

Kapitel 3

Uddannelsens struktur og indhold

§ 8. Uddannelsen tilrettelægges som fuldtidsstudium og indeholder normalt 42 undervisningsuger pr. år. Undervisningen foregår normalt som dagundervisning. Undervisningstiden omfatter tid til praktik samt til afholdelse af prøver og afgang.

§ 9. Uddannelsen omfatter en 1. del bestående af en fælles grundskole af 1 års varighed, en linierettet 2. del af 2 års varighed, jf. § 11, og en 3. del af et 1/2 til 2 års varighed, jr. § 12.

Stk. 2. I 1. del indgår såvel obligatorisk tværgående og linierettet undervisning som valgfri undervisning.

Stk. 3. I 2. og 3. del indgår såvel fælles tværgående undervisning som undevisning, der knytter sig til den enkelte linie og det enkelte institut.

Stk. 4. Når skolen fastlægger, at en faglært m.v. skal have supplerende undervisning, jf. § 5, stk. 2, sammensættes denne af elementer fra den tværgående undervisning i 1. og 2. del.

§ 10. Ved afslutningen af 1. del foretages en evaluering med henblik på oprykning til 2. del.

Stk. 2. Ved afslutningen af 2. del foretages vurdering. Resultatet »godkendt« er betingelse for, at den studerende kan oprykkes til 3. del eller få liniebevis, jf. § 18.

Stk. 3. Ved afslutningen af 3. del tages afgang, jf. § 21.

§ 11. I 2. del vælger den studerende en af følgende linier:

  • 1) Keramik og Glas, herunder alle former for brugskeramik og -glas, bygningskeramik og -glas samt beslægtede emner i f.eks. plast og metal.
  • 2) Møbel, Redskab, Herunder møbeltyper og redskaber udført i f.eks. træ, metal eller plast samt inventar udformet til rum- og bygningsanlæg.
  • 3) Indretning, herunder planlægning, indretning og udformning af rum og inventar i såvel eksisterende som teoretiske bygningsanlæg.
  • 4) Tekstil, herunder tekstiler udført i væv, stoftryk, strik eller andre teknikker.
  • 5) Beklædning, herunder alle former for funktionel og modepræget beklædning og tilbehør.
  • 6) Grafik, herunder grafisk kommunikation, reklame, emballage, udstilling, illustration, tegneserie og foto.

Stk. 2. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet godkende, at den liniedelte fagskole opdeles på anden måde.

§ 12. I 3. del vælger den studerende et af følgende institutter:

  • 1) Institut for unika, med hovedvægt på de kunstneriske og håndværksmæssige kvaliteter.
  • 2) Institut for industriel design, med hovedvægt på produktudvikling, industriel fremstilling og produktets kunstneriske og funktionelle kvalitet.
  • 3) Institut for rum, med hovedvægt på planlægning, indretning og kunstnerisk udformning af rum, herunder scenografi.
  • 4) Institut for ædelmetal, med hovedvægt på kunstnerisk arbejde med ædelmetaller m.v.
  • 5) Institut for kommunikation, med hovedvægt på undervisning og anvendelse af visuelle medier som billede/tekst, TV og film.

Stk. 2. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra nævnet fastsætte nærmere regler for tilgang til institutterne.

§ 13. Det generelle formål med undervisningen er at give de studerende en viden og kunnen inden for det valgte område, som sætter dem i stand til at arbejde med syntesen af de kunstneriske, tekniske, funktionelle, økonomiske og andre ressourcemæssige aspekter i forbindelse med løsningen af en opgave.

Stk. 2. Undervisningen på 1. del skal give den studerende grundlæggende færdigheder og viden inden for det kunstneriske og håndværksmæssige område. Den studerendes kreativitet og sanseapparat i arbejde med rum og form, farve og lys, materiale og stoflighed skal udvikles og styrkes. Endvidere skal den studerende opnå viden om historiske og kulturelle forudsætninger for de fag, der indgår i kunsthåndværk og design samt beslægtede områder. Endelig orienteres den studerende om designfagenes beskæftigelsesmuligheder og om den liniedelte fagskole, jf. § 11, for her igennem at forberede linievalget.

Stk. 3. Undervisningen på 2. del skal give den studerende mulighed for at videreudvikle færdigheder og viden inden for liniefagets område. Den studerendes æstetiske sans styrkes samtidig med, at fordybelsen i liniefagets tekniske, kunstneriske og etiske forudsætninger udvikler den studerendes arbejdsmetode. Endvidere gives den studerende viden om historiske og kulturelle forudsætninger for liniefaget samt beslægtede områder. Endelig forbereder den studerende sig til valg af speciale inden for et af institutterne.

Stk. 4. Undervisningen på 3. del skal styrke den studerendes evne til selvstændigt at arbejde med helheden inden for det område, den studerende har valgt for sin afgang, jf. § 12, samt give grundlag for løsning af større og komplekse opgaver.

Kapitel 4

Studiets gennemførelse og evaluering

§ 14. Den studerende tilrettelægger sit studieforløb i samråd med skolen.

Stk. 2. Undervisningen inden for en linie i 2. del kan efter skolens godkendelse kombineres med undervisningen inden for en eller flere andre linier. Det skal dog sikres, at hovedvægten af undervisningen gennemføres inden for den valgte linie.

Stk. 3. Skolen kan godkende, at dele af studiet gennemføres på en anden udannelsesinstitution eller ved praktik i en erhvervsvirksomhed.

§ 15. Den studerende har pligt til at være aktiv i studiet, herunder følge obligatorisk undervisning og aflevere opgaver og arbejder i et omfang fastsat af skolen og deltage i prøver.

§ 16. Ophold på anden uddannelsesinstitution før studiets påbegyndelse ud over, hvad der kræves til optagelse efter § 3, stk. 2 eller § 5, kan af skolen godkendes og dermed træde i stedet for en del af studiet, når uddannelsesmålene, jf. § 13, helt elle delvis anses for opfyldt.

§ 17. Gennem hele studiet foretager skolen en løbende intern evaluering af de studerende.

Stk. 2. Skolen afgør, om den studerende kan oprykkes i 2. del. Prøver bestået på anden uddannelsesinstitution kan af skolen godkendes som grundlag for oprykning.

Stk. 3. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra nævnet fastsætte nærmere regler om oprykningen.

§ 18. Oprykning til 3. del henholdsvis udstedelse af liniebevis foretages på grundlag af en vurdering ved afslutningen af 2. del, jf. § 10 stk. 2.

Stk. 2. Grundlaget for vurderingen er et udvalg af den studerendes arbejder fra 2. del. Skolen godkender den studerendes udvalg af arbejder.

Stk. 3. Vurderingen foretages af skolen og en censor, og der anvendes karaktererne godkendt/ikke godkendt.

Stk. 4. Til studerende, der vælger at forlade uddannelsen efter 2. del, udstedes et liniebevis med angivelse af den gennemførte linie.

Stk. 5. For vurderingen og liniebeviset gælder i øvrigt reglerne for afgang, jf. § 23 stk. 1.

§ 19. Skolen tilbyder studievejledning med henblik på valg af linie og institut, valg af afgangstidspunkt og område, tilrettelæggelse af studieforløbet, herunder evt. praktik og uddannelse på anden institution, jf. § 14, stk. 3.

§ 20. For de studerendes retlige forhold iøvrigt gælder Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om optagelse og om retlige forhold for de studerende i de videregående teknikeruddannelser m.v.

Kapitel 5

Afgang

§ 21. Ved afslutningen af uddannelsens 3. del udarbejder den studerende et afgangsprojekt. Bedømmelsen af projektet - evt. sammen med udvalgte arbejder - er grundlag for afgørelsen af, om den studerende kan få afgang, idet der ved bedømmelsen anvendes karaktererne godkendt/ikke godkendt.

Stk. 2. Skolen godkender den studerendes projektoplæg, der bl.a. indeholder angivelse af en projektperiode, der højst må være 6 mdr. Projektet kan tilrettelægges i samarbejde med en virksomhed og kan gennemføres uden for skolen. Afgangsprojektet kan være en afgrænset del af et større projekt, som den studerende gennemfører i 3. del evt. i samarbejde med andre studerende.

Stk. 3. Når skolen godkender den studerendes ønske om, at særligt udvalgte arbejder inddrages i bedømmelsen, udarbejder skolen en plan, hvoraf det fremgår, med hvilken vægt de enkelte arbejder, herunder projektet, indgår i bedømmelsen. Projektet skal udgøre mindst halvdelen af bedømmelsesgrundlaget.

Stk. 4. Skolen yder projektvejledning til den studerende i forbindelse med afgangsprojektet. Projektvejlederen behøver ikke iøvrigt at være ansat på skolen.

§ 22. Uddannelses- og afgangsbeviset skal indeholde angivelse af den gennemførte linie i 2. del og det valgte institut i 3. del. Er optagelse sket på grundlag af en faglig uddannelse m.v., jf. § 5, skal dette angives på uddannelses- og afgangsbeviset.

§ 23. For afgang gælder i øvrigt Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om eksamensordningen og om uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v., idet uddannelsesnævnet udøver den kompetence, som ellers tilkommer teknikerudvalget. Der udarbejdes ikke bedømmelsesplan for uddannelsen.

Kapitel 6

Udviklingsarbejde m.v.

§ 24. Skolerne kan gennemføre udviklingsarbejde.

Stk. 2. Formålet med udviklingsarbejdet er dels at styrke og inspirere uddannelserne, dels at fremme designområdet generelt, herunder at opsamle viden og at udvikle det kunstneriske formsprog og skabe teknologisk udvikling.

Stk. 3. Udviklingsarbejde gennemføres især i tilknytning til institutternes virksomhed og inddrager normalt skolens værkstedsmæssige faciliteter.

Stk. 4. Udviklingsarbejde kan dels have karakter af praktiske, tekniske, formmæssige eller rumlige eksperimenter, dels være analytiske, historiske eller æstetiske studier, der kan danne baggrund for en teoridannelse på designområdet.

Stk. 5. De rådgivende faglige udvalg, jf. § 27, medvirker ved prioriteringen af udviklingsarbejde.

§ 25. Gennemfører skolen forskning efter aftale med en rekvirerende virksomhed, finansierer rekvirenten udgifterne i overensstemmelse med reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Kapitel 7

Uddannelsesnævn og rådgivende faglige udvalg

§ 26. Undervisnings- og Forskningsministeren nedsætter et uddannelsesnævn for designuddannelserne bestående af repræsentanter for de færdiguddannede og for aftagerne. Desuden udpeger Undervisnings- og Forskningsministeren indtil 3 særligt sagkyndige medlemmer samt repræsentanter for skolerne og de studerende til som tilforordnede at deltage i nævnets arbejde. Undervisnings- og Forskningsministeren kan tillade yderligere særligt interesserede at deltage i nævnets møder med observatørstatus.

Stk. 2. Nævnet vælger en formand og en næstformand blandt medlemmerne og fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 3. Undervisnings- og Forskningsministeriet varetager nævnets sekretariatsfunktioner.

Stk. 4. Nævnet er rådgivende for Undervisnings- og Forskningsministeriet i alle spørgsmål, der vedrører uddannelsen efter bekendtgørelsen og kan selv optage spørgsmål om uddannelsen til behandling og afgive indstilling til ministeriet.

§ 27. Skolens bestyrelse nedsætter for afgrænsede faglige områder et antal rådgivende faglige udvalg, der danner kontakt mellem skolen og det pågældende erhvervsområde.

Stk. 2. Udvalgene består af repræsentanter for virksomheder, faglige sammenslutninger, områdets lærere og studerende og af områdets overordnede pædagogiske personale.

Stk. 3. De rådgivende faglige udvalg medvirker til undervisningens udvikling i relation til erhvervsområdets behov og muligheder, herunder behovet for personer med kvalifikationer inden for design m.v. Endvidere rådgiver udvalgene skolen om udviklingsarbejder m.v., jf. § 24.

Kapitel 8

Uddannelsesforsøg og dispensation

§ 28. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstiling fra uddannelsesnævnet tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelse gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

§ 29. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra vedkommende skole. Hvis ansøgningen angår uddannelsens mål, indhold, vurdering eller afgang, høres uddannelsesnævnet, inden sagen afgøres.

Kapitel 9

Klageadgang

§ 30. Klager over skolens afgørelser efter bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3. I forbindelse med optagelsesprøver og oprykning kan alene proceduremæssige fejl påklages.

Kapitel 10

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 31. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 1989.

Stk. 2. Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelser af 27. april 1971 om uddannelse af kunsthåndværkere, af 9. juni 1971 om uddannelse af guld- og sølvformgivere og af 10. april 1987 om uddannelse af boligkonsulenter ophæves.

Stk. 3. For studerende, der har påbegyndt uddannelsen før 1. juli 1989 gælder de hidtidige regler fortsat. Ankenævnet efter § 9, stk. 3, i bekendtgørelse om uddannelse af kunsthåndværkere ophører dog med denne bekendtgørelses ikrafttræden.

Stk. 4. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan fastsætte yderligere overgangsregler.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 16. juni 1989

BERTEL HAARDER

/Merete Friberg

Redaktionel note
  • (* 1) Bekendtgørelsen er delvist ophævet ved Z BEK nr 137 af 27/02/1995